Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om ændringer i afskrivningsloven, fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven og virksomhedsskatteloven

CIR nr 198 af 04/12/1991Ændr.cirkulæreSkatte- og Vækstministeriet19. december 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om ændringer i afskrivningsloven,

fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven og

virksomhedsskatteloven

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Indledende bemærkninger

1.1. Ændringerne i afskrivningsloven

1.2. Ændringerne i fusionsskatteloven

1.3. Ændringerne i personskatteloven

1.4. Ændringerne i selskabsskatteloven

1.5. Ændringerne i virksomhedsskatteloven

Kapitel 2. Afskrivningsloven

2.1. Afskaffelse af 5/6-reglen

2.2. Afskaffelse af indekseringen

2.3. Fremtidige afskrivningsgrundlag

2.3.1. Driftsmidler m.v. og skibe

2.3.2. Bygninger og installationer

2.4. Salg af bygninger m.v. - opgørelse af fortjeneste og

genvundne afskrivninger

2.5. Relationer til ejendomsavancebeskatningsloven

2.5.1. Forskellige opgørelsesmetoder

2.5.2. Regulering efter ejendomsavancebeskatningsloven

2.6. Regulering af beløbsgrænser

Kapitel 3. Fusionsskatteloven

3.1. Skattefri fusion af foreninger

3.2. Omdannelse af gensidige forsikringsforeninger til

aktieselskaber

Kapitel 4. Personskatteloven

4.1. Ophævelse af visse forældede personfradragsregler

4.2. Beskatning af visse sociale ydelser efter bistandsloven

4.3. Underskud ved akkord, gældssanering og frivillig akkord for

Læs alt

personer

4.4. Mindre udlejningsvirksomheder m.v.

4.4.1. § 4, stk. 1, nr. 12

4.4.2. § 4, stk. 1, nr. 13, og § 4, stk. 5

4.4.3. § 13, stk. 6

4.4.4. Finansielle aktiver - § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989 om

ændring af forskellige skattelove (Anparter)

4.4.5. Ikrafttræden m.v.

4.5. Beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter

Kapitel 5. Selskabsskatteloven

5.1. Gensidige forsikringsforeninger m.v.

5.2. Diverse finansierings- og kreditinstitutter

5.3. Investeringsfonden for Østlandene

5.4. Skattefrihed for datterselskabsudbytter til sparekasser,

brugsforeninger og gensidige forsikringsforeninger

5.5. Udlandslempelse og bundfradrag for de gensidige

forsikringsforeninger

Kapitel 6. Virksomhedsskatteloven

6.1. Konkurs, akkord og gældssanering

6.2. Kapitalafkastberegning

6.3. Virksomhedsskatteprocenten m.v.

6.4. Beskatning af opsparet overskud i et dødsbo

Kapitel 7. Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte

7.1. Beskatning af udbytte, der er modtaget af personer

7.1.1. Udbytteindkomst

7.1.2. Beskatningen af udbytteindkomst

7.1.3. Maskeret udbytte/maskeret løn

7.1.4. Formueskatteloftet

7.1.5. Opkrævning af skat af udbytteindkomst

7.1.6. Udbytteindkomst i virksomhedsordning

7.1.7. Udbytteindkomst i dødsboer

7.2. Beskatning af udbytte, der er modtaget af selskaber

7.2.1. Udbytte fra datterselskaber

7.2.2. Udbytte fra aktie- og anpartsselskaber, der ikke er datterselskaber

7.2.3. Salgssummer omfattet af ligningslovens § 16 B

7.2.4. Begrænsning af selskabers fradragsret for tab på aktier

7.2.5. Fondes fradragsret for uddelinger

7.3. Beskatning af udenlandske aktionærer i danske selskaber

Kapitel 8. Konsekvensændringer

8.1. Lov nr. 364 af 6. juni 1991

8.2. Lov nr. 218 af 10. april 1991 og lov nr. 362 af 6. juni 1991

Kapitel 1

Indledende bemærkninger

I dette cirkulære omtales de ændringer i afskrivningsloven,

fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven og

virksomhedsskatteloven, der er sket med Folketingets vedtagelse af de

ændringslove, som er omtalt under punkterne 1.1., 1.2., 1.3., 1.4. og 1.5.

Med en enkelt undtagelse - ophævelse af dobbeltbeskatningen af

aktieudbytte, jf. kapitel 7 - er de lovændringer, der er gennemført,

beskrevet i det kapitel, der omhandler netop den lov, som ændringen er sket

i.

Det er hensigten, at dette cirkulæres omtale af de forskellige

skattereglers indhold skal flyttes over i et cirkulære til hver enkelt

skattelov, der således vil komme til at indeholde en samlet beskrivelse af

hele lovens regelsæt. Så snart alle cirkulærets bestemmelser er flyttet, vil

dette »samlecirkulære« derfor blive ophævet.

1.1. Ændringerne i afskrivningsloven:

Lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Skatteomlægninger) . Der kan om forarbejderne til loven henvises til

lovforslag L 4 B - udskilt fra L 4 af 27. december 1990 den 5. marts

1991 - jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38, 573, 2485, 3811;

tillæg A sp. 15; tillæg B sp. 93, 221; tillæg C sp. 203.

1.2. Ændringerne i fusionsskatteloven:

Lov nr. 362 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v.) .

Der kan om forarbejderne til loven henvises til lovforslag L 36 af 9.

januar 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 172, 1186, 6202,

6247; tillæg A sp. 637; tillæg B sp. 677, 839; tillæg C sp. 541.

1.3. Ændringerne i personskatteloven:

a) Lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Skatteomlægninger) . Om forarbejderne til L 4 B se ovenfor under

punkt 1.1.

b) Lov nr. 218 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte) . Der kan om

forarbejderne til loven henvises til lovforslag L 9 af 27. december

1990, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38, 574, 2485, 3665;

tillæg A sp. 215; tillæg B sp. 123, 199; tillæg C sp. 183.

c) Lov nr. 219 af 10. april 1991 om ændring af ligningsloven,

personskatteloven og skattekontrolloven (Beskatning af sociale ydelser efter

bistandsloven og tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler,

landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler) . Der kan om

forarbejderne til loven henvises til lovforslag L 59 af 16. januar

1991, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 475, 1195, 3675, 3830;

tillæg A sp. 1047; tillæg B sp. 167; tillæg C sp. 227.

d) Lov nr. 363 af 6.juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og

konkursloven (Underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer

som følge af konkursskatteloven) . Der kan om forarbejderne til loven

henvises til lovforslag L 8 af 27. december 1990, jf.

Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38, 574, 6548, 6690; tillæg A sp.

191; tillæg B sp. 879; tillæg C sp. 639.

e) Lov nr. 364 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Mindre udlejningsvirksomheder m.v.). Der kan om forarbejderne til loven

henvises til lovforslag L 4 A - udskilt fra L 4 af 27. december 1990

den 5. marts 1991 - jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38, 573,

2485, 6767; tillæg A sp. 15; tillæg B sp. 93, 221; tillæg C sp. 679.

f) Lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og

forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og

gæld) . Der kan om forarbejderne til loven henvises til lovforslag L

6 af 27. december 1990, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38,

574, 6977, 7457; tillæg A sp. 111; tillæg B sp. 1293, 1379; tillæg C sp. 883.

1.4. Ændringerne i selskabsskatteloven:

a) Lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Skatteomlægninger) . Om forarbejderne til L 4 B se ovenfor under

punkt 1.1.

b) Lov nr. 218 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte). Om forarbejderne til

L 9 se ovenfor under punkt 1.3., litra b.

c) Lov nr. 362 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v.) .

Om forarbejderne til L 36 se ovenfor under punkt 1.2.

d) Lov nr. 391 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skatte- og

afgiftslove (Restanceinddrivelse mv.) . Der kan om forarbejderne til

loven henvises til lovforslag L 169 af 25. april 1991, jf.

Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 5079, 5362, 6806, 7178; tillæg A

sp. 4479; tillæg B sp. 1433; tillæg C sp. 815.

e) Lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og

forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og

gæld) . Om forarbejderne til L 6 se ovenfor under punkt 1.3.,

litra f.

1.5. Ændringerne i virksomhedsskatteloven:

a) Lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Skatteomlægninger) . Om forarbejderne til L 4 B se ovenfor under

punkt 1.1.

b) Lov nr. 218 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte) . Om forarbejderne til

L 9 se ovenfor under punkt 1.3.,litra b.

c) Lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og

konkursloven (Underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer

som følge af konkursskatteloven). Om forarbejderne til L 8 se

ovenfor under punkt 1.3., litra d.

Kapitel 2

Afskrivningsloven

Med lov nr. 217 af 10. april 1991 er dels indekseringen af

afskrivningsgrundlaget, dels 5/6-reglen for førsteårsafskrivning på

driftsmidler blevet ophævet. Bestemmelserne om indeksering og 5/6-reglen

fandtes i afskrivningslovens §§ 2 og 19 A. Ændringerne har virkning fra og

med indkomståret 1991, og afskaffelsen af indekseringen har betydning for

driftsmidler og bygninger, der er anskaffet den 1. januar 1982 og senere.

For så vidt angår relationerne til ejendomsavancebeskatningsloven henvises

til punkt 2.5. nedenfor.

2.1. Afskaffelse af 5/6-reglen

Med virkning fra og med indkomståret 1991 er 5/6-reglen for

førsteårsafskrivning på driftsmidler ophævet.

Ændringen indebærer, at der ikke længere skal foretages en reduktion af

anskaffelsessummerne med 1/6, således at nyanskaffelser højst afskrives med

25 pct. Den maksimale afskrivningssats for driftsmidler er herefter altid 30

pct. af saldoværdien. Afskrivningen foretages efter de samme principper som

hidtil. Der afskrives således med hele procenter, jf. afskrivningslovens § 2,

stk. 4, og afskrivningsgrundlaget opgøres på grundlag af saldoværdien ved

indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er

solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af anskaffelsessummen for

driftsmidler der er anskaffet i indkomståret.

Ændringen gælder for driftsmidler, der udelukkende anvendes

erhvervsmæssigt, for driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og

private formål (blandede driftsmidler), og for skibe.

2.2. Afskaffelse af indekseringen

Med virkning fra og med indkomståret 1991 er den indeksering

(pristalsregulering) af afskrivningsgrundlag, der blev indført ved lov nr.

197 af 18. maj 1982, afskaffet.

Ændringen indebærer, at der ikke længere ved indkomstårets slutning kan

foretages en indeksering af afskrivningsgrundlaget for driftsmidler m.v. og

skibe. Det samme gælder bygninger, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller

senere.

Pristalsregulering af afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter de

hidtil gældende regler kan ske til og med indkomståret 1990, og de

pristalsreguleringer, der er foretaget til og med indkomståret 1990, indgår i

det fremtidige afskrivningsgrundlag og ved opgørelse af fortjeneste og

genvundne afskrivninger.

Pristalsreguleringen sker ved slutningen af indkomståret og foretages med

samme procent som den, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret

er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før, jf. § 2,

stk. 3, og § 19 A,stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990. Hvis

indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på

grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som

indkomståret træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for

april året før. Det tidligste bagud forskudte indkomstår 1990 vedrører

perioden 2. april 1989 til 1. april 1990. Det seneste fremad forskudte

indkomstår 1990 vedrører perioden 1. april 1990 til 31. marts 1991.

Reguleringspristallet blev imidlertid ophævet ved lov nr. 438 af 13. juni

1990. Ophævelsen skete med virkning fra den 1. august 1990. Det sidste

reguleringspristal, der kan anvendes, er som følge heraf

reguleringspristallet for april 1990.

Samtidig med denne ophævelse af reguleringspristallet blev grundlaget for

beregningen af pristalsreguleringen ændret. Dette skete ved lov nr. 386 af

13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af

overførsler m.v. (Ændrede reguleringsbestemmelser). Da indekseringen nu helt

ophæves, får denne lovændring, der skulle have haft virkning fra og med

indkomståret 1991, ikke virkning.

Pristalsregulering af afskrivningsgrundlag i perioden 1982-1990:

---------------------------------------------------------------------

Procentvis ændring i forhold til

reguleringspristallet for april

året før

---------------------------------------------------------------------

Pct.

1982

1983 8

1984 7

1985 5

1986 4

1987 3

1988 5

1989 5

1990 4

---------------------------------------------------------------------

2.3. Fremtidige afskrivningsgrundlag

Der er i ændringslovens §§ 16-17 givet regler for den fremtidige

fastsættelse af afskrivningsgrundlag for driftsmidler m.v., skibe og

bygninger.

2.3.1. Driftsmidler m.v. og skibe

Det følger af overgangsbestemmelsen i § 16, at driftsmidler m.v.

fremover skal føres på samme saldo, uanset hvornår driftsmidlerne m.v. er

anskaffet. Driftsmidler, der er anskaffet før 1982, i perioden 1982-1990 og i

1991 eller senere, skal således for fremtiden føres på samme saldo. Dette

indebærer, at saldi for driftsmidler, der er anskaffet før den 1. januar

1982, og for hvilke der ved udgangen af indkomståret 1990 fortsat eksisterer

en saldo, der ikke er overført til den pristalsregulerede saldo, skal

overføres til den nye ikke pristalsregulerede saldo.

Der gælder samme regler for skibe.

Overgangsbestemmelserne i § 17, stk. 3 og 4, giver regler for opgørelsen

af det fremtidige afskrivningsgrundlag for henholdsvis udelukkende

erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler og skibe og for driftsmidler, der

anvendes både erhvervsmæssigt og privat.

For så vidt angår fuldt ud erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler, opgøres

afskrivningsgrundlaget for 1991 og fremover som saldoværdien ved

indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er

solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af anskaffelsessummen for

driftsmidler der er anskaffet i indkomståret. Saldoværdien opgøres således

efter de almindelige regler i afskrivningslovens § 2.

I nedenstående eksempel er vist afskrivning på en driftsmiddelsaldo i 1990

og 1991.

Eksempel 1.

---------------------------------------------------------------------

1990 Kr.

Driftsmiddelsaldo primo 1990 90.000

- Solgte driftsmidler 15.000

-------

75.000

+ Pristalsregulering 4 pct. 3.000

-------

78.000

+ Nyanskaffelser 18.000 kr.

5/6 af anskaffelsessummen 15.000

-------

93.000

- Afskrivning 30 pct. 27.900

-------

65.100

+ 1/6 af nyanskaffelser 3.000

-------

Overføres til næste indkomstår 68.100

-------

1991

Driftsmiddelsaldo primo 1991 68.100

- Solgte driftsmidler 18.100

+ Nyanskaffelser 10.000

-------

60.000

- Afskrivning 30 pct. 18.000

-------

Overføres til næste indkomstår 42.000

-------

---------------------------------------------------------------------

For så vidt angår driftsmidler, der anvendes både erhvervsmæssigt og

privat, foretages afskrivning for 1991 på grundlag af den uafskrevne del af

anskaffelsessummen efter afskrivning og pristalsregulering for indkomståret

1990.

For senere indkomstår foretages afskrivning på grundlag af den almindelige

regel i afskrivningslovens § 8, stk. 2.

2.3.2. Bygninger og installationer

Bygninger og installationer, der er anskaffet før 1982, afskrives

på grundlag af bygningens eller installationens nominelle anskaffelsessum.

Disse regler er ikke ændret.

Bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 og

senere, afskrives på grundlag af bygningens eller installationens

kontantværdiansatte anskaffelsessum. Dette er ikke ændret. Fra og med

indkomståret 1991 skal anskaffelsessummen derimod ikke pristalsreguleres

længere.

Det fremtidige afskrivningsgrundlag for disse bygninger og installationer

er herefter den kontantværdiansatte anskaffelsessum pristalsreguleret til og

med indkomståret 1990, jf. overgangsbestemmelsen i § 17, stk. 1.

Det er altså fortsat nødvendigt at sondre mellem bygninger og

installationer, der er anskaffet henholdsvis før og efter den 1. januar 1982.

Overgangsbestemmelsen i § 17, stk. 2, fastlægger det fremtidige

afskrivningsgrundlag for udgifter, der er afholdt den 1. januar 1982 eller

senere, til ombygninger og forbedringer på bygninger eller installationer.

Afskrivning foretages på grundlag af de afholdte udgifter pristalsreguleret

til og med indkomståret 1990.

Nedenfor er vist eksempler på fastsættelse af afskrivningsgrundlag for

henholdsvis en bygning og en forbedringsudgift.

Eksempel 2.

Den kontantomregnede anskaffelsessum (= afskrivningsgrundlaget) for en

bygning, der er anskaffet i 1983, er 1.000.000 kr. Der pristalsreguleres ikke

i anskaffelsesåret. Anskaffelsessummen pristalsreguleres i 7 år (1984-1990).

---------------------------------------------------------------------

År Ændring i Pristalsreguleret

reguleringspristallet afskrivnings-

i procent grundlag

---------------------------------------------------------------------

1983 - 1.000.000 kr.

1984 7 1.070.000 kr.

1985 5 1.123.500 kr.

1986 4 1.168.440 kr.

1987 3 1.203.493 kr.

1988 5 1.263.668 kr.

1989 5 1.326.851 kr.

1990 4 1.379.925 kr.

---------------------------------------------------------------------

De 1.379.925 kr. udgør bygningens afskrivningsgrundlag for indkomståret

1991 og senere indkomstår.

Eksempel 3.

Der er afholdt en udgift på 50.000 kr. til forbedring af en

afskrivningsberettiget bygning. Udgiften er afholdt i 1985. Der

pristalsreguleres ikke i det år, hvori udgiften afholdes. Forbedringsudgiften

pristalsreguleres i 5 år (1986-1990). Eksemplet gælder alle

forbedringsudgifter, uanset hvornår den bygning, de er afholdt på, er

anskaffet.

---------------------------------------------------------------------

År Ændring i Pristalsreguleret

reguleringspristallet afskrivnings-

i procent grundlag

---------------------------------------------------------------------

1985 - 50.000 kr.

1986 4 52.000 kr.

1987 3 53.560 kr.

1988 5 56.238 kr.

1989 5 59.050 kr.

1990 4 61.412 kr.

---------------------------------------------------------------------

De 61.412 kr. udgør forbedringsudgiftens afskrivningsgrundlag for

indkomståret 1991 og senere indkomstår.

2.4. Salg af bygninger m.v. - opgørelse af fortjeneste og genvundne

afskrivninger

Der er i ændringslovens § 18 givet regler for den fremtidige opgørelse af

fortjeneste og genvundne afskrivninger ved salg af bygninger og

installationer.

Bestemmelsen ændrer ikke de gældende principper for opgørelse af

fortjeneste og beskatning af genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven,

men er alene en overbygning til disse. Fortjenesten skal således fortsat

opgøres efter afskrivningslovens § 29 som afståelsessummen minus den

nedskrevne værdi. Den nedskrevne værdi opgøres som anskaffelsessummen minus

de foretagne afskrivninger. Der kan dog maksimalt blive tale om at beskatte

en fortjeneste, der svarer til samtlige foretagne afskrivninger, som særlig

indkomst.

Overgangsbestemmelsens § 18, stk. 1 , vedrører afståelse af

bygninger m.v., der er anskaffet før 1. januar 1982.

For disse bygninger m.v. skal fortjenesten opgøres efter de regler, der

gælder for anskaffelser fra før 1. januar 1982. Er der på sådanne bygninger

eller installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er

afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. januar 1982

eller senere, skal opgørelsen af denne del af fortjenesten ske efter reglerne

i afskrivningslovens § 29, stk. 1, kombineret med de nye regler i § 18, stk.

3, jf. nedenfor.

Overgangsbestemmelsens § 18, stk. 2 og 3 , vedrører afståelse af

bygninger m.v., der er anskaffet 1. januar 1982 eller senere.

Det følger af overgangsbestemmelsen i § 18, stk. 2, at fortjeneste på

disse bygninger skal opgøres efter reglerne i afskrivningslovens § 29, stk.

1, idet det i overgangsbestemmelsens § 18, stk. 3 , samtidig er

fastlagt, hvordan afskrivninger, der er foretaget i den

pristalsregulerede periode og senere, skal indgå i opgørelsen.

Til grund for opgørelse af fortjenesten efter afskrivningslovens § 29,

stk. 1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter

til anskaffelse, forbedringer m.v., der efter forlods afskrivning eller

forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med

tillæg af udgifter til forbedringer m.v., der henholdsvis er anskaffet eller

afholdt i indkomståret 1991 eller senere indkomstår. De afskrivninger, der er

foretaget på bygningen m.v., herunder forlods afskrivninger og

forskudsafskrivninger, opgøres som de til og med indkomståret 1990 foretagne

afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods

afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter

forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. De

pristalsreguleringer af den kontantværdiansatte anskaffelsessum og af de

afskrivninger, som er foretaget i den pristalsregulerede periode (1. januar

1982 - indkomståret 1990) bevares således og indgår i opgørelsen af de

genvundne afskrivninger.

Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for

indkomståret 1991 og senere indkomstår efter afskrivningslovens § 29.

Princippet kan kort skitseres således:

kontantomregnet afståelsessum

- (kontantomregnet pristalsreguleret anskaffelsessum - pristalsregulerede

afskrivninger (1982-90) - faktiske afskrivninger (1991- ))

---------------------------------------------------------------------

fortjeneste

---------------------------------------------------------------------

Den kantede parentes ( ) viser den nedskrevne værdi.

Nedenfor er vist et eksempel på afståelse af en bygning.

Eksempel 4.

En bygning, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 18,

stk. 1, litra a, er anskaffet i 1983 for en kontantomregnet anskaffelssessum

på 1.000.000 kr.

Der afskrives maksimalt. I 1993 sælges bygningen for en kontantomregnet

afståelsessum på 1.500.000 kr. Afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres ikke

i anskaffelsesåret. Der kan ikke afskrives i afståelsesåret.

Kontantomregnet anskaffelssum 1983 1.000.000 kr.

Pristalsreguleret afskrivningsgrundlag 1991,

jf. eksempel 2 1.379.925 kr.

Opgørelse af fortjeneste og genvundne

afskrivninger:

Kontantomregnet afståelsessum 1.500.000 kr.

- Nedskreven værdi *) 551.970 kr.

-------------

Fortjeneste 948.030 kr.

Af fortjenesten beskattes maksimalt de foretagne

afskrivninger, som opgøres således:

Pristalsregulerede afskrivninger 1983-1990:

8 års afskrivning a 6 pct. =

48 pct. af 1.379.925 kr. 662.364 kr.

+ afskrivninger 1991-1992:

2 års afskrivning a 6 pct. =

12 pct. af 1.379.925 kr. 165.591 kr.

-------------

Summen af afskrivninger (48 pct.+

12 pct. = 60 pct.) 827.955 kr.

-------------

Af fortjenesten beskattes som genvundne afskrivninger 827.955 kr. som særlig

indkomst.

*) Den nedskrevne værdi findes som anskaffelsessummen

(afskrivningsgrundlaget for 1991) minus de foretagne pristalsregulerede

afskrivninger for 1983-1990 og afskrivninger for 1991 til 1992. (1.379.925 -

(662.364 + 165.591) = 551.970).

Er der afholdt pristalsregulerede ombygnings- eller forbedringsudgifter på

en bygning anskaffet før 1. januar 1982, skal opgørelsen af fortjenesten og

genvundne afskrivninger ske i to led som hidtil. Det gælder også, hvis der

først er afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter på en sådan bygning

efter afskaffelsen af pristalsreguleringen. (Det vil sige indkomståret 1991

eller derefter.) Der henvises til eksempel 51 i afskrivningscirkulære nr. 188

af 22. november 1983.

Endelig skal det bemærkes, at § 15 i lov nr. 197 af 18. maj 1982 er

ophævet. Bestemmelsen vedrørte overdragelse mellem parter, hvor den ene af

parterne havde en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. I

sådanne tilfælde kunne reglerne om pristalsregulering og

kontantværdiansættelse ikke finde anvendelse, selv om overdragelsen skete

efter 1. januar 1982. Efter ophævelsen af § 15 skal anskaffelsessummen i

sådanne overdragelsessituationer også omregnes til kontantværdi efter den

almindelige regel i afskrivningslovens § 19 A.

2.5. Relationer til ejendomsavancebeskatningsloven

Udover beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af bygninger og

installationer, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger,

kan der tillige blive tale om beskatning af avance efter henholdsvis

ejendomsavancebeskatningsloven og statsskatteloven. Beskatning efter

statsskatteloven kommer på tale ved afståelse af ejendomme, der er erhvervet

som led i den pågældendes næring. Fortjeneste ved sådant salg beskattes som

almindelig indkomst. Fortjeneste ved salg af fast ejendom, der er omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven, beskattes derimod som særlig indkomst - og

kun, hvis ejendommen afstås inden 7 år efter ejendommens erhvervelse.

2.5.1. Forskellige opgørelsesmetoder

Reglerne for opgørelse og beskatning af fortjeneste ved salg af en fast

ejendom efter henholdsvis afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

er ikke ens.

Fortjenesten efter afskrivningslovens § 29 opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og den nedskrevne værdi, jf. punkt 2.4. og eksempel 4

ovenfor. Af den her opgjorte fortjeneste beskattes dog maksimalt summen af de

foretagne afskrivninger (= genvundne afskrivninger).

Fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4 opgøres som

forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen forhøjet med et

tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende

kalenderår, bortset fra afståelsesåret. Både afståelsessummen og

anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi. Udviser opgørelsen fortjeneste

ved salget, beskattes avancen som særlig indkomst efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 6. Ved salg efter mindre end 3 års ejertid

beskattes fortjenesten fuldt ud. Ved salg i de følgende år nedtrappes

beskatningen for helt at falde bort efter 7 års ejertid. Fortjeneste ved salg

af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der har tjent som bolig for

ejeren, er skattefri.

2.5.2. Regulering i ejendomsavancebeskatningsloven

Afskaffelsen af indekseringen af afskrivningsgrundlaget har ikke betydning

for reguleringen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5.

Anskaffelsessummen, herunder det årlige tillæg på 10.000 kr. til

anskaffelsessummen, og afholdte udgifter til vedligeholdelse og forbedring

udover 10.000 kr. pr. kalenderår, skal fortsat reguleres efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5.

Som følge af ophævelsen af reguleringspristallet ved lov nr. 438 af 13.

juni 1990 blev reguleringen af anskaffelsessummen efter

ejendomsavancebeskatningsloven ændret til en regulering efter

personskattelovens § 20. Fra og med indkomståret 1991 skal anskaffelsessummen

m.v. derfor reguleres med den procent, beregnet med een decimal, hvormed

reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra anskaffelsesåret

til afståelsesåret. For årene 1984-89 anvendes dog et særligt reguleringstal,

som er 85,6 i 1984, 90,6 i 1985, 94,0 i 1986, 97,1 i 1987, 101,6 i 1988 og

106,7 i 1989. For 1990 er reguleringstallet 111,4 og for 1991 113,6.

2.6. Regulering af beløbsgrænser

Reguleringen af forskellige beløbsgrænser blev ændret ved lov nr. 386 af

13. juni 1990. Ændringen indebærer, at beløbsgrænserne ikke længere

pristalsreguleres, men i stedet reguleres med reguleringstallet i

personskattelovens § 20.

Beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver i afskrivningslovens §

3, stk. 2, reguleres således fra og med indkomståret 1991 efter

personskattelovens § 20.

For indkomståret 1991 er småaktivgrænsen 5.000 kr. For 1992 5.100 kr.

I lov om indskud på etableringskonto og i lov om investeringsfonds blev

reguleringen af beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver ændret

tilsvarende. Det samme gælder etableringsgrænsen i § 5, stk. 2, jf. stk. 5, i

lov om indskud på etableringskonto.

Kapitel 3

Fusionsskatteloven

Med lov nr. 362 af 6. juni 1991 er der bl.a. skabt adgang til skattefri

fusion af forskellige typer af foreninger, der er omfattet af

fondsbeskatningsloven. Endvidere er der indført hjemmel til, at de gensidige

forsikringsforeninger skattefrit kan omdannes til aktieselskaber. Ændringerne

har virkning fra og med indkomståret 1991.

3.1. Skattefri fusion af foreninger

Ved lov nr. 255 af 25. april 1990 blev § 14 c indsat i

fusionsskatteloven. Med denne nye bestemmelse blev der bl.a. skabt

adgang til skattefri fusion af foreninger. Der kunne dog kun ske indbyrdes

skattefri fusion mellem to brancheforeninger omfattet af

fondsbeskatninglovens § 1, nr. 2, og to arbejdsmarkedssammenslutninger

omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3.

Ved lov nr. 362 af 6. juni l991 er adgangen til skattefri fusion af

foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, blevet udvidet.

Der er nu adgang til skattefri fusion af de forskellige foreninger, der er

omfattet af fondsbeskatningsloven, og dermed adgang til skattefri fusion

mellem en brancheforening og en arbejdsmarkedssammenslutning.

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1991.

3.2. Omdannelse af gensidige forsikringsforeninger til

aktieselskaber

Ved lov nr. 362 af 6. juni 1991 blev § 14 d indsat i

fusionsskatteloven . Denne nye bestemmelse indeholder hjemmel til, at de

gensidige forsikringsforeninger skattefrit kan omdannes til aktieselskaber.

Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1991.

Indsættelsen af § 14 d i fusionsskatteloven skal ses i fortsættelse af

indsættelsen af §§ 14 a og b, der hjemler adgang til skattefri omdannelse til

aktieselskab for henholdsvis sparekasser og realkreditinstitutter.

Betingelserne for, hvorledes en gensidig forsikringsforening kan

skattefrit omdannes til et aktieselskab, er fastlagt i § 14 d, stk. 2.

Det fremgår af bestemmelsen, at det er en betingelse for at anvende

fusionsskattelovens regler, at omdannelsen sker, ved at foreningens aktiver

og gæld som helhed overdrages til et aktieselskab. Det er endvidere en

betingelse, at foreningen som vederlag herfor modtager aktier i

aktieselskabet svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af

gæld.

§ 14 d, stk. 3 , indeholder en bestemmelse om, at en

række af fusionsskattelovens regler finder tilsvarende anvendelse ved de

gensidige forsikringsforeningers skattefri omdannelse. Det gælder bl.a.

hovedbestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, der indebærer, at det nye

forsikringsaktieselskab indtræder i forsikringsforeningens skattemæssige

stilling (succession). En eventuel beskatning udskydes således til det

tidspunkt, hvor forsikringsaktieselskabet realiserer en avance eller et tab.

Herudover skal de dokumenter, der ifølge lov om forsikringsvirksomhed skal

indsendes til Finanstilsynet, også sendes til Told- og Skattestyrelsen. Det

gælder bl.a. fusionsplanen, den af bestyrelsen udarbejdede redegørelse

hertil, vurderingsmændenes erklæring om fusionsplanen og den særlige fælles

regnskabsopstilling m.v, jf. lov om forsikringsvirksomhed, kapitel 8.

Der er efter § 14 d, stk. 2, ikke mulighed for at ombytte

medlemsrettighederne i den gensidige forening med aktier i

forsikringsaktieselskabet. Det er således fastlagt, at det er den hidtidige

forening, der skal modtage aktierne. Der er derfor heller ikke i § 14 d, stk.

3, henvist til §§ 9 og 11, der omhandler ombytning af medlemsrettigheder.

Medmindre der i forbindelse med omdannelsen sker udlodning, vil der ikke være

grundlag for beskatning af medlemmerne.

Udgangspunktet i fusionsskatteloven er, at der ikke er adgang til at

overføre et eventuelt skattemæssigt underskud fra det ophørende til det

fortsættende selskab. Det er imidlertid i § 14 d, stk. 4 , bestemt, at

underskuddet kan bibeholdes, hvis forsikringsvirksomheden overdrages til et

af forsikringsforeningen oprettet aktieselskab, hvori foreningen ejer hele

aktiekapitalen. Underskuddet vil alene kunne fremføres af aktieselskabet og

således ikke længere af den gensidige forening.

Denne regel om, at underskuddet bibeholdes, svarer stort set til de

regler, der gælder for sparekasser og realkreditinstitutter, jf. § 14 a, stk.

2, og § 14 b, stk. 2. Realkreditinstitutterne har dog også mulighed for at

bevare underskuddet ved overdragelse til et købt skuffeselskab.

§ 14 d, stk. 5 , fastlægger, på hvilket tidspunkt

aktierne i det fortsættende selskab må anses for anskaffet samt til hvilken

anskaffelsessum. Aktierne anses herefter for anskaffet på det tidspunkt, hvor

omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber. Som anskaffelsessum

anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af foreningens gæld.

I forbindelse med omdannelsen kan der dannes en holdingkonstruktion. Sker

dette, vil reglerne i § 14 d, stk. 3 - 5, ifølge § 14 d, stk. 6, finde

tilsvarende anvendelse. Det er dog en betingelse, at det aktieselskab, der i

første omgang får overdraget forsikringsvirksomheden, i forbindelse med

omdannelsen foretager videreoverdragelse af aktiver og gæld som helhed til et

af selskabet 100 pct. ejet aktieselskab. Der er således både krav om

samtidighed, om overdragelse af de fulde aktiviteter samt om ejerskab. Det i

§ 14 d, stk. 2, nævnte aktieselskab, der efter videreoverdragelsen bliver

moderselskab, vederlægges fuldt ud med aktier i datterselskabet. Det er ikke

muligt i forbindelse med omdannelsen at foretage opsplitning i flere

datterselskaber.

De forsikringsretlige regler vil i nogle tilfælde medføre, at de gensidige

forsikringsforeninger er opdelt i to forsikringsforeninger - nemlig en

gensidig livsforsikringsforening og en gensidig skadesforsikringsforening.

Såfremt der i en sådan situation ønskes dannet en holdingkonstruktion med det

nye livsforsikringsaktieselskab som datterselskab af

skadesforsikringsaktieselskabet, indebærer dette en overdragelse af aktierne

i livsforsikringsselskabet. For de livsforsikringsselskaber, der har et

skattemæssigt underskud, vil denne overdragelse af aktierne og dermed

ændringen i aktionærkredsen medføre, at adgangen til fremførsel af

underskuddet begrænses, jf. ligningslovens § 15, stk. 5 og 6. For at

forhindre dette er det i fusionsskattelovens § 14 d, stk. 7 , bestemt,

at livsforsikringsaktieselskabet i forbindelse med omdannelsen kan overdrages

til skadesforsikringsaktieselskabet, uden at underskuddet fortabes eller

begrænses. Det er dog en betingelse, at der skal være tale om to selskaber

inden for samme koncern.

I konsekvens af indsættelsen af § 14 d i fusionsskatteloven er der sket en

ændring af stempellovens § 53, stk. 5, således at forsikringsforeningers

omdannelse til aktieselskab heller ikke udløser stempelafgift, jf.

stempellovens § 53, stk. 5, nr. 4.

Indskuddet fra den gensidige forsikringsforening til det nye

forsikringsaktieselskab vil udløse kapitaltilførselsafgift. Den

videreoverdragelse, der kan ske efter § 14 d, stk. 6, vil derimod være

omfattet af fritagelsen i § 9, stk. 1, i lov om kapitaltilførselsafgift,

forudsat at betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt.

Der er i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, fastsat særlige

skattepligtsbestemmelser, som anvendes på forsikringsforeningen, efter at

forsikringsvirksomheden er overdraget, jf. nedenfor under punkt 5.1.

Med hensyn til realrenteafgift for de gensidige forsikringsforeninger, der

driver livsforsikringsvirksomhed, finder successionsreglen i

realrenteafgiftslovens § 8 a anvendelse.

Kapitel 4

Personskatteloven

4.1. Ophævelse af visse forældede personfradragsregler

Ved lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Skatteomlægninger) blev personskattelovens § 26, stk. 1 og 2, ophævet

med virkning fra og med indkomståret 1991. Bestemmelserne indeholdt særregler

for fastsættelse af personfradragets størrelse i visse situationer.

Efter personskattelovens § 10, stk. 3, udgør personfradraget for personer,

der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, og som ikke har indgået

ægteskab, 17.000 kr. i 1987-niveau. Fradraget udgør for indkomståret 1991

19.400 kr. For fuldt skattepligtige personer udgør grundbeløbet for det

statslige personfradrag ifølge § 10, stk. 1, 27.100 kr. Fradraget udgør for

1991 30.800 kr. Det lavere personfradrag efter § 10, stk. 3, har sammenhæng

med børnefamilieydelsen.

For indkomståret 1987 udgjorde det omtalte personfradrag for personer

under 18 år 18.800 kr., hvilket fremgik af personskattelovens § 26, stk. 1.

Dette skyldtes, at børnefamilieydelsen for 1987 først blev udbetalt fra og

med juli kvartal 1987. Reglen havde kun virkning for indkomståret 1987 og er

nu ophævet.

Efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., opnår personer, der ved

udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen for at modtage

folkepension, et særligt personfradrag med et grundbeløb på 27.100 kr.

(1987-niveau). Fradraget udgør for 1991 30.800 kr. Er den skattepligtige ved

indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle, eller er ægteskab

indgået i indkomstårets løb, er personfradragets grundbeløb 48.300 kr., og

udgør for 1991 54.900 kr.

Efter personskattelovens § 26, stk. 2, gælder reglerne om forhøjet

personfradrag for enlige pensionister tillige for kvinder, der ved udgangen

af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år. De pågældende skattepligtige

er nu fyldt 67 år og er således omfattet af de generelle regler i

personskattelovens § 10. § 26, stk. 2, har altså nu udtømt sin virkning og er

derfor ophævet.

4.2. Beskatning af visse sociale ydelser efter bistandsloven

Ved lov nr. 219 af 10. april 1991 om ændring af ligningsloven,

personskatteloven og skattekontrolloven (Beskatning af sociale ydelser efter

bistandsloven og tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler,

landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler) blev der gennemført en

ændring af personskattelovens § 11 om personfradrag. Bestemmelsen

præciserer, at personfradraget skal nedsættes, hvis den skattepligtige

modtager ungdomsydelse efter de regler, der blev indført ved lov nr. 425 af

13. juni 1990 om ændring af lov om social bistand (Indførelse af

ungdomsydelse).

Ved lov nr. 425 af 13. juni 1990 om ændring af bistandsloven blev der

indsat regler om ungdomsydelse i bistandslovens afsnit III A. Efter

bistandslovens § 49 a, jf. § 49 b, stk. 1, kan der udbetales ungdomsydelse

mod beskæftigelse efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse til unge

under 20 år, der søger hjælp på grund af ledighed. Beskæftigelsestilbuddet

kan efter § 49 a, stk. 2, være ansættelse i et beskæftigelsesprojekt eller

ansættelse i privat virksomhed med løntilskud efter denne lov. Den unge

aflønnes efter § 49 b, stk. 1, med en timeløn, der følger reglerne i lov om

kommunal beskæftigelsesindsats.

Efter bistandslovens § 49 b, stk. 2, kan der i tiden indtil udbetaling af

første løn og under et vejlednings- og introduktionsprogram udbetales en

ungdomsydelse, der beregnes efter reglerne i bistandslovens § 37. Tilsvarende

kan der efter § 49 f, stk. 3, ydes kontanthjælp efter bistandslovens § 37,

hvis den unge deltager i aktiviteter, for hvilke der ikke udbetales løn.

Endelig kan den unge udover den lønnede beskæftigelse, jf. § 49 a, stk. 2, få

udbetalt en timesats for uddannelse op til normal ugentlig arbejdstid efter

bistandslovens § 49 d.

Den hjælp, der udbetales efter bistandslovens §§ 49 b, stk. 2, og 49 f,

stk. 3, ydes efter reglerne i bistandslovens § 37, og denne hjælp er

skattefri efter ligningslovens § 7, litra j.

Med lovændringen præciseres, at der skal ske en forholdsmæssig nedsættelse

af modtagerens personfradrag efter personskattelovens § 11, hvis en

skattepligtig i indkomståret modtager ydelser efter § 49 b, stk. 2, og § 49

f, stk. 3, i lov om social bistand.

I et kommende cirkulære om ligningsloven, der omtaler alle bestemmelserne

heri, vil ændringen af ligningslovens § 7, litra j, og den nye bestemmelse i

§ 7, litra ø, der ligeledes blev vedtaget med lov nr. 219 af 10. april 1991,

blive omtalt.

4.3. Underskud ved akkord, gældssanering og frivillig akkord for

personer

Ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og

konkursloven er der ved personskattelovens § 13 a fastsat regler om

den skattemæssige behandling af underskud ved akkord, gældssanering og

frivillig akkord for fysiske personer. Efter bestemmelsen nedsættes

uudnyttede, fradragsberettigede underskud med det beløb, som gælden

formindskes med ved akkorden.

Bestemmelsen omtales nærmere i et kommende cirkulære, der omhandler lov

nr. 359 af 6. juni 1991 (konkursskatteloven) og lov nr. 363 af 6. juni 1991

om ændring af forskellige skattelove og konkursloven.

4.4. Mindre udlejningsvirksomheder m.v.

Ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove

(Mindre udlejningsvirksomheder m.v.) er der foretaget visse justeringer af de

regler, der blev gennemført ved anpartsloven, jf. lov nr. 388 af 7. juni 1989

om ændring af forskellige skattelove (Anparter).

Der er som det væsentligste ved lovændringen gennemført en ændring af

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13, om visse

udlejningsvirksomheder, der ejes af op til 10 personer.

Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 12 og 13, skal omfatte tilfælde, hvor en

persons anskaffelse og udlejning af aktiver udgør en del af et fælles

udlejningsprojekt for flere end 10 personer.

Ikke afskrivningsberettiget fast ejendom som f.eks. parcelhuse og

sommerhuse er helt undtaget fra bestemmelserne.

Tjenesteydelser knyttet til eller hidrørende fra udlejning af

afskrivningsberettigede aktiver omfattes normalt ikke af udlejningsbegrebet

efter anpartsbestemmelserne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13.

Det beror i øvrigt på en konkret vurdering, om visse tjenesteydelser kan

karakteriseres som udlejning af afskrivningsberettigede aktiver.

§ 4, stk. 1, nr. 12, omfatter efter ændringen

indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast

ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller

administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10

personer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i

væsentligt omfang. Bestemmelsen har i det væsentlige samme indhold som efter

affattelsen ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige

skattelove (Anparter).

Ligningsrådet kan tillade, at denne regel ikke skal anvendes, når det

efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af

en fælles udlejning for ejerne. Der henvises herom til punkt 4.4.1. nedenfor.

§ 4, stk. 1, nr. 13, omfatter efter ændringen

indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast

ejendom og inventar heri, når flere end 10 personer som led i en fælles

udlejning udlejer aktiver til samme lejer, og den skattepligtige ikke

deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Endvidere er der ved lovændringen foretaget en ændring af

personskattelovens § 13, stk. 6, hvorefter forskudsafskrivninger på

aktiver i en virksomhed som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10,

12 og 13, skal fragå i indkomsten fra nævnte virksomhed.

Endelig undtages ved lovændringen anskaffelse af finansielle aktiver fra

overgangsreglen i § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af

forskellige skattelove (Anparter). Ifølge § 8, stk. 2, finder anpartsreglerne

anvendelse for virksomheder, der er anskaffet før den 12. maj 1989, når

virksomheden på denne dato eller senere anskaffer aktiver, uden at

anskaffelsen kan betragtes som nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.

Efter lovændringen er finansielle aktiver som nævnt undtaget fra reglen.

De ændrede regler betyder samtidig, at virksomhedsordningen kan anvendes i

videre omfang. Dette er en direkte følge af, at anvendelsesområdet for

anpartsreglerne er blevet indsnævret.

4.4.1. § 4, stk. 1, nr. 12

4.4.1.1. Bestemmelsen i nr. 12 omfatter udlejning af andre aktiver end

ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, når

formidling eller administration af udlejning varetages af en anden

virksomhed for flere end 10 personer.

Ved personer forstås fysiske personer, der er skattepligtige her til

landet.

Deltager den skattepligtige i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

finder anpartsreglerne ikke anvendelse.

Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, anvendes den praksis,

der følges ved afgørelsen af, om investeringsfondshenlæggelser og

etableringskontoindskud kan anvendes til forlods afskrivning.

Som en vejledende norm anses en personlig arbejdsindsats på mindst 50

timer månedlig for væsentlig.

4.4.1.2. Bestemmelsen omfatter både etablering (formidling) og

den efterfølgende drift (administration) af udlejningen.

Formidling af udlejning kan bestå i, at f.eks. en ejendomsmægler, en

advokat eller et udlejningsbureau formidler udlejning af et aktiv for ejeren

ved annoncering efter lejere, udfærdigelse af lejekontrakt eller lignende.

Administration af udlejning kan f.eks. bestå i opkrævning af leje,

udarbejdelse af budget og regnskab for udlejningsvirksomheden samt anden

administration. En virksomhed, der alene udarbejder et regnskab for en

udlejningsvirksomhed, kan normalt ikke anses for en virksomhed, der varetager

administration ved udlejning.

Formidling eller administration af fremleje er omfattet af bestemmelsen.

Rådgivning eller lignende i forbindelse med enkelte punkter i lejeaftalen

f.eks. om varsling af lejeforhøjelse eller bistand ved generalforsamling, der

ydes ejeren af en anden virksomhed, f.eks. en advokat- eller

revisionsvirksomhed, kan ikke i sig selv anses for en formidling eller

administration af udlejning, der er omfattet af bestemmelsen.

Indkomsten fra udlejningen er omfattet af bestemmelsen, når enten den

egentlige formidling af udlejningen eller den løbende administration af

udlejningen varetages af en anden virksomhed.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor ejeren selv finder en lejer til

aktivet og indgår en lejekontrakt direkte med lejeren, når en anden

virksomhed herefter administrerer udlejningen for flere end 10 personer.

Ligeledes er de tilfælde omfattet, hvor indgåelse af lejemålet sker gennem

formidler, selv om den løbende administration af udlejningen herefter

varetages af ejeren selv. Indkomsten fra udlejningen er i disse tilfælde kun

omfattet af bestemmelsen for det indkomstår, hvori formidlingen finder sted.

En virksomhed, der forestår formidling af salg af aktiver, anses for en

virksomhed, der formidler udlejning af aktiver, såfremt der til salget er

knyttet en ny lejeaftale, hvis virkning er afhængig af salget. Hvis der til

salget af aktivet er knyttet en lejeaftale med den tidligere ejer, vil der

normalt altid foreligge aftale om såvel salgsformidling som formidling af

udlejning. Ejerne bliver derimod ikke omfattet af nr. 12, når eksempelvis en

ejendomsmægler kun formidler salget af en afskrivningsberettiget ejendom, og

ejerne selv finder lejere til ejendommen og endvidere selv varetager

administrationen af udlejningen.

Bestemmelsen finder anvendelse, når den virksomhed, der formidler eller

varetager administration af udlejning for ejeren, har formidlet eller

varetaget administration af udlejning af andre aktiver end ikke

afskrivningsberettiget fast ejendom for flere end 10 personer i hele ejerens

indkomstår eller i en del af dette. Hvis ejeren i løbet af et indkomstår selv

overtager administrationen af udlejningen, er indkomsten fra udlejningen ikke

omfattet af reglerne fra og med det følgende indkomstår.

Det er en forudsætning, for at bestemmelsen kan finde anvendelse, at der

foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed med udlejning efter gældende

praksis herom.

4.4.1.3. Afgørelsen af, om der foreligger een eller flere

virksomheder, der varetager formidling eller administration af udlejning

efter bestemmelsen, må træffes konkret. Ved afgørelsen kan bl.a. indgå, om de

respektive virksomheder helt eller delvis gør brug af fælles ansatte, om en

virksomhed bor til leje hos en anden virksomhed, og om en virksomheds

formidlings- eller administrationsopgaver reelt gives videre til udførelse i

en anden virksomhed.

Der kan endvidere lægges vægt på, om der foreligger forsikringsmæssig

adskillelse, hvorledes virksomhederne tilkendegiver sig udadtil, samt under

hvilke forhold der rettes henvendelse til virksomhederne.

Et advokatinteressentskab, der driver ejendomsadministration, anses

almindeligvis for een virksomhed efter bestemmelsen. Selvstændige advokater,

der driver ejendomsadministration uafhængigt af hinanden, og som alene har

fælles kontorfaciliteter m.v., anses almindeligvis for forskellige

virksomheder efter bestemmelsen.

Koncernforbundne selskaber, der formidler eller varetager administration

af udlejning, anses almindeligvis for forskellige virksomheder.

4.4.1.4. Afskrivningslovens og statsskattelovens bestemmelser om,

hvilke bygninger der er afskrivningsberettigede, finder anvendelse ved

afgørelsen af, om der er tale om afskrivningsberettiget fast ejendom.

Eksempelvis er kontorbygninger som hovedregel ikke afskrivningsberettigede

efter afskrivningslovens § 18, stk. 3, og de er derfor som hovedregel heller

ikke omfattet af § 4, stk. 1, nr. 12. Såfremt en accessorisk kontorbygning er

afskrivningsberettiget, er bygningen derimod omfattet af bestemmelsen.

Ved samlet udlejning af en ejendom, hvoraf kun en del er

afskrivningsberettiget f.eks. forretningslokaler, medens den resterende del

ikke er afskrivningsberettiget, f.eks. lejligheder til beboelse, er det kun

indtægten fra den afskrivningsberettigede del, der er omfattet af nr. 12.

Fordelingen mellem den afskrivningsberettigede og den ikke

afskrivningsberettigede del af ejendommen kan foretages ud fra en fordeling

af ejendommens etageareal, jf. afskrivningslovens § 20.

Udlejning af parcelhuse og sommerhuse gennem en anden virksomhed er ikke

omfattet af bestemmelsen.

4.4.1.5. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i nr. 12 om

udlejning gennem en anden virksomhed for flere end 10 personer ikke skal

anvendes, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen

ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne.

I hvert enkelt tilfælde afhænger det af en dispensation fra Ligningsrådet,

om en udlejningsvirksomhed kan undtages fra nr. 12, fordi der ikke er tale om

fælles udlejningsvirksomhed for ejerne.

Falder et tilfælde således umiddelbart ind under nr. 12, skal bestemmelsen

om udlejning gennem en anden virksomhed derfor anvendes, medmindre

Ligningsrådet har godkendt, at der ikke er tale om fælles udlejning.

Det er den enkelte ejer af en udlejningsvirksomhed, der skal anmode

Ligningsrådet om dispensation fra bestemmelsen. Til brug for Ligningsrådets

behandling af en ansøgning om dispensation skal der indsendes sådanne

oplysninger, at Ligningsrådet kan afgøre, om formidlings- eller

administrationsvirksomheden formidler eller administrerer en fælles udlejning

for ansøgeren og mindst 10 andre personer. Det må derfor forudsættes, at

formidlings- eller administrationsvirksomheden giver oplysninger om

udlejningsforholdene til brug for Ligningsrådets afgørelse.

Ligningsrådets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

4.4.1.6. Om der foreligger fælles udlejning, beror på flere

momenter, der enkeltvis ikke er afgørende. Afgørelsen beror på Ligningsrådets

samlede vurdering af de konkrete forhold.

Der foreligger som hovedregel ikke fælles udlejning efter nr. 12, blot

fordi en virksomhed på samme tid formidler udlejning af aktiver for

flere end 10 af hinanden uafhængige personer, der eksempelvis hver er ejer af

et aktiv. Der foreligger som hovedregel heller ikke fælles udlejning, blot

fordi en virksomhed administrerer udlejning for flere end 10 af

hinanden uafhængige personer, der eksempelvis hver ejer et aktiv.

Der vil derimod normalt foreligge fælles udlejning for ejerne, når der til

en bred kreds af investorer på samme tid udbydes aktiver til salg med henblik

på udlejning, der skal formidles eller administreres samlet. Annoncering i

dagblade, fagblade og lignende om konkrete investeringsprojekter med

udlejning af aktiver taler for, at der foreligger fælles udlejning for

ejerne. Fælles udlejning af aktiver kan også foreligge uden forudgående

annoncering, når f.eks. udbydere af konkrete investeringsprojekter henvender

sig personligt til en række potentielle investorer, eller disse henvender sig

til f.eks. et investeringsselskab, en advokat eller et udlejningsbureau, der

sørger for anskaffelse af aktiverne og formidler og administrerer

udlejningen.

At flere personer uafhængigt af hinanden og på forskellige tidspunkter

henvender sig til en formidlings- eller administrationsvirksomhed udelukker

ikke i sig selv, at der kan foreligge fælles udlejning for disse.

Hvis ejerne af aktiverne uafhængigt af hinanden og uden kendskab til de

andres udlejning foretager udlejning gennem den samme virksomhed, foreligger

der ikke fælles udlejning.

Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning af aktiver for flere

ejere, kan der også lægges vægt på, om aktiverne er identiske eller har samme

værdi. Er lejebetingelserne for aktiverne ensartede, taler dette tillige for,

at der foreligger fælles udlejning for ejerne.

Der kan foreligge fælles udlejning, selv om aktiverne ikke er identiske,

ikke har samme værdi eller har uensartede lejebetingelser. Hvis udlejningen

f.eks. gælder forskellige slags containere af forskellig værdi og med

forskellige lejeperioder, foreligger der fælles udlejning, når der er tale om

et investeringsprojekt om køb af aktiver, der samlet formidles udlejet, eller

udlejningen administreres fælles.

Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning for ejerne, kan

endvidere indgå, om vilkår for formidling eller administration af udlejningen

er ensartede.

4.4.2. § 4, stk. 1, nr. 13, og § 4, stk. 5

4.4.2.1. Efter lovændringen er ikke afskrivningsberettiget fast ejendom

som f.eks. sommerhuse og parcelhuse undtaget fra bestemmelsen.

Ved afgørelsen af, om flere end 10 personer udlejer aktiver til samme

lejer som led i en fælles udlejning, afgrænses begrebet »fælles

udlejning« efter samme retningslinier som anført ovenfor under punkt

4.4.1.6.

Der foreligger som udgangspunkt ikke fælles udlejning, når flere end 10

personer uafhængigt af hinanden og uden kendskab til de andres udlejning

udlejer aktiver til samme lejer. At flere end 10 personer uafhængigt af

hinanden indgår lejekontrakter med samme lejer, udelukker ikke, at der i

konkrete tilfælde kan foreligge fælles udlejning til samme lejer, selv om

lejemålene indgås på forskellige tidspunkter.

Der foreligger fælles udlejning, når en lejer ved organiseret udbud på

samme tid lejer eksempelvis containere fra flere end 10 personer.

Hvis en ejer af f. eks. et butikscenter, der er opdelt i flere lejemål,

udlejer et butikslokale til en lejer, der som led i en fælles

udlejning lejer aktiver af flere end 10 personer, omfatter bestemmelsen

kun den del af ejerens indkomst fra udlejningen af butikscentret, der kan

henføres til det pågældende butikslokale. Opgørelsen af indtægter og udgifter

for den del af udlejningen, der er omfattet, kan foretages forholdsmæssigt i

tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en nøjagtig opgørelse.

Eksempel . A ejer et butikscenter, der er opdelt i flere lejemål.

B lejer et butikslokale i centret. B lejer tillige andre aktiver fra flere

end 10 personer. Alle lejeforholdene er led i fælles udlejningsvirksomhed.

A's lejeindtægt af den butik, som han udlejer til B, er omfattet af

bestemmelsen.

En skattepligtig er ikke omfattet af bestemmelsen, hvis vedkommende

deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Afgørelsen af, om

arbejdsindsatsen er væsentlig, træffes efter samme retningslinjer som anført

ovenfor under punkt 4.4.1.1.

4.4.2.2. Afgørelsen af, hvem der er lejer efter

bestemmelsen, beror som udgangspunkt på, hvem der i den individuelt oprettede

lejekontrakt er angivet som lejer af det pågældende aktiv. Dette gælder også,

når der skal tages stilling til, om der er tale om udlejning af aktiver til

forskellige lejere eller samme lejer. Det bør derfor klart fremgå af

kontrakten, hvilken lejer der disponerer over og bærer risikoen for det

lejede, og at denne skal anvende aktiverne i sin virksomheds drift. Den

lejer, der i henhold til lejekontrakten er eneste ansvarlige over for ejeren,

anses for lejer.

Lejeren kan være en personligt drevet virksomhed eller et selskab m.v.

Staten kan normalt ikke anses for een lejer, men lejeren kan være en

statsinstitution eller lignende.

Udlejning til koncernforbundne selskaber anses som hovedregel for

udlejning til forskellige lejere, jf. dog nedenfor.

At en lejer (A) i henhold til lejekontrakten overdrager sine rettigheder

og forpligtelser til såvel uafhængige som interesseforbundne parter (f. eks.

et moderselskab eller søsterselskab), fører i almindelighed ikke til, at

disse skal anses for lejere, når fremleje indgår i lejerens (A's)

almindelige virksomhedsdrift.

Udlejning omfatter også fremleje. Sker udlejning til en virksomhed alene

med det formål , at denne skal foretage den videre udlejning til den

endelige lejer, anses sidstnævnte for lejer efter bestemmelsen.

Hvis en lejer, f. eks. et datterselskab, ikke anvender aktiverne i driften

af virksomheden, og der er aftalt ret til fremleje til en anden lejer,f. eks.

moderselskabet, der administrerer de individuelle lejekontrakter med ejerne,

anses sidstnævnte lejer (moderselskabet) for lejer efter bestemmelsen.

Ved fremleje, der sker i overensstemmelse med lejekontrakten, men hvor

fremlejeren og den endelige lejer anvender fælles ansatte, fælles lokaler

m.v. til udførelse af administrationen af såvel de individuelle

lejekontrakter med ejerne som driften af den endelige lejers egentlige

erhvervsvirksomhed, anses den endelige lejer for lejer efter bestemmelsen.

Reglen omfatter eksempelvis det tilfælde, hvor 10 personer udlejer f.eks.

containere til et nyetableret datterselskab, der kun har til formål at

videreudleje containerne til anvendelse i moderselskabet. Hvis moderselskabet

lejer containere fra andre datterselskaber, der ligeledes hver især lejer

containere fra 10 andre personer, anses moderselskabet for lejer, når

moderselskabet anvender containerne.

4.4.3. § 13, stk. 6

Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 6 , drejer sig om

tilfælde, hvor en skattepligtig foretager forskudsafskrivninger på aktiver,

der efter færdiggørelsen skal anvendes i en virksomhed, der er omfattet af

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 (flere end 10 ejere), nr. 12 eller nr.

13. Efter bestemmelsen skal de foretagne forskudsafskrivninger fragå i den

indkomst, der skal beskattes efter anpartsreglerne, fra og med det

indkomstår, hvori der foretages forskudsafskrivninger.

Underskudsbegrænsningen efter § 13, stk. 6, skal dermed anvendes for de

foretagne forskudsafskrivninger.

Eksempel . En bygherre indgår aftale med en kommende lejer om, at

den bygning, som bygherren vil opføre, efter færdiggørelsen skal indgå som en

del af et fælles udlejningsprojekt for flere end 10 personer. Bygherren

omfattes af anpartsreglerne, såfremt denne foretager forskudsafskrivninger.

Bygherren er omfattet af reglerne fra det tidspunkt, hvor

forskudsafskrivningerne foretages.

Hvis bygherren foretager forskudafskrivninger, medregnes disse ikke til

indkomsten fra virksomheden efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12

og 13, såfremt virksomheden først bliver omfattet af anpartsreglerne i et

senere indkomstår. Dette gælder, når der f.eks. ved byggeriets start ikke er

indgået en kontrakt om udlejning, der omfattes af anpartsreglerne i

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 eller 13.

Opgørelsen af indkomst fra anpartsvirksomheder er omtalt i cirkulære nr.

15 af 22. januar 1990 om ændring af lov om forskellige skattelove (Anparter),

pkt. 17-19.

4.4.4. Finansielle aktiver - § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni

1989 om ændring af forskellige skattelove (Anparter)

Anpartsreglerne gælder ikke for virksomheder, der er anskaffet før den 12.

maj 1989. I § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989 er der fastsat en

overgangsregel for virksomheder anskaffet før den 12. maj 1989.

Overgangsreglen går ud på, at hvis en virksomhed, der er anskaffet før den

12. maj 1989, på denne dato eller senere anskaffer aktiver eller overtager

anden virksomhed, uden at det er nødvendigt for virksomhedens fortsatte

drift, skal anpartsreglerne anvendes for virksomheden.

Ved ændringen af § 8, stk. 2, 3. pkt., undtages anskaffelse af finansielle

aktiver fra overgangsreglen, der herefter kun gælder for anskaffelse af andre

aktiver end finansielle aktiver.

Kapitalomplaceringer og anskaffelse af finansielle aktiver ved disposition

over en midlertidig likviditetsreserve kan således foretages, uden at der af

denne grund skal tages stilling til, om virksomheden bliver omfattet af

anpartsreglerne.

I cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990, pkt. 35, er der nærmere gjort rede

for reglerne om unødvendig anskaffelse af aktiver i virksomheder anskaffet

før den 12. maj 1989.

4.4.5. Ikrafttræden m.v.

Lov nr. 364 af 6. juni 1991 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni

1991 og trådte i kraft den 8. juni 1991.

De ændrede regler har virkning for indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller

senere, hvilket svarer til det tidspunkt, hvorfra lov nr. 388 af 7. juni 1989

har virkning. Reglerne om ikrafttræden af anpartsreglerne er nærmere omtalt i

cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990, afsnit F, pkt. 29, 32 og 33.

Hvis den skattepligtige har anskaffet en virksomhed i perioden fra den 12.

maj 1989 og indtil ændringslovens ikrafttræden den 8. juni 1991, finder de

hidtil gældende bestemmelser anvendelse, såfremt disse fører til en

lempeligere beskatning end de ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 fastsatte

bestemmelser.

Er en udlejningsvirksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

12 og 13, som affattet ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, og er den

skattepligtige indkomst fra virksomheden for denne periode positiv, finder

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13, og § 4, stk. 5, og § 13, stk.

6, jf. affattelsen af disse bestemmelser ved lov nr. 388 af 7. juni 1989,

anvendelse. Indkomsten beskattes i disse tilfælde som kapitalindkomst. Dette

gælder også for indkomst fra virksomheden efter den 8. juni 1991.

4.5. Beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter

Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer (kursgevinstloven) og forskellige

andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld) er der

gennemført nærmere regler om den skattemæssige behandling af finansielle

kontrakter, hvilket har ført til konsekvensændringer af personskattelovens

regler om kapitalindkomst.

Efter den ændrede affattelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

2, er skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

kursgevinstloven på finansielle kontrakter for personer kapitalindkomst.

Personer, der driver næringsvirksomhed med finansielle kontrakter eller

modtager finansielle kontrakter i deres næringsvirksomhed, beskattes af

gevinst og tab på disse kontrakter som personlig indkomst, jf. ændringen af §

4, stk. 3. Det er i overensstemmelse med de eksisterende regler om beskatning

af fordringer (f. eks. ikke-børsnoterede obligationer, pantebreve m.v.), der

er modtaget som led i modtagerens næringsvirksomhed.

Den ændrede bestemmelse i personskattelovens § 4 har virkning for

finansielle kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

I et kommende cirkulære om kursgevinstloven vil de ved lov nr. 394 af 6.

juni 1991 foretagne ændringer af kursgevinstloven blive omtalt.

Kapitel 5

Selskabsskatteloven

Med lov nr. 362 af 6. juni 1991 er der bl.a. foretaget ændringer af

reglerne om gensidige forsikringsforeningers skattepligt. Der er indsat en ny

skattepligtsbestemmelse, der omfatter de kreditinstitutter m.v., der hidtil

har været omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c. Herudover

er der indført skattefritagelse for Investeringsfonden for Østlandene

(IØ-fonden) og indført regler om, at sambeskatning kan ske, uanset at en del

af aktiekapitalen i et datterselskab ejes af IØ-fonden. Endelig er der

indført regler om skattefrihed for datterselskabsudbytter for sparekasser,

brugsforeninger og gensidige forsikringsforeninger og indført regler om

udlandslempelse og bundfradrag for gensidige forsikringsforeninger.

Ændringerne vedrørende Investeringsfonden for Østlandene har virkning fra

og med indkomståret 1990. De øvrige ændringer har virkning fra og med

indkomståret 1991.

5.1. Gensidige forsikringsforeninger m.v.

Ved lov nr. 362 af 6. juni l991 er skattepligtsbestemmelsen i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 , blevet ændret.

Hidtil har § 1, stk. 1, nr. 5, omfattet alle gensidige

forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21 i lov om

forsikringsvirksomhed, dvs. de forsikringsforeninger, der er undergivet fuldt

tilsyn.

Ved den nu foretagne ændring er der indføjet en bemyndigelse til

skatteministeren til at træffe bestemmelse om, at gensidige

forsikringsforeninger, der udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, er

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6. En dispensation i medfør af denne bestemmelse

indebærer, at forsikringsforeningen ikke vil være omfattet af den fulde

beskatning i henhold til § 1, stk. 1, nr. 5, men derimod kun vil være

skattepligtig af erhvervsmæssig indkomst i henhold til § 1, stk. 1, nr. 6.

Skattepligtsbestemmelsen, § 1, stk. 1, nr. 5, omfatter herudover også de

selskaber og foreninger m.v., der opstår, efter at en gensidig

forsikringsforening har overdraget forsikringsvirksomheden til et

forsikringsaktieselskab, jf. fusionsskattelovens § 14 d, samt punkt 3.2.

ovenfor. Disse selskaber, foreninger m.v. er fuldt skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5.

Såfremt foreningen ændres til en fond, vil den dog være skattepligtig

efter fondsbeskatningsloven. § 1, stk. 1, nr. 5, bliver heller ikke aktuel,

hvis foreningen ændres til et selskab, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2. Som eksempel kan nævnes et

a. m. b. a.

Ændres foreningen derimod til et selskab, en forening eller lignende, der

efter de hidtidige regler ville blive omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er

dette selskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, og dermed fuldt skattepligtigt.

De pågældende selskaber og foreninger m.v., der efter de nye regler er

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, vil være undergivet de samme skattemæssige

regler som de gensidige forsikringsforeninger, herunder

sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens § 31. Denne bestemmelse er

derfor samtidig blevet ændret. Bundfradraget på 1 mill. kr. i

selskabsskattelovens § 17, stk. 5, gælder dog kun for de gensidige

forsikringsforeninger, jf. nedenfor under punkt 5.5.

5.2. Diverse finansierings- og kreditinstitutter

Ved lov nr. 362 af 6. juni l991 er der indføjet en ny

skattepligtsbestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b .

Skattepligtsbestemmelsen omfatter de kreditinstitutter m.v., der hidtil har

været omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c. Det er:

Institutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, og som ikke er

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs

Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Danmarks

Eksportfinansieringsfond. Fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, er ophævet ved

samme lov.

Beskatningen af institutterne efter § 1, stk. 1, nr. 5 b, svarer til

beskatningen af aktieselskaber efter selskabsskatteloven, og overflytningen

til selskabskatteloven indebærer derfor ikke nogen reel ændring for

institutterne. Der er dog den forskel, at instituttet ikke længere har et

bundfradrag på 25.000 kr. Det er dog samtidig blevet indføjet i

selskabsskattelovens § 31, at institutterne har mulighed for at opnå

sambeskatning med andre selskaber.

Skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 5 b, omfatter herudover de særlige

foreninger, der i forbindelse med omdannelsen af et realkreditinstitut til

aktieselskab modtager aktierne i det nye realkreditaktieselskab, jf.

realkreditlovens § 69, stk. 2. Disse foreninger var tidligere omfattet af

fondsbeskatningslovens § 1, nr. 5, der herefter er ophævet. Overflytningen

til selskabsskatteloven medfører ligeledes for disse foreninger, at de mister

bundfradraget på 25.000 kr. Overflytningen giver dog foreningerne mulighed

for at opnå sambeskatning med bl.a. realkreditaktieselskabet.

Indføjelsen af den nye bestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 5 b, har virkning

fra og med indkomståret l991.

5.3. Investeringsfonden for Østlandene

Ved lov nr. 828 af l9. december l989 om støtte til danske investeringer i

østlandene er der skabt hjemmel for oprettelse af en Investeringsfond for

Østlandene (IØ-fonden). Fonden har til formål af fremme investering i

østlandene i samvirke med dansk erhvervsliv.

IØ-fonden er etableret med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene

(IFU-fonden) som forbillede.

For at skabe ensartede regler for IFU-fonden og IØ-fonden er der i

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 17 , indføjet en bestemmelse om

skattefritagelse for IØ-fonden.

Endvidere er der i selskabsskattelovens § 31 indsat en bestemmelse

om, at sambeskatning kan ske, uanset at en del af aktiekapitalen i

datterselskabet ejes af IØ-fonden.

De ovennævnte regler vedrørende IØ-fonden har virkning fra og med

indkomståret 1990.

5.4. Skattefrihed for datterselskabsudbytter til sparekasser,

brugsforeninger og gensidige forsikringsforeninger

Sparekasser og brugsforeninger er som udgangspunkt undergivet fuld

beskatning på linie med aktieselskaber. Sparekasser og brugsforeninger har

dog hidtil ikke været omfattet af bestemmelserne i selskabsskattelovens §

13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3 , hvorefter datterselskabsudbytter er

skattefri. Disse selskaber har hidtil været omfattet af særlige bestemmelser

om datterselskabslempelse i selskabsskattelovens § 17 B, stk. 3, og § 18,

stk. 3.

Datterselskabslempelse er dog ikke så enkel og heller ikke i alle tilfælde

så gunstig som en egentlig skattefrihedsbestemmelse. På denne baggrund er

sparekasser og brugsforeninger nu indføjet i reglerne i § 13 om skattefrihed.

Herved er der sket en ligestilling med aktieselskaberne. Bestemmelserne i §

17 B og § 18 er i konsekvens heraf ophævet.

De gensidige forsikringsforeninger er ved lov nr. 889 af 29. december l989

blevet skattepligtige af den fulde indkomst på linie med aktieselskaber. I

fortsættelse heraf er disse foreninger nu blevet indføjet i bestemmelserne i

§ 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, hvorefter disse forsikringsforeninger er

berettiget til skattefrihed for datterselskabsudbytter på lige fod med

aktieselskaber.

Skattefrihed for datterselskabsudbytter i medfør af selskabsskattelovens §

13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, gælder herefter for de skattesubjekter, der er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5, 5 b, og stk. 2, 1.

pkt. Investeringsforeninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 a, samt de

foreninger m.v., der er kooperationsbeskattet eller foreningsbeskattet, er

således ikke omfattet af skattefriheden.

I konsekvens af at sparekasser, brugsforeninger og gensidige

forsikringsforeninger er omfattet af skattefrihedsbestemmelserne i § 13, stk.

1, nr. 3, og stk. 3, er det blevet indføjet i aktieavancebeskatningslovens §

4, stk. 5, at disse selskaber m.v. ikke længere beskattes som

værnsaktionærer.

Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 1991.

5.5. Udlandslempelse og bundfradrag for de gensidige

forsikringsforeninger

Som konsekvens af at de gensidige forsikringsforeninger er undergivet en

tilsvarende beskatning som aktieselskaberne, har forsikringsforeningerne fået

mulighed for udlandslempelse, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 2.

For at afbøde den fulde selskabsbeskatning, der kan være mindre

hensigtsmæssig for de små gensidige forsikringsforeninger, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, er der fastsat et bundfradrag i

selskabsskattelovens § 17, stk. 5.

Bundfradraget er på 1 mill.kr. og gives kun i den ikke-erhvervsmæssige

indkomst. Ved afgrænsningen mellem erhvervsmæssige/ikke-erhvervsmæssige

indkomster, anvendes reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5. I

modsætning til bundfradraget efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, vil

leverancer til medlemmer således i relation til bundfradraget efter § 17,

stk. 5, være ikke-erhvervsmæssig indkomst.

I relation til bundfradraget må den gensidige forsikringsforening opgøre

den samlede ikke-erhvervsmæssige indkomst. I denne indkomst foretages de

fradrag, der relaterer sig til erhvervelsen af denne del af indkomsten. Den

herved fremkomne nettoindkomst reduceres med bundfradraget.

Har forsikringsforeningen kun ikke-erhvervsmæssig indkomst, og overstiger

denne indkomst ikke et nettobeløb på 1 mill.kr., indebærer bundfradraget, at

den pågældende forsikringsforening er undtaget fra beskatning.

Hvis bundfradraget ikke kan udnyttes, dvs. hvis forsikringsforeningens

ikke-erhvervsmæssige nettoindkomst ikke overstiger 1 mill.kr., kan det

resterende bundfradrag ikke modregnes i den erhvervsmæssige indkomst. Det

resterende bundfradrag kan heller ikke overføres til efterfølgende

indkomstår.

Kapitel 6

Virksomhedsskatteloven

Med lov nr. 217 af 10. april 1991 er der gennemført ændringer i reglerne

om beregning af kapitalafkast. Der er endvidere gennemført en nedsættelse af

virksomhedsskatteprocenten fra 50 til 38 pct. I konsekvens heraf er der

gennemført ændring af reglerne om behandlingen af underskud. Herudover er der

gennemført en forhøjelse af beskatningsprocenten for opsparet overskud i

virksomhedsordningen i et dødsbo fra 25 til 40 pct.

Endelig skal nævnes, at de ændringer, der er sket i lov nr. 364 af 6. juni

1991 om mindre udlejningsvirksomheder m.v., indebærer, at

virksomhedsordningen kan anvendes i videre omfang. For så vidt angår

ændringerne i anpartsreglerne henvises til punktet 4.4.

6.1. Konkurs, akkord og gældssanering

Ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 er der indsat bestemmelser i

virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, § 13, stk. 6-7, og § 15, stk. 5 ,

om de skattemæssige virkninger af en konkurs, nedsættelse af gæld gennem en

akkord eller en gældssanering for skattepligtige, der anvender

virksomhedsordningen.

Reglerne har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder og

gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december 1990

eller senere. For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag efter

konkursloven, har bestemmelserne virkning, når aftale om frivillig akkord er

indgået den 27. december 1990 eller senere.

I et kommende cirkulære om lov nr. 359 af 6. juni 1991 om

konkursskatteloven og lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige

skattelove og konkursloven vil de nye regler blive nærmere omtalt.

6.2. Kapitalafkastberegning

Ved lov nr. 217 af 10. april 1991 blev der gennemført en ændring i

reglerne om beregning af kapitalafkast i virksomhedsskattelovens § 7, stk.

1.

Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Den

tidligere regel om, at det beregnede beløb skulle nedsættes med årets

regulering af den afskrivningsberettigede saldoværdi af skibe og

driftsmidler, er ophævet som en konsekvens af, at reglerne om indeksering af

afskrivningsgrundlaget er afskaffet.

De nye regler for beregning af kapitalafkastet har virkning fra og med

indkomståret 1991.

6.3. Virksomhedsskatteprocenten m.v.

Ved lov nr. 217 af 10. april 1991 gennemførtes en nedsættelse af

virksomhedsskatteprocenten fra 50 til 38 pct. i virksomhedsskattelovens §

10, stk. 2.

Som en konsekvens af denne nedsættelse er der også gennemført en ændring

af reglen om underskud i virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1.

De nye regler har virkning fra og med indkomståret 1991.

Nedsættelsen af virksomhedsskatten betyder, at det ved refusion af

virksomhedsskatten i den skattepligtiges slutskat i forbindelse med

overførsel af opsparet overskud efter lovens § 10, stk. 3., skal fastslås, om

der er tale om overførsel af overskud, der er opsparet efter de hidtil

gældende regler, dvs. mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat på 50

pct., eller om der er tale om overførsel af beløb, der er opsparet i

indkomståret 1991 eller senere, hvor virksomhedsskatten er nedsat til 38 pct.

Den skattepligtige skal som følge heraf operere med to opsparingskonti,

een for overskud opsparet før indkomståret 1991, og een for overskud opsparet

i indkomståret 1991 og senere.

Når den skattepligtige hæver fra konto for opsparet overskud, skal den

hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, og virksomhedsskatten modregnes i den

skattepligtiges slutskat. Når overskuddet er opsparet før indkomståret 1991,

er virksomhedsskatten af samme størrelse som det hævede beløb. Ved hævning af

overskud, der er opsparet i 1991 og senere år, udgør den skat, der er betalt

pr. 62 kr.'s opsparet overskud, 38 kr. eller 61,3 pct. Den skat, der skal

medregnes i den skattepligtige indkomst og modregnes i den skattepligtiges

slutskat, udgør derfor 61,3 pct. af de hævede beløb.

Efter den tidligere bestemmelse i § 13, stk. 1, skal et underskud i

virksomheden modregnes i personlig indkomst ved hævning af et eventuelt

opsparet overskud, idet der på opsparingskontoen hæves et beløb svarende til

halvdelen af underskuddet. Den virksomhedsskat, der svarer til det hævede

beløb, fradrages i den skattepligtiges slutskat, og en eventuel resterende

virksomhedsskat overføres til ægtefællen eller fremføres til følgende

indkomstår efter reglen i § 10, stk. 3.

Ændringen af den foreløbige virksomhedsskat fra 50 til 38 pct. indebærer,

at der efter § 13, stk. 1, ikke længere på opsparingskontoen skal hæves et

beløb svarende til halvdelen af underskuddet, men derimod et beløb svarende

til 62 pct. af underskuddet. Ved modregning af virksomhedsunderskud i

personlig indkomst ved hævning af opsparet overskud, der er opsparet før

indkomståret 1991, skal der dog fortsat på opsparingskontoen hæves et beløb,

der svarer til halvdelen af underskuddet.

Ved hævning af opsparet overskud efter lovens §§ 10, stk. 3, og 13, stk.

1, overføres indestående på konto for opsparet overskud opsparet før

indkomståret 1991 forud for indestående på konto for opsparet overskud

opsparet i indkomståret 1991 eller senere.

6.4. Beskatning af opsparet overskud i et dødsbo

Som en konsekvens af nedsættelsen af virksomhedsskatten er der ved lov nr.

217 af 10. april 1991 gennemført en forhøjelse af beskatningsprocenten i

virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1 , med virkning fra og med

indkomståret 1991.

I virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, bestemmes, at i tilfælde, hvor

virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo m.v., og en udlægsmodtager ikke

overtager afdødes opsparede overskud i virksomhedsordningen, er den

virksomhedsskat, som afdøde har betalt, endelig. Til gengæld beskattes

indestående på opsparingskontoen i et skattepligtigt dødsbo efter de hidtil

gældende regler med 25 pct. efter fradrag af 65.000 kr. Ved en

virksomhedsskat på 50 pct. betyder dette, at afdødes indkomst i form af

overskud beskattes med op til i alt 62,5 pct. Da virksomhedsskatten nu er

nedsat til 38 pct., er beskatningsprocenten på 25 forhøjet til 40 pct.,

således at den samlede beskatning er uændret.

I forbindelse med forhøjelsen af beskatningsprocenten til 40 er der

gennemført en overgangsregel, således at der ved beskatning af overskud, der

er opsparet før indkomståret 1991, stadig skal anvendes en beskatningsprocent

på 25.

Kapitel 7

Ophævelse af dobbeltbeskatningen af

aktieudbytte

Ved lov nr. 218 af 10. april 1991 (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af

aktieudbytte) og lov nr. 362 af 6. juni 1991 (Gensidige

forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v.) er beskatningen af

udbytte fra danske aktieselskaber blevet væsentligt ændret.

Efter de hidtil gældende regler i selskabsskattelovens § 17 A har danske

aktionærer, der er skattepligtige af udbytte fra danske aktie- og

anpartsselskaber, været berettiget til en skattepligtig skattegodtgørelse på

25 pct. af det modtagne udbyttebeløb. Skattegodtgørelsen blev medregnet ved

indkomstopgørelsen og herefter modregnet i det endelige skattetilsvar.

Efter de nye regler, der har virkning fra og med indkomståret 1991,

indføres en ny indkomstart for personer: udbytteindkomst. Udbytteindkomsten

omfatter udbytte fra danske aktie- og anpartsselskaber. Udbytteindkomsten

beskattes med 30 pct. af beløb under 30.000 kr. (1991) og med 45 pct. af

beløb, der overstiger 30.000 kr.

For selskaber, der ikke er moderselskaber i forhold til det

udbyttebetalende selskab, medregnes udbytte fra danske aktie- og

anpartsselskaber med 66 pct. ved indkomstopgørelsen.

7.1. Beskatning af udbytte, der er modtaget af personer

7.1.1. Udbytteindkomst

Efter personskattelovens § 2 og § 4 a skal personer ud over den

skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten og den personlige indkomst også

opgøre udbytteindkomsten.

Udbytteindkomsten omfatter:

- udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er

skattepligtige her til landet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2, (dvs. her hjemmehørende aktie- og anpartsselskaber samt andre selskaber,

i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser,

og som fordeler overskuddet i forhold til den af deltagerne indskudte

kapital),

- afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2, (dvs. afståelsessummer ved salg af aktier til det udstedende selskab

eller ved salg af aktier til et holdingselskab), og

- udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser

for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til

inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret

indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den

del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt

ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2, og foreningens samlede udlodning.

Hjemlen til at beskatte udbytte og afståelsessummer er som hidtil

ligningslovens §§ 16 A-B, der ikke er ændret. Afgrænsningen af

udbytteindkomsten har alene betydning for, om indtægter, der er omfattet af

ligningslovens §§ 16 A-B, skal beskattes som udbytteindkomst, som

kapitalindkomst eller i visse tilfælde som personlig indkomst. Når et beløb

indgår i udbytteindkomsten, indgår beløbet ikke i nogle af de andre

indkomstarter. Også udbytte, der tilskrives medlemmernes konti i kontoførende

investeringsforeninger, medregnes ved opgørelsen af medlemmernes

udbytteindkomst, idet den løbende beskatning af foreningens indtægter sker

hos de enkelte deltagere.

Er der tale om udbytte eller afståelsessummer der er omfattet af

ligningslovens §§ 16 A-B, men som ikke er udbytteindkomst, medregnes beløbet

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten eller den

personlige indkomst på samme måde som hidtil. Dette vil f.eks gælde

udlodninger fra selskaber hjemmehørende i udlandet, udlodninger fra

andelsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, eller

beløb fra en udloddende investeringsforening, der ikke hidrører fra danske

aktieudbytter.

7.1.2. Beskatningen af udbytteindkomst

Beskatningen af udbytteindkomst sker efter personskattelovens § 8 a

. Udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beskattes

med 30 pct. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør

for indkomståret 1991 30.000 kr. Samlevende ægtefæller har hver en

beløbsgrænse på 30.000 kr. Er den ene ægtefælles udbytteindkomst i et

indkomstår lavere end 30.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles beløbsgrænse,

således at ægtefællerne tilsammen har en beløbsgrænse på 60.000 kr. Det er en

forudsætning, at ægtefællerne lever sammen ved indkomstårets udløb. Det samme

princip anvendes, såfremt en ægtefælle dør, og længstlevende ægtefælle er

skattepligtig af ægtefællernes samlede indkomst for dødsåret, jf.

kildeskattelovens §§ 13 og 20 C, stk. 1, 2. pkt. (hensidden i uskiftet bo

m.v). Det er en betingelse, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og

at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved

udgangen af dødsåret.

Skatten af udbytte, der ikke overstiger 30.000 kr. (ægtefæller: 60.000

kr.), er endeligt afregnet ved den udbytteskat på 30 pct., som selskabet har

indeholdt. At skatten er endelig indebærer, at der ikke kan modregnes

skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst eller skatteværdi af

personfradrag. Dette gælder også i de tilfælde, hvor det udbytteudloddende

selskab ikke har indeholdt udbytteskat, f.eks. ved maskeret udbytte eller ved

salg af aktier til et holdingselskab, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5.

Når der ikke er indeholdt udbytteskat på 30 pct., forhøjes udbyttemodtagerens

slutskat med det manglende beløb.

Udbytteindkomst, der overstiger 30.000 kr. (ægtefæller 60.000 kr.),

beskattes med 45 pct. af det overskydende beløb. 45 pct.s-skatten er i

modsætning til 30 pct.s-skatten ikke endelig, og der kan således foretages

modregning heri af skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og

skatteværdi af personfradrag, jf. personskattelovens § 9 og § 13, stk. 1-2.

7.1.3. Maskeret udbytte/maskeret løn

Maskeret udbytte er overførsel af beløb til aktionæren, som skatteretligt

må anses som udbytte efter ligningslovens § 16 A, men som af selskab og

aktionær gives en anden betegnelse for at opnå en gunstigere skattemæssig

stilling. Der kan f.eks være tale om, at selskabet søger at opnå fradragsret

ved at udbetale udbyttet som løn, at selskabet afholder udgifter i

aktionærens interesse, eller at der overføres beløb til aktionæren ved

overdragelse af aktiver til aktionæren til underpris eller ved køb af aktiver

til overpris.

Når udbyttet er mindre end 30.000 kr., kan den samlede beskatning i

selskabet og hos aktionæren efter den ny beskatning af aktieudbytte blive

mindre, end hvis beløbet udbetales som løn. Der vil derfor være en

tilskyndelse til at udbetale beløbet som udbytte i stedet for som løn,

såfremt der ikke i forvejen deklareres udbytte. Hvis der er tale om udbytte,

der er deklareret på selskabets generalforsamling i overensstemmelse med de

selskabsretlige regler, kan der ikke blive tale om at statuere »maskeret

løn«, således at det deklarerede udbytte helt eller delvis beskattes som

løn, dvs. som personlig indkomst.

I de tilfælde, hvor der overføres beløb til en ansat hovedaktionær, og der

ikke er deklareret udbytte efter de selskabsretlige regler, må beløbet som

udgangspunkt anses som et lønaccessorium. Overstiger det samlede beløb efter

en konkret vurdering et beløb, som en ikke-aktionær kunne have opnået for en

tilsvarende indsats i samme selskab, må det overskydende beløb dog efter

omstændighederne kunne anses som udbytte. Har den pågældende før indførelsen

af den lempeligere beskatning af udbytte haft f.eks fri bil eller fri

telefon, som hidtil er blevet beskattet som arbejdsvederlag, vil der være en

formodning for, at beløbet fortsat skal beskattes på denne måde.

7.1.4. Formueskatteloftet

Værdien af aktier indgår i den skattepligtige formue og påvirker dermed

formueskatten. Som følge af, at danske aktieudbytter ikke længere indgår i

den skattepligtige indkomst, er reglerne om formueskatteloftet, jf.

personskattelovens § 19, stk. 2-5 , ændret, således at der fortsat

tages højde for udbyttet og skatten heraf ved beregningen af

skatteloftsnedslaget. Dog indgår udbytte, der beskattes endeligt med 30 pct.,

samt skatten heraf, ikke ved beregningen af skatteloftsnedslaget.

Efter personskattelovens § 19, stk. 2, kan formueskattepligtige personer

opnå en nedsættelse af skatten. Nedsættelse opnås, såfremt den samlede

indkomstskat efter nedsættelse med skatteværdi af personfradrag og

nedsættelse ef-ter det skrå skatteloft, og den samlede formueskat, overstiger

78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af den del af

udbytteindkomsten, der beskattes med 45 pct. Den indkomstskat, som indgår i

beregningen, er 22 pct.s-skat, 6 pct.s-skat, 12 pct.s-skat, de kommunale og

amtskommunale indkomstskatter (ekskl. kirkeskat) og 45 pct.s-skat af

udbytteindkomst. Først nedsættes formueskatten og herefter de ovennævnte

statslige indkomstskatter. Formueskatten kan højst nedsættes med 60 pct. Der

kan endvidere ikke opnås nedslag i den del af 45 pct.s skatten, der efter

kildeskattelovens § 64, stk. 8, skal afregnes over for kommunerne. Det beløb,

der skal afregnes over for kommunerne, beregnes med de kommunale

udskrivningsprocenter incl. kirkelige afgifter for medlemmer af folkekirken

af udbytteindkomst over 30.000 kr. Endelig kan det samlede nedslag ikke

overstige den samlede formueskat.

Eksempel

Enlig skattepligtig, der ikke er medlem af folkekirken. Kommunal og

amtskommunal skat 28 pct. (1991)

Indkomst- og formueoplysninger

Personlig indkomst 250.000 kr.

Nettokapitalindkomst -130.000 kr.

Fradragsberettigede udgifter - 30.000 kr.

------------

Skattepligtig indkomst 90.000 kr.

------------

Udbytteindkomst 100.000 kr.

------------

Skattepligtig formue 15 mill. kr.

------------

Skatteberegning Kr.

Alm. indkomstskat

90.000 kr.x22 pct. 19.800,00

12 pct's skat: 22.800 kr.x12 pct. 2.736,00

6 pct's skat: 94.900 kr.x6 pct. 5.694,00

45 pct's skat: 70.000 kr.x45 pct. 31.500,00

Skatteværdi af statsligt

personfradrag -6.776,00

-----------

Statsskat omfattet af § 19, stk. 2, 52.954,00

------------

Alm. indkomstskat kommune

90.000 kr.x28 pct. 25.200,00

Skatteværdi af kommunalt

personfradrag -6.748,00

------------

Kommuneskat omfattet af § 19,

stk. 2 18.452,00

------------

I alt indkomstskat § 19, stk. 2 71.406,00

Formueskat

(15.000.000 kr. - 1.452.700 kr.) x

1 pct. 135.473,00

------------

Indkomst- og formueskat § 19,

stk. 2 206.879,00

------------

Nedslagsberegning for formueskatteloft kr.

78 pct. af skpl.indkomst og udbytteindk.

over 30.000 kr.: (90.000 kr. +

70.000 kr.)x78 pct. 124.800,00

Nedslag = forskelsbeløbet mellem den samlede

skat (206.879 kr.) og de 78 pct.

(124.800 kr.) 82.079,00

Fordeling af nedslaget:

Nedslag i formueskat

(maks. 60 pct.) 81.283,80

------------

Resterende forskelsbeløb 795,20

------------

Nedslag i statsskat (højst statsskat med

fradrag af beløb afregnet efter

kildeskattelovens § 64, stk. 8, eller

maks. 40 pct. af formueskatten) 795,20

------------

(Maksimumbeløb for nedslag i statsskat:

52.954 kr. - (70.000 kr. x28 pct.) =

33.354 kr.)

Nedslag i alt (= forskelsbeløbet) 82.079,00

-------------

Opgørelse af samlet skat

Samlet indkomstskat § 19

(71.406,00 kr. - 795,20 kr.) 70.610,80

Samlet formueskat

(135.473,00 kr. - 81.283,80 kr.) 54.189,20

Endelig skat af udbytteindkomst

(30.000 kr.x30 pct. indgår ikke i slutskat) 9.000,00

-------------

Skat i alt 133.800,00

-------------------------------------------------------------------

Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en

periode af et helt år, foretages nedslagsberegningen på grundlag af en

særligt opgjort skatteloftsindkomst og den skat, der kan beregnes heraf, jf.

personskattelovens § 19, stk. 3-6.

Skatteloftsindkomsten opgøres hos ægtefællen med den største personlige

indkomst og opgøres på grundlag af årets skattepligtige indkomst med tillæg

af den del af udbytteindkomsten, der beskattes med 45 pct., jf.

personskattelovens § 19, stk. 3. Hertil lægges ægtefællens positive

kapitalindkomst og den del af ægtefællens eventuelle udbytteindkomst, der

beskattes med 45 pct. Er ægtefællens kapitalindkomst negativ, nedsættes

skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.

Skatten af skatteloftsindkomsten beregnes på en særlig måde, jf.

personskattelovens § 19, stk. 4. Ved beregningen af skatten af

skatteloftsindkomsten indgår også 45 pct.s-skatten af ægtefællernes samlede

udbytteindkomst over 60.000 kr., jf. bestemmelsens nr. 2. De øvrige

indkomstskatter nævnt i nr. 2 (almindelig indkomstskat til staten samt

kommunal og amtskommunal indkomstskat) beregnes ikke af den del af

skatteloftsindkomsten, der er udbytteindkomst. Er skatteloftsindkomsten, der

er opgjort uden ægtefællernes samlede udbytteindkomst over 60.000 kr.,

negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i 45 pct.s-skatten af

udbytteindkomsten og herefter i 6 og 12 pct.s-skatterne efter

personskattelovens § 19, stk. 4, nr. 3-4. Dette gælder også, såfremt

skatteloftsindkomsten (inklusiv udbytteindkomst over 60.000 kr.) er negativ,

jf. personskattelovens § 19, stk. 4, nr. 5.

Ved beregningen af ægtefællers nedslag efter personskattelovens § 19, stk.

5, kan der ikke opnås nedslag i den del af 45 pct.s-skatten af ægtefællernes

udbytteindkomst, som staten skal afregne til kommunerne. Det svarer til

reglerne for enlige.

7.1.5. Opkrævning af skat af udbytteindkomst

Efter kildeskattelovens § 65 skal det udbytteudloddende selskab indeholde

30 pct. i udbytteskat ved deklarering af udbytte. Disse regler er ikke ændret

ved indførelsen af den ny beskatning af udbytte. Pligten til at indeholde

udbytteskat gælder aktie- og anpartsselskaber, der er hjemmehørende her i

landet, samt aktieselskabslignende selskaber i hvilke ingen af deltagerne

hæfter for selskabets forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles efter den

indskudte kapital, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Herudover gælder indeholdelsespligten investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt udbytteskat, og som ikke

overstiger 30.000 kr., skal ikke selvangives, jf. skattekontrollovens § 2,

stk. 7. Skatten af udbytteindkomst under 30.000 kr. er endeligt afregnet i

kraft af den indeholdte udbytteskat. Skatten indgår ikke i den slutskat, der

udskrives efter indkomstårets udløb, og den indeholdte udbytteskat modregnes

derfor heller ikke heri, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt., og

personskattelovens § 8 a, stk. 1. Udbytteindkomst under 30.000 kr. skal

heller ikke forskudsregistreres.

Overstiger udbytteindkomsten 30.000 kr., beskattes det overskydende beløb

som anført ovenfor under punkt 7.1.2. med 45 pct. Skatten på 45 pct. af denne

del af udbytteindkomsten indgår i slutskatten på linie med de andre

indkomstskatter, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af

udbyttet, modregnes i slutskatten, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1.

pkt. Den del af udbytteindkomsten, der overstiger 30.000 kr., kan

forskudsregistreres, og skatten på 45 pct. indgår i den forskudsregistrerede

skat, der danner grundlag for beregningen af A- og B- skatter, jf.

kildeskattelovens § 51 A.

Har en person udbytteindkomst under 30.000 kr. fra flere selskaber, der

alle har indeholdt 30 pct., selvangives den samlede udbytteindkomst minus

30.000 kr.

Såfremt det udbytteudloddende selskab ikke har indeholdt udbytteskat,

f.eks fordi der er tale om maskeret udbytte eller salg af aktier til et

holdingselskab, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, indgår skatten af hele

beløbet i slutskatten. Dette gælder også, selv om beløbet ikke overstiger

30.000 kr. Skatten af den del af udbytteindkomsten, der ikke overstiger

30.000 kr., er endelig, uanset at den som følge af manglende indeholdelse af

udbytteskat opkræves som en del af slutskatten. Det har således ingen

betydning for opgørelsen af udbyttemodtagerens samlede skat af

udbytteindkomst, om der er indeholdt udbytteskat.

7.1.6. Udbytteindkomst i virksomhedsordning

Driver en person næring med køb og salg af aktier, og anvender den

pågældende virksomhedsordningen, indgår aktierne og eventuelle udbytter heraf

i virksomhedsordningen. Udbytterne beskattes dog som udbytteindkomst, selv om

virksomhedsordningen anvendes. Udbytteindkomsten indgår således ikke ved

opgørelsen af virksomhedens overskud efter virksomhedsskattelovens § 6

og kan ikke spares op til foreløbig virksomhedsbeskatning.

Betaling af personlige skatter med midler fra virksomhedsordningen -

herunder virksomhedsskat, særlig indkomstskat og skat af udbytteindkomst -

anses for en overførsel fra virksomheden til den skattepligtige. Dette gælder

også beløb, som det udbytteudloddende selskab indeholder i udbytteskat. Til

gengæld anses disse beløb for overført skattefrit i den udvidede

hæverækkefølge, jf. pkt. 76 i cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om

virksomhedsskatteloven, det vil sige forud for de beløb i hæverækkefølgen

efter virksomhedsskattelovens § 5, der skal medregnes ved

virksomhedsejerens indkomstopgørelse (årets overskud og opsparet overskud).

Det beløb, der kan overføres som skat af udbytteindkomst uden om

hæverækkefølgen, er den samlede skat af udbytteindkomst, uanset at en del af

skatten er endelig, og uanset om skatten er betalt i kraft af indeholdt

udbytteskat eller som A-skat, B-skat eller restskat.

7.1.7. Udbytteindkomst i dødsboer

Dødsboer beskattes efter personskattelovens § 15 af udbytteindkomst på

samme måde som personer, såfremt den samlede udbytteindkomst, der tilfalder

dødsboet, ikke overstiger 30.000 kr. Det vil sige, at udbyttet beskattes med

30 pct., der er endeligt afregnet i kraft af den indeholdte udbytteskat.

Dette gælder også dødsboer, som i øvrigt er fritaget for at betale skat efter

kildeskattelovens § 16 (mindre boer, der skiftes inden for 15 måneder).

Overstiger udbytteindkomsten 30.000 kr., beskattes den del af

udbytteindkomsten, der overstiger 30.000 kr., kun hos dødsboer, der ikke er

fritaget for at betale skat efter kildeskattelovens § 16. Den del af

udbytteindkomsten, der overstiger 30.000 kr., skal efter personskattelovens §

15, stk. 3, medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst med et

beløb svarende til 75 pct. af det modtagne udbytte. Den udbytteskat, der er

indeholdt i beløbet, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

7.2. Beskatning af udbytte, der er modtaget af selskaber

7.2.1. Udbytte fra datterselskaber

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er udbytte, som et

moderselskab modtager fra et datterselskab, der er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, skattefrit. Tilsvarende gælder

udbytte modtaget fra et udenlandsk datterselskab, der er undergivet en

beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger fra den danske

selskabsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Som datterselskab

anses et selskab, hvori det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, i hele

det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen. Kredsen af moderselskaber er blevet udvidet til ikke blot at

omfatte selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, men alle

fuldt skattepligtige selskaber, der er undergivet en tilsvarende beskatning,

dvs. selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5

b, og stk. 2, 1. pkt. (sparekasser, brugsforeninger, gensidige

forsikringsforeninger, finansierings- og kreditinstitutter og

hovedforeninger, der beskattes som brugsforeninger). Opfylder et udenlandsk

datterselskab ikke betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, fordi

den udenlandske beskatning i væsentlig grad afviger fra de danske

beskatningsregler, kan der på samme måde som hidtil efter

selskabsskattelovens § 17, stk. 3, opnås et nedslag i skatten efter forholdet

mellem den skattepligtige indkomst og det modtagne udbytte - dog højst et

beløb, der svarer til den udenlandske skat, som datterselskabet har betalt.

Udbytte fra datterselskaber som nævnt ovenfor beskattes heller ikke hos

moderfonde, jf. fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1 og 2.

7.2.2. Udbytte fra aktie- og anpartsselskaber, der ikke er

datterselskaber

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, og fondsbeskatningslovens §

10, stk. 3 , skal udbytte, der modtages af fuldt skattepligtige selskaber

og fonde fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og

2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af

udbyttebeløbet. Dette gælder dog kun, såfremt det udbytteudloddende selskab

ikke er et datterselskab, jf. de indledende bemærkninger til kapitel 7. På

denne måde opnås en effektiv beskatning af udbytte i det modtagende selskab

på ca. 25 pct., når selskabsskatteprocenten på 38 pct. tages i betragtning.

Udbytte fra udenlandske selskaber, der ikke er datterselskaber, medregnes

fuldt ud ved indkomstopgørelsen på samme måde som hidtil. Betales der

kuponskat til den stat, hvori det udbyttegivende selskab er hjemmehørende,

gives der nedslag efter ligningslovens § 33 eller efter de indgåede

dobbeltbeskatningsoverenskomster.

7.2.3. Salgssummer omfattet af ligningslovens § 16 B

Efter ligningslovens § 16 A anses som udbytte alt, hvad selskabet udlodder

til aktionærerne med undtagelse af friaktier samt udlodning af

likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Efter ligningslovens § 16 B skal hele salgssummen ved afståelse af aktier

til det udstedende selskab eller ved salg af aktier til et holdingselskab,

der er eller bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det

selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet), medregnes ved

indkomstopgørelsen.

For så vidt angår afståelse af aktier til det udstedende selskab eller til

et holdingselskab, har man efter hidtidig praksis efter selskabsskattelovens

§ 17 A om skattegodtgørelse i forbindelse med udbytte sidestillet

afståelsessummer med udbytte, således at der blev beregnet skattegodtgørelse

af afståelsessummen. Tilsvarende har man efter hidtidig praksis efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, sidestillet salgssummer omfattet af

ligningslovens § 16 B, stk. 1, med skattefrit datterselskabsudbytte, når et

moderselskab afstod aktier i et datterselskab til datterselskabet. Dette har

derimod ikke været tilfældet ved et selskabs salg af aktier til et

holdingselskab, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, hvor aktierne sælges til

et holdingselskab, der er et datterselskab af det selskab, der sælger

aktierne.

Den hidtidige praksis, hvorefter afståelsessummer efter ligningslovens §

16 B sidestilles med udbytte, er uændret. Det vil sige, at såfremt et

moderselskab sælger aktier i et datterselskab til datterselskabet, og

moderselskabet i hele indkomståret har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen

i datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, skal

afståelsessummen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved alle andre salg

af aktier omfattet af ligningslovens § 16 B medregnes afståelsessummen ved

indkomstopgørelsen med 66 pct., jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 4.

7.2.4. Begrænsning af selskabers fradragsret for tab på aktier

Efter aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5 , kan selskaber kun

fradrage tab ved afståelse af aktier, i det omfang tabet overstiger udbytter,

som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen. I modsat fald kunne der

opnås fradragsret for tab, som ikke er lidt i realiteten, fordi tabet

modsvares af et skattefrit udbytte. Denne bestemmelse gælder også for

næringsskattepligtige selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, stk.

3.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, er udvidet til

også at gælde udbytte, som er delvist fritaget for beskatningen ved, at kun

66 pct. af udbyttebeløbet medregnes ved indkomstopgørelsen. Tabsbegrænsningen

omfatter kun den del på 34 pct. af udbyttet, som ikke er blevet medregnet ved

indkomstopgørelsen.

Avance og tab på aktier opgøres for minoritetsaktionærer efter en aktie-

for aktie metode, hvor avance eller tab beregnes på grundlag af den faktiske

anskaffelsessum for den pågældende aktie. Et eventuelt tab på aktier

erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, skal således reduceres med den del

af udbytterne på den pågældende aktie, der ikke er blevet medregnet ved

indkomstopgørelsen.

Avance og tab på næringsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,

opgøres som udgangspunkt efter en gennemsnitsmetode, hvor anskaffelsessummen

for hele aktiebeholdningen ved salg af en del af aktierne fordeles på

grundlag af aktiernes pålydende værdi imellem de afståede aktier og de

aktier, som den skattepligtige beholder.

7.2.5. Fondes fradragsret for uddelinger

Efter fondsbeskatningslovens § 6 anses de indtægter, der efter lovens §

10 ikke skal medregnes ved opgørelsen af en fonds skattepligtige indkomst,

for uddelt, inden nogen del af den skattepligtige indkomst er medgået hertil.

Udbytte fra danske aktie- og anpartsselskaber, hvori en fond ejer mindre

end 25 pct. af aktiekapitalen, skal kun medregnes med 66 pct. af beløbet ved

indkomstopgørelsen. Fondsbeskatningslovens § 10 er som følge af den ny

beskatning af aktieudbytte udvidet med et nyt stk. 3. Fonde kan således kun

få fradrag for uddelinger, i det omfang de samlede uddelinger overstiger de

skattefri indtægter omfattet af fondsbeskatningslovens § 10, herunder de 34

pct. af udbytte fra minoritetsaktier, der ikke skal medregnes ved

indkomstopgørelsen.

7.3. Beskatning af udenlandske aktionærer i danske selskaber

Beskatningen af aktionærer i danske selskaber, der ikke er fuldt

skattepligtige her til landet, er ikke ændret.

Disse aktionærer skal fortsat betale en endelig skat på 30 pct. af

udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af

ligningslovens § 16 B, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 4, og

selskabsskattelovens § 2, stk. 2. Den danske skat refunderes til

aktionærerne, i det omfang dette er bestemt i de enkelte

dobbeltbeskatningsoverenskomster.

I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Storbritannien, Australien, New

Zealand og Singapore har udbyttemodtagere hjemmehørende i disse stater ret

til dansk skattegodtgørelse, sålænge danske udbyttemodtagere er berettiget

hertil. Som følge af bortfaldet af skattegodtgørelsen kan disse udenlandske

aktionærer fra og med indkomståret 1991 ikke længere modtage dansk

skattegodtgørelse. For udenlandske udbyttemodtagere, der alene er

skattepligtige her til landet af udbytte efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra f, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 2, litra c, indebærer dette, at

der ikke er knyttet skattegodtgørelse til udbytte deklareret efter udløbet af

kalenderåret 1990.

Kapitel 8

Konsekvensændringer

8.1. Lov nr. 364 af 6. juni 1991

Punkterne 7-15 i cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990 om ændring af

forskellige skattelove har ikke virkning for en virksomhed, der anskaffes den

8. juni 1991 eller senere.

8.2. Lov nr. 218 af 10. april 1991 og lov nr. 362 af 6. juni 1991

Følgende punkter eller dele af punkter i cirkulære nr. 133 af 28. november

1986 om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. ophæves:

punkt 2, nr. 4, punkt 11, punkt 12, 10. afsnit, punkt 14, sidste afsnit,

punkt 20, sidste afsnit og punkt 38.

Kapitel V i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af

aktieselskaber (selskabsskatteloven) ophæves.

Skatteministeriet, den 4. december 1991

Jens Rosman

/ Hanne Søgaard Hansen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter