Cirkulæreskrivelse om restaurations- og hotelloven (Til kommunalbestyrelserne og Københavns magistrat)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om restaurations- og
hotelloven
(Til kommunalbestyrelserne og
Københavns magistrat)
Der er i den senere tid bl.a. af organisationer inden for restaurations-
og hotelbranchen givet udtryk for, at udviklingen inden for denne branche
giver anledning til alvorlig bekymring. Der er herunder henvist til en
stigende kriminalitet i visse dele af restaurationserhvervet, og til at en
skærpet konkurrence fremkaldt af antallet af virksomheder med ret til
servering af stærke drikke i forbindelse med den økonomiske afmatning
bevirker, at det ædruelighedsmæssige sigte med restaurations- og hotelloven,
som der ved udformningen af de seneste ændringer af loven - lov nr. 140 af
29. marts 1978 - blev lagt særlig vægt på, ikke i tilstrækkelig grad
tilgodeses.
I forbindelse med lovrevisionen udsendte ministeriet cirkulære nr. 73 af
26. april 1978, der bl.a. indeholder retningslinier for
bevillingsmyndighedernes behandling af bevillingssager. Siden da har
ministeriet i udtalelser til forskellig side taget stilling til
fortolkningsspørgsmål opstået under lovens administration.
På den nu givne foranledning har ministeriet ment, at det vil være
formålstjenligt, at bevillingsmyndighederne bliver gjort bekendt med nogle af
de yderligere muligheder, som loven efter ministeriets opfattelse rummer - og
som ikke har fundet udtryk i cirkulæret - for at bevillingsmyndighederne kan
søge at sikre sig, at bevillingshavere har en vandel, økonomisk soliditet og
forretningsmæssig kvalifikation, der borger for en betryggende
restaurationsdrift.
Disse muligheder står bl.a. i forbindelse med den adgang, som
bevillingsmyndighederne efter lovændringerne har fået til at begrænse og
betinge alkoholbevillinger. Som eksempler på begrænsninger og betingelser er
i cirkulæret af 26. april 1978 nævnt, at bevillingen kan begrænses til
Læs alt
servering af øl og betinges af samtidig mulighed for servering af madvarer,
men andre former for hensigtsmæssige begrænsninger og betingelser motiveret
af de hensyn, loven skal varetage, kan meget vel tænkes.
I det følgende anvises forskellige veje, som bevillingsmyndighederne efter
ministeriets opfattelse kan gå for så vidt muligt at tilgodese de
samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende hensyn, som
loven bygger på.
1. Det er i cirkulæret anført, at
bevillingsmyndighederne bl.a. under hensyn til de ofte store udgifter, der er
forbundet med restaurationsvirksomheders etablering, kun undtagelsesvis bør
begrænse bevillingens tidsmæssige gyldighed. Den samme betænkelighed gør sig
ikke i samme omfang gældende i forbindelse med overtagelse af bestående
virksomheder, hvor det efter omstændighederne kan være hensigtsmæssigt at
bevillingen gives med begrænset gyldighedstid - en slags prøvetid.
2. Fra forskellig side er der peget på det uheldige i,
at restaurationsvirksomheder kan etableres som aktieselskaber eller
anpartsselskaber, idet bevillinger givet sådanne selskaber følger disse, også
når ledelsen udskiftes, evt. i forbindelse med aktie- eller
indskudskapitalens overdragelse. Har tilstedeværelsen af bestemte direktions-
eller bestyrelsesmedlemmer i selskabets ledelse været en afgørende
forudsætning for bevillingens meddelelse, vil bevillingsmyndigheden til
bevillingen kunne knytte den betingelse, at disse personer forbliver i
ledelsen med den virkning, at hvis der senere sker ændringer i ledelsens
sammensætning, er bevillingens fortsatte gyldighed betinget af
bevillingsmyndighedens positive vurdering af den nye ledelses
kvalifikationer.
3. Hvis bevillingsmyndigheden ikke har begrænset
bevillingens gyldighedstid, løber den i 8 år. Ved udløbet af
gyldighedsperioden opstår der normalt spørgsmål om bevillingens fornyelse. Er
de foreliggende oplysninger om virksomhedens drift i bevillingsperioden af en
sådan karakter, at bevillingsmyndigheden må konkludere, at virksomheden ikke
har været drevet på forsvarlig måde, bør bevillingsmyndigheden afslå at forny
bevillingen. Det samme gælder, hvis bevillingsmyndigheden finder, at
bevillingshaverens personlige eller økonomiske forhold har ændret sig i en
sådan grad, at de, hvis de havde stillet sig således fra første færd, villet
have udelukket, at alkoholbevilling blev givet. Et afslag på fornyelse af
alkoholbevilling vil kunne indbringes for landsbevillingsnævnet efter de
almindelige regler.
4. Bevillingsmyndigheden må i øvrigt bestræbe sig på
at forhindre, at antallet af virksomheder med alkoholbevilling i kommunen
eller dele af denne henset til kundeunderlaget får en sådan størrelse, at
konkurrencen kan befrygtes at resultere i »hård udskænkning« eller
anden form for uforsvarlig restaurationsdrift. Er grænsen herfor efter
bevillingsmyndighedens opfattelse nået, må udstedelse af alkoholbevillinger
til nye virksomheder standses, men som det også fremgår af cirkulærets
bemærkninger er det ikke tilstrækkeligt, at bevillingsansøgninger afslås blot
med henvisning til, at »der er restaurationer nok«, men det må
gennem oplysninger om drukkenskab, udskænkning for mindreårige, hærværk,
natteuorden m.v. kunne sandsynliggøres, at afslaget virkelig er begrundet i
konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og
politimæssige betænkeligheder.
5. Ministeriet finder endeligt, at der kan være behov
for at gentage cirkulærets anvisning om, at restaurationsbranchens
hovedorganisationer eller lokale brancheforeninger kan bistå med råd og
vejledning af faglig art under bevillingsmyndighedernes behandling af
bevillingsansøgninger, og skal tilføje, at det i kommuner, hvor
bevillingsnævn er nedsat, kan være nyttigt, at en repræsentant for branchen
ligefrem får sæde i nævnet.
INDUSTRIMINISTERIET, DEN 5. APRIL 1982
Erling Jensen
/P. Thorell
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om restaurations- og hotelloven. (Til kommunalbestyrelserne, politimestrene og landsbevillingsnævnet) Retsinformation · 6. oktober 1978
- 1991 LSF 227 FORSLAG TIL LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 19. februar 1992
- 1992 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 6. maj 1993
- Cirkulære vedrørende lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurationsog hotelvirksomhed m.v. Retsinformation · 5. august 1970
- 1992 BTL 7 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM RESTAURATIONS- OG HOTELVIRKSOMHED M.V. NR L 7 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 6. maj 1993
- 1985 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RESTAURATIONSOG HOTELVIRKSOMHED M.V. Retsinformation · 21. maj 1988