Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet Konvention angående Skibes Sødygtighed og Udrustning. (* 1)

BKI nr 230 af 15/09/1926Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet22. september 1926

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige afsluttet Konvention angående Skibes Sødygtighed og

Udrustning. (* 1)

Under 28. januar 1926 er der mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige afsluttet følgende Konvention angaaende Skibes Sødygtighed og

Udrustning:

Konvention angaaende Skibes Sødygtighed og Udrustning. Hans Majestæt

Kongen af Danmark og Island; Præsidenten for Republiken Finland; Hans

Majestæt Kongen af Norge, Hans Majestæt Kongen af Sverige:

har i Erkendelse af, at de nordiske Stater staar med en effektiv og paa

fuldt ud tidssvarende Maade organiseret Skibskontrol og med nærmere tekniske

Forskrifter herom, der er nøje beslægtede og paa visse Punkter fælles, og

efter at en Konference i København af Delegerede for de nævnte Stater har

overbevist sig om, at de respektive Landes Lovregler og administrative System

paa fuldt tilfredsstillende Maade fyldestgør de Fordringer, der for Tiden maa

stilles til en betryggende Kontrol med Skibes Sødygtighed, besluttet at

afslutte en Konvention om fuld gensidig Anerkendelse af de respektive

Bestemmelser og Certifikater angaaende Kontrollen med Skibes Sødygtighed og

Udrustning med det Formaal

at lette Samkvemmet paa Søen mellem de kontraherende Stater indbyrdes og

at fremme de kontraherende Staters Samarbejde med Henblik paa den videre

Udvikling af internationalt anerkendte Bestemmelser paa det omhandlede

Omraade,

og har i dette Øjemed til deres Befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island:

For Danmark: Carl Poul Oscar Greve Moltke, Hans Udenrigsminister;

For Island: Hr. Jon Krabbe, Islands Charge d'Affaires i København,

Kommitteret i Udenrigsministeriet;

Præsidenten for Republiken Finland: Hr. Eduard Hjalmar Palin, Republikens

Charge d'Affaires ad interim i København;

Læs alt

Hans Majestæt Kongen af Norge: Hr. Hans Emil Huitfeldt, Hans

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København;

Hans Majestæt Kongen af Sverige: Hans Joacim Baron Beck-Friis, Hans

overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i København;

hvilke befuldmægtigede efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter,

der befandtes i god og behørig Form, har vedtaget følgende Konvention:

Artikel I.

Enhver af de kontraherende Stater anerkender fuldtud de øvrige

Signatarlandes Forskrifter om den offentlige Kontrol med Skibes Sødygtighed,

herunder saavel Tilsynet som Forskrifterne om Bygning. Indretning og

Udrustning af Skibe af enhver Art og Størrelse.

Som Følge heraf skal et Skib, som er hjemmehørende i et af

Signatarlandene, og som er forsynet med de i Hjemlandets Lovgivning

foreskrevne, gyldige Certifikater eller dertil svarende Bevisligheder for, at

Skibet opfylder de i Hjemlandet gældende Forskrifter, være fritaget for

Kontrol i ethvert af de øvrige Signatarlande, alene med de nedenfor i Artikel

III angivne Undtagelser.

Bestemmelsen i denne Artikels 1ste Stykke skal ikke være til Hinder for,

at enhver af de kontraherende Stater ændrer de nationale Forskrifter om

Kontrollen med Skibes Sødygtighed.

Artikel II.

De kontraherende Stater er enige om, at en rationel Ordning af den

offentlige Kontrol med Skibes Sødygtighed for betydningsfulde Omraaders

Vedkommende hensigtsmæssigt kan bygges paa en nøje Samvirken mellem

Regeringsmyndighederne og anerkendte Klassifikationsselskaber under

Forudsætning af, at Betingelserne for Samarbejdet forbeholder den paagældende

Regering fornøden Kontrol og derved sætter Regeringen i Stand til at paatage

sig Ansvaret for Klassifikationsselskabets Medvirken (jfr. herved for

Passagerskibes Vedkommende Bestemmelserne i Artikel 57, 2det Stykke, i

London-Konventionen af 20. Januar 1914 om Forholdsregler til Sikring af

Menneskeliv paa Søen).

Saa længe et Klassifikationsselskab er anerkendt af en kontraherende Stat,

skal det paagældende Selskabs Regler med Hensyn til Skibe, klassede i

Selskabet, anses som udgørende en integrerende Bestanddel af den

kontraherende Stats Forskrifter paa ethvert Punkt, om hvilket der ikke er

fastsat særlige Bestemmelser i vedkommende Stats nationale Lovgivning.

Artikel III.

Ethvert Skib, der er forsynet med behørige og gyldige nationale

Certifikater eller dertil svarende Bevisligheder som omhandlet i Artikel I,

skal forsaavidt angaar ethvert Forhold, for hvilket disse Dokumenter tjener

til Bevidnelse, i de andre kontraherende Staters Havne kun være undergivet

saadan Kontrol af de offentlige Myndigheder deer, som er nødvendig for at

konstatere, at de behørige Certifikater eller Bevisligheder findes om Bord.

Uanset foranstaaende Bestemmelse i denne Artikel er enhver af de

kontraherende Stater berettiget til at skride ind for at hindre Afgang af et

Skib, hjemmehørende i et af de øvrige Signatarlande, naar vedkommende

Myndigheder kommer til Kundskab om, at det paa Grund af Mangler i nogen af de

her omhandlede Henseender maa anses at være forbundet med øjensynlig Fare for

Menneskeliv at lade det udføre den forestaaende Rejse.

I ethvert Tilfælde af Indskriden bliver Konsulen for det Land, i hvilket

Skibet er hjemmehørende, uopholdelig af Myndighederne at underrette om Sagen,

for at han, hvis Skibsføreren ikke i Mellemtiden allerede har bragt Skibet i

sødygtig Stand, kan træffe de fornødne Forholdsregler i Sagen.

Artikel IV.

De i denne Konvention hjemlede Fordele kan ikke paaberaabes for Skibe, der

ikke er forsynede med de i Hjemlandets Lovgivning foreskrevne, behørige og

gyldige Certifikater eller dertil svarende Bevisligheder, men vel for Skibe,

som paa Grund af deres ringe Størrelse eller paa Grund af andre særlige

Forhold maatte være fritagne for almindelig Kontrol i Henhold til Hjemlandets

Lovgivning og som alene derfor ikke er forsynede med saadanne Dokumenter.

Artikel V.

De kontraherende Stater vil hver for sig bestræbe sig for at udvide og

styrke Samarbejdet vedrørende Lovgivningen om Kontrollem med Skibes

Sødygtighed og om Sikkerheden for Menneskeliv paa Søen og vil i den Anledning

1) til enhver Tid holde de øvrige Signatarlande nøje underrettet om alle

Bestemmelser paa det herhen hørende Omraade, som maatte blive udfærdigede i

vedkommende Land;

2) i det Omfang, som Omstændighederne tillader det, opretholde et nøje

Samarbejde ved Forberedelsen af nye Bestemmelser;

3) i det Omfang, som Omstændighederne tillader det, i Fællesskab

forberede de kontraherende Staters Stilling til den øvrige Internationale

Lovgivning angaaende de i denne Konvention omhandlede Forhold.

Indtil anden Bestemmelse træffes, anmodes den danske Regering om at samle

alle herhen hørende Oplysninger og Forarbejder og forelægge dem for de

kontraherende Staters Regeringer.

Artikel VI.

Denne Konvention udfærdiges i eet Eksemplar med dansk, finsk, islandsk,

norsk og svensk Tekst, hvilke Tekster alle betragtes som autentiske, og

deponeres i det danske Udenrigsministeriums Arkiv.

En bekræftet Genpart vil af den danske Regering blive tilstillet enhver af

de kontraherende Staters Regeringer.

Artikel VII

Denne Konvention skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne deponeres

i det danske Udenrigsministeriums Arkiv senest den 1. Juli 1926.

Den danske Regering vil give de øvrige kontraherende Stater Meddelelse om

Ratifikationsinstrumenternes Deponering.

Skulde nogen af de kontraherende Stater ikke ratificere Konventionen, vil

den dog vedblivende have fuld Gyldighed over for de Stater, der har

ratificeret den.

Artikel VIII

Denne Konvention skal staa aaben for Tiltrædelse af andre Stater, hvis

Lovregler og administrative System paa fuldt tilfredsstillende Maade

fyldestgør de Fordringer, der maa stilles til en betryggende Kontrol med

Skibes Sødygtighed. Begæringen om Tiltrædelse rettes til den danske Regering,

som herom uopholdelig vil underrette de øvrige kontraherende Stater. Saafremt

enhver af de til enhver Tid i Konventionen deltagende Stater samtykker i

Tiltrædelsen, finder denne Sted ved Deponering i det danske

Udenrigsministeriums Arkiv af et Tiltrædelsesdokument. Den danske Regering

skal underrette samtlige Stater, der er Deltagere i Konventionen, naar saadan

Deponering har fundet Sted.

Artikel IX.

Denne Konvention træder i Kraft, naar den er blevet ratificeret af to

Stater, og dens Ikrafttræden regnes fra den Dag, da det andet

Ratifikationsinstrument deponeres i det danske Udenrigsministeriums Arkiv.

For senere ratificerende Staters Vedkommende træder Konventionen i Kraft ved

Deponeringen af den paagældende Stats - Ratifikationsinstument.

Konventionen kan til enhver Tid ved skriftlig Meddelelse til den danske

Regering opsiges af enhver af de kontraherende Stater. Opsigelsen faar

Virkning seks Maaneder efter den Dato, paa hvilken den modtages af den danske

Regering. Meddelelse om Modtagelsen af saadan Opsigelse skal af den danske

Regering sendes til de øvrige i Konventionen deltagende Stater.

Enhver Opsigelse gælder kun for den Stat, som har foretaget den.

Konventionen har vedblivende Gyldighed over for de andre Stater, der har

ratificeret den, eller som har tiltraadt den eller senere tiltræder den.

Artikel X.

De kontraherende Stater kan ad diplomatisk Vej efter fælles Overenskomst

til enhver Tid indføre i nærværende Konvention de Forbedringer, der skønnes

ønskelige eller nødvendige.

Til Bekræftelse heraf har de respektive Befuldmægtigede undertegnet denne

Konvention og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i København, i et Eksemplar paa Dansk, Finsk, Islandsk, Norsk

og Svensk, den 28. Januar 1926.

C. Moltke.

(L.S.)

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab idet bemærkes, at Danmarks

Ratifikationsinstrument til Konventionen blev deponeret i

Udenrigsministeriets Arkiv den 3. Marts 1926, samt at Finlands, Islands,

Norges og Sveriges Ratifikationsinstrumenter blev deponeret sammesteds den

17. Juni s. A. Konventionen er herefter i Henhold til dens Artikel IX traadt

i Kraft for alle de kontraherende Landes Vedkommende fra sidstnævnte Dag at

regne.

Udenrigsministeriet, den 15. September

1926.

Th. Stauning.

Lignende dokumenter