Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over I. Forslag til børnelov

2000/1 BTL 2 og L 3Betænkning over lovforslagFolketinget28. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

22. maj 2001

Betænkning

over

I. Forslag til børnelov

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

II. Forslag til lov om ændring af

retsplejeloven og forskellige andre love

(Ændringer som følge af børneloven

m.v.)

[af justitsministeren (Frank Jensen)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 6 ændringsforslag til

lovforslag nr. L 2 og 1 ændringsforslag til lovforslag nr. L 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til

1. behandling den 12. oktober 2000. Lovforslagene blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Retsudvalget.

Høring

Lovforslagene er fremsat på baggrund af

betænkning nr. 1350/1997 fra Justitsministeriets

Børnelovsudvalg. Denne betænkning sendte justitsministeren den

17. december 1997 i høring. Den 23. februar 2000 sendte

justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget (jf. lovforslag nr. L 197/L 198, folketingsåret 1999-2000,

bilag 1). I udvalgets behandling af lovforslagene er tillige indgået

materiale fra udvalgets behandling af de tilsvarende lovforslag i

folketingsåret 1999-2000 (L 197 og L 198).

Studietur m.v.

Udvalget har endvidere som led i arbejdet med

Læs alt

lovforslagene den 9.-10. august 2000 foretaget en studierejse til Norge for

at studere de norske regler for forældremyndighed/forældreansvar

og samvær og for at få et indtryk af, hvordan oplevelsen af deres

virkning er for dem, der arbejder med dem i praksis. Referat fra denne tur er

omdelt i Retsudvalget, folketingsåret 2000-01, alm. del bilag 36.

Endelig har udvalget den 23. marts 2001 besøgt Civilretsdirektoratet

for med direktoratet at drøfte de væsentligste elementer i

lovforslagene.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 9 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Britta Astadatter Nilsson, Jægerspris,

Dansk Kvindesamfund,

Familiens Børneråd,

Michael Gade, Glostrup,

Erling Hansen, Ballerup,

Lawrence Heymans, Odense C,

Kvindernes Krisecenter,

Landsforeningen Børn og Samvær,

Lokal FAR København,

Bente Holm Nielsen, Vanløse,

Arne Pedersen, Mariager, og

Ninna og Kenneth Westerholm, Nørresundby.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslagene:

Familiens Børneråd,

Bjarke Jarvel, København S, og

Søs Møller Johansen, København

S.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 29 spørgsmål til

justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af

udvalgets spørgsmål og justitsministeren svar herpå er

optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af

DF og KRF) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag. Flertallet har under udvalgsbehandlingen særligt

lagt vægt på følgende forhold:

Moderens oplysningspligt

Efter de gældende regler kan en moder, der over for

statsamtet nægter at oplyse, hvem der er eller kan være far til

hendes barn, straffes med bøde. Efter lovforslaget skal sådanne

sager henvises til retten, og retten kan anvende de almindelige

vidnesanktioner over for moderen. Dette bør imidlertid ikke

indebære en skærpelse af sanktionsniveauet over for mødre,

der nægter at opfylde deres oplysningspligt. Flertallet i udvalget

forudsætter således, at domstolene i disse tilfælde ikke

vil anvende strengere sanktioner end en bøde efter retsplejelovens §

178, stk. 1, nr. 1. Domstolene kan endvidere ud fra en konkret vurdering af

sagens omstændigheder, herunder moderens begrundelse for at nægte

at give oplysninger, helt undlade at anvende vidnesanktioner.

Tilsyn med børns forhold

Efter § 6 i lov om social service har kommunen pligt til

at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18

år lever. Hvis kommunen herved bliver opmærksom på, at et

barn har behov for støtte, har kommunen pligt til at yde støtte

og vejledning. Dette gælder også, hvis barnets problemer skyldes

eller har forbindelse med en samværsordning. Det følger

endvidere af bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om

underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, at

offentligt ansatte, læger og lærere m.v. har pligt til at

underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold

for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om,

at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Efter § 36

i lov om social service har også privatpersoner pligt til at underrette

kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn fra forældres

eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller

nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets

sundhed eller udvikling i fare.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets notat

om samarbejde, opgavefordeling og udveksling af oplysninger mellem statsamter

og kommuner i sager om samvær og forældremyndighed, der er

optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Undersøgelse af samværspraksis

Det er justitsministerens hensigt at anmode en eller flere

uafhængige forskere om at foretage en nærmere undersøgelse

af regler og praksis på samværsområdet. I den forbindelse

vil det så vidt muligt bl.a. blive søgt belyst, hvilken virkning

de eksisterende samværsordninger har på børnene.

Et mindretal i udvalget (DF) vil redegøre

for sin stilling til lovforslagene og ændringsforslagene ved 2.

behandling.

Et andet mindretal i udvalget (KRF) vil ved 3.

behandling af lovforslagene stemme hverken for eller imod lovforslagene.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti finder det uheldigt, at regeringen

på et meget sent tidspunkt har stillet ændringsforslag

vedrørende muligheden for at rejse faderskabssag. Dette betyder

også, at det ikke har været muligt at indhente supplerende

høringssvar fra de tidligere hørte organisationer, myndigheder

med flere. Uanset det sene tidspunkt vurderer Kristeligt Folkeparti, at

regeringens ændringsforslag er en forbedring i forhold til den meget

vidtgående bestemmelse i det fremsatte lovforslag, og partiet vil

derfor stemme for ændringsforslagene ved andenbehandlingen. Kristeligt

Folkeparti er således tilfreds med, at det af hensyn til barnet bliver

sværere at få prøvet, om man er far i de situationer, hvor

moderen er gift eller lever i et fast samlivsforhold.

Når det gælder spørgsmålet om

fælles forældremyndighed for ugifte, har Kristeligt Folkeparti

hæftet sig ved høringssvarene og henvendelserne til udvalget

herom. Det gælder særligt Advokatrådets

betænkeligheder, herunder at indførelse af automatisk

fælles forældremyndighed for ugifte kræver en meget

nøje gennemgang af såvel de juridiske som de sociale

konsekvenser af forslaget i forhold til de gældende regler. Kristeligt

Folkeparti støtter sig endvidere til konklusionen i rapporten »Samboskab, Ægteskab og Forældrebrud En

analyse af børns familieforhold gennem de første

leveår«, Mai Heide Ottosen,

Socialforskningsinstituttet, 2000.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til børnelov

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af DF):

Til § 6

1) Paragraffen affattes således:

»

§ 6. En mand, som har haft

seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til

at få prøvet, om han er barnets far, jf. dog stk. 2 og § 10.

Anmodning herom skal være skriftlig og skal fremsættes inden seks

måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet

for anmodningen verserer en faderskabssag.

Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far efter § 1,

§ 2 eller § 3, jf. § 14, stk. 1, kan en anden mand ikke rejse faderskabssag

efter stk. 1. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse faderskabssag, hvis han i

den periode, hvor moderen blev gravid, var gift med moderen uden at

være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende.

Stk. 3. En mand, der inden for de sidste 10 måneder

før barnets fødsel har været gift med moderen uden at

være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om

barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag.

Det gælder dog ikke, hvis han allerede er part i sagen.«

[Begrænsning i adgangen til at rejse

fadersskabssag]

Til § 9

2) I stk. 1, nr. 5, ændres »§ 6, stk. 1,« til: »§ 6,«.

[Konsekvensændring]

Til § 17

3) I 2. pkt. ændres »§

6, stk. 2,« til: »§ 6,

stk. 3,«.

[Konsekvensændring]

Til § 21

4) I stk. 1 ændres »§

6, stk. 1« til: »§

6«.

[Konsekvensændring]

Til § 23

5) I stk. 3 ændres »§

6, stk. 2,« til: »§ 6,

stk. 3,«.

[Konsekvensændring]

Til § 36

6) Stk. 1 affattes således:

»

Loven træder i kraft den

1. juli 2002.«

[Ændret ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget går ud på at

indføre en begrænsning i den ret, som en mand, der har haft et

seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, efter

lovforslagets § 6, stk. 1, har til at få prøvet, om han er far

til barnet.

Begrænsningen skal af hensyn til barnet tage

højde for den situation, hvor moderen er gift eller lever i et fast

samlivsforhold. I denne situation bør til eksempel en anden mand, der

kun har haft enkeltstående forhold til moderen, ikke kunne rejse

faderskabssag. På den anden side skal ændringsforslaget

også sikre, at en mand, der var gift med moderen eller levede fast

sammen med hende i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få

prøvet, om han er far til barnet, også selv om han og moderen er

gået fra hinanden inden fødslen, og moderen er blevet gift eller

er flyttet sammen med en anden.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 6, stk. 2,

skal søgsmålsretten efter § 6, stk. 1, derfor som udgangspunkt

ikke gælde i de tilfælde, hvor moderen ved barnets fødsel

er gift, og ægtemanden registreres som far, eller hvor faderskabet

registreres på grundlag af en »omsorgs- og

ansvarserklæring«. I disse tilfælde

har barnet typisk allerede fra fødslen en social far, som har del i

forældremyndigheden, og som sammen med moderen varetager omsorgen og

ansvaret for barnet. Det foreslås derfor, at hvis faderskabet er

registreret efter § 1 (ægteskab), § 2 ( »omsorgs- og ansvarserklæring« afgivet umiddelbart efter fødslen) eller § 3,

jf. § 14, stk. 1, (»omsorgs- og

ansvarserklæring« afgivet inden

fødslen), skal en anden mand, der har haft et seksuelt forhold til

moderen, ikke kunne rejse faderskabssag, jf. den nu foreslåede § 6,

stk. 2, 1. pkt. En mand, der var gift med eller levede i et fast

samlivsforhold med moderen i den periode, hvor hun blev gravid

(konceptionsperioden), skal dog under alle omstændigheder kunne rejse

faderskabssag. Dette fastslås i § 6, stk. 2, 2. pkt. Det er

tilstrækkeligt, at ægteskabet eller det faste samlivsforhold har

bestået i en del af konceptionsperioden.

Hvis moderen inden for de sidste 10 måneder

før barnets fødsel har være gift med en anden mand uden

at være separeret, kan den nye ægtefælle eller samlever

ikke uden videre blive registreret som barnets far. I disse tilfælde

skal der altid rejses en faderskabssag i statsamtet, og der er ingen

begrænsning i adgangen til at rejse sag efter § 6, stk. 1. Det

indebærer bl.a., at den tidligere ægtefælle har ret til at

få prøvet, om han er far til barnet. Derfor ville det for

så vidt ikke have været nødvendigt også i § 6, stk.

2, at medtage en regel om, at den tidligere ægtefælle kan rejse

faderskabssag. For at understrege, at en tidligere ægtefælle og

en tidligere fast samlever er ligestillede med hensyn til muligheden for at

rejse faderskabssag, er adgangen for den tidligere ægtefælle til

at rejse sag dog udtrykkeligt medtaget i bestemmelsen (§ 6, stk. 2, 2.

pkt.).

For så vidt angår den tidligere faste

samlevers adgang til at rejse faderskabssag, bemærkes, at kravet i § 6,

stk. 2, 2. pkt., om et fast samlivsforhold indebærer, at der skal

være tale om et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter af

en vis varighed, hvor parterne typisk har levet sammen på fælles

bopæl. Det er dog ikke udelukket, at kravet vil kunne være

opfyldt, selv om parterne f.eks. af arbejdsmæssige grunde har

opretholdt hver sin bolig, hvis der dog har været tale om et fast

parforhold af en længere varighed.

Ændringsforslaget indebærer ikke nogen

ændringer i forhold til lovforslaget i de tilfælde, hvor moderen

er ugift, og hvor hun ikke afgiver en »omsorgs- og

ansvarserklæring « sammen med en mand. I

disse tilfælde vil en mand, der har haft et seksuelt forhold til

moderen i konceptionsperioden, have ret til at rejse faderskabssag, selv om

han kun har haft et enkeltstående forhold til moderen.

Stk. 3 svarer til lovforslagets § 6, stk. 2, med en enkelt

sproglig ændring som følge af den nye bestemmelse i § 6, stk.

2.

Til nr. 2-5

Der er tale om konsekvensændringer som følge

af den foreslåede ændrede affattelse af § 6.

Til nr. 6

Lovens ikrafttræden foreslås udskudt fra den

1. juli 2001 til den 1. juli 2002.

I det forslag til børnelov, der blev fremsat i

folketingsåret 1999-2000 (Lovforslag nr. L 197, fremsat den 9. februar

2000), var ikrafttrædelsesdatoen foreslået til den 1. juli 2001.

Dette sene ikrafttrædelsestidspunkt blev foreslået med henblik

på at give den nødvendige tid til udarbejdelse af administrative

forskrifter, informationsmateriale og blanketter m.v. Forslaget til

ikrafttrædelsesdato blev ikke justeret i forbindelse med

genfremsættelsen af lovforslaget i oktober 2000. Det er imidlertid nu

Justitsministeriets vurdering, at opgaverne med udarbejdelse af

administrative forskrifter, blanketter, vejledninger m.v. er af så

omfattende karakter, at det oprindelige forslag om en

gennemførelsesperiode på godt et år fra lovens vedtagelse

bør fastholdes.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

og forskellige andre love

(Ændringer som følge af børneloven

m.v.)

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af DF):

Til § 10

1) Paragraffen affattes således:

»

§ 10

Stk. 1. Lovens § 2, nr. 3 og 4, og §§ 3 og 9 træder

i kraft den 1. januar 2002. Lovens § 1, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 4-8

træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. § 1 har virkning for sager om faderskab til

børn, der fødes den 1. juli 2002 eller senere, samt for sager,

der den 1. juli 2002 eller senere genoptages efter børnelovens §

22.«

[Ændret ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Da det samtidig hermed i et ændringsforslag til

forslag til børnelov (L 2) foreslås, at børnelovens

ikrafttræden udskydes fra den 1. juli 2001 til den 1. juli 2002,

foreslås det tillige, at også ikrafttrædelsen af de regler,

der har umiddelbar sammenhæng med forslaget til børnelov,

udskydes til den 1. juli 2002. Det drejer sig om revisionen af

retsplejelovens kapitel 42 a, ændringen af § 5 i lov om

forældremyndighed og samvær, ophævelsen af straffelovens §§

214 og 255 og konsekvensændringerne i anden lovgivning.

Om begrundelsen for udskydelsen af lovens

ikrafttræden henvises til det samtidige ændringsforslag til

lovforslag nr. L 2.

Efter lovforslaget skal reglerne om fælles

forældremyndighed efter separation eller skilsmisse (§ 2, nr. 3, og §

3, nr. 3), om inddragelse af børn under 12 år i sager om

forældremyndighed og samvær (§ 2, nr. 4), om overførelse

til kommunerne af kompetencen til at meddele skiftefritagelse (§ 3, nr. 1 og

2) samt ændringen i lov om inddrivelse af underholdsbidrag (§ 9)

træde i kraft den 1. marts 2001. Det foreslås, at

ikrafttrædelsen udskydes til den 1. januar 2002 med henblik på,

at der bliver mulighed for at udarbejde de fornødne administrative

forskrifter i tilknytning til disse lovændringer.

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)

Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)

Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 2 og L 3

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 1/10-00 fra Michael Gade, Glostrup

2

Oversigt over bilag omdelt på L 197 og L 198, folketingsåret

1999-2000

3

Spm. 1 om bagatelgrænse i samværssager, til justitsministeren

Spm. 2 om konfliktmægling ved samlivsophævelse og

samvær, til justitsministeren

Spm. 3 om retspraksis om overførsel af forældremyndighed ved

chikane, til justitsministeren

Spm. 4 om Københavns Statsamts forsøg med mediation, til

justitsministeren

4

Meddelelse om første frist for spørgsmål

5

Svar på spm. 158, jf. alm. del bilag 654 (1999-2000)

6

Svar på spm. 219, jf. alm. del bilag 783 (1999-2000)

7

Henvendelse af 12/4-00 fra Lawrence Heymans, Odense C

8

Henvendelse af 4/9-00 fra Lawrence Heymans, Odense C

9

Spm. 5 om kommentar til henvendelserne af 12/4-00 og 4/9-00 fra Lawrence

Heymans, Odense C, til justitsministeren

10

Henvendelse af 11/9-00 fra Lokal FAR København

11

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 11/9-00 fra Lokal FAR

København, til justitsministeren

12

Henvendelse af 15/10-00 fra Britta Astadatter Nilsson

13

Ændringsforslag fra SF

14

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/10-00 fra Britta Astadatter

Nilsson, til justitsministeren

15

Fortroligt bilag

16

Fortroligt bilag

17

Spm. 8 om ændringsforslag om ændring af

samværsbeslutninger, til justitsministeren

18

Publikation: »Samboskab, Ægteskab og

Forældrebrud«

19

Henvendelse af 1/11-01 fra Dansk Kvindesamfund

20

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 1/11-01 fra Dansk Kvindesamfund,

til justitsministeren

21

Henvendelse af 2/11-01 fra Familiens Børneråd

22

Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 2/11-00 fra Familiens

Børneråd, til justitsministeren

23

Henvendelse af 7/11-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse

24

Henvendelse af 6/11-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse

25

Spm. 11 om kommentar til henvendelserne af 6/11-01 og 7/11-01 fra Bente

Holm Nielsen, Vanløse, til justitsministeren

26

Henvendelse af 3/11-01 fra Kvindernes Krisecenter

27

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 3/11-01 fra Kvindernes

Krisecenter, til justitsministeren

28

Spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag om overførsel

af forældremyndighed ved chikane, til justitsministeren

Spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag om kommuners ret til

at nægte samvær, til justitsministeren

Spm. 15 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer

myndigheders pligt til at varetage barnets tarv, til justitsministeren

Spm. 16 om teknisk bistand til ændringsforslag, så lovens

titel handler om barnets rettigheder, til justitsministeren

Spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om ret og pligt til

mediation, til justitsministeren

29

Spm. 18 om ministerens kommentar til artikel fra Lov & Ret 07, til

justitsministeren

30

Spm. 19 om kommentar til artikel om mægling om samvær med

børn, til justitsministeren

31

Svar på spm. 1 om bagatelgrænse i samværssager, fra

justitsministeren

Svar på spm. 2 om konfliktmægling ved samlivsophævelse

og samvær, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om retspraksis om overførsel af

forældremyndighed ved chikane, fra justitsministeren

Svar på spm. 4 om Københavns Statsamts forsøg med

mediation, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelserne af 12/4-00 og 4/9-00

fra Lawrence Heymans, Odense C, fra justitsministeren

32

Kronik fra Morgenavisen Jyllands-Posten den 29/12-00: »En gæst i familien«

33

Spm. 20 om ministerens kommentar til kronik af 29/12-00 fra

Jyllands-Posten: »En gæst i familien«, til justitsministeren

34

Spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om pater est-reglen,

til justitsministeren

35

Henvendelse af 10/1-01 fra Lawrence Heymans, Odense C

36

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 10/1-01 fra Lawrence Heymans,

Odense C, til justitsministeren

37

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 11/9-00 fra Lokal FAR

København, fra justitsministeren

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 15/10-00 fra Britta

Astadatter Nilsson, fra justitsministeren

Svar på spm. 8 om ændringsforslag om ændring af

samværsbeslutninger, fra justitsministeren

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 1/11-00 fra Dansk

Kvindesamfund, fra justitsministeren

Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 2/11-00 fra

Familiens Børneråd, fra justitsministeren

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 6/11-01 og 7/11-01

fra Bente Holm Nielsen, Vanløse, fra justitsministeren

38

Pressemeddelelse: »Den åbne

børnesagkyndige rådgivning« samt

fremlagt rapport: »Vestsjællands Statsamts

undersøgelse af den åbne børnesagkyndige

rådgivning«

39

Spm. 23 om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at pater

est-reglen fortsat skal gælde, til justitsministeren

40

Rapporten »Skilmisser & professionelle

løsninger udviklingen af en far, mor, barn kultur i Danmark« fra temakonferencen afholdt af DJØF

efteruddannelse den 21/11-00

41

Spm. 24 om kommentar til leder fra Jyllands-Posten om barnets tarv, til

justitsministeren

42

Henvendelse af 21/1-01 fra Arne Pedersen, Mariager

43

Anmodning til justitsministeren om kommentar til henvendelse af 21/1-01

fra Arne Pedersen, Mariager

44

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 3/11-01 fra

Kvindernes Krisecenter, fra justitsministeren

Svar på spm. 13 om teknisk bistand til ændringsforslag om

overførsel af forældremyndighed ved chikane, fra

justitsministeren

Svar på spm. 14 om teknisk bistand til ændringsforslag om

kommuners ret til at nægte samvær, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der

sikrer myndigheders pligt til at varetage barnets tarv, fra justitsministeren

Svar på spm. 16 om teknisk bistand til ændringsforslag,

så lovens titel handler om barnets rettigheder, fra justitsministeren

Svar på spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om ret

og pligt til mediation, fra justitsministeren

Svar på spm. 18 om ministerens kommentar til artikel fra Lov &

Ret 07, fra justitsministeren

Svar på spm. 19 om kommentar til artikel om mægling om

samvær med børn, fra justitsministeren

Svar på spm. 20 om ministerens kommentar til kronik af 29/12-00 fra

Jyllands-Posten: »En gæst i familien«, fra justitsministeren

Svar på spm. 21 om kommentar til artikel i Jyllands-Posten om pater

est-reglen, fra justitsministeren

45

Svar på spm. 23 om teknisk bistand til et ændringsforslag om,

at pater est-reglen fortsat skal gælde, fra justitsministeren

Svar på spm. 24 om kommentar til leder fra Jyllands-Posten om

barnets tarv, fra justitsministeren

46

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 10/1-01 fra Lawrence

Heymans, Odense C, fra justitsministeren

Kommentar fra justitsministeren til henvendelse af 21/1-01 fra Arne

Pedersen, Mariager

47

Henvendelse af 15/1-01 fra Bente Holm Nielsen, Vanløse

48

Spm. 25 om kommentar til henvendelse af 15/1-01 fra Bente Holm Nielsen,

Vanløse, til justitsministeren

49

Meddelelse om valg af datoer til besøg i Civildirektoratet

50

Henvendelse af 19/2-01 fra Landsforeningen Børn og Samvær

51

Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse af 15/1-01 fra Bente

Holm Nielsen, Vanløse, fra justitsministeren

52

Tilmeldingsblanket for udvalgets møde med Civilretsdirektoratet den

23. marts 2001

53

Henvendelse af 14/3-01 fra Erling Hansen, Ballerup

54

Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Erling Hansen,

Ballerup, til justitsministeren

55

Meddelelse om tilmeldte til besøg i Civilretsdirektoratet

56

Spm. 27 om notat med emner fra drøftelse i Civilretsdirektoratet,

til justitsministeren

57

Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 14/3-01 fra Erling

Hansen, Ballerup, til justitsministeren

58

Henvendelse af 6/4-01 fra Erling Hansen, Ballerup

59

Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Erling Hansen,

Ballerup, til justitsministeren

60

Svar på spm. 27 om notat med emner fra drøftelse i

Civilretsdirektoratet, fra justitsministeren

Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 6/4-01 fra Erling

Hansen, Ballerup, fra justitsministeren

61

Supplerende svar på spm. 27 om notat med emner fra drøftelse

i Civilretsdirektoratet, fra justitsministeren

62

Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren

63

1. udkast til betænkning

64

2. udkast til betænkning

65

Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren

66

3. udkast til betænkning

67

Spm. 29 om sammenligning mellem ændringsforslag og pater est-reglen,

til justitsministeren

68

Ændringsforslag til 2. behandling, fra justitsministeren

69

Svar på spm. 29 om sammenligning mellem ændringsforslag og

pater est-reglen, fra justitsministeren

70

4. udkast til betænkning

Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens

svar herpå

Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt

efter ønske fra V og KF.

Spørgsmål 29:

Ministeren bedes foretage en sammenligning mellem sit

ændringsforslag til § 6 i L 2 og pater est-reglen samt redegøre

for eventuelle forskelle mellem ændringsforslaget og denne regel.

Svar:

Reglerne i den gældende børnelov

Den såkaldte pater est-regel findes i den

gældende børnelovs § 2. Ifølge denne regel anses et barn,

der kan være avlet under moderens ægteskab, som udgangspunkt som

barn af ægtefællen. Hvis ægtefællerne var separerede,

gælder reglen dog kun, hvis det godtgøres, at

ægtefællerne har haft samleje i avlingstiden. Er barnet omfattet

af pater est-reglen, kan faderskabssag kun rejses af moderen,

ægtemanden eller barnet eller dets værge. Hvis der rejses

faderskabssag, indeholder pater est-reglen endvidere nogle særlige

bevisregler, som imidlertid på grund af de nuværende muligheder

for at foretage dna-undersøgelser i det væsentlige er uden

praktisk betydning.

I den gældende børnelov findes endvidere i §

3 den såkaldte passivitetsregel, som indebærer, at et barn, der

fødes efter, at moderen har indgået ægteskab, men som

må være avlet inden ægteskabets indgåelse, anses for

barn af ægtemanden, medmindre der rejses faderskabssag. Faderskabssag

kan her rejses af moderen, ægtemanden, barnet eller dets værge

eller af en mand, der var gift med moderen på det tidspunkt, hvor hun

blev gravid.

Om pater est-reglen henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt. 2.3.1 og til

besvarelsen af spørgsmål nr. 23.

De foreslåede regler om adgangen til at rejse

faderskabssag

Ifølge § 1 i forslaget til børnelov anses

ægtemanden som far til et barn, der fødes af en gift kvinde, og

ægtemandens faderskab registreres i forbindelse med registreringen af

barnets fødsel. Dette gælder dog ikke, hvis

ægtefællerne var separerede, hvis moderen inden for de sidste 10

måneder før fødslen har været gift med en anden

mand, eller hvis begge ægtefæller anmoder om, at der rejses

faderskabssag.

I § 6, stk. 1, i forslaget til børnelov er der som

noget nyt indført en ret for en mand, der har haft et seksuelt forhold

til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, til at få

prøvet, om han er far til barnet.

Med det fremsatte ændringsforslag er der i § 6, stk.

2, indført en begrænsning i denne søgsmålsret. Hvis

moderen ved barnets fødsel var gift og ægtemanden registreres

som far efter § 1, kan en anden mand således som udgangspunkt ikke

rejse faderskabssag. Faderskabssag kan dog rejses af en mand, der var gift

med moderen eller levede i et fast samlivsforhold med hende i den periode,

hvor hun blev gravid.

De foreslåede regler sammenholdt med de

gældende regler om adgangen til at rejse faderskabssag

Ændringsforslaget indebærer som altovervejende

hovedregel, at hvis moderen var gift ved barnets fødsel, så

anses ægtemanden som faderen, og ægtemandens faderskab kan som

efter de gældende regler kun anfægtes af moderen,

ægtemanden eller barnet eller dets værge.

De eneste tilfælde, hvor en ægtemands

faderskab kan anfægtes af en tredjemand, er de formentlig meget

få tilfælde, hvor moderen enten har været gift med en

anden mand inden for de sidste 10 måneder før fødslen,

eller hvor hun levede i et fast samlivsforhold med en anden mand i den

periode, hvor hun blev gravid.

Hvis moderen inden for de sidste 10 måneder

før fødslen har været gift med en anden mand, kan

faderskabssag i modsætning til efter de gældende regler rejses af

tredjemand. Herudover kan faderskabssag som efter gældende ret rejses

af moderen, ægtemanden, den tidligere ægtemand og barnets

værge.

Hvis moderen i den periode, hvor hun blev gravid, levede i

et fast samlivsforhold med en anden mand, indføres der med

lovforslaget som noget nyt adgang for denne mand til at rejse faderskabssag.

Herudover kan faderskabssag som efter gældende ret rejses af moderen,

ægtemanden og barnets værge.

Bilag 3

Justitsministeriets notat om samarbejde, opgavefordeling og

udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i sager om

samvær og forældremyndighed

1. Indledning

Dette notat beskriver samarbejdet, opgavefordelingen og

muligheden for udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i

sager om samvær og forældremyndighed. Der redegøres

særskilt for disse forhold, når børn er anbragt uden for

hjemmet.

Notatet tager primært sigte på

samværssagerne.

2. Samvær

2.1. Statsamternes og kommunernes opgaver i sager om samvær

Statsamtet.

Statsamtet træffer efter § 17 i lov om

forældremyndighed og samvær efter ansøgning

afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kan

fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed.

Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet.

Samværssager er ansøgningssager, og

statsamtet har derfor ikke kompetence til selv at rejse en

samværssag.

Statsamtet har ikke tilsynspligt over for barnet,

når der er truffet en afgørelse om samvær, men kan som

vilkår f.eks. bestemme, at samværet skal foregå under

overvågning. Efter § 17, stk. 2 og 3, i lov om forældremyndighed

og samvær kan statsamtet endvidere efter ansøgning fra

bopælsforælderen ophæve eller begrænse

samværet, f.eks. hvis samværsforælderen ikke er i stand til

at tage sig forsvarligt af barnet.

Kommunen.

Kommunen har ikke kompetence til at træffe

afgørelse om samvær.

Kommunen skal således respektere aftaler og

afgørelser om samvær, jf. dog afsnit 2.2. om børn anbragt

uden for hjemmet.

Derimod har kommunen efter § 6 i lov om social service

pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge

under 18 år lever. Kommunen kan i den forbindelse bl.a. yde

støtte til de børn, der har behov for det.

Denne tilsynspligt er generel og gælder også,

når børn er omfattet af en samværsordning, hvad enten

ordningen er aftalt mellem forældrene, eller statsamtet har været

inddraget i udformningen af den.

Tilsynspligten indebærer bl.a., at kommunen skal

være opmærksom på, om et barn også et barn under

samvær har behov for støtte. Bliver kommunen opmærksom

på et eventuelt behov herfor, har kommunen pligt til at

undersøge forholdene nærmere. Normalt vil kommunen indhente

oplysninger fra barnets forældre.

Har barnet problemer, og vurderer kommunen, at problemerne

helt eller delvis kan skyldes samværsordningen, har kommunen bl.a.

mulighed for at yde forældrene vejledning. Vejledningen kan bl.a.

være en anbefaling om, at der gennemføres ændringer i

barnets hverdag som f.eks. at ændre en aftalt samværsordning

eller vejlede om muligheden for at søge statsamtet om ændring af

samværet.

Kommunen kan samtidig træffe afgørelse om at

tilbyde foranstaltninger efter § 40 i lov om social service som f.eks. at

udpege en personlig rådgiver eller fast kontaktperson for barnet, yde

familiebehandling eller anbringe barnet uden for hjemmet.

2.2. Særligt om børn anbragt uden for hjemmet

Selv om et barn anbringes uden for hjemmet, bevarer

statsamtet kompetencen efter lov om forældremyndighed og

samvær til at træffe afgørelse om samvær, men

samværsretten kan reguleres eller midlertidigt ophæves af

kommunen.

Søges der om ændring af samværet i en

sag, hvor barnet er anbragt uden for hjemmet, vil statsamtet normalt altid

indhente en udtalelse fra kommunen, inden afgørelsen træffes,

jf. afsnit 2.3.

Kommunen

skal efter § 57, stk. 1, i lov om social

service sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet

holdes ved lige, når barnet er anbragt uden for hjemmet. Bestemmelsen

gælder, uanset om barnet ved anbringelsen boede sammen med begge

forældre eller ej.

En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem

forældrene eller er fastsat efter lov om forældremyndighed og

samvær, opretholdes under anbringelsen, men kan dog reguleres eller

midlertidigt ophæves efter § 57, stk. 2-4, i lov om social service.

Kommunen træffer efter lovens § 57, stk. 2, om

fornødent afgørelse om omfanget og udøvelsen af

samværet og kontakten under barnets anbringelse uden for hjemmet. Ved

afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til

barnet og formålet med anbringelsen. Der kan i den forbindelse

fastsættes nærmere vilkår for samværet og

kontakten.

Når det er nødvendigt af hensyn til barnets

sundhed eller udvikling, kan der efter § 57, stk. 3, endvidere træffes

afgørelse om, at forbindelsen mellem forældrene og barnet

afbrydes for en bestemt periode.

2.3. Udveksling af oplysninger mellem statsamter og kommuner i sager om

samvær

Statsamtets indhentelse af oplysninger fra kommunen

Ved behandlingen af sager om samvær påhviler

det efter forvaltningsretten (official- og undersøgelsesprincippet)

statsamtet at tilvejebringe et fyldestgørende faktisk og retligt

afgørelsesgrundlag.

Statsamtet skal således undersøge sagen

på en sådan måde, at der kan træffes en

afgørelse om samvær, der tager hensyn til barnets behov og

livssituation.

Det beror på en konkret vurdering, hvilke

oplysninger statsamtet skal indhente i den enkelte sag. Ved denne vurdering

lægges der især vægt på, hvilke

spørgsmål sagen rejser, samt hvor indgribende en

afgørelse der kan blive tale om.

Tilvejebringelsen af afgørelsesgrundlaget i

samværssager sker i dag først og fremmest gennem indhentelse af

oplysninger fra forældrene.

Omhandler sagen et større barn, skal statsamtet

efter § 29 i lov om forældremyndighed og samvær indhente

oplysninger om barnets mening om samværet ved at afholde en samtale med

barnet.

Hvis kommunen eller en anden offentlig myndighed er eller

kan være i besiddelse af relevante oplysninger om barnet eller

forældrene, indhenter statsamtet disse oplysninger. Adgangen til at

få oplysningerne udleveret er reguleret af forvaltningslovens § 28 og §

29 samt reglerne i lov om behandling af personoplysninger kapitel 4.

Efter forvaltningslovens § 29 må oplysninger om

ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre

offentlige myndigheder uden ansøgerens samtykke. Kravet om samtykke

kan dog fraviges, når særlige hensyn til den anden forælder

eller barnet klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningerne

ikke indhentes, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 2, nr. 3.

Spørgsmålet om indhentelse af oplysninger om

den anden forælders rent private forhold er reguleret i

forvaltningslovens § 28. Efter denne bestemmelse må en offentlig

myndighed ikke uden samtykke videregive oplysninger om f.eks. enkeltpersoners

helbredsforhold, væsentlige sociale problemer, misbrug af

nydelsesmidler samt strafbare forhold til en anden myndighed uden samtykke

fra den, oplysningen angår. Sådanne oplysninger kan dog efter

lovens § 28, stk. 2, nr. 3, videregives, når dette sker til varetagelse

af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de

interesser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den,

oplysningen angår.

Som nævnt i afsnit 2.1. træffes

afgørelser om samvær ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Hensynet til barnet vil derfor ofte kunne begrunde, at myndigheder, der er i

besiddelse af relevante oplysninger om forældrene, efter anmodning

videregiver disse til statsamtet, også selv om den, som oplysningen

angår, modsætter sig videregivelsen.

Hvis den behandling af personoplysninger, der finder sted

hos statsamterne og kommunerne m.v. (herunder statsamternes indhentelse og

kommunernes modsvarende videregivelse af oplysninger til statsamterne), sker

helt eller delvis ved brug af elektronisk databehandling eller ved brug af

manuelle registre, vil behandlingen være omfattet af lov om behandling

af personoplysninger.

Behandlingen vil i disse tilfælde som udgangspunkt

kunne ske på baggrund af et samtykke fra den registrerede. Behandlingen

vil endvidere uden indhentelse af et samtykke navnlig kunne ske med hjemmel i

lov om behandling af personoplysninger § 6, stk. 1, nr. 6, eller for

så vidt angår følsomme oplysninger § 7, stk. 2, nr. 4,

samt § 8, stk. 1 og 2, nr. 2-3. Den nødvendige videregivelse af

følsomme oplysninger fra forvaltningsmyndighederne, der udfører

opgaver inden for det sociale område, vil kunne ske i overensstemmelse

med de særlige regler for videregivelse i § 8, stk. 3.

Lov om behandling af personoplysninger regulerer

imidlertid ikke spørgsmålet om indhentelse af oplysninger i

ansøgningssager. Reglerne herom i forvaltningslovens § 29 gælder

således også i relation til selve indhentelsen af

personoplysninger, der er omfattet af lov om behandling af

personoplysninger.

Indhentelse af oplysninger om barnet kræver

som udgangspunkt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Når

der er fælles forældremyndighed over barnet, kræves

samtykke således fra begge forældre. Samtykket er dog ikke

nødvendigt, hvis betingelserne i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr.

3, er opfyldt, jf. ovenfor.

I praksis giver spørgsmålet om statsamtets

indhentelse af oplysninger fra kommunen i samværssager ikke anledning

til nævneværdige problemer. Dette skyldes især, at

forældrene typisk giver samtykke til, at oplysningerne indhentes, da de

selv er interesserede i, at sagen bliver så godt belyst som muligt, og

at dette sker uden unødig forsinkelse.

Hvis en af forældrene ikke ønsker at medvirke

til indhentelse af oplysninger, kan dette hvis der ikke er modstående

hensyn til barnet tillægges processuel skadevirkning i forhold til

den pågældende.

Kommunens indhentelse af oplysninger fra statsamtet

Mens statsamtets oplysningsgrundlag tilvejebringes efter

de almindelige regler i forvaltningsloven, findes der særlige regler om

kommunernes indhentelse af oplysninger.

Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område kan kommunen således uden samtykke

indhente nødvendige oplysninger fra andre myndigheder, herunder

statsamtet. Denne ret til at indhente oplysninger omfatter også

oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige

oplysninger.

Denne bestemmelse kan f.eks. anvendes, hvor en kommune

overvejer at træffe beslutning om iværksættelse af

støtteforanstaltninger i forhold til et barn og derfor har behov for

at indhente oplysninger fra et statsamt, der i forbindelse med en

samværssag har kendskab til barnet.

Samtidig indeholder § 33 a i lov om social service en

regel om tværkommunal underretningspligt, hvis en familie med

børn, der har behov for særlig støtte, flytter til en

anden kommune.

Hvis den behandling af personoplysninger, der finder sted

hos kommunerne og statsamterne (herunder kommunernes indhentelse og

statsamternes modsvarende videregivelse af oplysninger til kommunerne), sker

helt eller delvis ved brug af elektronisk databehandling eller manuelle

registre, vil behandlingen være omfattet af lov om behandling af

personoplysninger. Indhentelse og videregivelse af oplysninger vil i disse

tilfælde være i overensstemmelse med lov om behandling af

personoplysninger, idet udvekslingen af oplysninger har hjemmel i bl.a. § 12

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

3. Forældremyndighed

Efter § 37 i lov om social service skal kommunen i

fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af

forældremyndigheden, hvis ingen har forældremyndigheden over et

barn. Dette kan navnlig komme på tale, hvis

forældremyndighedsindehaveren dør eller er forhindret i at

træffe bestemmelse om barnets personlige forhold. Statsamtet har

i disse sager kompetence til at afgøre, hvem der skal have

forældremyndigheden over barnet.

Om statsamternes og kommunernes udveksling af oplysninger

i disse forældremyndighedssager henvises til afsnit 2.3.

4. Styrkelse af samarbejdet mellem statsamter og kommuner i sager om

samvær

Statsamtet indhenter i samværssager ikke automatisk

oplysninger om forældrene og barnet fra kommunen eller andre offentlige

myndigheder.

Dette skyldes først og fremmest, at kommunen i

langt de fleste tilfælde slet ikke er i besiddelse af oplysninger om

barnet eller forældrene af betydning for en samværssag. Dette

gælder også i situationer, hvor forældrene er meget uenige

om samværsspørgsmålet. Kommunen er således normalt

kun i besiddelse af relevante oplysninger, når det drejer sig om

familier, der har særlige sociale eller helbredsmæssige

problemer.

En obligatorisk høring af kommunen i alle

samværssager vil derfor kun kunne bidrage til sagernes oplysning i

meget begrænset omfang. En egentlig generel høringspligt vil

samtidig forsinke sagsbehandlingen og være ressourcekrævende for

både statsamtet og kommunen, ikke mindst i de mange tilfælde,

hvor det vil være nødvendigt at indhente oplysninger fra flere

kommuner, fordi forældrene bor i hver sin kommune eller har boet i

flere kommuner.

Samtidig vil det formentlig kunne virke stødende

på mange forældre i samværssager, hvis statsamtet retter

henvendelse til kommunen for at indhente oplysninger om dem.

Erfaringerne fra praksis viser endvidere, at

forældrene normalt gør statsamtet opmærksom på

eventuelle relevante oplysninger af betydning for deres sag, som kommunen

eller andre offentlige myndigheder måtte være i besiddelse af.

Statsamtet er dog kun forpligtet til at følge en opfordring til at

indhente oplysninger fra en anden offentlig myndighed, hvis oplysningerne

skønnes at være relevante for sagen.

I praksis har det vist sig, at der ud over at udveksle

oplysninger kan være behov for på andre områder at styrke

samarbejdet mellem statsamterne og kommunerne. Dette kan f.eks. være

tilfældet, når der skønnes at være behov for at lade

et samvær foregå under overvågning, når barnets

forhold skal undersøges nærmere, eller når et barn har

behov for rådgivning og støtte, såvel i forbindelse med

samværsproblemer som i forbindelse med sin dagligdag i øvrigt.

Også i sager, hvor de involverede familier har

særlige behov for støtte, kan det være

hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet mellem statsamterne og kommunerne

med henblik på at tilrettelægge samværet på en

måde, der tilgodeser barnets behov i størst muligt omfang.

Socialministeriet og Civilretsdirektoratet har derfor indledt

drøftelser med henblik på at styrke samarbejdet mellem

statsamter og kommuner i samværssager. Fokus for disse

drøftelser er at fremme statsamternes og kommunernes

opmærksomhed på mulighederne for at samarbejde med henblik

på at sikre, at der i alle sager om børn i videst muligt omfang

tages hensyn til, hvad der er bedst for barnet.

Lignende dokumenter