Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/1999

KEN nr 10370 af 01/09/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet3. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

82/1999

K har klaget til Pressenævnet over et indslag bragt

i Søndagsmagasinet på Danmarks Radio den 16. maj 1999, idet hun

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget omhandlede det narkotiske stof Ecstasy, og

klagerens søns navn blev nævnt i indslaget, der bl.a.

lød:

"Studie speak:

Det nye stof Ecstasy har

krævet sit første dødsoffer i Danmark. Ecstasy er et

narkotisk stof i pilleform, og det er blevet et modestof især blandt

grupper af unge med interesse for techno-musik. Mange tror, at Ecstasy er

ufarligt, men det er det altså langt fra. Og nu har stoffet kostet en

ung mand fra Esbjerg livet.

(Billede af [Klagerens søns] gravsten med datoer

og dødsannoncer fra en avis)

Speak:

[Klagerens søn] blev 27 år.

Søndag den 15. november 1998 om morgenen døde han. I dag, et

halvt år senere, fastslår en retskemisk rapport, at [klagerens

søn] døde af en forgiftning af stoffet Ecstasy. Dermed blev han

det første danske offer for det nye stof.

At Ecstasy'ens første dødsoffer skulle

findes i Esbjerg kommer desværre ikke som nogen overraskelse. Esbjerg

har de sidste par år oplevede et sandt boom når det gælder

det nye diskoteksstof.

Speak:

Blandt mange unge går Ecstasy for at

være ufarligt. Godt nok har man set dødsfald tidligere, men det

Læs alt

har været fordi folk døde af væskemangel efter at have

danset i timevis på stoffet. Og disse dødsfald er sket i England

og Holland, altså langt væk fra Esbjerg. Men [klagerns

søn] døde ikke af væskemangel, han døde, fordi han

simpelthen tog for meget af stoffet. Dette faktum har dog ikke gjort

særligt stort indtryk for diskoteksungdommen i Esbjerg.

R.W., techno-fan:

Det påvirker dem ikke. Det

er jo ikke dem selv, så simpelt er det. Det er jo trist, men

altså han var jo nok selv uden om det, og det kunne være så

meget andet. Og sådan er det typisk, .. man ser ikke så tungt

på det.

Speak:

Ecstasy startede som et techno-stof, men i

takt med at techno-musikken blev allemandseje, bredte stoffet sig til den

almindelige diskoteksungdom.

Speak:

Rolf West har i dag vendt Ecstasy'en

ryggen. Under motto'et "skal man danse på noget, ja så kan man

lige så godt danse på noget, der er sundt", har han og nogle

venner flere gange uddelt druesukker til techno-fester. Budskabet er klart,

rigtige techno-fans mener, at Ecstasy er utjekket.

R.W.:

Jeg synes, at hvis jeg skal spille russisk

roulette med min hjerne, så skal belønningen være noget

større.

(Billede af [klagerens søns] gravsten med ordene

"DU VAR MIT LIVS LYS")

Speak:

[Klagerens søns] dødsfald er

dog et eksempel på, at dette budskab endnu ikke er nået frem til

alle i Esbjerg.

"

Klageren har anført, at hun blev kontaktet af en

journalist fra Danmarks Radio, der spurgte, om hun ville deltage i et

interview om emnet ecstasy på baggrund af hendes søns

død. Hun afviste at deltage og sagde samtidig, at hun ikke

ønskede, at hendes søns navn blev nævnt i udsendelsen.

Journalisten accepterede dette.

Klageren har videre anført, at hun under ingen

omstændigheder ønskede sin søns navn offentligt frem i

forbindelse med sagen, og at udsendelsen indebar, at hun rent

følelsesmæssigt er sat tilbage til tiden omkring sin søns

død.

Klageren har herudover anført, at hendes

søns navn kun var kendt blandt hans venner i deres by, og at det

derfor ikke kan være vigtigt at nævne hans navn. I øvrigt

har ingen medier tidligere nævnt hendes søns navn i forbindelse

med ecstasy.

Klageren har yderligere anført, at det ikke er

veldokumenteret, at klagerens søn døde af ecstasy, da

obduktionsrapporten ikke indeholder oplysninger herom.

Danmarks Radio har i en udtalelse anført, at man

med jævne mellemrum må tage stilling til, om ønsker om

anonymitet skal imødekommes, eller navne skal offentliggøres

på trods af ønsker eller krav om det modsatte. I alle

tilfælde må sagerne vurderes konkret ud fra en række

kriterier, bl.a. om en anonymisering kan afstedkomme forvekslinger, og om

navnet er almindeligt kendt i forvejen.

Danmarks Radio har videre anført, at det i den

konkrete sag er redaktionens vurdering, at navnet på den afdøde

var kendt i så brede kredse omkring den pågældende og hans

familie, at det ville have virket påfaldende, hvis hans navn ikke blev

nævnt. Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at det vart

afgørende for redaktionen, at andre dødsfald ikke blev

forvekslet med det konkrete og ikke blev sat i forbindelse med brugen af

ecstasy.

Danmarks Radio har herudover anført, at det

principielt er Danmarks Radios holdning, at det er redaktionen, der

afgør, om en person nævnes ved navn eller ej under hensyntagen

til forholdene i den konkrete sag.

Danmarks Radio har endelig anført, at journalisten

har afvist, at han har lovet klageren ikke at bringe navnet på

klagerens søn.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Jørgen Flindt

Pedersen, Ulrik Holmstrup og Leif Max Hansen.

Pressenævnet udtaler:

I overensstemmelse med de almindelige principper om

redaktørens ret til at redigere mediet er et medie berettiget til at

beslutte, hvad man vil bringe. Når det drejer sig om oplysninger om

personlige eller private forhold, bør denne beslutning træffes

ud fra relevante nyhedskriterier.

Pressenævnet finder i denne sag ikke grundlag for at

kritisere Danmarks Radios vurdering i relevansen af at nævne klagerens

søns navn og vise billeder af hans gravsten og dødsannoncerne

fra avisen.

Afsagt den 1. september 1999.

Lignende dokumenter