Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 25. September 1926 undertegnede internationale Overenskomst angaaende Slaveri. (* 1) (* 2)

BKI nr 163 af 27/06/1927Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet12. juli 1927

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i

Geneve den 25. September 1926 undertegnede internationale Overenskomst

angaaende Slaveri. (* 1) (* 2)

Ved kongelig Resolution af 6. Maj 1927 har Danmark ratificeret følgende i

Geneve den 25. September 1926 afsluttede internationale Oversættelse

Overenskomst angaaende Slaveri:

I Betragtning af, at de Stater, som undertegnede Generalakten paa

Brysseler-Konferencen 1889-90, erklærede, at de alle i lige Grad var besjælet

af den faste Hensigt at standse Slavehandelen i Afrika;

I Betragtning af, at de Stater, som undertegnede Overenskomsten i

Saint-Germain-en-Laye i 1919, hvis Formaal var en Revidering af

Berliner-Generalakten af 1885 og Brysseler-Generalakten og -Deklarationen af

1890, har bekræftet deres Hensigt fuldstændig at afskaffe Slaveriet i alle

dets Former saavel som Slavehandelen til Lands og til Vands;

Under Hensyn til den Beretning, der er afgivet af det af

Folkeforbundsraadet under 12. Juni 1924 udnævnte midlertidige Slaveriudvalg;

Bevæget af Ønsket om at fuldstændiggøre og udvikle det i Henhold til

Brysseler-Akten udførte Arbejde og om at finde et Middel til over hele Verden

at virkeliggøre de Hensigter, som blev udtrykt angaaende Slavehandelen og

Slaveriet af de Stater, der undertegnede Overenskomsten i

Saint-Germain-en-Laye, og i Erkendelse af, at det er nødvendigt at træffe

yderligere Foranstaltninger end de, der er hjemlet nævnte Overenskomst;

Idet de endvidere mener, at det er nødvendigt at forhindre tvungent

Arbejde i at udvikle sig til slaverilignende Forhold;

Har (følgende Stater) besluttet at afslutte en Overenskomst og har i denne

Anledning som deres Befuldmægtigede udnævnt:

...................................................................

der efter at have fremlagt deres Fuldmagter, er kommet overens om

følgende:

Artikel 1.

Læs alt

Til Brug for denne Overenskomst enes man om følgende:

1) Slaveri er den Tilstand eller det Vilkaar, hvorunder en Person

befinder sig, over hvem alle eller enkelte af de med Ejendomsretten forbundne

Beføjelser udøves.

2) Slavehandel omfatter enhver Tilfangetagelse, Erhvervelse eller

Overdragelse af en Person for at bringe den paagældende i Slaveri; enhver

Erhvervelse af en Slave for at sælge eller bytte denne; enhver Overdragelse

ved Salg eller Bytte af en Slave, der er erhvervet med Salg eller Bytte for

Øje saavel som enhver Handel eller Transport af Slaver i Almindelighed.

Artikel 2.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til paa de Omraader, der

befinder sig under deres Suverænitet, Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed

eller Kontrol, forsaavidt de ikke allerede maatte have taget de nødvendige

Skridt:

a) at forhindre og undertrykke Slavehandelen,

b) gradvis men hurtigst muligt at arbejde paa den fuldstændige

Afskaffelse af Slaveri i enhver Form.

Artikel 3.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til at tage alle

hensigtsmæssige Forholdsregler til Forhindring og Afskaffelse af Indladning,

Udlosning og Transport af Slaver i Farvandene paa deres Omraader og paa alle

Skibe under deres respektive Flag.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til saa snart som muligt at

ville forhandle om Afslutningen af en almindelig Overenskomst angaaende

Slavehandel, der med de nødvendige Lempelser skal tilstaa Parterne

Rettigheder og paalægge dem Pligter af samme Art som de, der er hjemlet i

Konventionen af 17. Juni 1925 om international Handel med Vaaben, (Artiklerne

12, 20, 21, 22, 23, 24 og §§ 3, 4, og 5 i Afdeling II, Tillæg II), idet det

dog er en Forudsætning, at denne almindelige Konvention ikke skal stille

nogen af de høje kontraherende Parters Skibe (selv om det drejer sig om et

Skib med lille Tonnage) anderledes end de andre kontraherende Parters Skibe.

Det skal endvidere staa de høje kontraherende Parter frit for, uden at

fravige de Grundsætninger, der er givet Udtryk i den foregaaende Paragraf,

før eller efter den almindelige Konventions Ikrafttræden indbyrdes at

afslutte saadanne særlige Overenskomster, der maatte vise sig hensigtsmæssige

med Hensyn til saa snart som muligt at bevirke Slaveriets fuldstændige

Afskaffelse.

Artikel 4.

De kontraherende Parter skal yde hinanden Bistand i Arbejdet paa at sikre

Afskaffelsen af Slaveri og Slavehandel.

Artikel 5.

De høje kontraherende Parter erkender, at Tilflugt til tvungent Arbejde

eller Pligtarbejde kan faa alvorlige Følger og forpligter sig til, enhver

indenfor de Omraader, der befinder sig under dens Suverænitet,

Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed eller Kontrol at træffe alle

nødvendige Foranstaltninger til Hindring af, at det tvungne eller

pligtmæssige Arbejde skaber Vilkaar, der svarer til Slaveriet.

Der er Enighed om:

1) at bortset fra de nedenfor under 2) anførte Overgangsbestemmelser maa

tvungent eller pligtmæssigt Arbejde kun forlanges af Hensyn til offentlige

Formaal.

2) at de høje kontraherende Parter paa Omraader, hvor tvungent eller

pligtmæssigt Arbejde for andet end offentlige Formaal endnu finder Sted, skal

bestræbe sig for gradvis, men hurtigst muligt at standse dette, og at

tvungent eller pligtmæssigt Arbejde, saa længe det endnu finder Sted, kun

skal anvendes i Undtagelsestilfælde mod en passende Lønning og paa Betingelse

af, at det ikke paalægges Arbejderne at flytte fra deres sædvanlige

Opholdssted,

3) og at Centralmyndighederne i de paagældende Omraader i alle Tilfælde

skal have Ansvaret for det tvungne eller pligtmæssige Arbejde, som finder

Sted.

Artikel 6.

De høje kontraherende Parter, hvis Lovgivning ikke for Tiden indeholder

tilstrækkelige Bestemmelser om Straf for Overtrædelse af Love og Reglementer,

som udstedes for at virkeliggøre de Formaal, der forfølges i denne

Overenskomst, forpligter sig til at vedtage de nødvendige Forholdsregler, for

at disse Overtrædelser kan blive belagt med strenge Straffe.

Artikel 7.

De høje kontraherende Parter forpligter sig til at meddele hinanden

indbyrdes saavel som Generalsekretæren for Folkenes Forbund alle Love og

Reglementer, de maatte udstede med Henblik paa Anvendelsen af denne

Overenskomsts Bestemmelser.

Artikel 8.

De høje kontraherende Parter er enige om, at Tvistigheder, der opstaar

mellem dem angaaende Fortolkningen eller Anvendelsen af denne Overenskomst,

skal, hvis de ikke kan afgøres ved direkte Forhandling mellem Parterne,

henvises til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje. Saafremt en

eller begge Parter ikke skulde have undertegnet Protokollen af 16. December

1920 angaaende den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, skal

Spørgsmaalet i Overensstemmelse med Parternes Valg og hver Stats

konstitutionelle Fremgangsmaade, enten henvises til den faste Domstol for

mellemfolkelig Retspleje, til en Voldgiftsret oprettet i Henhold til

Konventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af internationale

Stridigheder eller til en hvilken som helst anden Voldgiftsret.

Artikel 9.

Paa Tidspunktet for dens Underskrift, Ratifikation eller Tiltrædelse kan

hver af de høje kontraherende Parter erklære, at dens Tilslutning til denne

Overenskomst ikke skal være bindende, for saa vidt angaar Anvendelsen af alle

eller nogle af Bestemmelserne i Overenskomsten enten paa enkelte eller paa

alle af de Omraader, der befinder sig under dens Suverænitet, Statsmyndighed,

Beskyttelse, Overhøjhed eller Kontrol, den kan senere tiltræde særskilt med

Hensyn til ethvert af dem eller med Hensyn til nogle af de Bestemmelser, som

et af dem ikke maatte have tiltraadt.

Artikel 10.

I Tilfælde af at en af de høje kontraherende Parter skulde ønske at opsige

denne Overenskomst, skal Opsigelsen anmeldes til Generalsekretæren for

Folkeforbundet, der straks skal tilstille de andre høje kontraherende Parter

en bekræftet Genpart af Anmeldelsen, indeholdende Oplysning om den Dag, paa

hvilken den er modtaget.

Opsigelsen skal kun have Virkning for den anmeldende Stat og først et Aar

efter, at Anmeldelsen har fundet Sted til Generalsekretæren for

Folkeforbundet.

Opsigelse kan ogsaa finde Sted særskilt med Hensyn til et Omraade, der

befinder sig under dens Suverænitet, Statsmyndighed, Beskyttelse, Overhøjhed

eller Kontrol.

Artikel 11.

Denne Overenskomst, som skal bære denne Dags Dato, og hvis franske og

engelske Tekst begge er autentiske, vil indtil 1. April 1927 forblive aaben

for Undertegnelse af de Stater, der er Medlemmer af Folkeforbundet.

Generalsekretæren for Folkeforbundet skal derefter gøre de Stater, der

ikke har undertegnet, derunder de Stater, som ikke er Medlemmer af

Folkeforbundet, bekendt med denne Overenskomst og indbyde dem til at tiltræde

den.

En Stat, der ønsker at tiltræde denne Overenskomst, skal anmelde sin

Hensigt skriftligt til Generalsekretæren for Folkenes Forbund og tilstille

ham Tiltrædelsesinstrumentet, som skal deponeres i Forbundets Arkiv.

