Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 95/2002

KEN nr 9491 af 23/10/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

95/2002

[En advokat K] har klaget til Pressenævnet over

Helsingør Dagblads offentliggørelse af Pressenævnets

kendelse i sag nr. 42/2002 den 28. september 2002, idet han mener, at

offentliggørelsen er i strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt.

Herudover mener klager, at bladet har handlet i strid med god presseskik.

Den 28. september 2002 bragte Helsingør Dagblad

følgende resumé, som bladet ved nævnets kendelse af 25.

september 2002 var blevet pålagt at offentliggøre:

"Kendelse fra Pressenævnet:

I perioden 16. marts til 11. april 2002 bragte

Helsingør Dagblad en artikelserie omkring forløbet af en

indbudt licitation i forbindelse med byfornyelse af en konkret ejendom i

Helsingør. I artikelserien omtaltes blandt andet advokat [K]s rolle i

forbindelse med saneringssagen, ligesom klagers hverv som advokat for

kommunen og byens borgmester blev beskrevet. I artikelserien indgik endvidere

en omtale af advokat [K]s rolle i forbindelse med salget af en

lokalradiostation. Endelig bragte bladet den 18. maj 2002 en artikel om

advokat [K]s deltagelse i en voldgiftssag som advokat for kommunen. I

artiklen udtrykte et byrådsmedlem for SF tvivl om, hvorvidt advokaten

var i stand til fagligt at varetage kommunens interesser i

voldgiftssagen.

Advokat [K] har klaget til Pressenævnet, idet han

finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

forholdene omkring byfornyelsessager, herunder hvorvidt der sker misbrug af

offentlige midler, har stor samfundsmæssig interesse. De involverede

parter må i den forbindelse tåle at få deres roller kritisk

belyst af medierne.

Læs alt

Nævnet finder for så vidt angår artiklen

den 27. marts 2002 med overskriften "Kommunens advokat og

Tærsbøls Aps-formand styrer saneringsfirmaer", at der

ikke i artiklens oplysninger er belæg for artiklens overskrift, og

nævnet udtaler i den anledning sin kritik. Nævnet finder

endvidere, at kritikken af klager burde være forelagt klager selv inden

offentliggørelsen med henblik på en kommentar. Ved at undlade

dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler

også på dette punkt sin kritik. Til bladets anførsel om,

at det ikke har været muligt at få fat i klager for en kommentar,

bemærker nævnet, at oplysningerne ikke havde en sådan

aktualitetsværdi, at bladet ikke havde kunne afvente klagers

bemærkninger inden for en rimelig tidsramme.

Hvad angår forsiden og artiklen den 5. april 2002

med overskriften "Advokat for sælger, medejer og advokat for

køber" finder nævnet, at beskyldningerne mod klager for

sammenblanding af interesser er af en sådan karakter, at bladet burde

have forelagt dem for ham inden offentliggørelsen. Ved at undlade

dette har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler

tillige sin kritik på dette punkt. Nævnet bemærker

ligeledes her, at oplysningerne ikke havde en sådan

aktualitetsværdi, at bladet ikke havde kunne afvente klagers

bemærkninger inden for en rimelig tidsramme.

Nævnet finder samtidig, at bladet med kendskab til

de verserende konflikter mellem Michael Eibye og klager burde have udvist

større kritik over for Michael Eibye som kilde og i den

forbindelse som mindstemål have forelagt klager Eibyes oplysninger.

Nævnet finder, at bladet også på dette punkt har handlet i

strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder, at bladet ikke herudover har handlet

i strid med god presseskik i forbindelse med artikelserien.

København, den 25. september 2002.

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Tage

Clausen og Ole Askvig."

Herudover bragte bladet samme dag udover en leder om

sagen på side 2 nævnets kendelse i sin fulde ordlyd samt en

artikel om sagen på samme side som resumeet af nævnets kendelse.

I artiklen med overskriften "Pressenævnet om de involverede i

byfornyelsen: "De må tåle at få deres roller

belyst"" hed det i en mindre overskrift:

"Helsingør Dagblad får kritik af fodfejl

i behandlingen af advokat [K], men nogen "hetz", der krænker

privatlivets fred, mener nævnet ikke, at der har været tale

om."

I artiklen hed det:

"HELSINGØR: To omfattende klageskrifter

til Pressenævnet fra advokat [K] med stribevis af klager over

Helsingør Dagblad for at have ført kampagne mod ham og hans

virksomhed gav kun advokaten medhold i fire tilfælde, som må

falde ind under betegnelsen journalistiske fodfejl.

Pressenævnet konstaterer i en kendelse, som bringes

i dagens avis, at Helsingør Dagblad i den lange artikelserie om

byfornyelsen i Helsingør i tre tilfælde burde have forelagt

omtalen af advokat [K]s rolle for ham og dermed har gjort sig skyldig i brud

på god presseskik. Samtidig finder nævnet i ét

tilfælde, at der ikke er dækning for en artikels indhold i

overskriften. Men nævnet slår i en ledsagende udtalelse fast, at

de fremlagte artikler i sagen "alene omhandler klagers virke som

advokat", og at Helsingør Dagblad således ikke har bragt

oplysninger om [K], som kan krænke privatlivets fred.

Advokat [K] havde ellers i sin meget omfattende klage til

Pressenævnet over Helsingør Dagblad hævdet, at der var

tale om en hetz mod ham, og at "hetzen føres på et ukorrekt

grundlag og på en måde, der tilsidesætter de presseetiske

regler, og som alene kan have til formål at skade ham og den

advokatvirksomhed, han driver".

Helsingør Dagblad har i sit svar afvist, at der var

tale om en hetz, og at vi skulle have haft til forsæt at skade hans

personlige anseelse. Det har ikke været [K]s personlige adfærd,

men hans offentlige/erhvervsmæssige adfærd, der har været

genstand for undersøgelse. Hans navn blev først interessant for

sagen, efterhånden som bladets research skred frem. Samtidig holdt vi

os i vores svar til Pressenævnet til, at der har været tale om

"en for offentligheden helt relevant sag".

"Stor samfundsmæssig interesse"

Det samme mener Pressenævnet. I såvel den

ledsagende udtalelse som i selve kendelsen fastslås det, at

"forholdene omkring byfornyelsessager, herunder hvorvidt der sker

misbrug af offentlige midler, har stor samfundsmæssig interesse, og at

de involverede parter i den forbindelse må tåle at få deres

roller kritisk belyst af medierne".

Pressenævnet har i sagen haft omkring 20 artikler

fra Helsingør Dagblad og lige så mange A4-sider med klager fra

at læse igennem, idet det dog kun er nogle af artiklerne, der er

indgået i selve sagen.

I denne store sag er der så sket nogle fodfejl, som

Pressenævnet påpeger, og som vi derfor tager til efterretning

(læs lederen side 2). Hvad angår artiklen om Radio The Wave havde

vi faktisk allerede i vores svar til Pressenævnet indrømmet, at

det kunne tolkes som en forsømmelse, at vi ikke havde forelagt [K]

Michael Eibyes påstande.

Det fremgår i øvrigt, at vi allerede ved

artikelseriens start forsøgte at indhente en kommentar fra [K], men vi

må altså konstatere, at dette efter Pressenævnets vurdering

ikke er forsøgt tilstrækkeligt ihærdigt under sagens

forløb. Det har spillet en afgørende rolle for

Pressenævnet, at artiklerne ikke havde en sådan aktualitet, at de

ikke kunne vente på at komme i avisen, til [K] var blevet

hørt.

At Pressenævnet ikke mener, at en af overskrifterne

har dækning i indholdet, tager vi til efterretning.

Læs i øvrigt dagens leder.

bec.

"

Klageren har anført, at offentliggørelsen af

Pressenævnets kendelse af 25. september 2002 i sag nr. 42/2002 er i

strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt., idet offentliggørelsen

ikke er sket uden kommenterende tilføjelser. Artiklen og

overskrifterne fastslår således, at bladet har begået

" fodfejl ", og at de påklagede forhold falder ind under

" betegnelsen journalistiske fodfejl". Dette må betragtes som

værende en kommentar til kendelsen, hvori man forsøger at

nedtone det faktum, at man har begået brud på reglerne om god

presseskik og dermed lovgivningen. Artiklen er bragt i umiddelbar tilknytning

til kendelsen og fremstår dermed som bladets kommentar til

afgørelsen, hvor klager ikke har nogen mulighed for at kommentere

denne.

Klageren har samtidig under henvisning til nævnets

årsberetning 1999, side 10-11, og sag nr. 39/1999 og 111/1999, anmodet

om nævnets stillingtagen til, hvorvidt de ledsagende kommentarer til

kendelsen som indeholdt i artiklen og lederen er i overensstemmelse med loven

og de vejledende regler for god presseskik.

Klageren har anmodet nævnet om at

pålægge bladet at offentliggøre kendelsen om

offentliggørelse og samtidig offentliggøre kendelsen af 25.

september 2002 på ny uden ledsagende kommentarer.

Bladet har oplyst, at man har ønsket at

følge reglerne, og hvis man har brudt dem, er det ikke sket med

forsæt. Bladet har overvejet, hvorledes nævnets krav om

offentliggørelse og reglerne i øvrigt skulle fortolkes og

kom frem til, at det vel ikke kunne være rigtigt, at bladet var

afskåret fra enhver journalistisk behandling og meningstilkendegivelse

i forbindelse med kendelsen. Under alle omstændigheder stod det klart,

at det ville give et misvisende billede af pressenævnssagen, hvis

kendelsen om fire overtrædelser af reglerne for god presseskik stod

helt alene. Nævnet havde jo afvist den helt overordnede påstand

om, at bladet alene skulle have haft til formål med sin artikelserie at

skade klager og hans virksomhed. De fire punkter, hvor Pressenævnet

udtaler sin kritik, burde ud fra en rimelighedsbetragtning ses på

baggrund af omfanget af den samlede klage.

Det er i øvrigt på baggrund af en samtale med

en førende pressejurist ved Danmarks Journalisthøjskole bladets

opfattelse, at bladet har lov til at give sin mening til kende, blot det ikke

er en tilføjelse til kendelsen. Bladet har i den forbindelse henvist

til hjemmesiden om mediejura.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og

Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Efter medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet

pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest

muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere

fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden

kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende

måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Bladet har på samme side som nævnets kendelse

bragt en artikel med kommentarer til nævnets kendelse.

Pressenævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med

medieansvarslovens § 49, 2. pkt., og udtaler i den anledning sin kritik.

Nævnet pålægger samtidig bladet at foretage en ny

offentliggørelse af nævnets kendelse i sag nr. 42/2002 uden

kommentarer.

Nævnet finder ikke, at lederen og artiklen har et

sådant indhold, at bladet ved offentliggørelsen har tilsidesat

god presseskik.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Helsingør Dagblad at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Pressenævnet afsagde den 25. september 2002 kendelse

i sag nr. 42/2002, advokat [K] mod Helsingør Dagblad, og pålagde

i den forbindelse i medfør af medieansvarslovens § 49 den

ansvarshavende redaktør af Helsingør Dagblad at

offentliggøre et nærmere anført resumé af

nævnets kendelse. Den 28. september 2002 bragte bladet resumeet af

nævnets kendelse og desuden på samme side nævnets kendelse

i sin fulde ordlyd samt en artikel om sagen.

Advokat [K] har efterfølgende klaget til

Pressenævnet, idet han finder, at nævnets kendelse er

offentliggjort i strid med medieansvarslovens § 49, 2. pkt., og at god

presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet udtaler:

Efter medieansvarslovens § 49 kan Pressenævnet

pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest

muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere

fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden

kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende

måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Bladet har på samme side som nævnets kendelse

bragt en artikel med kommentarer til nævnets kendelse.

Pressenævnet finder, at bladet herved har handlet i strid med

medieansvarslovens § 49, 2. pkt., og udtaler i den anledning sin kritik.

Nævnet pålægger samtidig bladet at foretage en ny

offentliggørelse af nævnets kendelse i sag nr. 42/2002 uden

kommentarer.

København, den 23. oktober 2002.

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten

Dyregaard."

Afsagt den 23. oktober 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter