Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 10. oktober 1980 med New Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse

BKI nr 97 af 28/10/1981Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet22. december 1981

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 10. oktober

1980 med New Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse

Den 10. oktober 1980 undertegnedes i København en aftale

mellem Danmark og New Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

OVERENSKOMST

mellem New Zealands regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter

New Zealands regering og Kongeriget Danmarks regering,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal

finde anvendelse, er:

a) i New Zealand:

Indkomstskatten og skatten på ikke-udloddet udbytte (the income tax and

the excess retention tax)

(herefter omtalt som "new-zealandsk skat");

b) i Danmark:

indkomstskatterne til staten og til kommunerne

(herefter omtalt som "dansk skat").

Læs alt

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts

underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende

skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give

hinanden underretning om alle væsentlige ændringer, som er foretaget i deres

respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i

denne overenskomst:

a) (i) udtrykket "New Zealand", når det anvendes i geografisk

betydning, betyde New Zealands territorium (herunder de omliggende øer), men

ikke omfatte Cook Islands, Niue eller Tokelau; det omfatter også arealer, der

støder op til New Zealands territorialfarvand (herunder de omliggende øers),

som i henhold til New Zealands lovgivning og i overensstemmelse med

folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som områder, hvorover New

Zealand har suverænitetsrettigheder med hensyn til at udforske dem eller til

at udnytte, bevare og behandle havets eller havbundens og undergrundens

naturforekomster;

(ii) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder

ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse

med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller måtte blive betegnet som

et område, inden for hvilket Danmark kan udøve sine suverænitetsrettigheder

med hensyn til udforskning og udnyttelse af havbundens eller dens undergrunds

naturforekomster; men udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

b) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden

kontraherende stat" betyde New Zealand eller Danmark, alt efter

sammenhængen;

c) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning af personer;

d) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

e) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og

"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat;

f) udtrykket "statsborger" betyde enhver fysisk person, der har

indfødsret i en kontraherende stat;

g) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med

et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende

stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende

anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket "kompetente myndighed" betyde:

(i) for så vidt angår New Zealand, "the Commissioner of Inland

Revenue" eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller

hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved afgørelsen i henhold til artiklerne 10, 11

eller 12 af, om udbytte, renter eller royalties retmæssigt ejes af en person

hjemmehørende i New Zealand, skal udbytte, renter eller royalties, med hensyn

til hvilke en bestyrer af en trust er undergivet beskatning i New Zealand,

behandles som retmæssigt ejede af den pågældende bestyrer.

3. I overenskomsten omfatter udtrykkene "new

zealandsk skat" og "dansk skat" ikke noget beløb, der i

henhold til en af de kontraherende staters lovgivning pålægges som

straftillæg vedrørende de skatter på hvilke overenskomsten finder anvendelse.

4. Ved anvendelsen af overenskomsten i en

kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert

udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i

denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder

anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som

i henhold til lovgivningen i denne kontraherende stat er skattepligtig der på

grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende

kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne

stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har

en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i

begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet

for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin

rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den

stat, hvori han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke

har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i

den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i

nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre

spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige

ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast

driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvist udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter

navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør

kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller

hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig

udøvelse af flere af de i litra a-e nævnte virksomheder, forudsat, at det

faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af

forberedende eller hjælpende karakter.

5. Et foretagende i en kontraherende stat skal anses

for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, såfremt:

a) det i mere end 12 måneder udøver tilsynsvirksomhed i den anden stat i

forbindelse med et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, der udføres i

denne anden stat, eller

b) det i mere end 12 måneder udøver virksomhed i denne anden stat i

forbindelse med udforskning eller udnyttelse af havbunden og undergrunden og

deres naturforekomster i denne anden stat.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et

foretagende i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har

og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne

stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for

foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne

forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast

forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast

driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig

repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige

erhvervsvirksomheds rammer.

8. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et

selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som

(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af

de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-

eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges

den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori

ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til

fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,

rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder

anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til

varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten

til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe,

både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stykke 1 skal finde anvendelse på

indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden

form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en

kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,

kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt

angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal

der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted

henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis

det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme

eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt

for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og

administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste

driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende

stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,

på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets

forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende

stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan

sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er

fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer

for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme

metoder hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende

en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter

indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,

skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i

denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, der tilfalder et foretagende i en

kontraherende stat ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international

trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i

en international driftsorganisation.

3. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske,

norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal

bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kun finde anvendelse på den del af

fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den danske

partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab

(DDL).

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del

i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden

kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat

som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller

fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,

der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund

af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i

overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den

anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den

således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet

foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender

havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige

foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af

det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal

der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de

kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig

med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er

hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der

pålignes, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige

15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. De kontraherende staters kompetente

myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for

gennemførelsen af denne begrænsning.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne

artikel indkomst af aktier og anden indkomst, der sidestilles med indkomst af

aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab,

der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab,

der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et

der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat

fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund

for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i

artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,

som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der

er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger

til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast

driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller

undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet

fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede

fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende

fra denne anden stat.

6. I tilfælde, hvor en fysisk person, som er

hjemmehørende i New Zealand, fra et selskab, som er hjemmehørende i Danmark,

modtager et udbytte, hvortil han er den endeligt berettigede og som, hvis det

var modtaget af en i Danmark hjemmehørende person, ville berettige den

pågældende til dansk skattegodtgørelse, skal

a) den pågældende være berettiget til skattegodtgørelsen, bortset fra det

fradrag af skat, som skulle finde sted, hvis skattegodtgørelsen var et

udbyttebeløb.

b) godtgørelsen ved skatteberegningen i New Zealand behandles som

skattepligtig indkomst fra kilder i Danmark.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og

betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren

er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet. De

kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel

indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant

eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens

fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af

obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter

sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Dette udtryk

omfatter imidlertid ikke indkomst, der omfattes af artikel 10. Straftillæg

som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der

er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler

renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke,

imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,

i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og

sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan

rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det

faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje

person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for

hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt

mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne

beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende

stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i

den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren

er royaltybeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet

af royaltyydelserne. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved

gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne

begrænsning.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne

artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, film eller bånd til brug

for fjernsynsudsendelser eller bånd til brug for radioudsendelser, ethvert

patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende

industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om

industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte

royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast

sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel

14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der

er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler

royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller

ikke, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende

stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale de pågældende

royalties er opstået, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted

eller faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat,

hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en

tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til

den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt,

overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den

retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal

bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte

beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under

hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Afhændelse af ejendele

1. Indkomst eller fortjeneste, som en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast

ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Indkomst eller fortjeneste ved afhændelse af rørlig

formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller

ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse

af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også indkomst eller

fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller

sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i

denne anden stat.

3. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et

foretagende i en kontraherende stat, ved afhændelse af skibe eller

luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,

som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun

beskattes i denne stat.

4. Indkomst eller fortjeneste ved afhændelse af alle

andre aktiver end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den

kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet

selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en fysisk person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat,

medmindre erhvervet er udøvet i den anden kontraherende stat, og

a) den fysiske person opholder sig i den anden stat i en eller flere

perioder, der overstiger 183 dage i det pågældende indkomstår, med henblik på

udøvelse af hans virksomhed, eller

b) den fysiske person har et fast sted, som til stadighed står til

rådighed for ham i den anden stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed.

I disse tilfælde kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det

omfang den kan henføres til virksomhed i forbindelse med det faste sted eller

er udøvet i nævnte periode eller perioder.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og

20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre

arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der,

kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for

personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat,

kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende indkomstår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på

et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et

foretagende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

4. I tilfælde, hvor en i Danmark hjemmehørende person

oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på

et luftfartøj i international trafik, der drives af konsortiet Scandinavian

Airlines System (SAS), kan vederlaget kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af

bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan

indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved hans i denne

egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne

anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som

udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som

sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden

person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,

beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens

virksomhed udøves.

Artikel 18

Pensioner

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke

medfører andet, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for

tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold til en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan pensioner og

lignende vederlag, der oppebæres i henhold til en kontraherende stats sociale

sikringslovgivning, beskattes i denne stat.

Artikel 19

Offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af

en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale

myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens

underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er

en i denne stat hjemmehørende fysisk person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en

kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder -

eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af

hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun

beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne

stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde

anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse

med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske

underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er, eller som,

umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat

udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,

sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under

forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende

person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne

overenskomst, kan kun beskattes i denne stat; i tilfælde, hvor sådan indkomst

hidrører fra kilder i den anden kontraherende stat, kan den dog også

beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I New Zealand skal dobbeltbeskatning undgås på

følgende måde:

a) Med forbehold af bestemmelserne i den til enhver tid gældende

newzealandske lovgivning om indrømmelse af nedslag i newzealandsk skat for

skat, som er betalt i et statsområde uden for New Zealand (hvilket ikke skal

indvirke på det heri indeholdte almindelige princip), skal dansk skat, som

efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst - enten

ved direkte påligning eller ved indeholdelse - er betalt af indkomst, der

oppebæres af personer, hjemmehørende i New Zealand, fra kilder i Danmark,

(såfremt indkomsten består af udbytte dog ikke skat, som er betalt af den

fortjeneste, af hvilken udbyttet er udbetalt), tillades fradraget i

newzealandsk skat, der opkræves af denne indkomst;

b) I denne artikel skal indkomst, der tilfalder en i New Zealand

hjemmehørende person, og som i overensstemmelse med denne overenskomst kan

beskattes i Danmark, anses for at hidrøre fra kilder i Danmark.

2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås på følgende

måde:

a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,

som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i New Zealand,

skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c) ikke medfører andet, indrømme

fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den

indkomstskat, som er betalt i New Zealand.

b) Et sådant nedslag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af

indkomstskatten, beregnet før sådant nedslag, der svarer til den indkomst,

som kan beskattes i New Zealand.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i

New Zealand, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men

skal i indkomstskatten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til

den indkomst, der hidrører fra New Zealand.

Artikel 23

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller

begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en

beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne

overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i

disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente

myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende. Sagen

skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning

om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den

anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,

der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af

overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i

tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på at gennemføre

overenskomstens bestemmelser.

Artikel 24

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang

denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger

er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en

kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som

oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må

kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,

inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de

skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller

myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele

oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 25

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som

ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft

af folkerettens almindelige regler eller særlige internationale aftaler.

Artikel 26

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med

de nødvendige ændringer udvides

a) til ethvert område, for hvis internationale forbindelser New Zealand

er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter,

overenskomsten finder anvendelse på,

b) til enhver del af det til Danmark hørende område, som specielt er

holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som påligner skatter af

væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på.

Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være

undergivet sådanne ændringer og betingelser (herunder betingelser vedrørende

opsigelse), som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter,

der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,

skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 28 også

- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af

overenskomsten til ophør på ethvert område eller på enhver del af et område,

hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 27

Ikrafttræden

1. De kontraherende stater skal underrette hinanden,

når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er

opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den

sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal

have virkning:

a) I New Zealand:

med hensyn til indkomst, der ansættes for det indkomstår, der begynder den

1. april 1981, og følgende år;

b) i Danmark:

med hensyn til indkomst, der opstår fra og med den 1. januar 1981 og

følgende år.

Artikel 28

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en

kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej

opsige overenskomsten ved mindst seks måneder før udgangen af ethvert

kalenderår, der begynder efter året 1984, at give meddelelse om opsigelsen. I

så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:

a) I New Zealand:

med hensyn til indkomst, der ansættes for det indkomstår, der begynder den

1. april i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket

opsigelsen er meddelt, og følgende år;

b) i Danmark:

med hensyn til indkomst, der opstår i det kalenderår, der følger

umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen er meddelt, og følgende år.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København i to eksemplarer på engelsk den 10. oktober 1980.

For Kongeriget Danmarks regering

Kjeld Olesen

For New Zealands regering

B.E. Talboys

PROTOKOL

til overenskomsten mellem New Zealands regering og Kongeriget Danmarks

regering til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter

og til forhindring af skatteunddragelse

I forbindelse med underskrivelsen af den i dag afsluttede overenskomst

mellem New Zealands regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og til forhindring af

skatteunddragelse, er undertegnede blevet enige om følgende

tillægsbestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af denne

overenskomst.

Der er enighed om, at:

a) i artikel 2, stykke 1 a), omfatter den new-zealandske indkomstskat

ikke "the bonus issue tax";

b) intet i artiklerne 7 og 21 skal i nogen kontraherende stat være til

hinder for anvendelsen i pågældende kontraherende stat af nogen

lovbestemmelse, der til enhver tid er i kraft med hensyn til beskatning af

indkomst fra enhver form for forsikringsvirksomhed.

Det forudsættes, at hvis den lovgivning, der er i kraft på datoen for

overenskomstens undertegnelse vedrørende beskatningen af nævnte indkomst,

ændres (bortset fra mindre ændringer, der ikke ændrer dens almindelige

karakter), skal de kontraherende stater indlede drøftelser med henblik på

sådanne ændringer af dette stykke, som må anses for passende;

c) hvis på noget tidspunkt efter undertegnelsen af denne overenskomst New

Zealand i nogen af sine dobbeltbeskatningsoverenskomster indsætter en artikel

om ikke-diskriminering, skal New Zealands regering snarest underrette

Kongeriget Danmarks regering herom og indlede forhandlinger med Kongeriget

Danmarks regering med henblik på at indsætte en sådan artikel i nærværende

overenskomst.

Udfærdiget i København i to eksemplarer på engelsk den 10. oktober 1980.

For Kongeriget Danmarks regering

Kjeld Olesen

For New Zealands regering

B.E. Talboys

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af

artikel 27, stk. 2 i kraft den 22. juni 1981.

Udenrigsministeriet, den 28. oktober

1981

KJELD OLESEN

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter