Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 95/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
95/2002
[En advokat K] har klaget til Pressenævnet over
Helsingør Dagblads offentliggørelse af Pressenævnets
kendelse i sag nr. 42/2002 den 28. september 2002, idet han mener, at
offentliggørelsen er i strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt.
Herudover mener klager, at bladet har handlet i strid med god presseskik.
Den 28. september 2002 bragte Helsingør Dagblad
følgende resumé, som bladet ved nævnets kendelse af 25.
september 2002 var blevet pålagt at offentliggøre:
"Kendelse fra Pressenævnet:
I perioden 16. marts til 11. april 2002 bragte
Helsingør Dagblad en artikelserie omkring forløbet af en
indbudt licitation i forbindelse med byfornyelse af en konkret ejendom i
Helsingør. I artikelserien omtaltes blandt andet advokat [K]s rolle i
forbindelse med saneringssagen, ligesom klagers hverv som advokat for
kommunen og byens borgmester blev beskrevet. I artikelserien indgik endvidere
en omtale af advokat [K]s rolle i forbindelse med salget af en
lokalradiostation. Endelig bragte bladet den 18. maj 2002 en artikel om
advokat [K]s deltagelse i en voldgiftssag som advokat for kommunen. I
artiklen udtrykte et byrådsmedlem for SF tvivl om, hvorvidt advokaten
var i stand til fagligt at varetage kommunens interesser i
voldgiftssagen.
Advokat [K] har klaget til Pressenævnet, idet han
finder, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
forholdene omkring byfornyelsessager, herunder hvorvidt der sker misbrug af
offentlige midler, har stor samfundsmæssig interesse. De involverede
parter må i den forbindelse tåle at få deres roller kritisk
belyst af medierne.
Læs alt
Nævnet finder for så vidt angår artiklen
den 27. marts 2002 med overskriften "Kommunens advokat og
Tærsbøls Aps-formand styrer saneringsfirmaer", at der
ikke i artiklens oplysninger er belæg for artiklens overskrift, og
nævnet udtaler i den anledning sin kritik. Nævnet finder
endvidere, at kritikken af klager burde være forelagt klager selv inden
offentliggørelsen med henblik på en kommentar. Ved at undlade
dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler
også på dette punkt sin kritik. Til bladets anførsel om,
at det ikke har været muligt at få fat i klager for en kommentar,
bemærker nævnet, at oplysningerne ikke havde en sådan
aktualitetsværdi, at bladet ikke havde kunne afvente klagers
bemærkninger inden for en rimelig tidsramme.
Hvad angår forsiden og artiklen den 5. april 2002
med overskriften "Advokat for sælger, medejer og advokat for
køber" finder nævnet, at beskyldningerne mod klager for
sammenblanding af interesser er af en sådan karakter, at bladet burde
have forelagt dem for ham inden offentliggørelsen. Ved at undlade
dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler
tillige sin kritik på dette punkt. Nævnet bemærker
ligeledes her, at oplysningerne ikke havde en sådan
aktualitetsværdi, at bladet ikke havde kunne afvente klagers
bemærkninger inden for en rimelig tidsramme.
Nævnet finder samtidig, at bladet med kendskab til
de verserende konflikter mellem Michael Eibye og klager burde have udvist
større kritik over for Michael Eibye som kilde og i den
forbindelse som mindstemål have forelagt klager Eibyes oplysninger.
Nævnet finder, at bladet også på dette punkt har handlet i
strid med god presseskik og udtaler sin kritik.
Nævnet finder, at bladet ikke herudover har handlet
i strid med god presseskik i forbindelse med artikelserien.
København, den 25. september 2002.
Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage
Clausen og Ole Askvig."
Herudover bragte bladet samme dag udover en leder om
sagen på side 2 nævnets kendelse i sin fulde ordlyd samt en
artikel om sagen på samme side som resumeet af nævnets kendelse.
I artiklen med overskriften "Pressenævnet om de involverede i
byfornyelsen: "De må tåle at få deres roller
belyst"" hed det i en mindre overskrift:
"Helsingør Dagblad får kritik af fodfejl
i behandlingen af advokat [K], men nogen "hetz", der krænker
privatlivets fred, mener nævnet ikke, at der har været tale
om."
I artiklen hed det:
"HELSINGØR: To omfattende klageskrifter
til Pressenævnet fra advokat [K] med stribevis af klager over
Helsingør Dagblad for at have ført kampagne mod ham og hans
virksomhed gav kun advokaten medhold i fire tilfælde, som må
falde ind under betegnelsen journalistiske fodfejl.
Pressenævnet konstaterer i en kendelse, som bringes
i dagens avis, at Helsingør Dagblad i den lange artikelserie om
byfornyelsen i Helsingør i tre tilfælde burde have forelagt
omtalen af advokat [K]s rolle for ham og dermed har gjort sig skyldig i brud
på god presseskik. Samtidig finder nævnet i ét
tilfælde, at der ikke er dækning for en artikels indhold i
overskriften. Men nævnet slår i en ledsagende udtalelse fast, at
de fremlagte artikler i sagen "alene omhandler klagers virke som
advokat", og at Helsingør Dagblad således ikke har bragt
oplysninger om [K], som kan krænke privatlivets fred.
Advokat [K] havde ellers i sin meget omfattende klage til
Pressenævnet over Helsingør Dagblad hævdet, at der var
tale om en hetz mod ham, og at "hetzen føres på et ukorrekt
grundlag og på en måde, der tilsidesætter de presseetiske
regler, og som alene kan have til formål at skade ham og den
advokatvirksomhed, han driver".
Helsingør Dagblad har i sit svar afvist, at der var
tale om en hetz, og at vi skulle have haft til forsæt at skade hans
personlige anseelse. Det har ikke været [K]s personlige adfærd,
men hans offentlige/erhvervsmæssige adfærd, der har været
genstand for undersøgelse. Hans navn blev først interessant for
sagen, efterhånden som bladets research skred frem. Samtidig holdt vi
os i vores svar til Pressenævnet til, at der har været tale om
"en for offentligheden helt relevant sag".
"Stor samfundsmæssig interesse"
Det samme mener Pressenævnet. I såvel den
ledsagende udtalelse som i selve kendelsen fastslås det, at
"forholdene omkring byfornyelsessager, herunder hvorvidt der sker
misbrug af offentlige midler, har stor samfundsmæssig interesse, og at
de involverede parter i den forbindelse må tåle at få deres
roller kritisk belyst af medierne".
Pressenævnet har i sagen haft omkring 20 artikler
fra Helsingør Dagblad og lige så mange A4-sider med klager fra
at læse igennem, idet det dog kun er nogle af artiklerne, der er
indgået i selve sagen.
I denne store sag er der så sket nogle fodfejl, som
Pressenævnet påpeger, og som vi derfor tager til efterretning
(læs lederen side 2). Hvad angår artiklen om Radio The Wave havde
vi faktisk allerede i vores svar til Pressenævnet indrømmet, at
det kunne tolkes som en forsømmelse, at vi ikke havde forelagt [K]
Michael Eibyes påstande.
Det fremgår i øvrigt, at vi allerede ved
artikelseriens start forsøgte at indhente en kommentar fra [K], men vi
må altså konstatere, at dette efter Pressenævnets vurdering
ikke er forsøgt tilstrækkeligt ihærdigt under sagens
forløb. Det har spillet en afgørende rolle for
Pressenævnet, at artiklerne ikke havde en sådan aktualitet, at de
ikke kunne vente på at komme i avisen, til [K] var blevet
hørt.
At Pressenævnet ikke mener, at en af overskrifterne
har dækning i indholdet, tager vi til efterretning.
Læs i øvrigt dagens leder.
bec.
"
Klageren har anført, at offentliggørelsen af
Pressenævnets kendelse af 25. september 2002 i sag nr. 42/2002 er i
strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt., idet offentliggørelsen
ikke er sket uden kommenterende tilføjelser. Artiklen og
overskrifterne fastslår således, at bladet har begået
" fodfejl ", og at de påklagede forhold falder ind under
" betegnelsen journalistiske fodfejl". Dette må betragtes som
værende en kommentar til kendelsen, hvori man forsøger at
nedtone det faktum, at man har begået brud på reglerne om god
presseskik og dermed lovgivningen. Artiklen er bragt i umiddelbar tilknytning
til kendelsen og fremstår dermed som bladets kommentar til
afgørelsen, hvor klager ikke har nogen mulighed for at kommentere
denne.
Klageren har samtidig under henvisning til nævnets
årsberetning 1999, side 10-11, og sag nr. 39/1999 og 111/1999, anmodet
om nævnets stillingtagen til, hvorvidt de ledsagende kommentarer til
kendelsen som indeholdt i artiklen og lederen er i overensstemmelse med loven
og de vejledende regler for god presseskik.
Klageren har anmodet nævnet om at
pålægge bladet at offentliggøre kendelsen om
offentliggørelse og samtidig offentliggøre kendelsen af 25.
september 2002 på ny uden ledsagende kommentarer.
Bladet har oplyst, at man har ønsket at
følge reglerne, og hvis man har brudt dem, er det ikke sket med
forsæt. Bladet har overvejet, hvorledes nævnets krav om
offentliggørelse og reglerne i øvrigt skulle fortolkes og
kom frem til, at det vel ikke kunne være rigtigt, at bladet var
afskåret fra enhver journalistisk behandling og meningstilkendegivelse
i forbindelse med kendelsen. Under alle omstændigheder stod det klart,
at det ville give et misvisende billede af pressenævnssagen, hvis
kendelsen om fire overtrædelser af reglerne for god presseskik stod
helt alene. Nævnet havde jo afvist den helt overordnede påstand
om, at bladet alene skulle have haft til formål med sin artikelserie at
skade klager og hans virksomhed. De fire punkter, hvor Pressenævnet
udtaler sin kritik, burde ud fra en rimelighedsbetragtning ses på
baggrund af omfanget af den samlede klage.
Det er i øvrigt på baggrund af en samtale med
en førende pressejurist ved Danmarks Journalisthøjskole bladets
opfattelse, at bladet har lov til at give sin mening til kende, blot det ikke
er en tilføjelse til kendelsen. Bladet har i den forbindelse henvist
til hjemmesiden om mediejura.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Efter medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet
pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest
muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere
fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden
kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende
måde, som det med rimelighed kan forlanges.
Bladet har på samme side som nævnets kendelse
bragt en artikel med kommentarer til nævnets kendelse.
Pressenævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med
medieansvarslovens § 49, 2. pkt., og udtaler i den anledning sin kritik.
Nævnet pålægger samtidig bladet at foretage en ny
offentliggørelse af nævnets kendelse i sag nr. 42/2002 uden
kommentarer.
Nævnet finder ikke, at lederen og artiklen har et
sådant indhold, at bladet ved offentliggørelsen har tilsidesat
god presseskik.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Helsingør Dagblad at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Pressenævnet afsagde den 25. september 2002 kendelse
i sag nr. 42/2002, advokat [K] mod Helsingør Dagblad, og pålagde
i den forbindelse i medfør af medieansvarslovens § 49 den
ansvarshavende redaktør af Helsingør Dagblad at
offentliggøre et nærmere anført resumé af
nævnets kendelse. Den 28. september 2002 bragte bladet resumeet af
nævnets kendelse og desuden på samme side nævnets kendelse
i sin fulde ordlyd samt en artikel om sagen.
Advokat [K] har efterfølgende klaget til
Pressenævnet, idet han finder, at nævnets kendelse er
offentliggjort i strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt., og at god
presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet udtaler:
Efter medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet
pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest
muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere
fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden
kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende
måde, som det med rimelighed kan forlanges.
Bladet har på samme side som nævnets kendelse
bragt en artikel med kommentarer til nævnets kendelse.
Pressenævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med
medieansvarslovens § 49, 2. pkt., og udtaler i den anledning sin kritik.
Nævnet pålægger samtidig bladet at foretage en ny
offentliggørelse af nævnets kendelse i sag nr. 42/2002 uden
kommentarer.
København, den 23. oktober 2002.
Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten
Dyregaard."
Afsagt den 23. oktober 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/2002 Retsinformation · 30. september 2002
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-300 Retsinformation · 27. juni 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-595 Retsinformation · 22. december 2007
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Moms - ikke momsfritagelse - avis SKM-databasen · 21. maj 2019