Bekendtgørelse af Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Overenskomst af 23. september
1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt
angår indkomst- og formueskatter
Den 23. september 1996 undertegnedes i Helsingfors en overenskomst mellem
Danmark, Færøerne, Finland, Norge og Sverige til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomsten og en dertil knyttet protokol har følgende ordlyd:
Overenskomst
mellem
de nordiske lande
til undgåelse af dobbeltbeskatning
for så vidt angår
indkomst- og formueskatter
Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre samt regeringerne i
Finland, Island, Norge, og Sverige,
der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for
så vidt angår indkomst- og formueskatter,
der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne de sagsområder, som
omfattes af denne aftale, selv i forhold til udlandet henhører under
Færøernes selvstyrekompetence,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en eller flere af de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens
politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne, uden hensyn til
Læs alt
hvorledes de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle
skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten
eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig
formue eller fast ejendom, samt skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er:
a) I Danmark:
1) indkomstskatten til staten,
2) den kommunale indkomstskat,
3) den amtskommunale indkomstskat, og
4) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,
(herefter omtalt som »dansk skat«);
b) På Færøerne:
1) skatten til landskassen,
2) skatten til kommunerne,
3) kirkeskatten,
4) udbytteskatten,
5) royaltyskatten,
6) renteskatten, og
7) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,
(herefter omtalt som »færøsk skat«);
c) I Finland:
1) de statslige indkomstskatter,
2) indkomstskat for selskaber,
3) kommunalskatten,
4) kirkeskatten,
5) kildeskatten på renteindkomst
6) kildeskatten for begrænset skattepligtige, og
7) den statslige formueskat,
(herefter omtalt som »finsk skat«);
d) I Island:
1) indkomstskat til staten,
2) den særlige indkomstskat til staten,
3) den kommunale indkomstskat,
4) formueskat til staten,
5) den særlige formueskat til staten, og
6) Indkomst- og formueskatter for pengeinstitutter,
(herefter omtalt som »islandsk skat«);
e) I Norge:
1)indkomst- og formueskatten til staten,
2) indkomst- og formueskatten til kommunerne,
3) indkomstskatten til fylkene,
4) fællesskatten til skattefordelingsfonden,
5) skatterne i henhold til petroleumsskatteloven, og
6) afgiften til staten af honorarer til udenlandske kunstnere,
(herefter omtalt som »norsk skat«);
f) I Sverige:
1) indkomstskatten til staten, herunder sømandsskatten og kuponskatten,
2) den særlige indkomstskat for bosatte i udlandet,
3) den særlige indkomstskat for artister m.fl. bosat i udlandet,
4) »expansionsmedelsskatten«,
5) den kommunale indkomstskat, og
6) formueskatten til staten,
(herefter omtalt som »svensk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller af hovedsagelig samme art, der efter overenskomstens
undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.
For Danmarks og Færøernes vedkommende finder overenskomsten desuden
anvendelse på en sådan almen skat på formue, som Danmark respektive Færøerne
måtte indføre efter undertegnelsen af overenskomsten. De kompetente
myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om
væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i
denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) »kontraherende stat« betyder Danmark, Finland, Island, Norge
og Sverige; udtrykket omfatter tillige det i det danske rige selvstyrende
folkesamfund Færøerne; i det omfang bestemmelserne i overenskomsten alene
vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne anvendes udtrykkene »en
del af riget« og »den anden del af riget«, alt efter
sammenhængen;
udtrykket omfatter også ethvert område beliggende uden for de respektive
staters territorialfarvande, inden for hvilket denne stat ifølge sin
lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten har rettigheder med hensyn
til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes
undergrund;
»Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland;
»Finland« omfatter for så vidt angår den finske kommunalskat ikke
landskabet Åland; »Norge« omfatter ikke Svalbard (herunder
Bjørnøen), Jan Mayen og de norske områder (»bilande«) uden for
Europa;
b) »person« omfatter en fysisk person, et selskab og en
personsammenslutning;
c) »selskab« betyder en juridisk person eller anden
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
d) »personsammenslutninger« betyder sammenslutning, som ikke
beskattes som selvstændigt skattesubjekt;
e) »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
en anden kontraherende stat« betyder et foretagende, som drives af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat;
f) »fast ejendom« har den betydning som udtrykket har i henhold
til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende;
udtrykket omfatter dog altid tilbehør til den faste ejendom, levende og dødt
inventar i landbrug og skovbrug, bygninger, rettigheder på hvilke
bestemmelserne i privatretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom samt ret til variable eller faste vederlag for udnyttelse af
eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilde eller anden
naturforekomst;
g) »statsborger« betyder en fysisk person, der har
statsborgerskab i en kontraherende stat; en fysisk person, som er dansk
statsborger og som er hjemmehørende på Færøerne i henhold til
hjemmestyreloven anses, ved anvendelsen af overenskomsten, kun at have
statsborgerskab på Færøerne; udtrykket omfatter også selskaber og
personsammenslutninger, der består i kraft af gældende lovgivning i en
kontraherende stat;
h) »international trafik« betyder transport med et skib eller
luftfartøj, der anvendes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat,
bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes
mellem pladser i en anden kontraherende stat;
i) »interessefællesskab« betyder tilfælde, hvor et foretagende
direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et andet
foretagende eller ejer en væsentlig del af dette andet foretagendes kapital,
eller hvor samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller
kontrollen af foretagendet eller ejer en væsentlig del af disse foretagenders
kapital.
j) »kompetente myndighed« betyder:
1) i Danmark: skatteministeren,
2) på Færøerne: landsstyremanden for finansanliggender,
3) i Finland: finansministeriet,
4) i Island: finansministeren,
5) i Norge: finans- og toldministeren,
6) i Sverige: finansministeren,
eller det befuldmægtigede ombud eller den myndighed i enhver af disse
stater, til hvilken det overdrages af nogle af de ovennævnte eller andre at
behandle spørgsmål vedrørende overenskomsten.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af
overenskomsten skal til enhver tid ethvert udtryk, som ikke er defineret
deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som
det har på dette tidspunkt i henhold til denne stats lovgivning om de
skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, og den betydning som
udtrykket har i skattelovgivningen i denne stat skal gå forud for den
betydning udtrykket måtte være tillagt i denne stats anden lovgivning.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder
udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«
enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig
der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende
kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger,
lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket
a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset
til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og
b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres
indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som
indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er
hjemmehørende der.
2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i
stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status
efter følgende regler:
a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han
har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin
rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i
nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i
nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende
stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Såfremt en ikke-fysisk person efter bestemmelserne
i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, skal personen anses
for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse
har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder
udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket
et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygnings-, anlægs-, installations- eller
monteringsprojekt, eller virksomhed, der består i planlægning, kontrol,
rådgivning eller anden hjælpende personaleindsats i forbindelse med et sådant
projekt, udgør et fast driftssted, men kun såfremt projektet eller
virksomheden varer i mere end 12 måneder i en kontraherende stat.
4. Ved beregning af den tid, som omhandles i stykke 3,
anses virksomhed, som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab
med et andet foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har
interessefællesskab med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme
art som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver, og begge
foretagenders virksomhed vedrører samme projekt.
5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
anses udtrykket »fast driftssted« for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til
oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
6. Uanset bestemmelserne i stykke l og 2 skal et
foretagende i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har
og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet. Dette gælder dog ikke, såfremt denne persons virksomhed er
begrænset til sådanne aktiviteter, som er nævnt i stykke 5, og som, hvis de
var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig
repræsentant, forudsat, at disse personer handler inden for deres sædvanlige
erhvervsvirksomheds rammer.
8. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et
selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, eller som (enten
gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i en
anden kontraherende stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to
selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-
eller skovbrug), der er beliggende i en anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Bestemmelserne i stykke l skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden
form for benyttelse af fast ejendom.
3. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i
et selskab, hvis væsentligste formål er at eje fast ejendom, berettiger
indehaveren af aktierne eller andelene til at benytte fast ejendom, der ejes
af selskabet, kan indkomst, som oppebæres ved direkte brug, ved udleje eller
ved enhver anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes i den kontraherende
stat, hvori den faste ejendom er beliggende.
4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Indkomst ved erhvervsvirksomhed
1. Indkomst ved erhvervsvirksomhed, som et foretagende
i en kontraherende stat oppebærer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre
foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem
et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan
virksomhed, kan dets indkomst beskattes i denne anden stat, men dog kun for
så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.
2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet,
skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver af de berørte kontraherende stater til dette faste
driftssted henføres den indkomst, som det kunne forventes at ville have
opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede
den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som
under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende,
hvis faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds indkomst
skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder omkostninger til ledelse og administration, hvad enten
de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller
andre steder.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den indkomst, der kan henføres til et fast driftssted, på
grundlag af en fordeling af foretagendets samlede indkomst mellem dets
forskellige afdelinger, udelukker intet i stykke 2 denne kontraherende stat
fra at fastsætte den skattepligtige indkomst på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Indkomst henføres ikke til et fast driftssted, blot
fordi dette faste driftssted foretager indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den
indkomst, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme
metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende
en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor indkomst ved erhvervsvirksomhed
omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne
overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af
bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i
international trafik, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.
2. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer ved brug, vedligeholdelse eller udleje af
containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af
containere), som anvendes til transport af gods eller varer, kan kun
beskattes i denne kontraherende stat, medmindre containerne udelukkende
anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.
3. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde
anvendelse på indkomst, som oppebæres ved deltagelse i en pool, i et
konsortium eller i en international driftsorganisation.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen eller kontrollen af et foretagende i en anden
kontraherende stat, eller ejer en del af dette foretagendes kapital, eller
b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller
kontrollen af såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende
i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af disse foretagenders
kapital,
skal følgende iagttages:
Såfremt der mellem de pågældende foretagender er aftalt eller fastsat
vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver indkomst, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette foretagende, medregnes til dette
foretagendes indkomst og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
indkomsten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse
hermed beskatter - indkomst, som et foretagende i en anden kontraherende stat
er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede indkomst
er indkomst, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,
hvis de vilkår, der er aftalt mellem foretagenderne, havde været de samme,
som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden
stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er
beregnet der af indkomsten, hvis denne anden stat anser reguleringen for at
være berettiget såvel i princippet som i spørgsmålet om beløbet. Ved
reguleringen skal der tages hensyn de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst og de kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater
skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel l0
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Såfremt udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende
i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en
anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den
aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte
forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted,
respektive frit erhverv som udøves fra det faste sted, skal, uanset
bestemmelserne i stykke l og 3, udbytte, der udbetales fra et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en sådan retmæssig ejer, beskattes
i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel
14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det
faste sted, er beliggende.
3. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, kan tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det
selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i
denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke
overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid
være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den
retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger
og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der
udbetaler udbyttet.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan islandsk skat
på udbytte forhøjes til højst 15 pct. i det omfang, sådant udbytte er
fradraget ved opgørelsen af det udbyttebetalende selskabs indkomst ved
fastsættelsen af islandsk skat.
5. Bestemmelserne i stykke 3 og 4 berører ikke
adgangen til at beskatte selskabet af den indkomst, hvoraf udbyttet er
udbetalt.
6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke
er gældsfordringer, som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden
indkomst fra selskaber, som efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende
selskab er hjemmehørende, gives samme skattemæssige behandling som indkomst
af aktier.
7. Uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4 kan de
kompetente myndigheder i de kontraherende stater aftale, at udbytte, som
tilfalder en i aftalen navngiven institution med alment velgørende eller
andet almennyttigt formål, der i medfør af lovgivningen i den kontraherende
stat, i hvilken institutionen er hjemmehørende, er fritaget for beskatning af
udbytte, skal være fritaget for den i en anden kontraherende stat gældende
beskatning af udbytte fra selskaber i denne anden stat.
8. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat, må
denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller
et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, og ej heller undergive
selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af indkomst hidrørende fra denne anden
stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og
som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan
kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af
renterne.
2. Såfremt renternes retmæssige ejer er hjemmehørende
i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en
anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den
fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte
forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted,
respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset
bestemmelserne i stykke 1, renter, som hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende
stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.
3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, som ikke er udbytte i henhold til
art. 10, stykke 6, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller
ikke. Udtrykket omfatter især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af
obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der
knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne
artikel.
4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der
betaler renten, og den retmæssige ejer af renten, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring,
for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt
mellem skyldneren og den retmæssige ejer af renten, såfremt den nævnte
forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene
finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat,
kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige
ejer af royaltybeløbet.
2. I tilfælde, hvor royaltybeløbets retmæssige ejer er
hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast
sted i en anden kontraherende stat end den, hvori han er hjemmehørende, og
den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties
har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste
driftssted, respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal,
uanset bestemmelserne i stykke 1, royalties som hidrører fra en kontraherende
stat og betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende
stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, (herunder biograffilm samt film og bånd til
radio- og fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode, eller for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der
betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,
rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer,
såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i
denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal
det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i
hver af de berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som er
beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier eller andre andele
i selskaber, der hovedsagelig har til formål at besidde fast ejendom og hvis
besiddelser (før fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75
procents vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i en anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af
rørlig formue, der hører til et fast sted, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Dette gælder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted
(særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted.
4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer,
der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet
til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne
stat.
5. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af containere (herunder
anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til
transport af gods eller varer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre
containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende
stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktiver end de
i stykke l - 5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
afhænderen er hjemmehørende.
7. Fortjeneste ved afståelse af aktier eller andre
andele eller rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger som i
henhold til lovgivningen i en kontraherende stat er hjemmehørende der, eller
i selskaber eller personsammenslutninger, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, hvis værdien af de overdragne aktier, andele eller
rettigheder hovedsagelig direkte eller indirekte beror på besiddelse af
aktier, andre andele eller rettigheder i selskaber eller
personsammenslutninger, som i henhold til lovgivningen i den førstnævnte stat
er hjemmehørende der, og hvis fortjenesten erhverves af en fysisk person, som
har været hjemmehørende i denne stat og er blevet hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, kan - uanset bestemmelserne i stykke 6 - beskattes i den
førstnævnte kontraherende stat, hvis overdragelsen af aktierne, andelene
eller rettighederne sker på et tidspunkt før udløbet af det 5. år, der følger
nærmest det år, hvor personen ophørte med at være hjemmehørende i den
førstnævnte stat. Rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger
omfatter ved anvendelsen af dette stykke konvertible obligationer,
konvertible udbytteandelsbeviser, tegningsretter samt optionsretter og
terminskontrakter, der vedrører andele eller aktier i selskaber eller
personsammenslutninger eller som vedrører nogle af de øvrige nævnte
finansielle instrumenter.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved anden
selvstændig virksomhed oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan
imidlertid beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt
a) han i denne anden stat har et fast sted, som regelmæssigt står til
rådighed for ham med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun i det
omfang den kan henføres til dette faste sted; eller
b) han opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der
tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, som begynder
eller slutter i løbet af det pågældende skatteår, men kun for så stor en del
af indkomsten, som kan henføres til virksomhed, som er udøvet i denne anden
stat i denne periode eller i disse perioder.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personlige tjenesteydelser
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20
og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført
i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det
vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i
perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders
periode, der begynder eller slutter i den pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i denne anden stat, og
c) vederlaget ikke belaster et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i denne anden stat, samt
d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for arbejde, som udføres om bord på et dansk, færøsk, finsk,
islandsk, norsk eller svensk skib i international trafik beskattes i den
kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har; ved anvendelsen af denne
bestemmelse sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt
bareboat-basis af en person i en kontraherende stat, med dansk, færøsk,
finsk, islandsk, norsk eller svensk skib.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
beskattes vederlag for arbejde, som udføres ombord på
a) luftfartøj i international trafik kun i den kontraherende stat, hvori
den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende;
b) fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kun i den kontraherende
stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende, også i tilfælde,
hvor vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af
overskuddet af fiskeri-, sælfangst- eller hvalfangstvirksomheden.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen eller andet lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i
en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsudøvere
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker eller i egenskab af sportsudøver, ved hans i
denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i
denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller
sportsudøverens virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke
anvendelse på indkomst oppebåret ved virksomhed, som en kunstner eller en
sportsudøver, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, udfører i en
anden kontraherende stat i tilfælde, hvor besøget i denne anden stat
hovedsageligt betales af offentlige midler fra den førstnævnte stat. I dette
tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den førstnævnte stat.
Artikel 18
Pension m.m.
1. Pension og livrente, som udbetales fra en
kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til
sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en
anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.
2. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst
skal underholdsbidrag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, betaler til ægtefælle eller tidligere ægtefælle eller til børn, der er
hjemmehørende i en anden kontraherende stat, fritages for beskatning i denne
anden stat i tilfælde, hvor bidraget ville have været fritaget for beskatning
i den førstnævnte stat, såfremt modtageren havde været hjemmehørende der.
3. Ved udtrykket »livrente« forstås et
fastsat beløb, som skal udbetales til en fysisk person periodisk til
fastsatte tider i løbet af den pågældendes livstid eller i et angivet tidsrum
eller i et tidsrum, der lader sig bestemme, og som erlægges på grundlag af en
forpligtelse til at præstere disse udbetalinger som modydelse for dertil
svarende fuldt vederlag i penge eller penges værdi.
Artikel 19
Offentlige hverv
1. Løn og andet lignende vederlag (undtagen
pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske
underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til
en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling,
myndigheder eller institution, kan kun beskattes i denne stat.
2. Såfremt løn eller andet lignende vederlag, som
omhandles i stykke 1, tilfalder en modtager for hverv, som denne udfører i en
anden kontraherende stat end den, hvorfra lønnen eller vederlaget betales,
kan lønnen eller vederlaget imidlertid kun beskattes i den stat, hvori
hvervet udføres, såfremt modtageren er en i denne stat hjemmehørende person,
og
a) er statsborger i denne stat; eller
b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 17 finder
anvendelse på løn og andet lignende vederlag som udbetales for udførelse af
hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som udøves af en kontraherende
stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller
offentligretlige institutioner.
Artikel 20
Studerende og praktikanter
En person, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende med
henblik på
a) studier ved en læreanstalt i denne kontraherende stat, hvis studierne
er af en sådan karakter, at offentlig studiestøtte kan opnås i denne stat,
eller
b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i
denne stat,
og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte stat af beløb, som han
oppebærer fra kilder uden for denne stat til sit underhold, sit studium eller
sin praktik.
Artikel 21
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller
udnyttelse af kulbrinteforekomster
1. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst,
med undtagelse af bestemmelserne i artikel 8, finder bestemmelserne i denne
artikel anvendelse i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, driver virksomhed i en anden kontraherende stat i
forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af
kulbrinteforekomster beliggende i denne anden stat.
2. a) En person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som ud for kysten i en anden kontraherende stat driver
virksomhed, som omhandles i stykke 1, skal anses for at drive virksomheden
fra et fast driftssted eller fast sted i denne anden stat.
b) Såfremt en sådan person driver sin virksomhed inden for et
efterforsknings- eller indvindingsområde, der strækker sig fra et sted ud for
kysten i denne anden stat og ind på denne stats landområde, og virksomheden
ikke udelukkende drives inden for landområdet, finder litra a) tilsvarende
anvendelse.
c) Virksomhed, som består i arbejde med opbygning eller installation af
en rørledning til transport af uraffinerede kulbrinter, eller et
bygningsarbejde i direkte forbindelse med sådan virksomhed, anses for drevet
fra et fast driftssted i denne anden stat også med hensyn til sådan
virksomhed, der udføres på land, når virksomheden indgår i et projekt, som
strækker sig fra et sted ud for kysten i denne stat og ind på denne stats
landområde.
3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse,
såfremt virksomheden finder sted i en periode eller i perioder, som
sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode.
4. Ved beregningen af den tid, som omhandles i stykke
3, anses virksomhed, som udøves af et foretagende, som har
interessefællesskab med et andet foretagende, for udøvet af det foretagende,
som det har interessefællesskab med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er
af samme art som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver og
begge foretagenders virksomhed vedrører samme projekt.
5. Indkomst, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved transport af personel eller materiel med skib eller
luftfartøj til eller inden for områder som omhandles i stykke 2, litra a) og
b) i den anden kontraherende stat, hvor der udøves forretningsvirksomhed i
forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af
kulbrinteforekomster, eller ved drift af bugserbåde, forsyningsfartøjer eller
andre hjælpefartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kan kun beskattes i
den førstnævnte stat.
6. Bestemmelserne i artikel 13, stykke 4, og i artikel
23, stykke 3, finder anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved afhændelse af
skibe, både eller luftfartøjer, som omhandles i stykke 5, og på formue
bestående af sådanne skibe, både eller luftfartøjer.
7. Uanset de øvrige bestemmelser i overenskomsten
gælder følgende om beskatningen af løn og andre lignende vederlag, som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved arbejde,
som udføres i en anden kontraherende stat for en arbejdsgiver, som driver
sådan virksomhed, som omhandles i stykke 1 og 2:
a) Medmindre bestemmelserne under litra b)-d) medfører andet, kan sådan
løn eller vederlag beskattes i denne anden stat, men kun såfremt arbejdet
finder sted der i en periode eller i perioder, som sammenlagt overstiger 30
dage inden for en tolv-måneders periode.
b) Sådan løn eller vederlag kan kun beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat, såfremt
1) arbejdet har forbindelse med udnyttelsen af kulbrinteforekomster, som
befinder sig på midtlinien mellem kontraherende stater, eller mellem en
kontraherende stat og en anden stat,
2) der foreligger aftale mellem disse stater om fælles udnyttelse af
forekomsterne, og
3) udnyttelsen sker samtidig på begge sider af midtlinien.
Bestemmelserne i dette litra b) finder kun anvendelse efter aftale herom
mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
c) Såfremt arbejdet udføres om bord på et skib eller en båd, som
omhandles i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag beskattes i den
kontraherende stat, hvis nationalitet skibet eller båden har.
d) Såfremt arbejdet udføres om bord på et luftfartøj, som omhandles i
stykke 5, kan sådan løn eller vederlag kun beskattes i den kontraherende
stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.
8. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og som driver virksomhed ud for kysten i en anden kontraherende stat,
er fritaget for beskatning i denne anden stat af fortjeneste, som denne
person anses at have erhvervet som følge af overflytning af flytbar
boreinstallation eller hotelplatform til et område uden for denne anden stat.
Ved fortjeneste forstås i dette stykke det beløb, hvormed handelsværdien på
tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt med
tillæg af foretagne afskrivninger.
9. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af
a) ret til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af
kulbrinteforekomster i en anden kontraherende stat, herunder ret til andel i
eller fordel af sådanne forekomster, eller
b) aktier eller andre andele i selskaber, hvis værdi helt eller i det
væsentlige direkte eller indirekte kan henføres til sådan ret,
kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 22
Andre indkomster
1. Indkomst, der oppebæres af en i en kontraherende
stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående
artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes
i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke l skal ikke finde
anvendelse, såfremt erhververen af indkomsten er hjemmehørende i en
kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden
kontraherende stat, og den rettighed eller ejendom, hvorfra indkomsten
hidrører, har direkte forbindelse med den virksomhed, som drives fra det
faste driftssted, henholdsvis det frie erhverv, som udøves fra det faste
sted. I sådanne tilfælde skal bestemmelserne i artikel 7, henholdsvis artikel
14, finde anvendelse. I tilfælde, hvor der til et fast driftssted eller et
fast sted hører en fast ejendom beskattes indkomst af sådan ejendom dog i
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6, stykke 1, 2 og 4.
Artikel 23
Formue
1. Formue bestående af fast ejendom som ejes af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i
en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Formue bestående af aktier eller andre andele i et
selskab, hvis hovedsagelige formål er at besidde fast ejendom og hvis
besiddelser (før fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75
procents vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der
anvendes i international trafik, samt rørlig formue, som er knyttet til
driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, og som ejes af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
4. Formue bestående af containere (herunder anhængere
og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af
gods eller varer, og som ejes af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre containerne
udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat.
5. Al anden formue, tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor den forefindes, kun
beskattes i denne stat.
6. Uanset bestemmelserne i stykke 5 kan rørlig formue,
som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende
i en kontraherende stat har i en anden kontraherende stat, eller rørlig
formue, som hører til et fast sted, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har i en anden kontraherende stat med
henblik på udøvelse af frit erhverv, beskattes i denne anden stat.
7. Bestemmelserne i stykkerne 1 - 6 finder i en
kontraherende stat kun anvendelse i forhold til en anden kontraherende stat,
som opkræver almindelig formueskat.
Artikel 24
Dødsbo
Indkomst eller aktiver, som beskattes hos et dødsbo, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, kan ikke beskattes hos personer, der er berettigede
til anpart i boet, og som er hjemmehørende i en anden kontraherende stat.
Artikel 25
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Danmark:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden
kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller
c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med
et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske
indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som
kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden
kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,
der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a),
kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den
danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af
den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
2. Færøerne:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en
anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b)
eller c) medfører andet, indrømme fradrag i denne persons færøske
indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i
denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den
færøske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den
indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i
en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i
beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den
del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne
anden stat.
c) Såfremt en person, der hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst
fra en anden kontraherende stat for personlige tjenesteydelser, som omhandles
i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i
henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat,
kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den
færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af
den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
3. Finland:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre
bestemmelserne i litra b), c) eller d) medfører andet, under iagttagelse af
bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd de fremdeles kan få,
gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her,
påvirkes),
1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;
2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.
b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende
stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget
fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent
af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, fra en anden
kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i
artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold
til disse artikler kan beskattes i denne anden stat, skal sådan indkomst
fritages for finsk skat.
d) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i
henhold til litra c) skal fritages for finsk skat, kan Finland medregne
indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den finske skat
af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive
formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden
kontraherende stat, respektive den formue, der ejes der.
4. Island:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, erhverver indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes eller kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island,
medmindre bestemmelsen i litra b) medfører andet, nedsætte den islandske
indkomst- eller formueskat gennem fradrag af den del af indkomst- eller
formueskatten, som beregnes af den indkomst som erhverves fra, eller den
formue som ejes i, den anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst,
som i henhold til bestemmelserne i artikel l0, artikel 13, stykke 7, artikel
15, stykke 3, artikel 16 eller artikel 21, stykkerne 1-6, 7, litra c), og 8
og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island indrømme
fradrag i denne persons islandske indkomstskat med et beløb, svarende til den
indkomstskat, som er erlagt i denne anden kontraherende stat. Fradragsbeløbet
skal imidlertid ikke overstige den del af den islandske skat, beregnet før
sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden
stat.
5. Norge:
Såfremt bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat
betalt i områder udenfor Norge ikke medfører andet (dog uden at de almene
principper som anføres her påvirkes), gælder følgende:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne
i litra b) eller c) medfører andet,
1) fra den skat, som beregnes af personens indkomst, fradrage et beløb
svarende til den indkomstskat som betales i denne anden stat,
2) fra den skat, som beregnes af personens formue, fradrage et beløb
svarende til den formueskat, som betales af denne formue i den anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige skatten på indkomsten
eller formuen, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst
respektive den pågældende formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden
kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,
der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,
som omfattes af bestemmelserne i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21,
stykke 7, litra a), kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal nedsætte den norske skat af indkomsten gennem fradrag af den del af
indkomstskatten, som beregnes af den indkomst, som hidrører fra denne anden
stat.
6. Sverige:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre
bestemmelserne litra b) eller c) medfører andet,
1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med
den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at ændres, uden at de her angivne
almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstsskatten med et
beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.
2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb
svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske
formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan
beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, fra en anden
kontraherende stat oppebærer indkomst ved personlige tjenesteydelser som
omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og
som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden
kontraherende stat, skal - uanset bestemmelserne i litra a) sådan indkomst
fritages for svensk skat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst,
som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en
anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra
b) skal fritages for svensk skat, kan Sverige, ved fastsættelsen af
skattesatsen for svensk progressiv skat af anden indkomst eller formue, tage
den indkomst eller formue i betragtning, som kun kan beskattes i den anden
kontraherende stat, eller sådan indkomst, som er fritaget for svensk skat.
7. Fælles bestemmelser
1. Udtrykket »er erlagt i denne anden stat«
i denne artikel, skal anses for tillige at omfatte sådan skat på indkomst,
som er betalt henholdsvis i Danmark, på Færøerne, i Finland, i Island, i
Norge og i Sverige, og som skal overføres til nævnte andre stater for der at
godskrives den pågældende person som skat på samme indkomst.
2. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat (bopælsstaten), fra en anden kontraherende stat
(arbejdsstaten) oppebærer indkomst fra personligt arbejde, som efter artikel
15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan beskattes i
arbejdsstaten, skal bopælsstaten, uanset bestemmelserne i stykke 1, litra c),
2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) i denne
artikel, ophæve dobbeltbeskatning ved at fradrage den skat, som er betalt i
denne anden stat under anvendelse af bestemmelserne i stykke 1, litra a), 2,
litra a), 3, litra a), 4, litra b), 5, litra a) eller 6, litra a), såfremt
den pågældende person har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast
driftssted i arbejdsstaten og han er eller umiddelbart før ansættelsen i
arbejdsstaten var ansat i
a) et foretagende udenfor arbejdsstaten, der er et foretagende med
interessefællesskab med foretagendet i arbejdsstaten, eller
b) et foretagende udenfor arbejdsstaten til hvilket det faste driftssted
henhører.
3. Uanset bestemmelserne i afsnit 2 ovenfor skal
bestemmelserne i stykkerne 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra
a), 5, litra c) eller 6, litra b) dog anvendes, såfremt den pågældende person
kan påvise at
a) han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og arbejdet i
arbejdsstaten i en sammenhængende periode, der overstiger 3 måneder, eller
b) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat eller
for det der beliggende faste driftssted, eller at omkostningerne med rette
har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.
Artikel 26
Generelle regler om beskatningen
1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan
person, kan ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre
beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overenskomst.
2. I tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst
eller formue i henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende
stat end den stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten eller ejer
formuen, er hjemmehørende og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke
medtager indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun
medregner indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden
skatteberegning, kan indkomsten eller formuen - i det omfang andet ikke
følger af stykke 3 - kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den
pågældende person er hjemmehørende.
3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse på
a) finsk folkepension efter den finske familiepensionslov eller sådan
anden social godtgørelse, som efter den finske indkomstskattelov ikke er
skattepligtig indkomst, eller
b) svensk folkepension.
4. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer pension eller livrente, som omfattes af artikel
18, og som udbetales fra en anden kontraherende stat, og sådan indkomst
beskattes i førstnævnte stat i henhold til bestemmelserne i denne artikel,
skal personen i den førstnævnte stat indrømmes et fradrag på 20.000 svenske
kroner pr. kalenderår eller tilsvarende i dansk, finsk, islandsk eller norsk
møntfod, hvis den pågældende person havde været berettiget til et særskilt
fradrag på grund af alder eller invaliditet i udbetalingsstaten. Fradraget
indrømmes dog - i den førstnævnte stat - højst med et beløb svarende til
pensionsbeløbet eller livrentebeløbet fra den anden kontraherende stat.
Fradraget reduceres med de særlige fradrag for alder og invaliditet, som
indrømmes i bopælsstaten.
5. Såfremt beskatningsretten i henhold til artikel 14,
stykke 1, samt artikel 15, stykke 2 og stykke 4, litra b) og c), til en
indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, i henhold til overenskomsten er tillagt denne stat alene, kan
indkomsten beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt indkomsten ikke
kan beskattes i den førstnævnte stat på grund af lovgivningen i denne stat.
Artikel 27
Forbud mod diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i en
anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold, særligt for så vidt angår bopæl, er eller måtte blive undergivet.
Uanset bestemmelserne i artikel l skal denne bestemmelse også finde
anvendelse på en person, der ikke er hjemmehørende i en eller flere af de
kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted eller et fast
sted, som et foretagende eller en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, har i en anden kontraherende stat, må ikke være mindre
fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender eller
personer, der er hjemmehørende i denne anden stat, der driver samme slags
virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en
kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat, sådan personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser
og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller
forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende i
den førstnævnte stat. Bestemmelsen medfører ej heller ret til i en
kontraherende stat at opnå fradrag ved beskatningen eller fritagelse for
beskatning af udbytte eller andre udbetalinger til et selskab, der er
hjemmehørende i en anden kontraherende stat.
Bestemmelsen i første afsnit hindrer ej heller en kontraherende stat i at
beskatte indkomst, der oppebæres af et fast driftssted, i overensstemmelse
med reglerne i denne stats egen lovgivning, såfremt det faste driftssted
tilhører et aktieselskab eller dermed ligestillet selskab i en anden
kontraherende stat. Beskatningen skal dog svare til den beskatning, som
anvendes over for aktieselskaber og dermed ligestillede selskaber, der er
hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, for så vidt angår deres
indkomst, beregnet uden fradrag for udloddet fortjeneste.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke l,
artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, hjemmehørende i en anden kontraherende
stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var
sket til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal
gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person,
hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen
af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som
hvis gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den
førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i en eller flere af de andre
kontraherende stater, skal ikke i den førstnævnte stat kunne underkastes
nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefuld end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 28
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. Såfremt en person mener, at der i en eller flere af
de kontraherende stater er truffet foranstaltninger, som for ham medfører
eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uden at det påvirker hans ret
til at anvende de retsmidler, som står til hans rådighed ifølge disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er
omfattet af artikel 27, stykke l, i den kontraherende stat, i hvilken han er
statsborger.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,
søge at afgøre sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i sådan
anden kontraherende stat, som berøres af spørgsmålet, med henblik på at undgå
en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis den
stat, overfor hvis kompetente myndighed den pågældende person har forelagt
sagen, ikke selv berøres af spørgsmålet, skal denne kompetente myndighed
overlade sagen til den kompetente myndighed i en af de stater, som berøres af
spørgsmålet. Indgåede aftaler skal gennemføres uden hensyn til hvilke
frister, der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.
3. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår
mellem kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten, skal de kompetente myndigheder i disse stater forhandle for
at søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale. De kompetente myndigheder i
de kontraherende stater kan tillige forhandle for at undgå dobbeltbeskatning
i sådanne tilfælde, som ikke omfattes af overenskomsten eller for, ved
gensidig aftale, at løse spørgsmål, som - uden at være regulerede af
overenskomsten - på grund af uligheder i de pågældende staters principper for
skattens beregning eller af andre grunde kan opstå for så vidt angår de
skatter, som omhandles i artikel 2.
4. Inden afgørelse træffes i spørgsmål, som omhandles
i stykke 3, skal resultatet af de der omhandlede forhandlinger snarest
meddeles til de kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater.
Såfremt den kompetente myndighed i en kontraherende stat finder, at
forhandlinger bør finde sted mellem de kompetente myndigheder i samtlige
kontraherende stater, skal på begæring af den kompetente myndighed i den
førstnævnte kontraherende stat sådanne forhandlinger finde sted snarest
muligt.
Artikel 29
Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer
Bestemmelserne i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige
privilegier, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer
måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 30
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides til at omfatte de områder, som i henhold til
bestemmelserne i artikel 3, stykke l, litra a) er undtaget fra
overenskomstens anvendelsesområde, under forudsætning af, at der der pålægges
skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder
anvendelse på. En sådan udvidelse har virkning fra den dag og med de
ændringer og vilkår, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte
blive fastsat mellem de kontraherende stater gennem noter, der skal udveksles
ad diplomatisk vej.
2. Såfremt overenskomsten i henhold til artikel 32
ophører at være gældende, skal, såfremt anden aftale ikke træffes mellem de
kontraherende stater, overenskomsten ophøre med at være gældende også for
ethvert område, hvortil overenskomsten er udvidet i henhold til denne
artikel.
Artikel 31
Ikrafttræden
1. Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag
efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det finske
udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Det finske
udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen
af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.
2. Efter overenskomstens ikrafttrædelse finder dens
bestemmelser anvendelse
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,
hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes
for skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest
efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse, foretaget i det andet kalenderår efter det i
hvilket overenskomsten træder i kraft, eller senere.
3. Uanset bestemmelsen i artikel 15, stykke 3, kan
indkomst ved arbejde, som omfattes af denne bestemmelse, kun beskattes i den
kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har. Denne bestemmelse finder
anvendelse på skatter, som vedrører det kalenderår, som følger nærmest efter
det år, hvor denne aftale træder i kraft, og de to derpå nærmest følgende
kalenderår.
4. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de
nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter skal ophøre at finde anvendelse på indkomst eller formue, på
hvilken nærværende overenskomst finder anvendelse i henhold til stykke 2. Den
førstnævnte overenskomst skal ophøre med at være gældende på det sidste
tidspunkt, da denne aftale i henhold til de foregående bestemmelser i det
nævnte stykke finder anvendelse.
5. Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII
henholdsvis i stykkerne 2 og 3 i punkt VIII i protokollen til overenskomsten
af 12. september 1989 skal dog fortsat finde anvendelse på personer, som den
1. januar 1997 opfylder og for tid derefter stadig opfylder vilkårene i
nævnte bestemmelser. Tiden til og med den 30. juni 1997 skal tages i
betragtning ved beregning af seksmånedersperioden i stykke 4 i punkt VII
henholdsvis i stykke 4 i punkt VIII i protokollen til nævnte overenskomst. I
denne forbindelse skal der ses bort fra kortere afbrud såsom ferie,
forældreorlov o.s.v. De nærmere bestemmelser for anvendelsen heraf skal
aftales gennem gensidig overenskomst mellem de kontraherende stater.
Artikel 32
Opsigelse
En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et kalenderår, som
begynder efter udgangen af et tidsrum på fem år efter dagen for
ikrafttrædelsen af overenskomsten, opsige overenskomsten ved skriftlig
meddelelse herom til det finske udenrigsministerium, som underretter de
øvrige kontraherende stater om modtagelsen af sådan meddelelse og om dens
indhold. Såfremt opsigelsesfristen er iagttaget, ophører overenskomsten at
gælde i forholdet mellem den stat, som har fremsat opsigelsen og de øvrige
kontraherende stater:
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,
hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen eller
senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes
for et skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger
nærmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen
om opsigelsen, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår, der følger
nærmest efter det år, i hvilket det finske udenrigsministerium modtog
meddelelsen om opsigelsen, eller senere.
Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det finske
udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede
kopier heraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet
denne overenskomst. Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et
eksemplar på dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på
svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke
samtlige tekster har lige gyldighed.
For Kongeriget For Kongeriget
Danmarks regering Norges regering
Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth
For Færøernes For Republikken
landsstyre Islands regering
Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson
For Republikken For Kongeriget
Finlands regering Sveriges regering
Hillel Skurnik Mats Bergquist
PROTOKOL
Ved undertegnelsen af den i dag mellem de nordiske lande indgåede
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-
og formueskatter er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som
udgør en integrerende del af overenskomsten:
I. Til artiklerne 7 og 15.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 7 kan indkomst, som
oppebæres af et foretagende i Norge eller Sverige gennem virksomhed, som
drives i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori
foretagendet er hjemmehørende, såfremt virksomheden tager sigte på opsætning
og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den
norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan indkomst,
som en person, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, oppebærer ved
personligt arbejde, som udføres i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i
den stat, hvori denne person er hjemmehørende, såfremt arbejdet tager sigte
på opsætning og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne
strækninger langs den norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i
henhold til stykke 4.
3. Bestemmelserne i stykke l og 2 vedrørende
foretagender i, henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Norge eller
Sverige, skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår foretagender i,
henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Finland eller Norge.
4. De kompetente myndigheder i de berørte
kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de strækninger langs
de pågældende rigsgrænser, for hvilke bestemmelserne i stykke l - 3 skal
finde anvendelse.
II. Til artiklerne 7, l0 - 15, 19 og 23.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 7, artikel l0,
stykke 2, artikel 11, stykke 2, og artikel 12, stykke 2, kan indkomst, som
oppebæres af et foretagende i Danmark eller Sverige, som deltager i
opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund, i det omfang
indkomsten oppebæres for opførelsen og driften af broen henholdsvis den
dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori
foretagendet er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst som et sådant
foretagende oppebærer i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og
vedligeholdelsen af den kunstige ø.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 13, stykke 3, kan
fortjeneste, som erhverves af et foretagende eller en person, der er
hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som deltager i opførelsen eller
driften af den faste forbindelse over Øresund, ved overdragelse af der
omhandlet ejendom, der anvendes ved opførelsen og driften af broen
henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse, kun beskattes i den
stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende
gælder fortjeneste som et sådan foretagende eller en sådan person erhverver
ved overdragelse af sådan ejendom, som anvendes ved opførelsen og
vedligeholdelsen af den kunstige ø.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 14, stykke l,
artikel 15, stykke l, og artikel 19 kan indkomst, som oppebæres af en person,
der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og
driften af faste forbindelser over Øresund, hvis arbejdet vedrører opførelsen
og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun
beskattes i den stat, hvori personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder
indkomst som en sådan person oppebærer, hvis arbejdet vedrører opførelsen og
vedligeholdelsen af den kunstige ø.
4. Uanset bestemmelserne i artikel 23, stykke 6, kan
den der omhandlede formue, som tilhører et foretagende i, henholdsvis en
person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som anvendes ved
opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende
tunnelforbindelse over Øresund, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet
henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder formue, som et
sådan foretagende eller en sådan person ejer, og som anvendes ved opførelsen
og vedligeholdelsen af den kunstige ø.
III. Til artiklerne 7, 8, 13, 15 og 23.
1. Bestemmelserne i artikel 7, artikel 8, stykke 1,
artikel 13, stykke 4, og artikel 23, stykke 3, anvendes i Danmark, Norge og
Sverige på indkomst, som konsortierne Scandinavian Airlines System (SAS),
Scanair eller SAS Commuter erhverver ved kommerciel international og
indenrigs luftfart og anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, på
kapitalgevinster, som de nævnte konsortier oppebærer ved overdragelse af
rørlig formue, som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, og på
formue, som konsortiet ejer og som anvendes i sådan luftfart og sådan anden
virksomhed, i forhold til den andel i konsortiet, som ejes af deltagere, som
er hjemmehørende henholdsvis i Danmark, Norge og Sverige.
2. Bestemmelserne i artikel 15, stykke. 4, litra a)
finder tillige anvendelse på indkomst ved arbejde, som udføres om bord på
luftfartøjer, som anvendes i indenrigstrafik af konsortierne Scandinavian
Airlines System (SAS), Scanair eller SAS Commuter.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 2 finder -
efter aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark, Norge og Sverige -
tillige anvendelse for så vidt angår noget andet konsortium eller anden
lignende sammenslutning med formål at drive luftfart eller anden dermed
direkte sammenhængende virksomhed, når kun deltagere i SAS, direkte eller
indirekte, har andele i en sådan sammenslutning, og når sammenslutningen i
det væsentlige er opbygget i overensstemmelse med de principper, som gælder
for SAS.
IV. Til artikel 13.
Bestemmelserne i artikel 13, stykke 6 og 7, berører ikke Danmarks ret til
i henhold til sin lovgivning at beskatte aktieavance, som en person, der
flytter fra Danmark, anses for at have opnået ved fraflytningen.
V. Til artikel 15.
1. I artikel 15, stykke 2, litra d), anses en
arbejdstager, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for udlejet, når
han af nogen (udlejer) stilles til rådighed for at udføre arbejde i nogen
andens (hvervgiver/bygherre) virksomhed i en anden kontraherende stat,
forudsat, at hvervgiveren er hjemmehørende eller har fast driftssted i denne
anden stat, og at udlejeren ikke har ansvar for og ej heller bærer risikoen
for arbejdsresultatet.
2. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdstager skal anses
for udlejet, afgøres ud fra en samlet bedømmelse. Ved denne bedømmelse skal
det især tillægges vægt, om
a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,
og for hvilken han bærer ansvaret,
c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller
under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som
arbejdstageren får,
d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af
hvervgiveren, og
e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og de
kvalifikationer, som disse skal have.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke 1 og 2,
kan løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer på grund af arbejde, som udføres om bord på danske tog,
henholdsvis som en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer på grund
af arbejde, som udføres om bord på svenske tog, i trafik mellem Danmark og
Sverige, kun beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.
VI. Til artiklerne 15 og 19.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2,
og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i
en kommune i Finland eller Norge, som grænser til landegrænsen mellem disse
stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i
den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende
person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt
opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2,
og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i
en kommune i Finland eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse
stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i
den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende
person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt
opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2,
og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i
en kommune i Norge eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse
stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i
den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende
person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt
opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.
4. Med udtrykket »regelmæssigt opholder sig«
forstås, at den skattepligtige som hovedregel mindst en gang om ugen opholder
sig på sin faste bopæl i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende.
For at en skattepligtig skal anses for at opholde sig på sin faste bopæl,
skal opholdet i bopælsstaten omfatte mindst 2 dage. Herved gælder, som i den
øvrige del af overenskomsten, hvor udtrykket »dag« forekommer, at
der med »dag« også menes en del af en dag.
VII. Til artikel 18.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 18 skal i forholdet
mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:
Pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre
tilsvarende ydelser, der hidrører fra en del af riget og betales til en
person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, kan kun beskattes i
denne anden del af riget.
2. Udtrykket »sociale sikringsydelser«
omfatter, for så vidt angår Danmark, »orlovsydelser«.
VIII. Til artikel 19.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 19 skal i forholdet
mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:
a) Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af
en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne del af
riget, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i den del af riget,
hvor arbejdet er udført.
b) Uanset bestemmelsen i litra a) kan løn og andet lignende vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer for personligt
arbejde i tjenesteforhold, der er udført i den anden del af riget, kun
beskattes i den førstnævnte del af riget, såfremt:
1) modtageren opholder sig i den anden del af riget i en periode eller
tidsperioder, der til sammen ikke overstiger 120 dage i en 12-måneders
periode, og
2) lønnen eller vederlaget udbetales af det »sædvanlige
tjenestested«.
c) Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 samt i protokollens punkt VII
skal finde anvendelse på løn og anden lignende vederlag, som oppebæres for
arbejde, udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der udøves af en del af
riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal i forholdet
mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:
a) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af
udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget
arbejdsvederlag, og som den danske stat, en af dens politiske underafdelinger
eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder på Færøerne,
kan kun beskattes i Danmark.
b) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af
udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget
arbejdsvederlag, og som Færøernes landsstyre, en af dets politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder
i Danmark, kan kun beskattes på Færøerne.
Bestemmelserne i litra a) og b) gælder for de første 5 år, i hvilke
personen oppebærer nævnte ydelser.
IX. Til artikel 20.
1. En person, som opholder sig i en anden
kontraherende stat end på Færøerne, og en person, som opholder sig i en anden
kontraherende stat end i Island, udelukkende med henblik på
a) studier ved en læreanstalt i denne anden stat, hvis studierne er af en
sådan art, at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat,
eller
b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i
denne anden stat,
og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende på Færøerne
eller i Island, beskattes for så vidt angår indkomst ved beskæftigelse i den
førstnævnte kontraherende stat kun af den del af indkomsten, som overstiger
20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende værdi i dansk, finsk,
islandsk eller norsk møntfod. Det nævnte beløb omfatter under
uddannelsesophold i Finland, Norge eller Sverige det for det pågældende
kalenderår gældende personfradrag.
2. Skattefrihed i henhold til stykke l indrømmes kun
for en periode, som med rimelighed eller efter sædvane medgår til studierne
eller praktiktjenesten, dog højst for seks på hinanden følgende kalenderår.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 ovenfor skal
i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:
Studerende, lærlinge og lignende, der er, eller som - umiddelbart før
opholdet i en del af riget - var bosat i den anden del af riget, og som
midlertidigt opholder sig i den førstnævnte del af riget udelukkende i
studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne del af riget af
beløb, som de modtager fra den anden del af riget eller fra udlandet til
underhold, studier eller uddannelse.
De beskattes ej heller af beløb, der udbetales som vederlag for
tjenesteydelser forudsat, at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres
ophold.
Studerende, lærlinge og lignende, der umiddelbart før opholdet i Danmark
var hjemmehørende på Færøerne, beskattes ikke på Færøerne af vederlag for
arbejde, som udføres i Danmark.
Som studerende anses ikke personer, der efter en afsluttet uddannelse
påbegynder en specialuddannelse eller en uddannelse inden for et andet
område.
Et ophold anses for midlertidigt, hvis det ikke overstiger den normerede
studietid med et tillæg af 2 år.
Et ophold anses ikke for at være »udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed«, såfremt opholdet før studiets påbegyndelse
overstiger 6 måneder.
Til denne 6-måneders periode skal ikke medregnes den tid, dog maksimalt 1
år, der anvendes i forbindelse med et forberedende kursus, der kræves af
uddannelsesinstitutionen som en forudsætning for at kunne påbegynde studiet.
I tilfælde, hvor ægtefæller begge søger optagelse på en
uddannelsesinstitution og kun den ene optages, suspenderes 6 måneders regelen
for den anden ægtefælles vedkommende, dog højst for en periode på i alt 2 år.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 beskattes
studerende, lærlinge og lignende, der er eller som - umiddelbart før opholdet
i Danmark - var hjemmehørende i Island, og som midlertidigt opholder sig i
Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke af beløb, der
udbetales som vederlag for arbejde, forudsat at disse tjenesteydelser er
nødvendige for deres ophold.
5. Personer, der er hjemmehørende i en anden
kontraherende stat end Danmark, og som under midlertidigt ophold i Danmark
har beskæftigelse i Danmark i højst 100 dage inden for samme kalenderår,
beskattes i Danmark kun af den del af indkomsten, der overstiger et beløb,
som efter gældende regler anses for at være nødvendigt for hans underhold,
under forudsætning af, at arbejdet er udført indenfor rammerne af det
nordiske program for udveksling af praktik- og feriearbejde, og at arbejdet
er formidlet af Nordjobb.
Det beløb, som anses at være nødvendigt for den pågældendes ophold,
fastsættes på årsbasis og nedsættes i forholdet mellem opholdets længde i
Danmark og hele kalenderåret.
6. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
kan træffe aftale om anvendelsen af bestemmelserne i stykke 1-5. De
kompetente myndigheder kan også træffe gensidig aftale om sådan ændring af de
der nævnte beløb, som findes rimelig under hensyntagen til forandring i
pengeværdi, ændret lovgivning i nogen af de kontraherende stater eller anden
lignende årsag.
X. Til artikel 25.
1. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, litra c) kan
ophæves på begæring af Danmark.
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter som pålignes for
beskatningsår som begynder den 1. januar det kalenderår som følger nærmest
efter det, i hvilket ændringen træder i kraft eller senere.
Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, kan på begæring af Danmark ændres
og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre
bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet,
1) indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb,
svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) indrømme fradrag i denne persons danske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag,
der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af
indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis
formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat,
henholdsvis formue, som ejes der.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a),
kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den
danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af
den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt
angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en
skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket
ændringen træder i kraft, eller senere.
2. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 2, kan på
begæring af Færøerne ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre
bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, fra denne persons færøske
indkomstskat eller formueskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat
eller formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af den færøske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant
fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne
anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne
overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne
medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte
den færøske skat på indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af
indkomstskatten eller formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører
fra denne anden stat, eller af den formue, som kan beskattes i denne anden
stat.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, fra en anden
kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i
artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold
til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan
Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske
skat på indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svares af den
indkomst, der hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt
angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en
skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket
ændringen træder i kraft, eller senere.
3. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 3, kan på
begæring af Finland ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre
bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, under iagttagelse af
bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd, de fremdeles kan få
gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her,
påvirkes),
1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;
2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til
lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,
beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.
b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende
stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget
fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent
af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.
c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Finland medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den finske skat af
indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten
henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne
anden stat, henholdsvis den formue, som ejes der.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som
oppebæres den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
b) for så vidt angår øvrige skatter på indkomst, på skatter som
fastsættes for beskatningsår, som begynder den 1. januar det kalenderår, som
følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,
c) for så vidt angår formueskat, på formue, på hvilken skat pålignes på
grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
4. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 4, kan på
begæring af Island ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island,
medmindre bestemmelserne i litra b) nedenfor medfører andet,
1) fra denne persons islandske indkomstskat fradrage et beløb svarende
til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) fra denne persons islandske formueskat fradrage et beløb svarende til
den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den
del af den islandske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant
fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne
anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Island medregne indkomsten
eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den islandske skat på
indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis
formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat,
respektive den formue, som ejes der.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes
for skatteår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest
efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes
på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter
det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
5. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 5, kan på
begæring af Norge ændres og erstattes af følgende tekst:
»Medmindre bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat
for skat, der er betalt i områder udenfor Norge medfører andet (dog uden at
de almene principper, som anføres her, ændres), gælder følgende:
a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge
1) fra denne persons indkomstskat fradrage et beløb svarende til den
indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;
2) fra denne persons formueskat fradrage et beløb svarende til den
formueskat, som er erlagt af formuen i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten
eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst
eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden
kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,
men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,
der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes
for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som
følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller
senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes
på grundlag af en skatteansættelse foretaget det andet kalenderår efter det,
i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
6. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 6, kan på
begæring af Sverige ændres og erstattes af følgende tekst:
»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre
bestemmelserne i litra b) medfører andet,
1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med
den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at de ændres, uden at de her
angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstskatten
med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden
stat;
2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb,
svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.
Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske
formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan
beskattes i denne anden stat.
b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst
eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Sverige ved fastsættelsen af
skattesatsen for svensk progressiv beskatning af anden indkomst eller formue,
tage den indkomst eller formue, som kun kan beskattes i den anden
kontraherende stat, i betragtning.«
Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved
underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i
kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater
har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes
a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som
oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i
hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;
b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes
for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som
følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller
senere;
c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes
på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter
det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.
XI. Til artikel 26.
Bestemmelserne i artikel 26, stykke 5, skal ligeledes finde anvendelse i
de tilfælde, som omhandles i protokollens punkt II, stykke 3 og 4.
XII. Til artikel 31.
1. For så vidt angår beskatningen ved opførelse,
vedligeholdelse og drift af grænsebroer m.v. over rigsgrænsen mellem Finland
og Norge, gælder hvad der derom særskilt er aftalt.
2. For så vidt angår skattefrihed i Finland og Sverige
for flådningsforeninger, som er stiftede for at varetage flådningen i Torne
og Muonio grænseelves offentlige flådningsveje, gælder, hvad der derom
særskilt er aftalt.
3. For så vidt angår spørgsmålet om grundlaget for
fordelingen af beskatningen i Norge og Sverige af Luossavaara-Kiirunavaara
Aktiebolags indkomster gælder, hvad der derom særskilt er aftalt.
Originaleksemplaret til denne protokol deponeres i det finske
udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede
kopier deraf.
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet
denne overenskomst.
Udfærdiget i Helsingfors, den 23.
september 1996 i et eksemplar på
dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk
og svensk, idet der på
svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke
samtlige tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget For Kongeriget
Danmarks regering Norges regering
Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth
For Færøernes For Republikken
landsstyre Islands regering
Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson
For Republikken For Kongeriget
Finlands regering Sveriges regering
Hillel Skurnik Mats Bergquist
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 31, stk. 1, i kraft den 11. maj
1997.
Skatteministeriet, den 25. juni 1997
Carsten Koch
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 3. april 2020
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juli 2014. — Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. juli 2014
- 1997 LSF 85 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF PROTOKOL OM ÆNDRING AF OVERENSKOMST MELLEM DE NORDISKE LANDE TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER Retsinformation · 30. december 1997
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 10. december 2008
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 13. december 2008
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande Retsinformation · 16. november 2018