Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne.

Gældende CIS nr 11272 af 29/06/1984CirkulæreskrivelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for

statsadvokaterne.

1. Indledning.

Ved lov nr. 299 af 6. juni 1984, som træder i kraft den 1. juli 1984, er

bl.a. retsplejelovens § 721 og § 723 ændret, således at politimesterens

påtalekompetence udvides til at omfatte sager angående overtrædelse af

straffelovens § 172, stk. 1, jfr. § 171, § 232, første led, § 244, §§ 276-280

og § 284, jfr. §§ 285-286, og § 288, stk. 1.

Kompetenceudvidelsen for politimestrene omfatter både tiltalerejsning og

påtaleopgivelse, jfr. dog retsplejelovens § 721, stk. 3. Endvidere er det i

lovens forarbejder forudsat, at acquiescensbeføjelsen i almindelighed

tilkommer politimestrene.

For så vidt angår tiltalefrafald indebærer loven (jfr. retsplejelovens §

723, stk. 3), at kompetencen som udgangspunkt er tillagt statsadvokaterne.

Politimestrene vil dog efter den nævnte bestemmelse i et vist omfang kunne

meddele tiltalefrafald for de lovovertrædelser, som er omfattet af

kompetenceomlægningen. Dette gælder således, hvis betingelserne i

retsplejelovens § 723, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt. I andre tilfælde skal

sager, som agtes sluttet med tiltalefrafald, forelægges for statsadvokaterne.

Det samme gælder iøvrigt (uanset om sagen er omfattet af retsplejelovens §

723, stk. 1, nr. 1-4), hvis pligt til forelæggelse følger af reglerne i denne

cirkulæreskrivelse, herunder reglerne i pkt. 5. De i dette punkt indeholdte

regler medfører ikke adgang for politimestrene til at meddele tiltalefrafald

i videre omfang, end hvad der følger af retsplejelovens § 723, stk. 3,

sammenholdt med § 723, stk. 1, nr. 1-4.

Afgørende for påtalekompetencen er den eller de bestemmelser, som tiltalen

angår.

Afgørende for påtaleopgivelseskompetencen og kompetencen til at meddele

tiltalefrafald er den eller de bestemmelser, som sigtelsen (sigtelserne)

angår, jfr. retsplejelovens § 749, stk. 1.

Læs alt

Det tilføjes, at der ved lov nr. 298 af 6. juni 1984 er gennemført en

ændring af retsplejelovens kriterier for lægdommeres medvirken i

straffesager.

2. Almindelige kriterier for forelæggelse.

Forelæggelse eller indberetning sker, når dette følger af lovgivningen,

f.eks. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1, (embedsmænd), eller af særlige

forskrifter, f.eks. rigsadvokatens meddelelser 3/78 (personer i politiet

eller anklagemyndigheden), 10/1 (advokater) og rigsadvokatens cirkulære nr.

43/73(6) (advokater).

3. Straffelovssager.

I overensstemmelse med det under pkt. 2 anførte vil forelæggelse af

straffelovssager, der agtes fremmet til dom, herefter i almindelighed ske i

følgende tilfælde:

3.a. Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anden sanktion

end almindelig straf og konfiskation. Således forelægges sager om

rettighedsfrakendelse, bortset fra frakendelse af førerret efter

færdselsloven.

3.b. Sager, hvor der er spørgsmål om at påstå anvendelse af ubetinget

frihedsstraf over for lovovertrædere, der på domstidspunktet er under 18 år.

3.c. Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om betinget dom

med vilkår om samfundstjeneste.

3.d. Sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om

foranstaltningsændring efter straffelovens § 72.

4. Særlovssager.

Særlovssager bør forelægges - uanset om sagen agtes fremmet eller sluttet

hvis sagen har vakt særlig offentlig interesse, hvis sagen indeholder

spørgsmål af almen interesse, eller hvis sagen angår betydelige krænkelser af

de hensyn, der beskyttes ved den pågældende lovgivning. Forelæggelse bør i

almindelighed ske, hvis den overordnede forvaltningsmyndighed, hvorunder

sagen henhører, har givet udtryk for, at sagen indeholder spørgsmål af nævnte

karakter. Det samme gælder, hvis vedkommende forvaltningsmyndighed, uanset at

der alene er spørgsmål om bødestraf, har rejst spørgsmål om deltagelse af

domsmænd ved sagens behandling i retten. Forelæggelse kan herudover være

indiceret, hvis forvaltningens sagsbehandling i særlig grad må forventes at

få indflydelse på sagens behandling i retten.

Særlovssager bør i øvrigt forelægges, hvis fortolkningen af den pågældende

lov eller udformningen af anklageskriftet, herunder spørgsmålet om ansvarets

placering og sanktion, giver anledning til tvivl, ligesom forelæggelse bør

ske, hvor der iøvrigt er tale om særligt indviklede, tvivlsomme eller

principielle spørgsmål.

Sager om overtrædelse af miljølovgivningen bør herefter i almindelighed

forelægges, hvis der er forvoldt betydelig skade på miljøet eller fremkaldt

fare derfor, hvis der er opnået en betydelig økonomisk fordel ved

overtrædelsen eller fremkaldt mulighed derfor, eller hvis sagen i øvrigt

påkalder sig særlig interesse. Sager om overtrædelse af den byggeretlige

lovgivning, herunder by- og landzonelovene, bør tilsvarende forelægges,

medmindre der er tale om mindre betydningsfulde lovovertrædelser, herunder

overtrædelser af formel karakter.

5. Forelæggelse af sagstyper, der er omfattet af

kompetenceomlægningen.

Indledningsvis bemærkes, at justitsministeriet forudsætter, at

politimesteren udfærdiger anklageskrift m.v. i en sag, der omfattes af

påtalekompetencen, selv om sagen forelægges for statsadvokaten.

Afgørelse af, i hvilket omfang der skal ske forelæggelse i sager, der

omfattes af påtalekompetenceoverførslen, træffes ud fra de hensyn, der er

anført i bemærkningerne til lovforslaget.

Af bemærkningerne fremgår bl.a., at hovedsigtet med den foreslåede

kompetenceomlægning er at opnå den mest smidige og hensigtsmæssige udnyttelse

af statsadvokat- og politimesterembedernes samlede juridiske sagkundskab. Den

særlige sagkundskab, som statsadvokaterne råder over, forudsættes udnyttet

til en mere dybtgående behandling af de mere vanskelige og atypiske sager,

altså sager, der frembyder særlige retlige eller bevismæssige problemer.

I sager, der er særligt indviklede eller tvivlsomme, eller som indeholder

principielle spørgsmål, vil en dobbelt prøvelse af tiltalespørgsmålet m.v. ud

fra retssikkerhedsmæssige hensyn således fortsat være hensigtsmæssig.

Under henvisning hertil og for at varetage ensartetheden i retsanvendelsen

følges indtil videre følgende vejledende forskrifter om forelæggelse inden

for de enkelte sagstyper, der er overført til politimesterens kompetence.

Disse forskrifter gælder både sager, der agtes fremmet, og sager, der agtes

sluttet. I sager, der omfatter flere forhold, bør forelæggelse ske, hvis blot

eet af forholdene medfører forelæggelse.

5.a. Sager om tyveri forelægges, hvis der er tvivl om, hvorvidt en

eventuel tiltale skal subsumeres under straffelovens § 286.

5.b. Sager om vold forelægges, hvis der er tvivl om ved en eventuel

tiltale at bedømme forholdet efter straffelovens §§ 245 og 246 eller andre

strengere bestemmelser.

5.c. Sager om røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, forelægges, hvis

der er tvivl, om forholdet ved en eventuel tiltale skal bedømmes som røveri

efter straffelovens § 288, stk. 2, som afpresning eller som tyveri i

forbindelse med vold.

5.d. Sager om hæleri forelægges, hvis der ved en eventuel tiltale er tvivl

om at henføre kriminaliteten under straffelovens § 286.

5.e. Sager om ulovlig omgang med hittegods forelægges, hvis subsumptionen

ved en eventuel tiltale frembyder tvivl.

5.f. Sager om blufærdighedskrænkelse forelægges, hvis subsumptionen ved en

eventuel tiltale frembyder tvivl, navnlig i forhold til §§ 224 og 225.

5.g. Sager om underslæb forelægges, hvis subsumptionen ved en eventuel

tiltale frembyder tvivl.

Dog forelægges i almindelighed sager, hvor opgørelsen af tabet,

vurderingen af tabsrisikoen eller det kriminelle forsæt volder særlig tvivl.

Forelæggelse sker endvidere i sager, hvor den strafferetlige vurdering

forudsætter en bedømmelse af underliggende, komplicerede civilretlige eller

forretningsmæssige forhold, som f.eks. i konsignationsforhold. Endelig

forelægges sager, der frembyder særlig bevistvivl, herunder sager, hvor det

gøres gældende, at mankoen skyldes regnskabsuorden, og denne indsigelse ikke

uden videre kan afvises.

5.h. Sager om bedrageri, mandatsvig og dokumentfalsk forelægges, hvis

subsumptionen ved en eventuel tiltale frembyder tvivl.

Forelæggelse sker i almindelighed i sager, der er særligt indviklede eller

tvivlsomme, jfr. principperne i pkt. 5.g., 2. afsnit. Således forelægges

sager, hvor forholdet er begået under udøvelse af erhvervsvirksomhed, og hvor

tiltalebeslutningen forudsætter komplicerede regnskabsmæssige bedømmelser og

vurderinger af underliggende civilretlige og forretningsmæssige forhold.

6. Indberetning på efterforskningsstadiet.

Uanset hvem der har påtalekompetencen, gives der fra principperne i den

hidtil gældende praksis på området til orientering og eventuel beslutning

skriftlig eller telefonisk indberetning til statsadvokaten, hvor der er tale

om særligt omfattende, indviklede eller betydningsfulde sager - herunder

forventede nævningesager - og sager, der har vakt særlig offentlig

opmærksomhed, samt sager, der ventes at medføre kostbare eller specielle

efterforskningsskridt.

7. Underretning om afgjorte sager.

Om udfaldet af en sag, hvori politimesteren har rejst tiltale, gives der i

god tid inden ankefristens udløb underretning til statsadvokaten i følgende

tilfælde:

7.a. Når det følger af en forudgående forelæggelse for eller indberetning

til statsadvokaten.

7.b. Når politimesteren mener, at afgørelsen bør ankes, eller nærer tvivl,

om der bør meddeles acquiescens.

7.c. Når domfældte har anket.

7.d. Når der er idømt særforanstaltninger, der medfører eller rummer

mulighed for frihedsberøvelse.

8. Overgangsregler.

Som nævnt i indledningen træder loven ikraft den 1. juli 1984. Efter

princippet i retsplejelovens § 1039 vil tidspunktet for tiltalerejsningen

være afgørende for, om sagen behandles efter de nye regler. Dette indebærer,

at politimesteren i sager, der er omfattet af kompetenceomlægningen, og hvori

der ikke er rejst tiltale ved lovens ikrafttræden, har kompetence til at

rejse tiltale og til at træffe beslutning om at undlade videre forfølgning i

overensstemmelse med de foranstående regler.

Sager, hvori der er rejst tiltale inden lovens ikrafttræden, forelægges

statsadvokaten til acquiescens.

Erik Ninn-Hansen

/E. Linde Jensen

Cirkulæreskrivelse til politiet og anklagemyndigheden.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter