Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om restaurations- og hotelloven (Til kommunalbestyrelserne og Københavns magistrat)

Gældende CIS nr 66 af 05/04/1982CirkulæreskrivelseErhvervsministeriet24. juni 1982

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse om restaurations- og

hotelloven

(Til kommunalbestyrelserne og

Københavns magistrat)

Der er i den senere tid bl.a. af organisationer inden for restaurations-

og hotelbranchen givet udtryk for, at udviklingen inden for denne branche

giver anledning til alvorlig bekymring. Der er herunder henvist til en

stigende kriminalitet i visse dele af restaurationserhvervet, og til at en

skærpet konkurrence fremkaldt af antallet af virksomheder med ret til

servering af stærke drikke i forbindelse med den økonomiske afmatning

bevirker, at det ædruelighedsmæssige sigte med restaurations- og hotelloven,

som der ved udformningen af de seneste ændringer af loven - lov nr. 140 af

29. marts 1978 - blev lagt særlig vægt på, ikke i tilstrækkelig grad

tilgodeses.

I forbindelse med lovrevisionen udsendte ministeriet cirkulære nr. 73 af

26. april 1978, der bl.a. indeholder retningslinier for

bevillingsmyndighedernes behandling af bevillingssager. Siden da har

ministeriet i udtalelser til forskellig side taget stilling til

fortolkningsspørgsmål opstået under lovens administration.

På den nu givne foranledning har ministeriet ment, at det vil være

formålstjenligt, at bevillingsmyndighederne bliver gjort bekendt med nogle af

de yderligere muligheder, som loven efter ministeriets opfattelse rummer - og

som ikke har fundet udtryk i cirkulæret - for at bevillingsmyndighederne kan

søge at sikre sig, at bevillingshavere har en vandel, økonomisk soliditet og

forretningsmæssig kvalifikation, der borger for en betryggende

restaurationsdrift.

Disse muligheder står bl.a. i forbindelse med den adgang, som

bevillingsmyndighederne efter lovændringerne har fået til at begrænse og

betinge alkoholbevillinger. Som eksempler på begrænsninger og betingelser er

i cirkulæret af 26. april 1978 nævnt, at bevillingen kan begrænses til

Læs alt

servering af øl og betinges af samtidig mulighed for servering af madvarer,

men andre former for hensigtsmæssige begrænsninger og betingelser motiveret

af de hensyn, loven skal varetage, kan meget vel tænkes.

I det følgende anvises forskellige veje, som bevillingsmyndighederne efter

ministeriets opfattelse kan gå for så vidt muligt at tilgodese de

samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende hensyn, som

loven bygger på.

1. Det er i cirkulæret anført, at

bevillingsmyndighederne bl.a. under hensyn til de ofte store udgifter, der er

forbundet med restaurationsvirksomheders etablering, kun undtagelsesvis bør

begrænse bevillingens tidsmæssige gyldighed. Den samme betænkelighed gør sig

ikke i samme omfang gældende i forbindelse med overtagelse af bestående

virksomheder, hvor det efter omstændighederne kan være hensigtsmæssigt at

bevillingen gives med begrænset gyldighedstid - en slags prøvetid.

2. Fra forskellig side er der peget på det uheldige i,

at restaurationsvirksomheder kan etableres som aktieselskaber eller

anpartsselskaber, idet bevillinger givet sådanne selskaber følger disse, også

når ledelsen udskiftes, evt. i forbindelse med aktie- eller

indskudskapitalens overdragelse. Har tilstedeværelsen af bestemte direktions-

eller bestyrelsesmedlemmer i selskabets ledelse været en afgørende

forudsætning for bevillingens meddelelse, vil bevillingsmyndigheden til

bevillingen kunne knytte den betingelse, at disse personer forbliver i

ledelsen med den virkning, at hvis der senere sker ændringer i ledelsens

sammensætning, er bevillingens fortsatte gyldighed betinget af

bevillingsmyndighedens positive vurdering af den nye ledelses

kvalifikationer.

3. Hvis bevillingsmyndigheden ikke har begrænset

bevillingens gyldighedstid, løber den i 8 år. Ved udløbet af

gyldighedsperioden opstår der normalt spørgsmål om bevillingens fornyelse. Er

de foreliggende oplysninger om virksomhedens drift i bevillingsperioden af en

sådan karakter, at bevillingsmyndigheden må konkludere, at virksomheden ikke

har været drevet på forsvarlig måde, bør bevillingsmyndigheden afslå at forny

bevillingen. Det samme gælder, hvis bevillingsmyndigheden finder, at

bevillingshaverens personlige eller økonomiske forhold har ændret sig i en

sådan grad, at de, hvis de havde stillet sig således fra første færd, villet

have udelukket, at alkoholbevilling blev givet. Et afslag på fornyelse af

alkoholbevilling vil kunne indbringes for landsbevillingsnævnet efter de

almindelige regler.

4. Bevillingsmyndigheden må i øvrigt bestræbe sig på

at forhindre, at antallet af virksomheder med alkoholbevilling i kommunen

eller dele af denne henset til kundeunderlaget får en sådan størrelse, at

konkurrencen kan befrygtes at resultere i »hård udskænkning« eller

anden form for uforsvarlig restaurationsdrift. Er grænsen herfor efter

bevillingsmyndighedens opfattelse nået, må udstedelse af alkoholbevillinger

til nye virksomheder standses, men som det også fremgår af cirkulærets

bemærkninger er det ikke tilstrækkeligt, at bevillingsansøgninger afslås blot

med henvisning til, at »der er restaurationer nok«, men det må

gennem oplysninger om drukkenskab, udskænkning for mindreårige, hærværk,

natteuorden m.v. kunne sandsynliggøres, at afslaget virkelig er begrundet i

konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og

politimæssige betænkeligheder.

5. Ministeriet finder endeligt, at der kan være behov

for at gentage cirkulærets anvisning om, at restaurationsbranchens

hovedorganisationer eller lokale brancheforeninger kan bistå med råd og

vejledning af faglig art under bevillingsmyndighedernes behandling af

bevillingsansøgninger, og skal tilføje, at det i kommuner, hvor

bevillingsnævn er nedsat, kan være nyttigt, at en repræsentant for branchen

ligefrem får sæde i nævnet.

INDUSTRIMINISTERIET, DEN 5. APRIL 1982

Erling Jensen

/P. Thorell

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter