Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af tillægskonvention af 7. september 1956 om afskaffelse af slaveri, slavehandel, samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri, (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af
tillægskonvention af 7. september 1956 om afskaffelse af slaveri,
slavehandel, samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri, (*
1) (* 2)
Ved kgl. resolution af 25. marts 1958 har Danmark ratificeret ovennævnte
konvention, hvis franske og engelske tekst lyder som følger (den kinesiske,
russiske og spanske tekst udelades her):
TILLÆGSKONVENTION om afskaffelse af slaveri, slavehandel, samt ordninger
og sædvaner, der må sidestilles med slaveri.
Indledning.
De i nærværende konvention deltagende stater,
Som anser frihed for ethvert menneskes ved fødselen erhvervede
ret,
Som erindrer sig, at De forenede Nationers folk i pagten
bekræftede deres tro på menneskets værdighed og værd,
Som betænker, at det i verdenserklæringen om
menneskerettighederne, kundgjort af De forenede Nationers plenarforsamling
som et for alle folk og alle nationer fælles mål, udtales, at ingen må holdes
i slaveri eller trældom, og at slaveri og slavehandel under enhver form skal
være forbudt,
Som anerkender, at der siden afsluttelsen af den i Geneve den 25.
september 1926 undertegnede slaverikonvention, der tog sigte på sikkerhed for
afskaffelse af slaveri og slavehandel, er gjort yderligere fremskridt henimod
dette mål,
Som har opmærksomheden henvendt på konventionen af 1930 om
tvangsarbejde og på senere indsats fra Den internationale
Arbejdsorganisations side, for så vidt angår tvungent eller pligtmæssigt
arbejde,
Som imidlertid indser, at slaveri, slavehandel, samt ordninger og
sædvaner, der må sidestilles med slaveri, endnu ikke er afskaffet overalt i
Læs alt
verden,
Som derfor har besluttet, at konventionen af 1926, som forbliver i
kraft, nu vil være at udbygge med en tillægskonvention til styrkelse af såvel
nationale som internationale bestræbelser for afskaffelse af slaveri,
slavehandel, samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri,
Er blevet enige om følgende:
AFSNIT I.
Ordninger og sædvaner, der må sidestilles
med slaveri.
Artikel 1.
Enhver af de i nærværende konvention deltagende stater vil ved alle i
lovgivningsmæssig og anden henseende gennemførlige og nødvendige
foranstaltninger gradvis og hurtigst muligt gennemføre fuldstændig
afskaffelse eller ophør af de nedenfor angivne ordninger og sædvaner, hvor
sådanne fremdeles består, uanset om de falder ind under definitionen af
slaveri i artikel 1 i den i Geneve den 25. september 1926 undertegnede
konvention angående slaveri.
a) Gældstrældom, d.v.s. den stilling eller de vilkår, der indtræder som
følge af en skyldners tilsagn om at stille sin eller en af ham afhængig
persons arbejdsydelse som sikkerhed for gæld, forudsat at værdien af
ydelserne, rimeligt ansat, ikke anvendes til afvikling af gælden, eller at
ydelsernes varighed og karakter ikke er begrænset eller nærmere bestemt;
b) Stavnsbundet hoveri, det vil sige de vilkår hvorunder og den stilling
hvori en fæster befinder sig, som ved lov, sædvane eller overenskomst er
forpligtet til at bo og arbejde på jord tilhørende en anden person og til at
yde denne anden person visse bestemte tjenesteydelser, lønnede eller
ulønnede, uden adgang til at ændre sin stilling;
c) Enhver ordning eller sædvane, hvorefter
i) en kvinde, uden ret til vægring, bortloves eller gives som hustru mod
en godtgørelse i penge eller naturalier til hendes forældre, værge, familie
eller nogen anden person eller persongruppe; eller
ii) en kvindes ægtefælle eller dennes familie eller stamme har ret til at
overdrage hende til en anden person mod godtgørelse eller på anden måde;
eller
iii) en kvinde ved sin ægtefælles død falder i arv til en anden person;
d) Enhver ordning eller sædvane, hvorefter et barn eller ungt menneske
under 18 år mod eller uden betaling overgives en anden, enten af sine
forældre eller en af dem eller af sin værge, med henblik på udnyttelse af
barnet, respektive det unge menneske, eller dets arbejdskraft.
Artikel 2.
For at bringe de i artikel 1 (c) i nærværende konvention omhandlede
ordninger og sædvaner til ophør, forpligter deltagerstaterne sig til, vor
forholdene kræver der, at foreskrive passende minimumsaldre for ægteskabs
indgåelse, og til at fremme anvendelsen af former, der giver brudefolkene
mulighed for frit at udtale deres samtykke til ægteskab i nærværelse af en
kompetent myndighed, borgerlig eller inden for et trossamfund, samt til at
fremme registrering af ægteskaber.
AFSNIT II.
Slavehandel.
Artikel 3.
1. Transport eller forsøg på transport af slaver fra
et land til et andet eller medvirken hertil, herunder ved deltagelse i, skal
uanset transportmåden anses som en overtrædelse af lovgivningen i de stater,
der deltager i nærværende konvention, og personer, der findes skyldige i
sådan handling eller medvirken dertil , herunder ved deltagelse i, skal være
hjemfaldne til streng straf.
2. a) Deltagerstaterne skal træffe alle virksomme
foranstaltninger til at hindre, at skibe og luftfartøjer, der er berettigede
til at føre deres flag, transporterer slaver, og til at straffe personer, der
gør sig skyldige i sådanne handlinger eller i anvendelse af nationale flag
med dette formål for øje;
b) Deltagerstaterne skal anvende alle virksomme midler til sikring af, at
deres havne, flyvepladser og kyster ikke benyttes ved slavetransport.
3. De i nærværende konvention deltagende stater vil
udveksle oplysninger til sikring af den praktiske samordning af de af dem
trufne foranstaltninger i kampen mod slavehandelen og vil underrette hinanden
om ethvert tilfælde af slavehandel og om ethvert forsøg på denne
lovovertrædelse, som måtte komme til deres kundskab.
Artikel 4.
Enhver slave, der søger tilflugt om bord på et skib tilhørende en af de i
nærværende konvention deltagende stater, er ipso facto fri.
AFSNIT III.
Slaveri samt ordninger og sædvaner, der må
sidestilles med slaveri.
Artikel 5.
I et land, hvor slaveri eller de i nærværende konventions artikel 1
omhandlede ordninger og sædvaner endnu ikke er fuldstændig afskaffede eller
ophørte, skal lemlæstelse, brændemærkning eller anden mærkning af en slave
eller af en person i ufri stilling - hvadenten det sker for at markere
vedkommendes stilling eller som straf eller af nogen anden grund - og
medvirken hertil, anses som en overtrædelse af lovgivningen i de i nærværende
konvention deltagende stater, og personer, der finder skyldige i en sådan
handling, skal være hjemfaldne til straf.
Artikel 6.
1. At gøre en anden person til slave eller at bevæge
en anden person til at bringe sig selv eller en af ham afhængig person i
slaveri og forsøg herpå samt medvirken hertil, herunder ved deltagelse i et
komplot til udførelse af sådanne handlinger, skal anses som en overtrædelse
af lovgivningen i de i nærværende konvention deltagende stater, og personer,
der findes skyldige i en sådan handling, skal være hjemfaldne til straf.
2. Med forbehold af bestemmelserne i indledningen til
konventionens artikel 1 skal bestemmelserne i nærværende artikel, stykke 1,
også finde anvendelse på den handling at bevæge en anden person til at bringe
sig selv eller en af ham afhængig person i den ufri stilling, som følger af
nogen af de i artikel 1 omhandlede ordninger eller sædvaner; det samme gælder
forsøg på og medvirken, herunder deltagelse i et komplot til udførelse af
sådanne handlinger.
AFSNIT IV.
Definitioner.
Artikel 7.
I nærværende konvention
a) forstås ved »slaveri«, således som defineret i konventionen
af 1926 angående slaveri, den stilling hvori eller de vilkår hvorunder en
person befinder sig over hvem alle eller enkelte af de med ejendomsretten
forbundne beføjelser udøves, og ved »slave« forstås en person, som
befinder sig under sådanne vilkår eller i en sådan stilling;
b) forstås ved »en person i ufri stilling« en person, der
befinder sig under de vilkår eller i den stilling, som følger af nogen af de
i nærværende konventions artikel 1 nævnte ordninger eller sædvaner;
c) forstås ved og omfatter »Slavehandel« enhver
tilfangetagelse, erhvervelse eller overdragelse af en person for at bringe
ham i slaveri; enhver erhvervelse af en slave for at sælge eller bytte denne,
enhver overdragelse ved salg eller bytte af en person, der er erhvervet med
salg eller bytte for øje, såvel som enhver handel med eller transport af
slaver med et hvilket som helst transportmiddel.
AFSNIT V
Samarbejde mellem de deltagende stater og
udveksling af oplysninger.
Artikel 8.
1. De i konventionen deltagende stater forpligter sig
til at samarbejde med hinanden og med De forenede Nationer med henblik på
gennemførelsen af ovenstående bestemmelser.
2. Deltagerne forpligter sig til at sende De forenede
Nationers generalsekretær eksemplarer af alle love, forordninger og
administrative bestemmelser, der er vedtaget eller sat i kraft for at bringe
bestemmelserne i nærværende konvention til udførelse.
3. Generalsekretæren skal videregive de i medfør af
nærværende artikel, stykke 2, modtagne oplysninger til de andre deltagere og
til Det økonomiske og sociale Råd som led i dokumentationen til brug ved en
debat, som rådet måtte bestemme som til at arrangere med henblik på
vedtagelse af yderligere rekommandationer vedrørende afskaffelsen af slaveri,
slavehandel eller de i nærværende konvention omhandlede ordninger og
sædvaner.
AFSNIT VI
Slutningsbestemmelser.
Artikel 9.
Der kan ikke tages forbehold overfor nærværende konvention.
Artikel 10.
Enhver tvist mellem de i konventionen deltagende stater angående dens
fortolkning eller anvendelse, som ikke bilægges ved forhandling, skal på
begæring af enhver af tvistens parter forelægges Den faste Domstol for
mellemfolkelig Retspleje, medmindre vedkommende parter enes om en anden
afgørelsesmåde.
Artikel 11.
1. Nærværende konvention står indtil 1. juli 1957 åben
for undertegnelse af enhver stat, som er medlem af De forenede Nationer eller
af en af særorganisationerne. Den skal ratificeres af signatarstaterne, og
ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers
generalsekretær, som skal underrette enhver stat, der har undertegnet eller
tiltrådt konventionen.
2. Efter den 1. juli 1957 står nærværende konvention
åben for tiltrædelse af enhver stat, som er medlem af De forenede Nationer
eller en af særorganisationerne, eller af enhver anden stat, til hvilken De
forenede Nationers plenarforsamling retter en opfordring til tiltrædelse.
Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos De forenede
Nationers generalsekretær, som skal underrette alle signatarstater og alle
stater, der har tiltrådt konventionen.
Artikel 12.
1. Nærværende konvention finder anvendelse på alle
ikke selvstyrende områder, formynderskabs- og koloniområder samt andre
områder uden for moderlandet, hvis udenrigsanliggender varetages af en
deltagerstat; vedkommende part skal, med forbehold af bestemmelserne i
nærværende artikels stykke 2, ved undertegnelsen, ratifikationen eller
tiltrædelsen afgive en erklæring om, på hvilke områder uden for moderlandet
konventionen finder anvendelse ipso facto som følge af
undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen.
2. I tilfælde, hvor forudgående samtykke fra et område
uden for moderlandet er nødvendigt i henhold til deltagerstatens eller
områdets forfatningslovgivning eller sædvane, skal vedkommende deltagerstat
bestræbe sig for at opnå det fornødne samtykke fra det pågældende område
udenfor moderlandet inden udløbet af tolv måneder fra dagen for moderstatens
undertegnelse af konventionen, og deltagerstaten skal, når samtykke
foreligger, underrette generalsekretæren herom. Konventionen finder
anvendelse på det område eller de områder, der angives i notifikationen, fra
den dag, på hvilken generalsekretæren modtager notifikationen.
3. Ved udløbet af den i foregående stykke nævnte
tolvmånedersperiode skal vedkommende deltagerstater underrette
generalsekretæren om resultaterne af forhandlingerne med de områder uden for
moderlandet, for hvis udenrigsanliggender de er ansvarlige, og hvis samtykke
til konventionens anvendelse ikke måtte foreligge.
Artikel 13.
1. Nærværende konvention træder i kraft den dag, på
hvilken to stater er blevet deltagere i den.
2. Den træder derefter i kraft for hver enkelt stat og
område på dagen for deponeringen af vedkommende stats ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument eller af notifikationen om konventionens anvendelse på
det pågældende område.
Artikel 14.
1. Anvendelsen af nærværende konvention inddeles i på
hinanden følgende perioder på tre år, af hvilke den første begynder på dagen
for konventionens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 13, stykke 1.
2. Enhver deltagerstat kan opsige konventionen ved at
tilstille generalsekretæren en meddelelse herom mindst seks måneder før
udløbet af den løbende treårsperiode. Generalsekretæren underretter alle de
øvrige deltagere om enhver sådan meddelelse og om datoen for dens modtagelse.
3. Opsigelser får virkning ved udgangen af den løbende
treårsperiode.
4. I tilfælde, hvor nærværende konvention i
overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12 er gjort anvendelig på en
deltagers område uden for moderlandet, kan vedkommende deltager på et hvilket
som helst tidspunkt derefter, med det pågældende områdes samtykke, meddele De
forenede Nationers generalsekretær, at konventionen opsiges særskilt for
dette områdes vedkommende. Opsigelsen får virkning et år efter den dag, på
hvilken opsigelsen er modtaget af generalsekretæren, som skal underrette alle
de andre deltagere om opsigelsen og om dagen for dens modtagelse.
Artikel 15.
Denne konvention, hvis engelske, kinesiske, spanske, franske og russiske
tekster er lige autentiske, skal deponeres i De forenede Nationers
sekretariats arkiv. Generalsekretæren skal udfærdige bekræftede kopier til
fremsendelse til de i konventionen deltagende stater og alle andre stater,
der er medlemmer af De forenede Nationer og af særorganisationerne.
TIL BEKRÆFTELSE heraf har de dertil af deres respektive regeringer
behørigt befuldmægtigede undertegnet denne konvention på den dato, der er
anført udfor deres respektive underskrifter.
UDFÆRDIGET i De forenede Nationers europakontor i Geneve den syvende
september eet tusinde ni hundrede og femtiseks.
For Australien: G. Jockel.
For Kongeriget Belgienb: Marc Somerhausen.
For Bulgarien: Peter Voutov.
For den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik: K. Abushkevich.
For Canada: R. Harry Jay.
For Ceylon: Arthur Basnayake.
For Kina: Cheng Paonan.
For Cuba: E. Portuondo.
For Czekoslovakiet: Pribyslav Pavlik.
For Danmark: Ernst Meinstorp.
For Salvador: Albert Amy.
For Frankrig: E. Giraud.
For Forbundsrepubliken Tyskland. Rudolf Thierfelder.
For Grækenland: Antoine Poumpoura.
For Guatemala: Dupont- Willemin.
For haiti: Wesner Apollon.
For Ungarn: Vitanyi Bela.
For Indien: K.V. Padmanabhan.
For Irak: K. Daghistani.
For Israel: Menahem Kahany.
For Italien: Federico Pescatori.
For Liberia:
A. Dash Wilson. Arthur B. Cassell.
For Storhertugdømmet Luxemborug: Elter,
For Mexico: E. Calderon Puig.
For Kongeriget Nederlandene:
A.F.W. Lunsingh Meijer.
For Kongeriget Norge: Johan Cappelen.
For Pakistan: S.S. Jafri.
For Peru: Max de la Fuente Locker.
For Polen: Jurkiewicz.
For Portugal:
Franco Nogueira. Adriano Moreira.
For Rumænien: D. Olteanu.
For San Marino: H. Reynaud.
For Sudan: Ahmed Atabani.
For Tyrkiet: T. Menemencioglu.
For den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik: Mikhailenko.
For De Socialistiske Sovjetrepublikers Union: A. Chistyakov.
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland: David Scott
Fox.
For Vietnam: Khiem.
For Jugoslavien: G. Vlahov:
Konventionen er foruden af Danmark blevet ratificeret eller tiltrådt af
følgende lande:
Den forenede arabiske Republik, Australien, Den bjelorussiske
socialistiske Sovjetrepublik, Bulgarien, Cambodia, Ceylon, Czekoslovakiet,
Haiti, Israel, Italien, Jordan, Jugoslavien, Laos, Det malayiske
Statsforbund, Nederlandene, Pakistan, Rumænien, De Socialistiske
Sovjetrepublikers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,
Sudan og Ungarn.
Endvidere har Australien, Italien, Nederlandene og Storbritannien
notificeret, at konventionens gyldighed er udvidet til at omfatte områder,
for hvis udenrigske anliggender de er ansvarlige.
For Danmarks vedkommende er konventionen i medfør af artikel 13, stk. 2,
trådt i kraft den 24. april 1958.
Udenrigsministeriet, den 26. november
1958.
J.O. Krag.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af konvention om afskaffelse af tvangsarbejde. (* 1) Retsinformation · 4. februar 1959
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til tillægskonventionen af 7. september 1956 om afskaffelse af slaveri, slavehandel samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri. Retsinformation · 23. oktober 1964
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af tillægskonventionen af 7. september 1956 om afskaffelse af slaveri Retsinformation · 17. december 1968
- Bekendtgørelse af protokol af 11. juni 2014 til konventionen af 1930 angående tvunget eller pligtmæssigt arbejde Retsinformation · 27. september 2018
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af tillægskonventionen af 7. september 1956 om afskaffelse af slaveri. Retsinformation · 20. juni 1973
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af tillægskonventionen af 7. september 1956 om afskaffelse af slaveri, slavehandel samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri Retsinformation · 16. september 1992