Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 25. September 1926 undertegnede internationale Overenskomst angaaende Slaveri. (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i
Geneve den 25. September 1926 undertegnede internationale Overenskomst
angaaende Slaveri. (* 1) (* 2)
Ved kongelig Resolution af 6. Maj 1927 har Danmark ratificeret følgende i
Geneve den 25. September 1926 afsluttede internationale Oversættelse
Overenskomst angaaende Slaveri:
I Betragtning af, at de Stater, som undertegnede Generalakten paa
Brysseler-Konferencen 1889-90, erklærede, at de alle i lige Grad var besjælet
af den faste Hensigt at standse Slavehandelen i Afrika;
I Betragtning af, at de Stater, som undertegnede Overenskomsten i
Saint-Germain-en-Laye i 1919, hvis Formaal var en Revidering af
Berliner-Generalakten af 1885 og Brysseler-Generalakten og -Deklarationen af
1890, har bekræftet deres Hensigt fuldstændig at afskaffe Slaveriet i alle
dets Former saavel som Slavehandelen til Lands og til Vands;
Under Hensyn til den Beretning, der er afgivet af det af
Folkeforbundsraadet under 12. Juni 1924 udnævnte midlertidige Slaveriudvalg;
Bevæget af Ønsket om at fuldstændiggøre og udvikle det i Henhold til
Brysseler-Akten udførte Arbejde og om at finde et Middel til over hele Verden
at virkeliggøre de Hensigter, som blev udtrykt angaaende Slavehandelen og
Slaveriet af de Stater, der undertegnede Overenskomsten i
Saint-Germain-en-Laye, og i Erkendelse af, at det er nødvendigt at træffe
yderligere Foranstaltninger end de, der er hjemlet nævnte Overenskomst;
Idet de endvidere mener, at det er nødvendigt at forhindre tvungent
Arbejde i at udvikle sig til slaverilignende Forhold;
Har (følgende Stater) besluttet at afslutte en Overenskomst og har i denne
Anledning som deres Befuldmægtigede udnævnt:
...................................................................
der efter at have fremlagt deres Fuldmagter, er kommet overens om
følgende:
Artikel 1.
Læs alt
Til Brug for denne Overenskomst enes man om følgende:
1) Slaveri er den Tilstand eller det Vilkaar, hvorunder en Person
befinder sig, over hvem alle eller enkelte af de med Ejendomsretten forbundne
Beføjelser udøves.
2) Slavehandel omfatter enhver Tilfangetagelse, Erhvervelse eller
Overdragelse af en Person for at bringe den paagældende i Slaveri; enhver
Erhvervelse af en Slave for at sælge eller bytte denne; enhver Overdragelse
ved Salg eller Bytte af en Slave, der er erhvervet med Salg eller Bytte for
Øje saavel som enhver Handel eller Transport af Slaver i Almindelighed.
Artikel 2.
De høje kontraherende Parter forpligter sig til paa de Omraader, der
befinder sig under deres Suverænitet, Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed
eller Kontrol, forsaavidt de ikke allerede maatte have taget de nødvendige
Skridt:
a) at forhindre og undertrykke Slavehandelen,
b) gradvis men hurtigst muligt at arbejde paa den fuldstændige
Afskaffelse af Slaveri i enhver Form.
Artikel 3.
De høje kontraherende Parter forpligter sig til at tage alle
hensigtsmæssige Forholdsregler til Forhindring og Afskaffelse af Indladning,
Udlosning og Transport af Slaver i Farvandene paa deres Omraader og paa alle
Skibe under deres respektive Flag.
De høje kontraherende Parter forpligter sig til saa snart som muligt at
ville forhandle om Afslutningen af en almindelig Overenskomst angaaende
Slavehandel, der med de nødvendige Lempelser skal tilstaa Parterne
Rettigheder og paalægge dem Pligter af samme Art som de, der er hjemlet i
Konventionen af 17. Juni 1925 om international Handel med Vaaben, (Artiklerne
12, 20, 21, 22, 23, 24 og §§ 3, 4, og 5 i Afdeling II, Tillæg II), idet det
dog er en Forudsætning, at denne almindelige Konvention ikke skal stille
nogen af de høje kontraherende Parters Skibe (selv om det drejer sig om et
Skib med lille Tonnage) anderledes end de andre kontraherende Parters Skibe.
Det skal endvidere staa de høje kontraherende Parter frit for, uden at
fravige de Grundsætninger, der er givet Udtryk i den foregaaende Paragraf,
før eller efter den almindelige Konventions Ikrafttræden indbyrdes at
afslutte saadanne særlige Overenskomster, der maatte vise sig hensigtsmæssige
med Hensyn til saa snart som muligt at bevirke Slaveriets fuldstændige
Afskaffelse.
Artikel 4.
De kontraherende Parter skal yde hinanden Bistand i Arbejdet paa at sikre
Afskaffelsen af Slaveri og Slavehandel.
Artikel 5.
De høje kontraherende Parter erkender, at Tilflugt til tvungent Arbejde
eller Pligtarbejde kan faa alvorlige Følger og forpligter sig til, enhver
indenfor de Omraader, der befinder sig under dens Suverænitet,
Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed eller Kontrol at træffe alle
nødvendige Foranstaltninger til Hindring af, at det tvungne eller
pligtmæssige Arbejde skaber Vilkaar, der svarer til Slaveriet.
Der er Enighed om:
1) at bortset fra de nedenfor under 2) anførte Overgangsbestemmelser maa
tvungent eller pligtmæssigt Arbejde kun forlanges af Hensyn til offentlige
Formaal.
2) at de høje kontraherende Parter paa Omraader, hvor tvungent eller
pligtmæssigt Arbejde for andet end offentlige Formaal endnu finder Sted, skal
bestræbe sig for gradvis, men hurtigst muligt at standse dette, og at
tvungent eller pligtmæssigt Arbejde, saa længe det endnu finder Sted, kun
skal anvendes i Undtagelsestilfælde mod en passende Lønning og paa Betingelse
af, at det ikke paalægges Arbejderne at flytte fra deres sædvanlige
Opholdssted,
3) og at Centralmyndighederne i de paagældende Omraader i alle Tilfælde
skal have Ansvaret for det tvungne eller pligtmæssige Arbejde, som finder
Sted.
Artikel 6.
De høje kontraherende Parter, hvis Lovgivning ikke for Tiden indeholder
tilstrækkelige Bestemmelser om Straf for Overtrædelse af Love og Reglementer,
som udstedes for at virkeliggøre de Formaal, der forfølges i denne
Overenskomst, forpligter sig til at vedtage de nødvendige Forholdsregler, for
at disse Overtrædelser kan blive belagt med strenge Straffe.
Artikel 7.
De høje kontraherende Parter forpligter sig til at meddele hinanden
indbyrdes saavel som Generalsekretæren for Folkenes Forbund alle Love og
Reglementer, de maatte udstede med Henblik paa Anvendelsen af denne
Overenskomsts Bestemmelser.
Artikel 8.
De høje kontraherende Parter er enige om, at Tvistigheder, der opstaar
mellem dem angaaende Fortolkningen eller Anvendelsen af denne Overenskomst,
skal, hvis de ikke kan afgøres ved direkte Forhandling mellem Parterne,
henvises til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje. Saafremt en
eller begge Parter ikke skulde have undertegnet Protokollen af 16. December
1920 angaaende den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, skal
Spørgsmaalet i Overensstemmelse med Parternes Valg og hver Stats
konstitutionelle Fremgangsmaade, enten henvises til den faste Domstol for
mellemfolkelig Retspleje, til en Voldgiftsret oprettet i Henhold til
Konventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af internationale
Stridigheder eller til en hvilken som helst anden Voldgiftsret.
Artikel 9.
Paa Tidspunktet for dens Underskrift, Ratifikation eller Tiltrædelse kan
hver af de høje kontraherende Parter erklære, at dens Tilslutning til denne
Overenskomst ikke skal være bindende, for saa vidt angaar Anvendelsen af alle
eller nogle af Bestemmelserne i Overenskomsten enten paa enkelte eller paa
alle af de Omraader, der befinder sig under dens Suverænitet, Statsmyndighed,
Beskyttelse, Overhøjhed eller Kontrol, den kan senere tiltræde særskilt med
Hensyn til ethvert af dem eller med Hensyn til nogle af de Bestemmelser, som
et af dem ikke maatte have tiltraadt.
Artikel 10.
I Tilfælde af at en af de høje kontraherende Parter skulde ønske at opsige
denne Overenskomst, skal Opsigelsen anmeldes til Generalsekretæren for
Folkeforbundet, der straks skal tilstille de andre høje kontraherende Parter
en bekræftet Genpart af Anmeldelsen, indeholdende Oplysning om den Dag, paa
hvilken den er modtaget.
Opsigelsen skal kun have Virkning for den anmeldende Stat og først et Aar
efter, at Anmeldelsen har fundet Sted til Generalsekretæren for
Folkeforbundet.
Opsigelse kan ogsaa finde Sted særskilt med Hensyn til et Omraade, der
befinder sig under dens Suverænitet, Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed
eller Kontrol.
Artikel 11.
Denne Overenskomst, som skal bære denne Dags Dato, og hvis franske og
engelske Tekst begge er autentiske, vil indtil 1. April 1927 forblive aaben
for Undertegnelse af de Stater, der er Medlemmer af Folkeforbundet.
Generalsekretæren for Folkeforbundet skal derefter gøre de Stater, der
ikke har undertegnet, derunder de Stater, som ikke er Medlemmer af
Folkeforbundet, bekendt med denne Overenskomst og indbyde dem til at tiltræde
den.
En Stat, der ønsker at tiltræde denne Overenskomst, skal anmelde sin
Hensigt skriftligt til Generalsekretæren for Folkenes Forbund og tilstille
ham Tiltrædelsesinstrumentet, som skal deponeres i Forbundets Arkiv.
Generalsekretæren skal uopholdelig tilstille de andre høje kontraherende
Parter en bekræftet Genpart af Anmeldelsen og Tiltrædelsesinstrumentet,
indeholdende Oplysning om den Dag, paa hvilken han har modtaget dem.
Artikel 12.
Denne Overenskomst skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne
deponeres i Folkeforbundets Generalsekretariat. Generalsekretæren skal give
alle de høje kontraherende Parter Meddelelse om denne Deponering.
Overenskomsten træder i Kraft for hver Stat den Dag, paa hvilken dens
Ratifikation eller Tiltrædelse er blevet deponeret.
Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet denne
Overenskomst.
Udfærdiget i Geneve den femogtyvende Dag i September et Tusinde ni
Hundrede og seks og tyve i et Eksemplar, der vil blive deponeret i
Folkeforbundets Arkiv. Et bekræftet Eksemplar vil blive tilstillet hver af de
underskrivende Stater.
ALBANIEN D. Dino
TYSKLAND Dr. Carl von Schubert
ØSTRIG Emerich Pflügl
BELGIEN L. De Brouckere
BRITISKE RIGE:
Jeg erklærer, at min Underskrift ikke binder Indien eller noget britisk
Biland, der er selvstændigt Medlem af Folkeforbundet og ikke særskilt
undertegner eller tiltræder Overenskomsten.
Cecil.
KANADA George Eulas Foster
AUSTRALIEN J.G. Latham
INDIEN:
I Medfør af Art. 9 i denne Overenskomst erklærer jeg, at min Underskrift
ikke gælder med Hensyn til Ikrafttrædelsen af Bestemmelserne i Art. 2,
Underafdeling (b), og Artiklerne 5, 6 og 7 i denne Konvention for følgende
Omraader, nemlig: I Birma, Naga-Distrikterne, som ligger vest og syd for
Hukawng-Dalen, begrænset mod Nord og Vest af Assam-Grænsen; mod Øst af
Nanphuk-Floden og mod Syd af Singaling Hkamti og Somra-Distrikterne; i Assam,
Grænsedistrikterne Sadiya og Balipara, Distriktet beliggende øst for Naga
Hill Distriktet til den birmanske Grænse og en mindre Zone syd for Lushai
Hill Distriktet; heller ikke for Omraader i Indien, der tilhører en Fyrste
eller et Overhoved under Hans Majestæts Overhøjhed.
Jeg erklærer ligeledes, at min Underskrift paa denne Overenskomst ikke
gælder med Hensyn til Artikel 3, forsaavidt denne Artikel kan kræve Indiens
Deltagelse i en Konvention, ifølge hvilken Skibe, fordi de ejes, udstyres
eller styres af Indere eller paa grund af, at Halvdelen af Mandskabet er
Indere, skulde kunne blive klassificeret som »indfødte« Skibe eller
blive nægtet enhver Fordel, Ret eller Privilegium, der nydes af lignende
Skibe, der tilhører andre Stater, som har underskrevet Overenskomsten, eller
blive gjort til Genstand for nogen Forpligtelse eller Indskrænkning i
Rettigheder, som lignende Skibe tilhørende andre Stater ikke bliver gjort til
Genstand for.
W.H. Vincent.
BULGARIEN D: Mikoff
KINA Chao-Hsin Chu
CUBA Aristides de Agüero Bethencourt
DANMARK Herluf Zahle
ESTLAND J. Laidoner
ABBESINIEN GUETATCHOU
Makonnen
Kentiba Gebrou
Ato Tasfae
FINLAND Rafael Erich
GRÆKENLAND D. Caclamanos
V. Dendramis
LITAUEN Venceslas Sidzikauskas
NORGE Fridtjof Nansen
PANAMA Eusebio A. Morales
PERSIEN:
Ad referendum og idet jeg fortolker Artikel 3 saaledes, at den
ikke forpligter Persien til at binde sig til noget Arrangement eller nogen
Konvention, som vilde sætte dets Skibe af hvilken som helst Tonnage under
Kategorien »indfødte« Skibe der er omhandlet i Konventionen om
Handel med Vaaben.
Prins Arfa.
PORTUGAL Augusto de Vasconcellos
RUMÆNIEN N. Titulesco
JUGOSLAVIEN M. Jovanovitch
URUGUAY B. Fernandez y Medina
Den 17. Maj 1927 deponeredes Danmarks Ratifikation af foranstaaende
Overenskomst i Folkeforbundssekretariatet i Geneve, og Overenskomsten er
dermed i Henhold til dens Artikel 12 traadt i Kraft for Danmarks Vedkommende.
Ifølge Meddelelse fra Generalsekretæren for Folkenes Forbund har endvidere
Bulgarien den 9. Marts 1927 deponeret sin Ratifikation og Ungarn den 16.
April 1927 under Reservation med Hensyn til Artikel 5 deponeret sin
Tiltrædelse i Folkeforbundssekretariatet.
I Overensstemmelse med Artikel 18 i Folkeforbundspagten er Overenskomsten
blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet som Nr. 1414.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 27. Juni 1927.
1. Moltesen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af tillægskonvention af 7. september 1956 om afskaffelse af slaveri, slavehandel, samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri, (* 1) (* 2) Retsinformation · 4. februar 1959
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den paa den internationale Sundhedskonference i New York i Sommeren 1946 vedtagne Protokol angaaende Det internationale Sundhedskontor i Paris. (* 1) Retsinformation · 19. juli 1948
- Bekendtgørelse af konvention om afskaffelse af tvangsarbejde. (* 1) Retsinformation · 4. februar 1959
- Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den paa den anden almindelige Samfærdsels- og Transitkonference i Geneve den 9. December 1923 vedtagne Konvention og Statut angaaende mellemfolkelige Regler vedrørende Søhavne Retsinformation · 6. juli 1926
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Norge afsluttet Overenskomst angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder. (* 1) Retsinformation · 19. april 1927
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Finland afsluttet Konvention angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder. (* 1) Retsinformation · 19. august 1926