Betænkning over I. Forslag til børnelov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
22. maj 2001
Betænkning
over
I. Forslag til børnelov
[af justitsministeren (Frank Jensen)]
II. Forslag til lov om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love
(Ændringer som følge af børneloven
m.v.)
[af justitsministeren (Frank Jensen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 6 ændringsforslag til
lovforslag nr. L 2 og 1 ændringsforslag til lovforslag nr. L 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til
1. behandling den 12. oktober 2000. Lovforslagene blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Retsudvalget.
Høring
Lovforslagene er fremsat på baggrund af
betænkning nr. 1350/1997 fra Justitsministeriets
Børnelovsudvalg. Denne betænkning sendte justitsministeren den
17. december 1997 i høring. Den 23. februar 2000 sendte
justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget (jf. lovforslag nr. L 197/L 198, folketingsåret 1999-2000,
bilag 1). I udvalgets behandling af lovforslagene er tillige indgået
materiale fra udvalgets behandling af de tilsvarende lovforslag i
folketingsåret 1999-2000 (L 197 og L 198).
Studietur m.v.
Udvalget har endvidere som led i arbejdet med
Læs alt
lovforslagene den 9.-10. august 2000 foretaget en studierejse til Norge for
at studere de norske regler for forældremyndighed/forældreansvar
og samvær og for at få et indtryk af, hvordan oplevelsen af deres
virkning er for dem, der arbejder med dem i praksis. Referat fra denne tur er
omdelt i Retsudvalget, folketingsåret 2000-01, alm. del bilag 36.
Endelig har udvalget den 23. marts 2001 besøgt Civilretsdirektoratet
for med direktoratet at drøfte de væsentligste elementer i
lovforslagene.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslagene i 9 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Britta Astadatter Nilsson, Jægerspris,
Dansk Kvindesamfund,
Familiens Børneråd,
Michael Gade, Glostrup,
Erling Hansen, Ballerup,
Lawrence Heymans, Odense C,
Kvindernes Krisecenter,
Landsforeningen Børn og Samvær,
Lokal FAR København,
Bente Holm Nielsen, Vanløse,
Arne Pedersen, Mariager, og
Ninna og Kenneth Westerholm, Nørresundby.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslagene:
Familiens Børneråd,
Bjarke Jarvel, København S, og
Søs Møller Johansen, København
S.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 29 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af
udvalgets spørgsmål og justitsministeren svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af
DF og KRF) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Flertallet har under udvalgsbehandlingen særligt
lagt vægt på følgende forhold:
Moderens oplysningspligt
Efter de gældende regler kan en moder, der over for
statsamtet nægter at oplyse, hvem der er eller kan være far til
hendes barn, straffes med bøde. Efter lovforslaget skal sådanne
sager henvises til retten, og retten kan anvende de almindelige
vidnesanktioner over for moderen. Dette bør imidlertid ikke
indebære en skærpelse af sanktionsniveauet over for mødre,
der nægter at opfylde deres oplysningspligt. Flertallet i udvalget
forudsætter således, at domstolene i disse tilfælde ikke
vil anvende strengere sanktioner end en bøde efter retsplejelovens §
178, stk. 1, nr. 1. Domstolene kan endvidere ud fra en konkret vurdering af
sagens omstændigheder, herunder moderens begrundelse for at nægte
at give oplysninger, helt undlade at anvende vidnesanktioner.
Tilsyn med børns forhold
Efter § 6 i lov om social service har kommunen pligt til
at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18
år lever. Hvis kommunen herved bliver opmærksom på, at et
barn har behov for støtte, har kommunen pligt til at yde støtte
og vejledning. Dette gælder også, hvis barnets problemer skyldes
eller har forbindelse med en samværsordning. Det følger
endvidere af bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om
underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, at
offentligt ansatte, læger og lærere m.v. har pligt til at
underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold
for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om,
at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Efter § 36
i lov om social service har også privatpersoner pligt til at underrette
kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn fra forældres
eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller
nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets
sundhed eller udvikling i fare.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets notat
om samarbejde, opgavefordeling og udveksling af oplysninger mellem statsamter
og kommuner i sager om samvær og forældremyndighed, der er
optrykt som bilag 3 til betænkningen.
Undersøgelse af samværspraksis
Det er justitsministerens hensigt at anmode en eller flere
uafhængige forskere om at foretage en nærmere undersøgelse
af regler og praksis på samværsområdet. I den forbindelse
vil det så vidt muligt bl.a. blive søgt belyst, hvilken virkning
de eksisterende samværsordninger har på børnene.
Et mindretal i udvalget (DF) vil redegøre
for sin stilling til lovforslagene og ændringsforslagene ved 2.
behandling.
Et andet mindretal i udvalget (KRF) vil ved 3.
behandling af lovforslagene stemme hverken for eller imod lovforslagene.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti finder det uheldigt, at regeringen
på et meget sent tidspunkt har stillet ændringsforslag
vedrørende muligheden for at rejse faderskabssag. Dette betyder
også, at det ikke har været muligt at indhente supplerende
høringssvar fra de tidligere hørte organisationer, myndigheder
med flere. Uanset det sene tidspunkt vurderer Kristeligt Folkeparti, at
regeringens ændringsforslag er en forbedring i forhold til den meget
vidtgående bestemmelse i det fremsatte lovforslag, og partiet vil
derfor stemme for ændringsforslagene ved andenbehandlingen. Kristeligt
Folkeparti er således tilfreds med, at det af hensyn til barnet bliver
sværere at få prøvet, om man er far i de situationer, hvor
moderen er gift eller lever i et fast samlivsforhold.
Når det gælder spørgsmålet om
fælles forældremyndighed for ugifte, har Kristeligt Folkeparti
hæftet sig ved høringssvarene og henvendelserne til udvalget
herom. Det gælder særligt Advokatrådets
betænkeligheder, herunder at indførelse af automatisk
fælles forældremyndighed for ugifte kræver en meget
nøje gennemgang af såvel de juridiske som de sociale
konsekvenser af forslaget i forhold til de gældende regler. Kristeligt
Folkeparti støtter sig endvidere til konklusionen i rapporten »Samboskab, Ægteskab og Forældrebrud En
analyse af børns familieforhold gennem de første
leveår«, Mai Heide Ottosen,
Socialforskningsinstituttet, 2000.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
til
I. Forslag til børnelov
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af DF):
Til § 6
1) Paragraffen affattes således:
»
§ 6. En mand, som har haft
seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til
at få prøvet, om han er barnets far, jf. dog stk. 2 og § 10.
Anmodning herom skal være skriftlig og skal fremsættes inden seks
måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet
for anmodningen verserer en faderskabssag.
Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far efter § 1,
§ 2 eller § 3, jf. § 14, stk. 1, kan en anden mand ikke rejse faderskabssag
efter stk. 1. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse faderskabssag, hvis han i
den periode, hvor moderen blev gravid, var gift med moderen uden at
være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende.
Stk. 3. En mand, der inden for de sidste 10 måneder
før barnets fødsel har været gift med moderen uden at
være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om
barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag.
Det gælder dog ikke, hvis han allerede er part i sagen.«
[Begrænsning i adgangen til at rejse
fadersskabssag]
Til § 9
2) I stk. 1, nr. 5, ændres »§ 6, stk. 1,« til: »§ 6,«.
[Konsekvensændring]
Til § 17
3) I 2. pkt. ændres »§
6, stk. 2,« til: »§ 6,
stk. 3,«.
[Konsekvensændring]
Til § 21
4) I stk. 1 ændres »§
6, stk. 1« til: »§
6«.
[Konsekvensændring]
Til § 23
5) I stk. 3 ændres »§
6, stk. 2,« til: »§ 6,
stk. 3,«.
[Konsekvensændring]
Til § 36
6) Stk. 1 affattes således:
»
Loven træder i kraft den
1. juli 2002.«
[Ændret ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget går ud på at
indføre en begrænsning i den ret, som en mand, der har haft et
seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, efter
lovforslagets § 6, stk. 1, har til at få prøvet, om han er far
til barnet.
Begrænsningen skal af hensyn til barnet tage
højde for den situation, hvor moderen er gift eller lever i et fast
samlivsforhold. I denne situation bør til eksempel en anden mand, der
kun har haft enkeltstående forhold til moderen, ikke kunne rejse
faderskabssag. På den anden side skal ændringsforslaget
også sikre, at en mand, der var gift med moderen eller levede fast
sammen med hende i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få
prøvet, om han er far til barnet, også selv om han og moderen er
gået fra hinanden inden fødslen, og moderen er blevet gift eller
er flyttet sammen med en anden.
Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 6, stk. 2,
skal søgsmålsretten efter § 6, stk. 1, derfor som udgangspunkt
ikke gælde i de tilfælde, hvor moderen ved barnets fødsel
er gift, og ægtemanden registreres som far, eller hvor faderskabet
registreres på grundlag af en »omsorgs- og
ansvarserklæring«. I disse tilfælde
har barnet typisk allerede fra fødslen en social far, som har del i
forældremyndigheden, og som sammen med moderen varetager omsorgen og
ansvaret for barnet. Det foreslås derfor, at hvis faderskabet er
registreret efter § 1 (ægteskab), § 2 ( »omsorgs- og ansvarserklæring« afgivet umiddelbart efter fødslen) eller § 3,
jf. § 14, stk. 1, (»omsorgs- og
ansvarserklæring« afgivet inden
fødslen), skal en anden mand, der har haft et seksuelt forhold til
moderen, ikke kunne rejse faderskabssag, jf. den nu foreslåede § 6,
stk. 2, 1. pkt. En mand, der var gift med eller levede i et fast
samlivsforhold med moderen i den periode, hvor hun blev gravid
(konceptionsperioden), skal dog under alle omstændigheder kunne rejse
faderskabssag. Dette fastslås i § 6, stk. 2, 2. pkt. Det er
tilstrækkeligt, at ægteskabet eller det faste samlivsforhold har
bestået i en del af konceptionsperioden.
Hvis moderen inden for de sidste 10 måneder
før barnets fødsel har være gift med en anden mand uden
at være separeret, kan den nye ægtefælle eller samlever
ikke uden videre blive registreret som barnets far. I disse tilfælde
skal der altid rejses en faderskabssag i statsamtet, og der er ingen
begrænsning i adgangen til at rejse sag efter § 6, stk. 1. Det
indebærer bl.a., at den tidligere ægtefælle har ret til at
få prøvet, om han er far til barnet. Derfor ville det for
så vidt ikke have været nødvendigt også i § 6, stk.
2, at medtage en regel om, at den tidligere ægtefælle kan rejse
faderskabssag. For at understrege, at en tidligere ægtefælle og
en tidligere fast samlever er ligestillede med hensyn til muligheden for at
rejse faderskabssag, er adgangen for den tidligere ægtefælle til
at rejse sag dog udtrykkeligt medtaget i bestemmelsen (§ 6, stk. 2, 2.
pkt.).
For så vidt angår den tidligere faste
samlevers adgang til at rejse faderskabssag, bemærkes, at kravet i § 6,
stk. 2, 2. pkt., om et fast samlivsforhold indebærer, at der skal
være tale om et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter af
en vis varighed, hvor parterne typisk har levet sammen på fælles
bopæl. Det er dog ikke udelukket, at kravet vil kunne være
opfyldt, selv om parterne f.eks. af arbejdsmæssige grunde har
opretholdt hver sin bolig, hvis der dog har været tale om et fast
parforhold af en længere varighed.
Ændringsforslaget indebærer ikke nogen
ændringer i forhold til lovforslaget i de tilfælde, hvor moderen
er ugift, og hvor hun ikke afgiver en »omsorgs- og
ansvarserklæring « sammen med en mand. I
disse tilfælde vil en mand, der har haft et seksuelt forhold til
moderen i konceptionsperioden, have ret til at rejse faderskabssag, selv om
han kun har haft et enkeltstående forhold til moderen.
Stk. 3 svarer til lovforslagets § 6, stk. 2, med en enkelt
sproglig ændring som følge af den nye bestemmelse i § 6, stk.
2.
Til nr. 2-5
Der er tale om konsekvensændringer som følge
af den foreslåede ændrede affattelse af § 6.
Til nr. 6
Lovens ikrafttræden foreslås udskudt fra den
1. juli 2001 til den 1. juli 2002.
I det forslag til børnelov, der blev fremsat i
folketingsåret 1999-2000 (Lovforslag nr. L 197, fremsat den 9. februar
2000), var ikrafttrædelsesdatoen foreslået til den 1. juli 2001.
Dette sene ikrafttrædelsestidspunkt blev foreslået med henblik
på at give den nødvendige tid til udarbejdelse af administrative
forskrifter, informationsmateriale og blanketter m.v. Forslaget til
ikrafttrædelsesdato blev ikke justeret i forbindelse med
genfremsættelsen af lovforslaget i oktober 2000. Det er imidlertid nu
Justitsministeriets vurdering, at opgaverne med udarbejdelse af
administrative forskrifter, blanketter, vejledninger m.v. er af så
omfattende karakter, at det oprindelige forslag om en
gennemførelsesperiode på godt et år fra lovens vedtagelse
bør fastholdes.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
og forskellige andre love
(Ændringer som følge af børneloven
m.v.)
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af DF):
Til § 10
1) Paragraffen affattes således:
»
§ 10
Stk. 1. Lovens § 2, nr. 3 og 4, og §§ 3 og 9 træder
i kraft den 1. januar 2002. Lovens § 1, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 4-8
træder i kraft den 1. juli 2002.
Stk. 2. § 1 har virkning for sager om faderskab til
børn, der fødes den 1. juli 2002 eller senere, samt for sager,
der den 1. juli 2002 eller senere genoptages efter børnelovens §
22.«
[Ændret ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Da det samtidig hermed i et ændringsforslag til
forslag til børnelov (L 2) foreslås, at børnelovens
ikrafttræden udskydes fra den 1. juli 2001 til den 1. juli 2002,
foreslås det tillige, at også ikrafttrædelsen af de regler,
der har umiddelbar sammenhæng med forslaget til børnelov,
udskydes til den 1. juli 2002. Det drejer sig om revisionen af
retsplejelovens kapitel 42 a, ændringen af § 5 i lov om
forældremyndighed og samvær, ophævelsen af straffelovens §§
214 og 255 og konsekvensændringerne i anden lovgivning.
Om begrundelsen for udskydelsen af lovens
ikrafttræden henvises til det samtidige ændringsforslag til
lovforslag nr. L 2.
Efter lovforslaget skal reglerne om fælles
forældremyndighed efter separation eller skilsmisse (§ 2, nr. 3, og §
3, nr. 3), om inddragelse af børn under 12 år i sager om
forældremyndighed og samvær (§ 2, nr. 4), om overførelse
til kommunerne af kompetencen til at meddele skiftefritagelse (§ 3, nr. 1 og
2) samt ændringen i lov om inddrivelse af underholdsbidrag (§ 9)
træde i kraft den 1. marts 2001. Det foreslås, at
ikrafttrædelsen udskydes til den 1. januar 2002 med henblik på,
at der bliver mulighed for at udarbejde de fornødne administrative
forskrifter i tilknytning til disse lovændringer.
Lars Kramer Mikkelsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
fmd. Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)
Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)
Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 2 og L 3
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 1/10-00 fra Michael Gade, Glostrup
2
Oversigt over bilag omdelt på L 197 og L 198, folketingsåret
1999-2000
3
Spm. 1 om bagatelgrænse i samværssager, til justitsministeren
Spm. 2 om konfliktmægling ved samlivsophævelse og
samvær, til justitsministeren
Spm. 3 om retspraksis om overførsel af forældremyndighed ved
chikane, til justitsministeren
Spm. 4 om Københavns Statsamts forsøg med mediation, til
justitsministeren
4
Meddelelse om første frist for spørgsmål
5
Svar på spm. 158, jf. alm. del bilag 654 (1999-2000)
6
Svar på spm. 219, jf. alm. del bilag 783 (1999-2000)
7
Henvendelse af 12/4-00 fra Lawrence Heymans, Odense C
8
Henvendelse af 4/9-00 fra Lawrence Heymans, Odense C
9
Spm. 5 om kommentar til henvendelserne af 12/4-00 og 4/9-00 fra Lawrence
Heymans, Odense C, til justitsministeren
10
Henvendelse af 11/9-00 fra Lokal FAR København
11
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 11/9-00 fra Lokal FAR
København, til justitsministeren
12
Henvendelse af 15/10-00 fra Britta Astadatter Nilsson
13
Ændringsforslag fra SF
14
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/10-00 fra Britta Astadatter
Nilsson, til justitsministeren
15
Fortroligt bilag
16
Fortroligt bilag
17
Spm. 8 om ændringsforslag om ændring af
samværsbeslutninger, til justitsministeren
18
Publikation: »Samboskab, Ægteskab og
Forældrebrud«
19
Henvendelse af 1/11-01 fra Dansk Kvindesamfund
20
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 1/11-01 fra Dansk Kvindesamfund,
til justitsministeren
21
Henvendelse af 2/11-01 fra Familiens Børneråd
22
Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 2/11-00 fra Familiens
Børneråd, til justitsministeren
23
Henvendelse af 7/11-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse
24
Henvendelse af 6/11-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse
25
Spm. 11 om kommentar til henvendelserne af 6/11-01 og 7/11-01 fra Bente
Holm Nielsen, Vanløse, til justitsministeren
26
Henvendelse af 3/11-01 fra Kvindernes Krisecenter
27
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 3/11-01 fra Kvindernes
Krisecenter, til justitsministeren
28
Spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag om overførsel
af forældremyndighed ved chikane, til justitsministeren
Spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag om kommuners ret til
at nægte samvær, til justitsministeren
Spm. 15 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer
myndigheders pligt til at varetage barnets tarv, til justitsministeren
Spm. 16 om teknisk bistand til ændringsforslag, så lovens
titel handler om barnets rettigheder, til justitsministeren
Spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om ret og pligt til
mediation, til justitsministeren
29
Spm. 18 om ministerens kommentar til artikel fra Lov & Ret 07, til
justitsministeren
30
Spm. 19 om kommentar til artikel om mægling om samvær med
børn, til justitsministeren
31
Svar på spm. 1 om bagatelgrænse i samværssager, fra
justitsministeren
Svar på spm. 2 om konfliktmægling ved samlivsophævelse
og samvær, fra justitsministeren
Svar på spm. 3 om retspraksis om overførsel af
forældremyndighed ved chikane, fra justitsministeren
Svar på spm. 4 om Københavns Statsamts forsøg med
mediation, fra justitsministeren
Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelserne af 12/4-00 og 4/9-00
fra Lawrence Heymans, Odense C, fra justitsministeren
32
Kronik fra Morgenavisen Jyllands-Posten den 29/12-00: »En gæst i familien«
33
Spm. 20 om ministerens kommentar til kronik af 29/12-00 fra
Jyllands-Posten: »En gæst i familien«, til justitsministeren
34
Spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om pater est-reglen,
til justitsministeren
35
Henvendelse af 10/1-01 fra Lawrence Heymans, Odense C
36
Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 10/1-01 fra Lawrence Heymans,
Odense C, til justitsministeren
37
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 11/9-00 fra Lokal FAR
København, fra justitsministeren
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/10-00 fra Britta
Astadatter Nilsson, fra justitsministeren
Svar på spm. 8 om ændringsforslag om ændring af
samværsbeslutninger, fra justitsministeren
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 1/11-00 fra Dansk
Kvindesamfund, fra justitsministeren
Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 2/11-00 fra
Familiens Børneråd, fra justitsministeren
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 6/11-01 og 7/11-01
fra Bente Holm Nielsen, Vanløse, fra justitsministeren
38
Pressemeddelelse: »Den åbne
børnesagkyndige rådgivning« samt
fremlagt rapport: »Vestsjællands Statsamts
undersøgelse af den åbne børnesagkyndige
rådgivning«
39
Spm. 23 om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at pater
est-reglen fortsat skal gælde, til justitsministeren
40
Rapporten »Skilmisser & professionelle
løsninger udviklingen af en far, mor, barn kultur i Danmark« fra temakonferencen afholdt af DJØF
efteruddannelse den 21/11-00
41
Spm. 24 om kommentar til leder fra Jyllands-Posten om barnets tarv, til
justitsministeren
42
Henvendelse af 21/1-01 fra Arne Pedersen, Mariager
43
Anmodning til justitsministeren om kommentar til henvendelse af 21/1-01
fra Arne Pedersen, Mariager
44
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 3/11-01 fra
Kvindernes Krisecenter, fra justitsministeren
Svar på spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag om
overførsel af forældremyndighed ved chikane, fra
justitsministeren
Svar på spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag om
kommuners ret til at nægte samvær, fra justitsministeren
Svar på spm. 15 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der
sikrer myndigheders pligt til at varetage barnets tarv, fra justitsministeren
Svar på spm. 16 om teknisk bistand til ændringsforslag,
så lovens titel handler om barnets rettigheder, fra justitsministeren
Svar på spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om ret
og pligt til mediation, fra justitsministeren
Svar på spm. 18 om ministerens kommentar til artikel fra Lov &
Ret 07, fra justitsministeren
Svar på spm. 19 om kommentar til artikel om mægling om
samvær med børn, fra justitsministeren
Svar på spm. 20 om ministerens kommentar til kronik af 29/12-00 fra
Jyllands-Posten: »En gæst i familien«, fra justitsministeren
Svar på spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om pater
est-reglen, fra justitsministeren
45
Svar på spm. 23 om teknisk bistand til et ændringsforslag om,
at pater est-reglen fortsat skal gælde, fra justitsministeren
Svar på spm. 24 om kommentar til leder fra Jyllands-Posten om
barnets tarv, fra justitsministeren
46
Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 10/1-01 fra Lawrence
Heymans, Odense C, fra justitsministeren
Kommentar fra justitsministeren til henvendelse af 21/1-01 fra Arne
Pedersen, Mariager
47
Henvendelse af 15/1-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse
48
Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 15/1-01 fra Bente Holm Nielsen,
Vanløse, til justitsministeren
49
Meddelelse om valg af datoer til besøg i Civildirektoratet
50
Henvendelse af 19/2-01 fra Landsforeningen Børn og Samvær
51
Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 15/1-01 fra Bente
Holm Nielsen, Vanløse, fra justitsministeren
52
Tilmeldingsblanket for udvalgets møde med Civilretsdirektoratet den
23. marts 2001
53
Henvendelse af 14/3-01 fra Erling Hansen, Ballerup
54
Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Erling Hansen,
Ballerup, til justitsministeren
55
Meddelelse om tilmeldte til besøg i Civilretsdirektoratet
56
Spm. 27 om notat med emner fra drøftelse i Civilretsdirektoratet,
til justitsministeren
57
Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Erling
Hansen, Ballerup, til justitsministeren
58
Henvendelse af 6/4-01 fra Erling Hansen, Ballerup
59
Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Erling Hansen,
Ballerup, til justitsministeren
60
Svar på spm. 27 om notat med emner fra drøftelse i
Civilretsdirektoratet, fra justitsministeren
Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Erling
Hansen, Ballerup, fra justitsministeren
61
Supplerende svar på spm. 27 om notat med emner fra drøftelse
i Civilretsdirektoratet, fra justitsministeren
62
Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren
63
1. udkast til betænkning
64
2. udkast til betænkning
65
Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren
66
3. udkast til betænkning
67
Spm. 29 om sammenligning mellem ændringsforslag og pater est-reglen,
til justitsministeren
68
Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren
69
Svar på spm. 29 om sammenligning mellem ændringsforslag og
pater est-reglen, fra justitsministeren
70
4. udkast til betænkning
Bilag 2
1 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens
svar herpå
Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt
efter ønske fra V og KF.
Spørgsmål 29:
Ministeren bedes foretage en sammenligning mellem sit
ændringsforslag til § 6 i L 2 og pater est-reglen samt redegøre
for eventuelle forskelle mellem ændringsforslaget og denne regel.
Svar:
Reglerne i den gældende børnelov
Den såkaldte pater est-regel findes i den
gældende børnelovs § 2. Ifølge denne regel anses et barn,
der kan være avlet under moderens ægteskab, som udgangspunkt som
barn af ægtefællen. Hvis ægtefællerne var separerede,
gælder reglen dog kun, hvis det godtgøres, at
ægtefællerne har haft samleje i avlingstiden. Er barnet omfattet
af pater est-reglen, kan faderskabssag kun rejses af moderen,
ægtemanden eller barnet eller dets værge. Hvis der rejses
faderskabssag, indeholder pater est-reglen endvidere nogle særlige
bevisregler, som imidlertid på grund af de nuværende muligheder
for at foretage dna-undersøgelser i det væsentlige er uden
praktisk betydning.
I den gældende børnelov findes endvidere i §
3 den såkaldte passivitetsregel, som indebærer, at et barn, der
fødes efter, at moderen har indgået ægteskab, men som
må være avlet inden ægteskabets indgåelse, anses for
barn af ægtemanden, medmindre der rejses faderskabssag. Faderskabssag
kan her rejses af moderen, ægtemanden, barnet eller dets værge
eller af en mand, der var gift med moderen på det tidspunkt, hvor hun
blev gravid.
Om pater est-reglen henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt. 2.3.1 og til
besvarelsen af spørgsmål nr. 23.
De foreslåede regler om adgangen til at rejse
faderskabssag
Ifølge § 1 i forslaget til børnelov anses
ægtemanden som far til et barn, der fødes af en gift kvinde, og
ægtemandens faderskab registreres i forbindelse med registreringen af
barnets fødsel. Dette gælder dog ikke, hvis
ægtefællerne var separerede, hvis moderen inden for de sidste 10
måneder før fødslen har været gift med en anden
mand, eller hvis begge ægtefæller anmoder om, at der rejses
faderskabssag.
I § 6, stk. 1, i forslaget til børnelov er der som
noget nyt indført en ret for en mand, der har haft et seksuelt forhold
til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, til at få
prøvet, om han er far til barnet.
Med det fremsatte ændringsforslag er der i § 6, stk.
2, indført en begrænsning i denne søgsmålsret. Hvis
moderen ved barnets fødsel var gift og ægtemanden registreres
som far efter § 1, kan en anden mand således som udgangspunkt ikke
rejse faderskabssag. Faderskabssag kan dog rejses af en mand, der var gift
med moderen eller levede i et fast samlivsforhold med hende i den periode,
hvor hun blev gravid.
De foreslåede regler sammenholdt med de
gældende regler om adgangen til at rejse faderskabssag
Ændringsforslaget indebærer som altovervejende
hovedregel, at hvis moderen var gift ved barnets fødsel, så
anses ægtemanden som faderen, og ægtemandens faderskab kan som
efter de gældende regler kun anfægtes af moderen,
ægtemanden eller barnet eller dets værge.
De eneste tilfælde, hvor en ægtemands
faderskab kan anfægtes af en tredjemand, er de formentlig meget
få tilfælde, hvor moderen enten har været gift med en
anden mand inden for de sidste 10 måneder før fødslen,
eller hvor hun levede i et fast samlivsforhold med en anden mand i den
periode, hvor hun blev gravid.
Hvis moderen inden for de sidste 10 måneder
før fødslen har været gift med en anden mand, kan
faderskabssag i modsætning til efter de gældende regler rejses af
tredjemand. Herudover kan faderskabssag som efter gældende ret rejses
af moderen, ægtemanden, den tidligere ægtemand og barnets
værge.
Hvis moderen i den periode, hvor hun blev gravid, levede i
et fast samlivsforhold med en anden mand, indføres der med
lovforslaget som noget nyt adgang for denne mand til at rejse faderskabssag.
Herudover kan faderskabssag som efter gældende ret rejses af moderen,
ægtemanden og barnets værge.
Bilag 3
Justitsministeriets notat om samarbejde, opgavefordeling og
udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i sager om
samvær og forældremyndighed
1. Indledning
Dette notat beskriver samarbejdet, opgavefordelingen og
muligheden for udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i
sager om samvær og forældremyndighed. Der redegøres
særskilt for disse forhold, når børn er anbragt uden for
hjemmet.
Notatet tager primært sigte på
samværssagerne.
2. Samvær
2.1. Statsamternes og kommunernes opgaver i sager om samvær
Statsamtet.
Statsamtet træffer efter § 17 i lov om
forældremyndighed og samvær efter ansøgning
afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kan
fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed.
Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet.
Samværssager er ansøgningssager, og
statsamtet har derfor ikke kompetence til selv at rejse en
samværssag.
Statsamtet har ikke tilsynspligt over for barnet,
når der er truffet en afgørelse om samvær, men kan som
vilkår f.eks. bestemme, at samværet skal foregå under
overvågning. Efter § 17, stk. 2 og 3, i lov om forældremyndighed
og samvær kan statsamtet endvidere efter ansøgning fra
bopælsforælderen ophæve eller begrænse
samværet, f.eks. hvis samværsforælderen ikke er i stand til
at tage sig forsvarligt af barnet.
Kommunen.
Kommunen har ikke kompetence til at træffe
afgørelse om samvær.
Kommunen skal således respektere aftaler og
afgørelser om samvær, jf. dog afsnit 2.2. om børn anbragt
uden for hjemmet.
Derimod har kommunen efter § 6 i lov om social service
pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge
under 18 år lever. Kommunen kan i den forbindelse bl.a. yde
støtte til de børn, der har behov for det.
Denne tilsynspligt er generel og gælder også,
når børn er omfattet af en samværsordning, hvad enten
ordningen er aftalt mellem forældrene, eller statsamtet har været
inddraget i udformningen af den.
Tilsynspligten indebærer bl.a., at kommunen skal
være opmærksom på, om et barn også et barn under
samvær har behov for støtte. Bliver kommunen opmærksom
på et eventuelt behov herfor, har kommunen pligt til at
undersøge forholdene nærmere. Normalt vil kommunen indhente
oplysninger fra barnets forældre.
Har barnet problemer, og vurderer kommunen, at problemerne
helt eller delvis kan skyldes samværsordningen, har kommunen bl.a.
mulighed for at yde forældrene vejledning. Vejledningen kan bl.a.
være en anbefaling om, at der gennemføres ændringer i
barnets hverdag som f.eks. at ændre en aftalt samværsordning
eller vejlede om muligheden for at søge statsamtet om ændring af
samværet.
Kommunen kan samtidig træffe afgørelse om at
tilbyde foranstaltninger efter § 40 i lov om social service som f.eks. at
udpege en personlig rådgiver eller fast kontaktperson for barnet, yde
familiebehandling eller anbringe barnet uden for hjemmet.
2.2. Særligt om børn anbragt uden for hjemmet
Selv om et barn anbringes uden for hjemmet, bevarer
statsamtet kompetencen efter lov om forældremyndighed og
samvær til at træffe afgørelse om samvær, men
samværsretten kan reguleres eller midlertidigt ophæves af
kommunen.
Søges der om ændring af samværet i en
sag, hvor barnet er anbragt uden for hjemmet, vil statsamtet normalt altid
indhente en udtalelse fra kommunen, inden afgørelsen træffes,
jf. afsnit 2.3.
Kommunen
skal efter § 57, stk. 1, i lov om social
service sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet
holdes ved lige, når barnet er anbragt uden for hjemmet. Bestemmelsen
gælder, uanset om barnet ved anbringelsen boede sammen med begge
forældre eller ej.
En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem
forældrene eller er fastsat efter lov om forældremyndighed og
samvær, opretholdes under anbringelsen, men kan dog reguleres eller
midlertidigt ophæves efter § 57, stk. 2-4, i lov om social service.
Kommunen træffer efter lovens § 57, stk. 2, om
fornødent afgørelse om omfanget og udøvelsen af
samværet og kontakten under barnets anbringelse uden for hjemmet. Ved
afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til
barnet og formålet med anbringelsen. Der kan i den forbindelse
fastsættes nærmere vilkår for samværet og
kontakten.
Når det er nødvendigt af hensyn til barnets
sundhed eller udvikling, kan der efter § 57, stk. 3, endvidere træffes
afgørelse om, at forbindelsen mellem forældrene og barnet
afbrydes for en bestemt periode.
2.3. Udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i sager om
samvær
Statsamtets indhentelse af oplysninger fra kommunen
Ved behandlingen af sager om samvær påhviler
det efter forvaltningsretten (official- og undersøgelsesprincippet)
statsamtet at tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt
afgørelsesgrundlag.
Statsamtet skal således undersøge sagen
på en sådan måde, at der kan træffes en
afgørelse om samvær, der tager hensyn til barnets behov og
livssituation.
Det beror på en konkret vurdering, hvilke
oplysninger statsamtet skal indhente i den enkelte sag. Ved denne vurdering
lægges der især vægt på, hvilke
spørgsmål sagen rejser, samt hvor indgribende en
afgørelse der kan blive tale om.
Tilvejebringelsen af afgørelsesgrundlaget i
samværssager sker i dag først og fremmest gennem indhentelse af
oplysninger fra forældrene.
Omhandler sagen et større barn, skal statsamtet
efter § 29 i lov om forældremyndighed og samvær indhente
oplysninger om barnets mening om samværet ved at afholde en samtale med
barnet.
Hvis kommunen eller en anden offentlig myndighed er eller
kan være i besiddelse af relevante oplysninger om barnet eller
forældrene, indhenter statsamtet disse oplysninger. Adgangen til at
få oplysningerne udleveret er reguleret af forvaltningslovens § 28 og §
29 samt reglerne i lov om behandling af personoplysninger kapitel 4.
Efter forvaltningslovens § 29 må oplysninger om
ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre
offentlige myndigheder uden ansøgerens samtykke. Kravet om samtykke
kan dog fraviges, når særlige hensyn til den anden forælder
eller barnet klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningerne
ikke indhentes, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 3.
Spørgsmålet om indhentelse af oplysninger om
den anden forælders rent private forhold er reguleret i
forvaltningslovens § 28. Efter denne bestemmelse må en offentlig
myndighed ikke uden samtykke videregive oplysninger om f.eks. enkeltpersoners
helbredsforhold, væsentlige sociale problemer, misbrug af
nydelsesmidler samt strafbare forhold til en anden myndighed uden samtykke
fra den, oplysningen angår. Sådanne oplysninger kan dog efter
lovens § 28, stk. 2, nr. 3, videregives, når dette sker til varetagelse
af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de
interesser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den,
oplysningen angår.
Som nævnt i afsnit 2.1. træffes
afgørelser om samvær ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Hensynet til barnet vil derfor ofte kunne begrunde, at myndigheder, der er i
besiddelse af relevante oplysninger om forældrene, efter anmodning
videregiver disse til statsamtet, også selv om den, som oplysningen
angår, modsætter sig videregivelsen.
Hvis den behandling af personoplysninger, der finder sted
hos statsamterne og kommunerne m.v. (herunder statsamternes indhentelse og
kommunernes modsvarende videregivelse af oplysninger til statsamterne), sker
helt eller delvis ved brug af elektronisk databehandling eller ved brug af
manuelle registre, vil behandlingen være omfattet af lov om behandling
af personoplysninger.
Behandlingen vil i disse tilfælde som udgangspunkt
kunne ske på baggrund af et samtykke fra den registrerede. Behandlingen
vil endvidere uden indhentelse af et samtykke navnlig kunne ske med hjemmel i
lov om behandling af personoplysninger § 6, stk. 1, nr. 6, eller for
så vidt angår følsomme oplysninger § 7, stk. 2, nr. 4,
samt § 8, stk. 1 og 2, nr. 2-3. Den nødvendige videregivelse af
følsomme oplysninger fra forvaltningsmyndighederne, der udfører
opgaver inden for det sociale område, vil kunne ske i overensstemmelse
med de særlige regler for videregivelse i § 8, stk. 3.
Lov om behandling af personoplysninger regulerer
imidlertid ikke spørgsmålet om indhentelse af oplysninger i
ansøgningssager. Reglerne herom i forvaltningslovens § 29 gælder
således også i relation til selve indhentelsen af
personoplysninger, der er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger.
Indhentelse af oplysninger om barnet kræver
som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Når
der er fælles forældremyndighed over barnet, kræves
samtykke således fra begge forældre. Samtykket er dog ikke
nødvendigt, hvis betingelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr.
3, er opfyldt, jf. ovenfor.
I praksis giver spørgsmålet om statsamtets
indhentelse af oplysninger fra kommunen i samværssager ikke anledning
til nævneværdige problemer. Dette skyldes især, at
forældrene typisk giver samtykke til, at oplysningerne indhentes, da de
selv er interesserede i, at sagen bliver så godt belyst som muligt, og
at dette sker uden unødig forsinkelse.
Hvis en af forældrene ikke ønsker at medvirke
til indhentelse af oplysninger, kan dette hvis der ikke er modstående
hensyn til barnet tillægges processuel skadevirkning i forhold til
den pågældende.
Kommunens indhentelse af oplysninger fra statsamtet
Mens statsamtets oplysningsgrundlag tilvejebringes efter
de almindelige regler i forvaltningsloven, findes der særlige regler om
kommunernes indhentelse af oplysninger.
Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område kan kommunen således uden samtykke
indhente nødvendige oplysninger fra andre myndigheder, herunder
statsamtet. Denne ret til at indhente oplysninger omfatter også
oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige
oplysninger.
Denne bestemmelse kan f.eks. anvendes, hvor en kommune
overvejer at træffe beslutning om iværksættelse af
støtteforanstaltninger i forhold til et barn og derfor har behov for
at indhente oplysninger fra et statsamt, der i forbindelse med en
samværssag har kendskab til barnet.
Samtidig indeholder § 33 a i lov om social service en
regel om tværkommunal underretningspligt, hvis en familie med
børn, der har behov for særlig støtte, flytter til en
anden kommune.
Hvis den behandling af personoplysninger, der finder sted
hos kommunerne og statsamterne (herunder kommunernes indhentelse og
statsamternes modsvarende videregivelse af oplysninger til kommunerne), sker
helt eller delvis ved brug af elektronisk databehandling eller manuelle
registre, vil behandlingen være omfattet af lov om behandling af
personoplysninger. Indhentelse og videregivelse af oplysninger vil i disse
tilfælde være i overensstemmelse med lov om behandling af
personoplysninger, idet udvekslingen af oplysninger har hjemmel i bl.a. § 12
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
3. Forældremyndighed
Efter § 37 i lov om social service skal kommunen i
fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af
forældremyndigheden, hvis ingen har forældremyndigheden over et
barn. Dette kan navnlig komme på tale, hvis
forældremyndighedsindehaveren dør eller er forhindret i at
træffe bestemmelse om barnets personlige forhold. Statsamtet har
i disse sager kompetence til at afgøre, hvem der skal have
forældremyndigheden over barnet.
Om statsamternes og kommunernes udveksling af oplysninger
i disse forældremyndighedssager henvises til afsnit 2.3.
4. Styrkelse af samarbejdet mellem statsamter og kommuner i sager om
samvær
Statsamtet indhenter i samværssager ikke automatisk
oplysninger om forældrene og barnet fra kommunen eller andre offentlige
myndigheder.
Dette skyldes først og fremmest, at kommunen i
langt de fleste tilfælde slet ikke er i besiddelse af oplysninger om
barnet eller forældrene af betydning for en samværssag. Dette
gælder også i situationer, hvor forældrene er meget uenige
om samværsspørgsmålet. Kommunen er således normalt
kun i besiddelse af relevante oplysninger, når det drejer sig om
familier, der har særlige sociale eller helbredsmæssige
problemer.
En obligatorisk høring af kommunen i alle
samværssager vil derfor kun kunne bidrage til sagernes oplysning i
meget begrænset omfang. En egentlig generel høringspligt vil
samtidig forsinke sagsbehandlingen og være ressourcekrævende for
både statsamtet og kommunen, ikke mindst i de mange tilfælde,
hvor det vil være nødvendigt at indhente oplysninger fra flere
kommuner, fordi forældrene bor i hver sin kommune eller har boet i
flere kommuner.
Samtidig vil det formentlig kunne virke stødende
på mange forældre i samværssager, hvis statsamtet retter
henvendelse til kommunen for at indhente oplysninger om dem.
Erfaringerne fra praksis viser endvidere, at
forældrene normalt gør statsamtet opmærksom på
eventuelle relevante oplysninger af betydning for deres sag, som kommunen
eller andre offentlige myndigheder måtte være i besiddelse af.
Statsamtet er dog kun forpligtet til at følge en opfordring til at
indhente oplysninger fra en anden offentlig myndighed, hvis oplysningerne
skønnes at være relevante for sagen.
I praksis har det vist sig, at der ud over at udveksle
oplysninger kan være behov for på andre områder at styrke
samarbejdet mellem statsamterne og kommunerne. Dette kan f.eks. være
tilfældet, når der skønnes at være behov for at lade
et samvær foregå under overvågning, når barnets
forhold skal undersøges nærmere, eller når et barn har
behov for rådgivning og støtte, såvel i forbindelse med
samværsproblemer som i forbindelse med sin dagligdag i øvrigt.
Også i sager, hvor de involverede familier har
særlige behov for støtte, kan det være
hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet mellem statsamterne og kommunerne
med henblik på at tilrettelægge samværet på en
måde, der tilgodeser barnets behov i størst muligt omfang.
Socialministeriet og Civilretsdirektoratet har derfor indledt
drøftelser med henblik på at styrke samarbejdet mellem
statsamter og kommuner i samværssager. Fokus for disse
drøftelser er at fremme statsamternes og kommunernes
opmærksomhed på mulighederne for at samarbejde med henblik
på at sikre, at der i alle sager om børn i videst muligt omfang
tages hensyn til, hvad der er bedst for barnet.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 2, L 3 Retsinformation · 6. oktober 2000
- Tillægsbetænkning over I. Forslag til børnelov Retsinformation · 25. juni 2001
- Skriftlig fremsættelse (9. februar 2000) - L 197, L 198 Retsinformation · 9. februar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab og lov om personnavne Retsinformation · 21. maj 1999
- Landsrettens dom i sag om, hvorvidt et barn, der er født i Danmark af herboende mor med udenlandsk statsborgerskab efter sæddonation fra dansk statsborger, har dansk indfødsret, stadfæstes Domsdatabasen · 25. maj 2023
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Retsinformation · 6. oktober 2000