Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af
den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i
straffesager.
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 17. juli
1963, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende stater med virkning
fra de vedføjede datoer har ratificeret eller tiltrådt den af Det europæiske
Råds ministerudvalg
Strasbourg den 20. april 1959 vedtagne konvention om gensidig retshjælp i
straffesager:
Schweiz............. 20. marts 1967
Frankrig............ 21. august 1967
Israel.............. 26. december 1967
Sverige............. 1. maj 1968
Østrig.............. 31. december 1968
Nederlandene........ 15. maj 1969
Tyrkiet............. 22. september 1969
Liechtenstein....... 26. januar 1970.
De pågældende stater har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget
forbehold og afgivet erklæringer som følger:
Schweiz.
Forbehold:
ad artikel 2.
a. Schweiz forbeholder sig ret til at afslå retshjælp, hvis den handling,
der ligger til grund for begæringen, har bevirket, at der i Schweiz er
indledt retsforfølgning imod samme person, eller hvis der for handlingen er
blevet afsagt straffedom i Schweiz på grundlag af fornødent bevis for
anklagedes skyld.
b. Desuden forbeholder Schweiz sig ret til i konkrete sager kun at yde
bistand i medfør af konventionen på betingelse af, at resultater af
undersøgelser. der er foretaget i Schweiz, og oplysninger, der indeholdes i
Læs alt
de dokumenter eller akter, der overgives, alene benyttes med henblik på at
undersøge og prøve de lovovertrædelser, for hvilke der ydes gensidig
retshjælp.
ad artikel 12, stk. 3
For de schweiziske myndigheders vedkommende er den betingelse, der
indeholdes i artikel 12, stk. 3 om ophør af immunitet - i modsætning til den
bestemmelse, der er fastsat i artikel 14 i den europæiske konvention om
udlevering -, kun udfyldt, såfremt det vidne, den sagkyndige eller den
tiltalte, som er på fri fod, ikke på grund af retlige eller praktiske forhold
hindres i frivilligt at forlade den begærende stats område.
ad artikel 13, stk. 2.
Da enhver kan erhverve udskrift af sit strafferegister, forbeholder
Schweiz sig ret til ikke at efterkomme anmodninger i henhold til artikel 13,
stk. 2, medmindre det konstateres, at det er nødvendigt at erholde sådant
udskrift gennem officielle kanaler.
Erklæringer:
ad artikel 1.
Følgende myndigheder vil være at anse som schweiziske judicielle
myndigheder:
- domstolene, disses retter, kamre og afdelinger,
- Det schweiziske Forbunds offentlige anklager (ministeere public),
- politiafdelingen i Forbundets justits- og politiministerium,
- de myndigheder, der i henhold til kantonal ret er blevet bemyndiget til
at afholde forhør i straffesager eller til at udstede arrestordrer eller
stævninger i straffesager (mandats de reepression).
Da omfanget af disse funktioner varierer mellem de forskellige kantoner,
vil den myndighed, som er kompetent i medfør af konventionens artikel 15, når
det er nødvendigt, og når der fremsendes en begæring om retshjælp,
udtrykkeligt bekræfte, at begæringen hidrører fra en i denne konventions
forstand judiciel myndighed.
ad artikel 5, stk. 1.
Schweiz vil alene efterkomme retsanmodninger, der kræver anvendelse af
magtmidler, når den i konventionens artikel 5, stk. 1 (a) omhandlede
betingelse er opfyldt.
ad artikel 7, stk. 3.
Alle anmodninger om forkyndelse af stævninger for en tiltalt, som opholder
sig i Schweiz, skal modtages af den schweiziske myndighed, som er kompetent
efter artikel 15, stk. 3, mindst 30 dage inden den for fremmødet fastsatte
dato.
ad artikel 11, stk. 3, artikel 13, stk. 1 og artikel 15, stk. 1 og 3.
De kompetente myndigheder i henhold til disse bestemmelser er følgende:
1. Politiafdelingen i Forbundets justits- og
politiministerium, Bern:
a) for så vidt angår udstedelsen af arrestordrer mod person er der er
undergivet frihedsberøvelse, og som skal overføres til de schweiziske
myndigheder i medfør af konventionens artikel 11, stk. 1 og 2,
b) for så vidt angår modtagelsen eller afsendelsen af enhver anmodning om
gensidig bistand, der hidrører fra udlandet eller fra Schweiz, og som i
medfør af artikel 15 skal sendes fra den begærende stats justitsministerium
til den anmodede stats justitsministerium.
2. Politihovedkvarteret, Bern:.
for så vidt angår tilvejebringelsen og modtagelsen af begæringer om
udskrift af strafferegistre i overensstemmelse med den første sætning i
artikel 15, stk. 3.
ad artikel 16, stk. 2.
Begæringer om gensidig retshjælp samt de til begæringen hørende dokumenter
skal, med undtagelse af anmodninger om forkyndelse af stævninger, være
ledsaget af en oversættelse til fransk, tysk eller italiensk, såfremt de ikke
er affattet på et af disse sprog.
Frankrig
Forbehold:
ad artikel 22.
Under hensyn til det franske strafferegisters interne organisation og
funktion vil det ikke være muligt automatisk at underrette de kontraherende
stater i overensstemmelse med artikel 22 om foranstaltninger, der er truffet
efter domfældelse af de pågældende landes statsborgere - såsom benådning,
oprejsning eller amnesti -og som indføres i strafferegistret.
De kontraherende stater vil imidlertid på forespørgsel vedrørende
enkeltsager så vidt muligt modtage underretning om deres statsborgeres
strafferetlige stilling.
Erklæringer:
ad artikel 24.
Følgende myndigheder vil være at anse som franske judicielle myndigheder:
- førstepræsidenter, retsformænd og dommere ved straffedomstolene,
- undersøgelsesdommere ved de nævnte domstole,
- følgende medlemmer af anklagemyndigheden ved de nævnte domstole:
- statsadvokater,
- statsadvokaters medhjælpere,
- statsadvokaters fuldmægtige,
- statsadvokater ved underretterne og deres fuldmægtige,
- auditører ved militærdomstolene.
ad artikel 7, stk. 3.
Anmodning om forkyndelse af stævning for en tiltalt, som opholder sig på
fransk territorium, skal modtages af vedkommende franske myndigheder mindst
30 dage forud for den for fremmødet fastsatte dato.
ad artikel 15, stk.2.
Når de i artiklerne 3, 4 og 5 omhandlede retsanmodninger i hastende sager
fremsendes direkte fra den begærende stats judicielle myndigheder til den
anmodede stats judicielle myndigheder, skal genpart heraf samtidig fremsendes
til den anmodede stats justitsministerium.
ad artikel 15, stk. 4.
Andre begæringer om gensidig retshjælp end dem, der er omhandlet i artikel
15, stk. 1 og 3, og særligt begæringer om efterforskning forud for tiltale,
skal oversendes fra den begærende stats justitsministerium til den anmodede
stats justitsministerium og tilbagesendes ad samme vej.
ad artikel 25, stk. 2.
Uagtet bestemmelserne i artikel 25 stk. 2 skal konventionen ikke finde
anvendelse med hensyn til Algeriet, der har opnået uafhængighed efter
Frankrigs undertegnelse af konventionen.
Israel.
Forbehold:
ad artikel 3, stk. 1 og artikel 5, stk. 1.
Israel vil kun efterkomme retsanmodninger om udlevering af bevismateriale
eller om ransagning eller beslaglæggelse, såfremt der er blevet begået
forbrydelser, som kan medføre udlevering.
ad artikel 16.
Retsanmodninger og tilhørende dokumenter skal ledsages af en oversættelse
til hebraisk, engelsk eller fransk.
ad artikel 17.
Bevismateriale eller dokumenter, der fremsendes til Israel i medfør af
denne konvention, skal legaliseres af en israelsk diplomatisk eller konsulær
repræsentation.
ad artikel 22.
Israel vil ikke påtage sig automatisk at underrette om de påfølgende
foranstaltninger', der omhandles i artikel 22, men vil gøre sit bedste i så
henseende.
Erklæringer:
ad artikel 7, stk. 3.
En stævning, der skal forkyndes for en tiltalt, som opholder sig på
Israels territorium, skal overleveres til israelske myndigheder senest 40
dage inden den for fremmødet fastsatte dato.
ad artikel 15, stk. 6.
Alle begæringer og andre henvendelser i medfør af konventionen skal
fremsendes gennem det israelske udenrigsministerium.
ad artikel 24.
For så vidt angår denne konvention, skal enhver kompetent domstol anses
som en judiciel myndighed.
Sverige.
Forbehold:
ad artikel 2.
Begæring om retshjælp kan afslås:
a) hvis den forbrydelse, som har givet anledning til begæringen, ikke er
strafbar efter svensk ret,
b) hvis der allerede er indledt forundersøgelse for lovovertrædelsen i
Sverige eller i tredjeland,
c) hvis der i Sverige eller i tredjeland enten er indledt retsforfølgning
mod den person, som er sigtet i den begærende stat, eller hvis den sigtede
ved endelig dom er blevet domfældt eller frifundet,
d) hvis de kompetente myndigheder i Sverige eller i tredjeland har
besluttet at undlade at indlede forundersøgelser eller retsforfølgning med
hensyn til den omhandlede lovovertrædelse, eller har stillet sådanne skridt i
bero,
e) hvis retsforfølgning eller dommens fuldbyrdelse er forældet efter
svensk ret.
ad artikel 5.
Den retshjælp, som denne artikel omhandler, kan ikke ydes i Sverige.
ad artikel 10, stk. 3.
- Denne bestemmelse vil ikke finde anvendelse på et vidne eller en
sagkyndig, der alene er indkaldt af vedkommende person.
ad artikel 13, stk. 1.
Udskrift eller oplysning fra strafferegistrene meddeles kun, såfremt de
vedrører en person, der er sigtet eller tiltalt.
ad artikel 13, stk. 2.
Som ved artikel 5.
ad artikel 15, stk. 7.
Den mellem Sverige, Danmark og Norge afsluttede protokol af 26. juni 1957
om gensidig retshjælp forbliver i kraft.
ad artikel 16.
Ingen obligatorisk underretning eller stævning vil blive forkyndt i
Sverige, medmindre den er oversat til svensk.
ad artikel 20.
Det under artikel 15, stk. 7 omhandlede forbehold finder tillige
anvendelse ved denne artikel.
ad artikel 22.
Sverige vil ikke underrette om foranstaltninger, der er truffet efter
domfældelsen. Andre meddelelser fra Sverige vil blive oversendt gennen det
svenske udenrigsiministerium, hvortil tilsvarende udenlandske meddelelser må
sendes.
Erklæringer:
ad artikel 7, stk. 3.
Forkyndelse af en stævning for en person, som opholder sig i Sverige, skal
overleveres til de svenske myndigheder i mindst 30 dage forud for den for
fremmødet fastsatte dato.
ad artikel 15, stk. 6.
Begæringer om retshjælp, der rettes til Sverige i medfør af denne
konvention, skal oversendes ad diplomatisk vej. Såfremt sagen er af hastende
karakter, kan begæringen rettes direkte til det svenske udenministeriums
retsafdeling. Begæringer, der kommer fra Sverige, vil blive sendt ad
diplomatisk vej eller gennem svenske konsulære myndigheder.
ad artikel 16, stk.2.
Begæringer og tilhørende dokumenter, som f.eks. de, derr er omhandlet i
artiklerne 3 og 21, skal være ledsaget af en oversættelse til svensk, dansk
eller norsk.
ad artikel 24.
I henseende til artiklerne 3, 4 og 6 betragtes retterne og
undersøgelsesdommerne som judicielle myndigheder. Bortset herfra betragtes
retterne, undersøgelsesdommerne og de til retterne knyttede repræsentanter
for anklagemyndigheden som judicielle myndigheder.
Østrig.
Forbehold:
ad artikel 1, stk. 1.
Østrig vil kun yde bistand til retsforfølgning af forbrydelser, der også
er strafbare efter østrigsk ret, og som på det tidspunkt, da retshjælpen
begæres, falder ind under de judicielle myndigheders kompetence.
ad artikel 2 a).
Østrig vil ikke yde retshjælp til de under a) angivne forbrydelser.
ad artikel 2 b).
Blandt »andre livsvigtige interesser« vil Østrig indbefatte
opretholdelse af tavshedspligt i henhold til østrigsk lovgivning
ad artikel 4.
Det vil ikke blive tilladt de i straffesager som parter interesserede
personer at være til stede ved afhøring af vidner, sagkyndige eller tiltalte.
Erklæringer:
ad artikel 5, stk. 1.
Østrig vil efterkomme retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse,
såfremt den i litra c) omhandlede betingelse er opfyldt.
ad artikel 7, stk. 3.
Østrig vil ikke forkynde en stævning for en tiltalt person, som befinder
sig på østrigsk område, medmindre stævningen er modtaget af den kompetente
østrigske judicielle myndighed mindst 30 dage inden den dato, der er fastsat
for fremmødet.
ad artikel 16, stk.2.
Med undtagelse af de i artikel 16, stk. 3 omhandlede bestemmelser skal
begæringer og tilhørende dokumenter, som ikke er affattet på tysk, fransk
eller engelsk, være ledsaget af en oversættelse til et af disse sprog.
Oversættelse af de oplysninger, som omhandles i artikel 21, stk. 1, kræves
ikke.
ad artikel 24.
For så vidt angår denne konvention betragter Østrig straffedomstolene, den
offentlige anklagemyndighed og Forbundsjustitsministeriet som judicielle
myndigheder.
Nederlandene.
Forbehold:
ad artikel 2.
Den nederlandske regering forbeholder sig ret til ikke at efterkomme en
anmodning om retshjælp,
a) hvis der er rimelig anledning til at antage, at anmodningen drejer sig
om en undersøgelse, der er iværksat med henblik på at rejse tiltale, straffe
eller på anden måde gribe ind over for en tiltalt på grund af hans religion
eller politiske overbevisning, hans nationalitet, hans race eller den
befolkningsgruppe, han tilhører,
b) hvis det drejer sig om en retsforfølgning, der er uforenelig med
princippet »non bis in idem«,
c) hvis det drejer sig om en undersøgelse vedrørende handlinger, for
hvilke tiltalte retsforfølges i Nederlandene.
ad artikel 11.
Den nederlandske regering vil ikke tillade midlertidig overførelse,
medmindre den pågældende person afsoner en dom på nederlandsk territorium, og
såfremt der ikke er særlige grunde, der er til hinder derfor.
ad artikel 22.
Den nederlandske regering vil ikke give underretning om de påfølgende
foranstaltninger, der omhandles i artikel 22, medmindre opbygningen af dens
strafferegistre tillader dette.
ad artikel 26.
På grund af særlige aftaler mellem Beneluxlandene accepterer den
nederlandske regering ikke artikel 26, stk. 1 og 3 for så vidt angår
forholdet til Kongeriget Belgien og Storhertugdømmet Luxembourg.
Den nederlandske regering forbeholder sig, ret til at træde tilbage fra
disse bestemmelser som følge af forholdet til de øvrige medlemmer i det
Europæiske Økonomiske Fællesskab.
Erklæringer:
ad artikel 5.
Retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse vil ikke blive
efterkommet, medmindre det drejer sig om forbrydelser, for hvilke der kan ske
udlevering efter den europæiske konvention om udlevering, og forudsat at en
nederlandsk domstol har tilladt, at begæringen efterkommes i overensstemmelse
med intern lovgivning.
ad artikel 24.
For så vidt angår denne konvention betragter Nederlandene medlemmer af
domstole, undersøgelsesdommere og repræsentanter for anklagemyndigheden som
judicielle myndigheder.
ad artikel 25.
Såfremt den nederlandske regering fremsætter erklæring om udvidelse af
konventionens anvendelse til Surinam og/eller de nederlandske Antiller, kan
regeringen gøre sådanne erklæringer betinget under henvisning til lokale
behov og i denne forbindelse erklære, at konventionen kan opsiges særskilt
for disse områders vedkommende.
Tyrkiet.
Erklæringer:
ad artikel 5.
Efterkommelse af retsanmodninger om eftersøgning og beslaglæggelse skal
afhænge af de i stk. 1 a), b) og c) fastsatte betingelser.
ad artikel 7, stk. 3.
Anmodning om forkyndelse af en stævning for en anklaget person, som
opholder sig på tyrkisk territorium, skal modtages af de kompetente tyrkiske
myndigheder mindst 40 dage før retsmødet.
Liechtenstein.
Erklæringer:
ad artikel 5, stk. 1 a).
Fyrstendømmet Liechtenstein vil gøre efterkommelsen af retsanmodninger
afhængig af bestemmelsen i konventionens artikel 5, stk. 1a).
ad artikel 16, stk. 2.
Retsanmodninger og dertil hørende bilag - med undtagelse af anmodninger om
forkyndelse af stævninger -, der er stilet til liechtensteinske myndigheder i
et andet sprog end tysk, skal ledsages af en oversættelse til dette sprog.
Udenrigsministeriet, den 26. april 1973.
F. M.
Torben Rønne.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager (* 1) Retsinformation · 4. februar 1987
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager Retsinformation · 4. februar 1987
- Bekendtgørelse af Europæisk konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager.(* 1) Retsinformation · 26. august 1963
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af europæisk konvention af 13. december 1957 om udlevering af lovovertrædere. Retsinformation · 14. juni 1972
- 1996 LSF 221 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF SCHENGENKONVENTIONEN Retsinformation · 13. juni 1997
- Bekendtgørelse af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser samt de dertil knyttede to fakultative protokoller af samme dato om erhvervelse af statsborgerret og om tvungen bilæggelse af tvistigheder. (* 1) (* 2) Retsinformation · 10. februar 1973