International Konvention til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn. Geneve, 30. September 1921 (* 9)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
International Konvention til Bekæmpelse af
Handel med Kvinder og Børn. Geneve, 30. September 1921 (* 9)
INTERNATIONAL KONVENTION TIL BEKÆMPELSE AF HANDEL MED KVINDER OG
BØRN.
ALBANIEN, TYSKLAND, ØSTRIG, BELGIEN, BRASILIEN, DET BRITISKE RIGE (MED
CANADA, DEN AUSTRALSKE FORBUNDSSTAT, DEN SYDAFRIKANSKE UNION, NEW ZEALAND og
INDIEN), CHILE, KINA, COLUMBIA, COSTA RICA, CUBA, ESTLAND, GRÆKENLAND,
UNGARN, ITALIEN, JAPAN, LETLAND, LITHAUEN, NORGE, NEDERLANDENE, PERSIEN,
POLEN (MED DANZIG), PORTUGAL, RUMÆNIEN, SIAM, SVERIGE, SCHWEIZ og
CZEKOSLOVAKIET,
der ønsker mere fuldstændigt at sikre Bekæmpelsen af Handel med Kvinder og
Børn, som omhandles i Indledningerne til Arrangementet af 18. Maj 1904 og
Konventionen af 4. Maj 1910 under Betegnelsen »Hvid Slavehandel«,
der har gjort sig bekendt med de Henstillinger, som indeholdes i
Slut-Akten fra den internationale Konference, der blev sammenkaldt af
Folkeforbundsraadet og afholdt i Geneve fra den 30. Juni til den 5. Juli
1921, og
som har besluttet at afslutte en Tillægskonvention til ovennævnte
Arrangement og Konvention,
har i dette Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtigede:
PRÆSIDENTEN FOR ALBANIENS ØVERSTE RAAD:
Monseigneur FAN S. NOLI, Medlem af Parlamentet, Delegeret ved
Folkeforbundets 2. Forsamling.
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE:
Hans Excellence, Dr. ADOLF MULLER, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget
Minister i Bern.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG:
Hans Excellence, Hr. ALBERT MENSDORFF-POUILLY-DIETRICHSTEIN, forhenværende
Ambassadør, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:
Læs alt
Hr. MICHEL LEVIE, Statsminister, Præsident for den internationale
Konference om Handel med Kvinder og Børn.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN BRASILIENS FORENEDE STATER:
Hans Excellence, Dr. GASTAO DA CUNHA, Ambassadør i Paris, Delegeret ved
Folkeforbundets 2. Forsamling.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG
DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN:
The Right Honourable ARTHUR JAMES BALFOUR O.M., M.P., Præsident for Hans
Majestæts »Privy Council«, Delegeret ved Folkeforbundets 2.
Forsamling, og
FOR CANADA:
The Right Honourable CHARLES JOSEPH DOHERTY, Justitsminister og
Rigsadvokat, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling;
FOR DEN AUSTRALSKE FORBUNDSSTAT:
Kaptajn STANLEY MELBOURNE BRUCE, M.C., Medlem af Repræsentanternes Hus,
Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling;
FOR DEN SYDAFRIKANSKE UNION:
The Honourable Sir EDGAR HARRIS WALTON, K.C.M.G., Højkommissær for den
Sydafrikanske Union i det Forenede Kongerige, Delegeret ved Folkeforbundets
2. Forsamling;
FOR NEW ZEALAND:
The Honourable Sir JAMES ALLEN, K.C.B., Højkommissær for NEW Zealand i det
Forenede Kongerige, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling;
FOR INDIEN:
The Honourable THEO RUSSELL, Hans Britiske Majestæts overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister i Bern.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE:
Hans Excellence Hr. AGUSTIN EDWARDS, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i London, Delegeret ved Folkeforbundets 2.
Forsamling.
Hans Excellence Hr. MANUEL RIVAS VICUNA, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i Bern, Delegeret ved den internationale Konference
om Handel med Kvinder og Børn samt ved Folkeforbundets 2. Forsamling.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN KINA:
Hans Excellence Hr. OUANG YONG-PAO, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i Bern.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COLUMBIA:
Hans Excellence Dr. FRANCISCO JOSE URRUTIA, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i Bern, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling;
Hans Excellence Dr. A.J. RESTREPO, Republikens Advokat i den
columbiansk-venezuelanske Voldgiftssag, Delegeret ved Folkeforbundets 2.
Forsamling.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN COSTA RICA:
Hans Excellence Hr. MANUEL MARIA DE PERALTA, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i Paris, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA:
Hans Excellence Hr. GUILLERMO DE BLANCK, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i Bern og Haag, Delegeret ved Folkeforbundets 2.
Forsamling.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND:
Hans Excellence Hr. ANTOINE PIIP, Udenrigsminister, Delegeret ved
Folkeforbundets 2. Forsamling.
HANS MAJESTÆT HELLENERNES KONGE:
Hr. VASSILI DENDRAMIS, Direktør for det faste græske Sekretariat ved
Folkeforbundet, Delegeret ved den internationale Konference om Handel med
Kvinder og Børn.
HANS HØJHED UNGARNS RIGSFORSTANDER:
Hr. FELIX PARCHER DE TERJEKFALVA, Charge d'Affaires i Bern.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN:
Hans Excellence Marquis G. IMPERIALI DEI PRINCIPI DI FRANCAVILLA,
Ambassadør, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.
HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN:
Hans Excellence Hr. Baron G. HAYASHI, Ambassadør i London, Delegeret ved
Folkeforbundets 2. Forsamling.
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND:
Hr. M.V. SALNAIS, Departementschef i Udenrigsministeriet, Delegeret ved
Folkeforbundets 2. Forsamling.
PRÆSIDENTEN FOR DEN LITHAUISKE REPUBLIK:
Hr. ERNEST GALVANAUSKAS, Finans-, Handels-, Industri- og Trafikminister,
Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.
HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:
Hr. Professor Dr. FRIDTJOF NANSEN, Formand for den norske Delegation ved
Folkeforbundets 2. Forsamling.
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Jonkheer A.T. BAUD, Attache ved det nederlandske Gesandtskab i Bern.
HANS KEJSERLIGE MAJESTÆT SHAHEN AF PERSIEN:
Hans Højhed Prins ARFA-ED-DOWLEH, Delegeret ved Folkeforbundets 2.
Forsamling.
PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK:
Hr. JEAN PERLOWSKI (* 8), Legationsraad, Generalsekretær for den polske
Delegation ved Folkeforbundet, Delegeret ved den internationale Konference om
Handel med Kvinder og Børn.
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:
Hans Excellence Hr. ALFREDO FREIRE D'ANDRADE, forhenværende
Udenrigsminister, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN:
Hans Excellence Hr. E. MARGARITESCO GRECIANO, befuldmægtiget Minister,
rumænsk Charge d'Affaires i Bern, Delegeret ved den internationale Konference
om Handel med Kvinder og Børn.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM:
Hans Højhed Prins CHAROON, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget
Minister, Delegeret ved den internationale Konference om Handel med Kvinder
og Børn og ved Folkeforbundets 2. Forsamling.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:
Hans Excellence Hr. ADLERCREUTZ, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget
Minister i Bern.
DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD:
Hr. GIUSEPPE MOTTA, Forbundsraad, Chef for Forbundets politiske
Departement, Delegeret ved Folkeforbundets 2. Forsamling.
PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK:
Hans Excellence Hr. Dr. ROBERT FLIEDER, overordentlig Gesandt og
befuldmægtiget Minister i Bern,
hvilke, efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, der befandtes i
god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser:
Artikel 1.
De høje kontraherende Parter er enige om, at de, saafremt de ikke allerede
er Parter i Arrangementet af 18. Maj 1904 og Konventionen af 4. Maj 1910,
snarest belejligt og i den Form, der er foreskrevet i bemeldte Arrangement og
Konvention, vil fremsende deres Ratifikations- eller Tiltrædelsesdokumenter
vedrørende disse Overenskomster.
Artikel 2.
De høje kontraherende parter er enige om at træffe enhver Foranstaltning
til at eftersøge og straffe Personer, der befatter sig med Handel med Børn af
begge Køn, idet denne Forbrydelse tages i den i Artikel 1 i Konventionen af
4. maj 1910 angivne Betydning.
Artikel 3.
De høje kontraherende Parter er enige om at træffe de nødvendige
Foranstaltninger til at straffe Forsøg på de i Artiklerne 1 og 2 i
Konventionen af 4. Maj 1910 omhandlede Forbrydelser samt - i det Omfang,
hvori Lovgivningen tillader det - dertil sigtende Forberedelseshandlinger.
Artikel 4.
De høje kontraherende Parter er enige om i Tilfælde, hvor der ikke maatte
eksistere Udleveringstraktater mellem dem, at træffe alle til deres Raadighed
staaende Foranstaltninger til at udlevere Personer, der er tiltalt eller dømt
for de i Artiklerne 1 og 2 i Konventionen af 4. Maj 1910 omhandlede
Forbrydelser.
Artikel 5.
I Paragraf B i Slutprotokollen til Konventionen af 1910 erstattes Ordene
»fyldte tyvende Aar« med Ordene »fyldte enogtyvende Aar«.
Artikel 6.
De høje kontraherende Parter er enige om, saafremt de ikke allerede maatte
have truffet lovmæssige eller administrative Foranstaltninger med Hensyn til
Autorisation af og Tilsyn med Engageringsbureauer og Fæstekontorer, at
udstede de fornødne Reglementer til Sikring af Beskyttelse af Kvinder og
Børn, der søger Arbejde i et andet Land.
Artikel 7.
De høje kontraherende Parter er enige om, forsaavidt angaar deres Ind- og
Udvandringsvæsen, at træffe de fornødne administrative og lovmæssige
Foranstaltninger til Bekæmpelse af Handel med Kvinder og Børn.
De er navnlig enige om at udstede de fornødne Reglementer til Beskyttelse
af Kvinder og Børn, der rejser med Emigrantskibe, ikke blot ved Afrejsen og
Ankomsten, men ogsaa under selve Rejsen, samt om at sørge for, at der paa
Banegaarde og i Havne anbringes Opslag, hvorved Kvinder og Børn advares mod
Farerne ved nævnte Handel, og hvorpaa angives de Steder, hvor de kan finde
Logi og Bistand.
Artikel 8.
Nærværende Konvention, hvis franske og engelske Tekst begge er autentiske,
skal bære denne Dags Dato og staa aaben for Undertegnelse intil den 31. Marts
1922.
Artikel 9.
Nærværende Konvention skal ratificeres. Ratifikationsdokumenterne skal
tilstilles Generalsekretæren for Folkenes Forbund, som vil underrette de
øvrige Medlemmer af Forbundet og de andre Stater, der har faaet Adgang til at
undertegne Konventionen, om Modtagelsen deraf. Ratifikationsdokumenterne skal
deponeres i Sekretariatets Arkiv.
I Overensstemmelse med Bestemmelserne i Folkeforbundspagtens Artikel 18
vil Generalsekretæren indregistrere nærværende Konvention, saasnart
Deponeringen af det første Ratifikationsdokument har fundet Sted.
Artikel 10.
Medlemmer af Folkenes Forbund, som ikke har undertegnet nærværende
Konvention inden den 1. April 1922, kan tiltræde den.
Det samme gælder de Stater, der ikke er Medlemmer af Folkenes Forbund,
hvilke Forbundsraadet maatte beslutte officielt at gøre bekendt med
nærværende Konvention.
Tiltrædelser skal notificeres Generalsekretæren for Folkenes Forbund, der
vil underrette alle de interesserede Magter derom med Angivelse af
Notifikationens Dato.
Artikel 11.
Nærværende Konvention skal for hver enkelt Parts Vedkommende træde i Kraft
paa Dagen for Deponeringen af dens Ratifikations- eller Tiltrædelsesdokument.
Artikel 12.
Nærværende Konvention kan af ethvert medlem af Forbundet eller enhver
Stat, som er Part deri, opsiges med et Varsel af tolv Maaneder. Opsigelse
skal ske ved skriftlig Meddelelse, stilet til Generalsekretæren for Folkenes
Forbund. Denne skal straks tilstille alle de øvrige Parter Kopi af saadan
Meddelelse med Angivelse af Datoen for dens Modtagelse.
Opsigelse medfører Virkning eet Aar efter den Dag, paa hvilken den er
tilkendegivet Generalsekretæren, og skal kun gælde for den opsigende Stat.
Artikel 13.
Generalsekretæren for Folkenes Forbund skal føre en Fortegnelse, som
udviser, hvilke Stater der har undertegnet, ratificeret, tiltraadt eller
opsagt nærværende Konvention. Denne Fortegnelse skal til enhver Tid være
tilgængelig for Medlemmerne af Folkenes Forbund; dens Indhold skal
offentliggøres saa ofte som muligt efter Raadets nærmere Anvisning.
Artikel 14.
Ethvert medlem af Folkenes Forbund og enhver Stat, som undertegner
nærværende Konvention, kan erklære, at Undertegnelsen ikke omfatter enkelte
eller alle af Statens Kolonier, oversøiske Besiddelser, Protektorater eller
Territorier, som staar under dens Suverænitet eller Myndighed, og kan senere
tiltræde Konventionen særskilt for hver enkelt Koloni og oversøisk Besiddelse
samt hvert enkelt Protektorat eller Territorium, som maatte være undtaget ved
saadan Erklæring.
Ligeledes kan Opsigelse ske særskilt for hver enkelt Koloni og oversøisk
Besiddelse samt hvert enkelt Protektorat eller Territorium under Statens
Suverænitet eller Myndighed; Bestemmelserne i Artikel 12 skal komme til
Anvendelse på saadan Opsigelse.
Udfærdiget i Geneve den 30. September Nittenhundredeenogtyve i eet
Eksemplar, som skal forblive deponeret i Folkeforbundets Arkiv.
SYDAFRIKA E.H. WALTON.
ALBANIEN F.S. NOLI.
TYSKLAND DR. ADOLF MULLER.
AUSTRALIEN S.M. BRUCE.
Jeg erklærer herved, at min Underskrift ikke omfatter Papua, Norfolk Øen
og Mandatomraadet på Ny Guinea.
S.M. BRUCE.
ØSTRIG ALBERT MENSDORFF.
BELGIEN MICHEL LEVIE.
BRASILIEN GASTAO DA CUNHA.
DET BRITISKE RIGE ARTHUR JAMES BALFOUR.
Jeg erklærer herved, at min Underskrift ikke omfatter Øen Ny Foundland, de
britiske Kolonier og Protektorater, Øen Nauru eller noget Territorium, der
administreres af Storbritannien som Mandat.
ARTHUR JAMES BALFOUR.
CANADA CHAS. J. DOHERTY.
CHILE AGUSTIN EDWARDS.
MANUEL RIVAS-VICUNA.
KINA OUANG YONG-PAO.
COLUMBIA
Under Forbehold af senere Samtykke af den columbianske Congres.
FRANCISCO JOSE URRUTIA.
A.J. RESTREPO.
COSTA RICA MANUEL M. DE PERALTA.
CUBA G. DE BLANCK.
ESTLAND ANT. PIIP.
GRÆKENLAND VASSILI DENDRAMIS.
UNGARN FELIX DE PARCHER
INDIEN
Jeg erklærer heved, at Indien forbeholder sig Ret til efter eget Skøn at
erstatte de i Paragraf B i Slutprotokollen til Konventionen af 4. Maj 1910 og
i nærværende Konventions Artikel 5 foreskrevne Aldersgrænser med Alderen 16
Aar eller en hvilken som helst højere Alder, der senere maatte blive fastsat.
THEO RUSSELL.
ITALIEN IMPERIALI.
Indtil en yderligere Erklæring afgives af den kongelige Regering, erklærer
jeg, at min Underskrift ikke omfatter de italienske Kolonier.
IMPERIALI.
LETLAND W.G. SALNAIS.
LITHAUEN GALVANAUSKAS.
JAPAN
Undertegnede, Japans Delegerede, forbeholder sin Regering Ret til at
udsætte Bekræftelse af Artikel 5 i nærværende Konvention og erklærer, at hans
Undertegnelse ikke omfatter Korea, Formosa eller det lejede Omraade i
Kwantung.
HAYASHI.
NORGE FRIDTJOF NANSEN.
NEDERLANDENE A.T. BAUD.
PERSIEN PRINS ARFA-ED-DOVLEH.
POLEN OG DANZIG J. PERLOWSKI.
PORTUGAL A. FREIRE D'ANDRADE.
RUMÆNIEN E. MARGARITESCO GRECIANO.
SIAM
Under Forbehold med Hensyn til den i Paragraf B i slutprotokollen til
Konventionen af 1910 og i nærværende Konvention Artikel 5 foreskrevne
Aldersgrænse, for saa vidt angaar siamesiske Statsborgere.
CHAROON.
SVERIGE
Under Forbehold af Ratifikation med Rigsdagens Samtykke.
ADLERCREUTZ.
SCHWEIZ MOTTA.
Under Forbehold af Forbundsforsamlingens Ratifikation.
CZEKOSLOVAKIET DR. ROBERT FLIEDER.
NEW ZEALAND J. ALLEN.
Jeg erklærer herved, at min Undertegnelse ikke omfatter mandatomraadet
Vest-Samoa.
J.A.
I Henhold til kgl. Resolution af 3. marts 1923 tiltraadte Danmark
Konventionen d. 12. s. M., dog med Forbehold af senere Ratifikation.
Konventionen ratificeredes af Danmark d. 11. April 1931.
Ratifikationsdokumentet deponeret i Geneve, d. 23. April 1931 (* 1).
Konventionen ratificeret (* 2) af følgende Signatarmagter: Albanien (13.
Oktober 1924), Den Australske Forbundsstat (28. Juni 1922) (* 3), Belgien
(15. Juni 1922), Det britiske Rige (28. Juni 1922) (* 3), Canada (28. Juni
1922) (* 3), Chile (25. Januar 1929), Cuba (7. Maj 1923), Czekoslovakiet (29.
September 1923), Estland (28. Februar 1930), Grækenland (9. April 1923),
Indien (28. Juni 1922) (* 3), Italien (30. Juni 1924), Japan (15. December
1925) (* 4), Kina (24. Februar 1926), Letland (12. Februar 1924), Lithauen
(14. September 1931), Nederlandene (19. September 1923), New Zealand (28.
Juni 1922) (* 3), Norge (16. August 1922), Polen og Danzig (8. Oktober 1924),
Portugal (1. December 1923), Rumænien (5. September 1923), Siam (13. Juli
1922), Schweiz (20. Januar 1926), Sverige (9. Juni 1925), Den sydafrikanske
Union (28. Juni 1922) (* 3), Tyskland (8. Juli 1924), Ungarn (25. April
1925), Østrig (9. August 1922).
Konventionen, foruden af Danmark, tiltraadt af: Bulgarien (29. April
1925), Finland (16. August 1926), Frankrig (1. Marts 1926) (* 5), Jugoslavien
(2. maj 1929), Luxembourg (31. December 1929), Mexico (10. Maj 1932), Monaco
(18. Juli 1931), Spanien (12. Maj 1924) (* 6), Uruguay (21. Oktober 1924),
Ægypten (13. April 1932).
Konventionen tiltraadt af Frankrig for Syrien og Libanon (2. Juni
1930), af Italien for samtlige italienske Kolonier (27. Juli 1922)
samt af det britiske Rige for Bahama, Trinidad, Kenya, Nyasaland,
Ceylon, Hongkong, Straits Settelements, Gibraltar, Malta, Cypern,
Syd-Rhodesia, Barbados, Grenada, St. Lucia, St. Vincent, Seychellerne,
Nord-Rhodesia, Britisk Honduras (18. September 1922), Britisk Guiana og
Fijiøerne (24. Oktober 1922), Leeward-Øerne, Jamaica og Mauritius (7. Marts
1924), Falklandsøerne (8. maj 1924), Guldkystkolonien (3. Juli 1924, Irak
(15. Maj 1925) (* 7), Kolonien Sierra Leone (16. November 1927), Kolonien og
Protektoratet Gambien, Protektoratet Uganda, Tanganyika-Territoriet (10.
April 1931), Palæstina (med Protektoratet Transjordanien), Sarawak, Gilbert-
og Ellice-Øerne, de britiske Salomonsøer (2. November 1931), Protektoratet
Zanzibar (14. Januar 1932), Sudan (1. Juni 1932).
Bekendtgjort af Udenrigsministeriet ved Bkg. nr. 300 af 27. November 1931
(Lovtid. A., 1918).
Registretet af Folkeforbundets Sekretariat den 15. Juni 1922 under Nr. 269
i Sekretariatets officielle Traktatregister (Soc. des Recueil des Traites,
vol. IX, 415).
Officielle noter
(* 1) Ved Deponeringen afgaves følgende Erklæring af Danmarks faste
Delegerede ved Folkeforbundet:
»Procedant au depot de l'instrument de ratification par Sa Majeste le
Roi de Danemark et d'Islande sur la Convention internationale pour la
suppression de la traite des femmes et des enfants, signee a Geneve le 30
septembre 1921, a laquelle le Danemark a adhere par une declaration en date
du 12 mars 1923, j'ai l'honneur, d'ordre de mon Gouvernement, de declarerer:
I) Que la ratification de mon Gouvernement est subordonnee a la reserve
que la Convention susmentionee ne prendra effet, en ce qui concerne le
Danemark, qu'a l'entree en vigueur du Code penal danois du 15 avril 1930;
II) Que la ratification de mon Gouvernement n'engage pas le Groenland, la
Convention, vu les circonstances speciales, n'ayant pas d'importance pour
cette possession.«
»J ai l'honneur d'ajouter que, selon und loi speciale en date du 15
avril 1930, le Code Penal en question doit etre mis en vigueur par un arrete
du Ministre de la Justice le 1er janvier 1933 au plus tard.«
(* 2) Den vedføjede Tidsangivelse er Datoen for Ratifikationsdokumentets
Deponering.
(* 3) Ratificeringen sker med de ved Undertegnelsen tagne Forbehold.
(* 4) Det ved Undertegnelsen tagne Forbehold med Hensyn til den i Art. 5
fastsatte Aldersgrænse, der udvides ved en Erklæring af 23. Juni 1925,
tilbagekaldes ved en ny Erklæring af 26. Marts 1927. I Erklæringen af 23.
Juni 1925, fastslaaes tillige at Japans Underskrift, foruden for Korea,
Formosa og Kwantung-Territoriet, (jfr. pag. 364), heller ikke er bindende for
Sachalin og de under japansk Mandat værende Stillehavsøer.
(* 5) Frankrig tiltræder ved Note af 16. Januar 1926, under Forbehold af
Ratifikation. Tiltrædelsen omfatter ikke de franske Kolonier og Protektorater
eller Territorier under fransk Mandat. Ratifikationen deponeret 1. Marts
1926.
(* 6) Tiltrædelsen omfatter ikke de spanske Besiddelser i Afrika og de
spanske Protektoratsomraader i Marokko.
(* 7) Forbehold med Hensyn til den i Konventionens Art. 5 fastsatte
Aldersgrænse.
(* 8) Hr. Perlowski er samtidig af den polske Regering bemyndiget til at
repræsentere Fristaden Danzig.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Paris den 4. Maj 1910 afsluttede internationale Konvention angående Bekæmpelse af den hvide Slavehandel med tilhørende Slutprotokol af samme Dato (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) Retsinformation · 2. december 1931
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den paa den første almindelige Konference angaaende Samfærdselens og Transittens Frihed i Barcelona den 20. April 1921 vedtagne Konvention og Statut angaaende Transitfriheden Retsinformation · 17. maj 1923
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i New York den 20. oktober 1947 af De Forenede Nationers Plenarforsamling godkendte protokol om ændring af den i Geneve den 30. september 1921 afsluttede konvention til bekæmpelse af handel med kvinder og børn og om ændring af den i Geneve den 11. oktober 1933 afsluttede konvention til bekæmpelse af handel med voksne kvinder (* 1) Retsinformation · 17. oktober 1950
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den d. 17. juni 1925 i Geneve undertegnede Protokol, der forbyder til Krigsbrug at anvende kvælende, giftige eller lignende Gasarter samt bakteriologiske Krigsmidler. (* 1) Retsinformation · 28. juni 1930
- Bekendtgørelse angaaende den i Paris den 27. August 1928 mellem forskellige Stater afsluttede, almindelige Traktat om Afkald paa krig. (Kellog-pagten) (Briand-Kellogg-Treaty). Retsinformation · 9. oktober 1929
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Genf den 27. juli 1929 vedtagne Konvention om Forbedring af saaredes og syges Vilkaar ved Hære i Krig. (* 1) Retsinformation · 24. januar 1933