Spring til indhold

Retsinformation

Pantebestemmelser af 1. august 1986 (* 1)

Gældende BEK nr 10011 af 01/08/1986BekendtgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pantebestemmelser af 1. august 1986 (* 1)

PATENTBESTEMMELSER

af 1. august 1986

fastsat i medfør af industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj

1985 angående ansøgninger om patent m.v.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Kapitel I Generelle bestemmelser

§§ 1-3 ................................................. 1

Kapitel II Patentansøgningen

§ 4 Ansøgningsdokument og bilag...................... 1

§§ 5-9 Beskrivelsen..................................... 1

§§ 10-20 Patentkrav....................................... 2

§§ 21-22 Sammendrag....................................... 4

§§ 23-25 Tegningen........................................ 5

§§ 26-28 Yderligere bestemmelser vedrørende beskrivelse,

krav og sammendrag samt bilag.................... 5

§ 29 Model m.m. ...................................... 6

§§ 30-32 Fuldmagt......................................... 6

§§ 33-36 Prioritetsbegæring og dennes virkning............ 7

§ 37 Nyhedsundersøgelse af international type......... 7

§§ 38-41 Oversættelse af dokumenter i patantansøgninger... 7

Kapitel III Patentansøgningens behandling hos

patentmyndigheden

§§ 42-45 Mangler, som omgående skal forlanges afhjulpet... 9

§§ 46-50 Opfinderisk enhed................................ 9

§ 46 Generelt......................................... 9

§ 47 Opfindelser af samme kategori.................... 10

§ 48 Opfindelser af forskellige kategorier............ 10

§§ 49-50 Behandling af ansøgninger med hensyn til

Læs alt

opfinderisk enhed................................ 10

§§ 51-57 Ændring af ansøgningen........................... 11

§§ 51-52 Patentkravene.................................... 11

§§ 53-55 Beskrivelsen..................................... 11

§§ 56-57 Løbedagsforskydning.............................. 11

§§ 58-65 Deling og udskillelse............................ 12

§§ 58-64 Generelt......................................... 12

§ 65 Fuldmagt i afdelte og udskilte ansøgninger....... 13

§ 66 Ansøgningens almindelige tilgængelighed.......... 13

§ 67 (Ophævet)........................................

§§ 68-82 Ansøgningens realitetsbehandling................. 13

§ 69 Oplysning om resultatet af undersøgelsen af

opfindelsens patenterbarhed i et andet land...... 14

§ 70 Uklare ansøgninger............................... 14

§§ 71-73 Nyhedsundersøgelse............................... 14

§§ 74-75 Nyhedsundersøgelse i forhold til ældre, ikke

almindeligt tilgængelige ansøgninger............. 15

§§ 76-77 Prioritet........................................ 15

§ 78 Gennemgang for beskrivelsen før godkendelse

til fremlæggelse................................. 16

§§ 79-82 Klassificering................................... 16

§§ 83-87 Angivelse af publikationer....................... 17

§ 83 I betænkninger................................... 17

§§ 84-87 Modholdsliste.................................... 19

§§ 88-90 Foranstaltninger ved godkendelse til fremlæggelse.20

§§ 91-97 Indsigelser...................................... 20

§ 98 Indvending mod patentansøgning................... 21

§§ 99-103 Svarfrister...................................... 21

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.................... 23

------------------------------------------------------------------

I patentbestemmelserne anvendes følgende forkortelser:

PL = Patentloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 110 af 11. marts 1986.

Bkg. = Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985 angående

ansøgninger om patent m.v.

PCT = Patentsamarbejdstraktaten, indgået i Washington den 19. juni 1970.

Kapitel I

Generelle bestemmelser

§ 1. Det, der er fastsat i Bkg. § 1, stk. 3

vedrørende nævnte bekendtgørelses gyldighedsområde, gælder tilsvarende for

nærværende bestemmelser.

§ 2. (Ophævet).

§ 3. For patentmyndighedens virksomhed som modtagende

myndighed i henhold til Patentsamarbejdstraktaten gælder bestemmelserne i

Bkg. §§ 45-50.

International nyhedsundersøgende myndighed for internationale

patentansøgninger, hvor patentmyndigheden er modtagende myndighed, er efter

ansøgerens valg den svenske patentmyndighed eller Den europæiske

Patentmyndighed. En international patentansøgning, som ønskes underkastet

nyhedsundersøgelse ved den svenske patentmyndighed, skal indleveres på dansk

eller engelsk. En international patentansøgning, som ønskes underkastet

nyhedsundersøgelse ved Den europæiske Patentmyndighed, skal indleveres på

engelsk.

Kapitel II

Patentansøgningen

Ansøgningsdokument og bilag

§ 4. Ansøgning om patent bør udfærdiges på dertil

bestemte blanketter og indgives i to eksemplarer.

Beskrivelse med tegning, patentkrav og sammendrag skal indleveres i tre

eksemplarer. Ændringer i disse akter skal indleveres i to eksemplarer.

Beskrivelsen

§ 5. Beskrivelsen indledes, på en upagineret forside,

med en kort og saglig benævnelse for opfindelsen og bør i øvrigt bestå af:

1) En almindelig del, som skal indeholde angivelse af opfindelsens

anvendelsesområde samt teknikkens standpunkt for så vidt angår den teknik,

hvorpå opfindelsen bygger. Redegørelsen for teknikkens standpunkt bør

suppleres med henvisning til for ansøgeren kendt litteratur, hvoraf den

anførte teknik fremgår. Det skal specielt angives, hvad der opnås med

opfindelsen på baggrund af teknikkens standpunkt, samt hvilke midler der er

nødvendige for at opnå dette. Sidstnævnte angivelse skal stemme overens med

det, der angives i kravene, og kan bestå af henvisninger til disse.

Hvis det ikke af opfindelsens art umiddelbart fremgår, hvorledes den kan

udnyttes industrielt, skal beskrivelsen angive dette.

2) En speciel del, som skal give nærmere forklaring på opfindelsen,

fortrinsvis belyst ved udførelseseksempler eller udførelsesformer, med

henvisning til eventuel tegning. Opfindelsen skal være så eksemplificeret, at

kravene kan anses tilstrækkelig underbygget.

Henvises der til tegning, må som regel en samlet figurfortegnelse optages

i beskrivelsen som indledning til opfindelsens nærmere forklaring.

§ 5a. Mikroorganismer, der tidligere er beskrevet i almindeligt

tilgængeligt skrift, kan karakteriseres ved deres taxonomiske betegnelse, om

fornødent kompletteret med henvisning til litteratursteder, hvor metoden til

den systematiske bestemmelse er beskrevet.

Ikke tidligere beskrevne mikroorganismer skal karakteriseres så udførligt,

at forveksling med andre mikroorganismer undgås.

Mikroorganismer skal i almindelighed beskrives på den måde, der angives i

standardværker på området.

For alment tilgængelige mikroorganismer skal det angives, hvorledes de kan

erholdes.

§ 6. Omfatter patentkravene flere selvstændige krav,

skal opfindelserne ifølge disse omtales i beskrivelsen på den i § 5 angivne

måde. Også det, der begæres beskyttelse for i uselvstændige krav

(udførelsesformer), skal omtales i beskrivelsen i det omfang, det er

nødvendigt for bedømmelsen af kravet. Det er tilstrækkeligt, at denne omtale

finder sted i beskrivelsens specielle del.

§ 7. Fantasibetegnelser må ikke anvendes.

Varemarker kan anvendes i undtagelsestilfælde, hvor vedkommende vare ikke

hensigtsmæssigt kan angives med anden vedtagen betegnelse. I så fald skal det

fremgå, at der er tale om et varemærke. Såfremt varemærket er registreret her

i landet, skal dette angives, fortrinsvis ved brug af symbolet (R placeret i

en ring). Varens beskaffenhed bør altid tydeligt angives.

§ 8. Beskrivelsens tekst og tegning skal holdes

adskilt. Tabeller samt kemiske og matematiske formler kan optages i teksten.

§ 9. Ved angivelse af litteraturhenvisninger bør de i

§ 83 givne retningslinier følges.

Patentktav

§ 10. Patentkrav skal affattes med en indledning, som

indeholder det, der er angivet i Bkg. § 14, stk. 1, nr. 1) og 2), samt en

kendetegnende del indeholdende det, der er angivet i nr. 3) i nævnte

bestemmelse. Den kendetegnende del indledes med ordene »kendetegnet

ved« eller lignende.

En anden affattelse af patentkravene kan tillades, såfremt der er særlige

grunde herfor, f.eks. ved anvendelseskrav.

§ 11. Hvert patentkrav skal angive de nødvendige

tekniske ejendommeligheder til opnåelse af den tilsigtede virkning.

§ 12. Et produkt eller et apparat skal som regel

karakteriseres ved angivelse af dets sammensætning eller af bestemte

konstruktive enkeltheder. Den nærmere karakterisering kan, såfremt

opfindelsen ikke hensigtsmæssigt kan bringes til udtryk på anden måde, ske

ved angivelse af enkelthedernes funktion. Et produkt, specielt et kemisk

produkt, kan dog, hvis der ellers foreligger væsentlige

definitionsvanskeligheder, karakteriseres ved oplysninger om produktets

fremstillingsmåde (»product-by-process«), om nødvendigt kombineret

med angivelse af andre parametre for produktet.

§ 12a. Tidligere beskrevne mikroorganismer karakteriseres ved

deres taxonomiske betegnelse.

Ikke tidligere beskrevne mikroorganismer kan karakteriseres ved en direkte

eller indirekte henvisning, fortrinsvis i form af den taxonomiske betegnelse,

til organismekarakteristikken i beskrivelsen.

§ 13. Når der søges patent på i og for sig kendte

stoffer eller stofblandinger med den motivering, at et sådant stof eller en

sådan stofblanding for første gang bringes i anvendelse ved de i PL § 1, stk.

3, omhandlede fremgangsmåder, skal anvendelsen angives i patentkravet.

§ 14. En fremgangsmåde skal karakteriseres ved

angivelse af foranstaltninger eller handlinger.

§ 15. I krav, der angår en anvendelse, skal angives

nærmere oplysninger om det særlige formål, til hvilket det pågældende

produkt, materiale, apparat etc. eller den pågældende fremgangsmåde skal

anvendes. Om nødvendigt skal ligeledes angives nærmere oplysninger om

produktet eller fremgangsmåden.

§ 16. I en og samme ansøgning kan der opstilles flere

i forhold til hinanden selvstændige patentkrav, f.eks. krav rettet på et

produkt og en fremgangsmåde, selv om opfindelserne ifølge kravene

karakteriseres ved oplysninger, som svarer til hinanden i teknisk indhold.

§ 17. Flere selvstændige krav inden for samme

kategori må kun optages, hvis opfindelserne bygger på samme opfindelsestanke,

den tekniske sammenhæng er udpræget og der foreligger åbenbare vanskeligheder

ved, f.eks. i form af alternativer, at angive opfindelserne tilstrækkelig

bestemt, hvis de skulle indbefattes under fælles bestemmelser i et og samme

patentkrav. Også opfindelser af typen sender-modtager kan angives i

særskilte, selvstændige patentkrav.

§ 18. Et selvstændigt krav kan være sideordnet med et

andet selvstændigt krav. Dette er tilfældet, hvor ansøgningen indeholder

selvstændige krav, som står i et sådant forhold til hinanden som angivet i

Bkg. § 16, stk. 2. Et sideordnet selvstændigt patentkrav skal fuldstændigt

angive den omhandlede opfindelse. Et sideordnet selvstændigt patentkrav kan

formelt knyttes til et andet krav. Uselvstændige krav bør grupperes

umiddelbart efter det selvstændige krav, som de direkte eller via et andet

uselvstændigt krav henviser til.

§ 19. Et uselvstændigt krav må ikke udelukkende angå

selvfølgelige eller indlysende enkle konstruktive eller fremgangsmådetekniske

foranstaltninger. Opremsninger, der udelukkende angiver banale eksempler,

tillades ikke i patentkrav.

§ 20. I patentkrav bør såvel i indledningen som i den

kendetegnende del optages henvisningsbetegnelser, fortrinsvis i parentes, til

tegningen. Dog skal kravet, også når bortses fra henvisningsbetegnelser,

klart angive det, der søges beskyttet. Almindelige bemærkninger som f.eks.

»som beskrevet« eller »som vist på tegningen« må ikke

optages i kravene. Undtagelsesvis kan der i krav henvises direkte til

kurvediagrammer eller lignende, som er vist på tegningen.

Varemærker må som regel ikke forekomme i patentkravene.

Sammendrag (PL § 8, stk. 3, og Bkg. § 18)

§ 21. Sammendraget skal være affattet således, at det

udgør et effektivt hjælpemiddel ved nyhedsundersøgelse i det pågældende

tekniske område.

Sammendraget skal indeholde en kortfattet sammenfatning af det, der

fremgår af beskrivelse, patentkrav og tegninger. I sammenfatningen skal

angives det tekniske område, som opfindelsen henhører under. Sammendraget

skal være affattet således, at det på letfattelig måde angiver det tekniske

problem, som opfindelsen vedrører, principperne for den løsning af problemet,

som opfindelsen indebærer, samt opfindelsens hovedsagelige anvendelse. I

sammendraget skal i givet fald angives den af de i ansøgningen forekommende

kemiske formler, som bedst karakteriserer opfindelsen. Det må ikke indeholde

angivelser af formodede fordele ved opfindelsen eller påstande vedrørende

værdien af opfindelsen eller teoretisk mulige anvendelser af denne.

Sammendraget skal hjælpe til at bedømme, om det er nødvendigt at se selve

ansøgningen eller patentskriftet.

Sammendraget bør ikke indeholde mere end 150 ord.

§ 22. Indeholder patentansøgningen tegninger, bør

ansøgeren i ansøgningsdokumentet angive, hvilken figur herfra han ønsker

publiceret sammen med sammendraget. Foreligger en sådan angivelse ikke, eller

finder direktoratet, at en anden figur end den af ansøgeren foreslåede bedre

illustrerer opfindelsen, skal den figur, som direktoratet udvælger,

publiceres sammen med sammendraget. Finder direktoratet det unødvendigt at

publicere en figur overhovedet, kan det undlade en sådan publicering. Hver

enkelt af de tekniske ejendommeligheder, som er angivet i sammendraget og

belyst ved figuren skal efterfølges af en henvisningsbetegnelse, der skal

sættes i parentes.

Tegningen

§ 23. Tegningen skal være udformet på ark af format A

4. Flere ark kan anvendes, når tegningen består af så mange figurer, at de

ikke kan finde plads på et enkelt ark. Det ene eksemplar skal være på hvidt,

mat, uigennemsigtigt, stærkt papir eller andet holdbart, til reproduktion ved

offsettrykning egnet materiale. Det anvendte areal på arket må ikke

overskride 26,2 cm x 17,0 cm. Arkene må ikke være forsynet med ramme. Den

mindste bredde af margenen er opadtil 2,5 cm, til venstre 2,5 cm, til højre

1,5 cm og nedadtil 1,0 cm.

Tegningsarkene må ikke sammenbøjes eller sammenrulles.

§ 24. Tegningen skal vise de til forståelse af

beskrivelsen nødvendige enkeltheder, og disse skal i beskrivelse og tegning

være betegnet med overensstemmende bogstaver eller tal. Andre betegnelser end

de, der omtales i beskrivelsen, må ikke findes på tegningen, og betegnelserne

må ikke anbringes i større udstrækning, end forståelsen af beskrivelsen gør

fornødent. Tegningen må heller ikke indeholde forklarende bemærkninger med

undtagelse af ganske korte angivelser som f.eks. »vand« eller

»damp«, »snit A-B«, »lukket«. I blok- eller

rutediagrammer eller i elektriske strømdiagrammer skal der optages sådanne

forklarende udtryk, som tjener til at gøre dem umiddelbart forståelige.

§ 25. Såvel selve figurerne som al skrift på

tegningen skal være udført med holdbare, dybsorte, kraftige, rene linier og

uden farver.

Alle snitflader skal være skraveret. Alle skrifttegn (tal eller bogstaver)

på tegningen skal være tydelige og af en let læselig type. Såvel figurerne

som skrifttegnene må egne sig til offsettrykning og kunne formindskes med 15

procent. Ved komplicerede figurer må der ikke medtages så mange enkeltheder,

at uklarhed derved kan opstå. De enkelte figurer skal være adskilt indbyrdes

ved passende mellemrum. Figurerne skal uden hensyn til tegningsarkenes antal

være betegnet med fortløbende tal eller eventuelt i tilknytning til disse

bogstaver, fortrinsvis i den rækkefølge, i hvilken de er anbragt på

tegningen. Samme dele i samme udførelsesform skal i alle figurer være

betegnet med samme tegn.

Yderligere bestemmelser vedrørende beskrivelse, krav og sammendrag

(Bkg. § 4) samt bilag

§ 26. Beskrivelse, krav og sammendrag skal udfærdiges

i sort maskinskrift eller tryk på stærkt, uigennemsigtigt, hvidt papir af

format A 4 og skal være egnet til direkte reproduktion ved offsettrykning

under formindskelse med 15 procent. Teksten skal skrives med 1 1/2

linieafstand med margen til venstre på 2,5-4 cm og foroven på 2-4 cm. Teksten

bør skrives ud til arkets højre kant med en margen på 2-3 cm. Samme margen

gælder for arkets nedre kant. Der må kun findes tekst på papirets ene side,

og teksten skal fremtræde ensartet, og de enkelte bogstaver skal stå skarpt

og tydeligt. Såfremt teksten indeholder håndskrevne tegn eller formler, skal

disse udføres med sort farve.

Angivelsen »kendetegnet« eller tilsvarende bør i patentkrav

skrives med spærret skrift.

Beskrivelse, krav og sammendrag pagineres fortløbende med arabiske tal.

Pagineringstallene placeres i midten mindst 2 cm fra arkets øvre kant uden

forudgående eller efterfølgende punkter eller streger. Hver femte linie i

beskrivelse og krav bør nummereres med tal mindst 2,5 cm fra arkets venstre

kant. Patentkravene kan skrives på særskilt ark. Sammendraget skal skrives på

særskilt ark.

Foreligger der rettelser i et til fremlæggelse bestemt eksemplar af

beskrivelsen, skal disse rettelser være udført på en sådan måde, at de ikke

kan ses på den ved offsettrykning fremstillede kopi, f.eks. ved overklæbning

eller radering.

§ 27. Mål- og vægtenheder skal angives efter det

metriske system eller, hvis de først angives efter et andet system, desuden

efter det metriske system. Temperatur skal angives i grad celcius, eller i

tilfælde, hvor det er almindeligt, i kelvin. Densitet (vægtfylde) skal

angives i metriske enheder. Ved angivelse af varme, energi, lyd, lys,

magnetisme, matematiske formler og elektriske enheder bør international

praksis følges. I kemiske formler bør almindeligt anvendte symboler,

atomvægte og molekyl- eller strukturformler bruges. I øvrigt bør kun bruges

sådanne tekniske udtryk, tegn og symboler, som er almindeligt anvendte på det

pågældende område.

§ 28. Skrivelser til patentdirektoratet bør affattes

på hvidt papir af højst format A 4 og, såfremt der medfølger bilag, på

dobbeltark. Ansøgningens nummer skal så vidt muligt angives på skrivelsens

forside.

Model m.m.

§ 29. Model, prøve eller lignende bør kun indleveres,

når det er nødvendigt for forståelsen af beskrivelsen, og vil som regel ikke

blive tilbageleveret.

Fuldmagt

§ 30. Har ansøgeren ikke bopæl her i landet, skal han

have en herboende fuldmægtig, som kan repræsentere ham i alt vedrørende

ansøgningen.

En ansøger, der har bopæl her i landet, kan være repræsenteret ved en

fuldmægtig.

§ 31. Fuldmægtigen kan befuldmægtiges enten ved

indlevering af et særskilt dokument (fuldmagt) underskrevet af ansøgeren,

eller ved at fuldmagten optages i ansøgningsdokumentet (Bkg. § 2, stk. 3, nr.

2). Fuldmagten skal indeholde oplysning om ansøgerens og den befuldmægtigedes

navn og bopæl med fuldstændig postadresse samt opfindelsens benævnelse.

Når et fuldmagtsforhold baseres på en generalfuldmagt, skal der i hver

ansøgning, hvor generalfuldmagten påberåbes, optages en henvisning til denne

fuldmagt.

§ 32. Skal fuldmægtigen også være bemyndiget til at

modtage forkyndelser og andre meddelelser vedrørende det eventuelle patent,

jfr. bestemmelsen i PL § 66, skal dette fremgå af fuldmagten.

Prioritetsbegæring og dennes virkning

§ 33. Såfremt prioritet (jfr. PL § 6) begæres efter

ansøgningens indleveringsdag, skal dette ske i særskilt skrivelse. Denne skal

indleveres inden 3 måneder efter ansøgningens løbedag og indeholde de

oplysninger, som omtales i Bkg. § 10.

§ 34. I tilfælde, hvor attest og kopi som angivet i

Bkg. § 11, stk. 1, er indleveret til direktoratet i en tidligere eller

samtidig patentansøgning, og ansøgeren henviser til denne, eller hvor der

påberåbes prioritet fra en her i landet indleveret ansøgning, skal nævnte

attest og kopi kun indleveres, såfremt direktoratet forlanger det.

§ 35. Foreligger der gyldig begæring om prioritet,

når en ansøgning bliver almindeligt tilgængelig i henhold til PL § 22, skal

ansøgningens indhold i det omfang, det fremgår af prioritetsdokumentet,

betragtes som kendt (jfr. PL § 2, stk. 2) fra prioritetsdagen.

§ 36. Tilbagetagelse af en begæring om prioritet skal

ske i særskilt skrivelse.

Nyhedsundersøgelse af international type

§ 37. For en patentansøgning, i hvilken der begæres

nyhedsundersøgelse af international type (PL § 9, Bkg. § 5), gælder, i det

omfang sådanne bestemmelser kan bringes i anvendelse, samme formkrav som for

internationale patentansøgninger.

Er patentansøgningen ikke affattet på et sprog, som godkendes af den

kompetente internationale nyhedsundersøgende myndighed (dvs. den svenske

patentmyndighed eller Den europæiske Patentmyndighed), skal begæringen om

nyhedsundersøgelse af international type ledsages af en oversættelse af

ansøgningen til dansk, hvis den svenske patentmyndighed er angivet i

begæringen, eller til engelsk, hvis Den europæiske Patentmyndighed er angivet

i begæringen.

Oversættelse af dokumenter i patentansøgninger (Bkg. §§ 3 og 51)

§ 38. I patentansøgninger skal beskrivelse,

patentkrav og sammendrag være affattet på dansk. Andre dokumenter kan være

affattet på dansk, norsk eller svensk, se i øvrigt § 40.

Hvis der i en patentansøgning er indleveret dokumenter på fremmed sprog

til identificering af opfindelsen, skal beskrivelse, patentkrav og sammendrag

således indleveres på dansk inden for en nærmere angiven frist. Den danske

tekst skal være en bekræftet oversættelse af de fremmedsprogede dokumenter.

Dog kan, såfremt sådanne dokumenter er affattet på engelsk, fransk, norsk,

svensk eller tysk, ansøgeren eller hans fuldmægtig i stedet afgive erklæring

om, at den danske tekst har modsvarighed i de fremmedsprogede dokumenter.

§ 39. Den i PL § 31 angivne oversættelse skal være

bekræftet og omfatte beskrivelse, patentkrav og sammendrag.

Med mindre direktoratet forlanger det i det enkelte tilfælde, behøver

oversættelsen ikke at omfatte en sådan del af ansøgningen, som den

internationale nyhedsundersøgende myndighed har bedømt som angående en

uafhængig opfindelse, og for hvilken ansøgeren ikke har betalt tillægsafgift

til den internationale myndighed (PCT artikel 17, stk. 3, a)), og kan

endvidere begrænses til en sådan del af ansøgningen, som videreføres efter

ændring hos Det Internationale Bureau (PCT artikel 19, stk. 1 og 2).

Oversættelsen behøver ikke at omfatte en sådan del af den internationale

ansøgning, som ikke videreføres efter ændring af ansøgningen hos en

international prøvningsmyndighed (PCT regel 66) eller på grund af

undtagelsesbestemmelserne i PL § 1, stk. 2-4, eller PL kapitel XI, nr. 1,

stk. 2.

Vil ansøgeren udnytte muligheden ifølge det foregående afsnit for at

udelade en vis del af ansøgningen, skal han indlevere en erklæring, hvoraf

det tydeligt fremgår, hvilken del der ikke omfattes af oversættelsen.

Erklæringen skal endvidere angive årsagen til, at udeladelsen har fundet

sted.

§ 40. For så vidt angår skrivelser, der i

patentansøgninger rettes til direktoratet (f.eks. ansøgningsdokument,

indsigelsesskrivelse og svarskrivelser), kan der, såfremt vægtige grunde

foreligger, og en modpart ikke protesterer derimod, godtages dokumenter

affattet på engelsk, fransk eller tysk.

Hvis et andet dokument, som indleveres i en patentansøgning (f.eks.

fuldmagt, overdragelsesdokument og prioritetsdokument), er affattet på eller

ledsaget af en oversættelse til et af de i det foregående afsnit nævnte sprog

eller norsk eller svensk, kræves ikke oversættelse til dansk, med mindre

dette skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde. Hvis et sådant dokument er

affattet på et andet sprog end de nævnte, skal der indleveres oversættelse,

med mindre direktoratet finder at kunne gøre undtagelse.

§ 41. Kræves der oversættelse som omhandlet i §§

38-40, skal den være bekræftet af den person, som har foretaget eller er

ansvarlig for oversættelsen, med mindre direktoratet i det enkelte

foreskriver bekræftelse på anden måde.

Kapitel III

Patentansøgningens behandling hos

patentmyndigheden

Mangler, som omgående skal forlanges afhjulpet

§ 42. Ved skrivelse betegnet »Formelle

mangler« skal ansøgeren anmodes om at afhjælpe følgende mangler ved

ansøgningen:

1) Ansøgningsafgiften er ikke betalt eller er kun delvis betalt.

2) Opfinderens(rnes) navn(e) er ikke angivet.

3) Navn og adresse på en herboende fuldmægtig er ikke angivet.

4) De oprindelig indleverede bilag omfatter ikke beskrivelse, patentkrav

eller sammendrag, eller disse er ikke affattet på dansk, eller tegning,

hvortil der er henvist i beskrivelse, patentkrav eller sammendrag, mangler,

eller nogen eller nogle af de nævnte akter er af sådan beskaffenhed, at det

er åbenbart, at nyhedsundersøgelse ikke kan foretages.

Skrivelsen skal sendes snarest muligt efter ansøgningens indlevering, og

inden ansøgningen tilstilles til nyhedsundersøgelse. Af skrivelsen skal det

fremgå at ansøgningen kan blive henlagt eller afslået, såfremt manglerne ikke

afhjælpes (PL § 15, stk. 2, og § 16).

Såfremt dokumenter, som ansøgeren har indgivet i bilagsfortegnelsen,

mangler, bør dette ligeledes snarest meddeles ansøgeren. Det samme gælder,

hvis ansøgeren har undladt at dokumentere sin ret til opfindelsen, eller en

indsendt overdragelseserklæring lider af formelle mangler.

§ 43. Er det indlysende, at de oprindelig indgivne

dokumenter er så ufuldstændige, at ansøgningens oprindelige indleveringsdag

ikke kan bibeholdes, skal dette bemærkes i skrivelsen. Ansøgeren gøres i så

fald opmærksom på muligheden af at forlange løbedagsforskydning i henhold til

PL § 14.

§ 44. Ansøgeren bør tilrådes at søge hjælp hos en

sagkyndig, såfremt de indleverede dokumenter er i en sådan stand, at det må

anses nødvendigt.

§ 45. Indkommer der svar i sagen, som ikke indebærer,

at ansøgningen tilbagetages, eller at de ovenfor under § 42, 1. afsnit,

angivne mangler afhjælpes, skal der snarest muligt træffes afgørelse i sagen,

medmindre der findes særlige grunde til at udfærdige ny skrivelse.

Opfinderisk enhed

Generelt

§ 46. Under forudsætning af, at opfindelserne ikke er

uafhængige af hinanden, kan der i samme patentansøgning optages flere

selvstændige patentkrav, jfr. Bkg. § 16.

Opfindelser ifølge selvstændige patentkrav skal hver for sig være

patenterbare.

Opfindelser af samme kategori

§ 47. Vedrørende flere selvstændige patentkrav af

samme kategori, se § 17.

I uselvstændige krav (se Bkg. § 15, stk. 2, 2. punktum) kan der som et

tillæg til, hvad der er omhandlet i et selvstændigt krav, optages

præciseringer samt sådanne bestemmelser, som er egnet til at forøge den

tekniske effekt, eller som giver en yderligere virkning i forbindelse med

opfindelsen ifølge et sådant selvstændigt krav, såfremt tillægget er

foreneligt med bestemmelsen i PL § 10. Ved en kombinationsopfindelse må der

kun opstilles uselvstændige krav på den specielle udformning af

kombinationselementerne, hvis denne udformning har betydning for opnåelsen af

kombinationsvirkningen.

Opfindelser af forskellige kategorier

§ 48. Omfatter selvstændige krav andre

kategorikombinationer end de i bkg. § 16, stk. 2, nævnte, skal spørgsmålet om

opfinderisk enhed, jfr. PL § 10, tages op til særskilt bedømmelse.

Ved anvendelse af Bkg. § 16 skal ordet »opfundet« ikke indebære

nogen fordring om opfindelseshøjde mellem kravene.

Behandling af ansøgninger med hensyn til opfinderisk enhed

§ 49. Har direktoratet meddelt, at en ansøgning angår

f.eks. to af hinanden uafhængige opfindelser A og B, er det ikke tilladt

ansøgeren først at indskrænke sin ansøgning til A og derefter, hvis denne

findes at være kendt, at ændre ansøgningen til at angå B. Ansøgeren må heller

ikke, for at holde en sådan mulighed åben, rette ansøgningen parallelt på

både A og B. Lider en ansægning tydeligt af manglende enhed, bør dette så

vidt muligt være fremført og afhjulpet, inden nyhedsundersøgelse foretages.

Når ansøgeren efter skrivelse fra direktoratet om manglende enhed har

indskrænket kravene, skal han anses for i den foreliggende ansøgning endeligt

at have afstået fra den opfindelse eller de opfindelser, som ved

indskrænkningen er udgået af kravene.

§ 50. Har en del af en international patentansøgning

ikke været genstand for international nyhedsundersøgelse, fordi ansøgningen

er blevet anset at omfatte flere af hinanden uafhængige opfindelser, og har

ansøgeren ikke inden for den fastsatte frist betalt tillægsafgift som angivet

i artikel 17, stk. 3, a), i Patentsamarbejdstraktaten, skal direktoratet

undersøge, om ansøgningen omfatter flere af hinanden uafhængige opfindelser.

Findes dette at være tilfældet, skal den del af ansøgningen, som ikke har

været genstand for en sådan nyhedsundersøgelse, anses for tilbagetaget for så

vidt angår Danmark, medmindre ansøgeren betaler den fastsatte tillægsafgift

inden 2 måneder efter, at direktoratet har givet ham underretning om udfaldet

af undersøgelsen. Finder direktoratet, at ansøgningen ikke omfatter flere af

hinanden uafhængige opfindelser, skal det fortsætte behandlingen af

ansøgningen (PL § 36).

Ønsker ansøgeren beskyttelse for en uafhængig opfindelse i en

international patentansøgning, må ansøgningen deles (Bkg. § 22) og ny

ansøgningsafgift betales, selv om tillægsafgift som omhandlet i første afsnit

er betalt.

Ændring af ansøgningen

Patentkravene (Bkg. § 19)

§ 51. Talangivelser og andre angivelser, som sagligt

tjener til at definere opfindelsen, må kun indføres i kravene, hvis det kan

påvises, at de i teknisk henseende kan udledes af basisdokumenterne. Dog kan

der i kravene gøres ændringer i form af rettelser af rene skrivefejl og

åbenlyse oversættelsesfejl, hvorved det dog må fremgå som sandsynligt (f.eks.

på baggrund af den oprindelige teksts affattelse eller indholdet af

eventuelle prioritetsdokumenter e.l.), at sådanne ændringer giver udtryk for,

hvad der oprindelig har været meningen.

§ 52. Ved anvendelse af bkg. § 19, stk. 2, er det

ikke den formelle, men den tekniske afhængighed, dvs. opfinderisk enhed med

hensyn til problem og løsning, der er afgørende. Ændringer vedrørende

kravkategorier skal kunne godtages, såfremt teknisk afhængighed er til stede

og fremgår af basisdokumenterne.

Krav, der er blevet ændret i strid med bestemmelsen i Bkg. § 19, stk. 2,

kan udskilles af ansøgningen ved deling eller udskillelse.

Beskrivelsen

§ 53. I beskrivelsen med tilhørende tegning må

ansøgeren kun foretage sådanne ændringer og tillæg, herunder optagelse af

yderligere udførelseseksempler, som er nødvendige i tydeliggørende eller

korrigerende øjemed eller for at tilpasse beskrivelsen til nye eller ændrede

krav. Disse ændringer og tillæg må ikke være således affattede, at de giver

indtryk af, at patentkravene er mere omfattende eller omfatter noget andet,

end der er grundlag for i basisdokumenterne.

§ 54. Når ansøgeren indleverer nye eksemplarer af

beskrivelsen, skal han afgive erklæring om, på hvilke punkter beskrivelsen

ikke ordret stemmer overens med en på en nærmere angivet dag tidligere

indleveret beskrivelse, samt om, i hvilken henseende foretagne ændringer

medfører, at der i de nye eksemplarer af beskrivelsen er indført noget nyt i

saglig henseende. Sådanne erklæringer kan accepteres uden særlig kontrol,

såfremt der ikke er anledning til andet.

§ 55. Foretages der ændringer af mindre omfang i

beskrivelsen, skal det i det ene eksemplar i margenen angives, hvornår

ændringen er foretaget, og hvem der har foretaget den.

Løbedagsforskydning

§ 56. Har ansøgeren inden seks måneder fra

indleveringsdagen foretaget en sådan ændring i ansøgningen, at den

oprindelige indleveringsdag ikke kan bibeholdes for ansøgningen i dens

helhed, kan ansøgeren vælge mellem at udskille det nyindførte eller at

begære, at ansøgningen i dens helhed anses som indleveret på det tidspunkt,

da ændringen indkom til patentmyndigheden (løbedagsforskydning). Begærer

ansøgeren løbedagsforskydning, skal det ikke prøves, om en sådan er

nødvendig.

En ændret ansøgning, hvori der er - eller kan blive - begæret

løbedagsforskydning, skal behandles på samme måde som andre ansøgninger i

henseende til opfinderisk enhed, ændring af krav m.v. Den nye løbedag skal

lægges til grund ved ansøgningens behandling. Er ansøgningen således blevet

nyhedsundersøgt, inden ændringen blev foretaget, skal - når det drejer sig om

opfinderisk enhed - bestemmelsen i Bkg. § 19, stk. 2, ikke være til hinder

for, at ansøgeren kan få ændrede krav nyhedsundersøgt i samme ansøgning.

Opfylder en ansøgning, som endnu ikke er blevet nyhedsundersøgt, ikke længere

kravet om opfinderisk enhed som følge af en ændring, der er foretaget inden

seks måneder fra indleveringsdagen, bør kravet om enhed være opfyldt, inden

nyhedsundersøgelsen foretages (§ 49).

Bestemmelserne om basisdokumenter skal, når der er begæret

løbedagsforskydning, finde anvendelse på de dokumenter, som foreligger i

sagen på den nye løbedag.

Hvis ansøgeren har begæret løbedagsforskydning, skal sammendraget

udarbejdes på grundlag af de basisdokumenter, som gælder for den nye løbedag.

§ 57. Begæres løbedagsforskydning i en ansøgning med

prioritet ifølge Bkg. § 10, bortfalder prioriteten, hvis den nye løbedag

falder uden for prioritetsåret.

Deling og udskillelse

Generelt

§ 58. Deling betyder, at en del af indholdet i en

ansøgnings (stamansøgningens) basisdokumenter (jfr. Bkg § 21 og PL § 11)

gøres til genstand for en særskilt, ny ansøgning (Bkg. § 22).

§ 59. Udskillelse foreligger, når der ved tillæg til

beskrivelse eller krav eller på anden måde er angivet noget, som ikke fremgår

af ansøgningens basisdokumenter, og dette gøres til genstand for en særskilt,

ny ansøgning (Bkg. § 23).

§ 60. Der skal være en ubrudt kontinuitet mellem

stamansøgningen og den afdelte eller udskilte ansøgning. Stamansøgningen må

således ikke være endeligt afgjort, når den nye ansøgning indleveres. Deling

eller udskillelse må altså ske, inden der er meddelt patent i

stamansøgningen. Er stamansøgningen afslået eller henlagt, kan deling og

udskillelse finde sted, så længe klagefristen eller fristen for genoptagelse

løber, uanset om klage indgives eller ansøgningen genoptages.

§ 61. Foretages deling som omhandlet i Bkg. § 22,

stk. 2, gælder dog den der angivne frist på 4 måneder efter den tilsvarende

begrænsning af stamansøgningen. I sådanne tilfælde må stamansøgningen ikke

godkendes til fremlæggelse eller afslås eller afgørelse træffes vedrørende

indsigelse, før nævnte frist er udløbet.

§ 62. I ansøgninger, der er fremkommet ved deling

eller udskillelse, er beskrivelse med tilhørende tegning og patentkrav, der

indleveres samtidig med ansøgningsdokumentet i den nye ansøgning,

basisdokumenter (Bkg. § 24). Efter at sådanne basisdokumenter i en ansøgning

som den nævnte er blevet indleveret, er det ikke tilladt i vedkommende

ansøgning at indføje oplysninger fra stamansøgningen (jfr. Bkg. § 19).

§ 63. Det påhviler ansøgeren ved deling eller

udskillelse at angive, hvilke dele af stamansøgningen kravene i den afdelte

eller udskilte ansøgning støtter sig på (jfr. Bkg. § 19, stk. 1).

Ansøgeren bør endvidere angive i stamansøgningen, at deling eller

udskillelse har fundet sted.

§ 64. Hvis et prioritetsdokument omfatter en

opfindelse, som ikke fremgår af basisdokumenterne (jfr. Bkg. § 21), skal

ansøgeren anses for i den foreliggende ansøgning frivilligt at have afstået

fra denne opfindelse. Ansøgningen omfatter derfor ikke en sådan opfindelse,

og denne kan derfor ikke afdeles eller udskilles. Dette gælder, uanset om

prioritetsdokumentet er indleveret før, samtidig med eller efter

basisdokumenterne.

Fuldmagt i afdelte og udskilte ansøgninger

§ 65. Ved deling eller udskillelse skal der, hvis

ansøgeren repræsenteres af fuldmægtig, indleveres særskilt fuldmagt for hver

af de nye ansøgninger. I stedet for en ny fuldmagt kan indleveres fotokopi

eller afskrift af fuldmagten i stamansøgningen.

Ansøgningens almindelige tilgængelighed

§ 66. Hemmeligholdelsestiden på 18 måneder i henhold

til PL § 22, stk. 2, løber fra indleveringsdagen eller fra løbedagen, hvis

denne ikke falder sammen med indleveringsdagen (dvs. ved deling, udskillelse

eller løbedagsforskydning ifølge PL § 14), eller fra prioritetsdagen, hvor

priotet kræves helt eller delvis. Kræves der prioritet fra flere ansøgninger,

regnes hemmeligholdelsestiden fra det første prioritetstidspunkt. Den nævnte

hemmelighedsholdelsestid løber til og med den dag i måneden, som ved sit tal

svarer til den dag, da den nævnte tid begyndte at løbe. Har måneden ikke

dette tal, løber nævnte tid til og med den sidste dag i måneden.

§ 67. (Ophævet).

Ansøgningens realitetsbehandling

§ 68. Samtlige selvstændige krav skal undersøges med

hensyn til nyhed og patenterbarhed i øvrigt. Uselvstændige krav undersøges i

denne henseende i regelen kun, når der foreligger grund til anmærkning imod

patenterbarheden af det, der angives i det eller de selvstændige krav, som

det uselvstændige krav er knyttet til.

Oplysning om resultatet af undersøgelsen af opfindelsens

patenterbarhed i et andet land

§ 69. Når direktoratet forlanger oplysninger om

resultatet af undersøgelsen af en opfindelses patenterbarhed i et andet land,

skal der gives ansøgeren frist til at fremsende sådanne oplysninger og,

såfremt direktoratet forlanger det, bekræftet afskrift af, hvad der er

meddelt ansøgeren fra den udenlandske patentmyndighed vedrørende opfindelsens

nyhed eller patenterbarhed i øvrigt, eller til at erklære, at han ikke har

modtaget meddelelse i så henseende (Bkg. § 29).

Undlader ansøgeren at indsende resultatet af undersøgelsen henholdsvis at

afgive erklæringen, henlægges ansøgningen i henhold til PL § 15. Nægter

ansøgeren at indsende resultatet af undersøgelsen, afslås ansøgningen i

henhold til PL § 16.

Uklare ansøgninger

§ 70. Hvis det ikke tydeligt fremgår af ansøgningens

dokumenter, hvad ansøgeren ønsker beskyttet, eller er opfindelsen

ufuldstændigt beskrevet, bør ansøgeren opfordres til at indlevere en ny,

tydeliggjort beskrivelse samt nye krav, før nyhedsundersøgelsen påbegyndes

(jfr. PL § 8, stk. 2, og PL § 14).

Nyhedsundersøgelse

§ 71. Nyhedsundersøgelsen skal foretages på grundlag

af det materiale, der er angivet i Bkg. § 26.

Der skal allerede fra begyndelsen gennemføres en så fuldstændig

undersøgelse, at nyhedsforholdet vedrørende opfindelsen (opfindelserne)

bliver tilfredsstillende klarlagt. Hele materialet behøver ikke altid at

blive gennemgået, men undersøgelsen kan afbrydes, når det anses at være

tilstrækkelig til bedømmelse af opfindelsens patenterbarhed.

§ 72. Nyhedsundersøgelsen skal strække sig helt frem

til tidspunktet for ansøgningens indlevering. Dette gælder også, når der er

påberåbt prioritet.

§ 73. Modtaget resultat vedrørende i udlandet

foretaget nyhedsundersøgelse skal under iagttagelse af nedenstående medføre

begrænsning af egen nyhedsundersøgelse. Foreligger

nyhedsundersøgelsesresultat fra et af de nordiske lande, er det som regel kun

nødvendigt at komplettere undersøgelsen med dansk materiale. Foreligger

international nyhedsundersøgelsesrapport, inclusive nyhedsundersøgelse af

international type, resultat af nyhedsundersøgelse udført af EPO eller fra

Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Holland eller Østrig, er det som

regel kun nødvendigt at komplettere undersøgelsen med nordisk materiale.

Foreligger nyhedsundersøgelsesresultat fra Storbritannien eller USA, er det

som regel kun nødvendigt at undersøge øvrigt obligatorisk materiale (§ 71).

Nyhedsundersøgelse i forhold til ældre, ikke almindeligt tilgængelige

ansøgninger

§ 74. Hvis den opfindelse, der søges patenteret, ikke

er ny i forhold til indholdet i en ældre, ikke almindeligt tilgængelig dansk

patentansøgning, og så fremt ansøgningen ikke af andre grunde skal afslås,

skal behandlingen som regel stilles i bero, indtil den ældre ansøgning bliver

almindeligt tilgængeligt i henhold til PL § 22, eller indtil den inden dette

tidspunkt er endeligt afgjort.

Tilsvarende gælder i forhold til en ældre international patentansøgning,

hvori Danmark er designeret, og hvis indhold er direktoratet bekendt, idet

behandlingen genoptages, når den internationale patentansøgning efter

videreførelse her i landet bliver almindeligt tilgængelig i henhold til PL §

22 eller bortfalder for så vidt angår Danmark.

I de nævnte tilfælde skal der i skrivelse til ansøgeren gives oplysning om

den ældre ansøgnings nummer og indleveringsdag, i givet fald prioritetsdag,

prioritetsland og nummer på prioritetsansøgningen, samt den beregnede

offentliggørelsesdag, sammen med eventuelt andet nyhedshinder og øvrige

bemærkninger til ansøgningen.

§ 75. Basisdokumenterne i en patentansøgning (Bkg §

21) anses for nyhedshindrende i henhold til PL § 2, stk. 2, 2. punktum fra

prioritetsdagen i det omfang, deres indhold fremgår af

prioritetsdokumenterne, og ellers fra ansøgningens indleveringsdag.

Sammendraget og andre akter (tilføjelser til beskrivelsen, svarskrivelser,

prioritetsdokumenter) i ansøgningen bliver nyhedshindrende fra og med den

dag, akterne bliver almindeligt tilgængelige i henhold til PL § 22.

Ovenstående finder tilsvarende anvendelse for en international

patentansøgning, som videreføres her i landet.

Prioritet

§ 76. Viser prioritetsdokumentet, at ansøgeren i

Danmark ikke er den samme som den, der er opgivet i den ansøgning, der

begrunder prioriteten, skal ansøgeren godtgøre, at prioritetsretten for

Danmark tilkommer ham.

Søges patent af ansøgeren i den ansøgning, der begrunder prioriteten, samt

af en anden, kræves der ikke dokumentation for sidstnævntes ret til

prioritet. Har den, der søger patent i Danmark, søgt i den ansøgning, der

begrunder prioriteten, sammen med en anden, kræves overdragelse fra

sidstnævnte.

§ 77. Udvidelser i forhold til prioritetsdokumentets

indhold (delprioritet) er uden tab af prioritet tilladt. Prioriteten gælder

alt, som er angivet i prioritetsdokumentet, uafhængig af, om det findes

angivet i kravene eller ej. En af samme ansøger senere indleveret ansøgning,

som i kravene optager noget, som kun fandtes i den tidligere ansøgnings

beskrivelse (tegning), kan derfor ikke anses for at være den første i et

unionsland indleverede ansøgning, medmindre de i Bkg. § 12, stk. 2, angivne

vilkår er opfyldt.

Også i ansøgninger, hvor der påberåbes prioritet, skal basisdokumenterne

lægges til grund for ansøgningens behandling. Prioritetsdokumenter kan altså

ikke påberåbes for indførelse af noget nyt i den danske ansøgning (jfr. §

64). Indlysende fejl eller skrivefejl kan imidlertid rettes på baggrund af

prioritetsdokumentet.

Gennemgang af beskrivelsen før godkendelse til fremlæggelse

§ 78. Når patentkravene anses at kunne godkendes,

skal beskrivelsen gennemgås før fremlæggelsen. Herved skal det påses, at

beskrivelsen opfylder forskrifterne vedrørende beskrivelsens udformning, at

den er i overensstemmelse med kravene, samt at den indeholder de nødvendige

udførelseseksempler. I øvrigt bør der ikke foretages andre ændringer eller

rettelser af beskrivelse og tegning end sådanne, som er nødvendige for, at en

fagmand på grundlag af de nævnte dokumenter skal kunne forstå opfindelsen

(opfindelserne). Der bør således ikke gøres bemærkninger angående sproglig

udformning, teknisk terminologi etc., medmindre der kan opstå

fejlfortolkning. Det er heller ikke nødvendigt at kontrollere, at samtlige på

en tegning optagne betegnelser er omtalt i beskrivelsen.

Klassificering

§ 79. En patentansøgning skal klassificeres.

Klassificeringen skal ske i henhold til den til enhver til gældende udgave af

det internationale patentklassifikationssystem (The International Patent

Classification) og efter dette systems regler (The Guide). Denne udgave

angives med sit nummer umiddelbart efter forkortelsen »Int.Cl.«,

fra og med 1. januar 1985 således »Int.Cl.4«.

§ 80. For den eller de opfindelser, som er angivet i

patentkravene, er klassificering obligatorisk.

Indeholder patentansøgningen ny teknisk information, som ikke udgør en del

af opfindelsen, men som kan anses for at være værdifuld ud fra et

dokumentationssynspunkt, kan også denne yderligere information klassificeres

(ikke-obligatorisk klassificering).

Inden for visse tekniske områder er der indført hybridsystemer, ved at

klassifikationssystemet er kompletteret med fortegnelser over

indekseringskoder, eller ved, at visse klassificeringssymboler også kan

anvendes som indekseringskoder. Indekseringskoder (ikke-obligatoriske) tjener

som supplement til klassificeringen og kompletterer den dermed givne

information, fx ved at angive væsentlige bestanddele, fremgangsmådetrin eller

anvendelsesområder for det, der er klassificeret. Sådanne indekseringskoder

bør også anvendes.

§ 81. For obligatoriske klassificering gælder:

En opfindelse skal om muligt klassificeres som en helhed og ikke ved

særskilt klassificering af opfindelsens enkelte dele.

Hvis opfindelsen(rne) ikke kan henføres til en enkelt gruppe i

klassifikationssystemet skal yderligere grupper anvendes, såkaldt

multipelklassificering. Multipelklassificering bør fx foretages: 1) når der

findes flere selvstændige krav, som angiver opfindelser, der ikke kan

henføres til samme gruppe, 2) når et selvstændigt krav angiver en opfindelse,

som ikke kan henføres til en enkelt gruppe, eller 3) når kravene angiver en

opfindelse med såvel generel anvendelighed som en eller flere specielle

anvendelser, og der i klassifikationssystemet findes både en generel gruppe

og specielle anvendelsesgrupper.

Multipelklassificering bør undgås, når det drejer sig om undergrupper, som

tilhører samme hovedgruppe.

Ved multipelklassificering skal klassificeringssymbolet for den gruppe,

der bedst repræsenterer opfindelsen, angives først.

§ 82. Et klassificeringssymbol skal for at være

fuldstændigt omfatte symboler for sektion, klasse, underklasse og gruppe

(hovedgruppe eller undergruppe). Gruppesymbolet består af to tal adskilt af

en skråstreg. Ved anvendelse af indekseringskoder erstattes skråstregen med

et kolon.

Symbolerne for obligatorisk klassificering angives først. Efter en dobbelt

skråstreg angives derpå eventuelle symboler for ikke-obligatorisk

klassificering. Derefter følger i parentes indekseringskoder, som er koblet

sammen med et klassificeringssymbol, og til sidst indekseringskoder, der ikke

har en sådan kobling.

Symbolerne skilles i øvrigt fra hverandre ved kommaer eller ved parenteser

omkring sammenkoblede sæt af klassificeringssymboler og indekseringskoder.

Forekommer flere klassificeringssymboler/indekseringskoder fra samme

underklasse umiddelbart efter hverandre, skal underklassen kun angives een

gang.

Eksempler på angivelse og rækkefølge af klassificeringssymboler og

indekseringskoder (jfr. afsnit 84 og 89 i Guiden):

1. C 08 F 210/16,255/04

// A 61 K 47/00, C 09 J 3/14 (C 08 F 210/16,

214:06) (C 08 F 255/04,214:06)

2. B 29 C 65/08

// B 29 K 83:00, B 29 L 23:18.

Angivelse af publikationer

I betænkninger

§ 83. I betænkninger anføres nyhedshindrende

publikationer i almindelighed på følgende måde:

1) Patentpublikationer. Patentpublikationer angives med WIPO's

(ICIREPAT's) landekode: dokumenttype eller i givet fald den på dokumentet

angivne dokumentkode; dokumentnummer samt oplysninger om dokumentets

relevante dele, hvor dette er hensigtsmæssigt. Eksempler: DE B2 2 124 745,

spalte 7, linie 15-36. FR patentskrift 985 216, side 2, venstre spalte, linie

9-13.

2) Tidsskrifter eller seriepublikationer. Tidsskrifter eller

seriepublikationer angives med fuldstændig titel, bind (årgang), nummer eller

hæfte, udgivelsesdato, udgivelsessted, artiklens forfatter og titel, sider

for artiklen og, hvor det er hensigtsmæssigt, relevante dele. Eksempel:

Melliand Textilberichte, bind 50, december 1969, Heidelberg, R. Grosser,

»Jacquardeinrichtungen an Grossrundstrickmaschinen«, side

1436-1445, specielt side 1443, spalte 1, linie 1 - spalte 2, linie 18; fig.

19,20.

3) Sammendrag (referater). A) Hvis sammendraget er publiceret sammen med

hele den tekst, som udgør grundlaget for det, angives publikationen efter de

retningslinier, der er givet for publikationer af vedkommende kategori.

Eksempel: The Journal of the Acoustical Society of Japan, bind 32, nr. 5,

publ. maj 1976, Tokyo, Y. Kikuchi et al. »A Measuring Method for

Internal Loss of Magnetostrictive Transducers Excited in Large

Amplitude«, side 310-318, abstract side 310-311 (engelsk). B) Hvis

sammendraget ikke er publiceret sammen med hele den tekst, der udgør

grundlaget for det, angives det både, hvor sammendraget og den fuldstændige

tekst findes, samt hvilket sprog der er anvendt i originalteksten, baseret på

de i forbindelse med sammendraget givne oplysninger. Eksempel vedrørende

sammendrag af russiske patentdokumenter: Derwent's abstract no. 88 963 B/49,

SU 653 273. Eksempel vedrørende sammendrage af japanske patentdokumenter:

Patent Abstracts of Japan, sammendrag af JP 55-11013, publ. 25. 1.80.

Eksempler vedrørende sammendrag i Chemical Abstracts:

a) Chemical Abstracts, vol. 75 (1971), abstract no. 120 718, Fiz.- Khim.

Mekh, Mater, 1971, 7(2), 7-11 (russisk).

b) Chemical Abstracts, vol. 92 (1980), abstract no. 215 278, SU 697 515.

4) Andre publikationer, såsom bøger, rapporter m.v., der ikke udgives i

serier. Sådanne publikationer angives med forfatterens eller redaktørens

navn, publikationens titel, udgave og bind, trykkeår, forlag, udgivelsessted

(eller forlagets hjemsted, hvis andet ikke er angivet) samt oplysninger om

relevante sider. Eksempel: H. Walton, »Microwave Quantum Theory«,

bind 2, 1973, Sweet and Maxwell, London, side 138-192, specielt side 146-148.

Hvis en bog er sammensat af kapitler, som har egne forfattere og titler, bør

henvisning til disse dele ske f.eks. på følgende måde: C.-G. Hedeen,

»Selection of Bacteria as Sources of Enzymes« i Z. Bohak-N. Sharon,

»Biotechnological Applications of Proteins and Enzymes«, 1977,

Academic Press, New York, side 21-37.

5) Firmapublikationer. Firmapublikationer angives med firmaets navn og

postadresse, publikationens titel, udgivelsessted, trykkeår og sideangivelse.

Da firmakataloger og lignende publikationer almindeligvis er vanskelige at

finde i offentlige biblioteker og desuden på grund af deres skiftende

udformning unddrager sig almindelige katalogiseringsregler, er det vigtigt,

at der gives så fuldstændige oplysninger som muligt.

Modholdsliste

§ 84. Før fremlæggelsen skal der udfærdiges en

fortegnelse over de publikationer, der er anført mod ansøgningen under dens

behandling (modholdsliste). Fortegnelsen skal omfatte publikationer, som

direktoratet har anført mod ansøgningen. I modholdslisten anføres

publikationerne på samme måde som i betænkninger med undtagelse af

patentpublikationer, for hvilke der i det mindste angives landekode,

dokumenttype eller i givet fald den på dokumentet angivne dokumentkode, samt

dokumentnummer. Desuden kan angives relevant klassebetegnelse for anførte

patentpublikationer, dog således, at kun den første angives, hvis der på en

patentpublikation findes flere klassebetegnelser.

I undtagelsestilfælde kan, når særlige grunde foreligger, en bestemt

publikation udelukkes fra fortegnelsen eller en bestemt ikke anført

publikation medtages på denne. F.eks. kan der medtages publikationer, som er

angivet i svarskrivelse fra ansøgeren, eller som er angivet i en ansøgning,

hvorfra den foreliggende er afdelt eller udskilt.

§ 85. Er der i sagen sket skrivefejl ved angivelse af

en publikation, f.eks. for patentskrift fejlagtigt land eller nummer, for

påberåbt tidsskrift fejlagtigt nummer eller side, skal publikationen i

fortegnelsen angives korrekt under forudsætning af, at ansøgeren er blevet

underrettet om rettelsen under sagens behandling. Er dette ikke sket, må

publikationen ikke medtages i fortegnelsen.

§ 86. Publikationer skal optages i fortegnelsen i

følgende rækkefølge: Først angives danske patentansøgninger, der er

almindeligt tilgængelige, fremlæggelsesskrifter og patentskrifter og derefter

publicerede internationale og europæiske patentansøgninger eller uddrag af

disse og herefter patentansøgninger, fremlæggelsesskrifter og patentskrifter

fra de øvrige lande i alfabetisk rækkefølge. Patentansøgninger,

fremlæggelsesskrifter og patentskrifter fra samme land angives i nummerorden.

Andre publikationer angives sidst i fortegnelsen.

Patentansøgninger, der er fremdraget med hjemmel i PL § 2, stk. 2, 2. og

3. punktum, bør angives særskilt ved tilføjelsen »(PL § 2.2.3)»

efter ansøgningsnummeret.

§ 87. Ved fremlæggelse af en patentansøgning skal

ovennævnte fortegnelse anføres i fremlæggelsesskriftet under betegnelsen

»Fremdragne publikationer«. Hvis der efter fremlæggelsen, f.eks.

ved en indsigelse, fremdrages nyt modholdsmateriale, skal fortegnelsen

kompletteres med dette, såfremt patent vedtages.

Er der ingen publikationer anført, angives dette ved en streg efter den

nævnte betegnelse.

Foranstaltninger ved godkendelse til fremlæggelse

§ 88. Ved godkendelse til fremlæggelse må der ikke

foretages ændringer i ansøgningens akter, uden at ansøgeren er underrettet i

forvejen, medmindre der er tale om indlysende formelle rettelser i

beskrivelse eller krav, eller underretning i øvrigt er åbenbart unødvendig.

§ 89. Foreligger der ved godkendelsen ikke

dokumenter, der er egnet til offsettrykning (§ 26), skal ansøgeren anmodes

om, senest på det tidspunkt, da fremlæggelsesafgiften skal betales, at

fremkomme med sådanne, ledsaget af en erklæring om, at de stemmer overens med

de godkendte dokumenter.

§ 90. For at en begæring om udsættelse med

fremlæggelsen (Bkg. § 30) kan tages i betragtning, må begæringen indkomme og

fremlæggelsesafgiften betales til direktoratet inden for fristerne ifølge PL

§ 20. Begæringen skal fremsættes i særskilt skrivelse.

Indsigelser

§ 91. Indsigelse og dertil hørende bilag skal

indleveres i tre eksemplarer. Ligeledes skal ansøgerens og indsigerens senere

skrivelser med bilag indleveres i tre eksemplarer. Ved ændringer i

beskrivelse og krav bør disse bilag indleveres i fire eksemplarer.

§ 92. En fremsat indsigelse skal altid gøres til

genstand for realitetsbehandling. Der skal tages hensyn til alt, hvad der er

fremkommet inden sagens afgørelse, herunder hvad der måtte være fremkommet

gennem en for sent indleveret eller en tilbagetaget indsigelse.

§ 93. Hvis en indsiger har angivet de omstændigheder,

som indsigelsen baseres på (patentskrifter, bestemt åbenlys udøvelse), kan

der tilstås en frist til fremsendelse af nærmere begrundelse.

§ 94. Der skal tilstilles ansøgeren eksemplarer af

samtlige skrivelser fra indsigeren (Bkg. § 35). Skriftvekslingen med

indsigere bør derimod indskrænkes til det, der er uomgængelig nødvendigt til

klarlæggelse af sagen. Indsigeren bør kun, når der findes anledning dertil,

have lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til ansøgerens første

udtalelse vedrørende indsigelsen. Derefter bør der ikke gives indsigeren

lejlighed til at ytre sig mere i sagen, for så vidt ikke særlige grunde

foreligger (Bkg. § 35, stk. 2).

Ved videresendelse af en indsigelsesskrivelse, hvori åbenlys udøvelse

påberåbes, bør ansøgeren anmodes om at oplyse, hvorvidt han indrømmer eller

bestrider rigtigheden af de oplysninger vedrørende åbenlys udøvelse, som er

afgivet af indsigeren.

Såfremt der til ansøgeren sendes en skrivelse vedrørende sagens

realitetsbehandling, skal der samtidig tilstilles indsigeren kopi af

skrivelsen.

Kopier af indleverede dokumenter, som modparten ikke er gjort bekendt med,

skal vedlægges sådan skrivelse og den endelige afgørelse i sagen.

§ 95. Til mundtlig forhandling skal både ansøger og

samtlige indsigere indkaldes.

§ 96. Såvel ansøger som indsiger skal gøres bekendt

med den endelige afgørelse. Såfremt ansøgningen på trods af indsigelse

skønnes at burde føre til patent, skal begrundelsen for ikke at tage

indsigelsen til følge anføres i afgørelsen. Sådan afgørelse om godkendelse på

trods af indsigelse skal ikke træffes, hvis indsigelsen er fremkommet for

sent.

§ 97. Har en indsiger udtrykkeligt taget sin

indsigelse tilbage eller skriftligt erklæret, at han ikke længere har noget

at indvende mod ansøgningens godkendelse, anses indsigeren for endeligt at

have afstået fra sin ret til at påklage afgørelsen om godkendelse.

Indvending mod patentansøgning

§ 98. Hvis der i en skrivelse som omhandlet i Bkg. §

36 (indvending) påberåbes andet nyhedshinder end åbenlys udøvelse, skal

sagsbehandleren umiddelbart undersøge, om der er grund til at udfærdige en

betænkning.

Angår indvendingen spørgsmål om åbenlys udøvelse, optages dette spørgsmål

som hovedregel først til behandling, når fremlæggelsestiden er udløbet, og da

kun, såfremt det, der er fremkommet i indvendingen, også anføres i en

indsigelsesskrivelse.

Svarfrister

§ 99. Svarfrister som angivet i §§ 100-102 løber fra

den dag, den pågældende skrivelse er dateret.

§ 100. Fristen til besvarelse af skrivelse om

formelle mangler er 1 måned, hvis ansøgningsafgift ikke er betalt, og ellers

3 måneder. Hvis mangler med hensyn til ansøgningsafgift kun vedrører

tillægsafgiften, gælder ligeledes sidstnævnte frist, hvorhos tillægsafgiften

da beregnes efter de ved fristens udløb gældende krav.

§ 101. Ved udfærdigelse af teknisk betænkning til

ansøger samt ved videresendelse af indsigelse og indsigers bemærkninger

fastsættes en frist på 6 måneder.

Findes anledning dertil, kan der fastsættes kortere frister end ovenfor

angivet.

§ 102. I det i § 93 omhandlede tilfælde kan

indsigeren tilstås 2 måneders frist til fremsendelse af nærmere begrundelse.

Når ansøgerens udtalelse om en videresendt indsigelse tilstilles

indsigeren til fremsættelse af bemærkninger, fastsættes en frist på 2

måneder.

Ved opfordring i henhold til PL § 17 til at anlægge retssag fastsættes en

frist på 2 måneder.

§ 103. De ovennævnte frister kan kun forlænges, når

ekstraordinære forhold foreligger.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

1) Patentbestemmelserne træder i kraft den 1. september 1986. Samtidig

ophæves patentbestemmelser af 1. december 1980.

2) For patentansøgninger, der angår mikrobiologiske fremgangsmåder og

produkter af sådanne fremgangsmåder, og som er indleveret før 1. juli 1985,

gælder bilag I i patentbestemmelserne af 1. december 1980 i stedet for de nye

§§ 5a og 12a.

3) For patentansøgninger, der angår lægemidler, og som er indleveret før

1. december 1983, gælder bilag II i patentbestemmelserne af 1. december 1980.

4) Såfremt en patentansøgning skal behandles og afgøres i henhold til

patentlov af 20. december 1967 og bekendtgørelse nr. 481 af samme dato,

gælder for en sådan ansøgning patentbestemmelserne af nævnte dato.

5) Bestemmelserne om tillægspatent i patentbestemmelserne af 20. december

1967 finder anvendelse på ansøgninger, der er indleveret før 1. december 1978

(Lov nr. 264 af 8. juni 1978, § 3, nr. 2), Bkg. § 55, nr. 3)). En ansøgning

om selvstændigt patent, som er indleveret før 1. december 1978, kan således -

hvis forudsætningerne ifølge den hidtidige lovgivning i øvrigt er opfyldt -

ændres til en ansøgning om tillægspatent.

Patentdirektoratet,

den 1. august 1986

Per Lund Thoft

Lignende dokumenter