Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 22. marts 1983 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Gældende VEJ nr 4 af 06/01/1984VejledningSkatte- og Vækstministeriet2. april 1984

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til den mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige den 22. marts 1983 indgåede overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

1. Indledning

Overenskomsten bygger på de hidtil gældende tosidede aftaler mellem de

nordiske lande. Disse aftaletekster er dog modificerede og omredigerede under

hensyntagen til OECD's modeloverenskomst af 1977. En væsentlig del af

overenskomstens bestemmelser svarer således indholdsmæssigt til mange af de

af Danmark i de senere år indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Et

væsentligt formål med indgåelsen af denne fælles-nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst har derfor - foruden den stedfundne

modernisering af artikelteksterne - været at tilvejebringe ensartede regler

mellem de nordiske lande.

Dette formål er også opnået, men de særlige relationer mellem enkelte af

landene har dog medført, at der i en særskilt protokol er optaget

bestemmelser, der særligt tilgodeser disse specielle relationer.

Her i indledningen skal nævnes protokollens afsnit III vedrørende (den

eventuelle) opførelse og drift af faste forbindelser over Øresund (dels

København-Malmø og dels Helsingør-Helsingborg). Reglerne for beskatning af

fortjenester, avancer, arbejdsvederlag og formue vedrørende sådan virksomhed

beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende - uanset

hvad der i øvrigt måtte stå i artiklerne 7, 10-15, 19, 20 og 23.

Øvrige protokolbestemmelser af nogen interesse for Danmark er nævnt i

tilslutning til omtalen af de enkelte artikler.

I det følgende redegøres der særligt for afvigelserne fra OECD's

model-overenskomst samt for vigtigere bestemmelser.

2. Ikrafttræden (Artikel 31)

Overenskomsten trådte i kraft den 29. december 1983 og har virkning på

indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. januar 1984, og på formue,

hvoraf skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse pr. 31. december i

Læs alt

dette år.

De hidtil gældende tosidede overenskomster mellem de nordiske lande

ophører med at finde anvendelse på sådan indkomst og formue, på hvilke denne

fælles-nordiske overenskomst finder anvendelse.

For Danmarks vedkommende gælder det de nedenfor under pkt. 37 nævnte

overenskomster.

En enkelt overgangsbestemmelse af betydning for Danmark er indført i

protokollens afsnit XII, hvor det bestemmes, at den gældende regel for

såkaldte "grænsegængere" i artikel 15, stk. 4, i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 16. november 1973 mellem Danmark og

Sverige fortsat skal være gældende i de første 3 år, i hvilke den nordiske

dobbeltbeskatningsaftale i øvrigt har virkning.

3. De af overenskomsten omfattede skatter (Artikel 2)

Overenskomsten omfatter alle de nuværende indkomst- og formueskatter i

Danmark og i de øvrige nordiske lande.

Endvidere omfatter overenskomsten alle andre skatter af samme eller

væsentlig samme art, der i fremtiden måtte blive indført som tillæg til eller

i stedet for disse skatter. For Danmarks vedkommende omfatter overenskomsten

således også de med kulbrinteskatteloven indførte skatter. Dette følger også

af artikel 21, der omhandler indtægter i forbindelse med

off-shore-virksomhed, der er omtalt nedenfor under pkt. 29.

Særlige skatter på lotterigevinster og væddemål samt arve- og gaveskatter

er ikke omfattet af overenskomsten.

4. Definitioner (Artikel 3)

Definitionen omfatter for alle fem staters vedkommende disse staters

kontinentalsokkel.

Færøerne og Grønland er ikke omfattet af udtrykket "Danmark".

Åland er ikke omfattet af udtrykket "Finland" for så vidt angår

finsk kommunalskat.

Svalbard (herunder Bjørnøen), Jan Mayen og norske områder uden for Europa

er ikke omfattet af udtrykket "Norge".

5. Fast driftssted (Artikel 5)

Defineres i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst. Et bygnings-,

anlægs- eller monteringsarbejde udgør således kun et fast driftssted, hvis

det varer mere end 12 måneder. Det må her erindres, at der for så vidt angår

off-shore-virksomhed findes en speciel bestemmelse i overenskomstens artikel

21, der for sådan virksomhed fraviger denne hovedregel. Se herom nedenfor

under pkt. 29.

Endvidere må det bemærkes, at begrebet "fast driftssted" er uden

betydning for beskatningsretten til indtægter og formuer tilknyttet opførelse

og drift af faste forbindelser over Øresund, se herom protokol-afsnit III og

foran under pkt. 1.

Hvis et foretagende i en af staterne har flere samtidige pladser i en

anden stat, og arbejdet ved nogen af disse pladser varer mere end 12 måneder,

skal de to stater søge at afgøre, om pladserne tilsammen udgør et fast

driftssted. Tilsvarende skal gælde, såfremt et foretagende i en stat har

flere efter hinanden følgende pladser i en anden stat, og den sammenlagte tid

overstiger 12 måneder. Disse regler står i protokol-afsnit I.

6. Indkomst af fast ejendom (Artikel 6)

OECD-modellens sætning: "skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses

for fast ejendom" er udeladt. Dette skyldes alene, at sætningen er anset

for overflødig.

7. Stk. 4. indeholder en bestemmelse om indkomst ved

anvendelsen af en brugsret til fast ejendom, når sådan brugsret er knyttet

til besiddelsen af aktier eller lignende i et ejendomsselskab. Bestemmelsen,

der er indsat efter finsk ønske, giver beskatningsretten til sådan indkomst

til den stat, hvori ejendommen er beliggende. Ifølge stk. 6 gælder denne

regel også i tilfælde, hvor brugsretten tilkommer et foretagende eller

anvendes ved udøvelsen af frit erhverv. Bestemmelsen svarer til artikel 6,

stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen af 7. april 1964 med Finland - som ændret

ved noteveksling af 14. maj 1971. De her omhandlede

"ejendomsselskaber" er tillige omtalt nedenfor under pkt. 20.

8. Skibs- og luftfart (Artikel 8)

Beskatningsretten til indkomst ved skibs- og luftfart tilkommer - i

overensstemmelse med OECD-modellen - den stat, i hvilken den virkelige

ledelse har sit sæde. Artiklen indeholder imidlertid en subsidiær regel: I

det omfang denne stat ikke kan beskatte hele indkomsten, tilkommer

beskatningsretten den stat, i hvilken foretagendet er hjemmehørende.

9. Specielle forhold vedrørende SAS, der kun har

betydning for Danmark, Norge og Sverige, er regulerede ved afsnit IV, stk. 1,

i protokollen.

Skibe og fly, der anvendes i forbindelse med off-shore-virksomhed, er

omfattet af artiklens stk. 1 - se artikel 21, stk. 4, omtalt nedenfor under

pkt. 29.

10. Såfremt skibs- eller luftfartsvirksomheden drives

af et foretagende med flere andelshavere, vil der under nedennævnte

betingelser kunne blive tale om at fravige hovedreglen i artikel 8 og i

stedet fordele beskatningsretten mellem de stater, hvori andelshaverne er

hjemmehørende.

Betingelserne, der er anført i afsnit V i protokollen, er

a) at andelshaverne er hjemmehørende i forskellige stater, og

b) at foretagendet drives af en sammenslutning med solidarisk ansvarlige

deltagere, hvoraf mindst en tillige er ubegrænset ansvarlig, samt

c) at det ikke er åbenbart, at foretagendets virkelige ledelse har sit

sæde alene i een kontraherende stat.

Tilsvarende mulighed for fordeling af beskatningsretten gælder fortjeneste

ved afhændelse af skibe og fly (artikel 13, stk. 4), samt andel i formue

bestående af skibe og fly (artikel 23, stk. 3).

11. Indbyrdes forbundne foretagender (Artikel 9)

Stk. 1, der indeholder den såkaldte

"arm's-length-regel", er i overensstemmelse med OECD's model.

Derimod indeholder stk. 2 en afgivelse fra OECD's model, der, når en stat har

foretaget en regulering i henhold til den nævnte regel, pålægger den anden

stat at "foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som

er beregnet der af fortjenesten". Artikel 9, stk. 2, i den nordiske

aftale har ændret denne regels opbygning, idet den dels pålægger den stat,

der under anvendelse af "arm's-length-reglen" har foretaget en

ændret ansættelse, at underrette den anden kontraherende stat herom, og dels

alene pålægger denne anden stat "at overveje en regulering vedrørende

opgørelsen af fortjenesten for det foretagende, der er hjemmehørende i denne

anden stat". De to stater kan, hvis der findes anledning dertil, træffe

aftale om fortjenestens fordeling.

12. Udbytte (Artikel 10)

Stk. 1, 2, 3, 6, 7 og 10 er indholdsmæssigt i

overensstemmelse med OECD's model: Udbytte kan beskattes i modtagerens

bopælsstat; det kan tillige beskattes i kildestaten med henholdsvis 5 pct. i

moder/datterselskabsforhold og med 15 pct. i øvrigt. Kan udbyttet henføres

til et fast driftssted m.v., kan det beskattes i den stat, hvori driftsstedet

m.v. er beliggende.

Den tilladte 5 pct.-beskatning i moder/datterselskabsforhold kan, når det

udbyttebetalende selskab er beliggende i Island eller i Norge, forhøjes til

15 pct., når udbyttet er eller kan fradrages ved opgørelsen af selskabets

indkomst, se herom stk. 4 (Island) og stk. 5 (Norge).

13. Afsnit 1 og 2 i artikel 10, stk. 8, vedrører

beskatningen af udbytter fra moderselskab til datterselskab. Ved lov nr. 144

af 13. april 1983, § 1, nr. 5, er det bestemt, at § 13, stk. 1, nr. 2), også

finder anvendelse på udbytte fra udenlandske selskaber, når disses

selskabsindkomst beskattes efter regler, der ligner de danske regler. I det

omfang denne bestemmelse finder anvendelse, er stk. 8, afsnit 2, uden

betydning ved beskatningen her i landet.

Den lange teksts korte mening er i øvrigt fortsat, at lovgivningen i den

stat, hvori moderselskabet er hjemmehørende, skal finde anvendelse, som om

begge selskaber var hjemmehørende der - undtagen når moderselskabet er

hjemmehørende i Danmark. I disse tilfælde skal dansk lov finde anvendelse

"ubeskåret".

Opsplitningen i to afsnit skyldes alene, at Danmarks lovgivning vedrørende

moder/datterselskabslempelse principalt alene gælder, når datterselskabet er

hjemmehørende i udlandet.

14. Afsnit 3 i stk. 8 er indsat efter svensk ønske og

svarer til stk. 4, sidste afsnit, i artikel 10 i dobbeltbeskatningsaftalen af

16. november 1973 med Sverige. Reglerne tilsigter at hindre, at et selskab

kan opnå dobbelt datterselskabslempelse. Afsnittet har ingen betydning for

Danmark.

15. Artikel 10, stk. 8, afsnit 4, vedrører udbytter

fra et islandsk selskab til "et selskab, der er hjemmehørende i en anden

kontraherende stat" - "end Danmark", jfr. stk. 8, afsnit 1.

Dette afsnit 4 har således ej heller betydning for Danmark.

16. Artikel 10, stk. 9, åbner mulighed for at træffe

aftale om, at institutioner, der er skattefrie i den ene stat på grund af

deres velgørende formål, kan blive fritaget for beskatning af aktieudbytter,

som de modtager fra en anden stat.

Bestemmelser af tilsvarende karakter findes i overenskomst af 8. oktober

1971 mellem det norske og det danske finansministerium og i artikel 10, stk.

5, i dobbeltbeskatningsaftalen af 16. november 1973 med Sverige.

17. Hvis modtageren af udbyttet er en

"personsammenslutning", gælder den for moder/datterselskabsforhold

(stk. 3, a)) gældende regel ikke. Betydningen af ordet

"personsammenslutning" er angivet i artiklens stk. 11 for hver af

de fem stater.

18. Renter (Artikel 11)

Artiklen giver ingen ret til kildebeskatning for kildestaten.

Artiklen er i øvrigt i overensstemmelse med OECD-modellen.

19. Royalties (Artikel 12)

Artiklen giver ingen ret til kildebeskatning for kildestaten og er således

i overensstemmelse med OECD-modellen.

Protokollens afsnit VI indeholder - som en beskeden begunstigelse af

Finland, der ønsker ret til kildebeskatning af industriroyalties - et tilsagn

om, at royaltybestemmelsen kan optages til fornyet forhandling, når nærmere

angivne betingelser er opfyldt. Afsnit VI er uden betydning for tiden.

20. Kapitalgevinster (Artikel 13)

Stk. 2 indeholder en speciel bestemmelse vedrørende

salg af aktier i selskaber, hvis væsentligste formål er at eje fast ejendom,

når der til aktiebesiddelsen er knyttet en brugsret. Avance ved sådant

aktiesalg kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende. De her

omhandlede "ejendomsselskaber" er tillige omtalt foran under pkt.

7.

21. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller

luftfartøjer (stk. 4) kan - i overensstemmelse med OECD's model - kun

beskattes i den stat, hvori den virkelige ledelse har sæde. Stykket

indeholder, ligesom artikel 8, en bestemmelse om subsidiær beskatningsret for

den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. Reglen gælder også skibe og

fly, der anvendes ved off-shore-virksomhed, se artikel 21, stk. 5, omtalt

nedenfor under pkt. 29.

22. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver

kan - ligeledes i overensstemmelse med OECD's model - kun beskattes i den

stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Ifølge stk. 6 berører denne regel imidlertid ikke Norges ret til, i

henhold til egen lovgivning, at beskatte personer, der inden for de sidste 5

år før afhændelsen har været hjemmehørende i Norge.

Ifølge stk. 7 berører den nævnte regel ej heller Sveriges ret til, i

henhold til egen lovgivning, at beskatte avance ved afhændelse af aktier

eller andele i selskaber, hvis væsentlige aktiver består i fast ejendom,

såfremt den omhandlede person har været hjemmehørende i Sverige inden for de

sidste 5 år før afhændelsen. Bestemmelsen svarer til artikel 13, stk. 4, i

dobbeltbeskatningsaftalen af 16. november 1973 med Sverige.

23. I protokollens afsnit IV er optaget en speciel

bestemmelse vedrørende afhændelse af SAS-aktiver.

I protokollens afsnit V er optaget en speciel bestemmelse om afhændelse af

skibe eller luftfartøjer, der ejes af en andelshaver i et foretagende. Reglen

er udførligere omtalt ovenfor under pkt. 10.

24. Personlige tjenesteydelser m.v. (Artikel 15, 16,

18, 19, 20, 21)

Beskatningsretten til arbejdsvederlag er afhængig bl. a. af arbejdets art,

af arbejdsforholdets art og af vederlagets art.

Artikel 15 indeholder samme hovedregel som OECD's model: beskatningsretten

tilkommer arbejdsstaten (der selvfølgelig kan være det samme som

bopælsstaten), medmindre "183 dages-reglen" finder anvendelse.

Fra denne hovedregel gælder dog så mange afvigelser, at følgende oversigt

må anses for formålstjenlig:

i) Hovedreglen er, at arbejdsstaten har beskatningsretten (artikel 15,

stk. 1).

ii) "183 dages-reglen" medfører, at bopælsstaten har

beskatningsretten (artikel 15, stk. 2).

Vederlag for arbejde om bord på

iii) - dansk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib kan kun beskattes

i den stat, hvis nationalitet skibet har; udenlandsk skib, der befragtes på

bare-boat-basis af et foretagende i en af staterne, sidestilles hermed

(artikel 15, stk. 3, a). (Reglen er ikke en undtagelse fra hovedreglen. Den

er kun medtaget her for oversigtens skyld).

iv) - luftfartøj i international trafik kan kun beskattes i den stat,

hvori arbejdstager er hjemmehørende (artikel 15, stk. 3, b)

- luftfartøj i indenrigstrafik, der drives af SAS, kan kun beskattes i den

stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens afsnit IV, stk. 2)

v) - fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kan kun beskattes i den

stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende - også når vederlaget består i

andel af overskuddet (artikel 15, stk. 3, c).

vi) Vederlag til privatansatte såkaldte "grænsegængere" mellem

Finland og Sverige henholdsvis mellem Finland og Norge kan kun beskattes i

den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens afsnit VII).

vii) Vederlag til privat eller offentligt ansatte

"grænsegængere" mellem Norge og Sverige kan kun beskattes i den

stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens afsnit VIII).

viii) Vederlag til "grænsegængere" mellem Danmark og Sverige

kan i 3 år fra den dato, fra hvilken denne nordiske aftale får virkning, kun

beskattes i arbejdstagerens bopælsstat. Efter de 3 års udløb finder der ingen

grænsegængerregel mellem Danmark og Sverige (protokollens afsnit XII og denne

vejlednings pkt. 2, sidste afsnit).

ix) Bestyrelseshonorarer kan beskattes i den stat, hvori selskabet er

hjemmehørende (artikel 16).

x) Pensioner, livrenter og udbetalinger i henhold til sociallovgivningen

kan kun beskattes i den stat, hvorfra ydelserne hidrører (artikel 18). For så

vidt angår ydelser, der hidrører fra Norge, indeholder protokollens afsnit IX

en subsidiær beskatningsregel: Hvis Norge på grund af sin lovgivning ikke kan

kildebeskatte omhandlede ydelser, tilkommer beskatningsretten den stat, hvori

modtageren er hjemmehørende.

xi) Vederlag for offentlige hverv (undtagen pensioner, der alle er

omfattet af artikel 18) kan kun beskattes i den stat, hvorfra vederlaget

hidrører (artikel 19, stk. 1).

Undtagelse fra denne regel gælder

xii) Vederlag for offentlige hverv til personer, der er hjemmehørende i

en anden stat end kildestaten, og som

a) er statsborgere i bopælsstaten eller

b) har bopæl i bopælsstaten af andre grunde end varetagelsen af det

offentlige hverv, eller

c) ikke kan beskattes i kildestaten af vederlaget (artikel 19, stk. 2),

kan kun beskattes i bopælsstaten.

xiii) Vederlag, som studerende oppebærer for beskæftigelse i højst 100

dage pr. kalenderår for at opnå praktisk erfaring i tilslutning til

studierne, beskattes kun af den del af indkomsten, der overstiger, hvad der

svarer til 2.000 sv. kroner gennemsnitligt pr. måned - dog højst 6.000 sv.

kroner pr. kalenderår. Ved opgørelsen af de nævnte maksimumsbeløb må danske

skattemyndigheder medregne det gældende personfradrag. Endvidere er - i

overensstemmelse med OECD's model - beløb fra udlandet til dækning af

underhold, studium eller uddannelse fritaget for beskatning (artikel 20).

For studerende og praktikanter fra Island gælder ifølge protokollens

afsnit X nogle videregående fritagelsesregler:

Maksimumsbeløbet for denne persongruppe er 20.000 sv. kroner årligt. Ved

studie- eller praktikophold i Danmark skal det gældende personfradrag ikke

medregnes ved beregningen af dette maksimum. I øvrigt finder de

maksimumsbeløb, der årligt fastsættes af ligningsrådet som nødvendige for

færøske og grønlandske studerendes ophold, også anvendelse for islandske

studerende i Danmark. Beløbet er for 1984 fastsat til 38.000 kr., jfr.

SD-cirkulære 1983-29.

Skattefriheden gælder for normal studietid, dog højst 6 år i sammenhæng.

xiv) Vederlag for arbejde i forbindelse med udforskning og udnyttelse af

naturforekomster på et havbundsområde er undergivet særlige regler. Disse er

omtalt nedenfor under pkt. 29 (artikel 21).

xv) Vederlag for arbejde i forbindelse med opførelsen og driften af faste

forbindelser over Øresund kan kun beskattes i den stat, hvori arbejdstageren

er hjemmehørende (protokol-afsnit III, pkt. 3).

25. Kunstnere og sportsfolk (Artikel 17)

Artiklen er i stk. 1 og stk. 2 i overensstemmelse med OECD's model. I stk.

3 indeholdes en regel om subsidiær beskatningsret: Såfremt den stat, der er

berettiget efter stk. 1 og 2, ikke kan udnytte denne beskatningsret, kan

vederlaget kun beskattes i den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.

Efter seneste domspraksis vil Danmark kun i ringe omfang kunne udnytte sin

beskatningsret efter artikel 17, stk. 1 og 2 for så vidt angår besøgende

kunstnere, og beskatningsretten vil således i tilsvarende omfang være

overladt til de øvrige nordiske lande, når kunstnerne er bosat der.

26. Pensioner, livrenter og sociale ydelser (Artikel

18)

I modsætning til OECD's model giver den nordiske aftale udelukkende ret

til kildestatsbeskatning af såvel offentlige pensioner som private pensioner,

livrenter og sociale ydelser.

For så vidt angår ydelser, hidrørende fra Norge indeholder protokollens

afsnit IX en regel om subsidiær beskatningsret: I det omfang Norge ikke kan

udnytte sin beskatningsret i henhold til artikel 18, tilkommer

beskatningsretten den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.

27. Offentlige hverv (Artikel 19)

Artiklen er i overensstemmelse med OECD's model - med den væsentlige

undtagelse, at stk. 3 om pensioner er udeladt. Pensioner er som anført

ovenfor under pkt. 26 omfattet af artikel 18, der udelukkende giver

beskatningsretten til kildestaten.

For så vidt angår ydelser hidrørende fra Norge indeholder protokollens

afsnit IX en regel om subsidiær beskatningsret: I det omfang Norge ikke kan

udnytte sin beskatningsret i henhold til artikel 19, tilkommer

beskatningsretten den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.

28. Studerende og praktikanter (Artikel 20)

Stk. 1 er indholdsmæssigt i nøje overensstemmelsemed

OECD's model, der fritager den studerende for i studieopholdslandet at blive

beskattet af midler til underhold m.v., der hidrører fra udlandet.

Bestemmelsen gælder studier ved et universitet eller anden

undervisningsanstalt eller forretnings-, industri-, landbrugs- eller

skovbrugspraktik. Artiklen er i øvrigt nærmere omtalt ovenfor under pkt. 24,

afsnit xiii.

29. Forretningsvirksomhed og personlige

tjenesteydelser udenfor en kontraherende stats kyst (Artikel 21)

Som artiklens overskrift viser, indeholder artiklen regler om beskatning

af indtægter i forbindelse med off-shore-virksomhed.

Artiklen er bemærkelsesværdig ved samtidig at indeholder regler dels om

a) hvornår fast driftssted skal anses at foreligge inden for artiklens

anvendelsesområde, dels om

b) beskatningsretten til indkomst ved supply-virksomhed, og endelig om

c) beskatningsretten til vederlag for arbejde inden for

off-shore-sektoren.

Artiklens territoriale anvendelsesområde er de enkelte staters

"havbundsområde". Begrebet er opfundet "til lejligheden"

og er defineret i artiklens stk. 7: Havbunden og dens undergrund inden for en

stats territorialfarvand og kontinentalsokkel. Anvendelsesområdet er således

snævrere end det af kulbrinteskatteloven (lov nr. 175 af 28. april 1982)

omfattede område.

Ad a): En person, der driver forretningsvirksomhed ved efterforskning

eller udnyttelse af naturforekomster på et havbundsområde, anses for at have

fast driftssted/fast sted deer (stk. 1).

Såfremt virksomheden ikke overstiger 30 dage sammenlagt indenfor en 12

måneders-periode, skal fast driftssted/fast sted dog ikke anses at foreligge

(stk. 2).

Bestemmelsen i stk. 3, der handler om virksomhed, der drives af indbyrdes

forbundne foretagender, tilsigter at hindre, at ovennævnte 30 dages-regel

omgås.

Betingelserne for at anse sådanne foretagender for "indbyrdes

forbundne" er nærmere præciseret i artiklens stk. 3, 2. punktum.

Betingelserne svarer helt til de i artikel 9 ("indbyrdes forbundne

foretagender") anførte.

Ad b): Supply-virksomhed i form af transport af personel og materiel med

skib eller fly, drift af bugserbåde, forsyningsskibe og "andre fartøjer,

som anvendes i lignende øjemed", beskattes efter samme regler, som

finder anvendelse for skibe og fly i international trafik, det vil sige, at

beskatningsretten tilkommer den stat, i hvilken foretagendets virkelige

ledelse har sit sæde.

Formuleringen "fartøjer, som anvendes i lignende øjemed",

tilsigter at dække fartøjer, som kan bevæge sig.

Også de for skibe og fly i international trafik gældende regler vedrørende

beskatning af avance ved salg og beskatning af formue (henholdsvis artikel

13, stk. 4, og artikel 23, stk. 3) finder anvendelse på alle ovennævnte

supply-fartøjer.

Ad c): Beskatningsretten til vederlag, som en arbejdstager, der er

hjemmehørende i en af staterne, modtager som vederlag for arbejde i

off-shore-sektoren i en anden stat, kan som hovedregel kun beskattes i denne

anden stat ((arbejdsstaten).

Fra denne hovedregel gælder følgende undtagelser:

Hvis arbejdet varer mindre end 30 dage inden for en 12 måneders-periode,

har arbejdstagerens bopælsstat beskatningsretten (stk. 6, a), 2. sætning)

Hvis arbejdet udføres om bord på ovennævnte supply-båd eller skib, kan

vederlaget beskattes i den stat, hvis nationalitet skibet har (stk. 6, c))

Hvis arbejdet udføres om bord på ovennævnte supply-luftfartøj, kan

vederlaget kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse

har sit sæde (stk. 6, d))

Hvis arbejdet har forbindelse med udnyttelse af olieforekomster på

midtlinjen mellem en kontraherende stat og en anden stat, kan indkomsten

under nærmere angivne betingelser kun beskattes i arbejdstagerens bopælsstat.

Reglens anvendelse forudsætter aftale mellem de kontraherende stater (stk. 6

b)).

30. Andre indkomster (Artikel 22)

Artiklen er indholdsmæssigt i overensstemmelse med OECD - den er blot

bedre formuleret. Den eneste afvigelse skyldes, at den specielle bestemmelse

i artikel 6, stk. 4, om aktier i ejendomsselskaber er hæftet på artikel 22's

regel om fast ejendom.

31. Formue (Artikel 23)

Artiklen er stort set i overensstemmelse med OECD's model.

Aktier i de ejendomsselskaber, som er nævnt i artikel 6, stk. 4, kan

beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende (stk. 2).

Skibe og luftfartøjer kan kun beskattes i den stat, hvori den virkelige

ledelse har sæde. Kan denne stat ikke udnytte sin beskatningsret, tilkommer

beskatningsretten den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

Protokollens afsnit IV indeholder den sædvanlige fordelingsregel mellem

Danmark, Norge og Sverige for så vidt angår SAS.

For så vidt angår skibe og luftfartøjer, der tilhører et foretagende med

flere andelshavere, indeholder protokollens afsnit V en fordelingsregel for

de tilfælde, hvor foretagendets virkelige ledelse ikke kan placeres i een

stat. Reglen er omtalt ovenfor under pkt. 10.

32. Dødsbo (Artikel 24)

Indkomst eller formue, som beskattes hos et dødsbo hjemmehørende i en

stat, kan ikke (tillige) beskattes hos arvinger hjemmehørende i en anden

stat.

33. Ophævelse af dobbeltbeskatning (Artikel 25)

I det følgende skal kun omtales enkelte hovedregler, idet der i øvrigt

henvises til teksten i artikel 25.

Ophævelse af dobbeltbeskatningen påhviler den stat, der er den pågældende

persons bopælsstat.

Danmark skal som bopælsstat ophæve dobbeltbeskatning ved en credit-regel

af samme indhold som ligningslovens § 33. Er der tale om indtægter, som

"kun kan" beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark

give nedslag efter en "ny-exemption-regel" af samme indhold som

nedslagsreglen i ligningslovens § 33 A.

For de øvrige kontraherende stater må det anbefales at læse artikelteksten

- i hvilken forbindelse det bemærkes, at protokollens afsnit XI indeholder

mulighed for Island og for Norge til efter aftalens ikrafttræden at ændre

sine metodebestemmelser. Denne ændringsmulighed er ikke udnyttet på nuværende

tidspunkt.

34. Begrænsning af beskatningsretten (Artikel 26)

Artiklen bestemmer, at indkomst og formue tilhørende en person, der er

hjemmehørende i een stat, ikke kan beskattes i en anden stat, medmindre

beskatning udtrykkeligt er tilladt.

Bestemmelsen kan synes overflødig, men er en følge af, at overenskomsten

gælder mere end to stater. Artiklerne fordeler beskatningsretten mellem

bopælsstat og kildestat, men de hindrer for så vidt ikke, at en tredjestat

beskatter på et andet grundlag - f. eks. statsborgerskab. Artikel 26

tilsigter at hindre sådanne "misforståelser".

35. Forbud mod diskriminering (Artikel 27)

Artiklens indhold er i overensstemmelse med OECD's model, idet der dog er

gjort visse tilføjelser for at præcisere diskrimineringsforbudets omfang.

Forbudet medfører således ikke ret til i en kontraherende stat at opnå

lempelse i beskatningen af udbytter m.v., der udbetales til et selskab, der

er hjemmehørende i en anden stat.

Faste driftssteder, der tilhører et selskab i en anden stat, kan beskattes

i overensstemmelse med driftsstedsstatens lovgivning. Beskatningen skal dog

svare til selskabsbeskatningen i denne stat for så vidt angår selskabers

indkomst uden fradrag for udloddet fortjeneste (artikel 27, stk. 2, afsnit

3).

Norske statsborgere og personer, født i Norge af norske forældre, er

berettiget til særlige skattefordele. Artikel 27 medfører ikke pligt for

Norge til at indrømme disse begunstigelser til statsborgere i en anden

kontraherende stat, hvis disse ikke er født i Norge af norske forældre (stk.

5).

36. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

(Artikel 28)

Artiklen er i overensstemmelse med OECD's model, men den har i stk. 2 en

tilføjelse, hvorefter den stat, overfor hvilken en sag er forelagt, men som

ikke selv berøres af sagen, skal overlade sagen til de berørte stater.

En vigtig regel er anført i artiklens stk. 3, 2. afsnit:

- Resultatet

af forhandlinger mellem staterne om fortolkning eller anvendelse af denne

overenskomst

- resultatet

af forhandlinger om at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke

omfattes af overenskomsten samt

- resultatet

af forhandlinger om spørgsmål, der skyldes uligheder i staternes

principper for skatteberegning eller andre grunde,

skal, inden afgørelse træffes, snarest meddeles til de øvrige

kontraherende stater. Hvis en af disse finder, at problemet er så

interessant, at samtlige stater bør drøfte det, skal sådanne forhandlinger

snarest muligt indledes.

Bestemmelsens formål er klart: Man ønsker at sikre - eller i hvert fald at

stræbe efter - at ensartede problemer løses på ensartet måde inden for det

nordiske område, som overenskomsten gælder for.

37. Dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og

de øvrige nordiske lande, der ophører med at have virkning:

Noteveksling af 25. september og 19. oktober 1925 med Finland om

fritagelse for kommuneskat for visse personer;

Overenskomst af 22. februar 1957 med Norge til undgåelse af

dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue, med senere

ændringer;

Overenskomst af 7. april 1964 med Finland til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår

indkomstskat og formueskat, med senere ændringer;

Overenskomst af 21. maj 1970 med Island til undgåelse af dobbeltbeskatning

og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og

formueskat, med senere ændringer;

Overenskomst af 16. november 1973 med Sverige til undgåelse af

dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue (se dog om

"grænsegængere" ovenfor under pkt. 2).

Skattedepartementet, den 6. januar 1984

JENS ROSMAN

/ Jonna Sneum

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter