Bekendtgørelse af anden tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af anden tillægsprotokol af 17.
marts 1978 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering.
(* 1)
I henhold til kgl. resolution af 8. februar 1983 har Danmark ratificeret
en af Europarådets ministerudvalg i Strasbourg den 17. marts 1978 udfærdiget
anden tillægsprotokol til den europæiske konvention af 13. december 1957 om
udlevering, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 28. september
1963 og anden bekendtgørelse af dags dato, Lovtidende C.
Protokollens ordlyd er som følger:
ANDEN TILLÆGSPROTOKOL TIL DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM UDLEVERING
Denne protokols signatarstater, der er medlemmer af Europarådet, som
ønsker at fremme anvendelsen af den europæiske konvention om udlevering (i
det følgende benævnt »konventionen«), der blev åbnet for
undertegnelse i paris den 13. december 1957, inden for området fiskale
lovovertrædelser, og
finder det ønskeligt også at udvide konventionen i visse andre henseender,
er blevet enige om følgende:
Kapitel I
Artikel 1
Følgende bestemmelse skal føjes til konventionens artikel 2, stk. 2:
»Denne ret skal også finde anvendelse på forbrydelser, der alene
medfører økonomiske sanktioner.«
Kapitel II
Artikel 2
Konventionens artikel 5 erstattes af følgende bestemmelser:
»Fiskale forbrydelser
1. For forbrydelser i forbindelse med skatter,
afgifter, told og valutaveksling skal udlevering mellem de kontraherende
parter finde sted i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, hvis
forbrydelsen efter den anmodede parts lovgivning udgør en tilsvarende
Læs alt
lovovertrædelse.
2. udlevering kan ikke nægtes med den begrundelse, at
der ikke efter den anmodede parts lovgivning opkræves samme slags skatter
eller afgifter eller ikke er fastsat regler om skatter, afgifter, told eller
valutaveksling svarende til reglerne i den begærende parts lovgivning.«
Kapitel III
Artikel 3
Konventionen udvides med følgende bestemmelser:
»Domme in absentia
1. Når en kontraherende part anmoder en anden
kontraherende part om udlevering af en person med henblik på fuldbyrdelse af
en straffedom eller en beslutning om sikkerhedsforanstaltning, der er afsagt
over vedkommende in absentia, kan den anmodede part nægte udlevering
til dette formål, dersom den finder, at retssagen forud for domsafsigelsen
ikke opfyldte de minimumskrav til forsvaret, der anses at tilkomme enhver,
som er anklaget for en strafferetlig forseelse. Udlevering skal dog finde
sted, såfremt den begærende part afgiver en forsikring, der betragtes som
tilstrækkelig sikkerhed for, at den person, der kræves udleveret, har ret til
at få genoptaget sin sag, under hvilken han får adgang til et betryggende
forsvar. Denne beslutning vil berettige den begærende part til enten at
fuldbyrde den pågældende dom, såfremt den domfældte ikke modsætter sig det,
eller i modsat fald til at retsforfølge den udleverede.
2. Når den anmodede part giver meddelelse til den
person, der er begæret udleveret, om dommen, der er afsagt over ham in
absentia, kan den begærende part ikke betragte en sådan meddelelse som
formel underretning om strafforfølgning i den begærende stat.«
Kapitel IV
Artikel 4
Konventionen udvides med følgende bestemmelser:
»Amnesti
Udlevering skal ikke finde sted på grund af en forbrydelse, for hvilken
den anmodede stat har erklæret amnesti, og som nævnte stat havde kompetence
til at retsforfølge efter sin egen straffelov.«
Kapitel V
Artikel 5
Konventionens artikel 12, stk. 1, erstattes af følgende bestemmelser:
»Anmodningen skal være skriftlig og skal af den begærende parts
justitsministerium stiles til den anmodede parts justitsministerium; dog er
benyttelse af de diplomatiske kanaler ikke udelukket. Andre meddelelsesformer
kan benyttes efter direkte aftale mellem to eller flere parter.«
Kapitel VI
Artikel 6
1. Denne protokol skal stå åben for undertegnelse af
de af Europarådets medlemsstater, der har undertegnet konventionen. Den
kræver ratifikation, accept eller godkendelse. Ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumenter deponeres hos Europarådets generalsekretær.
2. protokollen træder i kraft 90 dage efter datoen for
deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrument.
3. For så vidt angår en signatarstat, der på et senere
tidspunkt ratificerer, accepterer eller godkender, træder protokollen i kraft
90 dage efter deponeringen af nævnte signatarstats ratifikations-, accept-
eller godkendelsesinstrument.
4. Ingen af Europarådets medlemsstater kan ratificere,
acceptere eller godkende denne protokol uden samtidig eller tidligere at have
ratificeret konventionen.
Artikel 7
1. Enhver stat, der har tiltrådt konventionen, kan
tiltræde denne protokol efter dens ikrafttræden.
2. En sådan tiltrædelse sker ved hos Europarådets
generalsekretær at deponere et tiltrædelsesinstrument, som træder i kraft 90
dage efter deponeringen.
Artikel 8
1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelsen
eller deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument anføre det territorium eller de territorier, hvor
denne protokol skal finde anvendelse.
2. Enhver stat kan ved deponeringen af sit
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på
et senere tidspunkt i en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær
udstrække denne protokol til at omfatte ethvert andet territorium eller
hvilke som helst andre territorier, der er anført i erklæringen, og for hvis
internationale forbindelser den er ansvarlig eller på hvis vegne den er
bemyndiget til at indgå forpligtelser.
3. Enhver erklæring afgivet i henhold til foranstående
stykke kan for så vidt angår ethvert deri anført territorium tilbagekaldes
ved fremsendelse af en meddelelse herom til Europarådets generalsekretær. En
sådan tilbagekaldelse får virkning seks måneder efter den dato, på hvilken
Europarådets generalsekretær har modtaget meddelelsen.
Artikel 9
1. Forbehold, der er taget af en stat over for en
bestemmelse i konventionen, finder også anvendelse på denne protokol,
medmindre denne stat anfører andet ved undertegnelsen eller ved deponeringen
af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
2. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved
deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument erklære, at den forbeholder sig ret til
a. ikke at anerkende kapitel I,
b. ikke at anerkende kapitel II, eller anerkende det alene med hensyn til
visse forbrydelser eller visse kategorier af de forbrydelser, der er anført i
artikel 2,
c. ikke at anerkende kapitel III, eller alene at anerkende artikel 3, stk.
1,
d. ikke at anerkende kapitel IV,
e. ikke at anerkende kapitel V,
3. Enhver kontraherende part kan tilbagekalde et
forbehold den har taget i henhold til foranstående stykke i form af en
erklæring stilet til Europarådets generalsekretær. En sådan erklæring træder
i kraft på modtagelsesdatoen.
4. En kontraherende part, der i denne protokol har
taget forbehold over for en bestemmelse i konventionen eller over for en
bestemmelse i denne protokol, kan ikke kræve, at en anden kontraherende part
skal bringe den pågældende bestemmelse i anvendelse; den kan dog, såfremt
forbeholdet er partielt eller betinget kræve anvendelse af bestemmelsen i den
udstrækning den selv har anerkendt den.
5. Der kan ikke tages andre forbehold over for denne
protokols bestemmelser.
Artikel 10
Den europæiske strafferetskomite under Europarådet (ECCP) skal orienteres
om denne protokols anvendelse og tage de fornødne skridt til at bane vejen
for en mindelig løsning på de vanskeligheder, som dens overholdelse eventuelt
måtte afstedkomme.
Artikel 11
1. Enhver kontraherende part kan for sit eget
vedkommende opsige denne protokol ved en meddelelse stilet til Europarådets
generalsekretær.
2. En sådan opsigelse får virkning seks måneder efter,
at den er modtaget af Europarådets generalsekretær.
3. Opsigelse af konventionen medfører automatisk
opsigelse af denne protokol.
Artikel 12
Europarådets generalsekretær giver til rådets medlemsstater og til enhver
stat, der har tiltrådt konventionen, meddelelse om:
a. enhver undertegnelse af denne protokol,
b. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument,
c. enhver ikrafttrædelsesdato for denne protokol i henhold til artiklerne
6 og 7,
d. enhver erklæring, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i
artikel 8, stk. 2 og 3,
e. enhver erklæring, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i
artikel 9, stk. 1,
f. ethvert forbehold, der er taget i henhold til bestemmelserne i artikel
9, stk. 2,
g. tilbagekaldelse af ethvert forbehold, der er taget i henhold til
bestemmelserne i artikel 9, stk. 3,
h. enhver underretning, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i
artikel 11, samt datoen, på hvilken opsigelsen får virkning.
Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Strasbourg den 17. marts 1978 på engelsk og fransk, idet
begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal forblive
deponeret i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal fremsende
bekræftede genparter til hver enkelt signatar- og tiltrædelsesstat.
Følgende lande har ratificeret eller tiltrådt den anden tillægsprotokol på
de vedføjede datoer:
Sverige ........................................... 13. juni 1979
Nederlandene ...................................... 12. januar 1982
Danmark .......... ................................ 7. marts 1983
Østrig ............................................ 2. maj 1983
Cypern ............................................ 13. april 1984
Island ............................................ 20. juni 1984
Italien ........................................... 23. januar 1985
Finland ........................................... 30. januar 1985
Schweiz ........................................... 11. marts 1985
Spanien ........................................... 11. marts 1985
Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget
forbehold og afgivet erklæringer som følger:
Sverige
Erklæring:
Ved anvendelse af konventionens artikel 12, stk. 1 (protokollens kapitel
5, artikel 5), vil forpligtelserne pålagt justitsministeriet blive overtaget
af udenrigsministeriet.
Nederlandene
Erklæring:
det vil senere blive meddelt, om protokollen kan anvendes i forhold til
Aruba.
Østrig
Forbehold:
Under henvisning til protokollens artikel 9, stk. 2, accepterer
Republikken Østrig kapitel II alene for forbrydelser vedrørende skatte-,
afgifts- og toldlovgivningen.
Italien
Forbehold:
Under henvisning til protokollens artikel 9 forbeholder Italien sig ret
til at acceptere kapitel III.
Finland
Erklæringer:
I overensstemmelse med protokollems artikel 9, stk. 1, og medmindre der
foreligger en erklæring af modsat indhold, finder forbehold, der er taget
over for konventionen, også anvendelse på protokollen.
Schweiz
Forbehold:
Schweiz accepterer ikke protokollens kapitel II.
Erklæringer:
I overensstemmelse med protokollens artikel 9, stk. 1, og medmindre der
foreligger en erklæring af modsat indhold, finder forbehold, der er taget
over for konventionen, også anvendelse på protokollen.
Spanien
Erklæringer:
I overensstemmelse med protokollens artikel 9, stk. 1, og medmindre der
foreligger en erklæring af modsat indhold, finder forbehold, der er taget
over for konventionen, også anvendelse på protokollen.
Tillægsprotokollen trådte i medfør af artikel 6, stk. 2, i kraft for
Danmark den 5. juni 1983.
Udenrigsministeriet, den 11. november
1986
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 15. oktober 1975 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering (* 1) Retsinformation · 11. marts 1987
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager (* 1) Retsinformation · 4. februar 1987
- Bekendtgørelse af protokol nr. 2 til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, ved hvilken menneskerettighedsdomstolen tillægges kompetence til at fremkomme med rådgivende udtalelser, samt af protokol nr. 3 til samme konvention, ved hvilken konventionens artikel 29, 30 og 34 ændres. (* 1) Retsinformation · 12. februar 1965
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 18. december 1997 til den europæiske konvention om overførelse af domfældte af 21. marts 1983 Retsinformation · 20. december 2006
- Vejledning om behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i tillægsprotokollen af 18. december 1997 til den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte. Retsinformation · 10. januar 2005
- Lov om udlevering til og fra Danmark (udleveringsloven) Retsinformation · 12. februar 2020