Bosættelses-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Tyrkiet. Ankara, 31. Maj 1930
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bosættelses-, Handels- og Skibsfartstraktat
mellem Danmark og Tyrkiet. Ankara, 31. Maj 1930
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG HANS EXCELLENCE PRÆSIDENTEN
FOR REPUBLIKEN TYRKIET har, besjælede i lige Grad af Ønsket om at styrkke og
udvide de økonomiske Forbindelser mellem de to Lande, besluttet, i
Overensstemmelse med Venskabstraktaten af 26. Januar 1925 mellem Danmark og
Tyrkiet (* 1), at afslutte en Bosættelses-, Handels- og Skibsfartstraktat og
har som deres Befuldmægtigede udnævnte:
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND:
Hr. Otto Carl Mohr, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister i Tyrkiet, og
HANS EXCELLENCE PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN TYRKIET:
Zekai Bey, fhv. Minister og Ambassadør, Deputeret for Diyaribekir, Mustafa
Seref Bey, Deputeret for Burdur, og
Menemenli Numan Bey, Understatssekretær i Udenrigsministeriet, hvilke,
efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, som befandtes i
god og behørig Form, er blevet enige om følgende Artikler:
Artikel 1.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal, paa de
Betingelser, som indeholdes i de gældende Love, Bestemmelser og Anordninger
vedrørende Fremmedes Adgang, Rejser, Ophold og Bosættelse, have Ret til at
bosætte og opholde sig paa den anden Parts Omraade, frit at bevæge sig samt
frit at forlade Omraadet, dog med Forbehold af de politimæssige Forskrifter
desangaaende.
Der er imidlertid Enighed om, at disse Bestemmelser paa ingen Maade
indskrænker nogen af de høje kontraherende Parters Ret til i bestemt Tilfælde
enten i Kraft af retslig Kendelse, af Hensyn til Statens indre eller ydre
Sikkerhed eller den offentlige Orden, og særlig af Grunde vedrørende
offentlig Forsorg, eller sundheds- eller sædelighedspolitimæssige Grunde at
nægte den anden Parts Statsborgere Retten til at opholde sig i Landet og af
Læs alt
nævnte Grunde udvise disse Statsborgere, samt til at udstede Bestemmelser
angaaende Udstedelse af Pas, Visa eller Opholdstilladelser.
Enhver af de høje kontraherende Parter forbeholder sig fuld Handlefrihed
med Hensyn til Indvandringen.
Artikel 2.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal, paa samme
Betingelser som den mest begunstigede Nations Statsborgere og under
Iagttagelse af Landets Love og Bestemmelser, have Ret til paa den anden Parts
Omraade at erhverve, besidde og afhænde Løsøre og fast Ejendom af enhver Art,
med de Undtagelser, som er fastsatte ved de respektive Lovgivninger.
De skal på samme Betingelser frit kunne raade derover ved Salg, Gave,
Overdragelse, Ægteskabskontrakt, Testamente, Arv ab intestato eller paa
enhver anden Maade.
De skal i intet af de ovennævnte Tilfælde underkastes andre eller højere
Byrder, Afgifter eller Skatter, af hvad Art nævnes kan, end dem, som er eller
maatte blive fastsat for Landets egne Statsborgere.
Artikel 3.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal, paa samme
Betingelser som den mest begunstigede Nations Statsborgere og under
Iagttagelse af Landets Love og Bestemmelser, have Ret til paa den anden Parts
Omraade at udøve enhver Art af Industri og Handel samt enhver Slags Haandværk
og Erhverv, hvis Udøvelse ikke ifølge Landets Lovgivning er eller maatte
blive forbeholdt dets egne Statsborgere.
Artikel 4.
De høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden Parts
Omraade, hverken med Hensyn til deres Person eller deres Ejendom, Rettigheder
eller Interesser, heri indbefattet deres Handel, Industri, Haandværk og
Erhverv, være underkastet andre eller højere Skatter, Afgifter eller Byrder
af hvilken som helst Art end dem, der paalægges Landets egne Borgere.
De to Parters Statsborgere skal nyde Mestbegunstigelsesbehandling for saa
vidt angaar enhver Art Afgifter og Byrder, der skal svares som Følge af
Ophold eller Bosættelse.
De skal, under Forbehold af de i Landet gældende Lovbestemmelser, være
berettigede til frit at udføre Udbyttet af Salget af deres Ejendom eller
selve deres Ejendom, uden at de herved, i deres Egenskab af Udlændinge, skal
være underkastet højere Skatter, Gebyrer eller Afgifter end dem, Landets egne
Statsborgere vilde have at betale.
Artikel 5.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden
Parts Omraade være fritaget for al Militærtjeneste i Hæren, Flaaden,
Luftværnet, Nationalgarden eller Militsen, samt for enhver Forpligtelse eller
Byrde, der træder i Stedet for Militærtjenesten.
De skal kun være underkastet andre militære Ydelser eller Rekvisitioner i
det omfang og paa de Betingelser, der er fastsat for Landets egne
Statsborgere.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden
Parts Omraade ligeledes være fritaget for ethvert retsligt eller
administrativt Hverv, dog med de ved de respektive Love fastsatte særlige
Undtagelser.
Artikel 6.
Ejendele tilhørende en af de høje kontraherende Parters Statsborgere kan
paa den anden Parts Omraade kun eksproprieres af Hensyn til ved Lov
fastslaaede almennyttige Interesser. De skal gensidig have Ret til saadan
Erstatning, som er fastsat for Landets egne Statsborgere ved de i de
respektive Lande gældende Love.
Ingen Ekspropriation skal kunne finde Sted uden forudgaaende
Offentliggørelse og ikke, før Erstatningen er betalt eller behørigt
deponeret.
Artikel 7.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den andens
Omraade nyde samme Behandling som Landets egne Statsborgere i alt hvad angaar
legal og retslig Beskyttelse af deres person og Ejendom.
De skal følgelig have fri og let Adgang til Domstolene, og de skal have
Ret til at optræde som Part paa samme Vilkaar som Landets egne Statsborgere.
Paa Betingelse af Gensidighed skal de paa den anden Parts Omraade nyde gratis
Retshjælp og Fritagelse for cautio judicatum solvi paa samme Vilkaar som
Landets egne Statsborgere.
Artikel 8.
Aktieselskaber og andre Handelsskaber, herunder Industri-, Finans-,
Forsikrings- og Transportselskaber, som har deres Sæde paa den ene af de høje
kontraherende Parters Omraade, og som behørigt bestaar efter dennes Love,
skal anerkendes som lovligt bestaaende af den anden Part, saafremt de ikke
deer forfølger et ulovligt Formaal.
Nævnte Selskaber skal, under Iagttagelse af de Love og Bestemmelser, som
er eller maatte blive sat i Kraft i det andet Land, og efter at have opnaaet
behørig Tilladelse, saafremt dets Lovgivning maatte bestemme, at en saadan
skal indhentes, have Ret til at nedsætte sig paa dette Lands Omraade og der
grundlægge Filialer eller Agenturer, samt til deer at give Møde for Retten
som Sagsøger eller Sagsøgt.
Den Virksomhed, der udøves af nævnte, i Medfør af den ene af de høje
kontraherende Parters Lovgivning, oprettede Selskaber, skal, for saa vidt som
den udøves paa den andens Omraade, være underkastet dennes Love og
Bestemmelser. De skal med Hensyn til deres Virksomhed ikke behandles mindre
gunstigt end Selskaber tilhørende den mest begunstigede Nation.
I alt hvad angaar den legale og retslige Beskyttelse af deres Ejendom skal
saadanne Selskaber i det andet Land nyde samme Behandling som Landets egne
Selskaber. Tillige finder Bestemmelserne i Art. 6 analogisk Anvendelse paa de
i nærværende Artikel omhandlede Selskaber.
Den ene af de høje kontraherende Parters Selskaber samt deres Filialer
eller Agenturer skal, i Henseende til Afgifter, Gebyrer og Skatter, ikke paa
det andet Lands Omraade være underkastet nogen større fiskal Byrde end den,
den mest begunstigede Nations Selskaber er underkastet. Det er en Aftale, at
de skal være forpligtede til at erlægge de Gebyrer, der er fastsat for
Udstedelse af Dokumenter vedrørende fremmede Selskabers Anerkendelse og
Indregistrering, samt til at deponere de ved Lovgivningen fastsatte
Sikkerhedsbeløb. De skal kun være underkastet andre Ydelser eller militære
Rekvisitioner i samme Omfang og under samme Betingelser som foreskrevet for
Landets egne Selskaber.
Hvad angaar de af Kapital, Indtægt eller Udbytte beregnede Skatter vil
hver af de høje kontraherende Parter, efter Arten af de forskellige Skatter,
kun beskatte den anden Parts Selskaber af den Del af Forretningskapitalen,
som de har investeret paa vedkommende Parts Omraade, den Ejendom de deer
besidder, det der indvundne Udbytte eller de Forretninger, de udfører deer.
Saadanne Selskaber skal, under Iagttagelse af Landets Love, kunne erhverve
Løsøre af enhver Art paa samme Betingelser som den mest begunstigede Nations
Selskaber. Det samme skal, i Overensstemmelse med Art. 2, være Tilfældet for
saa vidt angaar Erhvervelse af saadan fast Ejendom, som er nødvendig for
Selskabets Virksomhed, idet det dog herved er en Forudsætning, at
Erhvervelsen ikke udgør selve Formaalet med Selskabet.
Artikel 9.
Naturprodukter eller Fabrikater, som stammer fra Danmark, skal ved deres
Indførsel til Tyrkiet i Henseende til Toldafgifter, Tillægsafgifter og
Forhøjelseskoefficienter eller enhver anden Afgift eller Byrde, ikke kunne
underkastes en mindre gunstig Behandling end den, som er eller i Fremtiden
maatte blive tilstaaet lignende Produkter fra det mest begunstigede Land.
Paa samme Maade skal Naturprodukter eller Fabrikater, som stammer fra
Tyrkiet, ved deres Indførsel til Danmark i Henseende til Toldafgifter,
Tillægsafgifter og Forhøjelseskoefficienter eller enhver anden Afgift eller
Byrde, ikke kunne underkastes en mindre gunstig Behandling end den, som er
eller i Fremtiden maatte blive tilstaaet lignende Produkter fra det mest
begunstigede Land.
Artiekl 10.
Ved Udførslen til Danmark skal der ikke i Tyrkiet, og ved Udførslen til
Tyrkiet ikke i Danmark, opkræves andre Afgifter, ej heller højere
Udførselsafgifter eller Afgifter af anden Art end saadanne, der er eller
maatte blive opkrævet ved Udførslen af lignende Produkter til det i denne
Henseende mest begunstigede Land.
Tilsikringen af Ligestilling med Tredieland skal endvidere omfatte den
Maade, hvorpaa Ind- og Udførselstolden opkræves, Varernes Henlæggelse i
Toldoplag, Toldgebyrer og Toldformaliteter samt Toldbehandling og
Toldekspedition af de indførte, udførte eller transiterende Varer.
Artikel 11.
Det ene af de kontraherende Landes Naturprodukter eller Fabrikater, som
indføres til det andet Lands Omraade efter at have transiteret et eller flere
andre Landes Omraade, skal ikke ved Indførslen være underkastet andre eller
højere Toldafgifter eller Gebyrer end hvis de var blevet indført direkte fra
Oprindelseslandet.
Denne Bestemmelse finder Anvendelse saavel paa Varer i direkte Transit som
paa Varer, der transiteres efter Omskibning, Ompakning eller Oplægning.
Artikel 12.
Naturprodukter eller Fabrikater, som stammer fra det ene af de høje
kontraherende Lande og indføres til det andet Land, skal der, med Hensyn til
indre Afgifter af hvad Art nævnes kan, nyde samme Behandling som den, der
tilstaas lignende Produkter fra Tredieland.
Artikel 13.
Til Konstatering af de indførte Varers Oprindelsesland skal enhver af de
høje kontraherende Parter kunne forlange, at Importøren fremlægger et
Oprindelsescertifkat som fastslaar, at Varerne er det paagældende Lands
Naturprodukter eller Fabrikater, eller at de, ifølge Indførselslandets
Lovgivning, maa betragtes som saadanne, idet de i Udførselslandet er
undergaaet en Omdannelse eller en Behandling, som skyldes økonomiske Hensyn.
Oprindelsescertifikaterne udstedes enten af Handels- eller
Landbrugsministeriet, Toldmyndighederne, de dertil kompetente Handels- eller
Industrikamre eller af enhver anden Myndighed eller Organisation, som
Bestemmelseslandet maatte have anerkendt. Bestemmelseslandets Regering skal
have Ret til at forlange, at Oprindelsescertifikater skal være legaliserede
af dets diplomatiske eller konsulære Repræsentant.
Postpakker er fritagne for Oprindelsescertifikater, naar
Bestemmelseslandet, i henhold til sin Lovgivning, anerkender, at det ikke
drejer sig om Forsendelser af kommerciel Natur.
I alt hvad vedrør Oprindelsescertifikater tilstaar de høje kontraherende
Parter gensidig hinanden de Begunstigelser, der er tilstaaet den mest
begunstigede Nation.
Artikel 14.
Ingen af de to høje kontraherende Parter vil opretholde eller indføre
noget Forbud eller nogen Restriktion med Hensyn til Indførslen eller
Udførslen af en hvilken som helst Vare, som stammer fra den anden Parts
Omraade, eller som er bestemt dertil, saafremt nævnte Forbud eller
Restriktion ikke under samme Omstændighed finder Anvendelse paa lignende
Varer, som saadanne maatte findes, hidrørende fra eller bestemt til et
hvilket som helst andet Land. Som stridende mod Bestemmelserne i denne
Artikel skal dog ikke anses de Forbud eller Restriktioner, som er eller
maatte blive indført af Hensyn til den offentlige Sikkerhed, Statens
Sikkerhed eller den offentlige Sundhed, som forebyggede Foranstaltninger mod
Husdyrsygdomme eller mod, at Nytteplanter udsættes for Sygdom, Degeneration
eller Udryddelse, eller som bliver bragt til Anvendelse overfor Varer, som er
Genstand for et Statsmonopol.
Det er en Aftale, at de høje kontraherende Parter skal have Ret til at
bringe Forbud eller Restriktioner i Anvendelse overfor Varer, som er
begunstigede ved Præmier, Subventioner eller paa enhver anden Maade, det være
sig aabent eller hemmeligt.
Artikel 15.
Den ene af de høje kontraherende Parters Handlende, Fabrikanter og andre
Næringsdrivende eller Handelsrejsende skal paa den anden Parts Omraade nyde
samme Behandling som Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende eller
Handelsrejsende fra den mest begunstigede Nation i alt hvad vedrører deres
Virksomhed, og særlig med Hensyn til Toldlettelser, der tilstaas for
Vareprøverne.
Den ene af de høje kontraherende Parters Statsborgere, som begiver sig ud
til Udstillinger, Messer eller Markeder, der ikke er forbeholdt Landets egne
Statsborgere, for deer at udøve deres Handel, skal ikke på den anden Parts
Omraade behandles paa en mindre gunstig Maade end den mest begunstigede
Nations Statsborgere.
Da ovennævnte Bestemmelser ikke finder Anvendelse paa omvandrende
Næringsdrivende, som søger Ordre hos Personer, der hverken udøver Handel
eller Industri, og ej heller paa Kolportage, forbeholder enhver af de høje
Parter sig i denne Henseende fuld Frihed med Hensyn til sin Lovgivning.
Artikel 16.
De høje kontraherende Parter tilstaar gensidig hinanden fri Transit og
tilsikrer i denne Henseende hinanden Behandling som den mest begunstigede
Nation. De forpligter sig til ikke for Transiten at opkræve nogen
Transitafgift med Undtagelse af Statistikafgifter samt Tilsynsafgifter og
Pakhusleje.
I Almindelighed vil de høje kontraherende Parter med Hensyn til Transiten
forholde sig i Overensstemmelse med Bestemmelserne i den Statut, der udgør en
integrerende Bestanddel af Konventionen om Transitens Frihed, undertegnet i
Barcelona den 14. April 1921, eller i enhver anden Overenskomst af samme Art,
ved hvilken Transiten maatte blive ordnet i Fremtiden, og som begge de høje
kontraherende Parter maatte have tiltraadt.
Artikel 17.
Med Hensyn til Befordring af Personer, Rejsegods og Varer paa Jernbaner
tilsikrer de høje kontraherende Parter gensidig hinanden
Mestbegunstigelsesbehandling i Henseende til Ekspedition, Befordringstakster
og offentlige Gebyrer og Afgifter, der staar i Forbindelse med Befordringen.
Artikel 18.
Enhver af de høje kontraherende Parters Statsborgere og Selskaber skal,
paa Betingelse af, at de iagttager de ved Lov foreskrevne Bestemmelser paa
den anden Parts Omraade, nyde de samme Rettigheder som dennes Statsborgere
eller Selskaber med Hensyn til Patenter og Varemærker.
Artikel 19.
Det staar enhver af de høje kontraherende Parter frit for at udnævne
Generalkonsuler, Konsuler og Vicekonsuler i de Byer og Havne paa den anden
Parts Omraade, hvor de respektive Regeringer giver tilsvarende Repræsentanter
fra en hvilken som helst anden Nation Ret til at tage Ophold. Saadanne
Generalkonsuler, Konsuler og Vicekonsuler skal imidlertid ikke træde i
Funktion, førend de i Overensstemmelse med de almindelig anvendte Former, har
opnaaet Samtykke dertil af den Regering, til hvilken de er sendt.
Paa Betingelse af Gensidighed skal den ene af de høje kontraherende
Parters Konsularembedsmænd paa den anden Parts Omraade nyde de samme
Rettigheder, Privivilegier og Fritagelser som dem, der er eller bliver
tilstaaet tilsvarende Konsularembedsmænd fra et hvilket som helst andet
fremmed Land.
Artikel 20.
Den ene af de høje kontraherende Parters Konsularembedsmænd, som har
deres Ophold paa den anden Parts Omraade, skal i det ved Lovgivningen
tilladte Omfang modtage Bistand af sidstnævnte Parts lokale Myndigheder til
Paagribning af Sømænd, der ikke er denne Parts Statsborgere, og som rømmer
fra førstnævnte høje kontraherende Parts Skibe.
Artikel 21.
Hver af de høje kontraherende Parter forpligter sig, paa Betingelse af
Gensidighed, til i sine Søhavne at sikre den anden Parts Skibe en lige saa
gunstig Behandling som sine egne Skibe med Hensyn til fri Adgang til Havnen,
dens Benyttelse og den fulde Nydelse af de Goder, som den, med Hensyn til
Skibsfart og Handel, frembyder for Skibene, deres Ladninger og deres
Passagerer, endvidere med Hensyn til Lastning og Losning samt med Hensyn til
Skatter og Afgifter af en hvilken som helst Art, der opkræves af og til
Fordel for Staten, offentlige Myndigheder, Koncessionshavere eller
Institutioner af enhver Slags.
Artikel 22.
Skibe og Fartøjer, der fører den ene af de høje kontraherende Parters
Flag, og som anløber en af den anden Parts Havne enten for deer at indtage
eller komplettere deres for Udlandet bestemte Ladninger, eller for deer at
losse hele deres fra Udlandet medbragte Ladning eller en Del af denne, skal,
under Iagttagelse af de respektive Landes Love og Bestemmelser, kunne beholde
den Del af deres Ladning ombord, som maatte være bestemt til en anden Havn i
samme Land eller til en fremmed Havn, samt genudføre den uden at betale andre
Afgifter end saadanne, som Landets egne Skibe erlægger eller i Fremtiden vil
have at erlægge i lignende Tilfælde.
Artikel 23.
I Tilfælde af, at et af den ene høje kontraherende Parts Skibe lider
Skibbrud, strander, lider Havari eller maa søge Nødhavn paa den andens
Kyster, skal det i enhver Retning, saavel med Hensyn til selve Skibet som
dets Ladning og Besætning, nyde samme Behandling som den, de høje
kontraherende Parters Lovgivning tilstaar Landets egne Skibe under
tilsvarende Omstændigheder. Der skal ydes Skibsførere, Besætning og
Passagerer Hjælp og Bistand i samme Omfang som saadan ydes Landets egne
Statsborgere, saavel for saa vidt angaar deres Person som med Hensyn til
Skibet og dets Ladning. Redningsforanstaltningerne skal finde Sted i
Overensstemmelse med Landets Love. Alt hvad der maatte være reddet af Skibet
og Ladningen eller, saafremt de paagældende Ting maatte være blevet solgt,
Salgsudbyttet, skal tilbageleveres Ejerne eller de paa deres Vegne
berettigede, og der skal ikke betales højere Bjergningsomkostninger end dem,
Landets egne Statsborgere vilde være underkastet i lignende Tilfælde.
De høje kontraherende Parter er endvidere enige om, at de bjergede Varer
ikke skal være underkastet nogen Told, medmindre de maatte blive bestemt til
Forbrug i Landet.
Artikel 24.
Skibes Nationalitet skal konstateres i Overensstemmelse med Lovene i den
Stat, hvori det paagældende Skib er hjemmehørende, ved Hjælp af de
Certifikater og Patenter, der befinder sig ombord, og som er udstedt af det
paagældende Lands kompetente Myndigheder. Indtil Afsluttelsen af en særlig
Overenskomst om gensidig Anerkendelse af Maalebreve skal de høje
kontraherende Parters Skibe ikke i den andens Havne underkastes nogen ny
Maaling, og Størrelsen af de Skibsafgifter og Gebyrer, der vil være at
erlægge, skal beregnes paa Grundlag af de Maalecertifikater, der er udstedt
af de kompetente Myndigheder i det Land, hvis Flag Skibene fører.
Artikel 25.
De i denne Traktat indeholdte Bestemmelser angaaende gensidig Indrømmelse
af Nationalbehandling i Henseende til Skibsfart skal ikke omfatte de nedenfor
nævnte Omraader, idet disse skal være underkastet de Love og Bestemmelser,
som er eller maatte blive sat i Kraft paa hver af de høje kontraherende
Parters Territorium:
1. Kystfarten;
2. Udøvelsen af Fiskeri paa de høje kontraherende
Parters Søterritorier;
3. Begunstigelser eller Fordele, som er eller maatte
blive ydet til Ophjælpning af Landets egen Handelsflaade, eller som er eller
maatte blive tilstaaet Skibe, der tilhører Staten og udnyttes af denne selv
eller i Forbindelse med andre;
4. Privilegier, der tilstaas Sejlsporten;
5. Betjeningen af Skibe i Havn, paa Rhed eller paa
Kysterne samt Lodsning, Bugsering, Bjergning og maritim Bistand, i det Omfang
saadan Virksomhed finder Sted indenfor grænserne af Søterritoriet, eller
Marmarahavet.
Artikel 26.
Bestemmelserne om Behandling paa lige Fod med en Trediestat skal ikke
finde Anvendelse:
1. paa Begunstigelser, som er eller senere maatte
blive tilstaaede af en af de høje kontraherende Parter i Græsentrafiken med
tilgrænsende Lande indenfor en Zone af indtil 15 km paa begge Sider af
Grænsen;
2. paa særlige Fordele, som maatte følge af en
allerede foreliggende eller senere afsluttet Toldunion med et eller flere
Lande;
3. paa Begunstigelser, som Danmark har givet eller i
Fremtiden maatte give Norge eller Sverige eller begge disse Lande, saa længe
disse Begunstigelser ikke gives til andre Stater end de allerede nævnte;
4. paa sadanne særlige Fordele og Begunstigelser, der
allerede er eller i Fremtiden maatte blive indførte i toldmæssig Henseende i
Forholdet mellem Tyrkiet og de Lande, som i 1923 udskiltes fra det ottomanske
Rige, saa længe nævnte Fordele og Begunstigelser ikke gives nogen anden Stat.
Artikel 27.
Tvistigheder, der maatte opstaa mellem de to høje kontraherende Parter
angaaende Fortolkningen af nærværende Traktat, og som ikke har kunnet
bilægges ad diplomatisk Vej, skal efter fælles Overenskomst gennem en særlig
Voldgiftsaftale gøres til Genstand for Voldgift.
Artikel 28.
Nærværende Traktat med Slutprotokol skal ratificeres og
Ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i København, saa snart det lader
sig gøre.
Den skal træde i Kraft tredive Dage efter
Ratifikationsinstrumenternes Udveksling og den foreløbige Aftale skal
straks tabe sin Kraft og Gyldighed.
Nærværende Traktat skal være gyldig i to Aar fra dens Ikrafttræden at
regne.
Saafremt den ikke er opsagt af den ene af de høje kontraherende Parter
mindst seks Maaneder før Udløbet af nævnte Tidsrum, skal nærværende Traktats
Gyldighed stiltiende forlænges, og Traktaten skal forblive i kraft endnu seks
Maaneder efter Dagen for dens Opsigelse.
Til Bekræftelse heraf har de respektive Befuldmægtigede underskrevet
nærværende Traktat og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i to Eksemplarer i Ankara,
den 31. Maj Nitten Hundrede og
Tredive.
O. C. MOHR. ZEKAI.
MUSTAFA SEREF.
NUMAN.
(L.S.) (L.S.) (L.S.) (L.S.)
Slutprotokol.
Ved Undertegnelsen af nærværende Traktat, som er afsluttet
Dags Dato,
er de undertegnede Befuldmægtigede blevet enige
om følgende:
I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med
Indholdet af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaende Forhold er det en
Selvfølge, at der fra tyrkisk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i den
ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige Begunstigelser,
som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Island.
Med Undtagelse af det i Artiklerne 9, 10 og 11 indeholdte skal nærværende
Traktats Bestemmelser ikke finde Anvendelse paa Grønland, hvor Handelen og
Skibsfarten er forbeholdt den danske Stat.
ad Artiklerne 2 og 3 : Det er en udtrykkelig Aftale, at
Behandlingen som mestbegunstiget Nation ikke kan paaberaabes for at forlange
de Begunstigelser, som tilstaas enkelte Privatpersoner i Overensstemmelse med
gældende Love.
ad Artikel 3: Det er en udtrykkelig Aftale, at Behandlingen som
mestbegunstiget Nation ikke kan paaberaabes for at forlange de Fordele, som
følger af allerede erhvervede Rettigheder, der er anerkendt ved den
foreløbige Artikel i Loven af 23. Februar 1330 (1914) angaaende Fremmedes
Rettigheder og Forpligtelser i Tyrkiet.
Ad Artikel 8: Ved Bestemmelserne i denne Artikel er det ikke de
høje kontraherende Parters Mening at undtage fremmede Selskaber, der udøver
deres væsentligste Virksomhed i Tyrkiet, fra Bestemmelserne i Art. 15 i den
tyrkiske Lov af 30. November 1330 (1914).
ad Artikel 9: Tyrkiske Rosiner (»Sultanines«) skal ikke
i Danmark være underkastet en mindre gunstig Behandling i Henseende til Told-
eller andre Afgifter, Tillægsafgifter og Forhøjelseskoefficienter, eller i
det hele en mindre gunstig Behandling end den, som er eller i Fremtiden
maatte blive tilstaaet Korender (fra Grækenland).
ad Artikel 21: Det er en Aftale, at Bestemmelserne i Art. 21 ikke
skal anses for krænkede i Tilfælde af, at Tyrkiet indrømmer en Nedsættelse i
Fyrafgifterne til Fordel for Skibe, der fører Landets eget Flag, og som
regelmæssigt befordrer tyrkisk Post mellem tyrkiske Havne.
ad Artikel 27: Det er en Aftale, at Forhold, som vedrører
Suveræniteten eller Statens udelukkende Kompetence i Overensstemmelse med
internationale Retssædevaner ikke skal kunne gøres til Genstand for Voldgift.
Udfærdiget i to Eksemplarer i Ankara,
den 31. Maj Nitten Hundrede og
Tredive.
O. C. MOHR. ZEKAI.
MUSTAFA SEREF.
NUMAN.
Rigsdagens Samtykke meddelte 4. Februar 1931 (jfr.
Rigsdagstidende:
Landstinget, Sp. 217, 311 og Folketinget, Sp.
4078, 4188, 4313,
4344 samt Tillægene: A, Sp. 4569, B. Sp. 27 og C. Sp. 31 og 105).
Ratificeret af Tyrkiet 1. Februar, af Denmark 10. Februar 1931.
Ratifikationerne udvekslede i København den 2. Juni s. A.
Bekendtgjort af Udenrigsministeriet ved Bkg. Nr. 173 af 10. Juni 1931
(Lovtid. A, pag. 1336). I Kraft fra 2. Juli 1931.
Registreret af Folkeforbundets Sekretariat 2. Juli 1931 under Nr. 2744 i
Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Nat., Recueil des
Traites, vol. CXIX, 165).
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i Washington den 2. Juni 1911 og i Haag den 6. November 1925. (* 1) Retsinformation · 6. juli 1938
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1) Retsinformation · 24. januar 1933
- Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Athen den 25. Juli 1934 afsluttede internationale Konvention om gensidig Beskyttelse mod Dengue-Feberen. (* 1) Retsinformation · 21. april 1936
- Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer. Retsinformation · 29. oktober 1900
- Bekendtgørelse om en under 21. juni 1929 i London afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem, Danmark og Columbia med dertil hørende Slutprotokol. (* 1) Retsinformation · 16. november 1931
- Bekendtgørelse om en under 4. marts 1948 i byen Guatemala afsluttet handels- og skibsfartstraktat mellem Danmark og Guatemala. Retsinformation · 6. august 1951