Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til den mellem Danmark og Tunesien den 5. februar 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Gældende VEJ nr 23 af 26/02/1982VejledningSkatte- og Vækstministeriet16. april 1982

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til den mellem Danmark og Tunesien

den 5. februar 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomst- og formueskatter

1. Indledning

Overenskomsten er i vidt omfang i overensstemmelse med OECD's

modelkonvention af 1977 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af de

af Danmark i de senere år indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. I det

følgende redegøres derfor særligt for afvigelser fra modelkonventionens

regler samt vigtigere bestemmelser.

2. Ikrafttræden og gyldighedsområde (artikel 29)

Overenskomsten trådte i kraft den 28. maj 1981 og har i begge stater

virkning for så vidt angår skat, der opkræves som kildeskat, på indkomst

oppebåret i 1982.

For så vidt angår andre skatter på indkomst og formue finder

overenskomsten anvendelse, når disse skatter vedrører en skattepligtsperiode,

som slutter i 1982 eller senere.

Overenskomsten gælder ikke Færøerne og Grønland.

3. Fast driftssted (artikel 5)

er udvidet i forhold til OECD's modelkonvention til at omfatte følgende:

1) et lager, forretning eller lignende i den ene stat, hvorfra der

udleveres varer, tilhørende et foretagende i den anden stat, til opfyldelse

af ordrer, når lageret m.v. forvaltes af en ansat eller en repræsentant for

foretagendet (stk. 2 g)), eller lageret opretholdes af en person i

førstnævnte stat, som regelmæssigt fra lageret udleverer varer i

foretagendets navn eller for foretagendets regning (stk. 4 b));

2) et bygningsarbejde, midlertidigt monteringsarbejde eller tilsyn, hvis

det varer mere end 6 måneder (stk. 2 h)). OECD-modelkonventionen kræver 12

måneder;

3) et midlertidigt monteringsarbejde eller tilsyn, der sker i

Læs alt

fortsættelse af salg af maskiner eller redskaber, hvis det varer i mere end 3

måneder, og omkostningerne ved arbejdet eller tilsynet overstiger 10 pct. af

prisen på disse maskiner eller redskaber (stk. 2 h)). Det bemærkes, at den

danske oversættelse af overenskomstteksten i 6. linie af stykke 2 h) i

artikel 5 skal rettes fra "efterfølges af" til "sker i

fortsættelse af";

4) et forsikringsselskab anses ifølge stk. 5 for at have fast driftssted

i en kontraherende stat, hvis det opkræver præmier der eller dækker risici

der gennem en repræsentant, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant som

omhandlet i stk. 6 (dvs. ikke er en uafhængig repræsentant eller lignende,

der handler inden for rammerne af sin sædvanlige erhvervsvirksomhed).

4. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7)

I stk. 3, 2. pkt., angives visse udgifter, der ikke kan fradrages ved

opgørelsen af driftsstedets indkomst. Der er tale om licensbetalinger til

hovedvirksomheden (eller til andre faste driftssteder af foretagendet), og om

visse renter og provisioner.

Stk. 8 indeholder en bestemmelse om, at en interessents

andele i fortjeneste fra et foretagende, der er etableret som "societe

de fait" eller som stille selskab ("association en

participation") kun kan beskattes i den stat, hvori foretagendet har et

fast driftssted.

5. Udbytter (artikel 10)

kan beskattes i bopælsstaten. De kan tillige beskattes i den stat, hvorfra

de hidrører, men skattesatsen må ikke overstige 15 pct. (stk. 2).

Denne procentsats gælder i alle tilfælde, dvs. også i

moder/datterselskabsforhold.

Stk. 6 hjemler den stat, hvori et selskab har fast

driftssted, ret til med visse begrænsninger at pålægge driftsstedets overskud

en "udbytteskat" på højst 15 pct. udover den skat (selskabsskat),

der pålægges driftsstedets fortjeneste.

Bestemmelsen vedrører den tunesiske beskatning af overskud fra et i

Tunesien beliggende fast driftssted, når dette overskud overføres til

driftsstedets danske selskab.

Reglens praktisering i Tunesien er nærmere angivet i stk. 6, afsnit 2.

6. Renter (artikel 11)

kan beskattes i kildestaten med 12 pct. (stk. 2). Reglen gælder ikke

renter af lån, som ydes til den tunesiske stat af den danske stat m.v.

I Danmark kan beskatningsretten som kildestat ikke udnyttes p.t., da

renteindkomst her fra landet ikke er gjort til begrænset skattepligtig

indkomst i medfør af kildeskattelovens § 2.

7. Royalties (artikel 12)

kan beskattes i kildestaten med 15 pct. (stk. 2).

Stk. 3 definerer "royalties". Også betalinger

for tekniske og økonomiske undersøgelser og for optagelser til brug for

radio- og fjernsynsudsendelser er omfattet.

I Danmark kan beskatningsretten som kildestat ikke udnyttes p.t., da

royaltyindkomst her fra landet ikke er gjort til begrænset skattepligtig

indkomst i medfør af kildeskattelovens § 2.

8. Indkomst ved frit erhverv (artikel 14)

kan som hovedregel kun beskattes i bopælsstaten. Sådan indkomst kan dog

tillige beskattes i kildestaten:

a) hvis fortjenesten kan henføres til et fast sted eller

b) såfremt den pågældende erhvervsudøver har haft et eller flere ophold

på tilsammen mere end 183 dage inden for skatteåret (indkomståret) i

kildestaten. Bestemmelsen i litra b) er en afvigelse fra OECD-konventionen.

9. Private pensioner (artikel 18)

kan kun beskattes i bopælstaten. Reglen gælder kun pensioner i forbindelse

med tidligere tjenesteforhold. Sociale pensioner og livrenter er ikke

særskilt nævnt. Også sådanne ydelser kan herefter alene beskattes i

bopælsstaten, idet de omfattes af artikel 21 ("andre indkomster").

Offentlige pensioner for tidligere tjeneste er omfattet af artikel 19,

omtalt under pkt. 10.

10. Offentlige hverv (artikel 19)

Artiklen, der omhandler beskatningsretten til vederlag, herunder

pensioner, i forbindelse med offentlige hverv, er i nøje overensstemmelse med

OECD-konventionen.

11. Studerende (artikel 20)

Artiklen hjemler fritagelse for beskatning i det midlertidige studieland

for en studerende fra den anden stat for så vidt angår beløb, som den

pågældende har modtaget til sit underhold, studium eller uddannelse, hvis

beløbene hidrører fra kilder uden for studielandet, (stk. 1). Denne regel,

der er i overensstemmelse med OECD's modelkonvention, indeholder ikke anden

tidsbegrænsning end den, der ligger i, at det er en betingelse, at opholdet

sker udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed.

Samme fritagelse gælder for vederlag, som en studerende modtager for

personligt arbejde udøvet i studielandet, i det omfang sådanne indtægter er

nødvendige til den studerendes underhold eller studium. Denne fritagelse

gælder højst for en periode på 5 år.

Størrelsen af det beløb, der kan anses for nødvendigt for den studerendes

ophold og studier, kan ansættes til samme beløb, som årligt fastsættes af

statsskattedirektoratet for så vidt angår færøske og grønlandske studerende.

Størrelsen af det nødvendige beløb, der kan tjenes skattefrit ved

lønarbejde, formindskes bl.a. med beløb, der er omfattet af artiklens stk.1.

12. Ifølge metodebestemmelserne (artikel 23)

skal bopælsstaten - uanset om det er Danmark eller Tunesien - som

hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter en "credit-regel" af

samme indhold som ligningslovens § 33 (artikel 23, stk. 1).

Hvor der er tale om en indkomst, som "kun kan beskattes" i

kildestaten, (stk. 2), skal bopælsstaten indrømme nedslag efter den såkaldte

"ny exemptionsmetode".

Sidstnævnte metode finder anvendelse for så vidt angår vederlag for

offentlig tjeneste, herunder tjeneste, der udføres under midlertidigt ophold

i den anden stat, hvori modtageren af lønindtægten m.v. ikke er statsborger

(art. 19, stk. 1), og pension efter offentlig tjeneste, medmindre

pensionisten er såvel statsborger som hjemmehørende i den anden stat (art.

19, stk. 2).

Stk. 3 indeholder en regel om såkaldt "matching

credit", der sidestiller en tunesisk skattenedsættelse med betalt

tunesisk skat ved beregningen af credit-nedslaget i dansk skat i medfør af

artikel 23, stk. 1. Reglen finder anvendelse for så vidt angår tunesiske

skatter, for hvilke der for et begrænset tidsrum indrømmes fritagelse eller

nedsættelse i medfør af tunesisk lovgivning vedrørende foranstaltninger til

fremme af investeringer.

De gældende tunesiske love vedrørende foranstaltninger til fremme af

investeringer er opregnet i en protokol til overenskomsten.

13. Ikke-diskriminering (artikel 24)

Det præciseres, at bestemmelserne kun gælder skatter omfattet af

overenskomsten, (stk. 5).

14. Udveksling af oplysninger (artikel 26)

Retten til at bruge oplysningerne under offentlige retshandlinger og i

retsafgørelser gælder kun, når de offentlige retshandlinger vedrører

påligning, opkrævning eller inddrivelse af skatter.

15. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved

selve skatteligningen.

Såfremt en forskudsregistrering for 1982 er foretaget i strid med

overenskomsten, vil den være at ændre på begæring, jfr. kildeskattelovens §

53.

Skattedepartementet, den 26. februar

1982

JENS ROSMAN

/ Jonna Sneum

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter