Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne af sager om påtaleundladelse i medfør af retsplejelovens § 723, stk. 3
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for
statsadvokaterne af sager om påtaleundladelse i medfør af retsplejelovens §
723, stk. 3
Cirkulæreskrivelse til politiet og anklagemyndigheden.
1. Indledning.
Ved lov nr. 385 af 10. juni 1987, som er trådt i kraft den 1. juli 1987,
er der i retsplejelovens § 723, stk. 3, indført en adgang til at beskære
sager af såkaldt procesøkonomiske grunde.
Formålet med denne nye bestemmelse er - ikke mindst af hensyn til de
sigtede eller tiltalte - at opnå en hurtigere gennemførelse af straffesager.
Efter denne nye bestemmelse kan anklagemyndigheden i statsadvokatsager og
i de politisager, som behandles efter de samme regler som statsadvokatsager
(jf. § 721, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 4), helt eller delvis opgive eller
frafalde tiltale, såfremt sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til
sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt.
Kompetencen til at opgive eller frafalde tiltale efter den nye bestemmelse
i retsplejelovens § 723, stk. 3, tilkommer - jf. herved § 723, stk. 4 -
statsadvokaten i statsadvokatsager og politimesteren (politidirektøren i
København) i de i § 721, stk. 1, nr. 4, nævnte sager.
2. Motivudtalelser i betænkning nr. 1066/1986 om økonomisk kriminalit
Om indholdet og den forventede anvendelse i praksis af denne adgang til at
beskære sager af såkaldt procesøkonomiske grunde udtales det i betænkning nr.
1066/1986 om økonomisk kriminalitet:
»Reglen anvender udtrykket »opgive eller frafalde tiltale«.
Dette skyldes, at beskæring af de af udvalget foreslåede grunde kan komme på
tale på flere forskellige stadier af sagen. Det kan således tænkes, at man i
forbindelse med tiltalerejsningen skal tage stilling til, om man af hensyn
til sagens hurtige behandling ved retten skal frafalde tiltale i et eller
flere forhold, som er fuldt efterforsket, og hvor den pågældende efter
Læs alt
anklagemyndighedens vurdering ville blive domfældt, hvis tiltalen omfattede
disse punkter. I sådanne tilfælde foreligger der et tiltalefrafald.
Situationen vil dog formentlig oftere være den, at man på et tidligere
stadium af sagen må tage stilling til, om efterforskningen bør begrænses til
visse forhold for at fremskynde hele sagen, altså også behandlingen, inden
sagen bringes for retten. Som eksempel herpå kan nævnes sager, hvor et eller
flere forhold kræver omfattende efterforskning, f.eks. i form af
rekonstruktion af et bogholderi, afhøring af et stort antal vidner,
vanskeligt gennemførlige kontakter til udenlandske myndigheder eller
lignende, og hvor efterforskning i disse forhold vil være både tids- og
mandskabskrævende, medens resten af sagen vil kunne gennemføres hurtigt. I
disse tilfælde vil man naturligvis ikke på forhånd kunne sige, om fortsat
efterforskning i givet fald kunne give grundlag for en fældende dom. Den
foreslåede bestemmelse giver anklagemyndigheden mulighed for at opgive disse
forhold, således at resten af sagen kan fremmes så hurtigt som muligt.
I sager med flere sigtede giver bestemmelsen mulighed for at begrænse
sagen til kun at omfatte sagens hovedpersoner. Dette vil navnlig kunne komme
på tale, hvor en gennemførelse af sagen mod personer, hvis medvirken skønnes
at have været af mere underordnet karakter, urimeligt vil forlænge eller
vanskeliggøre hele sagens gennemførelse.
Selv om den foreslåede bestemmelse formelt giver hjemmel til at frafalde
hele tiltalen, vil den typiske situation i praksis være den, at
tiltaleopgivelsen eller frafaldet efter den nye bestemmelse ikke omfatter
hele sagen, men kun nogle af flere forhold i et større sagskompleks eller en
del af et forhold. I praksis vil det også kunne forekomme, at der sker en
påtalebegrænsning ved, at der rejses sigtelse eller tiltale for en trinlavere
bestemmelse, f.eks. for overtrædelse af bogføringsbestemmelsen i stedet for
bedrageri. Endelig gives der i videre omfang mulighed for at begrænse
tiltalen til bestemmelser, som efter deres indhold er subsidiære, f.eks.
mandatsvig i forhold til bedrageri.
Det er naturligvis ikke tanken med forslaget, at sager skal kunne beskæres
i et sådant omfang, at en forventet flerårig frihedsstraf reduceres til en
bøde. Derimod vil det ikke være udelukket at foretage beskæring af en sag,
selv om dette indebærer, at den forventede straf reduceres fra f.eks. 4 års
fængsel til 1-2 års fængsel.'
3. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed.
Blandt andet med henblik på at opnå ensartethed i retsanvendelsen har
Justitsministeriet fundet det hensigtsmæssigt at supplere de foreskrifter,
som er indeholdt i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. juni 1984 om
forelæggelse m.v. for statsadvokaterne. Justitsministeriet fastsætter derfor
følgende retningslinier om politimestrenes forelæggelse for den overordnede
anklagemyndighed af sager eller spørgsmål i tilknytning til sager, hvor der
opstår spørgsmål om beskæring af procesøkonomiske grunde i henhold til
bestemmelsen i retsplejelovens § 723, stk. 3:
a. Det skal indledningsvis bemærkes, at de retningslinier for forelæggelse
for statsadvokaterne, som er fastsat i cirkulæreskrivelsen fra 1984, også
finder anvendelse på de sager, hvor der opstår spørgsmål om anvendelse af §
723, stk. 3.
b. Der er i denne forbindelse især anledning til at fremhæve, at det
følger af retningslinierne i cirkulæreskrivelsen af 29. juni 1984, at sager,
hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anden sanktion end almindelig
straf og konfiskation, som f.eks. rettighedsfrakendelse i medfør af den nye
bestemmelse i straffelovens § 79, i almindelighed skal forelægges
statsadvokaten, jf. cirkulærets pkt. 3a.
c. Ligeledes henledes opmærksomheden på cirkulærets pkt. 5g og 5h,
hvorefter sager vedrørende underslæb bl.a. skal forelægges statsadvokaten,
hvor den strafferetlige vurdering forudsætter en bedømmelse af underliggende,
komplicerede civilretlige eller forretningsmæssige forhold, og for så vidt
angår sager vedrørende bedrageri, mandatsvig og dokumentfalsk, hvor forholdet
er begået under udøvelse af erhvervsvirksomhed, og hvor tiltalebeslutningen
forudsætter komplicerede regnskabsmæssige bedømmelser og vurderinger af
underliggende civilretlige og forretningsmæssige forhold.
d. Foruden de sager, som er omfattet af bestemmelserne i
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. juni 1984, skal sager, hvor der
er spørgsmål om beskæring af procesøkonomiske grunde enten i form af en
påtaleopgivelse eller ved tiltalefrafald, forelægges for statsadvokaten, hvis
det må antages, at denne beskæring vil kunne indebære væsentlige ændringer
med hensyn til sanktionens art eller størrelse - eller efter omstændighederne
kunne påvirke vurderingen af skyldspørgsmålet - og spørgsmålet om beskæring
giver anledning til tvivl. Der skal anlægges et forsigtigt skøn med hensyn
til vurderingen af, hvorvidt spørgsmålet om beskæring giver anledning til en
sådan tvivl, at der bør ske forelæggelse for statsadvokaten.
Udskillelse af bagatelforseelser eller andre lovovertrædelser, som -
f.eks. på grund af deres ligeartethed med de øvrige påsigtede
lovovertrædelser - næppe kan antages at få væsentlig indflydelse på straffens
størrelse eller sanktionsvalget, kan således finde sted uden forudgående
forelæggelse for statsadvokaten.
Det anførte indebærer endvidere, at forelæggelse i almindelighed skal
finde sted i sager med en eller flere sigtede, hvor der er spørgsmål om af
procesøkonomiske grunde helt at opgive eller frafalde tiltale i sagen eller
at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede.
e. Har den sigtede gjort sig skyldig i voldskriminalitet, eller indgår
trussel om vold i kriminaliteten, vil hensynet til ofret og i den forbindelse
hensynet til et eventuelt erstatningskrav typisk tale for, at der rejses
tiltale. Opstår der derfor spørgsmål om - af procesøkonomiske grunde - at
opgive eller frafalde sådanne forhold, skal sagen forelægges statsadvokaten.
4. Indberetning.
Rigsadvokaten har oplyst, at han med henblik på, at der i
Anklagemyndighedens Årsberetning kan gives en redegørelse for, hvorledes
retsplejelovens § 723, stk. 3, administreres, således at der kan opnås
ensartethed, vil anmode statsadvokaterne om løbende at indberette de
afgørelser, der træffes af statsadvokaterne. Indberetningen vil således
tillige komme til at omfatte de sager, der i henhold til denne
cirkulæreskrivelse forelægges af politimestrene.
Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet er indstillet på - når der
har været lejlighed til at vurdere de foreløbige erfaringer med hensyn til
anvendelsen i praksis af bestemmelsen i retsplejelovens § 723, stk. 3 - at
tage retningslinierne i denne cirkulæreskrivelse op til revision.
Erik Ninn-Hansen
C.C. Duus
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 LSF 266 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (ØKONOMISK KRIMINALITET) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (ØKONOMISK KRIMINALITET) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, STRAFFELOVEN, FÆRDSELSLOVEN OG UDLÆNDINGELOVEN (ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRUKTUR) Retsinformation · 21. maj 1992
- Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne. Retsinformation · 25. september 1997
- 1991 BTL 184 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, STRAFFELOVEN, FÆRDSELSLOVEN OG UDLÆNDINGELOVEN (ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRUKTUR) NR L 184 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 3. juni 1992
- Slettelse som medlem af arbejdsløshedskasse. Svigsbegrebet. Forsætskrav. Beviskrav. Anklageprincippet Retsinformation · 3. marts 2003