Spring til indhold

Retsinformation

Anordning om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme, afsagte i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige.

Gældende AND nr 178 af 11/05/1933AnordningJustitsministeriet26. maj 1933

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Anordning om anerkendelse og fuldbyrdelse af

domme, afsagte i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige.

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark

og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,

Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Efter at der under 16.

Marts 1932 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er indgaaet en

Konvention om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme, afsagte i de nævnte

Stater, jfr. Bekendtgørelse Nr. 177 af 10. Maj 1933, fastsættes herved i

Henhold til §§ 223a og 479 i Lov om Rettens Pleje af 11. April 1916, jfr. Lov

Nr. 340 af 23. December 1932, følgende:

I. Domme, afsagte i Finland, Island, Norge eller Sverige.

§ 1

Retskraftige Domme, som i Finland, Island, Norge eller Sverige er afsagt i

borgerlige Sager, har bindende Virkning ogsaa her i Riget. Det samme gælder

Domme i Straffesager, forsaavidt angaar Erstatning eller Oprejsning for

skadegørende Handlinger.

Ved Dom forstaas Rettens Afgørelse af det Krav eller Retsforhold, som

udgør Sagens Genstand.

§ 2

Lige med retskraftige Domme stilles:

1. Afgørelser, hvorved Overeksekutor i Finland

(Landshøvdingen eller i Byerne som Regel Magistraten) eller Sverige

(Lensstyrelsen eller i visse Byer Magistraten) i Sager, hvor Kravet grunder

sig paa Gældsbrev eller andet skriftligt Bevis (lagsokningsmål), har paalagt

Betalingspligt, naar Fristen for Anke (besvar) over Afgørelsen er udløbet;

2. Forlig, der er indgaaet for en Forligskommission

eller en Ret;

3. retskraftige Afgørelser, som i borgerlige Sager,

enten i Dommen eller særskilt, er truffet om Erstatning for Sagsomkostninger

eller om Godtgørelse til Vidner eller sagkyndige.

Læs alt

§ 3

Udeblivelsesdom, som i Island eller Norge er afsagt i første Instans over

sagsøgte, tredskodom eller anden Dom, som i Finland eller Sverige er afsagt i

første Instans over en udebleven sagsøgt, har ikke bindende Virkning her i

Riget, medmindre:

1. sagsøgte, da Stævningen, Forligsindkaldelsen eller

Indkaldelsen til Overeksekutor blev forkyndt, havde Bopæl eller anmeldt Firma

i den Stat, hvor Dommen er afsagt, eller Bestyrelsen, som repræsenterede

sagsøgte, havde Sæde i denne Stat, eller Forkyndelsen er sket for en

Repræsentant, som sagsøgte efter Loven var forpligtet til at have i denne

Stat; eller

2. der var truffet bindende Aftale om Sagens

Behandling ved den Ret, som har afsagt Dommen; eller

3. Dommen angaar Erstatning eller Oprejsning for en

skadegørende Handling, som er begaaet i den Stat, hvor Dommen er afsagt, og

Stævningen er forkyndt for sagsøgte personlig under Ophold i denne Stat.

De samme Regler gælder om Udeblivelsesdomme, der i Ankeinstansen er afsagt

over sagsøgte, forsaavidt Dommen i første Instans ligeledes var en

Udeblivelsesdom.

§ 4

Afgørelser og Forlig, som efter §§ 1-3 har bindende Virkning her i Riget,

og som kan fuldbyrdes i den Stat, hvor Afgørelsen er truffet eller Forliget

indgaaet, bliver paa Begæring at fuldbyrde her i Riget efter Henvendelse til

Fogden.

§ 5

Begæring om Fuldbyrdelse af en Afgørelse skal være ledsaget af:

1. Afgørelsen i Original eller af vedkommende

Myndighed bekræftet Udskrift;

2. Bevidnelse om, at Afgørelsen er af den i §§ 1 eller

2 nævnte Art, og at den er retskraftig og kan fuldbyrdes i den Stat, hvor den

er truffet;

3. ved Dom af den i § 3 omhandlede Art Bevidnelse,

hvoraf fremgaar, at Dommen har Virkning efter nævnte Bestemmelse.

§ 6

Begæring om Fuldbyrdelse af et Forlig skal være ledsaget af:

1. Forliget i en af vedkommende Myndighed bekræftet

Udskrift;

2. Bevidnelse om, at Forliget er indgaaet for en

Forligskommission eller en Ret og kan fuldbyrdes i den Stat, hvor det er

indgaaet.

§ 7

Skriftstykker, som er affattet paa Finsk eller Islandsk, skal være

ledsaget af Oversættelse i fornøden Udstrækning, til Dansk, Norsk eller

Svensk. Oversættelsen skal være bekræftet af en henholdsvis finsk eller

islandsk diplomatisk eller konsulær Myndighed eller af en edsvoren eller

officiel ansat Translatør i henholdsvis Finland eller Island eller i Danmark.

§ 8

Bemyndiget til at afgive de i §§ 5 og 6 omhandlede Bevidnelser er:

1. i Finland og Island Justitsministeriet,

2. i Norge Justitsdepartementet,

3. i Sverige en Lensstyrelse.

§ 9

Fuldbyrdelsen iværksættes efter her gældende Lov uden Hensyn til, hvad

Afgørelsen eller Forliget maatte indeholde om Tvangsmidler.

Beslutning om, hvorvidt Fuldbyrdelse skal iværksættes, træffes, uden at

Modparten høres. Dog kan der under særlige Omstændigheder gives ham Adgang

til at udtale sig, f.Eks. naar Dommen eller Forliget er knyttet til en

Betingelse, og det ikke af de foreliggende Dokumenter fremgaar, om

Betingelsen er opfyldt.

II. Domme, afsagte i Danmark.

§ 10

Retskraftige Domme, som her i Riget er afsagt i borgerlige Sager, har

bindende Virkning ogsaa i Finland, Island, Norge og Sverige. Det samme gælder

Domme i Straffesager, forsaavidt angaar Erstatning eller Oprejsning for

skadegørende Handlinger.

Ved Dom forstaas Rettens Afgørelse af det Krav eller Retsforhold, som

udgør Sagens Genstand.

§ 11

Lige med retskraftige Domme Stilles:

1. Forlig, der er indgaaet for en Forligskommission

eller en Ret;

2. retskraftige Afgørelser, som i borgerlige Sager,

enten i Dommen eller særskilt, er truffet om Erstatning for Sagsomkostninger

eller om Godtgørelse til Vidner eller sagkyndige.

§ 12

Udeblivelsesdom, som her i Riget er afsagt i første Instans over sagsøgte,

har ikke bindende Virkning i Finland, Island, Norge og Sverige, medmindre de

i § 3, Nr. 1-3, opstillede Betingelser for Anerkendelse her i Riget af en i

de andre nordiske Stater afsagt Udeblivelsesdom er opfyldt.

Det samme gælder Udeblivelsesdomme, der i Ankeinstansen er afsagt over

sagsøgte, forsaavidt Dommen i første Instans ligeledes var en

Udeblivelsesdom.

§ 13

En her i Riget afsagt Dom, som gør Anvendelse af Lovgivningen om

Ægtefællers Formueforhold, har ikke bindende Virkning i Finland og Sverige,

saafremt Tvisten deer skulde have været bedømt efter Landets ældre

Ægteskabslovgivning.

§ 14

Afgørelser og Forlig, som efter §§ 10-12, jfr. § 13, har bindende Virkning

i Finland, Island, Norge og Sverige, og som kan fuldbyrdes her i Riget, kan

kræves fuldbyrdet i de nævnte Stater.

§ 15

Begæring om Fuldbyrdelse af en her i Riget truffen Afgørelse eller et her

indgaaet Forlig rettes:

i Finland og Sverige til Overeksekutor (jfr. § 2 Nr. 1),

i Island til Fogden,

i Norge til Namsretten.

Begæring om Fuldbyrdelse skal være ledsaget af de i §§ 5 og 6 nævnte

Dokumenter og Bevidnelser; Bevidnelserne udfærdiges af Justitsministeriet.

§ 16

En Afgørelse anses for retskraftig, naar den ikke er paaanket eller

paakæret og ikke, eller dog ikke uden særlig Tilladelse, kan paaankes eller

paakæres.

III. Almindelige Bestemmelser.

§ 17

Bestemmelserne i denne Anordning finder ikke Anvendelse paa:

1. Afgørelser, der er truffet i Sager om Bosondring,

Separation, Skilsmisse, Ægteskabs Omstødelse, Adoption og Værgemaal, hvilke

Afgørelser der er tillagt bindende Virkning her i Riget ved Artikel 22 i

Konvention af 6. Februar 1931 om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, jfr.

Bekendtgørelse Nr. 323 af 28. December 1931; dog finder Bestemmelserne om

Fuldbyrdelse i denne Anordnings §§ 4-9 og §§ 14 og 15 Anvendelse paa

Afgørelser, som har Gyldighed efter Artikel 22 i den nævnte Konvention;

2. Afgørelser og Forlig angaaende familieretlig

Underholdspligt, jfr. Bekendtgørelse Nr. 324 af 28. December 1931;

3. Afgørelser og Forlig vedrørende Slægtskab, Arveret,

Arvingers Ansvar for Gæld, Dødsboskifte, Tvangsakkord udenfor Konkurs eller

Afkræftelse i Tilfælde af Konkurs;

4. Afgørelser og Forlig vedrørende Ejendomsret eller

anden Ret over fast Ejendom i en anden Stat end den, hvor Afgørelsen er

truffet eller Forliget indgaaet, eller om Forpligtelse til at træffe

Dispositioner med Hensyn til saadanne Rettigheder eller Følgerne af

Misligholdelse af Forpligtelsen;

5. Afgørelser og Forlig angaaende Skatter eller

Afgifter til Stat eller Kommune eller andre offentligretlige Forhold, selvom

Afgørelsen maatte være truffet i de for borgerlige Sager gældende Former;

6. Afgørelser, der er truffet af de særlige Domstole

for Arbejdstvistigheder.

§ 18

Denne Anordning medfører ikke Forpligtelse til at anerkende eller

fuldbyrde en Afgørelse eller et Forlig, naar dette aabenbart vilde være

uforeneligt med Landets Retsorden.

§ 19

Denne Anordning træder i Kraft den 1. Juli 1933, og de her givne

Bestemmelser finder ikke Anvendelse paa Afgørelser, som er truffet, eller

Forlig, som er indgaaet, før det nævnte Tidspunkt.

I Forholdet mellem Danmark og Sverige vedbliver Lov af 19. Februar 1861,

jfr. Konvention af 25. April 1861 og Kundgørelse af 13. Juni 1861, at gælde

med Hensyn til Afgørelser, som er truffet, og Forlig, som er indgaaet før den

1. Juli 1933.

Denne Anordning gør ingen Forandring i Bestemmelser, som indeholdes i

andre Konventioner om Gyldigheden eller Fuldbyrdelsen af Domme og andre

Afgørelser.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Sorgenfri Slot, den 11. Maj

1933.

Under vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

Zahle.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter