Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af traktat af 3. februar 1972 med Spanien om straf for færdselsforseelser.

BKI nr 39 af 30/04/1973Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. september 1973

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af traktat af 3. februar 1972 med

Spanien om straf for færdselsforseelser.

Den 3. februar 1972 undertegnedes i Madrid følgende traktat mellem Danmark

og Spanien om straf for færdselsforseelser:

TRAKTAT

mellem Kongeriget Danmarks regering og Det Spanske Riges regering om straf

for færdselsforseelser

Indledning.

Kongeriget Danmarks regering og Det spanske Riges regering er,

under hensyn til den forøgede færdsel mellem de to stater og de farer, som

er forbundet med overtrædelse af reglerne til beskyttelse af de vejfarende,

i betragtning af, at gennemførelsen af hensigtsmæssige retsregler er et af

midlerne mod det stigende antal færdselsuheld og deres skadelige følger,

i betragtning af, at den forebyggende værdi af disse regler på afgørende

måde bestemmes af den sikkerhed, der er, for at de forudsete sanktioner

anvendes,

i den overbevisning, at det er nødvendigt at skabe et samarbejde for at

sikre en mere effektiv strafforfølgning af færdselsforseelser, der begås

inden for den ene af staternes territorium af personer, der har bopæl på den

andens territorium, og at det er hensigtsmæssigt at begrænse de

sikkerhedsforanstaltninger, som var resultatet af manglen på traktatmæssige

bestemmelser mellem de to stater,

enedes om at afslutte en traktat om straf for færdselsforseelser og har

hertil befuldmægtiget til underskrivelse henholdsvis

på Kongeriget Danmarks regerings vegne ambassadør Aksel Christiansen, og

på Det spanske Riges regerings vegne udenrigsminister Gregorio Lopez

Bravo.

Afsnit I

Definitioner og grundlæggende principper.

Artikel 1

Læs alt

I denne traktat

a) betyder ,færdselsforseelse' enhver forseelse, der er anført i den

,fællesfortegnelse over færdselsforseelser', der er optaget som bilag til

traktaten,

b) betyder »forseelsesstaten« den stat, der er part i denne

traktat, og inden for hvis territorium en færdselsforseelse er begået,

c) betyder ,bopælsstaten' den stat, der er part i denne traktat, og hvori

den person, der har begået en færdselsforseelse, har bopæl,

d) betyder ,færdselsregler' de regler, der er indeholdt i pkt. 4-7 i den

som bilag til denne traktat optagne ,fællesfortegnelse over

færdselsforseelser',

e) forstås ved ,dom' en af en judiciel myndighed truffet afgørelse, og

ved ,udenretlig vedtagelse af bøde' en sigtets vedtagelse af bøde i

overensstemmelse med den danske retsplejelovs § 931,

f) forstås ved ,administrativ afgørelse' en afgørelse, der træffes af en

administrativ myndighed, der har bemyndigelse til at pålægge straffe fastsat

i loven for visse arter af færdselsforseelser.

Artikel 2

1. Når en person, der har bopæl inden for den ene

stats territorium, har begået en færdselsforseelse inden for den anden stats

territorium, kan den stat, hvori forseelsen er begået, anmode bopælsstaten om

at foretage retsforfølgning, hvis den ikke selv har gjort det, eller hvis den

efter at have gjort det anser det for umuligt at gennemføre sagen til endelig

administrativ eller judiciel afgørelse.

2. Bopælsstaten skal behandle anmodningen om

retsforfølgning i henhold til de nedenfor anførte bestemmelser.

Artikel 3

1. Den færdselsforseelse, for hvilken der anmodes om

retsforfølgning i henhold til artikel 2, skal være strafbar både efter

forseelsesstatens og bopælsstatens lovgivning.

2. Ved retsforfølgning skal bopælsstatens lovgivning

anvendes, men det forudsættes, at man herved alene lægger de færdselsregler,

der gælder på forseelsesstedet, til grund.

Afsnit II

Retsforfølgning i bopælsstaten.

Artikel 4

Bopælsstatens myndigheder skal være kompetente til efter anmodning fra

forseelsesstaten at foretage retsforfølgning for en færdselsforseelse, der er

begået på denne stats territorium.

Artikel 5

Vedkommende myndigheder i bopælsstaten skal behandle enhver anmodning om

retsforfølgning, som de modtager i henhold til artikel 2 og 3, og skal i

overensstemmelse med deres egen lovgivning og denne traktat træffe beslutning

om, hvad der skal foretages i anledning af anmodningen.

Artikel 6

1. Når forseelsesstaten har fremsat anmodning om

retsforfølgning i henhold til artikel 2, kan den ikke længere foretage

retsforfølgning af lovovertræderen eller fuldbyrde en afgørelse, der er

truffet over for ham.

2. Forseelsesstaten kan genoptage retsforfølgningen

eller fuldbyrdelsen:

a) når bopælsstaten har underrettet forseelsesstaten om, at den ikke har

foretaget videre i anledning af anmodningen,

b) når den på grund af senere fremkomne oplysninger har meddelt

bopælsstaten, at den trækker sin anmodning tilbage, og dette sker, før der er

indledet domsforhandling i 1. instans, eller der er truffet en administrativ

afgørelse i bopælsstaten.

Artikel 7

Ville lovovertrædelsen være forældet efter reglerne i den anmodede stat,

hvis den var begået i denne stat, skal anmodningen afslås.

Artikel 8

Dokumenter, der udfærdiges af forseelsesstatens judicielle og

administrative myndigheder, skal have retsgyldighed i bopælsstaten, som om de

var udstedt af denne stats egne myndigheder, og omvendt.

Afsnit III

Almindelige bestemmelser.

Artikel 9

Fuldbyrdelse af straffedomme, udenretlig vedtagelse af bøde og

administrative afgørelser vedrørende færdselsforseelser er reguleret i

traktaten om fuldbyrdelse af straffedomme.

Artikel 10

1. Anmodninger skal fremsættes skriftligt.

2. En anmodning om retsforfølgning skal ledsages af

alle erklæringer, rids, fotografier og andre dokumenter vedrørende

forseelsen, i original eller behørigt bekræftet genpart, samt af en afskrift

af de lovbestemmelser, der i forseelsesstaten finder anvendelse på sagen.

Afskrifter af lovovertræderens straffeattest, og om fornødent af

lovbestemmelser om forældelse samt af aktstykker og meddelelser om

handlinger, der har afbrudt forældelsen, skal ligeledes vedlægges.

Artikel 11

1. Anmodninger skal fremsendes af justitsministeriet i

forseelsesstaten til justitsministeriet i bopælsstaten, og svaret skal sendes

gennem de samme myndigheder.

2. Meddelelser, der er nødvendige i forbindelse med

anvendelsen af denne traktat, skal udveksles gennem de i stk. 1 nævnte

myndigheder.

Artikel 12

Såfremt bopælsstaten anser de oplysninger, der er givet af

forseelsesstaten, for utilstrækkelige til, at den kan bringe traktaten i

anvendelse, skal den anmode om de nødvendige supplerende oplysninger. Den kan

fastsætte en tidsfrist for modtagelsen af disse oplysninger.

Artikel 13

De kontraherende stater skal udstrække den retshjælp, de yder hinanden i

straffesager, til de nødvendige foranstaltninger for gennemførelsen af denne

traktat, herunder videregivelse af dokumenter udfærdiget af de administrative

myndigheder og forkyndelse af opfordring til udenretlig vedtagelse af bøde,

hvilken sidste ikke kan anses for en fuldbyrdelseshandling.

Artikel 14

Bopælsstaten skal straks underrette forseelsesstaten om, hvad den har

foretaget sig i anledning af en anmodning om retsforfølgning. Hvis

retsforfølgning har fundet sted, sendes en behørigt bekræftet genpart af den

endelige administrative eller judicielle afgørelse til forseelsesstaten.

Artikel 15

Anmodninger om retsforfølgning og de dertil hørende bilag samt andre

dokumenter, som vedrører anvendelsen af denne traktat, skal oversættes. Fra

dansk side skal dokumenterne fremsendes på spansk og fra spansk side enten på

dansk eller engelsk.

Artikel 16

Bevismateriale og dokumenter, som fremsendes i medfør af denne traktat,

behøver ikke legaliseres.

Artikel 17

Bødebeløb, der indgår som en følge af anmodninger om retsforfølgning, skal

tilfalde bopælsstaten, som kan bestemme, hvorledes de skal anvendes.

Artikel 18

1. Bopælsstaten skal være berettiget til efter

anmodning fra forseelsesstaten at opkræve de i denne påløbne

sagsomkostninger.

2. Såfremt den opkræver disse omkostninger, er den kun

forpligtet til at refundere forseelsesstaten honorarer til sagkyndige.

Artikel 19

De i bopælsstaten påløbne omkostninger ved retsforfølgning og fuldbyrdelse

skal ikke refunderes.

Afsnit IV

Afsluttende bestemmelser.

Artikel 20

1. Bilaget til denne traktat, betegnet

,fællesfortegnelse over færdselsforseelser', udgør en integrerende del af

traktaten.

2. Begge de kontraherende staters regeringer kan dog

når som helst efter fælles aftale revidere den i stk:1 nævnte

fællesfortegnelse for at udelukke eller tilføje færdselsforseelser.

Artikel 21

Denne traktat medfører ingen begrænsning i bopælsstatens internretlige

kompetence med hensyn til retsforfølgning.

Artikel 22

Hver af de kontraherende staters myndigheder skal sørge for, at

frihedsberøvende forholdsregler og eventuelle andre alvorlige indgreb

anvendes mindst muligt over for en person, der findes i den ene stat efter at

have begået en færdselsforseelse der, men som har bopæl i den anden stat.

Artikel 23

Denne traktat er ikke til hinder for, at de kontraherende stater regulerer

deres forhold over for andre stater ved at tilslutte sig til en multilateral

konvention med samme emne. En eventuel tilslutning til sådanne aftaler får

ingen indflydelse på indholdet af denne traktat, der vedbliver at være i

kræft.

Artikel 24

Eventuelle vanskeligheder ved anvendelsen eller fortolkningen af denne

traktat skal løses ad diplomatisk vej.

Artikel 25

Traktaten finder kun anvendelse på færdselsforseelser, der er begået,

efter at den er trådt i kraft.

Artikel 26

Denne traktat finder anvendelse på hver af de kontraherende staters

territorium, for den danske stats vedkommende dog med undtagelse af Færøerne

og Grønland. Traktaten kan udvides til at omfatte Færøerne eller Grønland ved

meddelelse herom fra den danske regering. Udvidelsen får virkning 2 måneder

efter datoen for meddelelsen.

Artikel 27

Hver af de kontraherende stater vil underrette den anden, når den

konstitutionelt betingede procedure for at sætte traktaten i kraft er

gennemført. Traktaten træder i kraft 2 måneder efter datoen for den sidste af

disse underretninger.

Artikel 28

1. Denne traktat gælder uden tidsbegrænsning.

2. Hver af de kontraherende stater kan opsige

traktaten. Opsigelsen har virkning 6 måneder efter modtagelsen af denne.

Udfærdiget i Madrid den 3. februar 1972 i to eksemplarer på det danske og

det spanske sprog, idet begge tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

Aksel Christiansen

For Det spanske Riges regering

Gregorio Lopez Bravo

BILAG

Fællesfortegnelse over færdselsforseelser.

1. Uagtsomt manddrab eller uagtsom personskade ved

færdselsuheld.

2. Flugtkørsel', dvs. undladelse af at opfylde de

forpligtelser, der påhviler førere af køretøjer, der er impliceret i et

færdselsuheld.

3. Kørsel med køretøj

a) i beruset tilstand eller under påvirkning af alkohol,

b) under påvirkning af narkotika eller andre stoffer med lignende

virkning,

c) hvor den pågældende er uegnet på grund af overtræthed.

4. Kørsel med motordrevet køretøj uden at der er

tegnet ansvarsforsikring til dækning af erstatningskrav for skade forvoldt

ved brug af køretøjet.

5. Undladelse af at efterkomme færdselsanvisning givet

af en polititjenestemand.

6. Overtrædelse af regler vedrørende:

a) køretøjers hastighed,

b) køretøjers plads på vejen, kørselsretning, møde med eller overhaling

af andre køretøjer, ændring af færdselsretning og kørsel over

jernbaneoverkørsler,

c) vigepligt,

d) visse køretøjers ret til fri passage, såsom brandvæsenets og politiets

udrykningskøretøjer og ambulancer,

e) færdselstavler, signaler og vejafmærkninger, navnlig anvisning om

fuldt stop,

f) køretøjers parkering og standsning,

g) køretøjers eller kategorier af køretøjers adgang til visse veje, f.

eks. på grund af deres vægt eller størrelse,

h) sikkerhedsanordninger for køretøjer og last,

i) afmærkning af køretøjer og last,

j) køretøjers lygteføring og brugen af lygter,

k) køretøjers last og lasteevne,

l) køretøjers registrering og deres forsyning med nummerplade og

nationalitetsmærke.

7. Kørsel uden gyldigt førerbevis.

Udfærdiget i Madrid den 3. februar 1972 i to eksemplarer på det danske og

det spanske sprog, idet begge tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

Aksel Christiansen

For Det spanske Riges regering

Gregorio Lopez Bravo

Traktaten trådte i medfør af artikel 27 i kraft den 5. april 1973.

Udenrigsministeriet, den 36. april 1973.

K. B. Andersen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter