Spring til indhold

Retsinformation

Anordning om Konkurs, som er erklæret i Danmark, og som omfatter Formue i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Gældende AND nr 250 af 01/09/1934AnordningJustitsministeriet10. september 1934

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Anordning om Konkurs, som er erklæret i Danmark,

og som omfatter Formue i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark

og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,

Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg.

Gøre vitterligt: I Henhold til den ved Lov Nr. 35 af 14. Februar 1934

angaaende Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

Konkurs givne Bemyndigelse fastsættes herved følgende: § 1.

Konkurs, der er erklæret her i Landet, omfatter ogsaa Formue, som

Skyldneren maatte have i Finland, Island, Norge eller Sverige, jfr. dog § 14.

Med Hensyn til saadan Formue skal, forsaavidt ikke andet i det følgende er

bestemt, anvendes de her i Landet gældende Lovbestemmelser om de

Indskrænkninger, Konkursen medfører i Skyldnerens Adgang til at raade over

sin Formue, om hvad der hører til Boets Masse eller gennem Afkræftelse kan

inddrages i Massen, om Skyldnerens Rettigheder og Pligter under Konkursen, om

Bestyrelsen og Behandlingen af Boet, om Fordringshaveres og andre

Rettighedshaveres Ret til Fyldestgørelse i Konkursen, om Udlodninger, om

Akkord og anden Afslutning af Konkursen.

Ejendele, som efter Lovgivningen i den Stat, hvor de findes, overhovedet

ikke kan tjene til Fyldestgørelse af Fordringshavere, kan ikke inddrages i

Boet. § 2.

Er der her i Landet erklæret Konkurs, som omfatter Formue i nogen af de

andre Stater, bør Skifteretten uden Ophold kundgøre Konkursbeslutningen

gennem indrykkelse i den offentlige Kundgørelsestidende i denne Stat og bør

overensstemmende med der gældende Lov ogsaa sørge for Tinglysning og

Indførelse i Grundbog, Skibsregister eller andet offentligt Register.

Særskilt Meddelelse om Konkursen bør snarest mulig sendes til alle kendte

Fordringshavere i de andre Stater, medmindre Fordringen tages i Betragtning

uden Anmeldelse. Fordringshavere i de andre Stater skal ligeledes underrettes

om Indsigelser, som rejses mod deres Fordringer. § 3.

Læs alt

Naar Skifteretten fremsætter Begæring derom, skal Retterne i de andre

Stater sørge for Registrering af Ejendele, som findes i vedkommende Stat, for

midlertidig Bevaring af Ejendelene og for Salg af Ejendele, som ikke

hensigtsmæssig lader sig opbevare. Skifteretten kan ligeledes med Hensyn til

Ejendele, som findes i en af de andre Stater, begære Bistand af Myndighederne

der i samme Udstrækning, som en Konkursbestyrelse i denne Stat kan gøre det.

Begæringen kan rettes umiddelbart til vedkommende Myndighed.

Omkostningerne kan, om fornødent, forlanges udredede forskudsvis. § 4.

Spørgsmaal om, hvorvidt Tinglysning eller Indførelse i Grundbog er en

Betingelse for, at Retshandler, som Skyldneren før Konkursen har indgaaet om

fast Ejendom med Tilbehør, skal have Gyldighed overfor Konkursboet, og

Spørgsmaal om Afkræftelse af saadanne Retshandler afgøres efter Loven i den

Stat, hvor Ejendommen er beliggende. Det samme gælder Spørgsmaal om, hvorvidt

Tinglysning af Konkursen er nødvendig for at hindre, at Retshandler, som

Skyldneren under Konkursen indgaar vedrørende saadan Ejendom, skal faa

Virkning for Boet. De tilsvarende Spørgsmaal vedrørende registreret Skib

eller Luftfartøj eller Part i saadanne afgøres efter Loven i Skibets eller

Luftfartøjets Hjemland. § 5.

Er efter Loven i en af Staterne Tinglysning, Registrering eller anden

Kundgørelse Betingelse for, at Overdragelse eller Underpantsætning af andet

Løsøre end det i § 4 omhandlede skal have Gyldighed overfor Konkursboet, skal

Loven i denne Stat anvendes paa Spørgsmaal om en saadan Retshandels

Ugyldighed eller Afkræftelse, saafremt Genstanden findes der ved Konkursens

Indtræden. § 6.

Spørgsmaal om Konkursens Indvirkning paa en Ret, som er erhvervet ved

Udlæg eller Udpantning, og paa Adgangen til at fortsætte Tvangsfuldbyrdelse i

Henhold til Udlæg eller Udpantning afgøres efter Loven i den Stat, hvor

Forretningen er foretaget. § 7.

Spørgsmaal om Panthaveres Ret til under Konkursen at søge Fyldestgørelse i

Pantet afgøres efter Loven i den Stat, hvor Pantet findes ved Konkursens

Indtræden. Denne Bestemmelse faar tilsvarende Anvendelse paa Spørgsmaal om

Fyldestgørelse gennem Tilbageholdelsesret. § 8.

Fremgangsmaaden ved Salg af Ejendele, der hører til Konkursboet, bestemmes

ved Loven i den Stat, hvor Ejendelene findes. § 9.

Spørgsmaal om, hvorvidt en Fordring har Fortrinsret til Dækning af

bestemte Genstande, der ved Konkursens Indtræden findes i en af de andre

Stater, og Spørgsmaal om Rækkefølgen mellem særlige Fortrinsrettigheder,

Panterettigheder og andre Sikkerhedsrettigheder i saadanne Genstande afgøres

efter Loven i den Stat, hvor Genstandene findes ved Konkursens Indtræden.

Opstaar der med Hensyn til saadanne Genstande Spørgsmaal om Forholdet mellem

Fordringer med almindelig Fortrinsret og Fordringer med særlig Fortrinsret,

skal de sidstnævnte Fordringer gaa forud for Fordringer med almindelig

Fortrinsret.

Spørgsmaal om, hvorvidt Fortrinsret tilkommer Skatter og andre offentlige

Afgifter, som er paalagt i en af de andre Stater, afgøres efter Loven i den

Stat, hvor de er paalagt. Spørgsmaal om, hvorvidt Fortrinsret tilkommer

Husleje, skal, naar Ejendommen ligger i en af de andre Stater, afgøres efter

Loven i den Stat, hvor Ejendommen ligger. Fortrinsretten omfattter alene

Formue i den Stat, hvor Skatten eller Afgiften er paalagt eller Ejendommen

ligger. Er Fortrinsretten særlig, bestemmes Rækkefølgen efter første Stykke;

er den almindelig, skal den gaa forud for andre almindelige

Fortrinsrettigheder. Om Rækkefølgen mellem almindelig Fortrinsret for Skat og

de særlige Rettigheder, som omhandles i første Stykke, gælder, uanset den der

indeholdte Bestemmelse, Loven i den Stat, hvor Skatten er paalagt. Iøvrigt

afgøres intet om, hvorvidt Fyldestgørelse kan kræves i Konkursboet for

Skatter og Afgifter, som er paalagt i en af de andre Stater. § 10.

Forsaavidt Anvendelsen af foranstaaende Bestemmelser afhænger af, hvor en

Formuegenstand befinder sig, skal en Fordring, der tilhører

Konkursskyldneren, anses for at være i den Stat, hvor Konkursen er erklæret.

Er Fordringen knyttet til et Gældsbrev eller andet Dokument, hvis Forevisning

er nødvendig for at gøre den gældende, anses den dog for at være i den Stat,

hvor Dokumentet findes.

Registreret Skib eller Luftfartøj anses for at befinde sig i den Stat,

hvor det har Hjemsted, dog ikke ved Anvendelsen af § 8. § 11.

Denne Anordning kommer ikke til Anvendelse paa Spørgsmaal om et Konkursbos

Ret eller Pligt til at indtræde i en af Skyldneren sluttet Aftale, som ikke

ved Konkursens Indtræden er helt opfyldt fra begge Sider. § 12.

Denne Anordning finder indtil videre ikke Anvendelse paa Konkurs i

Dødsboer. § 13.

Denne Anordning finder ogsaa Anvendelse paa offentlig Likvidation af

Banker, jfr. Lov Nr. 122 af 15. April 1930 § 16, 3. Stykke.

Den Kundgørelse, som § 2 foreskriver, skal indeholde Tilkendegivelse af,

at dansk Lovgivning udelukker, at Banken tages under Konkurbehandling. § 14.

Har Skifteretten ved Konkursens Erklæring grundet sin Kompetence paa anden

Omstændighed end den, at Skyldneren har Bopæl her i Landet, eller at et

Selskab, en Forening eller Stiftelse, som er taget under Konkursbehandling,

har sit Sæde her i Landet, skal dette oplyses i Konkursbeslutningen. I saa

Fald finder denne Anordning ikke Anvendelse paa Konkursen. Denne vil kunne

fortsættes, uanset om Konkurs senere erklæres i en af de andre Stater. § 15.

En retskraftig Afgørelse, hvorved Skifteretten her i Landet stadfæster en

Akkord under Konkurs, har bindende Virkning ogsaa i de andre Stater.

Denne Bestemmelse kommer til Anvendelse, selvom Konkursen ikke omfatter

Formue i nogen af de andre Stater. § 16.

En Tvangsakkord forhandling udenfor Konkurs, som er begyndt her i Landet,

udelukker Aabning af Konkurs eller Tvangsakkordforhandling i de andre Stater

og medfører der de samme Indskrænkninger i Adgangen til Tvangsfuldbyrdelse

som en indenlandsk Akkordforhandling.

Leder Akkordforhandlingen til Stadfæstelse af Akkord, er denne bindende

ogsaa i de andre Stater. § 17.

Udtrykket »Konkursbestyrelse« omfatter i denne Anordning ogsaa

Konkursretten (Skifteretten) og Konkursdommeren. § 18.

Bestemmelserne om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme og Forlig i

Konvention af 16. Marts 1932, jfr. Bekendtgørelse Nr. 177 af 10. Maj 1933,

finder Anvendelse paa Domme og Forlig angaaende Afkræftelse og andet Bortfald

af Rettigheder i Tilfælde af Konkurs, som er erklæret her i Landet.

Denne Bestemmelse kommer til Anvendelse, selvom Konkursen ikke omfatter

Formuen i nogen af de andre Stater. § 19.

Denne Anordning træder i Kraft den 1. Januar 1935.

Er Begæringen om Konkurs eller om Akkordforhandling indgivet til Retten

forinden det nævnte Tidspunkt, kommer denne Anordning ikke til Anvendelse.

Det samme gælder, forsaavidt en Bank er taget under offentlig Likvidation

inden det nævnte Tidspunkt.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 1. September

1934.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

/Zahle.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter