Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til den mellem Danmark og New Zealand den 10. februar 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Gældende VEJ nr 14 af 03/02/1982VejledningSkatte- og Vækstministeriet16. april 1982

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til den mellem Danmark og New Zealand

den 10. februar 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter

1. Indledning

Overenskomsten er i vidt omfang i overensstemmelse med OECD's

modelkonvention af 1977 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af de

af Danmark i de senere år indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. I det

følgende redegøres derfor særligt for afvigelser fra modelkonventionens

regler samt vigtigere bestemmelser.

2. Artikel 27, ikrafttræden

Overenskomsten trådte i kraft de 22. juni 1981 og har i Danmark virkning

på indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. januar 1981. I New Zealand

har overenskomsten virkning på indkomst, der er erhvervet fra og med den 1.

april 1981.

3. Artikel 2, de af overenskomsten omfattede skatter

For så vidt angår New Zealand betyder "Indkomstskatten" alene

den føderale indkomstskat (federal tax). Også skat på ikke-udloddet udbytte

er omfattet. Der findes ingen Capital Gains tax. Af fast ejendom betales

alene indkomstskat.

4. I artikel 3, stk. 3, bestemmes, at straftillæg til

skatter ikke skal medregnes til de af overenskomsten omfattede skatter.

Formålet er alene at sikre, at der ikke skal gives credit for sådanne

straftillæg. I New Zealand betragtes straftillæg ellers som skat.

5. "The bonus issue tax" er ifølge

overenskomstens protokol pkt. a) ikke omfattet af overenskomsten. Der er tale

om beskatning af visse obligationsudstedelser.

6. Artikel 3, definitioner

Udtrykket "New Zealand" omfatter ikke Cook Islands, Niue eller

Tokelau. Disse øer har deres eget skattesystem og deres "egen

Læs alt

regering".

7. I stk. 2 bestemmes, at en bestyrer af en trust skal

behandles som den retmæssige ejer af modtagne udbytter, renter og royalties.

Denne bestemmelse er dikteret af New Zealands skattelovgivning, hvorefter en

sådan bestyrer ikke betragtes som "the beneficial owner".

8. Definitionen af "international trafik"

(stk. 1, g), afviger fra OECD. Begrebet defineres som "enhver transport

med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en

kontraherende stat . . .", medens OECD lægger vægten på, at et

foretagendes virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat. De to

definitioner vil formentlig i de fleste tilfælde give samme resultat.

9. Artikel 5, fast driftssted

er udvidet i forhold til OECD-teksten ved i stk. 5 a) at bestemme, at

tilsynsvirksomhed i mere end 12 måneder i forbindelse med et bygnings-,

anlægs- eller monteringsarbejde skal anses som "fast driftssted" -

og i stk. 5 b), hvorefter virksomhed i mere end 12 måneder i forbindelse med

udforskning eller udnyttelse af havbunden og undergrunden og deres

naturforekomster ligeledes skal anses som "fast driftssted".

10. Artikel 7, fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Begge stater har forbeholdt sig at benytte gældende lovbestemmelser om

beskatning af indkomst ved forsikringsvirksomhed (pkt. b i protokollen til

overenskomsten).

11. Artikel 8, fortjeneste ved skibs- og luftfart

beskattes i overensstemmelse med den ovenfor under pkt. 8 nævnte

definition af "international trafik" i det land, hvori foretagendet

er hjemmehørende - og ikke som i OECD-konventionen - i det land, hvori sædet

for den virkelige ledelse forefindes. Modsat aftalen med Australien - men i

overensstemmelse med OECD - gælder artiklen kun international trafik - og

således ikke lokal trafik.

12. Artikel 10, udbytter

kan beskattes i kildestaten med 15 procent. Denne procentsats gælder i

alle tilfælde, altså også i moder/datterselskabsforhold.

Den i denne artikel tilladte 15 procent kildestatsbeskatning er i

overensstemmelse med New Zealands interne lovgivning.

13. Stk. 6 giver new zealandske fysiske personer, der

er indehavere af danske aktier, ret til den danske

"skattegodtgørelse". Godtgørelsen skal medregnes til den

skattepligtige indkomst i New Zealand.

14. Artikel 11, renter

kan beskattes i kildestaten med 10 procent. New Zealands interne

beskatning er på 15 procent.

Renteudgifter er i New Zealand kun fradragsberettigede i det omfang, de er

nødvendige for at producere skattepligtig indkomst. Reglerne herom står i

"income tax", section 104 og 106, stk. 1 h.

Den interne 15 procent-sats kan forhøjes i tilfælde af associerede

selskaber, hvor hovedsædet ikke ligger i New Zealand.

15. Artikel 12, royalties

kan beskattes i kildestaten med 10 procent. Efter new Zealandsk lov er den

normale beskatning 15 procent. For såvidt angår copyright er det en endelig

skat. For andre ydelser er 15 procent kun et minimum, der kan forhøjes.

16. Artikel 13 handler om "afhændelse af

ejendele" - og ikke om "kapitalgevinster", som i

OECD-konventionen. Som ovenfor anført skyldes dette, at New Zealand ikke har

capital gains tax. Artiklens stk. 1 taler derfor om indkomst eller

fortjeneste.

17. Artikel 14, frit erhverv,

har en tilføjelse til den sædvanlige OECD-regel, idet det bestemmes, at

beskatningsretten til indkomst ved frit erhverv overgår fra bopælsstaten til

den stat, hvori erhvervet udføres, ikke blot, når erhvervsudøveren har et

fast sted i den anden stat (som i OECD-konventionen), men også, når den

pågældende udøver opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen overstiger 183 dage i et indkomstår. Reglen ligger tæt op ad

183 dages-reglen i artikel 15 om personlige tjenesteydelser.

18. Artikel 15, personlige tjenesteydelser,

indeholder i stk. 3 en afvigelse fra OECD-teksten. Beskatningsretten til

vederlag for arbejde på skib eller luftfartøj kan beskattes i den stat, hvori

foretagendet er hjemmehørende - medens OECD giver beskatningsretten til den

stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. I de fleste

tilfælde er de to begreber sammenfaldende.

19. Artiklen indeholder i stk. 2 den sædvanlige 183

dages-regel. De 183 dage skal ligesom i artikel 14 - ligge inden for et

"indkomstår". Det new zealandske indkomstår løber fra 1. april til

31. marts.

New zealandske skattemyndigheder vil kræve dokumentation for bopæl i

Danmark i tilfælde, hvor Danmark i henhold til artikel 15, stk. 2, har

beskatningsretten.

20. Det er endvidere oplyst, at en dansk arbejdstager

i henhold til new zealandsk lov vil være fri for new zealandsk skat under

følgende 3 betingelser:

1) ophold i mindre end 92 dage,

2) udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i New Zealand, og

3) dansk beskatning.

21. Artikel 18, (private) pensioner

kan kun beskattes i bopælsstaten. Reglen gælder kun pensioner i

forbindelse med tidligere tjenesteforhold.

22. Efter stk. 2 har kildestaten ret til at beskatte

sociale pensioner. Disse sociale ydelser kan dog medregnes i

beskatningsgrundlaget i bopælsstaten, der herefter skal give creditnedslag,

jfr. artikel 22.

Offentlige pensioner er omfattet af artikel 19, se pkt. 23.

23. Artikel 19, om beskatningsretten til vederlag,

herunder pensioner, i forbindelse med offentlige hverv er i nøje

overensstemmelse med OECD-konventionen.

24. Artikel 21, andre indkomster,

giver - i overensstemmelse med OECD-overenskomsten som hovedregel

beskatningsretten til bopælsstaten. Artiklen har imidlertid den tilføjelse,

at beskatning også kan finde sted i den anden stat i de tilfælde, hvor den

omhandlede indkomst hidrører fra denne stat.

25. Det bemærkes, at begge stater - som nævnt ovenfor

under pkt. 10 - i pkt. b i protokollen til overenskomsten har forbeholdt sig

at benytte gældende lovbestemmelser om beskatning af indkomst ved

forsikringsvirksomhed.

26. Ifølge artikel 22, metodebestemmelserne, skal

dobbeltbeskatning ophæves i New Zealand efter en "full

credit"-regel, medens dobbeltbeskatning i Danmark skal ophæves efter en

creditregel af samme indhold som ligningslovens § 33.

Hvor der er tale om en indkomst, som "kun kan beskattes" i

kildestaten, stk. 2), skal bopælsstaten indrømme nedslag efter den såkaldte

"ny exemptionsmetode".

Sidstnævnte metode finder anvendelse for så vidt angår vederlag for

offentlig tjeneste, herunder tjeneste, der udføres under midlertidigt ophold

i den anden stat, hvori modtageren af vederlaget ikke er statsborger (art.

19, stk. 1), og pension efter offentlig tjeneste, medmindre pensionisten er

såvel statsborger som hjemmehørende i den anden stat (art. 19, stk. 2).

27. De følgende artikler (23, 24, 25, 26) er i

overensstemmelse med OECD og giver ikke anledning til bemærkninger.

Derimod kan det fremhæves, at overenskomsten mangler en artikel om

"ikke-diskriminering", idet New Zealand ikke for tiden ønsker at

medtage en sådan bestemmelse.

28. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved

selve skatteligningen. For såvidt angår indkomståret 1981 vil der, såfremt

skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i strid med

overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af de pågældende

ansættelser eller beregninger. For såvidt begæring om regulering af

skatteansættelser eller skatteberegninger for nævnte indkomstår i

overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller

fremsættes inden udgangen af 1982, bemyndiges ligningskommissionerne herved

til at genoptage vedkommende ansættelser eller beregninger til fornyet

behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statskattedirektoratet.

Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til

genoptagelse være at indhente på sædvanlig møde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1982 på begæring

være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid

med overenskomsten.

Skattedepartementet, den 3. februar 1982

JENS ROSMAN

/ Jonna Sneum

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter