Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven

Gældende LBK nr 635 af 15/09/1986LovbekendtgørelseJustitsministeriet27. september 1986

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af lov om anerkendelse og

fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af

retsplejeloven

Herved bekendtgøres lov nr. 300 af 8. juni 1977 om

anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og

om ændring af retsplejeloven med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr.

158 af 6. maj 1980.

§ 1. Retskraftig afgørelse om et privatretligt krav,

der i en borgerlig sag eller en straffesag er truffet af en finsk, islandsk,

norsk eller svensk domstol, har bindende virkning her i landet, medmindre

andet følger af §§ 7-8.

Stk. 2. Loven omfatter kun endelig afgørelse af det

krav eller retsforhold, som er sagens genstand, medmindre andet følger af §

5, stk. 1.

§ 2. Bindende virkning har endvidere følgende

retskraftige afgørelser om privatretlige krav:

1) finsk »utslag i lagsoekningsmål«,

2) finsk »betalningsorder«,

3) vedtaget forelæg om erstatning, der er udfærdiget i en straffesag af

den norske anklagemyndighed,

4) svensk »utslag i lagsoekningsmål« og

5) svensk »bevis i mål om betalningsfoerelaeggande om, at utmaetning

må aega rum«.

Stk. 2. Finsk »utslag i lagsoekningsmål«

anses for retskraftig, når fristen for »besvaer« over afgørelsen er

udløbet.

§ 3. Bindende virkning har retskraftig afgørelse om:

1) sagsomkostninger i en borgerlig sag om et krav, der er omfattet af

denne lov eller af lov om anerkendelse af nordiske faderskabsafgørelser,

2) sagsomkostninger til forurettede i en straffesag,

Læs alt

3) godtgørelse til vidner eller sagkyndige i en borgerlig sag eller

straffesag og

4) beslutning om tilbagebetaling til staten af forskud på ydelser, der er

udbetalt til vidner, forurettede i straffesager eller parter.

§ 4. Afgørelse, der efter §§ 1-3 har bindende

virkning her i landet, og som kan fuldbyrdes i det land, hvor afgørelsen er

truffet, kan fuldbyrdes her i landet.

Stk. 2. Det samme gælder:

1) forlig om et privatretligt krav, der er indgået for en domstol eller

anden myndighed i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som kan fuldbyrdes

i det land, hvor forliget er indgået,

2) retskraftig afgørelse, hvorved en finsk utmaetningsman eller

oeverexekutor under tilbagetagelse af genstande købt på afbetaling har pålagt

køberen eller sælgeren at betale et beløb til den anden part, dog kun hvis

den pågældende på tidspunktet for tilbagetagelsen havde bopæl i Finland, og

3) gældsbrev, der i Norge kan danne grundlag for fuldbyrdelse uden

søgsmål, dog kun hvis gældsbrevet er underskrevet i Norge af en person, der

da havde bopæl i dette land.

§ 5. Retsafgørelse og administrativ afgørelse,

herunder midlertidig afgørelse, der er truffet i Finland, Island, Norge eller

Sverige om forældremyndighed over et barn eller om ret til personligt samkvem

med et barn, eller som i øvrigt går ud på, at et barn skal udleveres, kan

fuldbyrdes her i landet, såfremt afgørelsen kan danne grundlag for

fuldbyrdelse i det land, hvor den er truffet. Dette gælder, uanset om

afgørelsen har opnået retskraft. Forlig, der er indgået for en domstol, eller

aftale, der er godkendt af en administrativ myndighed i de i 1. pkt. nævnte

lande, kan i samme omfang fuldbyrdes her i landet.

Stk. 2. Afgørelsen, forliget og aftalen kan dog ikke

fuldbyrdes, hvis de strider mod afgørelser, forlig eller aftaler, der er

truffet, indgået eller godkendt her i landet, medmindre de førstnævnte

afgørelser skal have gyldighed i henhold til særlige regler herom.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke afgørelse

truffet af den fuldbyrdende myndighed og beslutning truffet af børne- og

ungdomsværn eller anden myndighed i henhold til lovgivning om den offentlige

børne- og ungdomsforsorg eller anden lignende offentlig forsorg eller

anbringelse.

§ 6. Afgørelse, der lyder på betaling af penge, og

som efter §§ 1-3 kan få bindende virkning her i landet, men som endnu ikke

har opnået retskraft, kan ligeledes fuldbyrdes her i landet, hvis den kan

fuldbyrdes i det land, hvor afgørelsen er truffet. Der kan dog ikke foretages

fuldbyrdelsesskridt, som går ud over en sikring af kravet, medmindre der

foreligger sådanne forhold, som nævnes i retsplejelovens § 542, stk. 3.

§ 7. Loven gælder ikke for:

1) afgørelse og forlig angående bosondring, separation, skilsmisse,

ægteskabs omstødelse, adoptionsforholds stiftelse eller ophævelse,

umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse, vilkår eller bodeling i

forbindelse med separation, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse, medmindre

der er tale om fuldbyrdelse af en afgørelse, der har bindende virkning her i

landet efter art. 22 i konventionen af 6. februar 1931 indeholdende

international-privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål,

2) afgørelse og forlig angående forældremyndighed over et barn eller ret

til personligt samkvem med et barn, eller som i øvrigt går ud på, at et barn

skal udleveres, medmindre afgørelsen eller forliget er omfattet af § 5,

3) afgørelse og forlig angående familieretlig underholdspligt,

4) afgørelse og forlig angående slægtskab,

5) afgørelse og forlig om arv, efterlevende ægtefælles rettigheder,

dødsboskifte eller ansvar for en arveladers gæld, medmindre afdøde var

statsborger i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige og bosat i en af

staterne,

6) afgørelse og forlig angående konkursbehandling og tvangsakkord uden

for konkurs eller afkræftelse eller andet bortfald af rettigheder i tilfælde

af konkurs, medmindre afgørelsen eller forliget angår afkræftelse eller andet

bortfald af rettigheder i tilfælde af konkurs, der er erklæret i Danmark,

Finland, Island, Norge eller Sverige, og retten ved åbningen af konkursen

anså sig kompetent, fordi skyldneren er eller ved sin død var bosat i det

pågældende land, eller et selskab havde sit sæde der, og

7) afgørelse og forlig i sager, som skal anlægges direkte ved de særlige

domstole, der behandler spørgsmål om kollektive aftaler i arbejdsforhold.

Stk. 2. Loven gælder heller ikke i det omfang, andet

følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser og

forlig på særlige retsområder.

§ 8. Loven gælder ikke for:

1) afgørelse truffet af en myndighed, der alene var kompetent, fordi

sagsøgte havde gods i det land, hvor afgørelsen blev truffet, medmindre sagen

angår et krav, der vedrører godset, eller for hvilket godset er stillet som

sikkerhed, eller sagsøgte har indladt sig i sagens realitet uden at tage

forbehold,

2) afgørelse truffet af en myndighed, der alene var kompetent, fordi

sagsøgte ved stævningens forkyndelse havde midlertidigt ophold i det land,

hvor afgørelsen blev truffet, medmindre sagsøgte har indladt sig i sagens

realitet uden at tage forbehold,

3) afgørelse truffet mod en udebleven sagsøgt, når påbud om at svare i

sagen i alle instanser er forkyndt udelukkende ved offentlig kundgørelse. For

så vidt angår de afgørelser, der er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 5, gælder dette

dog kun afgørelser om den efterlevende ægtefælles eller de enkelte arvingers

ansvar for arveladers gæld,

4) afgørelse truffet i en retssag, der er rejst på et tidspunkt, da sag

mellem samme parter om samme spørgsmål allerede var svævende ved domstol her

i landet, eller i et andet nordisk land, hvis afgørelse efter §§ 1-3 kan få

bindende virkning her i landet,

5) afgørelse og forlig i en sag, der under hensyn til sin beskaffenhed er

forbeholdt domstolene i et andet land end det, hvor afgørelsen blev truffet

eller forliget indgået, og

6) afgørelse og forlig, hvis anerkendelse eller fuldbyrdelse ville være

åbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper.

§ 9. Anmodning om fuldbyrdelse indgives til

fogedretten.

Stk. 2. Anmodning om fuldbyrdelse af en retskraftig

afgørelse skal ledsages af en bekræftet udskrift af afgørelsen samt af bevis

for, at den er retskraftig og kan fuldbyrdes i det land, hvor den er afsagt.

Er afgørelsen ikke retskraftig, skal anmodningen om fuldbyrdelse ledsages af

bevis for, at afgørelsen kan fuldbyrdes i det land, hvor den er truffet.

Stk. 3. Anmodning om fuldbyrdelse af et forlig skal

ledsages af en bekræftet udskrift af forliget samt af bevis for, at forliget

kan fuldbyrdes i det land, hvor det er indgået.

Stk. 4. Anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse, en

aftale eller et forlig, som er omfattet af § 5, skal ledsages af en bekræftet

udskrift af afgørelsen, aftalen eller forliget samt bevis for, at afgørelsen,

aftalen eller forliget kan danne grundlag for fuldbyrdelse i det land, hvor

afgørelsen er truffet eller aftalen eller forliget er indgået.

Stk. 5. Anmodning om fuldbyrdelse af et norsk gældsbrev

skal ledsages af gældsbrevet, af en bekræftelse fra det norske

justitsdepartement, hvorefter fordringen i Norge ville kunne inddrives hos

skyldneren uden søgsmål, samt af bevis for, at der efter forfaldstid er gjort

påkrav over for skyldneren med underretning om, at fordringen vil blive

inddrevet uden søgsmål, hvis den ikke betales inden en frist på mindst to

uger efter påkravets forkyndelse eller modtagelse.

Stk. 6. Dokumenter, som er affattet på andre sprog end

dansk, norsk eller svensk, skal ledsages af en bekræftet oversættelse til et

af disse sprog, medmindre fogedretten bestemmer andet.

§ 10. Fuldbyrdelsen foretages efter samme regler, som

gælder for fuldbyrdelse af danske afgørelser uden hensyn til, hvad afgørelsen

eller forliget måtte indeholde om tvangsmidler.

§ 11. Er retssag svævende i Finland, Island, Norge

eller Sverige, og kan der i denne sag træffes en afgørelse, der efter loven

har bindende virkning her i landet, skal en senere rejst sag i Danmark mellem

de samme parter om samme spørgsmål afvises eller udsættes, indtil der er

truffet retskraftig afgørelse i den udenlandske sag.

§ 12. (Ændring af retsplejeloven udeladt).

§ 13. (* 1) Tidspunktet for lovens ikrafttræden

bestemmes af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til

et eller nogle af de i § 1 nævnte lande.

Stk. 2. Anordning nr. 178 af 11. maj 1933 om

anerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt i Danmark, Finland, Island,

Norge eller Sverige ophæves.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet, og forlig, der er

indgået inden lovens ikrafttræden, anerkendes og fuldbyrdes efter de hidtil

gældende regler.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

-----------------

Lov nr. 158 af 6. maj 1980, der vedrører § 3, nr. 1, indeholder følgende

bestemmelse:

§ 6. (* 2) Tidspunktet for lovens ikrafttræden

bestemmes af justitsministeren. Loven kan sættes i kraft alene i forhold til

et eller nogle af de i § 1 nævnte lande.

Stk. 2. Loven anvendes også på dom, der er afsagt, og

fastsættelse af faderskab, der har fundet sted, før lovens ikrafttræden,

medmindre dommen eller fastsættelsen er i strid med en anden dom eller

fastsættelse, der er afsagt eller har fundet sted i Danmark, Finland, Island,

Norge eller Sverige før lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet, den 15. september

1986

Erik Ninn-Hansen

/M. Levy

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 300 af 8. juni 1977 trådte i kraft den 1. januar 1978, jfr.

justitsministeriets bekendtgørelse nr. 622 af 14. december 1977.

(* 2) Lov nr. 158 af 6. maj 1980 trådte i kraft den 1. juli 1981, jfr.

justitsministeriets bekendtgørelse nr. 144 af 30. marts 1981.

Lignende dokumenter