Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne af sager om påtaleundladelse i medfør af retsplejelovens § 723, stk. 3

Gældende CIS nr 11380 af 16/11/1987CirkulæreskrivelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for

statsadvokaterne af sager om påtaleundladelse i medfør af retsplejelovens §

723, stk. 3

Cirkulæreskrivelse til politiet og anklagemyndigheden.

1. Indledning.

Ved lov nr. 385 af 10. juni 1987, som er trådt i kraft den 1. juli 1987,

er der i retsplejelovens § 723, stk. 3, indført en adgang til at beskære

sager af såkaldt procesøkonomiske grunde.

Formålet med denne nye bestemmelse er - ikke mindst af hensyn til de

sigtede eller tiltalte - at opnå en hurtigere gennemførelse af straffesager.

Efter denne nye bestemmelse kan anklagemyndigheden i statsadvokatsager og

i de politisager, som behandles efter de samme regler som statsadvokatsager

(jf. § 721, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 4), helt eller delvis opgive eller

frafalde tiltale, såfremt sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,

omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til

sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt.

Kompetencen til at opgive eller frafalde tiltale efter den nye bestemmelse

i retsplejelovens § 723, stk. 3, tilkommer - jf. herved § 723, stk. 4 -

statsadvokaten i statsadvokatsager og politimesteren (politidirektøren i

København) i de i § 721, stk. 1, nr. 4, nævnte sager.

2. Motivudtalelser i betænkning nr. 1066/1986 om økonomisk kriminalit

Om indholdet og den forventede anvendelse i praksis af denne adgang til at

beskære sager af såkaldt procesøkonomiske grunde udtales det i betænkning nr.

1066/1986 om økonomisk kriminalitet:

»Reglen anvender udtrykket »opgive eller frafalde tiltale«.

Dette skyldes, at beskæring af de af udvalget foreslåede grunde kan komme på

tale på flere forskellige stadier af sagen. Det kan således tænkes, at man i

forbindelse med tiltalerejsningen skal tage stilling til, om man af hensyn

til sagens hurtige behandling ved retten skal frafalde tiltale i et eller

flere forhold, som er fuldt efterforsket, og hvor den pågældende efter

Læs alt

anklagemyndighedens vurdering ville blive domfældt, hvis tiltalen omfattede

disse punkter. I sådanne tilfælde foreligger der et tiltalefrafald.

Situationen vil dog formentlig oftere være den, at man på et tidligere

stadium af sagen må tage stilling til, om efterforskningen bør begrænses til

visse forhold for at fremskynde hele sagen, altså også behandlingen, inden

sagen bringes for retten. Som eksempel herpå kan nævnes sager, hvor et eller

flere forhold kræver omfattende efterforskning, f.eks. i form af

rekonstruktion af et bogholderi, afhøring af et stort antal vidner,

vanskeligt gennemførlige kontakter til udenlandske myndigheder eller

lignende, og hvor efterforskning i disse forhold vil være både tids- og

mandskabskrævende, medens resten af sagen vil kunne gennemføres hurtigt. I

disse tilfælde vil man naturligvis ikke på forhånd kunne sige, om fortsat

efterforskning i givet fald kunne give grundlag for en fældende dom. Den

foreslåede bestemmelse giver anklagemyndigheden mulighed for at opgive disse

forhold, således at resten af sagen kan fremmes så hurtigt som muligt.

I sager med flere sigtede giver bestemmelsen mulighed for at begrænse

sagen til kun at omfatte sagens hovedpersoner. Dette vil navnlig kunne komme

på tale, hvor en gennemførelse af sagen mod personer, hvis medvirken skønnes

at have været af mere underordnet karakter, urimeligt vil forlænge eller

vanskeliggøre hele sagens gennemførelse.

Selv om den foreslåede bestemmelse formelt giver hjemmel til at frafalde

hele tiltalen, vil den typiske situation i praksis være den, at

tiltaleopgivelsen eller frafaldet efter den nye bestemmelse ikke omfatter

hele sagen, men kun nogle af flere forhold i et større sagskompleks eller en

del af et forhold. I praksis vil det også kunne forekomme, at der sker en

påtalebegrænsning ved, at der rejses sigtelse eller tiltale for en trinlavere

bestemmelse, f.eks. for overtrædelse af bogføringsbestemmelsen i stedet for

bedrageri. Endelig gives der i videre omfang mulighed for at begrænse

tiltalen til bestemmelser, som efter deres indhold er subsidiære, f.eks.

mandatsvig i forhold til bedrageri.

Det er naturligvis ikke tanken med forslaget, at sager skal kunne beskæres

i et sådant omfang, at en forventet flerårig frihedsstraf reduceres til en

bøde. Derimod vil det ikke være udelukket at foretage beskæring af en sag,

selv om dette indebærer, at den forventede straf reduceres fra f.eks. 4 års

fængsel til 1-2 års fængsel.'

3. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed.

Blandt andet med henblik på at opnå ensartethed i retsanvendelsen har

Justitsministeriet fundet det hensigtsmæssigt at supplere de foreskrifter,

som er indeholdt i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. juni 1984 om

forelæggelse m.v. for statsadvokaterne. Justitsministeriet fastsætter derfor

følgende retningslinier om politimestrenes forelæggelse for den overordnede

anklagemyndighed af sager eller spørgsmål i tilknytning til sager, hvor der

opstår spørgsmål om beskæring af procesøkonomiske grunde i henhold til

bestemmelsen i retsplejelovens § 723, stk. 3:

a. Det skal indledningsvis bemærkes, at de retningslinier for forelæggelse

for statsadvokaterne, som er fastsat i cirkulæreskrivelsen fra 1984, også

finder anvendelse på de sager, hvor der opstår spørgsmål om anvendelse af §

723, stk. 3.

b. Der er i denne forbindelse især anledning til at fremhæve, at det

følger af retningslinierne i cirkulæreskrivelsen af 29. juni 1984, at sager,

hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anden sanktion end almindelig

straf og konfiskation, som f.eks. rettighedsfrakendelse i medfør af den nye

bestemmelse i straffelovens § 79, i almindelighed skal forelægges

statsadvokaten, jf. cirkulærets pkt. 3a.

c. Ligeledes henledes opmærksomheden på cirkulærets pkt. 5g og 5h,

hvorefter sager vedrørende underslæb bl.a. skal forelægges statsadvokaten,

hvor den strafferetlige vurdering forudsætter en bedømmelse af underliggende,

komplicerede civilretlige eller forretningsmæssige forhold, og for så vidt

angår sager vedrørende bedrageri, mandatsvig og dokumentfalsk, hvor forholdet

er begået under udøvelse af erhvervsvirksomhed, og hvor tiltalebeslutningen

forudsætter komplicerede regnskabsmæssige bedømmelser og vurderinger af

underliggende civilretlige og forretningsmæssige forhold.

d. Foruden de sager, som er omfattet af bestemmelserne i

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. juni 1984, skal sager, hvor der

er spørgsmål om beskæring af procesøkonomiske grunde enten i form af en

påtaleopgivelse eller ved tiltalefrafald, forelægges for statsadvokaten, hvis

det må antages, at denne beskæring vil kunne indebære væsentlige ændringer

med hensyn til sanktionens art eller størrelse - eller efter omstændighederne

kunne påvirke vurderingen af skyldspørgsmålet - og spørgsmålet om beskæring

giver anledning til tvivl. Der skal anlægges et forsigtigt skøn med hensyn

til vurderingen af, hvorvidt spørgsmålet om beskæring giver anledning til en

sådan tvivl, at der bør ske forelæggelse for statsadvokaten.

Udskillelse af bagatelforseelser eller andre lovovertrædelser, som -

f.eks. på grund af deres ligeartethed med de øvrige påsigtede

lovovertrædelser - næppe kan antages at få væsentlig indflydelse på straffens

størrelse eller sanktionsvalget, kan således finde sted uden forudgående

forelæggelse for statsadvokaten.

Det anførte indebærer endvidere, at forelæggelse i almindelighed skal

finde sted i sager med en eller flere sigtede, hvor der er spørgsmål om af

procesøkonomiske grunde helt at opgive eller frafalde tiltale i sagen eller

at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede.

e. Har den sigtede gjort sig skyldig i voldskriminalitet, eller indgår

trussel om vold i kriminaliteten, vil hensynet til ofret og i den forbindelse

hensynet til et eventuelt erstatningskrav typisk tale for, at der rejses

tiltale. Opstår der derfor spørgsmål om - af procesøkonomiske grunde - at

opgive eller frafalde sådanne forhold, skal sagen forelægges statsadvokaten.

4. Indberetning.

Rigsadvokaten har oplyst, at han med henblik på, at der i

Anklagemyndighedens Årsberetning kan gives en redegørelse for, hvorledes

retsplejelovens § 723, stk. 3, administreres, således at der kan opnås

ensartethed, vil anmode statsadvokaterne om løbende at indberette de

afgørelser, der træffes af statsadvokaterne. Indberetningen vil således

tillige komme til at omfatte de sager, der i henhold til denne

cirkulæreskrivelse forelægges af politimestrene.

Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet er indstillet på - når der

har været lejlighed til at vurdere de foreløbige erfaringer med hensyn til

anvendelsen i praksis af bestemmelsen i retsplejelovens § 723, stk. 3 - at

tage retningslinierne i denne cirkulæreskrivelse op til revision.

Erik Ninn-Hansen

C.C. Duus

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter