Vejledning til den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 18. februar 1987 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til den mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige den 18. februar 1987 indgåede overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
(* 1)
1. Indledning
Overenskomsten afløser dobbeltbeskatningsaftalen af 22. marts 1983 og
ændrer denne aftale på en række punkter såvel i materiel som i sproglig
henseende.
I lighed med den tidligere aftale bygger overenskomsten i væsentlig grad
på OECD-modellen, men de særlige forhold, der eksisterer mellem landene, har
medført, at der i en særskilt protokol er optaget bestemmelser, der
tilgodeser disse specielle forhold.
Her i indledningen skal nævnes protokollens afsnit III vedrørende (den
eventuelle) opførelse og drift af faste forbindelser over Øresund
(dels København-Malmø og dels Helsingør-Helsingborg). Fortjenester, avancer,
arbejdsvederlag og formue beskattes i den stat, hvori den pågældende person
er hjemmehørende - uanset hvad der i øvrigt måtte stå i artiklerne 7, 10-15,
19, 20 og 23.
I vejledningen, der træder i stedet for den i Skattedepartementets
cirkulære af 6. januar 1984 indeholdte vejledning, redegøres der især for
afvigelserne fra OECD's modeloverenskomst samt for vigtige bestemmelser,
herunder protokolbestemmelser, der har interesse for Danmark.
2. Ikrafttræden (Artikel 31)
Overenskomsten trådte i kraft den 13. december 1987 og har for så vidt
angår skatter, der indeholdes ved kilden, virkning for indkomst, der
oppebæres fra og med den 1. januar 1988 eller senere.
Vedrørende øvrige indkomstskatter finder overenskomstens
bestemmelser anvendelse på skatter, som fastsættes for skatteår
(regnskabsår), der begynder den 1. januar 1988 eller senere.
For så vidt angår formueskatter finder overenskomstens bestemmelser
Læs alt
anvendelse på formue, hvorpå skat pålignes på grundlag af en
skatteansættelse, foretaget i kalenderår, der begynder den 1. januar 1989
eller senere.
Med hensyn til virkningstidspunktet for reglerne for de såkaldte
grænsegængere mellem Danmark og Sverige henvises til omtalen af disse
i punkt 25.
3. De af overenskomsten omfattede skatter (Artikel 2)
Overenskomsten omfatter alle de nuværende indkomst- og formueskatter i
Danmark og i de øvrige nordiske lande.
Det skal bemærkes, at der i opregningen af de danske (og norske) skatter
nu er medtaget »skatter i henhold til kulbrinteskatteloven«. Disse
skatter er dog blevet anset for også at være omfattet af den tidligere
overenskomst, selv om de ikke var nævnt der.
Endvidere skal nævnes »vinstdelningsskatten«, der er medtaget i
opregningen af svenske skatter.
»Vinstdelningsskatten« er en skat, der betales af svenske
selskaber. Provenuet indgår i en lønmodtagerstyret fond, der opkøber aktier.
Overskuddet heraf går tilbage til staten, der anvender pengene i det sociale
sikringssystem. Da skatten som anført alene betales af svenske selskaber, vil
en dansk creditforpligtelse kun være aktuel i forbindelse med sambeskatning.
Om de finske kommunalskatter på Ålandsøerne - se pkt. 4 nedenfor.
4. Definitioner (Artikel 3)
Definitionen omfatter for alle fem staters vedkommende disse staters
kontinentalsokkel.
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af udtrykket »Danmark«.
Åland er ikke omfattet af udtrykket »Finland« for så vidt angår
finsk kommunalskat. Dette gjaldt også ifølge den tidlige aftale af 22. marts
1983, men den blev efterfølgende udvidet til Ålandsøerne for så vidt angår
finsk kommunalskat. Tilsvarende udvidelse er ikke sket i forbindelse med den
ny aftale.
Svalbard (herunder Bjørnøen), Jan Mayen og norske områder uden for Europa
er ikke omfattet af udtrykket »Norge«.
5. Fast driftssted (Artikel 5)
Bestemmelsen i stk. 3 i den tidligere aftale, hvorefter et bygnings-,
anlægs- eller monteringsarbejde kun udgør et fast driftssted, hvis det varer
i mere end 12 måneder, er blevet udvidet, således at »arbejde« er
ændret til »projekt« og således, at tillige et
»installationsprojekt eller virksomhed, der består i planlægning,
kontrol, rådgivning eller anden hjælpende personaleindsats i forbindelse med
et sådant projekt, udgør et fast driftssted«, hvis projektet eller
virksomheden varer i mere end 12 måneder.
Ændringen fra »arbejde« til »projekt« er sket for at
markere, at fast driftssted kan foreligge, selv om en virksomhed udøves på
flere pladser. Bygning-, anlægs-, installations- eller monteringsarbejde bør
anses som eet projekt, selv om projektet beror på flere kontrakter, under
forudsætning af, at virksomheden kommercielt og geografisk udgør et
sammenhængende hele (jf. pkt. 17 i kommentaren til artikel 5 i OECD's
modelkonvention).
Det er endvidere bestemt, at virksomhed, som består i planlægning mv. i
forbindelse med et sådant projekt, også skal anses for at udgøre et fast
driftssted, såfremt virksomheden varer i mere end 12 måneder i en
kontraherende stat.
Der er endelig indsat et nyt stk. 4 hvorefter i det væsentlige ensartet
virksomhed, der udøves af forskellige foretagender, der har
interessefællesskab, i relation til 12 måneders-reglen skal anses for udøvet
af eet foretagende. Det er en forudsætning, at virksomheden vedrører samme
projekt.
I protokollens afsnit I er det bestemt, at hvis et foretagende i en af
staterne har flere samtidige arbejdspladser som omhandlet i artikel 5, stk.
3, i en anden stat, og arbejdet ved nogen af disse pladser varer mere end 12
måneder, skal de to stater søge at afgøre, om pladserne tilsammen udgør et
fast driftssted.
Tilsvarende skal gælde, såfremt et foretagende i en stat har flere efter
hinanden følgende pladser i en anden stat, og tiden fra første start til
sidste slut overstiger 12 måneder.
Det er gjort til en betingelse for at statuere fast driftssted, at det er
åbenbart, at projekterne eller virksomhederne har tilknytning til hinanden i
geografisk henseende.
6. Indkomst af fast ejendom (Artikel 6)
OECD-modellens sætning: »skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses
for fast ejendom« er fortsat udeladt. Dette skyldes alene, at sætningen
er anset for overflødig.
7. Stk. 4 indeholder en bestemmelse om indkomst ved
anvendelsen af en brugsret til fast ejendom, når sådan brugsret er knyttet
til besiddelsen af aktier eller lignende i et ejendomsselskab. Bestemmelsen
giver beskatningsretten til sådan indkomst til den stat, hvori ejendommen er
beliggende.
8. Skibs- og luftfart (artikel 8)
Beskatningsretten til indkomst ved skibs- og luftfart tilkommer - i
overensstemmelse med OECD-modellen - den stat, i hvilken den virkelige
ledelse har sit sæde.
Artiklen indeholder en regel om subsidiær beskatningsret, hvorefter
den stat, i hvilken foretagendet er hjemmehørende, har beskatningsretten i
tilfælde, hvor den anden stat ikke kan beskatte indkomsten i sin helhed.
9. Specielle forhold omkring beskatningen af SAS, der
kun har betydning for Danmark, Norge og Sverige, er regulerede ved afsnit IV,
stk. 1 og 2 i protokollen.
Skibe og fly, der anvendes i forbindelse med off-shore-virksomhed, er
omfattet af artiklens stk. 1 - se herom nærmere omtalen af artikel 21
nedenfor under punkt 30 (»Ad b«).
10. Såfremt skibs- og luftfartsvirksomheden drives af
et foretagende med flere andelshavere, vil der under nedennævnte betingelser
kunne blive tale om at fravige hovedreglen i artikel 8 og i stedet fordele
beskatningsretten mellem de stater, hvori andelshaverne er hjemmehørende.
Betingelserne, der er anført i afsnit V i protokollen, er
a) at andelshaverne er hjemmehørende i forskellige stater, og
b) at foretagendet drives af en sammenslutning med solidarisk ansvarlige
deltagere, hvoraf mindst en tillige er ubegrænset ansvarlig, samt
c) at det ikke er åbenbart, at foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde alene i een kontraherende stat.
Tilsvarende mulighed for fordeling af beskatningsretten gælder fortjeneste
ved afhændelse af skibe og fly (artikel 13, stk. 4), samt andel i formue
bestående af skibe og fly (artikel 23, stk. 3).
11. Indbyrdes forbundne foretagender (Artikel 9)
Stk. 1, der indeholder den såkaldte
»arm's-length-regel«, er i overensstemmelse med OECD's model.
Derimod indeholder stk. 2 en afvigelse fra OECD's model, der, når en stat har
foretaget en regulering i henhold til den nævnte regel, pålægger den anden
stat at »foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som
er beregnet der af fortjenesten«. Artikel 9, stk. 2, i den nordiske
aftale har ændret denne regels opbygning, idet den dels pålægger den stat,
der under anvendelse af »arm's-length-reglen« har foretaget en
ændret ansættelse, at underrette den anden kontraherende stats herom, og dels
alene pålægger den anden stat »at overveje en regulering vedrørende
opgørelsen af fortjenesten for det foretagende, der er hjemmehørende i denne
anden stat«. De to stater kan, hvis der findes anledning dertil, træffe
aftale om fortjenestens fordeling.
12. Udbytte (Artikel 10)
Stk. 1, 2, 3, 6, 7 og 10 er indholdsmæssigt i
overensstemmelse med OECD's model: Udbytte kan beskattes i modtagerens
bopælsstat; det kan tillige beskattes i kildestaten med henholdsvis 5 pct. i
moder/datterselskabsforhold og med 15 pct. i øvrigt. Kan udbyttet henføres
til et fast driftssted m.v., kan det beskattes i den stat, hvori driftsstedet
m.v. er beliggende.
Den tilladte 5 pct.'s beskatning i moder/datterselskabsforhold kan, når
det udbyttebetalende selskab er beliggende i Island eller i Norge, forhøjes
til højst 15 pct., når udbyttet er eller kan fradrages ved opgørelsen af
selskabets indkomst, se herom stk. 4 (Island) og stk. 5 (Norge).
13. Afsnit 1 og 2 i artikel 10, stk. 8, vedrører
beskatningen af udbytter fra datterselskab til moderselskab. I
selskabsskattelovens § 13, stk. 3, er det bestemt, at lovens § 13, stk. 1,
nr. 2), også finder anvendelse på udbytte fra udenlandske selskaber, når
disses selskabsindkomst beskattes efter regler, der ligner de danske regler.
I det omfang denne bestemmelse finder anvendelse, er stk. 8, afsnit 2, uden
betydning ved beskatningen her i landet.
Den lange teksts korte mening er i øvrigt fortsat, at lovgivningen i den
stat, hvori moderselskabet er hjemmehørende, skal finde anvendelse, som om
begge selskaber var hjemmehørende der - undtagen når moderselskabet er
hjemmehørende i Danmark. I disse tilfælde skal dansk lov finde anvendelse
»ubeskåret«.
Opsplitningen i to afsnit skyldes alene, at Danmarks lovgivning vedrørende
moder/datterselskabslempelse principielt alene gælder, når datterselskabet er
hjemmehørende i udlandet.
14. Afsnit 3 i artikel 10, stk. 8, tilsigter at
hindre, at et selskab kan opnå dobbelt datterselskabslempelse. Afsnittet har
ingen betydning for Danmark.
15. Artikel 10, stk. 8, afsnit 4, vedrører udbytter
fra et islandsk selskab til »et selskab, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat« - »end Danmark«, jf. stk. 8, afsnit 1.
Dette afsnit 4 har således ej heller betydning for Danmark.
16. Artikel 10, stk. 9, åbner mulighed for at træffe
aftale om, at institutioner, der er skattefrie i den ene stat på grund af
deres velgørende formål, kan blive fritaget for beskatning af aktieudbytter,
som de modtager fra en anden stat.
17. Hvis modtageren af udbyttet er en
»personsammenslutning«, gælder reglen om
moder/datterselskabsforhold (artikel 10, stk. 3, a)) ikke. Betydningen af
ordet'personsammenslutning' er angivet i artiklens stk. 11 for hver af de fem
stater.
18. Renter (Artikel 11)
Artiklen giver ingen ret til kildebeskatning for kildestaten.
Artiklen er i øvrigt i overensstemmelse med OECD-modellen.
19. Royalties (Artikel 12)
Artiklen giver ingen ret til kildebeskatning for kildestaten og er således
i overensstemmelse med OECD-modellen.
Protokollens afsnit VI indeholder et tilsagn om, at royaltybestemmelsen
kan optages til fornyet forhandling, når nærmere angivne betingelser er
opfyldt. Afsnit VI er uden betydning for tiden.
20. Kapitalgevinster (Artikel 13)
Stk. 2 indeholder en speciel bestemmelse vedrørende
salg af aktier i selskaber , hvis væsentligste formål er at eje fast ejendom,
når der til aktiebesiddelsen er knyttet en brugsret. Avance ved sådant
aktiesalg kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende. De
heromhandlede »ejendomsselskaber« er tillige omtalt foran under
pkt. 7.
21. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer (stk. 4) kan - i overensstemmelse med OECD's model - kun
beskattes i den stat, hvori den virkelige ledelse har sæde. Stykket
indeholder, ligesom artikel 8, en bestemmelse om subsidiær
beskatningsret for den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. Reglen
gælder også skibe og fly, der anvendes ved off-shore-virksomhed, se artikel
21, stk. 6, omtalt nedenfor under pkt. 30 (»Ad b«).
22. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
kan - ligeledes i overensstemmelse med OECD's model - kun beskattes i den
stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Ifølge stk. 6 berører denne regel imidlertid ikke en stats ret til i
henhold til egen lovgivning at beskatte en person, der bor i en anden
kontraherende stat, af aktieavancer mv. i selskaber, der er hjemmehørende i
den førstnævnte stat.
23. I protokollens afsnit IV er optaget en speciel
bestemmelse vedrørende afhændelse af SAS-aktiver.
I protokollens afsnit V er optaget en speciel bestemmelse om afhændelse af
skibe eller luftfartøjer, der ejes af en andelshaver i et foretagende. Reglen
er udførligere omtalt ovenfor under pkt. 10.
24. Frit erhverv (Artikel 14)
Artiklen er udvidet i forhold til 1983-aftalen og dermed til
OECD-modellen, således at ikke alene et »fast sted« i
arbejdsstaten, men også ophold der, der tilsammen overstiger 183 dage
inden for en 12 måneders periode, medfører at denne stat har
beskatningsretten.
Endvidere er der i bestemmelsen indsat en regel om subsidiær
beskatningsret. Ifølge denne kan indkomsten altid beskattes i den stat,
hvori virksomheden udøves, i det omfang indkomsten er fritaget for beskatning
i den anden stat (bopælsstaten).
25. Personlige tjenesteydelser (Artikel 15)
Hovedreglen er - som i OECD-modellen - at beskatningsretten tilkommer den
stat, hvori arbejdet udføres.
I artiklens stk. 2 findes den såkaldte »183-dages-regel«,
der er i overensstemmelse med den tilsvarende formulering i OECD-modellen,
bortset fra at opholdet i den anden stat ikke må overstige 183 dage inden
for en 12-måneders-periode (i stedet for det pågældende skatteår - eller
som i 1983-aftalen, kalenderår.)
Uanset reglen i stk. 2 tilkommer beskatningsretten ifølge stk. 3
arbejdsstaten i tilfælde, hvor vederlaget er fritaget for beskatning i
bopælsstaten (subsidiær beskatningsret) eller, hvor der er tale om
udleje af arbejdskraft.
Der har mellem de nordiske lande i adskillige år været enighed om, at
183-dages-reglen ikke finder anvendelse i forbindelse med arbejdsudleje, men
reglen herom har alene været udmøntet i »overenskomst om opkrævning af
skat« (trækaftalen). Alle lande har imidlertid fundet det ønskeligt, at
reglen skulle komme til udtryk i selve dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
I protokollens afsnit VII, pkt. 7, er medtaget en nærmere angivelse af,
hvornår arbejdsudleje skal anses for at foreligge.
I protokollens afsnit VII, stk. 2-6, og VIII, stk. 2-6, er indsat en regel
om beskatningen af »grænsegængere« mellem Danmark og
Sverige.
Ifølge dobbeltbeskatningsaftalen fra 1983 skulle grænsegængerreglen mellem
de 2 lande, jf. artiklen 15, stk. 4, i den dansk-svenske
dobbeltbeskatningsoverenskomst af 16. november 1973, ophøre med at være
gældende fra udgangen af 1986.
Reglen er imidlertid ikke alene fortsat gældende, men den er nu udvidet
til også at omfatte offentligt ansatte grænsegængere.
Grænsegængerreglen for offentligt ansatte vil dog først finde anvendelse på
indkomst, der erhverves fra og med den 1. januar 1990, jf. artikel 31, stk.
4.
Det er en betingelse for anvendelsen af reglen, at arbejdet
vedvarer i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, at der er
tale om et ansættelsesforhold, som er indgået i den hensigt at være den
skattepligtiges hovedbeskæftigelse, samt at den skattepligtige som
hovedregel mindst en gang om ugen opholder sig på sin faste bopæl i den stat,
hvor han er hjemmehørende.
Ifølge stk. 4 tilkommer beskatningsretten til vederlag for arbejde om
bord på
i) dansk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib den stat, hvis
nationalitet skibet har; udenlandsk skib, der befragtes på bare-boat basis af
et foretagende i en af staterne, sidestilles hermed (artikel 15, stk. 4, a))
ii) - luftfartøj i international trafik den stat, hvori arbejdstageren er
hjemmehørende (artikel 15, stk. 4, b))
iii) - fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj den stat, hvori
arbejdstageren er hjemmehørende - også når vederlaget består i andel af
overskuddet (artikel 15, stk. 4, c)).
For så vidt angår vederlag for arbejde om bord på luftfartøj i
indenrigstrafik, der drives af SAS, tilkommer beskatningsretten til
vederlaget den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens
afsnit IV, stk. 3).
26. Kunstnere samt idræts- og sportsudøvere (Artikel
17)
Artiklen er i stk. 1 og stk. 2 i overensstemmelse med de tilsvarende
bestemmelser i OECD-modellen.
I stk. 3 indeholdes en regel om subsidiær beskatningsret: Hvis
indkomsten er fritaget for beskatning i den stat, hvori virksomheden udøves,
kan indkomsten kun beskattes i den stat, i hvilken kunstneren eller
sportsudøveren er hjemmehørende.
27. Pension m.m. (Artikel 18)
I modsætning til OECD-modellen giver den nordiske aftale kildestaten
beskatningsretten til pension m.m. »Pension m.m.« omfatter såvel
offentlige pensioner som private pensioner, livrenter og sociale ydelser.
Der er endvidere indsat en regel om subsidiær beskatningsret,
hvorefter bopælsstaten har beskatningsretten i tilfælde, hvor indkomsten ikke
kan beskattes i den stat, hvorfra udbetalingen sker.
I stk. 2 er indsat en ny bestemmelse om beskatning af
underholdsbidrag, som en person, der bor i een stat, betaler til
ægtefælle eller børn, der bor i en anden stat. Sådanne bidrag er fritaget for
beskatning i »modtagerstaten«, såfremt bidraget havde været
fritaget for beskatning i »yderstaten«, hvis modtageren havde boet
der.
Formålet med denne regel er at hindre økonomisk dobbeltbeskatning.
Fritagelsen sker ved anvendelse af metodebestemmelsen i artikel 25, stk.
1, c).
28. Offentlige hverv (Artikel 19)
Artiklen er i overensstemmelse med OECD-modellen - med den væsentlige
undtagelse, at stk. 3 om pensioner er udeladt. Pensioner er som anført
ovenfor under pkt. 27 omfattet af artikel 18, der giver beskatningsretten til
kildestaten.
Der er endvidere indsat en subsidiær beskatningsregel, ifølge
hvilken bopælsstaten har beskatningsretten, hvis vederlaget ikke kan
beskattes i den stat, hvorfra det udbetales.
Med hensyn til udvidelsen af grænsegængerreglen til også at gælde
for offentligt ansatte henvises til punkt 25 ovenfor.
29. Studerende og praktikanter (Artikel 20)
Stk. 1 er indholdsmæssigt i nøje overensstemmelse med
OECD's model.
For studerende og praktikanter er der yderligere i protokollens afsnit IX
indsat følgende særlige bestemmelser:
a) En person fra Island, der studerer eller udøver
praktikvirksomhed i en anden kontraherende stat, beskattes i
»studiestaten« kun af den del af indkomsten, der overstiger 20.000
sv. kr. eller modværdien i de andre staters valuta. Ved studie- eller
praktikophold i Danmark skal det pågældende personfradrag ikke medregnes ved
beregningen af dette maksimum, og i øvrigt finder de maksimumsbeløb, der
årligt fastsættes af ligningsrådet som nødvendige for færøske og grønlandske
studerendes ophold, også anvendelse for islandske studerende i Danmark.
Beløbet er for 1988 fastsat til 44.000 kr., jf. SD-cirkulære 1987-34.
Skattefriheden gælder for normal studietid, dog højst 6 år i sammenhæng.
b) En person, som studerer ved universitet eller anden
undervisningsanstalt i Danmark, Island Norge eller Sverige, og som under
ophold af højst 100 dages varighed inden for samme kalenderår i
Finland oppebærer vederlag for beskæftigelse for at opnå praktisk
erfaring i tilslutning til studierne, beskattes i Finland kun af den del af
indkomsten ved beskæftigelsen, som overstiger en gennemsnitlig månedsindkomst
på 2.400 finske mark.
Højst 8000 finske mark kan dog fritages for beskatning pr. kalenderår.
c) En person, der studerer ved universitet eller anden
undervisningsanstalt i Danmark, Finland, Island eller Norge og som under
midlertidigt ophold i Sverige oppebærer vederlag for beskæftigelse for
at opnå praktisk erfaring i tilslutning til studierne, beskattes i Sverige
kun af den del af indkomsten ved beskæftigelsen, der overstiger 10.000 sv.
kr. pr. kalenderår.
Bemærk, at de under b) og c) nævnte regler ikke finder anvendelse på
praktikanter.
Bemærk endvidere, at a) handler om personer, der studerer og arbejder i
samme stat, medens b) og c) handler om personer, der arbejder i en anden stat
end studiestaten.
30. Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse,
efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster (Artikel 21).
Artiklen er bemærkelsesværdig ved samtidig at indeholde regler dels om
a) hvornår et fast driftssted skal anses at foreligge inden for artiklens
anvendelsesområde, dels om
b) beskatningsretten til indkomst ved forsyningsvirksomhed
(supplyvirksomhed) og endelig om
c) beskatningsretten til vederlag for arbejde inden for artiklens
anvendelsesområde.
Endvidere indeholder artiklen
d) regler om beskatning ved ophør af virksomhed ved overflytning af
borerig eller hotelplatform til område uden for en stat, samt
e) om beskatning af fortjeneste ved afhændelse af rettigheder mv. i
forbindelse med kulbrintevirksomhed.
I forhold til den tidligere aftale er artiklens anvendelsesområde
udvidet, idet denne i et vist omfang nu også omfatter aktiviteter i
land (on shore) . Rækkevidden af denne udvidelse fremgår af det
nedenfor under a) om fast driftssted anførte.
Ad a): Fast driftssted foreligger for en person, der
1. udøver virksomhed uden for kysten i en anden
stat i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af
kulbrinteforekomster (stk. 1 og 2, a)).
2. udøver virksomhed inden for et efterforsknings-
eller udvindingsområde i en anden stat, der strækker sig fra et sted uden for
kysten og ind på landterritoriet og forudsat, at virksomheden ikke
udelukkende udøves på landterritoriet (stk. 2, b)).
3) udøver virksomhed på landterritoriet - selvom dette ikke er en del af
et felt, der strækker sig fra et sted uden for kysten og ind på
landterritoriet - såfremt virksomheden består i arbejde med opbygning eller
installation af en rørledning til transport af uraffinerede
kulbrinter, eller et bygningsarbejde i direkte forbindelse hermed. Det er en
betingelse, at det samlede projekt strækker sig fra et sted uden for kysten
og ind på landterritoriet (stk. 2, c)).
Såfremt virksomheden ikke overstiger 30 dage sammenlagt inden for
en 12-måneders-periode, skal fast driftssted dog ikke anses for at foreligge
(stk. 3).
Bestemmelsen i stk. 4, der handler om virksomhed, der drives af indbyrdes
forbundne foretagender, tilsigter at hindre, at ovennævnte 30-dages-regel
omgås.
Betingelserne for at anse foretagender for »indbyrdes forbundne«
er nærmere præciseret i artiklens stk. 4, 2. punktum. Betingelserne svarer
helt til de i artikel 9 (»indbyrdes forbundne foretagender«)
anførte.
Ad b): Forsyningsvirksomhed i form af transport af personel og materiel
med skib eller fly, drift af bugserbåde, forsyningsskibe eller andre
hjælpefartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, beskattes efter de samme
regler, som finder anvendelse for skibe og fly i international trafik, dvs.
at beskatningsretten tilkommer den stat, i hvilken foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde. En subsidiær beskatningsret er tillagt den stat,
hvori foretagendet er hjemmehørende.
Bestemmelsen er i forhold til den tidligere aftale udvidet på to punkter:
i) Den omfatter - foruden området uden for kysten - tillige
landterritoriet i det omfang, der er tale om et efterforsknings- eller
indvindingsområde, der strækker sig fra et sted uden for kysten og ind på
landområdet (jf. stk. 2, a) og b)).
ii) Ved at erstatte »andre fartøjer, som anvendes i lignende
øjemed« med »andre hjælpefartøjer« er der tilsigtet en
udvidelse af kredsen af fartøjer, der kan henføres under denne bestemmelse,
fx brandslukningsfartøjer, dykkerskibe og »multipurposevessels«.
Også de for skibe og fly i international trafik gældende regler vedrørende
beskatning af avance ved salg og beskatning af formue (henholdsvis artikel
13, stk. 4, og artikel 23, stk. 3) finder anvendelse på alle ovennævnte
forsyningsfartøjer (stk. 6).
Ad c): Beskatningsretten til vederlag, som en arbejdstager, der er
hjemmehørende i en af staterne, inden for artiklens anvendelsesområde
modtager for arbejde i en anden stat, kan som hovedregel kun beskattes i
denne anden stat (arbejdsstaten) (stk. 7, a)).
Fra denne hovedregel gælder følgende undtagelser:
Hvis arbejdet varer mindre end 30 dage inden for en 12-
måneders-periode, har arbejdstagerens bopælsstat beskatningsretten (stk. 7,
a)) -
Hvis arbejdet udføres om bord på ovennævnte forsyningsbåd eller -
skib, kan vederlaget beskattes i den stat, hvis nationalitet fartøjet har
(stk. 7, c)) -
Hvis arbejdet udføres om bord på ovennævnte forsyningsluftfartøj,
kan vederlaget kun beskattes i den stat, hvori foretagendet har sin virkelige
ledelse (stk. 7, d)) dvs. indholdsmæssigt samme regel som i artikel 8, stk.
1, 1. pkt. -
Hvis arbejdet har forbindelse med udnyttelse af olieforekomster på
midtlinjen mellem en kontraherende stat og en anden stat, kan indkomsten
under nærmere angivne betingelser kun beskattes i arbejdstagerens bopælsstat.
Reglens anvendelse forudsætter aftale mellem de kontraherende stater (stk. 7,
b)).
Ad d): Som en ny bestemmelse er der i stk. 8 indsat en regel, ifølge
hvilken fortjeneste, der anses for erhvervet ved overflytning af
boreinstallationer eller hotelplatforme til et område uden for staten, er
fritaget for beskatning. Ved fortjeneste forstås handelsværdien på
overflytningstidspunktet minus restværdien med tillæg af afskrivninger.
Ad e): I stk. 9 er bestemt, at fortjeneste ved afhændelse af ret til
forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster, ret
til andel i sådanne forekomster samt aktier eller andele, der kan henføres
til sådan ret, kan beskattes i den stat, hvori kulbrintevirksomheden udøves.
31. Formue (Artikel 23)
Artiklen er stort set i overensstemmelse med OECD's model.
Aktier i de ejendomsselskaber, som er nævnt i artikel 6, stk. 4, kan
beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende (stk.2).
Skibe og luftfartøjer kan kun beskattes i den stat, hvori den virkelige
ledelse har sæde. Kan denne stat på grund af sin lovgivning ikke beskatte
formuen i sin helhed, tilkommer beskatningsretten den stat, hvori
foretagendet er hjemmehørende. (subsidiær beskatningsret) .
Protokollens afsnit IV indeholder den sædvanlige fordelingsregel mellem
Danmark, Norge og Sverige for så vidt angår SAS.
For så vidt angår skibe og luftfartøjer, der tilhører et foretagende med
flere andelshavere, indeholder protokollens afsnit V en fordelingsregel for
de tilfælde, hvor foretagendets virkelige ledelse ikke kan placeres i een
stat. Reglen er omtalt ovenfor under pkt. 10.
32. Dødsbo (Artikel 24)
Indkomst eller formue, som beskattes hos et dødsbo hjemmehørende i en
stat, kan ikke (tillige) beskattes hos arvinger hjemmehørende i en anden
stat.
33. Ophævelse af dobbeltbeskatning (Artikel 25)
I det følgende skal kun omtales enkelte hovedregler, idet der i øvrigt
henvises til teksten i artikel 25.
Ophævelse af dobbeltbeskatningen påhviler den stat, der er den pågældende
persons bopælsstat.
Danmark skal som bopælsstat ophæve dobbeltbeskatning enten
ved at give nedslag for den i en anden stat betalte skat i henhold til en
creditregel af samme indhold som ligningslovens § 33 eller
ved i den danske skat af indkomsten eller formuen at fradrage den del af
indkomstskatten, respektive formueskatten, der vedrører den i udlandet
erhvervede indkomst eller formue efter en »ny-exemption-regel« af
samme indhold som nedslagsreglen i ligningslovens § 33 A.
»Ny-exemption-reglen« anvendes i tilfælde, hvor indkomsten
»kun kan« beskattes i en anden aftalestat.
Herudover er det i den nye overenskomst bestemt, at reglen (tillige) skal
anvendes med hensyn til indkomst, der oppebæres for personlige
tjenesteydelser (artikel 15) og for indkomst, der modtages for arbejde inden
for den af artikel 21 omfattede kulbrintevirksomhed (artikel 21, stk. 7).
34. Begrænsning af beskatningsretten (Artikel 26)
Artiklen bestemmer, at indkomst og formue tilhørende en person, der er
hjemmehørende i een stat, ikke kan beskattes i en anden stat, medmindre
beskatning udtrykkeligt er tilladt.
Bestemmelsen kan synes overflødig, men er en følge af, at overenskomsten
gælder mere end to stater. Artiklerne fordeler beskatningsretten mellem
bopælsstat og kildestat, men de hindrer for så vidt ikke, at en tredjestat
beskatter på et andet grundlag - fx statsborgerskab. Artikel 26 tilsigter at
hindre sådanne »misforståelser«.
35. Forbud mod diskriminering (Artikel 27)
Artiklens indhold er i overensstemmelse med OECD's model, idet der dog er
gjort visse tilføjelser for at præcisere diskrimineringsforbudets omfang.
Forbudet medfører således ikke ret til i en kontraherende stat at opnå
lempelse i beskatningen af udbytter mv., der udbetales til et selskab, der er
hjemmehørende i en anden stat.
Faste driftssteder, der tilhører et selskab i en anden stat, kan beskattes
i overensstemmelse med driftsstedsstatens lovgivning. Beskatningen skal dog
svare til selskabsbeskatningen i denne stat for så vidt angår selskabers
indkomst uden fradrag for udloddet fortjeneste (artikel 27, stk. 2, afsnit
4).
Norske statsborgere og personer, født i Norge af norske forældre, er
berettiget til visse særlige skattefordele. Artikel 27 medfører ikke pligt
for Norge til at indrømme disse begunstigelser til statsborgere i en anden
kontraherende stat, hvis disse ikke er født i Norge af norske forældre (stk.
5).
36. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
(Artikel 28)
Artiklen er i overensstemmelse med OECD's model, men den har i stk. 2 en
tilføjelse, hvorefter den stat, for hvilken en person har forelagt sagen, men
som ikke selv berøres af sagen, skal overlade sagen til en af de berørte
stater.
En vigtig regel er anført i artiklens stk. 3, 2. afsnit.
- Resultatet af forhandlinger mellem staterne om fortolkning eller
anvendelse af denne overenskomst -
- resultatet af forhandlinger om at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde,
der ikke omfattes af overenskomsten - samt
- resultatet af forhandlinger om spørgsmål, der skyldes uligheder i
staternes principper for skatteberegning eller andre grunde,
skal, inden afgørelse træffes, snarest meddeles til de øvrige
kontraherende stater. Hvis en af disse finder, at problemet er så
interessant, at samtlige stater bør drøfte det, skal sådanne forhandlinger
snarest muligt indledes.
Bestemmelsens formål er klart: Man ønsker at sikre - eller i hvert fald
stræbe efter - at ensartede problemer løses på en ensartet måde inden for det
nordiske område, som overenskomsten gælder for.
37. Dobbeltbeskatningsaftalen af 22. marts 1983 mellem
de fem nordiske lande skal ophøre at finde anvendelse på indkomst eller
formue, som den ny overenskomst finder anvendelse på (artikel 31, stk. 3).
For offentligt ansatte grænsegængere finder overenskomsten anvendelse fra
1. januar 1990 (artikel 31, stk. 4).
Skattedepartementet, den 26. februar
1988
JENS ROSMAN
/Jonna Sneum
Lignende dokumenter
- Vejledning til den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 22. marts 1983 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 2. april 1984
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- 1996 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM DE NORDISKE LANDE Retsinformation · 13. marts 1997
- Bekendtgørelse af Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 10. juli 1997
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande Retsinformation · 13. marts 1997
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 9. oktober 2008