Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

BKI nr 92 af 25/06/1997Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet10. juli 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Overenskomst af 23. september

1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt

angår indkomst- og formueskatter

Den 23. september 1996 undertegnedes i Helsingfors en overenskomst mellem

Danmark, Færøerne, Finland, Norge og Sverige til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomsten og en dertil knyttet protokol har følgende ordlyd:

Overenskomst

mellem

de nordiske lande

til undgåelse af dobbeltbeskatning

for så vidt angår

indkomst- og formueskatter

Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre samt regeringerne i

Finland, Island, Norge, og Sverige,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for

så vidt angår indkomst- og formueskatter,

der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne de sagsområder, som

omfattes af denne aftale, selv i forhold til udlandet henhører under

Færøernes selvstyrekompetence,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en eller flere af de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på

indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens

politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne, uden hensyn til

Læs alt

hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle

skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten

eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig

formue eller fast ejendom, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal

finde anvendelse, er:

a) I Danmark:

1) indkomstskatten til staten,

2) den kommunale indkomstskat,

3) den amtskommunale indkomstskat, og

4) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »dansk skat«);

b) På Færøerne:

1) skatten til landskassen,

2) skatten til kommunerne,

3) kirkeskatten,

4) udbytteskatten,

5) royaltyskatten,

6) renteskatten, og

7) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »færøsk skat«);

c) I Finland:

1) de statslige indkomstskatter,

2) indkomstskat for selskaber,

3) kommunalskatten,

4) kirkeskatten,

5) kildeskatten på renteindkomst

6) kildeskatten for begrænset skattepligtige, og

7) den statslige formueskat,

(herefter omtalt som »finsk skat«);

d) I Island:

1) indkomstskat til staten,

2) den særlige indkomstskat til staten,

3) den kommunale indkomstskat,

4) formueskat til staten,

5) den særlige formueskat til staten, og

6) Indkomst- og formueskatter for pengeinstitutter,

(herefter omtalt som »islandsk skat«);

e) I Norge:

1)indkomst- og formueskatten til staten,

2) indkomst- og formueskatten til kommunerne,

3) indkomstskatten til fylkene,

4) fællesskatten til skattefordelingsfonden,

5) skatterne i henhold til petroleumsskatteloven, og

6) afgiften til staten af honorarer til udenlandske kunstnere,

(herefter omtalt som »norsk skat«);

f) I Sverige:

1) indkomstskatten til staten, herunder sømandsskatten og kuponskatten,

2) den særlige indkomstskat for bosatte i udlandet,

3) den særlige indkomstskat for artister m.fl. bosat i udlandet,

4) »expansionsmedelsskatten«,

5) den kommunale indkomstskat, og

6) formueskatten til staten,

(herefter omtalt som »svensk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller af hovedsagelig samme art, der efter overenskomstens

undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.

For Danmarks og Færøernes vedkommende finder overenskomsten desuden

anvendelse på en sådan almen skat på formue, som Danmark respektive Færøerne

måtte indføre efter undertegnelsen af overenskomsten. De kompetente

myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om

væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i

denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) »kontraherende stat« betyder Danmark, Finland, Island, Norge

og Sverige; udtrykket omfatter tillige det i det danske rige selvstyrende

folkesamfund Færøerne; i det omfang bestemmelserne i overenskomsten alene

vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne anvendes udtrykkene »en

del af riget« og »den anden del af riget«, alt efter

sammenhængen;

udtrykket omfatter også ethvert område beliggende uden for de respektive

staters territorialfarvande, inden for hvilket denne stat ifølge sin

lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten har rettigheder med hensyn

til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes

undergrund;

»Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland;

»Finland« omfatter for så vidt angår den finske kommunalskat ikke

landskabet Åland; »Norge« omfatter ikke Svalbard (herunder

Bjørnøen), Jan Mayen og de norske områder (»bilande«) uden for

Europa;

b) »person« omfatter en fysisk person, et selskab og en

personsammenslutning;

c) »selskab« betyder en juridisk person eller anden

sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

d) »personsammenslutninger« betyder sammenslutning, som ikke

beskattes som selvstændigt skattesubjekt;

e) »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i

en anden kontraherende stat« betyder et foretagende, som drives af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, henholdsvis et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en anden

kontraherende stat;

f) »fast ejendom« har den betydning som udtrykket har i henhold

til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende;

udtrykket omfatter dog altid tilbehør til den faste ejendom, levende og dødt

inventar i landbrug og skovbrug, bygninger, rettigheder på hvilke

bestemmelserne i privatretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til

fast ejendom samt ret til variable eller faste vederlag for udnyttelse af

eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilde eller anden

naturforekomst;

g) »statsborger« betyder en fysisk person, der har

statsborgerskab i en kontraherende stat; en fysisk person, som er dansk

statsborger og som er hjemmehørende på Færøerne i henhold til

hjemmestyreloven anses, ved anvendelsen af overenskomsten, kun at have

statsborgerskab på Færøerne; udtrykket omfatter også selskaber og

personsammenslutninger, der består i kraft af gældende lovgivning i en

kontraherende stat;

h) »international trafik« betyder transport med et skib eller

luftfartøj, der anvendes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat,

bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes

mellem pladser i en anden kontraherende stat;

i) »interessefællesskab« betyder tilfælde, hvor et foretagende

direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et andet

foretagende eller ejer en væsentlig del af dette andet foretagendes kapital,

eller hvor samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller

kontrollen af foretagendet eller ejer en væsentlig del af disse foretagenders

kapital.

j) »kompetente myndighed« betyder:

1) i Danmark: skatteministeren,

2) på Færøerne: landsstyremanden for finansanliggender,

3) i Finland: finansministeriet,

4) i Island: finansministeren,

5) i Norge: finans- og toldministeren,

6) i Sverige: finansministeren,

eller det befuldmægtigede ombud eller den myndighed i enhver af disse

stater, til hvilken det overdrages af nogle af de ovennævnte eller andre at

behandle spørgsmål vedrørende overenskomsten.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af

overenskomsten skal til enhver tid ethvert udtryk, som ikke er defineret

deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som

det har på dette tidspunkt i henhold til denne stats lovgivning om de

skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, og den betydning som

udtrykket har i skattelovgivningen i denne stat skal gå forud for den

betydning udtrykket måtte være tillagt i denne stats anden lovgivning.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder

udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«

enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig

der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende

kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger,

lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket

a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset

til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og

b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres

indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som

indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er

hjemmehørende der.

2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i

stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status

efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han

har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin

rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den

stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser

(midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine

livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i

nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i

hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke

har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være

hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i

nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende

stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Såfremt en ikke-fysisk person efter bestemmelserne

i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, skal personen anses

for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse

har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder

udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket

et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs-, installations- eller

monteringsprojekt, eller virksomhed, der består i planlægning, kontrol,

rådgivning eller anden hjælpende personaleindsats i forbindelse med et sådant

projekt, udgør et fast driftssted, men kun såfremt projektet eller

virksomheden varer i mere end 12 måneder i en kontraherende stat.

4. Ved beregning af den tid, som omhandles i stykke 3,

anses virksomhed, som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab

med et andet foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har

interessefællesskab med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme

art som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver, og begge

foretagenders virksomhed vedrører samme projekt.

5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

anses udtrykket »fast driftssted« for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til

oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller

hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig

udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det

faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af

forberedende eller hjælpende karakter.

6. Uanset bestemmelserne i stykke l og 2 skal et

foretagende i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har

og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne

stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for

foretagendet. Dette gælder dog ikke, såfremt denne persons virksomhed er

begrænset til sådanne aktiviteter, som er nævnt i stykke 5, og som, hvis de

var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste

forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig

repræsentant, forudsat, at disse personer handler inden for deres sædvanlige

erhvervsvirksomheds rammer.

8. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et

selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, eller som (enten

gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i en

anden kontraherende stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to

selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-

eller skovbrug), der er beliggende i en anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Bestemmelserne i stykke l skal finde anvendelse på

indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden

form for benyttelse af fast ejendom.

3. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i

et selskab, hvis væsentligste formål er at eje fast ejendom, berettiger

indehaveren af aktierne eller andelene til at benytte fast ejendom, der ejes

af selskabet, kan indkomst, som oppebæres ved direkte brug, ved udleje eller

ved enhver anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes i den kontraherende

stat, hvori den faste ejendom er beliggende.

4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Indkomst ved erhvervsvirksomhed

1. Indkomst ved erhvervsvirksomhed, som et foretagende

i en kontraherende stat oppebærer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre

foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem

et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan

virksomhed, kan dets indkomst beskattes i denne anden stat, men dog kun for

så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet,

skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver af de berørte kontraherende stater til dette faste

driftssted henføres den indkomst, som det kunne forventes at ville have

opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede

den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som

under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende,

hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds indkomst

skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste

driftssted, herunder omkostninger til ledelse og administration, hvad enten

de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller

andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende

stat at fastsætte den indkomst, der kan henføres til et fast driftssted, på

grundlag af en fordeling af foretagendets samlede indkomst mellem dets

forskellige afdelinger, udelukker intet i stykke 2 denne kontraherende stat

fra at fastsætte den skattepligtige indkomst på grundlag af en sådan

sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er

fastlagt i denne artikel.

5. Indkomst henføres ikke til et fast driftssted, blot

fordi dette faste driftssted foretager indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den

indkomst, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme

metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende

en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor indkomst ved erhvervsvirksomhed

omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne

overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af

bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i

international trafik, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

2. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer ved brug, vedligeholdelse eller udleje af

containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af

containere), som anvendes til transport af gods eller varer, kan kun

beskattes i denne kontraherende stat, medmindre containerne udelukkende

anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

3. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde

anvendelse på indkomst, som oppebæres ved deltagelse i en pool, i et

konsortium eller i en international driftsorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte

deltager i ledelsen eller kontrollen af et foretagende i en anden

kontraherende stat, eller ejer en del af dette foretagendes kapital, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller

kontrollen af såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende

i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af disse foretagenders

kapital,

skal følgende iagttages:

Såfremt der mellem de pågældende foretagender er aftalt eller fastsat

vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der

afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver indkomst, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund

af disse vilkår ikke er tilfaldet dette foretagende, medregnes til dette

foretagendes indkomst og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

indkomsten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse

hermed beskatter - indkomst, som et foretagende i en anden kontraherende stat

er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede indkomst

er indkomst, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat,

hvis de vilkår, der er aftalt mellem foretagenderne, havde været de samme,

som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden

stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er

beregnet der af indkomsten, hvis denne anden stat anser reguleringen for at

være berettiget såvel i princippet som i spørgsmålet om beløbet. Ved

reguleringen skal der tages hensyn de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst og de kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater

skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel l0

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i

en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende

i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en

anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den

aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte

forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted,

respektive frit erhverv som udøves fra det faste sted, skal, uanset

bestemmelserne i stykke l og 3, udbytte, der udbetales fra et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en sådan retmæssig ejer, beskattes

i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel

14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det

faste sted, er beliggende.

3. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden

kontraherende stat, kan tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det

selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i

denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke

overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid

være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den

retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger

og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der

udbetaler udbyttet.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan islandsk skat

på udbytte forhøjes til højst 15 pct. i det omfang, sådant udbytte er

fradraget ved opgørelsen af det udbyttebetalende selskabs indkomst ved

fastsættelsen af islandsk skat.

5. Bestemmelserne i stykke 3 og 4 berører ikke

adgangen til at beskatte selskabet af den indkomst, hvoraf udbyttet er

udbetalt.

6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne

artikel indkomst af aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke

er gældsfordringer, som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden

indkomst fra selskaber, som efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende

selskab er hjemmehørende, gives samme skattemæssige behandling som indkomst

af aktier.

7. Uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4 kan de

kompetente myndigheder i de kontraherende stater aftale, at udbytte, som

tilfalder en i aftalen navngiven institution med alment velgørende eller

andet almennyttigt formål, der i medfør af lovgivningen i den kontraherende

stat, i hvilken institutionen er hjemmehørende, er fritaget for beskatning af

udbytte, skal være fritaget for den i en anden kontraherende stat gældende

beskatning af udbytte fra selskaber i denne anden stat.

8. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat, må

denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af

selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i

denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for

udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller

et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, og ej heller undergive

selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet

fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede

fortjeneste helt eller delvis består af indkomst hidrørende fra denne anden

stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og

som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan

kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af

renterne.

2. Såfremt renternes retmæssige ejer er hjemmehørende

i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en

anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den

fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte

forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted,

respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset

bestemmelserne i stykke 1, renter, som hidrører fra en kontraherende stat og

betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med

bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende

stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel

indkomst af gældsfordringer af enhver art, som ikke er udbytte i henhold til

art. 10, stykke 6, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller

ikke. Udtrykket omfatter især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af

obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der

knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne

artikel.

4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der

betaler renten, og den retmæssige ejer af renten, eller mellem disse og en

tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring,

for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt

mellem skyldneren og den retmæssige ejer af renten, såfremt den nævnte

forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene

finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende

beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i

denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat,

kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige

ejer af royaltybeløbet.

2. I tilfælde, hvor royaltybeløbets retmæssige ejer er

hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast

sted i en anden kontraherende stat end den, hvori han er hjemmehørende, og

den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties

har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste

driftssted, respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal,

uanset bestemmelserne i stykke 1, royalties som hidrører fra en kontraherende

stat og betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med

bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende

stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne

artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, (herunder biograffilm samt film og bånd til

radio- og fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller

model, tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode, eller for

oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der

betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har

bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse,

rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb,

som ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer,

såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i

denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal

det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i

hver af de berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som er

beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier eller andre andele

i selskaber, der hovedsagelig har til formål at besidde fast ejendom og hvis

besiddelser (før fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75

procents vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en

kontraherende stat har i en anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af

rørlig formue, der hører til et fast sted, som en fysisk person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit

erhverv i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Dette gælder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted

(særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted.

4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer,

der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet

til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne

stat.

5. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af containere (herunder

anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til

transport af gods eller varer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre

containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende

stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktiver end de

i stykke l - 5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori

afhænderen er hjemmehørende.

7. Fortjeneste ved afståelse af aktier eller andre

andele eller rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger som i

henhold til lovgivningen i en kontraherende stat er hjemmehørende der, eller

i selskaber eller personsammenslutninger, der er hjemmehørende i en anden

kontraherende stat, hvis værdien af de overdragne aktier, andele eller

rettigheder hovedsagelig direkte eller indirekte beror på besiddelse af

aktier, andre andele eller rettigheder i selskaber eller

personsammenslutninger, som i henhold til lovgivningen i den førstnævnte stat

er hjemmehørende der, og hvis fortjenesten erhverves af en fysisk person, som

har været hjemmehørende i denne stat og er blevet hjemmehørende i en anden

kontraherende stat, kan - uanset bestemmelserne i stykke 6 - beskattes i den

førstnævnte kontraherende stat, hvis overdragelsen af aktierne, andelene

eller rettighederne sker på et tidspunkt før udløbet af det 5. år, der følger

nærmest det år, hvor personen ophørte med at være hjemmehørende i den

førstnævnte stat. Rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger

omfatter ved anvendelsen af dette stykke konvertible obligationer,

konvertible udbytteandelsbeviser, tegningsretter samt optionsretter og

terminskontrakter, der vedrører andele eller aktier i selskaber eller

personsammenslutninger eller som vedrører nogle af de øvrige nævnte

finansielle instrumenter.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved anden

selvstændig virksomhed oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan

imidlertid beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt

a) han i denne anden stat har et fast sted, som regelmæssigt står til

rådighed for ham med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun i det

omfang den kan henføres til dette faste sted; eller

b) han opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der

tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, som begynder

eller slutter i løbet af det pågældende skatteår, men kun for så stor en del

af indkomsten, som kan henføres til virksomhed, som er udøvet i denne anden

stat i denne periode eller i disse perioder.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20

og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført

i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det

vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for

arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat, kun beskattes i den

førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i

perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders

periode, der begynder eller slutter i den pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i denne anden stat, og

c) vederlaget ikke belaster et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i denne anden stat, samt

d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for arbejde, som udføres om bord på et dansk, færøsk, finsk,

islandsk, norsk eller svensk skib i international trafik beskattes i den

kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har; ved anvendelsen af denne

bestemmelse sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt

bareboat-basis af en person i en kontraherende stat, med dansk, færøsk,

finsk, islandsk, norsk eller svensk skib.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

beskattes vederlag for arbejde, som udføres ombord på

a) luftfartøj i international trafik kun i den kontraherende stat, hvori

den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende;

b) fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kun i den kontraherende

stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende, også i tilfælde,

hvor vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af

overskuddet af fiskeri-, sælfangst- eller hvalfangstvirksomheden.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af

bestyrelsen eller andet lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i

en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsudøvere

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan

indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstner, eller musiker eller i egenskab af sportsudøver, ved hans i

denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i

denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som

udøves af en optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som

sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden

person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,

beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller

sportsudøverens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse på indkomst oppebåret ved virksomhed, som en kunstner eller en

sportsudøver, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, udfører i en

anden kontraherende stat i tilfælde, hvor besøget i denne anden stat

hovedsageligt betales af offentlige midler fra den førstnævnte stat. I dette

tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 18

Pension m.m.

1. Pension og livrente, som udbetales fra en

kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til

sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en

anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst

skal underholdsbidrag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, betaler til ægtefælle eller tidligere ægtefælle eller til børn, der er

hjemmehørende i en anden kontraherende stat, fritages for beskatning i denne

anden stat i tilfælde, hvor bidraget ville have været fritaget for beskatning

i den førstnævnte stat, såfremt modtageren havde været hjemmehørende der.

3. Ved udtrykket »livrente« forstås et

fastsat beløb, som skal udbetales til en fysisk person periodisk til

fastsatte tider i løbet af den pågældendes livstid eller i et angivet tidsrum

eller i et tidsrum, der lader sig bestemme, og som erlægges på grundlag af en

forpligtelse til at præstere disse udbetalinger som modydelse for dertil

svarende fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentlige hverv

1. Løn og andet lignende vederlag (undtagen

pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske

underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til

en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling,

myndigheder eller institution, kan kun beskattes i denne stat.

2. Såfremt løn eller andet lignende vederlag, som

omhandles i stykke 1, tilfalder en modtager for hverv, som denne udfører i en

anden kontraherende stat end den, hvorfra lønnen eller vederlaget betales,

kan lønnen eller vederlaget imidlertid kun beskattes i den stat, hvori

hvervet udføres, såfremt modtageren er en i denne stat hjemmehørende person,

og

a) er statsborger i denne stat; eller

b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 17 finder

anvendelse på løn og andet lignende vederlag som udbetales for udførelse af

hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som udøves af en kontraherende

stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller

offentligretlige institutioner.

Artikel 20

Studerende og praktikanter

En person, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende med

henblik på

a) studier ved en læreanstalt i denne kontraherende stat, hvis studierne

er af en sådan karakter, at offentlig studiestøtte kan opnås i denne stat,

eller

b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i

denne stat,

og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i en anden

kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte stat af beløb, som han

oppebærer fra kilder uden for denne stat til sit underhold, sit studium eller

sin praktik.

Artikel 21

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller

udnyttelse af kulbrinteforekomster

1. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst,

med undtagelse af bestemmelserne i artikel 8, finder bestemmelserne i denne

artikel anvendelse i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, driver virksomhed i en anden kontraherende stat i

forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af

kulbrinteforekomster beliggende i denne anden stat.

2. a) En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som ud for kysten i en anden kontraherende stat driver

virksomhed, som omhandles i stykke 1, skal anses for at drive virksomheden

fra et fast driftssted eller fast sted i denne anden stat.

b) Såfremt en sådan person driver sin virksomhed inden for et

efterforsknings- eller indvindingsområde, der strækker sig fra et sted ud for

kysten i denne anden stat og ind på denne stats landområde, og virksomheden

ikke udelukkende drives inden for landområdet, finder litra a) tilsvarende

anvendelse.

c) Virksomhed, som består i arbejde med opbygning eller installation af

en rørledning til transport af uraffinerede kulbrinter, eller et

bygningsarbejde i direkte forbindelse med sådan virksomhed, anses for drevet

fra et fast driftssted i denne anden stat også med hensyn til sådan

virksomhed, der udføres på land, når virksomheden indgår i et projekt, som

strækker sig fra et sted ud for kysten i denne stat og ind på denne stats

landområde.

3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse,

såfremt virksomheden finder sted i en periode eller i perioder, som

sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode.

4. Ved beregningen af den tid, som omhandles i stykke

3, anses virksomhed, som udøves af et foretagende, som har

interessefællesskab med et andet foretagende, for udøvet af det foretagende,

som det har interessefællesskab med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er

af samme art som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver og

begge foretagenders virksomhed vedrører samme projekt.

5. Indkomst, som oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat ved transport af personel eller materiel med skib eller

luftfartøj til eller inden for områder som omhandles i stykke 2, litra a) og

b) i den anden kontraherende stat, hvor der udøves forretningsvirksomhed i

forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af

kulbrinteforekomster, eller ved drift af bugserbåde, forsyningsfartøjer eller

andre hjælpefartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kan kun beskattes i

den førstnævnte stat.

6. Bestemmelserne i artikel 13, stykke 4, og i artikel

23, stykke 3, finder anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved afhændelse af

skibe, både eller luftfartøjer, som omhandles i stykke 5, og på formue

bestående af sådanne skibe, både eller luftfartøjer.

7. Uanset de øvrige bestemmelser i overenskomsten

gælder følgende om beskatningen af løn og andre lignende vederlag, som en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved arbejde,

som udføres i en anden kontraherende stat for en arbejdsgiver, som driver

sådan virksomhed, som omhandles i stykke 1 og 2:

a) Medmindre bestemmelserne under litra b)-d) medfører andet, kan sådan

løn eller vederlag beskattes i denne anden stat, men kun såfremt arbejdet

finder sted der i en periode eller i perioder, som sammenlagt overstiger 30

dage inden for en tolv-måneders periode.

b) Sådan løn eller vederlag kan kun beskattes i den førstnævnte

kontraherende stat, såfremt

1) arbejdet har forbindelse med udnyttelsen af kulbrinteforekomster, som

befinder sig på midtlinien mellem kontraherende stater, eller mellem en

kontraherende stat og en anden stat,

2) der foreligger aftale mellem disse stater om fælles udnyttelse af

forekomsterne, og

3) udnyttelsen sker samtidig på begge sider af midtlinien.

Bestemmelserne i dette litra b) finder kun anvendelse efter aftale herom

mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

c) Såfremt arbejdet udføres om bord på et skib eller en båd, som

omhandles i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag beskattes i den

kontraherende stat, hvis nationalitet skibet eller båden har.

d) Såfremt arbejdet udføres om bord på et luftfartøj, som omhandles i

stykke 5, kan sådan løn eller vederlag kun beskattes i den kontraherende

stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

8. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og som driver virksomhed ud for kysten i en anden kontraherende stat,

er fritaget for beskatning i denne anden stat af fortjeneste, som denne

person anses at have erhvervet som følge af overflytning af flytbar

boreinstallation eller hotelplatform til et område uden for denne anden stat.

Ved fortjeneste forstås i dette stykke det beløb, hvormed handelsværdien på

tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt med

tillæg af foretagne afskrivninger.

9. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af

a) ret til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af

kulbrinteforekomster i en anden kontraherende stat, herunder ret til andel i

eller fordel af sådanne forekomster, eller

b) aktier eller andre andele i selskaber, hvis værdi helt eller i det

væsentlige direkte eller indirekte kan henføres til sådan ret,

kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Andre indkomster

1. Indkomst, der oppebæres af en i en kontraherende

stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående

artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes

i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke l skal ikke finde

anvendelse, såfremt erhververen af indkomsten er hjemmehørende i en

kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden

kontraherende stat, og den rettighed eller ejendom, hvorfra indkomsten

hidrører, har direkte forbindelse med den virksomhed, som drives fra det

faste driftssted, henholdsvis det frie erhverv, som udøves fra det faste

sted. I sådanne tilfælde skal bestemmelserne i artikel 7, henholdsvis artikel

14, finde anvendelse. I tilfælde, hvor der til et fast driftssted eller et

fast sted hører en fast ejendom beskattes indkomst af sådan ejendom dog i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6, stykke 1, 2 og 4.

Artikel 23

Formue

1. Formue bestående af fast ejendom som ejes af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i

en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af aktier eller andre andele i et

selskab, hvis hovedsagelige formål er at besidde fast ejendom og hvis

besiddelser (før fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75

procents vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der

anvendes i international trafik, samt rørlig formue, som er knyttet til

driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, og som ejes af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

4. Formue bestående af containere (herunder anhængere

og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af

gods eller varer, og som ejes af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre containerne

udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat.

5. Al anden formue, tilhørende en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor den forefindes, kun

beskattes i denne stat.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 5 kan rørlig formue,

som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende

i en kontraherende stat har i en anden kontraherende stat, eller rørlig

formue, som hører til et fast sted, som en fysisk person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, har i en anden kontraherende stat med

henblik på udøvelse af frit erhverv, beskattes i denne anden stat.

7. Bestemmelserne i stykkerne 1 - 6 finder i en

kontraherende stat kun anvendelse i forhold til en anden kontraherende stat,

som opkræver almindelig formueskat.

Artikel 24

Dødsbo

Indkomst eller aktiver, som beskattes hos et dødsbo, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, kan ikke beskattes hos personer, der er berettigede

til anpart i boet, og som er hjemmehørende i en anden kontraherende stat.

Artikel 25

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Danmark:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,

som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden

kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller

c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med

et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske

indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som

kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,

som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden

kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,

men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,

der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,

som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a),

kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den

danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af

den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

2. Færøerne:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer

indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en

anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b)

eller c) medfører andet, indrømme fradrag i denne persons færøske

indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i

denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den

færøske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den

indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer

indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i

en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i

beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den

del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne

anden stat.

c) Såfremt en person, der hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst

fra en anden kontraherende stat for personlige tjenesteydelser, som omhandles

i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i

henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat,

kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den

færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af

den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

3. Finland:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan

beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre

bestemmelserne i litra b), c) eller d) medfører andet, under iagttagelse af

bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd de fremdeles kan få,

gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her,

påvirkes),

1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb

svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til

lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,

beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;

2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb,

svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til

lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,

beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.

b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende

stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget

fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent

af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, fra en anden

kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i

artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold

til disse artikler kan beskattes i denne anden stat, skal sådan indkomst

fritages for finsk skat.

d) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan

beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i

henhold til litra c) skal fritages for finsk skat, kan Finland medregne

indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den finske skat

af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive

formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden

kontraherende stat, respektive den formue, der ejes der.

4. Island:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, erhverver indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan

beskattes eller kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island,

medmindre bestemmelsen i litra b) medfører andet, nedsætte den islandske

indkomst- eller formueskat gennem fradrag af den del af indkomst- eller

formueskatten, som beregnes af den indkomst som erhverves fra, eller den

formue som ejes i, den anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst,

som i henhold til bestemmelserne i artikel l0, artikel 13, stykke 7, artikel

15, stykke 3, artikel 16 eller artikel 21, stykkerne 1-6, 7, litra c), og 8

og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island indrømme

fradrag i denne persons islandske indkomstskat med et beløb, svarende til den

indkomstskat, som er erlagt i denne anden kontraherende stat. Fradragsbeløbet

skal imidlertid ikke overstige den del af den islandske skat, beregnet før

sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden

stat.

5. Norge:

Såfremt bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat

betalt i områder udenfor Norge ikke medfører andet (dog uden at de almene

principper som anføres her påvirkes), gælder følgende:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan

beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne

i litra b) eller c) medfører andet,

1) fra den skat, som beregnes af personens indkomst, fradrage et beløb

svarende til den indkomstskat som betales i denne anden stat,

2) fra den skat, som beregnes af personens formue, fradrage et beløb

svarende til den formueskat, som betales af denne formue i den anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige skatten på indkomsten

eller formuen, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst

respektive den pågældende formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,

som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden

kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,

men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,

der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,

som omfattes af bestemmelserne i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21,

stykke 7, litra a), kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,

men skal nedsætte den norske skat af indkomsten gennem fradrag af den del af

indkomstskatten, som beregnes af den indkomst, som hidrører fra denne anden

stat.

6. Sverige:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan

beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre

bestemmelserne litra b) eller c) medfører andet,

1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med

den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at ændres, uden at de her angivne

almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstsskatten med et

beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb

svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske

formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan

beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, fra en anden

kontraherende stat oppebærer indkomst ved personlige tjenesteydelser som

omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og

som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden

kontraherende stat, skal - uanset bestemmelserne i litra a) sådan indkomst

fritages for svensk skat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst,

som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en

anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra

b) skal fritages for svensk skat, kan Sverige, ved fastsættelsen af

skattesatsen for svensk progressiv skat af anden indkomst eller formue, tage

den indkomst eller formue i betragtning, som kun kan beskattes i den anden

kontraherende stat, eller sådan indkomst, som er fritaget for svensk skat.

7. Fælles bestemmelser

1. Udtrykket »er erlagt i denne anden stat«

i denne artikel, skal anses for tillige at omfatte sådan skat på indkomst,

som er betalt henholdsvis i Danmark, på Færøerne, i Finland, i Island, i

Norge og i Sverige, og som skal overføres til nævnte andre stater for der at

godskrives den pågældende person som skat på samme indkomst.

2. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat (bopælsstaten), fra en anden kontraherende stat

(arbejdsstaten) oppebærer indkomst fra personligt arbejde, som efter artikel

15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan beskattes i

arbejdsstaten, skal bopælsstaten, uanset bestemmelserne i stykke 1, litra c),

2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) i denne

artikel, ophæve dobbeltbeskatning ved at fradrage den skat, som er betalt i

denne anden stat under anvendelse af bestemmelserne i stykke 1, litra a), 2,

litra a), 3, litra a), 4, litra b), 5, litra a) eller 6, litra a), såfremt

den pågældende person har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast

driftssted i arbejdsstaten og han er eller umiddelbart før ansættelsen i

arbejdsstaten var ansat i

a) et foretagende udenfor arbejdsstaten, der er et foretagende med

interessefællesskab med foretagendet i arbejdsstaten, eller

b) et foretagende udenfor arbejdsstaten til hvilket det faste driftssted

henhører.

3. Uanset bestemmelserne i afsnit 2 ovenfor skal

bestemmelserne i stykkerne 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra

a), 5, litra c) eller 6, litra b) dog anvendes, såfremt den pågældende person

kan påvise at

a) han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og arbejdet i

arbejdsstaten i en sammenhængende periode, der overstiger 3 måneder, eller

b) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat eller

for det der beliggende faste driftssted, eller at omkostningerne med rette

har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.

Artikel 26

Generelle regler om beskatningen

1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan

person, kan ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre

beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overenskomst.

2. I tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst

eller formue i henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende

stat end den stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten eller ejer

formuen, er hjemmehørende og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke

medtager indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun

medregner indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden

skatteberegning, kan indkomsten eller formuen - i det omfang andet ikke

følger af stykke 3 - kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den

pågældende person er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse på

a) finsk folkepension efter den finske familiepensionslov eller sådan

anden social godtgørelse, som efter den finske indkomstskattelov ikke er

skattepligtig indkomst, eller

b) svensk folkepension.

4. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer pension eller livrente, som omfattes af artikel

18, og som udbetales fra en anden kontraherende stat, og sådan indkomst

beskattes i førstnævnte stat i henhold til bestemmelserne i denne artikel,

skal personen i den førstnævnte stat indrømmes et fradrag på 20.000 svenske

kroner pr. kalenderår eller tilsvarende i dansk, finsk, islandsk eller norsk

møntfod, hvis den pågældende person havde været berettiget til et særskilt

fradrag på grund af alder eller invaliditet i udbetalingsstaten. Fradraget

indrømmes dog - i den førstnævnte stat - højst med et beløb svarende til

pensionsbeløbet eller livrentebeløbet fra den anden kontraherende stat.

Fradraget reduceres med de særlige fradrag for alder og invaliditet, som

indrømmes i bopælsstaten.

5. Såfremt beskatningsretten i henhold til artikel 14,

stykke 1, samt artikel 15, stykke 2 og stykke 4, litra b) og c), til en

indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, i henhold til overenskomsten er tillagt denne stat alene, kan

indkomsten beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt indkomsten ikke

kan beskattes i den førstnævnte stat på grund af lovgivningen i denne stat.

Artikel 27

Forbud mod diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i en

anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme

forhold, særligt for så vidt angår bopæl, er eller måtte blive undergivet.

Uanset bestemmelserne i artikel l skal denne bestemmelse også finde

anvendelse på en person, der ikke er hjemmehørende i en eller flere af de

kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted eller et fast

sted, som et foretagende eller en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, har i en anden kontraherende stat, må ikke være mindre

fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender eller

personer, der er hjemmehørende i denne anden stat, der driver samme slags

virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en

kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i en anden

kontraherende stat, sådan personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser

og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller

forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende i

den førstnævnte stat. Bestemmelsen medfører ej heller ret til i en

kontraherende stat at opnå fradrag ved beskatningen eller fritagelse for

beskatning af udbytte eller andre udbetalinger til et selskab, der er

hjemmehørende i en anden kontraherende stat.

Bestemmelsen i første afsnit hindrer ej heller en kontraherende stat i at

beskatte indkomst, der oppebæres af et fast driftssted, i overensstemmelse

med reglerne i denne stats egen lovgivning, såfremt det faste driftssted

tilhører et aktieselskab eller dermed ligestillet selskab i en anden

kontraherende stat. Beskatningen skal dog svare til den beskatning, som

anvendes over for aktieselskaber og dermed ligestillede selskaber, der er

hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, for så vidt angår deres

indkomst, beregnet uden fradrag for udloddet fortjeneste.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke l,

artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal

renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en

kontraherende stat til en person, hjemmehørende i en anden kontraherende

stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes

skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var

sket til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal

gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person,

hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen

af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som

hvis gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den

førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue

helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en

eller flere personer, der er hjemmehørende i en eller flere af de andre

kontraherende stater, skal ikke i den førstnævnte stat kunne underkastes

nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere

byrdefuld end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende

foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal

bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og

betegnelse.

Artikel 28

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en person mener, at der i en eller flere af

de kontraherende stater er truffet foranstaltninger, som for ham medfører

eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uden at det påvirker hans ret

til at anvende de retsmidler, som står til hans rådighed ifølge disse staters

interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er

omfattet af artikel 27, stykke l, i den kontraherende stat, i hvilken han er

statsborger.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,

søge at afgøre sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i sådan

anden kontraherende stat, som berøres af spørgsmålet, med henblik på at undgå

en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis den

stat, overfor hvis kompetente myndighed den pågældende person har forelagt

sagen, ikke selv berøres af spørgsmålet, skal denne kompetente myndighed

overlade sagen til den kompetente myndighed i en af de stater, som berøres af

spørgsmålet. Indgåede aftaler skal gennemføres uden hensyn til hvilke

frister, der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.

3. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår

mellem kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af

overenskomsten, skal de kompetente myndigheder i disse stater forhandle for

at søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale. De kompetente myndigheder i

de kontraherende stater kan tillige forhandle for at undgå dobbeltbeskatning

i sådanne tilfælde, som ikke omfattes af overenskomsten eller for, ved

gensidig aftale, at løse spørgsmål, som - uden at være regulerede af

overenskomsten - på grund af uligheder i de pågældende staters principper for

skattens beregning eller af andre grunde kan opstå for så vidt angår de

skatter, som omhandles i artikel 2.

4. Inden afgørelse træffes i spørgsmål, som omhandles

i stykke 3, skal resultatet af de der omhandlede forhandlinger snarest

meddeles til de kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater.

Såfremt den kompetente myndighed i en kontraherende stat finder, at

forhandlinger bør finde sted mellem de kompetente myndigheder i samtlige

kontraherende stater, skal på begæring af den kompetente myndighed i den

førstnævnte kontraherende stat sådanne forhandlinger finde sted snarest

muligt.

Artikel 29

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Bestemmelserne i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige

privilegier, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer

måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 30

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med

de nødvendige ændringer udvides til at omfatte de områder, som i henhold til

bestemmelserne i artikel 3, stykke l, litra a) er undtaget fra

overenskomstens anvendelsesområde, under forudsætning af, at der der pålægges

skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder

anvendelse på. En sådan udvidelse har virkning fra den dag og med de

ændringer og vilkår, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte

blive fastsat mellem de kontraherende stater gennem noter, der skal udveksles

ad diplomatisk vej.

2. Såfremt overenskomsten i henhold til artikel 32

ophører at være gældende, skal, såfremt anden aftale ikke træffes mellem de

kontraherende stater, overenskomsten ophøre med at være gældende også for

ethvert område, hvortil overenskomsten er udvidet i henhold til denne

artikel.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag

efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det finske

udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Det finske

udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen

af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.

2. Efter overenskomstens ikrafttrædelse finder dens

bestemmelser anvendelse

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som

oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,

hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes

for skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest

efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på

grundlag af en skatteansættelse, foretaget i det andet kalenderår efter det i

hvilket overenskomsten træder i kraft, eller senere.

3. Uanset bestemmelsen i artikel 15, stykke 3, kan

indkomst ved arbejde, som omfattes af denne bestemmelse, kun beskattes i den

kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har. Denne bestemmelse finder

anvendelse på skatter, som vedrører det kalenderår, som følger nærmest efter

det år, hvor denne aftale træder i kraft, og de to derpå nærmest følgende

kalenderår.

4. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de

nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-

og formueskatter skal ophøre at finde anvendelse på indkomst eller formue, på

hvilken nærværende overenskomst finder anvendelse i henhold til stykke 2. Den

førstnævnte overenskomst skal ophøre med at være gældende på det sidste

tidspunkt, da denne aftale i henhold til de foregående bestemmelser i det

nævnte stykke finder anvendelse.

5. Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII

henholdsvis i stykkerne 2 og 3 i punkt VIII i protokollen til overenskomsten

af 12. september 1989 skal dog fortsat finde anvendelse på personer, som den

1. januar 1997 opfylder og for tid derefter stadig opfylder vilkårene i

nævnte bestemmelser. Tiden til og med den 30. juni 1997 skal tages i

betragtning ved beregning af seksmånedersperioden i stykke 4 i punkt VII

henholdsvis i stykke 4 i punkt VIII i protokollen til nævnte overenskomst. I

denne forbindelse skal der ses bort fra kortere afbrud såsom ferie,

forældreorlov o.s.v. De nærmere bestemmelser for anvendelsen heraf skal

aftales gennem gensidig overenskomst mellem de kontraherende stater.

Artikel 32

Opsigelse

En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et kalenderår, som

begynder efter udgangen af et tidsrum på fem år efter dagen for

ikrafttrædelsen af overenskomsten, opsige overenskomsten ved skriftlig

meddelelse herom til det finske udenrigsministerium, som underretter de

øvrige kontraherende stater om modtagelsen af sådan meddelelse og om dens

indhold. Såfremt opsigelsesfristen er iagttaget, ophører overenskomsten at

gælde i forholdet mellem den stat, som har fremsat opsigelsen og de øvrige

kontraherende stater:

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som

oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år,

hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen eller

senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes

for et skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger

nærmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen

om opsigelsen, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på

grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår, der følger

nærmest efter det år, i hvilket det finske udenrigsministerium modtog

meddelelsen om opsigelsen, eller senere.

Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det finske

udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede

kopier heraf.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet

denne overenskomst. Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et

eksemplar på dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på

svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke

samtlige tekster har lige gyldighed.

For Kongeriget For Kongeriget

Danmarks regering Norges regering

Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth

For Færøernes For Republikken

landsstyre Islands regering

Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson

For Republikken For Kongeriget

Finlands regering Sveriges regering

Hillel Skurnik Mats Bergquist

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af den i dag mellem de nordiske lande indgåede

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst-

og formueskatter er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som

udgør en integrerende del af overenskomsten:

I. Til artiklerne 7 og 15.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 7 kan indkomst, som

oppebæres af et foretagende i Norge eller Sverige gennem virksomhed, som

drives i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori

foretagendet er hjemmehørende, såfremt virksomheden tager sigte på opsætning

og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den

norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan indkomst,

som en person, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, oppebærer ved

personligt arbejde, som udføres i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i

den stat, hvori denne person er hjemmehørende, såfremt arbejdet tager sigte

på opsætning og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne

strækninger langs den norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i

henhold til stykke 4.

3. Bestemmelserne i stykke l og 2 vedrørende

foretagender i, henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Norge eller

Sverige, skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår foretagender i,

henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Finland eller Norge.

4. De kompetente myndigheder i de berørte

kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de strækninger langs

de pågældende rigsgrænser, for hvilke bestemmelserne i stykke l - 3 skal

finde anvendelse.

II. Til artiklerne 7, l0 - 15, 19 og 23.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 7, artikel l0,

stykke 2, artikel 11, stykke 2, og artikel 12, stykke 2, kan indkomst, som

oppebæres af et foretagende i Danmark eller Sverige, som deltager i

opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund, i det omfang

indkomsten oppebæres for opførelsen og driften af broen henholdsvis den

dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori

foretagendet er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst som et sådant

foretagende oppebærer i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og

vedligeholdelsen af den kunstige ø.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 13, stykke 3, kan

fortjeneste, som erhverves af et foretagende eller en person, der er

hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som deltager i opførelsen eller

driften af den faste forbindelse over Øresund, ved overdragelse af der

omhandlet ejendom, der anvendes ved opførelsen og driften af broen

henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse, kun beskattes i den

stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende

gælder fortjeneste som et sådan foretagende eller en sådan person erhverver

ved overdragelse af sådan ejendom, som anvendes ved opførelsen og

vedligeholdelsen af den kunstige ø.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 14, stykke l,

artikel 15, stykke l, og artikel 19 kan indkomst, som oppebæres af en person,

der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og

driften af faste forbindelser over Øresund, hvis arbejdet vedrører opførelsen

og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun

beskattes i den stat, hvori personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder

indkomst som en sådan person oppebærer, hvis arbejdet vedrører opførelsen og

vedligeholdelsen af den kunstige ø.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 23, stykke 6, kan

den der omhandlede formue, som tilhører et foretagende i, henholdsvis en

person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som anvendes ved

opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende

tunnelforbindelse over Øresund, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet

henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder formue, som et

sådan foretagende eller en sådan person ejer, og som anvendes ved opførelsen

og vedligeholdelsen af den kunstige ø.

III. Til artiklerne 7, 8, 13, 15 og 23.

1. Bestemmelserne i artikel 7, artikel 8, stykke 1,

artikel 13, stykke 4, og artikel 23, stykke 3, anvendes i Danmark, Norge og

Sverige på indkomst, som konsortierne Scandinavian Airlines System (SAS),

Scanair eller SAS Commuter erhverver ved kommerciel international og

indenrigs luftfart og anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, på

kapitalgevinster, som de nævnte konsortier oppebærer ved overdragelse af

rørlig formue, som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, og på

formue, som konsortiet ejer og som anvendes i sådan luftfart og sådan anden

virksomhed, i forhold til den andel i konsortiet, som ejes af deltagere, som

er hjemmehørende henholdsvis i Danmark, Norge og Sverige.

2. Bestemmelserne i artikel 15, stykke. 4, litra a)

finder tillige anvendelse på indkomst ved arbejde, som udføres om bord på

luftfartøjer, som anvendes i indenrigstrafik af konsortierne Scandinavian

Airlines System (SAS), Scanair eller SAS Commuter.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 2 finder -

efter aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark, Norge og Sverige -

tillige anvendelse for så vidt angår noget andet konsortium eller anden

lignende sammenslutning med formål at drive luftfart eller anden dermed

direkte sammenhængende virksomhed, når kun deltagere i SAS, direkte eller

indirekte, har andele i en sådan sammenslutning, og når sammenslutningen i

det væsentlige er opbygget i overensstemmelse med de principper, som gælder

for SAS.

IV. Til artikel 13.

Bestemmelserne i artikel 13, stykke 6 og 7, berører ikke Danmarks ret til

i henhold til sin lovgivning at beskatte aktieavance, som en person, der

flytter fra Danmark, anses for at have opnået ved fraflytningen.

V. Til artikel 15.

1. I artikel 15, stykke 2, litra d), anses en

arbejdstager, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for udlejet, når

han af nogen (udlejer) stilles til rådighed for at udføre arbejde i nogen

andens (hvervgiver/bygherre) virksomhed i en anden kontraherende stat,

forudsat, at hvervgiveren er hjemmehørende eller har fast driftssted i denne

anden stat, og at udlejeren ikke har ansvar for og ej heller bærer risikoen

for arbejdsresultatet.

2. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdstager skal anses

for udlejet, afgøres ud fra en samlet bedømmelse. Ved denne bedømmelse skal

det især tillægges vægt, om

a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,

b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over,

og for hvilken han bærer ansvaret,

c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller

under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som

arbejdstageren får,

d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af

hvervgiveren, og

e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og de

kvalifikationer, som disse skal have.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke 1 og 2,

kan løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer på grund af arbejde, som udføres om bord på danske tog,

henholdsvis som en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer på grund

af arbejde, som udføres om bord på svenske tog, i trafik mellem Danmark og

Sverige, kun beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.

VI. Til artiklerne 15 og 19.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2,

og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kommune i Finland eller Norge, som grænser til landegrænsen mellem disse

stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i

den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende

person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt

opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2,

og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kommune i Finland eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse

stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i

den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende

person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt

opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2,

og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kommune i Norge eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse

stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i

den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende

person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt

opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.

4. Med udtrykket »regelmæssigt opholder sig«

forstås, at den skattepligtige som hovedregel mindst en gang om ugen opholder

sig på sin faste bopæl i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende.

For at en skattepligtig skal anses for at opholde sig på sin faste bopæl,

skal opholdet i bopælsstaten omfatte mindst 2 dage. Herved gælder, som i den

øvrige del af overenskomsten, hvor udtrykket »dag« forekommer, at

der med »dag« også menes en del af en dag.

VII. Til artikel 18.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 18 skal i forholdet

mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

Pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre

tilsvarende ydelser, der hidrører fra en del af riget og betales til en

person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, kan kun beskattes i

denne anden del af riget.

2. Udtrykket »sociale sikringsydelser«

omfatter, for så vidt angår Danmark, »orlovsydelser«.

VIII. Til artikel 19.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 19 skal i forholdet

mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

a) Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af

en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale

myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne del af

riget, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i den del af riget,

hvor arbejdet er udført.

b) Uanset bestemmelsen i litra a) kan løn og andet lignende vederlag, som

en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer for personligt

arbejde i tjenesteforhold, der er udført i den anden del af riget, kun

beskattes i den førstnævnte del af riget, såfremt:

1) modtageren opholder sig i den anden del af riget i en periode eller

tidsperioder, der til sammen ikke overstiger 120 dage i en 12-måneders

periode, og

2) lønnen eller vederlaget udbetales af det »sædvanlige

tjenestested«.

c) Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 samt i protokollens punkt VII

skal finde anvendelse på løn og anden lignende vederlag, som oppebæres for

arbejde, udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der udøves af en del af

riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal i forholdet

mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

a) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af

udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget

arbejdsvederlag, og som den danske stat, en af dens politiske underafdelinger

eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder på Færøerne,

kan kun beskattes i Danmark.

b) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af

udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget

arbejdsvederlag, og som Færøernes landsstyre, en af dets politiske

underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder

i Danmark, kan kun beskattes på Færøerne.

Bestemmelserne i litra a) og b) gælder for de første 5 år, i hvilke

personen oppebærer nævnte ydelser.

IX. Til artikel 20.

1. En person, som opholder sig i en anden

kontraherende stat end på Færøerne, og en person, som opholder sig i en anden

kontraherende stat end i Island, udelukkende med henblik på

a) studier ved en læreanstalt i denne anden stat, hvis studierne er af en

sådan art, at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat,

eller

b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i

denne anden stat,

og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende på Færøerne

eller i Island, beskattes for så vidt angår indkomst ved beskæftigelse i den

førstnævnte kontraherende stat kun af den del af indkomsten, som overstiger

20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende værdi i dansk, finsk,

islandsk eller norsk møntfod. Det nævnte beløb omfatter under

uddannelsesophold i Finland, Norge eller Sverige det for det pågældende

kalenderår gældende personfradrag.

2. Skattefrihed i henhold til stykke l indrømmes kun

for en periode, som med rimelighed eller efter sædvane medgår til studierne

eller praktiktjenesten, dog højst for seks på hinanden følgende kalenderår.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 ovenfor skal

i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

Studerende, lærlinge og lignende, der er, eller som - umiddelbart før

opholdet i en del af riget - var bosat i den anden del af riget, og som

midlertidigt opholder sig i den førstnævnte del af riget udelukkende i

studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne del af riget af

beløb, som de modtager fra den anden del af riget eller fra udlandet til

underhold, studier eller uddannelse.

De beskattes ej heller af beløb, der udbetales som vederlag for

tjenesteydelser forudsat, at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres

ophold.

Studerende, lærlinge og lignende, der umiddelbart før opholdet i Danmark

var hjemmehørende på Færøerne, beskattes ikke på Færøerne af vederlag for

arbejde, som udføres i Danmark.

Som studerende anses ikke personer, der efter en afsluttet uddannelse

påbegynder en specialuddannelse eller en uddannelse inden for et andet

område.

Et ophold anses for midlertidigt, hvis det ikke overstiger den normerede

studietid med et tillæg af 2 år.

Et ophold anses ikke for at være »udelukkende i studie- eller

uddannelsesøjemed«, såfremt opholdet før studiets påbegyndelse

overstiger 6 måneder.

Til denne 6-måneders periode skal ikke medregnes den tid, dog maksimalt 1

år, der anvendes i forbindelse med et forberedende kursus, der kræves af

uddannelsesinstitutionen som en forudsætning for at kunne påbegynde studiet.

I tilfælde, hvor ægtefæller begge søger optagelse på en

uddannelsesinstitution og kun den ene optages, suspenderes 6 måneders regelen

for den anden ægtefælles vedkommende, dog højst for en periode på i alt 2 år.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 beskattes

studerende, lærlinge og lignende, der er eller som - umiddelbart før opholdet

i Danmark - var hjemmehørende i Island, og som midlertidigt opholder sig i

Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke af beløb, der

udbetales som vederlag for arbejde, forudsat at disse tjenesteydelser er

nødvendige for deres ophold.

5. Personer, der er hjemmehørende i en anden

kontraherende stat end Danmark, og som under midlertidigt ophold i Danmark

har beskæftigelse i Danmark i højst 100 dage inden for samme kalenderår,

beskattes i Danmark kun af den del af indkomsten, der overstiger et beløb,

som efter gældende regler anses for at være nødvendigt for hans underhold,

under forudsætning af, at arbejdet er udført indenfor rammerne af det

nordiske program for udveksling af praktik- og feriearbejde, og at arbejdet

er formidlet af Nordjobb.

Det beløb, som anses at være nødvendigt for den pågældendes ophold,

fastsættes på årsbasis og nedsættes i forholdet mellem opholdets længde i

Danmark og hele kalenderåret.

6. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

kan træffe aftale om anvendelsen af bestemmelserne i stykke 1-5. De

kompetente myndigheder kan også træffe gensidig aftale om sådan ændring af de

der nævnte beløb, som findes rimelig under hensyntagen til forandring i

pengeværdi, ændret lovgivning i nogen af de kontraherende stater eller anden

lignende årsag.

X. Til artikel 25.

1. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, litra c) kan

ophæves på begæring af Danmark.

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved

underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i

kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater

har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter som pålignes for

beskatningsår som begynder den 1. januar det kalenderår som følger nærmest

efter det, i hvilket ændringen træder i kraft eller senere.

Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, kan på begæring af Danmark ændres

og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre

bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet,

1) indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb,

svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) indrømme fradrag i denne persons danske formueskat med et beløb,

svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den

del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag,

der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan

beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten

eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af

indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis

formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat,

henholdsvis formue, som ejes der.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,

som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a),

kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den

danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af

den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved

underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i

kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater

har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt

angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en

skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket

ændringen træder i kraft, eller senere.

2. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 2, kan på

begæring af Færøerne ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre

bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, fra denne persons færøske

indkomstskat eller formueskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat

eller formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den

del af den færøske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant

fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne

anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne

overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne

medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte

den færøske skat på indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af

indkomstskatten eller formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører

fra denne anden stat, eller af den formue, som kan beskattes i denne anden

stat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, fra en anden

kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i

artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold

til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan

Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske

skat på indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svares af den

indkomst, der hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved

underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i

kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater

har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt

angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en

skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket

ændringen træder i kraft, eller senere.

3. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 3, kan på

begæring af Finland ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre

bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, under iagttagelse af

bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd, de fremdeles kan få

gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her,

påvirkes),

1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb

svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til

lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,

beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;

2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb,

svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til

lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst,

beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.

b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende

stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget

fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent

af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun

kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Finland medregne indkomsten

eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den finske skat af

indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten

henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne

anden stat, henholdsvis den formue, som ejes der.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved

underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i

kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater

har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som

oppebæres den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i

hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,

b) for så vidt angår øvrige skatter på indkomst, på skatter som

fastsættes for beskatningsår, som begynder den 1. januar det kalenderår, som

følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,

c) for så vidt angår formueskat, på formue, på hvilken skat pålignes på

grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i

hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

4. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 4, kan på

begæring af Island ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne

overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island,

medmindre bestemmelserne i litra b) nedenfor medfører andet,

1) fra denne persons islandske indkomstskat fradrage et beløb svarende

til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) fra denne persons islandske formueskat fradrage et beløb svarende til

den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den

del af den islandske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant

fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne

anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun

kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Island medregne indkomsten

eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den islandske skat på

indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis

formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat,

respektive den formue, som ejes der.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved

underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i

kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater

har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som

oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i

hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes

for skatteår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest

efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes

på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter

det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

5. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 5, kan på

begæring af Norge ændres og erstattes af følgende tekst:

»Medmindre bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat

for skat, der er betalt i områder udenfor Norge medfører andet (dog uden at

de almene principper, som anføres her, ændres), gælder følgende:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan

beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge

1) fra denne persons indkomstskat fradrage et beløb svarende til den

indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) fra denne persons formueskat fradrage et beløb svarende til den

formueskat, som er erlagt af formuen i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten

eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst

eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst,

som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden

kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget,

men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten,

der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved

underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i

kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater

har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som

oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i

hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes

for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som

følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller

senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes

på grundlag af en skatteansættelse foretaget det andet kalenderår efter det,

i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

6. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 6, kan på

begæring af Sverige ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre

bestemmelserne i litra b) medfører andet,

1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med

den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at de ændres, uden at de her

angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstskatten

med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden

stat;

2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb,

svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske

formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan

beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst

eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun

kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Sverige ved fastsættelsen af

skattesatsen for svensk progressiv beskatning af anden indkomst eller formue,

tage den indkomst eller formue, som kun kan beskattes i den anden

kontraherende stat, i betragtning.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved

underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i

kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater

har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som

oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i

hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes

for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som

følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller

senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes

på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter

det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

XI. Til artikel 26.

Bestemmelserne i artikel 26, stykke 5, skal ligeledes finde anvendelse i

de tilfælde, som omhandles i protokollens punkt II, stykke 3 og 4.

XII. Til artikel 31.

1. For så vidt angår beskatningen ved opførelse,

vedligeholdelse og drift af grænsebroer m.v. over rigsgrænsen mellem Finland

og Norge, gælder hvad der derom særskilt er aftalt.

2. For så vidt angår skattefrihed i Finland og Sverige

for flådningsforeninger, som er stiftede for at varetage flådningen i Torne

og Muonio grænseelves offentlige flådningsveje, gælder, hvad der derom

særskilt er aftalt.

3. For så vidt angår spørgsmålet om grundlaget for

fordelingen af beskatningen i Norge og Sverige af Luossavaara-Kiirunavaara

Aktiebolags indkomster gælder, hvad der derom særskilt er aftalt.

Originaleksemplaret til denne protokol deponeres i det finske

udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede

kopier deraf.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet

denne overenskomst.

Udfærdiget i Helsingfors, den 23.

september 1996 i et eksemplar på

dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk

og svensk, idet der på

svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke

samtlige tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget For Kongeriget

Danmarks regering Norges regering

Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth

For Færøernes For Republikken

landsstyre Islands regering

Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson

For Republikken For Kongeriget

Finlands regering Sveriges regering

Hillel Skurnik Mats Bergquist

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 31, stk. 1, i kraft den 11. maj

1997.

Skatteministeriet, den 25. juni 1997

Carsten Koch

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter