Etablering af et DNA-profilregister med henblik på behandling af straffesager
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Etablering af et DNA-profilregister med
henblik på behandling af straffesager
Justitsministeriet anmodede om Registertilsynets
eventuelle bemærkninger til den af en arbejdsgruppe nedsat af
Justitsministeriet udarbejdede rapport "Etablering af et DNA-profilregister -
med henblik på behandling af straffesager" og de heri indeholdte
anbefalinger og forslag.
DNA-profilregisterets formål skulle være at
tjene som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med
identifikation af personer.
Registeret ville være opdelt i en persondel
indeholdende de DNA-profiler, som vedrørte identificerede personer, og
en spordel indeholdende de DNA-profiler, der (endnu) ikke var
personidentificerede.
DNA-profilerne skulle indlæses i et edb-register i
form af oplysning om talkombinationer, der ikke i sig selv indeholdt
oplysninger om den pågældende, f.eks. oplysninger om eventuelle
sygdomme, race eller lignende.
Af praktiske årsager foreslog arbejdsgruppen, at der
blev oprettet et manuelt register parallelt med det edb-baserede
DNA-profilregister. Det blev i den forbindelse anbefalet, at der i
medfør af lov om offentlige myndigheders registre § 3, stk. 1,
blev truffet bestemmelse om at lade det manuelle register være omfattet
af loven.
Arbejdsgruppen havde drøftet de tanker, som havde
været fremme i den offentlige debat, om en mulig registrering af hele
den danske befolkning. Arbejdsgruppen fandt imidlertid ikke grundlag for at
foreslå oprettelse af et så omfattende register.
Arbejdsgruppen foreslog, at mulighederne for optagelse i
registerets persondel skulle være knyttet til nærmere
Læs alt
afgrænsede forbrydelsestyper.
For så vidt angik afgrænsningen af
personkredsen, var det arbejdsgruppens opfattelse, at personer, som var
dømt for overtrædelse af en af de pågældende
forbrydelser eller forsøg herpå, skulle kunne optages i
registeret. Personer, som blev fundet skyldige i en af de omhandlede
lovovertrædelser, men som blev frifundet i medfør af
straffelovens § 16, skulle ligeledes kunne optages i registeret. Herudover
skulle der kunne optages oplysninger om personer, som var sigtet for en af
forbrydelsestyperne, og denne registrering skulle kunne opretholdes, selv om
sigtelsen ikke førte til domfældelse.
For at undgå tredjepersoners indirekte mulighed for
at opnå kendskab til registrerede oplysninger, foreslog arbejdsgruppen,
at der ikke skulle være adgang til registerindsigt.
Sletning af de registrerede oplysninger skulle som
udgangspunkt ske, når den registrerede var fyldt 80 år. Endvidere
skulle der ske sletning senest 2 år efter den registreredes død.
Herudover var der fastsat regler om sletning, når oplysningerne var
tilvejebragt ved en legemsundersøgelse, som blev fundet uhjemlet,
eller som retten nægtede at godkende. Endelig skulle der ske sletning,
når der forelå ganske særlige omstændigheder.
Registertilsynet, der havde behandlet sagen på et
møde i Registerrådet, lagde til grund, at der i spordelen, som
indeholdt ikke-personidentificerede DNA-profiler, i det omfang det var eller
blev muligt skulle optages oplysninger, som ville gøre det muligt at
opstille et signalement af den formodede gerningsmand, men at disse
oplysninger ikke skulle indføres i registeret (persondelen),
efterhånden som oplysningerne kunne henføres til bestemte
personer.
Registertilsynet lagde endvidere til grund, at de eneste
oplysninger fra en udført DNA-analyse, som blev registreret i
DNA-profilregisterets persondel, var rene identifikationsoplysninger i form
af en talprofil.
Registertilsynet var enig med arbejdsgruppen i, at et
DNA-profilregister ikke burde indeholde oplysninger om hele (eller den voksne
del af) befolkningen.
Registertilsynet lagde herved vægt på, at
registrering af en meget stor del af befolkningen ikke ville stå i et
rimeligt forhold til den forholdsvis begrænsede persongruppe, som
måtte antages at være relevant for politiets efterforskning. I
det omfang, at politimæssige hensyn gjorde det påkrævet at
kontrollere afgrænsede persongrupper, ville dette kunne ske på
frivillig basis med de pågældendes samtykke. Registertilsynet
fandt derfor, at en registrering af hele (eller den voksne del af)
befolkningen måtte anses for stridende mod lov om offentlige
myndigheders registre § 9, stk. 2, idet oplysningerne ikke kunne anses som
nødvendige for at varetage registerets formål.
Derimod ville oprettelsen af et DNA-register i
efterforskningsmæssigt øjemed, omfattende personer som ud fra en
politimæssig vurdering måtte anses som særligt relevante,
efter Registertilsynets opfattelse kunne ske inden for rammerne af lov om
offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2. Registertilsynet lagde herved
vægt på, at et sådant register måtte anses for at
være et effektivt og nødvendigt hjælpemiddel for politiet
i dets arbejde med at fastslå eller udelukke, hvem der var eller kunne
være gerningsmand til en given strafbar handling.
Registertilsynet havde ingen indvendinger imod den
afgrænsning af forbrydelsestyper, som blev foreslået i
rapporten.
For så vidt angik optagelsen af sigtede, men ikke
domfældte personer, udtalte Registertilsynet, at det kunne give
anledning til en vis tvivl, om nødvendighedsbetingelsen i lov om
offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2, var opfyldt. Afgørelsen
af, om en sådan registrering burde accepteres som faldende inden for
rammerne af lov om offentlige myndigheders registre, skulle navnlig
træffes ud fra en afvejning af de registreredes interesse i ikke at
indgå i registeret, over for de samfundsmæssige hensyn, som talte
for registrering.
Registertilsynet fandt, at det ubehag, som de registrerede
personer måtte føle ved at indgå i registeret, blev
opvejet af de efterforskningsmæssige fordele, som måtte formodes
at knytte sig til registeret. Tilsynet fandt derfor ikke, at registreringen
af oplysninger om de sigtede, men ikke domfældte personer, kunne
antages at være i strid med lov om offentlige myndigheders registre §
9, stk. 2.
Registertilsynet lagde herved vægt på, at det
fremgik af det statistiske materiale i rapporten, at risikoen for senere
kriminalitet blandt de sigtede, men ikke domfældte personer, var
væsentlig større end hos den del af befolkningen, som ikke havde
været sigtet for én eller flere af de pågældende
forbrydelser.
Registertilsynet lagde endvidere vægt på, at
der alene var tale om registrering af identifikationsoplysninger, at
oplysningerne kun i meget begrænset omfang ville kunne videregives, og
at der ville blive etableret en høj grad af sikkerhed omkring
registeret.
Hertil kom, at DNA-profilregisteret - som anført af
arbejdsgruppen - ville muliggøre en hurtig og sikker afkræftelse
af en eventuel uberettiget mistanke.
For så vidt angik arbejdsgruppens forslag om at
afskære adgangen til registerindsigt, som var begrundet i hensynet til
at beskytte den registrerede mod at blive tvunget til at fremlægge en
skriftligt meddelt registerindsigt til andre, kombineret med visse praktiske
indvendinger, måtte det efter Registertilsynets opfattelse anses for
tvivlsomt, om de af arbejdsgruppen anførte hensyn kunne begrunde en
fuldstændig ophævelse af retten til registerindsigt.
Registertilsynet bemærkede i den forbindelse, at det var
efterforskningsmæssige hensyn, som i sin tid var tilsynets begrundelse
for at acceptere den manglende adgang til registerindsigt i
fingeraftryksregisteret.
Registertilsynet henstillede derfor, at
spørgsmålet om registerindsigt blev overvejet på ny,
eventuelt således at der blev givet adgang til i det mindste at kunne
få be- eller afkræftet, om man var registreret i
DNA-profilregisteret.
For så vidt angik den foreslåede frist for
sletning af registrerede oplysninger - som udgangspunkt ved personens fyldte
80. år - bemærkede Registertilsynet, at en sådan
registreringsperiode syntes at være meget lang.
Idet Registertilsynet formodede, at recidivrisikoen ville
aftage væsentligt med alderen, henstillede tilsynet, at
fastsættelsen af kortere slettefrister blev overvejet.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om oprettelse af et centralt DNA-profilregister Retsinformation · 2. december 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt DNA- profilregister og retsplejeloven (Udvidelse af DNA-profilregisterets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse mv.) Retsinformation · 7. oktober 2004
- Forslag til Lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister Retsinformation · 19. juni 2000
- Lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister Retsinformation · 2. juni 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og retsplejeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse mv.) Retsinformation · 23. februar 2005
- Forslag til Lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister Retsinformation · 5. maj 2022