Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
82/1999
K har klaget til Pressenævnet over et indslag bragt
i Søndagsmagasinet på Danmarks Radio den 16. maj 1999, idet hun
mener, at god presseskik er tilsidesat.
Indslaget omhandlede det narkotiske stof Ecstasy, og
klagerens søns navn blev nævnt i indslaget, der bl.a.
lød:
"Studie speak:
Det nye stof Ecstasy har
krævet sit første dødsoffer i Danmark. Ecstasy er et
narkotisk stof i pilleform, og det er blevet et modestof især blandt
grupper af unge med interesse for techno-musik. Mange tror, at Ecstasy er
ufarligt, men det er det altså langt fra. Og nu har stoffet kostet en
ung mand fra Esbjerg livet.
(Billede af [Klagerens søns] gravsten med datoer
og dødsannoncer fra en avis)
Speak:
[Klagerens søn] blev 27 år.
Søndag den 15. november 1998 om morgenen døde han. I dag, et
halvt år senere, fastslår en retskemisk rapport, at [klagerens
søn] døde af en forgiftning af stoffet Ecstasy. Dermed blev han
det første danske offer for det nye stof.
At Ecstasy'ens første dødsoffer skulle
findes i Esbjerg kommer desværre ikke som nogen overraskelse. Esbjerg
har de sidste par år oplevede et sandt boom når det gælder
det nye diskoteksstof.
Speak:
Blandt mange unge går Ecstasy for at
være ufarligt. Godt nok har man set dødsfald tidligere, men det
Læs alt
har været fordi folk døde af væskemangel efter at have
danset i timevis på stoffet. Og disse dødsfald er sket i England
og Holland, altså langt væk fra Esbjerg. Men [klagerns
søn] døde ikke af væskemangel, han døde, fordi han
simpelthen tog for meget af stoffet. Dette faktum har dog ikke gjort
særligt stort indtryk for diskoteksungdommen i Esbjerg.
R.W., techno-fan:
Det påvirker dem ikke. Det
er jo ikke dem selv, så simpelt er det. Det er jo trist, men
altså han var jo nok selv uden om det, og det kunne være så
meget andet. Og sådan er det typisk, .. man ser ikke så tungt
på det.
Speak:
Ecstasy startede som et techno-stof, men i
takt med at techno-musikken blev allemandseje, bredte stoffet sig til den
almindelige diskoteksungdom.
Speak:
Rolf West har i dag vendt Ecstasy'en
ryggen. Under motto'et "skal man danse på noget, ja så kan man
lige så godt danse på noget, der er sundt", har han og nogle
venner flere gange uddelt druesukker til techno-fester. Budskabet er klart,
rigtige techno-fans mener, at Ecstasy er utjekket.
R.W.:
Jeg synes, at hvis jeg skal spille russisk
roulette med min hjerne, så skal belønningen være noget
større.
(Billede af [klagerens søns] gravsten med ordene
"DU VAR MIT LIVS LYS")
Speak:
[Klagerens søns] dødsfald er
dog et eksempel på, at dette budskab endnu ikke er nået frem til
alle i Esbjerg.
"
Klageren har anført, at hun blev kontaktet af en
journalist fra Danmarks Radio, der spurgte, om hun ville deltage i et
interview om emnet ecstasy på baggrund af hendes søns
død. Hun afviste at deltage og sagde samtidig, at hun ikke
ønskede, at hendes søns navn blev nævnt i udsendelsen.
Journalisten accepterede dette.
Klageren har videre anført, at hun under ingen
omstændigheder ønskede sin søns navn offentligt frem i
forbindelse med sagen, og at udsendelsen indebar, at hun rent
følelsesmæssigt er sat tilbage til tiden omkring sin søns
død.
Klageren har herudover anført, at hendes
søns navn kun var kendt blandt hans venner i deres by, og at det
derfor ikke kan være vigtigt at nævne hans navn. I øvrigt
har ingen medier tidligere nævnt hendes søns navn i forbindelse
med ecstasy.
Klageren har yderligere anført, at det ikke er
veldokumenteret, at klagerens søn døde af ecstasy, da
obduktionsrapporten ikke indeholder oplysninger herom.
Danmarks Radio har i en udtalelse anført, at man
med jævne mellemrum må tage stilling til, om ønsker om
anonymitet skal imødekommes, eller navne skal offentliggøres
på trods af ønsker eller krav om det modsatte. I alle
tilfælde må sagerne vurderes konkret ud fra en række
kriterier, bl.a. om en anonymisering kan afstedkomme forvekslinger, og om
navnet er almindeligt kendt i forvejen.
Danmarks Radio har videre anført, at det i den
konkrete sag er redaktionens vurdering, at navnet på den afdøde
var kendt i så brede kredse omkring den pågældende og hans
familie, at det ville have virket påfaldende, hvis hans navn ikke blev
nævnt. Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at det vart
afgørende for redaktionen, at andre dødsfald ikke blev
forvekslet med det konkrete og ikke blev sat i forbindelse med brugen af
ecstasy.
Danmarks Radio har herudover anført, at det
principielt er Danmarks Radios holdning, at det er redaktionen, der
afgør, om en person nævnes ved navn eller ej under hensyntagen
til forholdene i den konkrete sag.
Danmarks Radio har endelig anført, at journalisten
har afvist, at han har lovet klageren ikke at bringe navnet på
klagerens søn.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Jørgen Flindt
Pedersen, Ulrik Holmstrup og Leif Max Hansen.
Pressenævnet udtaler:
I overensstemmelse med de almindelige principper om
redaktørens ret til at redigere mediet er et medie berettiget til at
beslutte, hvad man vil bringe. Når det drejer sig om oplysninger om
personlige eller private forhold, bør denne beslutning træffes
ud fra relevante nyhedskriterier.
Pressenævnet finder i denne sag ikke grundlag for at
kritisere Danmarks Radios vurdering i relevansen af at nævne klagerens
søns navn og vise billeder af hans gravsten og dødsannoncerne
fra avisen.
Afsagt den 1. september 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 10/2002 Retsinformation · 22. april 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0824 Retsinformation · 30. juni 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0839 Retsinformation · 20. august 2009
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 135/2000 Retsinformation · 11. juni 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 69/1999 Retsinformation · 18. juni 1999
- Pressenævnets kendelse i sag 2005-6-233 Retsinformation · 20. marts 2006