Vejledning om behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i tillægsprotokollen af 18. december 1997 til den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om behandlingen
af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i
tillægsprotokollen af 18. december 1997 til den europæiske konvention af 21.
marts 1983 om overførelse af domfældte.
1.
Indledning
Folketinget vedtog den 17. april 2001 et forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf mv., lov
om
samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af
straf
mv. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love (lov
nr.
280 af 25. april 2001). Sigtet med lovforslaget var bl.a. at gennemføre de
ændringer i lov om international fuldbyrdelse af straf mv., som var
nødvendige
for, at Danmark kunne ratificere tillægsprotokollen af 18. december 1997 (i
det
følgende benævnt ”tillægsprotokollen”) til den europæiske
konvention af 21.
marts 1983 om overførelse af domfældte (i det følgende benævnt
”konventionen”).
Vedtagelsen af lovforslaget, som sætter tillægsprotokollens bestemmelser i
kraft her i landet pr. 1. maj 2001, indebar i øvrigt, at Folketinget gav
samtykke til Danmarks ratifikation af tillægsprotokollen.
Tillægsprotokollen, der vedlægges som
bilag 1, er
ratificeret af Danmark den 10. september 2001 og trådte i kraft i forhold til
Danmark den 1. januar 2002. En oversigt over de lande, der indtil videre har
tiltrådt tillægsprotokollen, samt de afgivne erklæringer, vedlægges som
Læs alt
henholdsvis
bilag 2 og 3.
Justitsministeriet har i samarbejde med Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten og Politimesterforeningen i Danmark
udarbejdet
denne vejledning om behandlingen af sager om overførelse af fuldbyrdelsen af
retsfølger efter reglerne i tillægsprotokollen, der i modsætning til
konventionen omfatter sager, hvor domfældte
ikke
har samtykket i overførelsen.
Det bemærkes, at vejledningen ikke finder anvendelse på
behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger i
forholdet mellem de nordiske lande, som sker efter reglerne i lov om
samarbejde
mellem Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv.
og
det i tilslutning hertil udsendte cirkulære nr. 220 af 16. december 1963, som
ændret ved cirkulære nr. 148 af 3. august 1994, om samarbejde med Finland,
Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv.
2.
Tillægsprotokollens indhold
Tillægsprotokollen indeholder en præambel og ni artikler.
Efter
artikel 1
anvendes konventionens bestemmelser i forbindelse med anmodninger om
overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter tillægsprotokollen, i det
omfang disse bestemmelser er forenelige med bestemmelserne i
tillægsprotokollen. Konventionens regler om fremsendelse af anmodninger og om
anmodningernes indhold vil således i vidt omfang finde anvendelse i forhold
til
anmodninger, der fremsættes i medfør af tillægsprotokollen.
2.1. Tillægsprotokollens anvendelsesområde
I lighed med konventionen omfatter tillægsprotokollen
overførelsen af fuldbyrdelsen af enhver straf eller anden foranstaltning, som
er fastsat af en domstol, og som indebærer frihedsberøvelse i begrænset eller
ubegrænset tid, pålagt på grund af en strafbar handling.
Det vil sædvanligvis være en forudsætning for overførelse af
fuldbyrdelsen af en retsfølge efter såvel konventionen som
tillægsprotokollen,
at den dømte på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen om overførelse
fortsat mangler at udstå mindst seks måneder af retsfølgen, eller at
retsfølgen
er tidsubestemt, jf. dog konventionens artikel 3, stk. 2, hvorefter der i
særlige tilfælde kan meddeles samtykke til en overførelse, selv om den tid,
som
den dømte mangler at udstå, er kortere end seks måneder.
Det er ligeledes en forudsætning for overførelse af
fuldbyrdelsen af en retsfølge, at den handling eller undladelse, som har
foranlediget retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelseslandets
lovgivning eller ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på
fuldbyrdelsesstatens eget område, jf. herved konventionen artikel 3, stk. 1,
litra e).
Tillægsprotokollen finder anvendelse i følgende tilfælde:
-
Hvis en person har
unddraget sig fuldbyrdelsen af en retsfølge ved at flygte fra domslandet til
det land, hvor den pågældende er statsborger.
-
Hvis den dømte person
efter fuldbyrdelse af en frihedsstraf skal udvises eller udsendes af
domslandet.
Begrebet ”statsborger” er i vidt omfang nærmere defineret i
de erklæringer, som de enkelte lande har afgivet i forbindelse med
ratifikationen af konventionen.
I modsætning til konventionens regler er det efter
tillægsprotokollen
ikke
en betingelse for overførelse af fuldbyrdelsen
af en retsfølge, at den dømte person har givet samtykke til overførelsen.
2.1.1.
Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge i tilfælde, hvor den dømte
person
har unddraget sig fuldbyrdelsen.
Artikel 2
fastsætter bestemmelser om overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge i
tilfælde, hvor den dømte person unddrager sig fuldbyrdelsen af en idømt
retsfølge ved at flygte fra domslandet.
Efter
artikel 2, stk.
1,
kan domslandet anmode det land, hvor den dømte er statsborger, om at
overtage fuldbyrdelsen af straffen, hvis den dømte ved at flygte til sit
hjemland (fuldbyrdelseslandet) forsøger at unddrage sig fuldbyrdelse eller
fortsat fuldbyrdelse af en i domslandet idømt straf mv. Fuldbyrdelseslandet
er
i intet tilfælde forpligtet til at imødekomme en anmodning om at overtage
fuldbyrdelsen af retsfølgen.
Artikel 2, stk. 2,
indebærer,
at fuldbyrdelseslandet, før de dokumenter, der skal ledsage anmodningen om
overførelse af fuldbyrdelsen, er modtaget, eller før der er truffet afgørelse
om anmodningen, efter anmodning fra domslandet kan anholde eller
varetægtsfængsle mv. den dømte person for at sikre den pågældendes
tilstedeværelse, indtil der er truffet afgørelse i anledning af anmodningen.
En
eventuel varetægtsfængsling må ikke forværre den dømte persons strafferetlige
stilling.
Overførelse af fuldbyrdelsen kan efter
artikel 2, stk. 3,
ikke gøres betinget af, at den dømte giver
samtykke til overførelsen.
2.1.2.
Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge i tilfælde, hvor den dømte
person
skal udvises eller udsendes.
Artikel 3
omhandler de tilfælde, hvor der er spørgsmål om at overføre fuldbyrdelsen af
en
retsfølge i forhold til en person, som skal udvises eller udsendes af
domslandet.
Efter
artikel 3, stk.
1,
kan fuldbyrdelseslandet efter anmodning fra domslandet give samtykke til
overførelse af en domfældt uden samtykke fra den pågældende, når den idømte
retsfølge eller en administrativ afgørelse i tilknytning hertil medfører
udvisning eller udsendelse eller anden foranstaltning med den virkning, at
den
dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den pågældende
løslades
fra fængslet. Fuldbyrdelseslandet er i intet tilfælde forpligtet til at
imødekomme en anmodning om overførelse af fuldbyrdelsen.
Det følger dog af
artikel
3, stk. 2,
at fuldbyrdelseslandet ikke må give samtykke til overførelsen
uden forinden at have inddraget den domfældtes mening. Bestemmelsen tager
bl.a.
sigte på, at den domfældte kan få lejlighed til at give sin mening til kende
i
tilfælde, hvor den pågældende er statsborger i flere lande, eller hvor den
pågældende er statsborger i ét land og har fast bopæl i et andet land.
Artikel 3, stk. 3,
fastlægger,
hvilke dokumenter der skal ledsage domslandets anmodning om overførelse.
Efter
artikel 3, stk.
4 og 5,
er hovedreglen, at den domfældte i fuldbyrdelseslandet ikke må
strafforfølges for andre handlinger begået før overførelsen end den, som den
aktuelle fuldbyrdelse bygger på (specialitetsreglen).
Artikel 3, stk. 6,
indebærer, at de kontraherende stater har mulighed for at tage forbehold over
for pligten til at kunne overtage fuldbyrdelsen af en retsfølge efter den
fremgangsmåde, der er beskrevet i artikel 3.
2.2. Øvrige
bestemmelser
Artikel 4 – 9
indeholder
bl.a. regler om tillægsprotokollens ikrafttræden.
3. Lov om
international fuldbyrdelse af straf mv.
Efter § 1 i lov om international fuldbyrdelse af straf mv.
kan udenlandske afgørelser om straf mv. fuldbyrdes her i landet, og danske
afgørelser om straf mv. fuldbyrdes i udlandet. Loven
regulerer ikke fuldbyrdelsen af afgørelser,
der er omfattet af lov nr. 214 af 31. maj 1963 med senere ændringer om
samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af
straf
mv.
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om international
fuldbyrdelse af straf mv., at afgørelser, som er omfattet af konventionen og
tillægsprotokollen, kan fuldbyrdes efter reglerne i konventionen og
tillægsprotokollen.
Ifølge lovens § 3, stk. 1, fastlægges begrebet statsborger
for Danmarks vedkommende som personer, som har dansk indfødsret eller fast
bopæl her i landet.
Efter § 3, stk. 2, fuldbyrdes udenlandske afgørelser her i
landet som udgangspunkt efter reglerne i konventionens artikel 11 om
omsætning
af retsfølgen. Hvis en udenlandsk afgørelse om straf mv. skal fuldbyrdes her
i
landet efter reglerne om omsætning af retsfølgen, skal den udenlandske
retsfølge ved en domstolsafgørelse i Danmark omsættes til en retsfølge, der
pålægges efter dansk lovgivning og strafudmålingspraksis for den pågældende
overtrædelse. Ved omsætning af retsfølgen er den kompetente danske domstol
bundet af den udenlandske domstols bedømmelse af sagens faktiske
omstændigheder, og der kan ikke ske en forværring af den dømte persons
strafferetlige stilling.
Hvis det ellers ikke er muligt at få en domfældt overført
her til landet, følger det af § 3, stk. 3, at der kan træffes bestemmelse om,
at fuldbyrdelsen skal ske efter reglerne i konventionens artikel 10 om
fortsat
fuldbyrdelse. Hvis en afgørelse skal fuldbyrdes her i landet efter reglerne
om
fortsat fuldbyrdelse, skal der ved en dansk domstol træffes afgørelse om
tilpasning af den udenlandske afgørelse, således at der i Danmark fastsættes
en
retsfølge, der i videst muligt omfang svarer til den udenlandske afgørelse
uden
dog at overskride den relevante maksimumstraf i dansk lovgivning.
I henhold til lovens § 6 indbringes sager, som skal afgøres
af en domstol her i landet, af anklagemyndigheden for byretten på det sted,
hvor den pågældende bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet,
træffer Justitsministeriet bestemmelse om, hvilken byret der skal behandle
sagen.
Efter § 7 finder retsplejelovens regler om straffesagers
behandling anvendelse, medmindre loven, konventionen eller tillægsprotokollen
indeholder modstående regler. Der beskikkes i øvrigt en forsvarer for den
sigtede, jf. herved § 7, stk. 3.
Det følger af § 8, at retten kan træffe bestemmelse om
varetægtsfængsling af den domfældte med henblik på at sikre den pågældendes
tilstedeværelse og muligheden for, at straffen umiddelbart kan fuldbyrdes.
4.
Behandlingen af anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger
efter
reglerne i tillægsprotokollen
4.1.
Generelt
Afgørelse om meddelelse af samtykke til overførelse af
fuldbyrdelsen af en retsfølge efter konventionens og tillægsprotokollens
regler, herunder om vilkårene for et sådant samtykke, træffes af
Justitsministeriet, jf. lov om international fuldbyrdelse af straf mv. § 2,
stk. 2.
Indhentelse og videregivelse af oplysninger som led i
behandlingen af sager om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger sker i
overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Anmodninger om overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger
samt svar herpå skal efter konventionens artikel 5, stk. 1, være skriftlige.
Konventionens artikel 17, stk. 1-3, indeholder i øvrigt nærmere regler om det
sprog, der skal anvendes i forbindelse med behandlingen af anmodninger om
overførelse af fuldbyrdelsen af retsfølger efter reglerne i konventionen og
tillægsprotokollen. Bestemmelserne suppleres af erklæringer afgivet af de
enkelte lande i forbindelse med ratifikationen af konventionen.
Danmark har i forbindelse med ratifikationen af konventionen
erklæret, at anmodninger og ledsagende oplysninger, der fremsættes over for
Danmark, skal være ledsaget af oversættelser til dansk, engelsk, fransk,
norsk,
svensk eller tysk.
I forbindelse med modtagelsen af udenlandske anmodninger vil
Justitsministeriet påse, at de fornødne oversættelser foreligger. I det
omfang
der måtte være behov for yderligere oversættelser, tilvejebringes sådanne
oversættelser ved vedkommende politimesters foranstaltning.
Ved fremsættelse af anmodninger over for udenlandske
myndigheder tilvejebringer Justitsministeriet de fornødne oversættelser af
det
relevante materiale.
Bortset fra genpart af den relevante dom og de relevante
retsregler, behøver dokumenter, som fremsendes i overensstemmelse med
konventionen og tillægsprotokollen, ikke at være bekræftede, jf.
konventionens
artikel 17, stk. 4.
Det bemærkes, at en anmodning om overførelse af
fuldbyrdelsen af en retsfølge uden domfældtes samtykke kan fremsættes over
for
fuldbyrdelseslandet, selv om det pågældende land ikke har tiltrådt
tillægsprotokollen. Den Europæiske Konvention af 28. maj 1970 om
straffedommes
internationale retsvirkninger indeholder således regler, der efter
omstændighederne ligeledes vil kunne danne grundlag for en anmodning om
overførelse af fuldbyrdelsen i et tilfælde, hvor den domfældte har unddraget
sig fuldbyrdelsen i domslandet, ligesom flere lande har mulighed for at
overtage fuldbyrdelsen af en udenlandsk dom om straf mv., selv om det
pågældende land ikke har tiltrådt relevante internationale konventioner.
For Danmarks vedkommende er det i øvrigt ikke ubetinget en
forudsætning, at overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge sker fra eller
til et land, der har tiltrådt konventionen og tillægsprotokollen, når blot
overførelsen sker efter konventionens og tillægsprotokollens regler.
4.2.
Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge, som er idømt i Danmark
4.2.1.
Personer, der har unddraget sig fuldbyrdelsen af en retsfølge
Hvis en domfældt har unddraget sig fuldbyrdelsen eller den
fortsatte fuldbyrdelse af en retsfølge, der er idømt her i landet, og den
pågældende befinder sig i det land, hvor han eller hun er statsborger, kan
den
politimester, som har varetaget straffesagen, anmode Justitsministeriet om at
rette henvendelse til det pågældende land med henblik på, at dette land
overtager fuldbyrdelsen af retsfølgen. Politimesteren overvejer i den
forbindelse tillige, om der er grundlag for efter tillægsprotokollens artikel
2, stk. 2, at fremsætte anmodning om midlertidige foranstaltninger.
Med henblik på videregivelse til de relevante udenlandske
myndigheder skal henvendelsen til Justitsministeriet være vedlagt følgende
oplysninger og dokumenter, der om nødvendigt tilvejebringes fra relevante
myndigheder, herunder Direktoratet for Kriminalforsorgen, ved politimesterens
foranstaltning:
a.
Den dømtes navn,
fødselsdato og fødested.
b.
Den dømtes adresse,
hvis en sådan forefindes, i fuldbyrdelseslandet.
c.
Tilgængelige
oplysninger om den dømtes tilknytning til fuldbyrdelseslandet.
d.
En meddelelse om de
gerninger, for hvilke retsfølgen er idømt.
e.
En bekræftet genpart
af dommen og de relevante lovbestemmelser.
f.
En meddelelse om
retsfølgens art og længde samt tidspunktet for fuldbyrdelsens påbegyndelse.
g.
En udtalelse om, hvor
stor en del af straffen, som allerede er udstået, herunder oplysninger om
eventuel varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre
oplysninger
af betydning for dommens fuldbyrdelse.
h.
Eventuelle medicinske
eller sociale oplysninger om den dømte person.
På baggrund af de modtagne oplysninger træffer
Justitsministeriet afgørelse om, hvorvidt der over for den domfældtes
hjemland
er grundlag for at fremsætte anmodning om overførelse af fuldbyrdelsen af
retsfølgen og – i relevante tilfælde – om midlertidige
foranstaltninger efter
tillægsprotokollens artikel 2, stk. 2.
Justitsministeriet underretter politimesteren om
Justitsministeriets afgørelse. Hvis Justitsministeriet finder grundlag for at
anmode
det pågældende land om at overtage fuldbyrdelsen af retsfølgen, vil
Justitsministeriet som udgangspunkt samtidig være indstillet på at give
samtykke til, at overførelsen sker efter reglerne i konventionens artikel 11
om
omsætning af retsfølgen.
Justitsministeriet underretter politimesteren om hjemlandets
afgørelse.
4.2.2.
Personer, som skal udvises eller udsendes
Hvis der er truffet afgørelse om udvisning eller udsendelse
af en person, som er idømt en frihedsberøvende foranstaltning her i landet,
kan
den politimester, der har varetaget straffesagen, på foranledning af eller
efter forudgående høring af Direktoratet for Kriminalforsorgen anmode
Justitsministeriet om at rette henvendelse til det land, hvor den pågældende
er
statsborger eller har fast bopæl, med henblik på, at den domfældte overføres
til fuldbyrdelse af retsfølgen i dette land.
Forinden der rettes henvendelse til Justitsministeriet, bør
politimesteren påse, at den domfældtes fortsatte tilstedeværelse her i landet
ikke er påkrævet, f.eks. med henblik på efterforskningen og retsforfølgningen
af konkrete straffesager.
Med henblik på videregivelse til de relevante udenlandske
myndigheder skal henvendelsen til Justitsministeriet være vedlagt følgende
oplysninger og dokumenter, der om nødvendigt tilvejebringes fra relevante
myndigheder, herunder Direktoratet for Kriminalforsorgen, ved politimesterens
foranstaltning:
a.
Den dømtes navn,
fødselsdato og fødested.
b.
Den dømtes adresse,
hvis en sådan forefindes, i fuldbyrdelseslandet.
c.
Tilgængelige
oplysninger om den dømtes tilknytning til fuldbyrdelseslandet.
d.
En meddelelse om de
gerninger, for hvilke retsfølgen er idømt.
e.
En bekræftet genpart
af dommen og de relevante lovbestemmelser.
f.
En meddelelse om
retsfølgens art og længde samt tidspunktet for fuldbyrdelsens påbegyndelse.
g.
En udtalelse om, hvor
stor en del af straffen, som allerede er udstået, herunder oplysninger om
eventuel varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre
oplysninger
af betydning for dommens fuldbyrdelse.
h.
Eventuelle medicinske
eller sociale oplysninger om den dømte person.
Efter tillægsprotokollen er det ikke en forudsætning for
overførelsen, at den dømte person giver samtykke hertil. Det følger
imidlertid
af tillægsprotokollen, at fuldbyrdelseslandet skal inddrage den pågældendes
mening i forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt fuldbyrdelseslandet skal
give
samtykke til overførelsen. På denne baggrund skal henvendelsen til
Justitsministeriet ligeledes være ledsaget af en erklæring, som redegør for
den
domfældtes indstilling til overførelsen. Hvis domfældte giver samtykke til
overførelsen følges de almindelige regler for overførelse i konventionen.
I tilfælde, hvor den domfældte ikke er indstillet på at lade
sig overføre, skal erklæringen så vidt muligt indeholde en redegørelse for
den
domfældtes begrundelse for ikke at ville lade sig overføre. Det bør endvidere
fremgå af erklæringen, om domfældte er statsborger i flere lande, og om den
pågældende har fast bopæl i et andet land end det land, hvor vedkommende er
statsborger. I den forbindelse bør det så vidt muligt fremgå, hvilken
tilknytning den pågældende har til de relevante lande, og om den pågældende
har
tilknytning til andre lande.
Justitsministeriet træffer på baggrund af de modtagne
oplysninger afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at rette henvendelse
til
fuldbyrdelseslandet med henblik på overførelse af den domfældte til
fuldbyrdelse af retsfølgen i dette land.
Justitsministeriet underretter politimesteren og
Direktoratet for Kriminalforsorgen om Justitsministeriets afgørelse. Hvis
Justitsministeriet
finder grundlag for at anmode det pågældende land om at overtage
fuldbyrdelsen
af retsfølgen, vil Justitsministeriet som udgangspunkt være indstillet på
samtidig at give samtykke til, at overførelsen sker efter reglerne i
konventionens artikel 11 om omsætning af retsfølgen.
Justitsministeriet underretter politimesteren og
Direktoratet for Kriminalforsorgen om fuldbyrdelseslandets afgørelse.
4.3.
Overførelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge, som er idømt i udlandet
4.3.1.
Personer, der har unddraget sig fuldbyrdelsen af en retsfølge
Hvis en dansk statsborger eller en person med fast bopæl her
i landet har unddraget sig fuldbyrdelsen eller den fortsatte fuldbyrdelse af
en
retsfølge, som er idømt i udlandet, og den pågældende befinder sig her i
landet, kan fuldbyrdelseslandet rette henvendelse til Justitsministeriet med
anmodning om, at Danmark overtager fuldbyrdelsen af retsfølgen.
Justitsministeriet påser, at anmodningen er ledsaget af de i
konventionen og tillægsprotokollen nævnte oplysninger mv. og anmoder i givet
fald politimesteren på det sted, hvor den domfældte har eller senest har haft
bopæl, eller - hvis der ikke foreligger nærmere oplysninger herom – en
politimester efter Justitsministeriets nærmere bestemmelse, om en udtalelse i
anledning af begæringen.
Politimesterens udtalelse skal indeholde oplysninger om,
hvorvidt den udenlandske afgørelse kan fuldbyrdes her i landet. Udtalelsen
skal
herudover indeholde oplysninger om, efter hvilke danske bestemmelser
lovovertrædelsen ville være blevet bedømt, maksimumstraffen efter dansk ret
for
en tilsvarende lovovertrædelse samt oplysninger om, hvilken retsfølge der
konkret ved omsætning af retsfølgen kan forventes fastsat. Endelig skal det
af
politimesterens indstilling fremgå, om politimesteren finder, at
Justitsministeriet bør meddele samtykke til overførelsen.
Hvis den dømte person ikke er dansk statsborger, indhenter
politimesteren en udtalelse fra Udlændingestyrelsen om den domfældtes
opholdsgrundlag i Danmark, herunder om, hvorvidt en eventuel
opholdstilladelse
må anses for bortfaldet, ligesom der i øvrigt bør søges tilvejebragt nærmere
oplysninger om den domfældtes tilknytningsforhold til Danmark.
Justitsministeriet træffer på baggrund af de foreliggende
oplysninger afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles samtykke til, at Danmark
overtager fuldbyrdelsen af den idømte retsfølge. En eventuel overførelse af
fuldbyrdelsen vil som udgangspunkt ske efter reglerne om omsætning af
retsfølgen.
Hvis domslandet herefter accepterer overførelsen af
fuldbyrdelsen af retsfølgen, vil Justitsministeriet anmode politimesteren om
at
forelægge sagen for retten. Kopi af den endelige og retskraftige dom sendes
til
Justitsministeriet ved politimesteren foranstaltning med henblik på
videresendelse til domslandet.
I det tilfælde, hvor domslandet fremsætter anmodning om
midlertidige foranstaltninger efter tillægsprotokollens artikel 2, stk. 2,
videresender Justitsministeriet denne anmodning til vedkommende politimester
til videre foranstaltning.
4.3.2.
Personer, som skal udvises eller udsendes
Hvis der i forbindelse med en straffedom i udlandet er
truffet afgørelse om udvisning eller udsendelse af en dansk statsborger eller
en person med fast bopæl i Danmark, kan domslandet rette henvendelse til
Justitsministeriet med henblik på, at den pågældende overføres til
fuldbyrdelse
af retsfølgen i Danmark.
Justitsministeriet påser, at anmodningen er ledsaget af de i
konventionen og tillægsprotokollen nævnte oplysninger mv. og anmoder i givet
fald politimesteren på det sted, hvor den domfældte har eller senest har haft
bopæl, eller - hvis der ikke foreligger nærmere oplysninger herom – en
politimester efter Justitsministeriets nærmere bestemmelse, om en udtalelse i
anledning af begæringen.
Politimesterens udtalelse skal indeholde oplysninger om,
hvorvidt den udenlandske afgørelse kan fuldbyrdes her i landet. Udtalelsen
skal
herudover indeholde oplysninger om, efter hvilke danske bestemmelser
lovovertrædelsen ville være blevet bedømt, maksimumstraffen efter dansk ret
for
en tilsvarende lovovertrædelse samt oplysninger om, hvilken retsfølge der
konkret ved omsætning af retsfølgen kan forventes fastsat. Endelig skal det
af
politimesterens indstilling fremgå, om politimesteren finder, at
Justitsministeriet bør meddele samtykke til overførelsen.
Hvis den dømte person ikke er dansk statsborger, indhenter
politimesteren en udtalelse fra Udlændingestyrelsen om den domfældtes
opholdsgrundlag i Danmark, herunder om, hvorvidt en eventuel
opholdstilladelse
må anses for bortfaldet, ligesom der i øvrigt bør søges tilvejebragt nærmere
oplysninger om den domfældtes tilknytningsforhold til Danmark.
Justitsministeriet træffer på baggrund af de foreliggende
oplysninger afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles samtykke til, at Danmark
overtager fuldbyrdelsen af den idømte retsfølge. En eventuel overførelse af
fuldbyrdelsen vil som udgangspunkt ske efter reglerne om omsætning af
retsfølgen.
Hvis domslandet herefter accepterer overførelsen, vil
Justitsministeriet anmode politimesteren
om at forelægge sagen for retten, når den pågældende er overført her til
landet. Justitsministeriet skal modtage kopi af den danske dom med henblik på
videresendelse til det oprindelige domsland.
5.
Overførelsens praktiske gennemførelse
I de tilfælde, hvor den dømte skal overføres fra domslandet
til fuldbyrdelseslandet, træffes nærmere aftale om overførelsens praktiske
gennemførelse direkte mellem vedkommende politimester og den relevante
udenlandske myndighed – eventuelt via Rigspolitichefen.
Overførelsen forudsættes sædvanligvis at ske ved, at den
dømte afhentes i domslandet og ledsages til fuldbyrdelseslandet ved
fuldbyrdelseslandets foranstaltning. Fuldbyrdelseslandet tilvejebringer i den
forbindelse de nødvendige transit-tilladelser efter konventionens artikel 16.
Anmodning om transit-tilladelse fremsættes om nødvendigt af vedkommende
politimester via Justitsministeriet.
6.
Fuldbyrdelse af den strafferetlige retsfølge efter overførelsen
Overtagelse af fuldbyrdelsen af en retsfølge har den
virkning, at fuldbyrdelsen af retsfølgen suspenderes i domslandet, som i
øvrigt
ikke længere må fuldbyrde retsfølgen, hvis fuldbyrdelseslandet anser
udståelsen
af retsfølgen for at være afsluttet, jf. i det hele konventionens artikel 8.
Efter konventionens artikel 9, stk. 1, nr. 3, skal
fuldbyrdelsen af retsfølgen efter overførelsen ske efter fuldbyrdelseslandets
lovgivning. Det er således danske regler om prøveløsladelse, benådning mv.,
som
finder anvendelse i forbindelse med fuldbyrdelsen af udenlandske afgørelser
her
i landet.
Såvel domslandet som fuldbyrdelseslandet kan i øvrigt
meddele benådning, amnesti eller formildelse af retsfølgen i overensstemmelse
med national ret, jf. konventionens artikel 12, mens alene domslandet ifølge
konventionens artikel 13 har retten til at træffe afgørelse i forbindelse med
en fornyet prøvelse af den oprindelige dom.
Efter konventionens artikel 14 skal fuldbyrdelseslandet
afslutte fuldbyrdelsen af retsfølgen, når det af domslandet underrettes om en
beslutning eller foranstaltning, som indebærer, at retsfølgen ikke længere
kan
fuldbyrdes.
Fuldbyrdelseslandet skal ifølge konventionens artikel 15
forsyne domslandet med oplysninger vedrørende fuldbyrdelsen af retsfølgen,
-
når det anser
fuldbyrdelsen af retsfølgen for at være afsluttet,
-
hvis den dømte person
er flygtet, før fuldbyrdelsen af retsfølgen er afsluttet, eller
-
hvis domslandet
anmoder om en særlig redegørelse.
Sådanne oplysninger sendes i de tilfælde, hvor Danmark har
overtaget fuldbyrdelsen af en udenlandsk retsfølge, til Justitsministeriet
ved
vedkommende politimesters eller Direktoratet for Kriminalforsorgens
foranstaltning, hvorefter Justitsministeriet videresender oplysningerne til
den
relevante udenlandske myndighed.
I det omfang Justitsministeriet modtager oplysninger fra
udenlandske myndigheder om fuldbyrdelsen af en dansk retsfølge i udlandet,
videresender ministeriet disse oplysninger til vedkommende politimester og
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
7.
Omkostninger
Omkostninger, som pådrages ved anvendelsen af konventionen
og tillægsprotokollen, skal bæres af fuldbyrdelseslandet, undtagen hvor
omkostningerne udelukkende er pådraget på domslandets territorium, jf. herved
konventionens artikel 17, stk. 5.
8.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål om behandlingen af anmodninger om overførelse af
fuldbyrdelsen af retsfølger kan rettes til Det Internationale Kontor i
Justitsministeriet, der ligeledes kan være behjælpelig med oplysninger om,
hvilke lande der har ratificeret tillægsprotokollen, samt om hvilke forbehold
og erklæringer de pågældende lande måtte have afgivet i den forbindelse.
Sådanne oplysninger vil imidlertid også kunne findes på Europarådets
hjemmeside, hvis adresse er http://conventions.coe.int.
Justitsministeriet, den 2. december
2003
Thorkild Foged
Bilag 1
Tillægsprotokol til den europæiske konvention
om
overførelse af domfældte
(Strasbourg, 18. december 1997)
Præambel
Europarådets medlemsstater og andre stater, som undertegner
denne protokol,
ønsker at lette anvendelsen af konventionen om overførelse
af domfældte, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 21. marts
1983
(i det følgende betegnet »konventionen«), og især at forfølge sit anerkendte
mål om at øge retfærdigheden og dømte personers resocialisering;
er klar over, at mange stater ikke kan udlevere deres egne
statsborgere;
anser det for ønskeligt at udvide konventionen i visse
henseender,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1. Almindelige bestemmelser
1.
De ord og udtryk,
der anvendes i denne protokol, har den i konventionen anvendte betydning.
2.
Konventionens
bestemmelser gælder i det omfang, de er forenelige med bestemmelserne i denne
protokol.
Artikel 2. Personer, der er flygtet fra domslandet
1.
Hvis en statsborger
fra en kontraherende stat, som er blevet idømt en retsfølge i en anden
kontraherende stat som led i en retskraftig dom, søger at unddrage sig
fuldbyrdelse eller fortsat fuldbyrdelse af retsfølgen i domslandet ved at
flygte til den førstnævnte stat, inden den pågældende har udstået retsfølgen,
kan domslandet anmode den anden kontraherende stat om at overtage
fuldbyrdelsen
af retsfølgen.
2.
På domslandets
anmodning kan fuldbyrdelseslandet, før de dokumenter, der skal vedlægges
anmodningen, ankommer, eller før der er truffet afgørelse om anmodningen,
anholde den dømte person eller træffe enhver anden foranstaltning for at
sikre,
at den pågældende forbliver på dets område, indtil der er truffet afgørelse
om
anmodningen. Anmodninger om midlertidige foranstaltninger skal omfatte de i
konventionens artikel 4, stk. 3, nævnte oplysninger. Den dømte persons
strafferetlige stilling må ikke forværres som følge af, at den pågældende har
været varetægtsfængslet i medfør af dette stykke.
3.
Overførelse af
fuldbyrdelse af retsfølgen kan ikke betinges af, at den dømte person
samtykker
heri.
Artikel 3. Dømte personer, som skal udvises eller
udsendes
1.
Efter anmodning fra
domslandet kan fuldbyrdelseslandet under iagttagelse af bestemmelserne i
denne
artikel indgå på overførelse af en dømt person uden den pågældendes samtykke,
når den idømte retsfølge eller en administrativ afgørelse i tilknytning
hertil
medfører udvisning eller udsendelse eller en anden foranstaltning med den
virkning, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den
pågældende løslades fra fængslet.
2.
Fuldbyrdelseslandet
må ikke give samtykke med henblik på stk. 1 uden forinden at have inddraget
den
dømte persons mening.
3.
Med henblik på
anvendelse af denne artikel skal domslandet forsyne fuldbyrdelseslandet med:
a)
en erklæring, som
redegør for den dømte persons indstilling til den påtænkte overførelse,
b)
en kopi af
beslutningen om udvisning eller udsendelse eller anden beslutning, som
medfører, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den
pågældende løslades fra fængslet.
4.
Over for en person,
der overføres efter bestemmelserne i denne artikel, kan der ikke indledes
retsforfølgning, afsiges straffedom eller iværksættes tilbageholdelse med
henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller beslutning om
sikkerhedsforanstaltning
eller i øvrigt foretages nogen indskrænkning i den pågældendes personlige
frihed for nogen anden forud for overførelsen begået forbrydelse end den, for
hvilken retsfølgen, der skal fuldbyrdes, blev idømt, undtagen i følgende
tilfælde:
a)
når domslandet
tillader det: anmodningen om tilladelse skal ledsages af alle relevante
dokumenter og af en udskrift af enhver forklaring, som den dømte person har
afgivet; tilladelse skal gives, når den forbrydelse, anmodningen angår, i sig
selv ville begrunde forpligtelse til udlevering efter domslandets lovgivning,
eller når udlevering kun ville være udelukket på grund af straffens længde;
b)
når den dømte person
efter at have haft mulighed for at forlade fuldbyrdelseslandet ikke har gjort
dette inden for 45 dage efter sin endelige løsladelse, eller når den
pågældende
er vendt tilbage til fuldbyrdelseslandet efter at have forladt det.
5.
Uanset
bestemmelserne i stk. 4 kan fuldbyrdelseslandet træffe enhver foranstaltning,
som efter dets lovgivning er nødvendig for at afbryde forældelse, herunder
retsforfølgning uanset tiltaltes fravær.
6.
Enhver af de
kontraherende stater kan ved en erklæring til Europarådets generalsekretær
tilkendegive, at den ikke vil overtage fuldbyrdelse af retsfølger efter den i
denne artikel beskrevne fremgangsmåde.
Artikel 4. Undertegnelse og ikrafttræden
1.
Denne protokol er
åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater samt de andre stater,
som
har undertegnet konventionen. Den kan ratificeres, accepteres eller
godkendes.
En signatarstat kan kun ratificere, acceptere eller godkende denne protokol,
hvis den tidligere eller samtidig har ratificeret, accepteret eller godkendt
konventionen. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokumenterne skal
deponeres hos Europarådets generalsekretær.
2.
Denne protokol
træder i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode
på
tre måneder efter deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller
godkendelsesdokument.
3.
For en signatarstat,
som senere deponerer sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokument,
træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af
en
periode på tre måneder efter deponeringsdatoen.
Artikel 5. Tiltrædelse
1.
En ikke-medlemsstat,
som har tiltrådt konventionen, kan tiltræde protokollen, efter at den er
trådt
i kraft.
2.
For en tiltrædende
stat træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger
udløbet
af en periode på tre måneder efter datoen for deponering af
tiltrædelsesdokumentet.
Artikel 6. Territorial anvendelse
1.
Hver stat kan på
tidspunktet for undertegnelse eller deponering af ratifikations-, accept-,
godkendelses- eller tiltrædelsesdokument nærmere angive, på hvilket eller
hvilke områder denne protokol skal finde anvendelse.
2.
Enhver kontraherende
stat kan på et senere tidspunkt gennem en erklæring til Europarådets
generalsekretær udstrække anvendelsen af denne protokol til ethvert andet
område angivet i erklæringen. For et sådant område træder protokollen i kraft
den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder
efter den dag, hvor generalsekretæren modtog erklæringen.
3.
En erklæring afgivet
i overensstemmelse med de to foregående stykker kan for så vidt angår områder
angivet i erklæringen tilbagekaldes gennem en underretning til
generalsekretæren. Tilbagekaldelsen får virkning den første dag i den måned,
som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor
generalsekretæren modtog underretningen.
Artikel 7. Tidsmæssig anvendelse
Denne protokol skal finde anvendelse på fuldbyrdelse af
retsfølger pålagt såvel før som efter dens ikrafttræden.
Artikel 8. Opsigelse
1.
En kontraherende
stat kan til enhver tid opsige denne protokol gennem en underretning til
Europarådets generalsekretær.
2.
Opsigelsen får
virkning fra den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på
tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog underretningen.
3.
Nærværende protokol
skal imidlertid fortsat anvendes på fuldbyrdelsen af retsfølger for personer,
som er blevet overført i overensstemmelse med både konventionens og
protokollens bestemmelser før den dag, hvor en opsigelse får virkning.
4.
Opsigelse af
konventionen medfører automatisk opsigelse af nærværende protokol.
Artikel 9. Underretninger
Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater,
signatarstater, kontraherende stater samt enhver anden stat, som er blevet
tilbudt at tiltræde konventionen, om:
a)
enhver
undertegnelse;
b)
enhver deponering af
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter;
c)
enhver
ikrafttrædelsesdag for denne protokol i overensstemmelse med artikel 4 eller
5;
d)
enhver anden
handling, erklæring, underretning eller meddelelse med tilknytning til denne
protokol.
Bilag 2
Bilag 3
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf mv., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv. og lov om udlevering af lovovertrædere samt forskellige andre love Retsinformation · 6. december 2000
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 18. december 1997 til den europæiske konvention om overførelse af domfældte af 21. marts 1983 Retsinformation · 20. december 2006
- Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 26. juli 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-register (Gennemførelse af rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.) Retsinformation · 28. februar 2008
- Skriftlig fremsættelse (6. december 2000) - L 129 Retsinformation · 6. december 2000
- Inddragelse af fremmed ret. Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 2 Retsinformation · 3. marts 2003