Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til den mellem Danmark og Australien den 1. april 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Gældende VEJ nr 3 af 04/01/1983VejledningSkatte- og Vækstministeriet12. april 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til den mellem Danmark og Australien

den 1. april 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter

Indledning

1. Aftalen bygger i sin systematik på OECD's

modelkonvention - med tilføjelse af enkelte af Australien ønskede

særartikler. Også indholdsmæssigt er en række af artiklerne identiske med

OECD-modellen. Formuleringen afviger imidlertid i mange artikler fra

modelkonventionens ordlyd. Disse afvigelser skyldes nødvendige hensyn, dels

til Australiens lovgivning, og dels til de australske domstoles meget strenge

fortolkningspraksis.

Artikel 27, ikrafttræden

2. Overenskomsten trådte i kraft den 28. oktober 1981

og har i Danmark virkning på indkomst, der er erhvervet fra og med den 1.

januar 1982. I Australien har overenskomsten som hovedregel virkning på

indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. juli 1982.

Artikel 2, de af overenskomsten omfattede skatter

3. Ifølge stk. 1, a), finder overenskomsten anvendelse

på "den australske indkomstskat", hvorved forstås den føderale

indkomstskat.

Australien består af 6 enkelt-stater. Disse opkræver ikke indkomstskat,

men derimod en 6 pct. lønskat (arbejdsgiverskat). Denne skat er ikke omfattet

af overenskomsten.

Australien opkræver ikke formueskat og ingen "capital gains

tax".

Ifølge stk. 1, a), gælder overenskomsten også den tillægsskat, der kan

pålignes private selskaber. Et privat selskab ("private company")

er et selskab, som ikke er et offentligt selskab ("public company")

som defineret i "Australian Income Tax Assessment Act 1979, section 103

Læs alt

A, side 12,603). "Private company" kan sidestilles med

familieselskaber.

Formueskatter er ikke omfattet af overenskomsten.

Artikel 3, definitioner

4. Ifølge stk. 1, a), betyder udtrykket

"Australien" det australske statssamfund ("the Commonwealth of

Australia"), hvilket er det område, som styres af "the Federal

Government". Udtrykket omfatter ethvert område, for hvilket der for

tiden gælder en lov, der omhandler udnyttelsen af naturforekomster på

havbunden og i kontinentalsoklens undergrund. Den generelle lovbestemmelse

herom findes i Assessment Act, section 6 A, side 803.

5. Ifølge stk. 2 omfatter udtrykkene "australsk

skat" og "dansk skat" ikke bøder og renter. Dette betyder, at

der ikke skal gives credit-nedslag for sådanne ydelser, men bestemmelsen

hindrer ikke, at bøder og renter pålægges.

Artikel 4, skattemæssigt hjemsted

6. Begrebet "hjemmehørende i Australien"

betyder "en person, der er hjemmehørende i Australien for så vidt angår

australsk skat" (i overensstemmelse med OECD). Begrebet er defineret i

Assessment Act, section 6, interpretation, side 702, og omfatter bl.a.

offentligt ansatte ("eligible employees").

7. Stk. 2 er speciel. Bestemmelsen tilsigter at

hindre, at Norfolk Island kan benyttes som skattely for andre end australske

statsborgere.

Artiklen mangler OECD's bestemmelse (artikel 4, stk. 2, d)), hvorefter de

kompetente myndigheder skal træffe afgørelse om, hvor en person er

hjemmehørende, når de foranstående bestemmelser ikke er tilstrækkelige. Det

er efter australsk opfattelse et domstolsanliggende.

8. I henhold til stk. 4 skal en ikke-fysisk person,

der i henhold til stk. 1 er hjemmehørende i begge stater, anses for

hjemmehørende i den stat, i hvilken den er stiftet. OECD-modellen lægger i

disse tilfælde vægten på, i hvilken stat den virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5, fast driftssted

9. Stk. 2, g), fastslår, at udtrykket "fast

driftssted" omfatter en land- eller skovbrugsejendom eller et

græsningsareal. Den skattepligtige indkomst i kildestaten skal således

opgøres efter principperne i artikel 7.

10. Stk. 3, e), er et af mange eksempler på

korrigering af OECD-teksten efter australsk ønske. Korrektionen ("såsom

reklamering eller videnskabelig forskning") i forhold til OECD-teksten

tilsigter alene at præcisere, at stykket omhandler aktiviteter, som ikke

medfører nogen indkomst ("not producing income").

11. Ifølge stk. 4, a), anses et foretagende for at

have fast driftssted i en stat, hvis det udøver tilsynsvirksomhed i denne

stat i mere end 12 måneder i forbindelse med et bygnings-, anlægs-,

monterings- eller installationsarbejde, som er under udførelse i denne stat.

Byggeledelse medfører således, at fast driftssted anses for at foreligge i

dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand, når virksomheden varer mere end

12 måneder. Om denne regel kan udnyttes fra dansk side afhænger af, om sådan

aktivitet iøvrigt efter interne danske regler anses for et fast driftssted.

Dette kan eksempelvis antages at forekomme, hvor sådan virksomhed er knyttet

til aktiviteter, der er skattepligtige her til landet efter

kulbrinteskattelovens § 3, jfr. § 1.

12. Ifølge stk. 4, b), anses "fast

driftssted" at foreligge, hvis "der benyttes udstyr af væsentligt

omfang" i mere end tolv måneder.

13. Også stk. 5, a), indeholder en australsk

korrektion til OECD-teksten. Den australske tekst lyder "... to conclude

contracts on behalf of ...", medens OECD-teksten lyder "...

conclude contracts in the name of ...". Efter australsk opfattelse er

den australske formulering videre end OECD's formulering.

Artikel 6, indkomst af fast ejendom

14. OECD-modellens artikel 6, stk. 2, der indeholder

definitionen af begrebet "fast ejendom", mangler. Dette betyder, at

den nationale lovgivning finder anvendelse. I realiteten gør dette ingen

forskel. Det som iøvrigt mangler med hensyn til opremsning af indkomster fra

fast ejendom, er efter australsk opfattelse dækket af artikel 5 og 7.

15. Artikel 7, fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

indeholder i stk. 6 en speciel regel, som efter australsk opfattelse er et

nødvendigt supplement til de øvrige bestemmelser i artikel 7. Motiveringen

for stk. 6 er, at man, hvis de nødvendige oplysninger ikke kan fås, ikke har

mulighed for at anvende reglerne i artikel 7. Den nationale lovgivnings

øvrige bestemmelser må derefter kunne finde anvendelse. Der kan endvidere

være tale om specielle foretagender, hvor "arm's length" i

princippet ikke fungerer - dvs. at der ikke er nogen at sammenligne med. Den

australske lov, som man ønsker at anvende i sådanne tilfælde, er Assessment

Act, section 136 (side 18,601), der hjemler ret til skønsmæssige ansættelser.

16. Stk. 8 tager sigte på at tillade anvendelse af

national lovgivning i forbindelse med beskatning af en forsikringsvirksomheds

fortjeneste. De australske regler herom står i Assessment Act, section 142

(side 18,801). I Danmark kan australske forsikringsselskaber med fast

driftssted i Danmark herefter beskattes efter selskabsskattelovens § 12, stk.

3.

Artikel 8, skibs- og luftfart

17. Beskatningen af fortjeneste ved skibs- og luftfart

tilkommer som hovedregel den stat, hvori den, der driver virksomheden, er

hjemmehørende, og ikke, som efter OECD's model, den stat, hvori den virkelige

ledelse har sit sæde. Det må antages, at de to udtryk i de fleste tilfælde

giver samme resultat.

Der er imidlertid den væsentlige forskel fra OECD-modellen, at artiklen

omfatter enhver form for skibs- og luftfartsvirksomhed - og ikke blot skibs-

og luftfart i international trafik.

18. Det er en følge af denne udvidelse af

bestemmelsens anvendelsesområde, at det i stk. 2 bestemmes, at fortjenesten

også kan beskattes i den anden stat (dvs. den stat, hvori foretagendet ikke

er hjemmehørende), såfremt virksomheden er begrænset til pladser i denne

anden stat. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter bl.a. forsyningsfartøjer til

boreplatforme ("supply-skibe").

19. Artikel 9, indbyrdes forbundne foretagender,

indeholder i stk. 2 en bestemmelse, hvorefter de kompetente myndigheder,

hvis de oplysninger, der er tilgængelige for disse, ikke er tilstrækkelige

til at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et foretagende, kan

anvende de nationale skattelovsbestemmelser på foretagendet. Det er en

betingelse, at en sådan lov bliver anvendt i overensstemmelse med

principperne i denne artikel i det omfang, de oplysninger, der er

tilgængelige for de kompetente myndigheder, tillader det.

20. Artikel 10, udbytte,

indeholder, foruden bestemmelser om fordeling af beskatningsretten til

udbytter, i stk. 5 og 6 to specielle bestemmelser, der tilsigter at hindre

skatteunddragelse.

21. Stk. 5 er indføjet som følge af det specielle

resident-begreb (et i Danmark hjemmehørende selskab anses som resident i

Australien, hvis samtlige aktionærer er australiere).

22. Stk. 6 er indsat som følge af den specielle

australske beskatning "branch profits tax", der er omtalt i

Assessment Act, section 128 S, side 18,301.

23. Stk. 7 giver australske fysiske personer, der er

indehavere af danske aktier, ret til den danske

"skattegodtgørelse", dog med fradrag af 15 pct.

"udbytteskat".

Udbytte fra et australsk selskab til en aktionær, der er hjemmehørende i

Danmark, vil blive udbetalt efter fradrag af den reducerede udbytteskat, som

Australien har ret til efter overenskomsten. Der bliver således ikke behov

for tilbagesøgning af for meget erlagt australsk udbytteskat, og der er

derfor heller ikke udarbejdet blanketter til brug ved sådan tilbagesøgning.

Australske aktionærer, der modtager udbytte fra danske selskaber, vil få

disse udbytter udbetalt efter fradrag af den til enhver tid gældende

udbytteskat og med tillæg af den til udbyttet svarende skattegodtgørelse.

Ansøgning om udbetaling af den herefter for meget erlagte danske udbytteskat

og af den til udbyttet svarende skattegodtgørelse (reduceret med 15 pct.

skat) sker ved anvendelse af blanket X-Cr, som fås ved henvendelse til

statsskattedirektoratet, postboks 100, 3460 Birkerød (telefon (02) 81 57 11),

eller til de australske myndigheder.

24. Artikel 11, renter,

giver kildestaten ret til 10 pct. Dette er i overensstemmelse med

australsk lovgivning. Undtagelse gælder efter nævnte lovgivning for

australske regeringslån optaget i udlandet, lån optaget i form af udstedelse

af ihændehaverobligationer i udenlandsk valuta samt renter af lån, optaget af

australske selskaber, der for mindst 60 pct.s vedkommende er kontrolleret af

australske andelshavere. Disse regler står nærmere omtalt i Assessment Act,

section 128 g og h, side 18,101.

Renter fra Australien til en modtager, der er hjemmehørende i Danmark, vil

blive udbetalt efter fradrag af de efter overenskomsten tilladte 10 pct. skat

på renter. Da denne rentesats på 10 pct. er i overensstemmelse med australsk

lov, vil der ikke blive behov for tilbagesøgning af for meget erlagt

australsk skat på renter, og der er derfor heller ikke udarbejdet blanketter

til brug ved sådan tilbagesøgning.

25. Artikel 12, royalty,

giver kildestaten ret til 10 pct. Den normale beskatning af royalty i

Australien er 46 pct. af netto-royaltybeløbet. Royalty, der betales til en

person, der ikke er hjemmehørende i Australien, må først udbetales, efter at

beløbet er anmeldt til skattemyndighederne, og efter at disse ved

tilbagemelding har meddelt, hvilket skattebeløb, der vil være at

tilbageholde, inden royaltybeløbet udbetales. Der er således tale om

individuelle skatteansættelser af udenlandske royaltymodtagere. De

sidstnævnte regler er anført i Assessment Act, section 256, side 28,452.

Til brug ved denne ansættelse som begrænset skattepligtig til Australien

og til beregningen af den herefter påhvilende skat - der efter

overenskomstens artikel 12 højst må andrage 10 pct. af bruttobeløbet af

royalties - kan det forventes, at de australske myndigheder i visse tilfælde

vil fordre dokumentation af royaltymodtageren for, at denne er hjemmehørende

i Danmark. Til brug ved sådan dokumentation vil blanket F-54 kunne anvendes.

Blanketten kan fås ved henvendelse til statsskattedirektoratet, postboks 100,

3460 Birkerød (telefon (02) 81 57 11).

26. Artikel 13, afhændelse af ejendele

Artiklen, der afløser OECD's artikel 13 om "kapitalgevinster"

(capital gains), omfatter indkomst ved salg af fast ejendom (stk. 1 og 2)

samt afhændelse af "formueaktiver" (capital assets) (stk. 3).

Artiklen omfatter bl.a. afhændelse af rettigheder til udnyttelse eller

udforskning af naturforekomster, afhændelse af aktier og lignende i et

selskab, hvis aktiver væsentligst består af fast ejendom m.v., samt

afhændelse af aktiver tilhørende et foretagendes erhvervsformue. Som anført

ovenfor ad artikel 2 findes der ingen "capital gains tax" i

Australien; de her omhandlede indtægter bliver beskattet som almindelig

indkomst, når der foreligger spekulation. I modsætning til OECD-modellen kan

også fortjeneste ved afståelse af skibe og luftfartøjer, der har tilknytning

til et fast driftssted eller et fast sted, beskattes i kildestaten.

27. Artikel 15, personligt arbejde i tjenesteforhold,

er stort set i overensstemmelse OECD's artikel 15. Udtrykket "year of

income" (anført i stk. 2, a)) betyder det samme som "fiscal

year". Det australske skatteår løber fra den 1. juli til den 30. juni.

28. Anvendelsen af 183 dages-reglen er - ved

indføjelsen af pkt. d) i stk. 2 - yderligere gjort betinget af, at indkomsten

er skattepligtig indkomst i bopælsstaten ("subject to tax").

Artikel 17, kunstnere og sportsfolk

29. Ordet "entertainers" dækker efter

australsk opfattelse også sportsfolk. Bestemmelsen svarer iøvrigt til OECD's

tilsvarende bestemmelse.

30. Artikel 18, pensioner og livrenter,

bestemmer, at sådanne ydelser som hovedregel kun kan beskattes i

modtagerens bopælsstat (stk. 1).

31. Offentlige pensioner og pensioner i henhold til

den sociale sikringslovgivning kan dog beskattes i kildestaten (stk. 3), men

kun, når modtageren er statsborger i kildestaten.

32. Artikel 21, ikke omtalte indkomster,

giver - i overensstemmelse med OECD-teksten - beskatningsretten til

indkomster, der ikke er nævnt i de foregående artikler, til bopælsstaten.

Artiklen indeholder imidlertid i stk. 2 den efterhånden ikke usædvanlige

bestemmelse, hvorefter også den anden kontraherende stat kan beskatte,

såfremt indkomsten hidrører fra denne stat.

Artikel 22

33. Denne bestemmelse er speciel. Det statueres, at

indkomst, der oppebæres af en dansker, og som efter overenskomstens

bestemmelser kan beskattes i Australien, skal anses for at være indkomst, der

hidrører fra kilder i Australien. Og vice versa skal indkomst, der oppebæres

af en australier, og som efter overenskomsten kan beskattes i Danmark, anses

som indkomst, der hidrører fra kilder i Danmark.

Bestemmelsen er nødvendiggjort af, at Australien ikke efter sine interne

regler beskatter indkomst fra udlandet, medens Australien på den anden side

anser udenlandske, fysiske og juridiske personer for hjemmehørende i

Australien i videre omfang end sædvanligt. Ved artikel 22 reguleres disse

forhold, således at overenskomsten får den tilsigtede virkning, når den efter

parlamentsgodkendelse i Australien har fået lovskraft.

Artikel 23, metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

34. Ophævelse af dobbeltbeskatning skal for så vidt

angår en i Danmark hjemmehørende person som hovedregel ophæves efter en

creditregel af samme indhold som ligningslovens § 33. F.s.v. angår indkomst,

som "kun kan beskattes" i kildestaten, skal Danmark indrømme

nedslag efter den såkaldte "ny exemptionsmetode".

Sidstnævnte metode finder anvendelse for så vidt angår vederlag for

offentlig tjeneste, herunder tjeneste, der udføres under midlertidigt ophold

i den anden stat, hvori modtageren af vederlaget ikke er statsborger.

For en i Australien hjemmehørende person skal dobbeltbeskatningen fra

australsk side ophæves ved en credit-regel.

Stk. 3 indeholder en anvisning på, hvorledes de to

stater skal forholde sig, såfremt man i en af staterne ophæver den gældende

lovgivning vedrørende datterselskabslempelse. Reglen burde stå i en protokol

og er uden praktisk interesse.

Den i artikel 23, stk. 1, i første linie omtalte "law of

Australia" er nærmere omtalt i Assessment Act, section 14 (3), side

55,301.

35. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved

selve skatteligningen. For så vidt angår indkomståret 1982 vil der, såfremt

skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i strid med

overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af de pågældende

ansættelser eller beregninger. For så vidt begæring om regulering af

skatteansættelser eller skatteberegninger for nævnte indkomstår i

overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller

fremsættes inden udgangen af 1983, bemyndiges ligningskommissionerne herved

til at genoptage vedkommende ansættelser eller beregninger til fornyet

behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statsskattedirektoratet.

Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til

genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1983 på begæring

være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid

med overenskomsten.

Skattedepartementet, den 4. januar 1983

Jens Rosman

/ Jonna Sneum

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter