Spring til indhold

Retsinformation

Skrivelse vedrørende restaurations- og hotelloven

SKR nr 204 af 03/11/1980SkrivelseErhvervsministeriet10. februar 1981

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skrivelse vedrørende restaurations- og

hotelloven

Afgørelser om enkelte tilfælde

Skrivelse vedrørende restaurations- og hotelloven

(Fra Industriministeriet (j.nr. 476-9-80) til højesteretssagfører N.N.)

I skrivelse af 1. oktober 1980 har De som advokat for foreningen . . . . .

. over for ministeriet stillet krav om ophævelse af det af handelsministeriet

den 21. september 1971 udsendte cirkulære nr. 172 til politidirektøren i

København og samtlige politimestre om § 30, stk. 1, i restaurations- og

hotelloven.

Ved det nævnte cirkulære er der, som af Dem anført, anlagt en indsnævrende

fortolkning af begrebet »restaurations- og hotelvirksomheder, der ikke

har alkoholbevilling«, som muliggør anvendelsen af forsamlingshuse og

idrætshaller m.v. - hvor der i det daglige ikke er adgang til offentlig

servering - til familie- og andre private sammenkomster, hvor der nydes

medbragte stærke drikke.

Den lovbestemmelse, cirkulæret refererer til, lyder således:

»I restaurations- og hotelvirksomheder, der ikke har

alkoholbevilling, må der ikke

1) serveres stærke drikke,

2) af gæster, værter eller betjening nydes stærke drikke i

serveringslokalerne,

3) stilles lokaler til rådighed til nydelse af stærke drikke.«

I denne anledning skal man udtale:

En bestemmelse af den omhandlede karakter har allerede - endog udførligere

og i mere restriktiv form - været indeholdt i samtlige tidligere

beværterlove, jfr. § 33 i 1912- og 1924-loven, § 34 i 1939-loven og § 33 i

1958-loven.

Bestemmelsen i 1924-loven - sidste led i paragraffens 1. stk., 1. pkt. -

blev, jfr. Den anden Ædruelighedskommissions betænkning side 21, indsat for

Læs alt

at hindre en tidligere af 1912-lovens § 33 anlagt fortolkning, hvorefter en

afholdsbeværter kunne udleje sine lokaler til selskaber, der selv medbragte

stærke drikke og selv drog omsorg for serveringen, jfr. indenrigsministeriets

skrivelse nr. 110 af 29. marts 1913 (Min.Tid.A.1913, side 116). Den indsatte

bestemmelse svarer til 1970-lovens § 30, stk. 1, nr. 3.

Om § 33 i beværterloven af 1924 foreligger en højesteretsdom af 15.

november 1932, jfr. U.f.R. 1933, side 30. Dommen resumeres (i Roelsen og

Skat-Rørdam's noter til beværterloven af 29. marts 1924 udg. 1937) således:

»(Retten) har i et tilfælde, hvor et forsamlingshus havde

beværterbevilling uden ret til udskænkning af stærke drikke, hvilken

bevilling dog kun anvendtes således, at bestyreren af forsamlingshuset, når

der blev afholdt møder eller fester, indfandt sig og beværtede deltagerne med

kaffe, brød og sodavand, statueret, at forsamlingshusets lokaler ikke i

almindelighed kunne anses som »beværtningslokaler«, og at det

derfor ikke kunne anses for stridende mod § 33, at lokalerne var stillet til

rådighed for en af et mejeri for dets andelshavere arrangeret fest, hvor

deltagerne medtog og nød stærke drikke. Det blev ikke tillagt betydning, at

bestyreren efter aftale med mejeriet bistod ved serveringen.'

Højesteretsdommen ligger til grund for den administrative praksis, der har

været fulgt såvel under 1924-loven som under 1939- og 1958-loven.

Udsendelsen af cirkulæret af 1971 skyldes en række henvendelser fra lokale

myndigheder, som på baggrund af den ændrede redaktion af § 30, stk. 1, i

1970-loven har været i tvivl om bestemmelsens rækkevidde.

Det fremgår ikke af forarbejderne til 1970-loven, at man på dette område

har haft til hensigt at ændre den af højesteret anlagte fortolkning af

bestemmelsen, og på denne baggrund er cirkulæret af 21. september 1971

udsendt.

Under henvisning hertil skal man meddele, at industriministeriet ikke

mener at kunne ophæve det omhandlede cirkulære.

Man har underrettet rigspolitichefens landsarbejdskartotek. Foreningen af

Politimestre i Danmark og Ministerialtidende om foranstående.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter