1990 LSF 4 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. (OPHÆVELSE AF PENSIONSORDNINGER I UTIDE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 677 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3.
pkt., ændres »forsikring« til: »pensionsordning«, og
efter »§§ 2, 5« indsættes: », 6«.
2. I § 29 indsættes som nye stykker:
» Stk. 3. Ved tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af
§ 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en pensionsordning i en
pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, til en
engangsudbetaling betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb,
såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme
forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på
udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 5.300 kr. årligt,
jf. dog stk. 4. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er
oprettet som led i et ansættelsesforhold.
Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved udbetalinger,
der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre
lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der
sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt
invalidepension.«
3. Efter § 29 indsættes som ny paragraf:
»§ 29 A. Ved udbetalingen af supplerende engangsydelser fra
en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift
på 40 pct. af de udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun
anvendelse ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år,
medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved
udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension.
Stk. 2. Den del af det årlige bidrag for et medlem, som anvendes
Læs alt
til finansiering af engangsydelser som nævnt i stk. 1, skal medregnes under
den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse.«
4. I § 42, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter
»opsparing i pensionsøjemed«: », herunder §§ 48 og 48 A«.
5. I § 48, stk. 1, 1. pkt., og § 48 A, stk. 1, 1.
pkt., ændres »en forsikring« til: »en
pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: »,
6«.
6. I § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 48 A, stk. 1, 3.
pkt., ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 2 og 3, eller
§ 29 A«, og »forsikringen« ændres til:
»pensionsordningen«.
7. § 48, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
8. I § 48, stk. 4, 1. pkt., og § 48 A, stk. 4, 1.
pkt., indsættes efter »forsikringsselskab,»:
»pensionskasse,».
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 4, 5 og 7, har virkning for ordninger, der
ophæves i utide den 27. december 1990 eller senere. Er pensionsopsparingen
udbetalt senest den 31. december 1991, og har den skattepligtige anmodet om
udbetalingen inden den 27. december 1990, finder de hidtil gældende
bestemmelser dog anvendelse. Endvidere finder de hidtil gældende bestemmelser
anvendelse for skattepligtige, der er fratrådt en stilling i tidsrummet 1.
september 1989 - 26. december 1990, hvis betingelserne er opfyldt og
udbetalingen sker senest den 31. december 1991.
Stk. 3. § 29 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, jf. denne lovs
§ 1, nr. 3, har virkning for bidrag, der indbetales den 1. januar 1993 eller
senere.
Stk. 4. § 1, nr. 8, har virkning for ordninger, der ophæves den 1.
juni 1991 eller senere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:
»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når
formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed
og udgør en del af en fælles udlejning af aktiver for flere end 10 personer,
og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang,
13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når
flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme
lejer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang.«.
2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
3. § 8, stk. 1, affattes således:
» § 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne
sum overstiger et bundfradrag på 176.000 kr. Bundfradraget reguleres efter §
20.«.
4. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt
pkt.: »1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i
virksomheden.«, og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1.
og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.
5. § 26, stk. 1-2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 2
I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove
(Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til:
»andre aktiver end finansielle aktiver.«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 18 A, stk. 1, 3. pkt., udgår:
»regulerede«.
2. Efter § 33 C indsættes:
» § 33 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
skattepligtige personer og selskaber foretage fradrag for skat til fremmed
stat, Færøerne eller Grønland på bruttofortjeneste ved international skibs-
og luftfartsvirksomhed (fragtskat).
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives dog ikke, hvis en person eller
et selskab får lempelse for fragtskat efter § 33 eller i henhold til en med
fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst.«.
§ 4
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 677 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Om indsættelse af begunstigede til eengangsydelser
godkendt af Finanstilsynet gælder § 5, stk. 2.«.
2. I § 29, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3.
pkt., ændres »forsikring« til: »pensionsordning«, og
efter »§§ 2, 5« indsættes: »,6«.
3. I § 29 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Ved udbetaling af eengangsydelser fra en
pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på
40 pct. af det udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse
ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker
efter, at pensionskassen har tildelt medlemmet invalidepension. Endvidere
finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt kapitalværdien af eengangsydelserne
for hvert enkelt medlem ikke overstiger 10 pct. af kapitalværdien af det
samlede pensionstilsagn.«.
4. I § 42, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter
»opsparing i pensionsøjemed«: », herunder §§ 48 og 48 A«.
5. I § 48, stk. 1, 1. pkt., og § 48 A, stk. 1, 1.
pkt., ændres »en forsikring« til: »en
pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: »,
6«.
6. I § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 48 A, stk. 1, 3.
pkt., ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 2 og 3«,
og »forsikringen« ændres til: »pensionsordningen«.
7. § 48, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
8. I § 48, stk. 4, 1. pkt., og § 48 A, stk. 4, 1.
pkt., indsættes efter »forsikringsselskab,»:
»pensionskasse,».
§ 5
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,
som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 7, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen.«.
2. I § 10, stk. 2, ændres »50 pct.« til: »38
pct.«.
3. I § 13, stk. 1, ændres »halvdelen« til:
»62 pct.«.
4. I § 19, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »40
pct.«.
§ 6
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i
Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november
1987, som ændret ved § 17 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 21, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1
eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i §
4, svarer alene indkomstskat til staten med 38 pct. af den skattepligtige
almindelige indkomst og 50 pct. af den særlige indkomst.«.
2. I § 21, stk. 3, ændres »50 pct.« til: »38
pct.«.
§ 7
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk.
1, og § 21 ændres »40 pct.« til: »38 pct.«.
2. § 17, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. § 17 B, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 8
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, ændres »40 pct.« til: »38
pct.«.
2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17,
stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og
3,».
3. I § 18, stk. 3, 1. pkt., udgår: »,
regulerede«.
§ 9
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 33 A, stk. 10, ophæves.
2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2-11.« til:
»stk. 2-10.«, og »Stk. 2-11« ændres til: »Stk.
2-10« 2 steder.
3. § 33 C, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-11 bliver herefter stk. 3-10.
4. I § 33 C, stk. 10, som bliver stk. 9, ændres »stk.
8 eller 9« til: »stk. 7 eller 8«.
5. § 89 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 10
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:
» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i
stk. 1-3, kan der for indkomstårene 1991-1995 foretages et nedslag på indtil
følgende procentandele:
1991 25 pct.
1992 20 pct.
1993 15 pct.
1994 10 pct.
1995 5 pct.«.
§ 11
I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 205
af 23. marts 1990, som ændret ved § 21 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2-4 og stk. 6«
til: »stk. 2-3 og stk. 5«.
2. § 2, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.
3. § 2, stk. 4, som bliver stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages
på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som opgøres som
saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for
driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af
anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.«.
4. § 2, stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan
højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den
afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 3.500 kr. eller derunder, kan
beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.«.
5. § 2, stk. 6, som bliver stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i
henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som
den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 med fradrag af årets
skattemæssige afskrivninger.«.
6. I § 2, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og
4 samt stk. 6« til: »stk. 2, 3 og 5«.
7. § 5, stk. 1, affattes således:
»Er der som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i
afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, og er denne ikke
udlignet på den i stk. 2 anførte måde eller ved anskaffelser foretaget senest
i løbet af det følgende indkomstår, skal saldoen udlignes helt derved, at
beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
sidstnævnte indkomstår.«.
8. § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.
9. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med
indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan
afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet
ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele
procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr.
eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Herefter kan der ikke
beregnes yderligere afskrivninger.«.
10. § 8, stk. 3, sidste pkt., ophæves.
11. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
12. I § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., udgår:
»regulerede«.
13. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår:
»regulerede«, og i 2. pkt. ændres »4. pkt.« til:
»3. pkt.«.
14. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
15. I § 10, stk. 1, 3., 4. og 5. pkt., udgår:
»regulerede«.
16. I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres »4. pkt.«
til: »3. pkt.«.
17. I § 19 A, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.
18. § 19 A, stk. 2 og stk. 3, ophæves.
19. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »det regulerede
afskrivningsgrundlag« til: »afskrivningsgrundlaget«.
20. § 21 A, stk. 2, sidste pkt., ophæves.
21. I § 22, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter
bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.
22. I § 22, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.
23. I § 22, stk. 3, 1. pkt., udgår: »reguleret efter
bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.
24. I § 22, stk. 3, 2. pkt., udgår: »regulerede«.
25. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter
bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.
26. I § 23, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.
27. § 24, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår,
hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes,
udskiftes eller nedtages endeligt.«.
28. § 24, stk. 3, sidste pkt., ophæves.
29. I § 26, 1. pkt., udgår: »regulerede«.
30. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt., udgår:
»regulerede«.
31. I § 26 A, stk. 2, 2. pkt., udgår: », idet beløbet
reguleres efter § 19 A, stk. 2«.
32. § 27, 2. pkt., affattes således:
»Fradraget svarer til den uafskrevne del af det beløb, hvorpå
skattemæssige afskrivninger har kunnet foretages, nedsat med den eventuelle
afståelsessum for materialer m.v.«.
33. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »regulerede
afskrivninger, herunder de regulerede« til: »afskrivninger,
herunder«, og 3. pkt. udgår.
34. § 29, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og
forskudsafskrivninger.«.
35. § 29, stk. 1, 5.-8. pkt., ophæves.
36. I § 29 S, stk. 1, udgår: », reguleret efter
bestemmelserne i § 19 A«.
37. I § 30, stk. 2, udgår: »reguleres efter § 2, stk.
3, og ».
§ 12
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af
17. april 1990, som ændret ved § 22 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, affattes
§ 7, stk. 2, 2. pkt., således:
»Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som
anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne afskrivninger.«.
§ 13
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr.
356 af 1. juni 1990, ændres i § 11, stk. 4, »stk. 4-7 og 11«
til: »stk. 3-6 og 10«.
§ 14
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990,
ændres i § 6, stk. 3, »40 pct.« til: »38 pct.«.
§ 15
I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i
skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, som senest
ændret ved § 24 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, affattes § 3, stk. 3,
således:
» Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer,
dødsboer og investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 5 a. For selskaber, fonde og andre foreninger m.v. omfattet af
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven dækkes betalte udgifter med
38 pct. Det udbetalte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«.
§ 16
I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og
forskellige andre skattelove, som ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983,
ophæves § 15.
§ 17
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 5, § 3, §§ 5-13 og §§ 15-16 har virkning fra
og med indkomståret 1991, og § 14 har virkning fra og med afgiftsåret 1991.
Stk. 3. § 1, nr. 1, 2 og 4, samt § 2 har virkning for indkomst fra
selvstændig erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj
1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden
fra den 12. maj 1989 og indtil lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende
bestemmelser anvendelse, såfremt disse bestemmelser fører til en lempeligere
beskatning end de i denne lov fastsatte bestemmelser.
Stk. 4. § 4, nr. 1-7, har virkning for ordninger, der ophæves den
27. december 1990 eller senere. Er pensionsopsparingen udbetalt senest den
31. december 1991, og har den skattepligtige anmodet om udbetalingen inden
den 27. december 1990, finder de hidtil gældende bestemmelser dog anvendelse.
Endvidere finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse for
skattepligtige, der er fratrådt en stilling i tidsrummet 1. september 1989 -
26. december 1990, hvis betingelserne er opfyldt, og udbetalingen sker senest
den 31. december 1991. § 4, nr. 8, har virkning for ordninger, der ophæves
den 1. marts 1991 eller senere.
Stk. 5. Lov nr. 423 af 13. juni 1990 ophæves.
§ 18
Stk. 1. Opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10,
stk. 2, fra før indkomståret 1991 skal hensættes på en særskilt konto for
opsparet overskud. Hæves opsparet overskud, anses overskud opsparet før
indkomståret 1991 for hævet først, og den hertil svarende virksomhedsskat
medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst efter
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Ved modregning af underskud i
virksomhedens opsparede overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1,
anses overskud opsparet før indkomståret 1991 for hævet først. Der hæves et
beløb på kontoen svarende til halvdelen af underskuddet.
Stk. 2. Ved beskatning af overskud, der er opsparet før
indkomståret 1991, udgør den i virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, nævnte
procent på 40 i stedet 25 pct.
§ 19
For driftsmidler m.v. og skibe, der er anskaffet før den 1. januar 1982,
og for hvilke der ved udgangen af indkomståret 1990 fortsat eksisterer en
saldo, der ikke er overført til den pristalsregulerede saldo for henholdsvis
driftsmidler m.v. og skibe, jf. § 8 i lov nr. 197 af 18. maj 1982, som ændret
ved lov nr. 201 af 25. maj 1983, skal disse saldi overføres til saldiene
opgjort efter denne lovs § 21, stk. 3.
§ 20
Stk. 1. For indkomståret 1991 foretages skattemæssige
afskrivninger på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar
1982 eller senere, på grundlag af den kontantværdiansatte pristalsregulerede
anskaffelsessum ved udgangen af indkomståret 1990.
Stk. 2. For indkomståret 1991 foretages skattemæssige
afskrivninger på udgifter til ombygninger og forbedringer på bygninger eller
installationer, der er afholdt den 1. januar 1982 eller senere, på grundlag
af de afholdte udgifter pristalsreguleret til og med indkomståret 1990.
Stk. 3. For indkomståret 1991 foretages afskrivning efter
afskrivningslovens § 2, stk. 3, og § 12 på grundlag af saldoværdien opgjort
efter afskrivningslovens § 2, stk. 2.
Stk. 4. For indkomståret 1991 foretages afskrivning efter
afskrivningslovens § 8, stk. 2, på grundlag af den uafskrevne del af
anskaffelsessummen efter afskrivning og pristalsregulering for indkomståret
1990.
§ 21
Stk. 1. Ved afståelse af bygninger samt særlige installationer i
afskrivningsberettigede bygninger, som er afskrivningsberettigede efter de
regler, der gælder for anskaffelser fra før 1. januar 1982, opgøres
fortjenesten efter de dagældende regler. Er der på sådanne bygninger eller
installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er
afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. januar 1982
eller senere, skal opgørelsen af denne del af fortjenesten ske efter reglerne
i lovens § 29, stk. 1, jf. nedenfor stk. 3.
Stk. 2. Ved afståelse af afskrivningsberettigede bygninger og
særlige installationer heri, der afskrives efter de regler, der gælder for
anskaffelser den 1. januar 1982 eller senere, opgøres fortjenesten efter
lovens § 29, stk. 1, jf. nedenfor stk. 3.
Stk. 3. Til grund for opgørelse af fortjenesten efter lovens § 29,
stk. 1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter
til anskaffelse, forbedringer m.v., der efter forlods afskrivning eller
forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med
tillæg af udgifter til installationer eller forbedringer m.v., der
henholdsvis er anskaffet eller afholdt i indkomståret 1991 eller senere
indkomstår. De på bygningen og installationen foretagne afskrivninger,
herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, opgøres som de til
og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med
indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger
pristalsreguleres fra året efter forlods afskrivningen eller anskaffelsen til
og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med
virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår efter lovens § 29.
§ 22
Statens tilskud til kommunerne og amtskommunerne, jf. §§ 10 og 17 i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,
reguleres i 1992 og de følgende år svarende til ændringerne i kommunernes
henholdsvis amtskommunernes nettoskatteprovenu som følge af bestemmelserne i
denne lov og i nedenstående andre love:
1) Lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove
(Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld).
2) Konkursskatteloven.
3) Lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved
tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og
ændringer som følge af konkursskatteloven).
4) Lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af
dobbeltbeskatningen af aktieudbytte).
5) Lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af
aktier m.v. og forskellige andre skattelove (Ændring af
hovedaktionærbeskatningen).
6) Lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Forhøjelse af
ydelsesbeløb).
7) Lov om ændring af ligningsloven (Forskning og udvikling).
8) Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring
(Finansiering og ydelser for 2.-5. ledighedsdag, omlægning af dagpengeugen,
bidrag for beskæftigelse med supplerende dagpenge, rådighedsforpligtelsen,
dagpengeret ved støttet arbejde, nedsættelse af medlemsbidraget m.v.).
9) Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Brugerbetaling,
gebyr m.v.).
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Såfremt der i de kommende år skal gennemføres en varig forbedring af
beskæftigelsen og højere økonomisk vækst samtidig med, at den positive
udvikling på betalingsbalancen fastholdes, er det afgørende, at
lønkonkurrenceevnen fortsat forbedres.
For at skabe det bedst mulige grundlag for de forestående
overenskomstforhandlinger ønsker regeringen at gennemføre skattelettelser
m.v. for brede lønmodtagerkredse, der kan medvirke til, at det bliver muligt
at fastholde den disponible realløn selv ved meget lave lønstigninger.
Regeringens forslag indebærer, at bundfradraget for 6 pct.-skatten hæves
fra de nuværende 155.100 kr. til 200.000 kr. (1991-niveau) med fuld
overførselsret mellem ægtefæller. Forhøjelsen vil give en lempelse på ca.
2.700 kr. for en enlig lønmodtager, der tjener 200.000 kr. eller derover.
Forhøjelsen indebærer, at over halvdelen af de hidtidige 6 pct.-skatteydere
ikke længere omfattes af denne skat, og de opnår dermed en reduktion af
marginalskatten.
Nedsættelsen af indkomstskatten skal i øvrigt ses i sammenhæng med
regeringens forslag om at nedsætte A-kassekontingentet.
Som et led i den begyndende afgiftstilpasning er der desuden afsat en
pulje på 1 mia.kr. til nedsættelse af punktafgifterne på
grænsehandelsfølsomme varer.
Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede skatte- og
afgiftslettelser sammen med nedsættelsen af A-kassekontingentet vil bane
vejen for et overenskomstresultat med meget beskedne lønstigninger.
Regeringen fremlægger endvidere en børnepakke, der indebærer, at
børneydelsen for de 0-6 årige forhøjes samtidig med, at der gennemføres en
takstreform i daginstitutionerne.
Endelig foreslås dobbeltbeskatningen af aktieudbytter og 5/6-reglen for
førsteårsafskrivninger ophævet, mens selskabsskatten og virksomhedsskatten
foreslås nedsat til 38 pct.
Lettelserne er fuldt finansieret ved omlægninger i skatte- og
afgiftsystemet m.v.
Samtidig med dette forslag fremsættes en række andre forslag. Det drejer
sig om et forslag til ændring af forskellige afgiftslove, et forslag
vedrørende kursgevinstbeskatning, to forslag til ændret beskatning ved
konkurs og akkord, et forslag til ophævelse af dobbeltbeskatning af
aktieudbytter, et forslag til ændring af hovedaktionærbeskatningen, et
forslag til fremme af forskning samt et forslag til forhøjelse af
børnefamilieydelsen. Disse lovforslag er beskrevet nærmere nedenfor under
pkt. 3-9.
2. Lovforslagets enkelte elementer
a. 6 pct.-skatten beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med
tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et
bundfradrag, der for 1991 udgør 155.100 kr. Bundfradraget reguleres efter
personskattelovens § 20.
Dette bundfradrag foreslås hævet til 200.000 kr. i 1991-niveau. Herved
opnår enlige lønmodtagere, der tjener over 200.000 kr., en skattelettelse på
ca. 2.700 kr.
Desuden vil over halvdelen af de hidtidige 6 pct.-skatteydere fremover
undgå denne skat og dermed opnå en reduktion af deres marginalskat.
Denne lempelse kan få virkning allerede for forskudsskatten i 1991, f.eks.
ved en ekstraordinær, maskinel ændring af forskudsregistreringen for de
berørte skatteydere.
b. Indkomsten fra en virksomhed omfattet af anpartsindgrebet i juni 1989
beskattes som kapitalindkomst. Underskud fra en sådan virksomhed kan ikke
fratrækkes i anden indkomst hos den skattepligtige, men kan kun fremføres til
modregning i senere positiv indkomst fra samme virksomhed. Det foreslås at
undtage visse mindre udlejningsvirksomheder fra disse regler.
c. Efter de gældende regler skal der ved ophævelse i utide, overdragelse
eller pantsætning af en forsikringsordning med løbende udbetalinger, af en
rateordning eller af en kapitalpensionsordning betales afgift samt
indkomstskat eller tillægsafgift.
Ved tilbagekøb af en forsikringsordning med løbende udbetalinger kan der
dog i visse tilfælde opnås fritagelse for betaling af indkomstskat.
Ved ophævelse i utide, overdragelse eller pantsætning af andre
pensionsordninger med løbende udbetalinger end de pensionsordninger, der er
baseret i et forsikringsselskab, skal der alene betales afgift.
Det foreslås, at reglerne om betaling af indkomstskat eller tillægsafgift
finder anvendelse ved ophævelse i utide, overdragelse eller pantsætning af
alle kategorier af ordninger med løbende udbetalinger bortset fra
indeksordninger. Det vil sige, at regelsættet udvides til også at omfatte de
pensionsordninger, der i dag alene er belagt med afgift. Det foreslås dog, at
den praksis, hvorefter der ved udbetaling af engangsydelser fra
pensionskasser i forbindelse med pensionering eller død alene skal betales
afgift, opretholdes. Adgangen til at opnå fritagelse for betaling af
indkomstskat ved ophævelse af forsikringsordninger i utide foreslås ophævet.
d. Reglerne i virksomhedsskatteloven giver de selvstændigt
erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen, mulighed for at opspare
en del af virksomhedens overskud i virksomheden mod at betale en foreløbig
virksomhedsskat på 50 pct.
Det foreslås, at den foreløbige virksomhedsskat nedsættes fra 50 til 38
pct. Herved sker der samme beskatning af overskud optjent i virksomheder
under virksomhedsskatteordningen som i anpartsselskaber og aktieselskaber,
hvor skatteprocenten foreslås nedsat fra 40 til 38 pct., jf. punkt e
nedenfor. Selvstændigt erhvervsdrivende, der kan anvende
virksomhedsordningen, får således igen mulighed for at blive beskattet med
samme skattesats som selskaberne af opsparing i virksomheden.
e. I forbindelse med finanslovsaftalen for 1990 blev skatteprocenten for
selskaber, foreninger og fonde m.v. nedsat fra 50 pct. til 40 pct. fra og med
indkomståret 1990 (skatteåret 1991-92).
Det foreslås nu at nedsætte skatteprocenten yderligere for selskaber,
fonde, foreninger m.v., således at skatteprocenten nedsættes fra 40 til 38
fra og med indkomståret 1991.
Skatteprocenten nedsættes desuden for udenlandske selskaber og foreninger,
der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og
f.
Skatteprocenten for akkumulerende investeringsforeninger, der udgør 50
pct. af den skattepligtige indkomst, foreslås ikke ændret.
f. Hvis en del af et selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet,
nedsættes selskabets indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der
forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der hidrører fra udlandet.
Efter de gældende regler vil udlandslempelse kombineret med lempelse efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 ofte give
som resultat, at den samlede lempelse overstiger den (danske) skat, som er en
direkte følge af den udenlandske indkomst.
Udlandslempelsen kan således medføre, at virksomheder, der har eller
flytter en del af aktiviteten til udlandet, beskattes lempeligere af ren
dansk indkomst.
Reglen giver ikke et incitament til at eksportere, idet et dansk selskab i
stedet for at eksportere en her i landet fremstillet vare med fordel kan lade
varen fremstille i udlandet i en oprettet filial eller af et datterselskab og
derved opnå en lempeligere dansk beskatning. Reglen giver således ikke
incitament til virksomhed i udlandet, der styrker den danske handelsbalance.
Sådant incitament opnås efter regeringens opfattelse bedst ved generel
forbedring af konkurrenceevnen og øget opsparing.
Det foreslås, at reglen om udlandslempelse ophæves fra og med indkomståret
1991. Det foreslås dog, at der gives skibs- og luftfartsvirksomheder mulighed
for at foretage fradrag for fragtskatter ved indkomstopgørelsen.
g. Varelagernedskrivningsadgangen blev indført i begyndelsen af 1940'erne.
Begrundelsen var risikoen for prisfald ved 2. Verdenskrigs slutning.
Varelagernedskrivningsreglerne har imidlertid været gældende lige siden.
Ingen andre EF-lande har tilsvarende nedskrivningsregler.
Det foreslås at aftrappe adgangen til varelagernedskrivning med 5
pct.-point om året, således at adgangen til nedskrivning ophører fra og med
indkomståret 1996.
h. Indekseringen af afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og
lignende driftsmidler samt bygninger og installationer foreslås ophævet med
virkning fra og med indkomståret 1991. Endvidere foreslås 5/6-reglen for
førsteårsafskrivninger afskaffet. Det medfører en forhøjelse af
førsteårsafskrivningen for driftsmidler m.v. fra 25 pct. til 30 pct.
3. Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove
(Afgiftsomlægninger m.v.)
Forslaget indeholder to elementer, der har til formål at bidrage til
finansieringen af nedsættelsen af de direkte skatter:
a. Der indføres ændrede afgiftsregler for olie til vejtransport. I
øjeblikket er momsregistrerede virksomheders forbrug af olie både til
transport og opvarmningsformål m.v. normalt afgiftsfri, idet afgiften
godtgøres. Det foreslås, at godtgørelsen begrænses, således at olie forbrugt
i disse virksomheders registrerede motorkøretøjer belastes med en afgift på
80 øre pr. liter. En lignende begrænsning af godtgørelsen foreslås for gas.
b. Tobaksafgifterne ændres for så vidt angår røgtobak. Afgiften på
grovskåren røgtobak forhøjes fra 128,90 kr. pr. kg. til 275 kr. pr. kg., mens
afgiften på finskåren røgtobak nedsættes fra 531 kr. pr. kg. til 350 kr. pr.
kg. Endvidere foreslås det at indskrænke afgiftskreditten for cigaretter med
en måned og forhøje afgiften af cigaretpapir fra 2 til 3 øre pr. stk.
Der henvises i øvrigt til de mere udførlige bemærkninger i det samtidig
hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove
(Afgiftsomlægninger m.v.).
4. Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre
skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld)
Forslaget indeholder følgende elementer:
a. Indførelse af generelle regler for beskatningen af finansielle
kontrakter (optioner, futures, terminskontrakter m.v.).
Der foreslås som hovedregel en symmetrisk beskatningsmodel, hvorefter alle
gevinster er skattepligtige og alle tab fradragsberettigede. For personers
ikke-erhvervsmæssige finansielle kontrakter foreslås dog en begrænsning i
adgangen til at fradrage tab, så tab alene skal kunne fradrages i gevinster
på andre finansielle kontrakter.
For at forhindre muligheden for risikofri, skattebetingede gevinster
(skattearbitrage) foreslås en begrænsning af fradragsretten for tab på visse
finansielle kontrakter vedrørende afståelse af aktier.
b. Der indføres en symmetrisk beskatning for alle skattepligtige af
kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Herefter vil
det ikke være muligt for privatpersoner at opnå risikofri gevinster efter
skat ved lånefinansieret investering i fremmedmøntede obligationer (de
såkaldte »australdollar-arrangementer«).
c. Alle selskaber og fonde m.v. inddrages under den generelle skattepligt
for gevinst og tab på fordringer og gæld, som gælder for
næringsskattepligtige.
d. Realkreditinstitutters, pengeinstitutters m.fl.'s fradragsret for
emissionskurstab på obligationer m.v. udvides til også at omfatte alle
fremmedmøntede obligationer.
e. Reglerne for fastsættelse af mindsterenten justeres, således at
konverterbare obligationsserier noteret over pari udgår af
beregningsgrundlaget.
f. Reglerne om beskatning ved fraflytning ændres for at forhindre en
utilsigtet beskatning af udlændinge, der efter en kort periode med
skattepligt i Danmark fraflytter landet.
En nærmere beskrivelse af de enkelte elementer findes i bemærkningerne til
forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove
(Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld).
5. Ændring af beskatningsreglerne ved konkurs og akkord
Der fremsættes to lovforslag herom: Forslag til konkursskattelov og
forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven
(Underskud ved tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs
m.v. og ændringer som følge af forslag til konkursskatteloven).
a. Konkursskatteloven indfører generelle regler for beskatning af
selskaber og personer under konkurs.
Efter de gældende regler har konkurs ingen betydning for skattepligten.
Alle selskabskonkursboer er således skattepligtige, og alle personer under
konkurs er skattepligtige både af konkursboets indtægter og af indtægter, der
oppebæres udenfor boet.
I praksis fremgår det som oftest umiddelbart af konkursboets regnskaber,
at der ikke vil komme nogen indkomst til beskatning ved realisation af boets
aktiver, og skattemyndighederne tillader derfor, at der ikke indgives
selvangivelser for boet.
Efter forslaget skal der ikke ske beskatning af konkursboets indkomst,
medmindre skattemyndighederne undtagelsesvis kræver beskatning. Kræves der
beskatning, sker denne først ved konkursens ophør.
Desuden indeholder forslaget regler om begrænsning af adgangen til at
fremføre underskud ved konkurs.
b. I det tilknyttede forslag til lov om ændring af forskellige skattelove
og konkursloven stilles der forslag om begrænsning af adgangen til at
fremføre skattemæssige underskud, når gælden er nedsat ved tvangsakkord,
gældssanering eller frivillig akkord. Reglerne er dermed parallelle med de
regler, der foreslås for konkurssituationen, jf. ovenfor.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de to nævnte lovforslag.
6. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af
dobbeltbeskatningen af aktieudbytte)
Ved den model, der er indeholdt i lovforslaget, afskaffes den
eksisterende godtgørelsesordning for aktieudbytter. I stedet betaler personer
en endelig skat på 30 pct. af udbytter under 30.000 kr. Dette vil forenkle
selvangivelsen væsentligt for ca. 665.000 skatteydere.
Udbytte, der overstiger 30.000 kr., selvangives og beskattes med 45 pct. i
alt.
Selskaber beskattes med 25 pct. af aktieudbytter. Det gælder dog ikke
moderaktieselskaber og moderfonde, der er skattefri af udbytte fra
datteraktieselskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til lov om ændring af
forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte).
7. Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v. og forskellige andre skattelove (Ændring af
hovedaktionærbeskatningen)
Forslaget indeholder følgende elementer:
a. Kredsen af aktionærer, der beskattes efter de særlige regler for
hovedaktionærer, udvides ved at nedsætte grænsen for ejerandel af
aktiekapitalen fra 25 pct. til 10 pct.
b. Den årlige aftrapning på 10 pct. af den skattepligtige fortjeneste for
hovedaktionærer standses i det syvende år efter aktiernes erhvervelse,
således at den laveste beskatning udgør 30 pct.
c. Skatteværdien af tab på hovedaktionæraktier aftrappes på samme måde som
fortjeneste.
8. Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Forskning og
udvikling)
Det foreslås, at tilskud til udenlandske forskere til dækning af
indkomstskat til staten, der ydes i henhold til undervisnings- og
forskningsministerens forslag til lov om tilskud til udenlandske forskere med
særlige forskningsopgaver i Danmark, skal være skattefri for modtagerne.
Endvidere foreslås det, at udgifter, der afholdes i forbindelse med
deltagelse i fælles og internationale EUREKA-forskningsprojekter, i
programmer under Nordisk Industrifond samt i EF-programmer i henhold til
rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk
udvikling, kan fradrages med 125 pct. af de afholdte udgifter.
9. Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse
(Forhøjelse af ydelsesbeløb)
Børnefamilieydelsen udgør i 1991 5.700 kr. for 4-17 årige, og den særlige
småbørnsydelse for 0-3 årige udgør 6.800 kr.
Det foreslås at forhøje ydelsen til 0-6 årige fra de nuværende 6.800 kr.
eller 5.700 kr. til 7.700 kr. i 1991-niveau. Forhøjelsen har virkning fra 1.
april 1991.
10. Provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser
Personskattelettelserne giver grundlag for en overenskomstfornyelse med
lave lønstigninger og deraf følgende forbedret konkurrenceevne og
beskæftigelse. Forlængelsen af proportionalskattestrækket og den deraf
følgende sænkning af marginalskatten for store grupper af erhvervsaktive vil
herudover i sig selv have gunstige effekter på økonomien, idet det bl.a.
bliver mere attraktivt at gøre en ekstra indsats og spare op. Disse afledte
positive effekter på samfundsøkonomien er ikke indregnet i provenuskønnene,
hvor kun de umiddelbare virkninger er medtaget.
I nedenstående oversigt er vist de provenumæssige konsekvenser i 1991 af
de samlede forslag, hvor sammenligningsgrundlaget er den gældende lovgivning.
Provenuskønnene refererer til indkomstår, dvs. uden hensyntagen til, hvornår
de pågældende skatter og afgifter posteres eller betales.
Oversigt over regeringens skatteforslag for 1991
--------------------------------------------------------------------~
Skattelettelser Mia kr.
--------------------------------------------------------------------~
Bundfradraget for 6 pct.-skatten hæves til 200.000 kr.
(1991-niveau) med fuld overførselsadgang mellem ægtefæller 3,6
Nedsættelse af A-kassekontingent 1,1
Børnepakke
a. Takstreform (søskendemoderation samt regulering af satser) 0,2
b. Børnefamilieydelsen til 0-6 årige forhøjes fra 1. april 1991 0,4
Nedsættelse af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer
(helårsvirkning) 1,0
Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter samt ændring
af hovedaktionærbeskatning 0,0
Sænkning af selskabsskat til 38 pct. 0,8
Sænkning af virksomhedsskat til 38 pct. 0,4
Ophævelse af 5/6-reglen i afskrivningsloven 0,5
125 pct.-fradrag for driftsudgifter ved deltagelse i
internationale forskningsprojekter 0,0
--------------------------------------------------------------------~
Lettelser i alt 8,0
--------------------------------------------------------------------~
Finansieringselementer
--------------------------------------------------------------------~
Ramme afsat til ophævelse af dobbeltbeskatning 0,6
Skærpet beskatning ved konkurs og akkord 0,2
Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger 0,0
Kursgevinstloven (selskabers finansielle kursgevinster,
privates valutamellemværender, FUT-OPregler m.v.) 0,4
Ophævelse af udlandslempelsen 0,7
Ophævelse af indeksering af afskrivninger 0,2
Afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre 1,5
Omlægning af røgtobakafgift 0,8
Begrænsning af kredittid for cigaretafgift 0,5
Dieselafgift ved vejtransport m.v. 1,0
Forstærket restanceinddrivelse 0,3
Hypotekbankens overskud 1,8
--------------------------------------------------------------------~
Finansiering i alt 8,0
--------------------------------------------------------------------~
Anm.: Provenuskønnene refererer til indkomstår. Ophævelse af
dobbeltbeskatningen af aktieudbytter påfører kommunerne et tab på
indkomstskatten. På den anden side øges kommunernes skatteindtægter, fordi
beskatningsgrundlaget udvides dels på grund af nedsættelsen af
A-kassekontingentet dels på grund af finansieringselementerne.
Nettoresultatet heraf skønnes at blive en provenugevinst for kommunerne på
knap 0,8 mia. kr.
Ovenstående oversigt over provenuvirkningerne er opgjort på
indkomstårsbasis. Imidlertid vedrører en del af forslagene selskabsskat, som
først indbetales i året efter indkomståret, og for afgifternes vedkommende er
der tidsforskydning i angivelserne i forhold til optjeningsperioden, hvorved
forslagene ikke får fuld virkning for finansåret 1991. Den samlede
finansårsvirkning for 1991 anslås til et provenutab på ca. 2,5 mia. kr.
De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer er nærmere omtalt i
det følgende.
Skattelettelser
Forhøjelse af bundfradraget for 6 pct.-skatten
Forhøjelsen af bundfradraget for 6 pct.-skatten fra 155.100 kr. til
200.000 kr. fra og med indkomståret 1991 skønnes at medføre et provenutab på
ca. 3,6 mia. kr. Hele provenutabet vedrører staten, da 6 pct.-skatten er en
ren statsindkomstskat.
Af de godt 1,5 mill. skatteydere, der i dag betaler 6 pct.-skat, skønnes
knap 800.000 personer at slippe for 6 pct.-skat ved den foreslåede
bundfradragsforhøjelse, mens knap 750.000 personer stadig skal betale 6
pct.-skat.
Bundgrænsen reguleres som hidtil efter personskattelovens § 20, og den
gældende overførselsret af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller bevares
fuldt ud.
Herved sikres, at skattelettelsen bliver ens for ægtepar, hvor den ene
ægtefælle har hele indkomsten, og for ægtepar med samme indkomst, der tjenes
af begge ægtefæller.
For en enlig skatteyder med en personlig indkomst på f.eks. 175.000 kr.
medfører forslaget en skattelettelse på ca. 1.200 kr. i 1991.
For et typisk fuldtidsbeskæftiget LO-ægtepar med en samlet indkomst på
360.000 kr. vil skattelettelsen være på ca. 3.000 kr. i 1991.
Enlige med en indkomst over 200.000 kr. og ægtepar med en samlet indkomst
over 400.000 kr. vil få den maksimale lettelse på henholdsvis ca. 2.700 kr.
og ca. 5.400 kr.
Det er hensigten, at lempelsen af 6 pct.-skatten skal have virkning for
forskudsskatten i 1991 og dermed for finansåret 1991. Det kan opnås ved en
ekstraordinær maskinel ændring af forskudsregistreringen.
Nedsættelse af A-kassekontingentet
For at tilgodese lønmodtagere med lav- og mellemindkomster nedsættes
A-kassekontingentet med 1.000 kr. pr. 1. januar 1991. Herudover vil der ske
en yderligere nedsættelse af A-kassekontingentet pr. 1. juli 1991 i
forbindelse med etableringen af en udligningsordning vedrørende
hjemsendelsesledighed.
Forslaget skønnes at medføre et provenutab på 1,1 mia. kr. i 1991.
Provenuet angiver nettobelastningen for det offentlige. Da fradragsændringen
ikke indgår i forskudsregistreringen for 1991, anslås finansårsvirkningen i
1991 at være et provenutab på 2,3 mia.kr.
Der henvises iøvrigt til Arbejdsministeriets lovforslag herom.
Forhøjelse af børnefamilieydelse til 0-6 årige
For at lette vilkårene for familier med små børn forhøjes
børnefamilieydelsen med 900 kr. om året pr. barn i alderen 0-3 år og med
2.000 kr. pr. barn i alderen 4-6 år med virkning fra 1. april 1991. Herefter
udgør børnefamilieydelsen på årsbasis 7.700 kr. pr. barn i alderen 0-6 år.
Forhøjelsen af børnefamilieydelsen skønnes at medføre en merudgift på godt
0,5 mia.kr. på helårsbasis. I 1991 skønnes merudgiften til ca. 0,4 mia.kr.
Der henvises til provenubemærkningerne i særskilt lovforslag.
Takstreform for offentlig dagpasning
Der gennemføres en takstreform for offentlig dagpasning. Reformen består
dels af en generel søskendemoderation på 331/3 pct., dels af en forlængelse
af indkomstintervallet for friplads-aftrapning fra 40-135.000 kr. til
65-180.000 kr. Takstreformen træder i kraft 1. juli 1991, jf. forslag til
finanslov for 1991.
Takstreformen skønnes at koste ca. 0,2 mia.kr. i 1991.
Nedsættelse af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer
Der afsættes en pulje på 1,0 mia.kr. på helårsbasis til nærmere
udmøntning. Puljen skal anvendes til lettelse af punktafgifter på
grænsehandelsfølsomme varer.
Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter
Det foreslås at afskaffe den eksisterende godtgørelsesordning for
aktieudbytter og i stedet lade personer betale en endelig skat på 30 pct. af
udbytter under 30.000 kr. Udbytter ud over 30.000 kr. beskattes med 45 pct.
Selskaber beskattes med 25 pct. af aktieudbytter.
Desuden foreslås følgende ændringer i beskatningen af aktieavancer:
a. Kredsen af hovedaktionærer udvides ved at sænke grænsen for ejerandel
fra 25 pct. til 10 pct. af aktiekapitalen. Skattefrihed for selskaber, der
har ejet aktier i mere end 3 år, opretholdes uændret.
b. Aftrapningen fra 50 til 25 pct. af avancebeskatningen for
hovedaktionærer standses i det syvende år efter aktiernes erhvervelse,
således at den laveste beskatning udgør 30 pct.
c. Skatteværdien af tab på hovedaktionæraktier aftrappes på samme måde som
beskatning af gevinster.
Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter og de ændrede regler for
aktieavancebeskatning skønnes at medføre et merprovenu på knap 50 mill.kr.
netto i 1991.
Der henvises til provenubemærkningerne i særskilte lovforslag.
Sænkning af selskabsskatten til 38 pct.
Selskabsskatten og skatten af fonde og foreninger foreslås nedsat til 38
pct. fra og med indkomståret 1991. Beskatningsprocenten for
investeringsforeninger ændres ikke.
Provenutabet skønnes til 0,8 mia.kr. årligt. Heraf skønnes kommunernes
andel at udgøre ca. 0,1 mia.kr. Da selskabsskat indbetales i året efter
indkomståret, får nedsættelsen først statsfinansiel virkning fra 1992.
Sænkning af virksomhedsskatten til 38 pct.
Sænkningen af virksomhedsskattesatsen fra 50 pct. til 38 pct. skønnes at
medføre et umiddelbart provenutab for staten på knap 0,4 mia.kr. årligt.
Stort set hele provenutabet skønnes at fremkomme i finansåret 1991, idet
lempelsen søges indarbejdet i forbindelse med den påtænkte ekstraordinære
maskinelle ændring af forskudsregistreringen for 1991. Af de omkring 90.000
selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, foretager
ca. 15 pct. eller 13.500 personer virksomhedsopsparing på ialt knap 3 mia.kr.
Det bemærkes dog, at virksomhedsskatten er en foreløbig skat på den del af
overskuddet, der opspares i virksomheden. Når opsparingen hæves, beskattes
den hos indehaveren som personlig indkomst med modregning af den foreløbige
virksomhedsskat.
Ophævelse af 5/6-reglen i afskrivningsloven
Reglen om, at der kun kan afskrives på 5/6 af anskaffelsessummen i
anskaffelsesåret, foreslås afskaffet. Det indebærer en forhøjelse af
afskrivningssatsen for driftsmidler til den generelle sats allerede i
anskaffelsesåret.
Forslaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 0,5 mia.kr. i 1991.
Heraf vedrører ca. 0,1 mia.kr. kommunerne. Provenutabet vil være gradvist
faldende de følgende år, idet de forhøjede 1. årsafskrivninger vil mindske
afskrivningssaldoen.
Provenuvirkningen i finansåret 1991 vil være begrænset, da størstedelen af
provenutabet vedrører selskaber, og forslaget kun vil have provenumæssig
virkning for personer i det omfang, disse ændrer deres forskudsregistrering.
125 pct.-fradrag for driftsudgifter ved deltagelse i internationale
forskningsprojekter m.v.
Efter forslaget gives der 125 pct. fradrag for driftsudgifter i
forbindelse med deltagelse i godkendte internationale forskningsprojekter.
Provenutabet herved skønnes til ca. 30 mill.kr. årligt.
Derudover indebærer forslaget, at tilskud til udenlandske forskere til
dækning af indkomstskat til staten, der ydes i henhold til
undervisningsministerens lovforslag herom, skal være skattefri for
modtagerne. Tilskuddet er fastsat under den forudsætning, at det er
skattefrit, og forslaget giver derfor ikke anledning til et egentligt
provenutab.
Der henvises til provenubemærkningerne i særskilt lovforslag.
Finansieringselementer
Ramme afsat til ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter
På forslaget til finanslov for 1991 er afsat 560 mill. kr. til ophævelse
af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter. Beløbet er en teknisk justering af
den afsatte provenuramme på 700 mill.kr. i skattereformaftalen i lyset af
nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 50 pct. til 40 pct. og nyere
oplysninger om niveauet for aktieudbytterne.
Skærpet beskatning ved konkurs og akkord
Provenugevinsten som følge af de foreslåede begrænsninger i adgangen til
underskudsfremførsel ved konkurs, akkord m.v. skønnes til 0,2 mia.kr. i 1991.
Provenuet skønnes at vokse de følgende år, idet de fremførte underskud
normalt ikke kan udnyttes fuldt ud straks, men først i løbet af den gældende
5-årige fremførelsesperiode. Det kommunale merprovenu skønnes til ca. 50
mill.kr. for indkomståret 1991.
De provenumæssige virkninger er nærmere omtalt i forslaget til
konkursskattelov.
Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger
Ikrafttrædelsesbestemmelserne for den skærpede beskatning indebærer, at
såfremt pensionsopsparingen er udbetalt senest den 31. december 1991, og den
skattepligtige har anmodet om udbetalingen inden den 27. december 1990,
finder de hidtil gældende bestemmelser dog anvendelse. Endvidere finder de
hidtil gældende bestemmelser anvendelse for skattepligtige, der er fratrådt
en stilling i tidsrummet 1. september 1989 - 26. december 1990, hvis
betingelserne for at ophæve ordningen i utide i øvrigt er opfyldt, og
udbetalingen sker senest den 31. december 1991.
Som følge heraf skønnes der kun at fremkomme et beskedent merprovenu i
1991.
De samlede udbetalinger fra ophævelser i utide af pensionsordninger
andrager ca. 1,2 mia. kr. årligt. Den foreslåede indkomstbeskatning heraf vil
med uændret omfang af ophævelser medføre en provenugevinst i
størrelsesordenen 0,2 mia.kr. årligt fra 1992.
Staten får en andel på 2/3 af 40/35 pct. afgiften ved ophævelse i utide af
pensionsordninger. Denne andel svarer nogenlunde til statens andel af den
foreslåede indkomstbeskatning, således at næsten hele provenugevinsten fra
1992 tilfalder kommunerne.
Hvis den skærpede beskatning medfører en formindskelse af omfanget af
ordninger, der ophæves i utide, vil den anførte provenugevinst på
indkomstskatten ikke fremkomme umiddelbart, men først i forbindelse med
normal udbetaling fra ordningen.
Kursgevinstloven (selskabers finansielle kursgevinster, privates
valutamellemværender, FUT-OP-regler m.v.)
Forslaget indeholder regler for beskatningen af finansielle instrumenter
(futures, optioner m.v.), en udvidelse af kredsen af skattepligtige, der
fuldt ud skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner
ved indkomstopgørelsen til at omfatte alle selskaber og fonde m.v., samt
ændrede regler for privatpersoners gevinster og tab på udenlandske fordringer
og gæld. Samlet skønnes forslaget at medføre en provenugevinst på ca. 0,4
mia.kr. årligt, heraf ca. 150 mill.kr. til kommunerne.
Da en del af provenuet vedrører selskabsskat, som først indbetales i året
efter indkomståret, får forslaget først en provenuvirkning på 0,4 mia.kr. fra
finansåret 1992. For finansåret 1991 anslås provenugevinsten til ca. 250
mill.kr.
De ændrede regler for privates gevinster og tab på fremmed valuta bl.a.
vedrørende de såkaldte »australdollar-arrangementer« bidrager med
en betydelig del af provenugevinsten. Derudover fremkommer der også en
væsentlig provenugevinst på den generelle kursgevinstbeskatning af fordringer
og gæld hos selskaber m.v.
De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte
lovforslag herom.
Ophævelse af udlandslempelse
Ca. 350 selskaber havde i 1988 en samlet nedslagsberettiget udenlandsk
indkomst på knap 4,5 mia. kr. Det samlede nedslag i selskabsskatten udgjorde
med en selskabsskatteprocent på 50 godt 1,1 mia.kr. svarende til knap 900
mill. kr. efter nedsættelsen af selskabsskatten til 40 pct.
Den foreslåede ophævelse af udlandslempelsen vil imidlertid ikke medføre
en provenugevinst af samme størrelse, idet bortfaldet af udlandslempelsen vil
indebære, at der skal gives større lempelse bl.a. i henhold til indgåede
aftaler om dobbeltbeskatningslempelse. Det er skønsmæssigt anslået, at den
større dobbeltbeskatningslempelse sammen med den foreslåede mulighed for
fradrag for fragtskatter vil medføre, at provenugevinsten ved ophævelsen af
udlandslempelsen reduceres til knap 700 mill. kr. årligt, heraf knap 100
mill.kr. til kommunerne. Da selskabsskat først indbetales i året efter
indkomståret, får forslaget først statsfinansiel virkning fra finansåret
1992.
Ophævelse af indeksering af afskrivninger
Efter de gældende regler reguleres afskrivningsgrundlaget for
driftsmidler, skibe og bygninger fra og med indkomståret 1991 årligt med den
procent, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret i
forhold til reguleringstallet i det foregående år. For indkomståret 1991 er
denne procent fastsat til 2,0 pct.
Indekseringen (pristalsreguleringen) af afskrivningsgrundlaget blev
indført i 1982, hvor inflationen var høj, så der hurtigt opstod en stor
forskel mellem anskaffelsespris og genanskaffelsespris. Da
prisstigningstakten nu er bragt ned på et meget lavere niveau, er der ikke
længere det samme behov for indeksering af afskrivningsgrundlaget, og
indekseringen foreslås derfor ophævet. Dette bringer samtidig det danske
afskrivningssystem nærmere andre lande i EF, hvor der ikke er indeksering af
afskrivningsgrundlaget.
Den foreslåede afskaffelse af reguleringen af afskrivningsgrundlaget
skønnes at give en provenugevinst, der med betydelig usikkerhed kan skønnes
til 200 mill.kr. for indkomståret 1991. Heraf skønnes den kommunale andel til
knap 50 mill.kr. Beløbene vil være stigende over tiden i takt med, at
forskellen mellem afskrivningsgrundlaget med og uden regulering vokser.
Provenuvirkningen i finansåret 1991 vil være begrænset, da størstedelen af
provenugevinsten vedrører selskaber, og forslaget kun vil have provenumæssig
virkning for personer i det omfang, disse ændrer deres forskudsregistrering.
Afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre
Varelagernedskrivningsadgangen blev indført i begyndelsen af 1940'erne
med baggrund i risikoen for prisfald ved 2. Verdenskrigs slutning. Ingen
andre EF-lande har tilsvarende nedskrivningsregler.
En aftrapning af adgangen til varelagernedskrivning over 6 år med 5
pct.-point om året skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en årlig
provenugevinst på ca. 1,5 mia.kr. svarende til, at den med
nedskrivningsadgangen forbundne rentefri skattekredit gradvist afvikles. Den
kommunale andel af merprovenuet skønnes til ca. 300 mill.kr.
Provenuvirkningen i finansåret 1991 vil være begrænset, da størstedelen af
provenugevinsten vedrører selskaber, og forslaget kun vil have provenumæssig
virkning for personer i det omfang, disse ændrer deres forskudsregistrering.
Erhvervene påføres i aftrapningsperioden et årligt likviditetstab på ca.
1,5 mia. kr. Belastningen af erhvervene svarer til rentevirkningen af dette
tab.
Omlægning af røgtobakafgift
Afgiften på groftskåret røgtobak foreslås sat op, mens afgiften på
fintskåret røgtobak foreslås sænket, således at afgiftsforskellen reduceres
til 75 kr. pr. kg.
Omlægningen af afgiften på røgtobak skønnes at give et provenu på knap 0,8
mia. kr. årligt.
De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte
lovforslag herom.
Begrænsning af kredittid for cigaretafgift
Den rentefri kredit for indbetaling af cigaretafgiften reduceres med en
måned i 1991 således, at der bliver indbetalt 500 mill.kr. ekstra en gang for
alle til nedbringelse af kreditten for cigaretafgift.
De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte
lovforslag herom.
Dieselafgift ved vejtransport m.v
Forslaget om nedsættelse af godtgørelsen af afgift på dieselolie m.v. som
led i tilpasningen til EF's indre marked skønnes som helårsvirkning at give
et provenu på godt 900 mill.kr.
Nedsættelsen af refusionen medfører en forbedret konkurrencesituation for
DSB's godstransport, hvilket giver mulighed for at nedsætte tilskuddet til
DSB.
De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte
lovforslag herom.
Forstærket restanceinddrivelse
Et under Finansministeriet nedsat udvalg har belyst mulighederne for at
søge inddraget nogle af de betydelige restancer, som det offentlige har
tilgode hos borgere og virksomheder. Med udgangspunkt i udvalgets forslag
påregner regeringen i nær fremtid at stille konkrete forslag til lovgivning
om forbedring af restancesituationen.
Hypotekbankens overskud
Der forberedes lovforslag om overførsel af Hypotekbankens overskud til
staten i lighed med, hvad der gælder for Nationalbankens overskud. Ordningen
gælder fra og med overskuddet for 1990, idet den nuværende ordning, hvorefter
overskuddet akkumuleres i banken, indebærer en forringelse af DAU-budgettet,
da overskuddet må modsvares af statsligt salg af obligationer med deraf
følgende renteudgifter.
11. Administrative konsekvenser
Sammenfatning
I det følgende er forslagenes personale- og udgiftsmæssige konsekvenser
sammenfattet.
Der er tale om svagt øgede årlige driftsudgifter, der vil kunne afholdes
inden for Told- og Skattestyrelsens fremtidige budgetter gennem
omprioriteringer.
Der er tale om engangsudgifter på i alt 23,2 mill.kr., hvoraf de 15,5
mill.kr. vedrører engangsudgifter med henblik på, at forhøjelsen af
bundfradraget for 6 pct.-skatten får virkning allerede for forskudsskatten i
1991, f.eks. ved en ekstraordinær maskinel ændring af forskudsregistreringen
for de berørte skatteydere.
I nedenstående gennemgang af de enkelte forslag er der kun nævnt udgifter
af en vis størrelse.
Set under eet vil gennemførelsen af forslagene medføre en nedgang i det
samlede offentlige personaleforbrug. For statens vedkommende vil de
arbejdsopgaver, som forslagene medfører, blive løst som led i det integrerede
kontrolarbejde.
Der vil ikke ske justeringer af Told- og Skattestyrelsens personaleramme.
Den politisk aftalte personaleramme frem til 1993 påvirkes således ikke af
forslagenes gennemførelse.
For så vidt angår kommunerne skønnes forslagene samlet at medføre en
nedgang i personaleforbruget. Det skyldes, at opgaver falder væk som følge af
regelforenklingselementerne i forslagene, der f.eks. betyder færre
henvendelser fra skatteyderne.
For så vidt angår den kommunale besparelse bemærkes, at det er aftalt med
kommunerne, at der en gang om året gennemføres forhandlinger mellem
kommunerne og Skatteministeriet med henblik på at opgøre og udmønte de
kommunale rationaliseringsgevinster ved det forløbne års regelforenklinger i
bloktilskuds- og personalereduktioner.
De kommunale besparelser ved nærværende forslag vil blive fastlagt i
forbindelse med disse forhandlinger.
a. Forhøjelse af bundfradraget for 6 pct.-skatten
Udover udgiften på 15,5 mill.kr., der afholdes med henblik på, at
forhøjelsen af bundfradraget for 6 pct.-skatten får virkning allerede for
forskudsskatten for 1991, skønnes forslaget ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser.
b. Sænkning af virksomhedsskatten til 38 pct. m.v.
Der må påregnes udviklingsomkostninger på i alt ca. 0,7 mill.kr. i
forbindelse med ændringer i forskellige edb-systemer.
c. Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter
Den nuværende skattegodtgørelsesordning giver anledning til en del
henvendelser til skattemyndighederne, korrektion af ikke selvangiven
skattegodtgørelse m.v. Disse arbejdsopgaver vil efter forslaget bortfalde.
Lovforslaget skønnes at medføre en nedgang i det kommunale
personaleforbrug.
Engangsudgifterne til edb ved lovforslagets gennemførelse skønnes at
udgøre 1,5 mill.kr. Udgifterne vedrører bl.a. ændring af forskellige
edb-systemer.
d. Ændringer af anpartsindgrebet
Forslaget skønnes at indebære en vis administrativ lettelse.
e. Ændret beskatning ved konkurs og akkord
Forslagene skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.
f. Ændret beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger
Lovforslaget skønnes at medføre en mindre engangsudgift på 0,1 mill.kr.
som følge af en omlægning af edb-systemerne.
g. Ændring af kursgevinstloven
Forslaget må antages at indebære en administrativ merbelastning.
Forslaget skønnes at medføre en statslig engangsudgift til systemudvikling
m.v. på ca. 2,4 mill.kr.
Udgifterne vedrører indførelsen af et nyt system, der kan modtage og
videregive de indberetningspligtiges oplysninger.
h. Ophævelse af udlandslempelse
Forslaget skønnes at medføre en nedgang i det kommunale personaleforbrug.
Lovforslaget skønnes at medføre en beskeden statslig engangsudgift på 0,1
mill.kr. Udgiften vedrører ændring af Selskabsregistret med hensyn til
indberetning af udlandslempelse samt skatteberegning, udskrivning, optælling
m.v.
i. Ophævelse af indeksering af afskrivninger
Forslaget medfører en forenkling, der skønnes at medføre en vis
personalebesparelse i kommunerne. Dette skyldes, at ligningen lettes, og at
fejlmulighederne bliver færre, idet forslaget vil medføre ganske betydelige
lettelser for skatteyderne og deres rådgivere. Der skal ikke årligt foretages
en indeksering af afskrivningsgrundlagene, ligesom opgørelsen af genvundne
afskrivninger bliver lettere.
j. Ophævelse af 5/6-reglen i afskrivningsloven
Forslaget medfører en administrativ forenkling, da ligningen lettes på
grund af, at skatteyderne og deres rådgivere friholdes for at foretage en
selvstændig opgørelse af årets nyanskaffelser.
k. Afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre
Nedskrivningsadgangens bortfald skønnes at medføre en vis
personalebesparelse i kommunerne.
Ressourcebesparelsen skyldes hovedsageligt, at anmodninger om
efterfølgende ændringer i varelagernedskrivninger bortfalder.
l. Omlægning af røgtobakafgift
Lovændringen vil ikke medføre ændringer i administrationen af
tobaksafgifterne, da der alene er tale om satsændringer.
Lovændringen vil derimod medføre, at der skal iværksættes en række
foranstaltninger i forbindelse med ændringslovens vedtagelse. Der skal
specielt fremhæves ændring og ombytning af stempelmærker samt iværksættelse
af en godtgørelsesordning.
De samlede engangsudgifter i forbindelse med lovens gennemførelse anslås
til 0,9 mill.kr.
m. Dieselafgift ved vejtransport m.v.
Engangsudgifter til information og vejledning i forbindelse med
lovforslagets gennemførelse udgør ca. 2 mill.kr.
Herudover vil lovændringen medføre et vist administrativt merarbejde på
grund af den mindskede godtgørelsesadgang.
n. Ændring af hovedaktionærbeskatningen
Den foreslåede udvidelse af antallet af aktionærer, der beskattes efter
hovedaktionærreglerne, må antages at medføre en vis administrativ
merbelastning.
Den ændrede aftrapning af avancebeskatningen og fradrag for tab på
hovedaktionæraktier har ingen nævneværdige administrative konsekvenser.
o. Børnefamilieydelse
Forslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser.
p. Forskning og udvikling
De foreslåede bestemmelser kommer kun til at omfatte et begrænset antal
personer og selskaber. Lovforslaget har derfor ikke nævneværdige
administrative konsekvenser for skattemyndighederne.
Lovforslaget er baseret på, at forskningsrådene henholdsvis
Industriministeriet skal godkende de projekter, der er omfattet af forslaget.
Der vil derfor blive tale om et merarbejde for forskningsrådene og et vist
merarbejde for Industriministeriet.
12. Spaltehenvisninger
Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)
er senest ændret ved lov nr. 423 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende
1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg A, 5611; tillæg B, 1843;
tillæg C, 1023.
Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)
er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende
1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg C, 719.
Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. er senest ændret ved lov nr.
313 af 16. maj 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 4768, 5702, 9057,
9093; tillæg A, 4029; tillæg B, 843; tillæg C, 519.
Lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990,
jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519;
tillæg C, 719.
Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i
Danmark (kulbrinteskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar
1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A,
1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.
Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat) er senest
ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp.
4767, 5697, 8245, 8371; tillæg A, 4001; tillæg B, 643; tillæg C, 451.
Lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(Fondsbeskatningsloven) er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990,
jf. Folketingstidende 1989- 90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519;
tillæg C, 719.
Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat)
er senest ændret ved lov nr. 424 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende
1989-90, sp. 8886, 9217, 10.490, 11.113; tillæg A, 5617; tillæg C, 1025.
Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. er senest ændret ved lov
nr. 304 af 25. maj 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 7445, 7990,
11.926, 12.276; tillæg A, 4331; tillæg B, 2043; tillæg C, 763.
Lov om skattemæssige afskrivninger m.v. er senest ændret ved lov nr. 386
af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759;
tillæg A, 5519; tillæg C, 719.
Lov om indskud på etableringskonto er senest ændret ved lov nr. 386 af 13.
juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg
A, 5519; tillæg C, 719.
Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. er senest
ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp.
8367, 8815, 10.491, 11.113; tillæg A, 5363; tillæg B, 1957; tillæg C, 1021.
Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(Realrenteafgiftsloven) er senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990,
jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 5457, 5924, 7839, 8123; tillæg A, 4765;
tillæg B, 589, 649; tillæg C, 425.
Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager
er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende
1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C,
307.
Til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Ved anpartsindgrebet, jf. lov nr. 388 af 7. juni 1989, blev også visse
mindre udlejningsvirksomheder med under 10 personer som ejere omfattet af de
nye regler. Hovedreglen i anpartsindgrebet findes i personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 10, der omfatter indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed med
flere end 10 ejere. Bestemmelserne for mindre udlejningsvirksomheder findes i
§ 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13.
Den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12,
omfatter udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast
ejendom, uanset antal ejere, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som
formidler udlejning for flere end 10 personer.
Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 13, omfatter udlejning af
aktiver uanset antal ejere, når flere end 10 personer udlejer aktiver til
samme lejer, der anvender aktiverne i sin egen drift. Dette gælder dog efter
§ 4, stk. 5, ikke aktiver til privat benyttelse og heller ikke, hvis
udlejeren deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Har aktivet flere end 10 personer som ejere, er disse omfattet af
hovedreglen i § 4, stk. 1, nr. 10.
Disse bestemmelser har vist sig vanskelige at administrere for de
skattepligtige og kontrollere for skattemyndighederne. Det er blevet
fremført, at bestemmelserne er for vidtgående og intet har at gøre med den
form for investering i anpartsprojekter, som det har været hensigten at ramme
med anpartsindgrebet. Der er særligt peget på, at økonomisk rationel og
hensigtsmæssig administration af udlejning af f.eks. afskrivningsberettiget
fast ejendom, der egner sig til stordrift på grund af EDB-anvendelse,
besværliggøres efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 12. Der er endvidere
peget på, at udlejning til landets store lejere bliver vanskeliggjort efter §
4, stk. 1, nr. 13.
Det er endelig fundet uheldigt, at andre skattepligtiges handlemåde kan få
skattemæssig betydning for en skattepligtig, skønt vedkommende ofte ikke selv
er klar herover og måske ikke er i stand til at skaffe sig oplysninger herom.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for bestemmelserne indskrænkes
betydeligt.
Sigtet med de foreslåede ændringer af de to bestemmelser i nr. 12 og nr.
13 er at begrænse anpartsreglerne til at omfatte tilfælde, hvor en persons
anskaffelse og udlejning af aktiver udgør en del af et samlet
udlejningsprojekt for flere end 10 personer. Kun udlejning af aktiver, der
indgår i en organiseret eller fælles udlejning, foreslås omfattet. Ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom foreslås helt undtaget fra
bestemmelserne.
Både etablering (formidling) og den efterfølgende drift (administration)
af udlejning er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 12.
Foretages kun formidlingen af udlejningen, men ikke administrationen af
udlejningen, gennem en anden virksomhed, er indkomsten fra udlejningen kun
omfattet af reglerne for det indkomstår, hvori formidlingen sker.
Om der foreligger fælles udlejning beror på flere momenter, der enkeltvis
ikke er afgørende. Afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning, vil
bero på en samlet vurdering af de konkrete forhold.
Der foreligger som hovedregel ikke organiseret eller fælles udlejning
efter nr. 12, når f.eks. en ejendomsmægler på samme tid formidler udlejning
af eksempelvis afskrivningsberettigede bygninger for flere end 10 af hinanden
uafhængige personer, der hver ejer en ejendom. Der foreligger heller ikke
administration af udlejning efter den foreslåede affattelse af nr. 12, når
f.eks. en advokat administrerer ejendomsudlejning for flere end 10 af
hinanden uafhængige personer, der hver ejer en afskrivningsberettiget
bygning. Hvis bygningerne udlejes til samme lejer, kan der dog afhængig af
omstændighederne foreligge en organiseret eller fælles udlejning efter nr.
13. Der foreligger endelig ikke organiseret eller fælles udlejning, når flere
end 10 personer uafhængigt af hinanden på samme tid udlejer f.eks.
forretningslokaler til samme lejer.
10 personer, der i fællesskab ejer og udlejer f.eks. en
afskrivningsberettiget bygning, bliver heller ikke omfattet af det foreslåede
nr. 12, når administrationen af udlejningen ikke udgør en del af en fælles
administration sammen med andre personer. De 10 ejere af ejendommen bliver
således ikke omfattet, blot fordi den samme advokat administrerer udlejning
af en anden ejendom, der ejes af andre personer, medmindre det sker som led i
en fælles udlejning. Derimod vil flere end 10 enkeltpersoner, der hver ejer
og udlejer en ejendom, blive omfattet af reglerne, når udlejningen udgør en
del af en samlet udlejning for flere end 10 personer.
Organiseret eller fælles udlejning vil der normalt foreligge, når der til
en bred kreds af investorer på samme tid udbydes aktiver til salg, der samlet
formidles udlejet, eller udlejningen administreres fælles, jf. § 4, stk. 1,
nr. 12, eller når en lejer lejer aktiver af flere af hinanden uafhængige
personer i et fælles projekt, jf. § 4, stk. 1, nr. 13. Annoncering i
dagblade, fagblade o.lign. for konkrete investeringsprojekter med udlejning
af aktiver vil således som hovedregel indebære, at der foreligger fælles
udlejning. Fælles udlejning af aktiver kan også foreligge uden forudgående
annoncering, når f.eks. udbydere af konkrete investeringsprojekter henvender
sig personligt eller skriftligt til en række potentielle investorer, eller
disse ved henvendelse til et investeringsselskab, advokat, udlejningsbureau
el.lign. anskaffer aktiver, der formidles udlejet eller udlejningen
administreret af den pågældende virksomhed, jf. nr. 12, eller som udlejes til
samme lejer, jf. nr. 13.
Fælles udlejning vil foreligge, når flere end 10 skattepligtige
samarbejder om deres udlejning eller administration af deres udlejning i form
af f.eks. fælles henvendelse til en formidler, administrator eller lejer.
At flere end 10 personer uafhængigt af hinanden og på forskellige
tidspunkter henvender sig til en formidlings- eller
administrationsvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, nr. 12, eller samme lejer, jf. §
4, stk. 1, nr. 13, udelukker imidlertid ikke, at der kan foreligge fælles
udlejning.
Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning for flere end 10
personer, kan der også lægges vægt på, om lejekontrakter for konkrete
investeringsprojekter med udlejning af aktiver eller aftaler om
administration af udlejning af aktiver i et fælles projekt er ensartede med
hensyn til de fastsatte lejevilkår eller vilkår for administration af
udlejningen.
Ved afgørelse af, om der foreligger een eller flere virksomheder, der
varetager formidling eller administration af udlejning efter § 4, stk. 1, nr.
12, kan f.eks. indgå, om de respektive virksomheder helt eller delvist gør
brug af fælles ansatte, om en virksomhed bor til leje hos en anden
virksomhed, og om en virksomheds administrationsopgaver gives videre til
udførelse i en anden virksomhed. Hvis en virksomhed, der administrerer
udlejning for personer, lader opgaverne gå videre til udførelse i en
virksomhed, som i forvejen administrerer udlejning for 10 personer, er
forholdet omfattet af § 4, stk. 1, nr. 12, idet opgaverne reelt udføres af
den sidstnævnte virksomhed, hvilket i øvrigt må antages at være formålet.
Af andre momenter, der kan lægges vægt på, kan f.eks. nævnes, om der
foreligger forsikringsmæssig adskillelse, hvorledes virksomhederne
tilkendegiver sig udadtil, og under hvilke forhold, der rettes henvendelse
til virksomhederne.
Afgørelsen af, hvem der er lejer efter bestemmelsen i nr. 13, må som
udgangspunkt bero på, hvem der i lejekontrakten eller lignende er angivet som
lejer af det pågældende aktiv. Udlejning omfatter også fremleje. Lejerens
overdragelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til lejekontrakten til
såvel uafhængige som interesseforbundne skattesubjekter vil dog i
almindelighed ikke betyde, at der er sket lejerskifte i forhold til ejeren,
når fremleje indgår i lejerens almindelige virksomhedsdrift.
Sker udlejning til en virksomhed, der som eneste formål har at foretage
den videre udlejning til den endelige lejer, jf. § 4, stk. 1, nr. 13, anses
sidstnævnte for lejer efter bestemmelsen.
Udlejning til koncernforbundne selskaber anses som hovedregel for
udlejning til forskellige lejere.
Det afgørende for, hvornår der er tale om udlejning af aktiver til
forskellige lejere fremfor udlejning til interessefællesskab af forskellige
skattesubjekter (samme lejer), skal søges i parternes regulerede forhold i
den individuelt oprettede lejekontrakt. Det skal således klart fremgå af
kontraktens vilkår, hvilken nærmere bestemt lejer, der disponerer over og
bærer risikoen for det lejede, og at denne skal anvende aktiverne i sin
virksomheds drift. Såfremt lejeren i henhold til kontrakten er eneste
ansvarlige over for ejeren (udlejeren), er denne endelig lejer i medfør af §
4, stk. 1, nr. 13.
Lejerens manglende reelle anvendelse af aktiverne i virksomhedens drift
samtidig med at der i henhold til lejekontrakten mellem ejeren og lejeren er
adgang for lejeren til at fremleje aktiverne til professionelle udlejere,
herunder enten til et interesseforbundet moderselskab eller et andet
interesseforbundet skattesubjekt, for hvilke der anvendes fælles ansatte,
fælles lokaler m.v. til udførelse af administrationen af henholdsvis de
individuelle lejekontrakter med ejerne samt vedrørende driften af lejerens
egentlige erhvervsvirksomhed, vil således, alt efter omstændighederne, føre
til, at endelig lejer er den sidste virksomhed, hvilket også må antages at
være formålet med det konkrete udlejningsprojekt.
Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, forudsættes den
praksis, der anvendes ved afgørelse af, om investeringsfondshenlæggelser
eller etableringskontoindskud kan anvendes til forlods afskrivning,
tilsvarende at skulle anvendes.
I forbindelse med frigivelse af midler efter bestemmelserne i ovennævnte
to love anvendes som en vejledende norm for en væsentlig arbejdsindsats en
personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt.
Forslaget om at undtage visse former for udlejningsvirksomhed fra
anpartsindgrebet skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Til nr. 2.
Som en konsekvens af, at kravet til den skattepligtiges arbejdsindsats i
virksomheden foreslås indsat i § 4, stk. 1, nr. 13, foreslås, at § 4, stk. 5,
2. pkt., der vedrører samme betingelse, udgår.
Til nr. 3.
Efter forslaget forhøjes bundfradraget for, hvornår der skal betales 6
pct.-skat, til 200.000 kr. for indkomståret 1991. Det betyder, at der først
skal betales 6 pct.-skat ved en personlig indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, der overstiger 200.000 kr. i 1991. Det svarer til et
bundfradrag med et grundbeløb på 176.000 kr. i 1987-niveau.
Til nr. 4.
Efter personskattelovens § 13, stk. 6, 1. og 2. pkt., kan et underskud fra
en anparts- eller udlejningsvirksomhed kun fremføres til modregning i positiv
almindelig eller særlig indkomst fra samme virksomhed i et senere indkomstår.
Med den foreslåede tilføjelse præciseres det, at foretager en
skattepligtig, der ikke allerede driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
forskudsafskrivninger efter afskrivningslovens bestemmelser på aktiver, der
efter færdiggørelsen skal anvendes i en virksomhed, der er omfattet af den
gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 10 (flere end 10 ejere), eller den
foreslåede ændring af bestemmelserne i nr. 12 og nr. 13, fragår de foretagne
forskudsafskrivninger i den indkomst, der skal beskattes efter
anpartsreglerne, fra og med det indkomstår, hvori der foretages
forskudsafskrivninger. Underskudsbegrænsningen efter § 13, stk. 6, 1. og 2.
pkt., skal dermed anvendes for de foretagne forskudsafskrivninger.
En skattepligtig, der i forbindelse med indgåelse af en kontrakt om
opførelse af f.eks. en bygning indgår en aftale med en lejer om, at den
opførte bygning efter færdiggørelsen som led i et fælles udlejningsprojekt
for flere end 10 personer skal udlejes til en lejer, der lejer aktiver af
flere end 10 personer, bliver omfattet af bestemmelsen, såfremt den
skattepligtige foretager forskudsafskrivninger og med virkning fra det
tidspunkt, hvor forskudsafskrivninger foretages.
Forskudsafskrivninger, der foretages på aktiver i en virksomhed, omfattes
dog ikke fra og med det indkomstår, hvori der foretages
forskudsafskrivninger, når virksomheden først bliver omfattet af
anpartsreglerne i et senere indkomstår end de(t) indkomstår, hvori
forskudsafskrivningerne foretages. Dette gælder, når der f.eks. ved
byggeriets start ikke er indgået en kontrakt om udlejning, der omfattes af
anpartsreglerne.
Den foreslåede ændring i § 13, stk. 6, 3. pkt., hvorefter 1. og 2. pkt.
ændres til 1.-3. pkt., er en konsekvens af det foreslåede 3. pkt.
Til nr. 5.
Efter personskattelovens § 10, stk. 3, udgør personfradraget for personer,
der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab,
17.000 kr. i 1987-niveau. Personfradraget udgør for indkomståret 1990 19.000
kr. Det lavere personfradrag har sammenhæng med børnefamilieydelsen.
For indkomståret 1987 udgjorde personfradraget efter personskattelovens §
26, stk. 1, 18.800 kr. Dette havde sammenhæng med, at børnefamilieydelsen for
1987 først blev udbetalt fra og med juli kvartal 1987. Reglen havde kun
virkning for indkomståret 1987 og foreslås ophævet.
Efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., opnår personer, der ved
udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen efter lov om social
pension for at modtage folkepension, et særligt personfradrag med et
grundbeløb på 27.100 kr. Personfradraget udgør for 1990 30.200 kr. Er den
skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle,
eller er ægteskab indgået i indkomstårets løb, er personfradragets grundbeløb
48.100 kr., og udgør for 1990 53.600 kr.
Efter personskattelovens § 26, stk. 2, gælder reglerne om forhøjet
personfradrag for enlige pensionister tillige for kvinder, der ved udgangen
af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år. Reglen foreslås ophævet, idet
den har udtømt sin virkning, da de pågældende skattepligtige nu vil være
fyldt 67 år og således være omfattet af de generelle regler i § 10.
Til § 2
Efter overgangsreglerne i § 8, stk. 2, 3. pkt., i lov nr. 388 af 7. juni
1989 om ændring af forskellige skattelove (anpartsindgrebet) gælder
anpartsreglerne om kapitalindkomstbeskatning og underskudsbegrænsning også
for eksisterende virksomheder, der er anskaffet før den 12. maj 1989 og
dermed ikke er omfattet af anpartsreglerne, hvis virksomheden efter denne
dato anskaffer aktiver, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens
fortsatte drift.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at nye anpartsprojekter efter
gennemførelsen af anpartsindgrebet bliver placeret i eksisterende
virksomheder med adgang til yderligere underskudsfradrag for den
skattepligtige.
Aktiver omfatter også finansielle aktiver. Det foreslås at undtage
finansielle aktiver fra den pågældende overgangsregel for virksomheder
anskaffet før den 12. maj 1989. Der er ikke behov for, at overgangsreglen
skal gælde for anskaffelse af finansielle aktiver, idet anskaffelsen af
finansielle aktiver ikke kan give den skattepligtige et forøget
afskrivningsgrundlag.
Til § 3
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af
indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.
Til nr. 2.
Den udlandslempelse, der er beskrevet i bemærkningerne til § 7, har
medført, at der har udviklet sig en praksis, hvorefter der gives
dobbeltbeskatningslempelse for fragtskatter, der afholdes i forbindelse med
skibs- og luftfartsvirksomhed i udlandet.
Når udlandslempelsen ophæves, vil det i visse tilfælde være fordelagtigt
for virksomhederne at få fradrag for fragtskatter ved indkomstopgørelsen i
stedet for dobbeltbeskatningslempelse. Det foreslås derfor, at der gives hver
enkelt skibs- og luftfartsvirksomhed mulighed for at foretage fradrag for
fragtskatter ved indkomstopgørelsen.
Hvis virksomheden vælger at anvende muligheden for lempelse for fragtskat
efter indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33,
kan den dog ikke samtidig foretage fradrag for fragtskat.
Lovforslaget giver også mulighed for fradrag for fragtskatter for fysiske
personer. Disse personer får i dag alene fradrag efter ligningslovens § 33.
Det forekommer hensigtsmæssigt, at skibs~ eller luftfartsvirksomhed, drevet
af fysiske personer, ligestilles fradragsmæssigt med den tilsvarende
virksomhed drevet i selskabsform.
Til § 4
Til nr. 1.
Det foreslås, at der skal gælde de samme regler for indsættelse af
begunstigede til engangsydelser fra pensionskasser, som gælder for
sumudbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger i
forsikringsselskaber. Det foreslås således, at der ikke må være indsat andre
begunstigede end enten medlemmets nærmeste pårørende, jf.
forsikringsaftalelovens § 105, stk. 5, eller medlemmets ægtefælle eller
livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Til nr. 2.
Efter de gældende regler skal der ved ophævelse i utide, overdragelse
eller pantsætning af en forsikringsordning med løbende udbetalinger, af en
rateordning eller af en kapitalpensionsordning betales afgift på 35/40 pct.
samt indkomstskat eller tillægsafgift.
Ved andre pensionsordninger med løbende udbetalinger end
forsikringsordninger skal der alene betales afgift.
Efter forslaget skal reglerne om betaling af indkomstskat eller
tillægsafgift finde anvendelse på alle kategorier af ordninger med løbende
udbetalinger bortset fra indeksordninger. Forslaget indebærer bl.a., at der
ved udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser både skal
betales afgift og indkomstskat eller tillægsafgift.
Til nr. 3.
Udbetaling af engangsydelser fra pensionskasser i forbindelse med
pensionering eller død anses efter praksis for omfattet af reglen i § 29,
stk. 1, om ophævelse i utide. Det vil sige, at der efter gældende praksis
alene skal betales afgift af det udbetalte beløb.
Det foreslås, at den gældende praksis opretholdes for pensionskassernes
engangsydelser, og dermed, at reglerne om indkomstskat og tillægsafgift
fortsat ikke skal finde anvendelse for disse ydelser.
Efter forslaget er reglen om, at der kun skal betales afgift af
engangsydelserne, betinget af, at engangsydelserne for hvert medlem ikke
overstiger 10 pct. af kapitalværdien af medlemmets samlede pensionstilsagn.
Til nr. 4.
Der har hidtil været fulgt den praksis, at der ved udbetalinger fra de
særlige konti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 42 alene skal betales
en afgift på 40 pct. Baggrunden herfor er, at de beløb, der står på disse
særlige konti, er udtrædelsesgodtgørelser fra statsunderstøttede
pensionsordninger eller fra pensionskasser, som er overført dertil fremfor at
blive udbetalt til fri rådighed. Det vil sige, at det drejer sig om beløb,
der, såfremt de var blevet udbetalt, alene var blevet belagt med 40 pct's
afgift.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af beskatningen af bl.a
udtrædelsesgodtgørelser foreslås det samtidig præciseret, at denne ændring
også omfatter udbetalinger fra de særlige konti.
Til nr. 5, 6 og 8.
Der er tale om konsekvensændringer.
Til nr. 7.
Det foreslås at ophæve den bemyndigelse, der er givet skatteministeren til
at fastsætte regler om fritagelse for indkomstskat ved visse tilfælde af
tilbagekøb af en forsikringsordning med løbende udbetalinger.
Der er med henvisning til bemyndigelsesbestemmelsen udstedt bekendtgørelse
nr. 75 af 16. marts 1972 om fritagelse for tillægsskat (indkomstskat) efter
pensionsbeskatningsloven med senere ændringer.
Efter bekendtgørelsen er tilbagekøb af en forsikringsordning fritaget for
indkomstskat, hvis de løbende ydelser på tilbagekøbstidspunktet ikke kan
overstige 1.200 kr. årligt. Endvidere er tilbagekøb fritaget for
indkomstskat, hvis ordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og
der inden tilbagekøbet er forløbet mindst 1 år efter arbejdsforholdets ophør,
uden at arbejdstageren har fået ansættelse i en anden stilling med tilknyttet
pensionsordning.
Ved ophævelsen af bemyndigelsesbestemmelsen bortfalder den omtalte
bekendtgørelse og dermed adgangen til fritagelse for indkomstskat i de to
nævnte tilfælde.
Til § 5
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af
indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.
Til nr. 2.
Reglerne i virksomhedsskatteloven giver de selvstændigt erhvervsdrivende,
som anvender virksomhedsordningen, mulighed for at opspare en del af
virksomhedens overskud i virksomheden mod at betale en foreløbig
virksomhedsskat på 50 pct.
Overføres et opsparet overskud fra virksomheden, medregnes beløbet med
tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges
personlige indkomst, og virksomhedsskatten modregnes i den skattepligtiges
slutskat.
Svingende indkomster kan på denne måde udlignes skattemæssigt, og
virksomheden får mulighed for at konsolidere sig. Med opsparingsordningen i
virksomhedsskatteloven har man således til en vis grad sidestillet personligt
drevne virksomheder med selskaber.
Det foreslås, at den foreløbige virksomhedsskat efter
virksomhedskatteloven nedsættes fra 50 til 38 pct. Herved vil selvstændigt
erhvervsdrivende, der kan anvende virksomhedsordningen, igen have mulighed
for at blive beskattet med samme skattesats som anpartsselskaber,
aktieselskaber m.v., hvor beskatningsprocenten fra og med indkomståret 1991
er foreslået nedsat fra 40 til 38 pct., jf. lovforslagets § 7, nr. 1.
Til nr. 3.
I konsekvens af forslaget under nr. 2 foreslås det, at reglen om underskud
i virksomhedsskattelovens § 13 ændres.
Efter den gældende bestemmelse i § 13 skal et underskud i virksomheden
modregnes i personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud.
På opsparingskontoen skal hæves et beløb svarende til halvdelen af
underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages i
den skattepligtiges slutskat, og en eventuel resterende virksomhedsskat
overføres til ægtefællen eller fremføres til følgende indkomstår.
Ændringen af den foreløbige virksomhedsskat fra 50 til 38 pct. indebærer,
at der efter § 13 ikke længere skal hæves et beløb svarende til halvdelen af
underskuddet, men derimod et beløb svarende til 62 pct. af underskuddet.
Til nr. 4.
I virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, bestemmes, at i tilfælde, hvor
virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo m.v., og en udlægsmodtager ikke
overtager afdødes opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, er den
virksomhedsskat, som afdøde har betalt endelig. Til gengæld beskattes
indestående på opsparingskontoen i et skattepligtigt dødsbo med 25 pct. efter
fradrag af 65.000 kr. Ved en virksomhedsskat på 50 pct. betyder de gældende
regler, at afdødes indkomst i form af overskud beskattes med op til i alt
62,5 pct. Da virksomhedsskatten nu foreslås nedsat til 38 pct., må
beskatningsprocenten på 25 forhøjes, hvis den samlede beskatning skal være
uændret. Det foreslås derfor, at beskatningsprocenten på 25 forhøjes til 40
pct.
Til § 6
Til nr. 1.
Forslaget om ændring af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1, går ud på at
nedsætte skatteprocenten fra 50 til 38 for udenlandske personer, der driver
erhvervsvirksomhed i tilknytning til kulbrinteindvinding her i landet. Disse
personer bliver hermed skattemæssigt ligestillet med udenlandske selskaber,
der udøver tilsvarende virksomhed her i landet, ligesom skatteprocenten
kommer til at svare til skatteprocenten i virksomhedsskatteordningen.
Til nr. 2.
Det foreslås, at skatteprocenten tilsvarende som i nr. 1 nedsættes for
personer, der oppebærer indtægt ved produktion af olie og gas i Danmark.
Til § 7
Til nr. 1.
Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 40 til 38 fra og med
indkomståret 1991 (skatteåret 1992-93). Omfattet af nedsættelsen er herefter
aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskaber, sparekasser,
brugsforeninger, gensidige forsikringsforeninger samt andre foreninger og
institutioner m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.
Udenlandske selskaber og foreninger, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og f, er også omfattet af
nedsættelsen.
Til nr. 2-4.
I selskabsskattelovens § 17, stk. 2, bestemmes, at hvis en del af et
selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes selskabets
indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til
den del af indkomsten, der hidrører fra udlandsvirksomheden. Bestemmelsen
omfatter selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2. Tilsvarende bestemmelser for sparekasser, brugsforeninger
og fonde findes i henholdsvis selskabsskattelovens § 17 B, stk. 2, og § 18,
stk. 2, samt fondsbeskatningslovens § 11, stk. 2.
Muligheden for at opnå udlandslempelse er således begrænset til kun at
gælde de ovennævnte juridiske personer, som er skattepligtige efter
selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.
Reglerne om udlandslempelse gælder ikke alene indtægter ved filialer, men
også hvor der er tale om indtægter fra sambeskattede selskaber.
En regel om udlandslempelse blev allerede indført både i statsskatteloven
og i kommuneskatteloven i 1903. Begrundelsen var, at en sådan regel skulle
fremme valutaskabende virksomhed.
I selskabsskatteloven (lov nr. 255 af 11. juni 1960) blev bestemmelsen om
udlandslempelse opretholdt, dog således at lempelsen skulle beregnes på
grundlag af den udenlandske nettoindtægt i stedet for som hidtil på grundlag
af bruttoindkomsten.
Efter de gældende regler vil udlandslempelse kombineret med lempelse efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 ofte give
som resultat, at den samlede lempelse overstiger den (danske) skat, som er en
direkte følge af den udenlandske indkomst.
Udlandslempelsen medfører således, at virksomheder, der har eller flytter
en del af aktiviteten til udlandet, beskattes lempeligere af ren dansk
indkomst.
Det har været gjort gældende, at reglen afbødede dobbeltbeskatning. Dette
har dog næppe betydning i dag, hvor Danmark har indgået overenskomster med
ca. 70 lande, og hvor der ved siden af disse gælder den generelle creditregel
i ligningslovens § 33.
Det foreslås derfor, at reglen om udlandslempelse ophæves.
Til § 8
Til nr. 1.
Det foreslås, at skatteprocenten for fonde m.v. omfattet af
fondsbeskatningsloven nedsættes fra 40 til 38 for indkomståret 1991 og de
efterfølgende indkomstår svarende til den foreslåede nedsættelse af
skatteprocenten for selskaber m.v.
Til nr. 2.
Ændringen er en konsekvensændring som følge af ophævelsen af
udlandslempelsen. Der henvises herom til bemærkningerne til § 7, nr. 2-4.
Til nr. 3.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af
indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.
Til § 9
Til nr. 1-4.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelse af
indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.
Til nr. 5.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af
personskattelovens § 26, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 5.
Til § 10
Det foreslås, at der fra og med indkomståret 1991 gennemføres en gradvis
nedtrapning af nedskrivningssatsen for varelagre med 5 pct.-point årligt. Det
betyder en aftrapning til 0 pct. i løbet af en 5-årig periode.
Varelagernedskrivningsadgangen blev indført i begyndelsen af 1940'erne.
Begrundelsen var risikoen for prisfald ved 2. Verdenskrigs slutning.
Varelagernedskrivningsreglerne har imidlertid været gældende lige siden.
Efter gældende regler kan erhvervsdrivende personer, dødsboer samt
selskaber og foreninger med virkning for den skattepligtige indkomst og
eventuelle skattepligtige formue hvert år nedskrive varelagerets værdi med
indtil 30 pct. I varelageret indgår råstoffer, færdigvarer, halvfabrikata,
emballage, hjælpevarer m.v. Et års varelagernedskrivninger indtægtsføres i
det følgende år, hvor der så til gengæld kan nedskrives påny.
Den skattepligtige kan frit vælge at opgøre varelageret på grundlag af 1)
dagsprisen ved regnskabsårets slutning, eller 2) indkøbsprisen med tillæg af
fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller 3) fremstillingsprisen, såfremt
varen er fremstillet i egen virksomhed. Der kan foretages særskilt lavere
værdiansættelse for ukurante varer (både teknisk og økonomisk ukurans), og
der er under alle omstændigheder fradrag for svind og andre ekstraordinære
tab på varelageret, med mindre tabet skyldes ejerens forsætlige
skadeforvoldelse. Varelagernedskrivningen sker på grundlag af værdien opgjort
efter et af disse principper og efter fradrag af de nævnte tab m.v.
Til § 11
Forslaget går ud på at afskaffe reglerne om indeksering af
afskrivningsgrundlaget for driftsmidler m.v. og bygninger, der er anskaffet
den 1. januar 1982 eller senere. Forslaget går endvidere ud på at forhøje
førsteårsafskrivningerne for driftsmidler m.v. fra 25 pct. til 30 pct.
(5/6-reglen). Det medfører en række konsekvensændringer i afskrivningsloven
og forskellige andre skattelove.
Herudover foreslås der ikke ændring af afskrivningslovens regler om
afskrivning på driftsmidler, skibe og bygninger m.v. Reglerne for opgørelse
af genvundne afskrivninger og fortjeneste ændres således ikke.
I lovforslagets §§ 19-21 er der givet nærmere regler om, hvordan
fremtidige afskrivningsgrundlag og avanceopgørelser foretages i forbindelse
med afskaffelse af indekseringen med virkning fra og med indkomståret 1991.
Pristalsregulering af afskrivningsgrundlag blev indført ved lov nr. 197 af
18. maj 1982. Ved lov nr. 386 af 13. juni 1990 ophævedes
reguleringspristallet og blev erstattet med en satsreguleringsprocent, der
afspejler årslønudviklingen excl. sociale bidrag m.v. for en LO-arbejder.
Satsreguleringsprocenten vil ikke få virkning for regulering af
afskrivningsgrundlag, da lovforslaget foreslår al regulering af
afskrivningsgrundlag afskaffet med virkning fra og med indkomståret 1991.
Ifølge § 31 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 træder reglerne om
satsreguleringsprocenten først i kraft med virkning fra og med indkomståret
1991.
Forslaget om afskaffelse af 5/6-reglen omfatter driftsmidler, der
udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, driftsmidler, der benyttes både til
erhvervsmæssige og til private formål, og skibe. Efter de gældende regler
skal der foretages en selvstændig opgørelse for årets nyanskaffelser på grund
af reglen om, at nyanskaffelser ikke indgår i indekseringen, og på grund af
5/6-reglen for førsteårsafskrivninger. Forslaget medfører en forenkling, da
det ikke længere bliver nødvendigt at foretage en sådan opgørelse.
Til nr. 1, 6-8, 10-16 og 19-37.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af
indekseringen.
Til nr. 2.
Bestemmelsen fastlægger reguleringen af afskrivningsgrundlaget for
maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Da reguleringen af
afskrivningsgrundlaget foreslås afskaffet, ophæves bestemmelsen herom. For
indkomståret 1991 og senere indkomstår skal saldoværdien efter forslaget
således ikke reguleres.
Til nr. 3.
Bestemmelsen fastlægger opgørelsen af den saldoværdi, hvorpå der kan
foretages skattemæssige afskrivninger.
Som følge af forslaget om afskaffelse af 5/6-reglen for
førsteårsafskrivninger og ophævelsen af indekseringen udgør den
afskrivningsberettigede saldoværdi herefter saldoværdien ved indkomstårets
begyndelse med fradrag af salgssummen for solgte driftsmidler og med tillæg
af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.
Til nr. 4-5 og 9.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af 5/6-reglen
og indekseringen.
Til nr. 17 og 18.
Bestemmelserne fastlægger reguleringen af afskrivningsgrundlaget for
bygninger og installationer. Da reguleringen af afskrivningsgrundlaget
foreslås afskaffet, ophæves bestemmelserne herom.
For indkomståret 1991 og senere indkomstår kan der således ikke foretages
regulering af afskrivningsgrundlaget. Dette medfører, at afskrivningerne for
fremtiden heller ikke reguleres. De allerede foretagne regulerede
afskrivninger opretholdes. Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger ved
afståelse af bygningen eller installationen reguleres afskrivningerne således
fra året efter det år, hvori afskrivningen er foretaget, til og med
indkomståret 1990.
Afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1991 og senere indkomstår
fastsættes på grundlag af anskaffelsessummen reguleret til og med
indkomståret 1990 efter de gældende regler i lovens § 19 A. På dette grundlag
foretages de fremtidige afskrivninger, jf. nærmere § 20.
Til §§ 12 og 13
Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge af
afskaffelsen af indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne
til § 11.
Til § 14
Efter de gældende regler er skattepligtige livsforsikringsselskaber og
skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde indkomstskattepligtige efter
selskabsskatteloven og samtidig afgiftspligtige efter reglerne i
realrenteafgiftsloven. Efter selskabsskatteloven skal selskaber dog ikke
beskattes af den del af indkomsten, der anvendes til forsikringsformål,
hvorfor disse beløb kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. De indkomster, der er skattepligtige, indgår samtidig i
afgiftsgrundlaget efter realrenteafgiftsloven.
Realrenteafgiftsloven indeholder derfor i § 6, stk. 1 og stk. 2, nogle
bestemmelser, der tager sigte på, at der ikke både skal betales skat efter
selskabsskatteloven og realrenteafgift af det samme afkast.
Dette sker ved, at der indrømmes fradrag i afgiftsgrundlaget under hensyn
til den del af den skattepligtige indkomst, der vedrører det afgiftspligtige
afkast.
Realrenteafgiftsloven indeholder imidlertid i § 6, stk. 3, en værnsregel,
der tilsigter at modvirke, at de skattepligtige livsforsikringsselskaber og
hjælpe- og understøttelsesfonde gennem en øget betaling af skat efter
selskabsskatteloven søger at nedbringe afgiftsgrundlaget, når afgiftssatsen
overstiger skatteprocenten på 40 pct. i selskabsskatteloven.
Som følge af nedsættelsen af denne skatteprocent foreslås procenten i § 6,
stk. 3, tilsvarende nedsat fra 40 til 38.
Til § 15
Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager dækkes efter
omkostningsdækningsloven.
I forbindelse med nedsættelse af selskabsskatteprocenten fra 50 til 40
blev procentsatsen for dækning af betalte udgifter for selskaber, fonde,
foreninger m.v. nedsat tilsvarende. Det foreslås derfor, at der som følge af
den yderligere nedsættelse af selskabsskatteprocenten også i denne lov
foretages en nedsættelse.
Til § 16
Den omhandlede bestemmelse er en værnsregel, som blev indført samtidig
med pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlag. Da indeksering af
afskrivningsgrundlag nu foreslås ophævet, er der ikke længere behov for
bestemmelsen.
Til § 17
Følgende regler har virkning fra og med indkomståret 1991:
1) Forhøjelse af grundbeløbet for 6 pct.-skatten (§ 1, nr. 3).
2) Ophævelse af forældede regler om personfradrag (§ 1, nr. 5, og § 9, nr.
5).
3) Nedsættelse af virksomhedsskatten fra 50 til 38 pct. (§ 5, nr. 2) og
ændringer som følge heraf (§ 5, nr. 3 og 4, og § 6).
4) Nedsættelse af selskabsskatten fra 40 til 38 pct. (§ 7, nr. 1), og
ændringer som følge heraf (§ 8, nr. 1, § 14 og § 15).
5) Ophævelse af reglen om udlandslempelse (§ 7, nr. 2) og ændringer som
følge heraf (§ 3, nr. 2, § 7, nr. 3 og 4, samt § 8, nr. 2).
6) Aftrapning af adgangen til varelagernedskrivning over 6 år (§ 10).
7) Afskaffelse af 5/6-reglen for førsteårsafskrivninger og indekseringen
af afskrivningsgrundlaget (§ 11) og ændringer som følge af afskaffelsen af
indekseringen (§ 3, nr. 1, § 5, nr. 1, § 8, nr. 3, § 9, nr. 1-4, samt §§ 12,
13 og 16).
Det foreslås i stk. 2, at afskaffelsen af indekseringen af
afskrivningsgrundlaget (§ 11) får virkning fra og med indkomståret 1991.
Det betyder, at de ændrede regler som følge af lov nr. 386 af 13. juni
1990, hvor pristalsreguleringen ophæves og erstattes med en
satsreguleringsprocent, ikke får virkning. Efter § 31, stk. 4, i den nævnte
lov får ændringerne i skattelovgivningen som følge af ophævelsen af
reguleringspristallet først virkning fra og med indkomståret 1991.
Nærværende lovforslags §§ 11 m.fl. erstatter ændringerne i § 21, nr. 1-2
og nr. 4-43, § 22, nr. 3, § 24, nr. 2, § 25, § 26 og § 27 i lov nr. 386 af
13. juni 1990.
Det foreslås i stk. 3, at den ændrede affattelse af anpartsreglerne (§ 1,
nr. 1, 2 og 4, samt § 2) har virkning for indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller
senere, som var den dato, fra hvilken anpartsreglerne fra maj 1989 havde
virkning (lov nr. 388 af 7. juni 1989).
Ved at lade den nye affattelse af de pågældende anpartsregler, hvorefter
anvendelsesområdet indskrænkes, få tilbagevirkende kraft til maj 1989 opnås
således, at de nugældende regler som udgangspunkt ikke skal finde anvendelse.
Hvis virksomheden har underskud, er det en fordel ikke at være omfattet af
de gældende regler, idet underskudsbegrænsningen således ikke skal finde
anvendelse.
I nogle tilfælde vil det imidlertid være en fordel fortsat at være
omfattet af de gældende regler. Det gælder, når virksomheden har overskud,
idet indkomsten beskattes som kapitalindkomst. Når området for
anpartsreglernes anvendelse indskrænkes med tilbagevirkende kraft, bliver den
skattepligtige stillet ringere ved nu ikke at kunne være omfattet af gældende
regler.
Det foreslås derfor, at de nugældende regler finder anvendelse for en
virksomhed anskaffet i perioden fra den 12. maj 1989 og indtil lovens
ikrafttræden, såfremt anvendelsen af disse regler fører til en bedre
skattemæssig behandling end den, den foreslåede ændring af bestemmelserne
fører til.
Reglerne i dette lovforslags § 4 (indkomstskat eller tillægsafgift af
pensionsordninger, der ophæves) har virkning for ordninger, der ophæves den
27. december 1990 eller senere. Dog har reglen om, at pensionskasser m.v.
skal tilbageholde 70 pct. ved udbetalingen, først virkning for ordninger, der
ophæves den 1. marts 1991.
Har den skattepligtige inden den 27. december 1990 skriftligt anmodet om
at få opsparingen udbetalt, og udbetales opsparingen senest den 31. december
1991, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Endvidere finder de hidtil
gældende regler anvendelse ved udbetaling til personer, som er fratrådt en
pensionsberettiget stilling efter 31. august 1989, men før den 27. december
1990, såfremt udbetalingen sker senest den 31. december 1991.
I stk. 5 foreslås lov nr. 423 af 13. juni 1990 ophævet. Ved denne lov blev
grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten forhøjet fra 130.000 kr.
til 140.000 kr. Efter § 2, 2. pkt., i nævnte lov skal grundbeløbet for
bundfradraget for 6 pct.-skatten dog udgøre 136.500 kr. for indkomståret
1991. Det er denne ændringslov, der foreslås ophævet.
Til § 18
Til stk. 1.
Bestemmelsen knytter sig til § 5, nr. 2 og 3.
Nedsættelsen af virksomhedsskatten efter forslagets § 5 indebærer, at det
ved refusion af virksomhedsskatten i den skattepligtiges slutskat bliver
nødvendigt at fastslå, om der er tale om overførsel af overskud, der er
opsparet efter de hidtil gældende regler, dvs. mod betaling af en
virksomhedsskat på 50 pct., eller om der er tale om overførsel af beløb, der
er opsparet i indkomståret 1991 eller senere, hvor virksomhedsskatten
foreslås fastsat til 38 pct.
På den baggrund foreslås det, at den skattepligtige opretter to
opsparingskonti, een for overskud opsparet før indkomståret 1991, og een for
overskud opsparet i indkomståret 1991 og senere.
Når den skattepligtige hæver fra konto for overskud opsparet før
indkomståret 1991, medregnes den tidligere betalte virksomhedsskat vedrørende
det hævede beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og
virksomhedsskatten modregnes i den skattepligtiges slutskat. Ved hævning af
overskud, der er opsparet i 1991 og senere år, må den skat, der skal
refunderes, beregnes som 61,3 pct. af de hævede beløb.
Det foreslås endvidere, at indestående på konto for overskud opsparet før
1991 overføres forud for indestående på konto for overskud opsparet i
indkomståret 1991 eller senere. Det gælder både ved hævning af opsparet
overskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og efter lovens § 13,
stk. 1, om modregning af virksomhedsunderskud i opsparet overskud.
Til stk. 2.
I stk. 2 foreslås en overgangsregel for den beskatning, der i henhold til
virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, skal ske i et dødsbo af overskud, der
er opsparet under virksomhedsskatteordningen. Overgangsreglen går ud på, at
der ved beskatning af overskud, der er opsparet før 1991, skal anvendes en
beskatningsprocent på 25.
Til § 19
I overgangsreglen, der knytter sig til afskaffelsen af indekseringen af
afskrivningsgrundlaget, jf. § 11, foreslås, at eventuelle gamle saldi fra før
pristalsreguleringens indførelse i 1982 skal overføres til de nye saldi,
hvorpå der skal afskrives efter denne lov. Herved opnås, at der for fremtiden
kun er en saldo for henholdsvis udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler m.v. og skibe.
Til § 20
Bestemmelsen, der knytter sig til § 11, fastlægger reglerne for opgørelse
af afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1991.
For bygninger og installationer m.v., der er anskaffet i perioden med
kontantværdiansættelse og pristalsregulering (1. januar 1982 - indkomståret
1990), og som afskrives lineært efter disse regler, er det fremtidige
afskrivningsgrundlag den kontantværdiansatte pristalsregulerede
anskaffelsessum ved udgangen af indkomståret 1990.
De pristalsreguleringer af anskaffelsessummen, som er oppebåret hidtil,
bevares således.
For driftsmidler m.v. og skibe er saldoværdien primo indkomståret 1991 lig
saldoværdien ultimo 1990 opgjort efter de gældende regler.
For bygninger og installationer m.v. anskaffet før den 1. januar 1982 er
afskrivningsgrundlaget fortsat det oprindelige nominelle
afskrivningsgrundlag.
Til § 21
I bestemmelsen, der knytter sig til § 11, fastlægges avanceopgørelsen ved
salg af afskrivningsberettigede bygninger m.v.
Princippet i den gældende § 29 opretholdes. For bygninger m.v., som
afskrives efter reglerne for anskaffelser før den 1. januar 1982, og hvorpå
der senere er foretaget forbedringer efter de gældende regler, skal
avanceopgørelsen fortsat være tvedelt.
Såfremt der er foretaget pristalsregulerede afskrivninger, er det summen
af de pristalsregulerede afskrivninger sammenlagt med afskrivninger foretaget
i indkomståret 1991 og senere, der skal indgå i avanceopgørelsen efter § 29.
Til § 22
Det er ikke med de af regeringen den 27. december 1990 fremsatte
lovforslag tilstræbt, at det kommunale skatteprovenu øges henholdsvis
nedsættes med virkningerne af forslagene. Derfor vil bloktilskuddene for 1992
og de følgende år blive korrigeret med henblik på kommunal
provenuneutralitet.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990,
foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:
»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når
formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed
og udgør en del af en fælles udlejning af aktiver for flere end 10 personer,
og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang,
13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når
flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme
lejer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt
omfang.«.
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
- - -
12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke
afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når
udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning af aktiver for
flere end 10 personer,
13) indkomst fra udlejning af aktiver uanset antal ejere, når flere end 10
personer lejer aktiver ud til samme lejer.
- - -
2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
§ 4. - - -
Stk. 5. Stk. 1, nr. 13, gælder dog ikke udlejning af aktiver til
privat benyttelse. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis udlejeren deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang.
3. § 8, stk. 1, affattes således:
» § 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne
sum overstiger et bundfradrag på 176.000 kr. Bundfradraget reguleres efter §
20.«.
§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne
sum overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter §
20.
- - -
4. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt
pkt.: »1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i
virksomheden.«, og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1.
og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.
§ 13. - - -
Stk. 6. Underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en
virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, skal fratrække i
samme indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst fra
virksomheden. Et resterende underskud i almindelig eller særlig indkomst kan
ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige
indkomst, men fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig
indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Bestemmelserne i 1. og
2. pkt. gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk.
1, nr. 10, 12 eller 13, når industriministeren har godkendt skibsprojektet.
5. § 26, stk. 1-2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for
indkomståret 1987 til 18.800 kr.
Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for
kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.
Stk. 3. Skattemæssige underskud, der er konstateret i
indkomstårene 1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til
fradrag efter § 13, stk. 1-2.
§ 2
I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove
(Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til:
»andre aktiver end finansielle aktiver.«.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning for indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige anskaffer virksomheden den 12. maj
1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en del af virksomheden
før den nævnte dato, har §§ 1 og 2 ikke virkning for indkomst fra denne del
af virksomheden. §§ 1 og 2 har endvidere virkning for indkomst fra
selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige har anskaffet
virksomheden eller en del heraf før den 12. maj 1989 og virsomheden på denne
dato eller senere anskaffer aktiver eller overtager andre virksomhed, uden at
dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. En overgang af
virksomheden til et dødsbo efter ejeren eller dennes ægtefælle, udlæg til en
arving, ægtefælle eller legatar fra et dødsbo eller udlevering af dødsbo til
længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo anses ikke som
anskaffelse efter bestemmelserne i dette stykke.
- - -
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 18 A, stk. 1, 3. pkt., udgår:
»regulerede«.
§ 18 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe,
der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 6,
omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og
lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte
lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 6, nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med
et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Maskiner, inventar og lignende
driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, skal
ved formueopgørelsen ansættes til den regulerede uafskrevne del af det i
lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Skibe og maskiner, inventar
og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit
V A, ansættes til den i lovens § 34 C nævnte saldoværdi ved indkomstårets
udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på
40 pct. af saldoværdien. Negativ saldoværdi kan ikke fradrages ved
formueopgørelsen.
- - -
2. Efter § 33 C indsættes:
» § 33 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
skattepligtige personer og selskaber foretage fradrag for skat til fremmed
stat, Færøerne eller Grønland på bruttofortjeneste ved international skibs-
og luftfartsvirksomhed (fragtskat).
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives dog ikke, hvis en person eller
et selskab får lempelse for fragtskat efter § 33 eller i henhold til en med
fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomst.«.
§ 4
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 677 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Om indsættelse af begunstigede til eengangsydelser
godkendt af Finanstilsynet gælder § 5, stk. 2.«.
§ 3. Pensionskasser som nævnte i § 2, nr. 4, skal være omfattet af
loven om tilsyn med pensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb
af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte
medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende
ikke kan undlades uden forsikringsrådets samtykke.
2. I § 29, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3.
pkt., ændres »forsikring« til: »pensionsordning«, og
efter »§§ 2, 5« indsættes: »,6«.
3. I § 29 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Ved udbetaling af eengangsydelser fra en
pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på
40 pct. af det udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse
ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker
efter, at pensionskassen har tildelt medlemmet invalidepension. Endvidere
finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt kapitalværdien af eengangsydelserne
for hvert enkelt medlem ikke overstiger 10 pct. af kapitalværdien af det
samlede pensionstilsagn.«.
§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en
pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed eller fra en indeksordning svares en afgift på
40 pct. af det udbetalte beløb. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5
eller 7, og af rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares
endvidere indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter
reglerne i § 48 A.
Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en pensionskasse m.v.,
der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring, der omfattes af §
5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed tilfalder
en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til
§ 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvis sådan ret bevares af en person, efter
at den pågældendes indkomstskattepligtigt efter § 20 er bortfaldet, svares en
afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse
eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved
ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller
lignende.
§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant
samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere
opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 40 pct. af det beløb,
som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens
ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme
afgift svares ved ændringen af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring
eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første
udbetaling. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, af
rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og af kapitalforsikring og
opsparing i pensionsøjemed svares endvidere indkomstskat efter reglerne i §
48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.
- - -
4. I § 42, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter
»opsparing i pensionsøjemed«: », herunder §§ 48 og 48 A«.
§ 42. - - -
Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som
nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for
kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen
svares afgift med 40 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i
pensionsøjemed.
5. I § 48, stk. 1, 1. pkt., og § 48 A, stk. 1. 1.
pkt., ændres »en forsikring« til: »en
pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: »,
6«.
6. I § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 48 A, stk. 1, 3.
pkt., ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 2 og 3«,
og »forsikringen« ændres til: »pensionsordningen«.
7. § 48, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
8. I § 48, stk. 4, 1. pkt., og § 48 A, stk. 4, 1.
pkt., indsættes efter »forsikringsselskab,»:
»pensionskasse,».
§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der skal
betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, eller af
en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis de
pågældende er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for
afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale indkomstskat efter stk. 2.
Der betales dog ikke indkomstskat, når afgiftspligt indtræder efter § 29,
stk. 2, eller efter at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er
afgået ved døden. Fuldt skattepligtige personer, som efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, betaler heller ikke indkomstskat. Skatteministeren
kan fastsætte regler om fritagelse for indkomstskat ved tilbagekøb i særlige
tilfælde af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7.
- - -
Stk. 4. Til sikring af skattekravet efter stk. 2 og 3 skal
vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter §
38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig skat, således at der i alt
tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct.
eller 35 pct. Den foreløbige skat skal indbetales til den centrale told- og
skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen med
afgiftsbeløbet. Den indkomstsskattepligtige skal underrettes om
indbetalingen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
administration af denne bestemmelse.
§ 48 A. Personer, der skal betale afgift eller §§ 28 eller 30 af
en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der
skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7,
eller af en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis
de pågældende ikke er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for
afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale en tillægsafgift efter
stk. 2. Tillægsafgift efter 1. pkt. betales også af fuldt skattepligtige
personer, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Der betales dog
ikke tillægsafgift, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2, eller
efter at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved
døden.
- - -
Stk. 4. Til sikring af tillægsafgiften efter stk. 2 skal
vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter §
38, stk. 1, tilbageholde en foreløbige afgift, således at der i alt
tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct.
eller 35 pct. Den foreløbige afgift skal indbetales til den centrale told- og
skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen med
afgiftsbeløbet. Den tillægsafgiftspligtige skal underrettes om indbetalingen.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne
bestemmelse.
§ 5
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989,
som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 7, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen.«.
§ 7. Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange
afkastsatsen, idet det således beregnede beløb nedsættes med årets regulering
af den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe og driftsmidler.
Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9.
Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra
kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige
overskud, jf. herved § 12, sidste pkt. samt § 14, stk. 2.
- - -
2. I § 10, stk. 2, ændres »50 pct.« til: »38
pct.«.
§ 10. - - -
Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den
skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i
indkomståret med en virksomhedsskat på 50 pct. Overskud med fradrag af
virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.
3. I § 13, stk. 1, ændres »halvdelen« til:
»62 pct.«.
§ 13. Virksomhedens underskud i et indkomstår skal modregnes i
personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På konto
for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende til halvdelen af
underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages i
den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. En
eventuel resterende virksomhedsskat overføres til ægtefællen eller fremføres
til følgende indkomstår efter reglen i § 10, stk. 3.
- - -
4. I § 19, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »40
pct.«.
§ 19. Hvis virksomheden ikke indgår i uskiftet bo m.v. som nævnt i
§ 17 og en udlægsmodtager ikke overtager opsparet overskud efter § 18, bliver
virksomhedsskatten endelig. Indestående på dødsdagen på konto for opsparet
overskud med fradrag af beløb, der er overtaget efter § 18, stk. 1, samt
fradrag af 65.000 kr., beskattes med 25 pct. 2. punktum gælder dog kun i det
omfang, virksomheden indgår i et dødsbo, der er ikke er fritaget for
beskatning, jf. kildeskattelovens § 16. Skatten forfalder samtidig med
boskatten for boets sidste indkomstår og behandles som en del af denne med
hensyn til påligning, opkrævning, hæftelse, inddrivelse og afregning af
kommunal andel.
- - -
§ 6
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i
Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november
1987, som ændret ved § 17 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende
ændringer:
1. § 21, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1
eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i §
4, svarer alene indkomstskat til staten med 38 pct. af den skattepligtige
almindelige indkomst og 50 pct. af den særlige indkomst.«.
2. I § 21, stk. 3, ændres »50 pct.« til: »38
pct.«.
§ 21. Personer, der ikke er omfattet af reglerne i
kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt
som nævnt i § 4, svarer alene indkomstskat til staten med 50 pct. af den
skattepligtige almindelige og særlige indkomst. Den beregnede skat nedsættes
med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i personskattelovens §
10, stk. 1-3, ved anvendelse af ovennævnte procentsats.
- - -
Stk. 3. Personer, der oppebærer indtægt som nævnt i § 4, stk. 1 og
2, svarer ud over kulbrinteskat alene indkomstskat til staten med 50 pct. af
sådan indkomst. Indkomstskatten beregnes særskilt af indkomst, der er
omfattet af § 4, stk. 1 og 2. Af indtægter som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4 og
5, svares ikke særlig indkomstskat.
- - -
§ 7
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk.
1, og § 21 ændres »40 pct.« til: »38 pct.«.
2. § 17, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. § 17 B, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4. § 18, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
aktieselskaber m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
selskaber, at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra
virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af
det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten.
Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra
virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente
nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder
at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra
virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på
et andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter
hidrørende fra Færøerne og Grønland.
- - -
§ 17 B. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 2 a, nævnte
skattepligtige sparekasser udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte sparekasser finder bestemmelsen i §
17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
- - -
§ 18. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte
skattepligtige foreninger udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte foreninger finder bestemmelserne i
§ 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
- - -
§ 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte
gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte
foreninger m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte
investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.
§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f),
nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør 40 pct. af den
skattepligtige indkomst.
§ 8
I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
(Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, ændres »40 pct.« til: »38
pct.«.
2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17,
stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og
3,».
§ 11. Indkomstskatten udgør 40 pct. af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,
finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse
foreninger og institutter m.v.
3. I § 18, stk. 3, 1. pkt., udgår: »,
regulerede«.
§ 18. - - -
Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er
anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele
af den afskrivningsberettigede, regulerede værdi, men summen af de anvendte
afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de
normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt, såfremt der fuldt
ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden
anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til
ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er
højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede
afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.
§ 9
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 33 A, stk. 10, ophæves.
§ 33 A. - - -
Stk. 10. Udlægsmodtagernes afskrivningsgrundlag reguleres ikke i
det indkomstår, hvor udlægget finder sted.
2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2-11.« til:
»stk. 2-10.«, og »Stk. 2-11« ændres til: »Stk.
2-10« 2 steder.
3. § 33 C, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-11 bliver herefter stk. 3-10.
4. I § 33 C, stk. 10, som bliver stk. 9, ændres »stk.
8 eller 9« til: »stk. 7 eller 8«.
§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en
andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes
børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11.
Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Stk. 2-11 gælder ikke for fast ejendom, som er omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven. Stk. 2-11 gælder heller ikke for fortjeneste,
der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre
det sker efter reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For
aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder
aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.
- - -
Stk. 3. Erhververens afskrivningsgrundlag reguleres ikke i det
indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.
- - -
5. § 89 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 89 A. Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori
skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension eller
i henhold til lov om socialpension modtager eller får forskud på pension
eller modtager invalitetsydelse med bistands~ eller plejetillæg, og personer,
der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af
disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det
pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller
delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand
med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter
reglerne i stk. 2-7. Henstand efter 1. pkt. kan tillige ydes til kvinder,
hvis personfradrag beregnes med grundbeløb efter personskattelovens § 10,
stk. 2, 2. pkt., jf. § 26, stk. 2. Begæring skal indgives til
ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget
underretning om slutskatteberegningen.
- - -
§ 10
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:
» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i
stk. 1-3, kan der for indkomstårene 1991-1995 foretages et nedslag på indtil
følgende procentandele:
1991 25 pct.
1992 20 pct.
1993 15 pct.
1994 10 pct.
1995 5 pct.«.
§ 1. - - -
Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i stk.
1-3, kan der foretages et nedslag på indtil 30 pct.
- - -
§ 11
I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 205
af 23. marts 1990, som ændret ved § 21 i lov nr. 386 af 13. juni 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2-4 og stk. 6«
til: »stk. 2-3 og stk. 5«.
2. § 2, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.
3. § 2, stk. 4, som bliver stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages
på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som opgøres som
saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for
driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af
anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.«.
4. § 2, stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan
højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den
afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 3.500 kr. eller derunder, kan
beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.«.
5. § 2, stk. 6, som bliver stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i
henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som
den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 med fradrag af årets
skattemæssige afskrivninger.«.
6. I § 2, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og
4 samt stk. 6« til: »stk. 2, 3 og 5«.
§ 2. Skattemæssig afskrivning foretages under eet for samtlige de
til en skattepligtigs erhvervsvirksomhed hørende maskiner, inventar og
lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog §
12, stk. 2. Afskrivningsgrundlaget opgøres efter saldometoden efter reglerne
i stk. 2-4 og stk. 6.
Stk. 2. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb,
hvortil de i tidligere indkomstår anskaffede aktiver er nedskrevet ved
skattemæssige afskrivninger.
Stk. 3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af
salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, reguleres ved
indkomstårets slutning med den procent, hvormed reguleringstallet for
indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til
reguleringstallet for det foregående indkomstår. Reguleringstallet for et år
kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor
flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages reguleringen
ved slutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.
Stk. 4. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages på
grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som består af det efter
stk. 3 opgjorte beløb med tillæg af fem sjettedel af anskaffelsessummen for
driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.
Stk. 5. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan højst
udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den
afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 med tillæg af en sjettedel af
anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, 3.500
kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige
indkomst. Der reguleres ikke i det år, hvori saldoen fradrages fuldt ud.
Stk. 6. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i
henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som
den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 med fradrag af årets
skattemæssige afskrivninger og med tillæg af en sjettedel af
anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.
Stk. 7. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som
anskaffelsessummer og indgår således i afskrivningsgrundlaget efter reglerne
i stk. 2 og 4 samt stk. 6.
- - -
7. § 5, stk. 1, affattes således:
»Er der som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i
afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, og er denne ikke
udlignet på den i stk. 2 anførte måde eller ved anskaffelser foretaget senest
i løbet af det følgende indkomstår, skal saldoen udlignes helt derved, at
beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
sidstnævnte indkomstår.«.
8. § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.
§ 5. Er der som følge af, at salgsummer m.v. skal fradrages i
afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, der ikke er udlignet ved
anskaffelser eller på den i stk. 2 anførte måde, skal den negative saldo
reguleres efter § 2, stk. 3. Er den regulerede negative saldo ikke udlignet
ved anskaffelser foretaget senest i løbet af det følgende indkomstår, skal
den udlignes helt derved, at beløb medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.
Stk. 2. Den skattepligtige kan i det indkomstår, hvori en negativ
saldo fremkommer, udligne saldoen helt eller delvis ved at medregne beløbet
eller en del af dette i den skattepligtige indkomst for nævnte indkomstår.
Stk. 3. Skatteministeren kan, når ganske særlige omstændigheder
taler herfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb. Den
negative saldo reguleres i så fald ved afslutning af hvert indkomstår, indtil
saldoen er fuldt udlignet ved anskaffelser. Det negative saldobeløb skal dog
ikke reguleres for det år, hvori saldoen udlignes. Tilladelsen kan gøres
betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.
9. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med
indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan
afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet
ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele
procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr.
eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Herefter kan der ikke
beregnes yderligere afskrivninger.«.
10. § 8, stk. 3, sidste pkt., ophæves.
§ 8. - - -
Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25
pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår reguleres den
uafskrevne del af anskaffelsessummen efter § 2, stk. 3. Afskrivning kan
beregnes med indtil 30 pct. af det regulerede beløb, der henstår uafskrevet
ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele
procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr.
eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Afskrivningsgrundlaget
reguleres ikke i det år, hvori beløbet fradrages fuldt ud. Herefter kan der
ikke beregnes yderligere afskrivninger.
Stk. 3. Afholdes der med hensyn til de i dette afsnit omhandlede
driftsmidler udgifter til forbedring, kan afskrivning beregnes på disse
udgifter efter reglerne i stk. 1 og 2 på samme måde som på
anskaffelsesudgifter vedrørende sådanne driftsmidler. Forbedringsudgifter
afskrives sammen med det driftsmiddel, de vedrører. Forbedringsudgifter
reguleres ikke i det år, hvori udgiften afholdes.
11. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
12. I § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., udgår:
»regulerede«.
13. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår:
»regulerede«, og i 2. pkt. ændres »4. pkt.« til:
»3. pkt.«.
§ 9. Afstås et af de i dette afsnit omhandlede driftsmidler, kan
der ikke for afståelsesåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel.
Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke reguleres i dette år. Såfremt
afståelsessummen overstiger det uafskrevne regulerede beløb ved
afståelsesårets begyndelse, forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter
afholdt i afståelsesåret, skal den del af avancen, som svarer til forholdet
mellem de i tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de
samlede beregnede afskrivninger for disse indkomstår, medregnes i den
skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne
regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse fragår de for enkelte
indkomstår beregnede afskrivninger.
Stk. 2. Hvis afståelsessummen er mindre end det uafskrevne
regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle
forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan den del af forskelsbeløbet,
som svarer til forholdet mellem de skattemæssige afskrivninger og de samlede
beregnede afskrivninger, fradrages i den skattepligtige indkomst for
afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne regulerede beløb ved
afståelsesårets begyndelse finder stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse.
14. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
15. I § 10, stk. 1, 3., 4. og 5. pkt., udgår:
»regulerede«.
16. I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres »4. pkt.«
til: »3. pkt.«.
§ 10. Udgår et af reglerne i dette afsnit omfattet driftsmiddel af
driften i anledning af en skade, der er overgået det, kan der ikke afskrives
på driftsmidlet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet.
Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke reguleres i dette år. Såfremt den i
anledning af skaden eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum med
tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte
driftsmiddel, er mindre end det uafskrevne regulerede beløb ved
afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter
afholdt i afståelsesåret, kan der ske fradrag i det indkomstår, hvori skaden
er indtruffet, af en del af forskelsbeløbet opgjort efter bestemmelsen i § 9,
stk. 2. Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum med
tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte
driftsmiddel, det uafskrevne regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse
forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret,
medregnes en efter reglerne i § 9, stk. 1, beregnet del af forskelsbeløbet i
den skattepligtige indkomst. Ved beregningen af det uafskrevne regulerede
beløb ved afståelsesårets begyndelse finder § 9, stk. 1, 4. pkt., tilsvarende
anvendelse.
- - -
17. I § 19 A, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.
18. § 19 A, stk. 2 og stk. 3, ophæves.
§ 19 A. Anskaffelses- og afståelsessummen for bygninger og
installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi
efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Skattemæssige afskrivninger
foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget reguleres ved slutningen af hvert
indkomstår med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter
personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det
foregående indkomstår. Grundlaget kan dog ikke reguleres i anskaffelsesåret.
Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af
samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme
kalenderår foretages reguleringen ved afslutningen af det første indkomstår.
Procenten beregnes med een decimal.
Stk. 3. I de i § 20 omhandlede tilfælde reguleres såvel den del af
anskaffelsessummens kontantværdi, der danner grundlag for skattemæssige
afskrivninger, som den øvrige del af anskaffelsessummens kontantværdi.
19. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »det regulerede
afskrivningsgrundlag« til: »afskrivningsgrundlaget«.
§ 21. - - -
Stk. 3. Afholdes udgiften til ombygning eller forbedring på en
bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er
beregningsgrundlaget det regulerede afskrivningsgrundlag for året før det
indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før
denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der
kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen
benyttes den seneste ejendomsværdi, der er ansat inden begyndelsen af det
indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes. Er
denne ejendomsværdi årsreguleret efter vurderingslovens § 2 A inden det
nævnte indkomstårs begyndelse, benyttes i stedet den årsregulerede
ejendomsværdi.
- - -
20. § 21 A, stk. 2, sidste pkt., ophæves.
§ 21 A. - - -
Stk. 2. Udgifter, der i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i
den skattepligtige indkomst, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne
medregnes dog i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres
efter reglerne i § 29. Ved denne opgørelse reguleres udgiften efter § 19 A,
stk. 2, fra året efter anskaffelsen og indtil det år, hvori afståelse finder
sted.
21. I § 22, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter
bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.
22. I § 22, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.
23. I § 22, stk. 3, 1. pkt., udgår: »reguleret efter
bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.
24. I § 22, stk. 3, 2. pkt., udgår: »regulerede«.
§ 22. På de i § 18, stk. 1, litra a), nævnte bygninger kan der fra
og med anskaffelsesåret foretages afskrivninger med indtil 6 pct. årlig af
anskaffelsessummens kontantværdi reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk.
2. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter
overskrider 60, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med
indtil 2 pct. af anskaffelsesummens regulerede kontantværdi. Ved
anskaffelsesåret forstås det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller
fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig
afskrivning.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afskrivningssatser samt den i stk. 1,
2. pkt., nævnte sum (60) af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes, når det
må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den
trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 50 år efter
opførelsen. Forhøjelsen af afskrivningssatserne udgør forskellen mellem på
den ene side den sats, som skulle anvendes, såfremt bygningen skulle
afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen,
og på den anden side den i stk. 1, 2. pkt., nævnte afskrivningssats på 2 pct.
Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes til et tal lig med 10 gange
den sats, hvortil den i stk. 1. 1. pkt. nævnte afskrivningssats på 6 pct. er
forhøjet.
Stk. 3. På de i § 18, stk. 1, litra b), nævnte bygninger kan der
fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 4 pct. årlig af
anskaffelsessummens kontantværdi reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk.
1. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter
overskrider 40, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med 1
pct. af anskaffelsesummens regulerede kontantværdi. Reglen i stk 2 finder
tilsvarende anvendelse, når det må antages, at bygningen er udsat for en
sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet
sin værdi inden 100 år efter opførelsen.
- - -
25. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter
bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.
26. 1 § 23, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.
§ 23. På særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan
afskrives efter § 18, kan der fra og med anskaffelsesåret foretages
afskrivning med indtil 8 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi
reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 1. I det indkomstår, hvori summen
af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80, og i de følgende år kan
afskrivning dog kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummens
regulerede kontantværdi.
- - -
27. § 24, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår,
hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes,
udskiftes eller nedtages endeligt.«.,
28. § 24, stk. 3, sidste pkt., ophæves.
§ 24. - - -
Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget kan ikke reguleres, og der kan ikke
foretages skattemæssig afskrivning i det indkomstår, hvori bygningen afhændes
eller nedrives eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages
endeligt.
Stk. 3. Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen til
formål, der berettiger til afskrivning, kan skattemæssig afskrivning på
bygningen ikke foretages i de indkomstår, hvor sådan anvendelse ikke har
fundet sted. Der kan heller ikke reguleres for sådanne indkomstår.
29. I § 26, 1. pkt., udgår: »regulerede«.
§ 26. Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der
ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det
indkomstår, hvor skaden indtræffer, kun beregnes af den del af
erhvervelsessummens regulerede kontantværdi, som svarer til forholdet mellem
bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien
umiddelbart forinden. Med hensyn til udgifter, der anvendes til udbedring af
en sådan skade, finder reglen i § 21 anvendelse, jf. dog § 26 A.
30. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt., udgår:
»regulerede«.
31. I § 26 A, stk. 2, 2. pkt., udgår: », idet beløbet
reguleres efter § 19 A, stk. 2«.
§ 26 A. - - -
Stk. 2. Såfremt det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke er
større end forsikrings- eller erstatningssummen, foretages de årlige
afskrivninger med procentdele af de regulerede afskrivningsberettigede
anskaffelses- og forbedringsudgifter m.v., der var afholdt, før skaden skete.
I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst
udgøre det beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet ved udgangen af
det seneste indkomstår før skadens indtræden, idet beløbet reguleres efter §
19 A, stk. 2. Uanset genopførelsen medregnes de fra og med anskaffelsesåret
anvendte afskrivningsprocenter ved opgørelsen af den afskrivningsprocent, der
kan afskrives med efter § 22, stk. 1, § 22, stk. 2 og § 23, stk. 1.
- - -
32. § 27, 2. pkt., affattes således:
»Fradraget svarer til den uafskrevne del af det beløb, hvorpå
skattemæssige afskrivninger har kunnet foretages, nedsat med den eventuelle
afståelsessum for materialer m.v.«.
§ 27. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der
foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
nedrivningen sker. Fradraget svarer til det før nedrivningen regulerede
afskrivningsgrundlag, nedsat med de skattemæssige regulerede afskrivninger og
med den eventuelle afståelsessum for materialer m.v. Det samme gælder, når en
afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt.
Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst
5 år før nedrivningen har ejet bygningen og i dette tidsrum har anvendt den
til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.
33. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »regulerede
afskrivninger, herunder de regulerede« til: »afskrivninger,
herunder«, og 3. pkt. udgår.
34. § 29, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og
forskudsafskrivninger.«.
35. § 29, stk. 1, 5.-8. pkt., ophæves.
§ 29. Ved salg af bygninger samt særlige installationer i
bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, forholdes der i
overensstemmelse med § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v. Den
særlige indkomst omfatter den ved salget eventuelt indvundne fortjeneste, dog
højst et beløb lig summen af samtlige skattemæssige regulerede afskrivninger,
herunder de regulerede forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger på det
solgte formuegode. Ved denne opgørelse reguleres forlods afskrivninger og
forskudsafskrivninger på den i § 19 A, stk. 2, anførte måde fra året efter
anskaffelsen eller forlods afskrivningen og indtil det år, hvori afståelse
finder sted. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse, forbedringer m.v., der efter eventuel forlods afskrivning eller
forskudsafskrivning er reguleret indtil det år, hvori afståelse finder sted,
og med fradrag af de skattemæssige regulerede afskrivninger, bortset fra
forlods afskrivninger og forskudsafskivninger. De skattemæssige regulerede
afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvorpå afskrivningerne
kunne foretages i året før afståelsesåret. Denne procentdel udfindes ved at
sammentælle de efter anskaffelsen anvendte afskrivningsprocenter. Er der
foretaget forlods afskrivning i et senere indkomstår end anskaffelsesåret, er
det dog de afskrivningsprocenter, der er anvendt fra og med det år, hvori
forlods afskrivningen er foretaget, der skal sammentælles og beregnes af det
beløb, hvorpå afskrivningerne kunne foretages i året før afståelsesåret. I
dette tilfælde skal de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger
tillige reguleres fra året efter det år, hvor afskrivningen er foretaget, og
indtil det år, hvori afståelse finder sted. Eventuelt tab kan hverken
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst eller ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
- - -
36. I § 29 S, stk. 1, udgår: », reguleret efter
bestemmelserne i § 19 A«.
§ 29 S. På dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan der fra og med
anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 10 pct. af
anskaffelsesummens kontantværdi, reguleret efter bestemmelserne i § 19.
Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvor anlægget sælges.
- - -
37. I § 30, stk. 2, udgår: »reguleres efter § 2, stk.
3, og ».
§ 30. - - -
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes
saldoværdien for driftsmidler og skibe som nævnt i afsnit I og III med den
del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte
formuegode. Denne del af saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen
reguleres efter § 2, stk. 3, og afskrives med de afskrivningsprocenter, der
er anvendt i de enkelte indkomstår. Ved salg af driftsmidler og skibe, som er
omfattet af afsnit V A, formindskes saldoværdien efter § 34 C i stedet med
anskaffelsessummen.
- - -
§ 12
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af
17. april 1990, som ændret ved § 22 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, affattes
§ 7, stk. 2, 2. pkt., således:
»Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som
anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne afskrivninger.«.
§ 7. - - -
Stk. 2. For de i stk. 1, litra c og f, nævnte bygninger m.v. udgør
anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør af § 19 A i lov
om skattemæssige afskrivninger m.v. Den uafskevne del af anskaffelsessummen
beregnes som den regulerede anskaffelsessum med fradrag af de regulerede
afskrivninger.
- - -
§ 13
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr.
356 af 1. juni 1990, ændres i § 11, stk. 4, »stk. 4-7 og 11«
til: »stk. 3-6 og 10«.
§ 11. - - -
Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4-7 og 11, finder
tilsvarende anvendelse på aktier.
§ 14
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
(realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990,
ændres i § 6, stk. 3, »40 pct.« til: »38 pct.«.
§ 14. - - -
Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 40 pct.,
kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå
med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de
forudgående tre indkomstår.
§ 15
I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i
skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, som senest
ændret ved § 24 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, affattes § 3, stk. 3,
således:
»Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer,
dødsboer og investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 5 a. For selskaber, fonde og andre foreninger m.v. omfattet af
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven dækkes betalte udgifter med
38 pct. Det udbetalte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«.
§ 3. - - -
Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. Det udbetalte beløb medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 16
I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og
forskellige andre skattelove, som ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983,
ophæves § 15.
§ 15
Ved overdragelse af bygninger og installationer i afskrivningsberettigede
bygninger mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller mellem sådanne selskaber m.v. indbyrdes,
hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende
indflydelse på den anden parts handlemåde, finder de i denne lov givne regler
om pristalsregulering og kontantværdiansættelse kun anvendelse, såfremt den
hidtidige ejer har anskaffet det afskrivningsberettigede aktiv den 1. januar
1982 eller senere.
Efter 2. behandling den 5. marts 1991
Denne 2. behandling foreligger i 3 versioner L 4A, L 4B og L 4C
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 677 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3.
pkt., ændres »forsikring« til: »pensionsordning«, og
efter »§§ 2, 5« indsættes: », 6«.
2. I § 29 indsættes som nye stykker:
» Stk. 3. Ved tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af
§ 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en pensionsordning i en
pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, til en
engangsudbetaling betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb,
såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme
forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på
udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 5.300 kr. årligt,
jf. dog stk. 4. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er
oprettet som led i et ansættelsesforhold.
Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved udbetalinger,
der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre
lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der
sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt
invalidepension.«
3. Efter § 29 indsættes som ny paragraf:
»§ 29 A. Ved udbetaling af engangsydelser fra en
pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på
40 pct. af det udbetalte beløb, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
kun anvendelse, såfremt kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem
ikke overstiger 10 pct. af kapitalværdien af det samlede pensionstilsagn.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder kun anvendelse ved udbetalinger,
der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er
godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at
medlemmet er tildelt invalidepension. Endvidere finder stk. 1 kun anvendelse
ved udbetaling af engangsydelser til medlemmer, som var medlem af den
udbetalende pensionskasse den 1. marts 1991.«
4. I § 42, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter
»opsparing i pensionsøjemed«: », herunder §§ 48 og 48 A«.
5. I § 48, stk. 1, 1. pkt., og § 48 A, stk. 1, 1.
pkt., ændres »en forsikring« til: »en
pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: »,
6«.
6. I § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 48 A, stk. 1, 3.
pkt., ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 2 og 3, eller
§ 29 A«, og »forsikringen« ændres til:
»pensionsordningen«.
7. § 48, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
8. I § 48, stk. 4, 1. pkt., og § 48 A, stk. 4, 1.
pkt., indsættes efter »forsikringsselskab,»:
»pensionskasse,».
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 4, 5 og 7, har virkning for ordninger, der
ophæves i utide den 27. december 1990 eller senere. Er pensionsopsparingen
udbetalt senest den 31. december 1991, og har den skattepligtige anmodet om
udbetalingen inden den 27. december 1990, finder de hidtil gældende
bestemmelser dog anvendelse. Endvidere finder de hidtil gældende bestemmelser
anvendelse for skattepligtige, der er fratrådt en stilling i tidsrummet 1.
september 1989 - 26. december 1990, hvis betingelserne er opfyldt og
udbetalingen sker senest den 31. december 1991. § 1, nr. 8, har virkning for
ordninger, der ophæves den 1. juni 1991 eller senere.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Beskatning af pensionsafkast - Selvbetaler SKM-databasen · 25. juni 2018
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AC - FRADRAG I DEN PERSONLIGE INDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER Retsinformation · 5. februar 2008