Bekendtgørelse af lov om børns retsstilling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 20 afgørelser
Retsinformation 20
De nyeste afgørelser
- Børns beskatning Retsinformation · 8. juni 2000
- Afslag på frigivelse af mindreåriges formue til brug ved finansiering af værgens faste ejendom (I) Retsinformation · 25. juni 1999
- Afslag på frigivelse af mindreåriges formue til brug ved finansiering af værgens faste ejendom (II) Retsinformation · 25. juni 1999
- Børnebidrag. Modregning i krydsende bidrag Retsinformation · 4. maj 1999
- Børnebidrag. Aftale ikke tilsidesat Retsinformation · 4. maj 1999
- Børnebidrag. Ændringstidspunkt for børnebidrag Retsinformation · 4. maj 1999
- Børnebidrag. Bidragspligtige afholdte udgifter under samvær Retsinformation · 4. maj 1999
- Børnebidrag. Forsørgelse Retsinformation · 4. maj 1999
- Børnebidrag. Lovlig pleje Retsinformation · 4. maj 1999
- Børnebidrag. Spørgsmål om bidrag ved tvist om faderskab Retsinformation · 4. maj 1999
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om børns retsstilling
Herved bekendtgøres lov om børns retsstilling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 634 af 15. september 1986 med de ændringer, der følger
af § 5 i lov nr. 209 af 5. april 1989, § 17 i lov nr. 389 af 7. juni 1989 og
§ 6 i lov nr. 396 af 13. juni 1990.
Kapitel 1
Faderskab
§ 1. Ægtebørn er børn af forældre, som på
avlingstiden levede i eller senere har indgået ægteskab med hinanden.
§ 2. Et barn, der kan være avlet under moderens
ægteskab, anses som barn af ægtemanden. Dette gælder dog ikke, såfremt det
godtgøres, at moderen har haft samleje med en anden, og det må antages, at
barnet er avlet af denne, eller hvis det på grund af barnets arveanlæg eller
af anden særlig grund kan anses som sikkert, at ægtemanden ikke er barnets
fader.
Stk. 2. Levede ægtefællerne på avlingstiden separeret,
eller var samlivet mellem dem ophævet på grund af uoverensstemmelse, gælder
reglen i stk. 1 kun, såfremt det godtgøres, at de inden for avlingstiden har
haft samleje med hinanden.
§ 3. Et barn, der fødes, efter at moderen har indgået
ægteskab, men som må være avlet forinden, anses som barn af ægtemanden.
Rejses der faderskabssag, gælder dette dog kun, såfremt ægtemanden efter
reglen i § 6 kunne anses som fader til barnet.
§ 4. Indgår moderen til et barn uden for ægteskab
ægteskab med den mand, hvis faderskab er fastslået, bliver barnet ægtebarn.
§ 5. Sag om faderskab til de i §§ 2-3 omhandlede børn
kan rejses af ægtemanden, moderen, barnet eller en for barnet beskikket
værge.
Stk. 2. Sagen skal anlægges senest 3 år efter barnets
fødsel. Det gælder dog ikke en sag, som anlægges af barnet, efter at det er
Læs alt
fyldt 18 år.
Stk. 3. Landsretten kan tillade, at sag anlægges efter
udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., såfremt der anføres
ganske særlige grunde for, at faderskabssag ikke er anlagt tidligere, og
omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for, at faderskabssag anlægges, og
det endvidere må antages, at sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for
barnet.
§ 6. Som fader til et barn uden for ægteskab anses
den, der inden for avlingstiden har haft samleje med moderen, medmindre der
foreligger omstændigheder, som gør det lidet sandsyligt, at han er barnets
fader.
Stk. 2. Har moderen inden for avlingstiden haft samleje
med flere mænd, kan en sagsøgt dog kun anses som fader til barnet, såfremt
der er væsentlig større sandsynlighed for, at barnet er avlet af ham end af
en anden.
§ 7. Faderskab til børn uden for ægteskab skal søges
fastslået i overensstemmelse med reglerne i §§ 8-12, jfr. dog § 10, stk. 2.
Stk. 2. Er barnet ikke levende født, finder reglerne
kun anvendelse, såfremt der rejses krav om bidrag i henhold til § 19.
§ 8. En kvinde, der er gravid uden for ægteskab, kan
ved henvendelse til kommunen, amtskommunen eller statsamtet inden fødslen
begære, at der rejses faderskabssag mod den mand, som hun opgiver som fader
til barnet.
Stk. 2. Uanset om begæring er fremsat i henhold til
stk. 1, skal den læge eller jordemoder, der har bistået ved fødslen, inden 14
dage gøre anmeldelse om denne, efter moderens valg til kommunen eller
amtskommunen.
§ 9. Kommunen eller amtskommunen videresender sagen
med de tilvejebragte oplysninger til statsamtet, der drager omsorg for, at
faderskab søges fastslået.
§ 10. Moderen skal inden 1 måned efter barnets fødsel
over for kommunen, amtskommunen eller statsamtet opgive, hvem der er eller
kan være barnets fader.
Stk. 2. Statsamtet kan fritage moderen for den i stk. 1
omhandlede oplysningspligt, medmindre det må anses for stridende mod barnets
tarv, at faderskabet ikke oplyses.
§ 11. Faderskabet anses for fastslået, såfremt den
opgivne fader i en skriftlig erklæring til statsamtet anerkender, at han er
fader til barnet, og erklærer, at han inden anerkendelsen har modtaget
skriftlig vejledning om retsvirkningerne af anerkendelsen og om, at han kan
kræve sagen afgjort ved domstolene. Underskriften skal være bekræftet af en
advokat eller af to vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt skal bevidne
underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og underskriverens myndighed.
Stk. 2. Faderskabet anses endvidere for fastslået,
såfremt den opgivne fader under personligt møde for et statsamt anerkender at
være fader til barnet. Inden anerkendelsen skal han gøres bekendt med
retsvirkningerne af denne samt med, at han kan kræve sagen afgjort ved
domstolene.
Stk. 3. Er den opgivne fader under 18 år, kræves
værgens samtykke til anerkendelsen. Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Opnås der ikke anerkendelse af faderskabet,
henvises sagen til afgørelse ved retten. Det samme gælder, såfremt det er
oplyst, at moderen i avlingstiden har haft samleje med flere, eller det i
øvrigt findes betænkeligt at modtage den opgivne faders anerkendelse af
faderskabet, jfr. § 6.
Stk. 5. Justitsministeren kan bestemme, at anerkendelse
af faderskab afgivet i udlandet ligestilles med en her i landet truffet
afgørelse.
§ 12. Er faderskabssag ikke rejst i medfør af
foranstående bestemmelser, kan sag ved barnets fødsel eller senere rejses af
moderen, barnet eller dettes værge eller af de i § 18, stk. 2, nævnte
personer og institutioner.
Kapitel 2
Barnets forsørgelse
§ 13. Forældrene er hver for sig forpligtet til at
forsøge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til
forældrenes livsvilkår og barnets tarv.
Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke
forsørgelsespligten over for barnet, kan statsamtet pålægge ham at udrede
bidrag til barnets underhold.
§ 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets
tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge
forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det for barnets
opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag. Er barnet avlet ved en ved
dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag ansættes således,
at det dækker samtlige udgifter ved barnets underhold.
Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18.
år. Bidraget til en datter ophører endvidere, når hun indgår ægteskab,
medmindre statsamtet bestemmer andet.
Stk. 3. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan
dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år.
Stk. 4. Bidraget erlægges halvårsvis forud, medmindre
andet bestemmes. Barnets bortadoption eller død medfører ikke fritagelse for
nogen del af bidraget for den pågældende bidragsperiode.
§ 15. Særligt bidrag kan pålægges i anledning af
omkostninger ved barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller i
anden særlig anledning.
Stk. 2. Bidrag i henhold til stk. 1 kan kun fastsættes,
såfremt begæring fremsættes for statsamtet inden 3 måneder efter udgiftens
afholdelse, medmindre der godtgøres at foreligge rimelig grund for
overskridelse af fristen.
§ 16. Statsamtet kan til enhver tid ændre et bidrag,
når der fremkommer grundet begæring herom. Bidrag, der er forfaldet før
begæringens fremsættelse, kan dog kun ændres, når ganske særlige
omstændigheder foreligger.
Stk. 2. Bidrag kan kun, når særlige grunde taler
derfor, pålægges for en tid, der ligger mere end 1 år forud for begæringens
fremsættelse.
§ 17. Aftaler om bidrag til barnet er ikke til hinder
for, at der træffes anden afgørelse af statsamtet, såfremt aftalen skønnes
åbenbart ubillig, eller når forholdene væsentligt har forandret sig, eller
aftalen strider mod barnets tarv.
§ 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel
tilkommer barnet. Betales et samlet beløb til dækning af bidragspligten, skal
beløbet anbringes i overensstemmelse med reglerne om bestyrelse af umyndiges
midler.
Stk. 2. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at
indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse,
såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde
forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. I det
omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer
retten den pågældende offentlige myndighed eller institution.
Kapitel 3
Bidrag til udgifterne ved fødslen m.v.
§ 19. Statsamtet kan pålægge faderen at udrede bidrag
til udgifterne ved fødslen og moderens underhold 2 måneder før og 1 måned
efter fødslen. Under særlige omstændigheder, navnlig i tilfælde af moderens
sygdom forårsaget ved svangerskabet eller fødslen, kan bidrag pålægges for
indtil 4 måneder før og 9 måneder efter fødslen. Bidraget kan pålægges,
uanset at barnet er dødfødt.
Stk. 2. Endvidere kan statsamtet pålægge den, der har
eller kan have besvangret en kvinde, at udrede bidrag til de ved en abort
forvoldte særlige udgifter.
Stk. 3. Bidrag efter denne paragrafs stk. 1 forfalder,
hvis barnet er født, straks ved bidragsfastsættelsen og ellers til de af
statsamtet nærmere bestemte tidspunkter. Bidrag efter stk. 2 forfalder
straks. Bestemmelsen i § 16, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn
til de i denne paragraf omhandlede bidrag.
Stk. 4. Bidrag i henhold til nærværende kapitel
tilkommer moderen eller den offentlige myndighed eller institution, der har
afholdt de pågældende udgifter.
Kapitel 4
Forskellige bestemmelser
§ 20. Undladelse af at afgive de i § 10, stk. 1,
omhandlede oplysninger straffes med bøde.
§ 21. Justitsministeren fastsætter de til lovens
gennemførelse nødvendige forskrifter. Justitsministeren fastsætter endvidere
nærmere regler om fremgangsmåden ved skriftlig anerkendelse af faderskab.
Stk. 2. Bidragsresolutioner og overenskomster
vedrørende de i loven omhandlede bidrag er fritaget for stempelafgift.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1961. Fra
samme dato ophæves, jfr. dog stk. 2-4, lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn
uden for ægteskab og lov nr. 132 af 7. maj 1937 om ægtebørn.
Stk. 2. Bestemmelserne i kap. 1 og 3 finder med
undtagelse af § 5 kun anvendelse med hensyn til børn født efter lovens
ikrafttræden. Bestemmelserne i § 5 finder anvendelse også for børn født før
lovens ikrafttræden. Det samme gælder bestemmelserne i kapitel 2, dog kun med
hensyn til bidrag for tiden efter dette tidspunkt. Reglerne i §§ 14-18 finder
anvendelse, også hvor en enkelt mand i henhold til den tidligere gældende
lovgivning er anset som bidragspligtig til barnet. Aftaler indgået før lovens
ikrafttræden omfattes ikke af bestemmelsen i § 17.
Stk. 3. Bidrag, der i medfør af § 14, stk. 2, jfr. §
22, stk. 2, i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er pålagt
flere personer til et barn uden for ægteskab, tilfalder staten. Der tilkommer
barnet det til enhver tid gældende normalbidrag, indtil det fylder 18 år
eller indgår ægteskab. Socialstyrelsen kan fastsætte bidrag fra statskassen
til de formål, der er nævnt i nærværende lovs § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1.
Retten til at modtage normalbidraget og til at søge fastsat særlige bidrag
har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den
pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden
over barnet eller lovligt har barnet i pleje. Bidragene udbetales af det
sociale udvalg i barnets opholdskommune. Bidragene indkræves og inddrives af
det sociale udvalg i den bidragspligtiges opholdskommune efter tilsvarende
regler som for bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter
lov om børnetilskud og andre familieydelser. Staten refunderer udgifterne
efter tilsvarende regler som for ydelser efter lov om børnetilskud og andre
familieydelser. De beføjelser og pligter, der i medfør af lov nr. 131 af 7.
maj 1937 om børn uden for ægteskab er henlagt til landsnævnet for børne- og
ungdomsforsorg, varetages af de sociale udvalg.
Stk. 4. Bestemmelserne i den hidtil gældende lovgivning
anvendes i alle tilfælde, hvor denne lov ikke anvendes efter stk. 2 og 3,
samt med hensyn til de forhold, der er nævnt i § 26 i lov nr. 131 af 7. maj
1937 om børn uden for ægteskab.
Stk. 5. Indtil 2 år efter lovens ikrafttræden kan sag i
henhold til § 5 anlægges af ægtemanden, selv om der er forløbet mere end 5 år
fra barnets fødsel.
§ 22 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre
stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om børns
retsstilling, herunder om børnebidrag. Overenskomsten finder anvendelse her i
landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om børns
retsstilling, herunder om børnebidrag.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan efter forhandling med det færøske hjemmestyre ved kgl. anordning sættes i
kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger. I ændringslov nr. 140 af 17. maj 1961 fastsættes i § 20, at
ændringerne, som vedrører den tidligere § 22, stk. 3 (nu § 22, stk. 4) trådte
i kraft den 1. januar 1962.
Lov nr. 223 af 26. maj 1982, der bl.a. vedrører § 5, stk. 2-3, og som for
så vidt angår disse bestemmelser trådte i kraft 1. juli 1982, indeholder
følgende bestemmelse:
§ 4
Faderskabssager, som er anlagt eller begæret genoptaget ved lovens
ikrafttræden i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i § 5, stk. 1
og 2, i lov om børns retsstilling og § 456 r, stk. 3, i lov om rettens pleje,
skal anses for at være rejst rettidigt.
Lov nr. 209 af 5. april 1989, hvis § 5 vedrører lov om børns retsstilling
§ 22 a, fastsætter i § 6, at loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Lov nr. 389 af 7. juni 1989, hvis § 17 vedrører lov om børns retsstilling
§§ 8-10, fastsætter i § 23, at loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Lov nr. 396 af 13. juni 1990, hvis § 6 vedrører lov om børns retsstilling
§ 11 og § 21, fastsætter i § 16, at de nævnte bestemmelser i lov om børns
retsstilling træder i kraft den 1. oktober 1990.
Justitsministeriet, den 2. maj 1995
Bjørn Westh
/ C. Rosholm
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Børnelov Retsinformation · 6. oktober 2000
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Retsinformation · 9. februar 2000
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mayras fremsat den 6. oktober 1976. — Alfonsa Saieva mod Caisse de compensation des allocations familiales de l'industrie charbonnière des bassins de Charleroi et de la Basse-Sambre. EU-domme · 6. oktober 1976
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat La Pergola fremsat den 18. november 1999. - Safet Eyüp mod Landesgeschäftsstelle des Arbeitsmarktservice Vorarlberg. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Verwaltungsgerichtshof - Østrig. - Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - Arbejdskraftens frie bevægelighed - Artikel 7, stk. 1, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - Familiemedlem til en tyrkisk arbejdst… EU-domme · 18. november 1999
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat T. Ćapeta fremsat den 11. september 2025. EU-domme · 11. september 2025
- Betænkning over I. Forslag til børnelov Retsinformation · 28. maj 2001