Spring til indhold

Retsinformation

Børns beskatning

KEN nr 60567 af 26/11/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet8. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Børns beskatning

bidrag til uddannelse efter det fyldte 18. år

Reference:

SL § 4

LL § 10, stk. 1

LV 1997 A.A.5.1

A klagede for indkomstårene 1994 og 1995 over, at de stedlige

skattemyndigheder havde anset bidrag fra fader, hhv. 12.642 kr. og 6.347 kr.

for skattepligtig indkomst.

Det fremgik af sagen, at klageren i 1994 og 1995 fra sin fader, der ikke

var samlevende med hendes moder og med hvem hun ikke delte bopæl, havde

modtaget bidrag på henholdsvis 15.834 kr. og 6.347 kr. Klageren havde i

disse år selvangivet henholdsvis 3.199 kr. og 0, idet det var hendes

opfattelse, at det til enhver tid værende normalbidrag var skattefri

indkomst.

Det fremgik af skrivelse af 19. juli 1993 fra statsamtet til klagerens

moder, at statsamtet for så vidt angik klagerens forhold havde skrevet

til bidragyder således:

".....

Efter at have gennemgået sagen bestemmer statsamtet hermed, at De

skal betale ..... uddannelsesbidrag til A med normalbidraget + 50% fra den

24. juli 1993 at regne, jf. vedlagte fotokopier.

.....

Afgørelse vedr. uddannelsesbidrag.

Afgørelsen er truffet i medfør af børnelovens § 14,

stk. 3, hvorefter bidrag til undervisning eller uddannelse kan

pålægges indtil barnets fyldte 24. år.

Statsamtets afgørelse træffes efter en konkret vurdering af

sagens omstændigheder. Der tages således hensyn til

forældrenes personlige og økonomiske forhold. Der lægges

Læs alt

særlig vægt på indtægtsforholdene og omfanget af

øvrige bidragsforpligtelser, men forældrenes udgifter

tillægges mindre betydning, men oplysninger om udgifterne indgår

dog i det samlede skøn, der ligger til grund for

afgørelsen.

Der tages ligeledes hensyn til størrelsen af barnets egne

indtægter og adgangen til at opnå uddannelsesstøtte samt

til uddannelsens karakter.

For Deres vedkommende er det oplyst, at De tjener ca. kr. 500.000,-

årlig, at De betaler normalbidraget + 100% til to børn og at De

forsørger to børn i hjemmet.

For moderens vedkommende er det lagt til grund, at hun tjener ca.

337.000,- årlig.

For A's vedkommende er det lagt til grund, at hun vil kunne får

tildelt stipendier fra SU med ca. 800,- kr. månedlig.

Statsamtet har lagt vægt på disse oplysninger og har fundet

grundlag for at pålægge Dem at betale ovennævnte

bidrag.

....."

Bidragyder påklagede statsamtets afgørelse til

Civilretsdirektoratet, der ved skrivelse af 12. august 1993 tiltrådte

statsamtets afgørelse samt begrundelsen for denne.

De stedlige skattemyndigheder havde anset det af klageren modtagne bidrag

for skattepligtig indkomst, jf. Ligningsvejledningens afsnit A.A.5.2., idet

klageren - uanset at bidragyderen var afskåret fra at foretage fradrag

efter, at barnet var fyldt 18 år - var skattepligtig af det modtagne

beløb. Skattemyndighederne havde ved afgørelsen tillige henset

til punkt 18.3. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven,

som erstattede cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993, hvoraf fremgik:

"Den del af underholdsbidraget til børn, der ikke overstiger det af

socialministeren fastsatte normalbidrag, er fritaget for beskatning hos

barnet.

Selv om barnet ikke bliver beskattet af normalbidraget, er der fradragsret

for den bidragspligtige for de ydede underholdsbidrag. Skattefritagelsen

angår endvidere kun underholdsbidrag til børn under 18 år.

Bidrag til barnets undervisning eller uddannelse efter barnets fyldte 18.

år er ikke omfattet af skattefritagelsen. Disse beløb skal

beskattes fuldt ud hos barnet.

....."

Klageren havde heroverfor gjort gældende, at det af ligningslovens §

10 vedrørende bidrag efter skilsmisse eller separation fremgik, at

"Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige

indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren

fastsatte normalbidrag."

Klageren havde anført, at ligningslovens § 10 var en detaljeret

bestemmelse med en grundig regulering af omstændighederne i forbindelse

med at yde og modtage børnebidrag, hvorfor der ikke var behov for

yderligere fortolkningsbidrag i form af et cirkulære. Efter hendes

opfattelse havde cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven

ikke hjemmel i lovens § 10.

Klageren var af den opfattelse, at der ikke var forskel på, om et

barn var under eller over 18 år. Dette var den lovhjemmel, der gav

rammerne for udstedelse af cirkulærer og vejledninger.

Modsætningsvist bestemte samme bestemmelse for faderens fradragsret, at

den var begrænset til barnets 18. år. Samme begrænsning var

ikke fastsat ved barnets skatteforhold, og der var derfor ikke lovhjemmel for

at pålægge ligning hos barnet for det af Socialministeren

fastsatte normalbidrag. Bestemmelsen var endvidere udpenslet for så

vidt angik særlige bidrag til dåb og konfirmation. Altså

bestemmelsen var lovteknisk uddybet uden at medtage barnets

aldersgrænse - en aldersgrænse, der pludselig optrådte i

cirkulærer og vejledninger, som i øvrigt ikke skabte rettigheder

eller pligter for borgerne.

Klageren anmodede derfor om, at hendes skatteansættelser for 1994 og

1995 blev fradraget det af Socialministeren fastsatte normalbidrag, da der

ikke efter bedste fortolkningsmuligheder var lovhjemmel for at nå til

anden løsning.

Told- og Skattestyrelsen havde indstillet ansættelserne

stadfæstet, idet underholdsbidrag til børn som udgangspunkt var

skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4 c. Ifølge §

14, stk. 2, i lov om børns retsstilling ophørte bidragspligten

ved barnets fyldte 18. år. Bidrag betalt efter det 18. år

udgjorde derfor betaling af uddannelsesbidrag.

Landsskatteretten udtalte, at hjemmel til beskatning af indkomst fremgik

af statsskattelovens 4. Fradragsret for underholdsydelse til børn

indtil det fyldte 18. år samt skattefritagelse for børn for

så vidt angik beløb, der ikke oversteg det af Socialministeren

fastsatte normalbidrag, var reguleret i ligningslovens § 10, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at det i ligningslovens § 10, stk. 1,

nævnte om børns skattefritagelse af bidrag, der ikke oversteg

normalbidraget, måtte anses for en undtagelse til statsskattelovens §

4. Da det ikke i ligningslovens § 10, stk. 1, var angivet, at børn

over 18 år var fritaget for beskatning for så vidt angik

normalbidraget, måtte hjemlen til beskatning af underholdsydelse til

disse børn antages at være statsskattelovens § 4.

De påklagede ansættelser blev stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter