Bekendtgørelse af lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af lov om anerkendelse og
fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af
retsplejeloven
Herved bekendtgøres lov nr. 300 af 8. juni 1977 om
anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og
om ændring af retsplejeloven med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr.
158 af 6. maj 1980.
§ 1. Retskraftig afgørelse om et privatretligt krav,
der i en borgerlig sag eller en straffesag er truffet af en finsk, islandsk,
norsk eller svensk domstol, har bindende virkning her i landet, medmindre
andet følger af §§ 7-8.
Stk. 2. Loven omfatter kun endelig afgørelse af det
krav eller retsforhold, som er sagens genstand, medmindre andet følger af §
5, stk. 1.
§ 2. Bindende virkning har endvidere følgende
retskraftige afgørelser om privatretlige krav:
1) finsk »utslag i lagsoekningsmål«,
2) finsk »betalningsorder«,
3) vedtaget forelæg om erstatning, der er udfærdiget i en straffesag af
den norske anklagemyndighed,
4) svensk »utslag i lagsoekningsmål« og
5) svensk »bevis i mål om betalningsfoerelaeggande om, at utmaetning
må aega rum«.
Stk. 2. Finsk »utslag i lagsoekningsmål«
anses for retskraftig, når fristen for »besvaer« over afgørelsen er
udløbet.
§ 3. Bindende virkning har retskraftig afgørelse om:
1) sagsomkostninger i en borgerlig sag om et krav, der er omfattet af
denne lov eller af lov om anerkendelse af nordiske faderskabsafgørelser,
2) sagsomkostninger til forurettede i en straffesag,
Læs alt
3) godtgørelse til vidner eller sagkyndige i en borgerlig sag eller
straffesag og
4) beslutning om tilbagebetaling til staten af forskud på ydelser, der er
udbetalt til vidner, forurettede i straffesager eller parter.
§ 4. Afgørelse, der efter §§ 1-3 har bindende
virkning her i landet, og som kan fuldbyrdes i det land, hvor afgørelsen er
truffet, kan fuldbyrdes her i landet.
Stk. 2. Det samme gælder:
1) forlig om et privatretligt krav, der er indgået for en domstol eller
anden myndighed i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som kan fuldbyrdes
i det land, hvor forliget er indgået,
2) retskraftig afgørelse, hvorved en finsk utmaetningsman eller
oeverexekutor under tilbagetagelse af genstande købt på afbetaling har pålagt
køberen eller sælgeren at betale et beløb til den anden part, dog kun hvis
den pågældende på tidspunktet for tilbagetagelsen havde bopæl i Finland, og
3) gældsbrev, der i Norge kan danne grundlag for fuldbyrdelse uden
søgsmål, dog kun hvis gældsbrevet er underskrevet i Norge af en person, der
da havde bopæl i dette land.
§ 5. Retsafgørelse og administrativ afgørelse,
herunder midlertidig afgørelse, der er truffet i Finland, Island, Norge eller
Sverige om forældremyndighed over et barn eller om ret til personligt samkvem
med et barn, eller som i øvrigt går ud på, at et barn skal udleveres, kan
fuldbyrdes her i landet, såfremt afgørelsen kan danne grundlag for
fuldbyrdelse i det land, hvor den er truffet. Dette gælder, uanset om
afgørelsen har opnået retskraft. Forlig, der er indgået for en domstol, eller
aftale, der er godkendt af en administrativ myndighed i de i 1. pkt. nævnte
lande, kan i samme omfang fuldbyrdes her i landet.
Stk. 2. Afgørelsen, forliget og aftalen kan dog ikke
fuldbyrdes, hvis de strider mod afgørelser, forlig eller aftaler, der er
truffet, indgået eller godkendt her i landet, medmindre de førstnævnte
afgørelser skal have gyldighed i henhold til særlige regler herom.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke afgørelse
truffet af den fuldbyrdende myndighed og beslutning truffet af børne- og
ungdomsværn eller anden myndighed i henhold til lovgivning om den offentlige
børne- og ungdomsforsorg eller anden lignende offentlig forsorg eller
anbringelse.
§ 6. Afgørelse, der lyder på betaling af penge, og
som efter §§ 1-3 kan få bindende virkning her i landet, men som endnu ikke
har opnået retskraft, kan ligeledes fuldbyrdes her i landet, hvis den kan
fuldbyrdes i det land, hvor afgørelsen er truffet. Der kan dog ikke foretages
fuldbyrdelsesskridt, som går ud over en sikring af kravet, medmindre der
foreligger sådanne forhold, som nævnes i retsplejelovens § 542, stk. 3.
§ 7. Loven gælder ikke for:
1) afgørelse og forlig angående bosondring, separation, skilsmisse,
ægteskabs omstødelse, adoptionsforholds stiftelse eller ophævelse,
umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse, vilkår eller bodeling i
forbindelse med separation, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse, medmindre
der er tale om fuldbyrdelse af en afgørelse, der har bindende virkning her i
landet efter art. 22 i konventionen af 6. februar 1931 indeholdende
international-privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål,
2) afgørelse og forlig angående forældremyndighed over et barn eller ret
til personligt samkvem med et barn, eller som i øvrigt går ud på, at et barn
skal udleveres, medmindre afgørelsen eller forliget er omfattet af § 5,
3) afgørelse og forlig angående familieretlig underholdspligt,
4) afgørelse og forlig angående slægtskab,
5) afgørelse og forlig om arv, efterlevende ægtefælles rettigheder,
dødsboskifte eller ansvar for en arveladers gæld, medmindre afdøde var
statsborger i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige og bosat i en af
staterne,
6) afgørelse og forlig angående konkursbehandling og tvangsakkord uden
for konkurs eller afkræftelse eller andet bortfald af rettigheder i tilfælde
af konkurs, medmindre afgørelsen eller forliget angår afkræftelse eller andet
bortfald af rettigheder i tilfælde af konkurs, der er erklæret i Danmark,
Finland, Island, Norge eller Sverige, og retten ved åbningen af konkursen
anså sig kompetent, fordi skyldneren er eller ved sin død var bosat i det
pågældende land, eller et selskab havde sit sæde der, og
7) afgørelse og forlig i sager, som skal anlægges direkte ved de særlige
domstole, der behandler spørgsmål om kollektive aftaler i arbejdsforhold.
Stk. 2. Loven gælder heller ikke i det omfang, andet
følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser og
forlig på særlige retsområder.
§ 8. Loven gælder ikke for:
1) afgørelse truffet af en myndighed, der alene var kompetent, fordi
sagsøgte havde gods i det land, hvor afgørelsen blev truffet, medmindre sagen
angår et krav, der vedrører godset, eller for hvilket godset er stillet som
sikkerhed, eller sagsøgte har indladt sig i sagens realitet uden at tage
forbehold,
2) afgørelse truffet af en myndighed, der alene var kompetent, fordi
sagsøgte ved stævningens forkyndelse havde midlertidigt ophold i det land,
hvor afgørelsen blev truffet, medmindre sagsøgte har indladt sig i sagens
realitet uden at tage forbehold,
3) afgørelse truffet mod en udebleven sagsøgt, når påbud om at svare i
sagen i alle instanser er forkyndt udelukkende ved offentlig kundgørelse. For
så vidt angår de afgørelser, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 5, gælder dette
dog kun afgørelser om den efterlevende ægtefælles eller de enkelte arvingers
ansvar for arveladers gæld,
4) afgørelse truffet i en retssag, der er rejst på et tidspunkt, da sag
mellem samme parter om samme spørgsmål allerede var svævende ved domstol her
i landet, eller i et andet nordisk land, hvis afgørelse efter §§ 1-3 kan få
bindende virkning her i landet,
5) afgørelse og forlig i en sag, der under hensyn til sin beskaffenhed er
forbeholdt domstolene i et andet land end det, hvor afgørelsen blev truffet
eller forliget indgået, og
6) afgørelse og forlig, hvis anerkendelse eller fuldbyrdelse ville være
åbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper.
§ 9. Anmodning om fuldbyrdelse indgives til
fogedretten.
Stk. 2. Anmodning om fuldbyrdelse af en retskraftig
afgørelse skal ledsages af en bekræftet udskrift af afgørelsen samt af bevis
for, at den er retskraftig og kan fuldbyrdes i det land, hvor den er afsagt.
Er afgørelsen ikke retskraftig, skal anmodningen om fuldbyrdelse ledsages af
bevis for, at afgørelsen kan fuldbyrdes i det land, hvor den er truffet.
Stk. 3. Anmodning om fuldbyrdelse af et forlig skal
ledsages af en bekræftet udskrift af forliget samt af bevis for, at forliget
kan fuldbyrdes i det land, hvor det er indgået.
Stk. 4. Anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse, en
aftale eller et forlig, som er omfattet af § 5, skal ledsages af en bekræftet
udskrift af afgørelsen, aftalen eller forliget samt bevis for, at afgørelsen,
aftalen eller forliget kan danne grundlag for fuldbyrdelse i det land, hvor
afgørelsen er truffet eller aftalen eller forliget er indgået.
Stk. 5. Anmodning om fuldbyrdelse af et norsk gældsbrev
skal ledsages af gældsbrevet, af en bekræftelse fra det norske
justitsdepartement, hvorefter fordringen i Norge ville kunne inddrives hos
skyldneren uden søgsmål, samt af bevis for, at der efter forfaldstid er gjort
påkrav over for skyldneren med underretning om, at fordringen vil blive
inddrevet uden søgsmål, hvis den ikke betales inden en frist på mindst to
uger efter påkravets forkyndelse eller modtagelse.
Stk. 6. Dokumenter, som er affattet på andre sprog end
dansk, norsk eller svensk, skal ledsages af en bekræftet oversættelse til et
af disse sprog, medmindre fogedretten bestemmer andet.
§ 10. Fuldbyrdelsen foretages efter samme regler, som
gælder for fuldbyrdelse af danske afgørelser uden hensyn til, hvad afgørelsen
eller forliget måtte indeholde om tvangsmidler.
§ 11. Er retssag svævende i Finland, Island, Norge
eller Sverige, og kan der i denne sag træffes en afgørelse, der efter loven
har bindende virkning her i landet, skal en senere rejst sag i Danmark mellem
de samme parter om samme spørgsmål afvises eller udsættes, indtil der er
truffet retskraftig afgørelse i den udenlandske sag.
§ 12. (Ændring af retsplejeloven udeladt).
§ 13. (* 1) Tidspunktet for lovens ikrafttræden
bestemmes af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til
et eller nogle af de i § 1 nævnte lande.
Stk. 2. Anordning nr. 178 af 11. maj 1933 om
anerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt i Danmark, Finland, Island,
Norge eller Sverige ophæves.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet, og forlig, der er
indgået inden lovens ikrafttræden, anerkendes og fuldbyrdes efter de hidtil
gældende regler.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
-----------------
Lov nr. 158 af 6. maj 1980, der vedrører § 3, nr. 1, indeholder følgende
bestemmelse:
§ 6. (* 2) Tidspunktet for lovens ikrafttræden
bestemmes af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til
et eller nogle af de i § 1 nævnte lande.
Stk. 2. Loven anvendes også på dom, der er afsagt, og
fastsættelse af faderskab, der har fundet sted, før lovens ikrafttræden,
medmindre dommen eller fastsættelsen er i strid med en anden dom eller
fastsættelse, der er afsagt eller har fundet sted i Danmark, Finland, Island,
Norge eller Sverige før lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet, den 15. september
1986
Erik Ninn-Hansen
/M. Levy
Officielle noter
(* 1) Lov nr. 300 af 8. juni 1977 trådte i kraft den 1. januar 1978, jfr.
justitsministeriets bekendtgørelse nr. 622 af 14. december 1977.
(* 2) Lov nr. 158 af 6. maj 1980 trådte i kraft den 1. juli 1981, jfr.
justitsministeriets bekendtgørelse nr. 144 af 30. marts 1981.
Lignende dokumenter
- Anordning om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme, afsagte i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige. Retsinformation · 26. maj 1933
- Bekendtgørelse af lov om anerkendelse af nordiske afgørelser om faderskab og medmoderskab Retsinformation · 12. august 2023
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 16. Marts 1932 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme. Retsinformation · 26. maj 1933
- Bekendtgørelse af konvention af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande Retsinformation · 5. februar 2014
- Bekendtgørelse af konvention af 11. oktober 1977 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav. Retsinformation · 26. oktober 1978
- Vejledning om inddrivelse i Danmark af udenlandske krav på børne- og ægtefællebidrag m.v. Retsinformation · 27. juni 2023