1996 LSF 122 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM DE NORDISKE LANDE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande
til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er
optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i
Danmark efter bestemmelserne i artikel 31.
Stk. 3. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske
lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, skal ophøre at have virkning efter bestemmelserne i artikel
31, stk. 4, i overenskomsten af 23. september 1996.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Overenskomst
mellem
de nordiske lande
til undgåelse af dobbeltbeskatning
for så vidt angår
indkomst- og formueskatter
Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre samt regeringerne i
Finland, Island, Norge og Sverige,
der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for
så vidt angår indkomst- og formueskatter,
der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne de sagsområder, som
omfattes af denne aftale, selv i forhold til udlandet henhører under
Færøernes selvstyrekompetence,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer Denne overenskomst skal
Læs alt
finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en eller flere af de
kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter 1. Denne overenskomst skal
finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på en
kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller lokale
myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes
hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen,
herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast
ejendom, samt skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse,
er:
a) I Danmark:
1) indkomstskatten til staten,
2) den kommunale indkomstskat,
3) den amtskommunale indkomstskat, og
4) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,
(herefter omtalt som »dansk skat«);
b) På Færøerne:
1) skatten til landskassen,
2) skatten til kommunerne,
3) kirkeskatten,
4) udbytteskatten,
5) royaltyskatten,
6) renteskatten, og
7) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,
(herefter omtalt som »færøsk skat«);
c) I Finland:
1) de statslige indkomstskatter,
2) indkomstskat for selskaber,
3) kommunalskatten,
4) kirkeskatten,
5) kildeskatten på renteindkomst
6) kildeskatten for begrænset skattepligtige, og
7) den statslige formueskat,
(herefter omtalt som »finsk skat«);
d) I Island:
1) indkomstskat til staten,
2) den særlige indkomstskat til staten,
3) den kommunale indkomstskat,
4) formueskat til staten,
5) den særlige formueskat til staten, og
6) indkomst- og formueskatter for pengeinstitutter,
(herefter omtalt som »islandsk skat«);
e) I Norge:
1) indkomst- og formueskatten til staten,
2) indkomst- og formueskatten til kommunerne,
3) indkomstskatten til fylkene,
4) fællesskatten til skattefordelingsfonden,
5) skatterne i henhold til petroleumsskatteloven, og
6) afgiften til staten af honorarer til udenlandske kunstnere,
(herefter omtalt som »norsk skat«);
f) I Sverige:
1) indkomstskatten til staten, herunder sømandsskatten og kuponskatten,
2) den særlige indkomstskat for bosatte i udlandet,
3) den særlige indkomstskat for artister m.fl. bosat i udlandet,
4) »expansionsmedelsskatten«,
5) den kommunale indkomstskat, og
6) formueskatten til staten,
(herefter omtalt som »svensk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme
eller af hovedsagelig samme art, der efter overenskomstens undertegnelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. For Danmarks
og Færøernes vedkommende finder overenskomsten desuden anvendelse på en sådan
almen skat på formue, som Danmark respektive Færøerne måtte indføre efter
undertegnelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder i de
kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer,
som er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner 1. Medmindre andet fremgår af
sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne
betydning:
a) »kontraherende stat« betyder Danmark, Finland, Island, Norge
og Sverige; udtrykket omfatter tillige det i det danske rige selvstyrende
folkesamfund Færøerne; i det omfang bestemmelserne i overenskomsten alene
vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne anvendes udtrykkene »en
del af riget« og »den anden del af riget«, alt efter
sammenhængen;
udtrykket omfatter også ethvert område beliggende uden for de respektive
staters territorialfarvande, inden for hvilket denne stat ifølge sin
lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten har rettigheder med hensyn
til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes
undergrund;
»Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland;
»Finland« omfatter for så vidt angår den finske kommunalskat ikke
landskabet Åland; »Norge« omfatter ikke Svalbard (herunder
Bjørnøen), Jan Mayen og de norske områder (»bilande«) uden for
Europa;
b) »person« omfatter en fysisk person, et selskab og en
personsammenslutning;
c) »selskab« betyder en juridisk person eller anden
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
d) »personsammenslutninger« betyder sammenslutning, som ikke
beskattes som selvstændigt skattesubjekt;
e) »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
en anden kontraherende stat« betyder et foretagende, som drives af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat;
f) »fast ejendom« har den betydning som udtrykket har i henhold
til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende;
udtrykket omfatter dog altid tilbehør til den faste ejendom, levende og dødt
inventar i landbrug og skovbrug, bygninger, rettigheder, på hvilke
bestemmelserne i privatretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom samt ret til variable eller faste vederlag for udnyttelse af
eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilde eller anden
naturforekomst;
g) »statsborger« betyder en fysisk person, der har
statsborgerskab i en kontraherende stat; en fysisk person, som er dansk
statsborger og som er hjemmehørende på Færøerne i henhold til
hjemmestyreloven anses, ved anvendelsen af overenskomsten, kun at have
statsborgerskab på Færøerne; udtrykket omfatter også selskaber og
personsammenslutninger, der består i kraft af gældende lovgivning i en
kontraherende stat;
h) »international trafik« betyder transport med et skib eller
luftfartøj, der anvendes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat,
bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes
mellem pladser i en anden kontraherende stat;
i) »interessefællesskab« betyder tilfælde, hvor et foretagende
direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et andet
foretagende eller ejer en væsentlig del af dette andet foretagendes kapital,
eller hvor samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller
kontrollen af foretagendet eller ejer en væsentlig del af disse foretagenders
kapital.
j) »kompetente myndighed« betyder:
1) i Danmark: skatteministeren,
2) på Færøerne: landsstyremanden for finansanliggender,
3) i Finland: finansministeriet,
4) i Island: finansministeren,
5) i Norge: finans- og toldministeren,
6) i Sverige: finansministeren,
eller det befuldmægtigede ombud eller den myndighed i enhver af disse
stater, til hvilken det overdrages af nogle af de ovennævnte eller andre at
behandle spørgsmål vedrørende overenskomsten.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten skal til enhver
tid ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i
henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten
finder anvendelse, og den betydning som udtrykket har i skattelovgivningen i
denne stat skal gå forud for den betydning udtrykket måtte være tillagt i
denne stats anden lovgivning.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted 1. Ved anvendelsen af denne overenskomst
betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er
skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert
andet lignende kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske
underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket
a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til
indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og
b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres
indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som
indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er
hjemmehørende der.
2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er
hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter
følgende regler:
a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han
har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin
rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i
nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Såfremt en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er
hjemmehørende i flere kontraherende stater, skal personen anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted 1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder
udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket
et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsprojekt, eller
virksomhed, der består i planlægning, kontrol, rådgivning eller anden
hjælpende personaleindsats i forbindelse med et sådant projekt, udgør et fast
driftssted, men kun såfremt projektet eller virksomheden varer i mere end 12
måneder i en kontraherende stat.
4. Ved beregning af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed,
som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab med et andet
foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har interessefællesskab
med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme art som den
virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver, og begge foretagenders
virksomhed vedrører samme projekt.
5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel anses udtrykket
»fast driftssted« for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller
udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til
oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til
bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
6. Uanset bestemmelserne i stykke l og 2 skal et foretagende i tilfælde,
hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i
stykke 7, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en
kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn,
anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver
virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet. Dette gælder dog
ikke, såfremt denne persons virksomhed er begrænset til sådanne aktiviteter,
som er nævnt i stykke 5, og som, hvis de var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast
driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en
kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat
gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat,
at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds
rammer.
8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er
hjemmehørende i en anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i en anden
kontraherende stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber
anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom 1. Indkomst, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder
indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i en anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Bestemmelserne i stykke l skal finde anvendelse på indkomst, der
hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for
benyttelse af fast ejendom.
3. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i et selskab, hvis
væsentligste formål er at eje fast ejendom, berettiger indehaveren af
aktierne eller andelene til at benytte fast ejendom, der ejes af selskabet,
kan indkomst, som oppebæres ved direkte brug, ved udleje eller ved enhver
anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes i den kontraherende stat, hvori
den faste ejendom er beliggende.
4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde anvendelse på indkomst
af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom,
der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Indkomst ved erhvervsvirksomhed 1. Indkomst ved
erhvervsvirksomhed, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer, kan
kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed
i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted.
Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets indkomst beskattes
i denne anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan
henføres til det faste driftssted.
2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, skal der i
tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver af de berørte kontraherende stater til dette faste
driftssted henføres den indkomst, som det kunne forventes at ville have
opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede
den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som
under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende,
hvis faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds indkomst skal det være tilladt
at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder
omkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den
stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den
indkomst, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en
fordeling af foretagendets samlede indkomst mellem dets forskellige
afdelinger, udelukker intet i stykke 2 denne kontraherende stat fra at
fastsætte den skattepligtige indkomst på grundlag af en sådan sædvanemæssig
fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at
resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i
denne artikel.
5. Indkomst henføres ikke til et fast driftssted, blot fordi dette faste
driftssted foretager indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den indkomst, der
henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år,
medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden
fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor indkomst ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomster,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart 1. Indkomst, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved skibs- eller
luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne
kontraherende stat.
2. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer ved brug, vedligeholdelse eller udleje af containere (herunder
anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til
transport af gods eller varer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat,
medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
kontraherende stat.
3. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde anvendelse på indkomst,
som oppebæres ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en
international driftsorganisation.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender 1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager
i ledelsen eller kontrollen af et foretagende i en anden kontraherende stat,
eller ejer en del af dette foretagendes kapital, eller
b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller
kontrollen af såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende
i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af disse foretagenders
kapital,
skal følgende iagttages:
Såfremt der mellem de pågældende foretagender er aftalt eller fastsat
vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver indkomst, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette foretagende, medregnes til dette
foretagendes indkomst og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til indkomsten for et
foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
indkomst, som et foretagende i en anden kontraherende stat er blevet
beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede indkomst er
indkomst, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis
de vilkår, der er aftalt mellem foretagenderne, havde været de samme, som
ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden
stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er
beregnet der af indkomsten, hvis denne anden stat anser reguleringen for at
være berettiget såvel i princippet som i spørgsmålet om beløbet. Ved
reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst, og de kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater
skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel l0
Udbytte 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Såfremt udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende
stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende
stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den aktiebesiddelse, der
ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med
erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit
erhverv som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke l
og 3, udbytte, der udbetales fra et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse
med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den
kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted,
er beliggende.
3. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan
tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler
udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis
udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af
udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid være fritaget fra
beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af
udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som
direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler
udbyttet.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan islandsk skat på udbytte forhøjes
til højst 15 pct. i det omfang, sådant udbytte er fradraget ved opgørelsen af
det udbyttebetalende selskabs indkomst ved fastsættelsen af islandsk skat.
5. Bestemmelserne i stykke 3 og 4 berører ikke adgangen til at beskatte
selskabet af den indkomst, hvoraf udbyttet er udbetalt.
6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af
aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer,
som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden indkomst fra selskaber, som
efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende selskab er hjemmehørende,
gives samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier.
7. Uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4 kan de kompetente myndigheder i
de kontraherende stater aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen
navngiven institution med alment velgørende eller andet almennyttigt formål,
der i medfør af lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken
institutionen er hjemmehørende, er fritaget for beskatning af udbytte, skal
være fritaget for den i en anden kontraherende stat gældende beskatning af
udbytte fra selskaber i denne anden stat.
8. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat, må denne anden stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre
udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat,
eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet,
har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er
beliggende i denne anden stat, og ej heller undergive selskabets
ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om
det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis
består af indkomst hidrørende fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter 1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som
betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan kun
beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af
renterne.
2. Såfremt renternes retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende
stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende
stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den fordring, der ligger til
grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med
erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit
erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke
1, renter, som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en sådan
retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste
driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.
3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, som ikke er udbytte i henhold til art. 10,
stykke 6, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke.
Udtrykket omfatter især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af
obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der
knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne
artikel.
4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den
retmæssige ejer af renten, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren
og den retmæssige ejer af renten, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde
foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de berørte kontraherende stater
under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties 1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat,
kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige
ejer af royaltybeløbet.
2. I tilfælde, hvor royaltybeløbets retmæssige ejer er hjemmehørende i en
kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden
kontraherende stat end den, hvori han er hjemmehørende, og den rettighed
eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties har direkte
forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted,
respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset
bestemmelserne i stykke 1, royalties som hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende
stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af
enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at
anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, (herunder biograffilm samt film og bånd til radio- og
fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model,
tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode, eller for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den
retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de
betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller
oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, såfremt den
nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel
alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det
overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver
af de berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster 1. Fortjeneste, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast
ejendom, som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, erhverver ved afhændelse af aktier eller andre andele i selskaber, der
hovedsagelig har til formål at besidde fast ejendom og hvis besiddelser (før
fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75 procents
vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af
erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
stat har i en anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig
formue, der hører til et fast sted, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Dette gælder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted
(særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted.
4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i kontraherende stat,
erhverver ved afhændelse af containere (herunder anhængere og andet materiel
til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer,
kan kun beskattes i denne stat, medmindre containerne udelukkende anvendes
mellem pladser i den anden kontraherende stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktiver end de i stykke l - 5
omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er
hjemmehørende.
7. Fortjeneste ved afståelse af aktier eller andre andele eller
rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger som i henhold til
lovgivningen i en kontraherende stat er hjemmehørende der, eller i selskaber
eller personsammenslutninger, der er hjemmehørende i en anden kontraherende
stat, hvis værdien af de overdragne aktier, andele eller rettigheder
hovedsagelig direkte eller indirekte beror på besiddelse af aktier, andre
andele eller rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger, som i
henhold til lovgivningen i den førstnævnte stat er hjemmehørende der, og hvis
fortjenesten erhverves af en fysisk person, som har været hjemmehørende i
denne stat og er blevet hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan -
uanset bestemmelserne i stykke 6 - beskattes i den førstnævnte kontraherende
stat, hvis overdragelsen af aktierne, andelene eller rettighederne sker på et
tidspunkt før udløbet af det 5. år, der følger nærmest det år, hvor personen
ophørte med at være hjemmehørende i den førstnævnte stat. Rettigheder i
selskaber eller personsammenslutninger omfatter ved anvendelsen af dette
stykke konvertible obligationer, konvertible udbytteandelsbeviser,
tegningsretter samt optionsretter og terminskontrakter, der vedrører andele
eller aktier i selskaber eller personsammenslutninger eller som vedrører
nogle af de øvrige nævnte finansielle instrumenter.
Artikel 14
Frit erhverv 1. Indkomst ved frit erhverv eller ved anden
selvstændig virksomhed oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan
imidlertid beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt
a) han i denne anden stat har et fast sted, som regelmæssigt står til
rådighed for ham med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun i det
omfang den kan henføres til dette faste sted; eller
b) han opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der
tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, som begynder
eller slutter i løbet af det pågældende skatteår, men kun for så stor en del
af indkomsten, som kan henføres til virksomhed, som er udøvet i denne anden
stat i denne periode eller i disse perioder.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig
videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende
virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt,
tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personlige tjenesteydelser 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne
16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag
for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre
arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne
anden stat, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde, som udføres i
en anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i
perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders
periode, der begynder eller slutter i den pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i denne anden stat, og
c) vederlaget ikke belaster et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i denne anden stat, samt
d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for
arbejde, som udføres om bord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk
eller svensk skib i international trafik beskattes i den kontraherende stat,
hvis nationalitet skibet har; ved anvendelsen af denne bestemmelse
sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt bareboat-basis af en
person i en kontraherende stat, med dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk
eller svensk skib.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel beskattes vederlag
for arbejde, som udføres om bord på
a) luftfartøj i international trafik kun i den kontraherende stat, hvori
den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende;
b) fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kun i den kontraherende stat,
hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende, også i tilfælde, hvor
vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af
overskuddet af fiskeri-, sælfangst- eller hvalfangstvirksomheden.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag,
som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i
hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller andet lignende organ i et
selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsudøvere 1. Uanset bestemmelserne i artiklerne
14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker eller i egenskab af sportsudøver, ved hans i
denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i
denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en
optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som sådan, ikke
tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan
denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i
den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsudøverens
virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse på indkomst
oppebåret ved virksomhed, som en kunstner eller en sportsudøver, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, udfører i en anden kontraherende stat
i tilfælde, hvor besøget i denne anden stat hovedsageligt betales af
offentlige midler fra den førstnævnte stat. I dette tilfælde kan indkomsten
kun beskattes i den førstnævnte stat.
Artikel 18
Pension m.m. 1. Pension og livrente, som udbetales fra en
kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til
sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en
anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.
2. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal
underholdsbidrag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, betaler til ægtefælle eller tidligere ægtefælle eller til børn, der er
hjemmehørende i en anden kontraherende stat, fritages for beskatning i denne
anden stat i tilfælde, hvor bidraget ville have været fritaget for beskatning
i den førstnævnte stat, såfremt modtageren havde været hjemmehørende der.
3. Ved udtrykket »livrente« forstås et fastsat beløb, som skal
udbetales til en fysisk person periodisk til fastsatte tider i løbet af den
pågældendes livstid eller i et angivet tidsrum eller i et tidsrum, der lader
sig bestemme, og som erlægges på grundlag af en forpligtelse til at præstere
disse udbetalinger som modydelse for dertil svarende fuldt vederlag i penge
eller penges værdi.
Artikel 19
Offentlige hverv 1. Løn og andet lignende vederlag (undtagen
pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske
underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til
en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling,
myndigheder eller institution, kan kun beskattes i denne stat.
2. Såfremt løn eller andet lignende vederlag, som omhandles i stykke 1,
tilfalder en modtager for hverv, som denne udfører i en anden kontraherende
stat end den, hvorfra lønnen eller vederlaget betales, kan lønnen eller
vederlaget imidlertid kun beskattes i den stat, hvori hvervet udføres,
såfremt modtageren er en i denne stat hjemmehørende person, og
a) er statsborger i denne stat; eller
b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 17 finder anvendelse på løn og
andet lignende vederlag som udbetales for udførelse af hverv i forbindelse
med erhvervsvirksomhed, som udøves af en kontraherende stat, en af dens
politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige
institutioner.
Artikel 20
Studerende og praktikanter En person, som opholder sig i en
kontraherende stat udelukkende med henblik på
a) studier ved en læreanstalt i denne kontraherende stat, hvis studierne
er af en sådan karakter, at offentlig studiestøtte kan opnås i denne stat,
eller
b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i
denne stat,
og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte stat af beløb, som han
oppebærer fra kilder uden for denne stat til sit underhold, sit studium eller
sin praktik.
Artikel 21
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller
udnyttelse af kulbrinteforekomster 1. Uanset de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst, med undtagelse af bestemmelserne i artikel 8, finder
bestemmelserne i denne artikel anvendelse i tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i en anden
kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller
udnyttelse af kulbrinteforekomster beliggende i denne anden stat.
2. a) En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ud
for kysten i en anden kontraherende stat driver virksomhed, som omhandles i
stykke 1, skal anses for at drive virksomheden fra et fast driftssted eller
fast sted i denne anden stat.
b) Såfremt en sådan person driver sin virksomhed inden for et
efterforsknings- eller indvindingsområde, der strækker sig fra et sted ud for
kysten i denne anden stat og ind på denne stats landområde, og virksomheden
ikke udelukkende drives inden for landområdet, finder litra a) tilsvarende
anvendelse.
c) Virksomhed, som består i arbejde med opbygning eller installation af en
rørledning til transport af uraffinerede kulbrinter, eller et bygningsarbejde
i direkte forbindelse med sådan virksomhed, anses for drevet fra et fast
driftssted i denne anden stat også med hensyn til sådan virksomhed, der
udføres på land, når virksomheden indgår i et projekt, som strækker sig fra
et sted ud for kysten i denne stat og ind på denne stats landområde.
3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse, såfremt virksomheden
finder sted i en periode eller i perioder, som sammenlagt ikke overstiger 30
dage inden for en 12 måneders periode.
4. Ved beregningen af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed,
som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab med et andet
foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har interessefællesskab
med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme art som den
virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver og begge foretagenders
virksomhed vedrører samme projekt.
5. Indkomst, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved
transport af personel eller materiel med skib eller luftfartøj til eller
inden for områder som omhandles i stykke 2, litra a) og b) i den anden
kontraherende stat, hvor der udøves forretningsvirksomhed i forbindelse med
forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster,
eller ved drift af bugserbåde, forsyningsfartøjer eller andre hjælpefartøjer
i forbindelse med sådan virksomhed, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.
6. Bestemmelserne i artikel 13, stykke 4, og i artikel 23, stykke 3,
finder anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved afhændelse af skibe, både
eller luftfartøjer, som omhandles i stykke 5, og på formue bestående af
sådanne skibe, både eller luftfartøjer.
7. Uanset de øvrige bestemmelser i overenskomsten gælder følgende om
beskatningen af løn og andre lignende vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved arbejde, som udføres i
en anden kontraherende stat for en arbejdsgiver, som driver sådan virksomhed,
som omhandles i stykke 1 og 2:
a) Medmindre bestemmelserne under litra b)-d) medfører andet, kan sådan
løn eller vederlag beskattes i denne anden stat, men kun såfremt arbejdet
finder sted der i en periode eller i perioder, som sammenlagt overstiger 30
dage inden for en tolvmånedersperiode.
b) Sådan løn eller vederlag kan kun beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat, såfremt
1) arbejdet har forbindelse med udnyttelsen af kulbrinteforekomster, som
befinder sig på midtlinien mellem kontraherende stater, eller mellem en
kontraherende stat og en anden stat,
2) der foreligger aftale mellem disse stater om fælles udnyttelse af
forekomsterne, og
3) udnyttelsen sker samtidig på begge sider af midtlinien.
Bestemmelserne i dette litra b) finder kun anvendelse efter aftale herom
mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
c) Såfremt arbejdet udføres om bord på et skib eller en båd, som omhandles
i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag beskattes i den kontraherende stat,
hvis nationalitet skibet eller båden har.
d) Såfremt arbejdet udføres om bord på et luftfartøj, som omhandles i
stykke 5, kan sådan løn eller vederlag kun beskattes i den kontraherende
stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
8. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som driver
virksomhed ud for kysten i en anden kontraherende stat, er fritaget for
beskatning i denne anden stat af fortjeneste, som denne person anses at have
erhvervet som følge af overflytning af flytbar boreinstallation eller
hotelplatform til et område uden for denne anden stat. Ved fortjeneste
forstås i dette stykke det beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for
overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt med tillæg af
foretagne afskrivninger.
9. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, erhverver ved afhændelse af
a) ret til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af
kulbrinteforekomster i en anden kontraherende stat, herunder ret til andel i
eller fordel af sådanne forekomster, eller
b) aktier eller andre andele i selskaber, hvis værdi helt eller i det
væsentlige direkte eller indirekte kan henføres til sådan ret,
kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 22
Andre indkomster 1. Indkomst, der oppebæres af en i en
kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de
foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører,
kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke l skal ikke finde anvendelse, såfremt
erhververen af indkomsten er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et
fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat, og den
rettighed eller ejendom, hvorfra indkomsten hidrører, har direkte forbindelse
med den virksomhed, som drives fra det faste driftssted, henholdsvis det frie
erhverv, som udøves fra det faste sted. I sådanne tilfælde skal
bestemmelserne i artikel 7, henholdsvis artikel 14, finde anvendelse. I
tilfælde, hvor der til et fast driftssted eller et fast sted hører en fast
ejendom, beskattes indkomst af sådan ejendom dog i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 6, stykke 1, 2 og 4.
Artikel 23
Formue 1. Formue bestående af fast ejendom som ejes af en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Formue bestående af aktier eller andre andele i et selskab, hvis
hovedsagelige formål er at besidde fast ejendom og hvis besiddelser (før
fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75 procents
vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, samt rørlig formue, som er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, og som ejes af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
4. Formue bestående af containere (herunder anhængere og andet materiel
til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer,
og som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan
kun beskattes i denne stat, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem
pladser i en anden kontraherende stat.
5. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan, uanset hvor den forefindes, kun beskattes i denne
stat.
6. Uanset bestemmelserne i stykke 5 kan rørlig formue, som udgør en del af
erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
stat har i en anden kontraherende stat, eller rørlig formue, som hører til et
fast sted, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, har i en anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af frit
erhverv, beskattes i denne anden stat.
7. Bestemmelserne i stykkerne 1 - 6 finder i en kontraherende stat kun
anvendelse i forhold til en anden kontraherende stat, som opkræver almindelig
formueskat.
Artikel 24
Dødsbo Indkomst eller aktiver, som beskattes hos et dødsbo, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan ikke beskattes hos personer, der
er berettigede til anpart i boet, og som er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat.
Artikel 25
Ophævelse af dobbeltbeskatning 1. Danmark:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden
kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller
c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med
et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske
indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som
kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden
kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,
der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a),
kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den
danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af
den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
2. Færøerne:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en
anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b)
eller c) medfører andet, indrømme fradrag i denne persons færøske
indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i
denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den
færøske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den
indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i
en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i
beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den
del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne
anden stat.
c) Såfremt en person, der hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst
fra en anden kontraherende stat for personlige tjenesteydelser, som omhandles
i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i
henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat,
kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den
færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af
den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
3. Finland:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre
bestemmelserne i litra b), c) eller d) medfører andet, under iagttagelse af
bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd de fremdeles kan få,
gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her,
påvirkes),
1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet af samme indkomst som den, på hvilken den finske skat beregnes;
2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet på samme formue som den, på hvilken den finske skat beregnes.
b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende
stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget
fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent
af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, fra en anden
kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i
artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold
til disse artikler kan beskattes i denne anden stat, skal sådan indkomst
fritages for finsk skat.
d) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i
henhold til litra c) skal fritages for finsk skat, kan Finland medregne
indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den finske skat
af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive
formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden
kontraherende stat, respektive den formue, der ejes der.
4. Island:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, erhverver indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes eller kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island,
medmindre bestemmelsen i litra b) medfører andet, nedsætte den islandske
indkomst- eller formueskat gennem fradrag af den del af indkomst- eller
formueskatten, som beregnes af den indkomst som erhverves fra, eller den
formue som ejes i, den anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst,
som i henhold til bestemmelserne i artikel l0, artikel 13, stykke 7, artikel
15, stykke 3, artikel 16 eller artikel 21, stykkerne 1-6, 7, litra c), og 8
og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island indrømme
fradrag i denne persons islandske indkomstskat med et beløb, svarende til den
indkomstskat, som er erlagt i denne anden kontraherende stat. Fradragsbeløbet
skal imidlertid ikke overstige den del af den islandske skat, beregnet før
sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden
stat.
5. Norge:
Såfremt bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat
betalt i områder uden for Norge ikke medfører andet (dog uden at de almene
principper som anføres her påvirkes), gælder følgende:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne
i litra b) eller c) medfører andet,
1) fra den skat, som beregnes af personens indkomst, fradrage et beløb
svarende til den indkomstskat, som betales i denne anden stat,
2) fra den skat, som beregnes af personens formue, fradrage et beløb
svarende til den formueskat, som betales af denne formue i den anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige skatten på indkomsten
eller formuen, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst
respektive den pågældende formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden
kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,
der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,
som omfattes af bestemmelserne i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21,
stykke 7, litra a), kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal nedsætte den norske skat af indkomsten gennem fradrag af den del af
indkomstskatten, som beregnes af den indkomst, som hidrører fra denne anden
stat.
6. Sverige:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre
bestemmelserne litra b) eller c) medfører andet,
1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den
ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at ændres, uden at de her angivne
almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstsskatten med et
beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.
2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb
svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske
formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan
beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, fra en anden
kontraherende stat oppebærer indkomst ved personlige tjenesteydelser som
omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og
som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden
kontraherende stat, skal - uanset bestemmelserne i litra a) sådan indkomst
fritages for svensk skat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst,
som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en
anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra
b) skal fritages for svensk skat, kan Sverige, ved fastsættelsen af
skattesatsen for svensk progressiv skat af anden indkomst eller formue, tage
den indkomst eller formue i betragtning, som kun kan beskattes i den anden
kontraherende stat, eller sådan indkomst, som er fritaget for svensk skat.
7. Fælles bestemmelser
1. Udtrykket »er erlagt i denne anden stat« i denne artikel,
skal anses for tillige at omfatte sådan skat på indkomst, som er betalt
henholdsvis i Danmark, på Færøerne, i Finland, i Island, i Norge og i
Sverige, og som skal overføres til nævnte andre stater for der at godskrives
den pågældende person som skat på samme indkomst.
2. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat
(bopælsstaten), fra en anden kontraherende stat (arbejdsstaten) oppebærer
indkomst fra personligt arbejde, som efter artikel 15, stykke 1, eller
artikel 21, stykke 7, litra a), kan beskattes i arbejdsstaten, skal
bopælsstaten, uanset bestemmelserne i stykke 1, litra c), 2, litra c), 3,
litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) i denne artikel, ophæve
dobbeltbeskatning ved at fradrage den skat, som er betalt i denne anden stat
under anvendelse af bestemmelserne i stykke 1, litra a), 2, litra a), 3,
litra a), 4, litra b), 5, litra a) eller 6, litra a), såfremt den pågældende
person har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast driftssted i
arbejdsstaten og han er eller umiddelbart før ansættelsen i arbejdsstaten var
ansat i
a) et foretagende uden for arbejdsstaten, der er et foretagende med
interessefællesskab med foretagendet i arbejdsstaten, eller
b) et foretagende uden for arbejdsstaten, til hvilket det faste driftssted
henhører.
3. Uanset bestemmelserne i afsnit 2 ovenfor skal bestemmelserne i
stykkerne 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c)
eller 6, litra b) dog anvendes, såfremt den pågældende person kan påvise, at
a) han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og arbejdet i
arbejdsstaten i en sammenhængende periode, der overstiger 3 måneder, eller
b) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat eller
for det der beliggende faste driftssted, eller at omkostningerne med rette
har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.
Artikel 26
Generelle regler om beskatningen 1. Indkomst, som oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes
af en sådan person, kan ikke beskattes i en anden kontraherende stat,
medmindre beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overenskomst.
2. I tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst eller formue i
henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende stat end den
stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten eller ejer formuen, er
hjemmehørende og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke medtager
indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun medregner
indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden
skatteberegning, kan indkomsten eller formuen - i det omfang andet ikke
følger af stykke 3 - kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den
pågældende person er hjemmehørende.
3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse på
a) finsk folkepension efter den finske familiepensionslov eller sådan
anden social godtgørelse, som efter den finske indkomstskattelov ikke er
skattepligtig indkomst, eller
b) svensk folkepension.
4. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer pension eller livrente, som omfattes af artikel 18, og som
udbetales fra en anden kontraherende stat, og sådan indkomst beskattes i
førstnævnte stat i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal personen
i den førstnævnte stat indrømmes et fradrag på 20.000 svenske kroner pr.
kalenderår eller tilsvarende i dansk, finsk, islandsk eller norsk møntfod,
hvis den pågældende person havde været berettiget til et særskilt fradrag på
grund af alder eller invaliditet i udbetalingsstaten. Fradraget indrømmes dog
- i den førstnævnte stat - højst med et beløb svarende til pensionsbeløbet
eller livrentebeløbet fra den anden kontraherende stat. Fradraget reduceres
med de særlige fradrag for alder og invaliditet, som indrømmes i
bopælsstaten.
5. Såfremt beskatningsretten i henhold til artikel 14, stykke 1, samt
artikel 15, stykke 2 og stykke 4, litra b) og c), til en indkomst, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i
henhold til overenskomsten er tillagt denne stat alene, kan indkomsten
beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt indkomsten ikke kan
beskattes i den førstnævnte stat på grund af lovgivningen i denne stat.
Artikel 27
Forbud mod diskriminering 1. Statsborgere i en kontraherende stat
skal ikke i en anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning
eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat
under samme forhold, særligt for så vidt angår bopæl, er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel l skal denne bestemmelse også
finde anvendelse på en person, der ikke er hjemmehørende i en eller flere af
de kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted eller et fast sted, som et
foretagende eller en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
har i en anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne
anden stat end beskatningen af foretagender eller personer, der er
hjemmehørende i denne anden stat, der driver samme slags virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en
kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, sådan personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser
og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller
forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende i
den førstnævnte stat. Bestemmelsen medfører ej heller ret til i en
kontraherende stat at opnå fradrag ved beskatningen eller fritagelse for
beskatning af udbytte eller andre udbetalinger til et selskab, der er
hjemmehørende i en anden kontraherende stat.
Bestemmelsen i første afsnit hindrer ej heller en kontraherende stat i at
beskatte indkomst, der oppebæres af et fast driftssted, i overensstemmelse
med reglerne i denne stats egen lovgivning, såfremt det faste driftssted
tilhører et aktieselskab eller dermed ligestillet selskab i en anden
kontraherende stat. Beskatningen skal dog svare til den beskatning, som
anvendes over for aktieselskaber og dermed ligestillede selskaber, der er
hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, for så vidt angår deres
indkomst, beregnet uden fradrag for udloddet fortjeneste.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke l, artikel 11, stykke 4,
eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og
andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til
en person, hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved
opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme
betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, hjemmehørende i
den førstnævnte stat. På samme måde skal gæld, som et foretagende i en
kontraherende stat har til en person, hjemmehørende i en anden kontraherende
stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet
stiftet over for en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis
ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,
der er hjemmehørende i en eller flere af de andre kontraherende stater, skal
ikke i den førstnævnte stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefuld end den beskatning og
dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte
stat er eller måtte blive undergivet.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel
finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 28
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler 1. Såfremt en
person mener, at der i en eller flere af de kontraherende stater er truffet
foranstaltninger, som for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han,
uden at det påvirker hans ret til at anvende de retsmidler, som står til hans
rådighed ifølge disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den
kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende
eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 27, stykke l, i den
kontraherende stat, i hvilken han er statsborger.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være
begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at
afgøre sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i sådan anden
kontraherende stat, som berøres af spørgsmålet, med henblik på at undgå en
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis den stat,
over for hvis kompetente myndighed den pågældende person har forelagt sagen,
ikke selv berøres af spørgsmålet, skal denne kompetente myndighed overlade
sagen til den kompetente myndighed i en af de stater, som berøres af
spørgsmålet. Indgåede aftaler skal gennemføres uden hensyn til, hvilke
frister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.
3. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår mellem
kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten, skal de kompetente myndigheder i disse stater forhandle for
at søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale. De kompetente myndigheder i
de kontraherende stater kan tillige forhandle for at undgå dobbeltbeskatning
i sådanne tilfælde, som ikke omfattes af overenskomsten eller for, ved
gensidig aftale, at løse spørgsmål, som - uden at være regulerede af
overenskomsten - på grund af uligheder i de pågældende staters principper for
skattens beregning eller af andre grunde kan opstå for så vidt angår de
skatter, som omhandles i artikel 2.
4. Inden afgørelse træffes i spørgsmål, som omhandles i stykke 3, skal
resultatet af de der omhandlede forhandlinger snarest meddeles til de
kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater. Såfremt den
kompetente myndighed i en kontraherende stat finder, at forhandlinger bør
finde sted mellem de kompetente myndigheder i samtlige kontraherende stater,
skal på begæring af den kompetente myndighed i den førstnævnte kontraherende
stat sådanne forhandlinger finde sted snarest muligt.
Artikel 29
Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer
Bestemmelserne i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige
privilegier, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer
måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 30
Territorial udvidelse 1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed
eller med de nødvendige ændringer udvides til at omfatte de områder, som i
henhold til bestemmelserne i artikel 3, stykke l, litra a) er undtaget fra
overenskomstens anvendelsesområde, under forudsætning af, at der der pålægges
skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder
anvendelse på. En sådan udvidelse har virkning fra den dag og med de
ændringer og vilkår, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte
blive fastsat mellem de kontraherende stater gennem noter, der skal udveksles
ad diplomatisk vej.
2. Såfremt overenskomsten i henhold til artikel 32 ophører at være
gældende, skal, såfremt anden aftale ikke træffes mellem de kontraherende
stater, overenskomsten ophøre med at være gældende også for ethvert område,
hvortil overenskomsten er udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 31
Ikrafttræden 1. Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag
efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det finske
udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Det finske
udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen
af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.
2. Efter overenskomstens ikrafttrædelse finder dens bestemmelser
anvendelse,
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,
hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for
skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest
efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse, foretaget i det andet kalenderår efter det,
i hvilket overenskomsten træder i kraft, eller senere.
3. Uanset bestemmelsen i artikel 15, stykke 3, kan indkomst ved arbejde,
som omfattes af denne bestemmelse, kun beskattes i den kontraherende stat,
hvis nationalitet skibet har. Denne bestemmelse finder anvendelse på skatter,
som vedrører det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvor denne
aftale træder i kraft, og de to derpå nærmest følgende kalenderår.
4. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
skal ophøre at finde anvendelse på indkomst eller formue, på hvilken
nærværende overenskomst finder anvendelse i henhold til stykke 2. Den
førstnævnte overenskomst skal ophøre med at være gældende på det sidste
tidspunkt, da denne aftale i henhold til de foregående bestemmelser i det
nævnte stykke finder anvendelse.
5. Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII henholdsvis i stykkerne 2
og 3 i punkt VIII i protokollen til overenskomsten af 12. september 1989 skal
dog fortsat finde anvendelse på personer, som den 1. januar 1997 opfylder og
for tid derefter stadig opfylder vilkårene i nævnte bestemmelser. Tiden til
og med den 30. juni 1997 skal tages i betragtning ved beregning af
seksmånedersperioden i stykke 4 i punkt VII henholdsvis i stykke 4 i punkt
VIII i protokollen til nævnte overenskomst. I denne forbindelse skal der ses
bort fra kortere afbrud såsom ferie, forældreorlov o.s.v. De nærmere
bestemmelser for anvendelsen heraf skal aftales gennem gensidig overenskomst
mellem de kontraherende stater.
Artikel 32
Opsigelse En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et
kalenderår, som begynder efter udgangen af et tidsrum på fem år efter dagen
for ikrafttrædelsen af overenskomsten, opsige overenskomsten ved skriftlig
meddelelse herom til det finske udenrigsministerium, som underretter de
øvrige kontraherende stater om modtagelsen af sådan meddelelse og om dens
indhold. Såfremt opsigelsesfristen er iagttaget, ophører overenskomsten at
gælde i forholdet mellem den stat, som har fremsat opsigelsen og de øvrige
kontraherende stater:
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,
hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen eller
senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for
et skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest
efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om
opsigelsen, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår, der følger
nærmest efter det år, i hvilket det finske udenrigsministerium modtog
meddelelsen om opsigelsen, eller senere.
Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det finske
udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede
kopier heraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet
denne overenskomst.
Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et eksemplar på dansk,
færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk udfærdiges to
tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige
gyldighed.
For Kongeriget For Kongeriget
Danmarks regering Norges regering
Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth
For Færøernes For Republikken
landsstyre Islands regering
Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson
For Republikken For Kongeriget
Finlands regering Sveriges regering
Hillel Skurnik Mats Bergquist
PROTOKOL
Ved undertegnelsen af den i dag mellem de nordiske lande indgåede
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som
udgør en integrerende del af overenskomsten:
I. Til artiklerne 7 og 15.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 7 kan indkomst, som oppebæres af et
foretagende i Norge eller Sverige gennem virksomhed, som drives i Sverige
henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er
hjemmehørende, såfremt virksomheden tager sigte på opsætning og
vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den
norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan indkomst, som en person, der er
hjemmehørende i Norge eller Sverige, oppebærer ved personligt arbejde, som
udføres i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori denne
person er hjemmehørende, såfremt arbejdet tager sigte på opsætning og
vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den
norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.
3. Bestemmelserne i stykke l og 2 vedrørende foretagender i, henholdsvis
personer, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, skal finde tilsvarende
anvendelse for så vidt angår foretagender i, henholdsvis personer, der er
hjemmehørende i Finland eller Norge.
4. De kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater skal ved
gensidig aftale fastsætte de strækninger langs de pågældende rigsgrænser, for
hvilke bestemmelserne i stykke l - 3 skal finde anvendelse.
II. Til artiklerne 7, l0 - 15, 19 og 23.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 7, artikel l0, stykke 2, artikel 11,
stykke 2, og artikel 12, stykke 2, kan indkomst, som oppebæres af et
foretagende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af
faste forbindelser over Øresund, i det omfang indkomsten oppebæres for
opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne
tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er
hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst, som et sådant foretagende
oppebærer, i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og
vedligeholdelsen af den kunstige ø.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 13, stykke 3, kan fortjeneste, som
erhverves af et foretagende eller en person, der er hjemmehørende i Danmark
eller Sverige, og som deltager i opførelsen eller driften af den faste
forbindelse over Øresund, ved overdragelse af der omhandlet ejendom, der
anvendes ved opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed
sammenhængende tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori
foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder
fortjeneste, som et sådant foretagende eller en sådan person erhverver ved
overdragelse af sådan ejendom, som anvendes ved opførelsen og
vedligeholdelsen af den kunstige ø.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 14, stykke l, artikel 15, stykke l, og
artikel 19 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i
Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af faste
forbindelser over Øresund, hvis arbejdet vedrører opførelsen og driften af
broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den
stat, hvori personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst, som en
sådan person oppebærer, hvis arbejdet vedrører opførelsen og vedligeholdelsen
af den kunstige ø.
4. Uanset bestemmelserne i artikel 23, stykke 6, kan den der omhandlede
formue, som tilhører et foretagende i, henholdsvis en person, der er
hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som anvendes ved opførelsen og
driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse over
Øresund, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er
hjemmehørende. Tilsvarende gælder formue, som et sådan foretagende eller en
sådan person ejer, og som anvendes ved opførelsen og vedligeholdelsen af den
kunstige ø.
III. Til artiklerne 7, 8, 13, 15 og 23.
1. Bestemmelserne i artikel 7, artikel 8, stykke 1, artikel 13, stykke 4,
og artikel 23, stykke 3, anvendes i Danmark, Norge og Sverige på indkomst,
som konsortierne Scandinavian Airlines System (SAS), Scanair eller SAS
Commuter erhverver ved kommerciel international og indenrigs luftfart og
anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, på kapitalgevinster, som de
nævnte konsortier oppebærer ved overdragelse af rørlig formue, som anvendes i
sådan luftfart og sådan anden virksomhed, og på formue, som konsortiet ejer,
og som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, i forhold til den
andel i konsortiet, som ejes af deltagere, som er hjemmehørende henholdsvis i
Danmark, Norge og Sverige.
2. Bestemmelserne i artikel 15, stykke. 4, litra a) finder tillige
anvendelse på indkomst ved arbejde, som udføres om bord på luftfartøjer, som
anvendes i indenrigstrafik af konsortierne Scandinavian Airlines System
(SAS), Scanair eller SAS Commuter.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 2 finder - efter aftale mellem de
kompetente myndigheder i Danmark, Norge og Sverige - tillige anvendelse for
så vidt angår noget andet konsortium eller anden lignende sammenslutning med
formål at drive luftfart eller anden dermed direkte sammenhængende
virksomhed, når kun deltagere i SAS, direkte eller indirekte, har andele i en
sådan sammenslutning, og når sammenslutningen i det væsentlige er opbygget i
overensstemmelse med de principper, som gælder for SAS.
IV. Til artikel 13.
Bestemmelserne i artikel 13, stykke 6 og 7, berører ikke Danmarks ret til
i henhold til sin lovgivning at beskatte aktieavance, som en person, der
flytter fra Danmark, anses for at have opnået ved fraflytningen.
V. Til artikel 15.
1. I artikel 15, stykke 2, litra d), anses en arbejdstager, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, for udlejet, når han af nogen
(udlejer) stilles til rådighed for at udføre arbejde i nogen andens
(hvervgiver/bygherre) virksomhed i en anden kontraherende stat, forudsat, at
hvervgiveren er hjemmehørende eller har fast driftssted i denne anden stat,
og at udlejeren ikke har ansvar for og ej heller bærer risikoen for
arbejdsresultatet.
2. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdstager skal anses for udlejet,
afgøres ud fra en samlet bedømmelse. Ved denne bedømmelse skal det især
tillægges vægt, om
a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,
og for hvilken han bærer ansvaret,
c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller
under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som
arbejdstageren får,
d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af
hvervgiveren, og
e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og de
kvalifikationer, som disse skal have.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke 1 og 2, kan løn og andet
lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
på grund af arbejde, som udføres om bord på danske tog, henholdsvis som en
person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer på grund af arbejde, som
udføres om bord på svenske tog, i trafik mellem Danmark og Sverige, kun
beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.
VI. Til artiklerne 15 og 19.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19,
stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i
Finland eller Norge, som grænser til landegrænsen mellem disse stater,
oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden
af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er
hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder
sig på sin faste bopæl i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19,
stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i
Finland eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater,
oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden
af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er
hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder
sig på sin faste bopæl i denne stat.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19,
stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i
Norge eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater,
oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden
af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er
hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder
sig på sin faste bopæl i denne stat.
4. Med udtrykket »regelmæssigt opholder sig« forstås, at den
skattepligtige som hovedregel mindst en gang om ugen opholder sig på sin
faste bopæl i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende. For at en
skattepligtig skal anses for at opholde sig på sin faste bopæl, skal opholdet
i bopælsstaten omfatte mindst 2 dage. Herved gælder, som i den øvrige del af
overenskomsten, hvor udtrykket »dag« forekommer, at der med
»dag« også menes en del af en dag.
VII. Til artikel 18.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 18 skal i forholdet mellem Danmark og
Færøerne gælde følgende:
Pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre
tilsvarende ydelser, der hidrører fra en del af riget og betales til en
person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, kan kun beskattes i
denne anden del af riget.
2. Udtrykket »sociale sikringsydelser« omfatter, for så vidt
angår Danmark, »orlovsydelser«.
VIII. Til artikel 19.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 19 skal i forholdet mellem Danmark og
Færøerne gælde følgende:
a) Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af
en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne del af
riget, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i den del af riget,
hvor arbejdet er udført.
b) Uanset bestemmelsen i litra a) kan løn og andet lignende vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer for personligt
arbejde i tjenesteforhold, der er udført i den anden del af riget, kun
beskattes i den førstnævnte del af riget, såfremt:
1) modtageren opholder sig i den anden del af riget i en periode eller
tidsperioder, der til sammen ikke overstiger 120 dage i en 12-måneders
periode, og
2) lønnen eller vederlaget udbetales af det »sædvanlige
tjenestested«.
c) Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 samt i protokollens punkt VII skal
finde anvendelse på løn og andet lignende vederlag, som oppebæres for
arbejde, udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der udøves af en del af
riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal i forholdet mellem Danmark og
Færøerne gælde følgende:
a) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af
udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget
arbejdsvederlag, og som den danske stat, en af dens politiske underafdelinger
eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder på Færøerne,
kan kun beskattes i Danmark.
b) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af
udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget
arbejdsvederlag, og som Færøernes landsstyre, en af dets politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder
i Danmark, kan kun beskattes på Færøerne.
Bestemmelserne i litra a) og b) gælder for de første 5 år, i hvilke
personen oppebærer nævnte ydelser.
IX. Til artikel 20.
1. En person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end på
Færøerne, og en person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end i
Island, udelukkende med henblik på
a) studier ved en læreanstalt i denne anden stat, hvis studierne er af en
sådan art, at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat,
eller
b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i
denne anden stat,
og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende på Færøerne
eller i Island, beskattes for så vidt angår indkomst ved beskæftigelse i den
førstnævnte kontraherende stat kun af den del af indkomsten, som overstiger
20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende værdi i dansk, finsk,
islandsk eller norsk møntfod. Det nævnte beløb omfatter under
uddannelsesophold i Finland, Norge eller Sverige det for det pågældende
kalenderår gældende personfradrag.
2. Skattefrihed i henhold til stykke l indrømmes kun for en periode, som
med rimelighed eller efter sædvane medgår til studierne eller
praktiktjenesten, dog højst for seks på hinanden følgende kalenderår.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 ovenfor skal i forholdet mellem
Danmark og Færøerne gælde følgende:
Studerende, lærlinge og lignende, der er, eller som - umiddelbart før
opholdet i en del af riget - var bosat i den anden del af riget, og som
midlertidigt opholder sig i den førstnævnte del af riget udelukkende i
studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne del af riget af
beløb, som de modtager fra den anden del af riget eller fra udlandet til
underhold, studier eller uddannelse.
De beskattes ej heller af beløb, der udbetales som vederlag for
tjenesteydelser forudsat, at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres
ophold.
Studerende, lærlinge og lignende, der umiddelbart før opholdet i Danmark
var hjemmehørende på Færøerne, beskattes ikke på Færøerne af vederlag for
arbejde, som udføres i Danmark.
Som studerende anses ikke personer, der efter en afsluttet uddannelse
påbegynder en specialuddannelse eller en uddannelse inden for et andet
område.
Et ophold anses for midlertidigt, hvis det ikke overstiger den normerede
studietid med et tillæg af 2 år.
Et ophold anses ikke for at være »udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed«, såfremt opholdet før studiets påbegyndelse
overstiger 6 måneder.
Til denne 6-måneders periode skal ikke medregnes den tid, dog maksimalt 1
år, der anvendes i forbindelse med et forberedende kursus, der kræves af
uddannelsesinstitutionen som en forudsætning for at kunne påbegynde studiet.
I tilfælde, hvor ægtefæller begge søger optagelse på en
uddannelsesinstitution og kun den ene optages, suspenderes 6 måneders regelen
for den anden ægtefælles vedkommende, dog højst for en periode på i alt 2 år.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 beskattes studerende, lærlinge og
lignende, der er eller som - umiddelbart før opholdet i Danmark - var
hjemmehørende i Island, og som midlertidigt opholder sig i Danmark
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke af beløb, der udbetales
som vederlag for arbejde, forudsat at disse tjenesteydelser er nødvendige for
deres ophold.
5. Personer, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end
Danmark, og som under midlertidigt ophold i Danmark har beskæftigelse i
Danmark i højst 100 dage inden for samme kalenderår, beskattes i Danmark kun
af den del af indkomsten, der overstiger et beløb, som efter gældende regler
anses for at være nødvendigt for hans underhold, under forudsætning af, at
arbejdet er udført inden for rammerne af det nordiske program for udveksling
af praktik- og feriearbejde, og at arbejdet er formidlet af Nordjobb.
Det beløb, som anses at være nødvendigt for den pågældendes ophold,
fastsættes på årsbasis og nedsættes i forholdet mellem opholdets længde i
Danmark og hele kalenderåret.
6. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træffe aftale
om anvendelsen af bestemmelserne i stykke 1-5. De kompetente myndigheder kan
også træffe gensidig aftale om sådan ændring af de der nævnte beløb, som
findes rimelig under hensyntagen til forandring i pengeværdi, ændret
lovgivning i nogen af de kontraherende stater eller anden lignende årsag.
X. Til artikel 25.
1. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, litra c) kan ophæves på begæring
af Danmark.
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter, som pålignes for
beskatningsår som begynder den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest
efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, kan på begæring af Danmark ændres
og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre
bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet,
1) indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb,
svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) indrømme fradrag i denne persons danske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag,
der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af
indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis
formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat,
henholdsvis formue, som ejes der.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a),
kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den
danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af
den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes, for så vidt
angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en
skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket
ændringen træder i kraft, eller senere.
2. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 2, kan på begæring af Færøerne
ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre
bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, fra denne persons færøske
indkomstskat eller formueskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat
eller formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af den færøske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant
fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne
anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den færøske skat på
indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten eller
formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat,
eller af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, fra en anden
kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i
artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold
til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan
Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske
skat på indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svares af den
indkomst, der hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes, for så vidt
angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en
skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket
ændringen træder i kraft, eller senere.
3. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 3, kan på begæring af Finland
ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre
bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, under iagttagelse af
bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd, de fremdeles kan få
gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her,
påvirkes),
1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet af samme indkomst som den, på hvilken den finske skat beregnes;
2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet på samme formue som den, på hvilken den finske skat beregnes.
b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende
stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget
fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent
af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Finland medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den finske skat af
indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten
henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne
anden stat, henholdsvis den formue, som ejes der.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som
oppebæres den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
b) for så vidt angår øvrige skatter på indkomst, på skatter, som
fastsættes for beskatningsår, som begynder den 1. januar det kalenderår, som
følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
c) for så vidt angår formueskat, på formue, på hvilken skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
4. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 4, kan på begæring af Island ændres
og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island,
medmindre bestemmelserne i litra b) nedenfor medfører andet,
1) fra denne persons islandske indkomstskat fradrage et beløb svarende til
den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) fra denne persons islandske formueskat fradrage et beløb svarende til
den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af den islandske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant
fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne
anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Island medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den islandske skat på
indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis
formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat,
respektive den formue, som ejes der.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes
for skatteår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest
efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
5. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 5, kan på begæring af Norge ændres
og erstattes af følgende tekst:
»Medmindre bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat
for skat, der er betalt i områder uden for Norge, medfører andet (dog uden at
de almene principper, som anføres her, ændres), gælder følgende:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge
1) fra denne persons indkomstskat fradrage et beløb svarende til den
indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) fra denne persons formueskat fradrage et beløb svarende til den
formueskat, som er erlagt af formuen i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten
eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst
eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden
kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,
der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes
for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som
følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller
senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget det andet kalenderår efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
6. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 6, kan på begæring af Sverige
ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre
bestemmelserne i litra b) medfører andet,
1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den
ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at de ændres, uden at de her angivne
almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstskatten med et
beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske
formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan
beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Sverige ved fastsættelsen af
skattesatsen for svensk progressiv beskatning af anden indkomst eller formue,
tage den indkomst eller formue, som kun kan beskattes i den anden
kontraherende stat, i betragtning.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes
for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som
følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller
senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
XI. Til artikel 26.
Bestemmelserne i artikel 26, stykke 5, skal ligeledes finde anvendelse i
de tilfælde, som omhandles i protokollens punkt II, stykke 3 og 4.
XII. Til artikel 31.
1. For så vidt angår beskatningen ved opførelse, vedligeholdelse og drift
af grænsebroer m.v. over rigsgrænsen mellem Finland og Norge, gælder hvad der
derom særskilt er aftalt.
2. For så vidt angår skattefrihed i Finland og Sverige for
flådningsforeninger, som er stiftede for at varetage flådningen i Torne og
Muonio grænseelves offentlige flådningsveje, gælder, hvad der derom særskilt
er aftalt.
3. For så vidt angår spørgsmålet om grundlaget for fordelingen af
beskatningen i Norge og Sverige af Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolags
indkomster gælder, hvad der derom særskilt er aftalt.
Originaleksemplaret til denne protokol deponeres i det finske
udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede
kopier deraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet
denne overenskomst.
Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et eksemplar på dansk,
færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk udfærdiges to
tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har samme
gyldighed.
For Kongeriget For Kongeriget
Danmarks regering Norges regering
Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth
For Færøernes For Republikken
landsstyre Islands regering
Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson
For Republikken For Kongeriget
Finlands regering Sveriges regering
Hillel Skurnik Mats Bergquist
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande
til
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er
optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i
Danmark efter bestemmelserne i artikel 31.
Stk. 3. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske
lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter skal ophøre at have virkning efter bestemmelserne i artikel 31,
stk. 4, i overenskomsten af 23. september 1996.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre samt regeringerne i
Finland, Island, Norge, og Sverige,
der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for
så vidt angår indkomst- og formueskatter,
der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne de sagsområder, som
omfattes af denne aftale, selv i forhold til udlandet henhører under
Færøernes selvstyrekompetence,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en eller flere af de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter,
der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller
lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes
hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen,
herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast
ejendom, samt skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse,
er:
a) I Danmark:
1) indkomstskatten til staten,
2) den kommunale indkomstskat,
3) den amtskommunale indkomstskat, og
4) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,
(herefter omtalt som »dansk skat«);
b) På Færøerne:
1) skatten til landskassen,
2) skatten til kommunerne,
3) kirkeskatten,
4) udbytteskatten,
5) royaltyskatten,
6) renteskatten, og
7) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,
(herefter omtalt som »færøsk skat«);
c) I Finland:
1) de statslige indkomstskatter,
2) indkomstskat for selskaber,
3) kommunalskatten,
4) kirkeskatten,
5) kildeskatten på renteindkomst
6) kildeskatten for begrænset skattepligtige, og
7) den statslige formueskat,
(herefter omtalt som »finsk skat«);
d) I Island:
1) indkomstskat til staten,
2) den særlige indkomstskat til staten,
3) den kommunale indkomstskat,
4) formueskat til staten,
5) den særlige formueskat til staten, og
6) Indkomst- og formueskatter for pengeinstitutter,
(herefter omtalt som »islandsk skat«);
e) I Norge:
1)indkomst- og formueskatten til staten,
2) indkomst- og formueskatten til kommunerne,
3) indkomstskatten til fylkene,
4) fællesskatten til skattefordelingsfonden,
5) skatterne i henhold til petroleumsskatteloven, og
6) afgiften til staten af honorarer til udenlandske kunstnere,
(herefter omtalt som »norsk skat«);
f) I Sverige:
1) indkomstskatten til staten, herunder sømandsskatten og kuponskatten,
2) den særlige indkomstskat for bosatte i udlandet,
3) den særlige indkomstskat for artister m.fl. bosat i udlandet,
4) »expansionsmedelsskatten«,
5)den kommunale indkomstskat, og
6) formueskatten til staten,
(herefter omtalt som »svensk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme
eller af hovedsagelig samme art, der efter overenskomstens undertegnelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. For Danmarks
og Færøernes vedkommende finder overenskomsten desuden anvendelse på en sådan
almen skat på formue, som Danmark respektive Færøerne måtte indføre efter
undertegnelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder i de
kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer,
som er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst
følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) »kontraherende stat« betyder Danmark, Finland, Island, Norge
og Sverige; udtrykket omfatter tillige det i det danske rige selvstyrende
folkesamfund Færøerne; i det omfang bestemmelserne i overenskomsten alene
vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne anvendes udtrykkene »en
del af riget« og »den anden del af riget«, alt efter
sammenhængen;
udtrykket omfatter også ethvert område beliggende uden for de respektive
staters territorialfarvande, inden for hvilket denne stat ifølge sin
lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten har rettigheder med hensyn
til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes
undergrund;
»Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland;
»Finland« omfatter for så vidt angår den finske kommunalskat ikke
landskabet Åland; »Norge« omfatter ikke Svalbard (herunder
Bjørnøen), Jan Mayen og de norske områder (»bilande«) uden for
Europa;
b) »person« omfatter en fysisk person, et selskab og en
personsammenslutning;
c) »selskab« betyder en juridisk person eller anden
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
d) »personsammenslutninger« betyder sammenslutning, som ikke
beskattes som selvstændigt skattesubjekt;
e) »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
en anden kontraherende stat« betyder et foretagende, som drives af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat;
f) »fast ejendom« har den betydning som udtrykket har i henhold
til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende;
udtrykket omfatter dog altid tilbehør til den faste ejendom, levende og dødt
inventar i landbrug og skovbrug, bygninger, rettigheder på hvilke
bestemmelserne i privatretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom samt ret til variable eller faste vederlag for udnyttelse af
eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilde eller anden
naturforekomst;
g) »statsborger« betyder en fysisk person, der har
statsborgerskab i en kontraherende stat; en fysisk person, som er dansk
statsborger og som er hjemmehørende på Færøerne i henhold til
hjemmestyreloven anses, ved anvendelsen af overenskomsten, kun at have
statsborgerskab på Færøerne; udtrykket omfatter også selskaber og
personsammenslutninger, der består i kraft af gældende lovgivning i en
kontraherende stat;
h) »international trafik« betyder transport med et skib eller
luftfartøj, der anvendes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat,
bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes
mellem pladser i en anden kontraherende stat;
i) »interessefællesskab« betyder tilfælde, hvor et foretagende
direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et andet
foretagende eller ejer en væsentlig del af dette andet foretagendes kapital,
eller hvor samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller
kontrollen af foretagendet eller ejer en væsentlig del af disse foretagenders
kapital.
j) »kompetente myndighed« betyder:
1) i Danmark: skatteministeren,
2) på Færøerne: landsstyremanden for finansanliggender,
3) i Finland: finansministeriet,
4) i Island: finansministeren,
5) i Norge: finans- og toldministeren,
6) i Sverige: finansministeren,
eller det befuldmægtigede ombud eller den myndighed i enhver af disse
stater, til hvilken det overdrages af nogle af de ovennævnte eller andre at
behandle spørgsmål vedrørende overenskomsten.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten skal til enhver
tid ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i
henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten
finder anvendelse, og den betydning som udtrykket har i skattelovgivningen i
denne stat skal gå forud for den betydning udtrykket måtte være tillagt i
denne stats anden lovgivning.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som
i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, og
omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder
og offentlige institutioner. Udtrykket
a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til
indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og
b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres
indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som
indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er
hjemmehørende der.
2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er
hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter
følgende regler:
a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han
har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin
rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i
nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Såfremt en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er
hjemmehørende i flere kontraherende stater, skal personen anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsprojekt, eller
virksomhed, der består i planlægning, kontrol, rådgivning eller anden
hjælpende personaleindsats i forbindelse med et sådant projekt, udgør et fast
driftssted, men kun såfremt projektet eller virksomheden varer i mere end 12
måneder i en kontraherende stat.
4. Ved beregning af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed,
som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab med et andet
foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har interessefællesskab
med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme art som den
virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver, og begge foretagenders
virksomhed vedrører samme projekt.
5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel anses udtrykket
»fast driftssted« for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller
udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til
oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
6. Uanset bestemmelserne i stykke l og 2 skal et foretagende i tilfælde,
hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i
stykke 7, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en
kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn,
anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver
virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet. Dette gælder dog
ikke, såfremt denne persons virksomhed er begrænset til sådanne aktiviteter,
som er nævnt i stykke 5, og som, hvis de var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast
driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en
kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat
gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat,
at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds
rammer.
8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er
hjemmehørende i en anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i en anden
kontraherende stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber
anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er
beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Bestemmelserne i stykke l skal finde anvendelse på indkomst, der
hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for
benyttelse af fast ejendom.
3. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i et selskab, hvis
væsentligste formål er at eje fast ejendom, berettiger indehaveren af
aktierne eller andelene til at benytte fast ejendom, der ejes af selskabet,
kan indkomst, som oppebæres ved direkte brug, ved udleje eller ved enhver
anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes i den kontraherende stat, hvori
den faste ejendom er beliggende.
4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde anvendelse på indkomst
af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom,
der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Indkomst ved erhvervsvirksomhed
1. Indkomst ved erhvervsvirksomhed, som et foretagende i en kontraherende
stat oppebærer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets
indkomst beskattes i denne anden stat, men dog kun for så vidt angår den del
deraf, som kan henføres til det faste driftssted.
2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, skal der i
tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver af de berørte kontraherende stater til dette faste
driftssted henføres den indkomst, som det kunne forventes at ville have
opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede
den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som
under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende,
hvis faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds indkomst skal det være tilladt
at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder
omkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den
stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den
indkomst, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en
fordeling af foretagendets samlede indkomst mellem dets forskellige
afdelinger, udelukker intet i stykke 2 denne kontraherende stat fra at
fastsætte den skattepligtige indkomst på grundlag af en sådan sædvanemæssig
fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at
resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i
denne artikel.
5. Indkomst henføres ikke til et fast driftssted, blot fordi dette faste
driftssted foretager indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den indkomst, der
henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år,
medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden
fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor indkomst ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomster,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan
kun beskattes i denne kontraherende stat.
2. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer ved brug, vedligeholdelse eller udleje af containere (herunder
anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til
transport af gods eller varer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat,
medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden
kontraherende stat.
3. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde anvendelse på indkomst,
som oppebæres ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en
international driftsorganisation.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager
i ledelsen eller kontrollen af et foretagende i en anden kontraherende stat,
eller ejer en del af dette foretagendes kapital, eller
b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller
kontrollen af såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende
i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af disse foretagenders
kapital,
skal følgende iagttages:
Såfremt der mellem de pågældende foretagender er aftalt eller fastsat
vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver indkomst, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette foretagende, medregnes til dette
foretagendes indkomst og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til indkomsten for et
foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
indkomst, som et foretagende i en anden kontraherende stat er blevet
beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede indkomst er
indkomst, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis
de vilkår, der er aftalt mellem foretagenderne, havde været de samme, som
ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden
stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er
beregnet der af indkomsten, hvis denne anden stat anser reguleringen for at
være berettiget såvel i princippet som i spørgsmålet om beløbet. Ved
reguleringen skal der tages hensyn de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst og de kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater
skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel l0
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Såfremt udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende
stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende
stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den aktiebesiddelse, der
ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med
erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit
erhverv som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke l
og 3, udbytte, der udbetales fra et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse
med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den
kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted,
er beliggende.
3. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan
tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler
udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis
udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af
udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid være fritaget fra
beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af
udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som
direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler
udbyttet.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan islandsk skat på udbytte forhøjes
til højst 15 pct. i det omfang, sådant udbytte er fradraget ved opgørelsen af
det udbyttebetalende selskabs indkomst ved fastsættelsen af islandsk skat.
5. Bestemmelserne i stykke 3 og 4 berører ikke adgangen til at beskatte
selskabet af den indkomst, hvoraf udbyttet er udbetalt.
6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af
aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer,
som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden indkomst fra selskaber, som
efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende selskab er hjemmehørende,
gives samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier.
7. Uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4 kan de kompetente myndigheder i
de kontraherende stater aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen
navngiven institution med alment velgørende eller andet almennyttigt formål,
der i medfør af lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken
institutionen er hjemmehørende, er fritaget for beskatning af udbytte, skal
være fritaget for den i en anden kontraherende stat gældende beskatning af
udbytte fra selskaber i denne anden stat.
8. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat, må denne anden stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre
udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat,
eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet,
har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er
beliggende i denne anden stat, og ej heller undergive selskabets
ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om
det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis
består af indkomst hidrørende fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en i
en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan kun beskattes i denne
anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne.
2. Såfremt renternes retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende
stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende
stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den fordring, der ligger til
grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med
erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit
erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke
1, renter, som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en sådan
retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste
driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.
3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, som ikke er udbytte i henhold til art. 10,
stykke 6, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke.
Udtrykket omfatter især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af
obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der
knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne
artikel.
4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den
retmæssige ejer af renten, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren
og den retmæssige ejer af renten, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde
foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de berørte kontraherende stater
under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en
person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes
i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af
royaltybeløbet.
2. I tilfælde, hvor royaltybeløbets retmæssige ejer er hjemmehørende i en
kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden
kontraherende stat end den, hvori han er hjemmehørende, og den rettighed
eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties har direkte
forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted,
respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset
bestemmelserne i stykke 1, royalties som hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende
stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af
enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at
anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt
arbejde, (herunder biograffilm samt film og bånd til radio- og
fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model,
tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode, eller for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den
retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de
betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller
oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, såfremt den
nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel
alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det
overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver
af de berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som er beliggende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, erhverver ved afhændelse af aktier eller andre andele i selskaber, der
hovedsagelig har til formål at besidde fast ejendom og hvis besiddelser (før
fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75 procents
vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af
erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
stat har i en anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig
formue, der hører til et fast sted, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Dette gælder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted
(særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted.
4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i kontraherende stat,
erhverver ved afhændelse af containere (herunder anhængere og andet materiel
til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer,
kan kun beskattes i denne stat, medmindre containerne udelukkende anvendes
mellem pladser i den anden kontraherende stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktiver end de i stykke l - 5
omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er
hjemmehørende.
7. Fortjeneste ved afståelse af aktier eller andre andele eller
rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger som i henhold til
lovgivningen i en kontraherende stat er hjemmehørende der, eller i selskaber
eller personsammenslutninger, der er hjemmehørende i en anden kontraherende
stat, hvis værdien af de overdragne aktier, andele eller rettigheder
hovedsagelig direkte eller indirekte beror på besiddelse af aktier, andre
andele eller rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger, som i
henhold til lovgivningen i den førstnævnte stat er hjemmehørende der, og hvis
fortjenesten erhverves af en fysisk person, som har været hjemmehørende i
denne stat og er blevet hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan -
uanset bestemmelserne i stykke 6 - beskattes i den førstnævnte kontraherende
stat, hvis overdragelsen af aktierne, andelene eller rettighederne sker på et
tidspunkt før udløbet af det 5. år, der følger nærmest det år, hvor personen
ophørte med at være hjemmehørende i den førstnævnte stat. Rettigheder i
selskaber eller personsammenslutninger omfatter ved anvendelsen af dette
stykke konvertible obligationer, konvertible udbytteandelsbeviser,
tegningsretter samt optionsretter og terminskontrakter, der vedrører andele
eller aktier i selskaber eller personsammenslutninger eller som vedrører
nogle af de øvrige nævnte finansielle instrumenter.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved anden selvstændig virksomhed
oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan imidlertid beskattes i en
anden kontraherende stat, såfremt
a) han i denne anden stat har et fast sted, som regelmæssigt står til
rådighed for ham med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun i det
omfang den kan henføres til dette faste sted; eller
b) han opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der
tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, som begynder
eller slutter i løbet af det pågældende skatteår, men kun for så stor en del
af indkomsten, som kan henføres til virksomhed, som er udøvet i denne anden
stat i denne periode eller i disse perioder.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig
videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende
virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt,
tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personlige tjenesteydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører
andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført
i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det
vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde, som udføres i
en anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i
perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders
periode, der begynder eller slutter i den pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i denne anden stat, og
c) vederlaget ikke belaster et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i denne anden stat, samt
d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for
arbejde, som udføres om bord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk
eller svensk skib i international trafik beskattes i den kontraherende stat,
hvis nationalitet skibet har; ved anvendelsen af denne bestemmelse
sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt bareboat-basis af en
person i en kontraherende stat, med dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk
eller svensk skib.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel beskattes vederlag
for arbejde, som udføres ombord på
a) luftfartøj i international trafik kun i den kontraherende stat, hvori
den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende;
b) fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kun i den kontraherende stat,
hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende, også i tilfælde, hvor
vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af
overskuddet af fiskeri-, sælfangst- eller hvalfangstvirksomheden.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen eller andet lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i
en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsudøvere
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som
optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner,
eller musiker eller i egenskab af sportsudøver, ved hans i denne egenskab i
den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden
stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en
optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som sådan, ikke
tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan
denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i
den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsudøverens
virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse på indkomst
oppebåret ved virksomhed, som en kunstner eller en sportsudøver, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, udfører i en anden kontraherende stat
i tilfælde, hvor besøget i denne anden stat hovedsageligt betales af
offentlige midler fra den førstnævnte stat. I dette tilfælde kan indkomsten
kun beskattes i den førstnævnte stat.
Artikel 18
Pension m.m.
1. Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og
udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne
stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan
kun beskattes i den førstnævnte stat.
2. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal
underholdsbidrag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, betaler til ægtefælle eller tidligere ægtefælle eller til børn, der er
hjemmehørende i en anden kontraherende stat, fritages for beskatning i denne
anden stat i tilfælde, hvor bidraget ville have været fritaget for beskatning
i den førstnævnte stat, såfremt modtageren havde været hjemmehørende der.
3. Ved udtrykket »livrente« forstås et fastsat beløb, som skal
udbetales til en fysisk person periodisk til fastsatte tider i løbet af den
pågældendes livstid eller i et angivet tidsrum eller i et tidsrum, der lader
sig bestemme, og som erlægges på grundlag af en forpligtelse til at præstere
disse udbetalinger som modydelse for dertil svarende fuldt vederlag i penge
eller penges værdi.
Artikel 19
Offentlige hverv
1. Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af
en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale
myndigheder eller offentligretlige institutioner til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat, underafdeling, myndigheder eller
institution, kan kun beskattes i denne stat.
2. Såfremt løn eller andet lignende vederlag, som omhandles i stykke 1,
tilfalder en modtager for hverv, som denne udfører i en anden kontraherende
stat end den, hvorfra lønnen eller vederlaget betales, kan lønnen eller
vederlaget imidlertid kun beskattes i den stat, hvori hvervet udføres,
såfremt modtageren er en i denne stat hjemmehørende person, og
a) er statsborger i denne stat; eller
b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 17 finder anvendelse på løn og
andet lignende vederlag som udbetales for udførelse af hverv i forbindelse
med erhvervsvirksomhed, som udøves af en kontraherende stat, en af dens
politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige
institutioner.
Artikel 20
Studerende og praktikanter
En person, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende med
henblik på
a) studier ved en læreanstalt i denne kontraherende stat, hvis studierne
er af en sådan karakter, at offentlig studiestøtte kan opnås i denne stat,
eller
b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i
denne stat,
og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte stat af beløb, som han
oppebærer fra kilder uden for denne stat til sit underhold, sit studium eller
sin praktik.
Artikel 21
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller
udnyttelse af kulbrinteforekomster
1. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, med undtagelse af
bestemmelserne i artikel 8, finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse
i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
driver virksomhed i en anden kontraherende stat i forbindelse med
forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster
beliggende i denne anden stat.
2. a) En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ud
for kysten i en anden kontraherende stat driver virksomhed, som omhandles i
stykke 1, skal anses for at drive virksomheden fra et fast driftssted eller
fast sted i denne anden stat.
b) Såfremt en sådan person driver sin virksomhed inden for et
efterforsknings- eller indvindingsområde, der strækker sig fra et sted ud for
kysten i denne anden stat og ind på denne stats landområde, og virksomheden
ikke udelukkende drives inden for landområdet, finder litra a) tilsvarende
anvendelse.
c) Virksomhed, som består i arbejde med opbygning eller installation af en
rørledning til transport af uraffinerede kulbrinter, eller et bygningsarbejde
i direkte forbindelse med sådan virksomhed, anses for drevet fra et fast
driftssted i denne anden stat også med hensyn til sådan virksomhed, der
udføres på land, når virksomheden indgår i et projekt, som strækker sig fra
et sted ud for kysten i denne stat og ind på denne stats landområde.
3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse, såfremt virksomheden
finder sted i en periode eller i perioder, som sammenlagt ikke overstiger 30
dage inden for en 12 måneders periode.
4. Ved beregningen af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed,
som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab med et andet
foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har interessefællesskab
med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme art som den
virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver og begge foretagenders
virksomhed vedrører samme projekt.
5. Indkomst, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved
transport af personel eller materiel med skib eller luftfartøj til eller
inden for områder som omhandles i stykke 2, litra a) og b) i den anden
kontraherende stat, hvor der udøves forretningsvirksomhed i forbindelse med
forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster,
eller ved drift af bugserbåde, forsyningsfartøjer eller andre hjælpefartøjer
i forbindelse med sådan virksomhed, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.
6. Bestemmelserne i artikel 13, stykke 4, og i artikel 23, stykke 3,
finder anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved afhændelse af skibe, både
eller luftfartøjer, som omhandles i stykke 5, og på formue bestående af
sådanne skibe, både eller luftfartøjer.
7. Uanset de øvrige bestemmelser i overenskomsten gælder følgende om
beskatningen af løn og andre lignende vederlag, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved arbejde, som udføres i
en anden kontraherende stat for en arbejdsgiver, som driver sådan virksomhed,
som omhandles i stykke 1 og 2:
a) Medmindre bestemmelserne under litra b)-d) medfører andet, kan sådan
løn eller vederlag beskattes i denne anden stat, men kun såfremt arbejdet
finder sted der i en periode eller i perioder, som sammenlagt overstiger 30
dage inden for en tolv-måneders periode.
b) Sådan løn eller vederlag kan kun beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat, såfremt
1) arbejdet har forbindelse med udnyttelsen af kulbrinteforekomster, som
befinder sig på midtlinien mellem kontraherende stater, eller mellem en
kontraherende stat og en anden stat,
2) der foreligger aftale mellem disse stater om fælles udnyttelse af
forekomsterne, og
3) udnyttelsen sker samtidig på begge sider af midtlinien.
Bestemmelserne i dette litra b) finder kun anvendelse efter aftale herom
mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
c) Såfremt arbejdet udføres om bord på et skib eller en båd, som omhandles
i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag beskattes i den kontraherende stat,
hvis nationalitet skibet eller båden har.
d) Såfremt arbejdet udføres om bord på et luftfartøj, som omhandles i
stykke 5, kan sådan løn eller vederlag kun beskattes i den kontraherende
stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
8. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som driver
virksomhed ud for kysten i en anden kontraherende stat, er fritaget for
beskatning i denne anden stat af fortjeneste, som denne person anses at have
erhvervet som følge af overflytning af flytbar boreinstallation eller
hotelplatform til et område uden for denne anden stat. Ved fortjeneste
forstås i dette stykke det beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for
overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt med tillæg af
foretagne afskrivninger.
9. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, erhverver ved afhændelse af
a) ret til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af
kulbrinteforekomster i en anden kontraherende stat, herunder ret til andel i
eller fordel af sådanne forekomster, eller
b) aktier eller andre andele i selskaber, hvis værdi helt eller i det
væsentlige direkte eller indirekte kan henføres til sådan ret,
kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 22
Andre indkomster
1. Indkomst, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende
person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne
overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke l skal ikke finde anvendelse, såfremt
erhververen af indkomsten er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et
fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat, og den
rettighed eller ejendom, hvorfra indkomsten hidrører, har direkte forbindelse
med den virksomhed, som drives fra det faste driftssted, henholdsvis det frie
erhverv, som udøves fra det faste sted. I sådanne tilfælde skal
bestemmelserne i artikel 7, henholdsvis artikel 14, finde anvendelse. I
tilfælde, hvor der til et fast driftssted eller et fast sted hører en fast
ejendom beskattes indkomst af sådan ejendom dog i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 6, stykke 1, 2 og 4.
Artikel 23
Formue
1. Formue bestående af fast ejendom som ejes af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Formue bestående af aktier eller andre andele i et selskab, hvis
hovedsagelige formål er at besidde fast ejendom og hvis besiddelser (før
fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75 procents
vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i
international trafik, samt rørlig formue, som er knyttet til driften af
sådanne skibe eller luftfartøjer, og som ejes af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
4. Formue bestående af containere (herunder anhængere og andet materiel
til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer,
og som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan
kun beskattes i denne stat, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem
pladser i en anden kontraherende stat.
5. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan, uanset hvor den forefindes, kun beskattes i denne
stat.
6. Uanset bestemmelserne i stykke 5 kan rørlig formue, som udgør en del af
erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
stat har i en anden kontraherende stat, eller rørlig formue, som hører til et
fast sted, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, har i en anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af frit
erhverv, beskattes i denne anden stat.
7. Bestemmelserne i stykkerne 1 - 6 finder i en kontraherende stat kun
anvendelse i forhold til en anden kontraherende stat, som opkræver almindelig
formueskat.
Artikel 24
Dødsbo
Indkomst eller aktiver, som beskattes hos et dødsbo, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, kan ikke beskattes hos personer, der er berettigede
til anpart i boet, og som er hjemmehørende i en anden kontraherende stat.
Artikel 25
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Danmark:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden
kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller
c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med
et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske
indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som
kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden
kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,
der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a),
kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den
danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af
den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
2. Færøerne:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en
anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b)
eller c) medfører andet, indrømme fradrag i denne persons færøske
indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i
denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den
færøske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den
indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i
en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i
beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den
del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne
anden stat.
c) Såfremt en person, der hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst
fra en anden kontraherende stat for personlige tjenesteydelser, som omhandles
i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i
henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat,
kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den
færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af
den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
3. Finland:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre
bestemmelserne i litra b), c) eller d) medfører andet, under iagttagelse af
bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd de fremdeles kan få,
gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her,
påvirkes),
1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;
2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.
b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende
stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget
fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent
af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, fra en anden
kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i
artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold
til disse artikler kan beskattes i denne anden stat, skal sådan indkomst
fritages for finsk skat.
d) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i
henhold til litra c) skal fritages for finsk skat, kan Finland medregne
indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den finske skat
af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive
formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden
kontraherende stat, respektive den formue, der ejes der.
4. Island:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, erhverver indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes eller kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island,
medmindre bestemmelsen i litra b) medfører andet, nedsætte den islandske
indkomst- eller formueskat gennem fradrag af den del af indkomst- eller
formueskatten, som beregnes af den indkomst som erhverves fra, eller den
formue som ejes i, den anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst,
som i henhold til bestemmelserne i artikel l0, artikel 13, stykke 7, artikel
15, stykke 3, artikel 16 eller artikel 21, stykkerne 1-6, 7, litra c), og 8
og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island indrømme
fradrag i denne persons islandske indkomstskat med et beløb, svarende til den
indkomstskat, som er erlagt i denne anden kontraherende stat. Fradragsbeløbet
skal imidlertid ikke overstige den del af den islandske skat, beregnet før
sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden
stat.
5. Norge:
Såfremt bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat
betalt i områder udenfor Norge ikke medfører andet (dog uden at de almene
principper som anføres her påvirkes), gælder følgende:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne
i litra b) eller c) medfører andet,
1) fra den skat, som beregnes af personens indkomst, fradrage et beløb
svarende til den indkomstskat som betales i denne anden stat,
2) fra den skat, som beregnes af personens formue, fradrage et beløb
svarende til den formueskat, som betales af denne formue i den anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige skatten på indkomsten
eller formuen, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst
respektive den pågældende formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden
kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,
der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,
som omfattes af bestemmelserne i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21,
stykke 7, litra a), kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal nedsætte den norske skat af indkomsten gennem fradrag af den del af
indkomstskatten, som beregnes af den indkomst, som hidrører fra denne anden
stat.
6. Sverige:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre
bestemmelserne litra b) eller c) medfører andet,
1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den
ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at ændres, uden at de her angivne
almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstsskatten med et
beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.
2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb
svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske
formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan
beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, fra en anden
kontraherende stat oppebærer indkomst ved personlige tjenesteydelser som
omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og
som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden
kontraherende stat, skal - uanset bestemmelserne i litra a) sådan indkomst
fritages for svensk skat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst,
som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en
anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra
b) skal fritages for svensk skat, kan Sverige, ved fastsættelsen af
skattesatsen for svensk progressiv skat af anden indkomst eller formue, tage
den indkomst eller formue i betragtning, som kun kan beskattes i den anden
kontraherende stat, eller sådan indkomst, som er fritaget for svensk skat.
7. Fælles bestemmelser
1. Udtrykket »er erlagt i denne anden stat« i denne artikel,
skal anses for tillige at omfatte sådan skat på indkomst, som er betalt
henholdsvis i Danmark, på Færøerne, i Finland, i Island, i Norge og i
Sverige, og som skal overføres til nævnte andre stater for der at godskrives
den pågældende person som skat på samme indkomst.
2. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat
(bopælsstaten), fra en anden kontraherende stat (arbejdsstaten) oppebærer
indkomst fra personligt arbejde, som efter artikel 15, stykke 1, eller
artikel 21, stykke 7, litra a), kan beskattes i arbejdsstaten, skal
bopælsstaten, uanset bestemmelserne i stykke 1, litra c), 2, litra c), 3,
litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) i denne artikel, ophæve
dobbeltbeskatning ved at fradrage den skat, som er betalt i denne anden stat
under anvendelse af bestemmelserne i stykke 1, litra a), 2, litra a), 3,
litra a), 4, litra b), 5, litra a) eller 6, litra a), såfremt den pågældende
person har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast driftssted i
arbejdsstaten og han er eller umiddelbart før ansættelsen i arbejdsstaten var
ansat i
a) et foretagende udenfor arbejdsstaten, der er et foretagende med
interessefællesskab med foretagendet i arbejdsstaten, eller
b) et foretagende udenfor arbejdsstaten til hvilket det faste driftssted
henhører.
3. Uanset bestemmelserne i afsnit 2 ovenfor skal bestemmelserne i
stykkerne 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c)
eller 6, litra b) dog anvendes, såfremt den pågældende person kan påvise at
a) han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og arbejdet i
arbejdsstaten i en sammenhængende periode, der overstiger 3 måneder, eller
b) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat eller
for det der beliggende faste driftssted, eller at omkostningerne med rette
har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.
Artikel 26
Generelle regler om beskatningen
1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan person, kan ikke
beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre beskatning udtrykkelig er
tilladt i henhold til denne overenskomst.
2. I tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst eller formue i
henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende stat end den
stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten eller ejer formuen, er
hjemmehørende og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke medtager
indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun medregner
indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden
skatteberegning, kan indkomsten eller formuen - i det omfang andet ikke
følger af stykke 3 - kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den
pågældende person er hjemmehørende.
3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse på
a) finsk folkepension efter den finske familiepensionslov eller sådan
anden social godtgørelse, som efter den finske indkomstskattelov ikke er
skattepligtig indkomst, eller
b) svensk folkepension.
4. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer pension eller livrente, som omfattes af artikel 18, og som
udbetales fra en anden kontraherende stat, og sådan indkomst beskattes i
førstnævnte stat i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal personen
i den førstnævnte stat indrømmes et fradrag på 20.000 svenske kroner pr.
kalenderår eller tilsvarende i dansk, finsk, islandsk eller norsk møntfod,
hvis den pågældende person havde været berettiget til et særskilt fradrag på
grund af alder eller invaliditet i udbetalingsstaten. Fradraget indrømmes dog
- i den førstnævnte stat - højst med et beløb svarende til pensionsbeløbet
eller livrentebeløbet fra den anden kontraherende stat. Fradraget reduceres
med de særlige fradrag for alder og invaliditet, som indrømmes i
bopælsstaten.
5. Såfremt beskatningsretten i henhold til artikel 14, stykke 1, samt
artikel 15, stykke 2 og stykke 4, litra b) og c), til en indkomst, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i
henhold til overenskomsten er tillagt denne stat alene, kan indkomsten
beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt indkomsten ikke kan
beskattes i den førstnævnte stat på grund af lovgivningen i denne stat.
Artikel 27
Forbud mod diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i en anden kontraherende
stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er
anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav,
som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt for så vidt
angår bopæl, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel
l skal denne bestemmelse også finde anvendelse på en person, der ikke er
hjemmehørende i en eller flere af de kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted eller et fast sted, som et
foretagende eller en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
har i en anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne
anden stat end beskatningen af foretagender eller personer, der er
hjemmehørende i denne anden stat, der driver samme slags virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en
kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, sådan personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser
og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller
forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende i
den førstnævnte stat. Bestemmelsen medfører ej heller ret til i en
kontraherende stat at opnå fradrag ved beskatningen eller fritagelse for
beskatning af udbytte eller andre udbetalinger til et selskab, der er
hjemmehørende i en anden kontraherende stat.
Bestemmelsen i første afsnit hindrer ej heller en kontraherende stat i at
beskatte indkomst, der oppebæres af et fast driftssted, i overensstemmelse
med reglerne i denne stats egen lovgivning, såfremt det faste driftssted
tilhører et aktieselskab eller dermed ligestillet selskab i en anden
kontraherende stat. Beskatningen skal dog svare til den beskatning, som
anvendes over for aktieselskaber og dermed ligestillede selskaber, der er
hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, for så vidt angår deres
indkomst, beregnet uden fradrag for udloddet fortjeneste.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke l, artikel 11, stykke 4,
eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og
andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til
en person, hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved
opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme
betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, hjemmehørende i
den førstnævnte stat. På samme måde skal gæld, som et foretagende i en
kontraherende stat har til en person, hjemmehørende i en anden kontraherende
stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet
stiftet over for en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis
ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,
der er hjemmehørende i en eller flere af de andre kontraherende stater, skal
ikke i den førstnævnte stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefuld end den beskatning og
dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte
stat er eller måtte blive undergivet.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel
finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 28
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. Såfremt en person mener, at der i en eller flere af de kontraherende
stater er truffet foranstaltninger, som for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst, kan han, uden at det påvirker hans ret til at anvende de
retsmidler, som står til hans rådighed ifølge disse staters interne
lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er
omfattet af artikel 27, stykke l, i den kontraherende stat, i hvilken han er
statsborger.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være
begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at
afgøre sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i sådan anden
kontraherende stat, som berøres af spørgsmålet, med henblik på at undgå en
beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis den stat,
overfor hvis kompetente myndighed den pågældende person har forelagt sagen,
ikke selv berøres af spørgsmålet, skal denne kompetente myndighed overlade
sagen til den kompetente myndighed i en af de stater, som berøres af
spørgsmålet. Indgåede aftaler skal gennemføres uden hensyn til hvilke
frister, der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.
3. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår mellem
kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten, skal de kompetente myndigheder i disse stater forhandle for
at søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale. De kompetente myndigheder i
de kontraherende stater kan tillige forhandle for at undgå dobbeltbeskatning
i sådanne tilfælde, som ikke omfattes af overenskomsten eller for, ved
gensidig aftale, at løse spørgsmål, som - uden at være regulerede af
overenskomsten - på grund af uligheder i de pågældende staters principper for
skattens beregning eller af andre grunde kan opstå for så vidt angår de
skatter, som omhandles i artikel 2.
4. Inden afgørelse træffes i spørgsmål, som omhandles i stykke 3, skal
resultatet af de der omhandlede forhandlinger snarest meddeles til de
kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater. Såfremt den
kompetente myndighed i en kontraherende stat finder, at forhandlinger bør
finde sted mellem de kompetente myndigheder i samtlige kontraherende stater,
skal på begæring af den kompetente myndighed i den førstnævnte kontraherende
stat sådanne forhandlinger finde sted snarest muligt.
Artikel 29
Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer
Bestemmelserne i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige
privilegier, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer
måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 30
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige
ændringer udvides til at omfatte de områder, som i henhold til bestemmelserne
i artikel 3, stykke l, litra a) er undtaget fra overenskomstens
anvendelsesområde, under forudsætning af, at der der pålægges skatter af
væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En
sådan udvidelse har virkning fra den dag og med de ændringer og vilkår,
herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de
kontraherende stater gennem noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.
2. Såfremt overenskomsten i henhold til artikel 32 ophører at være
gældende, skal, såfremt anden aftale ikke træffes mellem de kontraherende
stater, overenskomsten ophøre med at være gældende også for ethvert område,
hvortil overenskomsten er udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 31
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da
samtlige kontraherende stater har meddelt det finske udenrigsministerium, at
overenskomsten er godkendt. Det finske udenrigsministerium underretter de
øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser og om
tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.
2. Efter overenskomstens ikrafttrædelse finder dens bestemmelser
anvendelse
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,
hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for
skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest
efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse, foretaget i det andet kalenderår efter det i
hvilket overenskomsten træder i kraft, eller senere.
3. Uanset bestemmelsen i artikel 15, stykke 3, kan indkomst ved arbejde,
som omfattes af denne bestemmelse, kun beskattes i den kontraherende stat,
hvis nationalitet skibet har. Denne bestemmelse finder anvendelse på skatter,
som vedrører det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvor denne
aftale træder i kraft, og de to derpå nærmest følgende kalenderår.
4. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til
undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
skal ophøre at finde anvendelse på indkomst eller formue, på hvilken
nærværende overenskomst finder anvendelse i henhold til stykke 2. Den
førstnævnte overenskomst skal ophøre med at være gældende på det sidste
tidspunkt, da denne aftale i henhold til de foregående bestemmelser i det
nævnte stykke finder anvendelse.
5. Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII henholdsvis i stykkerne 2
og 3 i punkt VIII i protokollen til overenskomsten af 12. september 1989 skal
dog fortsat finde anvendelse på personer, som den 1. januar 1997 opfylder og
for tid derefter stadig opfylder vilkårene i nævnte bestemmelser. Tiden til
og med den 30. juni 1997 skal tages i betragtning ved beregning af
seksmånedersperioden i stykke 4 i punkt VII henholdsvis i stykke 4 i punkt
VIII i protokollen til nævnte overenskomst. I denne forbindelse skal der ses
bort fra kortere afbrud såsom ferie, forældreorlov o.s.v. De nærmere
bestemmelser for anvendelsen heraf skal aftales gennem gensidig overenskomst
mellem de kontraherende stater.
Artikel 32
Opsigelse
En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et kalenderår, som
begynder efter udgangen af et tidsrum på fem år efter dagen for
ikrafttrædelsen af overenskomsten, opsige overenskomsten ved skriftlig
meddelelse herom til det finske udenrigsministerium, som underretter de
øvrige kontraherende stater om modtagelsen af sådan meddelelse og om dens
indhold. Såfremt opsigelsesfristen er iagttaget, ophører overenskomsten at
gælde i forholdet mellem den stat, som har fremsat opsigelsen og de øvrige
kontraherende stater:
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,
hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen eller
senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for
et skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest
efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om
opsigelsen, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår, der følger
nærmest efter det år, i hvilket det finske udenrigsministerium modtog
meddelelsen om opsigelsen, eller senere.
Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det finske
udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede
kopier heraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet
denne overenskomst.
Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et eksemplar på dansk,
færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk udfærdiges to
tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige
gyldighed.
For Kongeriget For Kongeriget
Danmarks regering Norges regering
Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth
For Færøernes For Republikken
landsstyre Islands regering
Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson
For Republikken For Kongeriget
Finlands regering Sveriges regering
Hillel Skurnik Mats Bergquist
PROTOKOL
Ved undertegnelsen af den i dag mellem de nordiske lande indgåede
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som
udgør en integrerende del af overenskomsten:
I. Til artiklerne 7 og 15.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 7 kan indkomst, som oppebæres af et
foretagende i Norge eller Sverige gennem virksomhed, som drives i Sverige
henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er
hjemmehørende, såfremt virksomheden tager sigte på opsætning og
vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den
norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan indkomst, som en person, der er
hjemmehørende i Norge eller Sverige, oppebærer ved personligt arbejde, som
udføres i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori denne
person er hjemmehørende, såfremt arbejdet tager sigte på opsætning og
vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den
norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.
3. Bestemmelserne i stykke l og 2 vedrørende foretagender i, henholdsvis
personer, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, skal finde tilsvarende
anvendelse for så vidt angår foretagender i, henholdsvis personer, der er
hjemmehørende i Finland eller Norge.
4. De kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater skal ved
gensidig aftale fastsætte de strækninger langs de pågældende rigsgrænser, for
hvilke bestemmelserne i stykke l - 3 skal finde anvendelse.
II. Til artiklerne 7, l0 - 15, 19 og 23.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 7, artikel l0, stykke 2, artikel 11,
stykke 2, og artikel 12, stykke 2, kan indkomst, som oppebæres af et
foretagende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af
faste forbindelser over Øresund, i det omfang indkomsten oppebæres for
opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne
tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er
hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst som et sådant foretagende
oppebærer i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og
vedligeholdelsen af den kunstige ø.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 13, stykke 3, kan fortjeneste, som
erhverves af et foretagende eller en person, der er hjemmehørende i Danmark
eller Sverige, og som deltager i opførelsen eller driften af den faste
forbindelse over Øresund, ved overdragelse af der omhandlet ejendom, der
anvendes ved opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed
sammenhængende tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori
foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder
fortjeneste som et sådan foretagende eller en sådan person erhverver ved
overdragelse af sådan ejendom, som anvendes ved opførelsen og
vedligeholdelsen af den kunstige ø.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 14, stykke l, artikel 15, stykke l, og
artikel 19 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i
Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af faste
forbindelser over Øresund, hvis arbejdet vedrører opførelsen og driften af
broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den
stat, hvori personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst som en
sådan person oppebærer, hvis arbejdet vedrører opførelsen og vedligeholdelsen
af den kunstige ø.
4. Uanset bestemmelserne i artikel 23, stykke 6, kan den der omhandlede
formue, som tilhører et foretagende i, henholdsvis en person, der er
hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som anvendes ved opførelsen og
driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse over
Øresund, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er
hjemmehørende. Tilsvarende gælder formue, som et sådan foretagende eller en
sådan person ejer, og som anvendes ved opførelsen og vedligeholdelsen af den
kunstige ø.
III. Til artiklerne 7, 8, 13, 15 og 23.
1. Bestemmelserne i artikel 7, artikel 8, stykke 1, artikel 13, stykke 4,
og artikel 23, stykke 3, anvendes i Danmark, Norge og Sverige på indkomst,
som konsortierne Scandinavian Airlines System (SAS), Scanair eller SAS
Commuter erhverver ved kommerciel international og indenrigs luftfart og
anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, på kapitalgevinster, som de
nævnte konsortier oppebærer ved overdragelse af rørlig formue, som anvendes i
sådan luftfart og sådan anden virksomhed, og på formue, som konsortiet ejer
og som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, i forhold til den
andel i konsortiet, som ejes af deltagere, som er hjemmehørende henholdsvis i
Danmark, Norge og Sverige.
2. Bestemmelserne i artikel 15, stykke. 4, litra a) finder tillige
anvendelse på indkomst ved arbejde, som udføres om bord på luftfartøjer, som
anvendes i indenrigstrafik af konsortierne Scandinavian Airlines System
(SAS), Scanair eller SAS Commuter.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 2 finder - efter aftale mellem de
kompetente myndigheder i Danmark, Norge og Sverige - tillige anvendelse for
så vidt angår noget andet konsortium eller anden lignende sammenslutning med
formål at drive luftfart eller anden dermed direkte sammenhængende
virksomhed, når kun deltagere i SAS, direkte eller indirekte, har andele i en
sådan sammenslutning, og når sammenslutningen i det væsentlige er opbygget i
overensstemmelse med de principper, som gælder for SAS.
IV. Til artikel 13.
Bestemmelserne i artikel 13, stykke 6 og 7, berører ikke Danmarks ret til
i henhold til sin lovgivning at beskatte aktieavance, som en person, der
flytter fra Danmark, anses for at have opnået ved fraflytningen.
V. Til artikel 15.
1. I artikel 15, stykke 2, litra d), anses en arbejdstager, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, for udlejet, når han af nogen
(udlejer) stilles til rådighed for at udføre arbejde i nogen andens
(hvervgiver/bygherre) virksomhed i en anden kontraherende stat, forudsat, at
hvervgiveren er hjemmehørende eller har fast driftssted i denne anden stat,
og at udlejeren ikke har ansvar for og ej heller bærer risikoen for
arbejdsresultatet.
2. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdstager skal anses for udlejet,
afgøres ud fra en samlet bedømmelse. Ved denne bedømmelse skal det især
tillægges vægt, om
a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,
og for hvilken han bærer ansvaret,
c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller
under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som
arbejdstageren får,
d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af
hvervgiveren, og
e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og de
kvalifikationer, som disse skal have.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke 1 og 2, kan løn og andet
lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
på grund af arbejde, som udføres om bord på danske tog, henholdsvis som en
person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer på grund af arbejde, som
udføres om bord på svenske tog, i trafik mellem Danmark og Sverige, kun
beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.
VI. Til artiklerne 15 og 19.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19,
stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i
Finland eller Norge, som grænser til landegrænsen mellem disse stater,
oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden
af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er
hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder
sig på sin faste bopæl i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19,
stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i
Finland eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater,
oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden
af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er
hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder
sig på sin faste bopæl i denne stat.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19,
stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i
Norge eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater,
oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden
af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er
hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder
sig på sin faste bopæl i denne stat.
4. Med udtrykket »regelmæssigt opholder sig« forstås, at den
skattepligtige som hovedregel mindst en gang om ugen opholder sig på sin
faste bopæl i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende. For at en
skattepligtig skal anses for at opholde sig på sin faste bopæl, skal opholdet
i bopælsstaten omfatte mindst 2 dage. Herved gælder, som i den øvrige del af
overenskomsten, hvor udtrykket »dag« forekommer, at der med
»dag« også menes en del af en dag.
VII. Til artikel 18.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 18 skal i forholdet mellem Danmark og
Færøerne gælde følgende:
Pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre
tilsvarende ydelser, der hidrører fra en del af riget og betales til en
person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, kan kun beskattes i
denne anden del af riget.
2. Udtrykket »sociale sikringsydelser« omfatter, for så vidt
angår Danmark, »orlovsydelser«.
VIII. Til artikel 19.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 19 skal i forholdet mellem Danmark og
Færøerne gælde følgende:
a) Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af
en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne del af
riget, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i den del af riget,
hvor arbejdet er udført.
b) Uanset bestemmelsen i litra a) kan løn og andet lignende vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer for personligt
arbejde i tjenesteforhold, der er udført i den anden del af riget, kun
beskattes i den førstnævnte del af riget, såfremt:
1) modtageren opholder sig i den anden del af riget i en periode eller
tidsperioder, der til sammen ikke overstiger 120 dage i en 12-måneders
periode, og
2) lønnen eller vederlaget udbetales af det »sædvanlige
tjenestested«.
c) Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 samt i protokollens punkt VII skal
finde anvendelse på løn og anden lignende vederlag, som oppebæres for
arbejde, udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der udøves af en del af
riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal i forholdet mellem Danmark og
Færøerne gælde følgende:
a) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af
udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget
arbejdsvederlag, og som den danske stat, en af dens politiske underafdelinger
eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder på Færøerne,
kan kun beskattes i Danmark.
b) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af
udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget
arbejdsvederlag, og som Færøernes landsstyre, en af dets politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder
i Danmark, kan kun beskattes på Færøerne.
Bestemmelserne i litra a) og b) gælder for de første 5 år, i hvilke
personen oppebærer nævnte ydelser.
IX. Til artikel 20.
1. En person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end på
Færøerne, og en person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end i
Island, udelukkende med henblik på
a) studier ved en læreanstalt i denne anden stat, hvis studierne er af en
sådan art, at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat,
eller
b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i
denne anden stat,
og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende på Færøerne
eller i Island, beskattes for så vidt angår indkomst ved beskæftigelse i den
førstnævnte kontraherende stat kun af den del af indkomsten, som overstiger
20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende værdi i dansk, finsk,
islandsk eller norsk møntfod. Det nævnte beløb omfatter under
uddannelsesophold i Finland, Norge eller Sverige det for det pågældende
kalenderår gældende personfradrag.
2. Skattefrihed i henhold til stykke l indrømmes kun for en periode, som
med rimelighed eller efter sædvane medgår til studierne eller
praktiktjenesten, dog højst for seks på hinanden følgende kalenderår.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 ovenfor skal i forholdet mellem
Danmark og Færøerne gælde følgende:
Studerende, lærlinge og lignende, der er, eller som - umiddelbart før
opholdet i en del af riget - var bosat i den anden del af riget, og som
midlertidigt opholder sig i den førstnævnte del af riget udelukkende i
studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne del af riget af
beløb, som de modtager fra den anden del af riget eller fra udlandet til
underhold, studier eller uddannelse.
De beskattes ej heller af beløb, der udbetales som vederlag for
tjenesteydelser forudsat, at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres
ophold.
Studerende, lærlinge og lignende, der umiddelbart før opholdet i Danmark
var hjemmehørende på Færøerne, beskattes ikke på Færøerne af vederlag for
arbejde, som udføres i Danmark.
Som studerende anses ikke personer, der efter en afsluttet uddannelse
påbegynder en specialuddannelse eller en uddannelse inden for et andet
område.
Et ophold anses for midlertidigt, hvis det ikke overstiger den normerede
studietid med et tillæg af 2 år.
Et ophold anses ikke for at være »udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed«, såfremt opholdet før studiets påbegyndelse
overstiger 6 måneder.
Til denne 6-måneders periode skal ikke medregnes den tid, dog maksimalt 1
år, der anvendes i forbindelse med et forberedende kursus, der kræves af
uddannelsesinstitutionen som en forudsætning for at kunne påbegynde studiet.
I tilfælde, hvor ægtefæller begge søger optagelse på en
uddannelsesinstitution og kun den ene optages, suspenderes 6 måneders regelen
for den anden ægtefælles vedkommende, dog højst for en periode på i alt 2 år.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 beskattes studerende, lærlinge og
lignende, der er eller som - umiddelbart før opholdet i Danmark - var
hjemmehørende i Island, og som midlertidigt opholder sig i Danmark
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke af beløb, der udbetales
som vederlag for arbejde, forudsat at disse tjenesteydelser er nødvendige for
deres ophold.
5. Personer, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end
Danmark, og som under midlertidigt ophold i Danmark har beskæftigelse i
Danmark i højst 100 dage inden for samme kalenderår, beskattes i Danmark kun
af den del af indkomsten, der overstiger et beløb, som efter gældende regler
anses for at være nødvendigt for hans underhold, under forudsætning af, at
arbejdet er udført indenfor rammerne af det nordiske program for udveksling
af praktik- og feriearbejde, og at arbejdet er formidlet af Nordjobb.
Det beløb, som anses at være nødvendigt for den pågældendes ophold,
fastsættes på årsbasis og nedsættes i forholdet mellem opholdets længde i
Danmark og hele kalenderåret.
6. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træffe aftale
om anvendelsen af bestemmelserne i stykke 1-5. De kompetente myndigheder kan
også træffe gensidig aftale om sådan ændring af de der nævnte beløb, som
findes rimelig under hensyntagen til forandring i pengeværdi, ændret
lovgivning i nogen af de kontraherende stater eller anden lignende årsag.
X. Til artikel 25.
1. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, litra c) kan ophæves på begæring
af Danmark.
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter som pålignes for
beskatningsår som begynder den 1. januar det kalenderår som følger nærmest
efter det, i hvilket ændringen træder i kraft eller senere.
Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, kan på begæring af Danmark ændres
og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre
bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet,
1) indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb,
svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) indrømme fradrag i denne persons danske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag,
der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af
indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis
formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat,
henholdsvis formue, som ejes der.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a),
kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den
danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af
den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt
angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en
skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket
ændringen træder i kraft, eller senere.
2. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 2, kan på begæring af Færøerne
ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre
bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, fra denne persons færøske
indkomstskat eller formueskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat
eller formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af den færøske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant
fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne
anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den færøske skat på
indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten eller
formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat,
eller af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, fra en anden
kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i
artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold
til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan
Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske
skat på indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svares af den
indkomst, der hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt
angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en
skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket
ændringen træder i kraft, eller senere.
3. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 3, kan på begæring af Finland
ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre
bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, under iagttagelse af
bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd, de fremdeles kan få
gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her,
påvirkes),
1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;
2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.
b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende
stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget
fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent
af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Finland medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den finske skat af
indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten
henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne
anden stat, henholdsvis den formue, som ejes der.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som
oppebæres den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
b) for så vidt angår øvrige skatter på indkomst, på skatter som fastsættes
for beskatningsår, som begynder den 1. januar det kalenderår, som følger
nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
c) for så vidt angår formueskat, på formue, på hvilken skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
4. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 4, kan på begæring af Island ændres
og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island,
medmindre bestemmelserne i litra b) nedenfor medfører andet,
1) fra denne persons islandske indkomstskat fradrage et beløb svarende til
den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) fra denne persons islandske formueskat fradrage et beløb svarende til
den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af den islandske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant
fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne
anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Island medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den islandske skat på
indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis
formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat,
respektive den formue, som ejes der.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes
for skatteår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest
efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
5. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 5, kan på begæring af Norge ændres
og erstattes af følgende tekst:
»Medmindre bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat
for skat, der er betalt i områder udenfor Norge medfører andet (dog uden at
de almene principper, som anføres her, ændres), gælder følgende:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge
1) fra denne persons indkomstskat fradrage et beløb svarende til den
indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) fra denne persons formueskat fradrage et beløb svarende til den
formueskat, som er erlagt af formuen i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten
eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst
eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden
kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,
der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes
for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som
følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller
senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget det andet kalenderår efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
6. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 6, kan på begæring af Sverige
ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre
bestemmelserne i litra b) medfører andet,
1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den
ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at de ændres, uden at de her angivne
almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstskatten med et
beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske
formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan
beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Sverige ved fastsættelsen af
skattesatsen for svensk progressiv beskatning af anden indkomst eller formue,
tage den indkomst eller formue, som kun kan beskattes i den anden
kontraherende stat, i betragtning.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes
for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som
følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller
senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
XI. Til artikel 26.
Bestemmelserne i artikel 26, stykke 5, skal ligeledes finde anvendelse i
de tilfælde, som omhandles i protokollens punkt II, stykke 3 og 4.
XII. Til artikel 31.
1. For så vidt angår beskatningen ved opførelse, vedligeholdelse og drift
af grænsebroer m.v. over rigsgrænsen mellem Finland og Norge, gælder hvad der
derom særskilt er aftalt.
2. For så vidt angår skattefrihed i Finland og Sverige for
flådningsforeninger, som er stiftede for at varetage flådningen i Torne og
Muonio grænseelves offentlige flådningsveje, gælder, hvad der derom særskilt
er aftalt.
3. For så vidt angår spørgsmålet om grundlaget for fordelingen af
beskatningen i Norge og Sverige af Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolags
indkomster gælder, hvad der derom særskilt er aftalt.
Originaleksemplaret til denne protokol deponeres i det finske
udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede
kopier deraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet
denne overenskomst. Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et
eksemplar på dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på
svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke
samtlige tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget For Kongeriget
Danmarks regering Norges regering
Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth
For Færøernes For Republikken
landsstyre Islands regering
Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson
For Republikken For Kongeriget
Finlands regering Sveriges regering
Hillel Skurnik Mats Bergquist
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og dermed gennemføre
dens bestemmelser i Danmark, når aftalens betingelser herfor er opfyldt.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande har til formål
at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at flere af de
nordiske lande beskatter samme fysiske eller juridiske person af samme
indkomst (eller formue). Det sker typisk, når en person, der er hjemmehørende
i et af de nordiske lande, modtager indkomst fra et andet nordisk land.
Overenskomsten indeholder derfor regler, som regulerer hvilket land, der
kan beskatte forskellige typer indkomst, som en person i det ene land
(bopælsstaten) modtager fra det andet land (kildestaten). Desuden er der
regler om, hvordan bopælsstaten skal ophæve dobbeltbeskatning, når begge
stater beskatter samme indkomst. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan derfor
medføre en nedsættelse af den danske beskatning, som skulle gennemføres efter
de interne danske skatteregler. Dette gælder både i tilfælde, hvor en person,
der hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst fra et af de øvrige nordiske
lande, og i tilfælde, hvor det modsatte gør sig gældende.
Overenskomsten erstatter Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de
nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter.
Den ny overenskomst omfatter indkomst- og formueskatter. Den omfatter
således ikke gave- og arveafgifter, hvorfor overenskomsten af 12. september
1989 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af arv og gaver ikke berøres.
Overenskomsten af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i
skattesager berøres heller ikke af nærværende overenskomst. Den ny
overenskomst baserer sig i lighed med den gældende på OECD's
modeldobbeltbeskatningsoverenskomst. Der foretages derfor visse justeringer i
overensstemmelse med ændringer i OECD-modellen.
Den ny overenskomst er forhandlet parallelt med aftalen af 28. juni 1996
om ophævelsen af grænsegængerreglen, der er forelagt Folketinget i et
særskilt lovforslag, hvorfor forhandlingsresultatet må ses samlet. De
væsentligste ændringer i forhold til den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst - ud over at aftalen om ophævelsen af
grænsegængerreglen er indarbejdet - består i at ejergrænsen for, at
moderselskaber kan hjemtage udbytte fra datterselskaber uden kildebeskatning,
nedsættes til 10 pct., der indføres en bestemmelse, der fastslår, at
deltagere i interessentskaber m.v. kan opnå beskyttelse efter overenskomsten,
søfolk på skibe i international trafik overgår i hjemlandet efter en
overgangsperiode fra eksemptionslempelse til creditlempelse, og der indføres
et særligt fradrag på 20.000 svenske kroner for pensionister, der beskattes i
bopælslandet efter bestemmelsen om subsidiær beskatningsret.
Administrative konsekvenser
Gennemførelsen af lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.
Provenu og erhvervsøkomomiske konsekvenser
Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at fjerne de hindringer,
som dobbeltbeskatning kan medføre for udviklingen af de økonomiske relationer
mellem de kontraherende stater. Hermed får virksomheder og fysiske personer i
en stat bedre skattemæssige betingelser for investering, etablering eller
arbejde i en anden både som følge af, at dobbeltbeskatning minimeres, og som
følge af, at der kommer større klarhed om de skattemæssige konsekvenser.
Virkningen af den ny overenskomst mellem de nordiske lande er begrænset
til de områder, hvor der sker ændringer i forhold til den eksisterende.
For så vidt angår provenu og erhvervsøkonomiske konsekvenser af aftalen af
28. juni 1996 mellem den danske og den svenske regering om ophævelsen af
grænsegængerreglen, der er indarbejdet i den nye nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst, henvises til bemærkningerne herom i det
særskilte fremsatte lovforslag vedr. denne aftale.
Nedsættelsen af ejergrænsen for kildestatsbeskatning af udbytte i
moder/datterselskabsforhold fra 25 pct. til 10 pct. medfører, at Danmark
mister kildestatsbeskatningsretten til udbytte, der udloddes til selskaber i
andre nordiske lande med en ejerandel i det danske selskab på mellem 10 pct.
og 25 pct. Dette medfører et provenutab.
Omvendt vil der fremkomme et merprovenu som følge af, at der ikke længere
gives creditlempelse for udenlandsk kildeskat i den danske skat, når udbytte
hidrører fra selskaber i de øvrige nordiske lande på baggrund af en ejerandel
mellem 10 pct. og 25 pct . Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der
gør det muligt at skønne over nettovirkningen af de modsatrettede
provenubevægelser vedr. udbyttebeskatningen, men den skønnes at være
beskeden.
Indførelsen af det særlige fradrag på 20.000 Skr. for pensionister, der
beskattes i bopælslandet efter bestemmelsen om subsidiær beskatningsret, må
forventes at medføre et beskedent provenutab.
De øvrige ændringer i overenskomsten skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser og samlet skønnes
dobbeltbeskatningsoverenskomsten at være nogenlunde provenuneutral.
Erhvervsøkonomisk kan ændringen af metoden for lempelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår søfolk om bord på skibe i international
trafik (der har en udskudt ikrafttræden på 3 år) medføre, at
nationalitetsfordelingen af søfolk på danske skibe i international trafik
over en årrække ændres i retning af færre nordiske søfolk.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget
Til § 1
Efter lovforslaget § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande. Overenskomsten er
optaget som bilag til lovforslaget, og regeringen vil efter lovens vedtagelse
kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når aftalens
betingelser herfor er opfyldt. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter
være en integreret del af såvel Danmarks som de øvrige kontraherende parters
skattelovgivning.
Efter overenskomstens artikel 31 træder den i kraft den tredivte dag efter
den dag, hvor alle de kontraherende stater har meddelt det finske
udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. For Danmarks vedkommende
vil det sige, når nærværende lovforslag er endeligt vedtaget. Den ny
overenskomst finder for så vidt angår kildeskatter anvendelse på indkomst,
som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest
efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, og for så vidt angår
øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for skatteår, som begynder
fra og med den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,
hvori overenskomsten træder i kraft.
Stk. 3 bestemmer, at den gældende nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
af 12. september 1989 skal ophøre med at være gældende i overensstemmelse i
med bestemmelserne i den ny overenskomsts artikel 31, stykke 4, d.v.s. den
skal ophøre med at finde anvendelse på indkomst eller formue, som den ny
overenskomst finder anvendelse finder anvendelse på.
Overenskomsten, der beskrives nærmere nedenfor, er optaget som bilag til
lovforslaget.
Til § 2
Efter § 2 træder nærværende lov i kraft dagen efter bekendtgørelse i
lovtidende.
Til § 3
Efter lovforslagets § 3 gælder det ikke for Færøerne og Grønland, idet
skattespørgsmål hører under det Færøske og det Grønlandske hjemmestyres
kompetence. En Færøsk og en Grønlandsk tiltrædelse af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal således ikke godkendes af Folketinget.
Imidlertid er det Færøske hjemmestyre selvstændig part i overenskomsten,
og den vil således når den fornødne godkendelse har fundet sted også finde
anvendelse i denne del af rigsfællesskabet.
Indholdet af den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst
Artikel 1. De af overenskomsten omfattede personer
Aftalen omfatter fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende
(d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller flere af de kontraherende stater.
Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt skattepligtig til en
af de kontraherende stater (bopælsstaten) og begrænset skattepligtig til en
anden af indkomster fra denne stat (kildestaten).
Artikel 2. De af overenskomsten omfattede skatter
Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af overenskomsten. For
Danmarks vedkommende omfattes indkomstskatterne til h.h.v.: staten,
kommunerne og amtskommunerne, samt skatterne i henhold til
kulbrinteskatteloven. Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme
eller væsentligt samme art, der efter aftalens underskrivelse pålignes som
tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Hvis der på et senere
tidspunkt bliver indført formueskat i Danmark, vil denne tillige være
omfattet af overenskomsten.
Artikel 3. Almindelige definitioner
I stk. 1 defineres en række generelle begreber, der anvendes i
overenskomsten, og som overalt har den anførte betydning.
Udtrykket kontraherende stat betyder i overenskomsten Danmark,
Finland, Island, Norge, Sverige samt det selvstyrende folkesamfund Færøerne.
Da Færøerne deltager som selvstændig part i overenskomsten omfatter Danmark
således ikke Færøerne. Grønland omfattes ligeledes ikke af Danmark. Danmark
omfatter også havområder, indenfor hvilke Danmark efter intern lovgivning og
folkeretten har rettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden eller i dennes undergrund.
Udtrykket person betyder en fysisk person, et selskab eller en
personsammenslutning, hvor et selskab betyder en juridisk person eller
anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person, og en personsammenslutning betyder en sammenslutning, som ikke
beskattes som selvstændigt skattesubjekt.
Endvidere er udtrykkene fast ejendom, statsborger, international
trafik, interessefællesskab og kompetent myndighed defineret. En
statsborger i Danmark omfatter fysiske personer, der har dansk
statsborgerskab og selskaber og personsammenslutninger, der består i kraft af
dansk lovgivning. Danske statsborgere, der efter hjemmestyreloven anses for
at være hjemmehørende på Færøerne, anses i overenskomstens forstand for at
være færøske statsborgere. Definitionen af international trafik er
ændret i forhold til den gældende overenskomst, således at det betyder
transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af en person
hjemmehørende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet
eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i en anden
kontraherende stat.
Af stk. 2 følger, at medmindre andet følger af sammenhængen, skal alle
udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, have den betydning, som de
har i skattelovgivning i den stat, der skal anvende overenskomsten, på
tidspunktet for anvendelsen. Det er videre præciseret, at den betydning, som
et udtryk har i skattelovgivningen, skal gå forud for betydningen i anden
lovgivning.
Artikel 4. Skattemæssig hjemsted
Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for
at være hjemmehørende i en af de kontraherende stater. Udtrykket en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat betyder efter stk. 1
en person, der er (fuldt) skattepligtig til den pågældende stat på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet
lignende kriterium. Udtrykket omfatter tillige de kontraherende stater, deres
politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner.
Endelig omfatter udtrykket personsammenslutninger og dødsboer i det omfang
deres indkomst eller formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som
indkomst, som oppebæres, eller formue, som ejes, af en person, der er
hjemmehørende der. Dette medfører, at f.eks. deltagere i danske
interessentskaber, der oppebærer indkomst fra en kontraherende stat, hvori
interessentskabet som sådan beskattes, er omfattet af overenskomsten, og
således beskyttes af overenskomstens materielle bestemmelser.
Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i flere stater efter
disses interne lovgivning, og stk. 2 og 3 opstiller en række kriterier for
løsning af dette dobbeltdomicilproblem. Det er nødvendigt at fastslå, i
hvilken stat den pågældende person i overenskomstens forstand er
hjemmehørende (bopælsstaten), idet dette vil være afgørende for
beskatningsrettens fordeling mellem bopælsstaten og kildestaten. Man kan ikke
i overenskomstens forstand være hjemmehørende i mere end en stat. For fysiske
personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) til
d), i anførte prioritering. For ikke-fysiske personer anvendes stk. 3, hvoraf
det følger, at personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor
personen har sædet for sin virkelige ledelse.
Artikel 5. Fast driftssted
Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i en
stat udøver i en anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses
for at udgøre et fast driftssted . Er der tale om fast driftssted, vil
kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som det faste driftssted opnår.
Ellers er hovedreglen, at fortjeneste indvundet af et foretagende ved
erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan beskattes i bopælsstaten, jfr.
artikel 7.
Begrebet »fast driftssted« omfatter efter stk. 2 og stk. 3 især
et sted hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et
værksted, en grube, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor
naturforekomster udvindes. Bygge-, anlægs-, monterings- og
installationsarbejder, samt virksomhed, der består i planlægning, kontrol,
rådgivning eller anden hjælpende personaleindsats i forbindelse med et sådant
projekt, udgør dog først et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over
mere end 12 måneder. Ved beregning af 12 måneders perioden anses virksomhed,
der udøves af et foretagende med interessefællesskab for udøvet af det
foretagende, som det har interessefællesskab med, hvis de to foretagenders
virksomhed i væsentlig grad er af samme art og vedrører samme projekt.
Artikel 5, stk. 5, fastslår, at opretholdelse af forskellige
hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted. Stk. 6 og 7
behandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en agent i kildestaten.
Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en uafhængig agent ikke udgør et
fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis virksomheden
udøves gennem en afhængig agent.
Endelig følger det af stk. 8, at det forhold, at et moderselskab i en stat
har et datterselskab i en anden stat, ikke i sig selv skal medføre, at det
ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.
Artikel 6. Indkomst af fast ejendom
Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den
stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Af definitionen af udtrykket
fast ejendom i artikel 3, stk. 1, litra f), følger, at udtrykket har
den betydning, det har i henhold til lovgivningen i den stat, hvor ejendommen
er beliggende. Udtrykket omfatter dog altid tilbehør, levende og dødt
inventar i landbrug og skovbrug, bygninger, rettigheder på hvilke
bestemmelserne i privatretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom samt ret til variable eller faste vederlag for udnyttelse af
eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder eller anden
naturforekomst, omfattes.
Af stk. 3 følger, at hvis besiddelse af aktier m.v. i et selskab, hvis
væsentligste formål er at eje fast ejendom, giver indehaveren en brugsret til
en fast ejendom, der ejes af selskabet, kan staten, hvor den faste ejendom er
beliggende, beskatte indkomst, der oppebæres ved anvendelse af denne
brugsret. I Danmark vil sådanne indkomster ofte blive anset for udbytte. Der
kan dog også være tale om indkomst af fast ejendom. Hvis der er tale om
udbytte i henhold til dansk lovgivning, medfører denne bestemmelse, at
Danmark anvender sin interne udbytteskattesats på 25 pct. Der skal altså ikke
ske nedsættelse af udbytteskatten i henhold til art. 10.
Artikel 7. Indkomst ved erhvervsvirksomhed
Stk. 1 fastslår den hovedregel, at indkomst ved erhvervsvirksomhed kun kan
beskattes i bopælsstaten, medmindre virksomheden udøves gennem et fast
driftssted i kildestaten. Er dette tilfældet kan kildestaten beskatte den del
af indkomsten, der kan henføres til det faste driftssted.
Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i et fast driftssted. Stk. 7 fastslår, at hvis en fortjeneste
omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de
pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.
Artikel 8. Skibs- og luftfart
Artiklen bestemmer i stk. 1, at indkomst ved skibs- og luftfartsvirksomhed
i international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor personen,
der oppebærer indkomsten er hjemmehørende, d.v.s. bopælsstaten.
Efter stk. 2 kan indkomst som oppebæres ved brug, vedligeholdelse eller
udleje af containere m.v. kun beskattes i den stat, hvor personen, der
oppebærer indkomsten er hjemmehørende, medmindre containerne alene anvendes
mellem pladser i en anden stat. Endelig er i stk. 3 optaget en bestemmelse,
hvorefter konsortier m.v. også er omfattet.
Artikel 9. Forbundne foretagender
Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's length«-princip for
transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis
forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et
datterselskab i den anden handler med hinanden på andre vilkår end de, der
ville gælde i et frit marked, kan de to stater foretage en regulering af
indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten
fastsættes som den ville have været, hvis man havde handlet på almindelige
markedsmæssige vilkår.
Artikel 10. Udbytte
Af stk. 1 og 2 følger at udbytte, der udbetales fra et selskab, der er
hjemmehørende i en stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden, kan
beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende. Hvis den til grund for
udbyttet liggende aktiebesiddelse må henføres til et fast driftssted eller et
fast sted, kan udbyttet dog beskattes der hvor det faste driftssted eller det
faste sted er beliggende.
Udbyttet kan imidlertid tillige beskattes i den stat, hvor selskabet,
hvorfra udbyttet udbetales, er hjemmehørende. Skatten må dog i kildelandet
ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet. Hvis modtageren af udbyttet er et
selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, hvorfra
udbytte betales, kan kildestaten dog ikke beskatte udbyttet.
Udtrykket udbytte er i stk. 6 defineret som »indkomst af
aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer,
som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden indkomst fra selskaber, som
efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende selskab er hjemmehørende,
gives samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier«.
Stk. 7 giver mulighed for at de kompetente myndigheder kan aftale, at en
institution, der er fritaget for beskatning i den stat, hvor den er
hjemmehørende, skal fritages for kildebeskatning af udbytte.
Artikel 11. Renter
Af stk. 1 og 2 følger, at renter, der hidrører fra en stat, til en person
i en anden stat kun kan beskattes i denne anden stat - d.v.s. bopælsstaten -,
medmindre renterne må henføres til et fast driftssted eller en fast sted i en
kontraherende stat. I så fald beskattes renterne i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 7 eller 14, d.v.s. i den stat, hvor det faste
driftssted eller det faste sted er beliggende.
I stk. 3 defineres udtrykket rente som indkomst af gældsfordringer
af enhver art, der ikke er udbytte, hvad enten de er sikret med pant i fast
ejendom eller ikke. Udtrykket omfatter især indkomst af statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller
forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling anses ikke for at
være en rente.
Af stk. 4 følger, at hvis en særlig forbindelse mellem den der betaler
renten, den der modtager renten eller 3. mand har bevirket, at renten ikke
svarer til den rente, der ville være aftalt mellem uafhængige parter, så
justeres det beløb, der behandles efter rentebestemmelsen i overensstemmelse
hermed.
Artikel 12. Royalties
Af stk. 1 og 2 følger, at royaltybeløb, der hidrører fra en stat, til en
person i en anden stat kun kan beskattes i denne anden stat - d.v.s.
bopælsstaten -, medmindre royaltybeløbet må henføres til et fast driftssted
eller en fast sted i en kontraherende stat. I så fald beskattes
royaltybeløbet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 eller 14,
d.v.s. i den stat, hvor det faste driftssted eller det faste sted er
beliggende.
Udtrykket royalties omfatter, jf. stk. 3, betaling af enhver art,
der modtages som betaling for anvendelsen af retten til at anvende enhver
ophavsret, patent, varemærke, mønster, model, tegning, hemmelig formel,
hemmelig fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Af stk. 4 følger, at hvis en særlig forbindelse mellem den der betaler
royaltybeløbet, den der modtager royaltybeløbet eller 3. mand har bevirket,
at royaltybeløbet ikke svarer til det beløb, der ville være aftalt mellem
uafhængige parter, så justeres det beløb, der behandles efter
royaltybestemmelsen i overensstemmelse hermed.
Artikel 13. Kapitalgevinster
Artiklen omhandler kapitalgevinster. Efter stk. 1 og stk. 3 kan
fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom eller af rørlig formue, som udgør
en del af erhvervsformuen i et fast (drifts)sted - eller af det faste
(drifts)sted som sådant - beskattes i den stat, hvor ejendommen eller det
faste (drifts)sted er beliggende, d.v.s. i kildestaten.
Denne bestemmelse er i stk. 2 udvidet med en bestemmelse, hvorefter
fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig
består af fast ejendom, ligeledes kan beskattes i den stat, hvor den faste
ejendom er beliggende. Det er en betingelse, at selskabets
ejendomsbesiddelser i den anden stat direkte eller indirekte udgør mindst 75
pct. af selskabets aktiver. Herved beskattes fortjeneste på sådanne
ejendomsaktier på samme måde som fortjeneste på selve den faste ejendom. Uden
en sådan bestemmelse vil man kunne omgå kildestatens beskatningsret til
fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved at lade et selskab eje den
faste ejendom og i stedet afhænde aktierne, idet fortjeneste ved afhændelse
af aktier efter stk. 7 generelt kun kan beskattes i afhænderens bopælsstat,
jfr. dog nedenfor.
Fortjeneste ved afhændelse af skibe, fly eller rørlig formue knyttet
hertil, der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i bopælsstaten
(stk. 4). Tilsvarende gælder containere, medmindre de udelukkende anvendes
mellem pladser i en anden kontraherende stat.(stk. 5).
For andre aktiver gælder, at fortjeneste ved afståelse beskattes i
bopælsstaten, jf. stk. 6.
I stk. 7 er indført en særlig bestemmelse om beskatning af avancer ved
salg af aktier eller andre andele i selskaber eller personsammenslutninger.
Efter denne bestemmelse er der kildestatsbeskatning, hvis en fysisk person
inden udløbet af det 5. år efter fraflytningen fra kildelandet afhænder en
aktiebesiddelse. Bestemmelsen omfatter tillige afståelse af aktier m.v. i
selskaber m.v., der er hjemmehørende i andre kontraherende stater, end den
hvorfra den fysiske person er fraflyttet, hvis værdien af de aktier m.v., der
overdrages, hovedsagelig direkte eller indirekte beror på besiddelse af
aktier m.v. i selskaber m.v., der er hjemmehørende i den stat, hvorfra
personen er fraflyttet. Bestemmelsen har baggrund i en særlig svensk
værnsregel.
Artikel 14. Frit erhverv
Indkomst fra frit erhverv som f.eks. selvstændig virksomhed som læge,
advokat, ingeniør, arkitekt el. lign., som en person hjemmehørende i den ene
stat udøver i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat (kildestaten)
hvis a) den pågældende har et fast sted, som regelmæssigt står til
hans rådighed i kildestaten, eller b) den pågældende opholder sig i
kildestaten i mindst 183 dage i en 12-måneders periode.
Begrebet »fast sted« er i modsætning til begrebet »fast
driftssted« ikke defineret i aftalen, men det vil sædvanligvis omfatte
et kontor eller en klinik el. lign., hvor kunder kan henvende sig.
Artikel 15. Personlige tjenesteydelser
Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Udfører en person, der er
hjemmehørende i den ene stat, lønarbejde i den anden stat, kan denne anden
stat (kildestaten) beskatte denne lønindkomst, med mindre
lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183 dage i en 12-måneders
periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
lønnen ikke betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i kildestaten,
og lønnen ikke udredes af et fast (drifts)sted, som en arbejdsgiver i
bopælsstaten har i kildestaten, og der ikke er tale om arbejdsudleje,
jf. stk. 1 og stk. 2. Alle fire betingelser skal være opfyldt.
En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af en
arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende eller har et fast (drifts)sted i
kildelandet, udsendes til arbejde i kildelandet i op til 183 dage i en
12-måneders periode, vil således blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst
optjent i kildelandet, hvis der ikke er tale om arbejdsudleje.
Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe i international
trafik beskattes i »flagstaten« - d.v.s. den stat, hvori skibet er
indregistreret. Heri ligger en ændring i forhold til den gældende
overenskomst på to punkter: 1) efter den gældende overenskomst, kan sådan
indkomst kun beskattes i flagstaten, hvilket medfører, at bopælslandet lemper
efter eksemptionsmetoden, hvorimod den ny formulering medfører, at
bopælslandet lemper efter creditmetoden, og 2) bestemmelsen begrænses til kun
at omfatte international trafik. Efter overgangsbestemmelsen i art. 31, stk.
3, kan lønindkomst omfattet af bestemmelsen kun beskattes i flagstaten i de
første 3 år, der følger efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens ikrafttræden.
Det vil sige, at i de første 3 år efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens
ikrafttræden lemper bopælsstaten efter eksemptionsprincippet.
Efter stk. 4 kan vederlag for arbejde, som udføres om bord på luftfartøj i
international trafik, eller på fiske-, sælfangst-, eller hvalfangstfartøj kun
beskattes i bopælsstaten.
Artikel 16. Bestyrelseshonorarer
I henhold til artikel 16 er der kildestatsbeskatning på
bestyrelseshonorarer og lignende vederlag.
Artikel 17. Kunstnere og sportsudøvere
Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvor de udøver deres
virksomhed, undtagen når der er tale om aktiviteter, som hovedsageligt
betales med offentlige midler fra bopælsstaten (stk. 1 og stk. 3). Dette
gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller
sportsudøveren selv, jf. stk. 2.
Artikel 18. Pension m.m.
Efter stk. 1, kan pensioner, livrenter og udbetalinger i h.t.
sociallovgivningen kun beskattes i kildelandet. Af protokolpunkt VII, stk. 2,
fremgår eksplicit, at orlovsydelser er omfattet af denne bestemmelse.
Af stk. 2, fremgår, at underholdsbidrag, der betales af en person
hjemmehørende i en kontraherende stat, til ægtefælle, tidligere ægtefælle
eller børn, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, er fritaget
for beskatning i den stat, hvor ægtefællen m.fl. er hjemmehørende, hvis
bidraget havde være fritaget for beskatning, hvis modtageren havde været
hjemmehørende i staten, hvorfra bidraget udbetales.
I stk. 3 er udtrykket »livrente« defineret som et fastsat beløb,
som skal udbetales til en fysisk person periodisk til fastsatte tider i løbet
af den pågældendes livstid eller i et angivet tidsrum eller i et tidsrum, der
lader sig bestemme, og som erlægges på grundlag af en forpligtelse til at
præstere disse udbetalinger som modydelse for dertil svarende fuldt vederlag
i penge eller penges værdi.
Artikel 19. Offentlige hverv
Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1 og 2 som hovedregel
i den udbetalende stat (kildestaten), men hvis arbejdet er udført i
bopælsstaten og modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke er
blevet hjemmehørende i denne stat alene for at påtage sig det pågældende
hverv, så beskattes den pågældende der. Bestemmelsen har betydning for
ambassadepersonale o.lign.
Af stk. 3 fremgår, at de almindelige bestemmelser om personlige
tjenesteydelser (artikel 15), om bestyrelseshonorarer (artikel 16) og om
kunstnere og sportsudøvere (artikel 17) finder anvendelse i stedet for stk. 1
og 2 i tilfælde, hvor vederlaget udbetales i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, som udøves af en kontraherende stat, dens politiske
underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner.
Artikel 20. Studerende og praktikanter
Studerende ved studier, der er af en sådan karakter, at de berettiger til
offentlig studiestøtte, og forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs-
eller skovbrugslærling, der alene opholder sig i en kontraherende stat med
henblik på studier eller praktikophold, og som umiddelbart forud for opholdet
var hjemmehørende i en anden kontraherende stat, beskattes ikke i staten,
hvor studierne eller praktikopholdet foregår, af beløb fra kilder uden for
denne stat, som modtages til underhold, studie eller praktik.
Artikel 21. Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse,
efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster
Bestemmelsen regulerer beskatningen af indtægt ved kulbrintevirksomhed og
hertil tilknyttet virksomhed.
Det følger af stk. 1, at artikel 21 anvendes fremfor de øvrige
bestemmelser - bortset fra art. 8 om skibs- og luftfart - i overenskomsten i
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
driver virksomhed i en anden kontraherende stat i forbindelse med
forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster i
denne anden stat.
I stk. 2 og 3 fastlægges, hvornår en person anses for at have et fast
driftssted i kildelandet, og derved i hvilke tilfælde kildelandet kan
beskatte. Det følger af stk. 2, at virksomhed som nævnt ovenfor, som en
person hjemmehørende i en stat udøver ud for kysten på en anden stat,
medfører at personen får fast driftssted i kildelandet. Tilsvarende gælder
hvis efterforsknings- eller indvindingsområdet strækker sig fra et sted ud
for kysten og ind på denne stats landområde. Endelig medfører opbygning af
rørledning m.v. til transport af uraffinerede kulbrinter og bygningsarbejder
i tilknytning hertil, at der etableres et fast driftssted, hvis rørledningen
m.m. vedrører et projekt, der strækker sig fra et sted ud for kysten og ind
på landområdet. Det er en forudsætning for, at der statueres fast driftssted,
at virksomheden finder sted i en periode eller i perioder, som sammenlagt
overstiger 30 dage inden for en 12-måneders periode. I tilfælde, hvor
virksomhed i forbindelse med kulbrinteudvinding ikke er omfattet af stk. 2
finder overenskomstens bestemmelser anvendelse i stedet. Dette medfører
bl.a., at virksomhed ved forundersøgelser eller kulbrinteudvinding på
landjorden ikke etablerer fast driftssted efter 30 dage, men i stedet efter
bestemmelserne i artikel 5.
Ved beregningen af 30 dages tidsgrænsen medregnes tid, som et
interesseforbundet foretagende har brugt i forbindelse med samme projekt,
hvis det interesseforbundne foretagendes virksomhed i væsentlig grad er af
samme art, jf. stk. 4.
Et foretagendes indkomst ved supply-virksomhed med skib eller luftfartøj
til et sted ud for kysten i en anden kontraherende stat, hvor der foretages
forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, kan kun
beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende, jf. stk. 5. Dette
medfører, at supply behandles efter samme regler som gælder efter artikel 8
for international skibs- og luftfart.
Efter stk. 6, behandles skibe, både og luftfartøjer, der anvendes til
supply, som skibe og luftfartøjer i international trafik i relation til
formuebeskatning (art. 23, stk. 3) og i relation til beskatning af
fortjeneste ved afhændelse (art. 13, stk. 4).
I stk. 7 bestemmes beskatningsretten til løn og lignende vederlag, som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved arbejde,
som udføres i en anden kontraherende stat, for en arbejdsgiver, der driver
virksomhed omfattet af stk. 1 og 2.
Som generel regel gælder, at kildelandet kan beskatte lønindkomsten, hvis
arbejdet strækker sig over en periode eller over perioder, som sammenlagt
overstiger 30 dage inden for en 12-måneders periode.
I tilfælde, hvor arbejdet har forbindelse med udnyttelse af forekomster på
midtlinien mellem to kontraherende stater, og der foreligger en aftale
om fælles udnyttelse, og udnyttelsen sker samtidigt på begge sider af
midtlinien, og der mellem de kompetente myndigheder i staterne er
indgået en aftale herom, så beskattes lønindkomsten i bopælsstaten.
Løn og vederlag for arbejde på »supply-skibe« kan beskattes i
flagstaten. D.v.s. bopælslandet lemper efter creditmetoden. Løn og vederlag
for arbejdet på »supply-luftfartøjer« kan kun beskattes i den stat,
hvor luftfartsforetagendet er hjemmehørende.
I stk. 8 findes en særlig bestemmelse om beskatning i forbindelse med
overflytning af flytbar boreinstallation eller hotelplatform. Hvis en person
hjemmehørende i en kontraherende stat overflytter en sådan flytbar
boreinstallation eller hotelplatform fra en anden kontraherende stat er
personen fritaget for fraflytterbeskatning af fortjeneste, hvorved forstås
det beløb handelsværdien på tidspunktet for overflytningen overstiger
restværdien på dette tidspunkt med tillæg af foretagne afskrivninger.
Efter stk. 9 er der kildestatsbeskatning på fortjeneste ved afhændelse af
ret til forundersøgelser, efterforskning eller udnyttelse af
kulbrinteforekomster. Tilsvarende kan fortjeneste ved afhændelse af aktier
eller andre andele i selskaber, hvis værdi helt eller i det væsentlige
direkte eller indirekte kan henføres til en sådan ret, beskattes i den stat,
hvor retten kan udnyttes.
Artikel 22. Andre indkomster
Alle indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i aftalen,
behandles efter bestemmelserne i artikel 22. Dette gælder bl.a. indkomst fra
3. lande.
Hovedreglen er, at sådanne indkomster kun kan beskattes i bopælsstaten,
jfr. stk. 1. Af stk. 2 fremgår - som undtagelse til stk. 1, at »andre
indkomster« oppebåret af et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat,
hvor det faste (drifts)sted er beliggende. Det er således en betingelse, at
indkomsten kan henføres til det faste (drifts)sted. Som eksempel kan nævnes
en bankfilial, der modtager renteindkomst fra en kunde i et tredjeland, og
denne renteindkomst har direkte forbindelse med filialen. Sådan indkomst kan
beskattes i den stat, hvor bankfilialen er beliggende. Bestemmelsen i stk. 2
omfatter ikke indkomst af fast ejendom, idet sådan indkomst efter artikel 6
altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
Artikel 23. Formue
Efter stk. 1 kan formuebeskatning af fast ejendom ske i den stat, hvor
ejendommen er beliggende. Som supplement hertil findes i stk. 2 en
bestemmelse om formuebeskatning af aktier i ejendomsaktieselskaber. Hvis et
selskabs primære formål er at besidde fast ejendom, og hvis fast ejendom
beliggende i en kontraherende stat udgør mindst 75 pct. af selskabets aktiver
(før fradrag af passiver), så kan aktierne formuebeskattes i det land, hvor
ejendommen er beliggende.
Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og rørlig
formue knyttet til sådanne skibe og luftfartøjer kan kun formuebeskattes i
den stat, hvor ejeren er hjemmehørende, jf. stk. 3. Tilsvarende gælder
containere, der ikke udelukkende anvendes mellem pladser i en anden stat end
den, hvor ejeren er hjemmehørende, jf. stk. 4.
Al anden formue kan kun formuebeskattes i den stat, hvor ejeren er
hjemmehørende, medmindre den udgør en del af erhvervsformuen i et fast
(drifts)sted i en anden kontraherende stat. I så fald kan denne formue
beskattes i denne anden stat, jf. stk. 5 og 6.
Bestemmelserne i stk. 1 til 6 finder kun anvendelse i forhold til de
kontraherende stater, der opkræver almindelig formueskat, hvilket medfører,
at de øvrige kontraherende stater ikke er forpligtet til at anvende nævnte
bestemmelser i forhold til Danmark, når formueskatten er fuldt aftrappet.
Artikel 24. Dødsbo
Efter denne artikel kan indkomst og aktiver, der beskattes hos et dødsbo,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ikke beskattes hos personer,
der er berettiget til en andel af boet, og som er hjemmehørende i en anden
stat.
Artikel 25. Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 25 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s. den
fremgangsmåde der skal anvendes, når der konstateres tilfælde af
dobbeltbeskatning. Hovedreglen er credit.
Dette betyder for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et selskab
m.v., der er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en kilde i en
anden kontraherende stat, og denne stat kan beskatte denne indkomst, skal
Danmark give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der
er betalt i den anden stat, eller den del af den danske skat, der falder på
indkomsten fra den anden stat, jf. stk. 1 litra a). Samme lempelsesmetode
anvendes i de interne danske regler, jfr. ligningslovens § 33.
For så vidt angår lønindkomst omfattet af artikel 15, stk. 1, og artikel
21, stk. 7, litra a), (lønmodtagere i kulbrintevirksomhed) anvendes metoden
eksemption med progressionsforbehold, jf. stk. 1, litra c). Dette gælder
tilsvarende i tilfælde, hvor en indkomst kun kan beskattes i
kildelandet, jf. stk. 1 litra b). Dette betyder, at den danske skat nedsættes
med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af skatten i kildelandet.
Imidlertid indgår indkomsten i den danske skatteberegning og får således
progressionsvirkning for beskatningen som helhed - heraf udtrykket
»progressionsforbehold«.
I stk. 2 - 6 findes lempelsesmetoderne for så vidt angår Færøerne,
Finland, Island, Norge og Sverige. Island lemper som hovedregel efter
eksemptionsmetoden. De øvrige lande anvender som hovedregel creditmetoden.
I stk. 7 findes fællesbestemmelserne for så vidt angår lempelsesmetoderne
i de foregående 6 stykker.
Af stk. 7, nr. 1, fremgår at ved lempelsesberegningen i artikel 25 anses
udtrykket »er erlagt i denne anden stat« for tillige at omfatte
skat, der er betalt i en kontraherende stat, og som overføres til en anden
kontraherende stat og der godskrives den pågældende person som skat på samme
indkomst.
I stk. 7, nr. 2 og 3, findes en værnsregel - der også findes i den
gældende overenskomst - som har til formål at undgå, at eksemptionslempelsen
for så vidt angår lønindkomst, jf. artikel 25, stk. 1, litra c), udnyttes til
at opdele lønindkomst på flere lande, med en skattebesparelse til følge.
Efter stk. 7, nr. 2, skal lempelse for dobbeltbeskatning af lønindkomst
omfattet af artikel 15, stk. 1, og artikel 21, stk. 7, litra a), ske efter
creditmetoden i artikel 25, stk. 1, litra a, (i stedet for efter metoden
eksemption med progressionsforbehold i stk. 1, litra c)) såfremt personen 1)
har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast driftssted i
arbejdsstaten, og 2) personen umiddelbart før ansættelsen i arbejdsstaten
enten var ansat af et foretagende udenfor arbejdsstaten, der er
interesseforbundet med den ny arbejdsgiver, eller var ansat i samme
foretagende, som det faste driftssted henhører under, udenfor arbejdsstaten.
Efter stk. 7, nr. 3, lempes der dog efter metoden eksemption med
progressionsforbehold, jf. artikel 25, stk. 1, litra c), hvis personen kan
påvise, enten 1) at han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og
arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhørende periode på mere end 3 måneder,
eller 2) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat
eller for det der beliggende faste driftssted, eller omkostningerne med rette
har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.
Artikel 26. Generelle regler om beskatningen
I stk. 1 findes en bestemmelse, der fastslår, at en kildestat kun kan
beskatte en indkomst i det omfang der findes udtrykkelig hjemmel i
overenskomsten.
I stk. 2 findes bestemmelsen om subsidiær beskatningsret. Der følger af
denne bestemmelse, at i det omfang kildestaten efter overenskomsten er
tillagt beskatningsretten, og kildestaten p.g.a. sin lovgivning ikke medtager
indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, så kan indkomsten
eller formuen kun beskattes i bopælsstaten. Den subsidiære beskatningsret
finder ikke anvendelse på finsk folkepension eller anden finsk social
godtgørelse, der er skattefri i Finland, samt svensk folkepension, jf. stk.
3.
I stk. 4 er indført en ny bestemmelse, der i visse tilfælde giver et
særligt fradrag for modtagere af pension eller livrente, som beskattes i
bopælslandet som følge af den subsidiære beskatningsret. Hvis en person i
udbetalingsstaten havde været berettiget til et særligt fradrag på grund af
alder eller invaliditet, så indrømmes et fradrag på 20.000 svenske kroner pr.
kalenderår - eller tilsvarende værdi i danske kroner - i bopælslandet.
Fradraget kan dog ikke overstige den udbetalte pension eller livrente, og det
reduceres med andre særlige fradrag på grund af alder og invaliditet i
bopælslandet. Bestemmelsen er indført af hensyn til pensionister, der er
hjemmehørende i Danmark, og som modtager social pension fra Norge. I Norge er
disse pensioner skattefri, og størrelsen er som følge heraf beskeden. Danmark
har som bopælsstat beskatningsretten til de skattefri pensioner i medfør af
den subsidiære beskatningsret. Da det særlige høje personfradrag for
pensionister blev afskaffet i Danmark i forbindelse med den seneste
skattereform, blev disse pensionister hårdt ramt, idet den norske pensions
størrelse forblev uændret i modsætning til de danske folkepensioner, der blev
forhøjet som kompensation for nedsættelsen af personfradraget.
I stk. 5 findes en bestemmelse om »omvendt subsidiær
beskatningsret«. I tilfælde hvor artikel 14, stk. 1, og artikel 15, stk.
2 og 4, litra b) og c), tillægger den eksklusive beskatningsret til
bopælsstaten, og denne stat på grund af interne regler ikke kan beskatte
indkomsten, så kan indkomsten beskattes i kildestaten.
Artikel 27. Forbud mod diskriminering
Efter artikel 27, stk. 1, gælder der et forbud mod i skattemæssig
henseende at diskriminere statsborgere (herunder juridiske personer) fra en
anden kontraherende stat. Det er i den forbindelse underordnet, om den
pågældende er hjemmehørende i en kontraherende stat.
I stk. 2 præciseres diskriminationsforbuddet. Det fremgår bl.a., at faste
driftssteder ikke kan undergives mindre fordelagtige skattemæssige vilkår end
dem, der gives personer (herunder juridiske), der er hjemmehørende i samme
stat, og som driver samme slags virksomhed. Diskriminationsforbuddet medfører
ingen forpligtelse til at indrømme begrænset skattepligtige personer sådanne
personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, der
følger af ægteskabelig eller familiemæssig stilling.
Af stk. 3 følger, at som hovedregel skal renter, royalties og andre
betalinger, der udredes at et foretagende i en kontraherende stat til en i en
anden kontraherende stat hjemmehørende person, kunne fratrækkes ved
indkomstopgørelsen, hvis de kunne fratrækkes, hvis den modtagende person var
hjemmehørende i samme stat.
Artikel 27 finder uanset artikel 2 anvendelse på skatter af enhver art.
Artikel 28. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person,
som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, mener sig udsat for en
beskatning, som er i strid med aftalen. Der er herunder fastsat, at de
kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale at løse
de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkning eller
anvendelsen af overenskomsten, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af
aftalen.
Aftalen pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder
nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om
voldgiftsprocedurer. I praksis når man dog i de fleste tilfælde frem til en
løsning, som er acceptabel for alle parter, men aftalen rummer ingen garanti
for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.
Artikel 29. Medlemmer af diplomatiske og konsulære
repræsentationer
Det følger af bestemmelsen, at overenskomsten ikke berører de privilegier,
som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer, måtte have
som følge af folkeretten.
Artikel 30. Territorial udvidelse
Efter denne bestemmelse kan overenskomstens geografiske anvendelsesområde
udvides til også at omfatte de områder der er undtaget, jf. artikel 3, stk.
1, litra a).
Artikel 31. Ikrafttræden
Overenskomsten træder i kraft den 30. dag efter samtlige kontraherende
stater har meddelt det finske udenrigsministerium, at overenskomsten er
godkendt. Overenskomsten finder anvendelse for så vidt angår skatter ved
kilden på indkomst, der oppebæres fra den 1. januar i det år, der følger
efter overenskomstens ikrafttræden, for så vidt angår øvrige indkomstskatter
på indkomstår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, der følger efter
overenskomstens ikrafttræden, eller senere, og for så vidt angår
formueskatter, på formue hvorpå skat pålignes på grundlag af en
skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, hvor
overenskomsten træder i kraft, eller senere.
I stk. 3 findes en overgangsregel i forhold til ændringen af artikel 15,
stk. 3, om beskatningen af søfolk på skibe i international trafik. Det følger
heraf, at indkomst omfattet af artikel 15, stk. 3, kun kan beskattes i
flagstaten i de 3 første kalenderår, der følger efter det, hvor
overenskomsten træder i kraft. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
artikel 15.
I stk. 4 er fastsat, hvornår den gældende overenskomst ophører med at
finde anvendelse.
Ved stk. 5 inkorporeres aftalen af 28. juni 1996 mellem den danske og den
svenske regering om ophævelsen af grænsegængerreglen. Der henvises til det
særlige lovforslag vedrørende denne aftale.
Artikel 32. Opsigelse
I denne artikel er fastsat bestemmelser om opsigelse af overenskomsten.
Det følger af bestemmelsen, at opsigelse kan ske med et halvt års varsel, dog
således at overenskomsten er uopsigelig i en periode på 5 år regnet fra
overenskomstens ikrafttræden.
Protokol:
Punkt I
I denne bestemmelse findes en særlig beskatningsordning for foretagender
og personer, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, og som driver
virksomhed ved, henholdsvis oppebærer lønindkomst ved, opsætning af
spærrehegn på grænsen mellem Sverige og Norge. Bestemmelserne finder
tilsvarende anvendelse i forholdet mellem Norge og Finland.
Punkt II
Bestemmelsen vedrører beskatningsmæssige forhold vedrørende den faste
forbindelse over Øresund.
Bestemmelserne er på visse punkter ændret i forhold til den gældende
overenskomst. Der er dog tale om kodificeringer af fortolkninger af de
gældende bestemmelserne.
Af stk. 1 fremgår, at indkomst, som oppebæres af et foretagende i Danmark
eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af den faste forbindelse
over Øresund, kun kan beskattes i den stat, hvor foretagendet er
hjemmehørende.
Den faste forbindelse over Øresund omfatter broforbindelsen, den kunstige
ø, tunnellen, samt den del af den kunstige halvø på dansk side og
betalingsstationen på svensk side, der anlægges henholdsvis opføres af eller
for Øresundskonsortiet.
Det er kun den del af indkomsten, der indtjenes i forbindelse med den
faste forbindelse over Øresund, der omfattes af denne bestemmelse.
Omfattet af »deltager i opførelsen..« er entreprenører.
Leverandører er således ikke omfattet. I det omfang en entreprenør tillige
har en leverandørfunktion skal der dog ikke sondres mellem disse to
aktiviteter, hvis begge relaterer sig til den faste forbindelse over Øresund.
Efter stk. 2 gælder tilsvarende, at fortjeneste, der erhverves af en
person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, ved overdragelse af
ejendom, der anvendes ved opførelsen eller driften af den faste forbindelse
over Øresund, kun beskattes i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende.
Stk. 3 vedrører beskatningen af frit erhverv og lønmodtagere. Sådan
indkomst kan kun beskattes i bopælsstaten. For så vidt angår lønmodtagere er
det en betingelse at det arbejde, der udføres, for arbejdsgiverens
vedkommende ville være omfattet af protokolbestemmelsen, hvis denne er
hjemmehørende i Danmark eller Sverige. Såfremt indkomsten ikke kan beskattes
i bopælsstaten på grund af lovgivningen i denne stat - herunder
dobbeltbeskatningsoverenskomst med 3. lande - finder protokolpunkt XI
anvendelse. Dette medfører, at kildestaten kan beskatte.
Bestemmelsen finder anvendelse på frit erhverv i det omfang, dette har en
sådan tilknytning til arbejdet med den faste forbindelse over Øresund, at det
ville være omfattet af bygge/anlægsbestemmelsen i artikel 5, stk. 3.
Stk. 4 vedrører formuebeskatning.
Punkt III
Stk. 1 vedrører beskatningen af Scandinavian Airlines System (SAS),
Scanair og SAS Commuter, der alle er organiseret som konsortier med dansk,
norsk og svensk deltagelse. Det bestemmes, at indkomst, som nævnte konsortier
erhverver ved kommercielt luftfart og dermed forbundet virksomhed,
kapitalgevinster på rørlig formue knyttet til nævnte aktiviteter, og formue
som konsortierne ejer, og som anvendes til disse aktiviteter, beskattes
forholdsmæssigt i Danmark, Norge og Sverige i forhold til den deltagers, der
er hjemmehørende i den pågældende stat, ejerandel.
I stk. 2 bestemmes, at indkomst ved arbejde om bord på nævnte konsortiers
luftfartøjer i indenrigsfart beskattes i den stat, hvor den der oppebærer
indkomsten er hjemmehørende.
Stk. 3 giver hjemmel til at stk. 1 og 2 kan udvides til - efter aftale
mellem de kompetente myndigheder - at finde anvendelse på andre konsortier,
der i det væsentligste opbygges efter samme principper som de 3 nævnte. Det
er en betingelse, at kun deltagere i SAS har andele i disse andre konsortier.
Punkt. IV
Det bestemmes, at bestemmelserne i overenskomstens artikel 13 ikke er til
hinder for gennemførelsen af fraflytterbeskatningen i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a.
Punkt. V
I stk. 1 og 2 fastlægges begrebet arbejdsudleje i overenskomstens artikel
15, stk. 2, litra d).
Det følger heraf, at en arbejdstager, der er hjemmehørende i en stat,
anses for arbejdsudlejet, når han af udlejeren stilles til rådighed for
hvervgiverens virksomhed i en anden stat, hvis hvervgiveren er hjemmehørende
eller har fast driftssted i denne anden stat, og udlejeren ikke har ansvaret
eller risikoen for arbejdsresultatet. I stk. 2 er oplistet, hvilke kriterier,
der skal tillægges vægt ved vurderingen af, om en arbejdstager skal anses for
at være arbejdsudlejet.
I stk. 3 findes en særlig bestemmelse vedrørende beskatningen af ansatte
på tog, der kører over den kommende faste forbindelse over Øresund. Det
følger af bestemmelsen, at løn og andet lignende vederlag, som en person, der
er hjemmehørende i Danmark, oppebærer ved arbejde på danske tog i trafik
mellem Danmark og Sverige, kun kan beskattes i Danmark. Tilsvarende gælder,
at personer, der er hjemmehørende i Sverige, kun kan beskattes i Sverige af
løn og andet lignende vederlag, som oppebæres på svenske tog i trafik mellem
Sverige og Danmark.
Punkt VI
Bestemmelsen omhandler såkaldte grænsegængerregler. Stk. 1 vedrører
forholdet mellem Norge og Finland, stk. 2 forholdet mellem Finland og
Sverige, og stk. 3 vedrører forholdet mellem Norge og Sverige.
Bestemmelserne, hvis geografiske udstrækning er begrænset til bopæl
henholdsvis arbejde i en grænsekommune, medfører, at indkomst omfattet af
bestemmelsen kun kan beskattes i den stat, hvor den pågældende er
hjemmehørende, under forudsætning af at den pågældende regelmæssigt opholder
sig på den faste bopæl i denne stat. Efter stk. 4 betyder »regelmæssigt
opholder sig«, at den pågældende som hovedregel opholder sig mindst en
gang om ugen i den faste bopæl i staten, hvor han er hjemmehørende, i en
periode af mindst 2 dage, idet brudte døgn tæller som en dag.
Bestemmelsen vedrører ikke danske forhold.
Punkt VII
Uanset bestemmelserne i artikel 18 om pensioner, følger det af
protokolpunkt VII, stk. 1, at i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælder,
at pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre
tilsvarende ydelser, der udbetales fra den ene del af riget til en person,
der er hjemmehørende i den anden del af riget, kun kan beskattes der, hvor
modtageren er hjemmehørende. Dette står således i modsætning til det
almindelige princip i artikel 18, hvorefter der er bopælsstatsbeskatning.
I stk. 2 præciseres, at »orlovsydelser« for så vidt angår
Danmark også omfattes af begrebet »sociale sikringsydelser« i
artikel 18. Dette medfører således, at orlovsydelser beskattes i
udbetalingslandet - d.v.s. Danmark.
Punkt VIII
Dette protokolpunkt vedrører beskatningen af offentligt ansatte i
forholdet mellem Danmark og Færøerne.
Stk. 1 vedrører løn for arbejde udført for en offentlig myndighed i den
anden del af riget end der, hvor arbejdet udføres. Efter litra a) er
hovedreglen, at sådan løn kun kan beskattes i den del af riget, hvor arbejdet
udføres. Hovedreglen er således en undtagelse til artikel 19, hvorefter løn
til offentligt ansatte som udgangspunkt beskattes i kildestaten. I litra b)
findes en undtagelse, hvorefter nævnte lønudbetalinger kun kan beskattes
efter kildeprincippet, hvis 1) modtageren opholder sig samlet 120 dage eller
derunder indenfor en 12-måneders periode, og 2) lønnen udbetales af det
sædvanlige tjenestested. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse i det
omfang arbejdet er udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed. I så fald
anvendes artikel 15 og 16, samt protokolpunkt VII.
I stk. 2 findes en bestemmelse, der vedrører ydelser, der er fastsat af
det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller
tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag. Sådanne
ydelser kan kun beskattes i den del af rigsfællesskabet, hvorfra de er
udbetalt. Dette gælder dog kun i de første 5 år, hvor nævnte ydelser
oppebæres.
Punkt IX
Stk. 1-2 indeholder bestemmelser om beskatningen af islandske og færøske
studerende m.v. i de øvrige kontraherende stater, idet der i forhold til
Danmark gælder særlige regler, jf. stk. 3 og 4.
Af stk. 1 fremgår, at personer, der opholder sig i en af de øvrige
kontraherende stater udelukkende med henblik på nærmere angivne studier eller
visse typer praktik, og som umiddelbart forud for dette ophold var
hjemmehørende på Færøerne eller i Island, gives et fradrag på 20.000 svenske
kroner i lønindkomst i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende og hvor
studierne foregår. Denne bestemmelse finder dog kun anvendelse i den periode,
der med rimelighed eller efter sædvane medgår til studierne henholdsvis
praktikopholdet, dog maksimalt 6 år, jf. stk. 2.
Stk. 3 vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne. Bestemmelsen gælder
for studerende, lærlinge og lignende, der tager midlertidige ophold i den
anden del af riget udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed. Med
midlertidigt ophold forstås ophold af en varighed af maksimalt normeret
studietid med tillæg af 2 år. Opholdet anses som hovedregel ikke for at være
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, hvis det før studiets m.v.
begyndelse overstiger 6 måneder. For studerende m.v. omfattet af bestemmelsen
gælder, at de i den del af riget, hvor de opholder sig, ikke beskattes af
beløb, som modtages fra den anden del af riget eller udlandet til underhold,
studier m.v. De beskattes ej heller i den del af riget, hvor de opholder sig,
af løn eller andet vederlag for tjenesteydelser, forudsat lønnen er nødvendig
for deres ophold. En sådan løn optjent under ophold i Danmark kan ikke
beskattes på Færøerne.
I forholdet mellem Danmark og Island gælder efter stk. 4, at studerende,
lærlinge m.v., der midlertidigt opholder sig i Danmark udelukkende i studie-
eller uddannelsesøjemed, og som umiddelbart før opholdet i Danmark var
hjemmehørende i Island ikke beskattes i Danmark af beløb, der udbetales som
vederlag for arbejde, forudsat det er nødvendigt for deres ophold.
I stk. 5 findes en særlig bestemmelse om beskatningen af personer, der
arbejder midlertidigt i Danmark i forbindelse med Nordjobb-ordningen. I det
omfang en sådan ansættelse ikke overstiger 100 dage indenfor samme
kalenderår, beskattes lønnen kun i det omfang den overstiger, hvad der efter
gældende regler anses for at være nødvendigt for hans underhold.
I stk. 6 findes en bemyndigelse til de kompetente myndigheder til at
træffe aftale om anvendelse af bestemmelserne i protokolpunkt IX, herunder om
justering af beløbssatser på baggrund af ændringer i penges værdi,
lovændringer m.v.
Punkt. X
Efter dette protokolpunkt gives de kontraherende stater mulighed for at
skifte til en anden metodebestemmelse, end den der fremgår af artikel 25. Der
er således tale om en bemyndigelse til regeringen til at ændre
lempelsesmetoden i artikel 25, stk. 1, i overensstemmelse med det i
protokolpunktet anførte, uden en genforhandling med de øvrige kontraherende
parter er nødvendig. For Danmarks vedkommende er der 2 alternative metoder.
For det første en der tager højde for en eventuel genindførelse af
formueskatten i Danmark, og for det andet en, hvorefter artikel 25, stk. 1,
litra a) ophæves, således at lempelsesmetoden for så vidt angår lønindkomst
ændres fra eksemption med progressionsforbehold til credit.
Tilsvarende har de øvrige kontraherende parter adgang til at overgå til en
i protokolpunktet anført alternativ lempelsesmetode uden forhandling med de
øvrige parter.
Punkt XI
Det følger af denne bestemmelse, at bestemmelsen i artikel 26, stk. 5,
(»omvendt subsidiær beskatningsret«) tilsvarende finder anvendelse
i forhold til protokolpunkt II, stk. 3 og 4 (øresundsprotokolbestemmelsen),
jf. det ovenfor anførte til punkt II, stk. 3. Dette medfører f.eks., at i det
omfang Danmark p.g.a. en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en anden stat er
afskåret fra at beskatte en i Danmark bosiddende person (f.eks. fordi den
pågældende efter dobbeltdomicilbestemmelsen anses for hjemmehørende i denne
anden stat), så kan Sverige beskatte den del af indkomsten, der er hidrører
fra Sverige.
Punkt. XII
I dette protokolpunkt bestemmes 1) at for beskatningen ved opførelse m.v.
af grænsebroer over grænsen mellem Norge og Finland, 2) at for skattefrihed i
Finland og Sverige for flådningsforeninger, der er stiftede for at varetage
flådning i grænseelvene Tornes og Muonio offentlige flådningsveje, og 3) at
for fordeling af skattegrundlaget mellem Norge og Sverige af
Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolags, gælder hvad der derom særligt er
aftalt. Bestemmelsen vedrører således ikke danske forhold.
Bilag
OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG SVERIGE I HENHOLD TIL ARTIKEL 28,
STYKKE 3,I OVERENSKOMST AF 12. SEPTEMBER 1989 MELLEM DE NORDISKE
LANDE TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST-
OG FORMUESKATTER OG ARTIKEL 28, STYKKE 3, I OVERENSKOMST AF 23.
SEPTEMBER 1996
MELLEM DE NORDISKE LANDE
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG
FORMUESKATTER
Med henblik på at gennemføre aftalen af 28. juni mellem Kongeriget
Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om ophævelse af
grænsegængerreglen og overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske
lande til udgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter (»nordisk 1996-overenskomst«) er følgende
overenskomst indgået.
Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII henholdsvis stykkerne 2 og 3
i punkt VIII i protokollen til overenskomst af 12. september 1989 mellem de
nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter (»nordisk 1989-overenskomst«) skal i henhold til
aftalen af 28. juni 1996 mellem Danmark og Sverige samt i henhold til artikel
31, stykke 5, i 1996-overenskomsten fortsat finde anvendelse på personer, som
senest den 30. juni 1997 opfylder og for tiden derefter fortsat opfylder
vilkårene i de ophævede protokolsbestemmelser. Når det gælder kravet om
fortsat at opfylde vilkårene bortses efter aftalen fra kortere afbrud såsom
ferie, forældreorlov o.s.v.
De danske og de svenske kompetente myndigheder er kommet overens om at:
I. Med »kortere afbrud« i aftalen af 28. juni 1996 og artikel
31, stk. 5, i 1996-overenskomsten forstås afbrud i tjenesten i arbejdsstaten
som varer:
a. højst 18 måneder per barn på grund af barsels- og børnepasningsorlov;
b sammenlagt højst 12 måneder i løbet af en periode på 36 månader på grund
af al anden ledighed end ledighed på grund af sådan sygdom, der omfattes af
II (orlov, arbejdsløshed etc.).
II. Såfremt en person er fraværende fra sit arbejde på grund af sygdom,
anses dette ikke for at medføre, at han ikke fortsat opfylder de i de nævnte
protokolpunkter opstillede vilkår under forudsætning af, at han i hele
sygdomsperioden beholder sin ansættelse.
III. En periode med hovedbeskæftigelse i bopælsstaten anses ikke for at
udgøre et »kortere afbrud«.
IV. Bestemmelserne i stykkerne 4 - 6 i punkt VII henholdsvis stykkerne 4 -
6 i punkt VIII i protokollen til 1989-overenskomsten skal fortsat finde
anvendelse ved fortolkningen af bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII
henholdsvis stykkerne 2 og 3 i punkt VIII i 1989-overenskomsten.
V. Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII henholdsvis stykkerne 2
og 3 i punkt VIII i protokollen til 1989-overenskomsten anvendes ikke i de
tilfælde, hvor ansættelsen hos en og samme arbejdsgiver varer i en
sammenhængende periode, der er kortere end seks måneder. Denne gensidige
overenskomst gælder under forudsætning af den svenske rigsdags godkendelse og
anvendes på indkomst, der erhverves den 1. januar 1997 eller senere.
For den danske kompetente For den svenske kompetente myndighed myndighed
Jonna Sneum Roland Gustafsson
Bilag
OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG SVERIGE I HENHOLD TIL ARTIKEL 28,
STYKKE 3, I OVERENSKOMST AF 23. SEPTEMBER 1996
MELLEM DE NORDISKE LANDE
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG
FORMUESKATTER
(NORDISK AFTALE 1996)
De kompetente myndigheder i Danmark og i Sverige er kommet overens om, at
ved anvendelsen af punkt II i protokollen til nordisk aftale 1996 skal
følgende gælde:
a. tunnelforbindelsen omfatter også den kunstige halvø i Danmark i det
omfang denne er anlagt eller vedligeholdes af eller for Øresundskonsortiet;
b. broen omfatter også betalingsstationen i Sverige i det omfang denne er
opført, vedligeholdes eller drives af eller for Øresundskonsortiet.
For den danske kompetente For den svenske kompetente myndighed myndighed
Jonna Sneum Roland Gustafsson
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem
de nordiske lande.
(Lovforslag nr. L 122).
Gennem flere forhandlingsrunder har regeringen forhandlet en ny
dobbeltbeskatningsoverenskomst med de nordiske lande. For at regeringen
endeligt kan tiltræde overenskomsten, og derved gennemføre dens bestemmelser
i Danmark, kræves, at Folketinget vedtager en lov herom.
Den ny overenskomst er forhandlet parallelt med aftalen af 28. juni 1996
om ophævelsen af grænsegængerreglen, der er forelagt Folketinget i et
særskilt lovforslag. Uanset dette er der tale om et samlet
forhandlingsresultat.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande har til formål
at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at flere af de
nordiske lande beskatter samme skattesubjekt af samme indkomst (eller
formue). Dette sker ved, at overenskomsten regulerer, hvilket land der kan
beskatte forskellige typer indkomst, som en person hjemmehørende i det ene
land (bopælsstaten) modtager fra det andet land (kildestaten). Desuden er der
regler om, hvordan bopælsstaten skal ophæve dobbeltbeskatning, når begge
stater beskatter samme indkomst.
Overenskomsten erstatter Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de
nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter.
Den ny overenskomst omfatter indkomst- og formueskatter. Den påvirker
således ikke overenskomsten af 12. september 1989 mellem Danmark, Finland,
Island, Norge og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår
skatter af arv og gaver. Ligeledes berøres overenskomsten af 7. december 1989
mellem de nordiske lande om bistand i skattesager ikke af nærværende
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
De væsentligste ændringer i forhold til den gældende overenskomst er, at
ejergrænsen for, at moderselskaber kan hjemtage udbytte fra datterselskaber
uden kildebeskatning, nedsættes til 10 pct, der indføres bestemmelser, der
sikrer, at deltagere i interessentskaber m.v. omfattes af overenskomsten, og
derved beskyttes af de materielle regler,metoden til ophævelse af
dobbeltbeskatningen i hjemlandet for så vidt angår søfolk på skibe i
international trafik overgår efter en overgangsperiode på 3 år fra
eksemptionslempelse til creditlempelse, der indføres et særligt fradrag på
20.000 svenske kroner for pensionister, der beskattes i bopælslandet efter
bestemmelsen om subsidiær beskatningsret, og aftalen mellem Danmark og
Sverige om ophævelsen af grænsegængerreglen indarbejdes i den ny
overenskomst. Desuden foretages en række justeringer i overensstemmelsen med
de senere års ændringer i OECD's modeloverenskomst.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser, og det
skønnes at være nogenlunde provenuneutralt.
Jeg skal herefter anbefale forslaget til Folketingets velvillige
behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juli 2014. — Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. juli 2014
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/1252 af 19. september 2018 om de forhåndstilsagn SA.38945 (2015/C) (ex 2015/NN) (ex 2014/CP), som Luxembourg har givet McDonald's Europe (meddelt under nummer C(2018) 6076) (Kun den franske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 19. september 2018
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- 1997 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF PROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMST MELLEM DE NORDISKE LANDE TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER Retsinformation · 30. december 1997
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande Retsinformation · 4. oktober 2018
- Forslag til Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 20. november 2014