Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i tillægsprotokollen af 18. december 1997 til den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte.

Gældende VEJ nr 20348 af 02/12/2003VejledningJustitsministeriet10. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om behandlingen

af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i

tillægsprotokollen af 18. december 1997 til den europæiske konvention af 21.

marts 1983 om overførelse af domfældte.

1.

Indledning

Folketinget vedtog den 17. april 2001 et forslag til lov om

ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf mv., lov

om

samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af

straf

mv. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love (lov

nr.

280 af 25. april 2001). Sigtet med lovforslaget var bl.a. at gennemføre de

ændringer i lov om international fuldbyrdelse af straf mv., som var

nødvendige

for, at Danmark kunne ratificere tillægsprotokollen af 18. december 1997 (i

det

følgende benævnt ”tillægsprotokollen”) til den europæiske

konvention af 21.

marts 1983 om overførelse af domfældte (i det følgende benævnt

”konventionen”).

Vedtagelsen af lovforslaget, som sætter tillægsprotokollens bestemmelser i

kraft her i landet pr. 1. maj 2001, indebar i øvrigt, at Folketinget gav

samtykke til Danmarks ratifikation af tillægsprotokollen.

Tillægsprotokollen, der vedlægges som

bilag 1, er

ratificeret af Danmark den 10. september 2001 og trådte i kraft i forhold til

Danmark den 1. januar 2002. En oversigt over de lande, der indtil videre har

tiltrådt tillægsprotokollen, samt de afgivne erklæringer, vedlægges som

Læs alt

henholdsvis

bilag 2 og 3.

Justitsministeriet har i samarbejde med Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten og Politimesterforeningen i Danmark

udarbejdet

denne vejledning om behandlingen af sager om overførelse af fuldbyrdelsen af

retsfølger efter reglerne i tillægsprotokollen, der i modsætning til

konventionen omfatter sager, hvor domfældte

ikke

har samtykket i overførelsen.

Det bemærkes, at vejledningen ikke finder anvendelse på

behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger i

forholdet mellem de nordiske lande, som sker efter reglerne i lov om

samarbejde

mellem Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv.

og

det i tilslutning hertil udsendte cirkulære nr. 220 af 16. december 1963, som

ændret ved cirkulære nr. 148 af 3. august 1994, om samarbejde med Finland,

Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv.

2.

Tillægsprotokollens indhold

Tillægsprotokollen indeholder en præambel og ni artikler.

Efter

artikel 1

anvendes konventionens bestemmelser i forbindelse med anmodninger om

overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter tillægsprotokollen, i det

omfang disse bestemmelser er forenelige med bestemmelserne i

tillægsprotokollen. Konventionens regler om fremsendelse af anmodninger og om

anmodningernes indhold vil således i vidt omfang finde anvendelse i forhold

til

anmodninger, der fremsættes i medfør af tillægsprotokollen.

2.1. Tillægsprotokollens anvendelsesområde

I lighed med konventionen omfatter tillægsprotokollen

overførelsen af fuldbyrdelsen af enhver straf eller anden foranstaltning, som

er fastsat af en domstol, og som indebærer frihedsberøvelse i begrænset eller

ubegrænset tid, pålagt på grund af en strafbar handling.

Det vil sædvanligvis være en forudsætning for overførelse af

fuldbyrdelsen af en retsfølge efter såvel konventionen som

tillægsprotokollen,

at den dømte på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen om overførelse

fortsat mangler at udstå mindst seks måneder af retsfølgen, eller at

retsfølgen

er tidsubestemt, jf. dog konventionens artikel 3, stk. 2, hvorefter der i

særlige tilfælde kan meddeles samtykke til en overførelse, selv om den tid,

som

den dømte mangler at udstå, er kortere end seks måneder.

Det er ligeledes en forudsætning for overførelse af

fuldbyrdelsen af en retsfølge, at den handling eller undladelse, som har

foranlediget retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelseslandets

lovgivning eller ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på

fuldbyrdelsesstatens eget område, jf. herved konventionen artikel 3, stk. 1,

litra e).

Tillægsprotokollen finder anvendelse i følgende tilfælde:

-

Hvis en person har

unddraget sig fuldbyrdelsen af en retsfølge ved at flygte fra domslandet til

det land, hvor den pågældende er statsborger.

-

Hvis den dømte person

efter fuldbyrdelse af en frihedsstraf skal udvises eller udsendes af

domslandet.

Begrebet ”statsborger” er i vidt omfang nærmere defineret i

de erklæringer, som de enkelte lande har afgivet i forbindelse med

ratifikationen af konventionen.

I modsætning til konventionens regler er det efter

tillægsprotokollen

ikke

en betingelse for overførelse af fuldbyrdelsen

af en retsfølge, at den dømte person har givet samtykke til overførelsen.

2.1.1.

Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge i tilfælde, hvor den dømte

person

har unddraget sig fuldbyrdelsen.

Artikel 2

fastsætter bestemmelser om overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge i

tilfælde, hvor den dømte person unddrager sig fuldbyrdelsen af en idømt

retsfølge ved at flygte fra domslandet.

Efter

artikel 2, stk.

1,

kan domslandet anmode det land, hvor den dømte er statsborger, om at

overtage fuldbyrdelsen af straffen, hvis den dømte ved at flygte til sit

hjemland (fuldbyrdelseslandet) forsøger at unddrage sig fuldbyrdelse eller

fortsat fuldbyrdelse af en i domslandet idømt straf mv. Fuldbyrdelseslandet

er

i intet tilfælde forpligtet til at imødekomme en anmodning om at overtage

fuldbyrdelsen af retsfølgen.

Artikel 2, stk. 2,

indebærer,

at fuldbyrdelseslandet, før de dokumenter, der skal ledsage anmodningen om

overførelse af fuldbyrdelsen, er modtaget, eller før der er truffet afgørelse

om anmodningen, efter anmodning fra domslandet kan anholde eller

varetægtsfængsle mv. den dømte person for at sikre den pågældendes

tilstedeværelse, indtil der er truffet afgørelse i anledning af anmodningen.

En

eventuel varetægtsfængsling må ikke forværre den dømte persons strafferetlige

stilling.

Overførelse af fuldbyrdelsen kan efter

artikel 2, stk. 3,

ikke gøres betinget af, at den dømte giver

samtykke til overførelsen.

2.1.2.

Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge i tilfælde, hvor den dømte

person

skal udvises eller udsendes.

Artikel 3

omhandler de tilfælde, hvor der er spørgsmål om at overføre fuldbyrdelsen af

en

retsfølge i forhold til en person, som skal udvises eller udsendes af

domslandet.

Efter

artikel 3, stk.

1,

kan fuldbyrdelseslandet efter anmodning fra domslandet give samtykke til

overførelse af en domfældt uden samtykke fra den pågældende, når den idømte

retsfølge eller en administrativ afgørelse i tilknytning hertil medfører

udvisning eller udsendelse eller anden foranstaltning med den virkning, at

den

dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den pågældende

løslades

fra fængslet. Fuldbyrdelseslandet er i intet tilfælde forpligtet til at

imødekomme en anmodning om overførelse af fuldbyrdelsen.

Det følger dog af

artikel

3, stk. 2,

at fuldbyrdelseslandet ikke må give samtykke til overførelsen

uden forinden at have inddraget den domfældtes mening. Bestemmelsen tager

bl.a.

sigte på, at den domfældte kan få lejlighed til at give sin mening til kende

i

tilfælde, hvor den pågældende er statsborger i flere lande, eller hvor den

pågældende er statsborger i ét land og har fast bopæl i et andet land.

Artikel 3, stk. 3,

fastlægger,

hvilke dokumenter der skal ledsage domslandets anmodning om overførelse.

Efter

artikel 3, stk.

4 og 5,

er hovedreglen, at den domfældte i fuldbyrdelseslandet ikke må

strafforfølges for andre handlinger begået før overførelsen end den, som den

aktuelle fuldbyrdelse bygger på (specialitetsreglen).

Artikel 3, stk. 6,

indebærer, at de kontraherende stater har mulighed for at tage forbehold over

for pligten til at kunne overtage fuldbyrdelsen af en retsfølge efter den

fremgangsmåde, der er beskrevet i artikel 3.

2.2. Øvrige

bestemmelser

Artikel 4 – 9

indeholder

bl.a. regler om tillægsprotokollens ikrafttræden.

3. Lov om

international fuldbyrdelse af straf mv.

Efter § 1 i lov om international fuldbyrdelse af straf mv.

kan udenlandske afgørelser om straf mv. fuldbyrdes her i landet, og danske

afgørelser om straf mv. fuldbyrdes i udlandet. Loven

regulerer ikke fuldbyrdelsen af afgørelser,

der er omfattet af lov nr. 214 af 31. maj 1963 med senere ændringer om

samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af

straf

mv.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om international

fuldbyrdelse af straf mv., at afgørelser, som er omfattet af konventionen og

tillægsprotokollen, kan fuldbyrdes efter reglerne i konventionen og

tillægsprotokollen.

Ifølge lovens § 3, stk. 1, fastlægges begrebet statsborger

for Danmarks vedkommende som personer, som har dansk indfødsret eller fast

bopæl her i landet.

Efter § 3, stk. 2, fuldbyrdes udenlandske afgørelser her i

landet som udgangspunkt efter reglerne i konventionens artikel 11 om

omsætning

af retsfølgen. Hvis en udenlandsk afgørelse om straf mv. skal fuldbyrdes her

i

landet efter reglerne om omsætning af retsfølgen, skal den udenlandske

retsfølge ved en domstolsafgørelse i Danmark omsættes til en retsfølge, der

pålægges efter dansk lovgivning og strafudmålingspraksis for den pågældende

overtrædelse. Ved omsætning af retsfølgen er den kompetente danske domstol

bundet af den udenlandske domstols bedømmelse af sagens faktiske

omstændigheder, og der kan ikke ske en forværring af den dømte persons

strafferetlige stilling.

Hvis det ellers ikke er muligt at få en domfældt overført

her til landet, følger det af § 3, stk. 3, at der kan træffes bestemmelse om,

at fuldbyrdelsen skal ske efter reglerne i konventionens artikel 10 om

fortsat

fuldbyrdelse. Hvis en afgørelse skal fuldbyrdes her i landet efter reglerne

om

fortsat fuldbyrdelse, skal der ved en dansk domstol træffes afgørelse om

tilpasning af den udenlandske afgørelse, således at der i Danmark fastsættes

en

retsfølge, der i videst muligt omfang svarer til den udenlandske afgørelse

uden

dog at overskride den relevante maksimumstraf i dansk lovgivning.

I henhold til lovens § 6 indbringes sager, som skal afgøres

af en domstol her i landet, af anklagemyndigheden for byretten på det sted,

hvor den pågældende bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet,

træffer Justitsministeriet bestemmelse om, hvilken byret der skal behandle

sagen.

Efter § 7 finder retsplejelovens regler om straffesagers

behandling anvendelse, medmindre loven, konventionen eller tillægsprotokollen

indeholder modstående regler. Der beskikkes i øvrigt en forsvarer for den

sigtede, jf. herved § 7, stk. 3.

Det følger af § 8, at retten kan træffe bestemmelse om

varetægtsfængsling af den domfældte med henblik på at sikre den pågældendes

tilstedeværelse og muligheden for, at straffen umiddelbart kan fuldbyrdes.

4.

Behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger

efter

reglerne i tillægsprotokollen

4.1.

Generelt

Afgørelse om meddelelse af samtykke til overførelse af

fuldbyrdelsen af en retsfølge efter konventionens og tillægsprotokollens

regler, herunder om vilkårene for et sådant samtykke, træffes af

Justitsministeriet, jf. lov om international fuldbyrdelse af straf mv. § 2,

stk. 2.

Indhentelse og videregivelse af oplysninger som led i

behandlingen af sager om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger sker i

overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

Anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger

samt svar herpå skal efter konventionens artikel 5, stk. 1, være skriftlige.

Konventionens artikel 17, stk. 1-3, indeholder i øvrigt nærmere regler om det

sprog, der skal anvendes i forbindelse med behandlingen af anmodninger om

overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i konventionen og

tillægsprotokollen. Bestemmelserne suppleres af erklæringer afgivet af de

enkelte lande i forbindelse med ratifikationen af konventionen.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen af konventionen

erklæret, at anmodninger og ledsagende oplysninger, der fremsættes over for

Danmark, skal være ledsaget af oversættelser til dansk, engelsk, fransk,

norsk,

svensk eller tysk.

I forbindelse med modtagelsen af udenlandske anmodninger vil

Justitsministeriet påse, at de fornødne oversættelser foreligger. I det

omfang

der måtte være behov for yderligere oversættelser, tilvejebringes sådanne

oversættelser ved vedkommende politimesters foranstaltning.

Ved fremsættelse af anmodninger over for udenlandske

myndigheder tilvejebringer Justitsministeriet de fornødne oversættelser af

det

relevante materiale.

Bortset fra genpart af den relevante dom og de relevante

retsregler, behøver dokumenter, som fremsendes i overensstemmelse med

konventionen og tillægsprotokollen, ikke at være bekræftede, jf.

konventionens

artikel 17, stk. 4.

Det bemærkes, at en anmodning om overførelse af

fuldbyrdelsen af en retsfølge uden domfældtes samtykke kan fremsættes over

for

fuldbyrdelseslandet, selv om det pågældende land ikke har tiltrådt

tillægsprotokollen. Den Europæiske Konvention af 28. maj 1970 om

straffedommes

internationale retsvirkninger indeholder således regler, der efter

omstændighederne ligeledes vil kunne danne grundlag for en anmodning om

overførelse af fuldbyrdelsen i et tilfælde, hvor den domfældte har unddraget

sig fuldbyrdelsen i domslandet, ligesom flere lande har mulighed for at

overtage fuldbyrdelsen af en udenlandsk dom om straf mv., selv om det

pågældende land ikke har tiltrådt relevante internationale konventioner.

For Danmarks vedkommende er det i øvrigt ikke ubetinget en

forudsætning, at overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge sker fra eller

til et land, der har tiltrådt konventionen og tillægsprotokollen, når blot

overførelsen sker efter konventionens og tillægsprotokollens regler.

4.2.

Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge, som er idømt i Danmark

4.2.1.

Personer, der har unddraget sig fuldbyrdelsen af en retsfølge

Hvis en domfældt har unddraget sig fuldbyrdelsen eller den

fortsatte fuldbyrdelse af en retsfølge, der er idømt her i landet, og den

pågældende befinder sig i det land, hvor han eller hun er statsborger, kan

den

politimester, som har varetaget straffesagen, anmode Justitsministeriet om at

rette henvendelse til det pågældende land med henblik på, at dette land

overtager fuldbyrdelsen af retsfølgen. Politimesteren overvejer i den

forbindelse tillige, om der er grundlag for efter tillægsprotokollens artikel

2, stk. 2, at fremsætte anmodning om midlertidige foranstaltninger.

Med henblik på videregivelse til de relevante udenlandske

myndigheder skal henvendelsen til Justitsministeriet være vedlagt følgende

oplysninger og dokumenter, der om nødvendigt tilvejebringes fra relevante

myndigheder, herunder Direktoratet for Kriminalforsorgen, ved politimesterens

foranstaltning:

a.

Den dømtes navn,

fødselsdato og fødested.

b.

Den dømtes adresse,

hvis en sådan forefindes, i fuldbyrdelseslandet.

c.

Tilgængelige

oplysninger om den dømtes tilknytning til fuldbyrdelseslandet.

d.

En meddelelse om de

gerninger, for hvilke retsfølgen er idømt.

e.

En bekræftet genpart

af dommen og de relevante lovbestemmelser.

f.

En meddelelse om

retsfølgens art og længde samt tidspunktet for fuldbyrdelsens påbegyndelse.

g.

En udtalelse om, hvor

stor en del af straffen, som allerede er udstået, herunder oplysninger om

eventuel varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre

oplysninger

af betydning for dommens fuldbyrdelse.

h.

Eventuelle medicinske

eller sociale oplysninger om den dømte person.

På baggrund af de modtagne oplysninger træffer

Justitsministeriet afgørelse om, hvorvidt der over for den domfældtes

hjemland

er grundlag for at fremsætte anmodning om overførelse af fuldbyrdelsen af

retsfølgen og – i relevante tilfælde – om midlertidige

foranstaltninger efter

tillægsprotokollens artikel 2, stk. 2.

Justitsministeriet underretter politimesteren om

Justitsministeriets afgørelse. Hvis Justitsministeriet finder grundlag for at

anmode

det pågældende land om at overtage fuldbyrdelsen af retsfølgen, vil

Justitsministeriet som udgangspunkt samtidig være indstillet på at give

samtykke til, at overførelsen sker efter reglerne i konventionens artikel 11

om

omsætning af retsfølgen.

Justitsministeriet underretter politimesteren om hjemlandets

afgørelse.

4.2.2.

Personer, som skal udvises eller udsendes

Hvis der er truffet afgørelse om udvisning eller udsendelse

af en person, som er idømt en frihedsberøvende foranstaltning her i landet,

kan

den politimester, der har varetaget straffesagen, på foranledning af eller

efter forudgående høring af Direktoratet for Kriminalforsorgen anmode

Justitsministeriet om at rette henvendelse til det land, hvor den pågældende

er

statsborger eller har fast bopæl, med henblik på, at den domfældte overføres

til fuldbyrdelse af retsfølgen i dette land.

Forinden der rettes henvendelse til Justitsministeriet, bør

politimesteren påse, at den domfældtes fortsatte tilstedeværelse her i landet

ikke er påkrævet, f.eks. med henblik på efterforskningen og retsforfølgningen

af konkrete straffesager.

Med henblik på videregivelse til de relevante udenlandske

myndigheder skal henvendelsen til Justitsministeriet være vedlagt følgende

oplysninger og dokumenter, der om nødvendigt tilvejebringes fra relevante

myndigheder, herunder Direktoratet for Kriminalforsorgen, ved politimesterens

foranstaltning:

a.

Den dømtes navn,

fødselsdato og fødested.

b.

Den dømtes adresse,

hvis en sådan forefindes, i fuldbyrdelseslandet.

c.

Tilgængelige

oplysninger om den dømtes tilknytning til fuldbyrdelseslandet.

d.

En meddelelse om de

gerninger, for hvilke retsfølgen er idømt.

e.

En bekræftet genpart

af dommen og de relevante lovbestemmelser.

f.

En meddelelse om

retsfølgens art og længde samt tidspunktet for fuldbyrdelsens påbegyndelse.

g.

En udtalelse om, hvor

stor en del af straffen, som allerede er udstået, herunder oplysninger om

eventuel varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre

oplysninger

af betydning for dommens fuldbyrdelse.

h.

Eventuelle medicinske

eller sociale oplysninger om den dømte person.

Efter tillægsprotokollen er det ikke en forudsætning for

overførelsen, at den dømte person giver samtykke hertil. Det følger

imidlertid

af tillægsprotokollen, at fuldbyrdelseslandet skal inddrage den pågældendes

mening i forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt fuldbyrdelseslandet skal

give

samtykke til overførelsen. På denne baggrund skal henvendelsen til

Justitsministeriet ligeledes være ledsaget af en erklæring, som redegør for

den

domfældtes indstilling til overførelsen. Hvis domfældte giver samtykke til

overførelsen følges de almindelige regler for overførelse i konventionen.

I tilfælde, hvor den domfældte ikke er indstillet på at lade

sig overføre, skal erklæringen så vidt muligt indeholde en redegørelse for

den

domfældtes begrundelse for ikke at ville lade sig overføre. Det bør endvidere

fremgå af erklæringen, om domfældte er statsborger i flere lande, og om den

pågældende har fast bopæl i et andet land end det land, hvor vedkommende er

statsborger. I den forbindelse bør det så vidt muligt fremgå, hvilken

tilknytning den pågældende har til de relevante lande, og om den pågældende

har

tilknytning til andre lande.

Justitsministeriet træffer på baggrund af de modtagne

oplysninger afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at rette henvendelse

til

fuldbyrdelseslandet med henblik på overførelse af den domfældte til

fuldbyrdelse af retsfølgen i dette land.

Justitsministeriet underretter politimesteren og

Direktoratet for Kriminalforsorgen om Justitsministeriets afgørelse. Hvis

Justitsministeriet

finder grundlag for at anmode det pågældende land om at overtage

fuldbyrdelsen

af retsfølgen, vil Justitsministeriet som udgangspunkt være indstillet på

samtidig at give samtykke til, at overførelsen sker efter reglerne i

konventionens artikel 11 om omsætning af retsfølgen.

Justitsministeriet underretter politimesteren og

Direktoratet for Kriminalforsorgen om fuldbyrdelseslandets afgørelse.

4.3.

Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge, som er idømt i udlandet

4.3.1.

Personer, der har unddraget sig fuldbyrdelsen af en retsfølge

Hvis en dansk statsborger eller en person med fast bopæl her

i landet har unddraget sig fuldbyrdelsen eller den fortsatte fuldbyrdelse af

en

retsfølge, som er idømt i udlandet, og den pågældende befinder sig her i

landet, kan fuldbyrdelseslandet rette henvendelse til Justitsministeriet med

anmodning om, at Danmark overtager fuldbyrdelsen af retsfølgen.

Justitsministeriet påser, at anmodningen er ledsaget af de i

konventionen og tillægsprotokollen nævnte oplysninger mv. og anmoder i givet

fald politimesteren på det sted, hvor den domfældte har eller senest har haft

bopæl, eller - hvis der ikke foreligger nærmere oplysninger herom – en

politimester efter Justitsministeriets nærmere bestemmelse, om en udtalelse i

anledning af begæringen.

Politimesterens udtalelse skal indeholde oplysninger om,

hvorvidt den udenlandske afgørelse kan fuldbyrdes her i landet. Udtalelsen

skal

herudover indeholde oplysninger om, efter hvilke danske bestemmelser

lovovertrædelsen ville være blevet bedømt, maksimumstraffen efter dansk ret

for

en tilsvarende lovovertrædelse samt oplysninger om, hvilken retsfølge der

konkret ved omsætning af retsfølgen kan forventes fastsat. Endelig skal det

af

politimesterens indstilling fremgå, om politimesteren finder, at

Justitsministeriet bør meddele samtykke til overførelsen.

Hvis den dømte person ikke er dansk statsborger, indhenter

politimesteren en udtalelse fra Udlændingestyrelsen om den domfældtes

opholdsgrundlag i Danmark, herunder om, hvorvidt en eventuel

opholdstilladelse

må anses for bortfaldet, ligesom der i øvrigt bør søges tilvejebragt nærmere

oplysninger om den domfældtes tilknytningsforhold til Danmark.

Justitsministeriet træffer på baggrund af de foreliggende

oplysninger afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles samtykke til, at Danmark

overtager fuldbyrdelsen af den idømte retsfølge. En eventuel overførelse af

fuldbyrdelsen vil som udgangspunkt ske efter reglerne om omsætning af

retsfølgen.

Hvis domslandet herefter accepterer overførelsen af

fuldbyrdelsen af retsfølgen, vil Justitsministeriet anmode politimesteren om

at

forelægge sagen for retten. Kopi af den endelige og retskraftige dom sendes

til

Justitsministeriet ved politimesteren foranstaltning med henblik på

videresendelse til domslandet.

I det tilfælde, hvor domslandet fremsætter anmodning om

midlertidige foranstaltninger efter tillægsprotokollens artikel 2, stk. 2,

videresender Justitsministeriet denne anmodning til vedkommende politimester

til videre foranstaltning.

4.3.2.

Personer, som skal udvises eller udsendes

Hvis der i forbindelse med en straffedom i udlandet er

truffet afgørelse om udvisning eller udsendelse af en dansk statsborger eller

en person med fast bopæl i Danmark, kan domslandet rette henvendelse til

Justitsministeriet med henblik på, at den pågældende overføres til

fuldbyrdelse

af retsfølgen i Danmark.

Justitsministeriet påser, at anmodningen er ledsaget af de i

konventionen og tillægsprotokollen nævnte oplysninger mv. og anmoder i givet

fald politimesteren på det sted, hvor den domfældte har eller senest har haft

bopæl, eller - hvis der ikke foreligger nærmere oplysninger herom – en

politimester efter Justitsministeriets nærmere bestemmelse, om en udtalelse i

anledning af begæringen.

Politimesterens udtalelse skal indeholde oplysninger om,

hvorvidt den udenlandske afgørelse kan fuldbyrdes her i landet. Udtalelsen

skal

herudover indeholde oplysninger om, efter hvilke danske bestemmelser

lovovertrædelsen ville være blevet bedømt, maksimumstraffen efter dansk ret

for

en tilsvarende lovovertrædelse samt oplysninger om, hvilken retsfølge der

konkret ved omsætning af retsfølgen kan forventes fastsat. Endelig skal det

af

politimesterens indstilling fremgå, om politimesteren finder, at

Justitsministeriet bør meddele samtykke til overførelsen.

Hvis den dømte person ikke er dansk statsborger, indhenter

politimesteren en udtalelse fra Udlændingestyrelsen om den domfældtes

opholdsgrundlag i Danmark, herunder om, hvorvidt en eventuel

opholdstilladelse

må anses for bortfaldet, ligesom der i øvrigt bør søges tilvejebragt nærmere

oplysninger om den domfældtes tilknytningsforhold til Danmark.

Justitsministeriet træffer på baggrund af de foreliggende

oplysninger afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles samtykke til, at Danmark

overtager fuldbyrdelsen af den idømte retsfølge. En eventuel overførelse af

fuldbyrdelsen vil som udgangspunkt ske efter reglerne om omsætning af

retsfølgen.

Hvis domslandet herefter accepterer overførelsen, vil

Justitsministeriet anmode politimesteren

om at forelægge sagen for retten, når den pågældende er overført her til

landet. Justitsministeriet skal modtage kopi af den danske dom med henblik på

videresendelse til det oprindelige domsland.

5.

Overførelsens praktiske gennemførelse

I de tilfælde, hvor den dømte skal overføres fra domslandet

til fuldbyrdelseslandet, træffes nærmere aftale om overførelsens praktiske

gennemførelse direkte mellem vedkommende politimester og den relevante

udenlandske myndighed – eventuelt via Rigspolitichefen.

Overførelsen forudsættes sædvanligvis at ske ved, at den

dømte afhentes i domslandet og ledsages til fuldbyrdelseslandet ved

fuldbyrdelseslandets foranstaltning. Fuldbyrdelseslandet tilvejebringer i den

forbindelse de nødvendige transit-tilladelser efter konventionens artikel 16.

Anmodning om transit-tilladelse fremsættes om nødvendigt af vedkommende

politimester via Justitsministeriet.

6.

Fuldbyrdelse af den strafferetlige retsfølge efter overførelsen

Overtagelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge har den

virkning, at fuldbyrdelsen af retsfølgen suspenderes i domslandet, som i

øvrigt

ikke længere må fuldbyrde retsfølgen, hvis fuldbyrdelseslandet anser

udståelsen

af retsfølgen for at være afsluttet, jf. i det hele konventionens artikel 8.

Efter konventionens artikel 9, stk. 1, nr. 3, skal

fuldbyrdelsen af retsfølgen efter overførelsen ske efter fuldbyrdelseslandets

lovgivning. Det er således danske regler om prøveløsladelse, benådning mv.,

som

finder anvendelse i forbindelse med fuldbyrdelsen af udenlandske afgørelser

her

i landet.

Såvel domslandet som fuldbyrdelseslandet kan i øvrigt

meddele benådning, amnesti eller formildelse af retsfølgen i overensstemmelse

med national ret, jf. konventionens artikel 12, mens alene domslandet ifølge

konventionens artikel 13 har retten til at træffe afgørelse i forbindelse med

en fornyet prøvelse af den oprindelige dom.

Efter konventionens artikel 14 skal fuldbyrdelseslandet

afslutte fuldbyrdelsen af retsfølgen, når det af domslandet underrettes om en

beslutning eller foranstaltning, som indebærer, at retsfølgen ikke længere

kan

fuldbyrdes.

Fuldbyrdelseslandet skal ifølge konventionens artikel 15

forsyne domslandet med oplysninger vedrørende fuldbyrdelsen af retsfølgen,

-

når det anser

fuldbyrdelsen af retsfølgen for at være afsluttet,

-

hvis den dømte person

er flygtet, før fuldbyrdelsen af retsfølgen er afsluttet, eller

-

hvis domslandet

anmoder om en særlig redegørelse.

Sådanne oplysninger sendes i de tilfælde, hvor Danmark har

overtaget fuldbyrdelsen af en udenlandsk retsfølge, til Justitsministeriet

ved

vedkommende politimesters eller Direktoratet for Kriminalforsorgens

foranstaltning, hvorefter Justitsministeriet videresender oplysningerne til

den

relevante udenlandske myndighed.

I det omfang Justitsministeriet modtager oplysninger fra

udenlandske myndigheder om fuldbyrdelsen af en dansk retsfølge i udlandet,

videresender ministeriet disse oplysninger til vedkommende politimester og

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

7.

Omkostninger

Omkostninger, som pådrages ved anvendelsen af konventionen

og tillægsprotokollen, skal bæres af fuldbyrdelseslandet, undtagen hvor

omkostningerne udelukkende er pådraget på domslandets territorium, jf. herved

konventionens artikel 17, stk. 5.

8.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål om behandlingen af anmodninger om overførelse af

fuldbyrdelsen af retsfølger kan rettes til Det Internationale Kontor i

Justitsministeriet, der ligeledes kan være behjælpelig med oplysninger om,

hvilke lande der har ratificeret tillægsprotokollen, samt om hvilke forbehold

og erklæringer de pågældende lande måtte have afgivet i den forbindelse.

Sådanne oplysninger vil imidlertid også kunne findes på Europarådets

hjemmeside, hvis adresse er http://conventions.coe.int.

Justitsministeriet, den 2. december

2003

Thorkild Foged

Bilag 1

Tillægsprotokol til den europæiske konvention

om

overførelse af domfældte

(Strasbourg, 18. december 1997)

Præambel

Europarådets medlemsstater og andre stater, som undertegner

denne protokol,

ønsker at lette anvendelsen af konventionen om overførelse

af domfældte, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 21. marts

1983

(i det følgende betegnet »konventionen«), og især at forfølge sit anerkendte

mål om at øge retfærdigheden og dømte personers resocialisering;

er klar over, at mange stater ikke kan udlevere deres egne

statsborgere;

anser det for ønskeligt at udvide konventionen i visse

henseender,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1. Almindelige bestemmelser

1.

De ord og udtryk,

der anvendes i denne protokol, har den i konventionen anvendte betydning.

2.

Konventionens

bestemmelser gælder i det omfang, de er forenelige med bestemmelserne i denne

protokol.

Artikel 2. Personer, der er flygtet fra domslandet

1.

Hvis en statsborger

fra en kontraherende stat, som er blevet idømt en retsfølge i en anden

kontraherende stat som led i en retskraftig dom, søger at unddrage sig

fuldbyrdelse eller fortsat fuldbyrdelse af retsfølgen i domslandet ved at

flygte til den førstnævnte stat, inden den pågældende har udstået retsfølgen,

kan domslandet anmode den anden kontraherende stat om at overtage

fuldbyrdelsen

af retsfølgen.

2.

På domslandets

anmodning kan fuldbyrdelseslandet, før de dokumenter, der skal vedlægges

anmodningen, ankommer, eller før der er truffet afgørelse om anmodningen,

anholde den dømte person eller træffe enhver anden foranstaltning for at

sikre,

at den pågældende forbliver på dets område, indtil der er truffet afgørelse

om

anmodningen. Anmodninger om midlertidige foranstaltninger skal omfatte de i

konventionens artikel 4, stk. 3, nævnte oplysninger. Den dømte persons

strafferetlige stilling må ikke forværres som følge af, at den pågældende har

været varetægtsfængslet i medfør af dette stykke.

3.

Overførelse af

fuldbyrdelse af retsfølgen kan ikke betinges af, at den dømte person

samtykker

heri.

Artikel 3. Dømte personer, som skal udvises eller

udsendes

1.

Efter anmodning fra

domslandet kan fuldbyrdelseslandet under iagttagelse af bestemmelserne i

denne

artikel indgå på overførelse af en dømt person uden den pågældendes samtykke,

når den idømte retsfølge eller en administrativ afgørelse i tilknytning

hertil

medfører udvisning eller udsendelse eller en anden foranstaltning med den

virkning, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den

pågældende løslades fra fængslet.

2.

Fuldbyrdelseslandet

må ikke give samtykke med henblik på stk. 1 uden forinden at have inddraget

den

dømte persons mening.

3.

Med henblik på

anvendelse af denne artikel skal domslandet forsyne fuldbyrdelseslandet med:

a)

en erklæring, som

redegør for den dømte persons indstilling til den påtænkte overførelse,

b)

en kopi af

beslutningen om udvisning eller udsendelse eller anden beslutning, som

medfører, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den

pågældende løslades fra fængslet.

4.

Over for en person,

der overføres efter bestemmelserne i denne artikel, kan der ikke indledes

retsforfølgning, afsiges straffedom eller iværksættes tilbageholdelse med

henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller beslutning om

sikkerhedsforanstaltning

eller i øvrigt foretages nogen indskrænkning i den pågældendes personlige

frihed for nogen anden forud for overførelsen begået forbrydelse end den, for

hvilken retsfølgen, der skal fuldbyrdes, blev idømt, undtagen i følgende

tilfælde:

a)

når domslandet

tillader det: anmodningen om tilladelse skal ledsages af alle relevante

dokumenter og af en udskrift af enhver forklaring, som den dømte person har

afgivet; tilladelse skal gives, når den forbrydelse, anmodningen angår, i sig

selv ville begrunde forpligtelse til udlevering efter domslandets lovgivning,

eller når udlevering kun ville være udelukket på grund af straffens længde;

b)

når den dømte person

efter at have haft mulighed for at forlade fuldbyrdelseslandet ikke har gjort

dette inden for 45 dage efter sin endelige løsladelse, eller når den

pågældende

er vendt tilbage til fuldbyrdelseslandet efter at have forladt det.

5.

Uanset

bestemmelserne i stk. 4 kan fuldbyrdelseslandet træffe enhver foranstaltning,

som efter dets lovgivning er nødvendig for at afbryde forældelse, herunder

retsforfølgning uanset tiltaltes fravær.

6.

Enhver af de

kontraherende stater kan ved en erklæring til Europarådets generalsekretær

tilkendegive, at den ikke vil overtage fuldbyrdelse af retsfølger efter den i

denne artikel beskrevne fremgangsmåde.

Artikel 4. Undertegnelse og ikrafttræden

1.

Denne protokol er

åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater samt de andre stater,

som

har undertegnet konventionen. Den kan ratificeres, accepteres eller

godkendes.

En signatarstat kan kun ratificere, acceptere eller godkende denne protokol,

hvis den tidligere eller samtidig har ratificeret, accepteret eller godkendt

konventionen. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokumenterne skal

deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2.

Denne protokol

træder i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode

på

tre måneder efter deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller

godkendelsesdokument.

3.

For en signatarstat,

som senere deponerer sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokument,

træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af

en

periode på tre måneder efter deponeringsdatoen.

Artikel 5. Tiltrædelse

1.

En ikke-medlemsstat,

som har tiltrådt konventionen, kan tiltræde protokollen, efter at den er

trådt

i kraft.

2.

For en tiltrædende

stat træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger

udløbet

af en periode på tre måneder efter datoen for deponering af

tiltrædelsesdokumentet.

Artikel 6. Territorial anvendelse

1.

Hver stat kan på

tidspunktet for undertegnelse eller deponering af ratifikations-, accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesdokument nærmere angive, på hvilket eller

hvilke områder denne protokol skal finde anvendelse.

2.

Enhver kontraherende

stat kan på et senere tidspunkt gennem en erklæring til Europarådets

generalsekretær udstrække anvendelsen af denne protokol til ethvert andet

område angivet i erklæringen. For et sådant område træder protokollen i kraft

den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder

efter den dag, hvor generalsekretæren modtog erklæringen.

3.

En erklæring afgivet

i overensstemmelse med de to foregående stykker kan for så vidt angår områder

angivet i erklæringen tilbagekaldes gennem en underretning til

generalsekretæren. Tilbagekaldelsen får virkning den første dag i den måned,

som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor

generalsekretæren modtog underretningen.

Artikel 7. Tidsmæssig anvendelse

Denne protokol skal finde anvendelse på fuldbyrdelse af

retsfølger pålagt såvel før som efter dens ikrafttræden.

Artikel 8. Opsigelse

1.

En kontraherende

stat kan til enhver tid opsige denne protokol gennem en underretning til

Europarådets generalsekretær.

2.

Opsigelsen får

virkning fra den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på

tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog underretningen.

3.

Nærværende protokol

skal imidlertid fortsat anvendes på fuldbyrdelsen af retsfølger for personer,

som er blevet overført i overensstemmelse med både konventionens og

protokollens bestemmelser før den dag, hvor en opsigelse får virkning.

4.

Opsigelse af

konventionen medfører automatisk opsigelse af nærværende protokol.

Artikel 9. Underretninger

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater,

signatarstater, kontraherende stater samt enhver anden stat, som er blevet

tilbudt at tiltræde konventionen, om:

a)

enhver

undertegnelse;

b)

enhver deponering af

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter;

c)

enhver

ikrafttrædelsesdag for denne protokol i overensstemmelse med artikel 4 eller

5;

d)

enhver anden

handling, erklæring, underretning eller meddelelse med tilknytning til denne

protokol.

Bilag 2

Bilag 3

Lignende dokumenter