Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en under 5. November 1937 i København undertegnet Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam med dertil hørende Slutprotokol og Noteveksling.

BKI nr 10 af 24/03/1938Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet17. maj 1938

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en under 5. November 1937 i

København undertegnet Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark

og Siam med dertil hørende Slutprotokol og Noteveksling.

Ved kgl. Resolution af 12. Marts 1938 har Danmark ratificeret omstaaende

under 5. November 1937 i København undertegnet Venskabs-, Hamdels- og

Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam med dertil hørende Slutprotokol, til

hvilken Traktat med tilhørende Slutprotokol Rigsdagen under 11. Marts 1938

havde givet sit Samtykke. Samtidig med Traktatens Undertegnelse er der blevet

udvekslet omstaaende Noter.

VENSKABS-, HANDELS- OG SKIBSFARTSTRAKTAT MELLEM DANMARK OG SIAM.

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Hans Majestæt Kongen af Siam,

har, besjælede af Ønsket om at styrke det gode og venskabelige Forhold, der

lykkeligvis bestaar mellem de to Stater, og i den Overbevisning, at dette

ikke kan opfyldes paa bedre Maade end ved at revidere de hidtil mellem de to

Lande bestaaende Traktater, besluttet af fuldføre denne Revision paa Grundlag

af Principperne om Gensidighed, Billighed og fælles Nytte, og har i dette

Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND:

Dr. phil. Peter Rochegune Munch, Hans Udenrigsminister;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM:

Hans Excellence Phya Rajawangsan, Hans overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister;

Hvilke, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, der

fandtes i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Artikler:

Artikel 1.

Der skal være bestandig Fred og stedsevarende Venskab mellem Kongeriget

Danmark og Kongeriget Siam.

Artikel 2.

Det skal under Iagttagelse af Landets Love og Bestemmelser være hver af de

høje kontraherende Parters Statsborgere tilladt paa samme Vilkaar som den

Læs alt

mest begunstigede Nationers Statsborgere at komme ind paa, rejse og bosætte

sig paa den anden Parts Territorium, at udføre religiøst, opdragende og

velgørende Arbejde, at eje eller leje og benytte Huse, Fabriksbygninger,

Pakhuse og Butikslokaler, at anvende Repræsentanter efter eget Valg, og at

eje eller forpagte Jord til Bolig-, Handels-, Industri-, Religions-,

Velgørenheds- og andre lovlige Formaal og til Anvendelse som Kirkegaarde.

De skal ikke under nogetsomhelst Paaskud være tvunget til at betale andre

eller højere Afgifter, Skatter eller Gebyrer af nogensomhelst Art end dem,

der betales eller maatte blive betalt af den anden høje kontraherende Parts

Statsborgere.

Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden

Parts Territorium, under Iagttagelse af de der gældende Love og Bestemmelser,

nyde en stadig og fuldstændig Beskyttelse og Sikkerhed for deres Person og

Ejendom, og skal i denne Henseende nyde de samme Rettigheder og Privilegier,

som er eller maatte blive tilstaaet den anden høje kontraherende Parts

Statsborgere.

De skal dog paa den anden Parts Territorium være fritaget for alle tvungne

Hverv af saavel administrativ som retslig Karakter, med Undtagelse af

Værgemaal, og for tvungen Militærtjeneste til Lands, til Søs eller i Luften

saavel i den regulære Hær som i Nationalgarden eller Landeværnet samt for

enhver Ydelse i Penge eller Naturalier, som paalægges i Stedet for personlig

Militærtjeneste, og for alle Tvangslaan og Tvangsgaver og for alle militære

Kontributioner. De skal hverken i Fredstid eller i Krigstid være underkastet

militære Rekvisitioner, undtagen saadanne der paalægges Landets egne

Statsborgere, og de skal gensidigt være berettiget til saadan Erstatning, som

ydes Landets egne Statsborgere i Henhold til den gældende Lovgivning i deres

respektive Lande.

Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden

Parts Territorium nyde fuldstændig Religionsfrihed og skal, under Iagttagelse

af de der gældende Love og Bestemmelser, nyde Retten til privat eller

offentligt at udøve deres Gudsdyrkelse.

I alt, hvad angaar Handels-, Skibsfarts og Landbrugsvirksomhed samt anden

Erhvervsvirksomhed, skal enhver af de høje kontraherende Parters Statsborgere

overalt paa den anden Parts Territorium i alle Henseender stilles paa samme

Fod som den mest begunstigede Nations Statsborgere.

De skal der have Ret til at erhverve, besidde eller raade over enhver Art

af Løsøre og fast Ejendom, som det ved de i Landet gældende Love er eller

herefter maatte blive tilladt den mest begunstigede nations Statsborgere at

erhverve, besidde eller raade over.

Artikel 3.

Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgeres Boliger, Pakhuse,

Fabriker, Butikker og alle andre Bygninger paa den andens Territorium saavel

som al anden Ejendom, som bruges i Forbindelse hermed til lovlige Formaal,

skal være fritaget for Husundersøgelse eller Ransagning, og der beroende

Bøger, Papirer eller Regnskaber skal være fritaget for Undersøgelse eller

Eftersyn, undtagen under de samme Betingelser og under Iagttagelse af de

samme Former, som ved Love og Bestemmelser er foreskrevet for saa vidt angaar

den anden høje Kontraherende Parts Statsborgere.

Artikel 4.

Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal have Ret til frit

at komme med deres Skibe og Ladninger til alle Pladser, Havne og Vandveje paa

den anden Parts Territorium, som er eller herefter maatte blive aabnet for

fremmed Handel og Skibsfart, dog altid under Iagttagelse af Lovene i det

Land, hvortil de saaledes kommer.

Artikel 5.

I Tilfælde af, at det maatte være nødvendigt for en af de høje

kontraherende Parter at udstede Forbud eller Restriktioner for Indførslen

eller Udførslen af nogen Vare, der er Genstand for Handel mellem de to Lande,

forpligter den nævnte Part sig til saa vidt muligt at tage Hensyn til den

anden Parts Interesser.

Intet i nærværende Traktat skal fortolkes som begrænsende hver af de høje

kontraherende Parters Ret til at indføre:

1) Forbud, Restriktioner eller Bestemmelser vedrørende Haandhævelse af

politimæssige eller fiskale Love, herunder Love vedrørende Forbud mod eller

Indskrænkninger i Indførslen eller Forhandlingen af Alkohol eller alkoholiske

Drikke eller af Opium, Kokablade, disses Biprodukter og andre Narkotika,

saavel som andre Love vedrørende Varer, som det ifølge den nationale Lov er

eller maatte blive forbudt at fremstille, forbruge, forhandle eller

transportere i Landet;

2) Forbud eller Restriktioner vedrørende Handelen med eller Transporten

af Vaaben, Ammunition og Krigsmateriel, og under ekstraordinære

Omstændigheder alle andre Krigsfornødenheder;

3) Forbud eller Restriktioner, som maatte være nødvendige for

Beskyttelsen af den nationale eller offentlige Sikkerhed eller Sundhed, eller

for Beskyttelsen af Dyre- eller Plantelivet mod Sygdom, skadegørende Plager

eller Udryddelse;

4) Forbud eller Restriktioner vedrørende Varer, som med Hensyn til

Produktion eller Handel indenfor Landet er eller herefter maatte blive

Genstand for Monopol, udøvet af Staten eller under dennes Kontrol.

Artikel 6.

Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal have fri Adgang

til den andens Domstole for at forfølge og forsvare deres Rettigheder; de

skal have Frihed til paa lige Fod med anden høje kontraherende Parts

Statsborgere og med den mest begunstigede Nations Statsborgere at vælge og

benytte Sagførere, Advokater og Repræsentanter til at forfølge og forsvare

deres Rettigheder for disse Domstole.

Der skal ikke i Forbindelse med denne Adgang til den anden Parts Domstole

overfor nogen af de høje kontraherende Parters Statsborgere stilles

Betingelser eller Krav, som ikke finder Anvendelse overfor den anden høje

kontraherende Parts Statsborgere eller den mest begunstigede Nations

Statsborgere.

Fritagelse for Bestemmelserne vedrørende »cautio judicatum

solvi« tilstaas kun paa Betingelse af Gensidighed.

Artikel 7.

Aktieselskaber og alle andre Selskaber af økonomisk Karakter, som allerede

er eller herefter maatte blive stiftet i Overensstemmelse med den ene af de

høje kontraherende Parters Love og hjemmehørende paa denne Parts Territorium,

skal paa den anden Parts Territorium under Iagttagelse af denne anden Parts

Love kunne udøve deres Rettigheder og give Møde for Domstolene som Sagsøgere

eller som Sagsøgte.

Der skal ikke i Forbindelse med denne Adgang til den anden Parts Domstole

overfor saadanne Selskaber, der er stiftet i Overensstemmelse med en af de

høje kontraherende Parters Love, stilles Betingelser eller Krav, som ikke

finder Anvendelse overfor Landets egne eller den mest begunstigede nations

Selskaber.

Saadanne Selskaber skal under Iagttagelse af den anden Parts Love, og

forudsat at de erholder den nødvendige Tilladelse i de Tilfælde, hvor en

saadan kræves ved disse Love, kunne etablere sig i dette sidste Land,

grundlægge Filialer eller Agenturer og udøve deres Virksomhed der.

Naar saadanne Selskaber har opnaaet Adgang, skal de med Hensyn til at

drive deres Virksomhed saavel som med Hensyn til Retten til at erhverve,

besidde og forpagte rørlig og fast Ejendom nyde en ligesaa gunstig Behandling

som den, der er eller maatte blive tilstaaet lignende Selskaber tilhørende

den mest begunstigede Nation.

Hverken af deres Virksomhed eller af deres Ejendom skal der kunne afkræves

dem andre eller højere Skatter, Afgifter eller Byrder af en hvilken som helst

Art end dem, der opkræves eller maatte blive opkrævet af den mest

begunstigede nations Selskaber; kun de Forretninger, der af de paagældende

Selskaber udføres i det andet Land og den Del af Selskabsformuen, som faktisk

befinder sig der, skal kunne paalægges Skatter, Afgifter eller Byrder.

Artikel 8.

Med Hensyn til Transit vil de høje kontraherende Parter i deres indbyrdes

Forbindelser anvende Bestemmelserne i Konventionen og Statuten angaaende

Transitfriheden, undertegnet i Barcelona den 20. April 1921.

Artikel 9.

Hver af de høje kontraherende Parter lover at tilstaa den anden

Nationalbehandling i alt hvad angaar Transport paa eller gennem dens

Territorium af Personer, Bagage og Varer.

Artikel 10.

Varer af enhver Art, som stammer fra en af de høje kontraherende Parters

Territorium og indføres til den andens Territorium, skal ikke der være

underkastet højere Accise-, Oktroj-, Forbrugs- og andre indenlandske Afgifter

end de, som er eller maatte blive paalagt lignende Varer fra den mest

begunstigede Nation.

Artikel 11.

Der er Enighed om, at Toldtarifferne, som anvendes paa en af en høje

kontraherende Parters Varer, Produkter eller Fabrikater, ved Indførsel til

den andens Territorium, skal fastsættes ved Indførselslandets Love og

Bestemmelser.

De høje kontraherende Parter er enige om at tilstaa hinanden

Mestbegunstigelsesbehandling med Hensyn til alt, hvad angaar Toldafgifter og

Tillægsafgifter af enhver Art Toldtarifens Inddeling og Fortolkning og

Opkrævelsesmaaden for Afgifter samt de Regler, Formaliteter og Byrder, som

Toldbehandlingen maatte være underkastet, Tilbagebetaling af erlagte

Toldafgifter, Toldoplag og Oprindelsescertifikater.

Som Følge heraf skal Naturprodukter eller Fabrikater, som hidrører fra et

af de kontraherende Lande, ved Indførsel til det andets Territorium, hvorfra

de end maatte komme, i intet Tilfælde i ovennævnte Henseender underkastet

andre eller højere Afgifter, Gebyrer eller Byrder eller andre eller mere

byrdefulde Regler og Formaliteter end dem, der paahviler eller maatte komme

til at paahvile Varer af samme Art, som hidrører fra et hvilket som helst

tredie Land.

Paa samme Maade skal Naturprodukter eller Fabrikater, som udføres fra en

af de kontraherende Parters Territorium og er bestemt for den anden Parts

Territorium, i intet Tilfælde i ovennævnte Henseender underkastes andre eller

højere Afgifter, Gebyrer eller Byrder eller andre eller mere byrdefulde

Regler og Formaliteter end dem, der paahviler eller maatte komme til at

paahvile Varer af samme Art, som er bestemt for et hvilket som helst andet

Lands Territorium.

Artikel 12.

Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal, naar de opfylder

de i Loven foreskrevne Formaliteter, paa den anden Parts Territorium nyde de

samme Rettigheder med Hensyn til Patenter paa Opfindelser, Varemærker,

Varenavne, Mønstre og Forfatter- og Kunstnerret, som vedkommende høje

kontraherende Parts Statsborgere.

Artikel 13.

Hver af de høje kontraherende Parters Handelsskibe, som ankommer til eller

afsejler fra den anden Parts havne, enten i Ballast eller med Ladning, skal

uden Hensyn til fra hvilken Plads saadanne Skibe maatte ankomme, eller

hvilket deres Bestemmelsessted maatte være, nyde de samme Rettigheder,

privilegier, Friheder, begunstigelser, Immuniteter og Undtagelser vedrørende

Skibsfart som dem, der er eller maatte blive tilstaaet nationale Skibe.

Med Hensyn til Tonnage-, Havne-, Lods-, Fyr-, Karantæne- eller andre

lignende eller tilsvarende Afgifter af hvad Art nævnes kan, som opkræves i

Regeringens offentlige Embedsmænds, Privatpersoners, Korporationers eller

hvilke som helst andre Institutioners Navn eller til Fordel for disse, vil de

høje kontraherende Parter gensidig anvende Bestemmelserne i Konventionen og

Statuten angaaende mellemfolkelige Regler vedrørende Søhavne, undertegnet i

Geneve den 9. December 1923.

Artikel 14.

Hver af de høje kontraherende Parter vil, under Iagttagelse af

Bestemmelserne i Artikel 5, tillade Indførsel og Udførsel af alle Varer, der

lovligt kan indføres eller udføres, samt Befordring af Passagerer fra eller

til deres respektive Territorier med den anden Parts Skibe; og saadanne

Skibe, disses Ladninger og Passagerer skal nyde de samme Privilegier som, og

skal ikke være underkastet andre eller højere Afgifter, Byrder eller

Restriktioner end, nationale Skibe, disses Ladninger og Passagerer.

Artikel 15.

I alt, hvad angaar Skibes Ankomst, Klarering, Fortøjning, Ladning og

Losning i de to Landes Søstæder, Bassiner, Dokker, Rede, Havne eller

Vandveje, skal der ikke tilstaas nationale Skibe nogen Begunstigelse, som

ikke ligeledes tilstaas det andet Lands Skibe, idet det er de høje

kontraherende Parters Hensigt, at de to Landes Skibe i denne Henseende skal

nyde den Behandling, der tilstaas nationale Skibe.

Artikel 16.

De høje kontraherende Parters Kystfart og nationale Fiskeri er undtaget

fra nærværende Traktats Bestemmelser og skal reguleres i Overensstemmelse med

henholdsvis de danske og siamesiske Love og Bestemmelser.

Artikel 17.

Hver af de høje kontraherende Parters Krigsskibe eller Handelsskibe, som

af haardt Vejr eller paa Grund af anden Fare maatte blive tvunget til at søge

Ly i en Havn i det andet Land, skal frit kunne reparere der, skaffe sig alle

nødvendige Forraad og igen gaa til Søs uden at betale andre Afgifter en

saadanne, som Landets egne Skibe skal betale. I Tilfælde af, at Kaptajnen paa

et Handelsskib skulde blive nødt til at afhænde en Del af Ladningen for at

bestride Udgifterne, skal han være forpligtet til at rette sig efter

Bestemmelserne og Tariferne paa det Sted, hvortil han maatte være kommet.

Hvis et af de høje kontraherende Parters Krigsskibe eller Handelsskibe

skulde støde paa Grund eller lide Skibbrud paa den anden Parts Kyst, skal de

stedlige Myndigheder straks give Meddelelse herom til den anden Parts

Konsulartjenestemand i Distriktet eller dennes nærmeste Konsulartjenestemand.

Et saadant strandet eller skibbrudent Skib og alle Dele deraf samt alt

dets Udstyr og Tilbehør saavelsom alt Gods og alle Varer, som er reddet

derfra, deri indbefattet det, der maatte være kastet i Søen, eller Udbyttet

heraf, hvis det bliver solgt, saavel som alle Papirer, som findes om Bord paa

et saadant strandet eller skibbrudent Skib, skal paa Forlangende afleveres

til Ejerne eller deres Repræsentanter indenfor det Tidsrum, der er fastsat

ved Love og Bestemmelser i det Land, hvor Skibet er blevet Vrag eller

strandet, og saadanne Ejere eller Repræsentanter skal kun betale Udgifterne

ved Opbevaringen af Ejendommen samt Bjergeløn eller andre Udgifter, som

skulde betales i Tilfælde, hvor et af Landets egne Skibe maatte forlise.

Gods og Varer, der reddes fra Vraget, skal være toldfri, medmindre de

indklareres til Forbrug, i hvilket Tilfælde de almindelige Toldafgifter skal

erlægges.

I Tilfælde af, at et Skib, der tilhører en af en høje kontraherende

Parters Statsborgere, maa søge Ly for Storm eller støder paa Grund eller

forlister paa den anden Parts Territorium, skal Konsulartjenestemanden for

den høje kontraherende Part, hvor Skibet er hjemmehørende, hvis Ejerne eller

deres Repræsentanter ikke er tilstede, eller er tilstede, men kræver det,

være berettiget til at gribe ind for at yde den fornødne Hjælp til sit Lands

Statsborgere.

Artikel 18.

Hver af de høje kontraherende Parters Krigsskibe maa anløbe, ligge i og

reparere i saadanne af den anden Parts havne og Pladser, til hvilke andre

Nationers Krigsskibe tilstedes Adgang; de skal være underkastet de samme

Bestemmelser og nyde de samme Æresbevisninger, Begunstigelser, Privilegier og

Fritagelser, som nu tilstaas eller herefter maatte blive tilstaaet nogen

anden Nations Krigsskibe.

Artikel 19.

De stedlige Myndigheder skal yde hver af de høje kontraherende Parters

Konsulartjenestemænd, der er bosiddende paa den anden Parts Territorium,

saadan Bistand, som ifølge Loven kan gives, til Paagribelse af Desertører fra

den førstnævnte Parts Skibe; denne bestemmelse finder dog ikke Anvendelse

overfor Statsborgere fra den høje kontraherende Stat, hvis stedlige

Myndigheders Bistand paakaldes.

Artikel 20.

Hver af de høje kontraherende Parter kan udnævne Generalkonsuler,

Konsuler, Vicekonsuler og andre Konsulartjenestemænd eller -repræsentanter i

de Byer og Havne paa den anden Parts Territorium, hvor tilsvarende

Tjenestemænd fra andre Stater har Ret til at residere.

Saadanne Konsulartjenestemænd og- repræsentanter maa imidlertid ikke udøve

deres Funktioner, førend de er blevet anerkendt af den Regering, til hvilken

de er sendt.

De skal, paa Betingelse af Gensidighed, have Ret til at udøve alle de

Rettigheder og nyde alle de Æresbevisninger, Privilegier, Undtagelser og

Immuniteter af enhver Art, som er eller maatte blive tilstaaet den mest

begunstigede Nations Konsulartjenestemænd.

Artikel 21.

Naar en af de høje kontraherende Parters Statsborgere afgaar ved Døden paa

den andens Territorium uden at have kendte Arvinger eller af ham indsatte

Testamentseksekutorer i det Land, hvor Dødsfaldet er indtruffet, skal de

kompetente stedlige Myndigheder straks underrette den nærmeste

Konsulartjenestemand for det Land, hvor Afdøde var hjemmehørendede, saaledes

at de fornødne Oplysninger straks kan blive tilstillet rette Vedkommende.

Afgaar en af de høje kontraherende Parters Statsborgere ved Døden paa den

andens Territorium, uden at der paa det Sted, hvor Dødsfaldet er indtruffet,

findes nogen Person, der efter hans Hjemlands Love er beføjet til at overtage

og behandle Boet, skal vedkommende Konsulartjenestemand for det Land, hvor

Afdøde var hjemmehørende, være berettiget til at tage Boet i sin Varetægt og

behandle det paa den Maade og i det Omfang, som er foreskrevet ved Lovene i

det Land, hvori Afdødes Ejendele befinder sig.

Ovenstaaende Bestemmelser gælder ogsaa i saadanne Tilfælde, hvor en af de

høje kontraherende Parters Statsborgere dør udenfor den andens Territorium,

men ejer Formue dersteds ude der at efterlade sig nogen Person, som er

beføjet til at overtage og behandlet Boet.

Artikel 22.

Nærværende Traktats Bestemmelser skal ikke finde Anvendelse paa:

1) Begunstigelser, som er eller herefter maatte blive indrømmet en

tilgrænsende Stat for at lette Grænsetrafiken;

2) Begunstigelser, som er eller herefter maatte blive indrømmet en tredie

Stat som Følge af en Toldunion;

3) Begunstigelser, som ved Overenskomst er eller herefter maatte blive

indrømmet en tredie Stat for at undgaa Dobbeltbeskatning eller for gensidigt

at beskytte Skatteindtægter;

4) Begunstigelser, som er eller herefter maatte blive indrømmet en

tilgrænsende Stat vedrørende Sejladsen paa eller Benyttelsen af

Grænsevandveje, der ikke kan besejles fra Havet.

Artikel 23.

De Tvistigheder, som maatte opstaa mellem de høje kontraherende Parter med

Hensyn til Indholdet, Fortolkningen eller Anvendelsen af nærværende Traktat,

og som ikke kan løses ad diplomatisk Vej, skal i Mangel af anden Ordning paa

Forlangende af en af Parterne forelægges den faste Domstol for mellemfolkelig

Retspleje i Haag. Begge Parter forpligter sig herved til at antage

Voldgiftskendelsen som bindende. Domstolen skal fatte sin Beslutning i

Overensstemmelse med den summariske Retsforhandling, omtalt i Artikel 29 i

Statuten for Domstolen, medmindre de høje kontraherende Parter er enige om,

at den almindelige Retsforhandling skal anvendes.

Artikel 24.

Nærværende Traktat skal fra den Dag, hvor den træder i Kraft, træde Stedet

for Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktaten mellem Danmark og Siam,

underskrevet i København den 1. September 1925, og fra den nævnte Dag skal

den omtalte Traktat af 1925 og alle Aftaler og Overenskomster, som slutter

sig til denne, og som er afsluttet mellem eller bestaar mellem de høje

kontraherende Parter, ophøre at være bindende.

Artikel 25.

Nærværende Traktat skal forblive i Kraft i 5 Aar fra den Dag, paa hvilken

den træder i Kraft.

Saafremt ingen af de høje kontraherende Parter 12 Maaneder inden Udløbet

af de nævnte 5 Aar skulde have tilkendegivet deres Hensigt om at bringe den

til Ophør, skal den forblive i Kraft indtil Udløbet af et Aar fra den dag

Dag, paa hvilken en af de høje kontraherende Parter maatte have opsagt den.

Det er dog en Selvfølge, at en saadan Opsigelse af Traktaten ikke skal

have den Virkning, at nogen af de ved nærværende Traktat ophævede Traktater,

Konventioner, Aftaler eller Overenskomster træder i Kraft igen.

Artikel 26.

Nærværende traktat skal ratificeres, og Ratifikationsdokumenterne

udveksles i København snarest muligt, og den nævnte Traktat skal træde i

Kraft den femtende Dag efter Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende

Traktat og paatrykt den deres Segl, denne femte Dag i November i det

Nittenhundrede og syvogtredivte Aar efter den kristne Tidsregning, svarende

til den femte Dag i den ottende Maaned i det Totusindfirehundrede og

forsindstyvende Aar efter den buddhistiske Tidsregning.

(L.S.) (sgn.) P. Munch,

(L.S.) (sign.) Phya Rajawangsan.

SLUTPROTOKOL.

De undertegnede Befuldmægtigede, som er traadt sammen for at undertegne

nærværende traktat, er blevet enige om følgende:

1) I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med

Indholdet af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaende Forhold, er det en

Selvfølge, at der fra siamesisk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i

den ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige

Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Island.

2) Bestemmelserne i denne Traktat skal ikke finde Anvendelse paa

Begunstigelser, som Danmark har givet eller herefter maatte give Norge eller

Sverige eller begge disse Lande, saalænge disse Begunstigelser ikke gives til

andre Stater end de foran nævnte.

3) Bestemmelserne i denne Traktat skal ikke finde Anvendelse paa

Grønland, hvor Handel og Skibsfart er forbeholdt den danske Stat. Ikke desto

mindre skal Varer frembragt eller tilvirket i Grønland, i Siam nyde en

Behandling, der i alle Henseender er lige saa gunstig som den, der tilstaas

Varer, Frembragt eller tilvirket i et hvilket som helst andet Land, og Varer,

frembragt eller tilvirket i Siam, skal i Grønland nyde en behandling, der er

lige saa gunstig som den, der tilstaas Varer, frembragt eller tilvirket i et

hvilket som helst andet Land.

4) Det er en Aftale, at Mestbegunstigelsesbehandlingen med Hensyn til

fast Ejendom, som er fastsat i Artikel 2, Stk. 7, og i Artikel 7, Stk. 4, er

tilstaaet paa Betingelse af Gensidighed.

5) Det er en Aftale, at i alle Forhold, for hvilke Nationalbehandling er

fastsat i denne Traktat, skal hver af de høje kontraherende Parters

Statsborgere og Skibe af den anden Part behandles ikke mindre gunstigt end et

hvilket som helst andet Lands Statsborgere og Skibe.

6) Det er en Aftale, at Mestbegunstigelsesbehandlingen, som er fastsat i

denne Traktat, skal tilstaas straks og ubetinget.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende

Slutprotokol, denne femte Dag i November i det Nittenhundrede og

syvogtredivte Aar efter den kristne Tidsregning, svarende til den ottende

Maaned i det Totusindfirehundrede og firsindstyvende Aar efter den

buddhistiske Tidsregning.

(L.S.) (sign.) P. Munch.

(L.S.) (sign.) Phya Rajawangsan.

UDENRIGSMINISTERIET.

København, den 5. November 1937.

Sir,

Under Henvisning til Stykke 4 i Slutprotokollen til den Dags Dato

undertegnede Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam

har jet den Ære at bekræfte, at den danske Regering er enig med den

siamesiske Regering i følgende:

Hvis en af de høje kontraherende Parter indfører saadan Lovgivning med

Hensyn til fast Ejendom, at den anden Part skønner, at Betingelsen om

Gensidighed ikke er opfyldt, vil de to Regeringer optage Forhandlinger for at

tilvejebringe en tilfredsstillende Ordning.

Jeg har den Ære at forblive med den mest udmærkede Højagtelse, Sir, Deres

ærbødige

(sign,.) P. Munch.

Hans Excellence

Phya Rajawangsan,

Siams Gesandt.

DET SIAMESISKE GESANDTSKAB.

23, Ashburn Place.

London, S. W. 7.

København, den 5. November 1937.

Sir,

Under Henvisning til Stykke 4 i Slutprotokollen til den Dags Dato

undertegnede Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Siam og Danmark

har jeg den Ære at bekræfte, at den siamesiske Regering er enig med den

danske Regering i følgende:

Hvis en af de høje kontraherende Parter indfører saadan Lovgivning med

Hensyn til fast Ejendom, at den anden Part skønner, at Betingelsen om

Gensidighed ikke er opfyldt, vil de to Regeringer optage Forhandlinger for at

tilvejebringe en tilfredsstillende Ordning.

Jeg har den Ære at forblive med den mest udmærkede Højagtelse, Sir,

Deres ærbødige

(sign.) Phya Rajawangsan.

Hans Excellence

Hr. P. Munch,

Udenrigsminister,

København.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at

Ratifikationsdokumenterne under 15. Marts d.A. er blevet udvekslet i

København, hvorefter Traktaten med dertil hørende Slutprotokol træder i Kraft

den 30. Marts d.A.

Udenrigsministeriet, den 24. Marts 1938.

P. Munch.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter