Anordning om Konkurs, som er erklæret i Danmark, og som omfatter Formue i Finland, Island, Norge eller Sverige.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Anordning om Konkurs, som er erklæret i Danmark,
og som omfatter Formue i Finland, Island, Norge eller Sverige.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark
og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.
Gøre vitterligt: I Henhold til den ved Lov Nr. 35 af 14. Februar 1934
angaaende Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om
Konkurs givne Bemyndigelse fastsættes herved følgende: § 1.
Konkurs, der er erklæret her i Landet, omfatter ogsaa Formue, som
Skyldneren maatte have i Finland, Island, Norge eller Sverige, jfr. dog § 14.
Med Hensyn til saadan Formue skal, forsaavidt ikke andet i det følgende er
bestemt, anvendes de her i Landet gældende Lovbestemmelser om de
Indskrænkninger, Konkursen medfører i Skyldnerens Adgang til at raade over
sin Formue, om hvad der hører til Boets Masse eller gennem Afkræftelse kan
inddrages i Massen, om Skyldnerens Rettigheder og Pligter under Konkursen, om
Bestyrelsen og Behandlingen af Boet, om Fordringshaveres og andre
Rettighedshaveres Ret til Fyldestgørelse i Konkursen, om Udlodninger, om
Akkord og anden Afslutning af Konkursen.
Ejendele, som efter Lovgivningen i den Stat, hvor de findes, overhovedet
ikke kan tjene til Fyldestgørelse af Fordringshavere, kan ikke inddrages i
Boet. § 2.
Er der her i Landet erklæret Konkurs, som omfatter Formue i nogen af de
andre Stater, bør Skifteretten uden Ophold kundgøre Konkursbeslutningen
gennem indrykkelse i den offentlige Kundgørelsestidende i denne Stat og bør
overensstemmende med der gældende Lov ogsaa sørge for Tinglysning og
Indførelse i Grundbog, Skibsregister eller andet offentligt Register.
Særskilt Meddelelse om Konkursen bør snarest mulig sendes til alle kendte
Fordringshavere i de andre Stater, medmindre Fordringen tages i Betragtning
uden Anmeldelse. Fordringshavere i de andre Stater skal ligeledes underrettes
om Indsigelser, som rejses mod deres Fordringer. § 3.
Læs alt
Naar Skifteretten fremsætter Begæring derom, skal Retterne i de andre
Stater sørge for Registrering af Ejendele, som findes i vedkommende Stat, for
midlertidig Bevaring af Ejendelene og for Salg af Ejendele, som ikke
hensigtsmæssig lader sig opbevare. Skifteretten kan ligeledes med Hensyn til
Ejendele, som findes i en af de andre Stater, begære Bistand af Myndighederne
der i samme Udstrækning, som en Konkursbestyrelse i denne Stat kan gøre det.
Begæringen kan rettes umiddelbart til vedkommende Myndighed.
Omkostningerne kan, om fornødent, forlanges udredede forskudsvis. § 4.
Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning eller Indførelse i Grundbog er en
Betingelse for, at Retshandler, som Skyldneren før Konkursen har indgaaet om
fast Ejendom med Tilbehør, skal have Gyldighed overfor Konkursboet, og
Spørgsmaal om Afkræftelse af saadanne Retshandler afgøres efter Loven i den
Stat, hvor Ejendommen er beliggende. Det samme gælder Spørgsmaal om, hvorvidt
Tinglysning af Konkursen er nødvendig for at hindre, at Retshandler, som
Skyldneren under Konkursen indgaar vedrørende saadan Ejendom, skal faa
Virkning for Boet. De tilsvarende Spørgsmaal vedrørende registreret Skib
eller Luftfartøj eller Part i saadanne afgøres efter Loven i Skibets eller
Luftfartøjets Hjemland. § 5.
Er efter Loven i en af Staterne Tinglysning, Registrering eller anden
Kundgørelse Betingelse for, at Overdragelse eller Underpantsætning af andet
Løsøre end det i § 4 omhandlede skal have Gyldighed overfor Konkursboet, skal
Loven i denne Stat anvendes paa Spørgsmaal om en saadan Retshandels
Ugyldighed eller Afkræftelse, saafremt Genstanden findes der ved Konkursens
Indtræden. § 6.
Spørgsmaal om Konkursens Indvirkning paa en Ret, som er erhvervet ved
Udlæg eller Udpantning, og paa Adgangen til at fortsætte Tvangsfuldbyrdelse i
Henhold til Udlæg eller Udpantning afgøres efter Loven i den Stat, hvor
Forretningen er foretaget. § 7.
Spørgsmaal om Panthaveres Ret til under Konkursen at søge Fyldestgørelse i
Pantet afgøres efter Loven i den Stat, hvor Pantet findes ved Konkursens
Indtræden. Denne Bestemmelse faar tilsvarende Anvendelse paa Spørgsmaal om
Fyldestgørelse gennem Tilbageholdelsesret. § 8.
Fremgangsmaaden ved Salg af Ejendele, der hører til Konkursboet, bestemmes
ved Loven i den Stat, hvor Ejendelene findes. § 9.
Spørgsmaal om, hvorvidt en Fordring har Fortrinsret til Dækning af
bestemte Genstande, der ved Konkursens Indtræden findes i en af de andre
Stater, og Spørgsmaal om Rækkefølgen mellem særlige Fortrinsrettigheder,
Panterettigheder og andre Sikkerhedsrettigheder i saadanne Genstande afgøres
efter Loven i den Stat, hvor Genstandene findes ved Konkursens Indtræden.
Opstaar der med Hensyn til saadanne Genstande Spørgsmaal om Forholdet mellem
Fordringer med almindelig Fortrinsret og Fordringer med særlig Fortrinsret,
skal de sidstnævnte Fordringer gaa forud for Fordringer med almindelig
Fortrinsret.
Spørgsmaal om, hvorvidt Fortrinsret tilkommer Skatter og andre offentlige
Afgifter, som er paalagt i en af de andre Stater, afgøres efter Loven i den
Stat, hvor de er paalagt. Spørgsmaal om, hvorvidt Fortrinsret tilkommer
Husleje, skal, naar Ejendommen ligger i en af de andre Stater, afgøres efter
Loven i den Stat, hvor Ejendommen ligger. Fortrinsretten omfattter alene
Formue i den Stat, hvor Skatten eller Afgiften er paalagt eller Ejendommen
ligger. Er Fortrinsretten særlig, bestemmes Rækkefølgen efter første Stykke;
er den almindelig, skal den gaa forud for andre almindelige
Fortrinsrettigheder. Om Rækkefølgen mellem almindelig Fortrinsret for Skat og
de særlige Rettigheder, som omhandles i første Stykke, gælder, uanset den der
indeholdte Bestemmelse, Loven i den Stat, hvor Skatten er paalagt. Iøvrigt
afgøres intet om, hvorvidt Fyldestgørelse kan kræves i Konkursboet for
Skatter og Afgifter, som er paalagt i en af de andre Stater. § 10.
Forsaavidt Anvendelsen af foranstaaende Bestemmelser afhænger af, hvor en
Formuegenstand befinder sig, skal en Fordring, der tilhører
Konkursskyldneren, anses for at være i den Stat, hvor Konkursen er erklæret.
Er Fordringen knyttet til et Gældsbrev eller andet Dokument, hvis Forevisning
er nødvendig for at gøre den gældende, anses den dog for at være i den Stat,
hvor Dokumentet findes.
Registreret Skib eller Luftfartøj anses for at befinde sig i den Stat,
hvor det har Hjemsted, dog ikke ved Anvendelsen af § 8. § 11.
Denne Anordning kommer ikke til Anvendelse paa Spørgsmaal om et Konkursbos
Ret eller Pligt til at indtræde i en af Skyldneren sluttet Aftale, som ikke
ved Konkursens Indtræden er helt opfyldt fra begge Sider. § 12.
Denne Anordning finder indtil videre ikke Anvendelse paa Konkurs i
Dødsboer. § 13.
Denne Anordning finder ogsaa Anvendelse paa offentlig Likvidation af
Banker, jfr. Lov Nr. 122 af 15. April 1930 § 16, 3. Stykke.
Den Kundgørelse, som § 2 foreskriver, skal indeholde Tilkendegivelse af,
at dansk Lovgivning udelukker, at Banken tages under Konkurbehandling. § 14.
Har Skifteretten ved Konkursens Erklæring grundet sin Kompetence paa anden
Omstændighed end den, at Skyldneren har Bopæl her i Landet, eller at et
Selskab, en Forening eller Stiftelse, som er taget under Konkursbehandling,
har sit Sæde her i Landet, skal dette oplyses i Konkursbeslutningen. I saa
Fald finder denne Anordning ikke Anvendelse paa Konkursen. Denne vil kunne
fortsættes, uanset om Konkurs senere erklæres i en af de andre Stater. § 15.
En retskraftig Afgørelse, hvorved Skifteretten her i Landet stadfæster en
Akkord under Konkurs, har bindende Virkning ogsaa i de andre Stater.
Denne Bestemmelse kommer til Anvendelse, selvom Konkursen ikke omfatter
Formue i nogen af de andre Stater. § 16.
En Tvangsakkord forhandling udenfor Konkurs, som er begyndt her i Landet,
udelukker Aabning af Konkurs eller Tvangsakkordforhandling i de andre Stater
og medfører der de samme Indskrænkninger i Adgangen til Tvangsfuldbyrdelse
som en indenlandsk Akkordforhandling.
Leder Akkordforhandlingen til Stadfæstelse af Akkord, er denne bindende
ogsaa i de andre Stater. § 17.
Udtrykket »Konkursbestyrelse« omfatter i denne Anordning ogsaa
Konkursretten (Skifteretten) og Konkursdommeren. § 18.
Bestemmelserne om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme og Forlig i
Konvention af 16. Marts 1932, jfr. Bekendtgørelse Nr. 177 af 10. Maj 1933,
finder Anvendelse paa Domme og Forlig angaaende Afkræftelse og andet Bortfald
af Rettigheder i Tilfælde af Konkurs, som er erklæret her i Landet.
Denne Bestemmelse kommer til Anvendelse, selvom Konkursen ikke omfatter
Formuen i nogen af de andre Stater. § 19.
Denne Anordning træder i Kraft den 1. Januar 1935.
Er Begæringen om Konkurs eller om Akkordforhandling indgivet til Retten
forinden det nævnte Tidspunkt, kommer denne Anordning ikke til Anvendelse.
Det samme gælder, forsaavidt en Bank er taget under offentlig Likvidation
inden det nævnte Tidspunkt.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 1. September
1934.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)
/Zahle.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Anordning om Virkningen af Konkurs, som er erklæret i Finland, Island, Norge eller Sverige. Retsinformation · 10. september 1934
- Anordning om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme, afsagte i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige. Retsinformation · 26. maj 1933
- Anordning om Ændring i Anordning Nr. 251 af 1. September 1934 om Virkningen af Konkurs, som er erklæret i Finland, Island, Norge eller Sverige. Retsinformation · 14. oktober 1935
- Anordning om Ændring i Anordning Nr. 250 af 1. September 1934 om Konkurs, som er erklæret i Danmark, og som omfatter Formue i Finland, Island, Norge eller Sverige. Retsinformation · 14. oktober 1935
- Lov angaaende Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs.(* 1) Retsinformation · 20. februar 1934
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i København den 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs. Retsinformation · 10. september 1934