Pantebestemmelser af 1. august 1986 (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pantebestemmelser af 1. august 1986 (* 1)
PATENTBESTEMMELSER
af 1. august 1986
fastsat i medfør af industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj
1985 angående ansøgninger om patent m.v.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Kapitel I Generelle bestemmelser
§§ 1-3 ................................................. 1
Kapitel II Patentansøgningen
§ 4 Ansøgningsdokument og bilag...................... 1
§§ 5-9 Beskrivelsen..................................... 1
§§ 10-20 Patentkrav....................................... 2
§§ 21-22 Sammendrag....................................... 4
§§ 23-25 Tegningen........................................ 5
§§ 26-28 Yderligere bestemmelser vedrørende beskrivelse,
krav og sammendrag samt bilag.................... 5
§ 29 Model m.m. ...................................... 6
§§ 30-32 Fuldmagt......................................... 6
§§ 33-36 Prioritetsbegæring og dennes virkning............ 7
§ 37 Nyhedsundersøgelse af international type......... 7
§§ 38-41 Oversættelse af dokumenter i patantansøgninger... 7
Kapitel III Patentansøgningens behandling hos
patentmyndigheden
§§ 42-45 Mangler, som omgående skal forlanges afhjulpet... 9
§§ 46-50 Opfinderisk enhed................................ 9
§ 46 Generelt......................................... 9
§ 47 Opfindelser af samme kategori.................... 10
§ 48 Opfindelser af forskellige kategorier............ 10
§§ 49-50 Behandling af ansøgninger med hensyn til
Læs alt
opfinderisk enhed................................ 10
§§ 51-57 Ændring af ansøgningen........................... 11
§§ 51-52 Patentkravene.................................... 11
§§ 53-55 Beskrivelsen..................................... 11
§§ 56-57 Løbedagsforskydning.............................. 11
§§ 58-65 Deling og udskillelse............................ 12
§§ 58-64 Generelt......................................... 12
§ 65 Fuldmagt i afdelte og udskilte ansøgninger....... 13
§ 66 Ansøgningens almindelige tilgængelighed.......... 13
§ 67 (Ophævet)........................................
§§ 68-82 Ansøgningens realitetsbehandling................. 13
§ 69 Oplysning om resultatet af undersøgelsen af
opfindelsens patenterbarhed i et andet land...... 14
§ 70 Uklare ansøgninger............................... 14
§§ 71-73 Nyhedsundersøgelse............................... 14
§§ 74-75 Nyhedsundersøgelse i forhold til ældre, ikke
almindeligt tilgængelige ansøgninger............. 15
§§ 76-77 Prioritet........................................ 15
§ 78 Gennemgang for beskrivelsen før godkendelse
til fremlæggelse................................. 16
§§ 79-82 Klassificering................................... 16
§§ 83-87 Angivelse af publikationer....................... 17
§ 83 I betænkninger................................... 17
§§ 84-87 Modholdsliste.................................... 19
§§ 88-90 Foranstaltninger ved godkendelse til fremlæggelse.20
§§ 91-97 Indsigelser...................................... 20
§ 98 Indvending mod patentansøgning................... 21
§§ 99-103 Svarfrister...................................... 21
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.................... 23
------------------------------------------------------------------
I patentbestemmelserne anvendes følgende forkortelser:
PL = Patentloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 110 af 11. marts 1986.
Bkg. = Industriministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 2. maj 1985 angående
ansøgninger om patent m.v.
PCT = Patentsamarbejdstraktaten, indgået i Washington den 19. juni 1970.
Kapitel I
Generelle bestemmelser
§ 1. Det, der er fastsat i Bkg. § 1, stk. 3
vedrørende nævnte bekendtgørelses gyldighedsområde, gælder tilsvarende for
nærværende bestemmelser.
§ 2. (Ophævet).
§ 3. For patentmyndighedens virksomhed som modtagende
myndighed i henhold til Patentsamarbejdstraktaten gælder bestemmelserne i
Bkg. §§ 45-50.
International nyhedsundersøgende myndighed for internationale
patentansøgninger, hvor patentmyndigheden er modtagende myndighed, er efter
ansøgerens valg den svenske patentmyndighed eller Den europæiske
Patentmyndighed. En international patentansøgning, som ønskes underkastet
nyhedsundersøgelse ved den svenske patentmyndighed, skal indleveres på dansk
eller engelsk. En international patentansøgning, som ønskes underkastet
nyhedsundersøgelse ved Den europæiske Patentmyndighed, skal indleveres på
engelsk.
Kapitel II
Patentansøgningen
Ansøgningsdokument og bilag
§ 4. Ansøgning om patent bør udfærdiges på dertil
bestemte blanketter og indgives i to eksemplarer.
Beskrivelse med tegning, patentkrav og sammendrag skal indleveres i tre
eksemplarer. Ændringer i disse akter skal indleveres i to eksemplarer.
Beskrivelsen
§ 5. Beskrivelsen indledes, på en upagineret forside,
med en kort og saglig benævnelse for opfindelsen og bør i øvrigt bestå af:
1) En almindelig del, som skal indeholde angivelse af opfindelsens
anvendelsesområde samt teknikkens standpunkt for så vidt angår den teknik,
hvorpå opfindelsen bygger. Redegørelsen for teknikkens standpunkt bør
suppleres med henvisning til for ansøgeren kendt litteratur, hvoraf den
anførte teknik fremgår. Det skal specielt angives, hvad der opnås med
opfindelsen på baggrund af teknikkens standpunkt, samt hvilke midler der er
nødvendige for at opnå dette. Sidstnævnte angivelse skal stemme overens med
det, der angives i kravene, og kan bestå af henvisninger til disse.
Hvis det ikke af opfindelsens art umiddelbart fremgår, hvorledes den kan
udnyttes industrielt, skal beskrivelsen angive dette.
2) En speciel del, som skal give nærmere forklaring på opfindelsen,
fortrinsvis belyst ved udførelseseksempler eller udførelsesformer, med
henvisning til eventuel tegning. Opfindelsen skal være så eksemplificeret, at
kravene kan anses tilstrækkelig underbygget.
Henvises der til tegning, må som regel en samlet figurfortegnelse optages
i beskrivelsen som indledning til opfindelsens nærmere forklaring.
§ 5a. Mikroorganismer, der tidligere er beskrevet i almindeligt
tilgængeligt skrift, kan karakteriseres ved deres taxonomiske betegnelse, om
fornødent kompletteret med henvisning til litteratursteder, hvor metoden til
den systematiske bestemmelse er beskrevet.
Ikke tidligere beskrevne mikroorganismer skal karakteriseres så udførligt,
at forveksling med andre mikroorganismer undgås.
Mikroorganismer skal i almindelighed beskrives på den måde, der angives i
standardværker på området.
For alment tilgængelige mikroorganismer skal det angives, hvorledes de kan
erholdes.
§ 6. Omfatter patentkravene flere selvstændige krav,
skal opfindelserne ifølge disse omtales i beskrivelsen på den i § 5 angivne
måde. Også det, der begæres beskyttelse for i uselvstændige krav
(udførelsesformer), skal omtales i beskrivelsen i det omfang, det er
nødvendigt for bedømmelsen af kravet. Det er tilstrækkeligt, at denne omtale
finder sted i beskrivelsens specielle del.
§ 7. Fantasibetegnelser må ikke anvendes.
Varemarker kan anvendes i undtagelsestilfælde, hvor vedkommende vare ikke
hensigtsmæssigt kan angives med anden vedtagen betegnelse. I så fald skal det
fremgå, at der er tale om et varemærke. Såfremt varemærket er registreret her
i landet, skal dette angives, fortrinsvis ved brug af symbolet (R placeret i
en ring). Varens beskaffenhed bør altid tydeligt angives.
§ 8. Beskrivelsens tekst og tegning skal holdes
adskilt. Tabeller samt kemiske og matematiske formler kan optages i teksten.
§ 9. Ved angivelse af litteraturhenvisninger bør de i
§ 83 givne retningslinier følges.
Patentktav
§ 10. Patentkrav skal affattes med en indledning, som
indeholder det, der er angivet i Bkg. § 14, stk. 1, nr. 1) og 2), samt en
kendetegnende del indeholdende det, der er angivet i nr. 3) i nævnte
bestemmelse. Den kendetegnende del indledes med ordene »kendetegnet
ved« eller lignende.
En anden affattelse af patentkravene kan tillades, såfremt der er særlige
grunde herfor, f.eks. ved anvendelseskrav.
§ 11. Hvert patentkrav skal angive de nødvendige
tekniske ejendommeligheder til opnåelse af den tilsigtede virkning.
§ 12. Et produkt eller et apparat skal som regel
karakteriseres ved angivelse af dets sammensætning eller af bestemte
konstruktive enkeltheder. Den nærmere karakterisering kan, såfremt
opfindelsen ikke hensigtsmæssigt kan bringes til udtryk på anden måde, ske
ved angivelse af enkelthedernes funktion. Et produkt, specielt et kemisk
produkt, kan dog, hvis der ellers foreligger væsentlige
definitionsvanskeligheder, karakteriseres ved oplysninger om produktets
fremstillingsmåde (»product-by-process«), om nødvendigt kombineret
med angivelse af andre parametre for produktet.
§ 12a. Tidligere beskrevne mikroorganismer karakteriseres ved
deres taxonomiske betegnelse.
Ikke tidligere beskrevne mikroorganismer kan karakteriseres ved en direkte
eller indirekte henvisning, fortrinsvis i form af den taxonomiske betegnelse,
til organismekarakteristikken i beskrivelsen.
§ 13. Når der søges patent på i og for sig kendte
stoffer eller stofblandinger med den motivering, at et sådant stof eller en
sådan stofblanding for første gang bringes i anvendelse ved de i PL § 1, stk.
3, omhandlede fremgangsmåder, skal anvendelsen angives i patentkravet.
§ 14. En fremgangsmåde skal karakteriseres ved
angivelse af foranstaltninger eller handlinger.
§ 15. I krav, der angår en anvendelse, skal angives
nærmere oplysninger om det særlige formål, til hvilket det pågældende
produkt, materiale, apparat etc. eller den pågældende fremgangsmåde skal
anvendes. Om nødvendigt skal ligeledes angives nærmere oplysninger om
produktet eller fremgangsmåden.
§ 16. I en og samme ansøgning kan der opstilles flere
i forhold til hinanden selvstændige patentkrav, f.eks. krav rettet på et
produkt og en fremgangsmåde, selv om opfindelserne ifølge kravene
karakteriseres ved oplysninger, som svarer til hinanden i teknisk indhold.
§ 17. Flere selvstændige krav inden for samme
kategori må kun optages, hvis opfindelserne bygger på samme opfindelsestanke,
den tekniske sammenhæng er udpræget og der foreligger åbenbare vanskeligheder
ved, f.eks. i form af alternativer, at angive opfindelserne tilstrækkelig
bestemt, hvis de skulle indbefattes under fælles bestemmelser i et og samme
patentkrav. Også opfindelser af typen sender-modtager kan angives i
særskilte, selvstændige patentkrav.
§ 18. Et selvstændigt krav kan være sideordnet med et
andet selvstændigt krav. Dette er tilfældet, hvor ansøgningen indeholder
selvstændige krav, som står i et sådant forhold til hinanden som angivet i
Bkg. § 16, stk. 2. Et sideordnet selvstændigt patentkrav skal fuldstændigt
angive den omhandlede opfindelse. Et sideordnet selvstændigt patentkrav kan
formelt knyttes til et andet krav. Uselvstændige krav bør grupperes
umiddelbart efter det selvstændige krav, som de direkte eller via et andet
uselvstændigt krav henviser til.
§ 19. Et uselvstændigt krav må ikke udelukkende angå
selvfølgelige eller indlysende enkle konstruktive eller fremgangsmådetekniske
foranstaltninger. Opremsninger, der udelukkende angiver banale eksempler,
tillades ikke i patentkrav.
§ 20. I patentkrav bør såvel i indledningen som i den
kendetegnende del optages henvisningsbetegnelser, fortrinsvis i parentes, til
tegningen. Dog skal kravet, også når bortses fra henvisningsbetegnelser,
klart angive det, der søges beskyttet. Almindelige bemærkninger som f.eks.
»som beskrevet« eller »som vist på tegningen« må ikke
optages i kravene. Undtagelsesvis kan der i krav henvises direkte til
kurvediagrammer eller lignende, som er vist på tegningen.
Varemærker må som regel ikke forekomme i patentkravene.
Sammendrag (PL § 8, stk. 3, og Bkg. § 18)
§ 21. Sammendraget skal være affattet således, at det
udgør et effektivt hjælpemiddel ved nyhedsundersøgelse i det pågældende
tekniske område.
Sammendraget skal indeholde en kortfattet sammenfatning af det, der
fremgår af beskrivelse, patentkrav og tegninger. I sammenfatningen skal
angives det tekniske område, som opfindelsen henhører under. Sammendraget
skal være affattet således, at det på letfattelig måde angiver det tekniske
problem, som opfindelsen vedrører, principperne for den løsning af problemet,
som opfindelsen indebærer, samt opfindelsens hovedsagelige anvendelse. I
sammendraget skal i givet fald angives den af de i ansøgningen forekommende
kemiske formler, som bedst karakteriserer opfindelsen. Det må ikke indeholde
angivelser af formodede fordele ved opfindelsen eller påstande vedrørende
værdien af opfindelsen eller teoretisk mulige anvendelser af denne.
Sammendraget skal hjælpe til at bedømme, om det er nødvendigt at se selve
ansøgningen eller patentskriftet.
Sammendraget bør ikke indeholde mere end 150 ord.
§ 22. Indeholder patentansøgningen tegninger, bør
ansøgeren i ansøgningsdokumentet angive, hvilken figur herfra han ønsker
publiceret sammen med sammendraget. Foreligger en sådan angivelse ikke, eller
finder direktoratet, at en anden figur end den af ansøgeren foreslåede bedre
illustrerer opfindelsen, skal den figur, som direktoratet udvælger,
publiceres sammen med sammendraget. Finder direktoratet det unødvendigt at
publicere en figur overhovedet, kan det undlade en sådan publicering. Hver
enkelt af de tekniske ejendommeligheder, som er angivet i sammendraget og
belyst ved figuren skal efterfølges af en henvisningsbetegnelse, der skal
sættes i parentes.
Tegningen
§ 23. Tegningen skal være udformet på ark af format A
4. Flere ark kan anvendes, når tegningen består af så mange figurer, at de
ikke kan finde plads på et enkelt ark. Det ene eksemplar skal være på hvidt,
mat, uigennemsigtigt, stærkt papir eller andet holdbart, til reproduktion ved
offsettrykning egnet materiale. Det anvendte areal på arket må ikke
overskride 26,2 cm x 17,0 cm. Arkene må ikke være forsynet med ramme. Den
mindste bredde af margenen er opadtil 2,5 cm, til venstre 2,5 cm, til højre
1,5 cm og nedadtil 1,0 cm.
Tegningsarkene må ikke sammenbøjes eller sammenrulles.
§ 24. Tegningen skal vise de til forståelse af
beskrivelsen nødvendige enkeltheder, og disse skal i beskrivelse og tegning
være betegnet med overensstemmende bogstaver eller tal. Andre betegnelser end
de, der omtales i beskrivelsen, må ikke findes på tegningen, og betegnelserne
må ikke anbringes i større udstrækning, end forståelsen af beskrivelsen gør
fornødent. Tegningen må heller ikke indeholde forklarende bemærkninger med
undtagelse af ganske korte angivelser som f.eks. »vand« eller
»damp«, »snit A-B«, »lukket«. I blok- eller
rutediagrammer eller i elektriske strømdiagrammer skal der optages sådanne
forklarende udtryk, som tjener til at gøre dem umiddelbart forståelige.
§ 25. Såvel selve figurerne som al skrift på
tegningen skal være udført med holdbare, dybsorte, kraftige, rene linier og
uden farver.
Alle snitflader skal være skraveret. Alle skrifttegn (tal eller bogstaver)
på tegningen skal være tydelige og af en let læselig type. Såvel figurerne
som skrifttegnene må egne sig til offsettrykning og kunne formindskes med 15
procent. Ved komplicerede figurer må der ikke medtages så mange enkeltheder,
at uklarhed derved kan opstå. De enkelte figurer skal være adskilt indbyrdes
ved passende mellemrum. Figurerne skal uden hensyn til tegningsarkenes antal
være betegnet med fortløbende tal eller eventuelt i tilknytning til disse
bogstaver, fortrinsvis i den rækkefølge, i hvilken de er anbragt på
tegningen. Samme dele i samme udførelsesform skal i alle figurer være
betegnet med samme tegn.
Yderligere bestemmelser vedrørende beskrivelse, krav og sammendrag
(Bkg. § 4) samt bilag
§ 26. Beskrivelse, krav og sammendrag skal udfærdiges
i sort maskinskrift eller tryk på stærkt, uigennemsigtigt, hvidt papir af
format A 4 og skal være egnet til direkte reproduktion ved offsettrykning
under formindskelse med 15 procent. Teksten skal skrives med 1 1/2
linieafstand med margen til venstre på 2,5-4 cm og foroven på 2-4 cm. Teksten
bør skrives ud til arkets højre kant med en margen på 2-3 cm. Samme margen
gælder for arkets nedre kant. Der må kun findes tekst på papirets ene side,
og teksten skal fremtræde ensartet, og de enkelte bogstaver skal stå skarpt
og tydeligt. Såfremt teksten indeholder håndskrevne tegn eller formler, skal
disse udføres med sort farve.
Angivelsen »kendetegnet« eller tilsvarende bør i patentkrav
skrives med spærret skrift.
Beskrivelse, krav og sammendrag pagineres fortløbende med arabiske tal.
Pagineringstallene placeres i midten mindst 2 cm fra arkets øvre kant uden
forudgående eller efterfølgende punkter eller streger. Hver femte linie i
beskrivelse og krav bør nummereres med tal mindst 2,5 cm fra arkets venstre
kant. Patentkravene kan skrives på særskilt ark. Sammendraget skal skrives på
særskilt ark.
Foreligger der rettelser i et til fremlæggelse bestemt eksemplar af
beskrivelsen, skal disse rettelser være udført på en sådan måde, at de ikke
kan ses på den ved offsettrykning fremstillede kopi, f.eks. ved overklæbning
eller radering.
§ 27. Mål- og vægtenheder skal angives efter det
metriske system eller, hvis de først angives efter et andet system, desuden
efter det metriske system. Temperatur skal angives i grad celcius, eller i
tilfælde, hvor det er almindeligt, i kelvin. Densitet (vægtfylde) skal
angives i metriske enheder. Ved angivelse af varme, energi, lyd, lys,
magnetisme, matematiske formler og elektriske enheder bør international
praksis følges. I kemiske formler bør almindeligt anvendte symboler,
atomvægte og molekyl- eller strukturformler bruges. I øvrigt bør kun bruges
sådanne tekniske udtryk, tegn og symboler, som er almindeligt anvendte på det
pågældende område.
§ 28. Skrivelser til patentdirektoratet bør affattes
på hvidt papir af højst format A 4 og, såfremt der medfølger bilag, på
dobbeltark. Ansøgningens nummer skal så vidt muligt angives på skrivelsens
forside.
Model m.m.
§ 29. Model, prøve eller lignende bør kun indleveres,
når det er nødvendigt for forståelsen af beskrivelsen, og vil som regel ikke
blive tilbageleveret.
Fuldmagt
§ 30. Har ansøgeren ikke bopæl her i landet, skal han
have en herboende fuldmægtig, som kan repræsentere ham i alt vedrørende
ansøgningen.
En ansøger, der har bopæl her i landet, kan være repræsenteret ved en
fuldmægtig.
§ 31. Fuldmægtigen kan befuldmægtiges enten ved
indlevering af et særskilt dokument (fuldmagt) underskrevet af ansøgeren,
eller ved at fuldmagten optages i ansøgningsdokumentet (Bkg. § 2, stk. 3, nr.
2). Fuldmagten skal indeholde oplysning om ansøgerens og den befuldmægtigedes
navn og bopæl med fuldstændig postadresse samt opfindelsens benævnelse.
Når et fuldmagtsforhold baseres på en generalfuldmagt, skal der i hver
ansøgning, hvor generalfuldmagten påberåbes, optages en henvisning til denne
fuldmagt.
§ 32. Skal fuldmægtigen også være bemyndiget til at
modtage forkyndelser og andre meddelelser vedrørende det eventuelle patent,
jfr. bestemmelsen i PL § 66, skal dette fremgå af fuldmagten.
Prioritetsbegæring og dennes virkning
§ 33. Såfremt prioritet (jfr. PL § 6) begæres efter
ansøgningens indleveringsdag, skal dette ske i særskilt skrivelse. Denne skal
indleveres inden 3 måneder efter ansøgningens løbedag og indeholde de
oplysninger, som omtales i Bkg. § 10.
§ 34. I tilfælde, hvor attest og kopi som angivet i
Bkg. § 11, stk. 1, er indleveret til direktoratet i en tidligere eller
samtidig patentansøgning, og ansøgeren henviser til denne, eller hvor der
påberåbes prioritet fra en her i landet indleveret ansøgning, skal nævnte
attest og kopi kun indleveres, såfremt direktoratet forlanger det.
§ 35. Foreligger der gyldig begæring om prioritet,
når en ansøgning bliver almindeligt tilgængelig i henhold til PL § 22, skal
ansøgningens indhold i det omfang, det fremgår af prioritetsdokumentet,
betragtes som kendt (jfr. PL § 2, stk. 2) fra prioritetsdagen.
§ 36. Tilbagetagelse af en begæring om prioritet skal
ske i særskilt skrivelse.
Nyhedsundersøgelse af international type
§ 37. For en patentansøgning, i hvilken der begæres
nyhedsundersøgelse af international type (PL § 9, Bkg. § 5), gælder, i det
omfang sådanne bestemmelser kan bringes i anvendelse, samme formkrav som for
internationale patentansøgninger.
Er patentansøgningen ikke affattet på et sprog, som godkendes af den
kompetente internationale nyhedsundersøgende myndighed (dvs. den svenske
patentmyndighed eller Den europæiske Patentmyndighed), skal begæringen om
nyhedsundersøgelse af international type ledsages af en oversættelse af
ansøgningen til dansk, hvis den svenske patentmyndighed er angivet i
begæringen, eller til engelsk, hvis Den europæiske Patentmyndighed er angivet
i begæringen.
Oversættelse af dokumenter i patentansøgninger (Bkg. §§ 3 og 51)
§ 38. I patentansøgninger skal beskrivelse,
patentkrav og sammendrag være affattet på dansk. Andre dokumenter kan være
affattet på dansk, norsk eller svensk, se i øvrigt § 40.
Hvis der i en patentansøgning er indleveret dokumenter på fremmed sprog
til identificering af opfindelsen, skal beskrivelse, patentkrav og sammendrag
således indleveres på dansk inden for en nærmere angiven frist. Den danske
tekst skal være en bekræftet oversættelse af de fremmedsprogede dokumenter.
Dog kan, såfremt sådanne dokumenter er affattet på engelsk, fransk, norsk,
svensk eller tysk, ansøgeren eller hans fuldmægtig i stedet afgive erklæring
om, at den danske tekst har modsvarighed i de fremmedsprogede dokumenter.
§ 39. Den i PL § 31 angivne oversættelse skal være
bekræftet og omfatte beskrivelse, patentkrav og sammendrag.
Med mindre direktoratet forlanger det i det enkelte tilfælde, behøver
oversættelsen ikke at omfatte en sådan del af ansøgningen, som den
internationale nyhedsundersøgende myndighed har bedømt som angående en
uafhængig opfindelse, og for hvilken ansøgeren ikke har betalt tillægsafgift
til den internationale myndighed (PCT artikel 17, stk. 3, a)), og kan
endvidere begrænses til en sådan del af ansøgningen, som videreføres efter
ændring hos Det Internationale Bureau (PCT artikel 19, stk. 1 og 2).
Oversættelsen behøver ikke at omfatte en sådan del af den internationale
ansøgning, som ikke videreføres efter ændring af ansøgningen hos en
international prøvningsmyndighed (PCT regel 66) eller på grund af
undtagelsesbestemmelserne i PL § 1, stk. 2-4, eller PL kapitel XI, nr. 1,
stk. 2.
Vil ansøgeren udnytte muligheden ifølge det foregående afsnit for at
udelade en vis del af ansøgningen, skal han indlevere en erklæring, hvoraf
det tydeligt fremgår, hvilken del der ikke omfattes af oversættelsen.
Erklæringen skal endvidere angive årsagen til, at udeladelsen har fundet
sted.
§ 40. For så vidt angår skrivelser, der i
patentansøgninger rettes til direktoratet (f.eks. ansøgningsdokument,
indsigelsesskrivelse og svarskrivelser), kan der, såfremt vægtige grunde
foreligger, og en modpart ikke protesterer derimod, godtages dokumenter
affattet på engelsk, fransk eller tysk.
Hvis et andet dokument, som indleveres i en patentansøgning (f.eks.
fuldmagt, overdragelsesdokument og prioritetsdokument), er affattet på eller
ledsaget af en oversættelse til et af de i det foregående afsnit nævnte sprog
eller norsk eller svensk, kræves ikke oversættelse til dansk, med mindre
dette skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde. Hvis et sådant dokument er
affattet på et andet sprog end de nævnte, skal der indleveres oversættelse,
med mindre direktoratet finder at kunne gøre undtagelse.
§ 41. Kræves der oversættelse som omhandlet i §§
38-40, skal den være bekræftet af den person, som har foretaget eller er
ansvarlig for oversættelsen, med mindre direktoratet i det enkelte
foreskriver bekræftelse på anden måde.
Kapitel III
Patentansøgningens behandling hos
patentmyndigheden
Mangler, som omgående skal forlanges afhjulpet
§ 42. Ved skrivelse betegnet »Formelle
mangler« skal ansøgeren anmodes om at afhjælpe følgende mangler ved
ansøgningen:
1) Ansøgningsafgiften er ikke betalt eller er kun delvis betalt.
2) Opfinderens(rnes) navn(e) er ikke angivet.
3) Navn og adresse på en herboende fuldmægtig er ikke angivet.
4) De oprindelig indleverede bilag omfatter ikke beskrivelse, patentkrav
eller sammendrag, eller disse er ikke affattet på dansk, eller tegning,
hvortil der er henvist i beskrivelse, patentkrav eller sammendrag, mangler,
eller nogen eller nogle af de nævnte akter er af sådan beskaffenhed, at det
er åbenbart, at nyhedsundersøgelse ikke kan foretages.
Skrivelsen skal sendes snarest muligt efter ansøgningens indlevering, og
inden ansøgningen tilstilles til nyhedsundersøgelse. Af skrivelsen skal det
fremgå at ansøgningen kan blive henlagt eller afslået, såfremt manglerne ikke
afhjælpes (PL § 15, stk. 2, og § 16).
Såfremt dokumenter, som ansøgeren har indgivet i bilagsfortegnelsen,
mangler, bør dette ligeledes snarest meddeles ansøgeren. Det samme gælder,
hvis ansøgeren har undladt at dokumentere sin ret til opfindelsen, eller en
indsendt overdragelseserklæring lider af formelle mangler.
§ 43. Er det indlysende, at de oprindelig indgivne
dokumenter er så ufuldstændige, at ansøgningens oprindelige indleveringsdag
ikke kan bibeholdes, skal dette bemærkes i skrivelsen. Ansøgeren gøres i så
fald opmærksom på muligheden af at forlange løbedagsforskydning i henhold til
PL § 14.
§ 44. Ansøgeren bør tilrådes at søge hjælp hos en
sagkyndig, såfremt de indleverede dokumenter er i en sådan stand, at det må
anses nødvendigt.
§ 45. Indkommer der svar i sagen, som ikke indebærer,
at ansøgningen tilbagetages, eller at de ovenfor under § 42, 1. afsnit,
angivne mangler afhjælpes, skal der snarest muligt træffes afgørelse i sagen,
medmindre der findes særlige grunde til at udfærdige ny skrivelse.
Opfinderisk enhed
Generelt
§ 46. Under forudsætning af, at opfindelserne ikke er
uafhængige af hinanden, kan der i samme patentansøgning optages flere
selvstændige patentkrav, jfr. Bkg. § 16.
Opfindelser ifølge selvstændige patentkrav skal hver for sig være
patenterbare.
Opfindelser af samme kategori
§ 47. Vedrørende flere selvstændige patentkrav af
samme kategori, se § 17.
I uselvstændige krav (se Bkg. § 15, stk. 2, 2. punktum) kan der som et
tillæg til, hvad der er omhandlet i et selvstændigt krav, optages
præciseringer samt sådanne bestemmelser, som er egnet til at forøge den
tekniske effekt, eller som giver en yderligere virkning i forbindelse med
opfindelsen ifølge et sådant selvstændigt krav, såfremt tillægget er
foreneligt med bestemmelsen i PL § 10. Ved en kombinationsopfindelse må der
kun opstilles uselvstændige krav på den specielle udformning af
kombinationselementerne, hvis denne udformning har betydning for opnåelsen af
kombinationsvirkningen.
Opfindelser af forskellige kategorier
§ 48. Omfatter selvstændige krav andre
kategorikombinationer end de i bkg. § 16, stk. 2, nævnte, skal spørgsmålet om
opfinderisk enhed, jfr. PL § 10, tages op til særskilt bedømmelse.
Ved anvendelse af Bkg. § 16 skal ordet »opfundet« ikke indebære
nogen fordring om opfindelseshøjde mellem kravene.
Behandling af ansøgninger med hensyn til opfinderisk enhed
§ 49. Har direktoratet meddelt, at en ansøgning angår
f.eks. to af hinanden uafhængige opfindelser A og B, er det ikke tilladt
ansøgeren først at indskrænke sin ansøgning til A og derefter, hvis denne
findes at være kendt, at ændre ansøgningen til at angå B. Ansøgeren må heller
ikke, for at holde en sådan mulighed åben, rette ansøgningen parallelt på
både A og B. Lider en ansægning tydeligt af manglende enhed, bør dette så
vidt muligt være fremført og afhjulpet, inden nyhedsundersøgelse foretages.
Når ansøgeren efter skrivelse fra direktoratet om manglende enhed har
indskrænket kravene, skal han anses for i den foreliggende ansøgning endeligt
at have afstået fra den opfindelse eller de opfindelser, som ved
indskrænkningen er udgået af kravene.
§ 50. Har en del af en international patentansøgning
ikke været genstand for international nyhedsundersøgelse, fordi ansøgningen
er blevet anset at omfatte flere af hinanden uafhængige opfindelser, og har
ansøgeren ikke inden for den fastsatte frist betalt tillægsafgift som angivet
i artikel 17, stk. 3, a), i Patentsamarbejdstraktaten, skal direktoratet
undersøge, om ansøgningen omfatter flere af hinanden uafhængige opfindelser.
Findes dette at være tilfældet, skal den del af ansøgningen, som ikke har
været genstand for en sådan nyhedsundersøgelse, anses for tilbagetaget for så
vidt angår Danmark, medmindre ansøgeren betaler den fastsatte tillægsafgift
inden 2 måneder efter, at direktoratet har givet ham underretning om udfaldet
af undersøgelsen. Finder direktoratet, at ansøgningen ikke omfatter flere af
hinanden uafhængige opfindelser, skal det fortsætte behandlingen af
ansøgningen (PL § 36).
Ønsker ansøgeren beskyttelse for en uafhængig opfindelse i en
international patentansøgning, må ansøgningen deles (Bkg. § 22) og ny
ansøgningsafgift betales, selv om tillægsafgift som omhandlet i første afsnit
er betalt.
Ændring af ansøgningen
Patentkravene (Bkg. § 19)
§ 51. Talangivelser og andre angivelser, som sagligt
tjener til at definere opfindelsen, må kun indføres i kravene, hvis det kan
påvises, at de i teknisk henseende kan udledes af basisdokumenterne. Dog kan
der i kravene gøres ændringer i form af rettelser af rene skrivefejl og
åbenlyse oversættelsesfejl, hvorved det dog må fremgå som sandsynligt (f.eks.
på baggrund af den oprindelige teksts affattelse eller indholdet af
eventuelle prioritetsdokumenter e.l.), at sådanne ændringer giver udtryk for,
hvad der oprindelig har været meningen.
§ 52. Ved anvendelse af bkg. § 19, stk. 2, er det
ikke den formelle, men den tekniske afhængighed, dvs. opfinderisk enhed med
hensyn til problem og løsning, der er afgørende. Ændringer vedrørende
kravkategorier skal kunne godtages, såfremt teknisk afhængighed er til stede
og fremgår af basisdokumenterne.
Krav, der er blevet ændret i strid med bestemmelsen i Bkg. § 19, stk. 2,
kan udskilles af ansøgningen ved deling eller udskillelse.
Beskrivelsen
§ 53. I beskrivelsen med tilhørende tegning må
ansøgeren kun foretage sådanne ændringer og tillæg, herunder optagelse af
yderligere udførelseseksempler, som er nødvendige i tydeliggørende eller
korrigerende øjemed eller for at tilpasse beskrivelsen til nye eller ændrede
krav. Disse ændringer og tillæg må ikke være således affattede, at de giver
indtryk af, at patentkravene er mere omfattende eller omfatter noget andet,
end der er grundlag for i basisdokumenterne.
§ 54. Når ansøgeren indleverer nye eksemplarer af
beskrivelsen, skal han afgive erklæring om, på hvilke punkter beskrivelsen
ikke ordret stemmer overens med en på en nærmere angivet dag tidligere
indleveret beskrivelse, samt om, i hvilken henseende foretagne ændringer
medfører, at der i de nye eksemplarer af beskrivelsen er indført noget nyt i
saglig henseende. Sådanne erklæringer kan accepteres uden særlig kontrol,
såfremt der ikke er anledning til andet.
§ 55. Foretages der ændringer af mindre omfang i
beskrivelsen, skal det i det ene eksemplar i margenen angives, hvornår
ændringen er foretaget, og hvem der har foretaget den.
Løbedagsforskydning
§ 56. Har ansøgeren inden seks måneder fra
indleveringsdagen foretaget en sådan ændring i ansøgningen, at den
oprindelige indleveringsdag ikke kan bibeholdes for ansøgningen i dens
helhed, kan ansøgeren vælge mellem at udskille det nyindførte eller at
begære, at ansøgningen i dens helhed anses som indleveret på det tidspunkt,
da ændringen indkom til patentmyndigheden (løbedagsforskydning). Begærer
ansøgeren løbedagsforskydning, skal det ikke prøves, om en sådan er
nødvendig.
En ændret ansøgning, hvori der er - eller kan blive - begæret
løbedagsforskydning, skal behandles på samme måde som andre ansøgninger i
henseende til opfinderisk enhed, ændring af krav m.v. Den nye løbedag skal
lægges til grund ved ansøgningens behandling. Er ansøgningen således blevet
nyhedsundersøgt, inden ændringen blev foretaget, skal - når det drejer sig om
opfinderisk enhed - bestemmelsen i Bkg. § 19, stk. 2, ikke være til hinder
for, at ansøgeren kan få ændrede krav nyhedsundersøgt i samme ansøgning.
Opfylder en ansøgning, som endnu ikke er blevet nyhedsundersøgt, ikke længere
kravet om opfinderisk enhed som følge af en ændring, der er foretaget inden
seks måneder fra indleveringsdagen, bør kravet om enhed være opfyldt, inden
nyhedsundersøgelsen foretages (§ 49).
Bestemmelserne om basisdokumenter skal, når der er begæret
løbedagsforskydning, finde anvendelse på de dokumenter, som foreligger i
sagen på den nye løbedag.
Hvis ansøgeren har begæret løbedagsforskydning, skal sammendraget
udarbejdes på grundlag af de basisdokumenter, som gælder for den nye løbedag.
§ 57. Begæres løbedagsforskydning i en ansøgning med
prioritet ifølge Bkg. § 10, bortfalder prioriteten, hvis den nye løbedag
falder uden for prioritetsåret.
Deling og udskillelse
Generelt
§ 58. Deling betyder, at en del af indholdet i en
ansøgnings (stamansøgningens) basisdokumenter (jfr. Bkg § 21 og PL § 11)
gøres til genstand for en særskilt, ny ansøgning (Bkg. § 22).
§ 59. Udskillelse foreligger, når der ved tillæg til
beskrivelse eller krav eller på anden måde er angivet noget, som ikke fremgår
af ansøgningens basisdokumenter, og dette gøres til genstand for en særskilt,
ny ansøgning (Bkg. § 23).
§ 60. Der skal være en ubrudt kontinuitet mellem
stamansøgningen og den afdelte eller udskilte ansøgning. Stamansøgningen må
således ikke være endeligt afgjort, når den nye ansøgning indleveres. Deling
eller udskillelse må altså ske, inden der er meddelt patent i
stamansøgningen. Er stamansøgningen afslået eller henlagt, kan deling og
udskillelse finde sted, så længe klagefristen eller fristen for genoptagelse
løber, uanset om klage indgives eller ansøgningen genoptages.
§ 61. Foretages deling som omhandlet i Bkg. § 22,
stk. 2, gælder dog den der angivne frist på 4 måneder efter den tilsvarende
begrænsning af stamansøgningen. I sådanne tilfælde må stamansøgningen ikke
godkendes til fremlæggelse eller afslås eller afgørelse træffes vedrørende
indsigelse, før nævnte frist er udløbet.
§ 62. I ansøgninger, der er fremkommet ved deling
eller udskillelse, er beskrivelse med tilhørende tegning og patentkrav, der
indleveres samtidig med ansøgningsdokumentet i den nye ansøgning,
basisdokumenter (Bkg. § 24). Efter at sådanne basisdokumenter i en ansøgning
som den nævnte er blevet indleveret, er det ikke tilladt i vedkommende
ansøgning at indføje oplysninger fra stamansøgningen (jfr. Bkg. § 19).
§ 63. Det påhviler ansøgeren ved deling eller
udskillelse at angive, hvilke dele af stamansøgningen kravene i den afdelte
eller udskilte ansøgning støtter sig på (jfr. Bkg. § 19, stk. 1).
Ansøgeren bør endvidere angive i stamansøgningen, at deling eller
udskillelse har fundet sted.
§ 64. Hvis et prioritetsdokument omfatter en
opfindelse, som ikke fremgår af basisdokumenterne (jfr. Bkg. § 21), skal
ansøgeren anses for i den foreliggende ansøgning frivilligt at have afstået
fra denne opfindelse. Ansøgningen omfatter derfor ikke en sådan opfindelse,
og denne kan derfor ikke afdeles eller udskilles. Dette gælder, uanset om
prioritetsdokumentet er indleveret før, samtidig med eller efter
basisdokumenterne.
Fuldmagt i afdelte og udskilte ansøgninger
§ 65. Ved deling eller udskillelse skal der, hvis
ansøgeren repræsenteres af fuldmægtig, indleveres særskilt fuldmagt for hver
af de nye ansøgninger. I stedet for en ny fuldmagt kan indleveres fotokopi
eller afskrift af fuldmagten i stamansøgningen.
Ansøgningens almindelige tilgængelighed
§ 66. Hemmeligholdelsestiden på 18 måneder i henhold
til PL § 22, stk. 2, løber fra indleveringsdagen eller fra løbedagen, hvis
denne ikke falder sammen med indleveringsdagen (dvs. ved deling, udskillelse
eller løbedagsforskydning ifølge PL § 14), eller fra prioritetsdagen, hvor
priotet kræves helt eller delvis. Kræves der prioritet fra flere ansøgninger,
regnes hemmeligholdelsestiden fra det første prioritetstidspunkt. Den nævnte
hemmelighedsholdelsestid løber til og med den dag i måneden, som ved sit tal
svarer til den dag, da den nævnte tid begyndte at løbe. Har måneden ikke
dette tal, løber nævnte tid til og med den sidste dag i måneden.
§ 67. (Ophævet).
Ansøgningens realitetsbehandling
§ 68. Samtlige selvstændige krav skal undersøges med
hensyn til nyhed og patenterbarhed i øvrigt. Uselvstændige krav undersøges i
denne henseende i regelen kun, når der foreligger grund til anmærkning imod
patenterbarheden af det, der angives i det eller de selvstændige krav, som
det uselvstændige krav er knyttet til.
Oplysning om resultatet af undersøgelsen af opfindelsens
patenterbarhed i et andet land
§ 69. Når direktoratet forlanger oplysninger om
resultatet af undersøgelsen af en opfindelses patenterbarhed i et andet land,
skal der gives ansøgeren frist til at fremsende sådanne oplysninger og,
såfremt direktoratet forlanger det, bekræftet afskrift af, hvad der er
meddelt ansøgeren fra den udenlandske patentmyndighed vedrørende opfindelsens
nyhed eller patenterbarhed i øvrigt, eller til at erklære, at han ikke har
modtaget meddelelse i så henseende (Bkg. § 29).
Undlader ansøgeren at indsende resultatet af undersøgelsen henholdsvis at
afgive erklæringen, henlægges ansøgningen i henhold til PL § 15. Nægter
ansøgeren at indsende resultatet af undersøgelsen, afslås ansøgningen i
henhold til PL § 16.
Uklare ansøgninger
§ 70. Hvis det ikke tydeligt fremgår af ansøgningens
dokumenter, hvad ansøgeren ønsker beskyttet, eller er opfindelsen
ufuldstændigt beskrevet, bør ansøgeren opfordres til at indlevere en ny,
tydeliggjort beskrivelse samt nye krav, før nyhedsundersøgelsen påbegyndes
(jfr. PL § 8, stk. 2, og PL § 14).
Nyhedsundersøgelse
§ 71. Nyhedsundersøgelsen skal foretages på grundlag
af det materiale, der er angivet i Bkg. § 26.
Der skal allerede fra begyndelsen gennemføres en så fuldstændig
undersøgelse, at nyhedsforholdet vedrørende opfindelsen (opfindelserne)
bliver tilfredsstillende klarlagt. Hele materialet behøver ikke altid at
blive gennemgået, men undersøgelsen kan afbrydes, når det anses at være
tilstrækkelig til bedømmelse af opfindelsens patenterbarhed.
§ 72. Nyhedsundersøgelsen skal strække sig helt frem
til tidspunktet for ansøgningens indlevering. Dette gælder også, når der er
påberåbt prioritet.
§ 73. Modtaget resultat vedrørende i udlandet
foretaget nyhedsundersøgelse skal under iagttagelse af nedenstående medføre
begrænsning af egen nyhedsundersøgelse. Foreligger
nyhedsundersøgelsesresultat fra et af de nordiske lande, er det som regel kun
nødvendigt at komplettere undersøgelsen med dansk materiale. Foreligger
international nyhedsundersøgelsesrapport, inclusive nyhedsundersøgelse af
international type, resultat af nyhedsundersøgelse udført af EPO eller fra
Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Holland eller Østrig, er det som
regel kun nødvendigt at komplettere undersøgelsen med nordisk materiale.
Foreligger nyhedsundersøgelsesresultat fra Storbritannien eller USA, er det
som regel kun nødvendigt at undersøge øvrigt obligatorisk materiale (§ 71).
Nyhedsundersøgelse i forhold til ældre, ikke almindeligt tilgængelige
ansøgninger
§ 74. Hvis den opfindelse, der søges patenteret, ikke
er ny i forhold til indholdet i en ældre, ikke almindeligt tilgængelig dansk
patentansøgning, og så fremt ansøgningen ikke af andre grunde skal afslås,
skal behandlingen som regel stilles i bero, indtil den ældre ansøgning bliver
almindeligt tilgængeligt i henhold til PL § 22, eller indtil den inden dette
tidspunkt er endeligt afgjort.
Tilsvarende gælder i forhold til en ældre international patentansøgning,
hvori Danmark er designeret, og hvis indhold er direktoratet bekendt, idet
behandlingen genoptages, når den internationale patentansøgning efter
videreførelse her i landet bliver almindeligt tilgængelig i henhold til PL §
22 eller bortfalder for så vidt angår Danmark.
I de nævnte tilfælde skal der i skrivelse til ansøgeren gives oplysning om
den ældre ansøgnings nummer og indleveringsdag, i givet fald prioritetsdag,
prioritetsland og nummer på prioritetsansøgningen, samt den beregnede
offentliggørelsesdag, sammen med eventuelt andet nyhedshinder og øvrige
bemærkninger til ansøgningen.
§ 75. Basisdokumenterne i en patentansøgning (Bkg §
21) anses for nyhedshindrende i henhold til PL § 2, stk. 2, 2. punktum fra
prioritetsdagen i det omfang, deres indhold fremgår af
prioritetsdokumenterne, og ellers fra ansøgningens indleveringsdag.
Sammendraget og andre akter (tilføjelser til beskrivelsen, svarskrivelser,
prioritetsdokumenter) i ansøgningen bliver nyhedshindrende fra og med den
dag, akterne bliver almindeligt tilgængelige i henhold til PL § 22.
Ovenstående finder tilsvarende anvendelse for en international
patentansøgning, som videreføres her i landet.
Prioritet
§ 76. Viser prioritetsdokumentet, at ansøgeren i
Danmark ikke er den samme som den, der er opgivet i den ansøgning, der
begrunder prioriteten, skal ansøgeren godtgøre, at prioritetsretten for
Danmark tilkommer ham.
Søges patent af ansøgeren i den ansøgning, der begrunder prioriteten, samt
af en anden, kræves der ikke dokumentation for sidstnævntes ret til
prioritet. Har den, der søger patent i Danmark, søgt i den ansøgning, der
begrunder prioriteten, sammen med en anden, kræves overdragelse fra
sidstnævnte.
§ 77. Udvidelser i forhold til prioritetsdokumentets
indhold (delprioritet) er uden tab af prioritet tilladt. Prioriteten gælder
alt, som er angivet i prioritetsdokumentet, uafhængig af, om det findes
angivet i kravene eller ej. En af samme ansøger senere indleveret ansøgning,
som i kravene optager noget, som kun fandtes i den tidligere ansøgnings
beskrivelse (tegning), kan derfor ikke anses for at være den første i et
unionsland indleverede ansøgning, medmindre de i Bkg. § 12, stk. 2, angivne
vilkår er opfyldt.
Også i ansøgninger, hvor der påberåbes prioritet, skal basisdokumenterne
lægges til grund for ansøgningens behandling. Prioritetsdokumenter kan altså
ikke påberåbes for indførelse af noget nyt i den danske ansøgning (jfr. §
64). Indlysende fejl eller skrivefejl kan imidlertid rettes på baggrund af
prioritetsdokumentet.
Gennemgang af beskrivelsen før godkendelse til fremlæggelse
§ 78. Når patentkravene anses at kunne godkendes,
skal beskrivelsen gennemgås før fremlæggelsen. Herved skal det påses, at
beskrivelsen opfylder forskrifterne vedrørende beskrivelsens udformning, at
den er i overensstemmelse med kravene, samt at den indeholder de nødvendige
udførelseseksempler. I øvrigt bør der ikke foretages andre ændringer eller
rettelser af beskrivelse og tegning end sådanne, som er nødvendige for, at en
fagmand på grundlag af de nævnte dokumenter skal kunne forstå opfindelsen
(opfindelserne). Der bør således ikke gøres bemærkninger angående sproglig
udformning, teknisk terminologi etc., medmindre der kan opstå
fejlfortolkning. Det er heller ikke nødvendigt at kontrollere, at samtlige på
en tegning optagne betegnelser er omtalt i beskrivelsen.
Klassificering
§ 79. En patentansøgning skal klassificeres.
Klassificeringen skal ske i henhold til den til enhver til gældende udgave af
det internationale patentklassifikationssystem (The International Patent
Classification) og efter dette systems regler (The Guide). Denne udgave
angives med sit nummer umiddelbart efter forkortelsen »Int.Cl.«,
fra og med 1. januar 1985 således »Int.Cl.4«.
§ 80. For den eller de opfindelser, som er angivet i
patentkravene, er klassificering obligatorisk.
Indeholder patentansøgningen ny teknisk information, som ikke udgør en del
af opfindelsen, men som kan anses for at være værdifuld ud fra et
dokumentationssynspunkt, kan også denne yderligere information klassificeres
(ikke-obligatorisk klassificering).
Inden for visse tekniske områder er der indført hybridsystemer, ved at
klassifikationssystemet er kompletteret med fortegnelser over
indekseringskoder, eller ved, at visse klassificeringssymboler også kan
anvendes som indekseringskoder. Indekseringskoder (ikke-obligatoriske) tjener
som supplement til klassificeringen og kompletterer den dermed givne
information, fx ved at angive væsentlige bestanddele, fremgangsmådetrin eller
anvendelsesområder for det, der er klassificeret. Sådanne indekseringskoder
bør også anvendes.
§ 81. For obligatoriske klassificering gælder:
En opfindelse skal om muligt klassificeres som en helhed og ikke ved
særskilt klassificering af opfindelsens enkelte dele.
Hvis opfindelsen(rne) ikke kan henføres til en enkelt gruppe i
klassifikationssystemet skal yderligere grupper anvendes, såkaldt
multipelklassificering. Multipelklassificering bør fx foretages: 1) når der
findes flere selvstændige krav, som angiver opfindelser, der ikke kan
henføres til samme gruppe, 2) når et selvstændigt krav angiver en opfindelse,
som ikke kan henføres til en enkelt gruppe, eller 3) når kravene angiver en
opfindelse med såvel generel anvendelighed som en eller flere specielle
anvendelser, og der i klassifikationssystemet findes både en generel gruppe
og specielle anvendelsesgrupper.
Multipelklassificering bør undgås, når det drejer sig om undergrupper, som
tilhører samme hovedgruppe.
Ved multipelklassificering skal klassificeringssymbolet for den gruppe,
der bedst repræsenterer opfindelsen, angives først.
§ 82. Et klassificeringssymbol skal for at være
fuldstændigt omfatte symboler for sektion, klasse, underklasse og gruppe
(hovedgruppe eller undergruppe). Gruppesymbolet består af to tal adskilt af
en skråstreg. Ved anvendelse af indekseringskoder erstattes skråstregen med
et kolon.
Symbolerne for obligatorisk klassificering angives først. Efter en dobbelt
skråstreg angives derpå eventuelle symboler for ikke-obligatorisk
klassificering. Derefter følger i parentes indekseringskoder, som er koblet
sammen med et klassificeringssymbol, og til sidst indekseringskoder, der ikke
har en sådan kobling.
Symbolerne skilles i øvrigt fra hverandre ved kommaer eller ved parenteser
omkring sammenkoblede sæt af klassificeringssymboler og indekseringskoder.
Forekommer flere klassificeringssymboler/indekseringskoder fra samme
underklasse umiddelbart efter hverandre, skal underklassen kun angives een
gang.
Eksempler på angivelse og rækkefølge af klassificeringssymboler og
indekseringskoder (jfr. afsnit 84 og 89 i Guiden):
1. C 08 F 210/16,255/04
// A 61 K 47/00, C 09 J 3/14 (C 08 F 210/16,
214:06) (C 08 F 255/04,214:06)
2. B 29 C 65/08
// B 29 K 83:00, B 29 L 23:18.
Angivelse af publikationer
I betænkninger
§ 83. I betænkninger anføres nyhedshindrende
publikationer i almindelighed på følgende måde:
1) Patentpublikationer. Patentpublikationer angives med WIPO's
(ICIREPAT's) landekode: dokumenttype eller i givet fald den på dokumentet
angivne dokumentkode; dokumentnummer samt oplysninger om dokumentets
relevante dele, hvor dette er hensigtsmæssigt. Eksempler: DE B2 2 124 745,
spalte 7, linie 15-36. FR patentskrift 985 216, side 2, venstre spalte, linie
9-13.
2) Tidsskrifter eller seriepublikationer. Tidsskrifter eller
seriepublikationer angives med fuldstændig titel, bind (årgang), nummer eller
hæfte, udgivelsesdato, udgivelsessted, artiklens forfatter og titel, sider
for artiklen og, hvor det er hensigtsmæssigt, relevante dele. Eksempel:
Melliand Textilberichte, bind 50, december 1969, Heidelberg, R. Grosser,
»Jacquardeinrichtungen an Grossrundstrickmaschinen«, side
1436-1445, specielt side 1443, spalte 1, linie 1 - spalte 2, linie 18; fig.
19,20.
3) Sammendrag (referater). A) Hvis sammendraget er publiceret sammen med
hele den tekst, som udgør grundlaget for det, angives publikationen efter de
retningslinier, der er givet for publikationer af vedkommende kategori.
Eksempel: The Journal of the Acoustical Society of Japan, bind 32, nr. 5,
publ. maj 1976, Tokyo, Y. Kikuchi et al. »A Measuring Method for
Internal Loss of Magnetostrictive Transducers Excited in Large
Amplitude«, side 310-318, abstract side 310-311 (engelsk). B) Hvis
sammendraget ikke er publiceret sammen med hele den tekst, der udgør
grundlaget for det, angives det både, hvor sammendraget og den fuldstændige
tekst findes, samt hvilket sprog der er anvendt i originalteksten, baseret på
de i forbindelse med sammendraget givne oplysninger. Eksempel vedrørende
sammendrag af russiske patentdokumenter: Derwent's abstract no. 88 963 B/49,
SU 653 273. Eksempel vedrørende sammendrage af japanske patentdokumenter:
Patent Abstracts of Japan, sammendrag af JP 55-11013, publ. 25. 1.80.
Eksempler vedrørende sammendrag i Chemical Abstracts:
a) Chemical Abstracts, vol. 75 (1971), abstract no. 120 718, Fiz.- Khim.
Mekh, Mater, 1971, 7(2), 7-11 (russisk).
b) Chemical Abstracts, vol. 92 (1980), abstract no. 215 278, SU 697 515.
4) Andre publikationer, såsom bøger, rapporter m.v., der ikke udgives i
serier. Sådanne publikationer angives med forfatterens eller redaktørens
navn, publikationens titel, udgave og bind, trykkeår, forlag, udgivelsessted
(eller forlagets hjemsted, hvis andet ikke er angivet) samt oplysninger om
relevante sider. Eksempel: H. Walton, »Microwave Quantum Theory«,
bind 2, 1973, Sweet and Maxwell, London, side 138-192, specielt side 146-148.
Hvis en bog er sammensat af kapitler, som har egne forfattere og titler, bør
henvisning til disse dele ske f.eks. på følgende måde: C.-G. Hedeen,
»Selection of Bacteria as Sources of Enzymes« i Z. Bohak-N. Sharon,
»Biotechnological Applications of Proteins and Enzymes«, 1977,
Academic Press, New York, side 21-37.
5) Firmapublikationer. Firmapublikationer angives med firmaets navn og
postadresse, publikationens titel, udgivelsessted, trykkeår og sideangivelse.
Da firmakataloger og lignende publikationer almindeligvis er vanskelige at
finde i offentlige biblioteker og desuden på grund af deres skiftende
udformning unddrager sig almindelige katalogiseringsregler, er det vigtigt,
at der gives så fuldstændige oplysninger som muligt.
Modholdsliste
§ 84. Før fremlæggelsen skal der udfærdiges en
fortegnelse over de publikationer, der er anført mod ansøgningen under dens
behandling (modholdsliste). Fortegnelsen skal omfatte publikationer, som
direktoratet har anført mod ansøgningen. I modholdslisten anføres
publikationerne på samme måde som i betænkninger med undtagelse af
patentpublikationer, for hvilke der i det mindste angives landekode,
dokumenttype eller i givet fald den på dokumentet angivne dokumentkode, samt
dokumentnummer. Desuden kan angives relevant klassebetegnelse for anførte
patentpublikationer, dog således, at kun den første angives, hvis der på en
patentpublikation findes flere klassebetegnelser.
I undtagelsestilfælde kan, når særlige grunde foreligger, en bestemt
publikation udelukkes fra fortegnelsen eller en bestemt ikke anført
publikation medtages på denne. F.eks. kan der medtages publikationer, som er
angivet i svarskrivelse fra ansøgeren, eller som er angivet i en ansøgning,
hvorfra den foreliggende er afdelt eller udskilt.
§ 85. Er der i sagen sket skrivefejl ved angivelse af
en publikation, f.eks. for patentskrift fejlagtigt land eller nummer, for
påberåbt tidsskrift fejlagtigt nummer eller side, skal publikationen i
fortegnelsen angives korrekt under forudsætning af, at ansøgeren er blevet
underrettet om rettelsen under sagens behandling. Er dette ikke sket, må
publikationen ikke medtages i fortegnelsen.
§ 86. Publikationer skal optages i fortegnelsen i
følgende rækkefølge: Først angives danske patentansøgninger, der er
almindeligt tilgængelige, fremlæggelsesskrifter og patentskrifter og derefter
publicerede internationale og europæiske patentansøgninger eller uddrag af
disse og herefter patentansøgninger, fremlæggelsesskrifter og patentskrifter
fra de øvrige lande i alfabetisk rækkefølge. Patentansøgninger,
fremlæggelsesskrifter og patentskrifter fra samme land angives i nummerorden.
Andre publikationer angives sidst i fortegnelsen.
Patentansøgninger, der er fremdraget med hjemmel i PL § 2, stk. 2, 2. og
3. punktum, bør angives særskilt ved tilføjelsen »(PL § 2.2.3)»
efter ansøgningsnummeret.
§ 87. Ved fremlæggelse af en patentansøgning skal
ovennævnte fortegnelse anføres i fremlæggelsesskriftet under betegnelsen
»Fremdragne publikationer«. Hvis der efter fremlæggelsen, f.eks.
ved en indsigelse, fremdrages nyt modholdsmateriale, skal fortegnelsen
kompletteres med dette, såfremt patent vedtages.
Er der ingen publikationer anført, angives dette ved en streg efter den
nævnte betegnelse.
Foranstaltninger ved godkendelse til fremlæggelse
§ 88. Ved godkendelse til fremlæggelse må der ikke
foretages ændringer i ansøgningens akter, uden at ansøgeren er underrettet i
forvejen, medmindre der er tale om indlysende formelle rettelser i
beskrivelse eller krav, eller underretning i øvrigt er åbenbart unødvendig.
§ 89. Foreligger der ved godkendelsen ikke
dokumenter, der er egnet til offsettrykning (§ 26), skal ansøgeren anmodes
om, senest på det tidspunkt, da fremlæggelsesafgiften skal betales, at
fremkomme med sådanne, ledsaget af en erklæring om, at de stemmer overens med
de godkendte dokumenter.
§ 90. For at en begæring om udsættelse med
fremlæggelsen (Bkg. § 30) kan tages i betragtning, må begæringen indkomme og
fremlæggelsesafgiften betales til direktoratet inden for fristerne ifølge PL
§ 20. Begæringen skal fremsættes i særskilt skrivelse.
Indsigelser
§ 91. Indsigelse og dertil hørende bilag skal
indleveres i tre eksemplarer. Ligeledes skal ansøgerens og indsigerens senere
skrivelser med bilag indleveres i tre eksemplarer. Ved ændringer i
beskrivelse og krav bør disse bilag indleveres i fire eksemplarer.
§ 92. En fremsat indsigelse skal altid gøres til
genstand for realitetsbehandling. Der skal tages hensyn til alt, hvad der er
fremkommet inden sagens afgørelse, herunder hvad der måtte være fremkommet
gennem en for sent indleveret eller en tilbagetaget indsigelse.
§ 93. Hvis en indsiger har angivet de omstændigheder,
som indsigelsen baseres på (patentskrifter, bestemt åbenlys udøvelse), kan
der tilstås en frist til fremsendelse af nærmere begrundelse.
§ 94. Der skal tilstilles ansøgeren eksemplarer af
samtlige skrivelser fra indsigeren (Bkg. § 35). Skriftvekslingen med
indsigere bør derimod indskrænkes til det, der er uomgængelig nødvendigt til
klarlæggelse af sagen. Indsigeren bør kun, når der findes anledning dertil,
have lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til ansøgerens første
udtalelse vedrørende indsigelsen. Derefter bør der ikke gives indsigeren
lejlighed til at ytre sig mere i sagen, for så vidt ikke særlige grunde
foreligger (Bkg. § 35, stk. 2).
Ved videresendelse af en indsigelsesskrivelse, hvori åbenlys udøvelse
påberåbes, bør ansøgeren anmodes om at oplyse, hvorvidt han indrømmer eller
bestrider rigtigheden af de oplysninger vedrørende åbenlys udøvelse, som er
afgivet af indsigeren.
Såfremt der til ansøgeren sendes en skrivelse vedrørende sagens
realitetsbehandling, skal der samtidig tilstilles indsigeren kopi af
skrivelsen.
Kopier af indleverede dokumenter, som modparten ikke er gjort bekendt med,
skal vedlægges sådan skrivelse og den endelige afgørelse i sagen.
§ 95. Til mundtlig forhandling skal både ansøger og
samtlige indsigere indkaldes.
§ 96. Såvel ansøger som indsiger skal gøres bekendt
med den endelige afgørelse. Såfremt ansøgningen på trods af indsigelse
skønnes at burde føre til patent, skal begrundelsen for ikke at tage
indsigelsen til følge anføres i afgørelsen. Sådan afgørelse om godkendelse på
trods af indsigelse skal ikke træffes, hvis indsigelsen er fremkommet for
sent.
§ 97. Har en indsiger udtrykkeligt taget sin
indsigelse tilbage eller skriftligt erklæret, at han ikke længere har noget
at indvende mod ansøgningens godkendelse, anses indsigeren for endeligt at
have afstået fra sin ret til at påklage afgørelsen om godkendelse.
Indvending mod patentansøgning
§ 98. Hvis der i en skrivelse som omhandlet i Bkg. §
36 (indvending) påberåbes andet nyhedshinder end åbenlys udøvelse, skal
sagsbehandleren umiddelbart undersøge, om der er grund til at udfærdige en
betænkning.
Angår indvendingen spørgsmål om åbenlys udøvelse, optages dette spørgsmål
som hovedregel først til behandling, når fremlæggelsestiden er udløbet, og da
kun, såfremt det, der er fremkommet i indvendingen, også anføres i en
indsigelsesskrivelse.
Svarfrister
§ 99. Svarfrister som angivet i §§ 100-102 løber fra
den dag, den pågældende skrivelse er dateret.
§ 100. Fristen til besvarelse af skrivelse om
formelle mangler er 1 måned, hvis ansøgningsafgift ikke er betalt, og ellers
3 måneder. Hvis mangler med hensyn til ansøgningsafgift kun vedrører
tillægsafgiften, gælder ligeledes sidstnævnte frist, hvorhos tillægsafgiften
da beregnes efter de ved fristens udløb gældende krav.
§ 101. Ved udfærdigelse af teknisk betænkning til
ansøger samt ved videresendelse af indsigelse og indsigers bemærkninger
fastsættes en frist på 6 måneder.
Findes anledning dertil, kan der fastsættes kortere frister end ovenfor
angivet.
§ 102. I det i § 93 omhandlede tilfælde kan
indsigeren tilstås 2 måneders frist til fremsendelse af nærmere begrundelse.
Når ansøgerens udtalelse om en videresendt indsigelse tilstilles
indsigeren til fremsættelse af bemærkninger, fastsættes en frist på 2
måneder.
Ved opfordring i henhold til PL § 17 til at anlægge retssag fastsættes en
frist på 2 måneder.
§ 103. De ovennævnte frister kan kun forlænges, når
ekstraordinære forhold foreligger.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
1) Patentbestemmelserne træder i kraft den 1. september 1986. Samtidig
ophæves patentbestemmelser af 1. december 1980.
2) For patentansøgninger, der angår mikrobiologiske fremgangsmåder og
produkter af sådanne fremgangsmåder, og som er indleveret før 1. juli 1985,
gælder bilag I i patentbestemmelserne af 1. december 1980 i stedet for de nye
§§ 5a og 12a.
3) For patentansøgninger, der angår lægemidler, og som er indleveret før
1. december 1983, gælder bilag II i patentbestemmelserne af 1. december 1980.
4) Såfremt en patentansøgning skal behandles og afgøres i henhold til
patentlov af 20. december 1967 og bekendtgørelse nr. 481 af samme dato,
gælder for en sådan ansøgning patentbestemmelserne af nævnte dato.
5) Bestemmelserne om tillægspatent i patentbestemmelserne af 20. december
1967 finder anvendelse på ansøgninger, der er indleveret før 1. december 1978
(Lov nr. 264 af 8. juni 1978, § 3, nr. 2), Bkg. § 55, nr. 3)). En ansøgning
om selvstændigt patent, som er indleveret før 1. december 1978, kan således -
hvis forudsætningerne ifølge den hidtidige lovgivning i øvrigt er opfyldt -
ændres til en ansøgning om tillægspatent.
Patentdirektoratet,
den 1. august 1986
Per Lund Thoft
Lignende dokumenter
- Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling. Retsinformation · 3. august 1998
- Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater Retsinformation · 26. november 2021
- Tilbagesendelse af patentansøgning med henblik på udstedelse af patent efter ændring af patentkrav. Retsinformation · 24. september 1997
- Opfindelse og de foranstaltninger, den omfattede, ikke anset som ny i forhold til, hvad der allerede var på markedet ved ansøgningens indlevering. Retsinformation · 24. september 1997
- Vejledning ved affattelse af sammendrag (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Patent på medicinsk tablets fysiske egenskaber. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997