Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 1. april 1981 med Australien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

BKI nr 33 af 22/03/1982Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet15. juni 1982

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 1. april 1981

med Australien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Den 1. april 1981 undertegnedes i Canberra en overenskomst mellem Danmark

og Australien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

Oversættelse

OVERENSKOMST

mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Australien til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så

vidt angår indkomstskatter.

Kongeriget Danmarks regering og Australiens regering,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal

finde anvendelse, er:

a) i Australien:

den australske indkomstskat, herunder tillægsskatten på den del af et

»private company«»s indkomst, som kan udloddes, men ikke er

blevet udloddet;

b) i Danmark:

indkomstskatterne til staten og kommunerne.

Læs alt

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts

underskrivelse pålignes af en af de kontraherende stater som tillæg til eller

i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i en

kontraherende stat skal give de kompetente myndigheder i den anden

kontraherende stat underretning om alle væsentlige ændringer, som er

foretaget i love vedrørende de skatter, på hvilke denne overenskomst finder

anvendelse.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i

denne overenskomst:

a) udtrykket »Australien« betyde det australske statssamfund

og, når det anvendes i geografisk betydning, omfatte:

I) Territoriet Norfolk Island;

II) Territoriet Christmas Island;

III) Territoriet Cocos (Keeling) Islands;

IV) Territoriet Ashmore and Cartier Islands;

V) Territoriet Coral Sea Islands samt

VI) ethvert område, der støder op til Australiens eller de omtalte

territoriers territoriale grænser, for hvilket der for tiden - i

overensstemmelse med folkeretten - gælder en lov for Australien, for en stat

eller en del af Australien eller for et af de ovenfor omtalte territorier,

der omhandler benyttelsen af samtlige naturforekomster på kontinentalsoklens

havbund og i dens undergrund;

b) udtrykket »Danmark« betyde Kongeriget Danmark, herunder

ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse

med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller måtte blive betegnet som

et område, inden for hvilket Danmark kan udøve sine suverænitetsrettigheder

med hensyn til udforskning og udnyttelse af havbundens eller dens undergrunds

naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykkene »kontraherende stat«, »en af de

kontraherende stater« og »den anden kontraherende stat« betyde

Australien eller Danmark, alt efter sammenhængen;

d) udtrykket »person« omfatte en fysisk person, et selskab og

enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyde enhver juridisk person eller

enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person eller som et selskab;

f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og

»foretagende i den anden kontraherende stat« betyde henholdsvis et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i Australien,

eller et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i

Danmark;

g) udtrykket »skat« betyde australsk skat eller dansk skat, alt

efter sammenhængen;

h) udtrykket »australsk skat« betyde skat, der pålignes af

Australien, og som er en skat, på hvilken denne overenskomst finder

anvendelse i medfør af artikel 2;

i) udtrykket »dansk skat« betyde skat, der pålignes af Danmark,

og som er en skat, på hvilken denne overenskomst finder anvendelse i medfør

af artikel 2;

j) udtrykket »kompetent myndighed« betyde, for så vidt angår

Australien, »the Commissioner of Taxation« eller hans

befuldmægtigede stedfortræder og, for så vidt angår Danmark, ministeren for

skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. I denne overenskomst omfatter udtrykkene

»australsk skat« og »dansk skat« ikke straftillæg eller

renter, som pålægges i medfør af nogen af de kontraherende staters lovgivning

vedrørende de skatter, på hvilke denne overenskomst finder anvendelse i

medfør af artikel 2.

3. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en

kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert

udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, tillægges den betydning, som

det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder

anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst er en person hjemmehørende i

en af de kontraherende stater:

a) for så vidt angår Australien, under forbehold af bestemmelserne i

stykke 2, hvis den pågældende person er hjemmehørende i Australien for så

vidt angår australsk skat, og

b) for så vidt angår Danmark, hvis den pågældende person er skattepligtig

der på grund af hjemsted, bopæl, stedet for indregistrering eller ethvert

andet lignende kriterium, men ikke, hvis skattepligt til Danmark udelukkende

grundes på indkomst fra kilder i Danmark.

2. For så vidt angår indkomst fra kilder i Danmark

skal en person, som er undergivet australsk skat af indkomst, som hidrører

fra kilder i Australien, ikke anses for hjemmehørende i Australien, medmindre

indkomsten fra kilder i Danmark er undergivet australsk beskatning eller,

hvis denne indkomst er fritaget for australsk beskatning, skattefritagelsen

alene skyldes, at indkomsten er undergivet dansk beskatning.

3. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat,

i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed;

b) hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende

stater, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af

dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat,

hvori han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater, eller

hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at

være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser.

4. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

skal den anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i

hvilken den er stiftet.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) en land- eller skovbrugsejendom eller et græsningsareal;

h) et bygnings-, anlægs-, monterings- eller installationsarbejde, der

varer mere end tolv måneder.

3. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted alene på grund af:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

virksomhed, der er af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet,

såsom reklamering eller videnskabelig forskning.

4. Et foretagende skal anses for at have et fast

driftssted i en af de kontraherende stater og for at drive virksomhed gennem

dette faste driftssted, hvis:

a) det udøver tilsynsvirksomhed i denne stat i mere end tolv måneder i

forbindelse med et bygnings-, anlægs-, monterings- eller

installationsarbejde, som er under udførelse i denne stat, eller

b) der benyttes udstyr af væsentligt omfang i denne stat i mere end tolv

måneder af, for eller i henhold til kontrakt med foretagendet under

udforskning eller udnyttelse af naturforekomster eller ved virksomhed

forbundet med sådan udforskning eller udnyttelse.

5. En person - bortset fra en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandles i stykke 6 - der i en af de kontraherende stater

handler på et i den anden kontraherende stat hjemmehørende foretagendes

vegne, skal anses for i den førstnævnte stat at udgøre et fast driftssted

tilhørende dette foretagende, hvis:

a) han har og i denne stat sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå

aftaler på foretagendets vegne, medmindre hans virksomhed er begrænset til

indkøb af varer for foretagendet, eller

b) han i den forbindelse i denne stat for foretagendet fremstiller eller

bearbejder varer tilhørende foretagendet.

6. Et foretagende i en af de kontraherende stater skal

ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat,

blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler,

kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, når denne person handler

inden for rammerne af sin sædvanlige erhvervsvirksomhed som sådan mægler

eller repræsentant.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af

et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som

(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af

de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

8. De principper, som er anført i stykkerne 1-7 inkl.,

skal finde anvendelse, når det med hensyn til artikel 11, stykke 5, og

artikel 12, stykke 5, i denne overenskomst skal afgøres, om der foreligger et

fast driftssted uden for begge de kontraherende stater, samt om et

foretagende, som ikke er et foretagende i en af de kontraherende stater, har

et fast driftssted i en af de kontraherende stater.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom, indbefattet royalties og

andre betalinger for driften af miner eller stenbrud eller for udnyttelsen af

enhver naturforekomst, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den

faste ejendom, de pågældende miner, stenbrud eller naturforekomster

forefindes.

2. Indkomst fra udlejning/ bortforpagtning af fast

ejendom og indkomst fra enhver anden andel i fast ejendom, hvad enten denne

er bebygget eller ikke, skal anses som indkomst af fast ejendom beliggende,

hvor den faste ejendom, som udlejningen/ bortforpagtningen eller andelen

vedrører, er beliggende.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de

kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,

kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt

angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal

der i tilfælde, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted

henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis

det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme

eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er, eller med andre foretagender, med hvilke det

afslutter forretninger.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som foretagendet

har afholdt for det faste driftssted (herunder generalomkostninger til

ledelse og administration), og som ville være fradragsberettigede, hvis det

faste driftssted havde været en uafhængig enhed, som havde afholdt disse

omkostninger, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted

er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende

stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,

på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets

forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende

stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan

sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er

fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer

for foretagendet.

6. Hvis de oplysninger, som står til rådighed for den

kompetente myndighed i en kontraherende stat, ikke er tilstrækkelige til at

fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted

tilhørende et foretagende, skal intet i denne artikel berøre anvendelsen af

nogen af denne stats love, som omhandler fastsættelsen af beskatningen af en

person; denne lovgivning skal dog, i det omfang de oplysninger, som står til

den kompetente myndigheds rådighed, tillader det, anvendes i overensstemmelse

med principperne i denne artikel.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter

indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,

skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i

denne artikel.

8. Intet i denne artikel skal berøre anvendelsen af

nogen lov i en kontraherende stat vedrørende beskatningen af fortjeneste ved

forsikring foretaget af ikke-hjemmehørende personer; dog skal, såfremt den

lovgivning, som er gældende på dette område i en af staterne på tidspunktet

for underskrivelsen af denne overenskomst, bliver ændret (bortset fra mindre

ændringer, som ikke berører lovens væsentlige indhold), de kontraherende

stater rådføre sig med hinanden med henblik på at opnå enighed om de fornødne

ændringer af dette stykke.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed,

som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende

stater, kan kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan sådan

fortjeneste beskattes i den anden kontraherende stat, når det er fortjeneste

ved skibs- eller luftfartsvirksomhed begrænset udelukkende til pladser i

denne anden stat.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal finde

anvendelse med hensyn til den del af fortjenesten ved skibs- og

luftfartsvirksomhed, som af en person, der er hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, oppebæres ved deltagelse i en pool, i en fælles

transportorganisation eller i en international driftsorganisation.

4. I denne artikel skal fortjeneste, som oppebæres ved

transport med skib eller fly af passagerer, husdyr, post eller varer, der

indskibes i en kontraherende stat for at blive losset på en anden plads i

denne stat, behandles som fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed,

der er begrænset udelukkende til pladser i denne stat.

5. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske,

norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS),

skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af

fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den danske

partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab

(DDL).

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte

har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den

anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,

kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i den ene af de

kontraherende stater som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender gælder vilkår

vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra

de vilkår, som man kunne have forventet ville være gældende mellem uafhængige

foretagender, som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med

hinanden, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde

foreligget, man kunne have forventet ville tilfalde et af disse foretagender,

men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette

foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. Hvis de oplysninger, som står til rådighed for den

kompetente myndighed i en kontraherende stat, ikke er tilstrækkelige til at

fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et foretagende, skal intet i

denne artikel berøre anvendelsen af nogen af denne stats love, som omhandler

fastsættelsen af beskatningen af en person; denne lovgivning skal dog, i det

omfang de oplysninger, som står til den kompetente myndigheds rådighed,

tillader det, anvendes i overensstemmelse med principperne i denne artikel.

3. I tilfælde, hvor fortjeneste, hvoraf et foretagende

i en af de kontraherende stater er blevet beskattet i denne stat, også

medregnes - i medfør af stykke 1 og 2 - i fortjenesten af et foretagende i

den anden kontraherende stat og beskattes i overensstemmelse dermed, og den

således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som kunne forventes at være

tilfaldet foretagendet i den anden stat, hvis de vilkår, som gælder i

forholdet mellem de to foretagender, havde været de samme, som kunne

forventes at ville have været gældende mellem uafhængige foretagender, der

under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med hinanden, skal den

førstnævnte stat foretage en passende regulering af det beløb, som er

beregnet i skat af denne fortjeneste i den førstnævnte stat. Ved reguleringen

skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og med

henblik herpå skal de kontraherende staters kompetente myndigheder om

nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der i

skattemæssig henseende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og

som er udbytte, hvortil en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, er den endeligt berettigede, kan beskattes i denne anden

stat.

2. Sådant udbytte kan (også) beskattes i den

kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, i skattemæssig

henseende er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men

den skat, der pålignes, må ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af

udbyttet.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne

artikel indkomst af aktier og anden indkomst, der sidestilles med indkomst af

aktier i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken

det selskab, der foretager udlodningen, i skattemæssig henseende er

hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt den til udbyttet endeligt berettigede person, der er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i den anden kontraherende

stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver

erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit

erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den

aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har

direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald

skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde

anvendelse.

5. Udbytte, som udbetales af et selskab, som er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, skal - når det er udbytte,

hvortil en person, der ikke er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

er den endeligt berettigede - være fritaget for skat i denne anden stat,

medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen, har

direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, som er

beliggende i denne anden stat. Dette stykke skal dog ikke finde anvendelse

for så vidt angår udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende

i Australien for så vidt angår australsk beskatning, og som også er

hjemmehørende i Danmark for så vidt angår dansk beskatning.

6. Såfremt bestemmelserne i denne overenskomst ikke

medfører andet, kan en kontraherende stat påligne indkomsten af et selskab,

der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skat udover den skat,

som kan pålignes den skattepligtige indkomst af et selskab, som er

hjemmehørende i den førstnævnte stat; men en sådan yderligere skat, der

pålignes af den førstnævnte stat, må ikke overstige 15 procent af det beløb,

hvormed den skattepligtige indkomst i indkomståret overstiger den skat, som

skulle have været betalt af denne skattepligtige indkomst, såfremt selskabet

havde været hjemmehørende i den førstnævnte stat.

7. I tilfælde, hvor en fysisk person, der er

hjemmehørende i Australien, fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark,

modtager et udbytte, hvortil han er den endeligt berettigede, og som, hvis

det var modtaget af en i Danmark hjemmehørende person, ville berettige den

pågældende til dansk skattegodtgørelse, skal

a) han være berettiget til skattegodtgørelsen, bortset fra det fradrag af

skat, som skulle finde sted, hvis skattegodtgørelsen var et udbyttebeløb;

b) godtgørelsen ved skatteberegningen i Australien behandles som

skattepligtig indkomst fra kilder i Danmark.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende

stater og hvortil en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, er den endeligt berettigede, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan (også) beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må ikke overstige 10

procent af bruttobeløbet af renten.

3. Udtrykket »rente« i denne artikel

omfatter rente af statsgældsbeviser eller af obligationer eller

forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten

de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, og rente af enhver

anden form for gældsforpligtelse såvel som enhver anden indkomst, der i

henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra indkomsten

hidrører, sidestilles med indkomst af pengelån.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt den til renterne endeligt berettigede person, der er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i den anden kontraherende

stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der

beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra

et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den

udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller

fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i

artikel 14 finde anvendelse.

5. Renter skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en person, der i

skattemæssig henseende er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den

person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en

kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast

sted i en kontraherende stat eller uden for begge de kontraherende stater, i

forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan

rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente

anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste

sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler renten, og den person, der er den til renten endeligt

berettigede, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den

betalte rente set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt,

overstiger det beløb, som måtte forventes at ville være blevet aftalt mellem

skyldneren og den således berettigede, såfremt den nævnte forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af den betalte

rente kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater, dog under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i

denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende

stater, og hvortil en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, er den endeligt berettigede, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan royalty kan (også) beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må ikke overstige 10

procent af bruttobeløbet af royaltyydelserne.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne

artikel betalinger og godskrivninger, hvad enten disse sker periodisk eller

ikke, og uanset hvorledes disse beløb benævnes eller beregnes, når de svares

som vederlag for:

a) anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret, patent,

mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,

varemærke eller anden tilsvarende ejendom eller rettighed;

b) anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert industrielt,

kommercielt eller videnskabeligt udstyr;

c) levering af videnskabelig, teknisk, industriel eller kommerciel viden

eller oplysning;

d) ydelse af enhver bistand, der er af hjælpende og underordnet art i

forhold til, samt præsteres med henblik på at muliggøre anvendelsen eller

udnyttelsen af, enhver ejendom eller rettighed omhandlet i pkt. a), ethvert

udstyr omhandlet i pkt. b) eller enhver viden eller oplysning omhandlet i

pkt. c);

e) anvendelsen af eller retten til at anvende:

I) spillefilm;

II) film eller videobånd til brug for fjernsynsudsendelser eller

III) bånd til brug for radioudsendelser eller

f) helt eller delvist afkald på at benytte en ejendom eller rettighed

omhandlet i dette stykke.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt den til royaltybeløbet endeligt berettigede, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat,

hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der

beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra

et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til

grund for de udbetalte eller godskrevne royalties, har direkte forbindelse

med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne

henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en person, der i

skattemæssig henseende er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den

person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en

kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast

sted i en kontraherende stat eller uden for begge de kontraherende stater, i

forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale de pågældende royalties

er opstået, og sådanne royalities afholdes af dette faste driftssted eller

faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvori

det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,

der betaler royalties, og den til royaltyydelserne endeligt berettigede,

eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte eller

godskrevne royalties, når hensyn tages til, for hvad de er betalt eller

godskrevet, overstiger det beløb, som måtte forventes at ville være blevet

aftalt mellem skyldneren og den således berettigede, såfremt den nævnte

forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene

finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende

del af det betalte eller godskrevne royaltybeløb kunne beskattes i

overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater, dog

under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Afhændelse af ejendele

1. Indkomst ved afhændelse af fast ejendom kan

beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den faste ejendom er

beliggende.

2. I denne artikel skal:

a) udtrykket »fast ejendom« omfatte:

I) udlejning/ bortforpagtning vedrørende fast ejendom og enhver anden

andel i fast ejendom;

II) rettigheder vedrørende udnyttelse eller udforskning af

naturforekomster og

III) aktier eller tilsvarende rettigheder i et selskab, hvis aktiver helt

eller væsentligst består af andele i fast ejendom i en af de kontraherende

stater eller af rettigheder vedrørende udnyttelse eller udforskning af

naturforekomster i en af de kontraherende stater;

b) fast ejendom anses for at være beliggende:

I) i tilfælde, hvor den består i andele i fast ejendom - i den

kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende,

II) i tilfælde, hvor den består i rettigheder vedrørende udnyttelse eller

udforskning af naturforekomster - i den kontraherende stat, i hvilken

naturforekomsterne er beliggende eller udforskningen kan finde sted, og

III) i tilfælde, hvor den består i aktier eller tilsvarende rettigheder i

et selskab, hvis aktiver helt eller væsentligst består af andele i fast

ejendom i en af de kontraherende stater eller af rettigheder vedrørende

udnyttelse eller udforskning af naturforekomster i en af de kontraherende

stater - i den kontraherende stat, i hvilken aktiverne eller de væsentligste

aktiver tilhørende selskabet er beliggende.

3. Såfremt bestemmelserne i stykke 1 ikke medfører

andet, kan indkomst ved afhændelse af formueaktiver, som tilhører et

foretagende i en af de kontraherende stater, eller som står til rådighed for

en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person med henblik på

udøvelse af frit erhverv eller anden selvstændig virksomhed, kun beskattes i

denne stat. I tilfælde, hvor disse aktiver udgør en del af erhvervsformuen

tilhørende et fast driftssted eller et fast sted, som er beliggende i den

anden kontraherende stat, kan sådan indkomst dog beskattes i denne anden

stat.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet

selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en fysisk person, der

er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne

stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for

ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans

virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i

den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til virksomhed udøvet

fra dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter erhverv

ved selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt udøvelse af selvstændig virksomhed som læge,

advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19

ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende

i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre

arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der,

kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

en fysisk person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater,

oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden

kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage i denne anden stats indkomstår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i denne anden stat, og

c) vederlaget ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har

i denne anden stat, og

d) vederlaget er - eller ved anvendelsen af denne artikel vil blive -

undergivet beskatning i den førstnævnte stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på

et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i

den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit

sæde.

I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et

luftfartøj i international trafik, der drives af konsortiet Scandinavian

Airlines System (SAS), kan vederlaget kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem

af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Optrædende

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan

indkomst, som oppebæres af optrædende (såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstnere, musikere og sportsfolk) ved deres i denne egenskab

udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne

virksomhed er udøvet.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved en optrædendes

virksomhed i hans egenskab som sådan ikke tilfalder den optrædende selv, men

en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14

og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den optrædendes

virksomhed er udøvet.

Artikel 18

Pensioner og livrenter

1. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører

andet, kan enhver pension eller livrente, der udbetales til en person, der er

hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat.

2. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat

sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter for livstid eller

for et bestemt tidsrum eller for et tidsrum, der lader sig bestemme, i

henhold til en forpligtelse til at præstere udbetalingerne mod rimeligt og

fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

3. Pensioner, som udbetales af en af de kontraherende

stater, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk

person for udførelse af hverv for henholdsvis denne stat, dens politiske

underafdeling eller lokale myndighed, og pensioner, som udbetales i henhold

til den sociale sikringslovgivning i en af de kontraherende stater, kan

beskattes i denne stat. Bestemmelserne i dette stykke skal kun finde

anvendelse på fysiske personer, som er statsborgere i den kontraherende stat,

hvorfra udbetalingerne hidrører.

Artikel 19

Offentlige hverv

1. Vederlag (undtagen pensioner eller livrenter), der

udbetales af en af de kontraherende stater, dens politiske underafdelinger

eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af offentlige

hverv, kan kun beskattes i denne stat. Et sådant vederlag kan imidlertid kun

beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne

anden stat, og modtageren er en i denne anden stat hjemmehørende person, som

a) er statsborger i denne stat eller

b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde

anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en af de kontraherende stater, dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder. I så fald skal

bestemmelserne henholdsvis i artikel 15 og i artikel 16 finde anvendelse.

Artikel 20

Studerende

I tilfælde, hvor en studerende, som er hjemmehørende i en af de

kontraherende stater, eller som var hjemmehørende i denne stat, umiddelbart

før han besøger den anden kontraherende stat, og som midlertidigt opholder

sig i denne anden stat udelukkende i uddannelsesøjemed, modtager betalinger

fra kilder uden for denne anden stat til sit underhold eller uddannelse, skal

sådanne betalinger være fritaget for beskatning i denne anden stat.

Artikel 21

Ikke udtrykkeligt omtalte indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en af de

kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke udtrykkeligt er omtalt

i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne

kontraherende stat.

2. I tilfælde, hvor sådan indkomst, oppebåret af en

person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, hidrører fra

kilder i den anden kontraherende stat, kan sådan indkomst også beskattes i

den stat, hvorfra den hidrører.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde

anvendelse på indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

af de kontraherende stater, i tilfælde, hvor indkomsten har direkte

forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, beliggende i den anden

kontraherende stat. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 og

i artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 22

Indkomstkilde

1. Indkomst, der oppebæres af en i Danmark

hjemmehørende person, og som i medfør af en eller flere af artiklerne 6 til

8, 10 til 18 samt artikel 21 kan beskattes i Australien, skal for så vidt

angår australsk indkomstskattelovgivning anses for at være indkomst, der

hidrører fra kilder i Australien.

2. Indkomst, der oppebæres af en i Australien

hjemmehørende person, og som i medfør af en eller flere af artiklerne 6 til

8, 10 til 18 samt artikel 21 kan beskattes i Danmark, skal for så vidt angår

artikel 23, stykke 1, og australsk indkomstskattelovgivning anses for at være

indkomst, der hidrører fra kilder i Danmark.

Artikel 23

Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Med forbehold af bestemmelserne i den til enhver

tid gældende australske lovgivning om indrømmelse af nedslag i australsk skat

for skat, som er betalt i et statsområde uden for Australien (hvilket ikke

skal indvirke på det heri indeholdte almindelige princip), skal dansk skat -

betalt efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst,

enten direkte eller ved indeholdelse, - af indkomst, som af en person, der er

hjemmehørende i Australien, er oppebåret fra kilder i Danmark (såfremt

indkomsten består af udbytte, dog ikke skat, som er betalt af den

fortjeneste, af hvilken udbyttet er udbetalt) tillades fradraget i den

australske skat, der opkræves af denne indkomst.

2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås på følgende

måde:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i

Australien, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i pkt. c) ikke medfører

andet, indrømme fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende

til den indkomstskat, der er betalt i Australien.

b) Et sådant nedslag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af

indkomstskatten, beregnet før sådant nedslag, der svarer til den indkomst,

som kan beskattes i Australien.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i

Australien, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal

i indkomstskatten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den

indkomst, der hidrører fra Australien.

3. Såfremt en af de kontraherende stater ophører med

at indrømme et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, lempelse i

selskabets skat for så vidt angår udbytte betalt til selskabet af et selskab,

der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvilken lempelse på

tidspunktet for undertegnelsen af denne overenskomt er hjemlet i den i den

førstnævnte stat gældende skattelovgivning, skal denne stat straks underrette

den anden stat om ændringen og indlede forhandlinger med denne med henblik på

at fastsætte nye bestemmelser vedrørende den lempelse, som i medfør af denne

artikel skal indrømmes i den førstnævnte stat for så vidt angår denne stats

skat på udbytterne.

Artikel 24

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

en af de kontraherende stater, mener, at foranstaltninger, truffet af den

kompetente myndighed i en af eller i begge de kontraherende stater, for ham

medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der

måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for

den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er

hjemmehørende. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, da der er

givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som

ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis kravet synes at

være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at

løse sagen i samarbejde med den kompetente myndighed i den anden

kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Den løsning, som opnås, skal gennemføres

uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters

interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal i fællesskab søge at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der

opstår med hensyn til anvendelsen af denne overenskomst.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst.

Artikel 25

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang

denne beskatning ikke strider mod denne overenskomst. Udvekslingen af

oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af

en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som

oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må

kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,

inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling, i forbindelse med de

skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Oplysningerne må kun benyttes

til sådanne formål og kan meddeles under offentlige retshandlinger eller i

retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser.

Artikel 26

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som

ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer nyder i kraft af

folkerettens almindelige regler eller særlige internationale aftaler.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, på hvilken Australiens

regering og Danmarks regering ad diplomatisk vej udveksler noter, i hvilke de

underretter hinanden om, at den sidste af de foranstaltninger, som er

nødvendige for at give overenskomsten retskraft henholdsvis i Australien og i

Danmark, er truffet, og overenskomsten skal derefter have virkning:

a) i Australien:

I) for så vidt angår kildeskat af indkomst, som oppebæres af en

ikke-hjemmehørende person, på indkomst, som oppebæres fra og med den 1.

januar i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket

overenskomsten træder i kraft;

II) for så vidt angår anden australsk skat, på indkomst i ethvert

indkomstår, der begynder fra og med den 1. juli i det kalenderår, som følger

umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft;

b) i Danmark:

på indkomst, som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der

følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft.

Artikel 28

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft uden tidsbegrænsning. Imidlertid

kan Australiens regering eller Danmarks regering senest den 30. juni eller

tidligere i ethvert kalenderår, som begynder efter udløbet af 5 år fra datoen

for overenskomstens ikrafttræden, ad diplomatisk vej give den anden regering

skriftlig meddelelse om opsigelse, og denne overenskomst skal i så fald

ophøre at have virkning:

a) i Australien:

I) for så vidt angår kildeskat af indkomst, som oppebæres af en

ikke-hjemmehørende person, på indkomst, som oppebæres fra og med den 1.

januar i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket

meddelelsen om opsigelsen er givet;

II) for så vidt angår anden australsk skat, på indkomst i ethvert

indkomstår, som begynder fra og med den 1. juli i det kalenderår, som følger

umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet;

b) i Danmark:

for så vidt angår indkomst, som oppebæres fra og med den 1. januar i det

kalenderår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om

opsigelsen er givet.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,

underskrevet denne overenskomst. Udfærdiget i Canberra i to eksemplarer på

engelsk den første april, nitten hundrede og en og firs.

For Kongeriget Danmarks regering:

Mogens Warberg

For Australiens regering:

John Howard

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af

artikel 27 i kraft den 27. oktober 1981.

Udenrigsministeriet, den 22. marts 1982

KJELD OLESEN

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter