Cirkulære vedrørende lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurationsog hotelvirksomhed m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære vedrørende lov nr. 121 af 25. marts
1970 om restaurationsog hotelvirksomhed m.v.
Hermed fremsendes et antal eksemplarer af restaurations- og hotelloven,
der trådte i kraft den 1. april 1970. Loven træder i stedet for beværterloven
af 7. juni 1958 med senere ændringer.
Nedenfor redegøres for retstilstanden efter den nye lov.
1. Næringsbrev som restauratør og hotelvært.
Loven omfatter, jfr. § 1, selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af
spise- og drikkevarer, ved modtagelse af overnattende gæster med mulighed for
servering samt ved udlejning af lokaler til selskaber, der selv sørger for
serveringen. Denne erhvervsvirksomhed kan, jfr. § 6, stk. 1, fremtidig udøves
fra faste forretningsteder på grundlag af næringsbrev som restauratør og
hotelvært. Til servering af stærke drikke kræves tillige for hvert
forretningssted særlig bevilling (alkoholbevilling), jfr. nedenfor pkt. 3.
Næringsbrev kræves dog ikke til marketenderi- og pensionatsvirksomhed, jfr.
nedenfor pkt. 11 og 12.
For andelsforeninger og andre foreninger gælder loven i det omfang, deres
virksomhed udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed, eller der serveres
stærke drikke for medlemmerne mod betaling, jfr. § 1, stk. 2.
Næringsbrevet giver endvidere ret til, jfr. § 6, stk. 2, ud af huset at
sælge tillavet mad, brød og kager samt alle slags drikkevarer undtagen stærke
drikke. Har virksomheden alkoholbevilling, kan stærke drikke tillige sælges
sammen med og som forholdsmæssigt tilbehør til tillavet mad.
Næringsbrev som restauratør og hotelvært, som man skal have for at drive
den angivne virksomhed, men som man har krav på, når lovens nedenfor
omhandlede betingelser er opfyldt, træder i stedet for de hidtidige beværter-
og gæstgiverbevillinger uden ret til udskænkning af stærke drikke,
konditorbevillinger, stadetilladelser, samt tilladelser i medfør af
beværterlovens § 1, stk. 7, til udlejning af lokaler til afholdelse af
sammenkomster, hvor indbyderen eller deltagerne selv drager omsorg for
Læs alt
beværtningen.
Næringsbrevet udstedes af politimesteren i den politikreds, hvor den
næringsdrivende har bopæl (hjemsted), i København af magistraten.
Næringsbrevet - for hvilket der betales et gebyr på 80 kr. - udstedes med
benyttelse af en blanket, der er aftrykt som bilag A til dette cirkulære.
Blanketterne trykkes med tydelige typer og på holdbart papir. Anmodning om
næringsbrev indgives med benyttelse af de blanketter, der er aftrykt som
bilag I-II til cirkulæret. Blanketterne trykkes på dobbelt ark, således at
anmodningen findes på 1. blad og vejledningen på 2. blad beregnet til
afrivning.
Næringsbrevet giver ret til at drive virksomhed i hele landet. Ethvert
forretningssted skal dog anføres på næringsbrevet af politimesteren på
stedet, hvor virksomheden agtes drevet, i København af magistraten.
2. Betingelserne for at få næringsbrev som restauratør
og hotelvært.
For personer er betingelserne stort set de samme, som er gældende for
erhvervelse af næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende i
henhold til næringsloven, jfr. § 3, d.v.s. dansk indfødsret, bopæl her i
riget samt myndighed. Udlændinge kan dog erhverve næringsbrev, såfremt de har
statsborgerret i en af de stater, der omhandles i handelsministeriets
bekendtgørelse nr. 382 af 10. november 1966 om næringsbrev til udlændinge.
Man har ikke som i næringsloven uden videre givet umyndige ret til at få
næringsbrev, når de efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen
hånd at drive den pågældende virksomhed.
Handelsministeren kan i øvrigt dispensere for ethvert af de nævnte krav,
jfr. § 3, stk. 3.
Man har således ikke opretholdt kravet om, at den pågældende skal være 25
år, ikke må være under lavværgemål og ikke må være under konkurs. Heller ikke
er det længere nødvendigt med tidligere uddannelse i faget eller færdighed i
regnskabsførelse.
Her i landet registrerede aktieselskaber har ret til næringsbrev, men i
modsætning til næringsloven foreskrives, jfr. § 4 - ligesom hidtil - at
samtlige medlemmer af direktionen og bestyrelsen skal opfylde de personlige
betingelser for at få næringsbrev. Det samme gælder andre her i landet
hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre
selvejende institutioner.
Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen i disse selskaber
m.v. skal dette anmeldes til den myndighed, der har udstedt næringsbrevet.
3. Alkoholbevilling.
Til servering af stærke drikke udkræves fortsat bevilling, jfr. § 11.
Bevillingen benævnes alkoholbevilling. Den gives normalt af
kommunalbestyrelsen - eller det af denne eventuelt nedsatte bevillingsnævn -
og efter forhandling med politiet. Bevillingen gives til et bestemt
forretningssted og gælder for et tidsrum af 8 år, men kan dog efter
omstændighederne begrænses til kun at gælde for 4 år. Endvidere kan
bevillingen begrænses til kun at gælde henholdsvis vinter- eller
sommerhalvåret. Andre begrænsninger er kommunalbestyrelsen eller
bevillingsnævnet afskåret fra at foretage. I sådanne tilfælde kan bevilling
kun gives af det nedenfor omtalte landsbevillingsnævn.
Anmodning om alkoholbevilling indgives til politimesteren på
forretningsstedet, i København til magistraten, og med benyttelse af de
blanketter, der er aftrykt som bilag III-IV til cirkulæret. Politimesteren
videresender anmodningen til kommunalbestyrelsen.
Alkoholbevillingen påtegnes næringsbrevet af politimesteren, i København
magistraten, og der betales herfor et gebyr til kommunen på 300 kr. for
personer og 750 kr. for selskaber m.v.
Påtegningen om alkoholbevilling vil f.eks. kunne lyde således:
»Indehaveren af næringsbrevet, N.N., har alkoholbevilling til
forretningsstedet ... (adresse). Alkoholbevillingen har gyldighed til ...
(dato)».
Det beror på kommunalbestyrelsens eller bevillingsnævnets beslutning, om
samme næringsbrevindehaver vil kunne få flere alkoholbevillinger. Der gælder
fremtidig ingen begrænsning i så henseende, ligesom der heller ikke ved loven
er lagt loft over antallet af bevillinger indenfor en kommunes område.
Den hidtidige forskelsbehandling af land og by i bevillingsmæssig
henseende er ophævet. Heller ikke vil der fremtidig være adgang til
kommuneafstemming.
Bevillingen giver som angivet adgang til servering af stærke drikke. Hvad
der forstås herved er anført i § 12. Skal der foretages indskrænkning i
udskænkningsretten, vil bevillingen, ligesom hvis denne i øvrigt skal
begrænses eller betinges, kun kunne gives af landsbevillingsnævnet.
4. Betingelser for at få alkoholbevilling.
For at få alkoholbevilling skal vedkommende have næringsbrev som
restauratør og hotelvært. For personer kræves i øvrigt, jfr. § 14, at de
pågældende er fyldt 25 år, ikke er umyndiggjorte eller under lavværgemål,
ikke er under konkurs eller har udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at de ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.
De omhandlede krav svarer til de hidtil gældende for opnåelse af de af den
tidligere lov omfattende bevillinger.
I selskaber m.v. skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen opfylde
samme krav, som gælder for personer, bortset fra kravet om, at de ikke må
være under konkurs. I modsætning til, hvad der gælder for personer, kan
handelsministeren dispensere fra habilitetskravene.
Både for personer og selskaber gælder i øvrigt fortsat
finansieringsforbudet, jfr. nedenfor punkt 5.
For til stadighed at kunne sikre, at kravene er opfyldt, skal
medlemsskifte i bestyrelse og direktion anmeldes til politimesteren på
forretningsstedet, i København magistraten, jfr. § 14, stk. 2.
5. De særlige finansieringsbestemmelser.
De hidtil gældende bestemmelser om forbud mod særlige former for
finansiering m.v. er opretholdt i omtrent uændret omfang, jfr. § 14. Som
følge af det hidtidige bevillingssystems ophævelse er disse bestemmelser dog
begrænset til at angå virksomheder med alkoholbevilling. For at modvirke
omgåelsesforsøg er forbudet udvidet til også at angå bestyrere, jfr. nedenfor
pkt. 6.
6. Bestyrere.
I § 9 er det foreskrevet, at den daglige drift af en virksomhed skal ledes
af vedkommende næringsbrevindehaver selv eller af en bestyrer. Drives en
virksomhed fra flere forretningssteder, må kun et af disse ledes af
næringsbrevindehaveren. Der skal ansættes en bestyrer for hvert af de
overskydende forretningssteder. Bestyrere skal også ansættes, når
næringsbrevindehaveren er et selskab eller en forening m.v., jfr. § 4.
Tidligere krævedes der tilladelse fra handelsministeren, når en
adkomsthaver selv alene ville lede den daglige drift af flere
forretningssteder. Sådan tilladelse kan nu gives af politiet, i København
magistraten, og også for så vidt angår bestyrere. Sådan dispensation vil
f.eks. kunne komme på tale, hvor de pågældende forretningssteder er
beliggende i en sådan nærhed af hinanden, at lederen til enhver tid vil kunne
have fuldt overblik over den samlede virksomheds drift, eller hvor
virksomheden ikke i samme tidsrum drives fra de pågældende forretningssteder.
Bestyrerne skal opfylde de samme betingelser som vedkommende
næringsbrevindehaver, jfr. § 3. Bestyrere skal anmeldes til politimesteren på
forretningsstedet, i København magistraten. Er der til virksomheden knyttet
alkoholbevilling, skal bestyreren godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse
og opfylde de samme betingelser, som er fastsat for sådanne bevillingshavere,
idet der dog ikke stilles krav om, at han ikke er under konkurs, jfr. § 14,
stk. 4. Til opnåelse af godkendelse af bestyrer kan anvendes blanketten bilag
III med de afvigelser, der følger af, at det er bevillingshaveren, der søger,
og af at det ikke kræves, at bestyreren ikke er under konkurs.
7. Forening med anden næringsvirksomhed.
Næringsvirksomhed på grundlag af næringsbrev som restauratør og hotelvært
kan forenes med en hvilken som helst anden næringsvirksomhed, medmindre de
for denne fastsatte særlige bestemmelser måtte bestemme noget andet.
Heller ikke for så vidt angår restaurations- eller hotelvirksomheder,
hvortil der er knyttet alkoholbevilling, gælder der fremtidig nogen
indskrænkning med hensyn til kombination med anden næringsvirksomhed.
Loven opretholder ej heller kravet om, at restaurationsvirksomhed med
alkoholbevilling ikke må drives i lokaler, der står i direkte forbindelse med
lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed. Dette forbud er, jfr.
lovens § 16, stk. 1, kun opretholdt for så vidt angår virksomhed med
servering af stærke drikke i selve de lokaler, der benyttes til anden
næringsvirksomhed, eller som står i forbindelse med andre salgslokaler,
hvortil der ikke er særskilt adgang fra gaden. Efter bestemmelserne i § 1,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 130 af 25. marts 1970 om forskrifter for
restaurations- og hotellokaler m.v. skal også restaurationen have adgang fra
gaden, men herfra kan der efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, dispenseres
bl.a. for så vidt angår konditorier og restaurationer i stormagasiner og
lignende.
Der er i bekendtgørelse nr. 131 af 25. marts 1970 om restaurationslokaler
i stormagasiner m.v. givet nærmere bestemmelser, hvorefter lokaler i
stormagasiner og forretninger af lignende størrelse samt i hoteller og
foreninger og idrætshaller delvis er undtaget fra forbudet i lovens § 16,
stk. 1.
8. Landsbevillingsnævnet.
Det hidtidige overbevillingsnævn er afløst af et landsbevillingsnævn.
Nævnets bevillingsfunktioner er indskrænket i forhold til tidligere. Nævnet
er bevillingsmyndighed, dels når en bevilling skal begrænses eller betinges,
dels når virksomheden skal drives i statsejendomme, i ejendomme, der tilhører
en kommune, for så vidt ejendommen overvejende er indrettet til
restaurations- eller hoteldrift, eller når virksomheden skal drives i
jernbanetog, luftfartøjer og skibe i fart.
I alle disse tilfælde er landsbevillingsnævnet obligatorisk
bevillingsmyndighed.
Herudover er der tillagt det nye landsbevillingsnævn myndighed som
ankeinstans i forhold til kommunalbestyrelsen, respektive det lokale
bevillingsnævn, for så vidt angår nægtelse af at give eller forny
bevillinger.
Endelig er der under nærmere angivne omstændigheder givet
landsbevillingsnævnet adgang til administrativt at fratage en bevillingshaver
en bevilling, jfr. nedenfor pkt. 9.
9. Fratagelse af bevilling.
Efter § 18 kan landsbevillingsnævnet fratage en bevilling, når den
pågældende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i
virksomheden, og de udviste forhold giver grund til at antage, at
virksomheden ikke fremtidig vil blive drevet på forsvarlig måde. Når
bevillingen er givet af den lokale bevillingsmyndighed, kan fratagelse dog
kun ske efter forslag fra denne. Der er herudover tillagt
landsbevillingsnævnet beføjelse til i visse tilfælde at bemyndige politiet
til at stille vilkår med henblik på at hindre uheldige eller ligefrem
ulovlige forholds fortsættelse. Overtrædes sådanne vilkår, kan nævnet efter
forslag fra politiet fratage bevillingshaveren bevillingen.
Bestemmelserne, der også kan bringes i anvendelse over for bestyrere,
fastlægger den nærmere fremgangsmåde i sådanne tilfælde.
Nævnets afgørelser kan af bevillingshaveren (bestyreren) kræves indbragt
for domstolene.
10. Bortfald af næringsbrev og alkoholbevilling.
Retten til at drive næring bortfalder, jfr. § 7, når
næringsbrevindehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at få
næringsbrev. Herfra kan handelsministeren undtage. Endvidere bortfalder
retten ved den pågældendes død, i hvilke tilfælde der dog er adgang for
dødsboet eller en ægtefælle, der hensidderi uskiftet bo, til - ligesom et
konkursbo eller en værge for en umyndiggjort - i et år at fortsætte
virksomheden uden næringsbrev. I særlige tilfælde kan politimesteren, i
København magistraten, forlænge fristen, jfr. § 8.
Bortfalder næringsbrevet, bortfalder også alkoholbevillingen. Denne
bortfalder også, hvis bevillingshaveren umyndiggøres, kommer under
lavværgemål eller under konkurs. Dør bevillingshaveren, giver § 17, stk. 2 og
3, mulighed for, at den efterlevende ægtefælle kan overtage bevillingen.
11. Marketenderivirksomhed.
De hidtil gældende bestemmelser om marketendervirksomhed er lempet, idet
der fremtidig ikke kræves marketenderitilladelse, når virksomheden ikke
omfatter servering af stærke drikke. Sådan virksomhed - der også benævnes
kantinevirksomhed - kræver heller ikke næringsbrev.
Ved marketenderivirksomhed forstås, jfr. § 20, servering i dertil
indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende
steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, for personer, der
besøger nogen af de beskæftigede, samt for chauffører, bude og lignende med
ærinde i virksomheden. Som det vil ses, er den adgangsberettigede kreds
udvidet i forhold til tidligere, ligesom der i øvrigt er åbnet adgang for
handelsministeren til for særlige kategorier af virksomheder at fastsætte
nærmere regler til afgrænsning af de adgangsberettigedes kreds. Dette vil
kunne ske i såvel udvidende som indskrænkende retning.
I forhold til tidligere er der sket en udvidelse af udskænkningsretten,
idet der i marketenderier kan serveres almindelige bordvine, der også
omfatter frugtvin af bordvinstyper af afgiftsklasserne 1 og 2, hvorved
forstås såvel rød- som hvidvin med under 14 rumprocent alkohol.
Marketenderitilladelsen - der altså kun udkræves, når der serveres stærke
drikke - skal også i København gives af politiet, der yderligere skal
godkende marketenderen.
Det tidligere forbud mod at tilbageholde arbejdsløn for skyld i
markerenderiet for stærkt øl er udvidet til at angå alle former for skyld til
marketenderiet.
Adgangen til i marketenderier at forhandle varer er udvidet i forhold til
tidigere, og der kan i nær fremtid ventes en bekendtgørelse fra
handelsministeren med bestemmelser om, hvilke nærmere angivne føde- og
drikkevarer, personlige fornødenheder og lignende, der uden næringsbrev vil
kunne forhandles i marketenderier. I øvrigt må der ikke finde handel sted i
marketenderilokalerne.
12. Pensionatsvirksomhed.
De hidtidige regler om pensionatsvirksomhed er opretholdt stort set
uændret, jfr. § 21. Man finder dog anledning til at henlede opmærksomheden
på, at sådan virksomhed, der ikke kræver næringsbrev, fremtidig kun kan
drives af personer med bopæl her i landet.
13. Lejlighedstilladelser.
Den hidtidige ordning med udstedelse af lejlighedstilladelser - til uden
anden adkomst at udøve den af loven omfattede virksomhed - er opretholdt
omend i forenklet form, jfr. § 22. Der gælder fortsat en fortrinsret til
sådanne tilladelser for restauratører, men fortrinsretten skal ikke som
hidtil alene komme kommunens egne næringsdrivende til gode.
Disse tilladelser kan gives til fester, møder, markeder, valg,
midlertidige udstillinger og lignende særlige lejligheder. Blandt sådanne
lejligheder kan nævnes basarer, generalforsamlinger, dilettantforestillinger,
teaterforestillinger, foredrag, koncerter og lignende arrangementer, hvortil
en større kreds har adgang.
Ved særlige lejligheder, der ikke har offentlig karakter, f.eks. fester,
møder og lignende for en snæver kreds af personer, der har tilknytning til
hinanden på særlig måde, og som normalt - hvis pladsforholdene tillod det -
ville blive afholdt i hjemmet, vil der i almindelighed ikke være tale om en
virksomhed, der omfattes af denne lovgivning, og servering af spise- og
drikkevarer vil derfor i disse tilfælde kunne ske uden særlig tilladelse.
Man har ikke opretholdt den hidtidige bestemmelse om, at der for et
tidsrum af 6 måneder ad gangen kan gives forsamlingsbygninger
lejlighedstilladelse til beværtning uden ret til udskænkning af stærke
drikke. De pågældende må nu henvises til at få næringsbrev til den pågældende
virksomhed.
14. Handel med stærke drikke.
De hidtidige bestemmelser om næringsbrevets påtegning om ret til salg af
stærke drikke er ophævet. Enhver med næringsbrev som handlende, håndværker
eller industridrivende vil fremtidig uden videre kunne sælge stærke drikke.
Salg af stærke drikke fra automater må dog kun ske fra forretningslokaler,
jfr. § 23. Sker sådant salg til nydelse på stedet, forudsætter det, at
automaten er opstillet i et restaurationslokale, og politiets tilladelse må i
så fald indhentes.
Tilsvarende gælder for så vidt angår salg af stærke drikke fra
marketenderilokaler. Salget er i så fald begrænset til kun at angå øl samt
bordvin, jfr. ovenfor under pkt. 11.
Det forudsættes, at politiets tilladelse vil kunne gives i forbindelse med
nærmere forskrifter fra politiet om etablering af et særligt tilsyn med
automatsalget. Der vil ikke kunne gives tilladelse til opstilling af sådanne
automater uden åben himmel, selv om det sker i tilknytning til
restaurationslokaler. I øvrigt vil politiet også kunne stille andre
betingelser for sådan tilladelse, men man har ikke opretholdt den hidtidige
bestemmelse om, at vedkommende kommunalbestyrelse skal have truffet en
almindelig beslutning om, at sådant automatsalg må finde sted i kommunen.
De hidtidige regler om, at der ikke i og fra butikker og lignende
forretningslokaler må udleveres stærke drikke under sådanne omstændigheder,
at det har karakter af servering, er opretholdt, jfr. § 24, stk. 1.
Vinhandleres adgang til - med politiets tilladelse - vederlagsfrit at
servere smagsprøver i deres forretningslokaler, der tidligere alene angik
vin, er udvidet til at angå alle former for stærke drikke. Med
forretningslokaler sidestilles købestævner og udstillinger, jfr. 24, stk. 2.
15. Forretningsstedets godkendelse.
Ifølge § 2, stk. 4, må virksomhed som restauratør og hotelvært ikke
påbegyndes, før de pågældende lokaler eller serveringssteder er godkendt til
formålet, jfr. § 25.
Ved handelsministeriets bekendtgørelse nr. 130 af 25. marts 1970 om
forskrifter for restaurations- og hotellokaler m.v. er de hidtil for sådanne
lokaliteter gældende bestemmelser - der har været indeholdt i de respektive
politivedtægter - i det væsentlige opretholdt, og disse bestemmelser er
således nu ens for hele landet.
Lokalerne skal godkendes af Sundhedskommissionerne i medfør af denne
bekendtgørelse, lov om levnedsmidler m.v. og vedkommende sundhedsvedtægt.
Tilsvarende gælder stadepladser m.v.
16. Særlige tilladelser.
Den hidtidige ordning med særlig polititilladelse til musik uden dans, til
radio og fjernsyn, til billard og keglebane m.v. er ophævet. Skulle sådan
virksomhed give anledning til ulempe, f.eks. som følge af støj, har politet
dog adgang til at forbyde sådan form for underholdning, jfr. § 26, stk. 4.
Der skal dog fortsat polititilladelse til offentlig dans, til optræden for
offentligheden samt til automatspil om spillemærker eller andre gevinster,
eksempelvis de såkaldte »enarmede tyveknægte«, jfr. § 26, stk. 1.
Tilladelserne kan begrænses og betinges, ligesom kommunalbestyrelsen kan
fastsætte almindelige regler til begrænsning af tilladelsernes antal og
omfang.
Som hidtil betales der en afgift til kommunen for sådanne tilladelser.
17. Personalet i restaurations- og hotelvirksomheder.
Den hidtidige ordning med et såkaldt »tjenerregister« er
ophævet.
Af beskyttelsesmæssige grunde er det, jfr. § 27, fastsat, at personer uner
18 år ikke må være beskæftiget i toiletter i restaurations~ og
hotelvirksomheder. I forretningssteder med alkoholbevilling må der heller
ikke som serverings- eller garderobepersonale være beskæftiget personer under
18 år, medmindre der er tale om lærlinge eller uddannede tjenere. Værtens
hjemmeværende børn eller børnebørn er også undtaget fra dette forbud.
Politiet kan, også hvor der ikke er knyttet alkoholbevilling til
forretningsstedet, forbyde personer under 18 år at være beskæftiget som foran
nævnt.
18. Lukkebestemmelser.
De hidtidige lukkebestemmelser er i det væsentlige opretholdt, og den
normale lukketid, der nu er fælles for hele landet, er fra kl. 24 til kl. 5,
jfr. § 28, stk. 1.
I lukketiden kan servering ske for overnattende gæster uden for de
almindelige restaurationslokaler.
Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af restaurationer, der kan holde
længere åbent, og da til hvilket tidspunkt. Det er derimod politiet, der
bestemmer, hvilke konkrete restaurationer, der skal have adgang til at
benytte disse tilladelser. Der skal ikke fremtidigt betales afgift for disse
tilladelser. Ligeledes kan politiet med kommunalbestyrelsens samtykke tillade
længere åbningstid for så vidt angår virksomheder på jernbanestationer,
lufthavne, skibsekspeditioner, rutebilstationer samt færgers og ruteskibes
anløbspladser, jfr. § 28, stk. 2.
De hidtidige bestemmelser om selskabslokaler og dissses anvendelse er
stort set opretholdt. Der kræves fortsat politiets tilladelse, hvis de
almindelige restaurationslokaler skal anvendes som selskabslokaler.
19. Forbud mod servering af stærke drikke for
mindreårige m.v.
De hidtidige bestemmelser om, at der ikke må serveres stærke drikke for
personer under 18 år er opretholdt og suppleret med en bestemmelse om, at
bevillingshaveren har pligt til på et sted, der er iøjnefaldende for
gæsterne, at anbringe opslag om dette forbud, jfr. § 29, stk. 1.
Forbudet mod servering af stærke drikke for berusede omfatter nu personer
om hvem, der er grund til at antage, at de ved yderligere spiritusnydelse vil
give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre.
Opmærksomheden henledes på, at en bevillingshaver, jfr. § 29, stk. 4,
fremtidig har pligt til at skabe mulighed for servering af afholdsdrikke.
Dette skal fremgå af prislister og vinkort, såfremt sådanne anvendes.
20. Afholdsrestaurationer m.v.
De hidtidige bestemmeler om forbud mod servering m.v. af stærke drikke i
afholdsrestaurationer er stort set opretholdt. Forbudet mod, at værten eller
hans hustand opbevarer stærke drikke i ejendommen, er dog ophævet, jfr. § 30,
men fra sådanne forretningssteder eller fra lokaler, der står i forbindelse
hermed, må der ikke sælges eller udleveres stærke drikke. Dette gælder dog
ikke stormagasiner og lignende forretninger, der omfattes af § 1 i
handelsministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 25. marts 1970 om
restaurationslokaler i stormagasiner m.v.
21. Politiforholdsregler.
De hidtil gældende regler, hvorefter politiet i visse tilfælde kan forbyde
restauratører at lade personer under 18 år opholde sig i restaurationen, er
opretholdt, jfr. § 31, ligesom politiet fortsat har adgang til at forbyde
personer, der søger fortjeneste ved utugt at opholde sig som gæster i
bestemte virksomheder. Tilsvarende gælder personer, der tidligere i
forbindelse med restaurationsbesøg har gjort sig skyldig i strafbare
handlinger.
22. Straffebestemmelser.
Opmærksomheden henledes på, at restauratører og bestyrere samt dem, der er
ansvarlige for et marketenderi, kan pålægges bødeansvar for servering af
stærke drikke for berusede og mindreårige samt for overtrædelse af nedlagt
forbud mod mindreåriges ophold i vedkommende restauration, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom, jfr. § 32,
stk. 5. Det forudsættes, at man ved anvendelsen af denne straffehjemmel tager
rimeligt hensyn til, i hvilket omfang den pågældende vært eller bestyrer må
antages at have opfyldt sin tilsynspligt.
Medvirken til overtrædelse af de særlige finansieringsbestemmelser i § 14
kan straffes efter § 32, stk. 2.
23. Overgangsbestemmelser.
Det bemærkes særligt, at bevillinger og tilladelser givet i medfør af
beværterloven forbliver i kraft med det indhold, som de ville have efter
restaurations- og hotelloven. Ved fornyelse ombyttes adkomsten vederlagsfrit
med adkomster efter den nye lov, jfr. § 34, stk. 3.
Handelsministeriet, den 6. april 1970.
Knud Thomsen.
/Jens Selmer.
Bilag A.
Gebyr 80 kr.
Nr.
NÆRINGSBREV
for
som
RESTAURATØR OG HOTELVÆRT
, den
Påtegninger
om forretningssted: om alkoholbevilling:
Bilag I.
Nr.
ANMODNING OM NÆRINGSBREV
(Personer)
Undertegnede
(Fulde navn og fødselsdato)
(Stilling)
(Bopæl)
ønsker af drive næring som restauratør og hotelvært
fra
(Forretningens adresse)
og anmoder herved om næringsbrev i henhold til lov nr. 121 af 25.
marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
Jeg erklærer, at jeg
1) har dansk indfødsret,
2) har bopæl her i riget og
3) er myndig.
Underskriveren har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger
efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.
, den
(Dato)
(Underskrift)
VEJLEDNING
Anmodning om næringsbrev indgives til politimesteren på den
næringsdrivendes bopæl, i København magistraten. Forretningsstedet anføres på
næringsbrevet af politimesteren i den politikreds, i hvilken næringen agtes
drevet, i København af magistraten. Ved anmodningens indgivelse benyttes
foranstående blanket, der må udfyldes på tydelig og letlæselig måde og
underskrives af den pågældende personligt.
Med anmodningen skal følge dokumentation for navn og fødselsdato udstedt
af en offentlig myndighed.
Anmodningen må være ledsaget af et gebyr på 80 kr.
Virksomheden må ikke begyndes, forinden næringsbrev er udstedt og påtegnet
om forretningssted, samt før de pågældende lokaler eller serveringssteder er
godkendt til formålet.
Retten til at drive næring efter næringsbrev bortfalder ved indehaverens
død, og hvis indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at få
næringsbrev.
Hvis retten efter et næringsbrev er bortfaldet eller frakendt efter
reglerne i straffelovens § 79, skal næringsbrevet og eventuelle
duplikateksemplarer straks afleveres til den myndighed, der har udstedt det.
Bilag II.
Nr.
ANMODNING OM NÆRINGSBREV
(Selskaber med begrænset ansvar, foreninger m.v.)
Undertegnede
(Selskabets/foreningens navn)
(Adresse)
ønsker at drive næring som restauratør og hotelvært
fra
(Forretningens adresse)
og anmoder herved om næringsbrev i henhold til lov nr. 121 af 25.
marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.
Vi erklærer, at medlemmerne af fornævnte selskabs (forenings) direk~
tion
(Direktørernes fulde navn, stilling og bopæl)
samt medlemmerne af bestyrelsen
(Bestyrelsesmedlemmernes fulde navn, stilling og bopæl)
1) har dansk indfødsret,
2) har bopæl her i riget og
3) er myndige.
Underskriverne har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger
efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.
, den
(Samtlige direktørers og bestyrelsesmedlemmers underskrift)
VEJLEDNING
Anmodning om næringsbrev indgives til politimesteren på den
næringsdrivendes hjemsted, i København magistraten. Forretningsstedet anføres
på næringsbrevet af politimesteren i den politikreds, i hvilken næringen
agtes drevet, i København af magistraten. Ved anmodningens indgivelse
benyttes foranstående blanket, der må udfyldes på tydelig og letlæselig måde
og underskrives af samtlige direktører og bestyrelsesmedlemmer.
Med anmodningen skal følge:
1) udskrift af aktieselskabs-registeret, hvis anmeldelse til
aktieselskabs-registeret ikke kan finde sted anden dokumentation, f.eks.
udskrift af generalforsamlingsprotokol visende bestyrelsens og direktionens
sammensætning,
2) dokumentation udstedt af en offentlig myndighed for navn og
fødselsdato for direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne,
3) et gebyr på 80 kr.
Virksomheden må ikke begyndes, forinden næringsbrev er udstedt og påtegnet
om forretningsstedet, samt før de pågældende lokaler eller serveringssteder
er godkendt til formålet.
Retten til at drive næring bortfalder ved selskabets ophør, eller såfremt
direktørerne eller bestyrelsens medlemmer ophører at opfylde de anførte
betingelser.
Næringsbrevet og eventuelle duplikateksemplarer skal i tilfælde af
selskabets ophør eller i tilfælde af, at retten til at drive næring er
bortfaldet, straks afleveres til den myndighed, der har udstedt det.
Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal dette
anmeldes til den myndighed, der har udstedt næringsbrevet.
Bilag III.
ANMODNING OM ALKOHOLBEVILLING
(personer)
Undertegnede
(Fulde navn og fødselsdato)
(Stilling)
(Bopæl)
der har (anmoder om) næringsbrev som restauratør og hotelvært anmoder
herved om alkoholbevilling til forretningsstedet
(Adresse)
i kommune.
Jeg erklærer, at jeg
1) er fyldt 25 år,
2) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,
3) ikke er under konkurs og
4) ikke har modtaget lån, herunder lån af inventar, indskud eller
usædvanlig kredit fra nogen, som fremstiller eller forhandler
drikkevarer, og at jeg ej heller har påtaget mig forpligtelser, for
hvis opfyldelse der stilles sikkerhed af nogen, som fremstiller
eller forhandler drikkevarer. (Tilsvarende gælder gaver af ikke ube~
tydelig værdi, bestemt til at anvendes i bevillingshaverens virksom~
hed.)
Underskriveren har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger
efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.
, den
(Dato)
(Underskrift)
VEJLEDNING
Anmodning om alkoholbevilling indgives til politimesteren i den
politikreds, hvori virksomheden agtes drevet, i København dog til
magistraten.
Anmodningen skal være ledsaget af følgende:
1) Ansøgerens næringsbrev eller anmodning om næringsbrev.
2) Dokumentation for navn og fødselsdato udstedt af en offentlig
myndighed og
3) Dokumentation for, at ansøgeren har ret til at benytte lokalerne på
forretningsstedet til virksomhed med servering af stærke drikke.
Hvis ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få alkoholbevilling, må
dette udtrykkelig angives, og udførlige oplysninger til begrundelse for den
ønskede fritagelse herfor anføres i ansøgningen.
Alkoholbevilling gives af kommunalbestyrelsen for et tidsrum af 8 år, men
kan gives for 4 år eller alene for vinter- eller sommerhalvåret. Bevillingen
påtegnes næringsbrevet af politimesteren, i København magistraten. Forinden
bevillingen påtegnes næringsbrevet, skal der til kommunen betales et gebyr på
300 kr.
Alkoholbevillingen bortfalder ved indehaverens død, hvis bevillingens
gyldighedstid udløber, uden fornyelse finder sted, hvis indehaverens
næringsbrev bortfalder, eller hvis indehaveren ophører med at opfylde de i
anmodningen under nr. 2) og 3) anførte betingelser.
Er en alkoholbevilling bortfaldet, frataget eller frakendt, skal
næringsbrevet straks indleveres til den myndighed, der har udfærdiget
bevillingen, til slettelse af bevillingspåtegningen.
Denne blanket kan eventuelt også benyttes til anmodning om godkendelse af
bestyrer, jfr. cirkulæret, punkt 6. Blanketten skal i så fald tillige
underskrives af bestyreren.
Bilag IV.
ANMODNING OM ALKOHOLBEVILLING
(selskaber med begrænset ansvar, foreninger m.v.).
Undertegnede
(Selskabets, foreningens navn)
(Adresse)
der har (anmoder om) næringsbrev som restauratør og hotelvært anmoder
herved om alkoholbevilling til forretningsstedet
(Adresse)
i kommune.
Vi erklærer, at medlemmerne af fornævnte selkabs (forenings) direktion
(direktørernes fulde navn, stilling og bopæl)
samt medlemmerne af bestyrelsen
(Bestyrelsesmedlemmernes fulde navn, stilling og bopæl)
1) er fyldt 25 år og
2) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.
Selskabet, hvis vedtægter indeholder bestemmelser om,
at aktier (andelsbeviser) ikke kan udstedes eller overdrages til nogen,
der fremstiller eller forhandler drikkevarer,
at alle aktier (andelsbeviser) skal lyde på og noteres på navn og
at der til overdragelse kræves samtykke fra bestyrelsen, erklærer
endvidere,
at det ikke har modtaget lån, herunder lån af inventar, indskud eller
usædvanlig kredit fra nogen, som fremstiller eller forhandler drikkevarer, og
ej heller har påtaget sig forpligtelser, for hvis opfyldelse der stilles
sikkerhed af nogen, som fremstiller eller forhandler drikkevarer.
(Tilsvarende gælder gaver af ikke ubetydelig værdi, bestemt til at anvendes i
bevillingshaverens virksomhed).
Underskriverne har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger efter
bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.
, den
(Dato)
(Samtlige direktørers og bestyrelsesmedlemmers underskrift)
VEJLEDNING
Anmodning om alkoholbevilling indgives til politimesteren i den
politikreds, hvori virksomheden agtes drevet, i København dog til
magistraten.
Anmodningen skal være ledsaget af følgende:
1) Selskabets næringsbrev eller anmodning om næringsbrev.
2) Dokumentation udstedt af en offentlig myndighed for navn og
fødselsdato for direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne.
3) Dokumentation for, at selskabet har ret til at benytte lokalerne på
forretningsstedet til virksomhed med servering af stærke drikke.
Hvis selskabet ikke opfylder betingelserne for at få alkoholbevilling, må
dette udtrykkelig angives, og udførlige oplysninger til begrundelse for den
ønskede fritagelse herfor anføres i ansøgningen.
Alkoholbevilling gives af kommunalbestyrelsen for et tidsrum af 8 år, men
kan gives for 4 år eller alene for vinter- eller sommerhalvåret. Bevillingen
påtegnes næringsbrevet af politimesteren, i København magistraten. Forinden
bevillingen påtegnes næringsbrevet, skal der til kommunen betales et gebyr på
750 kr.
Alkoholbevillingen bortfalder, hvis bevillingens gyldighedstid udløber,
uden fornyelse finder sted, hvis selskabets næringsbrev bortfalder, eller
hvis en af direktørerne eller bestyrelsesmedlemmerne umyndiggøres eller
kommer under lavværgemål.
Er en alkoholbevilling bortfaldet, frataget eller frakendt, skal
næringsbrevet straks indleveres til den myndighed, der har udfærdiget
bevillingen, til slettelse af bevillingspåtegningen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om restaurationsloven Retsinformation · 13. oktober 1973
- 1991 LSF 227 FORSLAG TIL LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 19. februar 1992
- Cirkulære til politidirektøren i København og samtlige politimestre om § 30, stk. 1, i restaurations- og hotelloven Retsinformation · 30. oktober 1971
- 1992 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 6. maj 1993
- Cirkulære vedrørende bekendtgørelse om forskrifter for udøvelse af restaurationsvirksomhed i skibe og tog Retsinformation · 31. januar 1972
- Skrivelse vedrørende restaurations- og hotelloven Retsinformation · 10. februar 1981