Bekendtgørelse af europæisk konvention af 30. november 1964 om straf for færdselsforseelser.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af europæisk konvention af 30.
november 1964 om straf for færdselsforseelser.
Ved kgl. resolution af 5. april 1972 har Danmark ratificeret den af Det
europæiske Råds ministerudvalg i Strasbourg den 30. november 1964 vedtagne
konvention om straf for færdselsforseelser.
Konventionen har følgende ordlyd (den franske tekst er udeladt her):
Oversættelse.
EUROPÆISK KONVENTION
om straf for færdselsforseelser
PRÆAMBEL
Undertegnede medlemsstater af Det europæiske Råd er,
i betragtning af den forøgede færdsel mellem europæiske stater og de
farer, som er forbundet med overtrædelse af reglerne til beskyttelse af de
vejfarende;
i betragtning af, at Det europæiske Råd har til formål at knytte sine
medlemmer nærmere sammen;
i den overbevisning, at et samarbejde mellem dem er nødvendigt for at
sikre en mere effektiv strafforfølgning af færdselsforseelser, der begås
inden for deres territorier,
blevet enige om følgende:
Afsnit I
Grundlæggende principper
Artikel 1
1. Når en person, der har bopæl inden for en
kontraherende parts territorium, har begået en færdselsforseelse inden for en
anden kontraherende parts territorium, kan, eller hvis dens lovgivning kræver
det, skal den stat, hvori forseelsen er begået anmode bopælsstaten om at
foretage retsforfølgning, hvis den ikke selv har gjort det, eller hvis den
efter at have gjort de det for umuligt at gennemføre sagen til endelig
afgørelse eller at fuldbyrde straffen fuldt ud.
Læs alt
2. Når der, efter at lovovertræderen har haft
lejlighed til at fremkomme med sit forsvar, i forseelsesstaten er afsagt en
dom eller truffet en administrativ afgørelse, der opfylder
fuldbyrdelsesbetingelserne, kan denne stat anmode bopælsstaten om at
fuldbyrde dommen eller afgørelsen.
3. Bopælsstaten skal behandle anmodningen om
retsforfølgning eller fuldbyrdelse i henhold til de nedenfor anførte
bestemmelser. Den skal dog ikke være forpligtet til at fuldbyrde
udeblivelsesdomme.
Artikel 2
1. Den færdselsforseelse, for hvilken der anmodes om
retsforfølgning eller fuldbyrdelse i henhold til artikel 1, skal være
strafbar både efter forseelsesstatens og bopælsstatens lovgivning.
2. Ved retsforfølgning eller straffuldbyrdelse skal
bopælsstatens lovgivning anvendes, men det forudsættes, at man herved alene
lægger de færdselsregler, der gælder på forseelsesstedet, til grund.
Afsnit II
Retsforfølgning i bopælsstaten
Artikel 3
Bopælsstatens myndigheder skal være kompetente til efter anmodning fra
forseelsesstaten at foretage retsforfølgning for en færdselsforseelse, der er
begået på denne stats territorium.
Artikel 4
Vedkommende myndigheder i bopælsstaten skal behandle enhver anmodning om
retsforfølgning, som de modtager i henhold til artikel 1 og 2, og skal i
overensstemmelse med deres egen lovgivning træffe beslutning om, hvad der
skal foretages i anledning af anmodningen.
Artikel 5
1. Når forseelsesstaten har fremsat anmodning om
retsforfølgning i henhold til artikel 1, kan den ikke længere foretage
retsforfølgning af lovovertræderen eller fuldbyrde en afgørelse, der er
truffet over for ham.
2. Forseelsesstaten kan genoptage retsforfølgningen
eller fuldbyrdelsen;
a) når bopælsstaten har underrettet forseelsesstaten om, at den ikke har
foretaget videre i anledning af anmodningen;
b) når den på grund af senere fremkomne oplysninger har meddelt
bopælsstaten, at den trækker sin anmodning tilbage, og dette sker, før der er
indledet domsforhandling i første instans, eller der er truffet en
administrativ afgørelse i bopælsstaten.
Artikel 6
1. I anmodningen om retsforfølgning skal anføres
datoen for vedkommende myndigheds anmodning herom.
I forseelsesstaten skal forældelsesfristen for retsforfølgning afbrydes
fra denne dato at regne. Forældelsesfristen skal løbe videre i fuldt omfang
fra datoen for den i artikel 5, stk. 2 a) og b), nævnte meddelelse om, at der
ikke er foretaget videre i anledning af anmodningen, eller at denne er
trukket tilbage, og senest efter seks måneders forløb fra anmodningen om
retsforfølgning.
2. I bopælsstaten skal forældelsesfristen først
begynde at løbe fra datoen for modtagelsen af anmodningen om retsforfølgning.
Såfremt der i denne stat kræves en begæring fra den forurettede som
betingelse for, at retsforfølgning kan iværksættes, skal forældelsesfristen
for sådan begæring regnes fra den dag, da anmodningen om retsforfølgning blev
modtaget.
Artikel 7
Dokumenter, der udfærdiges af forseelsesstatens judicielle og
administrative myndigheder, skal have retsgyldighed i bopælsstaten, som om de
var udstedt af denne stats egne myndigheder, og omvendt.
Afsnit III
Fuldbyrdelse i bopælsstaten
Artikel 8
Bopælsstatens myndigheder skal være kompetente til efter anmodning fra
forseelsesstaten at fuldbyrde de i artikel 1, stk. 2, nævnte afgørelser.
Afgørelserne skal fuldbyrdes efter bopælsstatens lovgivning, når anmodningens
ægthed og dens overensstemmelse med denne konventions bestemmelser er
konstateret. Bopælsstaten skal være kompetent til at træffe bestemmelse om
betinget løsladelse. Benådning kan meddeles enten af bopælsstaten eller af
forseelsesstaten.
Artikel 9
1. Fuldbyrdelse i bopælsstaten må ikke finde sted:
a) såfremt der i denne stat er truffet endelig afgørelse over for
lovovertræderen for den samme forseelse;
b) Såfremt straffen er forældet efter forseelsesstatens eller
bopælsstatens lovgivning;
c) såfremt lovovertræderen har opnået amnesti eller benådning i
bopælsstaten eller forseelsesstaten.
2. Bopælsstaten kan afslå fuldbyrdelse;
a) såfremt vedkommende myndigheder i denne stat har besluttet ikke at
indlede retsforfølgning eller at standse en allerede påbegyndt
retsforfølgning for den samme handling;
b) såfremt den handling, som afgørelsen vedrører, også er under
retsforfølgning i denne stat;
c) i det omfang, hvori denne stat skønner, at en fuldbyrdelse ville
krænke dens grundlæggende retsprincipper eller ville være uforenelig med
principperne for anvendelsen af dens egne straffebestemmelser, for eksempel
såfremt lovovertræderen på grund af sin alder ikke kunne være dømt i denne
stat.
Artikel 10
Fremsættes der i henhold til artikel 1, stk. 2, anmodning om fuldbyrdelse
af anden straf end bøde, skal bopælsstaten, når det findes påkrævet, i stedet
for den i forseelsesstaten idømte straf fastsætte en sådan straf, der efter
bopælsstatens lovgivning gælder for en tilsvarende forseelse.
Denne straf skal så vidt muligt være af samme art som den, der er pålagt
ved den afgørelse, om hvis fuldbyrdelse der er fremsat begæring. Den må ikke
overstige den i bopælsstatens lovgivning hjemlede højeste straf og må heller
ikke være strengere i art eller varighed end den af forseelsesstaten pålagte
straf. Ved straffens fastsættelse kan bopælsstatens myndigheder ligeledes
tage hensyn til den måde, hvorpå straffen sædvanligvis fuldbyrdes i denne
stat.
Artikel 11
Fremsættes der anmodning om fuldbyrdelse af en bødestraf, skal
bopælsstaten opkræve beløbet efter reglerne i sin lovgivning. Det opkrævede
beløb kan dog ikke overstige det højeste beløb, der efter denne lovgivning
kan pålægges for en tilsvarende forseelse, eller - såfremt der ikke er
fastsat et sådant højeste beløb - det bødebeløb, der sædvanligvis idømmes i
bopælsstaten for en sådan forseelse.
Artikel 12
Betales bøden ikke, skal bopælsstaten efter anmodning fra forseelsesstaten
anvende de i dens egen lovgivning hjemlede tvangsforanstaltninger eller
forvandlingsstraffe.
Bopælsstaten kan ikke fuldbyrde en i forseelsesstatens afgørelse fastsat
tvangsforanstaltning eller forvandlingsstraf, som medfører frihedsberøvelse,
medmindre forseelsesstaten udtrykkeligt har anmodet herom.
Artikel 13
Forseelsesstaten kan ikke længere fuldbyrde nogen afgørelse, der er
truffet over for lovovertræderen, medmindre den har modtaget underretning fra
bopælsstaten om, at, denne afslår eller ikke er i stand til at fuldbyrde
afgørelsen.
Afsnit IV
Almindelige bestemmelser
Artikel 14
1. Anmodninger i henhold til artikel 1 skal fremsættes
skriftligt.
2. En anmodning om retsforfølgning skal ledsages af
alle erklæringer, rids, fotografier og andre dokumenter vedrørende
forseelsen, i original eller behørigt bekræftet genpart, samt af en afskrift
af de lovbestemmelser, der i forseelsesstaten finder anvendelse på
Artikel 22
Bopælsstaten skal være berettiget til efter anmodning fra forseelsesstaten
at opkræve de i denne påløbne sagsomkostninger.
Såfremt den opkræver disse omkostninger, er den kun forpligtet til at
refundere forseelsesstaten honorarer til sagkyndige.
Artikel 23
De i bopælsstaten påløbne omkostninger ved retsforfølgning og fuldbyrdelse
skal ikke refunderes.
Afsnit V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 24
I denne konvention
a) betyder »færdselsforseelse« enhver forseelse, der er anført
i den »fællesfortegnelse over færdselsforseelser«, der er optaget
som bilag til denne konvention;
b) betyder »forseelsesstaten« den stat, der er part i
nærværende konvention, og inden for hvis territorium en færdselsforseelse er
begået.
c) betyder »bopælsstaten« den stat, der er part i nærværende
konvention, og hvori den person, der har begået en færdselsforseelse, har
bopæl;
d) betyder »færdselsregler« de regler, der er indeholdt i pkt.
4-7 i den som bilag I til denne konvention optagne »fællesfortegnelse
over færdselsforseelser«;
e) forstås ved »dom« en af en judiciel myndighed truffet
afgørelse, herunder »ordonnances peenales« og
»amendes de composition«; (* 1)
f) forstås ved »administrativ afgørelse« en afgørelse, der i
nogle stater træffes af en administrativ myndighed, der har bemyndigelse til
at pålægge straffe fastsat i loven for visse arter af færdselsforseelser.
Artikel 25
1. Bilag I til denne konvention, betegnet
»fællesfortegnelse over færdselsforseelser«, udgør en integrerende
del af konventionen.
2. Enhver kontraherende part kan når som helst ved en
skriftlig erklæring til Det europæiske Råds generalsekretær tilkendegive, at
den i forholdet til de øvrige kontraherende parter ønsker under denne
konvention at inddrage færdselsforseelser, der ikke er opført i bilag I,
eller at holde visse af de i bilag I opførte færdselsforseelser uden for
konventionen.
3. Når en kontraherende part har føjet en eller flere
forseelser til den i bilag I indeholdte fortegnelse, underretter de øvrige
kontraherende parter, hvis de er indforstået hermed, Det europæiske Råds
generalsekretær herom. Tilføjelsen har gyldighed over for dem tre måneder
efter afgivelsen af denne underretning.
4. Når en kontraherende part har slettet en eller
flere forseelser i den i bilag I indeholdte fortegnelse, får den i stk. 2
nævnte erklæring, såfremt den er afgivet ved konventionens undertegnelse
eller ved deponeringen af ratifikations-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrumentet, gyldighed fra konventionens ikrafttræden at regne;
hvis den afgives på et senere tidspunkt, får den gyldighed tre måneder efter,
at den er modtaget af Det europæiske Råds generalsekretær. Enhver
kontraherende part kan påberåbe sig gensidighed.
5. Enhver kontraherende part kan tilkendegive, at den
i stk. 2 og 3 omhandlede erklæring ifølge dens lovgivning skal forelægges
dens lovgivende myndighed til godkendelse. I så fald vil en tilføjelse til
fortegnelsen i bilag I ikke få gyldighed for den nævnte part, før denne har
underrettet Det europæiske Råds generalsekretær om, at en sådan godkendelse
er opnået.
Artikel 26
Denne konvention medfører ingen begrænsning i bopælsstatens internretlige
kompetence med hensyn til retsforfølgning og/eller fuldbyrdelse.
Artikel 27
1. Såfremt to eller flere kontraherende parter ordner
deres indbyrdes forhold på grundlag af ensartet lovgivning eller særlige
aftaler om gensidighed, står det dem frit for - uanset bestemmelserne i denne
konvention - også på dette område at ordne deres indbyrdes forhold
udelukkende på grundlag af disse ordninger.
2. Kontraherende parter, som i overensstemmelse med
denne artikels bestemmelser ikke anvender denne konvention på deres indbyrdes
forhold, skal skriftligt underrette Det europæiske Råds generalsekretær
herom.
Artikel 28
Den europæiske Kriminalkomite skal holdes underrettet om denne konventions
anvendelse og skal foretage det fornødne for at lette en venskabelig løsning
af enhver vanskelighed, der måtte opstå under anvendelsen.
Artikel 29
1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Det
europæiske Råds medlemsstater. Den skal ratificeres eller godkendes.
Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Det
europæiske Råds generalsekretær.
2. Konventionen træder i kraft tre måneder efter
datoen for deponeringen af det tredje ratifikations- eller
godkendelsesinstrument.
3. For en signatarstat, der senere ratificerer eller
godkender konventionen, træder denne i kraft tre måneder efter datoen for
deponeringen af dens ratifikations- eller godkendelsesinstrument.
Artikel 30
1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Det
europæiske Råds ministerkomite opfordre enhver ikke-medlemsstat til at
tiltræde konventionen.
2. En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos Det europæiske Råds generalsekretær og får
virkning tre måneder efter datoen for deponeringen af dette.
Artikel 31
1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen af
denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument angive, på hvilket eller hvilke territorier
denne konvention finder anvendelse.
2. Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af
sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et
hvilket som helst senere tidspunkt ved at afgive en erklæring til Det
europæiske Råds generalsekretær tilkendegive, at den udstrækker denne
konvention til et eller flere andre territorier, der er anført i erklæringen,
og for hvis internationale forhold den er ansvarlig, eller på hvis vegne den
er bemyndiget til at indgå forpligtelser.
3. Enhver erklæring, der er afgivet i medfør af stk.
2, kan for ethvert i erklæringen anført territorium trækkes tilbage efter de
i artikel 33 fastsatte regler.
Artikel 32
1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen af
denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument tilkendegive, at den tager et eller flere af de
i bilag II angivne forbehold.
2. Enhver kontraherende part kan helt eller delvis
tilbagekalde et forbehold, som den har taget i medfør af stk. 1, ved til Det
europæiske Råds generalsekretær at afgive en erklæring, der får virkning fra
datoen for dens modtagelse.
3. En kontraherende part, der har taget forbehold med
hensyn til en bestemmelse i denne konvention, kan ikke gøre krav på, at en
anden kontraherende part anvender denne bestemmelse; såfremt der er tale om
et delvis eller betinget forbehold, kan den førstnævnte part dog gøre krav
på, at bestemmelsen anvendes i det omfang, hvori den selv har accepteret den.
4. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen af
denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses-
eller tiltrædelsesinstrument meddele Det europæiske Råds generalsekretær, at
den betragter ratifikationen, godkendelsen eller tiltrædelsen som medførende
en folkeretlig forpligtelse til i sin egen lovgivning at indføre de
nødvendige bestemmelser til gennemførelse af denne konvention.
Artikel 33
1. Denne konvention forbliver i kraft på ubestemt tid.
2. Enhver kontraherende part kan for sit eget
vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse stilet til Det
europæiske Råds generalsekretær.
3. En sådan opsigelse får virkning seks måneder efter
generalsekretærens modtagelse af denne meddelelse.
Artikel 34
Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater
samt enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, om:
a) enhver undertegnelse;
b) enhver deponering af et ratifikationsgodkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument;
c) datoerne for denne konventions ikrafttræden, jfr. artikel 29;
d) enhver meddelelse eller erklæring, han modtager i henhold til artikel
15, stk. 4, artikel 19, stk. 2, artikel 25, stk. 2, 3, 4 og 5, artikel 27,
stk. 2, og artikel 32, stk. 4;
e) enhver erklæring, han modtager i henhold til artikel 31, stk. 2 og 3;
f) ethvert forbehold taget i medfør af artikel 32, stk. 1;
g) tilbagekaldelsen af ethvert forbehold i medfør af artikel 32, stk.2;
h) enhver meddelelse, han modtager i henhold til artikel 33, og datoen
for opsigelsens ikrafttræden.
Artikel 35
Denne konvention samt de meddelelser og erklæringer, der afgives i henhold
hertil, finder kun anvendelse på færdselsforseelser. der er begået, efter at
konventionen er trådt i kraft mellem de pågældende kontraherende parter.
Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede
undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Strasbourg den 30. november 1964 med engelsk og fransk tekst,
som begge har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal opbevares i Det
europæiske Råds arkiv. Det europæiske Råds generalsekretær skal fremsende
bekræftede genparter til de stater, som undertegner eller tiltræder
konventionen.
For Kongeriget Belgiens regering:
For Republikken Cyperns regering:
For Kongeriget Danmarks regering:
For Den franske Republiks regering:
C.H. Bonfils
For Irlands regering
For Den islandske Republiks regering:
For Den italienske Republiks regering:
For Storhertugdømmet Luxembourgs regering:
Jean Wagner
For Kongeriget Nederlandenes regering:
For Kongeriget Norges regering:
For Den schweiziske Forbundsstats regering:
For Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirlands regering:
For Kongeriget Sveriges regering:
For Den tyrkiske Republiks regering:
For Forbundsrepublikken Tysklands regering:
Felician Prill
For Republikken Østrigs regering:
BILAG I
Fællesfortegnelse over færdselsforseelser
1. Uagtsomt manddrab eller uagtsom personskade ved
færdselsuheld.
2. Flugtkørsel', d.v.s. undladelse af at opfylde de
forpligtelser, der påhviler førere af køretøjer, der er impliceret i et
færdselsuheld.
3. Kørsel med køretøj:
a) i beruset tilstand eller under påvirkning af alkohol;
b) under påvirkning af narkotika eller andre stoffer med lignende
virkning;
c) hvor den pågældende er uegnet på grund af overtræthed.
4. Kørsel med motordrevet køretøj, uden at der er
tegnet ansvarsforsikring til dækning af erstatningskrav for skade forvoldt
ved brug af køretøjet.
5. Undladelse af at efterkomme færdselsanvisning givet
af en polititjenestemand.
6. Overtrædelse af regler vedrørende:
a) køretøjers hastighed;
b) køretøjers plads på vejen, kørselsretning, møde med eller overhaling
af andre køretøjer, ændring af færdselsretning og kørsel over
jernbaneoverkørsler;
c) vigepligt;
d) visse køretøjers ret til fri passage, såsom brandvæsenets og politiets
udrykningskøretøjer og ambulancer;
e) færdselstavler, signaler og vejafmærkninger, navnlig anvisning om
fuldt stop;
f) køretøjers parkering og standsning;
g) køretøjers eller kategorier af køretøjers adgang til visse veje,
f.eks. på grund af deres vægt eller størrelse;
h) sikkerhedsanordninger for køretøjer og last;
i) afmærkning af køretøjer og last;
j) køretøjers lygteføring og brugen af lygter;
k) køretøjers last og lasteevne;
l) køretøjers registrering og deres forsyning med nummerplade og
nationalitetsmærke.
7. Kørsel uden gyldigt førerbevis.
BILAG II
1. Enhver kontraherende part kan ved afgivelse af en
erklæring tilkendegive, at den forbeholder sig:
a) ikke at godkende afsnit III eller kun at godkende dette afsnit, for så
vidt angår visse former for straffe eller fuldbyrdelsesmåder;
b) ikke at godkende artikel 6 eller kun at godkende visse af denne
artikels bestemmelser.
2. Enhver kontraherende part kan tilkendegive, at den
af forfatningsmæssige grunde kun kan imødekomme begæringer om retsforfølgning
i tilfælde, der er nærmere angivet i dens interne lovgivning.
Konventionen undertegnedes på Danmarks vegne den 22. september 1966.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 17. april 1972 deponeret hos Det
europæiske Råds generalsekretær. Konventionen er herefter i medfør af artikel
29, stk. 2 trådt i kraft for Danmark, Cypern og Frankrig den 18. juli 1972.
Endvidere har Sverige ratificeret konventionen med virkning fra den 1.
august 1972.
Der er taget forbehold og afgivet erklæringer som følger:
Danmark.
Forbehold:
Ad afsnit III.
Danmark kan ikke godkende konventionens afsnit III om fuldbyrdelse i
bopælsstaten.
Ad artikel 6.
Danmark kan ikke godkende forældelsesreglen.
Erklæringer:
Ad artikel 19, stk. 2.
Anmodninger med tilhørende bilag skal være ledsaget af en oversættelse til
dansk eller engelsk.
Ad artikel 27, stk. 2.
Konventionen finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem på den
ene side Danmark og på den anden side Finland, Island, Norge og Sverige.
Ad artikel 31, stk. 1.
Konventionen vil indtil videre ikke finde anvendelse i Grønland.
Cypern.
Erklæring:
Ad artikel 19, stk. 2.
Anmodninger med tilhørende bilag skal være ledsaget af en oversættelse til
engelsk - officielt sprog i Det europæiske Råd.
Frankrig.
Forbehold:
Ad afsnit III.
Der tages forbehold over for dette afsnit i dets helhed.
Erklæringer:
Ad bilag I, stk. 4.
Bestemmelsen erstattes med: undladelse af at overholde bestemmelserne, der
påbyder tvungen ansvarsforsikring ved brug af motorkøretøj.
Ad bilag I, stk. 6j).
Bestemmelsen erstattes med: køretøjers parkering og standsning i de
tilfælde, hvor parkering og standsning medfører egentlig fare for trafikken.
Sverige.
Forbehold:
Ad afsnit III.
Der tages forbehold over for dette afsnit i dets helhed.
Ad artikel 6.
Der tages forbehold over for denne bestemmelse i dens helhed.
Erklæringer:
Ad artikel 15, stk. 4.
Anmodninger om retsforfølgning skal fremsendes ad diplomatisk vej.
Supplerende meddelelser kan dog udveksles direkte mellem de vedkommende
myndigheder.
Ad artikel 19, stk. 2.
Anmodninger om retsforfølgning og dertil hørende bilag skal være affattet
på engelsk eller svensk, eller skal være ledsaget af en oversættelse til et
af disse sprog.
Ad artikel 27, stk. 2.
Konventionen finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem på den
ene side Sverige og på den anden side Danmark, Finland, Island og Norge.
Udenrigsministeriet, den 7. august 1972.
K. B. Andersen.
Officielle noter
(* 1) Omfatter bødeforlæg efter retsplejelovens § 931.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol nr. 2 til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, ved hvilken menneskerettighedsdomstolen tillægges kompetence til at fremkomme med rådgivende udtalelser, samt af protokol nr. 3 til samme konvention, ved hvilken konventionens artikel 29, 30 og 34 ændres. (* 1) Retsinformation · 12. februar 1965
- Bekendtgørelse angående Danmarks ratifikation af konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 med tilhørende tillægsprotokol, undertegnet i Paris den 20. marts 1952 (* 1) Retsinformation · 2. juli 1953
- Bekendtgørelse af traktat af 3. februar 1972 med Spanien om straf for færdselsforseelser. Retsinformation · 20. september 1973
- Bekendtgørelse af protokol nr. 1 af 4. november 1993 til den europæiske konvention af 26. november 1987 til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf Retsinformation · 4. juni 2016
- Bekendtgørelse af protokol nr. 2 af 4. november 1993 til den europæiske konvention af 26. november 1987 til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf Retsinformation · 4. juni 2016
- Bekendtgørelse af Europæisk konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager.(* 1) Retsinformation · 26. august 1963