1991 LSF 227 FORSLAG TIL LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Denne lov omfatter:
1) Selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af spise- og drikkevarer.
2) Selvstændig erhvervsvirksomhed ved modtagelse af overnattende gæster
med mulighed for servering.
3) Servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, jf.
§ 22.
4) Udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet,
jf. § 24.
Stk. 2. For andelsforeninger og andre foreninger gælder loven i
det omfang, deres virksomhed udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed, eller
der serveres stærke drikke for medlemmerne mod betaling.
Stk. 3. Ved servering forstås i denne lov salg af spise- eller
drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet.
Stk. 4. Ved stærke drikke forstås i denne lov
1) vin, frugtvin og andre ved alkoholgæring fremkomne drikke med over 2
rumprocent alkohol,
2) destillerede alkoholiske (ethanolholdige) drikke,
3) øl med 2 vægtprocent alkohol (ethanol) eller derover og
4) drikke tilsat de i nr. 1-3 nævnte drikke.
Stk. 5. Offentlige institutioners virksomhed omfattes ikke af
lovens kapitel 2 og 3.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
Næringsbrev
§ 2. Enhver, der driver erhverv som nævnt i § 1, skal til hvert
forretningssted have næringsbrev som restauratør og hotelvært, jf. dog
kapitel 4 og 5.
Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og i kommanditselskaber
Læs alt
skal alle fuldt ansvarlige deltagere have næringsbrev.
Stk. 3. Næringsbrev udstedes af politimesteren i den politikreds,
hvor forretningsstedet findes, i København af magistraten. Forretningsstedets
adresse anføres på næringsbrevet.
Stk. 4. Virksomheden må ikke påbegyndes, før næringsbrev er
udstedt, og før vedkommende myndighed har godkendt de pågældende lokaler. Er
lokalerne godkendt, kan et aktieselskab eller et anpartsselskab under
stiftelse dog drive virksomhed, indtil næringsbrevet kan udstedes efter
registreringen, når selskabet er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
og politimesteren, i København magistraten, har udstedt erklæring om, at de
udpegede direktører og bestyrelsesmedlemmer opfylder betingelserne i § 3.
§ 3. Personer har ret til næringsbrev, når de
1) har bopæl her i riget,
2) er myndige og
3) ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs.
Stk. 2. Næringsbrev kan nægtes, såfremt ansøgeren har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover. Næringsbrev kan endvidere nægtes under de
omstændigheder, der er nævnt i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2.
Stk. 3. Kravet i stk. 1 om bopæl her i riget bortfalder i det
omfang, dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser
fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 4. Politimesteren, i København magistraten, kan tillade, at
der udstedes næringsbrev til personer, som ikke opfylder betingelserne i stk.
1, nr. 1 og 2. Gives tilladelse til en person, der ikke har bopæl her i riget
eller er umyndig uden at have fået tilladelse efter myndighedsloven til at
drive virksomhed på egen hånd, skal virksomheden ledes af en bestyrer, der
opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, jf. stk. 2, 2. pkt.
§ 4. Her i landet registrerede aktieselskaber og anpartsselskaber
har ret til næringsbrev, såfremt direktørerne og flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3. Det samme gælder andre
her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar (herunder selskaber
med vekslende medlemstal eller vekslende kapital), foreninger, fonde og andre
selvejende institutioner. Næringsbrev kan nægtes, såfremt det selskab,
forening m.v., hvortil der søges næringsbrev, har betydelig forfalden gæld
til det offentlige. Ved betydelig forfalden gæld forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.
Stk. 2. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1
nævnte art har ret til næringsbrev, såfremt dette er hjemlet i international
aftale eller ved bestemmelser fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Næringsbrev kan herudover udstedes efter tilladelse af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Ansøgning, gebyr og navn på forretningssted
§ 5. Ansøgning om næringsbrev, alkoholbevilling, tilladelser
eller dispensationer kan indgives til politimesteren, i København
magistraten.
Stk. 2. For næringsbrev betales gebyr efter bestemmelser fastsat
af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Gebyret tilfalder staten, i København dog
kommunen.
Stk. 3. På forretningssteder og automater skal indehaverens navn
være anført på et iøjnefaldende sted.
Næringsområdet
§ 6. Restaurations- og hotelvirksomhed skal drives fra fast
forretningssted.
Stk. 2. Ud af huset må der kun sælges tillavet mad, brød og kager
samt drikkevarer dog ikke stærke drikke. Har virksomheden alkoholbevilling,
kan stærke drikke dog sælges sammen med og som forholdsmæssigt tilbehør til
tillavet mad.
Bortfald af næringsbrev
§ 7. Retten til at drive næring bortfalder, når indehaveren af
næringsbrevet dør, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis
næringsbrevindehaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, for
at få næringsbrev. Betalingsstandsning medfører dog ikke bortfald af
næringsbrev. Politimesteren, i København magistraten, kan undtage fra
bestemmelsen i 2. pkt.
Stk. 2. Retten til at drive næring kan fratages af politimesteren,
i København magistraten, såfremt den næringsdrivende har betydelig forfalden
gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000
kr. og derover. Næringsbrevet kan fratages for et tidsrum af 1 til 5 år eller
indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgang til
domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af den afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for
politimesteren, i København magistraten, inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Politimesteren, i København magistraten, anlægger sag
mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg
har ikke opsættende virkning, men retten kan bestemme, at den pågældende
under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomheden. Ankes en
dom, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt
dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden
ikke må udøves under ankesagens behandling.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 2 kan til enhver tid efter
ansøgning ophæves af politimesteren, i København magistraten. Hvis en
ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved
domstolene, såfremt fratagelsen er sket indtil videre, og der er forløbet
mindst 5 år efter fratagelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er
nægtet ved dom. Bestemmelserne i stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Efter anmeldelse til politimesteren, i København
magistraten, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et
konkursbo eller en værge for en umyndiggjort uden næringsbrev fortsætte
afdødes, skyldnerens eller den umyndiggjortes virksomhed med henblik på
afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil et år
efter dødsfaldet, konkursdekretet eller umyndiggørelsen. I særlige tilfælde
kan politimesteren, i København magistraten, forlænge fristen.
Bestyrere
§ 8. Den daglige drift af virksomheden skal ledes af
næringsbrevindehaveren selv eller af en bestyrer. Drives virksomhed fra flere
forretningssteder, må kun eet af disse ledes af næringsbrevindehaveren. Hvert
af de øvrige forretningssteder skal ledes af en bestyrer.
Stk. 2. Er næringsbrevindehaveren et af de i § 4 nævnte selskaber
eller lignende, skal hvert af virksomhedens forretningssteder ledes af en
bestyrer. Det samme gælder for de i § 7, stk. 5, nævnte boer.
Stk. 3. Bestyrere skal opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1
og 2, jf. stk. 2, 2. pkt. Politimesteren, i København magistraten, kan
undtage fra betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Bestyrere skal anmeldes til politimesteren, i København
magistraten.
Stk. 5. Politimesteren, i København magistraten, kan tillade, at
en person som indehaver eller bestyrer leder mere end eet forretningssted.
Stk. 6. Bestyreren har samme strafferetlige ansvar for
virksomhedens drift som indehaveren af næringsbrevet.
Kapitel 3
Alkoholbevilling
Restaurationslokalers forbindelse med andre lokaler
§ 9. Virksomhed med servering af stærke drikke må ikke drives i
lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed, eller i lokaler, som står
i forbindelse med andre salgslokaler, medmindre lokalerne har hver sin
indgang fra et sted, hvortil der er offentlig adgang.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 må der
1) i lokaler i forretninger, hvor det samlede gulvareal i salgslokalerne
er mindst 800 m2, drives virksomhed med servering af stærke drikke,
2) i lokaler i hoteller udøves frisørvirksomhed og sælges varer til
personlig brug for gæsterne og varer, der må sælges fra kiosker, jf. lov om
butikstid, samt gaveartikler,
3) i lokaler i idrætshaller og i foreningslokaler sælges varer til
personlig brug for medlemmerne og varer, der må sælges fra kiosker, samt
sportsrekvisitter og -udstyr, emblemer og lignende, og
4) afholdes salgsudstillinger i de almindelige restaurations- og
hotellokaler.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der
giver mulighed for servering eller salg i videre omfang end nævnt i stk. 2,
nr. 1-3.
Bevillingsmyndigheden
§ 10. Stærke drikke må kun serveres i virksomheder med
alkoholbevilling, jf. dog kapitel 4 og 5.
Stk. 2. Alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen
efter forhandling med politiet. For virksomheder omfattet af § 11, stk. 2,
gives og fornys bevilling dog af Landsbevillingsnævnet. Bevillingen gælder et
bestemt forretningssted og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter
omstændighederne begrænses og betinges.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et bevillingsnævn til at
træffe afgørelser, der efter denne lov er henlagt til kommunalbestyrelsen.
Bevillingsnævnet består af politimesteren og indtil 6 andre medlemmer.
Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af
nævnet. I København består nævnet af borgmesteren for den magistratsafdeling,
under hvilken næringssager hører, som formand, 5 medlemmer valgt af
borgerrepræsentationen ved forholdstalsvalg og en repræsentant for politiet
valgt af politidirektøren.
Stk. 4. Et bevillingsnævns afslag kan indbringes for
kommunalbestyrelsen, i København den samlede magistrat, inden 4 uger efter,
at afslaget er givet. Afslaget skal indeholde oplysning om adgangen til at
indbringe afgørelsen for kommunalbestyrelsen, i København magistraten, og om
fristen herfor.
Landsbevillingsnævnet
§ 11. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et
Landsbevillingsnævn bestående af en formand, der har bestået juridisk
kandidateksamen, samt 2 andre medlemmer, hvoraf 1 repræsenterer kommunale
interesser. Medlemmerne udnævnes for et tidsrum af 4 år ad gangen. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fastsætter nævnets forretningsorden.
Stk. 2. Kun Landsbevillingsnævnet kan give og forny
alkoholbevillinger, når virksomheden drives:
1) i ejendomme, der tilhører staten,
2) i ejendomme, der tilhører en kommune, for så vidt ejendommene
overvejende er indrettet til restaurations- eller hotelvirksomhed, eller
3) i tog, fly og skibe i fart.
Behandling af bevillingsansøgninger
§ 12. Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om
alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige,
ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Der kan
herved navnlig lægges vægt på:
1) om der af bevillingsansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse
eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift,
er udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden
ikke vil blive drevet på forsvarlig måde,
2) bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, herunder om
det må antages, at ansøgeren vil være egnet til at drive
restaurationsvirksomhed på betryggende måde,
3) bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan,
driftsbudget samt likviditetsbudget for virksomheden, herunder om det må
anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen
regning og risiko,
4) størrelse, indretning og karakter i øvrigt af
restaurationsvirksomheden,
5) restaurantens beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige
betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give
tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder med servering af stærke
drikke i egentlige boligkvarterer eller nær skoler eller andre institutioner,
der søges af unge,
6) om der som følge af en for stærk lokal koncentration af
restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling kan befrygtes uforsvarlig
restaurationsdrift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer,
eller
7) om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed
sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der gør det betænkeligt, at
alkoholbevilling gives.
Alkoholbevilling til personer
§ 13. Alkoholbevilling kan kun meddeles personer, der opfylder
nedenstående betingelser:
1) ansøgeren har næringsbrev til det pågældende forretningssted,
2) er fyldt 25 år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden
for hotel- og restaurationsfaget, 23 år,
3) ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål, og
4) der ikke foreligger forhold, som efter § 16, stk. 2 og 4, er til hinder
for meddelelse af bevilling.
Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og i kommanditselskaber
skal alle fuldt ansvarlige deltagere have alkoholbevilling.
Alkoholbevilling til selskaber
§ 14. Alkoholbevilling kan kun meddeles selskaber m.v., jf. § 4,
der opfylder nedenstående betingelser:
1) selskabet har næringsbrev til det pågældende forretningssted,
2) direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder
betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og
3) der ikke foreligger forhold, som efter § 16, stk. 1, 2 og 5, er til
hinder for meddelelse af bevilling.
Stk. 2. Bevillingsmyndigheden kan undtage fra bestemmelsen i stk.
1, nr. 2.
Stk. 3. Såfremt der i selskaber m.v. indtræder nye medlemmer i
direktionen eller bestyrelsen, eller såfremt en aktionær eller en
anpartshaver efter bevillingens meddelelse opnår besiddelse af 30 pct. eller
mere af selskabskapitalen, skal dette inden 4 uger anmeldes til
politimesteren, i København magistraten. Oplysningerne forelægges herefter
for bevillingsmyndigheden til prøvelse af, om bevillingen er bortfaldet efter
§ 18.
Bestyrere i virksomheder med alkoholbevilling
§ 15. Bestyrere i virksomheder, der har alkoholbevilling, skal
opfylde betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 16, stk. 2. De skal
have bopæl her i riget, medmindre bevillingsmyndigheden undtager fra denne
betingelse. Endvidere må de ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund
til at antage, at de ikke vil lede virksomheden på forsvarlig måde.
Stk. 2. Bestyrere i virksomheder med alkoholbevilling skal
godkendes af bevillingsmyndigheden.
Finansiering m.v.
§ 16. Alkoholbevilling kan uden tilladelse fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kun meddeles selskaber m.v., såfremt disses vedtægter
indeholder bestemmelser om, at
1) Aktier, anparter eller andelsbeviser ikke kan udstedes eller overdrages
til nogen, der fremstiller eller forhandler drikkevarer.
2) Alle aktier eller andelsbeviser skal lyde på og noteres på navn.
3) Overdragelse af aktier, anparter eller andelsbeviser kræver samtykke
fra bestyrelsen eller for et anpartsselskab uden bestyrelse samtykke fra
direktionen.
Stk. 2. Personer og selskaber m.v., der har alkoholbevilling, og
bestyrere for disse virksomheder må ikke uden tilladelse fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen lade sig finansiere helt eller delvist ved lån under nogen
form, indskud, usædvanlig kredit eller sikkerhedsstillelse af nogen, som
fremstiller eller forhandler drikkevarer, eller som er medlem af direktion
eller bestyrelse i selskaber m.v., som fremstiller eller forhandler
drikkevarer. Tilsvarende gælder modtagelse af gaver af ikke ubetydelig værdi,
bestemt til anvendelse i bevillingshaverens virksomhed.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse med hensyn
til lån, indskud eller sikkerhedsstillelse ydet af finansieringsinstitutter,
hvis vedtægter sikrer en sådan uafhængighed af leverandører af drikkevarer,
at de kan godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 4. Alkoholbevilling kan ikke uden tilladelse fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen meddeles personer, som fremstiller eller forhandler
drikkevarer, eller personer, der er medlem af direktion eller bestyrelse i
selskaber m.v., som fremstiller eller forhandler drikkevarer.
Stk. 5. Alkoholbevilling kan ikke uden tilladelse fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen meddeles selskaber m.v., som fremstiller eller forhandler
drikkevarer, eller i hvilke noget medlem af direktion eller bestyrelse
fremstiller eller forhandler drikkevarer eller er medlem af direktion eller
bestyrelse i andre selskaber, som fremstiller eller forhandler drikkevarer.
Gebyr og midlertidig tilladelse
§ 17. For alkoholbevilling betales gebyr til kommunen efter
bestemmelser fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Når ansøgning om bevilling er indgivet, kan
politimesteren, i København politidirektøren, tillade, at stærke drikke
serveres. Tilladelse gives for et bestemt tidsrum, dog længst indtil endelig
afgørelse er truffet.
Bortfald af alkoholbevilling
§ 18. En alkoholbevilling bortfalder,
1) når bevillingshaveren dør, jf. dog stk. 3,
2) når bevillingens gyldighedstid udløber, uden fornyelse finder sted,
3) når bevillingshaveren ikke længere udnytter alkoholbevillingen,
4) hvis bevillingshaveren ikke længere har næringsbrev eller opfylder
betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 3, eller § 14, stk. 1, nr. 2,
5) hvis bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 16, stk.
1, 4 eller 5, for at opnå alkoholbevilling, eller
6) når en i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., stillet betingelse for
bevillingen ikke længere er opfyldt.
Stk. 2. Det påhviler bevillingshaveren at underrette
bevillingsmyndigheden, hvis bevillingen ikke udnyttes.
Stk. 3. Afdødes ægtefælle har ret til at overtage bevillingen,
hvis vedkommende har samlevet med afdøde indtil dennes død og opfylder
betingelserne i § 13, stk. 1. Bevillingsmyndigheden kan tillade, at en
efterlevende ægtefælle, der ikke er fyldt 25 år, overtager bevillingen.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 7, stk. 5, gælder for alkoholbevillinger.
Stk. 5. Godkendelse af en bestyrer bortfalder, hvis denne ikke
længere opfylder betingelserne for at blive godkendt, jf. § 15, stk. 1.
Fratagelse af alkoholbevilling
§ 19. Har en bevillingshaver gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentagen forsømmelse i virksomheden, kan bevillingsmyndigheden efter
forslag fra politiet inddrage bevillingen. Det samme gælder, hvis
virksomheden drives på en sådan måde, at drukkenskab, prostitution,
uterlighed eller strafbare handlinger derved vil kunne fremmes, og politiet
tidligere har advaret bevillingshaveren.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan af bevillingshaveren kræves
indbragt for domstolene. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen
hertil og om fristen herfor.
Stk. 3. Begæring efter stk. 2 skal fremsættes over for
bevillingsmyndigheden inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Bevillingsmyndigheden anlægger sag mod den pågældende i den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten
kan ved kendelse bestemme, i hvilket omfang den pågældende under sagens
behandling må drive virksomheden. Såfremt bevillingsmyndighedens afgørelse
ved dommen findes lovlig, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har
opsættende virkning.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for bestyrere, der er
godkendt efter § 15.
Kapitel 4
Virksomhed hvortil ikke kræves næringsbrev
§ 20. Til kantinevirksomhed kræves ikke næringsbrev. Ved
kantinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede lokaler i eller i
tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er
beskæftiget i virksomheden, og for personer med ærinde i virksomheden.
Stk. 2. Såfremt der i kantinen serveres stærke drikke, skal den
daglige drift varetages af en person, der opfylder betingelserne i § 3, stk.
1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. På kantineindehavere og
kantinebestyrere finder bestemmelserne i § 16, stk. 2, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. I kantiner må der ikke serveres, nydes eller udleveres
andre stærke drikke end øl og bordvin.
Stk. 4. Fra kantiner må der, også til medtagelse uden for
virksomheden, sælges tillavet mad, brød, kager og drikkevarer, dog ikke
stærke drikke, samt varer til brug i virksomheden og varer, der må sælges fra
kiosker, jf. lov om butikstid.
Stk. 5. Politiet kan forbyde driften af en kantine, hvis reglerne
for kantinevirksomhed tilsidesættes, eller kantinen drives på en måde som
nævnt i § 19, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 6. Kantiner må holdes åbne fra time før arbejdstidens
begyndelse til 1 time efter arbejdstidens ophør. I lukketiden må der ikke
serveres i kantinelokalerne. Dette gælder dog ikke ved sammenkomster, som
bekostes af vedkommende virksomhed, eller som foranstaltes af virksomhedens
personale. Endvidere kan lokalerne i lukketiden anvendes i henhold til
lejlighedstilladelse, jf. § 22, stk. 2-7.
§ 21. Næringsbrev kræves ikke for personer ved
1) modtagelse i mindst 30 dage af overnattende gæster med mulighed for
servering eller
2) modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering alene af
morgenmåltid, når der ikke modtages gæster i mere end 3 værelser med
tilsammen højst 8 sengepladser, og der ikke serveres stærke drikke.
Kapitel 5
Enkeltstående arrangementer
§ 22. Ved fester, møder og lignende særlige lejligheder kan en af
loven omfattet virksomhed udøves uden adkomst af en person, der er fyldt 18
år, såfremt serveringen alene omfatter brød, kager, is, pølser, burgers,
smørrebrød og lignende enkel bespisning samt drikkevarer, dog ikke stærke
drikke. Foregår serveringen udendørs, skal politiet underrettes senest 3 dage
før arrangementets afholdelse. Serveringen kan tillige omfatte øl af
skatteklasse I og bordvin, såfremt den foregår indendørs for højst 150
personer og udøves af en person, der er fyldt 25 år. Politiet kan fastsætte
vilkår for virksomhedens udøvelse eller forbyde virksomheden.
Stk. 2. Politiet kan ved de lejligheder, som er nævnt i stk. 1,
tillade, at en person, der er fyldt 25 år, forestår servering af de i stk. 1,
1. og 3. pkt., nævnte spise- og drikkevarer, uanset om serveringen foregår
udendørs, og uanset om deltagerantallet omfatter flere end 150 personer.
Stk. 3. Politiet kan i øvrigt ved de lejligheder, som er nævnt i
stk. 1, tillade, at en person, der har alkoholbevilling, enten alene eller
sammen med en person, der er fyldt 25 år, udøver en af loven omfattet
virksomhed. Såfremt ingen bevillingshaver vil påtage sig servering, eller der
foreligger særlige forhold, kan politiet tillade, at serveringen forestås af
en person, der er fyldt 25 år.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser
om gebyr for tilladelser efter stk. 2 og 3.
Stk. 5. Serveringspersonalet skal være fyldt 18 år, såfremt der
serveres stærke drikke.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 16, stk. 2 og 4, finder tilsvarende
anvendelse ved arrangementer efter stk. 2 og 3.
Stk. 7. Med bevillingshaver i stk. 3 sidestilles en godkendt
bestyrer, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 8. Højskolers, landbrugsskolers og lignende institutioners
servering ved fælles måltider for deltagere ved institutionens sammenkomster
og møder kan ske uden tilladelse fra politiet.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
Automatsalg af stærke drikke
§ 23. Salg af stærke drikke fra automater og lignende må kun ske
i forretningslokaler.
Stk. 2. Stærke drikke må kun sælges fra automater og lignende til
nydelse på stedet, hvis salget finder sted i restaurationslokaler med
alkoholbevilling eller i kantinelokaler. I kantinelokaler må dog kun sælges
øl og bordvin.
Stk. 3. Politiet kan forbyde opstilling af automater, hvorfra der
kan købes stærke drikke, hvis disse er opstillet på steder, hvor der ikke er
konstant tilsyn.
Udlevering af stærke drikke fra butikker m.v.
§ 24. I og fra butikker og lignende forretningslokaler må der
ikke udleveres stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må der vederlagsfrit
udleveres stærke drikke
1) i forretningslokaler og på udstillinger for næringsdrivende, der i
væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke,
2) på udstillinger, hvortil der ikke er adgang for offentligheden, og
3) ved receptioner, jubilæer og lignende enkeltstående tilfælde.
Stk. 3. Politiet kan i de situationer, der er nævnt i stk. 2,
forbyde udlevering af stærke drikke, hvis forholdene giver anledning dertil.
Stk. 4. Udlevering af stærke drikke må ikke finde sted til de i §
29, stk. 1, nr. 2, omhandlede personer.
Lokaler
§ 25. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om
indretning og benyttelse af lokaler og lignende, der anvendes i forbindelse
med den af loven omfattede virksomhed, herunder regler om virksomhedens
udøvelse fra faste stadepladser under åben himmel eller i lokaler i tog, fly
og skibe.
Spilleautomater og optræden
§ 26. I restaurationer må der uden tilladelse opstilles 3
spilleautomater, såfremt der gives meddelelse herom til politiet.
Stk. 2. Opstilling af mere end 3 spilleautomater må kun ske med
politiets tilladelse. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis den giver anledning
til misbrug.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om spilleautomater,
herunder om opstilling, benyttelse, godkendelse og syn af spilleautomater.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at der for opstillede
spilleautomater betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves
kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast beløb for hver automat
eller som en procentdel af det indspillede beløb eller som en kombination
heraf. Afgiften må dog ikke overstige de i stk. 5 og 6 nævnte beløb.
Stk. 5. Den årlige afgift for gevinstgivende spilleautomater må
højst udgøre 20.000 kr. for den første spilleautomat, 24.000 kr. for den
anden og 28.000 kr. for hver af de følgende spilleautomater.
Stk. 6. Der betales ikke afgift for indtil to ikke-gevinstgivende
spilleautomater. Den årlige afgift for de følgende spilleautomater må højst
udgøre 4.000 kr. for hver spilleautomat.
Stk. 7. I restaurationer må optræden for offentligheden kun ske
med politiets tilladelse.
Stk. 8. Politiet kan forbyde offentlig dans, musik, spil og
lignende i restaurationer.
Unge personers beskæftigelse
§ 27. På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må
personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderober
eller toiletter i åbningstiden. Dette gælder dog ikke personer, der er under
uddannelse i tjenerfaget eller er uddannet i dette fag, eller værtens børn og
børnebørn.
Stk. 2. På serveringssteder, hvor der ikke serveres stærke drikke,
kan politiet forbyde ansættelse af personer under 18 år til beskæftigelse i
serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke ved servering
i restaurationers selskabslokaler.
Lukketid
§ 28. Restaurationer og andre serveringssteder, hvortil der er
offentlig adgang, skal være lukket i tiden fra kl. 2 til kl. 5. Dette gælder
dog ikke for tog, fly og skibe i fart. I lukketiden kan servering ske for
overnattende gæster uden for de almindelige restaurationslokaler.
Stk. 2. Ved særlige lejligheder såsom større byfester og lignende
lokalt prægede arrangementer samt nytårsnat kan politiet tillade længere
åbningstid end nævnt i stk. 1 for restaurationer i politikredsen eller en del
af denne.
Stk. 3. Den stedlige bevillingsmyndighed, jf. § 10, stk. 2, 1.
pkt, og stk. 3 og 4, kan med politiets samtykke tillade længere åbningstid,
når virksomheden drives på jernbanestationer, lufthavne, skibsekspeditioner,
rutebilstationer samt færgers og ruteskibes anløbspladser.
Stk. 4. Den stedlige bevillingsmyndighed kan med politiets
samtykke tillade, at et mindre antal restaurationer har åbent hele døgnet,
såfremt det ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og
ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og
driftsform skønnes forsvarligt.
Stk. 5. Den stedlige bevillingsmyndighed kan inden påbegyndelsen
af en virksomhed træffe afgørelse om, at virksomheden skal holdes lukket fra
et tidligere tidspunkt end kl. 2, såfremt dette findes påkrævet af
miljømæssige hensyn.
Stk. 6. Den stedlige bevillingsmyndighed kan efter indstilling fra
politiet træffe afgørelse om, at bestemte restaurationer og andre
serveringssteder skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end kl. 2,
såfremt dette findes påkrævet af hensyn til den offentlige orden eller af
ædruelighedsmæssige hensyn.
Stk. 7. Politiet kan ud fra de hensyn, som er nævnt i stk. 6, med
øjeblikkelig virkning begrænse en restaurations åbningstid i op til 30 dage,
dog længst indtil den stedlige bevillingsmyndighed har truffet afgørelse om
åbningstiden, jf. stk. 6.
Stk. 8. I lukketiden, bortset fra det første kvarter af denne, må
ingen uden politiets tilladelse opholde sig i en restaurations lokaler,
medmindre dette er nødvendigt for opgørelsen af dagssalgets regnskab og
lokalernes rengøring og bevogtning. I lukketiden vil sammenkomster af
foreninger eller sluttede selskaber, rejseselskaber og lignende kun kunne
foregå i særlige fra restaurationen adskilte selskabslokaler, medmindre der
foreligger tilladelse fra politiet.
Forbud mod servering af stærke drikke
§ 29. I restaurationer og andre serveringssteder er det forbudt
enhver at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke
drikke for personer, der
1) ikke er fyldt 18 år, eller
2) om hvem der er grund til at antage, at de ved yderligere indtagelse af
stærke drikke vil give anledning til fare for sig selv eller fare eller
ulempe for andre.
Stk. 2. I restaurationer og andre serveringssteder, hvor der
serveres stærke drikke, har bevillingshaveren pligt til på et sted, der er
iøjnefaldende for gæsterne, at anbringe opslag om, at det er forbudt at
servere stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3. I restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, har
bevillingshaveren pligt til at drage omsorg for, at der også er mulighed for
at få serveret andre drikke. Denne pligt omfatter pligt til at føre lyst øl,
alkoholfrit øl og kaffe. Det skal fremgå af prislister, vinkort eller klart
læselige opslag, at de nævnte drikkevarer føres.
Stk. 4. Politiet kan, såfremt det er nødvendigt af hensyn til den
offentlige ro og orden, midlertidigt forbyde, at stærke drikke serveres og
forhandles i nærmere angivne virksomheder eller i hele politikredsen.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder ikke servering i
selskabslokaler og virksomheder omfattet af § 21, nr. 1.
Virksomheder uden alkoholbevilling
§ 30. I virksomheder, der ikke har alkoholbevilling, eller som
ikke er omfattet af § 20, § 21, nr. 1, eller § 22, stk. 8, må der ikke
1) af gæster, værter eller betjening nydes stærke drikke i
serveringslokalerne,
2) stilles lokaler til rådighed til nydelse af stærke drikke.
Stk. 2. Fra de i stk. 1 omhandlede forretningssteder eller fra
lokaler, der står i forbindelse hermed, må der ikke sælges eller udleveres
stærke drikke. Dette gælder dog ikke lokaler, der omfattes af § 9, stk. 2,
nr. 1.
Forbud mod ophold
§ 31. Politiet kan under særlige forhold forbyde restauratører og
hotelværter at lade personer under 18 år opholde sig som gæster i vedkommende
virksomhed.
Stk. 2. Politiet kan forbyde personer, der søger fortjeneste ved
prostitution, eller som tidligere i forbindelse med restaurationsbesøg har
gjort sig skyldige i strafbare handlinger, at opholde sig som gæster i
bestemte virksomheder. Politiet kan tillige forbyde de pågældende
restauratører at modtage disse personer som gæster.
Forstyrrelse af den offentlige orden
§ 32. I restaurationer, hoteller og andre serveringssteder,
hvortil der er offentlig adgang, er det forbudt at udvise støjende, voldelig,
fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den
offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller
omboende.
Stk. 2. Såfremt nogen overtræder stk. 1, skal værten eller dennes
stedfortræder påtale forholdet og om fornødent bortvise den pågældende eller
tilkalde politiet.
Stk. 3. Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted i en
virksomhed omfattet af stk. 1, kan politiet beordre den lukket for resten af
dagen.
Begrænsninger og betingelser for tilladelser m.v.
§ 33. Tilladelser og dispensationer, der gives i medfør af loven,
kan efter vedkommende myndigheds bestemmelse begrænses og betinges.
Klage over afgørelser
§ 34. Politiets afgørelser efter lovens § 26, stk. 2, 7 og 8, §
29, stk. 4, og § 31 kan indbringes for justitsministeren. Andre afgørelser
efter denne lov, der træffes af politimesteren, i København af
politidirektøren eller magistraten, kan med de i § 35 nævnte undtagelser
indbringes for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 35. Afgørelser truffet af politimesteren, i København af
politidirektøren eller magistraten, i medfør af nedenstående bestemmelser kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed: § 7, stk. 2, 4 og stk. 5,
3. pkt., § 8, stk. 5, § 10, stk. 4, 1. pkt., § 17, stk. 2, § 19, stk. 1, §
23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3, 4, 6, 7 og 8 og § 32,
stk. 3.
§ 36. Industriministeren kan fastsætte regler om, at visse
afgørelser skal kunne indbringes for et ankenævn.
Kapitel 7
Straffebestemmelser m.v.
§ 37. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, 2 og stk. 4, 1. pkt., § 5, stk. 3, § 6, § 8,
stk. 1, 2 og 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 16, stk.
2, § 18, stk. 2, § 20, stk. 2, 3, 4 og stk. 6, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1,
2. pkt., og stk. 5, § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 4, § 26, stk. 1, stk.
2, 1. pkt., og stk. 7, § 27, stk. 1, 1. pkt., § 28, stk. 1, 1. pkt., og stk.
8, § 29, stk. 1, 2 og 3, § 30, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 32, stk. 1 og
2,
2) tilsidesætter betingelser eller begrænsninger fastsat af
bevillingsmyndigheden i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., og § 33 eller
3) overtræder forbud i henhold til § 20, stk. 5, § 22, stk. 1, 4. pkt., §
23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 26, stk. 8, § 27, stk. 2, § 29, stk. 4, og § 31.
Stk. 2. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde
kan straffen efter stk. 1 stige til hæfte.
Stk. 3. Den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig
spise- eller drikkevarer i strid med loven, straffes med bøde.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne. Det samme gælder for overtrædelse af forbud givet i medfør af
forskrifterne.
Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges
virksomheden som sådan. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller
et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
bødeansvar pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab.
Stk. 6. Der kan pålægges restauratører, hotelværter,
kantineindehavere og disses bestyrere bødeansvar for overtrædelse af § 28,
stk. 8, § 29, stk. 1, og af forbud i henhold til § 31, stk. 1, der begås af
ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som
forsætlig eller uagtsom. Er restauratøren, hotelværten eller
kantineindehaveren et selskab, jf. § 4, staten, en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges
selskabet, staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. For
bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 38. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
uden retskendelse adgang til lokaler eller rum, som hører til virksomheder,
der omfattes af denne lov. Dette gælder dog ikke værelser, der er udlejet til
overnatning.
Kapitel 8
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 39. Loven træder i kraft den 1. oktober 1992.
Stk. 2. Lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurations- og
hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 25. marts 1988, som
ændret senest ved lov nr. 936 af 27. december 1991, ophæves.
Stk. 3. Tidligere udstedte næringsbreve som restauratør og
hotelvært giver fremtidig alene adgang til at drive virksomhed fra allerede
etablerede forretningssteder.
Stk. 4. Alkoholbevillinger, tilladelser, dispensationer og forbud
givet inden lovens ikrafttræden bevarer deres gyldighed, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Tilladelser givet inden lovens ikrafttræden til at holde
restaurationer åbne længere end til kl. 2 bortfalder 2 år efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6. Den stedlige bevillingsmyndighed kan indtil 1 år efter
lovens ikrafttræden træffe afgørelse om, at en igangværende virksomhed skal
holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end kl. 2, såfremt dette findes
påkrævet af miljømæssige hensyn.
Stk. 7. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 12.
december 1991, som ændret ved lov nr. 940 af 27. december 1991, ophæves § 21
b.
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget og de hertil knyttede bemærkninger bygger på
Restaurationslovsudvalgets betænkning nr. 1206, der er afgivet i juni 1990.
Restaurationslovsudvalget blev nedsat af industriministeren den 18. juli
1986. Baggrunden var, at Folketingets Erhvervsudvalg i en betænkning af 30.
april 1986 over et forslag til lov om ændring af restaurationsloven
(afskaffelse af Landsbevillingsnævnet som ankeinstans over
kommunalbestyrelsens afgørelser) havde givet udtryk for, at der var nogen
utilfredshed med nogle af lovens bestemmelser, herunder bestemmelsen om
lejlighedstilladelser (FT 1985-86, tillæg B sp. 1445).
Den 1. november 1989 blev kommissoriet ændret således, at udvalget fik til
opgave at fremsætte forslag om en mere gennemgribende regelsanering af loven.
Den 12. februar 1990 blev kommissoriet udvidet således, at udvalget
tillige fik til opgave at overveje, om reglerne om lejlighedstilladelser kan
afbureaukratiseres og forenkles.
I Restaurationslovsudvalget var repræsentanter for Industriministeriet,
Foreningen af Politimestre i Danmark, Politidirektøren i København,
Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner,
Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører i Danmark, Danmarks
Restaurant- og Cafeteriaforening, Hotel- og Restaurationspersonalets
Samvirke, Tjenerforbundet i Danmark, Danmarks Turistråd, Afholdsselskabernes
Landsforbund, Idrættens Fællesråd, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd,
Danmarks Tivoli Forening og Sammenslutningen af By- og Markedsfester i
Danmark.
Lovforslaget er fremsat stort set på grundlag af indstillingen fra
udvalgets flertal.
2. Lovforslagets indhold
Ved lovforslaget tilstræbes, at restaurations- og hotelvirksomhed og
dermed sidestillet virksomhed fortsat skal drives under iagttagelse af
samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og ordensmæssige hensyn. Det tilsigtes
endvidere generelt at lette administrationen af loven.
Lovforslaget opretholder reglen om, at der kræves næringsbrev for at kunne
drive restaurationsvirksomhed, idet det ellers ikke vil være muligt at hindre
straffede personer i at drive sådan virksomhed.
Nedenfor redegøres for de væsentligste ændringer i forhold til den
gældende lov.
1. Det foreslås, at udlejning af lokaler til selskaber, der selv sørger
for serveringen (gældende lovs § 1, stk. 1, nr. 3), ikke skal være omfattet
af loven.
2. Adgangen til at dispensere fra lovens bestemmelser, der efter den
gældende lov tilkommer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er efter forslaget i
almindelighed henlagt til den myndighed, som i øvrigt skal træffe afgørelse
om, hvorvidt betingelserne for at drive virksomheden er opfyldt. Det gælder
forslagets § 3, stk. 4, § 7, stk. 1, § 14, stk. 2, og § 18, stk. 3.
3. Med forslagets § 5, stk. 1, indføres en ordning, hvorefter ansøgere
altid kan rette henvendelse til politiet, i København magistraten. Disse
myndigheder vil sende ansøgningen videre, hvis en anden myndighed skal
behandle denne.
4. I tilfælde, hvor der efter den gældende lov kræves tilladelse fra
politiet, kræves efter forslaget ikke tilladelse, men politiet har mulighed
for at forbyde forholdet, hvis der skønnes at være anledning hertil, jf. §§
20, 22, 23, 24 og 26.
5. Det foreslås, at der skal næringsbrev til hvert forretningssted.
6. Det foreslås, at der indføres hjemmel til at nægte at udstede
næringsbrev samt hjemmel til at fratage retten til at drive næring, såfremt
ansøgeren respektive den næringsdrivende har betydelig forfalden gæld til det
offentlige. Et sådant forslag er allerede fremsat for så vidt angår den
gældende lov, jf. § 12 i lovforslag L 81, der blev fremsat den 30. oktober
1991. Bortset fra redaktionelle ændringer svarer bestemmelserne i § 3, stk.
2, 1. pkt., og § 7, stk. 2-4, i dette lovforslag til bestemmelserne i § 12 i
lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. Herudover indeholder § 4,
stk. 1, i lovforslaget mulighed for at nægte at udstede næringsbrev, såfremt
det selskab, hvortil der søges næringsbrev, har betydelig forfalden gæld til
det offentlige eller såfremt direktører eller flertallet af
bestyrelsesmedlemmer i selskabet har betydelig forfalden gæld til det
offentlige.
7. Bestemmelsen i den gældende lovs § 7, stk. 3, om, at næringsbrevet skal
afleveres til den udstedende myndighed, hvis retten efter næringsbrevet er
bortfaldet, er ikke medtaget i forslaget.
8. Efter forslagets § 10 (gældende lovs § 11) er det fortsat
kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt alkoholbevilling kan
gives. Kommunalbestyrelsen kan fortsat lade afgørelse træffe af et
bevillingsnævn, men vil efter forslaget også kunne delegere sin kompetence
til et af de af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg eller til den kommunale
administration. En sådan mulighed for delegation har kommunalbestyrelsen på
andre områder.
9. De hensyn, som bevillingsmyndigheden skal iagttage ved afgørelsen af,
om alkoholbevilling kan gives, er optaget i forslagets § 12. Der skal ikke -
som efter den gældende lov - udstedes cirkulærer, der giver detaillerede
regler herom.
10. Bestemmelserne om kantinevirksomhed i § 20 foreslås forenklet ved at
ophæve kravet om, at kantiner kun må drives af virksomheden eller af en
sammenslutning af de beskæftigede. Bestemmelsen om, at øl og bordvin ikke må
serveres uden for de fastsatte spisetider, foreslås ophævet.
11. Efter forslagets § 21 kræves der ikke næringsbrev til privates
udlejning af værelser til turister (bed and breakfast), hvis der ikke
overnatter gæster i mere end 3 værelser med tilsammen højst 8 sengepladser,
og der ikke serveres stærke drikke.
12. Efter forslagets § 22 er bestemmelserne om lejlighedstilladelse
forenklet, således at mindre arrangementer af foreningsmæssig karakter kan
afholdes uden tilladelse, forudsat at der kun serveres de spise- og
drikkevarer, som er nævnt i forslagets § 22, stk. 1. Ved visse arrangementer
stilles der krav om, at en bevillingshaver skal medvirke. Dette krav krav kan
dog fraviges, såfremt ingen restauratør vil påtage sig serveringen, eller der
i øvrigt foreligger særlige forhold.
13. Efter den gældende lovs § 25 fastsætter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
regler om indretning og benyttelse af lokaler, der anvendes i forbindelse med
den af loven omfattede virksomhed. Disse hensyn varetages i vidt omfang i
anden lovgivning. Efter forslaget til § 25 er der fortsat hjemmel til at
fastsætte bestemmelser herom. Denne hjemmel vil kun blive benyttet, hvis der
ikke i anden lovgivning er givet regler om lokaler, som er omfattet af loven,
og der er behov for regler herom.
14. Efter forslagets § 26 kan der opstilles 3 spilleautomater, såvel
gevinstgivende som ikke gevinstgivende, uden tilladelse. Opstilling af flere
automater kan kun ske med politiets tilladelse.
Kommunerne har fastsat afgifter af vidt forskellige størrelser.
Handelsministeriet har i 1973 meddelt Folketingets Ombudsmand, at man var
indstillet på ved en ændring af restaurationsloven at tage spørgsmålet om
afgift op, således at der tilvejebringes en ensartet retstilstand i hele
landet. Det foreslås, at der i loven fastsættes bestemmelser om de
højestebeløb, der kan opkræves for opstilling af spilleautomater.
15. Kompetencen til at træffe afgørelser om åbningstiden foreslås overført
fra politiet til den stedlige bevillingsmyndighed. Afgørelserne vil herefter
ikke længere kunne indbringes for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette
betyder en styrkelse af det kommunale selvstyre og en forenkling af
administrationen.
Efter forslaget vil den almindelige lukketid være fra kl. 2 til kl. 5,
medens den efter den gældende lov er fra kl. 24 til kl. 5. I visse tilfælde
kan der fastsættes en tidligere lukketid, hvis det er påkrævet. Der er
tillige mulighed for at give nogle restaurationer tilladelse til at holde
åbent hele døgnet.
3. Høring
Såvel lovforslaget som betænkning nr. 1206 har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet,
Kulturministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet,
Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Centralforeningen af Hotelværter og
Restauratører i Danmark, Danmarks Restaurant- og Cafeteriaforening, Hotel- og
Restaurationspersonalets Samvirke/Restaurations- og Bryggeriarbejder
Forbundet, Afholdsselskabernes Landsforbund, Danmarks Turistråd, Foreningen
af Politimestre i Danmark, Politidirektøren i København, Kommunernes
Landsforening, Københavns Magistrat, Frederiksberg kommunalbestyrelse,
Idrættens Fællesråd, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd,
Sammenslutningen af By- og Markedsfester i Danmark, Danmarks Tivoli Forening,
Landsbevillingsnævnet, Veterinærdirektoratet, Amtsrådsforeningen,
Bryggeriforeningen, Detailhandelens Fællesråd, Det Danske Handelskammer,
Håndværksrådet, Industrirådet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i
Danmark, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Danske
Andelsselskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Kooperative
Fællesforbund, Forbrugerrådet, Dansk Automat Brancheforening, Turismens
Fællesråd, Danmarks Rejsebureau Forening, Danish Convention Bureau,
Landsudvalget Loyal Handel, Kantineledernes Landsklub, Kooperative
Marketenderiers Samvirke, Foreningen af Huse i Danmark og Vin og Spiritus
Organisationen i Danmark (V.S.O.D.).
Herudover har følgende været hørt om betænkning nr. 1206: Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Konkurrencerådet, Søfartsstyrelsen, Planstyrelsen, DSB og
Københavns Lufthavnsvæsen.
Der er på baggrund af de modtagne svar foretaget enkelte ændringer i
lovforslaget i forhold til det i betænkningen indeholdte udkast.
4. Administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil medføre administrative forenklinger ved, at
dispensationer fra loven i almindelighed gives af den myndighed, der i øvrigt
behandler sagen. Forslaget vil medføre mindre administration hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Til gengæld forventes antallet af fortolkningssager i en
overgangsperiode at stige. Det skønnes ikke, at lovforslaget vil medføre
forøgede udgifter for de kommunale myndigheders administration.
Lovforslaget indfører maksimumsgrænser for de afgifter, kommunerne kan
opkræve for spilleautomater. Maksimumsafgiften er fastsat således, at det kun
er et fåtal af kommuner, der ligger over denne grænse. Da afgiftsprovenuet
samtidig udvides, idet der indføres hjemmel til at opkræve afgifter på
ikke-gevinstgivende spilleautomater, skønnes forslaget at være provenumæssigt
neutralt.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter forslagets stk. 1, nr. 3, omfatter loven også servering ved
enkeltstående arrangementer, der er omfattet af § 22, uanset at der ikke er
tale om erhvervsvirksomhed.
Efter forslagets stk. 1, nr. 4, omfatter loven også udlevering af stærke
drikke uden vederlag til nydelse på eller ved forretningsstedet, jf. § 24.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 1, stk. 1, nr. 3, hvorefter loven
omfatter udlejning af lokaler til selskaber, der selv sørger for serveringen,
er udgået. Bestemmelsen blev indført ved beværterlov nr. 207 af 7. juni 1958
med den begrundelse, at udskænkning af stærke drikke i lejede lokaler derved
ville blive omfattet af den dagældende omsætningsafgiftslov. Der betales ikke
længere særlig afgift ved servering af stærke drikke i
restaurationsvirksomheder. Der er derfor ikke grund til, at udlejning af
sådanne lokaler skal være omfattet af restaurationsloven.
Stk. 3 er ny. Definitionen af servering er i overensstemmelse med gældende
praksis. Som eksempel på en virksomhed, der vil være omfattet af loven, kan
nævnes en virksomhed, i hvilken der er opstillet borde eller stole med
henblik på, at kunderne kan indtage spise- og drikkevarer på stedet. I
overensstemmelse med hidtidig praksis er salg fra en isbod ikke omfattet af
loven.
Stk. 4 svarer til den gældende lovs § 12.
Til § 2
Kravet i stk. 1 om næringsbrev til hvert forretningssted gør det muligt
at efterprøve, om betingelserne for næringsbrevets udstedelse er til stede,
hver gang et nyt forretningssted etableres.
Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2.
Ændringen i stk. 3 er en følge af, at der efter stk. 1 kræves næringsbrev
til hvert forretningssted.
Stk. 4 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 4, bortset fra 1. pkt., hvor
den ændrede formulering er en følge af, at lovforslaget ikke indeholder
bestemmelser om godkendelse af restaurationslokaler. Eventuelt krav om
godkendelse overlades til anden myndighed, f.eks. brandmyndigheden og
levnedsmiddelkontrollen.
Til § 3
I stk. 1 stilles der ikke som i den gældende lovs § 3, stk. 1, krav om
dansk indfødsret for at kunne få næringsbrev. I praksis gives der
dispensation fra kravet om indfødsret i alle tilfælde, hvor ansøgeren har
opholds- og arbejdstilladelse her i landet. Har en ansøger ikke opholds- og
arbejdstilladelse, kan den pågældende allerede af den grund ikke drive
virksomhed her i landet.
I stk. 1, nr. 3, stilles som betingelse for at få næringsbrev, at
ansøgeren ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs. Herved
sikres, at både restauratører med alkoholbevilling og restauratører uden
alkoholbevilling opfylder et i økonomisk henseende mindstekrav, hvorved
risikoen for uforsvarlig drift, herunder ulovligheder i virksomheden, må
antages at blive mindre.
I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at der indføres hjemmel til at nægte at
udstede næringsbrev, såfremt ansøgeren har betydelig forfalden gæld til det
offentlige.Bortset fra en redaktionel ændring svarer forslaget til § 12, nr.
1, i lov nr. 936 af 27. december 1991.
Stk. 2, 2. pkt., svarer til den gældende lovs § 3, stk. 4.
Stk. 3 om bortfald af bopælskravet tilsigter ikke nogen realitetsændring.
Det er kun EF-statsborgere, der er undtaget fra bopælskravet, jf. § 1 i
bekendtgørelse nr. 205 af 22. april 1976 om ret for EF-statsborgere m.v. til
næring efter næringsloven og restaurationsloven. Bekendtgørelsen er udstedt i
medfør af § 5 i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De
Europæiske Fællesskaber.
I stk. 4 er kompetencen til at dispensere fra betingelserne i stk. 1, nr.
1 og 2, henlagt til den myndighed, der udsteder næringsbrevet. Fra kravet i
stk. 1, nr. 3, kan der ikke dispenseres. Stk. 4, 2. pkt., svarer til den
gældende lovs § 3, stk. 3, 2. pkt.
Til § 4
Stk. 1, 1. pkt., er ændret således, at det også for aktieselskaber og
anpartsselskaber er en betingelse for at få næringsbrev, at direktørerne og
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3, ligesom
det er tilfældet med andre selskaber, foreninger m.v. ifølge stk. 1, 2. pkt.
Det følger af henvisningen til § 3, at næringsbrev kan nægtes, såfremt
direktører eller flertallet af bestyrelsesmedlemmer f.eks. ikke opfylder
kravet om, at de ikke må have betydelig forfalden gæld til det offentlige.
Det foreslås, at udstedelse af næringsbrev til selskaber, foreninger m.v.
tillige kan nægtes, såfremt selskabet, foreningen m.v. har betydelig
forfalden gæld til det offentlige.
Hvis en virksomhed kun har en bestyrelse, eller hvis en virksomhed hverken
har en bestyrelse eller en direktion, må spørgsmålet om hvor mange personer,
der skal opfylde betingelserne i § 3, afgøres i det enkelte tilfælde.
Indføjelsen af fonde i 2. pkt. er af redaktionel karakter.
Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2.
Udenlandske selskaber m.v., der er omfattet af De Europæiske Fællesskabers
regler om etablering, kan gennem filialer drive virksomhed i henhold til
restaurationsloven, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 205 af 22. april 1976 om ret
for EF-statsborgere m.v. til næring efter næringsloven og restaurationsloven.
Til § 5
Forslagets stk. 1 tilsigter en lettelse for borgerne, idet de fremover
har mulighed for at indgive alle ansøgninger til samme myndighed.
Politimesteren, i København magistraten, vil, hvis sagens afgørelse ikke er
henlagt til disse myndigheder, drage omsorg for, at sagen sendes til den
myndighed, der skal behandle sagen (en kommunal myndighed,
Landsbevillingsnævnet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). Forslaget vil
endvidere medføre en vis administrativ forenkling, idet politimesteren ved
sagens videresendelse samtidig kan afgive sin udtalelse.
Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 5, stk. 2. Der er dog ikke længere
hjemmel til at udstede duplikateksemplar. Behovet herfor er bortfaldet, efter
at der kræves næringsbrev til hvert forretningssted, jf. forslagets § 2, stk.
1.
Efter stk. 3 kræves, at indehaverens navn skal være anført på
forretningssteder og automater, således at det er iøjnefaldende for kunderne.
Det kræves således ikke som efter den gældende lovs § 5, stk. 3, at
næringsbrevet skal være ophængt på forretningsstedet.
Til § 6
§ 6 svarer til den gældende lovs § 6.
Ændringen i stk. 1 er en følge af ændringen i § 2, stk. 1.
Efter praksis kan restauratører også sælge tobaksvarer til gæsternes
behov.
Adgangen til salg ud af huset er et accessorium til serveringsvirksomheden
i restaurationen. Der vil således kun kunne sælges stærke drikke ud af huset,
hvis der serveres stærke drikke i restaurationen, jf. bemærkningerne til §
10.
Til § 7
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 1, med den undtagelse, at
dispensationskompetencen er tillagt politimesteren, i København magistraten,
i stedet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Næringsbrev bør normalt
bortfalde, når betingelserne for dets meddelelse ikke længere er til stede.
Næringsbrev bortfalder således også, hvis indehaveren kommer under
konkursbehandling.
Ved en betalingsstandsning - i modsætning til ved en konkurs - mister en
restauratør ikke hele rådigheden over virksomheden, selv om restauratøren
bliver sat under et af skifteretten beskikket tilsyn. Et krav om
næringsbrevets bortfald i tilfælde af betalingsstandsning vil fratage
restauratøren muligheden for at forbedre virksomhedens økonomiske situation.
At betalingsstandsning ikke medfører bortfald af næringsbrev gælder også,
hvis et selskab eller et selskabs direktører og bestyrelsesmedlemmer anmelder
betalingsstandsning.
I stk. 2-4 indføres der hjemmel til at fratage retten til at drive næring
efter loven, såfremt den næringsdrivende har betydelig forfalden gæld til det
offentlige. Bortset fra redaktionelle ændringer svarer de foreslåede
bestemmelser til § 12, nr. 2, i lov nr. 936 af 27. december 1991.
Efter den gældende lovs § 7, stk. 3, skal næringsbrevet og eventuelle
duplikatseksemplarer afleveres til den myndighed, der har udstedt det, hvis
retten til næringsbrevet er bortfaldet eller frakendt. Denne bestemmelse
foreslås ophævet, da den ikke har praktisk betydning, og det er en
administrativ forenkling, at myndigheden ikke skal modtage næringsbreve.
Stk. 5 svarer til den gældende lovs § 8.
Til § 8
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 9, bortset fra ændringer af
redaktionel karakter.
Til § 9
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 16, stk. 1, 1. pkt. Det er dog nu
anført, at der også skal være selvstændig indgang til restaurationslokalet.
En bestemmelse herom findes i § 1 i bekendtgørelse nr. 483 af 27. september
1974 om restaurations- og hotellokaler m.v. Det foreslås, at bestemmelsen om
adgangsforholdene til en restauration optages i loven. Medens den gældende
lovs § 16, stk. 1, 1. pkt., kræver, at salgslokaler har særskilt adgang fra
gaden, foreslås det, at lokalerne har indgang fra et sted, hvortil der er
offentlig adgang. Herved er det gjort tydeligt, at adgangen også kan være
f.eks. fra det offentligt tilgængelige gangareal i et butikscenter.
Stk. 2, nr. 1-3, træder i stedet for den gældende lovs § 16, stk. 1, 2.
pkt. I den gældende lov er det fastsat, at lokaler i hoteller, stormagasiner
og forretninger af lignende størrelse samt lokaler i idrætshaller og
foreningslokaler undtages fra bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., efter nærmere
af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsatte retningslinier. Bestemmelser
herom findes i bekendtgørelse nr. 451 af 30. august 1974 om
restaurationslokaler i stormagasiner m.v. Bestemmelser om disse forhold
foreslås optaget i loven. De foreslåede bestemmelser svarer til de gældende
bestemmelser.
Stk. 2, nr. 4, træder i stedet for den gældende lovs § 16, stk. 2, og er
en undtagelse fra stk. 1 for så vidt angår udstillinger, hvor der finder
næringsvirksomhed sted. Det er ikke længere nogen betingelse, at der ikke
finder servering sted, eller at der kun er adgang for en særlig indbudt
kreds, hvilket er tilfældet efter den gældende lovs § 16, stk. 2.
Normalt må der ikke sælges varer fra udstillinger. Salg, herunder
bestillingsoptagelse, på udstillinger kan dog ske efter tilladelse fra
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. næringslovens § 15.
Efter stk. 3 vil det ved bekendtgørelse kunne fastsættes, at der er adgang
til at drive restaurationsvirksomhed i forretninger med mindre salgsareal end
800 m2, ligesom det vil kunne fastsættes, at der i de lokaler, som er nævnt i
stk. 2, nr. 2 og 3, kan sælges varer i videre omfang, end lovforslaget giver
mulighed for.
Til § 10
Bestemmelsen træder i stedet for den gældende lovs § 11.
Alkoholbevilling gives af kommunalbestyrelsen efter forhandling med
politiet. I tilfælde, hvor der kan være tvivl om, til hvem alkoholbevilling
skal gives, må der lægges vægt på, at alkoholbevilling skal udstedes til den,
for hvis regning og risiko virksomheden drives.
Efter forslagets stk. 2 gælder alkoholbevilling principielt for et tidsrum
af 8 år, men kan efter stk. 2, 4. pkt., efter omstændighederne begrænses og
betinges. Der kan ikke opstilles begrænsninger eller betingelser, der ikke
kan motiveres af de hensyn, som loven skal varetage.
Der vil være hjemmel til at begrænse en alkoholbevilling f.eks. til kun at
give adgang til servering af øl (af skatteklasse I) og bordvin. Sådan
begrænsning vil også kunne ske for f.eks. klubhuse i idrætsforeninger og i
sportshaller. Bevillingen vil tillige kunne begrænses til kun at give adgang
til servering for den personkreds, der benytter vedkommende lokalitet.
Bevillingen vil kunne betinges af, at bestemte direktions- eller
bestyrelsesmedlemmer forbliver i et selskabs ledelse, eller at
selskabskapitalen forbliver på bestemte hænder. Sker der i sådanne tilfælde
ændringer i ledelsen eller kapitalbesiddelsen, er bevillingens fortsatte
gyldighed betinget af bevillingsmyndighedens positive vurdering af de ændrede
forhold. Om pligt til at anmelde ændringer i ledelsens sammensætning eller i
kapitalbesiddelsen henvises til forslagets § 14, stk. 3, jf. § 18, stk. 1,
nr. 6.
En alkoholbevilling vil ikke kunne begrænses til kun at give adgang til
salg af stærke drikke ud af huset, jf. bemærkningerne til § 6.
Efter den gældende lovs § 11, stk. 2, kan afgørelser, der efter
restaurationsloven skal træffes af kommunalbestyrelsen, træffes af et af
kommunalbestyrelsen i dette øjemed nedsat bevillingsnævn. Det er antaget, at
denne formulering forhindrer, at kommunalbestyrelsen kan delegere sin
kompetence til økonomiudvalget, et stående udvalg eller den kommunale
administration.
Med den foreslåede formulering af stk. 3 tilsigtes, at kommunalbestyrelsen
på sædvanlig måde kan træffe beslutning om delegation inden for den kommunale
organisation. Delegation vil således kunne ske til økonomiudvalget, et
stående udvalg eller den kommunale administration.
Kommunalbestyrelsen vil også fortsat kunne nedsætte et bevillingsnævn til
at træffe afgørelse i sager om alkoholbevilling. Nævnets afslag vil i så fald
kunne indbringes for kommunalbestyrelsen, som dog også som klageinstans vil
kunne overlade afgørelsen til et udvalg eller den kommunale administration. I
København, hvor en borgmester er formand for bevillingsnævnet, er det dog den
samlede magistrat, der er klageinstans.
I forbindelse med behandling af bevillingsansøgninger vil kommunen kunne
rette henvendelse til restaurationsbranchens hovedorganisationer eller lokale
brancheorganisationer for råd og vejledning af faglig art.
Der er i medfør af § 21 b i lov om frikommuner godkendt
frikommuneregulativer for Hasle, Fåborg og Ebeltoft kommuner, hvorefter
afgørelser om meddelelse af alkoholbevilling træffes af kommunens
økonomiudvalg, jf. Industriministeriets bekendtgørelser nr. 601, 602 og 603
af 14. september 1989. Frikommuneregulativerne er gældende indtil 31.
december 1993.
Som følge af forslagets § 10, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen delegere sin
kompetence i sager om alkoholbevilling til udvalg og administration.
Bestemmelsen i § 21 b i lov om frikommuner bliver derved overflødig. Det er
derfor foreslået, at bestemmelsen ophæves, jf. forslagets § 39, stk. 7. De
nævnte frikommuneregulativer bortfalder herefter.
Til § 11
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 13.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, gælder også amtskommuner.
Til § 12
Bevillingsmyndigheden kan være kommunalbestyrelsen, bevillingsnævnet, et
af kommunalbestyrelsen nedsat udvalg, den kommunale administration eller
Landsbevillingsnævnet, jf. § 10, stk. 2-4, og § 11.
Bestemmelsen angiver hvilke hensyn, bevillingsmyndigheden kan lægge vægt
på ved afgørelsen af, om alkoholbevilling kan meddeles, og svarer til den
gældende lovs § 14, stk. 3, bortset fra, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
ikke længere skal fastsætte retningslinier herom. I medfør af den gældende
lovs § 14, stk. 3, er givet retningslinier i cirkulære nr. 73 af 26. april
1978, cirkulæreskrivelse nr. 66 af 5. april 1982 og vejledning nr. 64 af 24.
juni 1986. Disse cirkulærer bortfalder ved lovens ikrafttræden. Det er
herefter i forslaget nærmere konkretiseret, hvorledes disse hensyn kan
tilgodeses.
Nr. 1 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 1, 2. pkt., nr. 4, og stk.
2, 2. pkt., om den af bevillingsansøgeren, direktion og bestyrelsesmedlemmer
udviste vandel. Vandelskravet er udvidet til også at omfatte andre, der kan
øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift. Derved opnås, at det
kan forhindres, at personer, der ikke opfylder vandelskravet, i realiteten
alligevel driver restaurationsvirksomhed gennem en anden person, der formelt
har de nødvendige adkomster.
Nr. 2 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 3, litra a.
Nr. 3 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 3, litra b. Det har hidtil
været antaget, at de hensyn, som restaurationsloven skal varetage, ikke kan
medføre, at en alkoholbevilling skal kunne betinges af, at der stilles
sikkerhed for betaling af gæld til det offentlige. Dette kræves ikke for
andre brancher. Imidlertid har det vist sig, at enkelte restauratører, der
kun holder deres restaurationer åbne i sommerperioden, efter at have opnået
store indtægter lukker restaurationen uden at betale moms og
A-skatterestancer. Restancerne må ofte afskrives af det offentlige. Der vil i
medfør af forslagets § 10, stk. 2, 4. pkt., i sådanne tilfælde, hvor der må
antages at være overvejende sandsynlighed for, at en virksomhed vil ophøre,
uden at der betales skyldig moms og skat, kunne stilles krav om sikkerhed for
gæld til det offentlige, f.eks. ved bankgaranti eller depositum på f.eks.
50.000 kr.
Nr. 4 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 3, litra c.
Nr. 5 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 3, litra d.
Nr. 6, der er ny, medtager hensynet til at undgå uforsvarlig
restaurationsdrift eller andre ædruelighedsmæssige eller ordensmæssige
problemer som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationer med
alkoholbevilling. Herved vil restauratører som følge af konkurrencen kunne
fristes til »hård udskænkning« af stærke drikke. Koncentration af
restaurationer giver kun grundlag for nægtelse af alkoholbevilling, hvis der
kan befrygtes ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer. Det kan i andre
tilfælde være en fordel, at restaurationer ligger samlet i visse kvarterer.
Nr. 7 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 3, litra e.
I bemærkningerne til forslagets § 10 er nærmere redegjort for adgangen til
at begrænse og betinge en alkoholbevilling.
Ved afgørelsen af, om en alkoholbevilling kan fornys, bør
bevillingsmyndigheden tage hensyn til den investering, som vedkommende
bevillingshaver har foretaget i virksomheden, og der bør gives en frist til
afhændelse af virksomheden, hvis bevillingen ikke kan fornys.
Til § 13
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 14, stk. 1, bortset fra
redaktionelle ændringer. Bestemmelsen om, at aldersbetingelsen kun er 23 år
for personer, der har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og
restaurationsfaget, er dog ny.
Efter forslagets § 3, stk. 1, nr. 2, kræves, at personer for at få
næringsbrev skal være myndige, men der er i § 3, stk. 4, hjemmel til at
dispensere. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra kravet om myndighed i §
13, stk. 1, nr. 3. Der er heller ikke hjemmel til at dispensere fra
betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 1 og 2.
Med kravet om, at ansøgeren har næringsbrev, følger bl.a., at ansøgeren
ikke må være under konkurs, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 7, stk.
1.
Til § 14
Stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 2, 1., 2. og 3. pkt.,
bortset fra at kompetencen til at dispensere er tillagt bevillingsmyndigheden
i stedet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I stk. 3 er anmeldelsespligten i forhold til den gældende lovs § 14, stk.
2, 4. pkt., udvidet til også at omfatte aktionærer eller anpartshavere, der
opnår 30 pct. eller mere af selskabskapitalen. Denne udvidelse af
anmeldelsespligten er begrundet i hensynet til kontrol med, at en af
bevillingsmyndigheden stillet betingelse, f.eks. om at aktier eller anparter
skal indehaves af bestemte personer, overholdes.
Til § 15
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 14, stk. 5, bortset fra
redaktionelle ændringer.
Til § 16
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 4, 1. pkt. § 14, stk. 4,
2. pkt., om fornyelse af bevillinger udstedt første gang før 1. oktober 1963
er ikke medtaget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil, hvis spørgsmålet bliver
aktuelt, kunne tillade fornyelse efter forslagets § 16, stk. 1.
Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 6 og 7, bortset fra
redaktionelle ændringer.
Stk. 3 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 8.
Stk. 4 og 5 svarer til den gældende lovs § 14, stk. 9, der omfatter
alkoholbevilling for såvel personer som selskaber. Forslagets stk. 4 gælder
for personer og stk. 5 for selskaber. Forbudet mod, at personer kan få
alkoholbevilling, er foreslået udvidet til også at gælde personer, der er
medlem af direktion eller bestyrelse i selskaber, som fremstiller eller
forhandler drikkevarer. Forbudet mod, at selskaber kan få alkoholbevilling,
er foreslået udvidet til også at gælde selskaber, i hvilke et medlem af
direktion eller bestyrelse er medlem af direktion eller bestyrelse i et andet
selskab, som fremstiller eller forhandler drikkevarer. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan dispensere. Denne adgang er fortsat henlagt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at sikre en ensartet praksis.
Den gældende lovs § 14, stk. 9, 2. pkt., om fornyelse af bevillinger
udstedt første gang før 1. januar 1973 er ikke medtaget. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen vil, hvis spørgsmålet bliver aktuelt, kunne tillade
fornyelse efter forslagets § 16, stk. 4 og 5.
Til § 17
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 15, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen
om, at alkoholbevillingen skal påtegnes næringsbrevet, er bortfaldet.
Meddelelse om alkoholbevilling gives ved en skrivelse fra
bevillingsmyndigheden.
Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 15, stk. 2. Dog kan afslag på
ansøgning om midlertidig tilladelse ikke længere indbringes for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf. forslagets § 35.
Kompetencen til at give midlertidig tilladelse til at servere stærke
drikke er overgået fra Københavns magistrat til Politidirektøren i København.
Politiet har tidligere end magistraten kendskab til ansøgerens forhold. I de
tilfælde, hvor bevillingen skal gives af Landsbevillingsnævnet, vil
magistraten ikke få sagen til behandling.
Til § 18
Bestemmelserne svarer hovedsageligt til den gældende lovs § 17. I stk. 1,
nr. 3, er imidlertid indført den bestemmelse, at alkoholbevillingen
bortfalder, når bevillingshaveren ikke længere udnytter bevillingen. Den
omstændighed, at bevillingshaveren f.eks. i tilfælde af sygdom ikke i en
periode udnytter alkoholbevillingen, medfører ikke bortfald af bevillingen.
Hvis bevillingshaveren sælger den virksomhed, hvortil bevillingen var
gældende, vil sælgeren kunne have brug for sin bevilling i tilfælde af, at
køberen misligholder sine forpligtelser, og sælgeren må tage virksomheden
tilbage. I dette tilfælde vil virksomhedens økonomiske forhold ofte være
forværret. Hvis sælgerens alkoholbevilling er bortfaldet efter stk. 1, nr. 3,
vil det medføre en fornyet prøvelse af de økonomiske forhold, når der ved
virksomhedens tilbagetagelse skal søges en ny alkoholbevilling. Den nye
bevillingsansøgning kan ledsages af en ansøgning om midlertidig tilladelse i
henhold til § 17, stk. 2.
Efter stk. 1, nr. 6, er det præciseret, at alkoholbevillingen er
bortfaldet, såfremt en for alkoholbevillingen stillet betingelse ikke længere
er opfyldt.
Stk. 2 pålægger bevillingshaveren en underretningspligt, når
alkoholbevillingen ikke udnyttes. Det har betydning for bevillingsmyndigheden
ved fremtidige ansøgninger om alkoholbevilling at have kendskab til, om
restaurationer i det pågældende kvarter stadig holdes åbne.
I øvrigt er der foretaget ændringer af redaktionel karakter.
Til § 19
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 18.
De sager, der efter stk. 2 er krævet indbragt for domstolene, er hidtil
blevet indbragt for landsretten. Efter ændringen af §§ 224 og 225 i
retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, behandles
sagerne ved byretten.
Efter forslagets stk. 3 er det ikke længere Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, men bevillingsmyndigheden, der skal indbringe afgørelsen
for domstolene.
Efter den gældende lovs § 19 skal næringsbrevet, når alkoholbevilling er
bortfaldet, frataget eller frakendt, indleveres til den myndighed, der har
udfærdiget bevillingen, til slettelse af bevillingspåtegningen. Denne
bestemmelse foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 7. I øvrigt skal
alkoholbevilling efter forslaget ikke påtegnes næringsbrevet.
Til § 20
Bestemmelserne indeholder en forenkling og en modernisering i forhold til
den gældende lovs § 20.
Der kræves ikke tilladelse fra politiet til drift af kantiner, uanset at
der serveres øl og bordvin, men i så fald skal kantinens leder opfylde de
betingelser, der er nævnt i forslagets stk. 2. Politiet kan dog i henhold til
stk. 5 forbyde driften af en kantine, hvis reglerne for kantinevirksomhed
tilsidesættes, eller kantinen drives på en måde som nævnt i § 19, stk. 1, 2.
pkt. (drukkenskab m.v.).
Bestemmelsen i den gældende lovs § 20, stk. 1, 2. pkt., om fastsættelse af
nærmere regler til afgrænsning af de adgangsberettigedes kreds har aldrig
været anvendt og foreslås ophævet.
For at give cateringselskaber mulighed for at drive kantinevirksomhed er
bestemmelsen i den gældende lovs § 20, stk. 2, 2. pkt., foreslået ophævet.
Bestemmelsen om, at kantineindehaverens løn hverken helt eller delvis må
fastsættes som en procentdel af omsætningen af stærke drikke, foreslås
ligeledes ophævet.
Bestemmelserne i den gældende lovs § 20, stk. 4, 2. pkt., hvorefter øl og
bordvin ikke må serveres uden for de i vedkommende virksomhed fastsatte
spisetider, foreslås ophævet. Det må overlades til virksomheden eventuelt at
fastsætte regler om, i hvilket omfang øl og bordvin må serveres inden for de
i loven fastsatte åbningstider.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 20, stk. 5, 3. pkt., om forbud mod at
tilbageholde arbejdsløn til dækning af skyld i kantinen findes utidssvarende
og foreslås ophævet.
Stk. 4 træder i stedet for den gældende lovs § 20, stk. 5, 4. og 5. pkt. I
den gældende lov er det fastsat, at der ikke må finde handel sted, men at
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter der kan
forhandles nærmere angivne føde- og drikkevarer, personlige fornødenheder og
lignende. Bestemmelser herom findes i bekendtgørelse nr. 166 af 29. april
1970 om handel i marketenderier (kantiner). Bestemmelser om handel i kantiner
foreslås optaget i loven. De foreslåede bestemmelser svarer til de gældende
bestemmelser.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 20, stk. 6, 1. og 2. pkt., foreslås
erstattet med en generel bestemmelse om, at kantiner må holdes åbne fra time
før arbejdstidens begyndelse til 1 time efter arbejdstidens ophør.
Anmeldelsespligten i lovens § 20, stk. 6, 4. pkt., foreslås ophævet, og
det foreslås, at sammenkomster, der bekostes af vedkommende virksomhed, som
hidtil kan afholdes i kantinens lukketid, samt at dette også skal gælde
sammenkomster, der foranstaltes af virksomhedens personale, uanset om
sammenkomsten foranstaltes af nogen organisation.
Endvidere foreslås, at lejlighedstilladelse, jf. § 22, stk. 2-7, kan gives
til kantinelokaler i lukketiden til arrangementer, hvori deltager andre end
de i virksomheden ansatte og disses gæster.
Til § 21
For at pensionater kan drives uden adkomst må gæster efter nr. 1 modtages
i mindst 30 nætter ad gangen. Efter den gældende lovs § 21, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2 er det tilstrækkeligt, at gæster modtages i mindst 6 eller 3 nætter ad
gangen. Ved at kræve, at gæster skal overnatte mindst 30 nætter ad gangen, er
den form for pensionatvirksomhed, der kan betegnes som »gæsternes andet
hjem«, undtaget fra kravet om næringsbrev. Modtagelse af overnattende
gæster i kun 6 eller 3 dage ad gangen adskiller sig ikke fra sædvanlig
hoteldrift og skal derfor drives på grundlag af næringsbrev og evt.
alkoholbevilling.
Kravet i den gældende lovs § 21, stk. 3, om at stærke drikke kun må
serveres i forbindelse med de faste måltider, er ikke medtaget, bl.a. fordi
dets overholdelse er vanskelig at kontrollere.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 21, stk. 1, nr. 2, om regelmæssig
servering for gæster efter forudgående aftale, er udeladt, da der ikke
længere synes behov for drift af sådan virksomhed.
Efter nr. 2 kræves der ikke næringsbrev ved udlejning (til turister) af
værelser i private hjem, ofte inkluderet morgenmad, hvilket også kendes fra
udlandet (bed and breakfast). Bestemmelsen omfatter dog kun udlejning i
begrænset omfang, og der må kun serveres morgenmåltid. Der må ikke serveres
stærke drikke.
Til § 22
Lejlighedstilladelse er med de nedenfor nævnte undtagelser påkrævet ved
enkeltstående arrangementer, hvor der udøves en af loven omfattet virksomhed.
Efter forslaget omfatter loven erhvervsvirksomhed og enkeltstående
arrangementer, uanset at disse ikke kan anses for erhvervsvirksomhed, samt
endvidere efter § 1, stk. 2, virksomhed i foreninger, når virksomheden
udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed, eller der serveres stærke drikke
for medlemmerne mod betaling.
Der er tilfælde, hvor lejlighedstilladelser ikke bør gives, fordi der
foreligger egentlig restaurationsvirksomhed. Dette vil f.eks. være tilfældet,
hvis samme person systematisk, ofte og til samme lokalitet søger tilladelse
til arrangementer, der afholdes for ansøgerens regning. I sådanne situationer
bør ansøgeren henvises til at søge næringsbrev og eventuel alkoholbevilling i
henhold til forslagets §§ 2 og 10.
Der kræves ikke lejlighedstilladelse ved fester, møder og lignende for en
snæver kreds af personer, der har tilknytning til hinanden.
I disse tilfælde vil vareindkøb normalt ske for regning af den, der
afholder festen, d.v.s. selskabsværten, og den antagne medhjælp vederlægges
alene for udført arbejde, d.v.s. madlavning, servering, rengøring m.v.
Forslaget i stk. 1 tilsigter at forenkle reglerne om
lejlighedstilladelser, således at f.eks. mindre arrangementer af
foreningsmæssig karakter kan afholdes uden tilladelse. For at sikre, at de
nævnte arrangementer ikke får en mere professionel karakter, og at
ordensmæssige hensyn kan varetages, foreslås det, at der i tilfælde, hvor der
serveres stærke drikke, kun må serveres øl af skatteklasse I og bordvin, at
serveringen skal foregå indendørs, og at deltagerantallet begrænses. Sådanne
antalsmæssige begrænsninger kendes i andre love eller dertil knyttede regler
inden for brandlovgivningen. Ved en begrænsning af deltagerantallet til 150
personer forventes det, at en stor del af de hidtidige arrangementer falder
uden for tilladelsessystemet, men det sikres, at de arrangementer, som enten
er af så stort omfang, at der kan være behov for professionel
restauratørbistand eller som kan give ordensmæssige problemer af større
omfang, fortsat kræver forudgående tilladelse, således at der kan stilles
vilkår herfor.
Efter forslaget skal der ikke kræves tilladelse til arrangementer, hvor
der er tale om enkel bespisning, og der ikke serveres stærke drikke.
Tilladelse kræves således f.eks. ikke til de ofte forekommende arrangementer,
hvor der alene serveres kaffe, te, brød og kager. Politiet skal dog inden 3
dage underrettes om arrangementer, der afholdes udendørs. Begrundelsen herfor
er, at nogle af disse arrangementer kan give ordensmæssige problemer, og at
det derfor er af betydning, at politiet på forhånd har kendskab til
arrangementet.
Forslaget om, at politiet efter stk. 1 kan fastsætte vilkår eller forbyde
arrangementet, vil kunne anvendes også i tilfælde, hvor politiet, uanset at
arrangementet ikke på forhånd skal anmeldes til politiet, alligevel får
kendskab hertil. Har der ved et arrangement været problemer af ordensmæssig
art, vil politiet på forhånd kunne forbyde fremtidige arrangementer af
lignende art.
Af sproglige grunde er udtrykket i den gældende lovs § 22 »en dertil
udpeget person« ændret til »en person«. Der er ikke derved
tilsigtet nogen ændring for så vidt angår spørgsmålet om, hvem der kan få
lejlighedstilladelse.
På grund af en i de senere år opstået tvivl om fortolkning af ordene
»fortrinsvis en restauratør« i den gældende lovs § 22, stk. 1,
foreslås det, at disse ord udgår af bestemmelsen. I stedet er det angivet,
ved hvilke lejligheder det ikke kan forlanges, at lejlighedstilladelse
meddeles en bevillingshaver (restauratør).
Bevillingshavere har efter forslaget ikke fortrinsret til at forestå de
arrangementer, der er omfattet af stk. 1 og stk. 2.
Efter stk. 3 kan lejlighedstilladelse gives til en person, der har
alkoholbevilling, enten til denne alene eller sammen med en person, der er
fyldt 25 år. Hovedreglen ved sådanne større arrangementer er således, at en
bevillingshaver skal medvirke. Krav om en bevillingshavers medvirken kan dog
fraviges, såfremt ingen bevillingshaver inden for politikredsen vil påtage
sig serveringen, eller såfremt der efter politiets opfattelse foreligger
særlige forhold. Ved politiets vurdering heraf kan f.eks. indgå, om
arrangementet har et velgørende formål, eller om arrangementet har karakter
af en årligt tilbagevendende festlighed, der gennem årene har været afholdt
af arrangøren selv, uden at der har været rejst kritik heraf fra
restauratørside, og uden at der har været problemer af ædruelighedsmæssig
eller ordensmæssig karakter. Det er fastsat, at tilladelse, hvis den ikke
gives til en bevillingshaver, kun kan gives til personer, der er fyldt 25 år,
og at serveringspersonalet skal være fyldt 18 år, hvis der serveres stærke
drikke.
Politiet kan altid kræve, at servering forestås af en restauratør, såfremt
det skønnes påkrævet ud fraædruelighedsmæssige eller ordensmæssige hensyn.
Skatteministeriet har oplyst, at ved velgørende arrangementer kan der kun
meddeles fritagelse for moms, hvis tilladelsen til et arrangement gives til
en organisation eller andre, der ikke selv driver virksomhed med salg af de
varer, som skal sælges momsfrit, jf. bekendtgørelse nr. 456 af 19. juni 1990
om fritagelse for afgiftspligt efter momsloven for velgørende arrangementer.
Efter forslaget til stk. 3 vil lejlighedstilladelse eventuelt kunne gives
til en bevillingshaver (restauratør) og en af en velgørende forening udpeget
person i fællesskab. Herefter optræder begge parter i juridisk forstand som
arrangør efter restaurationsloven med de forpligtelser, dette medfører.
Skatteministeriet har oplyst, at der på dette grundlag i disse tilfælde vil
kunne indrømmes momsfritagelse til velgørende foreninger.
Efter stk. 4 foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte
bestemmelser om gebyr for lejlighedstilladelser.
Neden for gives en oversigt over de forskellige typer af arrangementer,
der vil kunne forekomme efter forslaget til § 22:
1) Serveringen omfatter brød, kager, is, pølser, burgers, smørrebrød og
lignende enkel bespisning samt drikkevarer, dog ikke stærke drikke. Afholdes
indendørs. Ingen begrænsning af deltagerantal. Den ansvarlige skal være fyldt
18 år. Politiet skal ikke underrettes om arrangementet.
2) Serveringen som under 1). Afholdes udendørs. Ingen begrænsning af
deltagerantal. Den ansvarlige skal være fyldt 18 år. Politiet skal
underrettes senest 3 dage før afholdelsen.
3) Serveringen omfatter de under 1) nævnte spisevarer samt drikkevarer og
tillige stærke drikke, men kun øl af skatteklasse I og bordvin. Afholdes
indendørs. Deltagerantal højst 150 personer. Den ansvarlige skal være fyldt
25 år. Politiet skal ikke underrettes om arrangementet.
4) Serveringen som under 3). Hvis indendørs med flere end 150 deltagere
eller udendørs kræves tilladelse efter stk. 2.
5) Serveringen omfatter de under 1) nævnte spisevarer samt drikkevarer og
tillige stærke drikke, herunder andre stærke drikke end øl af skatteklasse I
og bordvin. Uanset indendørs eller udendørs og uanset deltagerantallet kræves
tilladelse efter stk. 3.
6) Serveringen omfatter andre end de under 1) nævnte spisevarer og/eller
andre stærke drikke end øl af skatteklasse I og bordvin. Uanset indendørs
eller udendørs og uanset deltagerantallet kræves tilladelse efter stk. 3.
Til § 23
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 23, stk. 1.
Efter stk. 2 kan der uden politiets tilladelse sælges stærke drikke fra
automater i restaurationslokaler med alkoholbevilling og i kantiner. I
kantiner må der kun sælges øl og bordvin fra automater. Den daglige drift af
sådanne virksomheder skal ifølge lovens § 8, jf. § 15, og § 20 ledes af
indehaveren selv eller en bestyrer, der under strafansvar er forpligtet til
at lede virksomheden i overensstemmelse med lovens bestemmelser, jf. § 37.
I stk. 3 er indført en hjemmel for politiet til i visse tilfælde at
forbyde opstilling af automater, hvorfra der kan købes stærke drikke.
Til § 24
Forslagets stk. 1 svarer til den gældende lovs § 24, stk. 1, 1. pkt.
Efter forslagets stk. 2, nr. 1, er politiets tilladelse ikke længere
påkrævet for, at næringsdrivende, der i væsentlig omfang fremstiller eller
forhandler stærke drikke, vederlagsfrit må servere smagsprøver i deres
forretningslokaler eller på udstillinger. Denne form for markedsføring er
omfattet af de retningslinier, som Forbrugerombudsmanden den 27. juli 1990
har udstedt vedrørende markedsføring af øl, vin, spiritus og andre
alkoholholdige drikkevarer.
Ved forslagets stk. 2, nr. 3, er der skabt hjemmel til vederlagsfri
udlevering af stærke drikke ved receptioner, jubilæer og lignende
enkeltstående tilfælde. Det vil f.eks. kunne være ved enkeltstående
salgsfremstød. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 3, omfatter foruden butikker også
andre forretningslokaler, f.eks. for pengeinstitutter.
Politiet kan imidlertid, hvis forholdene giver anledning dertil, forbyde
udlevering af stærke drikke, jf. forslagets stk. 3. At udlevering af stærke
drikke mod vederlag ikke må ske, hvis det har karakter af servering, følger
af forslagets § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 3.
Stk. 4 svarer til den gældende lovs § 24, stk. 3, med en redaktionel
ændring som følge af den foreslåede ændring af § 29, stk. 1.
En forudsætning for, at en næringsdrivende efter stk. 2, nr. 1,
vederlagsfrit må udlevere stærke drikke, er, at dennes salg af stærke drikke
i forhold til den samlede omsætning eller absolut set er af væsentligt
omfang. Der vil ikke som efter de gældende bestemmelser kunne stilles krav
om, at udleveringen af smagsprøver skal foretages af personale uddannet inden
for vin- og spiritusbranchen eller specielt instrueret om egenskaberne ved
den vare, hvoraf prøver udleveres. Denne forudsætning er nævnt i cirkulære
nr. 71 af 18. april 1980 om tilladelse til vederlagsfri udlevering af
smagsprøver af stærke drikke i forretningslokaler m.v. Cirkulæret bortfalder
ved lovens ikrafttræden.
Til § 25
Den gældende lovs § 25 giver hjemmel til at fastsætte regler om
indretning og benyttelse af lokaler i en række forhold. I medfør heraf er
udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 10. december 1971 om forskrifter for
udøvelse af restaurationsvirksomhed i skibe og tog og bekendtgørelse nr. 483
af 27. september 1974 om restaurations- og hotellokaler m.v. Disse
bekendtgørelser bortfalder ved lovens ikrafttræden. Da de hensyn, der skal
iagttages, i vidt omfang varetages i anden lovgivning, har man ment, at der
ikke i medfør af restaurationsloven skal fastsættes regler om forhold, der
allerede varetages i anden lovgivning. Der er efter forslaget hjemmel til at
fastsætte regler om lokaler i tilfælde, hvor det er påkrævet, fordi anden
lovgivning ikke har bestemmelser herom.
Til § 26
Bestemmelserne indeholder en regulering af adgangen til i restaurationer
at opstille spilleautomater, såvel gevinstgivende som ikke gevinstgivende
automater. Opstilling i en restauration af mere end 3 spilleautomater kræver
politiets tilladelse. Bevillingsmyndigheden kan dog ud fra
ædruelighedsmæssige, samfundsmæssige, ordensmæssige eller dermed
sammenhængende hensyn som betingelse for at give alkoholbevilling, jf.
forslagets § 10, stk. 2, 4. pkt., have fastsat, at ingen spilleautomater
eller kun et mindre antal må opstilles.
Indførelsen af kravet om tilladelse til også at opstille ikke
gevinstgivende spilleautomater ud over et vist antal har sin baggrund i den
stærke udvikling i antallet af opstillede automater og i brugen af disse
automater, der har vist sig lige så tiltrækkende som gevinstgivende
spilleautomater.
De gældende bestemmelser om spilleautomater findes i Justitsministeriets
cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser. Cirkulæret
giver bl.a. regler om, at gevinstgivende spilleautomater skal være godkendt
af et prøveinstitut, og om i hvilken form gevinster må udbetales.
Efter forslagets stk. 3 kan justitsministeren fastsætte regler om
spilleautomater, herunder om opstilling, benyttelse, godkendelse og syn af
spilleautomater. Det er en forudsætning, at de opstillede spilleautomater,
såvel gevinstgivende som ikke gevinstgivende, opfylder de bestemmelser, som
Justitsministeriet fastsætter.
Da bestemmelsen i lovens § 26, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen
bestemmer, hvilken afgift der skal betales for tilladelse til gevinstgivende
spilleautomater, har skabt uensartede afgifter i de forskellige kommuner,
foreslås det i stk. 4-6, at der fastsættes et højestebeløb for de afgifter,
som kommuner kan opkræve. Da der er tale om en kommunal skat, skal
højestebeløbet for afgiften fastsættes i loven.
Det foreslås, at der ikke skal tilladelse fra politiet til offentlig dans.
Som hidtil kræves tilladelse til optræden for offentligheden, jf. forslagets
§ 26, stk. 7. Levende musik anses ikke for optræden, men vil ligesom
offentlig dans m.v. kunne forbydes efter stk. 8.
Til § 27
»Serveringssteder« omfatter såvel forretningssteder med
alkoholbevilling som andre serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke,
f.eks. i henhold til lejlighedstilladelse.
Bestemmelserne svarer til gældende praksis, jf. Vestre Landsrets domme i
UfR 1982 s. 889 og 1983 s. 792. De øvrige ændringer er med undtagelse af stk.
3 af redaktionel karakter.
Stk. 3 er ny. Ved afholdelse af arrangementer, der ikke er omfattet af
restaurationsloven, f.eks. sølvbryllupper og konfirmationer, der afholdes af
private i selskabslokaler, stilles der ikke krav til serveringspersonalets
alder. Afholdes festen derimod i en restauratørs selskabslokaler, skal
serveringspersonalet være fyldt 18 år.
Med forslaget gives restauratører samme mulighed for at anvende yngre
serveringspersonale ved servering i selskabslokaler, idet det foreslås, at
alderskravet på 18 år ophæves ved servering i restaurationers
selskabslokaler. Begrebet »selskabslokaler« er omtalt i
bemærkningerne til § 29, stk. 5.
Til § 28
Stk. 1 fastsætter lukketiden fra kl. 2 til kl. 5, hvor den gældende lovs
§ 28, stk. 1, fastsætter lukketiden fra kl. 24 til kl. 5. Iøvrigt er stk. 1
uændret.
Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 28, stk. 4. Ændringen er af
redaktionel karakter.
Stk. 3 svarer til den gældende lovs § 28, stk. 2, bortset fra at
kompetencen til at tillade længere åbningstid er flyttet fra politiet til den
stedlige bevillingsmyndighed. Dog kræves samtykke fra politiet for at tillade
længere åbningstid. Udtrykket »den stedlige bevillingsmyndighed«
anvendes for at tilkendegive, at kompetencen til at tillade længere
åbningstid ikke tilkommer Landsbevillingsnævnet, uanset om dette nævn afgør,
om alkoholbevilling kan gives.
Efter stk. 4 kan den stedlige bevillingsmyndighed med politiets samtykke
tillade, at et mindre antal restaurationer har åbent hele døgnet, men det
fremgår af bestemmelsens udformning, at bevillingsmyndighedens kompetence
hertil er mere snæver end den kompetence, der tilkommer kommunalbestyrelse og
politi efter den gældende lovs § 28, stk. 3. Restaurationer omfattet af denne
bestemmelse kan f.eks. være restaurationer med gode lokaleforhold, hvor der
er mulighed for spisning eller en vis underholdning.
Tilladelse efter stk. 4 kan eventuelt begrænses til kun at gælde nætterne
efter fredage og lørdage og før helligdage.
Da kompetencen til at meddele tilladelse i medfør af stk. 3 og 4 er
tillagt den stedlige bevillingsmyndighed, kan den, der søger
alkoholbevilling, i almindelighed søge tilladelse til forlænget åbningstid
hos samme myndighed og få svar på begge ansøgninger samtidig, hvilket har
betydning for en eventuel beslutning om køb af en restaurationsvirksomhed. Da
også politimæssige hensyn har betydning, foreslås, at afgørelsen træffes med
samtykke fra politiet.
Efter stk. 5 kan den stedlige bevillingsmyndighed ud fra miljømæssige
hensyn bestemme, at en restauration skal lukke før kl. 2. Der kan f.eks.
tages hensyn til miljøet, hvis en restauration tænkes åbnet i et decideret
boligområde. Af hensyn til restauratørens mulighed for at vurdere
hensigtsmæssigheden af en investering i virksomheden, skal afgørelse træffes,
inden virksomheden påbegyndes.
Stk. 6 er ny. I modsætning til stk. 5 omhandler stk. 6 igangværende
virksomheder. Indførelse af den sene lukketid kl. 2 er forårsaget af, at der
meddeles tilladelser til forlænget åbningstid til meget forskellige
tidspunkter og i ret vidt omfang til kl. 1 og til kl. 2. Dette kan medføre
natteuro og ordens- og færdselsmæssige problemer, når gæsterne ved en
restaurations lukketid bevæger sig hen til en anden restauration med en
senere lukketid. Disse problemer forventes mindsket, når den almindelige
lukketid er kl. 2. Dette er også baggrunden for, at beføjelsen til at tillade
forlænget åbningstid efter stk. 4 er forholdsvis begrænset.
Det er hensigtsmæssigt, at der kan gribes ind, hvis denne sene lukketid
for enkelte restaurationer skulle medføre ordens- eller ædruelighedsmæssige
problemer. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis restaurationen ligger i et
beboelseskvarter.
Stk. 7 er ny. Der vil herefter være mulighed for øjeblikkelig indgriben,
hvis den sene lukketid giver anledning til ordens- eller ædruelighedsmæssige
problemer, uden at der foreligger forhold som efter § 19 kan føre til
fratagelse af alkoholbevillingen. Ved at begrænse åbningstiden i en kortere
periode gives der bevillingshaveren tilskyndelse til at søge de forhold, der
gav anledning til indgriben, bragt i orden.
Den stedlige bevillingsmyndighed træffer også afgørelse efter stk. 3-7 om
åbningstiden for virksomheder, der har fået alkoholbevilling af
Landsbevillingsnævnet, eller som drives i henhold til næringsbrev som
restauratør og hotelvært uden alkoholbevilling.
Stk. 8 svarer til den gældende lovs § 28, stk. 5, dog at 2. pkt.,
hvorefter restaurationens vinduer i lukketiden ikke uden politiets tilladelse
må være tildækket, er udgået.
Ved siden af lukketidsreglerne gælder arbejdsmiljølovgivningens regler om
unges aften- og natarbejde. Det kræves, at unge under 18 år skal have en
samlet hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet, jf. § 61, stk. 1, i
arbejdsmiljøloven. Hvileperioden for unge på 15 år beskæftiget i
restaurationer, hoteller og lignende skal omfatte tidsrummet fra kl. 22.00
til kl. 6.00 og for unge fra 16 til 18 år tidsrummet fra kl. 24.00 til kl.
6.00, jf. § 6 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 465 af 25. oktober
1985 om unges aften- og natarbejde.
Til § 29
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 29, bortset fra at stk. 1,
1. pkt., nr. 2, stk. 2 og stk. 3, ikke er medtaget.
Efter stk. 5 må der i selskabslokaler serveres stærke drikke for personer,
der ikke er fyldt 18 år. Selskabslokaler omfatter særskilte lokaler i
tilknytning til restaurationer og tillige restaurationslokaler, hvis
restaurationslokalerne benyttes af et sluttet selskab, forudsat at der ikke
er adgang til lokalerne for offentligheden. Lokaler, der udlejes til
selskaber, der selv sørger for serveringen, er ikke omfattet af loven, jf.
bemærkningerne til § 1, og loven vil derfor heller ikke være til hinder for,
at der i sådanne lokaler serveres stærke drikke for personer, der ikke er
fyldt 18 år.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 29, stk. 1, 1. pkt., nr. 2, hvorefter
det er forbudt at servere eller lade servere stærke drikke for personer, der
ved det offentliges foranstaltning er under afvænningsbehandling for
spiritusmisbrug, er meget vanskelig for restauratører at administrere, da
disse sjældent har mulighed for at gøre sig bekendt med, om en gæst skulle
være undergivet en sådan behandling. Bestemmelsen foreslås ophævet.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 29, stk. 2, hvorefter bevillingshaveren
eller dennes stedfortræder, når nogen er blevet beruset i en restauration,
skal drage omsorg for, at han under betryggende ledsagelse bringes hjem eller
til en politistation, forekommer at være overflødig, da straffeloven
indeholder tilstrækkeligt værn for personer i hjælpeløs tilstand.
Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 29, stk. 3, hvorefter politiet kan
forbyde bevillingshaveren og de i restaurationen ansatte at nyde stærke
drikke sammen med gæsterne, benyttes ikke i praksis. Bestemmelsen foreslås
ophævet.
Til § 30
Bestemmelsen er ændret, således at den ikke alene omfatter restaurations-
og hotelvirksomheder, der ikke har alkoholbevilling, men alle af loven
omfattede virksomheder, der ikke har alkoholbevilling eller ikke er omfattet
af § 20, § 21, nr. 1, eller § 22, stk. 8.
Herefter omfatter bestemmelsen også forsamlingshuse, når de drives på
grundlag af næringsbrev som restauratør og hotelvært, men uden
alkoholbevilling. Det har under den gældende lov været antaget, at § 30 ikke
fandt anvendelse på sådanne forsamlingshuse, fordi de ikke kunne betragtes
som restaurations- og hotelvirksomheder, jf. cirkulære nr. 172 af 21.
september 1971 til politidirektøren i København og samtlige politimestre om §
30, stk. 1, i restaurations- og hotelloven.
Forsamlingshuse og andre lokaler, hvor der ikke drives virksomhed på
grundlag af næringsbrev som restauratør og hotelvært, men som alene udlejes
til selskaber, der selv sørger for serveringen, møder og lignende, er ikke
omfattet af loven og derfor ikke af forbudene i § 30.
Endvidere er af den gældende lovs § 30 udgået stk. 1, nr. 1, der må
betragtes som overflødig, idet den omstændighed, at der i de pågældende
virksomheder ikke må serveres stærke drikke, fremgår af lovens § 11, stk. 1,
1. pkt. (forslagets § 10, stk. 1).
Til § 31
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 31, bortset fra at stk. 3
ikke er medtaget ud fra den betragtning, at et forbud mod udbetaling og
fordeling af arbejdsløn i restaurationer og kantiner virker formynderisk og
utidssvarende.
Til § 32
De tilsvarende bestemmelser findes i § 7 i bekendtgørelse nr. 483 af 27.
september 1974 om restaurations- og hotellokaler m.v. Denne bekendtgørelse
foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 25. For at politiet skal have
hjemmel til at gribe ind, hvis der i en restauration er forhold, der
forstyrrer den offentlige orden, er det nødvendigt, at bestemmelsen optages i
loven, idet politivedtægterne ikke gælder for restaurationslokaler.
Til § 33
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 10, stk. 1. Ændringen er af
redaktionel karakter. Bestemmelsen giver mulighed for at stille begrænsninger
eller betingelser, der er motiveret af de hensyn, som loven skal varetage.
Til § 34
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 10, stk. 2, 1. og 2. pkt., og
stk. 3, bortset fra den i stk. 1 nævnte henvisning til undtagelserne i § 35.
Til § 35
Bestemmelsen undtager fra klageadgang nogle af de afgørelser, som er
truffet af politimesteren, politidirektøren eller Københavns magistrat. Det
drejer sig bl.a. om afgørelser, der beror på et skøn over lokale forhold, som
den lokale myndighed er bedre egnet til at udøve end den centrale myndighed.
Indskrænkningen i klageadgangen medfører endvidere, at dobbeltadministration
undgås, hvorved der opnås en administrativ forenkling.
Afgørelser om fratagelse af retten til at drive næring på grund af
betydelig forfalden gæld til det offentlige kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, idet sådanne afgørelser kan forlanges indbragt for
domstolene.
Til § 36
Bestemmelsen træder i stedet for den gældende lovs § 10, stk. 2, 3. pkt.
Den gældende lovs bestemmelse blev indsat i loven ved lov nr. 851 af 23.
december 1987 i forbindelse med, at administrationen af restaurationsloven
fra 1. januar 1988 blev overført fra Industriministeriet til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen har ikke været anvendt, men det foreslås, at
man bevarer muligheden for at kunne fastsætte, at visse afgørelser skal kunne
indbringes for et ankenævn.
Til § 37
Da bestemmelserne i kapitel 4, 5 og 6 også vil gælde offentlige
institutioners virksomhed, er det fundet, at bødeansvar i lighed med, hvad
der gælder for aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og lignende,
må kunne pålægges staten eller en kommune, herunder også en amtskommune, og
stk. 5 og 6 foreslås derfor ændret i overensstemmelse hermed.
I stk. 6 foreslås, at 1. pkt. også omfatter kantineindehavere og disses
bestyrere. Disses strafansvar er i den gældende lov fastsat såvel i § 20,
stk. 5, som i § 32, stk. 5. Der tilsigtes ikke hermed nogen realitetsændring,
men alene en redaktionel ændring af § 32, stk. 5, i forbindelse med forslaget
til ændring af § 20.
Ændringerne i stk. 1 er en konsekvens af den ændrede formulering af de
enkelte paragraffer. § 21 er ikke medtaget. Drives der virksomhed, uden at
betingelserne i § 21 er opfyldt, vil der foreligge en overtrædelse af § 2,
stk. 1. Serveres der i de i § 21, nr. 2, nævnte virksomheder stærke drikke,
foreligger tillige en overtrædelse af § 10, stk. 1.
Til § 38
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 33.
Til § 39
Det følger af stk. 2, at tidligere udstedte bekendtgørelser, cirkulærer
m.v. bortfalder ved lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen i stk. 3 er en følge af, at der efter § 2, stk. 1, kræves
næringsbrev til hvert forretningssted.
Efter stk. 5 foreslås, at tilladelser givet inden lovens ikrafttræden til
at holde restaurationer åbne længere end til kl. 2 bortfalder 2 år efter
lovens ikrafttræden. Der gives herved en frist til at indrette sig på de nye
lukketider.
Efter forslagets § 28, stk. 1, gives der en almindelig adgang til at holde
restaurationer åbne til kl. 2, medens den gældende lovs § 28, stk. 1, alene
giver adgang til at holde åbent til kl. 24. Efter forslagets § 28, stk. 5,
kan den stedlige bevillingsmyndighed, inden en virksomhed påbegyndes,
bestemme, at restaurationen skal lukke på et tidligere tidspunkt end kl. 2,
hvis det er påkrævet af miljømæssige hensyn. Forslagets § 39, stk. 6, giver
mulighed for også at træffe sådan afgørelse for så vidt angår en igangværende
virksomhed. Afgørelsen skal dog være truffet senest 1 år efter lovens
ikrafttræden.
Frikommuneregulativer, som er godkendt i henhold til frikommunelovens § 21
b, bortfalder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10.
Til § 40
Det foreslås, at den gældende lovs § 35, stk. 2, hvorefter loven kan
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger, udgår. Reglerne er fra 1985 fastsat af Grønlands
Hjemmestyre. Der gælder Landstingslov nr. 7 af 16. november 1984 om
restaurations- og hotelvirksomhed i Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 6. maj 1993
- Cirkulære vedrørende lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurationsog hotelvirksomhed m.v. Retsinformation · 5. august 1970
- Forslag til Lov om ændring af lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder, lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., lov om sommerhuse og campering m.v. og lov om detailsalg fra butikker m.v. (Forenkling af reglerne om næringsbrev og udveksling af oplysninger m.v.) Retsinformation · 8. maj 2009
- Bekendtgørelse af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Retsinformation · 6. juli 2019
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Restaurations-virksomhed og alkoholbevilling mv. Retsinformation · 14. juli 2018
- 1990 LSF 161 FORSLAG TIL LOV MOD SKATTEYDERBETALING AF KANTINER M.V. Retsinformation · 21. marts 1991