Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Paris den 4. Maj 1910 afsluttede internationale Konvention angående Bekæmpelse af den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

BKI nr 301 af 27/11/1931Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet2. december 1931

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation

af den i Paris den 4. Maj 1910 afsluttede internationale Konvention angående

Bekæmpelse af den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato

(* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Ved kgl. Resolution af 11. April 1931 har Danmark ratificeret den i Paris

den 4. Maj 1910 afsluttede internationale Konvention angaaende Bekæmpelse af

den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato.

Konventionen og Slutprotokollen har følgende Ordlyd:

Oversættelse.

INTERNATIONAL KONVENTION ANGAAENDE BEKÆMPELSE AF DEN HVIDE SLAVEHANDEL.

De nedenfor angivne Magters Suveræner, Statschefer og Regeringer, i lige

Grad ledet af Ønsket om at gøre Bekæmpelsen af den under Betegnelsen

»Hvis Slavehandel« kendte mislige Virksomhed saa virkningsfuld som

mulig, har besluttet at afslutte en Konvention i dette Øjemed og har, efter

at et Udkast er blevet udarbejdet af en i Paris fra den 15. til den 25. Juli

1902 afholdt første Konference, udnævnt deres Befuldmægtigede, som fra den

18. April til den 4. Maj 1910 har været forsamlet i Paris til en anden

Konference, og som er kommet overens om følgende Bestemmelser:

Artikel 1.

Straffes skal enhver, som for at tilfredsstille andres Lidenskaber

hverver, bortfører eller forleder en mindreaarig Kvinde i utugtigt Øjemed,

selv om det sker med hendes Samtykke, og selv om de forskellige Handlinger,

der tilsammen udgør Forbrydelsen, maatte være udført i forskellige Lande.

Artikel 2.

Straffes skal ligeledes enhver, som for at tilfredsstille andres

Lidenskaber ved Svig, Vold, Trusler, Myndighedsmisbrug eller et hvilket som

helst andet Tvangsmiddel hverver, bortfører eller forleder en myndig Kvinde i

utugtigt Øjemed, selv om de forskellige Handlinger, der tilsammen udgør

Forbrydelsen maatte være udført i forskellige Lande.

Artikel 3.

Læs alt

De af de kontraherende Parter, hvis Lovgivning ikke allerede nu maatte

indeholde fornøden Hjemmel til Bekæmpelse af de i de to foregaaende Artikler

omhandlede Forbrydelser, forpligter sig til at træffe eller overfor deres

lovgivende Myndigheder at fremsætte Forslag til de Foranstaltninger, som er

nødvendige, for at disse Forbrydelser kan blive belagt med Straf svarende til

deres grove Karakter.

Artikel 4.

De kontraherende Parter vil ved Mellemkomst af den franske Republiks

Regering underrette hverandre om de Love, der allerede maatte være eller

fremtidig maatte blive vedtaget i deres Stater vedrørende det i nærværende

Konvention omhandlede Emne.

Artikel 5.

De i Artiklerne 1 og 2 omhandlede Forbrydelser skal fra og med nærværende

Konventions Ikrafttrædelsesdag uden videre betragtes som optaget blandt de

Forbrydelser, der kan give Anledning til Udlevering ifølge Konventioner, som

allerede bestaar mellem de kontraherende Parter.

Saafremt foranstaaende Bestemmelse ikke skulde kunne opnaa Gyldighed uden

Ændring af gældende Lovgivning, forpligter de kontraherende Parter sig til at

træffe eller overfor deres lovgivende Myndigheder at fremsætte Forslag til de

dertil fornødne Foranstaltninger.

Artikel 6.

Fremsendelse af Retsanmodninger vedrørende de i nærværende Konvention

omhandlede Forbrydelser skal finde Sted:

1. ved direkte Meddelelse mellem

Retsplejemyndighederne; eller

2. ved Mellemkomst af en diplomatisk eller konsulær

Repræsentant for det Land, fra hvilket Begæringen kommer, i det Land, til

hvilket Begæringen rettes; den paagældende Repræsentant skal sende

Retsanmodningen direkte til den kompetente Retsplejemyndighed og skal direkte

fra denne Myndighed modtage de Dokumenter, der udviser, hvad der er foretaget

i Anledning af Retsanmodningen;

(i disse to Tilfælde skal Genpart af Retsanmodningen altid samtidig

tilstilles vedkommende Centralmyndighed i den Stat, til hvilken Begæringen

rettes); eller

3. ad diplomatisk Vej.

Enhver kontraherende Part skal ved en Meddelelse til hver af de andre

kontraherende Parter tilkendegive, hvilken eller hvilke af de ovennævnte

Fremsendelsesmaader den vil anerkende for Retsanmodninger fra den paagældende

Stat.

Alle Vanskeligheder, som maatte opstaa i Anledning af Fremsendelser paa de

i nærværende Artikel under 1) og 2) nævnte Maader, skal ordnes ad diplomatisk

Vej.

Saafremt ikke andet er vedtaget, skal Retsanmodninger være affattet enten

i den Myndigheds Sprog, til hvilken Begæringen rettes, eller i det mellem de

to interesserede Stater aftalte Sprog, eller ogsaa maa den være ledsaget af

en Oversættelse til et af disse Sprog, bekræftet af en diplomatisk eller

konsulær Repræsentant for den Stat, fra hvilken Begæringen fremkommer, eller

af en edsvoren Translatør i den Stat, til hvilken Begæringen rettes.

Udførelsen af Retsanmodninger kan ikke give Anledning til Refusion af

Gebyrer eller Omkostninger af nogen Art.

Artikel 7.

De kontraherende Parter forpligter sig til at tilstille hverandre

Meddelelser om Domfældelser i Sager angaaende de i nærværende Konvention

omhandlede Forbrydelser, naar de forskellige Handlinger, der tilsammen udgør

Forbrydelsen, er udført i forskellige Lande.

Angaaende hver Deponering af Ratifikationsdokument skal der oprettes en

Protokol, hvoraf bekræftet Kopi ad diplomatisk Vej skal tilstilles hver

enkelt af de kontraherende Stater.

Nærværende Konvention træder i Kraft seks Maaneder efter Dagen for

Ratifikationsdokumenternes Deponering.

Artikel 10.

I Tilfælde af, at en af de kontraherende Stater skulde opsige

Konventionen, skal Opsigelsen kun have Virkning for den paagældende Stats

eget Vedkommende.

Opsigelse skal tilkendegives i et Dokument, der deponeres i den franske

Republiks Regerings Arkiv. Denne Regering vil ad diplomatisk Vej tilstille

hver enkelt af de kontraherende Stater bekræftet Kopi af saadanne Dokumenter

og vil samtidig underrette dem om Dagen for Deponeringen.

Tolv Maaneder efter nævnte Dag ophører Konventionen at gælde i hele det

den opsigende Stat tilhørende Omraade.

Opsigelse af denne Konvention medfører ikke uden videre samtidig Opsigelse

af Arrangementet af 18. Maj 1904, medmindre det udtrykkeligt udtales i

Opsigelsesdokumentet; hvis dette ikke er Tilfældet, vil den kontraherende

Stat for at opsige bemeldte Arrangement have at gaa frem i Overensstemmelse

med dettes Artikel 8.

Artikel 11.

Dersom en kontraherende Stat ønsker, at nærværende Konvention skal sættes

i Kraft i en eller flere af dens Kolonier, Besiddelser eller

Konsularjurisdiktionskredse, skal den tilkendegive en Villie i saa Henseende

ved et Dokument, der deponeres i den franske Republiks Regerings Arkiv. Denne

Regering vil ad diplomatisk Vej tilstille hver enkelt af de kontraherende

Stater bekræftet Kopi af saadanne Dokumenter og vil samtidig underrette dem

om Dagen for Deponeringen.

I de nævnte Dokumenter skal der for de paagældende Kolonier, Besiddelser

eller Konsularjurisdiktionskredse gives Meddelelse om de der vedrørende det i

nærværende Konvention omhandlede Emne vedtagne Love. Om de Love, som

fremtidig maatte blive vedtaget der, skal der ligeledes tilstilles de

kontraherende Stater Meddelelse i Overensstemmelse med Artikel 4.

Seks Maaneder efter den Dag, paa hvilken saadant Dokument er deponeret,

træder Konventionen i Kraft i de i Dokumentet omhandlede Kolonier,

Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse.

Den anmodende Stat skal ved en Meddelelse til hver af de andre

kontraherende Stater tilkendegive, hvilken eller hvilke Fremsendelsesmaader

den vil anerkende for Retsanmodninger til Kolonier, Besiddelser eller

Konsularjurisdiktionskredse, som har været Genstand for den i nærværende

Artikels første Stykke omhandlede Tilkendegivelse.

Opsigelse af Konventionen af en af de kontraherende Stater for en eller

flere af dens Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse skal

finde Sted i de Former og paa de Betingelser, som er fastsat i nærværende

Artikels første Stykke. Den medfører Virkning tolv Maaneder efter den Dag,

paa hvilken Opsigelsesdokumentet er deponeret i den franske Republiks

Regerings Arkiv.

En kontraherende Stats Tiltrædelse af Konventionen for en eller flere af

dens Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse medfører uden

videre og uden særlig Tilkendegivelse samtidig og fuldstændig Tiltrædelse af

Arrangementet af 18. Maj 1904. Dette Arrangement træder i Kraft den samme Dag

som selve Konventionen. En kontraherende Stats Opsigelse af Konventionen for

en eller flere af dens Kolonier, Besiddelser eller

Konsularjurisdiktionskredse medfører dog ikke uden videre samtidig Opsigelse

for disses Vedkommende af Arrangementet af 18. Maj 1904, medmindre det

udtrykkeligt udtales i Opsigelsesdokumentet; iøvrigt opretholdes de

Erklæringer, som Signatarmagterne til Arrangementet af 18. Maj 1904 maatte

have afgivet vedrørende deres Koloniers Tiltrædelse af dette Arrangement.

Fra og med nærværende Konventions Ikrafttrædelsesdag at regne skal dog

Tiltrædelser eller Opsigelser af bemeldte Arrangement vedrørende de

kontraherende Staters Kolonier, Besiddelser eller Konsularjurisdiktionskredse

finde Sted i Overensstemmelse med Bestemmelserne i nærværende Artikel.

Artikel 12.

Nærværende Konvention, der skal bære Datoen 4. Maj 1910, skal indtil den

31. Juli d.A. staa aaben for Undertegnelse i Paris af Befuldmægtigede for de

Magter, som har været repræsenteret paa den anden Konference om Bekæmpelse af

den hvide Slavehandel.

Udfærdiget i Paris den fjerde Maj Nittenhundredeti i eet Eksemplar, hvoraf

bekræftet Kopi vil blive tilstillet enhver Signatarmagt.

For Tyskland:

(Under Forbehold med Hensyn til Artikel 6.)

(L.S.) sign. ALBRECHT LENTZE.

(L.S.) sign. CURT JOEL.

For Østrig og for Ungarn:

(L.S.) sign. A. NEMES,

Charge d'Affaires for Østrig-Ungarn.

For Østrig:

(L.S.) sign. J. EICHHOFF,

Kejserlig og kongelig østrigsk »Conseiller de Section«.

For Ungarn:

(L.S.) sign. G. LERS,

Kongelig ungarsk »Conseiller ministeriel«.

For Belgien:

(L.S.) sign. JULES LEJEUNE.

(L.S.) sign ISIDORE MAUS.

For Brasilien:

(Under Forbehold med Hensyn til Artikel 5.)

(L.S.) sign. J.C. de SOUZA BANDEIRA.

For Danmark:

(L.S.) sign. C.E.COLD.

For Spanien:

(L.S.) sign. OCTAVIO CUARTERO.

For Frankrig:

(L.S.) sign. R. BERENGER.

For Storbritannien:

(L.S.) sign. FRANCIS BERTIE.

For Italien:

(L.S. sign. J.C. BUZZATTI.

(L.S.) sign. GEROLAMO CALVI.

For Nederlandene:

(L.S.) sign. A. DE STRUERS.

(L.S.) sign. RETHAAN MACARE.

For Portugal:

(L.S.) sign. COMTE DE SOUZA ROZA.

For Rusland:

(L.S.) sign. ALEXIS DE BELLEGARDE.

(L.S.) sign. VLADIMIR DERUGINSKY.

For Sverige:

(L.S.) sign. F. DE KLERCKER.

Slutprotokol.

Ved undertegnelsen af Konventionen af Dags Dato anser de undertegnede

Befuldmægtigede det hensigtsmæssigt at angive den Aand, hvor denne

Konventions Artikler 1, 2 og 3 skal forstaas, og efter hvilken det er

ønskeligt, at de kontraherende Stater i Udøvelsen af deres Lovgivningsmagt

drager Omsorg for Gennemførelsen af de vedtagne Bestemmelser eller for

Suppleringen af disse.

A. Bestemmelserne i Artiklerne 1 og 2 skal betragtes som et Minimum

i den Forstand, at det selvfølgelig staar de kontraherende Regeringer

fuldstændig frit for at straffe andre lignende Forbrydelser, som f.Eks.

Hvervning af myndige Kvinder, selv om der hverken foreligger Svig eller

Tvang.

B. Med Hensyn til Bekæmpelsen af de i Artiklerne 1 og 2 omhandlede

Forbrydelser er der Enighed om, at Ordene »mindreaarig Kvinde« og

»myndig kvinde« betegner kvinder henholdsvis under og over det

fyldte tyvende Aar. Ved Lov kan der dog fastsættes en højere

Beskyttelsesalder under Forudsætning af, at denne bliver ens for Kvinder af

alle Nationaliteter.

C. Til Bekæmpelse af disse Forbrydelser skal Loven i alle Tilfælde

foreskrive en Frihedsstraf, uden at dette udelukker anden Hoved- eller

Tillægsstraf; der skal ogsaa i Loven uden Henseende til Ofrets Alder tages

Hensyn til de forskellige skærpende Omstændigheder, der kan foreligge i det

enkelte Tilfælde, saasom de i Artikel 2 omhandlede eller den Kendsgerning, at

Ofret virkelig er blevet udleveret til Utugt.

D. Det Tilfælde, at en Kvinde mod sin Villie tilbageholdes i et Bordel har

til Trods for dets grove Karakter ikke kunnet medtages i nærværende

Konvention, da det udelukkende henhører under den indre Lovgivning.

For Tyskland:

sign. ALBRECHT LENTZE.

sign. CURT JOEL.

For Østrig og for Ungarn:

sign. A. NEMES,

Charge d'Affaires for Østrig-Ungarn.

For Østrig:

sign. J. EICHHOFF,

Kejserlig og kongelig østrigsk »Conseiller de Section«.

For Ungarn:

sign. G. LERS,

Kongelig ungarsk »Conseiller ministeriel«.

For Belgien:

sign. JULES LEJEUNE.

sign ISIDORE MAUS.

For Brasilien:

sign. J.C. de SOUZA BANDEIRA.

For Danmark:

sign. C.E.COLD.

For Spanien:

sign. OCTAVIO CUARTERO.

For Frankrig:

sign. R. BERENGER.

For Storbritannien:

sign. FRANCIS BERTIE.

For Italien:

sign. J.C. BUZZATTI.

sign. GEROLAMO CALVI.

For Nederlandene:

sign. A. DE STRUERS.

sign. RETHAAN MACARE.

For Portugal:

sign. COMTE DE SOUZA ROZA.

For Rusland:

sign. ALEXIS DE BELLEGARDE.

sign. VLADIMIR DERUGINSKY.

For Sverige:

sign. F. DE KLERCKER.

Danmarks Ratifikationsdokument deponeredes den 3. Juni 1931 i det franske

Udenrigsministerium.

Konventionen med Slutprotokol er endvidere ratificeret eller tiltraadt af

følgende Stater:

Australien (med Papua Monaco.

og Norfolk Øen). Nederlandene (med nederlandsk

Belgien . Indien, Surinam og Curacao).

Brasilien. Norge.

Bulgarien. Ny-Zealand.

Canada. Polen og Fristaden Danzig.

Cuba. Portugal.

Czekoslovakiet. (Rusland, 1912).

Estland. Schweiz.

Finland. Siam.

Frankrig (med Kolonier). (Med Forbehold, for saa vidt

Indien angaar siamesiske Statsborgere,

(Med Forbehold med Hensyn til med Hensyn til den i

den i Slutprotokollens Paragraf Slutprotokollens Paragraf B

B fastsatte Aldersgrænse.) fastsatte Aldersgrænse.)

Italien. Spanien.

Japan. Storbritannien.

(Med Forbehold med Hensyn til Sverige.

den i Slutprotokollens Paragraf Den Sydafrikanske Union.

B fastsatte Aldersgrænse.) Tunis

Jugoslavien. Tyskland.

Kina. Ungarn.

Lithauen. Uruguay.

Luxemburg. Østrig.

Marokko.

Konventionen med Slutprotokol er yderligere af den britiske

Regering særskilt tiltraadt for følgende britiske Besiddelser, Kolonier,

Protektorater eller Mandatomraader:

Bahama Øerne, Barbados, Britisk Guayana, Britisk Honduras, Ceylon, Cypern,

Falkland Øerne, Fidjii Øerne, Gambia, Gibraltar, Grenada, Guernesey Øen,

Guldkysten, Hong-Kong, Irak (med Forbehold med Hensyn til den i

Slutprotokollems Paragraf B fastsatte Aldersgrænse), Jamaica, Jersey øen,

Kenya, Leeward-Øerne, Malta, Øen Man, Mauritius, Nyassaland, Ny- Foundland,

St. Lucia, St. Vincent, Seychellerne, Sierra-Leone, Straits Settlement,

Syd-Rhodesia, Tanganyika, Trinidad og Uganda.

Hvilket herved bringes til almindelige Kundskab med Tilføjende, at

Konventionen med Slutprotokol, der ikke gælder for Grønland, uden yderligere

Bekendtgørelse træder i Kraft her i Landet samtidig med »Borgerlig

Straffelov« af 15. April 1930.

Udenrigsministeriet, den 27. November

1931,

P. Munch.

Lignende dokumenter