Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende en under 22. Marts 1924 i Warschau afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol vedrørende Traktatens Gyldighed for Fristaden Danzig. (* 1)

BKI nr 220 af 14/08/1924Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet21. august 1924

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende en under 22. Marts 1924

i Warschau afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen

med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol vedrørende Traktatens

Gyldighed for Fristaden Danzig. (* 1)

Ved kgl. Resolution af 28. Maj 1924 har Danmark ratificeret følgende under

22. Marts 1924 i Warschau undertegnede Handles- og Skibsfartstraktat mellem

Danmark og Polen med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol

vedrørende Traktatens Gyldighed for Fristaden Danzig, til hvilken Traktat med

Slut- og Tillægsprotokol Rigsdagen under 27. Marts 1924 forud havde givet

Samtykke:

Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen.

Den kgl. danske Regering og den Polske Regering har, besjælet af Ønsket om

at befæste det venskabelige Forhold og styrke og udvide Handels- og

Skibsfartsforbindelsen mellem Danmark paa den ene Side og Polen paa den anden

Side, besluttet at afslutte en Handels- og Skibsfartstraktat og har deres

Befuldmægtigede udnævnt:

Den danske Regering: Hr. Niels Peter Arnstedt, Hans Majestæt Kongen af

Danmark og Islands overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i

Warschau,

Den polske Regering: Hr. Maurice Zamoyski, Udenrigsminister, og

Hr. Joseph Kiedron, Industri- og Handelsminister,

som, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter og

befundet disse at være i god og rigtig Form, er blevet enige om de følgende

Artikler:

Artikel I.

De høje kontraherende Parter tilsiger hinanden i alt, hvorom der ikke i de

følgende Artikler er truffet modstridende Bestemmelser, og som vedrører

Handel, Industri, Haandværk, Landbrug og Skibsfart, en i det mindste ligesaa

gunstig Behandling som den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive den

mestbegunstigede Nation til Del.

Læs alt

Artikel II.

Naturprodukter eller Fabrikater, som hidrører fra og udføres fra Danmark

(herunder indbefattet Grønland) eller fra det polske Toldomraade, skal ved

Indførsel til den anden Parts Territorium i alt hvad angaar Toldafgifter,

Anvendelsen af Forhøjelseskoefficienter og enhver anden Afgift, der som

Tillæg til Indførselsafgifterne maatte blive opkrævet ved Indførslen af

Varer, nyde en i det mindste ligesaa gunstig Behandling som den, der er eller

i Fremtiden maatte blive Varer fra den mestbegunstigede Nation til Del.

Mestbegunstigelsesbehandlingen skal ogsaa omfatte Toldbehandlingen i

Almindelighed og alle Toldformaliteter, Tilbagebetaling af erlagte

Toldafgifter og Toldoplag.

Artikel III.

Varer, som hidrører fra og udføres fra et hvilket som helst andet Land, og

som transiterer den ene Parts Territorium med eller uden Oplægning i

Frihavne, Frilagre, Transitoplag eller andre Toldoplag, skal ved Indførsel

til den anden Parts Territorium med Hensyn til Indførselstold og alle andre

Afgifter og i enhver anden Henseende nyde en i det mindste ligesaa gunstig

Behandling som den, der maatte blive tilstaaet Varer, som indføres direkte

fra Oprindelseslandet.

Artikel IV.

Varer, som udføres fra Danmark til det polske Toldomraade, og Varer, som

udføres fra det polske Toldomraade til Danmark, skal i alt hvad angaar

Udførselstold, Anvendelse af Forhøjelseskoefficienter og enhver anden Afgift,

som opkræves ved Udførslen af Varer fra de to Lande, nyde en i det mindste

ligesaa gunstig Behandling som den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive

Varer, som udføres til den mestbegunstigede Nation, til Del.

Artikel V.

De i Artiklerne II, III og IV fastsatte Bestemmelser finder ikke

Anvendelse:

a) paa Fordele, som af en af de kontraherende Parter eller senere maate

blive tilstaaet i Grænsetrafikken med de tilgrænsende Lande,

b) paa de særlige Begunstigelser, som maatte resultere af en Toldunion,

c) paa den midlertidige Toldordning mellem den polske og den tyske Del af

Øvreschlesien.

Artikel VI.

De to kontraherende Parter tilsiger hinanden fri Transit paa de for den

internationale Transit bedst egnede Færdselsveje for Personer, Bagage, Varer

og Genstande af enhver Art, Postforsendelser, Skibe og Fartøjer, Vogne og

Jernbanevogne eller andre Transportmidler, idet de i denne Henseende

tilsikrer hinanden Behandling som den mestbegunstigede Nation.

Varer fra et af de to Lande, som indføres paa det andet Lands Territorium,

og som er bestemt til Oplægning paa Transitoplag eller til Transitering, skal

ikke i Transitlandet underkastes nogen Toldafgift eller indenlandsk Afgift,

dog med Undtagelse af saadanne Afgifter, som udelukkende er bestemt til at

dække Omkostningerne ved Tilsyn med Transiteringen og

Administrationsomkostningerne i Forbindelse dermed, eller som paalægges

saadanne Forretningstransaktioner, som disse Varer maatte blive Genstand for.

Ingen af de to kontraherende Parter vil dog være forpligtet til at sikre

Gennemrejsen for saadanne Rejsende, hvem Adgangen til dens Territorium maatte

være forbudt. Transitten af Varen vil kunne forbydes:

a) af Hensyn til den offentlige Sikkerhed og Statens Sikkerhed,

b) af sanitære Hensyn eller som Beskyttelsesforanstaltninger mod Dyre- og

Plantesygdomme.

Transitten af Varer, som i en af de kontraherende Stater er Genstand for

Statsmonopol, vil kunne underkastes en særlig Kontrol i Medfør af den for

Tiden gældende eller eventuelt senere indførte nationale Lovgivning.

Artikel VII.

Personer, Bagage og Varer, der er overgivet til Transport paa en af de

kontraherende Parters Territorium, og som skal ekspederes paa den anden

kontraherende Parts Territorium eller passere dette Territorium med en tredie

Stat som Bestemmelsessted, skal ikke behandles mindre gunstigt, hverken i

Henseende til Ekspedition eller Fragtrater og offentlige Afgifter, som

paahviler Forsendelserne, end Personer, Bagage og Varer fra Landet selv eller

saadanne fra et hvilket som helst andet Land, som overgives til Transport paa

den anden kontraherende Parts Territorium eller i en tredie Stat paa de samme

Betingelser, i samme Retning og paa samme Strækning.

Samme Behandling skal tilstaas Varer, som er overgivet til Transport i en

tredie Stat, og som skal passere den ene af de kontraherende Parters

Territorium med den anden kontraherende Parts Territorium som

Bestemmelsessted.

De ovenanførte Bestemmelser tager ikke Sigte paa Tarifnedsættelser, som

maatte være indrømmet i Velgørenheds- eller Undervisningsøjemed, eller

Nedsættelser, der er tilstaaet i Tilfælde af en almen Katastrofe, eller

saadanne, der finder Anvendelse paa Tjenestemænd, der rejser i private

Anliggender, eller paa Jernbanevæsenets tjenstlige Transporter.

De kontraherende Parter vil bestræbe sig for at lette Forbindelsen mellem

de to Lande enten ved at oprette direkte Jernbane- og Skibsruter eller ved at

afslutte Konventioner angaaende den direkte Jernbaneforbindelse.

Artikel VIII.

I alt hvad angaar Forbrugs-, Produktions-, Salgs-, og alle andre

indenlandske Afgifter skal Varer, som hidrører fra og udføres fra det ene af

de kontraherende Lande, i det andet nyde en ligesaa gunstig Behandling som

den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive Varer, som hidtil fra den

mestbegunstigede Nation, til Del.

Artikel IX.

De kontraherende Parter vil hverken udstede eller opretholde Forbud eller

Restriktioner med Hensyn til deres Ind- og Udførsel, som ikke paa samme Maade

finder Anvendelse paa Indførslen eller Udførslen af samme Slags Varer i

Handelsomsætningen med alle andre Lande.

Bestemmelserne i denne Artikel finder ikke Anvendelse, naar Udstedelsen

eller Opretholdelsen af et Forbud:

1) tager Sigte paa den offentlige Sikkerhed eller Statens Sikkerhed.

2) skyldes sanitære Forholdsregler eller Beskyttelsesforanstaltninger mod

Dyre- eller Plantesygdomme,

3) tager Sigte paa Varer, som er Genstand for et Statsmonopol.

Artikel X.

Dersom en af de høje kontraherende Parter skulde gøre Ind- eller Udførslen

af visse Varer afhængig af særlige Pris-, Salgs- eller Indkøbsbetingelser,

godkendte af Regeringen eller af Organer, som bemyndiges dertil af denne, da

skal de Betingelser, som bringes i Anvendelse over for den anden Part, være

de gunstigste, som bliver eller i Fremtiden maatte blive bragt i Anvendelse

over for ethvert andet Lands Varer eller Statsborgere.

Artikel XI.

1) Skibe, der sejler under et af de høje kontraherende Parters Flag, og

som er forsynet med de Skibspapirer og Dokumenter, der i Overensstemmelse med

denne Parts Lovgivning kræves til Godtgørelse af Handelsskibes Nationalitet,

skal paa den andens Søterritorium betragtes som førstnævnte Parts Skibe.

2) Ved særlig Konvention træffes Aftale om gensidig Anerkendelse af de af

de kompetente Myndigheder udstedte Certifikater for Maaling og Sødygtighed.

Artikel XII.

1) Naar en af de høje kontraherende Parters Skibe ankommer til eller

afgaar fra den anden Parts Havne i Ballast eller med Ladning, skal de uden

Hensyn til Stedet, hvorfra de er afsejlet, eller hvortil de er bestemt, i

alle Henseender behandles lige med Landets egne eller den mestbegunstigede

Nations Skibe. Saavel ved Ankomsten som under Opholdet og ved Afrejsen skal

de ikke betale andre eller højere Fyr-, Skibs-, Lods-, Havne-, Bugserings-,

Karantæne- eller andre Skibet selv paahvilende Afgifter, af hvad Navn nævnes

kan, og hvad enten de oppebæres af Staten, Kommuner eller korporationer af en

eller anden Art eller af de offentlige Embedsmænd, end dem, der afkræves

eller i Fremtiden vil blive afkrævet Landets egne eller den mestbegunstigede

Nations Skibe.

2) Hvad angaar Skibenes Fortøjning, Ladning og Losning i Havn og paa Red,

i Inderhavne og Havnebassiner og overhovedet med Hensyn til alle Formaliteter

og Bestemmelser, som Koffardiskibe, deres Besætninger og deres Ladninger kan

være underkastet, skal der ikke tilstaas Skibe, der farer under den ene af de

kontraherende Parters eller noget andet Lands Flag, noget Privilegium eller

nogen Begunstigelse, som ikke ligeledes skal tilstaas den anden Parts Skibe,

da det er de to kontraherende Parters Vilje, at deres Skibe ogsaa i denne

Henseende skal behandles paa fuldkommen lige Fod.

Artikel XIII.

Bestemmelserne i nærværende Traktat skal ikke berettige nogen af de høje

kontraherende Parter til at drive Kystfart i det andet Land, ej heller paa

dettes Floder, eller til at gøre Krav paa de Fordele, som er tilstaaet eller

i Fremtiden maatte blive tilstaaet det nationale Fiskeri.

Artikel XIV.

Enhver af de kontraherende Parters Skibe, som indkommer i en af den anden

Parts Havne, og som der kun maatte ønske at udlosse en Del af deres Ladning,

kan for saa vidt de holder sig vedkommende Lands Love og Anordninger

efterrettelige beholde den Del af Ladningen om Bord, som maatte være bestemt

til en anden Havn enten i samme eller i et andet Land, og genudføre den uden

at være nødt til at betale andre eller højere Afgifter, end Fartøjer under

Landets eget Flag eller noget andet Lands Flag erlægger i saadanne Tilfælde.

De samme Skibe kan ligeledes begynde at indtage deres Ladning i en Havn. og

fortsætte dermed i en anden Havn eller flere Havne i samme Land eller der

komplettere deres Ladning uden at være nødt til at betale andre eller højere

Afgifter end Landets egne Fartøjer eller den mestbegunstigede Nations

Fartøjer.

Artikel XV.

1) I Tilfælde af, at et Skib, hjemmehørende i et af de kontraherende

Lande, strander paa det andet Lands Kyster, skal Skib, Ladning og Besætning i

enhver Henseende nyde samme Behandling, som de respektive Landes Lovgivning

under lignende Omstændigheder yder egne eller den mestbegunstigede Nations

Skibe.

2) Den nærmeste konsulære Repræsentant for det Land, hvor Skibet er

hjemmehørende, skal snarest muligt underrettes for at hjælpe Skipperen til at

faa Skibet flot under den stedlige Myndigheds Tilsyn og med sammes Bistand og

for at overvaage Bjergningen.

De stedlige Myndigheder skal paa enhver Maade være Konsularembedsmanden

behjælpelig under udførelsen af hans Hverv ved Varetagelsen af alle

Interesser ved Bjergningen af Skib og Ladning.

3 Lider et Skib Havari, er det blevet Vrag, eller er det forladt af sin

Besætning, skal Øvrigheden raadføre sig med Konsularembedsmanden om, hvilke

Forholdsregler der skal tages for at varetage alle Interesser under

Bjergningen af Skib og Ladning, indtil Ejerne eller deres Befuldmægtigede

kommer til Stede.

4) Af de bjergede Varer skal ikke svares nogen Told, medmindre de gaar

over til Forbrug i landet. Dog vil de bjergede Levnedsmidler, som ikke

sælges, men tjener til Besætningens Underhold, være fritagne for Told. Hvad

angaar de med Bjergningen og Opbevaringen af Skib og Ladning forbundne

Afgifter og Omkostninger, vil det strandede Fartøj være at behandle som et af

Landets egne Fartøjer i lignende Tilfælde.

Artikel XVI.

1) Alle Varer, som nu eller fremtidigt lovligt kan indføres til en af de

høje kontraherende Parters Havne i dennes egne Skibe, skal ligeledes kunne

indføres til disse Havne i den anden kontraherende Parts Skibe, uden at der

skal svares andre eller højere Indførselsafgifter eller andre Afgifter eller

Skatter, af hvad Art nævnes kan, end om de paagældende Varer var indført i

Landets egne Skibe. Denne gensidige Ligestilling skal gælde, hvad enten de

paagældende Varer kommer direkte fra Oprindelseslandet eller fra hvilken som

helst anden fremmed Plads.

2) Paa samme Maade skal der være fuldstændig Lighed i Behandlingen ved

Udførsel, saa at der skal betales de samme Udførselsafgifter og indrømmes de

samme Præmier og Godtgørelser i hver af de kontraherende Lande ved Udførsel

af en hvilken som helst Vare, der nu eller fremtidigt lovligt kan udføres

derfra, hvad enten Udførslen foregaar i danske eller polske Skibe, og hvilket

Bestemmelsesstedet end er, det være sig en af den anden Parts Havne eller en

Havn i et hvilket som helst tredie Land.

Artikel XVII.

Autoriserede Emigrationsforetagender i det ene af de to Lande skal paa det

andet Lands Territorium i alle Henseender nyde de samme Rettigheder,

Privilegier, Fritagelser og Undtagelser, som lignende Foretagender fra det

mestbegunstigede Land. Det er en Aftale, at ingen af de kontraherende Parter

skal kunne paaberaabe sig Mestbegunstigelsesprincipet for at kræve en bestemt

Havn udpeget i Koncessionsakten til Indskibning af Emigranter.

Artikel XVIII.

Hver af de kontraherende Parters Statsborgere skal, i Overensstemmelse med

de gældende Love, have fri Adgang til den anden Parts Territorium og vil paa

de i dette Lands Lovgivning fastsatte Betingelser kunne nedsætte sig der og

drive Handel, Industri, Haandværk og Agerbrug. De skal i denne Henseende nyde

en Behandling, der er lige saa gunstig som den, der tilstaas Statsborgere,

tilhørende den mestbegunstigede Nation.

Den samme Behandling indrømmes dem med Hensyn til deres retslige Stilling

saavel som med Hensyn til deres rørlige og faste Ejendom, dog med Forbehold

af de Undtagelser og Indskrænkninger, som i Henseende til Køb, Besiddelse og

Brug af fast Ejendom er eller maatte blive fastsat overfor alle fremmede

Staters Statsborgere.

Det staar dem frit for at ordne deres Anliggender paa den anden

kontraherende Parts Territorium enten personligt eller ved en Mellemmand

efter eget Valg, ligesom de, under Iagttagelse af Landets Love, har fuld og

fri Adgang til Domstolene og de forskellige Myndigheder. De skal i Forhold

til Domstolene nyde alle de samme Rettigheder og Fritagelser som Landets egne

Statsborgere, og ligesom disse vil de have Ret til at betjene sig af

Sagførere eller Befuldmægtigede, som de selv har valgt, til at varetage deres

Interesser.

De vil ikke kunne forpligtes til at erlægge andre eller højere Skatter af

en hvilken som helst Art end dem, so,m er eller vil blive opkrævede af

Landets egne Statsborgere eller af Statsborgere, tilhørende den

mestbegunstigede Nation.

De kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden Parts

Territorium, under Iagttagelse af de der gældende Love, ved Arv, Testamente

eller ad intestato kunne erhverve Ejendom og vil være forpligtede til at

betale andre eller højere Skatter end dem, som i tilsvarende Tilfælde maatte

blive afkrævet Landets egne Statsborgere.

Artikel XIX.

Civile og kommercielle Selskaber, som er gyldigt stiftede efter den ene af

de kontraherende Parters Love, og som har Domicil paa dennes Territorium, vil

af den anden Part blive retlig anerkendt, forudsat, at de ikke forfølger

Formaal, der er ulovlige, eller som er stridende mod Moralen, og vil, under

Iagttagelse af de gældende Love og Forskrifter og paa de samme Betingelser

som Landets egne Selskaber, have fri og uhindret Adgang baade til Domstolene,

det være sig som Sagsøger eller som Sagsøgt, og til Myndighederne.

Civile og kommercielle Selskaber, der saaledes er anerkendt af enhver af

de kontraherende Parter, kan, forsaavidt den anden Parts Love ikke lægger

Hindringer i Vejen og forudsat, at de underkaster sig Landets Love og

Forskrifter, nedsætte sig paa denne Parts Territorium, der grundlægge

Filialer, der udøve deres Næring og der erhverve enhver Art rørlig Ejendom

saavel som fast Ejendom, som er nødvendig for Selskabets Virksomhed, idet det

dog er underforstaaet, at Erhvervelsen ikke er selve Formaalet med Selskabet.

Undtagne er dog de Handelsebrancher og Virksomheder, som paa Grund af deres

almennyttige Karakter, herunder Finans- og Assuranceselskaber, maatte være

undergivet særlige, indskrænkende Bestemmelser, som anvendes overfor alle

Lande.

Selskaber, som er godkendt i Overensstemmelse med de Love og Forskrifter,

som er eller vil blive sat i Kraft paa det paagældende Lands Territorium,

skal ikke underkastes andre eller højere Afgifter, Skatter eller Byrder af en

hvilken som helst Art end dem, som er eller vil blive paalagt den

mestbegunstigede Nations Selskaber.

Kun den Del af Selskabsformuen, som faktisk befinder sig i det Land, hvor

Afgifterne, Skatterne eller Ydelserne paalægges, og kun de der udførte

Forretninger vil kunne beskattes.

Artikel XX.

Enhver af de kontraherende Parters Statsborgere, der har nedsat sig paa

daa den anden Parts Territorium, eller som har taget midlertidigt Ophold der,

skal være fritaget for ethvert tvungent, offentligt Hverv af saavel

administrativ som retslig Karakter med Undtagelse af Værgemaal samt for

enhver Art Militærtjeneste og andre personlige Pligter med Hensyn til Landets

Forsvar, ligesom ogsaa for alle Byrder eller Skatter, som træder i Stedet for

saadan Tjeneste.

Enhver af de kontraherende Parters Statsborgere, der har nedsat sig paa

den anden Parts Territorium, eller som har midlertidigt Ophold der, saa vel

som Selskaber, hjemmehørende i et af de kontraherende Lande, der har nedsat

sig paa den anden Parts Territorium, skal der være fritaget for Erlæggelse af

nationale Tvangslaan og -gaver, ligesom for alle andre ekstraordinære Ydelser

af hvad Art nævnes kan, som maatte blive opkrævet direkte i Krigsøjemed eller

som Følge af ganske særlige Omstændigheder.

De skal i Fredstid saavel som i Krigstid kun være underkastet de militære

Rekvisitioner og Ydelser, som maatte blive paalagt Landets egne Statsborgere

eller Selskaber hjemmehørende der i Landet, i samme Omfang og efter de samme

Principper som disse sidste og altid mod en rimelig Godtgørelse.

Artikel XXI.

Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende, som ved Forevisning af et

af Myndighederne i Hjemlandet udfærdiget Legitimationsbevis godtgør, at de

dersteds er berettiget til at drive Handel og Industri samt der erlægger

lovmæssige Skatter og Afgifter, skal under Iagttagelse af de i hvert af de to

Lande gældende Forskrifter være berettiget til indenfor den anden Parts

Omraade enten personligt eller ved Handelsrejsende at gøre Vareindkøb hos

Handlende, Producenter eller i aabne Udsalg. De kan ligeledes optage

Bestillinger, ogsaa paa Grundlag af medbragte Prøver, hos Handlende eller

andre Personer, i hvis Næringsvirksomhed Varer af samme Slags som de udbudte

finder Anvendelse.

Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende eller Handelsrejsende, der

er etableret i Danmark, og som rejser paa polsk Toldomraade for et dansk

Handelshus og omvendt Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende eller

Handelsrejsende, som er etableret paa polsk Toldomraade, og som rejser i

Danmark for et paa polsk Toldomraade etableret Handelshus, skal med Hensyn

til Beskatning af Indtægten behandles som Handlende, Fabrikanter og andre

Næringsdrivende eller Handelsrejsende fra den mestbegunstigede Nation.

Næringsdrivende (Handelsrejsende), som er forsynet med et

Legitimationsbevis, vil kunne medføre Prøver, men ikke Handelsvarer.

Legitimationsbeviserne skal udstedes i Overensstemmelse med vedføjede

Model.

De kontraherende Parter skal meddele hinanden, hvilke Myndigheder, der er

kompetente til at udfærdige Legitimationsbeviser, og hvilke Forskrifter de

Rejsende har at iagttage under Udøvelsen af deres paagældende Virksomhed.

Artikler, der er toldpligtige, og som indføres af Handelsrejsende som

Prøver, skal i begge Lande være fritagne for Ind- og Udførselstold, paa

Betingelse af, at disse Artikler uden at være blevet solgt genudføres inden

for en Frist af fire Maaneder, samt af, at Identiteten af de indførte og

atter udførte Artikler er utvivlsom.

Som Garanti for Genudførslen af Prøver, skal der i begge Lande ved

Indførslen stilles Sikkerhed, enten ved Deponering af et til Toldafgiften

svarende Beløb, eller ved Kaution.

Hvad angaar de forskellige Formaliteter, som Næringsdrivende

(Handelsrejsende) er underkastet paa de kontraherende Parters Omraade,

tilsikrer de to Lande hinanden en Behandling, som ikke er mindre gunstig end

den, som maatte blive tilstaaet den mestbegunstigede Nation.

Artikel XXII.

Naar danske Statsborgere eller danske civile eller kommercielle Selskaber,

som ikke har Domicil i Polen, beskæftiger sig med Udførsel fra Danmark til

Polen, vil Udbyttet af denne Eksport kun blive beskattet i Polen, saafremt de

helt eller delvist udøver deres Handel eller Industri i dette Land. I dette

Tilfælde vil kun den Del af Udbyttet, som stammer fra Forretninger, der

udføres i Polen, kunne beskattes der.

Den samme Behandling vil finde Anvendelse med Hensyn til polske

Statsborgeres og polske civile og kommercielle Selskabers Eksport til

Danmark.

Artikel XXIII.

1) Polen skal ikke i Kraft af denne Traktats Bestemmelser kunne gøre Krav

paa de Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give

Norge eller Sverige eller begge disse Lande, saalænge disse Begunstigelser

ikke yderligere gives til andre Stater end de foran nævnte.

2) Bestemmelserne i nærværende Traktat skal ikke finde Anvendelse paa

Grønlands Territorium.

Artikel XXIV.

Nærværende Traktat skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne

udveksles i Warschau, saasnart det lader sig gøre.

Den skal træde i Kraft 14 Dage efter Udvekslingen af Ratifikationerne.

Traktaten afsluttes for eet Aar. Saafremt den imidlertid ikke er opsagt

ved Udløbet af denne Frist, forlænges den stiltiende for en ubestemt Periode

og vil kunne opsiges til enhver Tid.

I Tilfælde af Opsigelse forbliver den endnu i Kraft i seks Maaneder at

regne fra den Dag, paa hvilken en af de kontraherende Parter har meddelt den

anden sin Hensigt at bringe den til Ophør.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet nærværende

Traktat.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Warschau, den toogtyvende Marts Nitten

Hundrede og Firetyve.

(sign.) N.P. Arnstedt.

(L.S.)

(sign.) M. Zamoyski.

(L.S.)

(sign.) J. Kiedron.

(L.S.)

Bilag.

---------

Legitimationsbevis for Handelsrejsende.

For Aaret 19...... Bevisets Nr. ............ (Vaaben).

Gyldigt for Danmark og Polen.

Indehaver: (fulde Navn) .............................................

udfærdiget i ......................... den ............... 19 .......

(Segl) (den udstedende Myndighed).

.................................

(Underskrift.)

Det attesteres herved, at Indehaveren af nærværende

Legitimationsbevis besidde en (Fabriks- eller Handelsvirksomhed Art)

i ........................

under Firmaet .......................................................

er ansat som Handelsrejsende i Firmaet .................. i .........

............ som der besidder en (Fabriks- eller Handelsvirksomhedens

Art) ................................................................

Da Indehaveren af nærværende Legitimationsbevis ønsker at optage

Bestillinger og indkøbe Varer for sit Firmas Regning saavel som for følgende

Firma/ de følgende Firmaer (Fabriks- eller Handelsvirksomhedens Art) i

................. attesteres det yderligere, at det nævnte Firma/de nævnte

Firmaer er pligtig til her i Landet at betale de lovmæssige Skatter for

Udøvelsen af dets/deres Handel (Industri.

Indehaverens Signalement:

Alder: .............................

Vækst: .............................

Haar: ..............................

Særkende: ..........................

..............................

Indehaverens Underskrift.

Opmærksomheden henledes paa, at Indehaveren af nærværende

Legitimationsbevis kun vil kunne optage Bestillinger eller gøre Vareindkøb

som Rejsende for ovennævnte Firma/de ovennævnte Firmaer og for dettes/disses

Regning. Han vil kunne medføre Prøver, men ikke Handelsvarer. Iøvrigt vil han

have at rette sig efter de i hvert Land gældende Forskrifter.

ANMÆRKNING: Hvor Modellen indeholder dobbelt Tekst, vil den Formular, der

anvendes til Udfærdigelse af Beviserne, indeholde den fornødne Plads til at

indføje den i det paagældende Tilfælde nødvendige Tekst.

---------------------------------------------------------------------

Slutprotokol.

De undertegnede Befuldmægtigede, som er traadt sammen for at undertegne

nærværende Traktat, er blevet enige om følgende:

1) I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med

Indholdet af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaede Forhold, er det en

Selvfølge, at der fra polsk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i den

ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige Begunstigelser,

som Danmark har givet eller i Fremtiden maate give Island.

2) Angaaende Art.II.

Som Følge af, at de i Art. II omtalte Varer skal hidrøre fra de

kontraherende Parter, har Toldmyndighederne Ret til at kræve Fremlæggelse af

Oprindelsescertifikater.

Med Hensyn til Form og Indhold samt Anvendelse af Oprindelsescertifikater

tilstaar de to kontraherende Parter hinanden Behandling som mestbegunstiget

Nation.

3) Angaaende Art. VI.

Det er en Forudsætning, at Bestemmelserne i Art. VI vedrørende Transitten

ikke gør Indgreb i de kontraherende Parters Rettigheder og Forpligtelser med

Hensyn til Transitten af Krigsmateriel.

Den polske Regering forbeholder sig særligt Retten til at forbyde eller

begrænse Transitten af Vaaben og militære Udrustningsgenstande i

Overensstemmelse med § 4, Art. 22 i den den 18. Marts 1921 i Riga

undertegnede Traktat mellem Republikken Polen paa den ene Side og den

Socialistiske Føderative Russiske Sovjet Republik, den Socialistiske

Hvide-Ruthenske Sovjet Republik og den Socialistiske Ukrainske Sovjet

Republik paa den anden Side.

4) Angaaende Art. VII.

1) Saalænge Grænsen mellem Polen og en af dets Grænsestater af en eller

anden Grund maatte være lukket for Rejsende eller Varer fra Polen eller den

paagældende Grænsestat, skal den polske Regering ikke anses som forpligtet

til ved den paagældende Grænse at tilstaa Kongeriget Danmark de i Art. VII

omhandlede Lettelser.

2) Bestemmelserne vedrørende Jernbaneforbindelsen med en tredje Stat vil

ikke blive anvendt undtagen i Tilfælde af, at der med denne Stat er afsluttet

en Overenskomst om direkte Jernbaneforbindelse.

5) Angaaende Art. XVIII.

De to kontraherende Parter forpligter sig snarest at afslutte en særlig

Overenskomst vedrørende enhver af de kontraherende Parters Arbejderes

Stilling i Henseende til Socialforsikring paa den andens Territorium.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet nærværende

Protokol.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Warschu, den toogtyvende Marts Nitten

Hundrede og Fireogtyve.

(sign.) N.P. Arnstedt.

(L.S.)

(sign.) M. Zamoyski.

(L.S.)

(sign.) J. Kiedron.

(L.S.)

Tillægsprotokol.

Artikel I.

De høje kontraherende Parter er enige om, at Polen, saalænge nærværende

Traktat er i Kraft, har Ret til at udstrække Virkningen af alle de af

Traktaten flydende Rettigheder og Forpligtelser til Fristaden Danzig mod at

underrette den kgl. danske Regering herom.

Artikel II.

For at udføre Bestemmelsen i den foregaaende Artikel vil de to

kontraherende Parter udveksle Noter af følgende Indhold:

I. Note fra den polske Republiks Regering:

»Jeg har den Ære at bringe til Deres Exellences Kundskab, at

Bestemmelserne i den under 22. Marts 1924 undertegnede Handels- og

Skibsfartstraktat mellem Polen og Kongeriget Danmark, vil blive udstrakt til

ogsaa at omfatte Fristaden Danzig fra den ....

Modtag, Hr. Minister, Forsikringen om min udmærkede Højagtelse.«

II. Note fra den kgl. danske Regering:

»Jeg har den Ære at anerkende Modtagelsen af Note Nr. ...... af Dags

dato, ved hvilken Deres Exellence i den under 22. Marts 1924 undertegnede

Handels- og Skibsfartstraktat mellem Kongeriget Danmark og Polen, vil blive

udstrakt til ogsaa at omfatte Fristaden Danzig fra den ....

Modtag, Hr. Minister, Forsikringen om min udmærkede Højagtelse.«

Artikel III.

Nærværende Protokol, som udgør en integrerende Del af den idag i Warschau

undertegnede Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen, skal

ratificeres samtidig med nævnte Traktat.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet nærværende

Protokol.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Warschau, den toogtyvende Marts Nitten

Hundrede og Fireogtyve.

(sign.) N.P. Arnstedt.

(L.S.)

(sign.) M. Zamoyski.

(L.S.)

(sign.) J. Kiedron.

(L.S.)

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at den i

Tillægsprotokollen omhandlede Noteveksling vedrørende Traktatens Gyldighed

for Fristaden Danzig har fundet Sted under 20. Maj d.A., samt at

Ratifikationerne under 13. August d.A. er blevet udvekslet i Warschau,

hvorefter Traktaten med tilhørende Protokoller træder i Kraft den 28. August

d.A.

Udenrigsministeriet, den 14 August 1924.

C. Moltke.

Lignende dokumenter