Cirkulære om ændringer i afskrivningsloven, fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven og virksomhedsskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om ændringer i afskrivningsloven,
fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven og
virksomhedsskatteloven
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Indledende bemærkninger
1.1. Ændringerne i afskrivningsloven
1.2. Ændringerne i fusionsskatteloven
1.3. Ændringerne i personskatteloven
1.4. Ændringerne i selskabsskatteloven
1.5. Ændringerne i virksomhedsskatteloven
Kapitel 2. Afskrivningsloven
2.1. Afskaffelse af 5/6-reglen
2.2. Afskaffelse af indekseringen
2.3. Fremtidige afskrivningsgrundlag
2.3.1. Driftsmidler m.v. og skibe
2.3.2. Bygninger og installationer
2.4. Salg af bygninger m.v. - opgørelse af fortjeneste og
genvundne afskrivninger
2.5. Relationer til ejendomsavancebeskatningsloven
2.5.1. Forskellige opgørelsesmetoder
2.5.2. Regulering efter ejendomsavancebeskatningsloven
2.6. Regulering af beløbsgrænser
Kapitel 3. Fusionsskatteloven
3.1. Skattefri fusion af foreninger
3.2. Omdannelse af gensidige forsikringsforeninger til
aktieselskaber
Kapitel 4. Personskatteloven
4.1. Ophævelse af visse forældede personfradragsregler
4.2. Beskatning af visse sociale ydelser efter bistandsloven
4.3. Underskud ved akkord, gældssanering og frivillig akkord for
Læs alt
personer
4.4. Mindre udlejningsvirksomheder m.v.
4.4.1. § 4, stk. 1, nr. 12
4.4.2. § 4, stk. 1, nr. 13, og § 4, stk. 5
4.4.3. § 13, stk. 6
4.4.4. Finansielle aktiver - § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989 om
ændring af forskellige skattelove (Anparter)
4.4.5. Ikrafttræden m.v.
4.5. Beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter
Kapitel 5. Selskabsskatteloven
5.1. Gensidige forsikringsforeninger m.v.
5.2. Diverse finansierings- og kreditinstitutter
5.3. Investeringsfonden for Østlandene
5.4. Skattefrihed for datterselskabsudbytter til sparekasser,
brugsforeninger og gensidige forsikringsforeninger
5.5. Udlandslempelse og bundfradrag for de gensidige
forsikringsforeninger
Kapitel 6. Virksomhedsskatteloven
6.1. Konkurs, akkord og gældssanering
6.2. Kapitalafkastberegning
6.3. Virksomhedsskatteprocenten m.v.
6.4. Beskatning af opsparet overskud i et dødsbo
Kapitel 7. Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte
7.1. Beskatning af udbytte, der er modtaget af personer
7.1.1. Udbytteindkomst
7.1.2. Beskatningen af udbytteindkomst
7.1.3. Maskeret udbytte/maskeret løn
7.1.4. Formueskatteloftet
7.1.5. Opkrævning af skat af udbytteindkomst
7.1.6. Udbytteindkomst i virksomhedsordning
7.1.7. Udbytteindkomst i dødsboer
7.2. Beskatning af udbytte, der er modtaget af selskaber
7.2.1. Udbytte fra datterselskaber
7.2.2. Udbytte fra aktie- og anpartsselskaber, der ikke er datterselskaber
7.2.3. Salgssummer omfattet af ligningslovens § 16 B
7.2.4. Begrænsning af selskabers fradragsret for tab på aktier
7.2.5. Fondes fradragsret for uddelinger
7.3. Beskatning af udenlandske aktionærer i danske selskaber
Kapitel 8. Konsekvensændringer
8.1. Lov nr. 364 af 6. juni 1991
8.2. Lov nr. 218 af 10. april 1991 og lov nr. 362 af 6. juni 1991
Kapitel 1
Indledende bemærkninger
I dette cirkulære omtales de ændringer i afskrivningsloven,
fusionsskatteloven, personskatteloven, selskabsskatteloven og
virksomhedsskatteloven, der er sket med Folketingets vedtagelse af de
ændringslove, som er omtalt under punkterne 1.1., 1.2., 1.3., 1.4. og 1.5.
Med en enkelt undtagelse - ophævelse af dobbeltbeskatningen af
aktieudbytte, jf. kapitel 7 - er de lovændringer, der er gennemført,
beskrevet i det kapitel, der omhandler netop den lov, som ændringen er sket
i.
Det er hensigten, at dette cirkulæres omtale af de forskellige
skattereglers indhold skal flyttes over i et cirkulære til hver enkelt
skattelov, der således vil komme til at indeholde en samlet beskrivelse af
hele lovens regelsæt. Så snart alle cirkulærets bestemmelser er flyttet, vil
dette »samlecirkulære« derfor blive ophævet.
1.1. Ændringerne i afskrivningsloven:
Lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Skatteomlægninger) . Der kan om forarbejderne til loven henvises til
lovforslag L 4 B - udskilt fra L 4 af 27. december 1990 den 5. marts
1991 - jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38, 573, 2485, 3811;
tillæg A sp. 15; tillæg B sp. 93, 221; tillæg C sp. 203.
1.2. Ændringerne i fusionsskatteloven:
Lov nr. 362 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v.) .
Der kan om forarbejderne til loven henvises til lovforslag L 36 af 9.
januar 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 172, 1186, 6202,
6247; tillæg A sp. 637; tillæg B sp. 677, 839; tillæg C sp. 541.
1.3. Ændringerne i personskatteloven:
a) Lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Skatteomlægninger) . Om forarbejderne til L 4 B se ovenfor under
punkt 1.1.
b) Lov nr. 218 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte) . Der kan om
forarbejderne til loven henvises til lovforslag L 9 af 27. december
1990, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38, 574, 2485, 3665;
tillæg A sp. 215; tillæg B sp. 123, 199; tillæg C sp. 183.
c) Lov nr. 219 af 10. april 1991 om ændring af ligningsloven,
personskatteloven og skattekontrolloven (Beskatning af sociale ydelser efter
bistandsloven og tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler) . Der kan om
forarbejderne til loven henvises til lovforslag L 59 af 16. januar
1991, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 475, 1195, 3675, 3830;
tillæg A sp. 1047; tillæg B sp. 167; tillæg C sp. 227.
d) Lov nr. 363 af 6.juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og
konkursloven (Underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer
som følge af konkursskatteloven) . Der kan om forarbejderne til loven
henvises til lovforslag L 8 af 27. december 1990, jf.
Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38, 574, 6548, 6690; tillæg A sp.
191; tillæg B sp. 879; tillæg C sp. 639.
e) Lov nr. 364 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Mindre udlejningsvirksomheder m.v.). Der kan om forarbejderne til loven
henvises til lovforslag L 4 A - udskilt fra L 4 af 27. december 1990
den 5. marts 1991 - jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38, 573,
2485, 6767; tillæg A sp. 15; tillæg B sp. 93, 221; tillæg C sp. 679.
f) Lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og
forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og
gæld) . Der kan om forarbejderne til loven henvises til lovforslag L
6 af 27. december 1990, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 38,
574, 6977, 7457; tillæg A sp. 111; tillæg B sp. 1293, 1379; tillæg C sp. 883.
1.4. Ændringerne i selskabsskatteloven:
a) Lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Skatteomlægninger) . Om forarbejderne til L 4 B se ovenfor under
punkt 1.1.
b) Lov nr. 218 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte). Om forarbejderne til
L 9 se ovenfor under punkt 1.3., litra b.
c) Lov nr. 362 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v.) .
Om forarbejderne til L 36 se ovenfor under punkt 1.2.
d) Lov nr. 391 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove (Restanceinddrivelse mv.) . Der kan om forarbejderne til
loven henvises til lovforslag L 169 af 25. april 1991, jf.
Folketingstidende 1990-91, 2. samling sp. 5079, 5362, 6806, 7178; tillæg A
sp. 4479; tillæg B sp. 1433; tillæg C sp. 815.
e) Lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og
forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og
gæld) . Om forarbejderne til L 6 se ovenfor under punkt 1.3.,
litra f.
1.5. Ændringerne i virksomhedsskatteloven:
a) Lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Skatteomlægninger) . Om forarbejderne til L 4 B se ovenfor under
punkt 1.1.
b) Lov nr. 218 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte) . Om forarbejderne til
L 9 se ovenfor under punkt 1.3.,litra b.
c) Lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og
konkursloven (Underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. og ændringer
som følge af konkursskatteloven). Om forarbejderne til L 8 se
ovenfor under punkt 1.3., litra d.
Kapitel 2
Afskrivningsloven
Med lov nr. 217 af 10. april 1991 er dels indekseringen af
afskrivningsgrundlaget, dels 5/6-reglen for førsteårsafskrivning på
driftsmidler blevet ophævet. Bestemmelserne om indeksering og 5/6-reglen
fandtes i afskrivningslovens §§ 2 og 19 A. Ændringerne har virkning fra og
med indkomståret 1991, og afskaffelsen af indekseringen har betydning for
driftsmidler og bygninger, der er anskaffet den 1. januar 1982 og senere.
For så vidt angår relationerne til ejendomsavancebeskatningsloven henvises
til punkt 2.5. nedenfor.
2.1. Afskaffelse af 5/6-reglen
Med virkning fra og med indkomståret 1991 er 5/6-reglen for
førsteårsafskrivning på driftsmidler ophævet.
Ændringen indebærer, at der ikke længere skal foretages en reduktion af
anskaffelsessummerne med 1/6, således at nyanskaffelser højst afskrives med
25 pct. Den maksimale afskrivningssats for driftsmidler er herefter altid 30
pct. af saldoværdien. Afskrivningen foretages efter de samme principper som
hidtil. Der afskrives således med hele procenter, jf. afskrivningslovens § 2,
stk. 4, og afskrivningsgrundlaget opgøres på grundlag af saldoværdien ved
indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er
solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af anskaffelsessummen for
driftsmidler der er anskaffet i indkomståret.
Ændringen gælder for driftsmidler, der udelukkende anvendes
erhvervsmæssigt, for driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og
private formål (blandede driftsmidler), og for skibe.
2.2. Afskaffelse af indekseringen
Med virkning fra og med indkomståret 1991 er den indeksering
(pristalsregulering) af afskrivningsgrundlag, der blev indført ved lov nr.
197 af 18. maj 1982, afskaffet.
Ændringen indebærer, at der ikke længere ved indkomstårets slutning kan
foretages en indeksering af afskrivningsgrundlaget for driftsmidler m.v. og
skibe. Det samme gælder bygninger, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller
senere.
Pristalsregulering af afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter de
hidtil gældende regler kan ske til og med indkomståret 1990, og de
pristalsreguleringer, der er foretaget til og med indkomståret 1990, indgår i
det fremtidige afskrivningsgrundlag og ved opgørelse af fortjeneste og
genvundne afskrivninger.
Pristalsreguleringen sker ved slutningen af indkomståret og foretages med
samme procent som den, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret
er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før, jf. § 2,
stk. 3, og § 19 A,stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990. Hvis
indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, sker reguleringen på
grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for, sammenholdt med reguleringspristallet for
april året før. Det tidligste bagud forskudte indkomstår 1990 vedrører
perioden 2. april 1989 til 1. april 1990. Det seneste fremad forskudte
indkomstår 1990 vedrører perioden 1. april 1990 til 31. marts 1991.
Reguleringspristallet blev imidlertid ophævet ved lov nr. 438 af 13. juni
1990. Ophævelsen skete med virkning fra den 1. august 1990. Det sidste
reguleringspristal, der kan anvendes, er som følge heraf
reguleringspristallet for april 1990.
Samtidig med denne ophævelse af reguleringspristallet blev grundlaget for
beregningen af pristalsreguleringen ændret. Dette skete ved lov nr. 386 af
13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om reguleringer af
overførsler m.v. (Ændrede reguleringsbestemmelser). Da indekseringen nu helt
ophæves, får denne lovændring, der skulle have haft virkning fra og med
indkomståret 1991, ikke virkning.
Pristalsregulering af afskrivningsgrundlag i perioden 1982-1990:
---------------------------------------------------------------------
Procentvis ændring i forhold til
reguleringspristallet for april
året før
---------------------------------------------------------------------
Pct.
1982
1983 8
1984 7
1985 5
1986 4
1987 3
1988 5
1989 5
1990 4
---------------------------------------------------------------------
2.3. Fremtidige afskrivningsgrundlag
Der er i ændringslovens §§ 16-17 givet regler for den fremtidige
fastsættelse af afskrivningsgrundlag for driftsmidler m.v., skibe og
bygninger.
2.3.1. Driftsmidler m.v. og skibe
Det følger af overgangsbestemmelsen i § 16, at driftsmidler m.v.
fremover skal føres på samme saldo, uanset hvornår driftsmidlerne m.v. er
anskaffet. Driftsmidler, der er anskaffet før 1982, i perioden 1982-1990 og i
1991 eller senere, skal således for fremtiden føres på samme saldo. Dette
indebærer, at saldi for driftsmidler, der er anskaffet før den 1. januar
1982, og for hvilke der ved udgangen af indkomståret 1990 fortsat eksisterer
en saldo, der ikke er overført til den pristalsregulerede saldo, skal
overføres til den nye ikke pristalsregulerede saldo.
Der gælder samme regler for skibe.
Overgangsbestemmelserne i § 17, stk. 3 og 4, giver regler for opgørelsen
af det fremtidige afskrivningsgrundlag for henholdsvis udelukkende
erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler og skibe og for driftsmidler, der
anvendes både erhvervsmæssigt og privat.
For så vidt angår fuldt ud erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler, opgøres
afskrivningsgrundlaget for 1991 og fremover som saldoværdien ved
indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er
solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af anskaffelsessummen for
driftsmidler der er anskaffet i indkomståret. Saldoværdien opgøres således
efter de almindelige regler i afskrivningslovens § 2.
I nedenstående eksempel er vist afskrivning på en driftsmiddelsaldo i 1990
og 1991.
Eksempel 1.
---------------------------------------------------------------------
1990 Kr.
Driftsmiddelsaldo primo 1990 90.000
- Solgte driftsmidler 15.000
-------
75.000
+ Pristalsregulering 4 pct. 3.000
-------
78.000
+ Nyanskaffelser 18.000 kr.
5/6 af anskaffelsessummen 15.000
-------
93.000
- Afskrivning 30 pct. 27.900
-------
65.100
+ 1/6 af nyanskaffelser 3.000
-------
Overføres til næste indkomstår 68.100
-------
1991
Driftsmiddelsaldo primo 1991 68.100
- Solgte driftsmidler 18.100
+ Nyanskaffelser 10.000
-------
60.000
- Afskrivning 30 pct. 18.000
-------
Overføres til næste indkomstår 42.000
-------
---------------------------------------------------------------------
For så vidt angår driftsmidler, der anvendes både erhvervsmæssigt og
privat, foretages afskrivning for 1991 på grundlag af den uafskrevne del af
anskaffelsessummen efter afskrivning og pristalsregulering for indkomståret
1990.
For senere indkomstår foretages afskrivning på grundlag af den almindelige
regel i afskrivningslovens § 8, stk. 2.
2.3.2. Bygninger og installationer
Bygninger og installationer, der er anskaffet før 1982, afskrives
på grundlag af bygningens eller installationens nominelle anskaffelsessum.
Disse regler er ikke ændret.
Bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 og
senere, afskrives på grundlag af bygningens eller installationens
kontantværdiansatte anskaffelsessum. Dette er ikke ændret. Fra og med
indkomståret 1991 skal anskaffelsessummen derimod ikke pristalsreguleres
længere.
Det fremtidige afskrivningsgrundlag for disse bygninger og installationer
er herefter den kontantværdiansatte anskaffelsessum pristalsreguleret til og
med indkomståret 1990, jf. overgangsbestemmelsen i § 17, stk. 1.
Det er altså fortsat nødvendigt at sondre mellem bygninger og
installationer, der er anskaffet henholdsvis før og efter den 1. januar 1982.
Overgangsbestemmelsen i § 17, stk. 2, fastlægger det fremtidige
afskrivningsgrundlag for udgifter, der er afholdt den 1. januar 1982 eller
senere, til ombygninger og forbedringer på bygninger eller installationer.
Afskrivning foretages på grundlag af de afholdte udgifter pristalsreguleret
til og med indkomståret 1990.
Nedenfor er vist eksempler på fastsættelse af afskrivningsgrundlag for
henholdsvis en bygning og en forbedringsudgift.
Eksempel 2.
Den kontantomregnede anskaffelsessum (= afskrivningsgrundlaget) for en
bygning, der er anskaffet i 1983, er 1.000.000 kr. Der pristalsreguleres ikke
i anskaffelsesåret. Anskaffelsessummen pristalsreguleres i 7 år (1984-1990).
---------------------------------------------------------------------
År Ændring i Pristalsreguleret
reguleringspristallet afskrivnings-
i procent grundlag
---------------------------------------------------------------------
1983 - 1.000.000 kr.
1984 7 1.070.000 kr.
1985 5 1.123.500 kr.
1986 4 1.168.440 kr.
1987 3 1.203.493 kr.
1988 5 1.263.668 kr.
1989 5 1.326.851 kr.
1990 4 1.379.925 kr.
---------------------------------------------------------------------
De 1.379.925 kr. udgør bygningens afskrivningsgrundlag for indkomståret
1991 og senere indkomstår.
Eksempel 3.
Der er afholdt en udgift på 50.000 kr. til forbedring af en
afskrivningsberettiget bygning. Udgiften er afholdt i 1985. Der
pristalsreguleres ikke i det år, hvori udgiften afholdes. Forbedringsudgiften
pristalsreguleres i 5 år (1986-1990). Eksemplet gælder alle
forbedringsudgifter, uanset hvornår den bygning, de er afholdt på, er
anskaffet.
---------------------------------------------------------------------
År Ændring i Pristalsreguleret
reguleringspristallet afskrivnings-
i procent grundlag
---------------------------------------------------------------------
1985 - 50.000 kr.
1986 4 52.000 kr.
1987 3 53.560 kr.
1988 5 56.238 kr.
1989 5 59.050 kr.
1990 4 61.412 kr.
---------------------------------------------------------------------
De 61.412 kr. udgør forbedringsudgiftens afskrivningsgrundlag for
indkomståret 1991 og senere indkomstår.
2.4. Salg af bygninger m.v. - opgørelse af fortjeneste og genvundne
afskrivninger
Der er i ændringslovens § 18 givet regler for den fremtidige opgørelse af
fortjeneste og genvundne afskrivninger ved salg af bygninger og
installationer.
Bestemmelsen ændrer ikke de gældende principper for opgørelse af
fortjeneste og beskatning af genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven,
men er alene en overbygning til disse. Fortjenesten skal således fortsat
opgøres efter afskrivningslovens § 29 som afståelsessummen minus den
nedskrevne værdi. Den nedskrevne værdi opgøres som anskaffelsessummen minus
de foretagne afskrivninger. Der kan dog maksimalt blive tale om at beskatte
en fortjeneste, der svarer til samtlige foretagne afskrivninger, som særlig
indkomst.
Overgangsbestemmelsens § 18, stk. 1 , vedrører afståelse af
bygninger m.v., der er anskaffet før 1. januar 1982.
For disse bygninger m.v. skal fortjenesten opgøres efter de regler, der
gælder for anskaffelser fra før 1. januar 1982. Er der på sådanne bygninger
eller installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er
afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. januar 1982
eller senere, skal opgørelsen af denne del af fortjenesten ske efter reglerne
i afskrivningslovens § 29, stk. 1, kombineret med de nye regler i § 18, stk.
3, jf. nedenfor.
Overgangsbestemmelsens § 18, stk. 2 og 3 , vedrører afståelse af
bygninger m.v., der er anskaffet 1. januar 1982 eller senere.
Det følger af overgangsbestemmelsen i § 18, stk. 2, at fortjeneste på
disse bygninger skal opgøres efter reglerne i afskrivningslovens § 29, stk.
1, idet det i overgangsbestemmelsens § 18, stk. 3 , samtidig er
fastlagt, hvordan afskrivninger, der er foretaget i den
pristalsregulerede periode og senere, skal indgå i opgørelsen.
Til grund for opgørelse af fortjenesten efter afskrivningslovens § 29,
stk. 1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter
til anskaffelse, forbedringer m.v., der efter forlods afskrivning eller
forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med
tillæg af udgifter til forbedringer m.v., der henholdsvis er anskaffet eller
afholdt i indkomståret 1991 eller senere indkomstår. De afskrivninger, der er
foretaget på bygningen m.v., herunder forlods afskrivninger og
forskudsafskrivninger, opgøres som de til og med indkomståret 1990 foretagne
afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods
afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter
forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. De
pristalsreguleringer af den kontantværdiansatte anskaffelsessum og af de
afskrivninger, som er foretaget i den pristalsregulerede periode (1. januar
1982 - indkomståret 1990) bevares således og indgår i opgørelsen af de
genvundne afskrivninger.
Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for
indkomståret 1991 og senere indkomstår efter afskrivningslovens § 29.
Princippet kan kort skitseres således:
kontantomregnet afståelsessum
- (kontantomregnet pristalsreguleret anskaffelsessum - pristalsregulerede
afskrivninger (1982-90) - faktiske afskrivninger (1991- ))
---------------------------------------------------------------------
fortjeneste
---------------------------------------------------------------------
Den kantede parentes ( ) viser den nedskrevne værdi.
Nedenfor er vist et eksempel på afståelse af en bygning.
Eksempel 4.
En bygning, der er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 18,
stk. 1, litra a, er anskaffet i 1983 for en kontantomregnet anskaffelssessum
på 1.000.000 kr.
Der afskrives maksimalt. I 1993 sælges bygningen for en kontantomregnet
afståelsessum på 1.500.000 kr. Afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres ikke
i anskaffelsesåret. Der kan ikke afskrives i afståelsesåret.
Kontantomregnet anskaffelssum 1983 1.000.000 kr.
Pristalsreguleret afskrivningsgrundlag 1991,
jf. eksempel 2 1.379.925 kr.
Opgørelse af fortjeneste og genvundne
afskrivninger:
Kontantomregnet afståelsessum 1.500.000 kr.
- Nedskreven værdi *) 551.970 kr.
-------------
Fortjeneste 948.030 kr.
Af fortjenesten beskattes maksimalt de foretagne
afskrivninger, som opgøres således:
Pristalsregulerede afskrivninger 1983-1990:
8 års afskrivning a 6 pct. =
48 pct. af 1.379.925 kr. 662.364 kr.
+ afskrivninger 1991-1992:
2 års afskrivning a 6 pct. =
12 pct. af 1.379.925 kr. 165.591 kr.
-------------
Summen af afskrivninger (48 pct.+
12 pct. = 60 pct.) 827.955 kr.
-------------
Af fortjenesten beskattes som genvundne afskrivninger 827.955 kr. som særlig
indkomst.
*) Den nedskrevne værdi findes som anskaffelsessummen
(afskrivningsgrundlaget for 1991) minus de foretagne pristalsregulerede
afskrivninger for 1983-1990 og afskrivninger for 1991 til 1992. (1.379.925 -
(662.364 + 165.591) = 551.970).
Er der afholdt pristalsregulerede ombygnings- eller forbedringsudgifter på
en bygning anskaffet før 1. januar 1982, skal opgørelsen af fortjenesten og
genvundne afskrivninger ske i to led som hidtil. Det gælder også, hvis der
først er afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter på en sådan bygning
efter afskaffelsen af pristalsreguleringen. (Det vil sige indkomståret 1991
eller derefter.) Der henvises til eksempel 51 i afskrivningscirkulære nr. 188
af 22. november 1983.
Endelig skal det bemærkes, at § 15 i lov nr. 197 af 18. maj 1982 er
ophævet. Bestemmelsen vedrørte overdragelse mellem parter, hvor den ene af
parterne havde en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. I
sådanne tilfælde kunne reglerne om pristalsregulering og
kontantværdiansættelse ikke finde anvendelse, selv om overdragelsen skete
efter 1. januar 1982. Efter ophævelsen af § 15 skal anskaffelsessummen i
sådanne overdragelsessituationer også omregnes til kontantværdi efter den
almindelige regel i afskrivningslovens § 19 A.
2.5. Relationer til ejendomsavancebeskatningsloven
Udover beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af bygninger og
installationer, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger,
kan der tillige blive tale om beskatning af avance efter henholdsvis
ejendomsavancebeskatningsloven og statsskatteloven. Beskatning efter
statsskatteloven kommer på tale ved afståelse af ejendomme, der er erhvervet
som led i den pågældendes næring. Fortjeneste ved sådant salg beskattes som
almindelig indkomst. Fortjeneste ved salg af fast ejendom, der er omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, beskattes derimod som særlig indkomst - og
kun, hvis ejendommen afstås inden 7 år efter ejendommens erhvervelse.
2.5.1. Forskellige opgørelsesmetoder
Reglerne for opgørelse og beskatning af fortjeneste ved salg af en fast
ejendom efter henholdsvis afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven
er ikke ens.
Fortjenesten efter afskrivningslovens § 29 opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og den nedskrevne værdi, jf. punkt 2.4. og eksempel 4
ovenfor. Af den her opgjorte fortjeneste beskattes dog maksimalt summen af de
foretagne afskrivninger (= genvundne afskrivninger).
Fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4 opgøres som
forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen forhøjet med et
tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende
kalenderår, bortset fra afståelsesåret. Både afståelsessummen og
anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi. Udviser opgørelsen fortjeneste
ved salget, beskattes avancen som særlig indkomst efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 6. Ved salg efter mindre end 3 års ejertid
beskattes fortjenesten fuldt ud. Ved salg i de følgende år nedtrappes
beskatningen for helt at falde bort efter 7 års ejertid. Fortjeneste ved salg
af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der har tjent som bolig for
ejeren, er skattefri.
2.5.2. Regulering i ejendomsavancebeskatningsloven
Afskaffelsen af indekseringen af afskrivningsgrundlaget har ikke betydning
for reguleringen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5.
Anskaffelsessummen, herunder det årlige tillæg på 10.000 kr. til
anskaffelsessummen, og afholdte udgifter til vedligeholdelse og forbedring
udover 10.000 kr. pr. kalenderår, skal fortsat reguleres efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5.
Som følge af ophævelsen af reguleringspristallet ved lov nr. 438 af 13.
juni 1990 blev reguleringen af anskaffelsessummen efter
ejendomsavancebeskatningsloven ændret til en regulering efter
personskattelovens § 20. Fra og med indkomståret 1991 skal anskaffelsessummen
m.v. derfor reguleres med den procent, beregnet med een decimal, hvormed
reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra anskaffelsesåret
til afståelsesåret. For årene 1984-89 anvendes dog et særligt reguleringstal,
som er 85,6 i 1984, 90,6 i 1985, 94,0 i 1986, 97,1 i 1987, 101,6 i 1988 og
106,7 i 1989. For 1990 er reguleringstallet 111,4 og for 1991 113,6.
2.6. Regulering af beløbsgrænser
Reguleringen af forskellige beløbsgrænser blev ændret ved lov nr. 386 af
13. juni 1990. Ændringen indebærer, at beløbsgrænserne ikke længere
pristalsreguleres, men i stedet reguleres med reguleringstallet i
personskattelovens § 20.
Beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver i afskrivningslovens §
3, stk. 2, reguleres således fra og med indkomståret 1991 efter
personskattelovens § 20.
For indkomståret 1991 er småaktivgrænsen 5.000 kr. For 1992 5.100 kr.
I lov om indskud på etableringskonto og i lov om investeringsfonds blev
reguleringen af beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver ændret
tilsvarende. Det samme gælder etableringsgrænsen i § 5, stk. 2, jf. stk. 5, i
lov om indskud på etableringskonto.
Kapitel 3
Fusionsskatteloven
Med lov nr. 362 af 6. juni 1991 er der bl.a. skabt adgang til skattefri
fusion af forskellige typer af foreninger, der er omfattet af
fondsbeskatningsloven. Endvidere er der indført hjemmel til, at de gensidige
forsikringsforeninger skattefrit kan omdannes til aktieselskaber. Ændringerne
har virkning fra og med indkomståret 1991.
3.1. Skattefri fusion af foreninger
Ved lov nr. 255 af 25. april 1990 blev § 14 c indsat i
fusionsskatteloven. Med denne nye bestemmelse blev der bl.a. skabt
adgang til skattefri fusion af foreninger. Der kunne dog kun ske indbyrdes
skattefri fusion mellem to brancheforeninger omfattet af
fondsbeskatninglovens § 1, nr. 2, og to arbejdsmarkedssammenslutninger
omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3.
Ved lov nr. 362 af 6. juni l991 er adgangen til skattefri fusion af
foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, blevet udvidet.
Der er nu adgang til skattefri fusion af de forskellige foreninger, der er
omfattet af fondsbeskatningsloven, og dermed adgang til skattefri fusion
mellem en brancheforening og en arbejdsmarkedssammenslutning.
Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1991.
3.2. Omdannelse af gensidige forsikringsforeninger til
aktieselskaber
Ved lov nr. 362 af 6. juni 1991 blev § 14 d indsat i
fusionsskatteloven . Denne nye bestemmelse indeholder hjemmel til, at de
gensidige forsikringsforeninger skattefrit kan omdannes til aktieselskaber.
Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1991.
Indsættelsen af § 14 d i fusionsskatteloven skal ses i fortsættelse af
indsættelsen af §§ 14 a og b, der hjemler adgang til skattefri omdannelse til
aktieselskab for henholdsvis sparekasser og realkreditinstitutter.
Betingelserne for, hvorledes en gensidig forsikringsforening kan
skattefrit omdannes til et aktieselskab, er fastlagt i § 14 d, stk. 2.
Det fremgår af bestemmelsen, at det er en betingelse for at anvende
fusionsskattelovens regler, at omdannelsen sker, ved at foreningens aktiver
og gæld som helhed overdrages til et aktieselskab. Det er endvidere en
betingelse, at foreningen som vederlag herfor modtager aktier i
aktieselskabet svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af
gæld.
§ 14 d, stk. 3 , indeholder en bestemmelse om, at en
række af fusionsskattelovens regler finder tilsvarende anvendelse ved de
gensidige forsikringsforeningers skattefri omdannelse. Det gælder bl.a.
hovedbestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, der indebærer, at det nye
forsikringsaktieselskab indtræder i forsikringsforeningens skattemæssige
stilling (succession). En eventuel beskatning udskydes således til det
tidspunkt, hvor forsikringsaktieselskabet realiserer en avance eller et tab.
Herudover skal de dokumenter, der ifølge lov om forsikringsvirksomhed skal
indsendes til Finanstilsynet, også sendes til Told- og Skattestyrelsen. Det
gælder bl.a. fusionsplanen, den af bestyrelsen udarbejdede redegørelse
hertil, vurderingsmændenes erklæring om fusionsplanen og den særlige fælles
regnskabsopstilling m.v, jf. lov om forsikringsvirksomhed, kapitel 8.
Der er efter § 14 d, stk. 2, ikke mulighed for at ombytte
medlemsrettighederne i den gensidige forening med aktier i
forsikringsaktieselskabet. Det er således fastlagt, at det er den hidtidige
forening, der skal modtage aktierne. Der er derfor heller ikke i § 14 d, stk.
3, henvist til §§ 9 og 11, der omhandler ombytning af medlemsrettigheder.
Medmindre der i forbindelse med omdannelsen sker udlodning, vil der ikke være
grundlag for beskatning af medlemmerne.
Udgangspunktet i fusionsskatteloven er, at der ikke er adgang til at
overføre et eventuelt skattemæssigt underskud fra det ophørende til det
fortsættende selskab. Det er imidlertid i § 14 d, stk. 4 , bestemt, at
underskuddet kan bibeholdes, hvis forsikringsvirksomheden overdrages til et
af forsikringsforeningen oprettet aktieselskab, hvori foreningen ejer hele
aktiekapitalen. Underskuddet vil alene kunne fremføres af aktieselskabet og
således ikke længere af den gensidige forening.
Denne regel om, at underskuddet bibeholdes, svarer stort set til de
regler, der gælder for sparekasser og realkreditinstitutter, jf. § 14 a, stk.
2, og § 14 b, stk. 2. Realkreditinstitutterne har dog også mulighed for at
bevare underskuddet ved overdragelse til et købt skuffeselskab.
§ 14 d, stk. 5 , fastlægger, på hvilket tidspunkt
aktierne i det fortsættende selskab må anses for anskaffet samt til hvilken
anskaffelsessum. Aktierne anses herefter for anskaffet på det tidspunkt, hvor
omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber. Som anskaffelsessum
anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af foreningens gæld.
I forbindelse med omdannelsen kan der dannes en holdingkonstruktion. Sker
dette, vil reglerne i § 14 d, stk. 3 - 5, ifølge § 14 d, stk. 6, finde
tilsvarende anvendelse. Det er dog en betingelse, at det aktieselskab, der i
første omgang får overdraget forsikringsvirksomheden, i forbindelse med
omdannelsen foretager videreoverdragelse af aktiver og gæld som helhed til et
af selskabet 100 pct. ejet aktieselskab. Der er således både krav om
samtidighed, om overdragelse af de fulde aktiviteter samt om ejerskab. Det i
§ 14 d, stk. 2, nævnte aktieselskab, der efter videreoverdragelsen bliver
moderselskab, vederlægges fuldt ud med aktier i datterselskabet. Det er ikke
muligt i forbindelse med omdannelsen at foretage opsplitning i flere
datterselskaber.
De forsikringsretlige regler vil i nogle tilfælde medføre, at de gensidige
forsikringsforeninger er opdelt i to forsikringsforeninger - nemlig en
gensidig livsforsikringsforening og en gensidig skadesforsikringsforening.
Såfremt der i en sådan situation ønskes dannet en holdingkonstruktion med det
nye livsforsikringsaktieselskab som datterselskab af
skadesforsikringsaktieselskabet, indebærer dette en overdragelse af aktierne
i livsforsikringsselskabet. For de livsforsikringsselskaber, der har et
skattemæssigt underskud, vil denne overdragelse af aktierne og dermed
ændringen i aktionærkredsen medføre, at adgangen til fremførsel af
underskuddet begrænses, jf. ligningslovens § 15, stk. 5 og 6. For at
forhindre dette er det i fusionsskattelovens § 14 d, stk. 7 , bestemt,
at livsforsikringsaktieselskabet i forbindelse med omdannelsen kan overdrages
til skadesforsikringsaktieselskabet, uden at underskuddet fortabes eller
begrænses. Det er dog en betingelse, at der skal være tale om to selskaber
inden for samme koncern.
I konsekvens af indsættelsen af § 14 d i fusionsskatteloven er der sket en
ændring af stempellovens § 53, stk. 5, således at forsikringsforeningers
omdannelse til aktieselskab heller ikke udløser stempelafgift, jf.
stempellovens § 53, stk. 5, nr. 4.
Indskuddet fra den gensidige forsikringsforening til det nye
forsikringsaktieselskab vil udløse kapitaltilførselsafgift. Den
videreoverdragelse, der kan ske efter § 14 d, stk. 6, vil derimod være
omfattet af fritagelsen i § 9, stk. 1, i lov om kapitaltilførselsafgift,
forudsat at betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt.
Der er i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, fastsat særlige
skattepligtsbestemmelser, som anvendes på forsikringsforeningen, efter at
forsikringsvirksomheden er overdraget, jf. nedenfor under punkt 5.1.
Med hensyn til realrenteafgift for de gensidige forsikringsforeninger, der
driver livsforsikringsvirksomhed, finder successionsreglen i
realrenteafgiftslovens § 8 a anvendelse.
Kapitel 4
Personskatteloven
4.1. Ophævelse af visse forældede personfradragsregler
Ved lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Skatteomlægninger) blev personskattelovens § 26, stk. 1 og 2, ophævet
med virkning fra og med indkomståret 1991. Bestemmelserne indeholdt særregler
for fastsættelse af personfradragets størrelse i visse situationer.
Efter personskattelovens § 10, stk. 3, udgør personfradraget for personer,
der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, og som ikke har indgået
ægteskab, 17.000 kr. i 1987-niveau. Fradraget udgør for indkomståret 1991
19.400 kr. For fuldt skattepligtige personer udgør grundbeløbet for det
statslige personfradrag ifølge § 10, stk. 1, 27.100 kr. Fradraget udgør for
1991 30.800 kr. Det lavere personfradrag efter § 10, stk. 3, har sammenhæng
med børnefamilieydelsen.
For indkomståret 1987 udgjorde det omtalte personfradrag for personer
under 18 år 18.800 kr., hvilket fremgik af personskattelovens § 26, stk. 1.
Dette skyldtes, at børnefamilieydelsen for 1987 først blev udbetalt fra og
med juli kvartal 1987. Reglen havde kun virkning for indkomståret 1987 og er
nu ophævet.
Efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., opnår personer, der ved
udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen for at modtage
folkepension, et særligt personfradrag med et grundbeløb på 27.100 kr.
(1987-niveau). Fradraget udgør for 1991 30.800 kr. Er den skattepligtige ved
indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle, eller er ægteskab
indgået i indkomstårets løb, er personfradragets grundbeløb 48.300 kr., og
udgør for 1991 54.900 kr.
Efter personskattelovens § 26, stk. 2, gælder reglerne om forhøjet
personfradrag for enlige pensionister tillige for kvinder, der ved udgangen
af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år. De pågældende skattepligtige
er nu fyldt 67 år og er således omfattet af de generelle regler i
personskattelovens § 10. § 26, stk. 2, har altså nu udtømt sin virkning og er
derfor ophævet.
4.2. Beskatning af visse sociale ydelser efter bistandsloven
Ved lov nr. 219 af 10. april 1991 om ændring af ligningsloven,
personskatteloven og skattekontrolloven (Beskatning af sociale ydelser efter
bistandsloven og tilskud i henhold til lov om folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler) blev der gennemført en
ændring af personskattelovens § 11 om personfradrag. Bestemmelsen
præciserer, at personfradraget skal nedsættes, hvis den skattepligtige
modtager ungdomsydelse efter de regler, der blev indført ved lov nr. 425 af
13. juni 1990 om ændring af lov om social bistand (Indførelse af
ungdomsydelse).
Ved lov nr. 425 af 13. juni 1990 om ændring af bistandsloven blev der
indsat regler om ungdomsydelse i bistandslovens afsnit III A. Efter
bistandslovens § 49 a, jf. § 49 b, stk. 1, kan der udbetales ungdomsydelse
mod beskæftigelse efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse til unge
under 20 år, der søger hjælp på grund af ledighed. Beskæftigelsestilbuddet
kan efter § 49 a, stk. 2, være ansættelse i et beskæftigelsesprojekt eller
ansættelse i privat virksomhed med løntilskud efter denne lov. Den unge
aflønnes efter § 49 b, stk. 1, med en timeløn, der følger reglerne i lov om
kommunal beskæftigelsesindsats.
Efter bistandslovens § 49 b, stk. 2, kan der i tiden indtil udbetaling af
første løn og under et vejlednings- og introduktionsprogram udbetales en
ungdomsydelse, der beregnes efter reglerne i bistandslovens § 37. Tilsvarende
kan der efter § 49 f, stk. 3, ydes kontanthjælp efter bistandslovens § 37,
hvis den unge deltager i aktiviteter, for hvilke der ikke udbetales løn.
Endelig kan den unge udover den lønnede beskæftigelse, jf. § 49 a, stk. 2, få
udbetalt en timesats for uddannelse op til normal ugentlig arbejdstid efter
bistandslovens § 49 d.
Den hjælp, der udbetales efter bistandslovens §§ 49 b, stk. 2, og 49 f,
stk. 3, ydes efter reglerne i bistandslovens § 37, og denne hjælp er
skattefri efter ligningslovens § 7, litra j.
Med lovændringen præciseres, at der skal ske en forholdsmæssig nedsættelse
af modtagerens personfradrag efter personskattelovens § 11, hvis en
skattepligtig i indkomståret modtager ydelser efter § 49 b, stk. 2, og § 49
f, stk. 3, i lov om social bistand.
I et kommende cirkulære om ligningsloven, der omtaler alle bestemmelserne
heri, vil ændringen af ligningslovens § 7, litra j, og den nye bestemmelse i
§ 7, litra ø, der ligeledes blev vedtaget med lov nr. 219 af 10. april 1991,
blive omtalt.
4.3. Underskud ved akkord, gældssanering og frivillig akkord for
personer
Ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og
konkursloven er der ved personskattelovens § 13 a fastsat regler om
den skattemæssige behandling af underskud ved akkord, gældssanering og
frivillig akkord for fysiske personer. Efter bestemmelsen nedsættes
uudnyttede, fradragsberettigede underskud med det beløb, som gælden
formindskes med ved akkorden.
Bestemmelsen omtales nærmere i et kommende cirkulære, der omhandler lov
nr. 359 af 6. juni 1991 (konkursskatteloven) og lov nr. 363 af 6. juni 1991
om ændring af forskellige skattelove og konkursloven.
4.4. Mindre udlejningsvirksomheder m.v.
Ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove
(Mindre udlejningsvirksomheder m.v.) er der foretaget visse justeringer af de
regler, der blev gennemført ved anpartsloven, jf. lov nr. 388 af 7. juni 1989
om ændring af forskellige skattelove (Anparter).
Der er som det væsentligste ved lovændringen gennemført en ændring af
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13, om visse
udlejningsvirksomheder, der ejes af op til 10 personer.
Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 12 og 13, skal omfatte tilfælde, hvor en
persons anskaffelse og udlejning af aktiver udgør en del af et fælles
udlejningsprojekt for flere end 10 personer.
Ikke afskrivningsberettiget fast ejendom som f.eks. parcelhuse og
sommerhuse er helt undtaget fra bestemmelserne.
Tjenesteydelser knyttet til eller hidrørende fra udlejning af
afskrivningsberettigede aktiver omfattes normalt ikke af udlejningsbegrebet
efter anpartsbestemmelserne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13.
Det beror i øvrigt på en konkret vurdering, om visse tjenesteydelser kan
karakteriseres som udlejning af afskrivningsberettigede aktiver.
§ 4, stk. 1, nr. 12, omfatter efter ændringen
indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast
ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller
administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10
personer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang. Bestemmelsen har i det væsentlige samme indhold som efter
affattelsen ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige
skattelove (Anparter).
Ligningsrådet kan tillade, at denne regel ikke skal anvendes, når det
efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af
en fælles udlejning for ejerne. Der henvises herom til punkt 4.4.1. nedenfor.
§ 4, stk. 1, nr. 13, omfatter efter ændringen
indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast
ejendom og inventar heri, når flere end 10 personer som led i en fælles
udlejning udlejer aktiver til samme lejer, og den skattepligtige ikke
deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Endvidere er der ved lovændringen foretaget en ændring af
personskattelovens § 13, stk. 6, hvorefter forskudsafskrivninger på
aktiver i en virksomhed som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10,
12 og 13, skal fragå i indkomsten fra nævnte virksomhed.
Endelig undtages ved lovændringen anskaffelse af finansielle aktiver fra
overgangsreglen i § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af
forskellige skattelove (Anparter). Ifølge § 8, stk. 2, finder anpartsreglerne
anvendelse for virksomheder, der er anskaffet før den 12. maj 1989, når
virksomheden på denne dato eller senere anskaffer aktiver, uden at
anskaffelsen kan betragtes som nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.
Efter lovændringen er finansielle aktiver som nævnt undtaget fra reglen.
De ændrede regler betyder samtidig, at virksomhedsordningen kan anvendes i
videre omfang. Dette er en direkte følge af, at anvendelsesområdet for
anpartsreglerne er blevet indsnævret.
4.4.1. § 4, stk. 1, nr. 12
4.4.1.1. Bestemmelsen i nr. 12 omfatter udlejning af andre aktiver end
ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, når
formidling eller administration af udlejning varetages af en anden
virksomhed for flere end 10 personer.
Ved personer forstås fysiske personer, der er skattepligtige her til
landet.
Deltager den skattepligtige i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
finder anpartsreglerne ikke anvendelse.
Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, anvendes den praksis,
der følges ved afgørelsen af, om investeringsfondshenlæggelser og
etableringskontoindskud kan anvendes til forlods afskrivning.
Som en vejledende norm anses en personlig arbejdsindsats på mindst 50
timer månedlig for væsentlig.
4.4.1.2. Bestemmelsen omfatter både etablering (formidling) og
den efterfølgende drift (administration) af udlejningen.
Formidling af udlejning kan bestå i, at f.eks. en ejendomsmægler, en
advokat eller et udlejningsbureau formidler udlejning af et aktiv for ejeren
ved annoncering efter lejere, udfærdigelse af lejekontrakt eller lignende.
Administration af udlejning kan f.eks. bestå i opkrævning af leje,
udarbejdelse af budget og regnskab for udlejningsvirksomheden samt anden
administration. En virksomhed, der alene udarbejder et regnskab for en
udlejningsvirksomhed, kan normalt ikke anses for en virksomhed, der varetager
administration ved udlejning.
Formidling eller administration af fremleje er omfattet af bestemmelsen.
Rådgivning eller lignende i forbindelse med enkelte punkter i lejeaftalen
f.eks. om varsling af lejeforhøjelse eller bistand ved generalforsamling, der
ydes ejeren af en anden virksomhed, f.eks. en advokat- eller
revisionsvirksomhed, kan ikke i sig selv anses for en formidling eller
administration af udlejning, der er omfattet af bestemmelsen.
Indkomsten fra udlejningen er omfattet af bestemmelsen, når enten den
egentlige formidling af udlejningen eller den løbende administration af
udlejningen varetages af en anden virksomhed.
Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor ejeren selv finder en lejer til
aktivet og indgår en lejekontrakt direkte med lejeren, når en anden
virksomhed herefter administrerer udlejningen for flere end 10 personer.
Ligeledes er de tilfælde omfattet, hvor indgåelse af lejemålet sker gennem
formidler, selv om den løbende administration af udlejningen herefter
varetages af ejeren selv. Indkomsten fra udlejningen er i disse tilfælde kun
omfattet af bestemmelsen for det indkomstår, hvori formidlingen finder sted.
En virksomhed, der forestår formidling af salg af aktiver, anses for en
virksomhed, der formidler udlejning af aktiver, såfremt der til salget er
knyttet en ny lejeaftale, hvis virkning er afhængig af salget. Hvis der til
salget af aktivet er knyttet en lejeaftale med den tidligere ejer, vil der
normalt altid foreligge aftale om såvel salgsformidling som formidling af
udlejning. Ejerne bliver derimod ikke omfattet af nr. 12, når eksempelvis en
ejendomsmægler kun formidler salget af en afskrivningsberettiget ejendom, og
ejerne selv finder lejere til ejendommen og endvidere selv varetager
administrationen af udlejningen.
Bestemmelsen finder anvendelse, når den virksomhed, der formidler eller
varetager administration af udlejning for ejeren, har formidlet eller
varetaget administration af udlejning af andre aktiver end ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom for flere end 10 personer i hele ejerens
indkomstår eller i en del af dette. Hvis ejeren i løbet af et indkomstår selv
overtager administrationen af udlejningen, er indkomsten fra udlejningen ikke
omfattet af reglerne fra og med det følgende indkomstår.
Det er en forudsætning, for at bestemmelsen kan finde anvendelse, at der
foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed med udlejning efter gældende
praksis herom.
4.4.1.3. Afgørelsen af, om der foreligger een eller flere
virksomheder, der varetager formidling eller administration af udlejning
efter bestemmelsen, må træffes konkret. Ved afgørelsen kan bl.a. indgå, om de
respektive virksomheder helt eller delvis gør brug af fælles ansatte, om en
virksomhed bor til leje hos en anden virksomhed, og om en virksomheds
formidlings- eller administrationsopgaver reelt gives videre til udførelse i
en anden virksomhed.
Der kan endvidere lægges vægt på, om der foreligger forsikringsmæssig
adskillelse, hvorledes virksomhederne tilkendegiver sig udadtil, samt under
hvilke forhold der rettes henvendelse til virksomhederne.
Et advokatinteressentskab, der driver ejendomsadministration, anses
almindeligvis for een virksomhed efter bestemmelsen. Selvstændige advokater,
der driver ejendomsadministration uafhængigt af hinanden, og som alene har
fælles kontorfaciliteter m.v., anses almindeligvis for forskellige
virksomheder efter bestemmelsen.
Koncernforbundne selskaber, der formidler eller varetager administration
af udlejning, anses almindeligvis for forskellige virksomheder.
4.4.1.4. Afskrivningslovens og statsskattelovens bestemmelser om,
hvilke bygninger der er afskrivningsberettigede, finder anvendelse ved
afgørelsen af, om der er tale om afskrivningsberettiget fast ejendom.
Eksempelvis er kontorbygninger som hovedregel ikke afskrivningsberettigede
efter afskrivningslovens § 18, stk. 3, og de er derfor som hovedregel heller
ikke omfattet af § 4, stk. 1, nr. 12. Såfremt en accessorisk kontorbygning er
afskrivningsberettiget, er bygningen derimod omfattet af bestemmelsen.
Ved samlet udlejning af en ejendom, hvoraf kun en del er
afskrivningsberettiget f.eks. forretningslokaler, medens den resterende del
ikke er afskrivningsberettiget, f.eks. lejligheder til beboelse, er det kun
indtægten fra den afskrivningsberettigede del, der er omfattet af nr. 12.
Fordelingen mellem den afskrivningsberettigede og den ikke
afskrivningsberettigede del af ejendommen kan foretages ud fra en fordeling
af ejendommens etageareal, jf. afskrivningslovens § 20.
Udlejning af parcelhuse og sommerhuse gennem en anden virksomhed er ikke
omfattet af bestemmelsen.
4.4.1.5. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i nr. 12 om
udlejning gennem en anden virksomhed for flere end 10 personer ikke skal
anvendes, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen
ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne.
I hvert enkelt tilfælde afhænger det af en dispensation fra Ligningsrådet,
om en udlejningsvirksomhed kan undtages fra nr. 12, fordi der ikke er tale om
fælles udlejningsvirksomhed for ejerne.
Falder et tilfælde således umiddelbart ind under nr. 12, skal bestemmelsen
om udlejning gennem en anden virksomhed derfor anvendes, medmindre
Ligningsrådet har godkendt, at der ikke er tale om fælles udlejning.
Det er den enkelte ejer af en udlejningsvirksomhed, der skal anmode
Ligningsrådet om dispensation fra bestemmelsen. Til brug for Ligningsrådets
behandling af en ansøgning om dispensation skal der indsendes sådanne
oplysninger, at Ligningsrådet kan afgøre, om formidlings- eller
administrationsvirksomheden formidler eller administrerer en fælles udlejning
for ansøgeren og mindst 10 andre personer. Det må derfor forudsættes, at
formidlings- eller administrationsvirksomheden giver oplysninger om
udlejningsforholdene til brug for Ligningsrådets afgørelse.
Ligningsrådets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
4.4.1.6. Om der foreligger fælles udlejning, beror på flere
momenter, der enkeltvis ikke er afgørende. Afgørelsen beror på Ligningsrådets
samlede vurdering af de konkrete forhold.
Der foreligger som hovedregel ikke fælles udlejning efter nr. 12, blot
fordi en virksomhed på samme tid formidler udlejning af aktiver for
flere end 10 af hinanden uafhængige personer, der eksempelvis hver er ejer af
et aktiv. Der foreligger som hovedregel heller ikke fælles udlejning, blot
fordi en virksomhed administrerer udlejning for flere end 10 af
hinanden uafhængige personer, der eksempelvis hver ejer et aktiv.
Der vil derimod normalt foreligge fælles udlejning for ejerne, når der til
en bred kreds af investorer på samme tid udbydes aktiver til salg med henblik
på udlejning, der skal formidles eller administreres samlet. Annoncering i
dagblade, fagblade og lignende om konkrete investeringsprojekter med
udlejning af aktiver taler for, at der foreligger fælles udlejning for
ejerne. Fælles udlejning af aktiver kan også foreligge uden forudgående
annoncering, når f.eks. udbydere af konkrete investeringsprojekter henvender
sig personligt til en række potentielle investorer, eller disse henvender sig
til f.eks. et investeringsselskab, en advokat eller et udlejningsbureau, der
sørger for anskaffelse af aktiverne og formidler og administrerer
udlejningen.
At flere personer uafhængigt af hinanden og på forskellige tidspunkter
henvender sig til en formidlings- eller administrationsvirksomhed udelukker
ikke i sig selv, at der kan foreligge fælles udlejning for disse.
Hvis ejerne af aktiverne uafhængigt af hinanden og uden kendskab til de
andres udlejning foretager udlejning gennem den samme virksomhed, foreligger
der ikke fælles udlejning.
Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning af aktiver for flere
ejere, kan der også lægges vægt på, om aktiverne er identiske eller har samme
værdi. Er lejebetingelserne for aktiverne ensartede, taler dette tillige for,
at der foreligger fælles udlejning for ejerne.
Der kan foreligge fælles udlejning, selv om aktiverne ikke er identiske,
ikke har samme værdi eller har uensartede lejebetingelser. Hvis udlejningen
f.eks. gælder forskellige slags containere af forskellig værdi og med
forskellige lejeperioder, foreligger der fælles udlejning, når der er tale om
et investeringsprojekt om køb af aktiver, der samlet formidles udlejet, eller
udlejningen administreres fælles.
Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning for ejerne, kan
endvidere indgå, om vilkår for formidling eller administration af udlejningen
er ensartede.
4.4.2. § 4, stk. 1, nr. 13, og § 4, stk. 5
4.4.2.1. Efter lovændringen er ikke afskrivningsberettiget fast ejendom
som f.eks. sommerhuse og parcelhuse undtaget fra bestemmelsen.
Ved afgørelsen af, om flere end 10 personer udlejer aktiver til samme
lejer som led i en fælles udlejning, afgrænses begrebet »fælles
udlejning« efter samme retningslinier som anført ovenfor under punkt
4.4.1.6.
Der foreligger som udgangspunkt ikke fælles udlejning, når flere end 10
personer uafhængigt af hinanden og uden kendskab til de andres udlejning
udlejer aktiver til samme lejer. At flere end 10 personer uafhængigt af
hinanden indgår lejekontrakter med samme lejer, udelukker ikke, at der i
konkrete tilfælde kan foreligge fælles udlejning til samme lejer, selv om
lejemålene indgås på forskellige tidspunkter.
Der foreligger fælles udlejning, når en lejer ved organiseret udbud på
samme tid lejer eksempelvis containere fra flere end 10 personer.
Hvis en ejer af f. eks. et butikscenter, der er opdelt i flere lejemål,
udlejer et butikslokale til en lejer, der som led i en fælles
udlejning lejer aktiver af flere end 10 personer, omfatter bestemmelsen
kun den del af ejerens indkomst fra udlejningen af butikscentret, der kan
henføres til det pågældende butikslokale. Opgørelsen af indtægter og udgifter
for den del af udlejningen, der er omfattet, kan foretages forholdsmæssigt i
tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en nøjagtig opgørelse.
Eksempel . A ejer et butikscenter, der er opdelt i flere lejemål.
B lejer et butikslokale i centret. B lejer tillige andre aktiver fra flere
end 10 personer. Alle lejeforholdene er led i fælles udlejningsvirksomhed.
A's lejeindtægt af den butik, som han udlejer til B, er omfattet af
bestemmelsen.
En skattepligtig er ikke omfattet af bestemmelsen, hvis vedkommende
deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Afgørelsen af, om
arbejdsindsatsen er væsentlig, træffes efter samme retningslinjer som anført
ovenfor under punkt 4.4.1.1.
4.4.2.2. Afgørelsen af, hvem der er lejer efter
bestemmelsen, beror som udgangspunkt på, hvem der i den individuelt oprettede
lejekontrakt er angivet som lejer af det pågældende aktiv. Dette gælder også,
når der skal tages stilling til, om der er tale om udlejning af aktiver til
forskellige lejere eller samme lejer. Det bør derfor klart fremgå af
kontrakten, hvilken lejer der disponerer over og bærer risikoen for det
lejede, og at denne skal anvende aktiverne i sin virksomheds drift. Den
lejer, der i henhold til lejekontrakten er eneste ansvarlige over for ejeren,
anses for lejer.
Lejeren kan være en personligt drevet virksomhed eller et selskab m.v.
Staten kan normalt ikke anses for een lejer, men lejeren kan være en
statsinstitution eller lignende.
Udlejning til koncernforbundne selskaber anses som hovedregel for
udlejning til forskellige lejere, jf. dog nedenfor.
At en lejer (A) i henhold til lejekontrakten overdrager sine rettigheder
og forpligtelser til såvel uafhængige som interesseforbundne parter (f. eks.
et moderselskab eller søsterselskab), fører i almindelighed ikke til, at
disse skal anses for lejere, når fremleje indgår i lejerens (A's)
almindelige virksomhedsdrift.
Udlejning omfatter også fremleje. Sker udlejning til en virksomhed alene
med det formål , at denne skal foretage den videre udlejning til den
endelige lejer, anses sidstnævnte for lejer efter bestemmelsen.
Hvis en lejer, f. eks. et datterselskab, ikke anvender aktiverne i driften
af virksomheden, og der er aftalt ret til fremleje til en anden lejer,f. eks.
moderselskabet, der administrerer de individuelle lejekontrakter med ejerne,
anses sidstnævnte lejer (moderselskabet) for lejer efter bestemmelsen.
Ved fremleje, der sker i overensstemmelse med lejekontrakten, men hvor
fremlejeren og den endelige lejer anvender fælles ansatte, fælles lokaler
m.v. til udførelse af administrationen af såvel de individuelle
lejekontrakter med ejerne som driften af den endelige lejers egentlige
erhvervsvirksomhed, anses den endelige lejer for lejer efter bestemmelsen.
Reglen omfatter eksempelvis det tilfælde, hvor 10 personer udlejer f.eks.
containere til et nyetableret datterselskab, der kun har til formål at
videreudleje containerne til anvendelse i moderselskabet. Hvis moderselskabet
lejer containere fra andre datterselskaber, der ligeledes hver især lejer
containere fra 10 andre personer, anses moderselskabet for lejer, når
moderselskabet anvender containerne.
4.4.3. § 13, stk. 6
Ændringen af personskattelovens § 13, stk. 6 , drejer sig om
tilfælde, hvor en skattepligtig foretager forskudsafskrivninger på aktiver,
der efter færdiggørelsen skal anvendes i en virksomhed, der er omfattet af
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 (flere end 10 ejere), nr. 12 eller nr.
13. Efter bestemmelsen skal de foretagne forskudsafskrivninger fragå i den
indkomst, der skal beskattes efter anpartsreglerne, fra og med det
indkomstår, hvori der foretages forskudsafskrivninger.
Underskudsbegrænsningen efter § 13, stk. 6, skal dermed anvendes for de
foretagne forskudsafskrivninger.
Eksempel . En bygherre indgår aftale med en kommende lejer om, at
den bygning, som bygherren vil opføre, efter færdiggørelsen skal indgå som en
del af et fælles udlejningsprojekt for flere end 10 personer. Bygherren
omfattes af anpartsreglerne, såfremt denne foretager forskudsafskrivninger.
Bygherren er omfattet af reglerne fra det tidspunkt, hvor
forskudsafskrivningerne foretages.
Hvis bygherren foretager forskudafskrivninger, medregnes disse ikke til
indkomsten fra virksomheden efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12
og 13, såfremt virksomheden først bliver omfattet af anpartsreglerne i et
senere indkomstår. Dette gælder, når der f.eks. ved byggeriets start ikke er
indgået en kontrakt om udlejning, der omfattes af anpartsreglerne i
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 eller 13.
Opgørelsen af indkomst fra anpartsvirksomheder er omtalt i cirkulære nr.
15 af 22. januar 1990 om ændring af lov om forskellige skattelove (Anparter),
pkt. 17-19.
4.4.4. Finansielle aktiver - § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni
1989 om ændring af forskellige skattelove (Anparter)
Anpartsreglerne gælder ikke for virksomheder, der er anskaffet før den 12.
maj 1989. I § 8, stk. 2, i lov nr. 388 af 7. juni 1989 er der fastsat en
overgangsregel for virksomheder anskaffet før den 12. maj 1989.
Overgangsreglen går ud på, at hvis en virksomhed, der er anskaffet før den
12. maj 1989, på denne dato eller senere anskaffer aktiver eller overtager
anden virksomhed, uden at det er nødvendigt for virksomhedens fortsatte
drift, skal anpartsreglerne anvendes for virksomheden.
Ved ændringen af § 8, stk. 2, 3. pkt., undtages anskaffelse af finansielle
aktiver fra overgangsreglen, der herefter kun gælder for anskaffelse af andre
aktiver end finansielle aktiver.
Kapitalomplaceringer og anskaffelse af finansielle aktiver ved disposition
over en midlertidig likviditetsreserve kan således foretages, uden at der af
denne grund skal tages stilling til, om virksomheden bliver omfattet af
anpartsreglerne.
I cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990, pkt. 35, er der nærmere gjort rede
for reglerne om unødvendig anskaffelse af aktiver i virksomheder anskaffet
før den 12. maj 1989.
4.4.5. Ikrafttræden m.v.
Lov nr. 364 af 6. juni 1991 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni
1991 og trådte i kraft den 8. juni 1991.
De ændrede regler har virkning for indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller
senere, hvilket svarer til det tidspunkt, hvorfra lov nr. 388 af 7. juni 1989
har virkning. Reglerne om ikrafttræden af anpartsreglerne er nærmere omtalt i
cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990, afsnit F, pkt. 29, 32 og 33.
Hvis den skattepligtige har anskaffet en virksomhed i perioden fra den 12.
maj 1989 og indtil ændringslovens ikrafttræden den 8. juni 1991, finder de
hidtil gældende bestemmelser anvendelse, såfremt disse fører til en
lempeligere beskatning end de ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 fastsatte
bestemmelser.
Er en udlejningsvirksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
12 og 13, som affattet ved lov nr. 388 af 7. juni 1989, og er den
skattepligtige indkomst fra virksomheden for denne periode positiv, finder
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 og 13, og § 4, stk. 5, og § 13, stk.
6, jf. affattelsen af disse bestemmelser ved lov nr. 388 af 7. juni 1989,
anvendelse. Indkomsten beskattes i disse tilfælde som kapitalindkomst. Dette
gælder også for indkomst fra virksomheden efter den 8. juni 1991.
4.5. Beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter
Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer (kursgevinstloven) og forskellige
andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld) er der
gennemført nærmere regler om den skattemæssige behandling af finansielle
kontrakter, hvilket har ført til konsekvensændringer af personskattelovens
regler om kapitalindkomst.
Efter den ændrede affattelse af personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
2, er skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter
kursgevinstloven på finansielle kontrakter for personer kapitalindkomst.
Personer, der driver næringsvirksomhed med finansielle kontrakter eller
modtager finansielle kontrakter i deres næringsvirksomhed, beskattes af
gevinst og tab på disse kontrakter som personlig indkomst, jf. ændringen af §
4, stk. 3. Det er i overensstemmelse med de eksisterende regler om beskatning
af fordringer (f. eks. ikke-børsnoterede obligationer, pantebreve m.v.), der
er modtaget som led i modtagerens næringsvirksomhed.
Den ændrede bestemmelse i personskattelovens § 4 har virkning for
finansielle kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.
I et kommende cirkulære om kursgevinstloven vil de ved lov nr. 394 af 6.
juni 1991 foretagne ændringer af kursgevinstloven blive omtalt.
Kapitel 5
Selskabsskatteloven
Med lov nr. 362 af 6. juni 1991 er der bl.a. foretaget ændringer af
reglerne om gensidige forsikringsforeningers skattepligt. Der er indsat en ny
skattepligtsbestemmelse, der omfatter de kreditinstitutter m.v., der hidtil
har været omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c. Herudover
er der indført skattefritagelse for Investeringsfonden for Østlandene
(IØ-fonden) og indført regler om, at sambeskatning kan ske, uanset at en del
af aktiekapitalen i et datterselskab ejes af IØ-fonden. Endelig er der
indført regler om skattefrihed for datterselskabsudbytter for sparekasser,
brugsforeninger og gensidige forsikringsforeninger og indført regler om
udlandslempelse og bundfradrag for gensidige forsikringsforeninger.
Ændringerne vedrørende Investeringsfonden for Østlandene har virkning fra
og med indkomståret 1990. De øvrige ændringer har virkning fra og med
indkomståret 1991.
5.1. Gensidige forsikringsforeninger m.v.
Ved lov nr. 362 af 6. juni l991 er skattepligtsbestemmelsen i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 , blevet ændret.
Hidtil har § 1, stk. 1, nr. 5, omfattet alle gensidige
forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21 i lov om
forsikringsvirksomhed, dvs. de forsikringsforeninger, der er undergivet fuldt
tilsyn.
Ved den nu foretagne ændring er der indføjet en bemyndigelse til
skatteministeren til at træffe bestemmelse om, at gensidige
forsikringsforeninger, der udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, er
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6. En dispensation i medfør af denne bestemmelse
indebærer, at forsikringsforeningen ikke vil være omfattet af den fulde
beskatning i henhold til § 1, stk. 1, nr. 5, men derimod kun vil være
skattepligtig af erhvervsmæssig indkomst i henhold til § 1, stk. 1, nr. 6.
Skattepligtsbestemmelsen, § 1, stk. 1, nr. 5, omfatter herudover også de
selskaber og foreninger m.v., der opstår, efter at en gensidig
forsikringsforening har overdraget forsikringsvirksomheden til et
forsikringsaktieselskab, jf. fusionsskattelovens § 14 d, samt punkt 3.2.
ovenfor. Disse selskaber, foreninger m.v. er fuldt skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5.
Såfremt foreningen ændres til en fond, vil den dog være skattepligtig
efter fondsbeskatningsloven. § 1, stk. 1, nr. 5, bliver heller ikke aktuel,
hvis foreningen ændres til et selskab, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2. Som eksempel kan nævnes et
a. m. b. a.
Ændres foreningen derimod til et selskab, en forening eller lignende, der
efter de hidtidige regler ville blive omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er
dette selskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, og dermed fuldt skattepligtigt.
De pågældende selskaber og foreninger m.v., der efter de nye regler er
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, vil være undergivet de samme skattemæssige
regler som de gensidige forsikringsforeninger, herunder
sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens § 31. Denne bestemmelse er
derfor samtidig blevet ændret. Bundfradraget på 1 mill. kr. i
selskabsskattelovens § 17, stk. 5, gælder dog kun for de gensidige
forsikringsforeninger, jf. nedenfor under punkt 5.5.
5.2. Diverse finansierings- og kreditinstitutter
Ved lov nr. 362 af 6. juni l991 er der indføjet en ny
skattepligtsbestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b .
Skattepligtsbestemmelsen omfatter de kreditinstitutter m.v., der hidtil har
været omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c. Det er:
Institutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, og som ikke er
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Danmarks
Eksportfinansieringsfond. Fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, er ophævet ved
samme lov.
Beskatningen af institutterne efter § 1, stk. 1, nr. 5 b, svarer til
beskatningen af aktieselskaber efter selskabsskatteloven, og overflytningen
til selskabskatteloven indebærer derfor ikke nogen reel ændring for
institutterne. Der er dog den forskel, at instituttet ikke længere har et
bundfradrag på 25.000 kr. Det er dog samtidig blevet indføjet i
selskabsskattelovens § 31, at institutterne har mulighed for at opnå
sambeskatning med andre selskaber.
Skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 5 b, omfatter herudover de særlige
foreninger, der i forbindelse med omdannelsen af et realkreditinstitut til
aktieselskab modtager aktierne i det nye realkreditaktieselskab, jf.
realkreditlovens § 69, stk. 2. Disse foreninger var tidligere omfattet af
fondsbeskatningslovens § 1, nr. 5, der herefter er ophævet. Overflytningen
til selskabsskatteloven medfører ligeledes for disse foreninger, at de mister
bundfradraget på 25.000 kr. Overflytningen giver dog foreningerne mulighed
for at opnå sambeskatning med bl.a. realkreditaktieselskabet.
Indføjelsen af den nye bestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 5 b, har virkning
fra og med indkomståret l991.
5.3. Investeringsfonden for Østlandene
Ved lov nr. 828 af l9. december l989 om støtte til danske investeringer i
østlandene er der skabt hjemmel for oprettelse af en Investeringsfond for
Østlandene (IØ-fonden). Fonden har til formål af fremme investering i
østlandene i samvirke med dansk erhvervsliv.
IØ-fonden er etableret med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene
(IFU-fonden) som forbillede.
For at skabe ensartede regler for IFU-fonden og IØ-fonden er der i
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 17 , indføjet en bestemmelse om
skattefritagelse for IØ-fonden.
Endvidere er der i selskabsskattelovens § 31 indsat en bestemmelse
om, at sambeskatning kan ske, uanset at en del af aktiekapitalen i
datterselskabet ejes af IØ-fonden.
De ovennævnte regler vedrørende IØ-fonden har virkning fra og med
indkomståret 1990.
5.4. Skattefrihed for datterselskabsudbytter til sparekasser,
brugsforeninger og gensidige forsikringsforeninger
Sparekasser og brugsforeninger er som udgangspunkt undergivet fuld
beskatning på linie med aktieselskaber. Sparekasser og brugsforeninger har
dog hidtil ikke været omfattet af bestemmelserne i selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3 , hvorefter datterselskabsudbytter er
skattefri. Disse selskaber har hidtil været omfattet af særlige bestemmelser
om datterselskabslempelse i selskabsskattelovens § 17 B, stk. 3, og § 18,
stk. 3.
Datterselskabslempelse er dog ikke så enkel og heller ikke i alle tilfælde
så gunstig som en egentlig skattefrihedsbestemmelse. På denne baggrund er
sparekasser og brugsforeninger nu indføjet i reglerne i § 13 om skattefrihed.
Herved er der sket en ligestilling med aktieselskaberne. Bestemmelserne i §
17 B og § 18 er i konsekvens heraf ophævet.
De gensidige forsikringsforeninger er ved lov nr. 889 af 29. december l989
blevet skattepligtige af den fulde indkomst på linie med aktieselskaber. I
fortsættelse heraf er disse foreninger nu blevet indføjet i bestemmelserne i
§ 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, hvorefter disse forsikringsforeninger er
berettiget til skattefrihed for datterselskabsudbytter på lige fod med
aktieselskaber.
Skattefrihed for datterselskabsudbytter i medfør af selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, gælder herefter for de skattesubjekter, der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5, 5 b, og stk. 2, 1.
pkt. Investeringsforeninger, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 a, samt de
foreninger m.v., der er kooperationsbeskattet eller foreningsbeskattet, er
således ikke omfattet af skattefriheden.
I konsekvens af at sparekasser, brugsforeninger og gensidige
forsikringsforeninger er omfattet af skattefrihedsbestemmelserne i § 13, stk.
1, nr. 3, og stk. 3, er det blevet indføjet i aktieavancebeskatningslovens §
4, stk. 5, at disse selskaber m.v. ikke længere beskattes som
værnsaktionærer.
Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 1991.
5.5. Udlandslempelse og bundfradrag for de gensidige
forsikringsforeninger
Som konsekvens af at de gensidige forsikringsforeninger er undergivet en
tilsvarende beskatning som aktieselskaberne, har forsikringsforeningerne fået
mulighed for udlandslempelse, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 2.
For at afbøde den fulde selskabsbeskatning, der kan være mindre
hensigtsmæssig for de små gensidige forsikringsforeninger, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, er der fastsat et bundfradrag i
selskabsskattelovens § 17, stk. 5.
Bundfradraget er på 1 mill.kr. og gives kun i den ikke-erhvervsmæssige
indkomst. Ved afgrænsningen mellem erhvervsmæssige/ikke-erhvervsmæssige
indkomster, anvendes reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 4 og 5. I
modsætning til bundfradraget efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, vil
leverancer til medlemmer således i relation til bundfradraget efter § 17,
stk. 5, være ikke-erhvervsmæssig indkomst.
I relation til bundfradraget må den gensidige forsikringsforening opgøre
den samlede ikke-erhvervsmæssige indkomst. I denne indkomst foretages de
fradrag, der relaterer sig til erhvervelsen af denne del af indkomsten. Den
herved fremkomne nettoindkomst reduceres med bundfradraget.
Har forsikringsforeningen kun ikke-erhvervsmæssig indkomst, og overstiger
denne indkomst ikke et nettobeløb på 1 mill.kr., indebærer bundfradraget, at
den pågældende forsikringsforening er undtaget fra beskatning.
Hvis bundfradraget ikke kan udnyttes, dvs. hvis forsikringsforeningens
ikke-erhvervsmæssige nettoindkomst ikke overstiger 1 mill.kr., kan det
resterende bundfradrag ikke modregnes i den erhvervsmæssige indkomst. Det
resterende bundfradrag kan heller ikke overføres til efterfølgende
indkomstår.
Kapitel 6
Virksomhedsskatteloven
Med lov nr. 217 af 10. april 1991 er der gennemført ændringer i reglerne
om beregning af kapitalafkast. Der er endvidere gennemført en nedsættelse af
virksomhedsskatteprocenten fra 50 til 38 pct. I konsekvens heraf er der
gennemført ændring af reglerne om behandlingen af underskud. Herudover er der
gennemført en forhøjelse af beskatningsprocenten for opsparet overskud i
virksomhedsordningen i et dødsbo fra 25 til 40 pct.
Endelig skal nævnes, at de ændringer, der er sket i lov nr. 364 af 6. juni
1991 om mindre udlejningsvirksomheder m.v., indebærer, at
virksomhedsordningen kan anvendes i videre omfang. For så vidt angår
ændringerne i anpartsreglerne henvises til punktet 4.4.
6.1. Konkurs, akkord og gældssanering
Ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 er der indsat bestemmelser i
virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, § 13, stk. 6-7, og § 15, stk. 5 ,
om de skattemæssige virkninger af en konkurs, nedsættelse af gæld gennem en
akkord eller en gældssanering for skattepligtige, der anvender
virksomhedsordningen.
Reglerne har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder og
gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december 1990
eller senere. For frivillige akkorder, hvor der ikke er en fristdag efter
konkursloven, har bestemmelserne virkning, når aftale om frivillig akkord er
indgået den 27. december 1990 eller senere.
I et kommende cirkulære om lov nr. 359 af 6. juni 1991 om
konkursskatteloven og lov nr. 363 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige
skattelove og konkursloven vil de nye regler blive nærmere omtalt.
6.2. Kapitalafkastberegning
Ved lov nr. 217 af 10. april 1991 blev der gennemført en ændring i
reglerne om beregning af kapitalafkast i virksomhedsskattelovens § 7, stk.
1.
Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Den
tidligere regel om, at det beregnede beløb skulle nedsættes med årets
regulering af den afskrivningsberettigede saldoværdi af skibe og
driftsmidler, er ophævet som en konsekvens af, at reglerne om indeksering af
afskrivningsgrundlaget er afskaffet.
De nye regler for beregning af kapitalafkastet har virkning fra og med
indkomståret 1991.
6.3. Virksomhedsskatteprocenten m.v.
Ved lov nr. 217 af 10. april 1991 gennemførtes en nedsættelse af
virksomhedsskatteprocenten fra 50 til 38 pct. i virksomhedsskattelovens §
10, stk. 2.
Som en konsekvens af denne nedsættelse er der også gennemført en ændring
af reglen om underskud i virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1.
De nye regler har virkning fra og med indkomståret 1991.
Nedsættelsen af virksomhedsskatten betyder, at det ved refusion af
virksomhedsskatten i den skattepligtiges slutskat i forbindelse med
overførsel af opsparet overskud efter lovens § 10, stk. 3., skal fastslås, om
der er tale om overførsel af overskud, der er opsparet efter de hidtil
gældende regler, dvs. mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat på 50
pct., eller om der er tale om overførsel af beløb, der er opsparet i
indkomståret 1991 eller senere, hvor virksomhedsskatten er nedsat til 38 pct.
Den skattepligtige skal som følge heraf operere med to opsparingskonti,
een for overskud opsparet før indkomståret 1991, og een for overskud opsparet
i indkomståret 1991 og senere.
Når den skattepligtige hæver fra konto for opsparet overskud, skal den
hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og virksomhedsskatten modregnes i den
skattepligtiges slutskat. Når overskuddet er opsparet før indkomståret 1991,
er virksomhedsskatten af samme størrelse som det hævede beløb. Ved hævning af
overskud, der er opsparet i 1991 og senere år, udgør den skat, der er betalt
pr. 62 kr.'s opsparet overskud, 38 kr. eller 61,3 pct. Den skat, der skal
medregnes i den skattepligtige indkomst og modregnes i den skattepligtiges
slutskat, udgør derfor 61,3 pct. af de hævede beløb.
Efter den tidligere bestemmelse i § 13, stk. 1, skal et underskud i
virksomheden modregnes i personlig indkomst ved hævning af et eventuelt
opsparet overskud, idet der på opsparingskontoen hæves et beløb svarende til
halvdelen af underskuddet. Den virksomhedsskat, der svarer til det hævede
beløb, fradrages i den skattepligtiges slutskat, og en eventuel resterende
virksomhedsskat overføres til ægtefællen eller fremføres til følgende
indkomstår efter reglen i § 10, stk. 3.
Ændringen af den foreløbige virksomhedsskat fra 50 til 38 pct. indebærer,
at der efter § 13, stk. 1, ikke længere på opsparingskontoen skal hæves et
beløb svarende til halvdelen af underskuddet, men derimod et beløb svarende
til 62 pct. af underskuddet. Ved modregning af virksomhedsunderskud i
personlig indkomst ved hævning af opsparet overskud, der er opsparet før
indkomståret 1991, skal der dog fortsat på opsparingskontoen hæves et beløb,
der svarer til halvdelen af underskuddet.
Ved hævning af opsparet overskud efter lovens §§ 10, stk. 3, og 13, stk.
1, overføres indestående på konto for opsparet overskud opsparet før
indkomståret 1991 forud for indestående på konto for opsparet overskud
opsparet i indkomståret 1991 eller senere.
6.4. Beskatning af opsparet overskud i et dødsbo
Som en konsekvens af nedsættelsen af virksomhedsskatten er der ved lov nr.
217 af 10. april 1991 gennemført en forhøjelse af beskatningsprocenten i
virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1 , med virkning fra og med
indkomståret 1991.
I virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, bestemmes, at i tilfælde, hvor
virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo m.v., og en udlægsmodtager ikke
overtager afdødes opsparede overskud i virksomhedsordningen, er den
virksomhedsskat, som afdøde har betalt, endelig. Til gengæld beskattes
indestående på opsparingskontoen i et skattepligtigt dødsbo efter de hidtil
gældende regler med 25 pct. efter fradrag af 65.000 kr. Ved en
virksomhedsskat på 50 pct. betyder dette, at afdødes indkomst i form af
overskud beskattes med op til i alt 62,5 pct. Da virksomhedsskatten nu er
nedsat til 38 pct., er beskatningsprocenten på 25 forhøjet til 40 pct.,
således at den samlede beskatning er uændret.
I forbindelse med forhøjelsen af beskatningsprocenten til 40 er der
gennemført en overgangsregel, således at der ved beskatning af overskud, der
er opsparet før indkomståret 1991, stadig skal anvendes en beskatningsprocent
på 25.
Kapitel 7
Ophævelse af dobbeltbeskatningen af
aktieudbytte
Ved lov nr. 218 af 10. april 1991 (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af
aktieudbytte) og lov nr. 362 af 6. juni 1991 (Gensidige
forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v.) er beskatningen af
udbytte fra danske aktieselskaber blevet væsentligt ændret.
Efter de hidtil gældende regler i selskabsskattelovens § 17 A har danske
aktionærer, der er skattepligtige af udbytte fra danske aktie- og
anpartsselskaber, været berettiget til en skattepligtig skattegodtgørelse på
25 pct. af det modtagne udbyttebeløb. Skattegodtgørelsen blev medregnet ved
indkomstopgørelsen og herefter modregnet i det endelige skattetilsvar.
Efter de nye regler, der har virkning fra og med indkomståret 1991,
indføres en ny indkomstart for personer: udbytteindkomst. Udbytteindkomsten
omfatter udbytte fra danske aktie- og anpartsselskaber. Udbytteindkomsten
beskattes med 30 pct. af beløb under 30.000 kr. (1991) og med 45 pct. af
beløb, der overstiger 30.000 kr.
For selskaber, der ikke er moderselskaber i forhold til det
udbyttebetalende selskab, medregnes udbytte fra danske aktie- og
anpartsselskaber med 66 pct. ved indkomstopgørelsen.
7.1. Beskatning af udbytte, der er modtaget af personer
7.1.1. Udbytteindkomst
Efter personskattelovens § 2 og § 4 a skal personer ud over den
skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten og den personlige indkomst også
opgøre udbytteindkomsten.
Udbytteindkomsten omfatter:
- udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er
skattepligtige her til landet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2, (dvs. her hjemmehørende aktie- og anpartsselskaber samt andre selskaber,
i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser,
og som fordeler overskuddet i forhold til den af deltagerne indskudte
kapital),
- afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra
selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2, (dvs. afståelsessummer ved salg af aktier til det udstedende selskab
eller ved salg af aktier til et holdingselskab), og
- udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser
for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til
inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret
indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den
del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt
ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2, og foreningens samlede udlodning.
Hjemlen til at beskatte udbytte og afståelsessummer er som hidtil
ligningslovens §§ 16 A-B, der ikke er ændret. Afgrænsningen af
udbytteindkomsten har alene betydning for, om indtægter, der er omfattet af
ligningslovens §§ 16 A-B, skal beskattes som udbytteindkomst, som
kapitalindkomst eller i visse tilfælde som personlig indkomst. Når et beløb
indgår i udbytteindkomsten, indgår beløbet ikke i nogle af de andre
indkomstarter. Også udbytte, der tilskrives medlemmernes konti i kontoførende
investeringsforeninger, medregnes ved opgørelsen af medlemmernes
udbytteindkomst, idet den løbende beskatning af foreningens indtægter sker
hos de enkelte deltagere.
Er der tale om udbytte eller afståelsessummer der er omfattet af
ligningslovens §§ 16 A-B, men som ikke er udbytteindkomst, medregnes beløbet
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kapitalindkomsten eller den
personlige indkomst på samme måde som hidtil. Dette vil f.eks gælde
udlodninger fra selskaber hjemmehørende i udlandet, udlodninger fra
andelsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, eller
beløb fra en udloddende investeringsforening, der ikke hidrører fra danske
aktieudbytter.
7.1.2. Beskatningen af udbytteindkomst
Beskatningen af udbytteindkomst sker efter personskattelovens § 8 a
. Udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beskattes
med 30 pct. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør
for indkomståret 1991 30.000 kr. Samlevende ægtefæller har hver en
beløbsgrænse på 30.000 kr. Er den ene ægtefælles udbytteindkomst i et
indkomstår lavere end 30.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles beløbsgrænse,
således at ægtefællerne tilsammen har en beløbsgrænse på 60.000 kr. Det er en
forudsætning, at ægtefællerne lever sammen ved indkomstårets udløb. Det samme
princip anvendes, såfremt en ægtefælle dør, og længstlevende ægtefælle er
skattepligtig af ægtefællernes samlede indkomst for dødsåret, jf.
kildeskattelovens §§ 13 og 20 C, stk. 1, 2. pkt. (hensidden i uskiftet bo
m.v). Det er en betingelse, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og
at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved
udgangen af dødsåret.
Skatten af udbytte, der ikke overstiger 30.000 kr. (ægtefæller: 60.000
kr.), er endeligt afregnet ved den udbytteskat på 30 pct., som selskabet har
indeholdt. At skatten er endelig indebærer, at der ikke kan modregnes
skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst eller skatteværdi af
personfradrag. Dette gælder også i de tilfælde, hvor det udbytteudloddende
selskab ikke har indeholdt udbytteskat, f.eks. ved maskeret udbytte eller ved
salg af aktier til et holdingselskab, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5.
Når der ikke er indeholdt udbytteskat på 30 pct., forhøjes udbyttemodtagerens
slutskat med det manglende beløb.
Udbytteindkomst, der overstiger 30.000 kr. (ægtefæller 60.000 kr.),
beskattes med 45 pct. af det overskydende beløb. 45 pct.s-skatten er i
modsætning til 30 pct.s-skatten ikke endelig, og der kan således foretages
modregning heri af skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst og
skatteværdi af personfradrag, jf. personskattelovens § 9 og § 13, stk. 1-2.
7.1.3. Maskeret udbytte/maskeret løn
Maskeret udbytte er overførsel af beløb til aktionæren, som skatteretligt
må anses som udbytte efter ligningslovens § 16 A, men som af selskab og
aktionær gives en anden betegnelse for at opnå en gunstigere skattemæssig
stilling. Der kan f.eks være tale om, at selskabet søger at opnå fradragsret
ved at udbetale udbyttet som løn, at selskabet afholder udgifter i
aktionærens interesse, eller at der overføres beløb til aktionæren ved
overdragelse af aktiver til aktionæren til underpris eller ved køb af aktiver
til overpris.
Når udbyttet er mindre end 30.000 kr., kan den samlede beskatning i
selskabet og hos aktionæren efter den ny beskatning af aktieudbytte blive
mindre, end hvis beløbet udbetales som løn. Der vil derfor være en
tilskyndelse til at udbetale beløbet som udbytte i stedet for som løn,
såfremt der ikke i forvejen deklareres udbytte. Hvis der er tale om udbytte,
der er deklareret på selskabets generalforsamling i overensstemmelse med de
selskabsretlige regler, kan der ikke blive tale om at statuere »maskeret
løn«, således at det deklarerede udbytte helt eller delvis beskattes som
løn, dvs. som personlig indkomst.
I de tilfælde, hvor der overføres beløb til en ansat hovedaktionær, og der
ikke er deklareret udbytte efter de selskabsretlige regler, må beløbet som
udgangspunkt anses som et lønaccessorium. Overstiger det samlede beløb efter
en konkret vurdering et beløb, som en ikke-aktionær kunne have opnået for en
tilsvarende indsats i samme selskab, må det overskydende beløb dog efter
omstændighederne kunne anses som udbytte. Har den pågældende før indførelsen
af den lempeligere beskatning af udbytte haft f.eks fri bil eller fri
telefon, som hidtil er blevet beskattet som arbejdsvederlag, vil der være en
formodning for, at beløbet fortsat skal beskattes på denne måde.
7.1.4. Formueskatteloftet
Værdien af aktier indgår i den skattepligtige formue og påvirker dermed
formueskatten. Som følge af, at danske aktieudbytter ikke længere indgår i
den skattepligtige indkomst, er reglerne om formueskatteloftet, jf.
personskattelovens § 19, stk. 2-5 , ændret, således at der fortsat
tages højde for udbyttet og skatten heraf ved beregningen af
skatteloftsnedslaget. Dog indgår udbytte, der beskattes endeligt med 30 pct.,
samt skatten heraf, ikke ved beregningen af skatteloftsnedslaget.
Efter personskattelovens § 19, stk. 2, kan formueskattepligtige personer
opnå en nedsættelse af skatten. Nedsættelse opnås, såfremt den samlede
indkomstskat efter nedsættelse med skatteværdi af personfradrag og
nedsættelse ef-ter det skrå skatteloft, og den samlede formueskat, overstiger
78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af den del af
udbytteindkomsten, der beskattes med 45 pct. Den indkomstskat, som indgår i
beregningen, er 22 pct.s-skat, 6 pct.s-skat, 12 pct.s-skat, de kommunale og
amtskommunale indkomstskatter (ekskl. kirkeskat) og 45 pct.s-skat af
udbytteindkomst. Først nedsættes formueskatten og herefter de ovennævnte
statslige indkomstskatter. Formueskatten kan højst nedsættes med 60 pct. Der
kan endvidere ikke opnås nedslag i den del af 45 pct.s skatten, der efter
kildeskattelovens § 64, stk. 8, skal afregnes over for kommunerne. Det beløb,
der skal afregnes over for kommunerne, beregnes med de kommunale
udskrivningsprocenter incl. kirkelige afgifter for medlemmer af folkekirken
af udbytteindkomst over 30.000 kr. Endelig kan det samlede nedslag ikke
overstige den samlede formueskat.
Eksempel
Enlig skattepligtig, der ikke er medlem af folkekirken. Kommunal og
amtskommunal skat 28 pct. (1991)
Indkomst- og formueoplysninger
Personlig indkomst 250.000 kr.
Nettokapitalindkomst -130.000 kr.
Fradragsberettigede udgifter - 30.000 kr.
------------
Skattepligtig indkomst 90.000 kr.
------------
Udbytteindkomst 100.000 kr.
------------
Skattepligtig formue 15 mill. kr.
------------
Skatteberegning Kr.
Alm. indkomstskat
90.000 kr.x22 pct. 19.800,00
12 pct's skat: 22.800 kr.x12 pct. 2.736,00
6 pct's skat: 94.900 kr.x6 pct. 5.694,00
45 pct's skat: 70.000 kr.x45 pct. 31.500,00
Skatteværdi af statsligt
personfradrag -6.776,00
-----------
Statsskat omfattet af § 19, stk. 2, 52.954,00
------------
Alm. indkomstskat kommune
90.000 kr.x28 pct. 25.200,00
Skatteværdi af kommunalt
personfradrag -6.748,00
------------
Kommuneskat omfattet af § 19,
stk. 2 18.452,00
------------
I alt indkomstskat § 19, stk. 2 71.406,00
Formueskat
(15.000.000 kr. - 1.452.700 kr.) x
1 pct. 135.473,00
------------
Indkomst- og formueskat § 19,
stk. 2 206.879,00
------------
Nedslagsberegning for formueskatteloft kr.
78 pct. af skpl.indkomst og udbytteindk.
over 30.000 kr.: (90.000 kr. +
70.000 kr.)x78 pct. 124.800,00
Nedslag = forskelsbeløbet mellem den samlede
skat (206.879 kr.) og de 78 pct.
(124.800 kr.) 82.079,00
Fordeling af nedslaget:
Nedslag i formueskat
(maks. 60 pct.) 81.283,80
------------
Resterende forskelsbeløb 795,20
------------
Nedslag i statsskat (højst statsskat med
fradrag af beløb afregnet efter
kildeskattelovens § 64, stk. 8, eller
maks. 40 pct. af formueskatten) 795,20
------------
(Maksimumbeløb for nedslag i statsskat:
52.954 kr. - (70.000 kr. x28 pct.) =
33.354 kr.)
Nedslag i alt (= forskelsbeløbet) 82.079,00
-------------
Opgørelse af samlet skat
Samlet indkomstskat § 19
(71.406,00 kr. - 795,20 kr.) 70.610,80
Samlet formueskat
(135.473,00 kr. - 81.283,80 kr.) 54.189,20
Endelig skat af udbytteindkomst
(30.000 kr.x30 pct. indgår ikke i slutskat) 9.000,00
-------------
Skat i alt 133.800,00
-------------------------------------------------------------------
Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en
periode af et helt år, foretages nedslagsberegningen på grundlag af en
særligt opgjort skatteloftsindkomst og den skat, der kan beregnes heraf, jf.
personskattelovens § 19, stk. 3-6.
Skatteloftsindkomsten opgøres hos ægtefællen med den største personlige
indkomst og opgøres på grundlag af årets skattepligtige indkomst med tillæg
af den del af udbytteindkomsten, der beskattes med 45 pct., jf.
personskattelovens § 19, stk. 3. Hertil lægges ægtefællens positive
kapitalindkomst og den del af ægtefællens eventuelle udbytteindkomst, der
beskattes med 45 pct. Er ægtefællens kapitalindkomst negativ, nedsættes
skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.
Skatten af skatteloftsindkomsten beregnes på en særlig måde, jf.
personskattelovens § 19, stk. 4. Ved beregningen af skatten af
skatteloftsindkomsten indgår også 45 pct.s-skatten af ægtefællernes samlede
udbytteindkomst over 60.000 kr., jf. bestemmelsens nr. 2. De øvrige
indkomstskatter nævnt i nr. 2 (almindelig indkomstskat til staten samt
kommunal og amtskommunal indkomstskat) beregnes ikke af den del af
skatteloftsindkomsten, der er udbytteindkomst. Er skatteloftsindkomsten, der
er opgjort uden ægtefællernes samlede udbytteindkomst over 60.000 kr.,
negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i 45 pct.s-skatten af
udbytteindkomsten og herefter i 6 og 12 pct.s-skatterne efter
personskattelovens § 19, stk. 4, nr. 3-4. Dette gælder også, såfremt
skatteloftsindkomsten (inklusiv udbytteindkomst over 60.000 kr.) er negativ,
jf. personskattelovens § 19, stk. 4, nr. 5.
Ved beregningen af ægtefællers nedslag efter personskattelovens § 19, stk.
5, kan der ikke opnås nedslag i den del af 45 pct.s-skatten af ægtefællernes
udbytteindkomst, som staten skal afregne til kommunerne. Det svarer til
reglerne for enlige.
7.1.5. Opkrævning af skat af udbytteindkomst
Efter kildeskattelovens § 65 skal det udbytteudloddende selskab indeholde
30 pct. i udbytteskat ved deklarering af udbytte. Disse regler er ikke ændret
ved indførelsen af den ny beskatning af udbytte. Pligten til at indeholde
udbytteskat gælder aktie- og anpartsselskaber, der er hjemmehørende her i
landet, samt aktieselskabslignende selskaber i hvilke ingen af deltagerne
hæfter for selskabets forpligtelser, og hvor overskuddet fordeles efter den
indskudte kapital, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
Herudover gælder indeholdelsespligten investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud.
Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt udbytteskat, og som ikke
overstiger 30.000 kr., skal ikke selvangives, jf. skattekontrollovens § 2,
stk. 7. Skatten af udbytteindkomst under 30.000 kr. er endeligt afregnet i
kraft af den indeholdte udbytteskat. Skatten indgår ikke i den slutskat, der
udskrives efter indkomstårets udløb, og den indeholdte udbytteskat modregnes
derfor heller ikke heri, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1. pkt., og
personskattelovens § 8 a, stk. 1. Udbytteindkomst under 30.000 kr. skal
heller ikke forskudsregistreres.
Overstiger udbytteindkomsten 30.000 kr., beskattes det overskydende beløb
som anført ovenfor under punkt 7.1.2. med 45 pct. Skatten på 45 pct. af denne
del af udbytteindkomsten indgår i slutskatten på linie med de andre
indkomstskatter, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af
udbyttet, modregnes i slutskatten, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 1, 1.
pkt. Den del af udbytteindkomsten, der overstiger 30.000 kr., kan
forskudsregistreres, og skatten på 45 pct. indgår i den forskudsregistrerede
skat, der danner grundlag for beregningen af A- og B- skatter, jf.
kildeskattelovens § 51 A.
Har en person udbytteindkomst under 30.000 kr. fra flere selskaber, der
alle har indeholdt 30 pct., selvangives den samlede udbytteindkomst minus
30.000 kr.
Såfremt det udbytteudloddende selskab ikke har indeholdt udbytteskat,
f.eks fordi der er tale om maskeret udbytte eller salg af aktier til et
holdingselskab, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, indgår skatten af hele
beløbet i slutskatten. Dette gælder også, selv om beløbet ikke overstiger
30.000 kr. Skatten af den del af udbytteindkomsten, der ikke overstiger
30.000 kr., er endelig, uanset at den som følge af manglende indeholdelse af
udbytteskat opkræves som en del af slutskatten. Det har således ingen
betydning for opgørelsen af udbyttemodtagerens samlede skat af
udbytteindkomst, om der er indeholdt udbytteskat.
7.1.6. Udbytteindkomst i virksomhedsordning
Driver en person næring med køb og salg af aktier, og anvender den
pågældende virksomhedsordningen, indgår aktierne og eventuelle udbytter heraf
i virksomhedsordningen. Udbytterne beskattes dog som udbytteindkomst, selv om
virksomhedsordningen anvendes. Udbytteindkomsten indgår således ikke ved
opgørelsen af virksomhedens overskud efter virksomhedsskattelovens § 6
og kan ikke spares op til foreløbig virksomhedsbeskatning.
Betaling af personlige skatter med midler fra virksomhedsordningen -
herunder virksomhedsskat, særlig indkomstskat og skat af udbytteindkomst -
anses for en overførsel fra virksomheden til den skattepligtige. Dette gælder
også beløb, som det udbytteudloddende selskab indeholder i udbytteskat. Til
gengæld anses disse beløb for overført skattefrit i den udvidede
hæverækkefølge, jf. pkt. 76 i cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om
virksomhedsskatteloven, det vil sige forud for de beløb i hæverækkefølgen
efter virksomhedsskattelovens § 5, der skal medregnes ved
virksomhedsejerens indkomstopgørelse (årets overskud og opsparet overskud).
Det beløb, der kan overføres som skat af udbytteindkomst uden om
hæverækkefølgen, er den samlede skat af udbytteindkomst, uanset at en del af
skatten er endelig, og uanset om skatten er betalt i kraft af indeholdt
udbytteskat eller som A-skat, B-skat eller restskat.
7.1.7. Udbytteindkomst i dødsboer
Dødsboer beskattes efter personskattelovens § 15 af udbytteindkomst på
samme måde som personer, såfremt den samlede udbytteindkomst, der tilfalder
dødsboet, ikke overstiger 30.000 kr. Det vil sige, at udbyttet beskattes med
30 pct., der er endeligt afregnet i kraft af den indeholdte udbytteskat.
Dette gælder også dødsboer, som i øvrigt er fritaget for at betale skat efter
kildeskattelovens § 16 (mindre boer, der skiftes inden for 15 måneder).
Overstiger udbytteindkomsten 30.000 kr., beskattes den del af
udbytteindkomsten, der overstiger 30.000 kr., kun hos dødsboer, der ikke er
fritaget for at betale skat efter kildeskattelovens § 16. Den del af
udbytteindkomsten, der overstiger 30.000 kr., skal efter personskattelovens §
15, stk. 3, medregnes ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst med et
beløb svarende til 75 pct. af det modtagne udbytte. Den udbytteskat, der er
indeholdt i beløbet, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.
7.2. Beskatning af udbytte, der er modtaget af selskaber
7.2.1. Udbytte fra datterselskaber
Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er udbytte, som et
moderselskab modtager fra et datterselskab, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, skattefrit. Tilsvarende gælder
udbytte modtaget fra et udenlandsk datterselskab, der er undergivet en
beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger fra den danske
selskabsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Som datterselskab
anses et selskab, hvori det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, i hele
det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen. Kredsen af moderselskaber er blevet udvidet til ikke blot at
omfatte selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, men alle
fuldt skattepligtige selskaber, der er undergivet en tilsvarende beskatning,
dvs. selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5
b, og stk. 2, 1. pkt. (sparekasser, brugsforeninger, gensidige
forsikringsforeninger, finansierings- og kreditinstitutter og
hovedforeninger, der beskattes som brugsforeninger). Opfylder et udenlandsk
datterselskab ikke betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, fordi
den udenlandske beskatning i væsentlig grad afviger fra de danske
beskatningsregler, kan der på samme måde som hidtil efter
selskabsskattelovens § 17, stk. 3, opnås et nedslag i skatten efter forholdet
mellem den skattepligtige indkomst og det modtagne udbytte - dog højst et
beløb, der svarer til den udenlandske skat, som datterselskabet har betalt.
Udbytte fra datterselskaber som nævnt ovenfor beskattes heller ikke hos
moderfonde, jf. fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1 og 2.
7.2.2. Udbytte fra aktie- og anpartsselskaber, der ikke er
datterselskaber
Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, og fondsbeskatningslovens §
10, stk. 3 , skal udbytte, der modtages af fuldt skattepligtige selskaber
og fonde fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og
2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af
udbyttebeløbet. Dette gælder dog kun, såfremt det udbytteudloddende selskab
ikke er et datterselskab, jf. de indledende bemærkninger til kapitel 7. På
denne måde opnås en effektiv beskatning af udbytte i det modtagende selskab
på ca. 25 pct., når selskabsskatteprocenten på 38 pct. tages i betragtning.
Udbytte fra udenlandske selskaber, der ikke er datterselskaber, medregnes
fuldt ud ved indkomstopgørelsen på samme måde som hidtil. Betales der
kuponskat til den stat, hvori det udbyttegivende selskab er hjemmehørende,
gives der nedslag efter ligningslovens § 33 eller efter de indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
7.2.3. Salgssummer omfattet af ligningslovens § 16 B
Efter ligningslovens § 16 A anses som udbytte alt, hvad selskabet udlodder
til aktionærerne med undtagelse af friaktier samt udlodning af
likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.
Efter ligningslovens § 16 B skal hele salgssummen ved afståelse af aktier
til det udstedende selskab eller ved salg af aktier til et holdingselskab,
der er eller bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet), medregnes ved
indkomstopgørelsen.
For så vidt angår afståelse af aktier til det udstedende selskab eller til
et holdingselskab, har man efter hidtidig praksis efter selskabsskattelovens
§ 17 A om skattegodtgørelse i forbindelse med udbytte sidestillet
afståelsessummer med udbytte, således at der blev beregnet skattegodtgørelse
af afståelsessummen. Tilsvarende har man efter hidtidig praksis efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, sidestillet salgssummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1, med skattefrit datterselskabsudbytte, når et
moderselskab afstod aktier i et datterselskab til datterselskabet. Dette har
derimod ikke været tilfældet ved et selskabs salg af aktier til et
holdingselskab, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, hvor aktierne sælges til
et holdingselskab, der er et datterselskab af det selskab, der sælger
aktierne.
Den hidtidige praksis, hvorefter afståelsessummer efter ligningslovens §
16 B sidestilles med udbytte, er uændret. Det vil sige, at såfremt et
moderselskab sælger aktier i et datterselskab til datterselskabet, og
moderselskabet i hele indkomståret har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, skal
afståelsessummen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved alle andre salg
af aktier omfattet af ligningslovens § 16 B medregnes afståelsessummen ved
indkomstopgørelsen med 66 pct., jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 4.
7.2.4. Begrænsning af selskabers fradragsret for tab på aktier
Efter aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5 , kan selskaber kun
fradrage tab ved afståelse af aktier, i det omfang tabet overstiger udbytter,
som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen. I modsat fald kunne der
opnås fradragsret for tab, som ikke er lidt i realiteten, fordi tabet
modsvares af et skattefrit udbytte. Denne bestemmelse gælder også for
næringsskattepligtige selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, stk.
3.
Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, er udvidet til
også at gælde udbytte, som er delvist fritaget for beskatningen ved, at kun
66 pct. af udbyttebeløbet medregnes ved indkomstopgørelsen. Tabsbegrænsningen
omfatter kun den del på 34 pct. af udbyttet, som ikke er blevet medregnet ved
indkomstopgørelsen.
Avance og tab på aktier opgøres for minoritetsaktionærer efter en aktie-
for aktie metode, hvor avance eller tab beregnes på grundlag af den faktiske
anskaffelsessum for den pågældende aktie. Et eventuelt tab på aktier
erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, skal således reduceres med den del
af udbytterne på den pågældende aktie, der ikke er blevet medregnet ved
indkomstopgørelsen.
Avance og tab på næringsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,
opgøres som udgangspunkt efter en gennemsnitsmetode, hvor anskaffelsessummen
for hele aktiebeholdningen ved salg af en del af aktierne fordeles på
grundlag af aktiernes pålydende værdi imellem de afståede aktier og de
aktier, som den skattepligtige beholder.
7.2.5. Fondes fradragsret for uddelinger
Efter fondsbeskatningslovens § 6 anses de indtægter, der efter lovens §
10 ikke skal medregnes ved opgørelsen af en fonds skattepligtige indkomst,
for uddelt, inden nogen del af den skattepligtige indkomst er medgået hertil.
Udbytte fra danske aktie- og anpartsselskaber, hvori en fond ejer mindre
end 25 pct. af aktiekapitalen, skal kun medregnes med 66 pct. af beløbet ved
indkomstopgørelsen. Fondsbeskatningslovens § 10 er som følge af den ny
beskatning af aktieudbytte udvidet med et nyt stk. 3. Fonde kan således kun
få fradrag for uddelinger, i det omfang de samlede uddelinger overstiger de
skattefri indtægter omfattet af fondsbeskatningslovens § 10, herunder de 34
pct. af udbytte fra minoritetsaktier, der ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen.
7.3. Beskatning af udenlandske aktionærer i danske selskaber
Beskatningen af aktionærer i danske selskaber, der ikke er fuldt
skattepligtige her til landet, er ikke ændret.
Disse aktionærer skal fortsat betale en endelig skat på 30 pct. af
udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A og afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 4, og
selskabsskattelovens § 2, stk. 2. Den danske skat refunderes til
aktionærerne, i det omfang dette er bestemt i de enkelte
dobbeltbeskatningsoverenskomster.
I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Storbritannien, Australien, New
Zealand og Singapore har udbyttemodtagere hjemmehørende i disse stater ret
til dansk skattegodtgørelse, sålænge danske udbyttemodtagere er berettiget
hertil. Som følge af bortfaldet af skattegodtgørelsen kan disse udenlandske
aktionærer fra og med indkomståret 1991 ikke længere modtage dansk
skattegodtgørelse. For udenlandske udbyttemodtagere, der alene er
skattepligtige her til landet af udbytte efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra f, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 2, litra c, indebærer dette, at
der ikke er knyttet skattegodtgørelse til udbytte deklareret efter udløbet af
kalenderåret 1990.
Kapitel 8
Konsekvensændringer
8.1. Lov nr. 364 af 6. juni 1991
Punkterne 7-15 i cirkulære nr. 15 af 22. januar 1990 om ændring af
forskellige skattelove har ikke virkning for en virksomhed, der anskaffes den
8. juni 1991 eller senere.
8.2. Lov nr. 218 af 10. april 1991 og lov nr. 362 af 6. juni 1991
Følgende punkter eller dele af punkter i cirkulære nr. 133 af 28. november
1986 om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. ophæves:
punkt 2, nr. 4, punkt 11, punkt 12, 10. afsnit, punkt 14, sidste afsnit,
punkt 20, sidste afsnit og punkt 38.
Kapitel V i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af
aktieselskaber (selskabsskatteloven) ophæves.
Skatteministeriet, den 4. december 1991
Jens Rosman
/ Hanne Søgaard Hansen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 4B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNINGER) Retsinformation · 10. april 1991
- 1990 LSF 4A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (MINDRE UDLEJNINGSVIRKSOMHEDER M.V.) Retsinformation · 10. juni 1991
- 1990 LSF 4 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (OPHÆVELSE AF PENSIONSORDNINGER I UTIDE) Retsinformation · 24. april 1991
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. pristalsregulering ved opgørelse af ejendomsavance. Retsinformation · 20. april 2005
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 3. november 1999