Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af anden tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering. (* 1)

BKI nr 108 af 11/11/1986Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet11. marts 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af anden tillægsprotokol af 17.

marts 1978 til den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering.

(* 1)

I henhold til kgl. resolution af 8. februar 1983 har Danmark ratificeret

en af Europarådets ministerudvalg i Strasbourg den 17. marts 1978 udfærdiget

anden tillægsprotokol til den europæiske konvention af 13. december 1957 om

udlevering, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 28. september

1963 og anden bekendtgørelse af dags dato, Lovtidende C.

Protokollens ordlyd er som følger:

ANDEN TILLÆGSPROTOKOL TIL DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM UDLEVERING

Denne protokols signatarstater, der er medlemmer af Europarådet, som

ønsker at fremme anvendelsen af den europæiske konvention om udlevering (i

det følgende benævnt »konventionen«), der blev åbnet for

undertegnelse i paris den 13. december 1957, inden for området fiskale

lovovertrædelser, og

finder det ønskeligt også at udvide konventionen i visse andre henseender,

er blevet enige om følgende:

Kapitel I

Artikel 1

Følgende bestemmelse skal føjes til konventionens artikel 2, stk. 2:

»Denne ret skal også finde anvendelse på forbrydelser, der alene

medfører økonomiske sanktioner.«

Kapitel II

Artikel 2

Konventionens artikel 5 erstattes af følgende bestemmelser:

»Fiskale forbrydelser

1. For forbrydelser i forbindelse med skatter,

afgifter, told og valutaveksling skal udlevering mellem de kontraherende

parter finde sted i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, hvis

forbrydelsen efter den anmodede parts lovgivning udgør en tilsvarende

Læs alt

lovovertrædelse.

2. udlevering kan ikke nægtes med den begrundelse, at

der ikke efter den anmodede parts lovgivning opkræves samme slags skatter

eller afgifter eller ikke er fastsat regler om skatter, afgifter, told eller

valutaveksling svarende til reglerne i den begærende parts lovgivning.«

Kapitel III

Artikel 3

Konventionen udvides med følgende bestemmelser:

»Domme in absentia

1. Når en kontraherende part anmoder en anden

kontraherende part om udlevering af en person med henblik på fuldbyrdelse af

en straffedom eller en beslutning om sikkerhedsforanstaltning, der er afsagt

over vedkommende in absentia, kan den anmodede part nægte udlevering

til dette formål, dersom den finder, at retssagen forud for domsafsigelsen

ikke opfyldte de minimumskrav til forsvaret, der anses at tilkomme enhver,

som er anklaget for en strafferetlig forseelse. Udlevering skal dog finde

sted, såfremt den begærende part afgiver en forsikring, der betragtes som

tilstrækkelig sikkerhed for, at den person, der kræves udleveret, har ret til

at få genoptaget sin sag, under hvilken han får adgang til et betryggende

forsvar. Denne beslutning vil berettige den begærende part til enten at

fuldbyrde den pågældende dom, såfremt den domfældte ikke modsætter sig det,

eller i modsat fald til at retsforfølge den udleverede.

2. Når den anmodede part giver meddelelse til den

person, der er begæret udleveret, om dommen, der er afsagt over ham in

absentia, kan den begærende part ikke betragte en sådan meddelelse som

formel underretning om strafforfølgning i den begærende stat.«

Kapitel IV

Artikel 4

Konventionen udvides med følgende bestemmelser:

»Amnesti

Udlevering skal ikke finde sted på grund af en forbrydelse, for hvilken

den anmodede stat har erklæret amnesti, og som nævnte stat havde kompetence

til at retsforfølge efter sin egen straffelov.«

Kapitel V

Artikel 5

Konventionens artikel 12, stk. 1, erstattes af følgende bestemmelser:

»Anmodningen skal være skriftlig og skal af den begærende parts

justitsministerium stiles til den anmodede parts justitsministerium; dog er

benyttelse af de diplomatiske kanaler ikke udelukket. Andre meddelelsesformer

kan benyttes efter direkte aftale mellem to eller flere parter.«

Kapitel VI

Artikel 6

1. Denne protokol skal stå åben for undertegnelse af

de af Europarådets medlemsstater, der har undertegnet konventionen. Den

kræver ratifikation, accept eller godkendelse. Ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrumenter deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. protokollen træder i kraft 90 dage efter datoen for

deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument.

3. For så vidt angår en signatarstat, der på et senere

tidspunkt ratificerer, accepterer eller godkender, træder protokollen i kraft

90 dage efter deponeringen af nævnte signatarstats ratifikations-, accept-

eller godkendelsesinstrument.

4. Ingen af Europarådets medlemsstater kan ratificere,

acceptere eller godkende denne protokol uden samtidig eller tidligere at have

ratificeret konventionen.

Artikel 7

1. Enhver stat, der har tiltrådt konventionen, kan

tiltræde denne protokol efter dens ikrafttræden.

2. En sådan tiltrædelse sker ved hos Europarådets

generalsekretær at deponere et tiltrædelsesinstrument, som træder i kraft 90

dage efter deponeringen.

Artikel 8

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelsen

eller deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument anføre det territorium eller de territorier, hvor

denne protokol skal finde anvendelse.

2. Enhver stat kan ved deponeringen af sit

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på

et senere tidspunkt i en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær

udstrække denne protokol til at omfatte ethvert andet territorium eller

hvilke som helst andre territorier, der er anført i erklæringen, og for hvis

internationale forbindelser den er ansvarlig eller på hvis vegne den er

bemyndiget til at indgå forpligtelser.

3. Enhver erklæring afgivet i henhold til foranstående

stykke kan for så vidt angår ethvert deri anført territorium tilbagekaldes

ved fremsendelse af en meddelelse herom til Europarådets generalsekretær. En

sådan tilbagekaldelse får virkning seks måneder efter den dato, på hvilken

Europarådets generalsekretær har modtaget meddelelsen.

Artikel 9

1. Forbehold, der er taget af en stat over for en

bestemmelse i konventionen, finder også anvendelse på denne protokol,

medmindre denne stat anfører andet ved undertegnelsen eller ved deponeringen

af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved

deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument erklære, at den forbeholder sig ret til

a. ikke at anerkende kapitel I,

b. ikke at anerkende kapitel II, eller anerkende det alene med hensyn til

visse forbrydelser eller visse kategorier af de forbrydelser, der er anført i

artikel 2,

c. ikke at anerkende kapitel III, eller alene at anerkende artikel 3, stk.

1,

d. ikke at anerkende kapitel IV,

e. ikke at anerkende kapitel V,

3. Enhver kontraherende part kan tilbagekalde et

forbehold den har taget i henhold til foranstående stykke i form af en

erklæring stilet til Europarådets generalsekretær. En sådan erklæring træder

i kraft på modtagelsesdatoen.

4. En kontraherende part, der i denne protokol har

taget forbehold over for en bestemmelse i konventionen eller over for en

bestemmelse i denne protokol, kan ikke kræve, at en anden kontraherende part

skal bringe den pågældende bestemmelse i anvendelse; den kan dog, såfremt

forbeholdet er partielt eller betinget kræve anvendelse af bestemmelsen i den

udstrækning den selv har anerkendt den.

5. Der kan ikke tages andre forbehold over for denne

protokols bestemmelser.

Artikel 10

Den europæiske strafferetskomite under Europarådet (ECCP) skal orienteres

om denne protokols anvendelse og tage de fornødne skridt til at bane vejen

for en mindelig løsning på de vanskeligheder, som dens overholdelse eventuelt

måtte afstedkomme.

Artikel 11

1. Enhver kontraherende part kan for sit eget

vedkommende opsige denne protokol ved en meddelelse stilet til Europarådets

generalsekretær.

2. En sådan opsigelse får virkning seks måneder efter,

at den er modtaget af Europarådets generalsekretær.

3. Opsigelse af konventionen medfører automatisk

opsigelse af denne protokol.

Artikel 12

Europarådets generalsekretær giver til rådets medlemsstater og til enhver

stat, der har tiltrådt konventionen, meddelelse om:

a. enhver undertegnelse af denne protokol,

b. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument,

c. enhver ikrafttrædelsesdato for denne protokol i henhold til artiklerne

6 og 7,

d. enhver erklæring, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i

artikel 8, stk. 2 og 3,

e. enhver erklæring, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i

artikel 9, stk. 1,

f. ethvert forbehold, der er taget i henhold til bestemmelserne i artikel

9, stk. 2,

g. tilbagekaldelse af ethvert forbehold, der er taget i henhold til

bestemmelserne i artikel 9, stk. 3,

h. enhver underretning, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i

artikel 11, samt datoen, på hvilken opsigelsen får virkning.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede

underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 17. marts 1978 på engelsk og fransk, idet

begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal forblive

deponeret i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal fremsende

bekræftede genparter til hver enkelt signatar- og tiltrædelsesstat.

Følgende lande har ratificeret eller tiltrådt den anden tillægsprotokol på

de vedføjede datoer:

Sverige ........................................... 13. juni 1979

Nederlandene ...................................... 12. januar 1982

Danmark .......... ................................ 7. marts 1983

Østrig ............................................ 2. maj 1983

Cypern ............................................ 13. april 1984

Island ............................................ 20. juni 1984

Italien ........................................... 23. januar 1985

Finland ........................................... 30. januar 1985

Schweiz ........................................... 11. marts 1985

Spanien ........................................... 11. marts 1985

Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget

forbehold og afgivet erklæringer som følger:

Sverige

Erklæring:

Ved anvendelse af konventionens artikel 12, stk. 1 (protokollens kapitel

5, artikel 5), vil forpligtelserne pålagt justitsministeriet blive overtaget

af udenrigsministeriet.

Nederlandene

Erklæring:

det vil senere blive meddelt, om protokollen kan anvendes i forhold til

Aruba.

Østrig

Forbehold:

Under henvisning til protokollens artikel 9, stk. 2, accepterer

Republikken Østrig kapitel II alene for forbrydelser vedrørende skatte-,

afgifts- og toldlovgivningen.

Italien

Forbehold:

Under henvisning til protokollens artikel 9 forbeholder Italien sig ret

til at acceptere kapitel III.

Finland

Erklæringer:

I overensstemmelse med protokollems artikel 9, stk. 1, og medmindre der

foreligger en erklæring af modsat indhold, finder forbehold, der er taget

over for konventionen, også anvendelse på protokollen.

Schweiz

Forbehold:

Schweiz accepterer ikke protokollens kapitel II.

Erklæringer:

I overensstemmelse med protokollens artikel 9, stk. 1, og medmindre der

foreligger en erklæring af modsat indhold, finder forbehold, der er taget

over for konventionen, også anvendelse på protokollen.

Spanien

Erklæringer:

I overensstemmelse med protokollens artikel 9, stk. 1, og medmindre der

foreligger en erklæring af modsat indhold, finder forbehold, der er taget

over for konventionen, også anvendelse på protokollen.

Tillægsprotokollen trådte i medfør af artikel 6, stk. 2, i kraft for

Danmark den 5. juni 1983.

Udenrigsministeriet, den 11. november

1986

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Lignende dokumenter