Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 18. december 1997 til den europæiske konvention om overførelse af domfældte af 21. marts 1983

BKI nr 33 af 07/12/2006Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

tillægsprotokol af 18. december 1997 til den europæiske

konvention om overførelse af domfældte af 21. marts 1983

__________

Efter indhentelse af Folketingets

samtykke, jf. lov nr. 280 af 25. april 2001, har Danmark i henhold til kgl.

resolution

af 3. juli 2001 ratificeret den i Strasbourg den 18. december 1997 vedtagne

tillægsprotokol til den europæiske konvention af 21. marts 1983 om

overførelse

af domfældte, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 14. maj 1987,

Lovtidende C.

Tillægsprotokollen

har følgende ordlyd:

Oversættelse

Tillægsprotokol til den europæiske konvention om

overførelse af domfældte

(Strasbourg, 18. december 1997)

Præambel

Europarådets medlemsstater og andre stater, som

undertegner denne protokol,

ønsker at lette anvendelsen af konventionen om

overførelse af domfældte, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den

21.

marts 1983 (i det følgende betegnet »konventionen«), og især at forfølge sit

anerkendte mål om at øge retfærdigheden og dømte personers resocialisering;

er klar over, at mange stater ikke kan udlevere deres

egne statsborgere;

anser det for ønskeligt at udvide konventionen i visse

Læs alt

henseender,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1. Almindelige bestemmelser

1.

De ord og udtryk,

der anvendes i denne protokol, har den i konventionen anvendte betydning.

2.

Konventionens

bestemmelser gælder i det omfang, de er forenelige med bestemmelserne i denne

protokol.

Artikel 2. Personer, der er flygtet fra domslandet

1.

Hvis en statsborger

fra en kontraherende stat, som er blevet idømt en retsfølge i en anden

kontraherende

stat som led i en retskraftig dom, søger at unddrage sig fuldbyrdelse eller

fortsat fuldbyrdelse af retsfølgen i domslandet ved at flygte til den

førstnævnte stat, inden den pågældende har udstået retsfølgen, kan domslandet

anmode den anden kontraherende stat om at overtage fuldbyrdelsen af

retsfølgen.

2.

På domslandets

anmodning kan fuldbyrdelseslandet, før de dokumenter, der skal vedlægges

anmodningen,

ankommer, eller før der er truffet afgørelse om anmodningen, anholde den

dømte

person eller træffe enhver anden foranstaltning for at sikre, at den

pågældende

forbliver på dets område, indtil der er truffet afgørelse om anmodningen.

Anmodninger om midlertidige foranstaltninger skal omfatte de i konventionens

artikel 4, stk. 3, nævnte oplysninger. Den dømte persons strafferetlige

stilling må ikke forværres som følge af, at den pågældende har været

varetægtsfængslet

i medfør af dette stykke.

3.

Overførelse af

fuldbyrdelse af retsfølgen kan ikke betinges af, at den dømte person

samtykker

heri.

Artikel 3. Dømte personer, som skal udvises eller

udsendes

1.

Efter anmodning fra

domslandet kan fuldbyrdelseslandet under iagttagelse af bestemmelserne i

denne

artikel indgå på overførelse af en dømt person uden den pågældendes samtykke,

når den idømte retsfølge eller en administrativ afgørelse i tilknytning

hertil

medfører udvisning eller udsendelse eller en anden foranstaltning med den

virkning, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den

pågældende løslades fra fængslet.

2.

Fuldbyrdelseslandet

må ikke give samtykke med henblik på stk. 1 uden forinden at have

inddraget

den dømte persons mening.

3.

Med henblik på

anvendelse af denne artikel skal domslandet forsyne fuldbyrdelseslandet med:

a)

en erklæring, som

redegør for den dømte persons indstilling til den påtænkte overførelse, og

b)

en kopi af

beslutningen om udvisning eller udsendelse eller anden beslutning, som

medfører, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den

pågældende løslades fra fængslet.

4.

Over for en person,

der overføres efter bestemmelserne i denne artikel, kan der ikke indledes

retsforfølgning,

afsiges straffedom eller iværksættes tilbageholdelse med henblik på

fuldbyrdelse af en straffedom eller beslutning om sikkerhedsforanstaltning

for

nogen anden forud for overførelsen begået forbrydelse end den, for hvilken

retsfølgen, der skal fuldbyrdes, blev idømt, eller i øvrigt foretages nogen

indskrænkning

i den pågældendes personlige frihed, undtagen i følgende tilfælde:

a)

når domslandet

tillader det: anmodningen om tilladelse skal ledsages af alle relevante

dokumenter

og af en udskrift af enhver forklaring, som den dømte person har afgivet;

tilladelse skal gives, når den forbrydelse, anmodningen angår, i sig selv

ville

begrunde forpligtelse til udlevering efter domslandets lovgivning, eller når

udlevering kun ville være udelukket på grund af straffens længde;

b)

når den dømte person

efter at have haft mulighed for at forlade fuldbyrdelseslandet ikke har gjort

dette inden for 45 dage efter sin endelige løsladelse, eller når den

pågældende

er vendt tilbage til fuldbyrdelseslandet efter at have forladt det.

5.

Uanset

bestemmelserne i stk. 4 kan fuldbyrdelseslandet træffe enhver

foranstaltning, som efter dets lovgivning er nødvendig for at afbryde

forældelse, herunder retsforfølgning uanset tiltaltes fravær.

6.

Enhver kontraherende

stat kan ved en erklæring til Europarådets generalsekretær tilkendegive, at

den

ikke vil overtage fuldbyrdelse af retsfølger efter den i denne artikel

beskrevne fremgangsmåde.

Artikel 4. Undertegnelse og ikrafttræden

1.

Denne protokol er

åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater samt de andre stater,

som

har undertegnet konventionen. Den kan ratificeres, accepteres eller

godkendes.

En signatarstat kan kun ratificere, acceptere eller godkende denne protokol,

hvis den tidligere eller samtidig har ratificeret, accepteret eller godkendt

konventionen. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal

deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2.

Denne protokol

træder i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en

periode på tre måneder efter deponeringen af det tredje ratifikations-,

accept-

eller godkendelsesinstrument.

3.

For en signatarstat,

som senere deponerer sit ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrument,

træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger efter

udløbet

af en periode på tre måneder efter deponeringsdatoen.

Artikel 5. Tiltrædelse

1.

Enhver

ikke-medlemsstat, som har tiltrådt konventionen, kan tiltræde protokollen,

efter at den er trådt i kraft.

2.

For en tiltrædende

stat træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger efter

udløbet

af en periode på tre måneder efter datoen for deponering af

tiltrædelsesinstrumentet.

Artikel 6. Territorial anvendelse

1.

Enhver stat kan på

tidspunktet for undertegnelse eller deponering af sit ratifikations-,

accept-,

godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument nærmere angive, på hvilket eller

hvilke områder denne protokol skal finde anvendelse.

2.

Enhver kontraherende

stat kan på et senere tidspunkt, gennem en erklæring til Europarådets

generalsekretær,

udstrække anvendelsen af denne protokol til ethvert andet område angivet i

erklæringen.

For et sådant område træder protokollen i kraft den første dag i den måned,

som

følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor

generalsekretæren modtog erklæringen.

3.

Enhver erklæring

afgivet i overensstemmelse med de to foregående stykker kan for så vidt angår

områder

angivet i erklæringen tilbagekaldes gennem en underretning til

generalsekretæren. Tilbagekaldelsen får virkning den første dag i den måned,

som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor

generalsekretæren modtog underretningen.

Artikel 7. Tidsmæssig anvendelse

Denne protokol skal finde anvendelse på fuldbyrdelse af retsfølger

pålagt såvel før som efter dens ikrafttræden.

Artikel 8. Opsigelse

1.

Enhver kontraherende

stat kan til enhver tid opsige denne protokol gennem en underretning til

Europarådets

generalsekretær.

2.

En opsigelse får

virkning fra den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en

periode

på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog underretningen.

3.

Denne protokol skal

imidlertid fortsat anvendes på fuldbyrdelsen af retsfølger for personer, som

er

blevet overført i overensstemmelse med både konventionens og protokollens

bestemmelser

før den dag, hvor opsigelsen får virkning.

4.

Opsigelse af

konventionen medfører automatisk opsigelse af denne protokol.

Artikel 9. Underretninger

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets

medlemsstater, signatarstater, kontraherende stater samt enhver anden stat,

som

er blevet tilbudt at tiltræde konventionen, om:

a)

enhver undertegnelse;

b)

enhver deponering af

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter;

c)

enhver

ikrafttrædelsesdag for denne protokol i overensstemmelse med artikel 4 eller

5;

d)

enhver anden

handling, erklæring, underretning eller meddelelse med tilknytning til denne

protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede

befuldmægtigede

undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 18. december 1997 på

engelsk

og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som

skal deponeres hos Europarådet. Europarådets generalsekretær fremsender

bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til konventionens

øvrige signatarstater og til enhver stat, der er blevet opfordret til at

tiltræde konventionen.

Engelsk tekst

Additional

Protocol to the European Convention on the Transfer of Sentenced Persons

(

Strasbourg, 18.XII.1997)

Preamble

The

member States of the Council of Europe, and the other States signatory to

this

Protocol,

Desirous

of facilitating the application of the Convention on the Transfer of

Sentenced

Persons opened for signature at Strasbourg on 21 March 1983 (hereinafter

referred to as »the Convention«) and, in particular, pursuing its

acknowledged

aims of furthering the ends of justice and the social rehabilitation of

sentenced persons;

Aware

that many States cannot extradite their own nationals;

Considering

it desirable to supplement the Convention in certain respects,

Have

agreed as follows:

Article

1 – General provisions

1

The words and expressions used in this

Protocol shall be interpreted within the meaning of the Convention.

2

The provisions of the Convention shall

apply to the extent that they are compatible with the provisions of this

Protocol.

Article

2 – Persons having fled from the sentencing State

1

Where a national of a Party who is the

subject of a sentence imposed in the territory of another Party as a part of

a

final judgment, seeks to avoid the execution or further execution of the

sentence in the sentencing State by fleeing to the territory of the former

Party before having served the sentence, the sentencing State may request the

other Party to take over the execution of the sentence.

2

At the request of the sentencing State, the

administering State may, prior to the arrival of the documents supporting the

request, or prior to the decision on that request, arrest the sentenced

person,

or take any other measure to ensure that the sentenced person remains in its

territory, pending a decision on the request. Requests for provisional

measures

shall include the information mentioned in paragraph 3 of Article 4 of the

Convention. The penal position of the sentenced person shall not be

aggravated

as a result of any period spent in custody by reason of this paragraph.

3

The consent of the sentenced person shall

not be required to the transfer of the execution of the sentence.

Article

3 – Sentenced persons subject to an expulsion or deportation order

1

Upon being requested by the sentencing

State, the administering State may, subject to the provisions of this

Article,

agree to the transfer of a sentenced person without the consent of that

person,

where the sentence passed on the latter, or an administrative decision

consequential to that sentence, includes an expulsion or deportation order or

any other measure as the result of which that person will no longer be

allowed

to remain in the territory of the sentencing State once he or she is released

from prison.

2

The administering State shall not give its

agreement for the purposes of paragraph 1 before having taken into

consideration the opinion of the sentenced person.

3

For the purposes of the application of this

Article, the sentencing State shall furnish the administering State with :

a

a declaration containing the opinion of the

sentenced person as to his or her proposed transfer, and

b

a copy of the expulsion or deportation

order or any other order having the effect that the sentenced person will no

longer be allowed to remain in the territory of the sentencing State once he

or

she is released from prison.

4

Any person transferred under the provisions

of this Article shall not be proceeded against, sentenced or detained with a

view to the carrying out of a sentence or detention order, for any offence

committed prior to his or her transfer other than that for which the sentence

to be enforced was imposed, nor shall he or she for any other reason be

restricted in his or her personal freedom, except in the following cases:

a

when the sentencing State so authorises: a

request for authorisation shall be submitted, accompanied by all relevant

documents and a legal record of any statement made by the convicted person;

authorisation shall be given when the offence for which it is requested would

itself be subject to extradition under the law of the sentencing State or

when

extradition would be excluded only by reason of the amount of punishment;

b

when the sentenced person, having had an

opportunity to leave the territory of the administering State, has not done

so

within 45 days of his or her final discharge, or if he or she has returned to

that territory after leaving it.

5

Notwithstanding the provisions of paragraph

4, the administering State may take any measures necessary under its law,

including proceedings in absentia, to prevent any legal effects of lapse of

time.

6

Any contracting State may, by way of a

declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe,

indicate that it will not take over the execution of sentences under the

circumstances described in this Article.

Article

4 – Signature and entry into force

1

This Protocol shall be open for signature

by the member States of the Council of Europe and the other States signatory

to

the Convention. It shall be subject to ratification, acceptance or approval.

A

Signatory may not ratify, accept or approve this Protocol unless it has

previously or simultaneously ratified, accepted or approved the Convention.

Instruments of ratification, acceptance or approval shall be deposited with

the

Secretary General of the Council of Europe.

2

This Protocol shall enter into force on the

first day of the month following the expiration of a period of three months

after the deposit of the third instrument of ratification, acceptance or

approval.

3

In respect of any signatory State which

subsequently deposits its instrument of ratification, acceptance or approval,

the Protocol shall enter into force on the first day of the month following

the

expiration of a period of three months after the date of deposit.

Article

5 – Accession

1

Any non-member State which has acceded to

the Convention may accede to this Protocol after it has entered into force.

2

In respect of any acceding State, the

Protocol shall enter into force on the first day of the month following the

expiration of a period of three months after the date of the deposit of the

instrument of accession.

Article

6 – Territorial application

1

Any State may at the time of signature or

when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or

accession, specify the territory or territories to which this Protocol shall

apply.

2

Any Contracting State may, at any later

date, by declaration addressed to the Secretary General of the Council of

Europe, extend the application of this Protocol to any other territory

specified in the declaration. In respect of such territory the Protocol shall

enter into force on the first day of the month following the expiration of a

period of three months after the date of receipt of such declaration by the

Secretary General.

3

Any declaration made under the two

preceding paragraphs may, in respect of any territory specified in such

declaration, be withdrawn by a notification addressed to the Secretary

General.

The withdrawal shall become effective on the first day of the month following

the expiration of a period of three months after the date of receipt of such

notification by the Secretary General.

Article

7 – Temporal application

This Protocol

shall be applicable to the enforcement of sentences imposed either before or

after its entry into force.

Article

8 – Denunciation

1

Any Contracting State may at any time

denounce this Protocol by means of a notification addressed to the Secretary

General of the Council of Europe.

2

Such denunciation shall become effective on

the first day of the month following the expiration of a period of three

months

after the date of receipt of the notification by the Secretary General.

3

This Protocol shall, however, continue to

apply to the enforcement of sentences of persons who have been transferred in

conformity with the provisions of both the Convention and this Protocol

before the date on which such denunciation takes effect.

4

Denunciation of the Convention

automatically entails denunciation of this Protocol.

Article

9 – Notifications

The Secretary

General of the Council of Europe shall notify the member States of the

Council

of Europe, any Signatory, any Party and any other State which has been

invited

to accede to the Convention of:

a

any signature;

b

the deposit of any instrument of

ratification, acceptance, approval or accession;

c

any date of entry into force of this

Protocol in accordance with Articles 4 or 5;

d

any other act, declaration, notification or

communication relating to this Protocol.

In

witness whereof the undersigned, being duly authorised thereto, have signed

this Protocol.

Done at

Strasbourg, this eighteenth day of December

1997, in English and in French, both texts being equally authentic, in a

single

copy which shall be deposited in the archives of the Council of Europe. The

Secretary General of the Council of Europe shall transmit certified copies to

each

member

State

of the Council of Europe, to the

other States signatory to the Convention and to any State invited to accede

to

the Convention.

Tillægsprotokollen

trådte i medfør af artikel 4, stk. 2, i kraft den 1. juni 2000.

Danmarks

ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den

10.

september 2001, hvorefter tillægsprotokollen

i medfør af artikel 4, stk. 3, trådte i

kraft for Danmark den 1. januar 2002.

I medfør af artikel

6, stk. 1, har Danmark afgivet en erklæring om, at tillægsprotokollen

indtil videre ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland.

Oplysning om andre

landes tiltrædelse m.v. kan fås hos Europarådet på adressen:

http://conventions.coe.int.

Udenrigsministeriet, den 7. december

2006

Per Stig Møller

Lignende dokumenter