Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
Gældende udgave: LBK nr 663 af 01/07/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 59 afgørelser
Domsdatabasen 25, Retsinformation 23, Landsskatteretten 9, Det finansielle ankenævn 1, Advokatnævnet 1
- § 50 15
- § 56 7
- § 49 6
- § 29 5
- § 58 5
- § 33 5
- § 22 b 5
- § 42 4
- § 21 3
- § 32 3
- § 34 2
- § 31 2
- § 18 2
- § 37 2
- § 20 2
De nyeste afgørelser
- Højesteretten frifinder de appelindstævnte i sag hvor Landsretten gav afslag på udgang fra afsoning og afslag på besøgstilladelse med henblik på, at appellanterne kan indgå ægteskab med hinanden. Domsdatabasen · 26. juni 2026
- Overførsel af ægtefælles uudnyttede personfradrag Landsskatteretten · 13. maj 2026
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom Domsdatabasen · 8. april 2026
- Sagen drejer sig om afslag på udgang fra afsoning og afslag på besøgstilladelse med henblik på, at sagsøgerne kan indgå ægteskab med hinanden. Domsdatabasen · 24. november 2025
- Udlændingenævnets afgørelse af 26. juni 2024 – Visum – kæresteafslag Retsinformation · 19. marts 2025
- Landsrettens afgørelse i tre sambehandlede sager, der bl.a. drejer sig om erstatningskrav mod tidligere ægtefælle i forbindelse med bodeling Domsdatabasen · 15. november 2024
- Sagen drejer sig om tvist om forlods udtagelse af beløb fra personskadeerstatning. Domsdatabasen · 15. november 2024
- Sagen drejer sig om en skifteretlig tvist om tre aftalers gyldighed. Domsdatabasen · 15. november 2024
- Sag om separation med henvisning til ægteskabslovens § 27 Domsdatabasen · 9. juli 2024
- Udlændingenævnets afgørelse af 12. juli 2023 – EU – Primær bevægelighed – Familiemedlemmer - Proforma Retsinformation · 26. marts 2024
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning
Herved bekendtgøres lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. marts 1990 som ændret ved § 7
i lov nr. 396 af 13. juni 1990.
Kapitel 1
Ægteskabsbetingelser
§ 1. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab
uden statsamtets tilladelse.
§ 2. Den, som er under 18 år og ikke tidligere har
været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke.
Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er død, sindssyg,
åndssvag eller uden del i forældremyndigheden, eller hvis hans erklæring ikke
kan indhentes uden særlig vanskelighed eller forsinkelse, er den andens
samtykke tilstrækkeligt.
§ 3. Den, som er umynddiggjort, må ikke indgå
ægteskab uden værgens samtykke.
§ 4. Nægtes samtykke efter §§ 2-3, kan statsamtet
give tilladelse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen.
§ 5. (Ophævet)
§ 6. Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret
op- og nedstigende linje eller mellem søskende.
§ 7. Ægteskab må ikke uden justitsministerens
tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den
andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det
tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene
ikke taler derimod.
§ 8. Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab
med hinanden, så længe adoptivforholdet består.
§ 9. Den, som tidligere har indgået ægteskab eller
Læs alt
har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe
det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består.
§ 10. Den, som har været gift eller har været part i
et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, før offentligt skifte er
påbegyndt eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis der
ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne eller fritagelse for
skifte særligt er hjemlet. Endvidere kan justitsministeren tillade, at
bestemmelsen i 1. pkt. fraviges, såfremt særlige grunde taler derfor.
§ 11. Ægteskab må ikke indgås, uden at hver af
parterne over for den anden og den myndighed, der skal prøve
ægteskabsbetingelserne, har afgivet erklæring om, hvorvidt den pågældende har
eller venter børn med en anden mand eller kvinde. Oplysningspligten omfatter
også adoptivbørn, men ikke børn, som er bortadopteret.
Kapitel 2
Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og
vielse
§ 12. Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at
ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Justitsministeren fastsætter regler herom.
§ 13. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af
kommunalbestyrelsens formand, i København af en af borgmestrene efter
magistratens bestemmelse.
Stk. 2. Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af
parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen
på det sted, hvor en af parterne opholder sig.
§ 14. Efter parternes ønske kan der ske lysning ved
kundgørelse fra prædikestolen. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.
§ 15. Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig
vielse.
Stk. 2. Ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået
ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Regler
herom fastsættes af kirkeministeren.
§ 16. Kirkelig vielse kan finde sted:
1) inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne,
2) inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til
vedkommende trossamfund,
3) indenfor andre trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende
trossamfund, og trossamfundet har præster, som af kirkeministeren er
bemyndiget til at foretage vielser.
Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at medlemmer af
udenlandske evangelisk-lutherske trossamfund skal være ligestillede med
folkekirkens medlemmer med hensyn til adgangen til kirkelig vielse.
§ 17. Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages
af dennes præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i
folkekirken der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt
hertil.
Stk. 2. Kirkelig vielse uden for folkekirken foretages
af de præster, som er særligt bemyndiget dertil.
§ 18. Adgang til at blive borgerlig viet står åben
for alle. Vielsen foretages af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens formand, i København
vedkommende borgmester, kan bemyndige en eller flere personer til på sit
ansvar at foretage vielse.
§ 19. Vielse må ikke foretages, før en af de
myndigheder, der er nævnt i § 13, stk. 1, har attesteret, at
ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Attesten skal være udstedt inden for de
sidste 4 måneder.
Stk. 2. Er der på grund af en af parternes sygdom
alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan
finde sted, kan vielse dog foretages, selv om der ikke eller kun delvis er
sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Stk. 3. Vielse må aldrig foretages, såfremt det er
vielsesmyndigheden bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.
§ 20. Vielse skal foregå i overværelse af mindst to
vidner.
Stk. 2. Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål
af vielsesmyndigheden erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne
forkyndes at være ægtefolk.
Stk. 3. Regler om fremgangsmåden ved vielse i
folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af henholdsvis kirkeministeren
og justitsministeren. For de anerkendte trossamfund gælder disses særlige
forskrifter. For andre trossamfund godkendes fremgangsmåden ved vielse efter
§ 16, stk. 1, nr. 3, af kirkeministeren.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om gebyr
for vielse i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.
§ 21. En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for
en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af
bestemmelsen i § 20, stk. 2.
Stk. 2. En vielse, der er ugyldig efter stk. 1, kan af
justitsministeren godkendes som gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor.
§ 22. Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgang
for danske præster til at foretage vielser i udlandet.
Stk. 2. Udenrigsministeren kan fastsætte regler om
adgang for diplomatiske og konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i
udlandet.
Stk. 3. Lovens regler om ægteskabsbetingelser og vielse
finder anvendelse på vielser, der foretages i henhold til stk. 1-2. Prøvelse
af ægteskabsbetingelserne kan foretages af en diplomatisk eller konsulær
tjenestemand, som af udenrigsministeren er bemyndiget hertil.
Stk. 4. Ved overenskomst med fremmed stat kan det
bestemmes, at ægteskaber, der indgås for vedkommende lands præster eller
diplomatiske eller konsulære tjenestemænd her i landet, er gyldige i Danmark.
Kapitel 3
Ægteskabs omstødelse
§ 23. Et ægteskab omstødes ved dom, hvis det er
indgået i strid med § 6 eller § 9.
Stk. 2. Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan det
dog ikke omstødes, når det tidligere ægteskab er ophørt, inden sag er anlagt.
Stk. 3. Sag til omstødelse kan anlægges af
justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, eller af en af
ægtefællerne. Er ægteskabet indgået i strid med § 9, kan tillige ægtefællen i
det tidligere ægteskab anlægge sag.
§ 24. Et ægteskab omstødes endvidere ved dom efter
påstand af den ene ægtefælle:
1) hvis han ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som
udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt,
2) hvis han blev tvunget til at indgå ægteskab,
3) hvis han ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede
eller uden at ville indgå ægteskab, eller
4) hvis han blev forledt til at indgå ægteskab ved, at han af den anden
ægtefælle gennem falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden
blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådanne omstændigheder ved
dennes tidligere liv, der med fuld føje ville have afholdt ham fra at indgå
ægteskabet, og som endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem
ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan fordres opretholdt.
Stk. 2. Sag må anlægges inden 6 måneder efter, at den i
stk. 1, nr. 1-2, nævnte tilstand eller tvang er ophørt, eller efter, at
ægtefællen er blevet bekendt med de forhold, der er nævnt under nr. 3-4. Sag
må anlægges inden 3 år efter ægteskabets indgåelse.
§ 25. Omstødelse medfører samme retsvirkninger som
skilsmisse.
Stk. 2. Om formuedelingen gælder reglerne i
skiftelovens § 69.
§ 26. Omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle
ved ægteskabets indgåelse i god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens
den anden kendte eller burde kende denne, kan der ved dommen tilkendes den
førstnævnte ægtefælle en godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges
økonomiske kår og de øvrige omstændigheder.
§ 27. Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne
omstødes efter § 23, inden omstødelse er sket, kan den efterlevende ægtefælle
eller enhver af arvingerne kræve reglerne i skiftelovens § 69 bragt til
anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter § 26.
Stk. 2. Samme ret har den ægtefælle, der kan rejse sag
efter § 24, når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse er sket, og inden
fristerne i § 24, stk. 2, er udløbet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen
derefter dør, kan enhver af arvingerne kræve reglerne i skiftelovens § 69
bragt til anvendelse.
Stk. 3. Krav efter stk. 1-2 må fremsættes inden 6
måneder efter dødsfaldet.
§ 28. Hvis en ægtefælle, som har indgået ægteskab i
strid med § 9, dør, inden ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand
til erstatning, pension eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet
tilfalder en efterlevende ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første
ægteskab, medmindre andet fremgår af omstændighederne.
Kapitel 4
Separation
§ 29. En ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte
samlivet, har ret til separation.
§ 30. Separationens virkninger bortfalder for
fremtiden, hvis ægtefællerne genoptager eller fortsætter samlivet.
Skilsmisse efter separation
§ 31. En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 1 års
separation.
Stk. 2. Ægtefæller har ret til skilsmisse efter 6
måneders separation, hvis de er enige om skilsmisse.
2 års adskillelse
§ 32. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når
ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2
år.
Utroskab
§ 33. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den
anden ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt
forhold. Skils-misse kan dog ikke kræves, hvis ægtefællen har været
indforstået med handlingen eller senere må anses at have frafaldet sin ret.
Stk. 2. Skilsmisse kan ikke opnås på grundlag af et
seksuelt forhold, der har fundet sted, mens ægtefællerne er separeret.
Stk. 3. Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives
eller retssag anlægges inden 6 måneder efter, at ægtefællen er blevet vidende
om handlingen, og inden 2 år efter, at den er foretaget.
Vold
§ 34. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den
anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for denne
eller børnene.
Stk. 2. Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives
eller retssag anlægges inden 1 år efter, at ægtefællen er blevet vidende om
handlingen, og inden 3 år efter, at den er begået.
Bigami
§ 35. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den
anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab i strid med § 9.
§ 36. (Ophævet)
§ 37. (Ophævet)
§ 38. (Ophævet)
§ 39. (Ophævet)
§ 40. (Ophævet)
§ 41. (Ophævet)
Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller skilsmisse
§ 42. Separation og skilsmisse gives ved dom eller
bevilling.
Stk. 2. Bevilling kan kun meddeles, såfremt
ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevilling
og enige om de i §§ 46, 49 og 54-56 nævnte vilkår, jfr. dog § 45. Spørgsmål
om størrelsen af underholdsbidrag kan ægtefællerne henskyde til statsamtets
afgørelse. Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af statsamtet
efter justitsministerens bemyndigelse. Justitsministeren fastsætter regler om
gebyr for indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling.
Stk. 3. Findes det betænkeligt at meddele bevilling,
skal bevilling nægtes.
Mægling
§ 43. Efter begge parters ønske kan der ske mægling
ved præsten. Regler herom fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med
justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om
frivillig rådgivning af ægtefæller, inden der meddeles separation eller
skilsmisse.
Vilkårsforhandling
§ 44. Inden bevilling til separation eller skilsmisse
meddeles, skal der foretages vilkårsforhandling. Hvis der ønskes skilsmisse
efter § 31 og vilkårene for separationen gælder også for tiden efter
skilsmissen, er vilkårsforhandling dog ikke nødvendig.
Stk. 2. Regler om vilkårsforhandling fastsættes af
justitsministeren. Det kan i disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling
bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet.
Kapitel 5
Separations- og skilsmissevilkår og ændring
af vilkårene m.v.
§ 45. De vilkår, der er fastsat ved en dom til
separation, afsagt her i landet, gælder også for tiden efter en skilsmisse,
opnået på grundlag af separationen. Med hensyn til bidragspligt kan der dog
ved separationsdommen træffes anden bestemmelse.
Forældremyndighed
§ 46. Om forældremyndigheden over børnene i
forbindelse med separation eller skilsmisse gælder myndighedslovens regler.
§ 47. (Ophævet)
Ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed
§ 48. (Ophævet)
Underholdsbidrag
§ 49. I forbindelse med separation eller skilsmisse
træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til
at yde bidrag til den andens underhold.
§ 50. Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom,
afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens
varighed, medens statsamtet fastsætter bidragets størrelse. Medmindre der
foreligger særlige omstændigheder, kan retten kun pålægge en ægtefælle
bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes under hensyn
til, i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter
sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og hvorvidt den anden part efter
sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag.
Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige tages
hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse
eller lignende.
§ 51. Bidragspligt bortfalder, når den berettigede
indgår nyt ægteskab, eller en af ægtefællerne afgår ved døden.
Ændring af aftale eller afgørelse om underholdsbidrag
§ 52. En af ægtefællerne truffet aftale om
bidragspligten eller om bidragets størrelse kan ændres ved dom, såfremt det
på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde
aftalen.
§ 53. En ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes
bidragspligt kan ændres ved en ny dom, såfremt væsentligt forandrede forhold
og særlige grunde i øvrigt taler herfor.
Stk. 2. En af statsamtet truffet afgørelse om bidragets
størrelse kan ændres af statsamtet, såfremt omstændighederne taler derfor.
Andre vilkår
§ 54. Om retten til ægtefællepension efter en
skilsmisse gælder lovgivningens særlige regler herom.
§ 55. Om ægtefællernes ret til at fortsætte lejemålet
af fælles lejlighed gælder lejelovgivningens regler herom.
Stk. 2. Såfremt en lejlighed i en ejendom, der hører
til den enes bodel eller særeje, og som indeholder flere
beboelseslejligheder, hidtil har tjent til familiens bolig, kan retten i
forbindelse med dom til separation eller skilsmisse pålægge ægtefællen at
udleje lejligheden til den anden ægtefælle og fastsætte vilkår for lejemålet.
§ 56. Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis
ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i
øvrigt i særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i
forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene
ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles
urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen.
Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige
eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen.
Midlertidig bestemmelse om forældremyndighed
§ 57. (Ophævet)
Ændring af visse aftaler om vilkår m.v.
§ 58. Har ægtefæller med henblik på separation eller
skilsmisse truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller
andre vilkår, kan aftalen ved dom ændres eller erklæres for uforbindende,
såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens
indgåelse.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 59. Loven træder i kraft den 1. januar 1970.
§ 60. Bestemmelsen i § 21, stk. 2, anvendes også på
vielser foretaget før lovens ikrafttræden.
§ 61. Er der før lovens ikrafttræden anlagt sag til
opnåelse af separation, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse eller indgivet
ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse, anvendes den
tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller begærer det, inden
endelig dom afsiges, eller bevilling meddeles, kan lovens regler dog
anvendes.
Stk. 3. Omstødes et ægteskab, der er indgået før lovens
ikrafttræden, anvendes lovens regler om virkningerne af ægteskabs omstødelse.
§ 62. Om ægtefællers adgang til at opnå skilsmisse på
grundlag af en separation, meddelt før lovens ikrafttræden, anvendes den
tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan hver af
ægtefællerne dog kræve skilsmisse fra den 1. januar 1971.
Stk. 3. Efter begge ægtefællers begæring kan lovens
regler i øvrigt anvendes helt eller delvis.
§ 63. Bestemmelsen i § 48 anvendes også på aftaler og
afgørelser om forældremyndighed, der er truffet før lovens ikrafttræden.
§ 64. Bestemmelserne i §§ 52 og 58 anvendes kun på
aftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Ændring af afgørelser om underholdsbidrag, der
er truffet før lovens ikrafttræden, sker efter lovens regler.
§ 65. Fra lovens ikrafttræden ophæves, jfr. dog §§
61, 62 og 64:
1) forordning af 30. april 1824 om præsters embede angående ægteskab,
2) lov af 13. april 1851 om ægteskab uden for folkekirken,
3) lov nr. 79 af 19. februar 1892 om ægteskabs indgåelse for danske
konsuler i udlandet,
4) lov nr. 269 af 14. december 1906 om overenskomster vedrørende
ægteskaber indgåede for diplomatiske eller konsulære embedsmænd,
5) lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning og
6) lov nr. 140 af 25. maj 1956 om adoption § 26.
§ 66. Ved overenskomst med fremmed stat eller af
justitsministeren kan der fastsættes regler om forholdet mellem dansk og
anden stats lovgivning om ægteskabs indgåelse og opløsning.
§ 67. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 230 af 6. juni 1985, der vedrører §§ 46-48 og § 57 indeholder
bl.a. følgende bestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1986.
§ 4
Stk. 1. Er der før lovens ikrafttræden anlagt retssag
om separation eller skilsmisse eller indgivet ansøgning om bevilling til
separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller anmoder derom, inden
endelig dom afsiges eller bevilling meddeles, anvendes dog bestemmelserne i
§§ 1 og 2.
Stk. 3. Er der før lovens ikrafttræden truffet aftale
eller afgørelse om forældremyndighed, der ikke skal gælde for en senere
separation eller skilsmisse, skal der under en separations- eller
skilsmissesag tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal tilkomme.
Lov nr. 209 af 5. april 1989, der vedrører ægteskabslovens §§ 2, 5, 29-44,
50, 52 og 58, indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
§ 7
Stk. 1. Er der før lovens ikrafttræden indgivet
ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse eller anlagt retssag
om separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller anmoder derom, inden
bevilling meddeles eller endelig dom afsiges, anvendes dog bestemmelserne i §
1.
Stk. 3. Om ægtefællers adgang til skilsmisse på
grundlag af separation meddelt før lovens ikrafttræden gælder bestemmelserne
i § 1.
§ 8
Den i § 1, nr. 8, nævnte ændring i ægteskabslovens § 52 og § 58, stk. 1,
gælder for alle aftaler, der er indgået efter den 1. januar 1970.
Lov nr. 373 af 7. juni 1989, der vedrører ægteskabslovens §§ 9 og 10,
fastsætter i § 5, at loven træder i kraft den 1. oktober 1989.
Lov nr. 845 af 20. december 1989, hvis § 1 vedrører ægteskabslovens § 42,
fastsætter i § 3, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. (* 1)
Lov nr. 396 af 13. juni 1990, hvis § 7 vedrører ægteskabslovens §§ 1, 4,
10, 20, 42, 50 og 53, fastsætter i § 16, at loven træder i kraft den 1. juli
1990, dog træder § 7, nr. 4, der vedrører ægteskabslovens § 20, først i kraft
den 1. oktober 1990.
Justitsministeriet, den 8. marts 1991
Hans Engell
/ C. Rosholm
Officielle noter
(* 1) Bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1989
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 15. juni 1995
- Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven) Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Szpunar fremsat den 12. april 2018. — Neli Valcheva mod Georgios Babanarakis. EU-domme · 12. april 2018
- 1988 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ÆGTESKABSLOVEN M.V. (SEPARATIONS- OG SKILSMISSEBETINGELSER M.V.) Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.) Retsinformation · 11. marts 2004
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 26. februar 2019. — SM mod Entry Clearance Officer, UK Visa Section. EU-domme · 26. februar 2019