Bekendtgørelse af overenskomst af 1. april 1981 med Australien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 1. april 1981
med Australien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Den 1. april 1981 undertegnedes i Canberra en overenskomst mellem Danmark
og Australien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
Oversættelse
OVERENSKOMST
mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Australien til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter.
Kongeriget Danmarks regering og Australiens regering,
der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er:
a) i Australien:
den australske indkomstskat, herunder tillægsskatten på den del af et
»private company«»s indkomst, som kan udloddes, men ikke er
blevet udloddet;
b) i Danmark:
indkomstskatterne til staten og kommunerne.
Læs alt
2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts
underskrivelse pålignes af en af de kontraherende stater som tillæg til eller
i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i en
kontraherende stat skal give de kompetente myndigheder i den anden
kontraherende stat underretning om alle væsentlige ændringer, som er
foretaget i love vedrørende de skatter, på hvilke denne overenskomst finder
anvendelse.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i
denne overenskomst:
a) udtrykket »Australien« betyde det australske statssamfund
og, når det anvendes i geografisk betydning, omfatte:
I) Territoriet Norfolk Island;
II) Territoriet Christmas Island;
III) Territoriet Cocos (Keeling) Islands;
IV) Territoriet Ashmore and Cartier Islands;
V) Territoriet Coral Sea Islands samt
VI) ethvert område, der støder op til Australiens eller de omtalte
territoriers territoriale grænser, for hvilket der for tiden - i
overensstemmelse med folkeretten - gælder en lov for Australien, for en stat
eller en del af Australien eller for et af de ovenfor omtalte territorier,
der omhandler benyttelsen af samtlige naturforekomster på kontinentalsoklens
havbund og i dens undergrund;
b) udtrykket »Danmark« betyde Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse
med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller måtte blive betegnet som
et område, inden for hvilket Danmark kan udøve sine suverænitetsrettigheder
med hensyn til udforskning og udnyttelse af havbundens eller dens undergrunds
naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykkene »kontraherende stat«, »en af de
kontraherende stater« og »den anden kontraherende stat« betyde
Australien eller Danmark, alt efter sammenhængen;
d) udtrykket »person« omfatte en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyde enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person eller som et selskab;
f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyde henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i Australien,
eller et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i
Danmark;
g) udtrykket »skat« betyde australsk skat eller dansk skat, alt
efter sammenhængen;
h) udtrykket »australsk skat« betyde skat, der pålignes af
Australien, og som er en skat, på hvilken denne overenskomst finder
anvendelse i medfør af artikel 2;
i) udtrykket »dansk skat« betyde skat, der pålignes af Danmark,
og som er en skat, på hvilken denne overenskomst finder anvendelse i medfør
af artikel 2;
j) udtrykket »kompetent myndighed« betyde, for så vidt angår
Australien, »the Commissioner of Taxation« eller hans
befuldmægtigede stedfortræder og, for så vidt angår Danmark, ministeren for
skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. I denne overenskomst omfatter udtrykkene
»australsk skat« og »dansk skat« ikke straftillæg eller
renter, som pålægges i medfør af nogen af de kontraherende staters lovgivning
vedrørende de skatter, på hvilke denne overenskomst finder anvendelse i
medfør af artikel 2.
3. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, tillægges den betydning, som
det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst er en person hjemmehørende i
en af de kontraherende stater:
a) for så vidt angår Australien, under forbehold af bestemmelserne i
stykke 2, hvis den pågældende person er hjemmehørende i Australien for så
vidt angår australsk skat, og
b) for så vidt angår Danmark, hvis den pågældende person er skattepligtig
der på grund af hjemsted, bopæl, stedet for indregistrering eller ethvert
andet lignende kriterium, men ikke, hvis skattepligt til Danmark udelukkende
grundes på indkomst fra kilder i Danmark.
2. For så vidt angår indkomst fra kilder i Danmark
skal en person, som er undergivet australsk skat af indkomst, som hidrører
fra kilder i Australien, ikke anses for hjemmehørende i Australien, medmindre
indkomsten fra kilder i Danmark er undergivet australsk beskatning eller,
hvis denne indkomst er fritaget for australsk beskatning, skattefritagelsen
alene skyldes, at indkomsten er undergivet dansk beskatning.
3. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat,
i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed;
b) hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende
stater, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af
dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat,
hvori han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater, eller
hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser.
4. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
skal den anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i
hvilken den er stiftet.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes;
g) en land- eller skovbrugsejendom eller et græsningsareal;
h) et bygnings-, anlægs-, monterings- eller installationsarbejde, der
varer mere end tolv måneder.
3. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted alene på grund af:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
virksomhed, der er af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet,
såsom reklamering eller videnskabelig forskning.
4. Et foretagende skal anses for at have et fast
driftssted i en af de kontraherende stater og for at drive virksomhed gennem
dette faste driftssted, hvis:
a) det udøver tilsynsvirksomhed i denne stat i mere end tolv måneder i
forbindelse med et bygnings-, anlægs-, monterings- eller
installationsarbejde, som er under udførelse i denne stat, eller
b) der benyttes udstyr af væsentligt omfang i denne stat i mere end tolv
måneder af, for eller i henhold til kontrakt med foretagendet under
udforskning eller udnyttelse af naturforekomster eller ved virksomhed
forbundet med sådan udforskning eller udnyttelse.
5. En person - bortset fra en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandles i stykke 6 - der i en af de kontraherende stater
handler på et i den anden kontraherende stat hjemmehørende foretagendes
vegne, skal anses for i den førstnævnte stat at udgøre et fast driftssted
tilhørende dette foretagende, hvis:
a) han har og i denne stat sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå
aftaler på foretagendets vegne, medmindre hans virksomhed er begrænset til
indkøb af varer for foretagendet, eller
b) han i den forbindelse i denne stat for foretagendet fremstiller eller
bearbejder varer tilhørende foretagendet.
6. Et foretagende i en af de kontraherende stater skal
ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat,
blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler,
kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, når denne person handler
inden for rammerne af sin sædvanlige erhvervsvirksomhed som sådan mægler
eller repræsentant.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, behersker eller beherskes af
et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af
de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
8. De principper, som er anført i stykkerne 1-7 inkl.,
skal finde anvendelse, når det med hensyn til artikel 11, stykke 5, og
artikel 12, stykke 5, i denne overenskomst skal afgøres, om der foreligger et
fast driftssted uden for begge de kontraherende stater, samt om et
foretagende, som ikke er et foretagende i en af de kontraherende stater, har
et fast driftssted i en af de kontraherende stater.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst af fast ejendom, indbefattet royalties og
andre betalinger for driften af miner eller stenbrud eller for udnyttelsen af
enhver naturforekomst, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den
faste ejendom, de pågældende miner, stenbrud eller naturforekomster
forefindes.
2. Indkomst fra udlejning/ bortforpagtning af fast
ejendom og indkomst fra enhver anden andel i fast ejendom, hvad enten denne
er bebygget eller ikke, skal anses som indkomst af fast ejendom beliggende,
hvor den faste ejendom, som udlejningen/ bortforpagtningen eller andelen
vedrører, er beliggende.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en af de
kontraherende stater kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,
kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt
angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal
der i tilfælde, hvor et foretagende i en af de kontraherende stater driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme
eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er, eller med andre foretagender, med hvilke det
afslutter forretninger.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som foretagendet
har afholdt for det faste driftssted (herunder generalomkostninger til
ledelse og administration), og som ville være fradragsberettigede, hvis det
faste driftssted havde været en uafhængig enhed, som havde afholdt disse
omkostninger, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted
er beliggende, eller andre steder.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,
på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende
stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for foretagendet.
6. Hvis de oplysninger, som står til rådighed for den
kompetente myndighed i en kontraherende stat, ikke er tilstrækkelige til at
fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted
tilhørende et foretagende, skal intet i denne artikel berøre anvendelsen af
nogen af denne stats love, som omhandler fastsættelsen af beskatningen af en
person; denne lovgivning skal dog, i det omfang de oplysninger, som står til
den kompetente myndigheds rådighed, tillader det, anvendes i overensstemmelse
med principperne i denne artikel.
7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
8. Intet i denne artikel skal berøre anvendelsen af
nogen lov i en kontraherende stat vedrørende beskatningen af fortjeneste ved
forsikring foretaget af ikke-hjemmehørende personer; dog skal, såfremt den
lovgivning, som er gældende på dette område i en af staterne på tidspunktet
for underskrivelsen af denne overenskomst, bliver ændret (bortset fra mindre
ændringer, som ikke berører lovens væsentlige indhold), de kontraherende
stater rådføre sig med hinanden med henblik på at opnå enighed om de fornødne
ændringer af dette stykke.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed,
som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende
stater, kan kun beskattes i denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan sådan
fortjeneste beskattes i den anden kontraherende stat, når det er fortjeneste
ved skibs- eller luftfartsvirksomhed begrænset udelukkende til pladser i
denne anden stat.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal finde
anvendelse med hensyn til den del af fortjenesten ved skibs- og
luftfartsvirksomhed, som af en person, der er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, oppebæres ved deltagelse i en pool, i en fælles
transportorganisation eller i en international driftsorganisation.
4. I denne artikel skal fortjeneste, som oppebæres ved
transport med skib eller fly af passagerer, husdyr, post eller varer, der
indskibes i en kontraherende stat for at blive losset på en anden plads i
denne stat, behandles som fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed,
der er begrænset udelukkende til pladser i denne stat.
5. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS),
skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den danske
partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab
(DDL).
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte
har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i den ene af de
kontraherende stater som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender gælder vilkår
vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra
de vilkår, som man kunne have forventet ville være gældende mellem uafhængige
foretagender, som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med
hinanden, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, man kunne have forventet ville tilfalde et af disse foretagender,
men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette
foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. Hvis de oplysninger, som står til rådighed for den
kompetente myndighed i en kontraherende stat, ikke er tilstrækkelige til at
fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et foretagende, skal intet i
denne artikel berøre anvendelsen af nogen af denne stats love, som omhandler
fastsættelsen af beskatningen af en person; denne lovgivning skal dog, i det
omfang de oplysninger, som står til den kompetente myndigheds rådighed,
tillader det, anvendes i overensstemmelse med principperne i denne artikel.
3. I tilfælde, hvor fortjeneste, hvoraf et foretagende
i en af de kontraherende stater er blevet beskattet i denne stat, også
medregnes - i medfør af stykke 1 og 2 - i fortjenesten af et foretagende i
den anden kontraherende stat og beskattes i overensstemmelse dermed, og den
således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som kunne forventes at være
tilfaldet foretagendet i den anden stat, hvis de vilkår, som gælder i
forholdet mellem de to foretagender, havde været de samme, som kunne
forventes at ville have været gældende mellem uafhængige foretagender, der
under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med hinanden, skal den
førstnævnte stat foretage en passende regulering af det beløb, som er
beregnet i skat af denne fortjeneste i den førstnævnte stat. Ved reguleringen
skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og med
henblik herpå skal de kontraherende staters kompetente myndigheder om
nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der i
skattemæssig henseende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og
som er udbytte, hvortil en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, er den endeligt berettigede, kan beskattes i denne anden
stat.
2. Sådant udbytte kan (også) beskattes i den
kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, i skattemæssig
henseende er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men
den skat, der pålignes, må ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af
udbyttet.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier og anden indkomst, der sidestilles med indkomst af
aktier i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken
det selskab, der foretager udlodningen, i skattemæssig henseende er
hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt den til udbyttet endeligt berettigede person, der er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i den anden kontraherende
stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver
erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde
anvendelse.
5. Udbytte, som udbetales af et selskab, som er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, skal - når det er udbytte,
hvortil en person, der ikke er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
er den endeligt berettigede - være fritaget for skat i denne anden stat,
medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen, har
direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, som er
beliggende i denne anden stat. Dette stykke skal dog ikke finde anvendelse
for så vidt angår udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende
i Australien for så vidt angår australsk beskatning, og som også er
hjemmehørende i Danmark for så vidt angår dansk beskatning.
6. Såfremt bestemmelserne i denne overenskomst ikke
medfører andet, kan en kontraherende stat påligne indkomsten af et selskab,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skat udover den skat,
som kan pålignes den skattepligtige indkomst af et selskab, som er
hjemmehørende i den førstnævnte stat; men en sådan yderligere skat, der
pålignes af den førstnævnte stat, må ikke overstige 15 procent af det beløb,
hvormed den skattepligtige indkomst i indkomståret overstiger den skat, som
skulle have været betalt af denne skattepligtige indkomst, såfremt selskabet
havde været hjemmehørende i den førstnævnte stat.
7. I tilfælde, hvor en fysisk person, der er
hjemmehørende i Australien, fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark,
modtager et udbytte, hvortil han er den endeligt berettigede, og som, hvis
det var modtaget af en i Danmark hjemmehørende person, ville berettige den
pågældende til dansk skattegodtgørelse, skal
a) han være berettiget til skattegodtgørelsen, bortset fra det fradrag af
skat, som skulle finde sted, hvis skattegodtgørelsen var et udbyttebeløb;
b) godtgørelsen ved skatteberegningen i Australien behandles som
skattepligtig indkomst fra kilder i Danmark.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en af de kontraherende
stater og hvortil en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, er den endeligt berettigede, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådan rente kan (også) beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må ikke overstige 10
procent af bruttobeløbet af renten.
3. Udtrykket »rente« i denne artikel
omfatter rente af statsgældsbeviser eller af obligationer eller
forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten
de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, og rente af enhver
anden form for gældsforpligtelse såvel som enhver anden indkomst, der i
henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra indkomsten
hidrører, sidestilles med indkomst af pengelån.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt den til renterne endeligt berettigede person, der er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i den anden kontraherende
stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den
udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i
artikel 14 finde anvendelse.
5. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en person, der i
skattemæssig henseende er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den
person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast
sted i en kontraherende stat eller uden for begge de kontraherende stater, i
forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan
rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente
anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste
sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler renten, og den person, der er den til renten endeligt
berettigede, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den
betalte rente set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt,
overstiger det beløb, som måtte forventes at ville være blevet aftalt mellem
skyldneren og den således berettigede, såfremt den nævnte forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af den betalte
rente kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater, dog under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en af de kontraherende
stater, og hvortil en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, er den endeligt berettigede, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådan royalty kan (også) beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må ikke overstige 10
procent af bruttobeløbet af royaltyydelserne.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne
artikel betalinger og godskrivninger, hvad enten disse sker periodisk eller
ikke, og uanset hvorledes disse beløb benævnes eller beregnes, når de svares
som vederlag for:
a) anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret, patent,
mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,
varemærke eller anden tilsvarende ejendom eller rettighed;
b) anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert industrielt,
kommercielt eller videnskabeligt udstyr;
c) levering af videnskabelig, teknisk, industriel eller kommerciel viden
eller oplysning;
d) ydelse af enhver bistand, der er af hjælpende og underordnet art i
forhold til, samt præsteres med henblik på at muliggøre anvendelsen eller
udnyttelsen af, enhver ejendom eller rettighed omhandlet i pkt. a), ethvert
udstyr omhandlet i pkt. b) eller enhver viden eller oplysning omhandlet i
pkt. c);
e) anvendelsen af eller retten til at anvende:
I) spillefilm;
II) film eller videobånd til brug for fjernsynsudsendelser eller
III) bånd til brug for radioudsendelser eller
f) helt eller delvist afkald på at benytte en ejendom eller rettighed
omhandlet i dette stykke.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt den til royaltybeløbet endeligt berettigede, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat,
hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra
et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til
grund for de udbetalte eller godskrevne royalties, har direkte forbindelse
med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne
henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en person, der i
skattemæssig henseende er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den
person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast
sted i en kontraherende stat eller uden for begge de kontraherende stater, i
forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale de pågældende royalties
er opstået, og sådanne royalities afholdes af dette faste driftssted eller
faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvori
det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og den til royaltyydelserne endeligt berettigede,
eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte eller
godskrevne royalties, når hensyn tages til, for hvad de er betalt eller
godskrevet, overstiger det beløb, som måtte forventes at ville være blevet
aftalt mellem skyldneren og den således berettigede, såfremt den nævnte
forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene
finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende
del af det betalte eller godskrevne royaltybeløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater, dog
under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Afhændelse af ejendele
1. Indkomst ved afhændelse af fast ejendom kan
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den faste ejendom er
beliggende.
2. I denne artikel skal:
a) udtrykket »fast ejendom« omfatte:
I) udlejning/ bortforpagtning vedrørende fast ejendom og enhver anden
andel i fast ejendom;
II) rettigheder vedrørende udnyttelse eller udforskning af
naturforekomster og
III) aktier eller tilsvarende rettigheder i et selskab, hvis aktiver helt
eller væsentligst består af andele i fast ejendom i en af de kontraherende
stater eller af rettigheder vedrørende udnyttelse eller udforskning af
naturforekomster i en af de kontraherende stater;
b) fast ejendom anses for at være beliggende:
I) i tilfælde, hvor den består i andele i fast ejendom - i den
kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende,
II) i tilfælde, hvor den består i rettigheder vedrørende udnyttelse eller
udforskning af naturforekomster - i den kontraherende stat, i hvilken
naturforekomsterne er beliggende eller udforskningen kan finde sted, og
III) i tilfælde, hvor den består i aktier eller tilsvarende rettigheder i
et selskab, hvis aktiver helt eller væsentligst består af andele i fast
ejendom i en af de kontraherende stater eller af rettigheder vedrørende
udnyttelse eller udforskning af naturforekomster i en af de kontraherende
stater - i den kontraherende stat, i hvilken aktiverne eller de væsentligste
aktiver tilhørende selskabet er beliggende.
3. Såfremt bestemmelserne i stykke 1 ikke medfører
andet, kan indkomst ved afhændelse af formueaktiver, som tilhører et
foretagende i en af de kontraherende stater, eller som står til rådighed for
en i en af de kontraherende stater hjemmehørende person med henblik på
udøvelse af frit erhverv eller anden selvstændig virksomhed, kun beskattes i
denne stat. I tilfælde, hvor disse aktiver udgør en del af erhvervsformuen
tilhørende et fast driftssted eller et fast sted, som er beliggende i den
anden kontraherende stat, kan sådan indkomst dog beskattes i denne anden
stat.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet
selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en fysisk person, der
er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kan kun beskattes i denne
stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for
ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans
virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i
den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til virksomhed udøvet
fra dette faste sted.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter erhverv
ved selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt udøvelse af selvstændig virksomhed som læge,
advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende
i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat, medmindre
arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der,
kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en fysisk person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater,
oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden
kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i denne anden stats indkomstår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i denne anden stat, og
c) vederlaget ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har
i denne anden stat, og
d) vederlaget er - eller ved anvendelsen af denne artikel vil blive -
undergivet beskatning i den førstnævnte stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i
den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit
sæde.
I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et
luftfartøj i international trafik, der drives af konsortiet Scandinavian
Airlines System (SAS), kan vederlaget kun beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, i hans egenskab af medlem
af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Optrædende
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som oppebæres af optrædende (såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstnere, musikere og sportsfolk) ved deres i denne egenskab
udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken denne
virksomhed er udøvet.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved en optrædendes
virksomhed i hans egenskab som sådan ikke tilfalder den optrædende selv, men
en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14
og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den optrædendes
virksomhed er udøvet.
Artikel 18
Pensioner og livrenter
1. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører
andet, kan enhver pension eller livrente, der udbetales til en person, der er
hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun beskattes i denne stat.
2. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat
sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter for livstid eller
for et bestemt tidsrum eller for et tidsrum, der lader sig bestemme, i
henhold til en forpligtelse til at præstere udbetalingerne mod rimeligt og
fuldt vederlag i penge eller penges værdi.
3. Pensioner, som udbetales af en af de kontraherende
stater, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk
person for udførelse af hverv for henholdsvis denne stat, dens politiske
underafdeling eller lokale myndighed, og pensioner, som udbetales i henhold
til den sociale sikringslovgivning i en af de kontraherende stater, kan
beskattes i denne stat. Bestemmelserne i dette stykke skal kun finde
anvendelse på fysiske personer, som er statsborgere i den kontraherende stat,
hvorfra udbetalingerne hidrører.
Artikel 19
Offentlige hverv
1. Vederlag (undtagen pensioner eller livrenter), der
udbetales af en af de kontraherende stater, dens politiske underafdelinger
eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af offentlige
hverv, kan kun beskattes i denne stat. Et sådant vederlag kan imidlertid kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne
anden stat, og modtageren er en i denne anden stat hjemmehørende person, som
a) er statsborger i denne stat eller
b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en af de kontraherende stater, dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder. I så fald skal
bestemmelserne henholdsvis i artikel 15 og i artikel 16 finde anvendelse.
Artikel 20
Studerende
I tilfælde, hvor en studerende, som er hjemmehørende i en af de
kontraherende stater, eller som var hjemmehørende i denne stat, umiddelbart
før han besøger den anden kontraherende stat, og som midlertidigt opholder
sig i denne anden stat udelukkende i uddannelsesøjemed, modtager betalinger
fra kilder uden for denne anden stat til sit underhold eller uddannelse, skal
sådanne betalinger være fritaget for beskatning i denne anden stat.
Artikel 21
Ikke udtrykkeligt omtalte indkomster
1. Indkomster, der oppebæres af en i en af de
kontraherende stater hjemmehørende person, og som ikke udtrykkeligt er omtalt
i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne
kontraherende stat.
2. I tilfælde, hvor sådan indkomst, oppebåret af en
person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, hidrører fra
kilder i den anden kontraherende stat, kan sådan indkomst også beskattes i
den stat, hvorfra den hidrører.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
af de kontraherende stater, i tilfælde, hvor indkomsten har direkte
forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, beliggende i den anden
kontraherende stat. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 og
i artikel 14 finde anvendelse.
Artikel 22
Indkomstkilde
1. Indkomst, der oppebæres af en i Danmark
hjemmehørende person, og som i medfør af en eller flere af artiklerne 6 til
8, 10 til 18 samt artikel 21 kan beskattes i Australien, skal for så vidt
angår australsk indkomstskattelovgivning anses for at være indkomst, der
hidrører fra kilder i Australien.
2. Indkomst, der oppebæres af en i Australien
hjemmehørende person, og som i medfør af en eller flere af artiklerne 6 til
8, 10 til 18 samt artikel 21 kan beskattes i Danmark, skal for så vidt angår
artikel 23, stykke 1, og australsk indkomstskattelovgivning anses for at være
indkomst, der hidrører fra kilder i Danmark.
Artikel 23
Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Med forbehold af bestemmelserne i den til enhver
tid gældende australske lovgivning om indrømmelse af nedslag i australsk skat
for skat, som er betalt i et statsområde uden for Australien (hvilket ikke
skal indvirke på det heri indeholdte almindelige princip), skal dansk skat -
betalt efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst,
enten direkte eller ved indeholdelse, - af indkomst, som af en person, der er
hjemmehørende i Australien, er oppebåret fra kilder i Danmark (såfremt
indkomsten består af udbytte, dog ikke skat, som er betalt af den
fortjeneste, af hvilken udbyttet er udbetalt) tillades fradraget i den
australske skat, der opkræves af denne indkomst.
2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås på følgende
måde:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i
Australien, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i pkt. c) ikke medfører
andet, indrømme fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende
til den indkomstskat, der er betalt i Australien.
b) Et sådant nedslag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, beregnet før sådant nedslag, der svarer til den indkomst,
som kan beskattes i Australien.
c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i
Australien, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal
i indkomstskatten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den
indkomst, der hidrører fra Australien.
3. Såfremt en af de kontraherende stater ophører med
at indrømme et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, lempelse i
selskabets skat for så vidt angår udbytte betalt til selskabet af et selskab,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvilken lempelse på
tidspunktet for undertegnelsen af denne overenskomt er hjemlet i den i den
førstnævnte stat gældende skattelovgivning, skal denne stat straks underrette
den anden stat om ændringen og indlede forhandlinger med denne med henblik på
at fastsætte nye bestemmelser vedrørende den lempelse, som i medfør af denne
artikel skal indrømmes i den førstnævnte stat for så vidt angår denne stats
skat på udbytterne.
Artikel 24
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
en af de kontraherende stater, mener, at foranstaltninger, truffet af den
kompetente myndighed i en af eller i begge de kontraherende stater, for ham
medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der
måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for
den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
hjemmehørende. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, da der er
givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som
ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis kravet synes at
være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at
løse sagen i samarbejde med den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Den løsning, som opnås, skal gennemføres
uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal i fællesskab søge at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der
opstår med hensyn til anvendelsen af denne overenskomst.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst.
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang
denne beskatning ikke strider mod denne overenskomst. Udvekslingen af
oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af
en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling, i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Oplysningerne må kun benyttes
til sådanne formål og kan meddeles under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser.
Artikel 26
Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer nyder i kraft af
folkerettens almindelige regler eller særlige internationale aftaler.
Artikel 27
Ikrafttræden
Denne overenskomst skal træde i kraft den dag, på hvilken Australiens
regering og Danmarks regering ad diplomatisk vej udveksler noter, i hvilke de
underretter hinanden om, at den sidste af de foranstaltninger, som er
nødvendige for at give overenskomsten retskraft henholdsvis i Australien og i
Danmark, er truffet, og overenskomsten skal derefter have virkning:
a) i Australien:
I) for så vidt angår kildeskat af indkomst, som oppebæres af en
ikke-hjemmehørende person, på indkomst, som oppebæres fra og med den 1.
januar i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket
overenskomsten træder i kraft;
II) for så vidt angår anden australsk skat, på indkomst i ethvert
indkomstår, der begynder fra og med den 1. juli i det kalenderår, som følger
umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft;
b) i Danmark:
på indkomst, som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, der
følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft.
Artikel 28
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft uden tidsbegrænsning. Imidlertid
kan Australiens regering eller Danmarks regering senest den 30. juni eller
tidligere i ethvert kalenderår, som begynder efter udløbet af 5 år fra datoen
for overenskomstens ikrafttræden, ad diplomatisk vej give den anden regering
skriftlig meddelelse om opsigelse, og denne overenskomst skal i så fald
ophøre at have virkning:
a) i Australien:
I) for så vidt angår kildeskat af indkomst, som oppebæres af en
ikke-hjemmehørende person, på indkomst, som oppebæres fra og med den 1.
januar i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket
meddelelsen om opsigelsen er givet;
II) for så vidt angår anden australsk skat, på indkomst i ethvert
indkomstår, som begynder fra og med den 1. juli i det kalenderår, som følger
umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet;
b) i Danmark:
for så vidt angår indkomst, som oppebæres fra og med den 1. januar i det
kalenderår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om
opsigelsen er givet.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede,
underskrevet denne overenskomst. Udfærdiget i Canberra i to eksemplarer på
engelsk den første april, nitten hundrede og en og firs.
For Kongeriget Danmarks regering:
Mogens Warberg
For Australiens regering:
John Howard
Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af
artikel 27 i kraft den 27. oktober 1981.
Udenrigsministeriet, den 22. marts 1982
KJELD OLESEN
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af protokol nr. 2 af 12. marts 1985 til overenskomsten med New Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 12. juni 1987
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Bekendtgørelse af overenskomst af 10. oktober 1980 med New Zealand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse Retsinformation · 22. december 1981
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Retsinformation · 10. december 2014
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Retsinformation · 17. december 2014