Spring til indhold

Retsinformation

Opfindelse og de foranstaltninger, den omfattede, ikke anset som ny i forhold til, hvad der allerede var på markedet ved ansøgningens indlevering.

KEN nr 60546 af 03/12/1993Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Opfindelse og de foranstaltninger, den

omfattede, ikke anset som ny i forhold til, hvad der allerede var på markedet

ved ansøgningens indlevering.

År 1993, den 3. december afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Herborg, Laubst,

Terndrup Pedersen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 3/92: Klage fra

Nørholm & Lemming A/S,

København,

v/Plougmann & Vingtoft A/S

Patentbureau

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 6. januar 1992 af patent-

ansøgning nr.1488/87 fra

Hans Hilmer Dall,

Lystrup,

v/Aarhus Patentkontor,

Patentingeniør N.H. Gregersen,

Århus.

Den 25. september 1989 fremlagdes under nr. 156741 en den 24. marts 1987

indleveret ansøgning om patent på »apparat til bremsning af en wire-

eller kædetrukket skydeport eller -dør«.

De fremlagte krav lød således:

»1. Apparat til bremsning af en wire- eller kædetrukket skydeport

eller -dør, der f.eks. i tilfælde af brand eller ved tilsvarende ophedning er

indrettet til at tvangsstyres til lukning ved hjælp af en kontravægt (8)

eller et tilsvarende drivorgan, hvilket apparat omfatter et ved en side af en

Læs alt

basisplade (18) drejeligt lejret drivhjul (16), der er indrettet til

placering mellem portpladen (2) eller døren og kontravægten (8), og som er

drivforbundet med en bremseskive (38), der er indrettet til at roteres i et

permanent magnetfelt, og som er drejeligt lejret i basispladen (16) og

forsynet med en skiveformet kortslutningsrotor (40), hvorhos der findes

organer, der er indrettet til at regulere bremseeffekten ved variation af den

effektive afstand mellem kortslut- ningsrotoren (40) og en kreds af

permanente magneter på ba-basispladen (16), idet den effektive bremseeffekt

aftager ved forøgelse af nævnte effektive afstand - og omvendt,

kendetegnet ved, at reguleringsorganerne for bremseeffekten udgøres

af med kortslutningsrotoren (40) på drejningsstiv men forskydelig måde

samvirkende indstillingsorganer (48,50), der er indrettet til at kunne

betjenes fra den side af basispladen (18), hvor drivhjulet (16) er placeret.

2. Apparat ifølge krav 1 og ved hvilket nævnte drivhjul (16) ved hjælp af

en envejskobling (26) er drivforbundet med en tandkrans (24), der ved hjælp

af en rullekæde (28) er forbundet med en fortrinsvis mindre tandkrans (30) på

en ende af en drivaksel (32) for bremseskiven (38) henholdsvis

kortslutningsrotoren (40), der er placeret ved modsatte side af basispladen

(18), således at kortslutningsrotoren (40) ved hjælp af drivhjulet (16) kan

bringes til at rotere i forhold til kredsen af permanente magneter, der er

fastgjort til basispladen (18) omkring drivakslen (32), kendetegnet

ved, at drivakslen (32) er udformet med en central langsgående hulhed, hvori

er drejeligt lejret en spindel (52), der i længderetningen er fikseret i

hulheden, og som ved en ende er udformet med et gevind (50), der indgriber

med en møtrikplade (48), som er fastgjort til en navdel (42) for bremseskiven

(38) henholdsvis kortslutningsrotoren (40), hvilken navdel (42) er

forskydeligt men drejningsstift forbundet med drivakslen (32), idet spindlen

(52) modsat den nævnte gevindende (50) er forsynet med låsbare

betjeningsorganer (54) til drejning af spindlen (52) for effektregulering af

bremseapparatet ved forskydning af kortslutningsrotoren (40) frem og tilbage

langs ydersiden af drivakslen (32) ved modsatte side af basispladen

(18).«

Klageren i denne sag nedlagde ved skrivelse af 22. december 1989

indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at ansøgningen ikke

indeholder noget opfinderisk nyt, der kan berettige til patentbeskyttelse.

I skrivelsen anførtes bl.a. følgende:

».....Som kendt udgangspunkt for det patentansøgte apparat angives en

konstruktion med en basisplade, på hvis ene side er lejret et mellem porten

eller døren og en kontravægt placeret drivhjul, der er drivforbundet med en

med kortslutningsrotor forsynet bremseskive, og hvor reguleringsorganer for

bremseeffekten er indrettet til at justere den effektive afstand mellem

kortslutningsrotoren og en kreds af permanente magneter på basispladen.

Det turde være en banal selvfølgelighed, at drivhjulet må være placeret på

basispladens ene side, og uafhængigt af, om hvirvelstrømsbremsen er anbragt

på samme eller modsatte side, er de eneste muligheder, som står til rådighed

for placering af betjeningselementet for de omhandlede reguleringsorganer

enten på den ene eller den anden side af basispladen.

Det turde vel være en selvfølgelighed for en fagmand at vælge placering på

den side, som er lettest tilgængelig, dvs. den »udvendige« side, og

dette i og for sig uafhængigt af, om drivhjulet er placeret på denne side

eller ikke.

Det fremlagte krav 1 dækker en udførelse, hvor drivhjulet og

hvirvelstrømsbremsen ligger på samme side af basispladen, f.eks. den

udvendige side, og det forekommer åbenbart, at det ved en sådan udførelse vil

være det eneste naturlige at placere reguleringsorganerne på samme side af

basispladen som hvirvelstrømsbremsen og dermed også som drivhjulet.

En sådan udførelse har da også været benyttet i port- og

dørlukkeapparater, som var på markedet før den foreliggende ansøgnings

indleveringsdag, bl.a. fra det schweiziske firma GILGEN AG, CH-3150

Schwarzenburg.

På dette grundlag henstilles det, at den foreliggende ansøgning afslås i

sin helhed.'

I supplerende indsigelsesbegrundelse af 27. februar 1990 anførte klageren

følgende:

»Idet det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentation for, at

det i vor skrivelse af 22. december 1989 nævnte schweiziske firma GILGEN AG

havde markedsført en nyhedshindrende hvirvelstrømsbremseindretning forud for

den foreliggende ansøgnings indleveringsdag, gøres det stadig gældende, at

opfindelsen er nyhedsmæssigt foregrebet af sådanne bremseindretninger, som

var blevet kendt forud for ansøgningens indleveringsdag, idet der herom

henvises til medfølgende kopier af

brochureblad, dateret november 1985 vedrørende den af indsigeren

fremstillede hvirvelstrømsbremseindretning »Braky« (Bilag 1)

dansk mønsterregistrering nr. 0350/1987 baseret på mønsteransøgning MA

0641/1986, hvis akter har været offentligt tilgængelige fra 27. december

1986. (Bilag 2) og

ansøgerens tegning af 24. juli 1986 vedrørende den i ovennævnte

mønsterregistrering omhandlede hvirvelstrømsbremse type JE3-8. (Bilag 3).

Tillige gøres det gældende, at den fremlagte ansøgning i strid med

bestemmelsen i Patentlovens § 13 er ændret til at søge patent på noget, som

ikke fremgik af ansøgningen, da den blev indleveret, jvf. Patentlovens § 52,

stk. 1 nr. 3.

Medfølgende bilag 1 viser en hvirvelstrømsbremseindretning, som var

markedsført før den foreliggende ansøgnings indleveringsdag den 24 marts 1987

og hvor hvirvelstrømsbremsen med dertil hørende magneter og

kortslutningsrotor og drivhjulet for det til porten førende wire-kædetræk er

placeret på hver sin side af monteringspladen på samme måde som ved den i den

fremlagte ansøgning (se fig. 2) viste og beskrevne udførelsesform.

Bremseeffekten kan her indstilles ved hjælp af de på det øverste billede

viste skruer, som stikker ud på den side af monterings- eller basispladen,

hvor drivhjulet er placeret og med hvilke magneternes afstand fra

kortslutningsrotoren kan reguleres.

Uanset at fremlæggelsesskriftets krav 1 foreskriver, at

reguleringsorganerne for bremseeffekten skal virke på kortslutningsrotoren,

turde det være klart, at denne løsning ikke rummer noget opfinderisk

ejendommeligt, idet den for regulering af bremseeffekten nødvendige

regulering af afstanden mellem kortslutningsrotoren og kredsen af permanente

magneter som en selvfølgelighed kan ske ved aksial forskydning af enten

rotoren eller de permanente magneter.

Idet vi iøvrigt henviser til bemærkningerne i vor skrivelse af 22.

december 1989, må den fremlagte ansøgnings krav 1 hermed anses for foregrebet

af den af indsigeren forud for ansøgningens indlevering markedsførte

hvirvelstrømsbremse.

Den forud for den foreliggende ansøgnings indlevering offentligt

tilgængelige mønsteransøgning viser ligeledes en udførelse med

hvirvelstrømsbremse og drivhjul anbragt på hver sin side af basispladen. Som

det fremgår af bilag 3 sker indstilling af bremseeffekten her fra den side af

basispladen, hvor hvirvelstrømsbremsen er anbragt, men det fremgår helt

åbenbart, at indstillingen sker gennem aksial forskydning af

kortslutningsrotoren. For en fagmand vil det yderligere være klart, at den på

tegningen angivne indstillingsmulighed kun kan realiseres ved hjælp af en

spindel, som må være lejret i en langsgående hulhed i drivakslen på i det

væsentlige samme måde som angivet i den fremlagte ansøgnings krav 2.

Foranstaltningen ifølge den fremlagte ansøgning synes således i al sin

enkelthed at bestå i, at man har byttet om på betjeningsorgan og møtrikplade

i forhold til den placering, der er vist i bilag 3. Dette kan iøvrigt

demonstreres for Patentdirektoratet ved forevisning af en model af en

hvirvelstrømsbremse type JE3-8.

Til begrundelse af indsigerens anbringende om at den fremlagte ansøgning

er ændret i strid med bestemmelsen i Patentlovens § 13 skal henvises til, at

det af den kendetegnende del af ansøgningens oprindelige krav 1 fremgik, at

de med kortslutningsrotoren samvirkende forskydningsorganer skulle være

indrettet til at kunne betjenes fra modsatte side af en fælles basisplade,

hvortil såvel nævnte kreds af permanente magneter som lejearrangementet for

nævnte kortslutningsrotor er fastgjort.

Selv om ordet »modsatte« synes at mangle en reference i

patentkravets formulering iøvrigt, turde det være klart, at kravet ikke kan

læses på anden måde end, at der med denne angivelse menes den

»modsatte« side i forhold til den side, hvor kredsen af permanente

magneter og lejearrangementet for kortslutningsrotoren er fastgjort.

Dette er også i fuld overensstemmelse med den i ansøgningen beskrevne og i

tegningens fig. 2 viste udførelsesform og det bemærkes, at den oprindelige

beskrivelse intet indeholder om, at drivhjul og hvirvelstrømsbremse

alternativt kan være placeret på samme side af basispladen.

Med skrivelse af 21 oktober 1988 som fremsendes af ansøgeren efter, at

denne er blevet bekendt med en af indsigeren nyudviklet konstruktion, hvor

hvirvelstrømsbremse og drivhjul er anbragt på samme side af basispladen,

ændres krav 1 til den også i fremlæggelsesskriftet angivne ordlyd, i hvilken

ordet »modsatte« er udeladt og ansøgeren har efterfølgende ved

indsigelse overfor den af indsigeren den 18. september 1987 indleverede

mønsteransøgning MA 1024/1987 gjort gældende, at den omhandlede nyudvikling

fra indsigeren i den foreliggende sag skulle udgøre en krænkelse af den

fremlagte patentansøgning, uanset at denne nyudvikling ikke var omfattet af

ansøgningens patentkrav, da den blev indleveret.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at en sådan ændring af ansøgningen

i henhold til Patentlovens § 52 stk. 1, nr. 3 vil medføre ugyldighed af et

eventuelt patent udstedt på grundlag af de fremlagte krav.

Sammenfattende gøres det gældende, at den med indsigelsen nedlagte påstand

om, at patentansøgning nr. 1488/87 afslås i sin helhed, hermed er

velbegrundet.'

Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 10. september 1990 indsigelsen og

udtalte:

»Ansøgeren kan naturligvis ikke bestride, at de eneste muligheder,

som står til rådighed for placering af betjeningselementet for de omhandlede

reguleringsorganer, enten er på den ene eller den anden side af basispladen.

Ligeledes kan ansøgeren medgive, at det er en »banal

selvfølgelighed«, at drivhjulet må være placeret på basispladens ene

side.

Det kan imidlertid kun tilskrives banal bagklogskab, når indsigeren

påstår, at det skulle være en selvfølgelighed, at indstillingsorganerne for

kortslutningsrotoren er indrettet til at kunne betjenes fra den side af

basispladen, hvor drivhjulet er placeret.

Det er uforståeligt, at indsigeren gør gældende, at opfindelsen er

nyhedsmæssig foregrebet af de bremseindretninger, som der henvises til i

bilag 1-3 til indsigerens skrivelse af 27. februar 1990, idet det fra dette

materiale kendte i forvejen er omtalt i den af Patentdirektoratets godkendte

og fremlagte ansøgning.

Indsigerens påstand om, at den fremlagte ansøgning i strid med

Patentlovens § 13 er ændret til at angå noget, som ikke fremgik af

ansøgningen som helhed, da den blev indleveret, er helt bestemt uden hold i

virkeligheden, hvilken Patentdirektoratets godkendelse af ansøgningen

naturligvis også er et udtryk for.

I den forbindelse, må jeg fastslå, at der intet odiøst endsige ulovligt er

ved undervejs i et ansøgningsforløb at omformulere og ændre opfindelsens

definition, når det som i den foreliggende ansøgning er sket indenfor de

gældende rammer, nemlig det totale indhold af den oprindeligt indleverede

beskrivelse med patentkrav og tegning. Også selv om en sådan omformulering

måtte vise sig at dække en »ny« udformning hos en konkurrent, er

det klart forsvarligt og naturligvis lovligt, hvilket ansøgeren fastholder er

tilfældet.

Ansøgeren skal igen henvise til følgende afsnit i ansøgningens

beskrivelsesindledning.

»Med henblik på at regulere bremseeffekten er det kendt at variere

gearingen mellem drivhjul og kortslutningsrotor, ligesom det er kendt at

regulere afstanden til kortslutningsrotoren ved at arrangere de enkelte

magneter i magnetkredsen på individuel forskydelig måde. Desuden er det kendt

at arrangere selve kortslutningsrotoren på forskydelig måde i forhold til

faste magneter.«

Ved den i indsigerens bilag 1 viste bremseindretning kan bremseeffekten

indstilles ved individuel indstilling af afstanden mellem samtlige magneter

og kortslutningsrotoren, medens reguleringen af bremseeffekten ved den i

indsigerens bilag 2 og 3 viste bremseindretning, der har været markedsført af

ansøgeren, foregår ved aksial forskydning af kortslutningsrotoren i forhold

til magnetkredsen.

Indsigeren fremfører i den forbindelse: »For en fagmand vil det

yderligere være klart, at den på tegningen angivne indstillingsmulighed kun

kan realiseres ved hjælp af en spindel, som må være lejret i en langsgående

hulhed i drivakslen på i det væsentlige samme måde som angivet i den

fremlagte ansøgnings krav 1.« Selvom indsigeren muligvis allerede har

opbrugt sine skriftrunder i sagen, kunne ansøgeren fristes til at udbede sig

en forklaring på, hvorfor fagmanden skulle opfatte en i basispladen fast

lejret, udragende drivaksel med en ydre gevindende som en spindel, der må

være lejret i en langsgående hulhed af drivakslen.

Den kendte bremseindretning omfatter en møtrikplade, der kan forskydes ved

drejning på nævnte gevindende af den fast udragende, massive drivaksel, og

som kan fastlåses ved hjælp af en kontramøtrik. Ved opfindelsen anvendes en

hul drivaksel, hvori en spindel, der indgriber med møtrikpladen, er

forskydeligt lejret, således at den aksiale forskydning af

kortslutningsrotoren kan foretages fra modsatte side af basispladen, eller

fra den side af basispladen, hvor drivhjulet er placeret.

Ansøgeren medgiver gerne, at der sprogligt er forskel på indholdet af de

oprindelige patentkrav og de godkendte patentkrav, men at der ikke skulle

være basis for den ved skrivelse af 21. oktober 1988 ændrede definition på

opfindelsen er simpelthen ikke korrekt, hvorfor det også er uden betydning om

det skulle forholde sig sådan, at ansøgeren rent faktisk var blevet bekendt

med en af indsigeren »nyudviklet konstruktion«. Ansøgeren må

rettere komplimenteres for, at nærværende ansøgning fra første færd har haft

en sådan bredde, at det indenfor rammerne af den oprindelige ansøgning på

helt lovlig vis har været muligt at fremtidssikre opfindelsen.

Indsigerens henvisning til Patentlovens § 52 stk. nr. 3 har ligesom

henvisningen til Patentlovens § 13 intet hold i virkeligheden: men ansøgeren

er naturligvis opmærksom på Patentlovens § 60.

Det er korrekt, at ansøgeren har nedlagt indsigelse mod indsigerens MA

1024 1987: men det er bestemt ikke korrekt, at ansøgeren i

mønsterindsigelsessagen har gjort gældende, at den omhandlede nyudvikling

skulle udgøre en krænkelse af den fremlagte patentansøgning.....

.....Sammenfattende gøres det gældende, at eftersom der ved indsigelsen

overhovedet ikke er fremdraget teknisk nyt materiale, som kan foregribe

opfindelsen jfr. dansk fremlæggelsesskrift nr. 156 741, og eftersom de af

indsigeren fremførte henvisninger til Patentlovens § 13 og 52 mangler ethvert

hold i virkeligheden, at indsigelsen tilbagevises som ubegrundet, og at

patent meddeles i henhold til den godkendte ansøgning.'

I skrivelse af 24. januar 1991 anførte klageren følgende:

»Det må fortsat være indsigerens opfattelse, at den patentansøgte

opfindelse som angivet i krav 1 i fremlæggelsesskrift nr. 156741 ikke udviser

en sådan forskel i forhold til hvirvelstrømsbremser, som var kendt forud for

patentansøgningens indlevering den 24. marts 1987, at Patentlovens krav om

væsentlig forskel fra den kendte teknik kan anses for opfyldt.

Det ses da heller ikke at være bestridt af ansøgeren, at man vil komme

frem til opfindelsen såvel ved at ændre den i bilag 1 til vor skrivelse af

27. februar 1990 viste udførelse, hvor reguleringsorganer, der virker på de

permanente magneter er anbragt på samme side af basispladen som drivhjulet,

til i stedet at lade reguleringsorganerne virke på kortslutningsrotoren som

ved at ændre den i bilag 2 og 3 til samme skrivelse viste udførelse ved at

flytte drivhjulet om på samme side af basispladen som hvirvelstrømsbremsen.

Navnlig den sidstnævnte ændring må siges at være en særdeles nærliggende

mulighed for en fagmand på baggrund af den foreliggende kendte teknik.

Om ansøgerens henvisning til fremlæggelsesskriftets beskrivelse af den

kendte teknik skal herved bemærkes, at de citerede afsnit midt på side 2 i

replikskrivelsen netop ikke nævner fra hvilken af basispladen, reguleringen

finder sted i de to beskrevne tilfælde.

I forbindelse med omtalen af en kendt bremseindretning i øverste hele

afsnit på side 3 i replikskrivelsen skal yderligere henvises til at netop

denne kendte udførelse vil være omfattet af fremlæggelsesskriftets

patentkrav, hvis drivhjulet er anbragt på samme side af basispladen som

hvirvelstrømsbremsen, hvilket også bekræftes af den efterfølgende omtale i

samme afsnit af, hvorledes den aksiale forskydning af kortslutningsrotoren

foretages ved opfindelsen.

Også overfor ansøgerens bemærkninger om den under ansøgningens behandling

foretagne udvidelse af patentkravene må det fastholdes, at ansøgningen i

strid med Patentlovens § 13 er ændret til at søge patent på noget, som ikke

fremgik af ansøgningen, da den blev indleveret. Ligeledes må det fastholdes,

at det i denne sammenhæng ikke kan anses som værende uden betydning, at

ændringen af patentkravene finder sted på et tidspunkt, hvor ansøgeren er

blevet bekendt med den af indsigeren nyudviklede konstruktion.

Det kan på indsigerens vegne netop ikke tiltrædes, at den foreliggende

ansøgning fra første færd skulle have haft en sådan bredde, at det indenfor

rammerne af den oprindelige ansøgning på helt lovlig vis skulle være muligt

af fremtidssikre opfindelsen.

Bemærkningerne herom på side 3 og 4 i vor ovennævnte skrivelse af 28

februar 1990 fastholdes i fuldt omfang, idet vi for tydeligheds skyld

yderligere henviser til følgende passager i den oprindelige beskrivelse:

Krav 1's kendetegnende del:

Reguleringsorganerne for bremseeffekten udgøres af forskydningsorganer,

der samvirker med kortslutningsrotoren og er indrettet til at kunne betjenes

fra modsat side af den fælles basisplade - underforstået i forhold til den

side, hvor kortslutningsrotoren er anbragt.

Side 3 linie 1:

Efterjustering af bremseeffekten kan foregå fra modsatte side af

basispladen dvs. fra den udvendige side.

Side 3 linie 8-9:

Alternativt skulle bremseapparatet monteres omvendt dvs. med drivhjulet

vendende indad.

Side 5, nederste afsnit:

Der er således slet ikke behov for at komme direkte til bagsiden af

bremseapparatet, hvor magnetkredsen 36, styrebøsningen 42 m.m. kan være

indkapslet i et egnet hus 58.

Der er således ikke i den oprindelige beskrivelse med krav på nogen måde

vist eller beskrevet eller blot antydet en udførelse, hvor drivhjul og

hvirvelstrømsbremse er anbragt på samme side af basispladen, og der kan

dermed efter vor mening ikke herske tvivl om, at ansøgningen er udvidet i

strid med Patentlovens § 13.«

Hertil udtalte ansøgeren i skrivelse af 14. august 1991:

»Indledningsvis skal det fastslås, at indsiger fortsat ikke henviser

til teknisk nyt materiale, der med rette kan påstås at foregribe opfindelsen,

og som ikke har været kendt af Patentdirektoratet forud for godkendelse og

fremlæggelse af ansøgningen. Derfor må det også fortsat være ansøgers

opfattelse, at indsigelsen bør afvises, således at patent kan udstedes i

henhold til fremlæggelsesskriftet.

Ansøgeren fastholder, at den godkendte og fremlagte ansøgning er ændret

til at angå noget, som ikke fremgår af ansøgningens basisdokumenter -

oprindelig indleveret beskrivelse med patentkrav og tegning.

Indsiger giver udtryk for en besynderlig og misforstået opfattelse af

situationen, når indsiger kan mene eller give udtryk for, at hvad der ikke er

bestridt af ansøger automatisk bliver til den sande og korrekte opfattelse af

sagen. Ansøger er tryg ved at lade Patentdirektoratet bedømme det faktiske

hændelsesforløb af ansøgningsproceduren og det faktiske tekniske indhold af

den godkendte og fremlagte ansøgning set i forhold til det kendte grundlag

samt indholdet af ansøgningens basisdokumenter.

Indsigers forsøg på fortolkning af de nævnte passager i den oprindelige

beskrivelse med patentkrav er spekulativ og kan som sådan ikke tillægges

betydning overhovedet.«

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 6. januar 1992 til klageren

at udstede patent, idet indsigelsen blev afvist med følgende begrundelse:

»1. Vi mener ikke, at den fremlagte ansøgning er

ændret til at angå noget, der ikke fremgår af ansøgningens

basisdokumenter. Som basisdokumenter regnes, jvf. Bekendtgørelsen § 21, stk.

1, beskrivelsen med tilhørende tegninger og patentkrav. I dette tilfælde

udgøres basisdokumenterne af beskrivelsen side 1-5, kravene 1-2 og tegningens

fig. 1 og 2, alle dateret den 24 marts 1987. Det fremgår af ovennævnte

dokumenter, se især side 3, linie 11-17 og figur 2, at de med

kortslutningsrotoren samvirkende reguleringsorganer er indrettet til at kunne

betjenes fra den samme side af basispladen hvor drivhjulet er placeret.

Opfindelsen ifølge det fremlagte krav 1 fremgår således af

basisdokumenterne.

2. Deres bilag 1 af 27 feb 1990 viser et bremseapparat (BRAKY) til

bremsning af en wire. Bremseeffekten kan reguleres ved at variere afstanden

mellem kortslutningsrotoren og de enkelte magneter i magnetkredsen. Denne

regulering sker ved, at hver enkelt magnet individuelt forskydes i forhold

til kortslutningsrotoren. Denne kendte teknik er beskrevet i

fremlæggelsesskriftet i DK fremlæggelsesskrift nr. 156.741, side 2, linie

2-5.

Deres bilag 2 og 3 af 27 februar 1990 viser et andet bremseapparat (JE3-8)

til bremsning af en wire. Bremseeffekten kan, ligesom ved bremseapparatet

»BRAKY«, reguleres ved at variere afstanden mellem

kortslutningsrotoren og de enkelte magneter i magnetkredsen. I dette tilfælde

sker reguleringen ved at kortslutningsrotoren forskydes i forhold til

magnetkredsen. Denne kendte teknik er beskrevet i DK fremlæggelsesskrift nr.

156,741, side 2, linie 5-7.

Det fremlagte krav 1 er, så vidt vi kan se, korrekt præciseret overfor

denne kendte teknik. Intet af det fremførte materiale viser en udførelse,

hvor indstillingsorganerne for regulering af kortslutningsrotoren er placeret

på samme side af basispladen som drivhjulet. Det fremførte materiale er

derfor ikke nyhedshindrende for opfindelsen ifølge det fremlagte krav 1.

3. I Deres replikskrivelse af 24 januar 1991 anførte De, at det er

nærliggende for en fagmand at flytte drivhjulet på det bremseapparat der er

vist på bilag 2 og 3 (JE3-8) om på samme side af basispladen som

hvirvelstrømsbremsen, og derved nå frem til en konstruktion indeholdt i det

fremlagte krav 1. Det fremlagte krav 1 angiver imidlertid, at drivhjulet og

kortslutningsrotoren er drejeligt lejret i basispladen og drivforbundet med

hinanden, at kortslutningsrotoren og indstillingsorganerne er forskydelige,

samt at den permanente magnetkreds er fastgjort på basispladen. At opnå en

teknisk løsning indeholdt i patentkravet vil derfor kræve mere end blot

nærliggende foranstaltninger.

Vi kan derfor ikke se, at det er nærliggende for en sagkyndig at anvise et

bremseapparat indeholdt i det fremlagte krav 1.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 4. marts 1992 indbragt for

Patentankenævnet.

I klagebegrundelsen af 21. maj 1992 har klageren anført følgende:

»Klagen støttes på

1) at den i fremlæggelsesskriftets patentkrav angivne udførelse af et

hvirvelstrømsbremseapparat for wire- eller kædetrukne skydeporte eller -døre

ikke udviser nogen væsentlig forskel i forhold til forud for ansøgningens

indlevering kendte udførelser af hvirvelstrømsbremser til samme

anvendelsesformål, og

2) at den fremlagte ansøgnings patentkrav i strid med bestemmelsen i

patentlovens § 13 er ændret til at søge patent på noget, som ikke fremgik af

ansøgningen, da den blev indleveret.

Der henvises herom til medfølgende bilag.

Vedrørende den af klageren fastholdte påstand om manglende

opfindelseshøjde i forhold til de ved indsigelsen, jfr. bilag D med underlag

D1-D3 fremdragne kendte hvirvelstrømsbremser, er det i Patentdirektoratets

afgørelse tilkendegivet, at det vil kræve mere end blot nærliggende

foranstaltninger at nå frem til den i det fremlagte krav 1 angivne løsning,

som indebærer, at drivhjulet og kortslutningsrotoren er drejeligt lejret i

basispladen og drivforbundet med hinanden, at kortslutningsrotoren og

indstillingsorganerne er forskydelige, samt at den permanente magnetkreds er

fastgjort på basispladen.

Såfremt denne tilkendegivelse skal opfattes som Patentdirektoratets

forståelse af det nye og særegne ved opfindelsen, skal indledningsvis

bemærkes, at af de angivne tre foranstaltninger indgår kun den ene, nemlig

den drejningsstive, men forskydelige forbindelse mellem indstillingsorganerne

og kortslutningsrotoren i den kendetegnende del af det fremlagte krav 1,

sammen med den foranstaltning, at indstillingsorganerne skal være indrettet

til at kunne betjenes fra den side af basispladen, hvor drivhjulet er

placeret.

Det er da også uden videre klart, at de to andre træk, som er omfattet af

Direktoratets ovennævnte tilkendegivelse, nemlig

- drivhjulets og kortslutningsrotorens drejelige lejring i basispladen og

indbyrdes drivforbindelse, og

- fastgørelsen af den permanente magnetkreds på basispladen,

begge er både kendte og nødvendige tekniske forudsætninger for en

hvirvelstrømsbremse af den omhandlede type. Begge de nævnte træk forekommer

hos både klagerens og ansøgerens ældre hvirvelstrømsbremseudførelser, jfr.

bilag D1 og D2-D3.

Om den kendte udførelse ifølge bilag D1, d.v.s. klagerens ældre

bremseapparat BRAKY anføres i Direktoratets afgørelse i og for sig korrekt,

at reguleringen af bremseeffekten sker, ved at hver enkelt magnet individuelt

forskydes i forhold til kortslutningsrotoren, og der henvises til, at denne

kendte teknik er beskrevet i fremlæggelsesskriftet side 2, linie 2-5.

Både i det pågældende afsnit af Direktoratets afgørelse og i den citerede

passage fra fremlæggelsesskriftet er det imidlertid fortiet, at betjeningen

af indstillingsorganerne ved BRAKY netop udføres fra den side af basispladen,

hvor drivhjulet er placeret, idet indstillingen sker ved hjælp af de på det

øverste billede i bilag D1 viste skruer, hvormed de permanente magneters

afstand fra kortslutningsrotoren kan reguleres. At drivhjulet er drejeligt

lejret i basispladen på samme side af denne som de nævnte reguleringsskruer

fremgår uden videre af afbildningen.

Af teksten til den pågældende afbildning i bilag D1 fremgår yderligere:

»The unique system allows a total door speed adjustment without

recoiling«,

hvilket turde være en klar tilkendegivelse af, at der på enkel måde kan

opnås en nem og præcis regulering af den effektive bremseeffekt svarende til

den virkning, der påberåbes i fremlæggelsesskriftet, jfr. side 2, linie 13-17

og side 3, linie 1-6.

Der kan efter vor mening ikke herske berettiget tvivl om, at denne nemme

indstillingsmulighed, som netop beror på anbringelse af drivhjulet og

reguleringsorganerne for bremseeffekten på samme side af basispladen af

fagmanden umiddelbart vil kunne indses som en teknisk hensigtsmæssig løsning

alene ud fra kendskabet til BRAKY.

Om ansøgerens eget ældre hvirvelstrømsbremseapparat type JE3-8, som vist i

bilag D2 og D3 er det i Direktoratets afgørelse i og for sig korrekt

tilkendegivet, at i dette tilfælde sker reguleringen af bremseeffekten ved,

at kortslutningsrotoren forskydes i forhold til den på basispladen

fastsiddende magnetkreds, ligesom der i forbindelse hermed er henvist til

beskrivelsen af denne kendte teknik i fremlæggelsesskriftet side 2, linie

5-7.

På grundlag af denne vurdering har Patentdirektoratet i det følgende

afsnit af afgørelsen fundet, at det fremlagte krav 1 er korrekt præciseret

over for den kendte teknik, og at det ved indsigelsen fremdragne materiale

ikke er nyhedshindrende for den foranstaltning, at indstillingsorganerne for

regulering af kortslutningsrotoren er placeret på samme side af basispladen

som drivhjulet.

For så vidt denne vurdering reflekterer en snæver nyhedsdefinition, d.v.s.

identisk eller såkaldt »fotografisk« nyhed, skal denne vurdering

ikke i sig selv bestrides.

Med baggrund i at bilag D1 klart dokumenterer, at det forud for

patentansøgningens indlevering har været kendt at placere betjeningsorganer

for regulering af bremseeffekten på samme side af basispladen som drivhjulet,

og at den hermed opnåede betjeningsmæssige fordel er af så enkel karakter, at

den uden videre vil erkendes af enhver fagmand, må det imidlertid fastholdes,

at det til opnåelse af samme fordel for en hvirvelstrømsbremseudførelse af

den art, som fremgår af bilag D2 og D3, d.v.s. ansøgerens ældre udførelse

ikke vil kræve nogen opfinderisk indsats at nå frem til samme løsning gennem

et så enkelt indgreb som at flytte drivhjulet fra den placering, der er vist

i bilag 3 til den modsatte side af basispladen med samtidig ændring af

akselafstanden for kortslutningsrotoren og drivhjulet, således som det er

skitseret i bilag G. Med et sådant enkelt indgreb vil man nå frem til netop

den i det fremlagte krav 1 angivne løsning.

Om den i det fremlagte krav 2 angivne udførelsesform skal for nærværende

bemærkes, at udførelsen af kortslutningsrotorens drivaksel med en central

langsgående hulhed, hvori der er optaget en drejelig lejret spindel med et

gevind, der indgriber med en møtrikplade, som er fastgjort til en navdel for

kortslutningsrotoren reelt fremtræder som den eneste konstruktive mulighed

med den angivne placering af kortslutningsrotoren på den modsatte side af

basispladen i forhold til drivhjulet på samme måde, som det er kendt fra

bilag D2 og D3. Denne udførelsesform ses således ikke at kunne danne grundlag

for et selvstændigt patentkrav.

Vedrørende den ved indsigelsen nedlagte påstand om, at patentkravene i den

fremlagte ansøgning i strid med patentlovens § 13 er ændret til at omfatte

noget, der ikke fremgik af ansøgningen, da den blev indleveret, har

Patentdirektoratet i den indklagede afgørelse henholdt sig til, at det af

ansøgningens basisdokumenter, nemlig side 3, linie 11-17 i beskrivelsen af

24. marts 1987 og figur 2 på den samtidigt indleverede tegning fremgår, at de

med kortslutningsrotoren samvirkende reguleringsorganer er indrettet til at

kunne betjenes fra den samme side af basispladen, hvor drivhjulet er

placeret.

Det skal herom først bemærkes, at den citerede passage fra den oprindelige

beskrivelse er en ren virkningsangivelse.

Den mest væsentlige omstændighed vedrørende den efter klagerens bestemte

opfattelse utilladelige ændring af patentkravet er, at krav 1 i

basisdokumentet krystalklart angiver, at reguleringsorganer for

bremseeffekten udgøres af med kortslutningsrotoren på drejningsstiv men

forskydelig måde samvirkende forskydningsorganer, der er indrettet til at

kunne betjenes fra modsatte side af en fælles basisplade, hvortil såvel

kredsen af permanente magneter som lejearrangementet for kortslutningsrotoren

er fastgjort.

Som påpeget i bilag D mangler der i kravformuleringen en specifik

reference for terminologien »modsatte side«, men kravet kan ikke

læses på anden måde, end at der menes den modsatte side i forhold til den

side, hvor kortslutningsrotoren er anbragt, hvilket svarer til den i

tegningens figur 2 viste udførelsesform, hvor kortslutningsrotoren og

drivhjulet er anbragt på hver sin side af basispladen.

Der er ikke i basisdokumenterne hverken direkte eller indirekte angivet

nogen anden mulig udførelsesform med hensyn til placeringen af

kortslutningsrotoren og drivhjulet i forhold til basispladen end den, der er

vist i tegningens figur 2, og der er hermed ikke belæg i basisdokumenterne

for at foretage andre ændringer end, hvad der i teknisk henseende kan udledes

af den viste og beskrevne udførelsesform.

Som det fremgår af bilag C, har ansøgeren med den ændrede beskrivelse af

21. oktober 1988 benyttet lejligheden til at omformulere patentkravene til

den ordlyd, som senere indgår i fremlæggelsesskriftets krav ved at ændre det

oprindelige kravs angivelse af »fra modsatte side af en fælles

basisplade, hvortil såvel nævnte kreds af permanente magneter som

lejearrangementet for nævnte kortslutningsrotor er fastgjort« til

»fra den side af basispladen (18), hvor drivhjulet (16) er

placeret«.

Det er uomstrideligt og også ubestridt under indsigelsessagen, at denne

omformulering af kravet medfører, at dette kommer til at omfatte en

udførelse, hvor drivhjulet er placeret på samme side af basispladen som

kortslutningsrotoren, jfr. bilag G, idet dette er en følge af, at

begrænsningen »modsatte side« fjernes fra patentkravet.

En sådan udførelse er hverken vist eller beskrevet i basisdokumenterne og

kan ej heller indirekte udledes heraf.

For forståelsen af den pågældende bestemmelse i patentlovens § 13 gælder,

at det i patentbestemmelserne § 51 anføres, at angivelser, som sagligt tjener

til at definere opfindelsen, kun må indføres i kravene, hvis det kan påvises,

at de i teknisk henseende kan udledes af basisdokumenterne. Det er imidlertid

et spørgsmål, om denne betingelse er fuldt tilstrækkelig til at sikre

overholdelsen af den nævnte bestemmelse i patentlovens § 13, som må have

forrang i forhold til patentbestemmelserne.

Vedrørende den kravændring, som er foretaget i den foreliggende ansøgning

gælder, at den ved ændringen indførte angivelse af, at indstillingsorganerne

skal være indrettet til at kunne betjenes fra den side af basispladen, hvor

drivhjulet er placeret, givetvis har dækning i basisdokumenterne, idet dette

klart fremgår af beskrivelse og tegning. En mere rigtig forståelse af

forbudet mod udvidende kravændringer fremgår imidlertid af »Guidelines

for Examination in the European Patent Office«, kapitel VI, afsnit 5,

hvoraf kopi vedlægges som bilag H. Af underafsnit 5.4 fremgår

»an amendment should be regarded as introducing subject matter which

extend beyond the content of the application as filed and therefore

unallowable, if the overall change in the content of the application (whether

by way of addition, alteration or excession) results in the skilled person

being presented with information which is not directly and unambiguously

derivable from that previously presented by the application, even when

account is taken of matter which is implicit to a person skilled in the art

in what has been expressly mentioned«.

Der kan for os at se ikke være tvivl om, at en forståelse af bestemmelsen

i den danske patentlovs § 13 i overensstemmelse med denne praksis ikke kan

føre til andet resultat, end at den foretagne ændring er i strid med denne

bestemmelse og dermed utilladelig.

For den foreliggende sag understreges sagsforholdet yderligere af, at

kravændringen d. 21. oktober 1988 er foretaget på et tidspunkt, hvor

ansøgeren var blevet bekendt med en af klageren nyudviklet

hvirvelstrømsbremse, som er genstand for dansk mønsterregistrering nr.

324/1992 baseret på mønsteransøgning MA 1987 nr. 1024 indleveret d. 18.

september 1987 og offentligt tilgængelig fra 18. marts 1988.

Ved denne udførelse, se bilag I, er drivhjul og kortslutningsrotor med

tilhørende kædetransmission anbragt på samme side af basispladen, og

regulering af bremseeffekten sker på samme måde som ved ansøgerens ældre

udførelse i bilag D2 og D3, nemlig ved forskydning af kortslutningsrotoren

ved hjælp af den møtrik, der er anbragt på samme side af basis- pladen som

selve rotoren og drivhjulene.

Indleveringen af klagerens mønsteransøgning var netop begrundet med, at

denne udførelse, som i realiteten svarer til den ovenfor beskrevne meget

enkle ændring i forhold til ansøgerens ældre udførelse i bilag D2 og D3,

klart blev opfattet som værende uden patenteringsmulighed.

Med de ovenfor angivne begrundelser må begge de anførte påstande hermed

efter klagerens opfattelse føre til det resultat, at Patentdirektoratets

afgørelse omstødes, og den fremlagte patentansøgning afslås.'

Ansøgeren har hertil i skrivelse af 2. juli 1992 anført:

»Klagebegrundelsen anfører følgende klagepunkter:

1) at den i fremlæggelsesskriftets patentkrav angivne udførelse af et

hvirvelstrømsbremseapparat for wire- eller kædetrukne skydeporte eller -døre

ikke udviser nogen væsentlig forskel i forhold til forud for ansøgningens

indlevering kendte udførelser af hvirvelstrømsbremser til samme

anvendelsesformål, og

2) at den fremlagte ansøgnings patentkrav i strid med bestemmelserne i

Patentlovens § 13 er ændret til at søge patent på noget, der ikke fremgik af

ansøgningen, da den blev indleveret.

Ad 1 .

Ved den foregående indsigelse har klager - som anført i klagebegrundelsen

- henvist til kendte hvirvelstrømsbremser jfr. bilag D med underlag D1-D3,

hvor D1 svarer til bilag 1 i indsigelsessagen, hvor D2 svarer til bilag 2 i

indsigelsessagen, og hvor D3 svarer til bilag 3.

Klager var ved indsigelsessagen ikke i stand til at overbevise

Patentdirektoratet om den påståede mangel i opfindelseshøjde, hvorfor

Patentdirektoratet i sin afgørelse af 6. januar 1992, der vedlægges i kopi

som Bilag a, udtaler følgende under pkt. 2: og 3:.....

Klager forsøger i klagebegrundelsen at forbedre det faktiske indhold af

underbilag D1, klagerens »BRAKY«, hvor regulering af bremseeffekten

- som anført af Patentdirektoratet - foregår ved, at hver enkelt magnet

individuelt forskydes i forhold til kortslutningsrotoren, idet klager

fremfører, at det er fortiet, at betjeningen af indstillingsorganerne ved

BRAKY netop udføres fra den side af basispladen, hvor drivhjulet er placeret,

idet indstillingen foregår ved hjælp af de på det øverste billede viste

skruer, hvorved de permanente magneters afstand fra kortslutningsrotoren kan

reguleres.

Derudover fremhæver klager, at følgende tekst til den pågældende

afbildning i D1:

»The unique system allows a total door speed adjustment without

recoiling«

er en klar tilkendegivelse af, at der på enkel måde kan opnås en nem og

præcis regulering af den effektive bremseeffekt svarende til den virkning,

der påberåbes i fremlæggelsesskriftet.

Klager gør sig imidlertid her skyldig i citat-fusk, idet den pågældende

sætning har et noget andet indhold, nemlig:

»The unique system allows a total door speed adjustment without

recoiling pon closing and avoids accidents to excaping people«.

Dvs. at det faktiske indhold af denne sætning intet siger om

indstillingsteknikken: derimod fremhæver den citerede tekst, at en komplet

regulering af dørens lukkehastighed kan foregå på en sådan måde, at

tilbageslag (rekyl) af døren ved lukning undgås.

Den pågældende afbildning til D1 viser, at hver magnet er fastspændt ved

hjælp af en bolt, der på bagsiden (den side af basispladen, hvor drivhjulet

findes) fastholdes af en møtrik, og som ved modsatte side (forsiden) er

fastholdt ved hjælp af kontramøtrik. Dvs. at indstillingen alligevel kræver

adgang til forsiden af basispladen.

Klager har derfor ingen grundlag for at påstå, at det forud for

patentansøgningens indlevering har været kendt at placere betjeningsorganer

for regulering af bremseeffekten på samme side af basispladen som drivhjulet.

Ad 2.

Heller ikke vedr. denne påstand var klager i stand til ved indsigelsen at

overbevise Patentdirektoratet, der i Bilag a under pkt. 1

udtaler:......

Jeg skal undlade at kommentere klagers helt grundløse henvisning til

»Guidelines for Examination in the European Patent Office«, Kapitel

VI, afsnit 5, idet det reelle indhold af disse regler jo helt svarer til

Patentdirektoratets hidtidige og gængse praksis, der naturligvis også er

fulgt i nærværende sag.

I den forbindelse henvises til følgende fra ansøgers svarskrivelse af 10.

september 1990 (Bilag E): ....

For fuldstændighedens skyld skal jeg endvidere henvise til ansøgers

duplik-skrivelse af 14. august 1991, der vedlægges som Bilag b.

Jeg skal afslutningsvis fastslå, at klager fortsat ikke henviser til

teknisk materiale, der med rette kan påstås at foregribe opfindelsen, og som

ikke har været kendt af Patentdirektoratet forud for godkendelse,

fremlæggelse og tilbagevisning af indsigelsen. Derfor må det være ansøgers

opfattelse, at også klagen bør afvises af Patentankenævnet, således at patent

kan meddeles i henhold til dansk fremlæggelsesskrift nr. 156 741 (Bilag A).

Ansøger fastholder, at den godkendte og fremlagte ansøgning ikke er ændret

til at angå noget, som ikke fremgår af ansøgningens basisdokumenter -

oprindelig beskrivelse med patentkrav og tegning af 24. marts 1987

Det er ansøgers opfattelse, at sagen hermed må kunne fremmes til snarlig

afgørelse. Og jeg skal anmode Patentankenævnet om at tage sagen op til

afgørelse på det foreliggende grundlag, idet ansøger i givet fald gerne vil

deltage i mundtlig forhandling for Patentankenævnet.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 12. november 1993.

For klageren mødte civilingeniør Knud Erik Vingtoft sammen med direktør

Michael Lemming.

Ansøgeren var mødt personligt sammen med patentingeniør N.H. Gregersen.

Sagen blev procederet af civilingeniør Knud Erik Vingtoft og

patentingeniør N.H. Gregersen.

Klageren nedlagde

principalt påstand om, at ansøgningen i sin helhed afslås, idet

opfindelsen måtte anses for kendt eller nærliggende for en fagmand. Der

henvistes bl.a. til »Betriebsanleitung Metoran F 3«, dateret den

16. april 1985, fra det schweiziske firma Gilgen AG, i hvilken

betjeningsvejledning den beskrevne døråbner må skønnes at være helt analog

med det apparat, der er angivet i krav 1 i den anfægtede fremlagte

patentansøgning.

Subsidiært nedlagde klageren påstand om, at ansøgningen skal begrænses

til at angå den i krav 2 angivne udførelsesform. Til støtte herfor henviste

klageren til, at ansøgningens krav 1 var affattet uklart og utilladeligt

funktionelt.

Den kendetegnende del af den fremlagte patentansøgnings krav 1

karakteriserede ikke en bestemt konstruktiv udformning, men karakteriserede

udelukkende apparatet på en funktionel og nærmest ønskelig måde. For at en

sådan funktionel angivelse kunne være berettiget og tilladelig i et

overordnet patentkrav, måtte ansøgningen indeholde eksempler på forskellige

måder, hvorpå opfindelsen kunne udøves. I den foreliggende ansøgning var der

kun omtalt en konkret udførelsesform.

Endelig nedlagde klageren

mere subsidiært påstand om, at ansøgningens krav 1 skal begrænses ved

angivelse af, at instillingsorganerne er indrettede til at kunne betjenes fra

den side af basispladen, der ligger modsat kortslutningsrotoren. Til støtte

for denne påstand gjorde klageren gældende, at ansøgningens krav 1 ikke har

basis i de oprindelige dokumenter, jfr. patentlovens § 13.

Ansøgeren nedlagde påstand om stadfæstelse af Direktoratets afgørelse med

den af Direktoratet angivne begrundelse. Ansøgeren henholdt sig til sine

skriftlige indlæg til Direktoratet og Ankenævnet og bestred samtlige

klagerens ovennævnte synspunkter.

Ankenævnet skal udtale:

Allerede under hensyn til, at den ansøgte opfindelse ikke kan anses som ny

i forhold til, hvad der var kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og

idet de af ansøgningen omfattede foranstaltninger findes at være nærliggende

i forhold til den modholdte, kendte teknik findes klagerens principale

påstand at måtte tages til følge.

Herefter bestemmes:

Patentansøgning nr. 1488/87 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. L. Herborg.

T. Laubst.P. Terndrup Pedersen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter