Bekendtgørelse angaaende en under 22. Marts 1924 i Warschau afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol vedrørende Traktatens Gyldighed for Fristaden Danzig. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende en under 22. Marts 1924
i Warschau afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen
med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol vedrørende Traktatens
Gyldighed for Fristaden Danzig. (* 1)
Ved kgl. Resolution af 28. Maj 1924 har Danmark ratificeret følgende under
22. Marts 1924 i Warschau undertegnede Handles- og Skibsfartstraktat mellem
Danmark og Polen med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol
vedrørende Traktatens Gyldighed for Fristaden Danzig, til hvilken Traktat med
Slut- og Tillægsprotokol Rigsdagen under 27. Marts 1924 forud havde givet
Samtykke:
Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen.
Den kgl. danske Regering og den Polske Regering har, besjælet af Ønsket om
at befæste det venskabelige Forhold og styrke og udvide Handels- og
Skibsfartsforbindelsen mellem Danmark paa den ene Side og Polen paa den anden
Side, besluttet at afslutte en Handels- og Skibsfartstraktat og har deres
Befuldmægtigede udnævnt:
Den danske Regering: Hr. Niels Peter Arnstedt, Hans Majestæt Kongen af
Danmark og Islands overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i
Warschau,
Den polske Regering: Hr. Maurice Zamoyski, Udenrigsminister, og
Hr. Joseph Kiedron, Industri- og Handelsminister,
som, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter og
befundet disse at være i god og rigtig Form, er blevet enige om de følgende
Artikler:
Artikel I.
De høje kontraherende Parter tilsiger hinanden i alt, hvorom der ikke i de
følgende Artikler er truffet modstridende Bestemmelser, og som vedrører
Handel, Industri, Haandværk, Landbrug og Skibsfart, en i det mindste ligesaa
gunstig Behandling som den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive den
mestbegunstigede Nation til Del.
Læs alt
Artikel II.
Naturprodukter eller Fabrikater, som hidrører fra og udføres fra Danmark
(herunder indbefattet Grønland) eller fra det polske Toldomraade, skal ved
Indførsel til den anden Parts Territorium i alt hvad angaar Toldafgifter,
Anvendelsen af Forhøjelseskoefficienter og enhver anden Afgift, der som
Tillæg til Indførselsafgifterne maatte blive opkrævet ved Indførslen af
Varer, nyde en i det mindste ligesaa gunstig Behandling som den, der er eller
i Fremtiden maatte blive Varer fra den mestbegunstigede Nation til Del.
Mestbegunstigelsesbehandlingen skal ogsaa omfatte Toldbehandlingen i
Almindelighed og alle Toldformaliteter, Tilbagebetaling af erlagte
Toldafgifter og Toldoplag.
Artikel III.
Varer, som hidrører fra og udføres fra et hvilket som helst andet Land, og
som transiterer den ene Parts Territorium med eller uden Oplægning i
Frihavne, Frilagre, Transitoplag eller andre Toldoplag, skal ved Indførsel
til den anden Parts Territorium med Hensyn til Indførselstold og alle andre
Afgifter og i enhver anden Henseende nyde en i det mindste ligesaa gunstig
Behandling som den, der maatte blive tilstaaet Varer, som indføres direkte
fra Oprindelseslandet.
Artikel IV.
Varer, som udføres fra Danmark til det polske Toldomraade, og Varer, som
udføres fra det polske Toldomraade til Danmark, skal i alt hvad angaar
Udførselstold, Anvendelse af Forhøjelseskoefficienter og enhver anden Afgift,
som opkræves ved Udførslen af Varer fra de to Lande, nyde en i det mindste
ligesaa gunstig Behandling som den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive
Varer, som udføres til den mestbegunstigede Nation, til Del.
Artikel V.
De i Artiklerne II, III og IV fastsatte Bestemmelser finder ikke
Anvendelse:
a) paa Fordele, som af en af de kontraherende Parter eller senere maate
blive tilstaaet i Grænsetrafikken med de tilgrænsende Lande,
b) paa de særlige Begunstigelser, som maatte resultere af en Toldunion,
c) paa den midlertidige Toldordning mellem den polske og den tyske Del af
Øvreschlesien.
Artikel VI.
De to kontraherende Parter tilsiger hinanden fri Transit paa de for den
internationale Transit bedst egnede Færdselsveje for Personer, Bagage, Varer
og Genstande af enhver Art, Postforsendelser, Skibe og Fartøjer, Vogne og
Jernbanevogne eller andre Transportmidler, idet de i denne Henseende
tilsikrer hinanden Behandling som den mestbegunstigede Nation.
Varer fra et af de to Lande, som indføres paa det andet Lands Territorium,
og som er bestemt til Oplægning paa Transitoplag eller til Transitering, skal
ikke i Transitlandet underkastes nogen Toldafgift eller indenlandsk Afgift,
dog med Undtagelse af saadanne Afgifter, som udelukkende er bestemt til at
dække Omkostningerne ved Tilsyn med Transiteringen og
Administrationsomkostningerne i Forbindelse dermed, eller som paalægges
saadanne Forretningstransaktioner, som disse Varer maatte blive Genstand for.
Ingen af de to kontraherende Parter vil dog være forpligtet til at sikre
Gennemrejsen for saadanne Rejsende, hvem Adgangen til dens Territorium maatte
være forbudt. Transitten af Varen vil kunne forbydes:
a) af Hensyn til den offentlige Sikkerhed og Statens Sikkerhed,
b) af sanitære Hensyn eller som Beskyttelsesforanstaltninger mod Dyre- og
Plantesygdomme.
Transitten af Varer, som i en af de kontraherende Stater er Genstand for
Statsmonopol, vil kunne underkastes en særlig Kontrol i Medfør af den for
Tiden gældende eller eventuelt senere indførte nationale Lovgivning.
Artikel VII.
Personer, Bagage og Varer, der er overgivet til Transport paa en af de
kontraherende Parters Territorium, og som skal ekspederes paa den anden
kontraherende Parts Territorium eller passere dette Territorium med en tredie
Stat som Bestemmelsessted, skal ikke behandles mindre gunstigt, hverken i
Henseende til Ekspedition eller Fragtrater og offentlige Afgifter, som
paahviler Forsendelserne, end Personer, Bagage og Varer fra Landet selv eller
saadanne fra et hvilket som helst andet Land, som overgives til Transport paa
den anden kontraherende Parts Territorium eller i en tredie Stat paa de samme
Betingelser, i samme Retning og paa samme Strækning.
Samme Behandling skal tilstaas Varer, som er overgivet til Transport i en
tredie Stat, og som skal passere den ene af de kontraherende Parters
Territorium med den anden kontraherende Parts Territorium som
Bestemmelsessted.
De ovenanførte Bestemmelser tager ikke Sigte paa Tarifnedsættelser, som
maatte være indrømmet i Velgørenheds- eller Undervisningsøjemed, eller
Nedsættelser, der er tilstaaet i Tilfælde af en almen Katastrofe, eller
saadanne, der finder Anvendelse paa Tjenestemænd, der rejser i private
Anliggender, eller paa Jernbanevæsenets tjenstlige Transporter.
De kontraherende Parter vil bestræbe sig for at lette Forbindelsen mellem
de to Lande enten ved at oprette direkte Jernbane- og Skibsruter eller ved at
afslutte Konventioner angaaende den direkte Jernbaneforbindelse.
Artikel VIII.
I alt hvad angaar Forbrugs-, Produktions-, Salgs-, og alle andre
indenlandske Afgifter skal Varer, som hidrører fra og udføres fra det ene af
de kontraherende Lande, i det andet nyde en ligesaa gunstig Behandling som
den, der bliver eller i Fremtiden maatte blive Varer, som hidtil fra den
mestbegunstigede Nation, til Del.
Artikel IX.
De kontraherende Parter vil hverken udstede eller opretholde Forbud eller
Restriktioner med Hensyn til deres Ind- og Udførsel, som ikke paa samme Maade
finder Anvendelse paa Indførslen eller Udførslen af samme Slags Varer i
Handelsomsætningen med alle andre Lande.
Bestemmelserne i denne Artikel finder ikke Anvendelse, naar Udstedelsen
eller Opretholdelsen af et Forbud:
1) tager Sigte paa den offentlige Sikkerhed eller Statens Sikkerhed.
2) skyldes sanitære Forholdsregler eller Beskyttelsesforanstaltninger mod
Dyre- eller Plantesygdomme,
3) tager Sigte paa Varer, som er Genstand for et Statsmonopol.
Artikel X.
Dersom en af de høje kontraherende Parter skulde gøre Ind- eller Udførslen
af visse Varer afhængig af særlige Pris-, Salgs- eller Indkøbsbetingelser,
godkendte af Regeringen eller af Organer, som bemyndiges dertil af denne, da
skal de Betingelser, som bringes i Anvendelse over for den anden Part, være
de gunstigste, som bliver eller i Fremtiden maatte blive bragt i Anvendelse
over for ethvert andet Lands Varer eller Statsborgere.
Artikel XI.
1) Skibe, der sejler under et af de høje kontraherende Parters Flag, og
som er forsynet med de Skibspapirer og Dokumenter, der i Overensstemmelse med
denne Parts Lovgivning kræves til Godtgørelse af Handelsskibes Nationalitet,
skal paa den andens Søterritorium betragtes som førstnævnte Parts Skibe.
2) Ved særlig Konvention træffes Aftale om gensidig Anerkendelse af de af
de kompetente Myndigheder udstedte Certifikater for Maaling og Sødygtighed.
Artikel XII.
1) Naar en af de høje kontraherende Parters Skibe ankommer til eller
afgaar fra den anden Parts Havne i Ballast eller med Ladning, skal de uden
Hensyn til Stedet, hvorfra de er afsejlet, eller hvortil de er bestemt, i
alle Henseender behandles lige med Landets egne eller den mestbegunstigede
Nations Skibe. Saavel ved Ankomsten som under Opholdet og ved Afrejsen skal
de ikke betale andre eller højere Fyr-, Skibs-, Lods-, Havne-, Bugserings-,
Karantæne- eller andre Skibet selv paahvilende Afgifter, af hvad Navn nævnes
kan, og hvad enten de oppebæres af Staten, Kommuner eller korporationer af en
eller anden Art eller af de offentlige Embedsmænd, end dem, der afkræves
eller i Fremtiden vil blive afkrævet Landets egne eller den mestbegunstigede
Nations Skibe.
2) Hvad angaar Skibenes Fortøjning, Ladning og Losning i Havn og paa Red,
i Inderhavne og Havnebassiner og overhovedet med Hensyn til alle Formaliteter
og Bestemmelser, som Koffardiskibe, deres Besætninger og deres Ladninger kan
være underkastet, skal der ikke tilstaas Skibe, der farer under den ene af de
kontraherende Parters eller noget andet Lands Flag, noget Privilegium eller
nogen Begunstigelse, som ikke ligeledes skal tilstaas den anden Parts Skibe,
da det er de to kontraherende Parters Vilje, at deres Skibe ogsaa i denne
Henseende skal behandles paa fuldkommen lige Fod.
Artikel XIII.
Bestemmelserne i nærværende Traktat skal ikke berettige nogen af de høje
kontraherende Parter til at drive Kystfart i det andet Land, ej heller paa
dettes Floder, eller til at gøre Krav paa de Fordele, som er tilstaaet eller
i Fremtiden maatte blive tilstaaet det nationale Fiskeri.
Artikel XIV.
Enhver af de kontraherende Parters Skibe, som indkommer i en af den anden
Parts Havne, og som der kun maatte ønske at udlosse en Del af deres Ladning,
kan for saa vidt de holder sig vedkommende Lands Love og Anordninger
efterrettelige beholde den Del af Ladningen om Bord, som maatte være bestemt
til en anden Havn enten i samme eller i et andet Land, og genudføre den uden
at være nødt til at betale andre eller højere Afgifter, end Fartøjer under
Landets eget Flag eller noget andet Lands Flag erlægger i saadanne Tilfælde.
De samme Skibe kan ligeledes begynde at indtage deres Ladning i en Havn. og
fortsætte dermed i en anden Havn eller flere Havne i samme Land eller der
komplettere deres Ladning uden at være nødt til at betale andre eller højere
Afgifter end Landets egne Fartøjer eller den mestbegunstigede Nations
Fartøjer.
Artikel XV.
1) I Tilfælde af, at et Skib, hjemmehørende i et af de kontraherende
Lande, strander paa det andet Lands Kyster, skal Skib, Ladning og Besætning i
enhver Henseende nyde samme Behandling, som de respektive Landes Lovgivning
under lignende Omstændigheder yder egne eller den mestbegunstigede Nations
Skibe.
2) Den nærmeste konsulære Repræsentant for det Land, hvor Skibet er
hjemmehørende, skal snarest muligt underrettes for at hjælpe Skipperen til at
faa Skibet flot under den stedlige Myndigheds Tilsyn og med sammes Bistand og
for at overvaage Bjergningen.
De stedlige Myndigheder skal paa enhver Maade være Konsularembedsmanden
behjælpelig under udførelsen af hans Hverv ved Varetagelsen af alle
Interesser ved Bjergningen af Skib og Ladning.
3 Lider et Skib Havari, er det blevet Vrag, eller er det forladt af sin
Besætning, skal Øvrigheden raadføre sig med Konsularembedsmanden om, hvilke
Forholdsregler der skal tages for at varetage alle Interesser under
Bjergningen af Skib og Ladning, indtil Ejerne eller deres Befuldmægtigede
kommer til Stede.
4) Af de bjergede Varer skal ikke svares nogen Told, medmindre de gaar
over til Forbrug i landet. Dog vil de bjergede Levnedsmidler, som ikke
sælges, men tjener til Besætningens Underhold, være fritagne for Told. Hvad
angaar de med Bjergningen og Opbevaringen af Skib og Ladning forbundne
Afgifter og Omkostninger, vil det strandede Fartøj være at behandle som et af
Landets egne Fartøjer i lignende Tilfælde.
Artikel XVI.
1) Alle Varer, som nu eller fremtidigt lovligt kan indføres til en af de
høje kontraherende Parters Havne i dennes egne Skibe, skal ligeledes kunne
indføres til disse Havne i den anden kontraherende Parts Skibe, uden at der
skal svares andre eller højere Indførselsafgifter eller andre Afgifter eller
Skatter, af hvad Art nævnes kan, end om de paagældende Varer var indført i
Landets egne Skibe. Denne gensidige Ligestilling skal gælde, hvad enten de
paagældende Varer kommer direkte fra Oprindelseslandet eller fra hvilken som
helst anden fremmed Plads.
2) Paa samme Maade skal der være fuldstændig Lighed i Behandlingen ved
Udførsel, saa at der skal betales de samme Udførselsafgifter og indrømmes de
samme Præmier og Godtgørelser i hver af de kontraherende Lande ved Udførsel
af en hvilken som helst Vare, der nu eller fremtidigt lovligt kan udføres
derfra, hvad enten Udførslen foregaar i danske eller polske Skibe, og hvilket
Bestemmelsesstedet end er, det være sig en af den anden Parts Havne eller en
Havn i et hvilket som helst tredie Land.
Artikel XVII.
Autoriserede Emigrationsforetagender i det ene af de to Lande skal paa det
andet Lands Territorium i alle Henseender nyde de samme Rettigheder,
Privilegier, Fritagelser og Undtagelser, som lignende Foretagender fra det
mestbegunstigede Land. Det er en Aftale, at ingen af de kontraherende Parter
skal kunne paaberaabe sig Mestbegunstigelsesprincipet for at kræve en bestemt
Havn udpeget i Koncessionsakten til Indskibning af Emigranter.
Artikel XVIII.
Hver af de kontraherende Parters Statsborgere skal, i Overensstemmelse med
de gældende Love, have fri Adgang til den anden Parts Territorium og vil paa
de i dette Lands Lovgivning fastsatte Betingelser kunne nedsætte sig der og
drive Handel, Industri, Haandværk og Agerbrug. De skal i denne Henseende nyde
en Behandling, der er lige saa gunstig som den, der tilstaas Statsborgere,
tilhørende den mestbegunstigede Nation.
Den samme Behandling indrømmes dem med Hensyn til deres retslige Stilling
saavel som med Hensyn til deres rørlige og faste Ejendom, dog med Forbehold
af de Undtagelser og Indskrænkninger, som i Henseende til Køb, Besiddelse og
Brug af fast Ejendom er eller maatte blive fastsat overfor alle fremmede
Staters Statsborgere.
Det staar dem frit for at ordne deres Anliggender paa den anden
kontraherende Parts Territorium enten personligt eller ved en Mellemmand
efter eget Valg, ligesom de, under Iagttagelse af Landets Love, har fuld og
fri Adgang til Domstolene og de forskellige Myndigheder. De skal i Forhold
til Domstolene nyde alle de samme Rettigheder og Fritagelser som Landets egne
Statsborgere, og ligesom disse vil de have Ret til at betjene sig af
Sagførere eller Befuldmægtigede, som de selv har valgt, til at varetage deres
Interesser.
De vil ikke kunne forpligtes til at erlægge andre eller højere Skatter af
en hvilken som helst Art end dem, so,m er eller vil blive opkrævede af
Landets egne Statsborgere eller af Statsborgere, tilhørende den
mestbegunstigede Nation.
De kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden Parts
Territorium, under Iagttagelse af de der gældende Love, ved Arv, Testamente
eller ad intestato kunne erhverve Ejendom og vil være forpligtede til at
betale andre eller højere Skatter end dem, som i tilsvarende Tilfælde maatte
blive afkrævet Landets egne Statsborgere.
Artikel XIX.
Civile og kommercielle Selskaber, som er gyldigt stiftede efter den ene af
de kontraherende Parters Love, og som har Domicil paa dennes Territorium, vil
af den anden Part blive retlig anerkendt, forudsat, at de ikke forfølger
Formaal, der er ulovlige, eller som er stridende mod Moralen, og vil, under
Iagttagelse af de gældende Love og Forskrifter og paa de samme Betingelser
som Landets egne Selskaber, have fri og uhindret Adgang baade til Domstolene,
det være sig som Sagsøger eller som Sagsøgt, og til Myndighederne.
Civile og kommercielle Selskaber, der saaledes er anerkendt af enhver af
de kontraherende Parter, kan, forsaavidt den anden Parts Love ikke lægger
Hindringer i Vejen og forudsat, at de underkaster sig Landets Love og
Forskrifter, nedsætte sig paa denne Parts Territorium, der grundlægge
Filialer, der udøve deres Næring og der erhverve enhver Art rørlig Ejendom
saavel som fast Ejendom, som er nødvendig for Selskabets Virksomhed, idet det
dog er underforstaaet, at Erhvervelsen ikke er selve Formaalet med Selskabet.
Undtagne er dog de Handelsebrancher og Virksomheder, som paa Grund af deres
almennyttige Karakter, herunder Finans- og Assuranceselskaber, maatte være
undergivet særlige, indskrænkende Bestemmelser, som anvendes overfor alle
Lande.
Selskaber, som er godkendt i Overensstemmelse med de Love og Forskrifter,
som er eller vil blive sat i Kraft paa det paagældende Lands Territorium,
skal ikke underkastes andre eller højere Afgifter, Skatter eller Byrder af en
hvilken som helst Art end dem, som er eller vil blive paalagt den
mestbegunstigede Nations Selskaber.
Kun den Del af Selskabsformuen, som faktisk befinder sig i det Land, hvor
Afgifterne, Skatterne eller Ydelserne paalægges, og kun de der udførte
Forretninger vil kunne beskattes.
Artikel XX.
Enhver af de kontraherende Parters Statsborgere, der har nedsat sig paa
daa den anden Parts Territorium, eller som har taget midlertidigt Ophold der,
skal være fritaget for ethvert tvungent, offentligt Hverv af saavel
administrativ som retslig Karakter med Undtagelse af Værgemaal samt for
enhver Art Militærtjeneste og andre personlige Pligter med Hensyn til Landets
Forsvar, ligesom ogsaa for alle Byrder eller Skatter, som træder i Stedet for
saadan Tjeneste.
Enhver af de kontraherende Parters Statsborgere, der har nedsat sig paa
den anden Parts Territorium, eller som har midlertidigt Ophold der, saa vel
som Selskaber, hjemmehørende i et af de kontraherende Lande, der har nedsat
sig paa den anden Parts Territorium, skal der være fritaget for Erlæggelse af
nationale Tvangslaan og -gaver, ligesom for alle andre ekstraordinære Ydelser
af hvad Art nævnes kan, som maatte blive opkrævet direkte i Krigsøjemed eller
som Følge af ganske særlige Omstændigheder.
De skal i Fredstid saavel som i Krigstid kun være underkastet de militære
Rekvisitioner og Ydelser, som maatte blive paalagt Landets egne Statsborgere
eller Selskaber hjemmehørende der i Landet, i samme Omfang og efter de samme
Principper som disse sidste og altid mod en rimelig Godtgørelse.
Artikel XXI.
Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende, som ved Forevisning af et
af Myndighederne i Hjemlandet udfærdiget Legitimationsbevis godtgør, at de
dersteds er berettiget til at drive Handel og Industri samt der erlægger
lovmæssige Skatter og Afgifter, skal under Iagttagelse af de i hvert af de to
Lande gældende Forskrifter være berettiget til indenfor den anden Parts
Omraade enten personligt eller ved Handelsrejsende at gøre Vareindkøb hos
Handlende, Producenter eller i aabne Udsalg. De kan ligeledes optage
Bestillinger, ogsaa paa Grundlag af medbragte Prøver, hos Handlende eller
andre Personer, i hvis Næringsvirksomhed Varer af samme Slags som de udbudte
finder Anvendelse.
Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende eller Handelsrejsende, der
er etableret i Danmark, og som rejser paa polsk Toldomraade for et dansk
Handelshus og omvendt Handlende, Fabrikanter og andre Næringsdrivende eller
Handelsrejsende, som er etableret paa polsk Toldomraade, og som rejser i
Danmark for et paa polsk Toldomraade etableret Handelshus, skal med Hensyn
til Beskatning af Indtægten behandles som Handlende, Fabrikanter og andre
Næringsdrivende eller Handelsrejsende fra den mestbegunstigede Nation.
Næringsdrivende (Handelsrejsende), som er forsynet med et
Legitimationsbevis, vil kunne medføre Prøver, men ikke Handelsvarer.
Legitimationsbeviserne skal udstedes i Overensstemmelse med vedføjede
Model.
De kontraherende Parter skal meddele hinanden, hvilke Myndigheder, der er
kompetente til at udfærdige Legitimationsbeviser, og hvilke Forskrifter de
Rejsende har at iagttage under Udøvelsen af deres paagældende Virksomhed.
Artikler, der er toldpligtige, og som indføres af Handelsrejsende som
Prøver, skal i begge Lande være fritagne for Ind- og Udførselstold, paa
Betingelse af, at disse Artikler uden at være blevet solgt genudføres inden
for en Frist af fire Maaneder, samt af, at Identiteten af de indførte og
atter udførte Artikler er utvivlsom.
Som Garanti for Genudførslen af Prøver, skal der i begge Lande ved
Indførslen stilles Sikkerhed, enten ved Deponering af et til Toldafgiften
svarende Beløb, eller ved Kaution.
Hvad angaar de forskellige Formaliteter, som Næringsdrivende
(Handelsrejsende) er underkastet paa de kontraherende Parters Omraade,
tilsikrer de to Lande hinanden en Behandling, som ikke er mindre gunstig end
den, som maatte blive tilstaaet den mestbegunstigede Nation.
Artikel XXII.
Naar danske Statsborgere eller danske civile eller kommercielle Selskaber,
som ikke har Domicil i Polen, beskæftiger sig med Udførsel fra Danmark til
Polen, vil Udbyttet af denne Eksport kun blive beskattet i Polen, saafremt de
helt eller delvist udøver deres Handel eller Industri i dette Land. I dette
Tilfælde vil kun den Del af Udbyttet, som stammer fra Forretninger, der
udføres i Polen, kunne beskattes der.
Den samme Behandling vil finde Anvendelse med Hensyn til polske
Statsborgeres og polske civile og kommercielle Selskabers Eksport til
Danmark.
Artikel XXIII.
1) Polen skal ikke i Kraft af denne Traktats Bestemmelser kunne gøre Krav
paa de Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give
Norge eller Sverige eller begge disse Lande, saalænge disse Begunstigelser
ikke yderligere gives til andre Stater end de foran nævnte.
2) Bestemmelserne i nærværende Traktat skal ikke finde Anvendelse paa
Grønlands Territorium.
Artikel XXIV.
Nærværende Traktat skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne
udveksles i Warschau, saasnart det lader sig gøre.
Den skal træde i Kraft 14 Dage efter Udvekslingen af Ratifikationerne.
Traktaten afsluttes for eet Aar. Saafremt den imidlertid ikke er opsagt
ved Udløbet af denne Frist, forlænges den stiltiende for en ubestemt Periode
og vil kunne opsiges til enhver Tid.
I Tilfælde af Opsigelse forbliver den endnu i Kraft i seks Maaneder at
regne fra den Dag, paa hvilken en af de kontraherende Parter har meddelt den
anden sin Hensigt at bringe den til Ophør.
Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet nærværende
Traktat.
Udfærdiget i to Eksemplarer i Warschau, den toogtyvende Marts Nitten
Hundrede og Firetyve.
(sign.) N.P. Arnstedt.
(L.S.)
(sign.) M. Zamoyski.
(L.S.)
(sign.) J. Kiedron.
(L.S.)
Bilag.
---------
Legitimationsbevis for Handelsrejsende.
For Aaret 19...... Bevisets Nr. ............ (Vaaben).
Gyldigt for Danmark og Polen.
Indehaver: (fulde Navn) .............................................
udfærdiget i ......................... den ............... 19 .......
(Segl) (den udstedende Myndighed).
.................................
(Underskrift.)
Det attesteres herved, at Indehaveren af nærværende
Legitimationsbevis besidde en (Fabriks- eller Handelsvirksomhed Art)
i ........................
under Firmaet .......................................................
er ansat som Handelsrejsende i Firmaet .................. i .........
............ som der besidder en (Fabriks- eller Handelsvirksomhedens
Art) ................................................................
Da Indehaveren af nærværende Legitimationsbevis ønsker at optage
Bestillinger og indkøbe Varer for sit Firmas Regning saavel som for følgende
Firma/ de følgende Firmaer (Fabriks- eller Handelsvirksomhedens Art) i
................. attesteres det yderligere, at det nævnte Firma/de nævnte
Firmaer er pligtig til her i Landet at betale de lovmæssige Skatter for
Udøvelsen af dets/deres Handel (Industri.
Indehaverens Signalement:
Alder: .............................
Vækst: .............................
Haar: ..............................
Særkende: ..........................
..............................
Indehaverens Underskrift.
Opmærksomheden henledes paa, at Indehaveren af nærværende
Legitimationsbevis kun vil kunne optage Bestillinger eller gøre Vareindkøb
som Rejsende for ovennævnte Firma/de ovennævnte Firmaer og for dettes/disses
Regning. Han vil kunne medføre Prøver, men ikke Handelsvarer. Iøvrigt vil han
have at rette sig efter de i hvert Land gældende Forskrifter.
ANMÆRKNING: Hvor Modellen indeholder dobbelt Tekst, vil den Formular, der
anvendes til Udfærdigelse af Beviserne, indeholde den fornødne Plads til at
indføje den i det paagældende Tilfælde nødvendige Tekst.
---------------------------------------------------------------------
Slutprotokol.
De undertegnede Befuldmægtigede, som er traadt sammen for at undertegne
nærværende Traktat, er blevet enige om følgende:
1) I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med
Indholdet af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaede Forhold, er det en
Selvfølge, at der fra polsk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i den
ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige Begunstigelser,
som Danmark har givet eller i Fremtiden maate give Island.
2) Angaaende Art.II.
Som Følge af, at de i Art. II omtalte Varer skal hidrøre fra de
kontraherende Parter, har Toldmyndighederne Ret til at kræve Fremlæggelse af
Oprindelsescertifikater.
Med Hensyn til Form og Indhold samt Anvendelse af Oprindelsescertifikater
tilstaar de to kontraherende Parter hinanden Behandling som mestbegunstiget
Nation.
3) Angaaende Art. VI.
Det er en Forudsætning, at Bestemmelserne i Art. VI vedrørende Transitten
ikke gør Indgreb i de kontraherende Parters Rettigheder og Forpligtelser med
Hensyn til Transitten af Krigsmateriel.
Den polske Regering forbeholder sig særligt Retten til at forbyde eller
begrænse Transitten af Vaaben og militære Udrustningsgenstande i
Overensstemmelse med § 4, Art. 22 i den den 18. Marts 1921 i Riga
undertegnede Traktat mellem Republikken Polen paa den ene Side og den
Socialistiske Føderative Russiske Sovjet Republik, den Socialistiske
Hvide-Ruthenske Sovjet Republik og den Socialistiske Ukrainske Sovjet
Republik paa den anden Side.
4) Angaaende Art. VII.
1) Saalænge Grænsen mellem Polen og en af dets Grænsestater af en eller
anden Grund maatte være lukket for Rejsende eller Varer fra Polen eller den
paagældende Grænsestat, skal den polske Regering ikke anses som forpligtet
til ved den paagældende Grænse at tilstaa Kongeriget Danmark de i Art. VII
omhandlede Lettelser.
2) Bestemmelserne vedrørende Jernbaneforbindelsen med en tredje Stat vil
ikke blive anvendt undtagen i Tilfælde af, at der med denne Stat er afsluttet
en Overenskomst om direkte Jernbaneforbindelse.
5) Angaaende Art. XVIII.
De to kontraherende Parter forpligter sig snarest at afslutte en særlig
Overenskomst vedrørende enhver af de kontraherende Parters Arbejderes
Stilling i Henseende til Socialforsikring paa den andens Territorium.
Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet nærværende
Protokol.
Udfærdiget i to Eksemplarer i Warschu, den toogtyvende Marts Nitten
Hundrede og Fireogtyve.
(sign.) N.P. Arnstedt.
(L.S.)
(sign.) M. Zamoyski.
(L.S.)
(sign.) J. Kiedron.
(L.S.)
Tillægsprotokol.
Artikel I.
De høje kontraherende Parter er enige om, at Polen, saalænge nærværende
Traktat er i Kraft, har Ret til at udstrække Virkningen af alle de af
Traktaten flydende Rettigheder og Forpligtelser til Fristaden Danzig mod at
underrette den kgl. danske Regering herom.
Artikel II.
For at udføre Bestemmelsen i den foregaaende Artikel vil de to
kontraherende Parter udveksle Noter af følgende Indhold:
I. Note fra den polske Republiks Regering:
»Jeg har den Ære at bringe til Deres Exellences Kundskab, at
Bestemmelserne i den under 22. Marts 1924 undertegnede Handels- og
Skibsfartstraktat mellem Polen og Kongeriget Danmark, vil blive udstrakt til
ogsaa at omfatte Fristaden Danzig fra den ....
Modtag, Hr. Minister, Forsikringen om min udmærkede Højagtelse.«
II. Note fra den kgl. danske Regering:
»Jeg har den Ære at anerkende Modtagelsen af Note Nr. ...... af Dags
dato, ved hvilken Deres Exellence i den under 22. Marts 1924 undertegnede
Handels- og Skibsfartstraktat mellem Kongeriget Danmark og Polen, vil blive
udstrakt til ogsaa at omfatte Fristaden Danzig fra den ....
Modtag, Hr. Minister, Forsikringen om min udmærkede Højagtelse.«
Artikel III.
Nærværende Protokol, som udgør en integrerende Del af den idag i Warschau
undertegnede Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen, skal
ratificeres samtidig med nævnte Traktat.
Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet nærværende
Protokol.
Udfærdiget i to Eksemplarer i Warschau, den toogtyvende Marts Nitten
Hundrede og Fireogtyve.
(sign.) N.P. Arnstedt.
(L.S.)
(sign.) M. Zamoyski.
(L.S.)
(sign.) J. Kiedron.
(L.S.)
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at den i
Tillægsprotokollen omhandlede Noteveksling vedrørende Traktatens Gyldighed
for Fristaden Danzig har fundet Sted under 20. Maj d.A., samt at
Ratifikationerne under 13. August d.A. er blevet udvekslet i Warschau,
hvorefter Traktaten med tilhørende Protokoller træder i Kraft den 28. August
d.A.
Udenrigsministeriet, den 14 August 1924.
C. Moltke.
Lignende dokumenter
- Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Finland, med dertil hørende Tillægs- og Slutprotokol. Helsingfors, 3. August 1923. Retsinformation · 31. december 1923
- Bekendtgørelse om en under 21. juni 1929 i London afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem, Danmark og Columbia med dertil hørende Slutprotokol. (* 1) Retsinformation · 16. november 1931
- International Konvention til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn. Geneve, 30. September 1921 (* 9) Retsinformation · 27. november 1931
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Paris den 4. Maj 1910 afsluttede internationale Konvention angående Bekæmpelse af den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) Retsinformation · 2. december 1931
- Bekendtgørelse om en under 4. marts 1948 i byen Guatemala afsluttet handels- og skibsfartstraktat mellem Danmark og Guatemala. Retsinformation · 6. august 1951
- Bekendtgørelse om en under 5. November 1937 i København undertegnet Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam med dertil hørende Slutprotokol og Noteveksling. Retsinformation · 17. maj 1938