Opfindelse og de foranstaltninger, den omfattede, ikke anset som ny i forhold til, hvad der allerede var på markedet ved ansøgningens indlevering.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Opfindelse og de foranstaltninger, den
omfattede, ikke anset som ny i forhold til, hvad der allerede var på markedet
ved ansøgningens indlevering.
År 1993, den 3. december afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg, Laubst,
Terndrup Pedersen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 3/92: Klage fra
Nørholm & Lemming A/S,
København,
v/Plougmann & Vingtoft A/S
Patentbureau
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 6. januar 1992 af patent-
ansøgning nr.1488/87 fra
Hans Hilmer Dall,
Lystrup,
v/Aarhus Patentkontor,
Patentingeniør N.H. Gregersen,
Århus.
Den 25. september 1989 fremlagdes under nr. 156741 en den 24. marts 1987
indleveret ansøgning om patent på »apparat til bremsning af en wire-
eller kædetrukket skydeport eller -dør«.
De fremlagte krav lød således:
»1. Apparat til bremsning af en wire- eller kædetrukket skydeport
eller -dør, der f.eks. i tilfælde af brand eller ved tilsvarende ophedning er
indrettet til at tvangsstyres til lukning ved hjælp af en kontravægt (8)
eller et tilsvarende drivorgan, hvilket apparat omfatter et ved en side af en
Læs alt
basisplade (18) drejeligt lejret drivhjul (16), der er indrettet til
placering mellem portpladen (2) eller døren og kontravægten (8), og som er
drivforbundet med en bremseskive (38), der er indrettet til at roteres i et
permanent magnetfelt, og som er drejeligt lejret i basispladen (16) og
forsynet med en skiveformet kortslutningsrotor (40), hvorhos der findes
organer, der er indrettet til at regulere bremseeffekten ved variation af den
effektive afstand mellem kortslut- ningsrotoren (40) og en kreds af
permanente magneter på ba-basispladen (16), idet den effektive bremseeffekt
aftager ved forøgelse af nævnte effektive afstand - og omvendt,
kendetegnet ved, at reguleringsorganerne for bremseeffekten udgøres
af med kortslutningsrotoren (40) på drejningsstiv men forskydelig måde
samvirkende indstillingsorganer (48,50), der er indrettet til at kunne
betjenes fra den side af basispladen (18), hvor drivhjulet (16) er placeret.
2. Apparat ifølge krav 1 og ved hvilket nævnte drivhjul (16) ved hjælp af
en envejskobling (26) er drivforbundet med en tandkrans (24), der ved hjælp
af en rullekæde (28) er forbundet med en fortrinsvis mindre tandkrans (30) på
en ende af en drivaksel (32) for bremseskiven (38) henholdsvis
kortslutningsrotoren (40), der er placeret ved modsatte side af basispladen
(18), således at kortslutningsrotoren (40) ved hjælp af drivhjulet (16) kan
bringes til at rotere i forhold til kredsen af permanente magneter, der er
fastgjort til basispladen (18) omkring drivakslen (32), kendetegnet
ved, at drivakslen (32) er udformet med en central langsgående hulhed, hvori
er drejeligt lejret en spindel (52), der i længderetningen er fikseret i
hulheden, og som ved en ende er udformet med et gevind (50), der indgriber
med en møtrikplade (48), som er fastgjort til en navdel (42) for bremseskiven
(38) henholdsvis kortslutningsrotoren (40), hvilken navdel (42) er
forskydeligt men drejningsstift forbundet med drivakslen (32), idet spindlen
(52) modsat den nævnte gevindende (50) er forsynet med låsbare
betjeningsorganer (54) til drejning af spindlen (52) for effektregulering af
bremseapparatet ved forskydning af kortslutningsrotoren (40) frem og tilbage
langs ydersiden af drivakslen (32) ved modsatte side af basispladen
(18).«
Klageren i denne sag nedlagde ved skrivelse af 22. december 1989
indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at ansøgningen ikke
indeholder noget opfinderisk nyt, der kan berettige til patentbeskyttelse.
I skrivelsen anførtes bl.a. følgende:
».....Som kendt udgangspunkt for det patentansøgte apparat angives en
konstruktion med en basisplade, på hvis ene side er lejret et mellem porten
eller døren og en kontravægt placeret drivhjul, der er drivforbundet med en
med kortslutningsrotor forsynet bremseskive, og hvor reguleringsorganer for
bremseeffekten er indrettet til at justere den effektive afstand mellem
kortslutningsrotoren og en kreds af permanente magneter på basispladen.
Det turde være en banal selvfølgelighed, at drivhjulet må være placeret på
basispladens ene side, og uafhængigt af, om hvirvelstrømsbremsen er anbragt
på samme eller modsatte side, er de eneste muligheder, som står til rådighed
for placering af betjeningselementet for de omhandlede reguleringsorganer
enten på den ene eller den anden side af basispladen.
Det turde vel være en selvfølgelighed for en fagmand at vælge placering på
den side, som er lettest tilgængelig, dvs. den »udvendige« side, og
dette i og for sig uafhængigt af, om drivhjulet er placeret på denne side
eller ikke.
Det fremlagte krav 1 dækker en udførelse, hvor drivhjulet og
hvirvelstrømsbremsen ligger på samme side af basispladen, f.eks. den
udvendige side, og det forekommer åbenbart, at det ved en sådan udførelse vil
være det eneste naturlige at placere reguleringsorganerne på samme side af
basispladen som hvirvelstrømsbremsen og dermed også som drivhjulet.
En sådan udførelse har da også været benyttet i port- og
dørlukkeapparater, som var på markedet før den foreliggende ansøgnings
indleveringsdag, bl.a. fra det schweiziske firma GILGEN AG, CH-3150
Schwarzenburg.
På dette grundlag henstilles det, at den foreliggende ansøgning afslås i
sin helhed.'
I supplerende indsigelsesbegrundelse af 27. februar 1990 anførte klageren
følgende:
»Idet det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation for, at
det i vor skrivelse af 22. december 1989 nævnte schweiziske firma GILGEN AG
havde markedsført en nyhedshindrende hvirvelstrømsbremseindretning forud for
den foreliggende ansøgnings indleveringsdag, gøres det stadig gældende, at
opfindelsen er nyhedsmæssigt foregrebet af sådanne bremseindretninger, som
var blevet kendt forud for ansøgningens indleveringsdag, idet der herom
henvises til medfølgende kopier af
brochureblad, dateret november 1985 vedrørende den af indsigeren
fremstillede hvirvelstrømsbremseindretning »Braky« (Bilag 1)
dansk mønsterregistrering nr. 0350/1987 baseret på mønsteransøgning MA
0641/1986, hvis akter har været offentligt tilgængelige fra 27. december
1986. (Bilag 2) og
ansøgerens tegning af 24. juli 1986 vedrørende den i ovennævnte
mønsterregistrering omhandlede hvirvelstrømsbremse type JE3-8. (Bilag 3).
Tillige gøres det gældende, at den fremlagte ansøgning i strid med
bestemmelsen i Patentlovens § 13 er ændret til at søge patent på noget, som
ikke fremgik af ansøgningen, da den blev indleveret, jvf. Patentlovens § 52,
stk. 1 nr. 3.
Medfølgende bilag 1 viser en hvirvelstrømsbremseindretning, som var
markedsført før den foreliggende ansøgnings indleveringsdag den 24 marts 1987
og hvor hvirvelstrømsbremsen med dertil hørende magneter og
kortslutningsrotor og drivhjulet for det til porten førende wire-kædetræk er
placeret på hver sin side af monteringspladen på samme måde som ved den i den
fremlagte ansøgning (se fig. 2) viste og beskrevne udførelsesform.
Bremseeffekten kan her indstilles ved hjælp af de på det øverste billede
viste skruer, som stikker ud på den side af monterings- eller basispladen,
hvor drivhjulet er placeret og med hvilke magneternes afstand fra
kortslutningsrotoren kan reguleres.
Uanset at fremlæggelsesskriftets krav 1 foreskriver, at
reguleringsorganerne for bremseeffekten skal virke på kortslutningsrotoren,
turde det være klart, at denne løsning ikke rummer noget opfinderisk
ejendommeligt, idet den for regulering af bremseeffekten nødvendige
regulering af afstanden mellem kortslutningsrotoren og kredsen af permanente
magneter som en selvfølgelighed kan ske ved aksial forskydning af enten
rotoren eller de permanente magneter.
Idet vi iøvrigt henviser til bemærkningerne i vor skrivelse af 22.
december 1989, må den fremlagte ansøgnings krav 1 hermed anses for foregrebet
af den af indsigeren forud for ansøgningens indlevering markedsførte
hvirvelstrømsbremse.
Den forud for den foreliggende ansøgnings indlevering offentligt
tilgængelige mønsteransøgning viser ligeledes en udførelse med
hvirvelstrømsbremse og drivhjul anbragt på hver sin side af basispladen. Som
det fremgår af bilag 3 sker indstilling af bremseeffekten her fra den side af
basispladen, hvor hvirvelstrømsbremsen er anbragt, men det fremgår helt
åbenbart, at indstillingen sker gennem aksial forskydning af
kortslutningsrotoren. For en fagmand vil det yderligere være klart, at den på
tegningen angivne indstillingsmulighed kun kan realiseres ved hjælp af en
spindel, som må være lejret i en langsgående hulhed i drivakslen på i det
væsentlige samme måde som angivet i den fremlagte ansøgnings krav 2.
Foranstaltningen ifølge den fremlagte ansøgning synes således i al sin
enkelthed at bestå i, at man har byttet om på betjeningsorgan og møtrikplade
i forhold til den placering, der er vist i bilag 3. Dette kan iøvrigt
demonstreres for Patentdirektoratet ved forevisning af en model af en
hvirvelstrømsbremse type JE3-8.
Til begrundelse af indsigerens anbringende om at den fremlagte ansøgning
er ændret i strid med bestemmelsen i Patentlovens § 13 skal henvises til, at
det af den kendetegnende del af ansøgningens oprindelige krav 1 fremgik, at
de med kortslutningsrotoren samvirkende forskydningsorganer skulle være
indrettet til at kunne betjenes fra modsatte side af en fælles basisplade,
hvortil såvel nævnte kreds af permanente magneter som lejearrangementet for
nævnte kortslutningsrotor er fastgjort.
Selv om ordet »modsatte« synes at mangle en reference i
patentkravets formulering iøvrigt, turde det være klart, at kravet ikke kan
læses på anden måde end, at der med denne angivelse menes den
»modsatte« side i forhold til den side, hvor kredsen af permanente
magneter og lejearrangementet for kortslutningsrotoren er fastgjort.
Dette er også i fuld overensstemmelse med den i ansøgningen beskrevne og i
tegningens fig. 2 viste udførelsesform og det bemærkes, at den oprindelige
beskrivelse intet indeholder om, at drivhjul og hvirvelstrømsbremse
alternativt kan være placeret på samme side af basispladen.
Med skrivelse af 21 oktober 1988 som fremsendes af ansøgeren efter, at
denne er blevet bekendt med en af indsigeren nyudviklet konstruktion, hvor
hvirvelstrømsbremse og drivhjul er anbragt på samme side af basispladen,
ændres krav 1 til den også i fremlæggelsesskriftet angivne ordlyd, i hvilken
ordet »modsatte« er udeladt og ansøgeren har efterfølgende ved
indsigelse overfor den af indsigeren den 18. september 1987 indleverede
mønsteransøgning MA 1024/1987 gjort gældende, at den omhandlede nyudvikling
fra indsigeren i den foreliggende sag skulle udgøre en krænkelse af den
fremlagte patentansøgning, uanset at denne nyudvikling ikke var omfattet af
ansøgningens patentkrav, da den blev indleveret.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at en sådan ændring af ansøgningen
i henhold til Patentlovens § 52 stk. 1, nr. 3 vil medføre ugyldighed af et
eventuelt patent udstedt på grundlag af de fremlagte krav.
Sammenfattende gøres det gældende, at den med indsigelsen nedlagte påstand
om, at patentansøgning nr. 1488/87 afslås i sin helhed, hermed er
velbegrundet.'
Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 10. september 1990 indsigelsen og
udtalte:
»Ansøgeren kan naturligvis ikke bestride, at de eneste muligheder,
som står til rådighed for placering af betjeningselementet for de omhandlede
reguleringsorganer, enten er på den ene eller den anden side af basispladen.
Ligeledes kan ansøgeren medgive, at det er en »banal
selvfølgelighed«, at drivhjulet må være placeret på basispladens ene
side.
Det kan imidlertid kun tilskrives banal bagklogskab, når indsigeren
påstår, at det skulle være en selvfølgelighed, at indstillingsorganerne for
kortslutningsrotoren er indrettet til at kunne betjenes fra den side af
basispladen, hvor drivhjulet er placeret.
Det er uforståeligt, at indsigeren gør gældende, at opfindelsen er
nyhedsmæssig foregrebet af de bremseindretninger, som der henvises til i
bilag 1-3 til indsigerens skrivelse af 27. februar 1990, idet det fra dette
materiale kendte i forvejen er omtalt i den af Patentdirektoratets godkendte
og fremlagte ansøgning.
Indsigerens påstand om, at den fremlagte ansøgning i strid med
Patentlovens § 13 er ændret til at angå noget, som ikke fremgik af
ansøgningen som helhed, da den blev indleveret, er helt bestemt uden hold i
virkeligheden, hvilken Patentdirektoratets godkendelse af ansøgningen
naturligvis også er et udtryk for.
I den forbindelse, må jeg fastslå, at der intet odiøst endsige ulovligt er
ved undervejs i et ansøgningsforløb at omformulere og ændre opfindelsens
definition, når det som i den foreliggende ansøgning er sket indenfor de
gældende rammer, nemlig det totale indhold af den oprindeligt indleverede
beskrivelse med patentkrav og tegning. Også selv om en sådan omformulering
måtte vise sig at dække en »ny« udformning hos en konkurrent, er
det klart forsvarligt og naturligvis lovligt, hvilket ansøgeren fastholder er
tilfældet.
Ansøgeren skal igen henvise til følgende afsnit i ansøgningens
beskrivelsesindledning.
»Med henblik på at regulere bremseeffekten er det kendt at variere
gearingen mellem drivhjul og kortslutningsrotor, ligesom det er kendt at
regulere afstanden til kortslutningsrotoren ved at arrangere de enkelte
magneter i magnetkredsen på individuel forskydelig måde. Desuden er det kendt
at arrangere selve kortslutningsrotoren på forskydelig måde i forhold til
faste magneter.«
Ved den i indsigerens bilag 1 viste bremseindretning kan bremseeffekten
indstilles ved individuel indstilling af afstanden mellem samtlige magneter
og kortslutningsrotoren, medens reguleringen af bremseeffekten ved den i
indsigerens bilag 2 og 3 viste bremseindretning, der har været markedsført af
ansøgeren, foregår ved aksial forskydning af kortslutningsrotoren i forhold
til magnetkredsen.
Indsigeren fremfører i den forbindelse: »For en fagmand vil det
yderligere være klart, at den på tegningen angivne indstillingsmulighed kun
kan realiseres ved hjælp af en spindel, som må være lejret i en langsgående
hulhed i drivakslen på i det væsentlige samme måde som angivet i den
fremlagte ansøgnings krav 1.« Selvom indsigeren muligvis allerede har
opbrugt sine skriftrunder i sagen, kunne ansøgeren fristes til at udbede sig
en forklaring på, hvorfor fagmanden skulle opfatte en i basispladen fast
lejret, udragende drivaksel med en ydre gevindende som en spindel, der må
være lejret i en langsgående hulhed af drivakslen.
Den kendte bremseindretning omfatter en møtrikplade, der kan forskydes ved
drejning på nævnte gevindende af den fast udragende, massive drivaksel, og
som kan fastlåses ved hjælp af en kontramøtrik. Ved opfindelsen anvendes en
hul drivaksel, hvori en spindel, der indgriber med møtrikpladen, er
forskydeligt lejret, således at den aksiale forskydning af
kortslutningsrotoren kan foretages fra modsatte side af basispladen, eller
fra den side af basispladen, hvor drivhjulet er placeret.
Ansøgeren medgiver gerne, at der sprogligt er forskel på indholdet af de
oprindelige patentkrav og de godkendte patentkrav, men at der ikke skulle
være basis for den ved skrivelse af 21. oktober 1988 ændrede definition på
opfindelsen er simpelthen ikke korrekt, hvorfor det også er uden betydning om
det skulle forholde sig sådan, at ansøgeren rent faktisk var blevet bekendt
med en af indsigeren »nyudviklet konstruktion«. Ansøgeren må
rettere komplimenteres for, at nærværende ansøgning fra første færd har haft
en sådan bredde, at det indenfor rammerne af den oprindelige ansøgning på
helt lovlig vis har været muligt at fremtidssikre opfindelsen.
Indsigerens henvisning til Patentlovens § 52 stk. nr. 3 har ligesom
henvisningen til Patentlovens § 13 intet hold i virkeligheden: men ansøgeren
er naturligvis opmærksom på Patentlovens § 60.
Det er korrekt, at ansøgeren har nedlagt indsigelse mod indsigerens MA
1024 1987: men det er bestemt ikke korrekt, at ansøgeren i
mønsterindsigelsessagen har gjort gældende, at den omhandlede nyudvikling
skulle udgøre en krænkelse af den fremlagte patentansøgning.....
.....Sammenfattende gøres det gældende, at eftersom der ved indsigelsen
overhovedet ikke er fremdraget teknisk nyt materiale, som kan foregribe
opfindelsen jfr. dansk fremlæggelsesskrift nr. 156 741, og eftersom de af
indsigeren fremførte henvisninger til Patentlovens § 13 og 52 mangler ethvert
hold i virkeligheden, at indsigelsen tilbagevises som ubegrundet, og at
patent meddeles i henhold til den godkendte ansøgning.'
I skrivelse af 24. januar 1991 anførte klageren følgende:
»Det må fortsat være indsigerens opfattelse, at den patentansøgte
opfindelse som angivet i krav 1 i fremlæggelsesskrift nr. 156741 ikke udviser
en sådan forskel i forhold til hvirvelstrømsbremser, som var kendt forud for
patentansøgningens indlevering den 24. marts 1987, at Patentlovens krav om
væsentlig forskel fra den kendte teknik kan anses for opfyldt.
Det ses da heller ikke at være bestridt af ansøgeren, at man vil komme
frem til opfindelsen såvel ved at ændre den i bilag 1 til vor skrivelse af
27. februar 1990 viste udførelse, hvor reguleringsorganer, der virker på de
permanente magneter er anbragt på samme side af basispladen som drivhjulet,
til i stedet at lade reguleringsorganerne virke på kortslutningsrotoren som
ved at ændre den i bilag 2 og 3 til samme skrivelse viste udførelse ved at
flytte drivhjulet om på samme side af basispladen som hvirvelstrømsbremsen.
Navnlig den sidstnævnte ændring må siges at være en særdeles nærliggende
mulighed for en fagmand på baggrund af den foreliggende kendte teknik.
Om ansøgerens henvisning til fremlæggelsesskriftets beskrivelse af den
kendte teknik skal herved bemærkes, at de citerede afsnit midt på side 2 i
replikskrivelsen netop ikke nævner fra hvilken af basispladen, reguleringen
finder sted i de to beskrevne tilfælde.
I forbindelse med omtalen af en kendt bremseindretning i øverste hele
afsnit på side 3 i replikskrivelsen skal yderligere henvises til at netop
denne kendte udførelse vil være omfattet af fremlæggelsesskriftets
patentkrav, hvis drivhjulet er anbragt på samme side af basispladen som
hvirvelstrømsbremsen, hvilket også bekræftes af den efterfølgende omtale i
samme afsnit af, hvorledes den aksiale forskydning af kortslutningsrotoren
foretages ved opfindelsen.
Også overfor ansøgerens bemærkninger om den under ansøgningens behandling
foretagne udvidelse af patentkravene må det fastholdes, at ansøgningen i
strid med Patentlovens § 13 er ændret til at søge patent på noget, som ikke
fremgik af ansøgningen, da den blev indleveret. Ligeledes må det fastholdes,
at det i denne sammenhæng ikke kan anses som værende uden betydning, at
ændringen af patentkravene finder sted på et tidspunkt, hvor ansøgeren er
blevet bekendt med den af indsigeren nyudviklede konstruktion.
Det kan på indsigerens vegne netop ikke tiltrædes, at den foreliggende
ansøgning fra første færd skulle have haft en sådan bredde, at det indenfor
rammerne af den oprindelige ansøgning på helt lovlig vis skulle være muligt
af fremtidssikre opfindelsen.
Bemærkningerne herom på side 3 og 4 i vor ovennævnte skrivelse af 28
februar 1990 fastholdes i fuldt omfang, idet vi for tydeligheds skyld
yderligere henviser til følgende passager i den oprindelige beskrivelse:
Krav 1's kendetegnende del:
Reguleringsorganerne for bremseeffekten udgøres af forskydningsorganer,
der samvirker med kortslutningsrotoren og er indrettet til at kunne betjenes
fra modsat side af den fælles basisplade - underforstået i forhold til den
side, hvor kortslutningsrotoren er anbragt.
Side 3 linie 1:
Efterjustering af bremseeffekten kan foregå fra modsatte side af
basispladen dvs. fra den udvendige side.
Side 3 linie 8-9:
Alternativt skulle bremseapparatet monteres omvendt dvs. med drivhjulet
vendende indad.
Side 5, nederste afsnit:
Der er således slet ikke behov for at komme direkte til bagsiden af
bremseapparatet, hvor magnetkredsen 36, styrebøsningen 42 m.m. kan være
indkapslet i et egnet hus 58.
Der er således ikke i den oprindelige beskrivelse med krav på nogen måde
vist eller beskrevet eller blot antydet en udførelse, hvor drivhjul og
hvirvelstrømsbremse er anbragt på samme side af basispladen, og der kan
dermed efter vor mening ikke herske tvivl om, at ansøgningen er udvidet i
strid med Patentlovens § 13.«
Hertil udtalte ansøgeren i skrivelse af 14. august 1991:
»Indledningsvis skal det fastslås, at indsiger fortsat ikke henviser
til teknisk nyt materiale, der med rette kan påstås at foregribe opfindelsen,
og som ikke har været kendt af Patentdirektoratet forud for godkendelse og
fremlæggelse af ansøgningen. Derfor må det også fortsat være ansøgers
opfattelse, at indsigelsen bør afvises, således at patent kan udstedes i
henhold til fremlæggelsesskriftet.
Ansøgeren fastholder, at den godkendte og fremlagte ansøgning er ændret
til at angå noget, som ikke fremgår af ansøgningens basisdokumenter -
oprindelig indleveret beskrivelse med patentkrav og tegning.
Indsiger giver udtryk for en besynderlig og misforstået opfattelse af
situationen, når indsiger kan mene eller give udtryk for, at hvad der ikke er
bestridt af ansøger automatisk bliver til den sande og korrekte opfattelse af
sagen. Ansøger er tryg ved at lade Patentdirektoratet bedømme det faktiske
hændelsesforløb af ansøgningsproceduren og det faktiske tekniske indhold af
den godkendte og fremlagte ansøgning set i forhold til det kendte grundlag
samt indholdet af ansøgningens basisdokumenter.
Indsigers forsøg på fortolkning af de nævnte passager i den oprindelige
beskrivelse med patentkrav er spekulativ og kan som sådan ikke tillægges
betydning overhovedet.«
Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 6. januar 1992 til klageren
at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende begrundelse:
»1. Vi mener ikke, at den fremlagte ansøgning er
ændret til at angå noget, der ikke fremgår af ansøgningens
basisdokumenter. Som basisdokumenter regnes, jvf. Bekendtgørelsen § 21, stk.
1, beskrivelsen med tilhørende tegninger og patentkrav. I dette tilfælde
udgøres basisdokumenterne af beskrivelsen side 1-5, kravene 1-2 og tegningens
fig. 1 og 2, alle dateret den 24 marts 1987. Det fremgår af ovennævnte
dokumenter, se især side 3, linie 11-17 og figur 2, at de med
kortslutningsrotoren samvirkende reguleringsorganer er indrettet til at kunne
betjenes fra den samme side af basispladen hvor drivhjulet er placeret.
Opfindelsen ifølge det fremlagte krav 1 fremgår således af
basisdokumenterne.
2. Deres bilag 1 af 27 feb 1990 viser et bremseapparat (BRAKY) til
bremsning af en wire. Bremseeffekten kan reguleres ved at variere afstanden
mellem kortslutningsrotoren og de enkelte magneter i magnetkredsen. Denne
regulering sker ved, at hver enkelt magnet individuelt forskydes i forhold
til kortslutningsrotoren. Denne kendte teknik er beskrevet i
fremlæggelsesskriftet i DK fremlæggelsesskrift nr. 156.741, side 2, linie
2-5.
Deres bilag 2 og 3 af 27 februar 1990 viser et andet bremseapparat (JE3-8)
til bremsning af en wire. Bremseeffekten kan, ligesom ved bremseapparatet
»BRAKY«, reguleres ved at variere afstanden mellem
kortslutningsrotoren og de enkelte magneter i magnetkredsen. I dette tilfælde
sker reguleringen ved at kortslutningsrotoren forskydes i forhold til
magnetkredsen. Denne kendte teknik er beskrevet i DK fremlæggelsesskrift nr.
156,741, side 2, linie 5-7.
Det fremlagte krav 1 er, så vidt vi kan se, korrekt præciseret overfor
denne kendte teknik. Intet af det fremførte materiale viser en udførelse,
hvor indstillingsorganerne for regulering af kortslutningsrotoren er placeret
på samme side af basispladen som drivhjulet. Det fremførte materiale er
derfor ikke nyhedshindrende for opfindelsen ifølge det fremlagte krav 1.
3. I Deres replikskrivelse af 24 januar 1991 anførte De, at det er
nærliggende for en fagmand at flytte drivhjulet på det bremseapparat der er
vist på bilag 2 og 3 (JE3-8) om på samme side af basispladen som
hvirvelstrømsbremsen, og derved nå frem til en konstruktion indeholdt i det
fremlagte krav 1. Det fremlagte krav 1 angiver imidlertid, at drivhjulet og
kortslutningsrotoren er drejeligt lejret i basispladen og drivforbundet med
hinanden, at kortslutningsrotoren og indstillingsorganerne er forskydelige,
samt at den permanente magnetkreds er fastgjort på basispladen. At opnå en
teknisk løsning indeholdt i patentkravet vil derfor kræve mere end blot
nærliggende foranstaltninger.
Vi kan derfor ikke se, at det er nærliggende for en sagkyndig at anvise et
bremseapparat indeholdt i det fremlagte krav 1.'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 4. marts 1992 indbragt for
Patentankenævnet.
I klagebegrundelsen af 21. maj 1992 har klageren anført følgende:
»Klagen støttes på
1) at den i fremlæggelsesskriftets patentkrav angivne udførelse af et
hvirvelstrømsbremseapparat for wire- eller kædetrukne skydeporte eller -døre
ikke udviser nogen væsentlig forskel i forhold til forud for ansøgningens
indlevering kendte udførelser af hvirvelstrømsbremser til samme
anvendelsesformål, og
2) at den fremlagte ansøgnings patentkrav i strid med bestemmelsen i
patentlovens § 13 er ændret til at søge patent på noget, som ikke fremgik af
ansøgningen, da den blev indleveret.
Der henvises herom til medfølgende bilag.
Vedrørende den af klageren fastholdte påstand om manglende
opfindelseshøjde i forhold til de ved indsigelsen, jfr. bilag D med underlag
D1-D3 fremdragne kendte hvirvelstrømsbremser, er det i Patentdirektoratets
afgørelse tilkendegivet, at det vil kræve mere end blot nærliggende
foranstaltninger at nå frem til den i det fremlagte krav 1 angivne løsning,
som indebærer, at drivhjulet og kortslutningsrotoren er drejeligt lejret i
basispladen og drivforbundet med hinanden, at kortslutningsrotoren og
indstillingsorganerne er forskydelige, samt at den permanente magnetkreds er
fastgjort på basispladen.
Såfremt denne tilkendegivelse skal opfattes som Patentdirektoratets
forståelse af det nye og særegne ved opfindelsen, skal indledningsvis
bemærkes, at af de angivne tre foranstaltninger indgår kun den ene, nemlig
den drejningsstive, men forskydelige forbindelse mellem indstillingsorganerne
og kortslutningsrotoren i den kendetegnende del af det fremlagte krav 1,
sammen med den foranstaltning, at indstillingsorganerne skal være indrettet
til at kunne betjenes fra den side af basispladen, hvor drivhjulet er
placeret.
Det er da også uden videre klart, at de to andre træk, som er omfattet af
Direktoratets ovennævnte tilkendegivelse, nemlig
- drivhjulets og kortslutningsrotorens drejelige lejring i basispladen og
indbyrdes drivforbindelse, og
- fastgørelsen af den permanente magnetkreds på basispladen,
begge er både kendte og nødvendige tekniske forudsætninger for en
hvirvelstrømsbremse af den omhandlede type. Begge de nævnte træk forekommer
hos både klagerens og ansøgerens ældre hvirvelstrømsbremseudførelser, jfr.
bilag D1 og D2-D3.
Om den kendte udførelse ifølge bilag D1, d.v.s. klagerens ældre
bremseapparat BRAKY anføres i Direktoratets afgørelse i og for sig korrekt,
at reguleringen af bremseeffekten sker, ved at hver enkelt magnet individuelt
forskydes i forhold til kortslutningsrotoren, og der henvises til, at denne
kendte teknik er beskrevet i fremlæggelsesskriftet side 2, linie 2-5.
Både i det pågældende afsnit af Direktoratets afgørelse og i den citerede
passage fra fremlæggelsesskriftet er det imidlertid fortiet, at betjeningen
af indstillingsorganerne ved BRAKY netop udføres fra den side af basispladen,
hvor drivhjulet er placeret, idet indstillingen sker ved hjælp af de på det
øverste billede i bilag D1 viste skruer, hvormed de permanente magneters
afstand fra kortslutningsrotoren kan reguleres. At drivhjulet er drejeligt
lejret i basispladen på samme side af denne som de nævnte reguleringsskruer
fremgår uden videre af afbildningen.
Af teksten til den pågældende afbildning i bilag D1 fremgår yderligere:
»The unique system allows a total door speed adjustment without
recoiling«,
hvilket turde være en klar tilkendegivelse af, at der på enkel måde kan
opnås en nem og præcis regulering af den effektive bremseeffekt svarende til
den virkning, der påberåbes i fremlæggelsesskriftet, jfr. side 2, linie 13-17
og side 3, linie 1-6.
Der kan efter vor mening ikke herske berettiget tvivl om, at denne nemme
indstillingsmulighed, som netop beror på anbringelse af drivhjulet og
reguleringsorganerne for bremseeffekten på samme side af basispladen af
fagmanden umiddelbart vil kunne indses som en teknisk hensigtsmæssig løsning
alene ud fra kendskabet til BRAKY.
Om ansøgerens eget ældre hvirvelstrømsbremseapparat type JE3-8, som vist i
bilag D2 og D3 er det i Direktoratets afgørelse i og for sig korrekt
tilkendegivet, at i dette tilfælde sker reguleringen af bremseeffekten ved,
at kortslutningsrotoren forskydes i forhold til den på basispladen
fastsiddende magnetkreds, ligesom der i forbindelse hermed er henvist til
beskrivelsen af denne kendte teknik i fremlæggelsesskriftet side 2, linie
5-7.
På grundlag af denne vurdering har Patentdirektoratet i det følgende
afsnit af afgørelsen fundet, at det fremlagte krav 1 er korrekt præciseret
over for den kendte teknik, og at det ved indsigelsen fremdragne materiale
ikke er nyhedshindrende for den foranstaltning, at indstillingsorganerne for
regulering af kortslutningsrotoren er placeret på samme side af basispladen
som drivhjulet.
For så vidt denne vurdering reflekterer en snæver nyhedsdefinition, d.v.s.
identisk eller såkaldt »fotografisk« nyhed, skal denne vurdering
ikke i sig selv bestrides.
Med baggrund i at bilag D1 klart dokumenterer, at det forud for
patentansøgningens indlevering har været kendt at placere betjeningsorganer
for regulering af bremseeffekten på samme side af basispladen som drivhjulet,
og at den hermed opnåede betjeningsmæssige fordel er af så enkel karakter, at
den uden videre vil erkendes af enhver fagmand, må det imidlertid fastholdes,
at det til opnåelse af samme fordel for en hvirvelstrømsbremseudførelse af
den art, som fremgår af bilag D2 og D3, d.v.s. ansøgerens ældre udførelse
ikke vil kræve nogen opfinderisk indsats at nå frem til samme løsning gennem
et så enkelt indgreb som at flytte drivhjulet fra den placering, der er vist
i bilag 3 til den modsatte side af basispladen med samtidig ændring af
akselafstanden for kortslutningsrotoren og drivhjulet, således som det er
skitseret i bilag G. Med et sådant enkelt indgreb vil man nå frem til netop
den i det fremlagte krav 1 angivne løsning.
Om den i det fremlagte krav 2 angivne udførelsesform skal for nærværende
bemærkes, at udførelsen af kortslutningsrotorens drivaksel med en central
langsgående hulhed, hvori der er optaget en drejelig lejret spindel med et
gevind, der indgriber med en møtrikplade, som er fastgjort til en navdel for
kortslutningsrotoren reelt fremtræder som den eneste konstruktive mulighed
med den angivne placering af kortslutningsrotoren på den modsatte side af
basispladen i forhold til drivhjulet på samme måde, som det er kendt fra
bilag D2 og D3. Denne udførelsesform ses således ikke at kunne danne grundlag
for et selvstændigt patentkrav.
Vedrørende den ved indsigelsen nedlagte påstand om, at patentkravene i den
fremlagte ansøgning i strid med patentlovens § 13 er ændret til at omfatte
noget, der ikke fremgik af ansøgningen, da den blev indleveret, har
Patentdirektoratet i den indklagede afgørelse henholdt sig til, at det af
ansøgningens basisdokumenter, nemlig side 3, linie 11-17 i beskrivelsen af
24. marts 1987 og figur 2 på den samtidigt indleverede tegning fremgår, at de
med kortslutningsrotoren samvirkende reguleringsorganer er indrettet til at
kunne betjenes fra den samme side af basispladen, hvor drivhjulet er
placeret.
Det skal herom først bemærkes, at den citerede passage fra den oprindelige
beskrivelse er en ren virkningsangivelse.
Den mest væsentlige omstændighed vedrørende den efter klagerens bestemte
opfattelse utilladelige ændring af patentkravet er, at krav 1 i
basisdokumentet krystalklart angiver, at reguleringsorganer for
bremseeffekten udgøres af med kortslutningsrotoren på drejningsstiv men
forskydelig måde samvirkende forskydningsorganer, der er indrettet til at
kunne betjenes fra modsatte side af en fælles basisplade, hvortil såvel
kredsen af permanente magneter som lejearrangementet for kortslutningsrotoren
er fastgjort.
Som påpeget i bilag D mangler der i kravformuleringen en specifik
reference for terminologien »modsatte side«, men kravet kan ikke
læses på anden måde, end at der menes den modsatte side i forhold til den
side, hvor kortslutningsrotoren er anbragt, hvilket svarer til den i
tegningens figur 2 viste udførelsesform, hvor kortslutningsrotoren og
drivhjulet er anbragt på hver sin side af basispladen.
Der er ikke i basisdokumenterne hverken direkte eller indirekte angivet
nogen anden mulig udførelsesform med hensyn til placeringen af
kortslutningsrotoren og drivhjulet i forhold til basispladen end den, der er
vist i tegningens figur 2, og der er hermed ikke belæg i basisdokumenterne
for at foretage andre ændringer end, hvad der i teknisk henseende kan udledes
af den viste og beskrevne udførelsesform.
Som det fremgår af bilag C, har ansøgeren med den ændrede beskrivelse af
21. oktober 1988 benyttet lejligheden til at omformulere patentkravene til
den ordlyd, som senere indgår i fremlæggelsesskriftets krav ved at ændre det
oprindelige kravs angivelse af »fra modsatte side af en fælles
basisplade, hvortil såvel nævnte kreds af permanente magneter som
lejearrangementet for nævnte kortslutningsrotor er fastgjort« til
»fra den side af basispladen (18), hvor drivhjulet (16) er
placeret«.
Det er uomstrideligt og også ubestridt under indsigelsessagen, at denne
omformulering af kravet medfører, at dette kommer til at omfatte en
udførelse, hvor drivhjulet er placeret på samme side af basispladen som
kortslutningsrotoren, jfr. bilag G, idet dette er en følge af, at
begrænsningen »modsatte side« fjernes fra patentkravet.
En sådan udførelse er hverken vist eller beskrevet i basisdokumenterne og
kan ej heller indirekte udledes heraf.
For forståelsen af den pågældende bestemmelse i patentlovens § 13 gælder,
at det i patentbestemmelserne § 51 anføres, at angivelser, som sagligt tjener
til at definere opfindelsen, kun må indføres i kravene, hvis det kan påvises,
at de i teknisk henseende kan udledes af basisdokumenterne. Det er imidlertid
et spørgsmål, om denne betingelse er fuldt tilstrækkelig til at sikre
overholdelsen af den nævnte bestemmelse i patentlovens § 13, som må have
forrang i forhold til patentbestemmelserne.
Vedrørende den kravændring, som er foretaget i den foreliggende ansøgning
gælder, at den ved ændringen indførte angivelse af, at indstillingsorganerne
skal være indrettet til at kunne betjenes fra den side af basispladen, hvor
drivhjulet er placeret, givetvis har dækning i basisdokumenterne, idet dette
klart fremgår af beskrivelse og tegning. En mere rigtig forståelse af
forbudet mod udvidende kravændringer fremgår imidlertid af »Guidelines
for Examination in the European Patent Office«, kapitel VI, afsnit 5,
hvoraf kopi vedlægges som bilag H. Af underafsnit 5.4 fremgår
»an amendment should be regarded as introducing subject matter which
extend beyond the content of the application as filed and therefore
unallowable, if the overall change in the content of the application (whether
by way of addition, alteration or excession) results in the skilled person
being presented with information which is not directly and unambiguously
derivable from that previously presented by the application, even when
account is taken of matter which is implicit to a person skilled in the art
in what has been expressly mentioned«.
Der kan for os at se ikke være tvivl om, at en forståelse af bestemmelsen
i den danske patentlovs § 13 i overensstemmelse med denne praksis ikke kan
føre til andet resultat, end at den foretagne ændring er i strid med denne
bestemmelse og dermed utilladelig.
For den foreliggende sag understreges sagsforholdet yderligere af, at
kravændringen d. 21. oktober 1988 er foretaget på et tidspunkt, hvor
ansøgeren var blevet bekendt med en af klageren nyudviklet
hvirvelstrømsbremse, som er genstand for dansk mønsterregistrering nr.
324/1992 baseret på mønsteransøgning MA 1987 nr. 1024 indleveret d. 18.
september 1987 og offentligt tilgængelig fra 18. marts 1988.
Ved denne udførelse, se bilag I, er drivhjul og kortslutningsrotor med
tilhørende kædetransmission anbragt på samme side af basispladen, og
regulering af bremseeffekten sker på samme måde som ved ansøgerens ældre
udførelse i bilag D2 og D3, nemlig ved forskydning af kortslutningsrotoren
ved hjælp af den møtrik, der er anbragt på samme side af basis- pladen som
selve rotoren og drivhjulene.
Indleveringen af klagerens mønsteransøgning var netop begrundet med, at
denne udførelse, som i realiteten svarer til den ovenfor beskrevne meget
enkle ændring i forhold til ansøgerens ældre udførelse i bilag D2 og D3,
klart blev opfattet som værende uden patenteringsmulighed.
Med de ovenfor angivne begrundelser må begge de anførte påstande hermed
efter klagerens opfattelse føre til det resultat, at Patentdirektoratets
afgørelse omstødes, og den fremlagte patentansøgning afslås.'
Ansøgeren har hertil i skrivelse af 2. juli 1992 anført:
»Klagebegrundelsen anfører følgende klagepunkter:
1) at den i fremlæggelsesskriftets patentkrav angivne udførelse af et
hvirvelstrømsbremseapparat for wire- eller kædetrukne skydeporte eller -døre
ikke udviser nogen væsentlig forskel i forhold til forud for ansøgningens
indlevering kendte udførelser af hvirvelstrømsbremser til samme
anvendelsesformål, og
2) at den fremlagte ansøgnings patentkrav i strid med bestemmelserne i
Patentlovens § 13 er ændret til at søge patent på noget, der ikke fremgik af
ansøgningen, da den blev indleveret.
Ad 1 .
Ved den foregående indsigelse har klager - som anført i klagebegrundelsen
- henvist til kendte hvirvelstrømsbremser jfr. bilag D med underlag D1-D3,
hvor D1 svarer til bilag 1 i indsigelsessagen, hvor D2 svarer til bilag 2 i
indsigelsessagen, og hvor D3 svarer til bilag 3.
Klager var ved indsigelsessagen ikke i stand til at overbevise
Patentdirektoratet om den påståede mangel i opfindelseshøjde, hvorfor
Patentdirektoratet i sin afgørelse af 6. januar 1992, der vedlægges i kopi
som Bilag a, udtaler følgende under pkt. 2: og 3:.....
Klager forsøger i klagebegrundelsen at forbedre det faktiske indhold af
underbilag D1, klagerens »BRAKY«, hvor regulering af bremseeffekten
- som anført af Patentdirektoratet - foregår ved, at hver enkelt magnet
individuelt forskydes i forhold til kortslutningsrotoren, idet klager
fremfører, at det er fortiet, at betjeningen af indstillingsorganerne ved
BRAKY netop udføres fra den side af basispladen, hvor drivhjulet er placeret,
idet indstillingen foregår ved hjælp af de på det øverste billede viste
skruer, hvorved de permanente magneters afstand fra kortslutningsrotoren kan
reguleres.
Derudover fremhæver klager, at følgende tekst til den pågældende
afbildning i D1:
»The unique system allows a total door speed adjustment without
recoiling«
er en klar tilkendegivelse af, at der på enkel måde kan opnås en nem og
præcis regulering af den effektive bremseeffekt svarende til den virkning,
der påberåbes i fremlæggelsesskriftet.
Klager gør sig imidlertid her skyldig i citat-fusk, idet den pågældende
sætning har et noget andet indhold, nemlig:
»The unique system allows a total door speed adjustment without
recoiling pon closing and avoids accidents to excaping people«.
Dvs. at det faktiske indhold af denne sætning intet siger om
indstillingsteknikken: derimod fremhæver den citerede tekst, at en komplet
regulering af dørens lukkehastighed kan foregå på en sådan måde, at
tilbageslag (rekyl) af døren ved lukning undgås.
Den pågældende afbildning til D1 viser, at hver magnet er fastspændt ved
hjælp af en bolt, der på bagsiden (den side af basispladen, hvor drivhjulet
findes) fastholdes af en møtrik, og som ved modsatte side (forsiden) er
fastholdt ved hjælp af kontramøtrik. Dvs. at indstillingen alligevel kræver
adgang til forsiden af basispladen.
Klager har derfor ingen grundlag for at påstå, at det forud for
patentansøgningens indlevering har været kendt at placere betjeningsorganer
for regulering af bremseeffekten på samme side af basispladen som drivhjulet.
Ad 2.
Heller ikke vedr. denne påstand var klager i stand til ved indsigelsen at
overbevise Patentdirektoratet, der i Bilag a under pkt. 1
udtaler:......
Jeg skal undlade at kommentere klagers helt grundløse henvisning til
»Guidelines for Examination in the European Patent Office«, Kapitel
VI, afsnit 5, idet det reelle indhold af disse regler jo helt svarer til
Patentdirektoratets hidtidige og gængse praksis, der naturligvis også er
fulgt i nærværende sag.
I den forbindelse henvises til følgende fra ansøgers svarskrivelse af 10.
september 1990 (Bilag E): ....
For fuldstændighedens skyld skal jeg endvidere henvise til ansøgers
duplik-skrivelse af 14. august 1991, der vedlægges som Bilag b.
Jeg skal afslutningsvis fastslå, at klager fortsat ikke henviser til
teknisk materiale, der med rette kan påstås at foregribe opfindelsen, og som
ikke har været kendt af Patentdirektoratet forud for godkendelse,
fremlæggelse og tilbagevisning af indsigelsen. Derfor må det være ansøgers
opfattelse, at også klagen bør afvises af Patentankenævnet, således at patent
kan meddeles i henhold til dansk fremlæggelsesskrift nr. 156 741 (Bilag A).
Ansøger fastholder, at den godkendte og fremlagte ansøgning ikke er ændret
til at angå noget, som ikke fremgår af ansøgningens basisdokumenter -
oprindelig beskrivelse med patentkrav og tegning af 24. marts 1987
Det er ansøgers opfattelse, at sagen hermed må kunne fremmes til snarlig
afgørelse. Og jeg skal anmode Patentankenævnet om at tage sagen op til
afgørelse på det foreliggende grundlag, idet ansøger i givet fald gerne vil
deltage i mundtlig forhandling for Patentankenævnet.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 12. november 1993.
For klageren mødte civilingeniør Knud Erik Vingtoft sammen med direktør
Michael Lemming.
Ansøgeren var mødt personligt sammen med patentingeniør N.H. Gregersen.
Sagen blev procederet af civilingeniør Knud Erik Vingtoft og
patentingeniør N.H. Gregersen.
Klageren nedlagde
principalt påstand om, at ansøgningen i sin helhed afslås, idet
opfindelsen måtte anses for kendt eller nærliggende for en fagmand. Der
henvistes bl.a. til »Betriebsanleitung Metoran F 3«, dateret den
16. april 1985, fra det schweiziske firma Gilgen AG, i hvilken
betjeningsvejledning den beskrevne døråbner må skønnes at være helt analog
med det apparat, der er angivet i krav 1 i den anfægtede fremlagte
patentansøgning.
Subsidiært nedlagde klageren påstand om, at ansøgningen skal begrænses
til at angå den i krav 2 angivne udførelsesform. Til støtte herfor henviste
klageren til, at ansøgningens krav 1 var affattet uklart og utilladeligt
funktionelt.
Den kendetegnende del af den fremlagte patentansøgnings krav 1
karakteriserede ikke en bestemt konstruktiv udformning, men karakteriserede
udelukkende apparatet på en funktionel og nærmest ønskelig måde. For at en
sådan funktionel angivelse kunne være berettiget og tilladelig i et
overordnet patentkrav, måtte ansøgningen indeholde eksempler på forskellige
måder, hvorpå opfindelsen kunne udøves. I den foreliggende ansøgning var der
kun omtalt en konkret udførelsesform.
Endelig nedlagde klageren
mere subsidiært påstand om, at ansøgningens krav 1 skal begrænses ved
angivelse af, at instillingsorganerne er indrettede til at kunne betjenes fra
den side af basispladen, der ligger modsat kortslutningsrotoren. Til støtte
for denne påstand gjorde klageren gældende, at ansøgningens krav 1 ikke har
basis i de oprindelige dokumenter, jfr. patentlovens § 13.
Ansøgeren nedlagde påstand om stadfæstelse af Direktoratets afgørelse med
den af Direktoratet angivne begrundelse. Ansøgeren henholdt sig til sine
skriftlige indlæg til Direktoratet og Ankenævnet og bestred samtlige
klagerens ovennævnte synspunkter.
Ankenævnet skal udtale:
Allerede under hensyn til, at den ansøgte opfindelse ikke kan anses som ny
i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og
idet de af ansøgningen omfattede foranstaltninger findes at være nærliggende
i forhold til den modholdte, kendte teknik findes klagerens principale
påstand at måtte tages til følge.
Herefter bestemmes:
Patentansøgning nr. 1488/87 afslås.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. L. Herborg.
T. Laubst.P. Terndrup Pedersen.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen vedrører påstande om midlertidige forbud og påbud baseret på patent og brugsmodelrettigheder. Sagen rejser navnlig spørgsmål om gyldighed og krænkelse af disse rettigheder Domsdatabasen · 21. juni 2022
- Sagen vedrører påstande om midlertidige forbud og påbud baseret på patent og brugsmodelrettigheder. Sagen rejser navnlig spørgsmål om gyldighed og krænkelse af disse rettigheder Domsdatabasen · 24. juni 2022
- Sø- og Handelsrettens kendelser om midlertidige forbud og påbud baseret på patent og brugsmodelrettigheder stadfæstes med den ændring, at de af Sø- og Handelsretten fastsatte sagsomkostninger forhøjes Domsdatabasen · 20. oktober 2023
- AN 2006 00001 – Europæisk patent DK/EP 0643769 med benævnelsen ”Rekombinant timote græspollenallergen $ (Phl P) II” – Opretholdelse af patent. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. maj 2008
- Administrativ omprøvning af DK 178683 B1 ”Maskine til opskæring af fiskefileter i skiver, især laksefileter” - AN 2021 00027 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. juni 2022
- AN 1997 00921 - patent nr. 161531 på en pumpe med kavitationsdæmpning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. juli 2000
Lignende dokumenter
- Et ark- eller baneformet papirlaminat til fremstilling af selvklæbende etiketter ikke anset for at være nyt. Retsinformation · 24. september 1997
- Patentansøgning afslået, da opfindelsen ikke var ny. Dissens. Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2001 00023 - brugsmodelregistrering BR 1997 00395 på en hastighedsregulator eller bremse til skydedøre eller –porte. Adskillelse fra det tydeligt kendte. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. januar 2002
- P 20/94 PA 1987 06889 fastgørelse af pelsdyrskind på taner Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. marts 1999
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Stativ til rygtaske adskilte sig ikke væsentligt fra kendt teknik og patent ikke meddelt. Retsinformation · 24. september 1997