Generalsekretæren skal uopholdelig tilstille de andre høje kontraherende

Parter en bekræftet Genpart af Anmeldelsen og Tiltrædelsesinstrumentet,

indeholdende Oplysning om den Dag, paa hvilken han har modtaget dem.

Artikel 12.

Denne Overenskomst skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne

deponeres i Folkeforbundets Generalsekretariat. Generalsekretæren skal give

alle de høje kontraherende Parter Meddelelse om denne Deponering.

Overenskomsten træder i Kraft for hver Stat den Dag, paa hvilken dens

Ratifikation eller Tiltrædelse er blevet deponeret.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet denne

Overenskomst.

Udfærdiget i Geneve den femogtyvende Dag i September et Tusinde ni

Hundrede og seks og tyve i et Eksemplar, der vil blive deponeret i

Folkeforbundets Arkiv. Et bekræftet Eksemplar vil blive tilstillet hver af de

underskrivende Stater.

ALBANIEN D. Dino

TYSKLAND Dr. Carl von Schubert

ØSTRIG Emerich Pflügl

BELGIEN L. De Brouckere

BRITISKE RIGE:

Jeg erklærer, at min Underskrift ikke binder Indien eller noget britisk

Biland, der er selvstændigt Medlem af Folkeforbundet og ikke særskilt

undertegner eller tiltræder Overenskomsten.

Cecil.

KANADA George Eulas Foster

AUSTRALIEN J.G. Latham

INDIEN:

I Medfør af Art. 9 i denne Overenskomst erklærer jeg, at min Underskrift

ikke gælder med Hensyn til Ikrafttrædelsen af Bestemmelserne i Art. 2,

Underafdeling (b), og Artiklerne 5, 6 og 7 i denne Konvention for følgende

Omraader, nemlig: I Birma, Naga-Distrikterne, som ligger vest og syd for

Hukawng-Dalen, begrænset mod Nord og Vest af Assam-Grænsen; mod Øst af

Nanphuk-Floden og mod Syd af Singaling Hkamti og Somra-Distrikterne; i Assam,

Grænsedistrikterne Sadiya og Balipara, Distriktet beliggende øst for Naga

Hill Distriktet til den birmanske Grænse og en mindre Zone syd for Lushai

Hill Distriktet; heller ikke for Omraader i Indien, der tilhører en Fyrste

eller et Overhoved under Hans Majestæts Overhøjhed.

Jeg erklærer ligeledes, at min Underskrift paa denne Overenskomst ikke

gælder med Hensyn til Artikel 3, forsaavidt denne Artikel kan kræve Indiens

Deltagelse i en Konvention, ifølge hvilken Skibe, fordi de ejes, udstyres

eller styres af Indere eller paa grund af, at Halvdelen af Mandskabet er

Indere, skulde kunne blive klassificeret som »indfødte« Skibe eller

blive nægtet enhver Fordel, Ret eller Privilegium, der nydes af lignende

Skibe, der tilhører andre Stater, som har underskrevet Overenskomsten, eller

blive gjort til Genstand for nogen Forpligtelse eller Indskrænkning i

Rettigheder, som lignende Skibe tilhørende andre Stater ikke bliver gjort til

Genstand for.

W.H. Vincent.

BULGARIEN D: Mikoff

KINA Chao-Hsin Chu

CUBA Aristides de Agüero Bethencourt

DANMARK Herluf Zahle

ESTLAND J. Laidoner

ABBESINIEN GUETATCHOU

Makonnen

Kentiba Gebrou

Ato Tasfae

FINLAND Rafael Erich

GRÆKENLAND D. Caclamanos

V. Dendramis

LITAUEN Venceslas Sidzikauskas

NORGE Fridtjof Nansen

PANAMA Eusebio A. Morales

PERSIEN:

Ad referendum og idet jeg fortolker Artikel 3 saaledes, at den

ikke forpligter Persien til at binde sig til noget Arrangement eller nogen

Konvention, som vilde sætte dets Skibe af hvilken som helst Tonnage under

Kategorien »indfødte« Skibe der er omhandlet i Konventionen om

Handel med Vaaben.

Prins Arfa.

PORTUGAL Augusto de Vasconcellos

RUMÆNIEN N. Titulesco

JUGOSLAVIEN M. Jovanovitch

URUGUAY B. Fernandez y Medina

Den 17. Maj 1927 deponeredes Danmarks Ratifikation af foranstaaende

Overenskomst i Folkeforbundssekretariatet i Geneve, og Overenskomsten er

dermed i Henhold til dens Artikel 12 traadt i Kraft for Danmarks Vedkommende.

Ifølge Meddelelse fra Generalsekretæren for Folkenes Forbund har endvidere

Bulgarien den 9. Marts 1927 deponeret sin Ratifikation og Ungarn den 16.

April 1927 under Reservation med Hensyn til Artikel 5 deponeret sin

Tiltrædelse i Folkeforbundssekretariatet.

I Overensstemmelse med Artikel 18 i Folkeforbundspagten er Overenskomsten

blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet som Nr. 1414.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 27. Juni 1927.

1. Moltesen.

Lignende dokumenter