Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære vedrørende lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurationsog hotelvirksomhed m.v.

Gældende CIR nr 77 af 06/04/1970CirkulæreErhvervsministeriet5. august 1970

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære vedrørende lov nr. 121 af 25. marts

1970 om restaurationsog hotelvirksomhed m.v.

Hermed fremsendes et antal eksemplarer af restaurations- og hotelloven,

der trådte i kraft den 1. april 1970. Loven træder i stedet for beværterloven

af 7. juni 1958 med senere ændringer.

Nedenfor redegøres for retstilstanden efter den nye lov.

1. Næringsbrev som restauratør og hotelvært.

Loven omfatter, jfr. § 1, selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af

spise- og drikkevarer, ved modtagelse af overnattende gæster med mulighed for

servering samt ved udlejning af lokaler til selskaber, der selv sørger for

serveringen. Denne erhvervsvirksomhed kan, jfr. § 6, stk. 1, fremtidig udøves

fra faste forretningsteder på grundlag af næringsbrev som restauratør og

hotelvært. Til servering af stærke drikke kræves tillige for hvert

forretningssted særlig bevilling (alkoholbevilling), jfr. nedenfor pkt. 3.

Næringsbrev kræves dog ikke til marketenderi- og pensionatsvirksomhed, jfr.

nedenfor pkt. 11 og 12.

For andelsforeninger og andre foreninger gælder loven i det omfang, deres

virksomhed udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed, eller der serveres

stærke drikke for medlemmerne mod betaling, jfr. § 1, stk. 2.

Næringsbrevet giver endvidere ret til, jfr. § 6, stk. 2, ud af huset at

sælge tillavet mad, brød og kager samt alle slags drikkevarer undtagen stærke

drikke. Har virksomheden alkoholbevilling, kan stærke drikke tillige sælges

sammen med og som forholdsmæssigt tilbehør til tillavet mad.

Næringsbrev som restauratør og hotelvært, som man skal have for at drive

den angivne virksomhed, men som man har krav på, når lovens nedenfor

omhandlede betingelser er opfyldt, træder i stedet for de hidtidige beværter-

og gæstgiverbevillinger uden ret til udskænkning af stærke drikke,

konditorbevillinger, stadetilladelser, samt tilladelser i medfør af

beværterlovens § 1, stk. 7, til udlejning af lokaler til afholdelse af

sammenkomster, hvor indbyderen eller deltagerne selv drager omsorg for

Læs alt

beværtningen.

Næringsbrevet udstedes af politimesteren i den politikreds, hvor den

næringsdrivende har bopæl (hjemsted), i København af magistraten.

Næringsbrevet - for hvilket der betales et gebyr på 80 kr. - udstedes med

benyttelse af en blanket, der er aftrykt som bilag A til dette cirkulære.

Blanketterne trykkes med tydelige typer og på holdbart papir. Anmodning om

næringsbrev indgives med benyttelse af de blanketter, der er aftrykt som

bilag I-II til cirkulæret. Blanketterne trykkes på dobbelt ark, således at

anmodningen findes på 1. blad og vejledningen på 2. blad beregnet til

afrivning.

Næringsbrevet giver ret til at drive virksomhed i hele landet. Ethvert

forretningssted skal dog anføres på næringsbrevet af politimesteren på

stedet, hvor virksomheden agtes drevet, i København af magistraten.

2. Betingelserne for at få næringsbrev som restauratør

og hotelvært.

For personer er betingelserne stort set de samme, som er gældende for

erhvervelse af næringsbrev som handlende, håndværker og industridrivende i

henhold til næringsloven, jfr. § 3, d.v.s. dansk indfødsret, bopæl her i

riget samt myndighed. Udlændinge kan dog erhverve næringsbrev, såfremt de har

statsborgerret i en af de stater, der omhandles i handelsministeriets

bekendtgørelse nr. 382 af 10. november 1966 om næringsbrev til udlændinge.

Man har ikke som i næringsloven uden videre givet umyndige ret til at få

næringsbrev, når de efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen

hånd at drive den pågældende virksomhed.

Handelsministeren kan i øvrigt dispensere for ethvert af de nævnte krav,

jfr. § 3, stk. 3.

Man har således ikke opretholdt kravet om, at den pågældende skal være 25

år, ikke må være under lavværgemål og ikke må være under konkurs. Heller ikke

er det længere nødvendigt med tidligere uddannelse i faget eller færdighed i

regnskabsførelse.

Her i landet registrerede aktieselskaber har ret til næringsbrev, men i

modsætning til næringsloven foreskrives, jfr. § 4 - ligesom hidtil - at

samtlige medlemmer af direktionen og bestyrelsen skal opfylde de personlige

betingelser for at få næringsbrev. Det samme gælder andre her i landet

hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre

selvejende institutioner.

Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen i disse selskaber

m.v. skal dette anmeldes til den myndighed, der har udstedt næringsbrevet.

3. Alkoholbevilling.

Til servering af stærke drikke udkræves fortsat bevilling, jfr. § 11.

Bevillingen benævnes alkoholbevilling. Den gives normalt af

kommunalbestyrelsen - eller det af denne eventuelt nedsatte bevillingsnævn -

og efter forhandling med politiet. Bevillingen gives til et bestemt

forretningssted og gælder for et tidsrum af 8 år, men kan dog efter

omstændighederne begrænses til kun at gælde for 4 år. Endvidere kan

bevillingen begrænses til kun at gælde henholdsvis vinter- eller

sommerhalvåret. Andre begrænsninger er kommunalbestyrelsen eller

bevillingsnævnet afskåret fra at foretage. I sådanne tilfælde kan bevilling

kun gives af det nedenfor omtalte landsbevillingsnævn.

Anmodning om alkoholbevilling indgives til politimesteren på

forretningsstedet, i København til magistraten, og med benyttelse af de

blanketter, der er aftrykt som bilag III-IV til cirkulæret. Politimesteren

videresender anmodningen til kommunalbestyrelsen.

Alkoholbevillingen påtegnes næringsbrevet af politimesteren, i København

magistraten, og der betales herfor et gebyr til kommunen på 300 kr. for

personer og 750 kr. for selskaber m.v.

Påtegningen om alkoholbevilling vil f.eks. kunne lyde således:

»Indehaveren af næringsbrevet, N.N., har alkoholbevilling til

forretningsstedet ... (adresse). Alkoholbevillingen har gyldighed til ...

(dato)».

Det beror på kommunalbestyrelsens eller bevillingsnævnets beslutning, om

samme næringsbrevindehaver vil kunne få flere alkoholbevillinger. Der gælder

fremtidig ingen begrænsning i så henseende, ligesom der heller ikke ved loven

er lagt loft over antallet af bevillinger indenfor en kommunes område.

Den hidtidige forskelsbehandling af land og by i bevillingsmæssig

henseende er ophævet. Heller ikke vil der fremtidig være adgang til

kommuneafstemming.

Bevillingen giver som angivet adgang til servering af stærke drikke. Hvad

der forstås herved er anført i § 12. Skal der foretages indskrænkning i

udskænkningsretten, vil bevillingen, ligesom hvis denne i øvrigt skal

begrænses eller betinges, kun kunne gives af landsbevillingsnævnet.

4. Betingelser for at få alkoholbevilling.

For at få alkoholbevilling skal vedkommende have næringsbrev som

restauratør og hotelvært. For personer kræves i øvrigt, jfr. § 14, at de

pågældende er fyldt 25 år, ikke er umyndiggjorte eller under lavværgemål,

ikke er under konkurs eller har udvist en sådan adfærd, at der er grund til

at antage, at de ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.

De omhandlede krav svarer til de hidtil gældende for opnåelse af de af den

tidligere lov omfattende bevillinger.

I selskaber m.v. skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen opfylde

samme krav, som gælder for personer, bortset fra kravet om, at de ikke må

være under konkurs. I modsætning til, hvad der gælder for personer, kan

handelsministeren dispensere fra habilitetskravene.

Både for personer og selskaber gælder i øvrigt fortsat

finansieringsforbudet, jfr. nedenfor punkt 5.

For til stadighed at kunne sikre, at kravene er opfyldt, skal

medlemsskifte i bestyrelse og direktion anmeldes til politimesteren på

forretningsstedet, i København magistraten, jfr. § 14, stk. 2.

5. De særlige finansieringsbestemmelser.

De hidtil gældende bestemmelser om forbud mod særlige former for

finansiering m.v. er opretholdt i omtrent uændret omfang, jfr. § 14. Som

følge af det hidtidige bevillingssystems ophævelse er disse bestemmelser dog

begrænset til at angå virksomheder med alkoholbevilling. For at modvirke

omgåelsesforsøg er forbudet udvidet til også at angå bestyrere, jfr. nedenfor

pkt. 6.

6. Bestyrere.

I § 9 er det foreskrevet, at den daglige drift af en virksomhed skal ledes

af vedkommende næringsbrevindehaver selv eller af en bestyrer. Drives en

virksomhed fra flere forretningssteder, må kun et af disse ledes af

næringsbrevindehaveren. Der skal ansættes en bestyrer for hvert af de

overskydende forretningssteder. Bestyrere skal også ansættes, når

næringsbrevindehaveren er et selskab eller en forening m.v., jfr. § 4.

Tidligere krævedes der tilladelse fra handelsministeren, når en

adkomsthaver selv alene ville lede den daglige drift af flere

forretningssteder. Sådan tilladelse kan nu gives af politiet, i København

magistraten, og også for så vidt angår bestyrere. Sådan dispensation vil

f.eks. kunne komme på tale, hvor de pågældende forretningssteder er

beliggende i en sådan nærhed af hinanden, at lederen til enhver tid vil kunne

have fuldt overblik over den samlede virksomheds drift, eller hvor

virksomheden ikke i samme tidsrum drives fra de pågældende forretningssteder.

Bestyrerne skal opfylde de samme betingelser som vedkommende

næringsbrevindehaver, jfr. § 3. Bestyrere skal anmeldes til politimesteren på

forretningsstedet, i København magistraten. Er der til virksomheden knyttet

alkoholbevilling, skal bestyreren godkendes af vedkommende kommunalbestyrelse

og opfylde de samme betingelser, som er fastsat for sådanne bevillingshavere,

idet der dog ikke stilles krav om, at han ikke er under konkurs, jfr. § 14,

stk. 4. Til opnåelse af godkendelse af bestyrer kan anvendes blanketten bilag

III med de afvigelser, der følger af, at det er bevillingshaveren, der søger,

og af at det ikke kræves, at bestyreren ikke er under konkurs.

7. Forening med anden næringsvirksomhed.

Næringsvirksomhed på grundlag af næringsbrev som restauratør og hotelvært

kan forenes med en hvilken som helst anden næringsvirksomhed, medmindre de

for denne fastsatte særlige bestemmelser måtte bestemme noget andet.

Heller ikke for så vidt angår restaurations- eller hotelvirksomheder,

hvortil der er knyttet alkoholbevilling, gælder der fremtidig nogen

indskrænkning med hensyn til kombination med anden næringsvirksomhed.

Loven opretholder ej heller kravet om, at restaurationsvirksomhed med

alkoholbevilling ikke må drives i lokaler, der står i direkte forbindelse med

lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed. Dette forbud er, jfr.

lovens § 16, stk. 1, kun opretholdt for så vidt angår virksomhed med

servering af stærke drikke i selve de lokaler, der benyttes til anden

næringsvirksomhed, eller som står i forbindelse med andre salgslokaler,

hvortil der ikke er særskilt adgang fra gaden. Efter bestemmelserne i § 1,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 130 af 25. marts 1970 om forskrifter for

restaurations- og hotellokaler m.v. skal også restaurationen have adgang fra

gaden, men herfra kan der efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, dispenseres

bl.a. for så vidt angår konditorier og restaurationer i stormagasiner og

lignende.

Der er i bekendtgørelse nr. 131 af 25. marts 1970 om restaurationslokaler

i stormagasiner m.v. givet nærmere bestemmelser, hvorefter lokaler i

stormagasiner og forretninger af lignende størrelse samt i hoteller og

foreninger og idrætshaller delvis er undtaget fra forbudet i lovens § 16,

stk. 1.

8. Landsbevillingsnævnet.

Det hidtidige overbevillingsnævn er afløst af et landsbevillingsnævn.

Nævnets bevillingsfunktioner er indskrænket i forhold til tidligere. Nævnet

er bevillingsmyndighed, dels når en bevilling skal begrænses eller betinges,

dels når virksomheden skal drives i statsejendomme, i ejendomme, der tilhører

en kommune, for så vidt ejendommen overvejende er indrettet til

restaurations- eller hoteldrift, eller når virksomheden skal drives i

jernbanetog, luftfartøjer og skibe i fart.

I alle disse tilfælde er landsbevillingsnævnet obligatorisk

bevillingsmyndighed.

Herudover er der tillagt det nye landsbevillingsnævn myndighed som

ankeinstans i forhold til kommunalbestyrelsen, respektive det lokale

bevillingsnævn, for så vidt angår nægtelse af at give eller forny

bevillinger.

Endelig er der under nærmere angivne omstændigheder givet

landsbevillingsnævnet adgang til administrativt at fratage en bevillingshaver

en bevilling, jfr. nedenfor pkt. 9.

9. Fratagelse af bevilling.

Efter § 18 kan landsbevillingsnævnet fratage en bevilling, når den

pågældende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i

virksomheden, og de udviste forhold giver grund til at antage, at

virksomheden ikke fremtidig vil blive drevet på forsvarlig måde. Når

bevillingen er givet af den lokale bevillingsmyndighed, kan fratagelse dog

kun ske efter forslag fra denne. Der er herudover tillagt

landsbevillingsnævnet beføjelse til i visse tilfælde at bemyndige politiet

til at stille vilkår med henblik på at hindre uheldige eller ligefrem

ulovlige forholds fortsættelse. Overtrædes sådanne vilkår, kan nævnet efter

forslag fra politiet fratage bevillingshaveren bevillingen.

Bestemmelserne, der også kan bringes i anvendelse over for bestyrere,

fastlægger den nærmere fremgangsmåde i sådanne tilfælde.

Nævnets afgørelser kan af bevillingshaveren (bestyreren) kræves indbragt

for domstolene.

10. Bortfald af næringsbrev og alkoholbevilling.

Retten til at drive næring bortfalder, jfr. § 7, når

næringsbrevindehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at få

næringsbrev. Herfra kan handelsministeren undtage. Endvidere bortfalder

retten ved den pågældendes død, i hvilke tilfælde der dog er adgang for

dødsboet eller en ægtefælle, der hensidderi uskiftet bo, til - ligesom et

konkursbo eller en værge for en umyndiggjort - i et år at fortsætte

virksomheden uden næringsbrev. I særlige tilfælde kan politimesteren, i

København magistraten, forlænge fristen, jfr. § 8.

Bortfalder næringsbrevet, bortfalder også alkoholbevillingen. Denne

bortfalder også, hvis bevillingshaveren umyndiggøres, kommer under

lavværgemål eller under konkurs. Dør bevillingshaveren, giver § 17, stk. 2 og

3, mulighed for, at den efterlevende ægtefælle kan overtage bevillingen.

11. Marketenderivirksomhed.

De hidtil gældende bestemmelser om marketendervirksomhed er lempet, idet

der fremtidig ikke kræves marketenderitilladelse, når virksomheden ikke

omfatter servering af stærke drikke. Sådan virksomhed - der også benævnes

kantinevirksomhed - kræver heller ikke næringsbrev.

Ved marketenderivirksomhed forstås, jfr. § 20, servering i dertil

indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende

steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, for personer, der

besøger nogen af de beskæftigede, samt for chauffører, bude og lignende med

ærinde i virksomheden. Som det vil ses, er den adgangsberettigede kreds

udvidet i forhold til tidligere, ligesom der i øvrigt er åbnet adgang for

handelsministeren til for særlige kategorier af virksomheder at fastsætte

nærmere regler til afgrænsning af de adgangsberettigedes kreds. Dette vil

kunne ske i såvel udvidende som indskrænkende retning.

I forhold til tidligere er der sket en udvidelse af udskænkningsretten,

idet der i marketenderier kan serveres almindelige bordvine, der også

omfatter frugtvin af bordvinstyper af afgiftsklasserne 1 og 2, hvorved

forstås såvel rød- som hvidvin med under 14 rumprocent alkohol.

Marketenderitilladelsen - der altså kun udkræves, når der serveres stærke

drikke - skal også i København gives af politiet, der yderligere skal

godkende marketenderen.

Det tidligere forbud mod at tilbageholde arbejdsløn for skyld i

markerenderiet for stærkt øl er udvidet til at angå alle former for skyld til

marketenderiet.

Adgangen til i marketenderier at forhandle varer er udvidet i forhold til

tidigere, og der kan i nær fremtid ventes en bekendtgørelse fra

handelsministeren med bestemmelser om, hvilke nærmere angivne føde- og

drikkevarer, personlige fornødenheder og lignende, der uden næringsbrev vil

kunne forhandles i marketenderier. I øvrigt må der ikke finde handel sted i

marketenderilokalerne.

12. Pensionatsvirksomhed.

De hidtidige regler om pensionatsvirksomhed er opretholdt stort set

uændret, jfr. § 21. Man finder dog anledning til at henlede opmærksomheden

på, at sådan virksomhed, der ikke kræver næringsbrev, fremtidig kun kan

drives af personer med bopæl her i landet.

13. Lejlighedstilladelser.

Den hidtidige ordning med udstedelse af lejlighedstilladelser - til uden

anden adkomst at udøve den af loven omfattede virksomhed - er opretholdt

omend i forenklet form, jfr. § 22. Der gælder fortsat en fortrinsret til

sådanne tilladelser for restauratører, men fortrinsretten skal ikke som

hidtil alene komme kommunens egne næringsdrivende til gode.

Disse tilladelser kan gives til fester, møder, markeder, valg,

midlertidige udstillinger og lignende særlige lejligheder. Blandt sådanne

lejligheder kan nævnes basarer, generalforsamlinger, dilettantforestillinger,

teaterforestillinger, foredrag, koncerter og lignende arrangementer, hvortil

en større kreds har adgang.

Ved særlige lejligheder, der ikke har offentlig karakter, f.eks. fester,

møder og lignende for en snæver kreds af personer, der har tilknytning til

hinanden på særlig måde, og som normalt - hvis pladsforholdene tillod det -

ville blive afholdt i hjemmet, vil der i almindelighed ikke være tale om en

virksomhed, der omfattes af denne lovgivning, og servering af spise- og

drikkevarer vil derfor i disse tilfælde kunne ske uden særlig tilladelse.

Man har ikke opretholdt den hidtidige bestemmelse om, at der for et

tidsrum af 6 måneder ad gangen kan gives forsamlingsbygninger

lejlighedstilladelse til beværtning uden ret til udskænkning af stærke

drikke. De pågældende må nu henvises til at få næringsbrev til den pågældende

virksomhed.

14. Handel med stærke drikke.

De hidtidige bestemmelser om næringsbrevets påtegning om ret til salg af

stærke drikke er ophævet. Enhver med næringsbrev som handlende, håndværker

eller industridrivende vil fremtidig uden videre kunne sælge stærke drikke.

Salg af stærke drikke fra automater må dog kun ske fra forretningslokaler,

jfr. § 23. Sker sådant salg til nydelse på stedet, forudsætter det, at

automaten er opstillet i et restaurationslokale, og politiets tilladelse må i

så fald indhentes.

Tilsvarende gælder for så vidt angår salg af stærke drikke fra

marketenderilokaler. Salget er i så fald begrænset til kun at angå øl samt

bordvin, jfr. ovenfor under pkt. 11.

Det forudsættes, at politiets tilladelse vil kunne gives i forbindelse med

nærmere forskrifter fra politiet om etablering af et særligt tilsyn med

automatsalget. Der vil ikke kunne gives tilladelse til opstilling af sådanne

automater uden åben himmel, selv om det sker i tilknytning til

restaurationslokaler. I øvrigt vil politiet også kunne stille andre

betingelser for sådan tilladelse, men man har ikke opretholdt den hidtidige

bestemmelse om, at vedkommende kommunalbestyrelse skal have truffet en

almindelig beslutning om, at sådant automatsalg må finde sted i kommunen.

De hidtidige regler om, at der ikke i og fra butikker og lignende

forretningslokaler må udleveres stærke drikke under sådanne omstændigheder,

at det har karakter af servering, er opretholdt, jfr. § 24, stk. 1.

Vinhandleres adgang til - med politiets tilladelse - vederlagsfrit at

servere smagsprøver i deres forretningslokaler, der tidligere alene angik

vin, er udvidet til at angå alle former for stærke drikke. Med

forretningslokaler sidestilles købestævner og udstillinger, jfr. 24, stk. 2.

15. Forretningsstedets godkendelse.

Ifølge § 2, stk. 4, må virksomhed som restauratør og hotelvært ikke

påbegyndes, før de pågældende lokaler eller serveringssteder er godkendt til

formålet, jfr. § 25.

Ved handelsministeriets bekendtgørelse nr. 130 af 25. marts 1970 om

forskrifter for restaurations- og hotellokaler m.v. er de hidtil for sådanne

lokaliteter gældende bestemmelser - der har været indeholdt i de respektive

politivedtægter - i det væsentlige opretholdt, og disse bestemmelser er

således nu ens for hele landet.

Lokalerne skal godkendes af Sundhedskommissionerne i medfør af denne

bekendtgørelse, lov om levnedsmidler m.v. og vedkommende sundhedsvedtægt.

Tilsvarende gælder stadepladser m.v.

16. Særlige tilladelser.

Den hidtidige ordning med særlig polititilladelse til musik uden dans, til

radio og fjernsyn, til billard og keglebane m.v. er ophævet. Skulle sådan

virksomhed give anledning til ulempe, f.eks. som følge af støj, har politet

dog adgang til at forbyde sådan form for underholdning, jfr. § 26, stk. 4.

Der skal dog fortsat polititilladelse til offentlig dans, til optræden for

offentligheden samt til automatspil om spillemærker eller andre gevinster,

eksempelvis de såkaldte »enarmede tyveknægte«, jfr. § 26, stk. 1.

Tilladelserne kan begrænses og betinges, ligesom kommunalbestyrelsen kan

fastsætte almindelige regler til begrænsning af tilladelsernes antal og

omfang.

Som hidtil betales der en afgift til kommunen for sådanne tilladelser.

17. Personalet i restaurations- og hotelvirksomheder.

Den hidtidige ordning med et såkaldt »tjenerregister« er

ophævet.

Af beskyttelsesmæssige grunde er det, jfr. § 27, fastsat, at personer uner

18 år ikke må være beskæftiget i toiletter i restaurations~ og

hotelvirksomheder. I forretningssteder med alkoholbevilling må der heller

ikke som serverings- eller garderobepersonale være beskæftiget personer under

18 år, medmindre der er tale om lærlinge eller uddannede tjenere. Værtens

hjemmeværende børn eller børnebørn er også undtaget fra dette forbud.

Politiet kan, også hvor der ikke er knyttet alkoholbevilling til

forretningsstedet, forbyde personer under 18 år at være beskæftiget som foran

nævnt.

18. Lukkebestemmelser.

De hidtidige lukkebestemmelser er i det væsentlige opretholdt, og den

normale lukketid, der nu er fælles for hele landet, er fra kl. 24 til kl. 5,

jfr. § 28, stk. 1.

I lukketiden kan servering ske for overnattende gæster uden for de

almindelige restaurationslokaler.

Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af restaurationer, der kan holde

længere åbent, og da til hvilket tidspunkt. Det er derimod politiet, der

bestemmer, hvilke konkrete restaurationer, der skal have adgang til at

benytte disse tilladelser. Der skal ikke fremtidigt betales afgift for disse

tilladelser. Ligeledes kan politiet med kommunalbestyrelsens samtykke tillade

længere åbningstid for så vidt angår virksomheder på jernbanestationer,

lufthavne, skibsekspeditioner, rutebilstationer samt færgers og ruteskibes

anløbspladser, jfr. § 28, stk. 2.

De hidtidige bestemmelser om selskabslokaler og dissses anvendelse er

stort set opretholdt. Der kræves fortsat politiets tilladelse, hvis de

almindelige restaurationslokaler skal anvendes som selskabslokaler.

19. Forbud mod servering af stærke drikke for

mindreårige m.v.

De hidtidige bestemmelser om, at der ikke må serveres stærke drikke for

personer under 18 år er opretholdt og suppleret med en bestemmelse om, at

bevillingshaveren har pligt til på et sted, der er iøjnefaldende for

gæsterne, at anbringe opslag om dette forbud, jfr. § 29, stk. 1.

Forbudet mod servering af stærke drikke for berusede omfatter nu personer

om hvem, der er grund til at antage, at de ved yderligere spiritusnydelse vil

give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre.

Opmærksomheden henledes på, at en bevillingshaver, jfr. § 29, stk. 4,

fremtidig har pligt til at skabe mulighed for servering af afholdsdrikke.

Dette skal fremgå af prislister og vinkort, såfremt sådanne anvendes.

20. Afholdsrestaurationer m.v.

De hidtidige bestemmeler om forbud mod servering m.v. af stærke drikke i

afholdsrestaurationer er stort set opretholdt. Forbudet mod, at værten eller

hans hustand opbevarer stærke drikke i ejendommen, er dog ophævet, jfr. § 30,

men fra sådanne forretningssteder eller fra lokaler, der står i forbindelse

hermed, må der ikke sælges eller udleveres stærke drikke. Dette gælder dog

ikke stormagasiner og lignende forretninger, der omfattes af § 1 i

handelsministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 25. marts 1970 om

restaurationslokaler i stormagasiner m.v.

21. Politiforholdsregler.

De hidtil gældende regler, hvorefter politiet i visse tilfælde kan forbyde

restauratører at lade personer under 18 år opholde sig i restaurationen, er

opretholdt, jfr. § 31, ligesom politiet fortsat har adgang til at forbyde

personer, der søger fortjeneste ved utugt at opholde sig som gæster i

bestemte virksomheder. Tilsvarende gælder personer, der tidligere i

forbindelse med restaurationsbesøg har gjort sig skyldig i strafbare

handlinger.

22. Straffebestemmelser.

Opmærksomheden henledes på, at restauratører og bestyrere samt dem, der er

ansvarlige for et marketenderi, kan pålægges bødeansvar for servering af

stærke drikke for berusede og mindreårige samt for overtrædelse af nedlagt

forbud mod mindreåriges ophold i vedkommende restauration, selv om

overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom, jfr. § 32,

stk. 5. Det forudsættes, at man ved anvendelsen af denne straffehjemmel tager

rimeligt hensyn til, i hvilket omfang den pågældende vært eller bestyrer må

antages at have opfyldt sin tilsynspligt.

Medvirken til overtrædelse af de særlige finansieringsbestemmelser i § 14

kan straffes efter § 32, stk. 2.

23. Overgangsbestemmelser.

Det bemærkes særligt, at bevillinger og tilladelser givet i medfør af

beværterloven forbliver i kraft med det indhold, som de ville have efter

restaurations- og hotelloven. Ved fornyelse ombyttes adkomsten vederlagsfrit

med adkomster efter den nye lov, jfr. § 34, stk. 3.

Handelsministeriet, den 6. april 1970.

Knud Thomsen.

/Jens Selmer.

Bilag A.

Gebyr 80 kr.

Nr.

NÆRINGSBREV

for

som

RESTAURATØR OG HOTELVÆRT

, den

Påtegninger

om forretningssted: om alkoholbevilling:

Bilag I.

Nr.

ANMODNING OM NÆRINGSBREV

(Personer)

Undertegnede

(Fulde navn og fødselsdato)

(Stilling)

(Bopæl)

ønsker af drive næring som restauratør og hotelvært

fra

(Forretningens adresse)

og anmoder herved om næringsbrev i henhold til lov nr. 121 af 25.

marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Jeg erklærer, at jeg

1) har dansk indfødsret,

2) har bopæl her i riget og

3) er myndig.

Underskriveren har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger

efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.

, den

(Dato)

(Underskrift)

VEJLEDNING

Anmodning om næringsbrev indgives til politimesteren på den

næringsdrivendes bopæl, i København magistraten. Forretningsstedet anføres på

næringsbrevet af politimesteren i den politikreds, i hvilken næringen agtes

drevet, i København af magistraten. Ved anmodningens indgivelse benyttes

foranstående blanket, der må udfyldes på tydelig og letlæselig måde og

underskrives af den pågældende personligt.

Med anmodningen skal følge dokumentation for navn og fødselsdato udstedt

af en offentlig myndighed.

Anmodningen må være ledsaget af et gebyr på 80 kr.

Virksomheden må ikke begyndes, forinden næringsbrev er udstedt og påtegnet

om forretningssted, samt før de pågældende lokaler eller serveringssteder er

godkendt til formålet.

Retten til at drive næring efter næringsbrev bortfalder ved indehaverens

død, og hvis indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for at få

næringsbrev.

Hvis retten efter et næringsbrev er bortfaldet eller frakendt efter

reglerne i straffelovens § 79, skal næringsbrevet og eventuelle

duplikateksemplarer straks afleveres til den myndighed, der har udstedt det.

Bilag II.

Nr.

ANMODNING OM NÆRINGSBREV

(Selskaber med begrænset ansvar, foreninger m.v.)

Undertegnede

(Selskabets/foreningens navn)

(Adresse)

ønsker at drive næring som restauratør og hotelvært

fra

(Forretningens adresse)

og anmoder herved om næringsbrev i henhold til lov nr. 121 af 25.

marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

Vi erklærer, at medlemmerne af fornævnte selskabs (forenings) direk~

tion

(Direktørernes fulde navn, stilling og bopæl)

samt medlemmerne af bestyrelsen

(Bestyrelsesmedlemmernes fulde navn, stilling og bopæl)

1) har dansk indfødsret,

2) har bopæl her i riget og

3) er myndige.

Underskriverne har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger

efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.

, den

(Samtlige direktørers og bestyrelsesmedlemmers underskrift)

VEJLEDNING

Anmodning om næringsbrev indgives til politimesteren på den

næringsdrivendes hjemsted, i København magistraten. Forretningsstedet anføres

på næringsbrevet af politimesteren i den politikreds, i hvilken næringen

agtes drevet, i København af magistraten. Ved anmodningens indgivelse

benyttes foranstående blanket, der må udfyldes på tydelig og letlæselig måde

og underskrives af samtlige direktører og bestyrelsesmedlemmer.

Med anmodningen skal følge:

1) udskrift af aktieselskabs-registeret, hvis anmeldelse til

aktieselskabs-registeret ikke kan finde sted anden dokumentation, f.eks.

udskrift af generalforsamlingsprotokol visende bestyrelsens og direktionens

sammensætning,

2) dokumentation udstedt af en offentlig myndighed for navn og

fødselsdato for direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne,

3) et gebyr på 80 kr.

Virksomheden må ikke begyndes, forinden næringsbrev er udstedt og påtegnet

om forretningsstedet, samt før de pågældende lokaler eller serveringssteder

er godkendt til formålet.

Retten til at drive næring bortfalder ved selskabets ophør, eller såfremt

direktørerne eller bestyrelsens medlemmer ophører at opfylde de anførte

betingelser.

Næringsbrevet og eventuelle duplikateksemplarer skal i tilfælde af

selskabets ophør eller i tilfælde af, at retten til at drive næring er

bortfaldet, straks afleveres til den myndighed, der har udstedt det.

Indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal dette

anmeldes til den myndighed, der har udstedt næringsbrevet.

Bilag III.

ANMODNING OM ALKOHOLBEVILLING

(personer)

Undertegnede

(Fulde navn og fødselsdato)

(Stilling)

(Bopæl)

der har (anmoder om) næringsbrev som restauratør og hotelvært anmoder

herved om alkoholbevilling til forretningsstedet

(Adresse)

i kommune.

Jeg erklærer, at jeg

1) er fyldt 25 år,

2) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål,

3) ikke er under konkurs og

4) ikke har modtaget lån, herunder lån af inventar, indskud eller

usædvanlig kredit fra nogen, som fremstiller eller forhandler

drikkevarer, og at jeg ej heller har påtaget mig forpligtelser, for

hvis opfyldelse der stilles sikkerhed af nogen, som fremstiller

eller forhandler drikkevarer. (Tilsvarende gælder gaver af ikke ube~

tydelig værdi, bestemt til at anvendes i bevillingshaverens virksom~

hed.)

Underskriveren har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger

efter bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.

, den

(Dato)

(Underskrift)

VEJLEDNING

Anmodning om alkoholbevilling indgives til politimesteren i den

politikreds, hvori virksomheden agtes drevet, i København dog til

magistraten.

Anmodningen skal være ledsaget af følgende:

1) Ansøgerens næringsbrev eller anmodning om næringsbrev.

2) Dokumentation for navn og fødselsdato udstedt af en offentlig

myndighed og

3) Dokumentation for, at ansøgeren har ret til at benytte lokalerne på

forretningsstedet til virksomhed med servering af stærke drikke.

Hvis ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få alkoholbevilling, må

dette udtrykkelig angives, og udførlige oplysninger til begrundelse for den

ønskede fritagelse herfor anføres i ansøgningen.

Alkoholbevilling gives af kommunalbestyrelsen for et tidsrum af 8 år, men

kan gives for 4 år eller alene for vinter- eller sommerhalvåret. Bevillingen

påtegnes næringsbrevet af politimesteren, i København magistraten. Forinden

bevillingen påtegnes næringsbrevet, skal der til kommunen betales et gebyr på

300 kr.

Alkoholbevillingen bortfalder ved indehaverens død, hvis bevillingens

gyldighedstid udløber, uden fornyelse finder sted, hvis indehaverens

næringsbrev bortfalder, eller hvis indehaveren ophører med at opfylde de i

anmodningen under nr. 2) og 3) anførte betingelser.

Er en alkoholbevilling bortfaldet, frataget eller frakendt, skal

næringsbrevet straks indleveres til den myndighed, der har udfærdiget

bevillingen, til slettelse af bevillingspåtegningen.

Denne blanket kan eventuelt også benyttes til anmodning om godkendelse af

bestyrer, jfr. cirkulæret, punkt 6. Blanketten skal i så fald tillige

underskrives af bestyreren.

Bilag IV.

ANMODNING OM ALKOHOLBEVILLING

(selskaber med begrænset ansvar, foreninger m.v.).

Undertegnede

(Selskabets, foreningens navn)

(Adresse)

der har (anmoder om) næringsbrev som restauratør og hotelvært anmoder

herved om alkoholbevilling til forretningsstedet

(Adresse)

i kommune.

Vi erklærer, at medlemmerne af fornævnte selkabs (forenings) direktion

(direktørernes fulde navn, stilling og bopæl)

samt medlemmerne af bestyrelsen

(Bestyrelsesmedlemmernes fulde navn, stilling og bopæl)

1) er fyldt 25 år og

2) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål.

Selskabet, hvis vedtægter indeholder bestemmelser om,

at aktier (andelsbeviser) ikke kan udstedes eller overdrages til nogen,

der fremstiller eller forhandler drikkevarer,

at alle aktier (andelsbeviser) skal lyde på og noteres på navn og

at der til overdragelse kræves samtykke fra bestyrelsen, erklærer

endvidere,

at det ikke har modtaget lån, herunder lån af inventar, indskud eller

usædvanlig kredit fra nogen, som fremstiller eller forhandler drikkevarer, og

ej heller har påtaget sig forpligtelser, for hvis opfyldelse der stilles

sikkerhed af nogen, som fremstiller eller forhandler drikkevarer.

(Tilsvarende gælder gaver af ikke ubetydelig værdi, bestemt til at anvendes i

bevillingshaverens virksomhed).

Underskriverne har ansvar for rigtigheden af ovenstående oplysninger efter

bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 163.

, den

(Dato)

(Samtlige direktørers og bestyrelsesmedlemmers underskrift)

VEJLEDNING

Anmodning om alkoholbevilling indgives til politimesteren i den

politikreds, hvori virksomheden agtes drevet, i København dog til

magistraten.

Anmodningen skal være ledsaget af følgende:

1) Selskabets næringsbrev eller anmodning om næringsbrev.

2) Dokumentation udstedt af en offentlig myndighed for navn og

fødselsdato for direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne.

3) Dokumentation for, at selskabet har ret til at benytte lokalerne på

forretningsstedet til virksomhed med servering af stærke drikke.

Hvis selskabet ikke opfylder betingelserne for at få alkoholbevilling, må

dette udtrykkelig angives, og udførlige oplysninger til begrundelse for den

ønskede fritagelse herfor anføres i ansøgningen.

Alkoholbevilling gives af kommunalbestyrelsen for et tidsrum af 8 år, men

kan gives for 4 år eller alene for vinter- eller sommerhalvåret. Bevillingen

påtegnes næringsbrevet af politimesteren, i København magistraten. Forinden

bevillingen påtegnes næringsbrevet, skal der til kommunen betales et gebyr på

750 kr.

Alkoholbevillingen bortfalder, hvis bevillingens gyldighedstid udløber,

uden fornyelse finder sted, hvis selskabets næringsbrev bortfalder, eller

hvis en af direktørerne eller bestyrelsesmedlemmerne umyndiggøres eller

kommer under lavværgemål.

Er en alkoholbevilling bortfaldet, frataget eller frakendt, skal

næringsbrevet straks indleveres til den myndighed, der har udfærdiget

bevillingen, til slettelse af bevillingspåtegningen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter