Bekendtgørelse om en under 5. November 1937 i København undertegnet Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam med dertil hørende Slutprotokol og Noteveksling.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om en under 5. November 1937 i
København undertegnet Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark
og Siam med dertil hørende Slutprotokol og Noteveksling.
Ved kgl. Resolution af 12. Marts 1938 har Danmark ratificeret omstaaende
under 5. November 1937 i København undertegnet Venskabs-, Hamdels- og
Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam med dertil hørende Slutprotokol, til
hvilken Traktat med tilhørende Slutprotokol Rigsdagen under 11. Marts 1938
havde givet sit Samtykke. Samtidig med Traktatens Undertegnelse er der blevet
udvekslet omstaaende Noter.
VENSKABS-, HANDELS- OG SKIBSFARTSTRAKTAT MELLEM DANMARK OG SIAM.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Hans Majestæt Kongen af Siam,
har, besjælede af Ønsket om at styrke det gode og venskabelige Forhold, der
lykkeligvis bestaar mellem de to Stater, og i den Overbevisning, at dette
ikke kan opfyldes paa bedre Maade end ved at revidere de hidtil mellem de to
Lande bestaaende Traktater, besluttet af fuldføre denne Revision paa Grundlag
af Principperne om Gensidighed, Billighed og fælles Nytte, og har i dette
Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtigede:
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND:
Dr. phil. Peter Rochegune Munch, Hans Udenrigsminister;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM:
Hans Excellence Phya Rajawangsan, Hans overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister;
Hvilke, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, der
fandtes i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Artikler:
Artikel 1.
Der skal være bestandig Fred og stedsevarende Venskab mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Siam.
Artikel 2.
Det skal under Iagttagelse af Landets Love og Bestemmelser være hver af de
høje kontraherende Parters Statsborgere tilladt paa samme Vilkaar som den
Læs alt
mest begunstigede Nationers Statsborgere at komme ind paa, rejse og bosætte
sig paa den anden Parts Territorium, at udføre religiøst, opdragende og
velgørende Arbejde, at eje eller leje og benytte Huse, Fabriksbygninger,
Pakhuse og Butikslokaler, at anvende Repræsentanter efter eget Valg, og at
eje eller forpagte Jord til Bolig-, Handels-, Industri-, Religions-,
Velgørenheds- og andre lovlige Formaal og til Anvendelse som Kirkegaarde.
De skal ikke under nogetsomhelst Paaskud være tvunget til at betale andre
eller højere Afgifter, Skatter eller Gebyrer af nogensomhelst Art end dem,
der betales eller maatte blive betalt af den anden høje kontraherende Parts
Statsborgere.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden
Parts Territorium, under Iagttagelse af de der gældende Love og Bestemmelser,
nyde en stadig og fuldstændig Beskyttelse og Sikkerhed for deres Person og
Ejendom, og skal i denne Henseende nyde de samme Rettigheder og Privilegier,
som er eller maatte blive tilstaaet den anden høje kontraherende Parts
Statsborgere.
De skal dog paa den anden Parts Territorium være fritaget for alle tvungne
Hverv af saavel administrativ som retslig Karakter, med Undtagelse af
Værgemaal, og for tvungen Militærtjeneste til Lands, til Søs eller i Luften
saavel i den regulære Hær som i Nationalgarden eller Landeværnet samt for
enhver Ydelse i Penge eller Naturalier, som paalægges i Stedet for personlig
Militærtjeneste, og for alle Tvangslaan og Tvangsgaver og for alle militære
Kontributioner. De skal hverken i Fredstid eller i Krigstid være underkastet
militære Rekvisitioner, undtagen saadanne der paalægges Landets egne
Statsborgere, og de skal gensidigt være berettiget til saadan Erstatning, som
ydes Landets egne Statsborgere i Henhold til den gældende Lovgivning i deres
respektive Lande.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden
Parts Territorium nyde fuldstændig Religionsfrihed og skal, under Iagttagelse
af de der gældende Love og Bestemmelser, nyde Retten til privat eller
offentligt at udøve deres Gudsdyrkelse.
I alt, hvad angaar Handels-, Skibsfarts og Landbrugsvirksomhed samt anden
Erhvervsvirksomhed, skal enhver af de høje kontraherende Parters Statsborgere
overalt paa den anden Parts Territorium i alle Henseender stilles paa samme
Fod som den mest begunstigede Nations Statsborgere.
De skal der have Ret til at erhverve, besidde eller raade over enhver Art
af Løsøre og fast Ejendom, som det ved de i Landet gældende Love er eller
herefter maatte blive tilladt den mest begunstigede nations Statsborgere at
erhverve, besidde eller raade over.
Artikel 3.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgeres Boliger, Pakhuse,
Fabriker, Butikker og alle andre Bygninger paa den andens Territorium saavel
som al anden Ejendom, som bruges i Forbindelse hermed til lovlige Formaal,
skal være fritaget for Husundersøgelse eller Ransagning, og der beroende
Bøger, Papirer eller Regnskaber skal være fritaget for Undersøgelse eller
Eftersyn, undtagen under de samme Betingelser og under Iagttagelse af de
samme Former, som ved Love og Bestemmelser er foreskrevet for saa vidt angaar
den anden høje Kontraherende Parts Statsborgere.
Artikel 4.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal have Ret til frit
at komme med deres Skibe og Ladninger til alle Pladser, Havne og Vandveje paa
den anden Parts Territorium, som er eller herefter maatte blive aabnet for
fremmed Handel og Skibsfart, dog altid under Iagttagelse af Lovene i det
Land, hvortil de saaledes kommer.
Artikel 5.
I Tilfælde af, at det maatte være nødvendigt for en af de høje
kontraherende Parter at udstede Forbud eller Restriktioner for Indførslen
eller Udførslen af nogen Vare, der er Genstand for Handel mellem de to Lande,
forpligter den nævnte Part sig til saa vidt muligt at tage Hensyn til den
anden Parts Interesser.
Intet i nærværende Traktat skal fortolkes som begrænsende hver af de høje
kontraherende Parters Ret til at indføre:
1) Forbud, Restriktioner eller Bestemmelser vedrørende Haandhævelse af
politimæssige eller fiskale Love, herunder Love vedrørende Forbud mod eller
Indskrænkninger i Indførslen eller Forhandlingen af Alkohol eller alkoholiske
Drikke eller af Opium, Kokablade, disses Biprodukter og andre Narkotika,
saavel som andre Love vedrørende Varer, som det ifølge den nationale Lov er
eller maatte blive forbudt at fremstille, forbruge, forhandle eller
transportere i Landet;
2) Forbud eller Restriktioner vedrørende Handelen med eller Transporten
af Vaaben, Ammunition og Krigsmateriel, og under ekstraordinære
Omstændigheder alle andre Krigsfornødenheder;
3) Forbud eller Restriktioner, som maatte være nødvendige for
Beskyttelsen af den nationale eller offentlige Sikkerhed eller Sundhed, eller
for Beskyttelsen af Dyre- eller Plantelivet mod Sygdom, skadegørende Plager
eller Udryddelse;
4) Forbud eller Restriktioner vedrørende Varer, som med Hensyn til
Produktion eller Handel indenfor Landet er eller herefter maatte blive
Genstand for Monopol, udøvet af Staten eller under dennes Kontrol.
Artikel 6.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal have fri Adgang
til den andens Domstole for at forfølge og forsvare deres Rettigheder; de
skal have Frihed til paa lige Fod med anden høje kontraherende Parts
Statsborgere og med den mest begunstigede Nations Statsborgere at vælge og
benytte Sagførere, Advokater og Repræsentanter til at forfølge og forsvare
deres Rettigheder for disse Domstole.
Der skal ikke i Forbindelse med denne Adgang til den anden Parts Domstole
overfor nogen af de høje kontraherende Parters Statsborgere stilles
Betingelser eller Krav, som ikke finder Anvendelse overfor den anden høje
kontraherende Parts Statsborgere eller den mest begunstigede Nations
Statsborgere.
Fritagelse for Bestemmelserne vedrørende »cautio judicatum
solvi« tilstaas kun paa Betingelse af Gensidighed.
Artikel 7.
Aktieselskaber og alle andre Selskaber af økonomisk Karakter, som allerede
er eller herefter maatte blive stiftet i Overensstemmelse med den ene af de
høje kontraherende Parters Love og hjemmehørende paa denne Parts Territorium,
skal paa den anden Parts Territorium under Iagttagelse af denne anden Parts
Love kunne udøve deres Rettigheder og give Møde for Domstolene som Sagsøgere
eller som Sagsøgte.
Der skal ikke i Forbindelse med denne Adgang til den anden Parts Domstole
overfor saadanne Selskaber, der er stiftet i Overensstemmelse med en af de
høje kontraherende Parters Love, stilles Betingelser eller Krav, som ikke
finder Anvendelse overfor Landets egne eller den mest begunstigede nations
Selskaber.
Saadanne Selskaber skal under Iagttagelse af den anden Parts Love, og
forudsat at de erholder den nødvendige Tilladelse i de Tilfælde, hvor en
saadan kræves ved disse Love, kunne etablere sig i dette sidste Land,
grundlægge Filialer eller Agenturer og udøve deres Virksomhed der.
Naar saadanne Selskaber har opnaaet Adgang, skal de med Hensyn til at
drive deres Virksomhed saavel som med Hensyn til Retten til at erhverve,
besidde og forpagte rørlig og fast Ejendom nyde en ligesaa gunstig Behandling
som den, der er eller maatte blive tilstaaet lignende Selskaber tilhørende
den mest begunstigede Nation.
Hverken af deres Virksomhed eller af deres Ejendom skal der kunne afkræves
dem andre eller højere Skatter, Afgifter eller Byrder af en hvilken som helst
Art end dem, der opkræves eller maatte blive opkrævet af den mest
begunstigede nations Selskaber; kun de Forretninger, der af de paagældende
Selskaber udføres i det andet Land og den Del af Selskabsformuen, som faktisk
befinder sig der, skal kunne paalægges Skatter, Afgifter eller Byrder.
Artikel 8.
Med Hensyn til Transit vil de høje kontraherende Parter i deres indbyrdes
Forbindelser anvende Bestemmelserne i Konventionen og Statuten angaaende
Transitfriheden, undertegnet i Barcelona den 20. April 1921.
Artikel 9.
Hver af de høje kontraherende Parter lover at tilstaa den anden
Nationalbehandling i alt hvad angaar Transport paa eller gennem dens
Territorium af Personer, Bagage og Varer.
Artikel 10.
Varer af enhver Art, som stammer fra en af de høje kontraherende Parters
Territorium og indføres til den andens Territorium, skal ikke der være
underkastet højere Accise-, Oktroj-, Forbrugs- og andre indenlandske Afgifter
end de, som er eller maatte blive paalagt lignende Varer fra den mest
begunstigede Nation.
Artikel 11.
Der er Enighed om, at Toldtarifferne, som anvendes paa en af en høje
kontraherende Parters Varer, Produkter eller Fabrikater, ved Indførsel til
den andens Territorium, skal fastsættes ved Indførselslandets Love og
Bestemmelser.
De høje kontraherende Parter er enige om at tilstaa hinanden
Mestbegunstigelsesbehandling med Hensyn til alt, hvad angaar Toldafgifter og
Tillægsafgifter af enhver Art Toldtarifens Inddeling og Fortolkning og
Opkrævelsesmaaden for Afgifter samt de Regler, Formaliteter og Byrder, som
Toldbehandlingen maatte være underkastet, Tilbagebetaling af erlagte
Toldafgifter, Toldoplag og Oprindelsescertifikater.
Som Følge heraf skal Naturprodukter eller Fabrikater, som hidrører fra et
af de kontraherende Lande, ved Indførsel til det andets Territorium, hvorfra
de end maatte komme, i intet Tilfælde i ovennævnte Henseender underkastet
andre eller højere Afgifter, Gebyrer eller Byrder eller andre eller mere
byrdefulde Regler og Formaliteter end dem, der paahviler eller maatte komme
til at paahvile Varer af samme Art, som hidrører fra et hvilket som helst
tredie Land.
Paa samme Maade skal Naturprodukter eller Fabrikater, som udføres fra en
af de kontraherende Parters Territorium og er bestemt for den anden Parts
Territorium, i intet Tilfælde i ovennævnte Henseender underkastes andre eller
højere Afgifter, Gebyrer eller Byrder eller andre eller mere byrdefulde
Regler og Formaliteter end dem, der paahviler eller maatte komme til at
paahvile Varer af samme Art, som er bestemt for et hvilket som helst andet
Lands Territorium.
Artikel 12.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal, naar de opfylder
de i Loven foreskrevne Formaliteter, paa den anden Parts Territorium nyde de
samme Rettigheder med Hensyn til Patenter paa Opfindelser, Varemærker,
Varenavne, Mønstre og Forfatter- og Kunstnerret, som vedkommende høje
kontraherende Parts Statsborgere.
Artikel 13.
Hver af de høje kontraherende Parters Handelsskibe, som ankommer til eller
afsejler fra den anden Parts havne, enten i Ballast eller med Ladning, skal
uden Hensyn til fra hvilken Plads saadanne Skibe maatte ankomme, eller
hvilket deres Bestemmelsessted maatte være, nyde de samme Rettigheder,
privilegier, Friheder, begunstigelser, Immuniteter og Undtagelser vedrørende
Skibsfart som dem, der er eller maatte blive tilstaaet nationale Skibe.
Med Hensyn til Tonnage-, Havne-, Lods-, Fyr-, Karantæne- eller andre
lignende eller tilsvarende Afgifter af hvad Art nævnes kan, som opkræves i
Regeringens offentlige Embedsmænds, Privatpersoners, Korporationers eller
hvilke som helst andre Institutioners Navn eller til Fordel for disse, vil de
høje kontraherende Parter gensidig anvende Bestemmelserne i Konventionen og
Statuten angaaende mellemfolkelige Regler vedrørende Søhavne, undertegnet i
Geneve den 9. December 1923.
Artikel 14.
Hver af de høje kontraherende Parter vil, under Iagttagelse af
Bestemmelserne i Artikel 5, tillade Indførsel og Udførsel af alle Varer, der
lovligt kan indføres eller udføres, samt Befordring af Passagerer fra eller
til deres respektive Territorier med den anden Parts Skibe; og saadanne
Skibe, disses Ladninger og Passagerer skal nyde de samme Privilegier som, og
skal ikke være underkastet andre eller højere Afgifter, Byrder eller
Restriktioner end, nationale Skibe, disses Ladninger og Passagerer.
Artikel 15.
I alt, hvad angaar Skibes Ankomst, Klarering, Fortøjning, Ladning og
Losning i de to Landes Søstæder, Bassiner, Dokker, Rede, Havne eller
Vandveje, skal der ikke tilstaas nationale Skibe nogen Begunstigelse, som
ikke ligeledes tilstaas det andet Lands Skibe, idet det er de høje
kontraherende Parters Hensigt, at de to Landes Skibe i denne Henseende skal
nyde den Behandling, der tilstaas nationale Skibe.
Artikel 16.
De høje kontraherende Parters Kystfart og nationale Fiskeri er undtaget
fra nærværende Traktats Bestemmelser og skal reguleres i Overensstemmelse med
henholdsvis de danske og siamesiske Love og Bestemmelser.
Artikel 17.
Hver af de høje kontraherende Parters Krigsskibe eller Handelsskibe, som
af haardt Vejr eller paa Grund af anden Fare maatte blive tvunget til at søge
Ly i en Havn i det andet Land, skal frit kunne reparere der, skaffe sig alle
nødvendige Forraad og igen gaa til Søs uden at betale andre Afgifter en
saadanne, som Landets egne Skibe skal betale. I Tilfælde af, at Kaptajnen paa
et Handelsskib skulde blive nødt til at afhænde en Del af Ladningen for at
bestride Udgifterne, skal han være forpligtet til at rette sig efter
Bestemmelserne og Tariferne paa det Sted, hvortil han maatte være kommet.
Hvis et af de høje kontraherende Parters Krigsskibe eller Handelsskibe
skulde støde paa Grund eller lide Skibbrud paa den anden Parts Kyst, skal de
stedlige Myndigheder straks give Meddelelse herom til den anden Parts
Konsulartjenestemand i Distriktet eller dennes nærmeste Konsulartjenestemand.
Et saadant strandet eller skibbrudent Skib og alle Dele deraf samt alt
dets Udstyr og Tilbehør saavelsom alt Gods og alle Varer, som er reddet
derfra, deri indbefattet det, der maatte være kastet i Søen, eller Udbyttet
heraf, hvis det bliver solgt, saavel som alle Papirer, som findes om Bord paa
et saadant strandet eller skibbrudent Skib, skal paa Forlangende afleveres
til Ejerne eller deres Repræsentanter indenfor det Tidsrum, der er fastsat
ved Love og Bestemmelser i det Land, hvor Skibet er blevet Vrag eller
strandet, og saadanne Ejere eller Repræsentanter skal kun betale Udgifterne
ved Opbevaringen af Ejendommen samt Bjergeløn eller andre Udgifter, som
skulde betales i Tilfælde, hvor et af Landets egne Skibe maatte forlise.
Gods og Varer, der reddes fra Vraget, skal være toldfri, medmindre de
indklareres til Forbrug, i hvilket Tilfælde de almindelige Toldafgifter skal
erlægges.
I Tilfælde af, at et Skib, der tilhører en af en høje kontraherende
Parters Statsborgere, maa søge Ly for Storm eller støder paa Grund eller
forlister paa den anden Parts Territorium, skal Konsulartjenestemanden for
den høje kontraherende Part, hvor Skibet er hjemmehørende, hvis Ejerne eller
deres Repræsentanter ikke er tilstede, eller er tilstede, men kræver det,
være berettiget til at gribe ind for at yde den fornødne Hjælp til sit Lands
Statsborgere.
Artikel 18.
Hver af de høje kontraherende Parters Krigsskibe maa anløbe, ligge i og
reparere i saadanne af den anden Parts havne og Pladser, til hvilke andre
Nationers Krigsskibe tilstedes Adgang; de skal være underkastet de samme
Bestemmelser og nyde de samme Æresbevisninger, Begunstigelser, Privilegier og
Fritagelser, som nu tilstaas eller herefter maatte blive tilstaaet nogen
anden Nations Krigsskibe.
Artikel 19.
De stedlige Myndigheder skal yde hver af de høje kontraherende Parters
Konsulartjenestemænd, der er bosiddende paa den anden Parts Territorium,
saadan Bistand, som ifølge Loven kan gives, til Paagribelse af Desertører fra
den førstnævnte Parts Skibe; denne bestemmelse finder dog ikke Anvendelse
overfor Statsborgere fra den høje kontraherende Stat, hvis stedlige
Myndigheders Bistand paakaldes.
Artikel 20.
Hver af de høje kontraherende Parter kan udnævne Generalkonsuler,
Konsuler, Vicekonsuler og andre Konsulartjenestemænd eller -repræsentanter i
de Byer og Havne paa den anden Parts Territorium, hvor tilsvarende
Tjenestemænd fra andre Stater har Ret til at residere.
Saadanne Konsulartjenestemænd og- repræsentanter maa imidlertid ikke udøve
deres Funktioner, førend de er blevet anerkendt af den Regering, til hvilken
de er sendt.
De skal, paa Betingelse af Gensidighed, have Ret til at udøve alle de
Rettigheder og nyde alle de Æresbevisninger, Privilegier, Undtagelser og
Immuniteter af enhver Art, som er eller maatte blive tilstaaet den mest
begunstigede Nations Konsulartjenestemænd.
Artikel 21.
Naar en af de høje kontraherende Parters Statsborgere afgaar ved Døden paa
den andens Territorium uden at have kendte Arvinger eller af ham indsatte
Testamentseksekutorer i det Land, hvor Dødsfaldet er indtruffet, skal de
kompetente stedlige Myndigheder straks underrette den nærmeste
Konsulartjenestemand for det Land, hvor Afdøde var hjemmehørendede, saaledes
at de fornødne Oplysninger straks kan blive tilstillet rette Vedkommende.
Afgaar en af de høje kontraherende Parters Statsborgere ved Døden paa den
andens Territorium, uden at der paa det Sted, hvor Dødsfaldet er indtruffet,
findes nogen Person, der efter hans Hjemlands Love er beføjet til at overtage
og behandle Boet, skal vedkommende Konsulartjenestemand for det Land, hvor
Afdøde var hjemmehørende, være berettiget til at tage Boet i sin Varetægt og
behandle det paa den Maade og i det Omfang, som er foreskrevet ved Lovene i
det Land, hvori Afdødes Ejendele befinder sig.
Ovenstaaende Bestemmelser gælder ogsaa i saadanne Tilfælde, hvor en af de
høje kontraherende Parters Statsborgere dør udenfor den andens Territorium,
men ejer Formue dersteds ude der at efterlade sig nogen Person, som er
beføjet til at overtage og behandlet Boet.
Artikel 22.
Nærværende Traktats Bestemmelser skal ikke finde Anvendelse paa:
1) Begunstigelser, som er eller herefter maatte blive indrømmet en
tilgrænsende Stat for at lette Grænsetrafiken;
2) Begunstigelser, som er eller herefter maatte blive indrømmet en tredie
Stat som Følge af en Toldunion;
3) Begunstigelser, som ved Overenskomst er eller herefter maatte blive
indrømmet en tredie Stat for at undgaa Dobbeltbeskatning eller for gensidigt
at beskytte Skatteindtægter;
4) Begunstigelser, som er eller herefter maatte blive indrømmet en
tilgrænsende Stat vedrørende Sejladsen paa eller Benyttelsen af
Grænsevandveje, der ikke kan besejles fra Havet.
Artikel 23.
De Tvistigheder, som maatte opstaa mellem de høje kontraherende Parter med
Hensyn til Indholdet, Fortolkningen eller Anvendelsen af nærværende Traktat,
og som ikke kan løses ad diplomatisk Vej, skal i Mangel af anden Ordning paa
Forlangende af en af Parterne forelægges den faste Domstol for mellemfolkelig
Retspleje i Haag. Begge Parter forpligter sig herved til at antage
Voldgiftskendelsen som bindende. Domstolen skal fatte sin Beslutning i
Overensstemmelse med den summariske Retsforhandling, omtalt i Artikel 29 i
Statuten for Domstolen, medmindre de høje kontraherende Parter er enige om,
at den almindelige Retsforhandling skal anvendes.
Artikel 24.
Nærværende Traktat skal fra den Dag, hvor den træder i Kraft, træde Stedet
for Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktaten mellem Danmark og Siam,
underskrevet i København den 1. September 1925, og fra den nævnte Dag skal
den omtalte Traktat af 1925 og alle Aftaler og Overenskomster, som slutter
sig til denne, og som er afsluttet mellem eller bestaar mellem de høje
kontraherende Parter, ophøre at være bindende.
Artikel 25.
Nærværende Traktat skal forblive i Kraft i 5 Aar fra den Dag, paa hvilken
den træder i Kraft.
Saafremt ingen af de høje kontraherende Parter 12 Maaneder inden Udløbet
af de nævnte 5 Aar skulde have tilkendegivet deres Hensigt om at bringe den
til Ophør, skal den forblive i Kraft indtil Udløbet af et Aar fra den dag
Dag, paa hvilken en af de høje kontraherende Parter maatte have opsagt den.
Det er dog en Selvfølge, at en saadan Opsigelse af Traktaten ikke skal
have den Virkning, at nogen af de ved nærværende Traktat ophævede Traktater,
Konventioner, Aftaler eller Overenskomster træder i Kraft igen.
Artikel 26.
Nærværende traktat skal ratificeres, og Ratifikationsdokumenterne
udveksles i København snarest muligt, og den nævnte Traktat skal træde i
Kraft den femtende Dag efter Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende
Traktat og paatrykt den deres Segl, denne femte Dag i November i det
Nittenhundrede og syvogtredivte Aar efter den kristne Tidsregning, svarende
til den femte Dag i den ottende Maaned i det Totusindfirehundrede og
forsindstyvende Aar efter den buddhistiske Tidsregning.
(L.S.) (sgn.) P. Munch,
(L.S.) (sign.) Phya Rajawangsan.
SLUTPROTOKOL.
De undertegnede Befuldmægtigede, som er traadt sammen for at undertegne
nærværende traktat, er blevet enige om følgende:
1) I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med
Indholdet af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaende Forhold, er det en
Selvfølge, at der fra siamesisk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i
den ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige
Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Island.
2) Bestemmelserne i denne Traktat skal ikke finde Anvendelse paa
Begunstigelser, som Danmark har givet eller herefter maatte give Norge eller
Sverige eller begge disse Lande, saalænge disse Begunstigelser ikke gives til
andre Stater end de foran nævnte.
3) Bestemmelserne i denne Traktat skal ikke finde Anvendelse paa
Grønland, hvor Handel og Skibsfart er forbeholdt den danske Stat. Ikke desto
mindre skal Varer frembragt eller tilvirket i Grønland, i Siam nyde en
Behandling, der i alle Henseender er lige saa gunstig som den, der tilstaas
Varer, Frembragt eller tilvirket i et hvilket som helst andet Land, og Varer,
frembragt eller tilvirket i Siam, skal i Grønland nyde en behandling, der er
lige saa gunstig som den, der tilstaas Varer, frembragt eller tilvirket i et
hvilket som helst andet Land.
4) Det er en Aftale, at Mestbegunstigelsesbehandlingen med Hensyn til
fast Ejendom, som er fastsat i Artikel 2, Stk. 7, og i Artikel 7, Stk. 4, er
tilstaaet paa Betingelse af Gensidighed.
5) Det er en Aftale, at i alle Forhold, for hvilke Nationalbehandling er
fastsat i denne Traktat, skal hver af de høje kontraherende Parters
Statsborgere og Skibe af den anden Part behandles ikke mindre gunstigt end et
hvilket som helst andet Lands Statsborgere og Skibe.
6) Det er en Aftale, at Mestbegunstigelsesbehandlingen, som er fastsat i
denne Traktat, skal tilstaas straks og ubetinget.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende
Slutprotokol, denne femte Dag i November i det Nittenhundrede og
syvogtredivte Aar efter den kristne Tidsregning, svarende til den ottende
Maaned i det Totusindfirehundrede og firsindstyvende Aar efter den
buddhistiske Tidsregning.
(L.S.) (sign.) P. Munch.
(L.S.) (sign.) Phya Rajawangsan.
UDENRIGSMINISTERIET.
København, den 5. November 1937.
Sir,
Under Henvisning til Stykke 4 i Slutprotokollen til den Dags Dato
undertegnede Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam
har jet den Ære at bekræfte, at den danske Regering er enig med den
siamesiske Regering i følgende:
Hvis en af de høje kontraherende Parter indfører saadan Lovgivning med
Hensyn til fast Ejendom, at den anden Part skønner, at Betingelsen om
Gensidighed ikke er opfyldt, vil de to Regeringer optage Forhandlinger for at
tilvejebringe en tilfredsstillende Ordning.
Jeg har den Ære at forblive med den mest udmærkede Højagtelse, Sir, Deres
ærbødige
(sign,.) P. Munch.
Hans Excellence
Phya Rajawangsan,
Siams Gesandt.
DET SIAMESISKE GESANDTSKAB.
23, Ashburn Place.
London, S. W. 7.
København, den 5. November 1937.
Sir,
Under Henvisning til Stykke 4 i Slutprotokollen til den Dags Dato
undertegnede Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Siam og Danmark
har jeg den Ære at bekræfte, at den siamesiske Regering er enig med den
danske Regering i følgende:
Hvis en af de høje kontraherende Parter indfører saadan Lovgivning med
Hensyn til fast Ejendom, at den anden Part skønner, at Betingelsen om
Gensidighed ikke er opfyldt, vil de to Regeringer optage Forhandlinger for at
tilvejebringe en tilfredsstillende Ordning.
Jeg har den Ære at forblive med den mest udmærkede Højagtelse, Sir,
Deres ærbødige
(sign.) Phya Rajawangsan.
Hans Excellence
Hr. P. Munch,
Udenrigsminister,
København.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at
Ratifikationsdokumenterne under 15. Marts d.A. er blevet udvekslet i
København, hvorefter Traktaten med dertil hørende Slutprotokol træder i Kraft
den 30. Marts d.A.
Udenrigsministeriet, den 24. Marts 1938.
P. Munch.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Finland, med dertil hørende Tillægs- og Slutprotokol. Helsingfors, 3. August 1923. Retsinformation · 31. december 1923
- Bekendtgørelse om en under 21. juni 1929 i London afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem, Danmark og Columbia med dertil hørende Slutprotokol. (* 1) Retsinformation · 16. november 1931
- Bekendtgørelse angaaende en under 22. Marts 1924 i Warschau afsluttet Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Polen med dertil hørende Slutprotokol og Tillægsprotokol vedrørende Traktatens Gyldighed for Fristaden Danzig. (* 1) Retsinformation · 21. august 1924
- Bekendtgørelse om en under 6. september 1937 mellem Danmark, Norge og Sverige afsluttet Konvention angående Fredning af Rødspætter og Isinger i Skagerrak, Kattegat og Øresund. Retsinformation · 17. maj 1938
- Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer. Retsinformation · 29. oktober 1900
- Bekendtgørelse om en under 4. marts 1948 i byen Guatemala afsluttet handels- og skibsfartstraktat mellem Danmark og Guatemala. Retsinformation · 6. august 1951