Vejledning til den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 22. marts 1983 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til den mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige den 22. marts 1983 indgåede overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
1. Indledning
Overenskomsten bygger på de hidtil gældende tosidede aftaler mellem de
nordiske lande. Disse aftaletekster er dog modificerede og omredigerede under
hensyntagen til OECD's modeloverenskomst af 1977. En væsentlig del af
overenskomstens bestemmelser svarer således indholdsmæssigt til mange af de
af Danmark i de senere år indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Et
væsentligt formål med indgåelsen af denne fælles-nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst har derfor - foruden den stedfundne
modernisering af artikelteksterne - været at tilvejebringe ensartede regler
mellem de nordiske lande.
Dette formål er også opnået, men de særlige relationer mellem enkelte af
landene har dog medført, at der i en særskilt protokol er optaget
bestemmelser, der særligt tilgodeser disse specielle relationer.
Her i indledningen skal nævnes protokollens afsnit III vedrørende (den
eventuelle) opførelse og drift af faste forbindelser over Øresund (dels
København-Malmø og dels Helsingør-Helsingborg). Reglerne for beskatning af
fortjenester, avancer, arbejdsvederlag og formue vedrørende sådan virksomhed
beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende - uanset
hvad der i øvrigt måtte stå i artiklerne 7, 10-15, 19, 20 og 23.
Øvrige protokolbestemmelser af nogen interesse for Danmark er nævnt i
tilslutning til omtalen af de enkelte artikler.
I det følgende redegøres der særligt for afvigelserne fra OECD's
model-overenskomst samt for vigtigere bestemmelser.
2. Ikrafttræden (Artikel 31)
Overenskomsten trådte i kraft den 29. december 1983 og har virkning på
indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. januar 1984, og på formue,
hvoraf skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse pr. 31. december i
Læs alt
dette år.
De hidtil gældende tosidede overenskomster mellem de nordiske lande
ophører med at finde anvendelse på sådan indkomst og formue, på hvilke denne
fælles-nordiske overenskomst finder anvendelse.
For Danmarks vedkommende gælder det de nedenfor under pkt. 37 nævnte
overenskomster.
En enkelt overgangsbestemmelse af betydning for Danmark er indført i
protokollens afsnit XII, hvor det bestemmes, at den gældende regel for
såkaldte "grænsegængere" i artikel 15, stk. 4, i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 16. november 1973 mellem Danmark og
Sverige fortsat skal være gældende i de første 3 år, i hvilke den nordiske
dobbeltbeskatningsaftale i øvrigt har virkning.
3. De af overenskomsten omfattede skatter (Artikel 2)
Overenskomsten omfatter alle de nuværende indkomst- og formueskatter i
Danmark og i de øvrige nordiske lande.
Endvidere omfatter overenskomsten alle andre skatter af samme eller
væsentlig samme art, der i fremtiden måtte blive indført som tillæg til eller
i stedet for disse skatter. For Danmarks vedkommende omfatter overenskomsten
således også de med kulbrinteskatteloven indførte skatter. Dette følger også
af artikel 21, der omhandler indtægter i forbindelse med
off-shore-virksomhed, der er omtalt nedenfor under pkt. 29.
Særlige skatter på lotterigevinster og væddemål samt arve- og gaveskatter
er ikke omfattet af overenskomsten.
4. Definitioner (Artikel 3)
Definitionen omfatter for alle fem staters vedkommende disse staters
kontinentalsokkel.
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af udtrykket "Danmark".
Åland er ikke omfattet af udtrykket "Finland" for så vidt angår
finsk kommunalskat.
Svalbard (herunder Bjørnøen), Jan Mayen og norske områder uden for Europa
er ikke omfattet af udtrykket "Norge".
5. Fast driftssted (Artikel 5)
Defineres i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst. Et bygnings-,
anlægs- eller monteringsarbejde udgør således kun et fast driftssted, hvis
det varer mere end 12 måneder. Det må her erindres, at der for så vidt angår
off-shore-virksomhed findes en speciel bestemmelse i overenskomstens artikel
21, der for sådan virksomhed fraviger denne hovedregel. Se herom nedenfor
under pkt. 29.
Endvidere må det bemærkes, at begrebet "fast driftssted" er uden
betydning for beskatningsretten til indtægter og formuer tilknyttet opførelse
og drift af faste forbindelser over Øresund, se herom protokol-afsnit III og
foran under pkt. 1.
Hvis et foretagende i en af staterne har flere samtidige pladser i en
anden stat, og arbejdet ved nogen af disse pladser varer mere end 12 måneder,
skal de to stater søge at afgøre, om pladserne tilsammen udgør et fast
driftssted. Tilsvarende skal gælde, såfremt et foretagende i en stat har
flere efter hinanden følgende pladser i en anden stat, og den sammenlagte tid
overstiger 12 måneder. Disse regler står i protokol-afsnit I.
6. Indkomst af fast ejendom (Artikel 6)
OECD-modellens sætning: "skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses
for fast ejendom" er udeladt. Dette skyldes alene, at sætningen er anset
for overflødig.
7. Stk. 4. indeholder en bestemmelse om indkomst ved
anvendelsen af en brugsret til fast ejendom, når sådan brugsret er knyttet
til besiddelsen af aktier eller lignende i et ejendomsselskab. Bestemmelsen,
der er indsat efter finsk ønske, giver beskatningsretten til sådan indkomst
til den stat, hvori ejendommen er beliggende. Ifølge stk. 6 gælder denne
regel også i tilfælde, hvor brugsretten tilkommer et foretagende eller
anvendes ved udøvelsen af frit erhverv. Bestemmelsen svarer til artikel 6,
stk. 2, i dobbeltbeskatningsaftalen af 7. april 1964 med Finland - som ændret
ved noteveksling af 14. maj 1971. De her omhandlede
"ejendomsselskaber" er tillige omtalt nedenfor under pkt. 20.
8. Skibs- og luftfart (Artikel 8)
Beskatningsretten til indkomst ved skibs- og luftfart tilkommer - i
overensstemmelse med OECD-modellen - den stat, i hvilken den virkelige
ledelse har sit sæde. Artiklen indeholder imidlertid en subsidiær regel: I
det omfang denne stat ikke kan beskatte hele indkomsten, tilkommer
beskatningsretten den stat, i hvilken foretagendet er hjemmehørende.
9. Specielle forhold vedrørende SAS, der kun har
betydning for Danmark, Norge og Sverige, er regulerede ved afsnit IV, stk. 1,
i protokollen.
Skibe og fly, der anvendes i forbindelse med off-shore-virksomhed, er
omfattet af artiklens stk. 1 - se artikel 21, stk. 4, omtalt nedenfor under
pkt. 29.
10. Såfremt skibs- eller luftfartsvirksomheden drives
af et foretagende med flere andelshavere, vil der under nedennævnte
betingelser kunne blive tale om at fravige hovedreglen i artikel 8 og i
stedet fordele beskatningsretten mellem de stater, hvori andelshaverne er
hjemmehørende.
Betingelserne, der er anført i afsnit V i protokollen, er
a) at andelshaverne er hjemmehørende i forskellige stater, og
b) at foretagendet drives af en sammenslutning med solidarisk ansvarlige
deltagere, hvoraf mindst en tillige er ubegrænset ansvarlig, samt
c) at det ikke er åbenbart, at foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde alene i een kontraherende stat.
Tilsvarende mulighed for fordeling af beskatningsretten gælder fortjeneste
ved afhændelse af skibe og fly (artikel 13, stk. 4), samt andel i formue
bestående af skibe og fly (artikel 23, stk. 3).
11. Indbyrdes forbundne foretagender (Artikel 9)
Stk. 1, der indeholder den såkaldte
"arm's-length-regel", er i overensstemmelse med OECD's model.
Derimod indeholder stk. 2 en afgivelse fra OECD's model, der, når en stat har
foretaget en regulering i henhold til den nævnte regel, pålægger den anden
stat at "foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som
er beregnet der af fortjenesten". Artikel 9, stk. 2, i den nordiske
aftale har ændret denne regels opbygning, idet den dels pålægger den stat,
der under anvendelse af "arm's-length-reglen" har foretaget en
ændret ansættelse, at underrette den anden kontraherende stat herom, og dels
alene pålægger denne anden stat "at overveje en regulering vedrørende
opgørelsen af fortjenesten for det foretagende, der er hjemmehørende i denne
anden stat". De to stater kan, hvis der findes anledning dertil, træffe
aftale om fortjenestens fordeling.
12. Udbytte (Artikel 10)
Stk. 1, 2, 3, 6, 7 og 10 er indholdsmæssigt i
overensstemmelse med OECD's model: Udbytte kan beskattes i modtagerens
bopælsstat; det kan tillige beskattes i kildestaten med henholdsvis 5 pct. i
moder/datterselskabsforhold og med 15 pct. i øvrigt. Kan udbyttet henføres
til et fast driftssted m.v., kan det beskattes i den stat, hvori driftsstedet
m.v. er beliggende.
Den tilladte 5 pct.-beskatning i moder/datterselskabsforhold kan, når det
udbyttebetalende selskab er beliggende i Island eller i Norge, forhøjes til
15 pct., når udbyttet er eller kan fradrages ved opgørelsen af selskabets
indkomst, se herom stk. 4 (Island) og stk. 5 (Norge).
13. Afsnit 1 og 2 i artikel 10, stk. 8, vedrører
beskatningen af udbytter fra moderselskab til datterselskab. Ved lov nr. 144
af 13. april 1983, § 1, nr. 5, er det bestemt, at § 13, stk. 1, nr. 2), også
finder anvendelse på udbytte fra udenlandske selskaber, når disses
selskabsindkomst beskattes efter regler, der ligner de danske regler. I det
omfang denne bestemmelse finder anvendelse, er stk. 8, afsnit 2, uden
betydning ved beskatningen her i landet.
Den lange teksts korte mening er i øvrigt fortsat, at lovgivningen i den
stat, hvori moderselskabet er hjemmehørende, skal finde anvendelse, som om
begge selskaber var hjemmehørende der - undtagen når moderselskabet er
hjemmehørende i Danmark. I disse tilfælde skal dansk lov finde anvendelse
"ubeskåret".
Opsplitningen i to afsnit skyldes alene, at Danmarks lovgivning vedrørende
moder/datterselskabslempelse principalt alene gælder, når datterselskabet er
hjemmehørende i udlandet.
14. Afsnit 3 i stk. 8 er indsat efter svensk ønske og
svarer til stk. 4, sidste afsnit, i artikel 10 i dobbeltbeskatningsaftalen af
16. november 1973 med Sverige. Reglerne tilsigter at hindre, at et selskab
kan opnå dobbelt datterselskabslempelse. Afsnittet har ingen betydning for
Danmark.
15. Artikel 10, stk. 8, afsnit 4, vedrører udbytter
fra et islandsk selskab til "et selskab, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat" - "end Danmark", jfr. stk. 8, afsnit 1.
Dette afsnit 4 har således ej heller betydning for Danmark.
16. Artikel 10, stk. 9, åbner mulighed for at træffe
aftale om, at institutioner, der er skattefrie i den ene stat på grund af
deres velgørende formål, kan blive fritaget for beskatning af aktieudbytter,
som de modtager fra en anden stat.
Bestemmelser af tilsvarende karakter findes i overenskomst af 8. oktober
1971 mellem det norske og det danske finansministerium og i artikel 10, stk.
5, i dobbeltbeskatningsaftalen af 16. november 1973 med Sverige.
17. Hvis modtageren af udbyttet er en
"personsammenslutning", gælder den for moder/datterselskabsforhold
(stk. 3, a)) gældende regel ikke. Betydningen af ordet
"personsammenslutning" er angivet i artiklens stk. 11 for hver af
de fem stater.
18. Renter (Artikel 11)
Artiklen giver ingen ret til kildebeskatning for kildestaten.
Artiklen er i øvrigt i overensstemmelse med OECD-modellen.
19. Royalties (Artikel 12)
Artiklen giver ingen ret til kildebeskatning for kildestaten og er således
i overensstemmelse med OECD-modellen.
Protokollens afsnit VI indeholder - som en beskeden begunstigelse af
Finland, der ønsker ret til kildebeskatning af industriroyalties - et tilsagn
om, at royaltybestemmelsen kan optages til fornyet forhandling, når nærmere
angivne betingelser er opfyldt. Afsnit VI er uden betydning for tiden.
20. Kapitalgevinster (Artikel 13)
Stk. 2 indeholder en speciel bestemmelse vedrørende
salg af aktier i selskaber, hvis væsentligste formål er at eje fast ejendom,
når der til aktiebesiddelsen er knyttet en brugsret. Avance ved sådant
aktiesalg kan beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende. De her
omhandlede "ejendomsselskaber" er tillige omtalt foran under pkt.
7.
21. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer (stk. 4) kan - i overensstemmelse med OECD's model - kun
beskattes i den stat, hvori den virkelige ledelse har sæde. Stykket
indeholder, ligesom artikel 8, en bestemmelse om subsidiær beskatningsret for
den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. Reglen gælder også skibe og
fly, der anvendes ved off-shore-virksomhed, se artikel 21, stk. 5, omtalt
nedenfor under pkt. 29.
22. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
kan - ligeledes i overensstemmelse med OECD's model - kun beskattes i den
stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Ifølge stk. 6 berører denne regel imidlertid ikke Norges ret til, i
henhold til egen lovgivning, at beskatte personer, der inden for de sidste 5
år før afhændelsen har været hjemmehørende i Norge.
Ifølge stk. 7 berører den nævnte regel ej heller Sveriges ret til, i
henhold til egen lovgivning, at beskatte avance ved afhændelse af aktier
eller andele i selskaber, hvis væsentlige aktiver består i fast ejendom,
såfremt den omhandlede person har været hjemmehørende i Sverige inden for de
sidste 5 år før afhændelsen. Bestemmelsen svarer til artikel 13, stk. 4, i
dobbeltbeskatningsaftalen af 16. november 1973 med Sverige.
23. I protokollens afsnit IV er optaget en speciel
bestemmelse vedrørende afhændelse af SAS-aktiver.
I protokollens afsnit V er optaget en speciel bestemmelse om afhændelse af
skibe eller luftfartøjer, der ejes af en andelshaver i et foretagende. Reglen
er udførligere omtalt ovenfor under pkt. 10.
24. Personlige tjenesteydelser m.v. (Artikel 15, 16,
18, 19, 20, 21)
Beskatningsretten til arbejdsvederlag er afhængig bl. a. af arbejdets art,
af arbejdsforholdets art og af vederlagets art.
Artikel 15 indeholder samme hovedregel som OECD's model: beskatningsretten
tilkommer arbejdsstaten (der selvfølgelig kan være det samme som
bopælsstaten), medmindre "183 dages-reglen" finder anvendelse.
Fra denne hovedregel gælder dog så mange afvigelser, at følgende oversigt
må anses for formålstjenlig:
i) Hovedreglen er, at arbejdsstaten har beskatningsretten (artikel 15,
stk. 1).
ii) "183 dages-reglen" medfører, at bopælsstaten har
beskatningsretten (artikel 15, stk. 2).
Vederlag for arbejde om bord på
iii) - dansk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib kan kun beskattes
i den stat, hvis nationalitet skibet har; udenlandsk skib, der befragtes på
bare-boat-basis af et foretagende i en af staterne, sidestilles hermed
(artikel 15, stk. 3, a). (Reglen er ikke en undtagelse fra hovedreglen. Den
er kun medtaget her for oversigtens skyld).
iv) - luftfartøj i international trafik kan kun beskattes i den stat,
hvori arbejdstager er hjemmehørende (artikel 15, stk. 3, b)
- luftfartøj i indenrigstrafik, der drives af SAS, kan kun beskattes i den
stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens afsnit IV, stk. 2)
v) - fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kan kun beskattes i den
stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende - også når vederlaget består i
andel af overskuddet (artikel 15, stk. 3, c).
vi) Vederlag til privatansatte såkaldte "grænsegængere" mellem
Finland og Sverige henholdsvis mellem Finland og Norge kan kun beskattes i
den stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens afsnit VII).
vii) Vederlag til privat eller offentligt ansatte
"grænsegængere" mellem Norge og Sverige kan kun beskattes i den
stat, hvori arbejdstageren er hjemmehørende (protokollens afsnit VIII).
viii) Vederlag til "grænsegængere" mellem Danmark og Sverige
kan i 3 år fra den dato, fra hvilken denne nordiske aftale får virkning, kun
beskattes i arbejdstagerens bopælsstat. Efter de 3 års udløb finder der ingen
grænsegængerregel mellem Danmark og Sverige (protokollens afsnit XII og denne
vejlednings pkt. 2, sidste afsnit).
ix) Bestyrelseshonorarer kan beskattes i den stat, hvori selskabet er
hjemmehørende (artikel 16).
x) Pensioner, livrenter og udbetalinger i henhold til sociallovgivningen
kan kun beskattes i den stat, hvorfra ydelserne hidrører (artikel 18). For så
vidt angår ydelser, der hidrører fra Norge, indeholder protokollens afsnit IX
en subsidiær beskatningsregel: Hvis Norge på grund af sin lovgivning ikke kan
kildebeskatte omhandlede ydelser, tilkommer beskatningsretten den stat, hvori
modtageren er hjemmehørende.
xi) Vederlag for offentlige hverv (undtagen pensioner, der alle er
omfattet af artikel 18) kan kun beskattes i den stat, hvorfra vederlaget
hidrører (artikel 19, stk. 1).
Undtagelse fra denne regel gælder
xii) Vederlag for offentlige hverv til personer, der er hjemmehørende i
en anden stat end kildestaten, og som
a) er statsborgere i bopælsstaten eller
b) har bopæl i bopælsstaten af andre grunde end varetagelsen af det
offentlige hverv, eller
c) ikke kan beskattes i kildestaten af vederlaget (artikel 19, stk. 2),
kan kun beskattes i bopælsstaten.
xiii) Vederlag, som studerende oppebærer for beskæftigelse i højst 100
dage pr. kalenderår for at opnå praktisk erfaring i tilslutning til
studierne, beskattes kun af den del af indkomsten, der overstiger, hvad der
svarer til 2.000 sv. kroner gennemsnitligt pr. måned - dog højst 6.000 sv.
kroner pr. kalenderår. Ved opgørelsen af de nævnte maksimumsbeløb må danske
skattemyndigheder medregne det gældende personfradrag. Endvidere er - i
overensstemmelse med OECD's model - beløb fra udlandet til dækning af
underhold, studium eller uddannelse fritaget for beskatning (artikel 20).
For studerende og praktikanter fra Island gælder ifølge protokollens
afsnit X nogle videregående fritagelsesregler:
Maksimumsbeløbet for denne persongruppe er 20.000 sv. kroner årligt. Ved
studie- eller praktikophold i Danmark skal det gældende personfradrag ikke
medregnes ved beregningen af dette maksimum. I øvrigt finder de
maksimumsbeløb, der årligt fastsættes af ligningsrådet som nødvendige for
færøske og grønlandske studerendes ophold, også anvendelse for islandske
studerende i Danmark. Beløbet er for 1984 fastsat til 38.000 kr., jfr.
SD-cirkulære 1983-29.
Skattefriheden gælder for normal studietid, dog højst 6 år i sammenhæng.
xiv) Vederlag for arbejde i forbindelse med udforskning og udnyttelse af
naturforekomster på et havbundsområde er undergivet særlige regler. Disse er
omtalt nedenfor under pkt. 29 (artikel 21).
xv) Vederlag for arbejde i forbindelse med opførelsen og driften af faste
forbindelser over Øresund kan kun beskattes i den stat, hvori arbejdstageren
er hjemmehørende (protokol-afsnit III, pkt. 3).
25. Kunstnere og sportsfolk (Artikel 17)
Artiklen er i stk. 1 og stk. 2 i overensstemmelse med OECD's model. I stk.
3 indeholdes en regel om subsidiær beskatningsret: Såfremt den stat, der er
berettiget efter stk. 1 og 2, ikke kan udnytte denne beskatningsret, kan
vederlaget kun beskattes i den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.
Efter seneste domspraksis vil Danmark kun i ringe omfang kunne udnytte sin
beskatningsret efter artikel 17, stk. 1 og 2 for så vidt angår besøgende
kunstnere, og beskatningsretten vil således i tilsvarende omfang være
overladt til de øvrige nordiske lande, når kunstnerne er bosat der.
26. Pensioner, livrenter og sociale ydelser (Artikel
18)
I modsætning til OECD's model giver den nordiske aftale udelukkende ret
til kildestatsbeskatning af såvel offentlige pensioner som private pensioner,
livrenter og sociale ydelser.
For så vidt angår ydelser, hidrørende fra Norge indeholder protokollens
afsnit IX en regel om subsidiær beskatningsret: I det omfang Norge ikke kan
udnytte sin beskatningsret i henhold til artikel 18, tilkommer
beskatningsretten den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.
27. Offentlige hverv (Artikel 19)
Artiklen er i overensstemmelse med OECD's model - med den væsentlige
undtagelse, at stk. 3 om pensioner er udeladt. Pensioner er som anført
ovenfor under pkt. 26 omfattet af artikel 18, der udelukkende giver
beskatningsretten til kildestaten.
For så vidt angår ydelser hidrørende fra Norge indeholder protokollens
afsnit IX en regel om subsidiær beskatningsret: I det omfang Norge ikke kan
udnytte sin beskatningsret i henhold til artikel 19, tilkommer
beskatningsretten den stat, hvori modtageren er hjemmehørende.
28. Studerende og praktikanter (Artikel 20)
Stk. 1 er indholdsmæssigt i nøje overensstemmelsemed
OECD's model, der fritager den studerende for i studieopholdslandet at blive
beskattet af midler til underhold m.v., der hidrører fra udlandet.
Bestemmelsen gælder studier ved et universitet eller anden
undervisningsanstalt eller forretnings-, industri-, landbrugs- eller
skovbrugspraktik. Artiklen er i øvrigt nærmere omtalt ovenfor under pkt. 24,
afsnit xiii.
29. Forretningsvirksomhed og personlige
tjenesteydelser udenfor en kontraherende stats kyst (Artikel 21)
Som artiklens overskrift viser, indeholder artiklen regler om beskatning
af indtægter i forbindelse med off-shore-virksomhed.
Artiklen er bemærkelsesværdig ved samtidig at indeholder regler dels om
a) hvornår fast driftssted skal anses at foreligge inden for artiklens
anvendelsesområde, dels om
b) beskatningsretten til indkomst ved supply-virksomhed, og endelig om
c) beskatningsretten til vederlag for arbejde inden for
off-shore-sektoren.
Artiklens territoriale anvendelsesområde er de enkelte staters
"havbundsområde". Begrebet er opfundet "til lejligheden"
og er defineret i artiklens stk. 7: Havbunden og dens undergrund inden for en
stats territorialfarvand og kontinentalsokkel. Anvendelsesområdet er således
snævrere end det af kulbrinteskatteloven (lov nr. 175 af 28. april 1982)
omfattede område.
Ad a): En person, der driver forretningsvirksomhed ved efterforskning
eller udnyttelse af naturforekomster på et havbundsområde, anses for at have
fast driftssted/fast sted deer (stk. 1).
Såfremt virksomheden ikke overstiger 30 dage sammenlagt indenfor en 12
måneders-periode, skal fast driftssted/fast sted dog ikke anses at foreligge
(stk. 2).
Bestemmelsen i stk. 3, der handler om virksomhed, der drives af indbyrdes
forbundne foretagender, tilsigter at hindre, at ovennævnte 30 dages-regel
omgås.
Betingelserne for at anse sådanne foretagender for "indbyrdes
forbundne" er nærmere præciseret i artiklens stk. 3, 2. punktum.
Betingelserne svarer helt til de i artikel 9 ("indbyrdes forbundne
foretagender") anførte.
Ad b): Supply-virksomhed i form af transport af personel og materiel med
skib eller fly, drift af bugserbåde, forsyningsskibe og "andre fartøjer,
som anvendes i lignende øjemed", beskattes efter samme regler, som
finder anvendelse for skibe og fly i international trafik, det vil sige, at
beskatningsretten tilkommer den stat, i hvilken foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
Formuleringen "fartøjer, som anvendes i lignende øjemed",
tilsigter at dække fartøjer, som kan bevæge sig.
Også de for skibe og fly i international trafik gældende regler vedrørende
beskatning af avance ved salg og beskatning af formue (henholdsvis artikel
13, stk. 4, og artikel 23, stk. 3) finder anvendelse på alle ovennævnte
supply-fartøjer.
Ad c): Beskatningsretten til vederlag, som en arbejdstager, der er
hjemmehørende i en af staterne, modtager som vederlag for arbejde i
off-shore-sektoren i en anden stat, kan som hovedregel kun beskattes i denne
anden stat ((arbejdsstaten).
Fra denne hovedregel gælder følgende undtagelser:
Hvis arbejdet varer mindre end 30 dage inden for en 12 måneders-periode,
har arbejdstagerens bopælsstat beskatningsretten (stk. 6, a), 2. sætning)
Hvis arbejdet udføres om bord på ovennævnte supply-båd eller skib, kan
vederlaget beskattes i den stat, hvis nationalitet skibet har (stk. 6, c))
Hvis arbejdet udføres om bord på ovennævnte supply-luftfartøj, kan
vederlaget kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse
har sit sæde (stk. 6, d))
Hvis arbejdet har forbindelse med udnyttelse af olieforekomster på
midtlinjen mellem en kontraherende stat og en anden stat, kan indkomsten
under nærmere angivne betingelser kun beskattes i arbejdstagerens bopælsstat.
Reglens anvendelse forudsætter aftale mellem de kontraherende stater (stk. 6
b)).
30. Andre indkomster (Artikel 22)
Artiklen er indholdsmæssigt i overensstemmelse med OECD - den er blot
bedre formuleret. Den eneste afvigelse skyldes, at den specielle bestemmelse
i artikel 6, stk. 4, om aktier i ejendomsselskaber er hæftet på artikel 22's
regel om fast ejendom.
31. Formue (Artikel 23)
Artiklen er stort set i overensstemmelse med OECD's model.
Aktier i de ejendomsselskaber, som er nævnt i artikel 6, stk. 4, kan
beskattes i den stat, hvori ejendommen er beliggende (stk. 2).
Skibe og luftfartøjer kan kun beskattes i den stat, hvori den virkelige
ledelse har sæde. Kan denne stat ikke udnytte sin beskatningsret, tilkommer
beskatningsretten den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
Protokollens afsnit IV indeholder den sædvanlige fordelingsregel mellem
Danmark, Norge og Sverige for så vidt angår SAS.
For så vidt angår skibe og luftfartøjer, der tilhører et foretagende med
flere andelshavere, indeholder protokollens afsnit V en fordelingsregel for
de tilfælde, hvor foretagendets virkelige ledelse ikke kan placeres i een
stat. Reglen er omtalt ovenfor under pkt. 10.
32. Dødsbo (Artikel 24)
Indkomst eller formue, som beskattes hos et dødsbo hjemmehørende i en
stat, kan ikke (tillige) beskattes hos arvinger hjemmehørende i en anden
stat.
33. Ophævelse af dobbeltbeskatning (Artikel 25)
I det følgende skal kun omtales enkelte hovedregler, idet der i øvrigt
henvises til teksten i artikel 25.
Ophævelse af dobbeltbeskatningen påhviler den stat, der er den pågældende
persons bopælsstat.
Danmark skal som bopælsstat ophæve dobbeltbeskatning ved en credit-regel
af samme indhold som ligningslovens § 33. Er der tale om indtægter, som
"kun kan" beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark
give nedslag efter en "ny-exemption-regel" af samme indhold som
nedslagsreglen i ligningslovens § 33 A.
For de øvrige kontraherende stater må det anbefales at læse artikelteksten
- i hvilken forbindelse det bemærkes, at protokollens afsnit XI indeholder
mulighed for Island og for Norge til efter aftalens ikrafttræden at ændre
sine metodebestemmelser. Denne ændringsmulighed er ikke udnyttet på nuværende
tidspunkt.
34. Begrænsning af beskatningsretten (Artikel 26)
Artiklen bestemmer, at indkomst og formue tilhørende en person, der er
hjemmehørende i een stat, ikke kan beskattes i en anden stat, medmindre
beskatning udtrykkeligt er tilladt.
Bestemmelsen kan synes overflødig, men er en følge af, at overenskomsten
gælder mere end to stater. Artiklerne fordeler beskatningsretten mellem
bopælsstat og kildestat, men de hindrer for så vidt ikke, at en tredjestat
beskatter på et andet grundlag - f. eks. statsborgerskab. Artikel 26
tilsigter at hindre sådanne "misforståelser".
35. Forbud mod diskriminering (Artikel 27)
Artiklens indhold er i overensstemmelse med OECD's model, idet der dog er
gjort visse tilføjelser for at præcisere diskrimineringsforbudets omfang.
Forbudet medfører således ikke ret til i en kontraherende stat at opnå
lempelse i beskatningen af udbytter m.v., der udbetales til et selskab, der
er hjemmehørende i en anden stat.
Faste driftssteder, der tilhører et selskab i en anden stat, kan beskattes
i overensstemmelse med driftsstedsstatens lovgivning. Beskatningen skal dog
svare til selskabsbeskatningen i denne stat for så vidt angår selskabers
indkomst uden fradrag for udloddet fortjeneste (artikel 27, stk. 2, afsnit
3).
Norske statsborgere og personer, født i Norge af norske forældre, er
berettiget til særlige skattefordele. Artikel 27 medfører ikke pligt for
Norge til at indrømme disse begunstigelser til statsborgere i en anden
kontraherende stat, hvis disse ikke er født i Norge af norske forældre (stk.
5).
36. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
(Artikel 28)
Artiklen er i overensstemmelse med OECD's model, men den har i stk. 2 en
tilføjelse, hvorefter den stat, overfor hvilken en sag er forelagt, men som
ikke selv berøres af sagen, skal overlade sagen til de berørte stater.
En vigtig regel er anført i artiklens stk. 3, 2. afsnit:
- Resultatet
af forhandlinger mellem staterne om fortolkning eller anvendelse af denne
overenskomst
- resultatet
af forhandlinger om at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke
omfattes af overenskomsten samt
- resultatet
af forhandlinger om spørgsmål, der skyldes uligheder i staternes
principper for skatteberegning eller andre grunde,
skal, inden afgørelse træffes, snarest meddeles til de øvrige
kontraherende stater. Hvis en af disse finder, at problemet er så
interessant, at samtlige stater bør drøfte det, skal sådanne forhandlinger
snarest muligt indledes.
Bestemmelsens formål er klart: Man ønsker at sikre - eller i hvert fald at
stræbe efter - at ensartede problemer løses på ensartet måde inden for det
nordiske område, som overenskomsten gælder for.
37. Dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og
de øvrige nordiske lande, der ophører med at have virkning:
Noteveksling af 25. september og 19. oktober 1925 med Finland om
fritagelse for kommuneskat for visse personer;
Overenskomst af 22. februar 1957 med Norge til undgåelse af
dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue, med senere
ændringer;
Overenskomst af 7. april 1964 med Finland til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår
indkomstskat og formueskat, med senere ændringer;
Overenskomst af 21. maj 1970 med Island til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat og
formueskat, med senere ændringer;
Overenskomst af 16. november 1973 med Sverige til undgåelse af
dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue (se dog om
"grænsegængere" ovenfor under pkt. 2).
Skattedepartementet, den 6. januar 1984
JENS ROSMAN
/ Jonna Sneum
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- Bekendtgørelse af Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager Retsinformation · 20. maj 1992
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 9. oktober 2008
- DOBBELTBESKATNING 1985 AFSNIT DO - DOBBELTBESKATNING Retsinformation · 5. februar 2008
- 1997 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF PROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMST MELLEM DE NORDISKE LANDE TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER Retsinformation · 30. december 1997
- DOBBELTBESKATNING 1986 AFSNIT DO 2 - INDGÅEDE OVERENSKOMSTER OG AFTALER Retsinformation · 5. februar 2008