Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for
statsadvokaterne.
1. Indledning.
Ved lov nr. 299 af 6. juni 1984, som træder i kraft den 1. juli 1984, er
bl.a. retsplejelovens § 721 og § 723 ændret, således at politimesterens
påtalekompetence udvides til at omfatte sager angående overtrædelse af
straffelovens § 172, stk. 1, jfr. § 171, § 232, første led, § 244, §§ 276-280
og § 284, jfr. §§ 285-286, og § 288, stk. 1.
Kompetenceudvidelsen for politimestrene omfatter både tiltalerejsning og
påtaleopgivelse, jfr. dog retsplejelovens § 721, stk. 3. Endvidere er det i
lovens forarbejder forudsat, at acquiescensbeføjelsen i almindelighed
tilkommer politimestrene.
For så vidt angår tiltalefrafald indebærer loven (jfr. retsplejelovens §
723, stk. 3), at kompetencen som udgangspunkt er tillagt statsadvokaterne.
Politimestrene vil dog efter den nævnte bestemmelse i et vist omfang kunne
meddele tiltalefrafald for de lovovertrædelser, som er omfattet af
kompetenceomlægningen. Dette gælder således, hvis betingelserne i
retsplejelovens § 723, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt. I andre tilfælde skal
sager, som agtes sluttet med tiltalefrafald, forelægges for statsadvokaterne.
Det samme gælder iøvrigt (uanset om sagen er omfattet af retsplejelovens §
723, stk. 1, nr. 1-4), hvis pligt til forelæggelse følger af reglerne i denne
cirkulæreskrivelse, herunder reglerne i pkt. 5. De i dette punkt indeholdte
regler medfører ikke adgang for politimestrene til at meddele tiltalefrafald
i videre omfang, end hvad der følger af retsplejelovens § 723, stk. 3,
sammenholdt med § 723, stk. 1, nr. 1-4.
Afgørende for påtalekompetencen er den eller de bestemmelser, som tiltalen
angår.
Afgørende for påtaleopgivelseskompetencen og kompetencen til at meddele
tiltalefrafald er den eller de bestemmelser, som sigtelsen (sigtelserne)
angår, jfr. retsplejelovens § 749, stk. 1.
Læs alt
Det tilføjes, at der ved lov nr. 298 af 6. juni 1984 er gennemført en
ændring af retsplejelovens kriterier for lægdommeres medvirken i
straffesager.
2. Almindelige kriterier for forelæggelse.
Forelæggelse eller indberetning sker, når dette følger af lovgivningen,
f.eks. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1, (embedsmænd), eller af særlige
forskrifter, f.eks. rigsadvokatens meddelelser 3/78 (personer i politiet
eller anklagemyndigheden), 10/1 (advokater) og rigsadvokatens cirkulære nr.
43/73(6) (advokater).
3. Straffelovssager.
I overensstemmelse med det under pkt. 2 anførte vil forelæggelse af
straffelovssager, der agtes fremmet til dom, herefter i almindelighed ske i
følgende tilfælde:
3.a. Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anden sanktion
end almindelig straf og konfiskation. Således forelægges sager om
rettighedsfrakendelse, bortset fra frakendelse af førerret efter
færdselsloven.
3.b. Sager, hvor der er spørgsmål om at påstå anvendelse af ubetinget
frihedsstraf over for lovovertrædere, der på domstidspunktet er under 18 år.
3.c. Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om betinget dom
med vilkår om samfundstjeneste.
3.d. Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om
foranstaltningsændring efter straffelovens § 72.
4. Særlovssager.
Særlovssager bør forelægges - uanset om sagen agtes fremmet eller sluttet
hvis sagen har vakt særlig offentlig interesse, hvis sagen indeholder
spørgsmål af almen interesse, eller hvis sagen angår betydelige krænkelser af
de hensyn, der beskyttes ved den pågældende lovgivning. Forelæggelse bør i
almindelighed ske, hvis den overordnede forvaltningsmyndighed, hvorunder
sagen henhører, har givet udtryk for, at sagen indeholder spørgsmål af nævnte
karakter. Det samme gælder, hvis vedkommende forvaltningsmyndighed, uanset at
der alene er spørgsmål om bødestraf, har rejst spørgsmål om deltagelse af
domsmænd ved sagens behandling i retten. Forelæggelse kan herudover være
indiceret, hvis forvaltningens sagsbehandling i særlig grad må forventes at
få indflydelse på sagens behandling i retten.
Særlovssager bør i øvrigt forelægges, hvis fortolkningen af den pågældende
lov eller udformningen af anklageskriftet, herunder spørgsmålet om ansvarets
placering og sanktion, giver anledning til tvivl, ligesom forelæggelse bør
ske, hvor der iøvrigt er tale om særligt indviklede, tvivlsomme eller
principielle spørgsmål.
Sager om overtrædelse af miljølovgivningen bør herefter i almindelighed
forelægges, hvis der er forvoldt betydelig skade på miljøet eller fremkaldt
fare derfor, hvis der er opnået en betydelig økonomisk fordel ved
overtrædelsen eller fremkaldt mulighed derfor, eller hvis sagen i øvrigt
påkalder sig særlig interesse. Sager om overtrædelse af den byggeretlige
lovgivning, herunder by- og landzonelovene, bør tilsvarende forelægges,
medmindre der er tale om mindre betydningsfulde lovovertrædelser, herunder
overtrædelser af formel karakter.
5. Forelæggelse af sagstyper, der er omfattet af
kompetenceomlægningen.
Indledningsvis bemærkes, at justitsministeriet forudsætter, at
politimesteren udfærdiger anklageskrift m.v. i en sag, der omfattes af
påtalekompetencen, selv om sagen forelægges for statsadvokaten.
Afgørelse af, i hvilket omfang der skal ske forelæggelse i sager, der
omfattes af påtalekompetenceoverførslen, træffes ud fra de hensyn, der er
anført i bemærkningerne til lovforslaget.
Af bemærkningerne fremgår bl.a., at hovedsigtet med den foreslåede
kompetenceomlægning er at opnå den mest smidige og hensigtsmæssige udnyttelse
af statsadvokat- og politimesterembedernes samlede juridiske sagkundskab. Den
særlige sagkundskab, som statsadvokaterne råder over, forudsættes udnyttet
til en mere dybtgående behandling af de mere vanskelige og atypiske sager,
altså sager, der frembyder særlige retlige eller bevismæssige problemer.
I sager, der er særligt indviklede eller tvivlsomme, eller som indeholder
principielle spørgsmål, vil en dobbelt prøvelse af tiltalespørgsmålet m.v. ud
fra retssikkerhedsmæssige hensyn således fortsat være hensigtsmæssig.
Under henvisning hertil og for at varetage ensartetheden i retsanvendelsen
følges indtil videre følgende vejledende forskrifter om forelæggelse inden
for de enkelte sagstyper, der er overført til politimesterens kompetence.
Disse forskrifter gælder både sager, der agtes fremmet, og sager, der agtes
sluttet. I sager, der omfatter flere forhold, bør forelæggelse ske, hvis blot
eet af forholdene medfører forelæggelse.
5.a. Sager om tyveri forelægges, hvis der er tvivl om, hvorvidt en
eventuel tiltale skal subsumeres under straffelovens § 286.
5.b. Sager om vold forelægges, hvis der er tvivl om ved en eventuel
tiltale at bedømme forholdet efter straffelovens §§ 245 og 246 eller andre
strengere bestemmelser.
5.c. Sager om røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, forelægges, hvis
der er tvivl, om forholdet ved en eventuel tiltale skal bedømmes som røveri
efter straffelovens § 288, stk. 2, som afpresning eller som tyveri i
forbindelse med vold.
5.d. Sager om hæleri forelægges, hvis der ved en eventuel tiltale er tvivl
om at henføre kriminaliteten under straffelovens § 286.
5.e. Sager om ulovlig omgang med hittegods forelægges, hvis subsumptionen
ved en eventuel tiltale frembyder tvivl.
5.f. Sager om blufærdighedskrænkelse forelægges, hvis subsumptionen ved en
eventuel tiltale frembyder tvivl, navnlig i forhold til §§ 224 og 225.
5.g. Sager om underslæb forelægges, hvis subsumptionen ved en eventuel
tiltale frembyder tvivl.
Dog forelægges i almindelighed sager, hvor opgørelsen af tabet,
vurderingen af tabsrisikoen eller det kriminelle forsæt volder særlig tvivl.
Forelæggelse sker endvidere i sager, hvor den strafferetlige vurdering
forudsætter en bedømmelse af underliggende, komplicerede civilretlige eller
forretningsmæssige forhold, som f.eks. i konsignationsforhold. Endelig
forelægges sager, der frembyder særlig bevistvivl, herunder sager, hvor det
gøres gældende, at mankoen skyldes regnskabsuorden, og denne indsigelse ikke
uden videre kan afvises.
5.h. Sager om bedrageri, mandatsvig og dokumentfalsk forelægges, hvis
subsumptionen ved en eventuel tiltale frembyder tvivl.
Forelæggelse sker i almindelighed i sager, der er særligt indviklede eller
tvivlsomme, jfr. principperne i pkt. 5.g., 2. afsnit. Således forelægges
sager, hvor forholdet er begået under udøvelse af erhvervsvirksomhed, og hvor
tiltalebeslutningen forudsætter komplicerede regnskabsmæssige bedømmelser og
vurderinger af underliggende civilretlige og forretningsmæssige forhold.
6. Indberetning på efterforskningsstadiet.
Uanset hvem der har påtalekompetencen, gives der fra principperne i den
hidtil gældende praksis på området til orientering og eventuel beslutning
skriftlig eller telefonisk indberetning til statsadvokaten, hvor der er tale
om særligt omfattende, indviklede eller betydningsfulde sager - herunder
forventede nævningesager - og sager, der har vakt særlig offentlig
opmærksomhed, samt sager, der ventes at medføre kostbare eller specielle
efterforskningsskridt.
7. Underretning om afgjorte sager.
Om udfaldet af en sag, hvori politimesteren har rejst tiltale, gives der i
god tid inden ankefristens udløb underretning til statsadvokaten i følgende
tilfælde:
7.a. Når det følger af en forudgående forelæggelse for eller indberetning
til statsadvokaten.
7.b. Når politimesteren mener, at afgørelsen bør ankes, eller nærer tvivl,
om der bør meddeles acquiescens.
7.c. Når domfældte har anket.
7.d. Når der er idømt særforanstaltninger, der medfører eller rummer
mulighed for frihedsberøvelse.
8. Overgangsregler.
Som nævnt i indledningen træder loven ikraft den 1. juli 1984. Efter
princippet i retsplejelovens § 1039 vil tidspunktet for tiltalerejsningen
være afgørende for, om sagen behandles efter de nye regler. Dette indebærer,
at politimesteren i sager, der er omfattet af kompetenceomlægningen, og hvori
der ikke er rejst tiltale ved lovens ikrafttræden, har kompetence til at
rejse tiltale og til at træffe beslutning om at undlade videre forfølgning i
overensstemmelse med de foranstående regler.
Sager, hvori der er rejst tiltale inden lovens ikrafttræden, forelægges
statsadvokaten til acquiescens.
Erik Ninn-Hansen
/E. Linde Jensen
Cirkulæreskrivelse til politiet og anklagemyndigheden.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, STRAFFELOVEN, FÆRDSELSLOVEN OG UDLÆNDINGELOVEN (ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRUKTUR) Retsinformation · 21. maj 1992
- Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne af sager om påtaleundladelse i medfør af retsplejelovens § 723, stk. 3 Retsinformation · 25. september 1997
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forelæggelse og indberetning mv. Retsinformation · 4. september 2026
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser m.v.) Retsinformation · 12. november 2015
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Straffesager mod sundhedspersonale Retsinformation · 17. februar 2023
- 1985 LSF 266 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (ØKONOMISK KRIMINALITET) Retsinformation · 21. maj 1988