Vejledning til den mellem Danmark og Australien den 1. april 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til den mellem Danmark og Australien
den 1. april 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter
Indledning
1. Aftalen bygger i sin systematik på OECD's
modelkonvention - med tilføjelse af enkelte af Australien ønskede
særartikler. Også indholdsmæssigt er en række af artiklerne identiske med
OECD-modellen. Formuleringen afviger imidlertid i mange artikler fra
modelkonventionens ordlyd. Disse afvigelser skyldes nødvendige hensyn, dels
til Australiens lovgivning, og dels til de australske domstoles meget strenge
fortolkningspraksis.
Artikel 27, ikrafttræden
2. Overenskomsten trådte i kraft den 28. oktober 1981
og har i Danmark virkning på indkomst, der er erhvervet fra og med den 1.
januar 1982. I Australien har overenskomsten som hovedregel virkning på
indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. juli 1982.
Artikel 2, de af overenskomsten omfattede skatter
3. Ifølge stk. 1, a), finder overenskomsten anvendelse
på "den australske indkomstskat", hvorved forstås den føderale
indkomstskat.
Australien består af 6 enkelt-stater. Disse opkræver ikke indkomstskat,
men derimod en 6 pct. lønskat (arbejdsgiverskat). Denne skat er ikke omfattet
af overenskomsten.
Australien opkræver ikke formueskat og ingen "capital gains
tax".
Ifølge stk. 1, a), gælder overenskomsten også den tillægsskat, der kan
pålignes private selskaber. Et privat selskab ("private company")
er et selskab, som ikke er et offentligt selskab ("public company")
som defineret i "Australian Income Tax Assessment Act 1979, section 103
Læs alt
A, side 12,603). "Private company" kan sidestilles med
familieselskaber.
Formueskatter er ikke omfattet af overenskomsten.
Artikel 3, definitioner
4. Ifølge stk. 1, a), betyder udtrykket
"Australien" det australske statssamfund ("the Commonwealth of
Australia"), hvilket er det område, som styres af "the Federal
Government". Udtrykket omfatter ethvert område, for hvilket der for
tiden gælder en lov, der omhandler udnyttelsen af naturforekomster på
havbunden og i kontinentalsoklens undergrund. Den generelle lovbestemmelse
herom findes i Assessment Act, section 6 A, side 803.
5. Ifølge stk. 2 omfatter udtrykkene "australsk
skat" og "dansk skat" ikke bøder og renter. Dette betyder, at
der ikke skal gives credit-nedslag for sådanne ydelser, men bestemmelsen
hindrer ikke, at bøder og renter pålægges.
Artikel 4, skattemæssigt hjemsted
6. Begrebet "hjemmehørende i Australien"
betyder "en person, der er hjemmehørende i Australien for så vidt angår
australsk skat" (i overensstemmelse med OECD). Begrebet er defineret i
Assessment Act, section 6, interpretation, side 702, og omfatter bl.a.
offentligt ansatte ("eligible employees").
7. Stk. 2 er speciel. Bestemmelsen tilsigter at
hindre, at Norfolk Island kan benyttes som skattely for andre end australske
statsborgere.
Artiklen mangler OECD's bestemmelse (artikel 4, stk. 2, d)), hvorefter de
kompetente myndigheder skal træffe afgørelse om, hvor en person er
hjemmehørende, når de foranstående bestemmelser ikke er tilstrækkelige. Det
er efter australsk opfattelse et domstolsanliggende.
8. I henhold til stk. 4 skal en ikke-fysisk person,
der i henhold til stk. 1 er hjemmehørende i begge stater, anses for
hjemmehørende i den stat, i hvilken den er stiftet. OECD-modellen lægger i
disse tilfælde vægten på, i hvilken stat den virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5, fast driftssted
9. Stk. 2, g), fastslår, at udtrykket "fast
driftssted" omfatter en land- eller skovbrugsejendom eller et
græsningsareal. Den skattepligtige indkomst i kildestaten skal således
opgøres efter principperne i artikel 7.
10. Stk. 3, e), er et af mange eksempler på
korrigering af OECD-teksten efter australsk ønske. Korrektionen ("såsom
reklamering eller videnskabelig forskning") i forhold til OECD-teksten
tilsigter alene at præcisere, at stykket omhandler aktiviteter, som ikke
medfører nogen indkomst ("not producing income").
11. Ifølge stk. 4, a), anses et foretagende for at
have fast driftssted i en stat, hvis det udøver tilsynsvirksomhed i denne
stat i mere end 12 måneder i forbindelse med et bygnings-, anlægs-,
monterings- eller installationsarbejde, som er under udførelse i denne stat.
Byggeledelse medfører således, at fast driftssted anses for at foreligge i
dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand, når virksomheden varer mere end
12 måneder. Om denne regel kan udnyttes fra dansk side afhænger af, om sådan
aktivitet iøvrigt efter interne danske regler anses for et fast driftssted.
Dette kan eksempelvis antages at forekomme, hvor sådan virksomhed er knyttet
til aktiviteter, der er skattepligtige her til landet efter
kulbrinteskattelovens § 3, jfr. § 1.
12. Ifølge stk. 4, b), anses "fast
driftssted" at foreligge, hvis "der benyttes udstyr af væsentligt
omfang" i mere end tolv måneder.
13. Også stk. 5, a), indeholder en australsk
korrektion til OECD-teksten. Den australske tekst lyder "... to conclude
contracts on behalf of ...", medens OECD-teksten lyder "...
conclude contracts in the name of ...". Efter australsk opfattelse er
den australske formulering videre end OECD's formulering.
Artikel 6, indkomst af fast ejendom
14. OECD-modellens artikel 6, stk. 2, der indeholder
definitionen af begrebet "fast ejendom", mangler. Dette betyder, at
den nationale lovgivning finder anvendelse. I realiteten gør dette ingen
forskel. Det som iøvrigt mangler med hensyn til opremsning af indkomster fra
fast ejendom, er efter australsk opfattelse dækket af artikel 5 og 7.
15. Artikel 7, fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
indeholder i stk. 6 en speciel regel, som efter australsk opfattelse er et
nødvendigt supplement til de øvrige bestemmelser i artikel 7. Motiveringen
for stk. 6 er, at man, hvis de nødvendige oplysninger ikke kan fås, ikke har
mulighed for at anvende reglerne i artikel 7. Den nationale lovgivnings
øvrige bestemmelser må derefter kunne finde anvendelse. Der kan endvidere
være tale om specielle foretagender, hvor "arm's length" i
princippet ikke fungerer - dvs. at der ikke er nogen at sammenligne med. Den
australske lov, som man ønsker at anvende i sådanne tilfælde, er Assessment
Act, section 136 (side 18,601), der hjemler ret til skønsmæssige ansættelser.
16. Stk. 8 tager sigte på at tillade anvendelse af
national lovgivning i forbindelse med beskatning af en forsikringsvirksomheds
fortjeneste. De australske regler herom står i Assessment Act, section 142
(side 18,801). I Danmark kan australske forsikringsselskaber med fast
driftssted i Danmark herefter beskattes efter selskabsskattelovens § 12, stk.
3.
Artikel 8, skibs- og luftfart
17. Beskatningen af fortjeneste ved skibs- og luftfart
tilkommer som hovedregel den stat, hvori den, der driver virksomheden, er
hjemmehørende, og ikke, som efter OECD's model, den stat, hvori den virkelige
ledelse har sit sæde. Det må antages, at de to udtryk i de fleste tilfælde
giver samme resultat.
Der er imidlertid den væsentlige forskel fra OECD-modellen, at artiklen
omfatter enhver form for skibs- og luftfartsvirksomhed - og ikke blot skibs-
og luftfart i international trafik.
18. Det er en følge af denne udvidelse af
bestemmelsens anvendelsesområde, at det i stk. 2 bestemmes, at fortjenesten
også kan beskattes i den anden stat (dvs. den stat, hvori foretagendet ikke
er hjemmehørende), såfremt virksomheden er begrænset til pladser i denne
anden stat. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter bl.a. forsyningsfartøjer til
boreplatforme ("supply-skibe").
19. Artikel 9, indbyrdes forbundne foretagender,
indeholder i stk. 2 en bestemmelse, hvorefter de kompetente myndigheder,
hvis de oplysninger, der er tilgængelige for disse, ikke er tilstrækkelige
til at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et foretagende, kan
anvende de nationale skattelovsbestemmelser på foretagendet. Det er en
betingelse, at en sådan lov bliver anvendt i overensstemmelse med
principperne i denne artikel i det omfang, de oplysninger, der er
tilgængelige for de kompetente myndigheder, tillader det.
20. Artikel 10, udbytte,
indeholder, foruden bestemmelser om fordeling af beskatningsretten til
udbytter, i stk. 5 og 6 to specielle bestemmelser, der tilsigter at hindre
skatteunddragelse.
21. Stk. 5 er indføjet som følge af det specielle
resident-begreb (et i Danmark hjemmehørende selskab anses som resident i
Australien, hvis samtlige aktionærer er australiere).
22. Stk. 6 er indsat som følge af den specielle
australske beskatning "branch profits tax", der er omtalt i
Assessment Act, section 128 S, side 18,301.
23. Stk. 7 giver australske fysiske personer, der er
indehavere af danske aktier, ret til den danske
"skattegodtgørelse", dog med fradrag af 15 pct.
"udbytteskat".
Udbytte fra et australsk selskab til en aktionær, der er hjemmehørende i
Danmark, vil blive udbetalt efter fradrag af den reducerede udbytteskat, som
Australien har ret til efter overenskomsten. Der bliver således ikke behov
for tilbagesøgning af for meget erlagt australsk udbytteskat, og der er
derfor heller ikke udarbejdet blanketter til brug ved sådan tilbagesøgning.
Australske aktionærer, der modtager udbytte fra danske selskaber, vil få
disse udbytter udbetalt efter fradrag af den til enhver tid gældende
udbytteskat og med tillæg af den til udbyttet svarende skattegodtgørelse.
Ansøgning om udbetaling af den herefter for meget erlagte danske udbytteskat
og af den til udbyttet svarende skattegodtgørelse (reduceret med 15 pct.
skat) sker ved anvendelse af blanket X-Cr, som fås ved henvendelse til
statsskattedirektoratet, postboks 100, 3460 Birkerød (telefon (02) 81 57 11),
eller til de australske myndigheder.
24. Artikel 11, renter,
giver kildestaten ret til 10 pct. Dette er i overensstemmelse med
australsk lovgivning. Undtagelse gælder efter nævnte lovgivning for
australske regeringslån optaget i udlandet, lån optaget i form af udstedelse
af ihændehaverobligationer i udenlandsk valuta samt renter af lån, optaget af
australske selskaber, der for mindst 60 pct.s vedkommende er kontrolleret af
australske andelshavere. Disse regler står nærmere omtalt i Assessment Act,
section 128 g og h, side 18,101.
Renter fra Australien til en modtager, der er hjemmehørende i Danmark, vil
blive udbetalt efter fradrag af de efter overenskomsten tilladte 10 pct. skat
på renter. Da denne rentesats på 10 pct. er i overensstemmelse med australsk
lov, vil der ikke blive behov for tilbagesøgning af for meget erlagt
australsk skat på renter, og der er derfor heller ikke udarbejdet blanketter
til brug ved sådan tilbagesøgning.
25. Artikel 12, royalty,
giver kildestaten ret til 10 pct. Den normale beskatning af royalty i
Australien er 46 pct. af netto-royaltybeløbet. Royalty, der betales til en
person, der ikke er hjemmehørende i Australien, må først udbetales, efter at
beløbet er anmeldt til skattemyndighederne, og efter at disse ved
tilbagemelding har meddelt, hvilket skattebeløb, der vil være at
tilbageholde, inden royaltybeløbet udbetales. Der er således tale om
individuelle skatteansættelser af udenlandske royaltymodtagere. De
sidstnævnte regler er anført i Assessment Act, section 256, side 28,452.
Til brug ved denne ansættelse som begrænset skattepligtig til Australien
og til beregningen af den herefter påhvilende skat - der efter
overenskomstens artikel 12 højst må andrage 10 pct. af bruttobeløbet af
royalties - kan det forventes, at de australske myndigheder i visse tilfælde
vil fordre dokumentation af royaltymodtageren for, at denne er hjemmehørende
i Danmark. Til brug ved sådan dokumentation vil blanket F-54 kunne anvendes.
Blanketten kan fås ved henvendelse til statsskattedirektoratet, postboks 100,
3460 Birkerød (telefon (02) 81 57 11).
26. Artikel 13, afhændelse af ejendele
Artiklen, der afløser OECD's artikel 13 om "kapitalgevinster"
(capital gains), omfatter indkomst ved salg af fast ejendom (stk. 1 og 2)
samt afhændelse af "formueaktiver" (capital assets) (stk. 3).
Artiklen omfatter bl.a. afhændelse af rettigheder til udnyttelse eller
udforskning af naturforekomster, afhændelse af aktier og lignende i et
selskab, hvis aktiver væsentligst består af fast ejendom m.v., samt
afhændelse af aktiver tilhørende et foretagendes erhvervsformue. Som anført
ovenfor ad artikel 2 findes der ingen "capital gains tax" i
Australien; de her omhandlede indtægter bliver beskattet som almindelig
indkomst, når der foreligger spekulation. I modsætning til OECD-modellen kan
også fortjeneste ved afståelse af skibe og luftfartøjer, der har tilknytning
til et fast driftssted eller et fast sted, beskattes i kildestaten.
27. Artikel 15, personligt arbejde i tjenesteforhold,
er stort set i overensstemmelse OECD's artikel 15. Udtrykket "year of
income" (anført i stk. 2, a)) betyder det samme som "fiscal
year". Det australske skatteår løber fra den 1. juli til den 30. juni.
28. Anvendelsen af 183 dages-reglen er - ved
indføjelsen af pkt. d) i stk. 2 - yderligere gjort betinget af, at indkomsten
er skattepligtig indkomst i bopælsstaten ("subject to tax").
Artikel 17, kunstnere og sportsfolk
29. Ordet "entertainers" dækker efter
australsk opfattelse også sportsfolk. Bestemmelsen svarer iøvrigt til OECD's
tilsvarende bestemmelse.
30. Artikel 18, pensioner og livrenter,
bestemmer, at sådanne ydelser som hovedregel kun kan beskattes i
modtagerens bopælsstat (stk. 1).
31. Offentlige pensioner og pensioner i henhold til
den sociale sikringslovgivning kan dog beskattes i kildestaten (stk. 3), men
kun, når modtageren er statsborger i kildestaten.
32. Artikel 21, ikke omtalte indkomster,
giver - i overensstemmelse med OECD-teksten - beskatningsretten til
indkomster, der ikke er nævnt i de foregående artikler, til bopælsstaten.
Artiklen indeholder imidlertid i stk. 2 den efterhånden ikke usædvanlige
bestemmelse, hvorefter også den anden kontraherende stat kan beskatte,
såfremt indkomsten hidrører fra denne stat.
Artikel 22
33. Denne bestemmelse er speciel. Det statueres, at
indkomst, der oppebæres af en dansker, og som efter overenskomstens
bestemmelser kan beskattes i Australien, skal anses for at være indkomst, der
hidrører fra kilder i Australien. Og vice versa skal indkomst, der oppebæres
af en australier, og som efter overenskomsten kan beskattes i Danmark, anses
som indkomst, der hidrører fra kilder i Danmark.
Bestemmelsen er nødvendiggjort af, at Australien ikke efter sine interne
regler beskatter indkomst fra udlandet, medens Australien på den anden side
anser udenlandske, fysiske og juridiske personer for hjemmehørende i
Australien i videre omfang end sædvanligt. Ved artikel 22 reguleres disse
forhold, således at overenskomsten får den tilsigtede virkning, når den efter
parlamentsgodkendelse i Australien har fået lovskraft.
Artikel 23, metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
34. Ophævelse af dobbeltbeskatning skal for så vidt
angår en i Danmark hjemmehørende person som hovedregel ophæves efter en
creditregel af samme indhold som ligningslovens § 33. F.s.v. angår indkomst,
som "kun kan beskattes" i kildestaten, skal Danmark indrømme
nedslag efter den såkaldte "ny exemptionsmetode".
Sidstnævnte metode finder anvendelse for så vidt angår vederlag for
offentlig tjeneste, herunder tjeneste, der udføres under midlertidigt ophold
i den anden stat, hvori modtageren af vederlaget ikke er statsborger.
For en i Australien hjemmehørende person skal dobbeltbeskatningen fra
australsk side ophæves ved en credit-regel.
Stk. 3 indeholder en anvisning på, hvorledes de to
stater skal forholde sig, såfremt man i en af staterne ophæver den gældende
lovgivning vedrørende datterselskabslempelse. Reglen burde stå i en protokol
og er uden praktisk interesse.
Den i artikel 23, stk. 1, i første linie omtalte "law of
Australia" er nærmere omtalt i Assessment Act, section 14 (3), side
55,301.
35. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved
selve skatteligningen. For så vidt angår indkomståret 1982 vil der, såfremt
skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i strid med
overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af de pågældende
ansættelser eller beregninger. For så vidt begæring om regulering af
skatteansættelser eller skatteberegninger for nævnte indkomstår i
overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller
fremsættes inden udgangen af 1983, bemyndiges ligningskommissionerne herved
til at genoptage vedkommende ansættelser eller beregninger til fornyet
behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statsskattedirektoratet.
Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til
genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde.
Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1983 på begæring
være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid
med overenskomsten.
Skattedepartementet, den 4. januar 1983
Jens Rosman
/ Jonna Sneum
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning til den mellem Danmark og New Zealand den 10. februar 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 16. april 1982
- Bekendtgørelse af overenskomst af 1. april 1981 med Australien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter. Retsinformation · 15. juni 1982
- Vejledning til den mellem Danmark og Tunesien den 5. februar 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter Retsinformation · 16. april 1982
- Sag om bl.a., hvorvidt Copenhagen Airports Holdings ApS (CADH) skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbytteudlodninger Domsdatabasen · 27. februar 2023
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 3. maj 2021
- Sagerne vedrører indeholdelse af kildeskat af renter betalt til udenlandsk moderselskab ("beneficial owner") Domsdatabasen · 25. november 2021