Bekendtgørelse af overenskomst af 10. oktober 1980 med New Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 10. oktober
1980 med New Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse
Den 10. oktober 1980 undertegnedes i København en aftale
mellem Danmark og New Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST
mellem New Zealands regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter
New Zealands regering og Kongeriget Danmarks regering,
der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er:
a) i New Zealand:
Indkomstskatten og skatten på ikke-udloddet udbytte (the income tax and
the excess retention tax)
(herefter omtalt som "new-zealandsk skat");
b) i Danmark:
indkomstskatterne til staten og til kommunerne
(herefter omtalt som "dansk skat").
Læs alt
2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts
underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give
hinanden underretning om alle væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i
denne overenskomst:
a) (i) udtrykket "New Zealand", når det anvendes i geografisk
betydning, betyde New Zealands territorium (herunder de omliggende øer), men
ikke omfatte Cook Islands, Niue eller Tokelau; det omfatter også arealer, der
støder op til New Zealands territorialfarvand (herunder de omliggende øers),
som i henhold til New Zealands lovgivning og i overensstemmelse med
folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som områder, hvorover New
Zealand har suverænitetsrettigheder med hensyn til at udforske dem eller til
at udnytte, bevare og behandle havets eller havbundens og undergrundens
naturforekomster;
(ii) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse
med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller måtte blive betegnet som
et område, inden for hvilket Danmark kan udøve sine suverænitetsrettigheder
med hensyn til udforskning og udnyttelse af havbundens eller dens undergrunds
naturforekomster; men udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
b) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden
kontraherende stat" betyde New Zealand eller Danmark, alt efter
sammenhængen;
c) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
d) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
e) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og
"foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
f) udtrykket "statsborger" betyde enhver fysisk person, der har
indfødsret i en kontraherende stat;
g) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med
et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende
anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
h) udtrykket "kompetente myndighed" betyde:
(i) for så vidt angår New Zealand, "the Commissioner of Inland
Revenue" eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
(ii) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller
hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved afgørelsen i henhold til artiklerne 10, 11
eller 12 af, om udbytte, renter eller royalties retmæssigt ejes af en person
hjemmehørende i New Zealand, skal udbytte, renter eller royalties, med hensyn
til hvilke en bestyrer af en trust er undergivet beskatning i New Zealand,
behandles som retmæssigt ejede af den pågældende bestyrer.
3. I overenskomsten omfatter udtrykkene "new
zealandsk skat" og "dansk skat" ikke noget beløb, der i
henhold til en af de kontraherende staters lovgivning pålægges som
straftillæg vedrørende de skatter på hvilke overenskomsten finder anvendelse.
4. Ved anvendelsen af overenskomsten i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i
denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som
i henhold til lovgivningen i denne kontraherende stat er skattepligtig der på
grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende
kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne
stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har
en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i
begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den
stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i
den stat, i hvilken han er statsborger;
d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i
nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre
spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige
ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvist udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a-e nævnte virksomheder, forudsat, at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
5. Et foretagende i en kontraherende stat skal anses
for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, såfremt:
a) det i mere end 12 måneder udøver tilsynsvirksomhed i den anden stat i
forbindelse med et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, der udføres i
denne anden stat, eller
b) det i mere end 12 måneder udøver virksomhed i denne anden stat i
forbindelse med udforskning eller udnyttelse af havbunden og undergrunden og
deres naturforekomster i denne anden stat.
6. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et
foretagende i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har
og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne
forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast
driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig
repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige
erhvervsvirksomheds rammer.
8. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af
de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-
eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori
ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til
fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder
anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til
varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten
til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe,
både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelsen i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden
form for benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en
kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,
kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt
angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal
der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme
eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt
for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og
administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste
driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,
på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende
stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme
metoder hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende
en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste, der tilfalder et foretagende i en
kontraherende stat ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international
trafik, kan kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i
en international driftsorganisation.
3. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal
bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den danske
partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab
(DDL).
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i
overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den
anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den
således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender
havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af
det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal
der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de
kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig
med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der
pålignes, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige
15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet. De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af denne begrænsning.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne
artikel indkomst af aktier og anden indkomst, der sidestilles med indkomst af
aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab,
der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab,
der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et
der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat
fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der
er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger
til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende
fra denne anden stat.
6. I tilfælde, hvor en fysisk person, som er
hjemmehørende i New Zealand, fra et selskab, som er hjemmehørende i Danmark,
modtager et udbytte, hvortil han er den endeligt berettigede og som, hvis det
var modtaget af en i Danmark hjemmehørende person, ville berettige den
pågældende til dansk skattegodtgørelse, skal
a) den pågældende være berettiget til skattegodtgørelsen, bortset fra det
fradrag af skat, som skulle finde sted, hvis skattegodtgørelsen var et
udbyttebeløb.
b) godtgørelsen ved skatteberegningen i New Zealand behandles som
skattepligtig indkomst fra kilder i Danmark.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren
er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet. De
kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant
eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens
fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af
obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter
sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Dette udtryk
omfatter imidlertid ikke indkomst, der omfattes af artikel 10. Straftillæg
som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
5. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der
er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler
renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke,
imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,
i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og
sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan
rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det
faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje
person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for
hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt
mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende
stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i
den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren
er royaltybeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet
af royaltyydelserne. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne
begrænsning.
3. Udtrykket "royalties" betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, film eller bånd til brug
for fjernsynsudsendelser eller bånd til brug for radioudsendelser, ethvert
patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende
industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om
industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel
14 finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der
er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler
royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller
ikke, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende
stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale de pågældende
royalties er opstået, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted
eller faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat,
hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den
retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Afhændelse af ejendele
1. Indkomst eller fortjeneste, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast
ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Indkomst eller fortjeneste ved afhændelse af rørlig
formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller
ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person,
der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse
af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også indkomst eller
fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller
sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et
foretagende i en kontraherende stat, ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,
som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun
beskattes i denne stat.
4. Indkomst eller fortjeneste ved afhændelse af alle
andre aktiver end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet
selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en fysisk person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat,
medmindre erhvervet er udøvet i den anden kontraherende stat, og
a) den fysiske person opholder sig i den anden stat i en eller flere
perioder, der overstiger 183 dage i det pågældende indkomstår, med henblik på
udøvelse af hans virksomhed, eller
b) den fysiske person har et fast sted, som til stadighed står til
rådighed for ham i den anden stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed.
I disse tilfælde kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det
omfang den kan henføres til virksomhed i forbindelse med det faste sted eller
er udøvet i nævnte periode eller perioder.
2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og
20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre
arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der,
kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende indkomstår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et
foretagende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.
4. I tilfælde, hvor en i Danmark hjemmehørende person
oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på
et luftfartøj i international trafik, der drives af konsortiet Scandinavian
Airlines System (SAS), kan vederlaget kun beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved hans i denne
egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne
anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens
virksomhed udøves.
Artikel 18
Pensioner
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke
medfører andet, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for
tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold til en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan pensioner og
lignende vederlag, der oppebæres i henhold til en kontraherende stats sociale
sikringslovgivning, beskattes i denne stat.
Artikel 19
Offentlige hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af
en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens
underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er
en i denne stat hjemmehørende fysisk person, som
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af en
kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder -
eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af
hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun
beskattes i denne stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne
stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde
anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse
med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 20
Studerende
Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er, eller som,
umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,
sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under
forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 21
Andre indkomster
Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende
person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne
overenskomst, kan kun beskattes i denne stat; i tilfælde, hvor sådan indkomst
hidrører fra kilder i den anden kontraherende stat, kan den dog også
beskattes i denne anden stat.
Artikel 22
Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
1. I New Zealand skal dobbeltbeskatning undgås på
følgende måde:
a) Med forbehold af bestemmelserne i den til enhver tid gældende
newzealandske lovgivning om indrømmelse af nedslag i newzealandsk skat for
skat, som er betalt i et statsområde uden for New Zealand (hvilket ikke skal
indvirke på det heri indeholdte almindelige princip), skal dansk skat, som
efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst - enten
ved direkte påligning eller ved indeholdelse - er betalt af indkomst, der
oppebæres af personer, hjemmehørende i New Zealand, fra kilder i Danmark,
(såfremt indkomsten består af udbytte dog ikke skat, som er betalt af den
fortjeneste, af hvilken udbyttet er udbetalt), tillades fradraget i
newzealandsk skat, der opkræves af denne indkomst;
b) I denne artikel skal indkomst, der tilfalder en i New Zealand
hjemmehørende person, og som i overensstemmelse med denne overenskomst kan
beskattes i Danmark, anses for at hidrøre fra kilder i Danmark.
2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås på følgende
måde:
a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i New Zealand,
skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c) ikke medfører andet, indrømme
fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den
indkomstskat, som er betalt i New Zealand.
b) Et sådant nedslag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, beregnet før sådant nedslag, der svarer til den indkomst,
som kan beskattes i New Zealand.
c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i
New Zealand, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men
skal i indkomstskatten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til
den indkomst, der hidrører fra New Zealand.
Artikel 23
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller
begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i
disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende. Sagen
skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning
om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på at gennemføre
overenskomstens bestemmelser.
Artikel 24
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang
denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger
er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 25
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige internationale aftaler.
Artikel 26
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides
a) til ethvert område, for hvis internationale forbindelser New Zealand
er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter,
overenskomsten finder anvendelse på,
b) til enhver del af det til Danmark hørende område, som specielt er
holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som påligner skatter af
væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på.
Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være
undergivet sådanne ændringer og betingelser (herunder betingelser vedrørende
opsigelse), som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter,
der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,
skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 28 også
- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør på ethvert område eller på enhver del af et område,
hvortil den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 27
Ikrafttræden
1. De kontraherende stater skal underrette hinanden,
når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er
opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den
sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal
have virkning:
a) I New Zealand:
med hensyn til indkomst, der ansættes for det indkomstår, der begynder den
1. april 1981, og følgende år;
b) i Danmark:
med hensyn til indkomst, der opstår fra og med den 1. januar 1981 og
følgende år.
Artikel 28
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej
opsige overenskomsten ved mindst seks måneder før udgangen af ethvert
kalenderår, der begynder efter året 1984, at give meddelelse om opsigelsen. I
så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:
a) I New Zealand:
med hensyn til indkomst, der ansættes for det indkomstår, der begynder den
1. april i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket
opsigelsen er meddelt, og følgende år;
b) i Danmark:
med hensyn til indkomst, der opstår i det kalenderår, der følger
umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen er meddelt, og følgende år.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København i to eksemplarer på engelsk den 10. oktober 1980.
For Kongeriget Danmarks regering
Kjeld Olesen
For New Zealands regering
B.E. Talboys
PROTOKOL
til overenskomsten mellem New Zealands regering og Kongeriget Danmarks
regering til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter
og til forhindring af skatteunddragelse
I forbindelse med underskrivelsen af den i dag afsluttede overenskomst
mellem New Zealands regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og til forhindring af
skatteunddragelse, er undertegnede blevet enige om følgende
tillægsbestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af denne
overenskomst.
Der er enighed om, at:
a) i artikel 2, stykke 1 a), omfatter den new-zealandske indkomstskat
ikke "the bonus issue tax";
b) intet i artiklerne 7 og 21 skal i nogen kontraherende stat være til
hinder for anvendelsen i pågældende kontraherende stat af nogen
lovbestemmelse, der til enhver tid er i kraft med hensyn til beskatning af
indkomst fra enhver form for forsikringsvirksomhed.
Det forudsættes, at hvis den lovgivning, der er i kraft på datoen for
overenskomstens undertegnelse vedrørende beskatningen af nævnte indkomst,
ændres (bortset fra mindre ændringer, der ikke ændrer dens almindelige
karakter), skal de kontraherende stater indlede drøftelser med henblik på
sådanne ændringer af dette stykke, som må anses for passende;
c) hvis på noget tidspunkt efter undertegnelsen af denne overenskomst New
Zealand i nogen af sine dobbeltbeskatningsoverenskomster indsætter en artikel
om ikke-diskriminering, skal New Zealands regering snarest underrette
Kongeriget Danmarks regering herom og indlede forhandlinger med Kongeriget
Danmarks regering med henblik på at indsætte en sådan artikel i nærværende
overenskomst.
Udfærdiget i København i to eksemplarer på engelsk den 10. oktober 1980.
For Kongeriget Danmarks regering
Kjeld Olesen
For New Zealands regering
B.E. Talboys
Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af
artikel 27, stk. 2 i kraft den 22. juni 1981.
Udenrigsministeriet, den 28. oktober
1981
KJELD OLESEN
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol nr. 2 af 12. marts 1985 til overenskomsten med New Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 12. juni 1987
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Retsinformation · 11. juni 1997
- Bekendtgørelse af protokol af 15. oktober 1996 om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Retsinformation · 13. august 1997
- Forslag til Lov om anvendelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 7. februar 2019