Vejledning til den mellem Danmark og Tunesien den 5. februar 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til den mellem Danmark og Tunesien
den 5. februar 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomst- og formueskatter
1. Indledning
Overenskomsten er i vidt omfang i overensstemmelse med OECD's
modelkonvention af 1977 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af de
af Danmark i de senere år indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. I det
følgende redegøres derfor særligt for afvigelser fra modelkonventionens
regler samt vigtigere bestemmelser.
2. Ikrafttræden og gyldighedsområde (artikel 29)
Overenskomsten trådte i kraft den 28. maj 1981 og har i begge stater
virkning for så vidt angår skat, der opkræves som kildeskat, på indkomst
oppebåret i 1982.
For så vidt angår andre skatter på indkomst og formue finder
overenskomsten anvendelse, når disse skatter vedrører en skattepligtsperiode,
som slutter i 1982 eller senere.
Overenskomsten gælder ikke Færøerne og Grønland.
3. Fast driftssted (artikel 5)
er udvidet i forhold til OECD's modelkonvention til at omfatte følgende:
1) et lager, forretning eller lignende i den ene stat, hvorfra der
udleveres varer, tilhørende et foretagende i den anden stat, til opfyldelse
af ordrer, når lageret m.v. forvaltes af en ansat eller en repræsentant for
foretagendet (stk. 2 g)), eller lageret opretholdes af en person i
førstnævnte stat, som regelmæssigt fra lageret udleverer varer i
foretagendets navn eller for foretagendets regning (stk. 4 b));
2) et bygningsarbejde, midlertidigt monteringsarbejde eller tilsyn, hvis
det varer mere end 6 måneder (stk. 2 h)). OECD-modelkonventionen kræver 12
måneder;
3) et midlertidigt monteringsarbejde eller tilsyn, der sker i
Læs alt
fortsættelse af salg af maskiner eller redskaber, hvis det varer i mere end 3
måneder, og omkostningerne ved arbejdet eller tilsynet overstiger 10 pct. af
prisen på disse maskiner eller redskaber (stk. 2 h)). Det bemærkes, at den
danske oversættelse af overenskomstteksten i 6. linie af stykke 2 h) i
artikel 5 skal rettes fra "efterfølges af" til "sker i
fortsættelse af";
4) et forsikringsselskab anses ifølge stk. 5 for at have fast driftssted
i en kontraherende stat, hvis det opkræver præmier der eller dækker risici
der gennem en repræsentant, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant som
omhandlet i stk. 6 (dvs. ikke er en uafhængig repræsentant eller lignende,
der handler inden for rammerne af sin sædvanlige erhvervsvirksomhed).
4. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7)
I stk. 3, 2. pkt., angives visse udgifter, der ikke kan fradrages ved
opgørelsen af driftsstedets indkomst. Der er tale om licensbetalinger til
hovedvirksomheden (eller til andre faste driftssteder af foretagendet), og om
visse renter og provisioner.
Stk. 8 indeholder en bestemmelse om, at en interessents
andele i fortjeneste fra et foretagende, der er etableret som "societe
de fait" eller som stille selskab ("association en
participation") kun kan beskattes i den stat, hvori foretagendet har et
fast driftssted.
5. Udbytter (artikel 10)
kan beskattes i bopælsstaten. De kan tillige beskattes i den stat, hvorfra
de hidrører, men skattesatsen må ikke overstige 15 pct. (stk. 2).
Denne procentsats gælder i alle tilfælde, dvs. også i
moder/datterselskabsforhold.
Stk. 6 hjemler den stat, hvori et selskab har fast
driftssted, ret til med visse begrænsninger at pålægge driftsstedets overskud
en "udbytteskat" på højst 15 pct. udover den skat (selskabsskat),
der pålægges driftsstedets fortjeneste.
Bestemmelsen vedrører den tunesiske beskatning af overskud fra et i
Tunesien beliggende fast driftssted, når dette overskud overføres til
driftsstedets danske selskab.
Reglens praktisering i Tunesien er nærmere angivet i stk. 6, afsnit 2.
6. Renter (artikel 11)
kan beskattes i kildestaten med 12 pct. (stk. 2). Reglen gælder ikke
renter af lån, som ydes til den tunesiske stat af den danske stat m.v.
I Danmark kan beskatningsretten som kildestat ikke udnyttes p.t., da
renteindkomst her fra landet ikke er gjort til begrænset skattepligtig
indkomst i medfør af kildeskattelovens § 2.
7. Royalties (artikel 12)
kan beskattes i kildestaten med 15 pct. (stk. 2).
Stk. 3 definerer "royalties". Også betalinger
for tekniske og økonomiske undersøgelser og for optagelser til brug for
radio- og fjernsynsudsendelser er omfattet.
I Danmark kan beskatningsretten som kildestat ikke udnyttes p.t., da
royaltyindkomst her fra landet ikke er gjort til begrænset skattepligtig
indkomst i medfør af kildeskattelovens § 2.
8. Indkomst ved frit erhverv (artikel 14)
kan som hovedregel kun beskattes i bopælsstaten. Sådan indkomst kan dog
tillige beskattes i kildestaten:
a) hvis fortjenesten kan henføres til et fast sted eller
b) såfremt den pågældende erhvervsudøver har haft et eller flere ophold
på tilsammen mere end 183 dage inden for skatteåret (indkomståret) i
kildestaten. Bestemmelsen i litra b) er en afvigelse fra OECD-konventionen.
9. Private pensioner (artikel 18)
kan kun beskattes i bopælstaten. Reglen gælder kun pensioner i forbindelse
med tidligere tjenesteforhold. Sociale pensioner og livrenter er ikke
særskilt nævnt. Også sådanne ydelser kan herefter alene beskattes i
bopælsstaten, idet de omfattes af artikel 21 ("andre indkomster").
Offentlige pensioner for tidligere tjeneste er omfattet af artikel 19,
omtalt under pkt. 10.
10. Offentlige hverv (artikel 19)
Artiklen, der omhandler beskatningsretten til vederlag, herunder
pensioner, i forbindelse med offentlige hverv, er i nøje overensstemmelse med
OECD-konventionen.
11. Studerende (artikel 20)
Artiklen hjemler fritagelse for beskatning i det midlertidige studieland
for en studerende fra den anden stat for så vidt angår beløb, som den
pågældende har modtaget til sit underhold, studium eller uddannelse, hvis
beløbene hidrører fra kilder uden for studielandet, (stk. 1). Denne regel,
der er i overensstemmelse med OECD's modelkonvention, indeholder ikke anden
tidsbegrænsning end den, der ligger i, at det er en betingelse, at opholdet
sker udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed.
Samme fritagelse gælder for vederlag, som en studerende modtager for
personligt arbejde udøvet i studielandet, i det omfang sådanne indtægter er
nødvendige til den studerendes underhold eller studium. Denne fritagelse
gælder højst for en periode på 5 år.
Størrelsen af det beløb, der kan anses for nødvendigt for den studerendes
ophold og studier, kan ansættes til samme beløb, som årligt fastsættes af
statsskattedirektoratet for så vidt angår færøske og grønlandske studerende.
Størrelsen af det nødvendige beløb, der kan tjenes skattefrit ved
lønarbejde, formindskes bl.a. med beløb, der er omfattet af artiklens stk.1.
12. Ifølge metodebestemmelserne (artikel 23)
skal bopælsstaten - uanset om det er Danmark eller Tunesien - som
hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter en "credit-regel" af
samme indhold som ligningslovens § 33 (artikel 23, stk. 1).
Hvor der er tale om en indkomst, som "kun kan beskattes" i
kildestaten, (stk. 2), skal bopælsstaten indrømme nedslag efter den såkaldte
"ny exemptionsmetode".
Sidstnævnte metode finder anvendelse for så vidt angår vederlag for
offentlig tjeneste, herunder tjeneste, der udføres under midlertidigt ophold
i den anden stat, hvori modtageren af lønindtægten m.v. ikke er statsborger
(art. 19, stk. 1), og pension efter offentlig tjeneste, medmindre
pensionisten er såvel statsborger som hjemmehørende i den anden stat (art.
19, stk. 2).
Stk. 3 indeholder en regel om såkaldt "matching
credit", der sidestiller en tunesisk skattenedsættelse med betalt
tunesisk skat ved beregningen af credit-nedslaget i dansk skat i medfør af
artikel 23, stk. 1. Reglen finder anvendelse for så vidt angår tunesiske
skatter, for hvilke der for et begrænset tidsrum indrømmes fritagelse eller
nedsættelse i medfør af tunesisk lovgivning vedrørende foranstaltninger til
fremme af investeringer.
De gældende tunesiske love vedrørende foranstaltninger til fremme af
investeringer er opregnet i en protokol til overenskomsten.
13. Ikke-diskriminering (artikel 24)
Det præciseres, at bestemmelserne kun gælder skatter omfattet af
overenskomsten, (stk. 5).
14. Udveksling af oplysninger (artikel 26)
Retten til at bruge oplysningerne under offentlige retshandlinger og i
retsafgørelser gælder kun, når de offentlige retshandlinger vedrører
påligning, opkrævning eller inddrivelse af skatter.
15. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved
selve skatteligningen.
Såfremt en forskudsregistrering for 1982 er foretaget i strid med
overenskomsten, vil den være at ændre på begæring, jfr. kildeskattelovens §
53.
Skattedepartementet, den 26. februar
1982
JENS ROSMAN
/ Jonna Sneum
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning til den mellem Danmark og Australien den 1. april 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 12. april 1983
- Vejledning til samarbejdsaftale af 26. oktober 1984 mellem Italien og Danmark om udveksling af skattemæssige oplysninger Retsinformation · 19. april 1985
- Vejledning til den mellem Danmark og New Zealand den 10. februar 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 16. april 1982
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien Retsinformation · 10. december 2014
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien Retsinformation · 17. december 2014
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026