Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte

Gældende VEJ nr 4000 af 30/09/1993VejledningSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om drift og tilsyn med

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte

Indhold

1. Vejledningens anvendelsesområde

1.1. Vejledningens indhold

1.2. Bekendtgørelsen om drift og tilsyn

1.3. Ungdomsboligers organisationsform

1.4. Vejledningens og bekendtgørelsens

gyldighedsområde

2. Bestyrelsen

2.1. Lejefastsættelse

2.1.1. Fastsættelse af lejen

2.1.2. Regulering af lejen

2.2. Depositum

2.3. Budgetlægning

2.3.1. Vedligeholdelsesrapport

2.3.2. Driftsbudget

2.3.3. Budgetspørgeskema

2.3.4. Særligt om henlæggelser

2.4. Iværksættelse af forbedringsarbejder

2.5. Regnskab

2.5.1. Årsregnskab

2.5.2. Regnskabsspørgeskema

2.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter

2.6. Årsberetning

2.7. Indberetning til kommunen

2.8. Vedtægter

2.9. Udlejning

3. Forretningsføreren

3.1. Forretningsførerens opgaver og ansvar

Læs alt

4. Revisoren

4.1. Revisorens opgaver og ansvar

5. Kommunalbestyrelsen

5.1. Kommunalbestyrelsens generelle tilsyn

5.2. Lejefastsættelse

5.3. Budgetlægning

5.3.1. Vedligeholdelsestilstand

5.3.2. Driftsbudget

5.3.3. Budgetspørgeskema

5.4. Forbedringsarbejder m.v.

5.5. Regnskab

5.5.1. Årsregnskab

5.5.2. Regnskabsspørgeskema

5.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter

5.6. Oplysninger og indberetninger fra bestyrelsen

5.7. Kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder

5.7.1. Reaktionsmuligheder

5.7.2. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

5.8. Ændring af ungdomsboligers status

5.8.1. Nedlæggelse af ungdomsboliger m.v.

5.8.2. Sammenlægning af institutioner

5.8.3. Overgang til almennyttigt regi

5.9. Vedtægter

5.10. Udlejning

5.11. Monteringslån

6. Bygge- og Boligstyrelsen

6.1. Generelt om Bygge- og Boligstyrelsens opgaver vedr.

driften af ungdomsboliger

6.2. Indberetning fra kommunalbestyrelsen

6.3. Oplysninger

6.4. Godkendelse af visse dispositioner

6.4.1. Likvidation

6.4.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger

6.4.3. Salg

6.4.4. Køb

6.4.5. Forandringer

6.4.6. Vedtægter

7. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

og Finansforvaltning

7.1. Generelt om Hypotekbankens kompetence

7.2. Godkendelse m.v. af visse dispositioner

7.2.1. Pantsætning og rykning

7.2.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger

7.2.3. Forringelse af pantet

7.3. Ingen klageadgang

Bilag: Kapitel 11 i lov om boligbyggeri

1. Vejledningens anvendelsesområde

1.1. Vejledningens indhold

Denne vejledning knytter sig til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse

nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført

med statsstøtte (driftsbekendtgørelsen). Formålet med vejledningen er navnlig

at gøre opmærksom på, hvilke regler i bekendtgørelsen og lov om boligbyggeri,

der er nye i forhold til de tidligere gældende regler samt at give nogle

praktiske anvisninger i forbindelse med reglernes administration. Det er

tilstræbt, at vejledningen ikke indeholder gengivelser, dvs. gentagelser, af

de regler, som findes i bekendtgørelsen og loven. Vejledningen kan derfor

ikke stå alene i den praktiske administration af reglerne, men suppleres af

bekendtgørelsen og loven.

Vejledningen er opdelt i en række afsnit efter hver af de agerende parter

i administrationen af ungdomsboliger. Reglerne om kommunalbestyrelsernes

opgaver og beføjelser er således samlet i et afsnit, osv.

Som bilag til vejledningen er optrykt kapitel 11 i lov om boligbyggeri.

Vejledningen erstatter Boligstyrelsens vejledning af 16. marts 1988 om

drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte

(lejefastsættelse, regnskab, revision og tilsyn).

1.2. Bekendtgørelsen om drift og tilsyn

Ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om

drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, er der med

hjemmel i lov om boligbyggeri fastsat nærmere regler om drift og tilsyn med

ungdomsboliger, der er organiseret som selvejende institutioner, jfr. pkt.

1.4. Bekendtgørelsen omfatter de statsstøttede eller godkendte

ungdomsboliger, der er opregnet i lovens § 67, stk. 1, samt ungdomsboliger,

der modtager huslejetilskud.

Bekendtgørelsen indeholder på en række punkter nye regler i forhold til

den tidligere bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988 med senere ændringer.

Formålet med de nye regler har bl.a. været at tydeliggøre ansvars- og

tilsynsreglerne, herunder ansvarsfordelingen mellem institutionsbestyrelse,

forretningsfører og kommunalbestyrelse. De nye regler har til hensigt såvel

at styrke institutionsbestyrelsens muligheder for at udøve dens

ledelsesbeføjelse som stramme kommunalbestyrelsens tilsyn med de selvejende

ungdomsboliginstitutioner. Herved forbedres bestyrelsens og

kommunalbestyrelsens muligheder for at gribe ind i tide over for økonomiske

problemer i institutionen.

1.3 Ungdomsboligers organisationsform

Statsstøttede ungdomsboliger kan enten være ejet af en selvejende

institution eller af et almennyttigt boligselskab. I sidstnævnte tilfælde kan

ungdomsboligerne enten være organiserede som en selvstændig afdeling af

boligselskabet eller være integrerede med andre boliger i en afdeling.

Ikke-statsstøttede - private - ungdomsboliger kan efter ansøgning blive

godkendt af Bygge- og Boligstyrelsen efter bestemmelsen i lovens § 67, stk.

1, nr. 8. En sådan godkendelse medfører, at ungdomsboligerne som udgangspunkt

bliver omfattet af de samme regler om drift og tilsyn, som gælder for

statsstøttede ungdomsboliger, og den er en forudsætning for, at de kan blive

omfattet af de støttemuligheder, der gælder for statsstøttede ungdomsboliger,

jfr. lovens § 73 b.

1.4. Vejledningens og bekendtgørelsens gyldighedsområde

Bekendtgørelsen og vejledningen gælder fuldt ud for de ungdomsboliger, der

er statsstøttede eller godkendte eller modtager huslejetilskud, og som er

organiserede som selvejende institutioner.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen om, hvilken personkreds, der er

berettiget til en ungdomsbolig, gælder også for de ungdomsboliger, der ejes

af et almennyttigt boligselskab.

De øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen gælder ikke for de almennyttige

boligselskabers ungdomsboliger. De er i stedet omfattet af de regler om drift

og tilsyn m.v., som gælder for almennyttige boligselskaber.

2. Bestyrelsen

2.1 Lejefastsættelse

Det er bestyrelsen for den selvejende institution, der er ansvarlig for,

at lejen for ungdomsboliger, der er omfattet af bestemmelserne i § 67, stk.

1, i lov om boligbyggeri, fastsættes efter balancelejeprincippet.

2.1.1. Fastsættelse af lejen

Balancelejeprincippet, som er ufravigeligt, indebærer, at lejen skal

fastsættes således, at den sammen med institutionens øvrige indtægter,

herunder eventuel driftssikring (i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, betegnet som

<driftsstøtte>) og huslejetilskud, giver mulighed for at afholde

samtlige udgifter, der er forbundet med driften, herunder passende

henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse, henlæggelser til

fornyelser, afvikling af opsamlet underskud samt eventuelle henlæggelser til

istandsættelse ved fraflytning. Det er derfor ikke tilladt at budgettere med

hverken over- eller underskud.

For at undgå for hyppige reguleringer kan der dog budgetteres med et beløb

til uforudsete udgiftsstigninger på højst 2-3 pct. af de samlede udgifter.

Eventuelle opsamlede driftsunderskud skal normalt afvikles over maksimalt

5 år. Hvis det skønnes påkrævet for at sikre institutionens videreførelse,

kan underskuddet dog i ganske særlige tilfælde - og kun med

kommunalbestyrelsens godkendelse - afvikles over et længere tidsrum.

Afviklingsperioden bør dog normalt ikke overstige 10 år.

Lejen ved boligernes ibrugtagen fastsættes foreløbigt med forbehold om

senere regulering.

Udgangspunktet ved fordelingen af lejen på de enkelte ungdomsboliger er

boligens bruttoetageareal. Særlige hensyn kan dog begrunde afvigelser herfra.

Således må der regnes med en noget højere driftsudgift pr. (m2) for mindre

boliger end for større, idet anskaffelsesudgifterne for visse faste

installationer er ens uden hensyn til boligstørrelsen. Eksempelvis kan der

fastsættes et ensartet grundbeløb pr. bolig uanset størrelse, således at

betaling herudover fordeles efter bruttoetageareal.

2.1.2. Regulering af lejen

Reglerne om lejefastsættelse for ungdomsboliger forudsætter, at

indtægterne til stadighed giver dækning for udgifterne

(balancelejeprincippet). Budgettet bør alt efter institutionens forhold

sammenholdes kvartals- eller halvårsvis med udgifterne til den løbende drift

med henblik på en eventuel ajourføring og lejeregulering, hvis der

konstateres væsentlige afvigelser, herunder hvis det viser sig, at størrelsen

af henlæggelser er vurderet forkert i budgettet.

Særlige forhold, som f.eks. uforudseelige udgifter af en vis størrelse som

følge af pludseligt opståede skader på ejendommen, vil kunne gøre det

nødvendigt at forhøje lejen i årets løb.

Lejeforhøjelser som følge af generelle stigninger i en institutions

driftsbudgetter pålignes som hovedregel boligerne med samme procentsats.

Forhøjelse af lejen kan gennemføres med 3 måneders varsel, eller med 1

måneds varsel, hvis der er taget forbehold herom i lejeaftalen. For

erhvervslejemål gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler

m.v.

Forhøjelse af lejen kan varsles, inden kommunalbestyrelsens godkendelse

foreligger, men der må i så fald ved varslingen tages forbehold for

kommunalbestyrelsens godkendelse.

Lejeforhøjelser skal varsles skriftligt over for hver enkelt lejer og

indeholde oplysninger om forhøjelsens størrelse, dens beregning og grunden

til forhøjelsen.

2.2. Depositum

Efter de gældende regler skal beboere i ungdomsboliginstitutioner ikke

betale beboerindskud. Derimod kan der ved indflytningen opkræves et depositum

af beboeren. Beløbet, der ikke kan forhøjes i lejeperioden, vil kunne

anvendes til dækning af eventuelle krav, som institutionen måtte have mod

beboeren ved dennes fraflytning, f.eks. udgifter til istandsættelse af

boligen som følge af misligholdelse. Den del af beløbet, der ikke anvendes

til dækning af sådanne krav, skal tilbagebetales beboeren i forbindelse med

fraflytningen.

Med hensyn til størrelsen af et depositum finder lejelovgivningens regler

anvendelse. Herefter kan et depositum højst udgøre et beløb svarende til 6

måneders leje. Ved fastsættelsen af et depositums størrelse bør der dels

tages hensyn til de boligsøgendes økonomiske forhold, dels til imødegåelse af

tab for institutionen som følge af, at krav mod fraflyttede beboere må

opgives.

2.3. Budgetlægning

Institutionens bestyrelse skal hvert år udarbejde et budget over

institutionens udgifter og indtægter for det følgende år. Senest 3 måneder

før regnskabsårets begyndelse, dvs. senest den 30. april, skal bestyrelsen

fremsende følgende materiale til kommunalbestyrelsen:

* institutionens budget,

* budgetspørgeskema, og

* vedligeholdelsesrapport.

Ved udlejning af nye ungdomsboliger udarbejdes et driftsbudget (eller en

ajourført udgave af et tidligere driftsbudget) umiddelbart inden udlejningen

for at sikre, at indtægterne fra begyndelsen er tilstrækkelige til at dække

driftsudgifterne.

2.3.1. Vedligeholdelsesrapport

Bestyrelsen er ansvarlig for, at institutionens ejendom til stadighed er i

en vedligeholdelsesmæssig forsvarlig tilstand.

Da der ikke mindst i ungdomsboliginstitutioner, der efter ombygning er

indrettet i eksisterende ejendomme, har været eksempler på utilstrækkeligt

vedligeholdte ejendomme, har det været nødvendigt at gennemføre en skærpelse

af institutionsbestyrelsens vedligeholdelsespligt.

Der er derfor i § 3 i driftsbekendtgørelsen indsat en bestemmelse,

hvorefter institutionens bestyrelse en gang årligt er forpligtet til at lade

foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand.

Den enkelte institution træffer beslutning om, hvem der skal forestå

gennemgangen, dvs. om den kan ske ved den daglige ledelse, eller om der er

behov for en særlig bygningssagkyndig ingeniør eller arkitekt.

På grundlag af gennemgangen udarbejdes en rapport, der skal indeholde

oplysninger om blandt andet, hvilke vedligeholdelsesarbejder, der påtænkes

gennemført i det følgende regnskabsår samt en vurdering af, hvilke arbejder

der skønnes nødvendige at udføre inden for 10 år. Kommunalbestyrelsen kan

forlange, at rapporten skal udarbejdes eller vurderes af en særlig

bygningssagkyndig ingeniør eller arkitekt.

Såfremt det på baggrund af rapporten må konstateres, at de i regnskabet

henlagte beløb til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt fornyelser ikke

synes at stå i et rimeligt forhold til det ved gennemgangen konstaterede

behov, forudsættes bestyrelsen ved udarbejdelsen af budgettet at tage

initiativ til at foretage de nødvendige justeringer.

Vedligeholdelsesrapporten skal fremsendes til kommunalbestyrelsen hvert år

senest den 30. april.

2.3.2. Driftsbudget

Driftsbudgettet, der danner grundlag for den årlige lejeregulering, skal

udarbejdes i så god tid, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved

regnskabsårets begyndelse, der er den 1. august. Man skal i denne forbindelse

henlede opmærksomheden på § 12, stk. 2, i Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation af

ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte, hvorefter det kommende

års budget senest den 31. marts skal forelægges for beboermødet.

Driftsbudgettet, som skal underskrives af institutionens bestyrelse, skal

fremsendes til kommunalbestyrelsen senest den 30. april.

Institutionens bestyrelse skal ved udarbejdelsen af budgettet, hvori

institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende regnskabsår,

i særlig grad være opmærksom på, at der

* er balance mellem institutionens indtægter og udgifter,

* er budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til sikring af

ejendommens forsvarlige vedligeholdelse,

* i fornødent omfang er foretaget afskrivninger i overensstemelse med de

gældende regler,

* er budgetteret med tilstrækkelige midler til afvikling af eventuelt

opsamlet underskud i overensstemmelse med gældende regler, samt

* er oplyst om, i hvilket omfang, der skal ske frigørelse af tidligere

henlagte midler.

Budgettet skal udarbejdes efter samme kontoplan som årsregnskabet - jfr.

driftsbekendtgørelsens bilag 1 »Kontoplan«, og bilag 2

»Fastsættelse af kontienes indhold« - og eventuelle særlige

forudsætninger i tilknytning hertil må være præciseret og oplyst i budgettet.

Bestyrelsen kan vælge at anvende det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede

budgetskema, der kan rekvireres hos Statens Information (tlf. 33 37 92 00).

Bestyrelsen kan selv lade fremstille et budgetskema, men opstilling,

kontering osv. må i alle tilfælde følge systematikken i det af styrelsen

udarbejdede skema.

2.3.3. Budgetspørgeskema

Samtidig med udarbejdelsen af budgettet skal bestyrelsen udfylde et

særligt budgetspørgeskema, der er optrykt som bilag 4 til

driftsbekendtgørelsen.

Formålet med dette skema er, at det på en overskuelig måde kan give

tilsynsmyndigheden et overblik over institutionens budgetmæssige stilling.

Bestyrelsen skal fremsende spørgeskemaet til kommunalbestyrelsen

senest den 30. april.

2.3.4. Særligt om henlæggelser

Med hensyn til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og

fornyelser af ejendommen skal der ved den langsigtede budgettering regnes med

en budgetperiode på mindst 10 år (jfr. vedligeholdelsesrapporten). Hensigten

hermed er, at der sikres størst mulig udjævning af udgiften til større

vedligeholdelsesarbejder og fornyelser, således at disse kan gennemføres med

en jævn huslejestigning.

Henlagte midler til vedligeholdelse eller fornyelse af tekniske

installationer, skal som udgangspunkt anvendes til det formål, hvortil de er

henlagt. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade - f.eks. hvor

henlæggelsesbeløbet overstiger genanskaffelsesprisen for den pågældende

installation - at de henlagte midler anvendes til andre

vedligeholdelsesarbejder eller tekniske fornyelser, hvortil der skal

henlægges.

Henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser skal udgøre et nærmere

fastsat minimumsbeløb pr. m2 bruttoetageareal, jfr. driftsbekendtgørelsens

bilag 2, konto 17 og 18.

2.4. Iværksættelse af forbedringsarbejder

Institutionens bestyrelse skal forinden iværksættelse indhente

kommunalbestyrelsens godkendelse til visse forbedringsarbejder, jfr. nærmere

pkt. 5.4.

Eventuelle lån til finansiering af de nævnte arbejder skal respektere

henstand med renter og afdrag på eventuelle lån omfattet af bestemmelserne i

§ 73 a, stk. 5 og 6, i lov om boligbyggeri.

2.5 Regnskab

Regnskabsåret for selvejende ungdomsboliginstitutioner opført med

offentlig støtte løber fra den 1. august til den 31. juli. Institutionens

bestyrelse skal hvert år senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, dvs.

senest den 31. januar, fremsende det foreskrevne regnskabsmateriale til

kommunalbestyrelsens godkendelse.

Det foreskrevne regnskabsmateriale omfatter:

* behørigt underskrevet årsregnskab,

* det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede regnskabsspørgeskema i

behørigt underskrevet stand,

* bestyrelsens årsberetning, samt

* revisors bemærkninger bilagt udskrift af revisionsprotokolen.

2.5.1. Årsregnskab

Årsregnskabet opstilles i overensstemmelse med den kontoplan, styrelsen

har udarbejdet, jfr. driftsbekendtgørelsens bilag 1. Regnskabsopstilling,

kontering, kontonumre m.v. skal nøje følge systematikken i kontoplanen.

Årsregnskabet skal revideres af en revisor i overensstemmelse med reglerne

i instruksen for revision af ungdomsboliginstitutioners regnskaber. Der

henvises herom til pkt. 4.

2.5.2. Regnskabsspørgeskema

Som et integreret led i regnskabsaflæggelsen skal bestyrelsen udarbejde et

regnskabsspørgeskema, der er optrykt som bilag 3 til driftsbekendtgørelsen.

Skemaet, der repræsenterer en videreudvikling af det til

1988-driftsbekendtgørelsen hørende spørgeskema (BO 18), skal fremsendes til

kommunalbestyrelsen.

I lighed med budgetspørgeskemaet er det formålet med

regnskabsspørgeskemaet, at det på en overskuelig måde kan give

tilsynsmyndigheden et overblik over institutionens økonomiske og

driftsmæssige stilling ved regnskabsårets udløb.

Spørgsmålene, der alene vedrører det pågældende regnskabsår, er formuleret

således, at svaret/svarene kun skal begrundes nærmere i en note på skemaets

bagside, i det omfang der er foretaget bekræftende afkrydsning(er).

I noterne må eksempelvis anføres en nærmere forklaring på de af

spørgsmålene omfattede forhold, og det må oplyses, om der er eller vil blive

truffet de nødvendige forholdsregler til at bringe forholdene i orden,

herunder forholdsregler til afhjælpning af konstaterede økonomiske

vanskeligheder.

Regnskabsspørgeskemaet skal underskrives af institutionens bestyrelse og

revisor.

2.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter

Med henblik på at bringe eventuelle mellemregningsforhold mellem en

institution og dens forretningsfører til ophør blev der med virkning fra den

1. januar 1992 gennemført en ændring af 1988-driftsbekendtgørelsen, hvorefter

samtlige institutionens indtægter og udgifter skulle ind- henholdsvis

udbetales direkte over en særskilt konto.

Som noget nyt er denne bestemmelse nu udstrakt til at omfatte samtlige

selvejende ungdomsboliginstitutioner, uanset om disses administrative opgaver

varetages af en forretningsfører uden for institutionen, eller om

forretningsførelsen varetages af ansat personale. Samtidig er det blevet

præciseret, at der med særskilt konto menes særskilt konto i et

pengeinstitut, ligesom det er blevet præciseret, at samtlige institutionens

økonomiske transaktioner vedrørende driften skal foregå via denne konto.

I overensstemmelse hermed er bestyrelsen ansvarlig for, at der i

institutionens navn - uanset om institutionens administrative opgaver

varetages af en forretningsfører uden for institutionen, eller om

forretningsførelsen varetages af ansat personale - oprettes en særskilt konto

i et pengeinstitut, samt at samtlige institutionens indtægter, udgifter,

deposita, forudbetalt leje og beløb fra salg eller udtrækning af obligationer

ind/udbetales direkte over denne særskilte konto.

Institutionens kontante beholdning skal holdes på et så lavt niveau som

muligt. Institutionens likvide midler skal anbringes på en særskilt konto i

institutionens navn i et pengeinstitut eller i realkredit- eller

statsobligationer, noteret på Fondsbørsen i København. Obligationerne skal

anbringes på en særskilt depotkonto, noteret på institutionens navn i

Værdipapircentralen.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at disse bestemmelser overholdes.

2.6 Årsberetning

Institutionens bestyrelse skal i tilslutning til årsregnskabet afgive en

årsberetning, hvori der nærmere skal redegøres for den økonomiske udvikling i

regnskabsåret, jfr. driftsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Bestyrelsen skal i

øvrigt nøje gennemgå revisionsprotokollen, der skal forelægges på hvert

bestyrelsesmøde, samt tage stilling til de forhold, revisor måtte have påtalt

ved den løbende revision. Bestyrelsen må endvidere overveje, hvilke

foranstaltninger der måtte være anledning til at iværksætte. Årsberetningen

skal sammen med årsregnskabet fremsendes til kommunalbestyrelsen.

2.7 Indberetning til kommunen

Såfremt institutionens bestyrelse konstaterer uregelmæssigheder af

væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift, herunder ikke

mindst hvis

* institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser,

* der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller

* der iværksættes huslejeaktioner,

skal bestyrelsen straks foretage indberetning herom til

kommunalbestyrelsen, jfr. driftsbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det samme

gælder, hvis institutionens revisor har foretaget indberetning til

bestyrelsen.

2.8 Vedtægter

Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en vedtægt for

institutionen, der er i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen

den 27. september 1991 udarbejdede normalvedtægt for selvejende

ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte. Der henvises i

den forbindelse til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27.

september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig

støtte. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

2.9 Udlejning

Institutionens bestyrelse er ansvarlig for, at ungdomsboliger, der er

opført med offentlig støtte, kun udlejes til den berettigede person-kreds.

Den berettigede personkreds i forhold til ungdomsboliger, der er opført med

offentlig støtte i medfør af den før den 1. januar 1978 gældende lovgivning,

omfatter alle unge uddannelsessøgende, medens den berettigede personkreds i

forhold til ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte i medfør af

den efter den 1. januar 1978 gældende lovgivning, herudover omfatter andre

unge med særligt behov derfor.

Som unge uddannelsessøgende anses unge, som er under en uddannelse, der

efter reglerne for Statens Uddannelsesstøtte berettiger til

uddannelsesstøtte. Desuden anses unge, som følger EFG-uddannelser samt dertil

svarende uddannelser for uddannelsessøgende. I tvivlstilfælde om, hvorvidt en

ansøger henhører under den ovennævnte berettigede personkreds, henvises til

henholdsvis Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet.

Med hensyn til andre unge med særligt behov må det bero på en konkret

vurdering af den unges økonomiske og sociale forhold, om vedkommende henhører

under den berettigede personkreds.

Vedrørende unge flygtninges adgang til ungdomsboliger henvises til

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 105 af 10. marts 1987 om unge flygtninges

adgang til at opnå bolig på visse kollegier.

Der er ikke fastsat en aldersgrænse for retten til at bebo en

ungdomsbolig, der er opført med offentlig støtte. Den berettigede personkreds

er den samme, uanset om ungdomsboligerne er organiseret som en selvejende

institution eller tilhører et almennyttigt boligselskab.

Udlejning af ungdomsboliger foretages af den enkelte

ungdomsboliginstitutions bestyrelse eller af det enkelte almennyttige

boligselskab. Der skal udlejes direkte til den enkelte boligtager, idet der

ikke er hjemmel til at udleje flere ungdomsboliger ved en samlet

lejekontrakt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det med henblik på at

sikre den bedst mulige udnyttelse af ungdomsboligerne bør tilstræbes, at

udlejning af flerrumsboliger sker til 2 personer, hvoraf begge eller den ene

tilhører den berettigede personkreds.

Institutionens bestyrelse eller boligselskabet vurderer, hvem af flere

berettigede boligsøgende, der skal have en ledig bolig, under hensyntagen til

de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Generelt

bør der ved denne vurdering tages hensyn til ansøgernes afstand til

uddannelsessted/arbejdsplads, økonomiske forhold, nuværende boligforhold,

nærhed til familie, sociale forhold, uden at de anførte momenter kan anses

for udtømmende. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere

regler, der angiver, efter hvilke retningslinier udlejningen skal ske.

Den af Bygge- og Boligstyrelsen autoriserede typeformular U 1991 (der

afløser U 1984) skal benyttes ved indgåelse af lejemål i ungdomsboliger. For

så vidt angår spørgsmål vedrørende opsigelse, henvises til Bygge- og

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26. juni 1991 om opsigelse i

statsstøttede ungdomsboliger.

Vedrørende anvendelse af ungdomsboliger til andet formål, udlejning til

andre end den berettigede personkreds samt beslutning om fælles indstilling

til ungdomsboliger i en kommune henvises til pkt. 5.10.

3. Forretningsføreren

3.1 Forretningsførerens opgaver og ansvar

Det er bestyrelsen for den selvejende institution, der træffer beslutning

om eventuel ansættelse af en forretningsfører. En forretningsfører kan enten

være en person, der ansættes til at forestå den daglige administration på

bestyrelsens vegne eller et fremmed selskab, der eventuelt også er

forretningsfører for andre støttede byggerier. Bestyrelsens kompetence

fremgår af § 4, stk. 4, i Normalvedtægt for selvejende

ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte, udarbejdet af

Bygge- og Boligstyrelsen den 27. september 1991.

En forretningsfører skal under udøvelsen af sit hverv iagttage god

forretningsførerskik. Dette fremgår nu direkte af bekendtgørelsens § 8.

Specielt er det foreskrevet i bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at

forretningsføreren på forlangende skal give enhver oplysning om

institutionens forhold.

Endvidere følger det af bekendtgørelsens § 2, stk. 7, at indtægter og

udgifter skal føres over en særskilt konto i institutionens navn, jfr. pkt.

2.5.3. Der er ingen hjemmel til, at der må opstå noget tilgodehavende fra

forretningsføreren til institutionen. Hvis der i praksis alligevel kommer til

at opstå et sådant tilgodehavende, eller hvis det var opstået inden

bekendtgørelsens ikrafttræden, skal det omgående indbetales på den

nævnte særskilte konto.

Udover disse bestemmelser er der ikke fastsat nærmere regler om, hvilke

opgaver og ansvar en forretningsfører har. Dette må aftales mellem

bestyrelsen og forretningsføreren i forbindelse med dennes ansættelse.

Forretningsføreren skal varetage sine opgaver i overensstemmelse med de

gældende regler for driften af ungdomsboliger og kan i tilfælde af

forsømmelser pådrage sig erstatningsansvar efter de almindelige

erstatningsregler. For at sikre institutionen mod tab som følge af fejl ved

forretningsførelsen, kan bestyrelsen forlange, at forretningsføreren tegner

en ansvarsforsikring.

Ved en ændring af lovens § 75 er inhabilitetsbestemmelserne i lovens§ 17

for forretningsførere for almennyttige boligselskaber blevet overført til

også at gælde for forretningsførere for selvejende ungdomsboliginstitutioner.

Der er ikke fastsat regler om et særskilt offentligt tilsyn med

forretningsførere, men det offentlige tilsyn med institutionen omfatter også

forretningsførelsen.

Hvis der opstår ganske særlige problemer i en institution, kan

kommunalbestyrelsen eller Bygge- og Boligstyrelsen udpege en forretningsfører

til at varetage bestemte funktioner for dermed at sikre en forsvarlig drift.

Bestemmelserne herom i lovens § 18 for almennyttige boligselskaber er ved en

ændring af lovens § 76 blevet overført til også at gælde for selvejende

ungdomsboliginstitutioner.

4. Revisoren

Revisorens opgaver og ansvar

Revisionen af regnskaberne for institutionen skal ske i nøje

overensstemmelse med reglerne i instruksen for revision af

ungdomsboliginstitutioners regnskaber af 1. juni 1993, som er optrykt som

bilag 5 til bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte.

Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen kan revisionen foretages af

statsautoriseret revisor eller registreret revisor. Der er således indført en

ligestilling mellem statsautoriserede og registrerede revisorer, idet der ved

valg af revisor ikke længere skal sondres mellem ungdomsboligernes

tilsagnstidspunkt og antallet af boliger.

Det tidligere gældende forbud mod, at institutionen og forretningsføreren

har samme revisor eller revisorfirma, er ophævet. Ophævelsen af dette forbud

er erstattet med opstramninger dels i reglerne om kommunalbestyrelsens

tilsyn, og dels i reglerne om revisors forpligtelser i forbindelse med

revisionen. Revisor skal blandt andet oplyse i spørgeskemaet vedrørende

regnskabet, om institutionen i regnskabsåret har haft registreret

tilgodehavender hos forretningsfører. Revisor har endvidere en selvstændig

pligt til i visse tilfælde at foretage indberetning til institutionens

bestyrelse og kommunalbestyrelsen, jfr. nedenfor.

I bekendtgørelsens § 2, stk. 6-7, er der indført et forbud mod

mellemregning med forretningsføreren. Forbudet omfatter alle indtægter og

udgifter herunder også beløb, der indbetales som depositum eller forudbetalt

leje. Revisor skal være opmærksom på, at institutionens indtægter og udgifter

henholdsvis ind- og udbetales direkte over en særskilt konto oprettet i

institutionens navn i et pengeinstitut. Det er således ikke tilstrækkeligt,

at der oprettes en konto i forretningsførerens bogholderi. Revisor skal

endvidere være opmærksom på, at institutionens midler er anbragt som

indestående i et pengeinstitut eller i fondsbørsnoterede realkredit- eller

statsobligationer, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 6.

Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik.

Revisionsinstruksen og revisors forpligtelser i forbindelse med revisionen er

også baseret på, at revisor skal bidrage til, at kommunalbestyrelsens

tilsynsforpligtelse bliver mere effektiv. Under hensyn til, at

ungdomsboligerne er støttet med offentlige midler, skal revisor være særlig

opmærksom på, at reglerne for revisionen iagttages.

Revisor har efter § 7, stk. 4, i bekendtgørelsen pligt til straks at

indberette uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens drift

til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen. Pligten omfatter

uregelmæssige forhold, som revisor måtte få kendskab til i forbindelse med

revisionen. Det bemærkes herved, at revisor har krav på alle de oplysninger

og den bistand fra bestyrelsen og fra en eventuel forretningsfører, som

revisor finder påkrævet for at varetage sit hverv.

Det er vigtigt, under hensyn til at det kommunale tilsyn kan fungere

hurtigt og effektivt, at revisors indberetning sendes samtidig til

institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen. Indberetning bør f.eks. ske

i tilfælde, hvor revisor konstaterer, at institutionen ikke kan overholde

sine økonomiske forpligtelser. Inden indberetning afgives, kan revisor drøfte

de opståede forhold med bestyrelsen.

Ved revision af det første driftsregnskab skal revisor foretage afstemning

med det reviderede byggeregnskab.

Revisor medvirker ikke ved budgetlægningen, medmindre dette forlanges af

kommunalbestyrelsen, eller der i øvrigt er indgået særlig aftale herom. Det

skal dog understreges, at revisor efter revisionsinstruksen skal påse, at

underskud fra tidligere år afvikles budgetmæssigt efter de herom gældende

regler.

5. Kommunalbestyrelsen

5.1 Kommunalbestyrelsens generelle tilsyn

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ungdomsboliginstitutioner, hvis

ejendomme er beliggende i kommunen. Kommunalbestyrelsen påser, at

ungdomsboliginstitutionen drives økonomisk forsvarligt i overensstemmelse med

de regler, der er fastsat i eller i medfør af lov om boligbyggeri, samt med

det i vedtægterne angivne formål.

Kommunalbestyrelsen godkender som led i sin tilsynsudøvelse institutionens

vedtægter og påser i den forbindelse, at disse er i overensstemmelse med den

af Bygge- og Boligstyrelsen den 27. september 1991 udarbejdede normalvedtægt.

Det forudsættes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen til stadighed udøver sit

tilsyn i nøje kontakt med de(t) af kommunalbestyrelsen direkte udpegede

medlem(mer) af institutionens bestyrelse, jfr. § 4, stk. 1, i Bygge- og

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation

af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.

5.2 Lejefastsættelse

Kommunalbestyrelsen påser, at lejen i institutionens ungdomsboliger

fastsættes henholdsvis reguleres i overensstemmelse med reglerne i

driftsbekendtgørelsens §§ 2 og 5. Kommunalbestyrelsen kan til opfyldelse

heraf om nødvendigt kræve ændringer i lejefastsættelsen og budgettet.

For ungdomsboliger, der er omfattet af bestemmelserne i § 67, stk. 1, i

lov om boligbyggeri, gælder det såkaldte balancelejeprincip, jfr. nærmere

pkt. 2.1.1.

Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige leje ved institutionens

ibrugtagning, forhøjelser af lejen, den endelige leje samt eventuelle

lejeforhøjelser som følge af udførte forbedringer eller ombygninger.

Godkendelsen kan eventuelt meddeles i og med, at kommunalbestyrelsen

godkender budgettet, jfr. pkt. 5.3.

Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse

vedrørende lejefastsættelsen i institutionen.

5.3 Budgetlægning

Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens bestyrelse hvert år senest 3

måneder før regnskabsårets begyndelse, dvs. senest den 30. april, fremsender

institutionens budget, budgetspørgeskema samt vedligeholdelsesrapport til

kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kommunalbestyrelsen skal ved sin gennemgang af budgettet, hvori

institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende regnskabsår,

i særlig grad påse, at der

* er balance mellem institutionens indtægter og udgifter,

* er budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til sikring af

ejendommens forsvarlige vedligeholdelse, samt

* er budgetteret med tilstrækkelige midler til afvikling af eventuelt

opsamlet underskud i overensstemmelse med gældende regler.

Hvis der har medvirket revisor ved budgetlægningen, kan dennes udtalelse

indgå som en hjælp ved kommunalbestyrelsens behandling af budgettet.

Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse

vedrørende institutionens budget.

5.3.1. Vedligeholdelsestilstand

Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens ejendom til stadighed er i en

vedligeholdelsesmæssig forsvarlig tilstand. Kommunalbestyrelsen kan til brug

for sit tilsyn forlange, at institutionen med fornøden teknisk bistand

foretager nærmere undersøgelser af vedligeholdelsesstandarden.

Kommunalbestyrelsen påser, at vedligeholdelsesrapporten fremsendes til

denne senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse, dvs. senest hvert år

den 30. april.

Hvis en bygningssagkyndig har foretaget nærmere undersøgelser eller har

udarbejdet eller vurderet vedligeholdelsesrapporten, kan dennes udtalelse

ikke lægges uprøvet til grund, men kan indgå som en hjælp ved

kommunalbestyrelsens vurdering af vedligeholdelsesstandarden og

vedligeholdelsesrapporten.

Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes påkrævet, påbyde udførelse af

nødvendige vedligeholdelsesarbejder.

5.3.2. Driftsbudget

Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende institutionens budget og påser

i den forbindelse, at dette fremsendes rettidigt, dvs. senest den 30. april.

Idet der henvises til den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede

kontoplan, der er optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen, må

kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemgangen af institutionens budget i

særlig grad påse, at der for så vidt angår kontiene 14-20, 22 og 26 er

budgetteret realistisk og i overensstemmelse med gældende regler. Der

henvises i den forbindelse til det særlige budgetspørgeskema.

5.3.3. Budgetspørgeskema

For at lette kommunalbestyrelsens gennemgang af institutionens budget skal

bestyrelsen indsende det særlige budgetspørgeskema, der er optrykt som bilag

4 til bekendtgørelsen.

Skemaet er omtalt i pkt. 2.3.3.

Det skal understreges, at skemaet ikke kan stå alene i kommunens praktiske

behandling af institutionens budget.

5.4. Forbedringsarbejder m.v.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, at institutionens

bestyrelse skal indhente kommunalbestyrelsens godkendelse, inden der

iværksættes forbedringsarbejder, om- og tilbygninger samt større

renoveringsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse eller ved

lejeforhøjelser eller midlertidigt finansieres med henlagte midler med

henblik på låneoptagelse. Anvendelse af henlagte midler til de formål,

hvortil de er henlagt, kræver ikke kommunens godkendelse.

Kommunalbestyrelsen påser i den forbindelse, at eventuelle lån til

finansiering af de nævnte arbejder respekterer henstand med renter og afdrag

på eventuelle lån omfattet af bestemmelserne i § 73 a, stk. 5 og 6, i lov om

boligbyggeri.

Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse.

5.5. Regnskab

Som led i sin tilsynsudøvelse skal kommunalbestyrelsen hvert år godkende

de selvejende ungdomsboliginstitutioners årsregnskaber.

Kommunalbestyrelsen må påse, at institutionens bestyrelse senest 6 måneder

efter regnskabsårets udløb, dvs. senest den 31. januar fremsender det

foreskrevne regnskabsmateriale til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Hvad det foreskrevne regnskabsmateriale skal omfatte er nærmere omtalt i

pkt. 2.5.

5.5.1. Årsregnskab

Kommunalbestyrelsen skal foretage en kritisk gennemgang af institu-tionens

årsregnskab, og skal i den forbindelse påse, at institutionens drift og

økonomi efter det forelagte regnskabsmateriale samt de oplysninger,

kommunalbestyrelsen i øvrigt måtte være i besiddelse af, jfr. nedenfor, er

forsvarlig og i overensstemmelse med de gældende regler.

Kommunalbestyrelsen må herved i ganske særlig grad have opmærksomheden

henledt på, hvorvidt

* der er balance mellem institutionens indtægter og udgifter,

* et eventuelt opsamlet underskud afvikles i overensstemmelse med reglerne

herom,

* der i fornødent omfang er foretaget henlæggelser og afskrivninger,

* anvendelsen af henlagte midler giver anledning til kritik, samt

* habilitetsreglerne i lov om boligbyggeri er iagttaget.

Særligt i forbindelse med regnskabsgodkendelsen er det af største

betydning, at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at alle relevante

oplysninger til belysning af institutionens økonomiske forhold indhentes i

fornødent omfang. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med

regnskabsgennemgangen i betydeligt omfang støtte sig til det særlige

regnskabsspørgeskema, men er berettiget til hos institutionens bestyrelse,

forretningsfører og revisor at indhente enhver oplysning om institutionens

forhold til belysning af, hvorvidt institutionen ledes og drives i

overensstemmelse med bestemmelserne i lov om boligbyggeri, regler udfærdiget

i medfør heraf samt institutionens vedtægter.

Skønner kommunalbestyrelsen det nødvendigt, kan den således foranledige,

at en af kommunalbestyrelsen udpeget revisor for institutionens regning

gennemgår dennes regnskab og økonomi og afgiver beretning herom til

kommunalbestyrelsen.

Har revisor ikke fremsat kritiske bemærkninger til regnskabsmaterialet

eller forretningsgangen, og er der ikke på anden måde fremkommet oplysninger,

der giver anledning til nærmere undersøgelse, vil kommunalbestyrelsen i

almindelighed uden nærmere gennemgang kunne godkende årsregnskabet uden

bemærkninger.

5.5.2. Regnskabsspørgeskema

For at lette kommunalbestyrelsens gennemgang af institutionens årsregnskab

skal bestyrelsen indsende det særlige regnskabsspørgeskema, der er optrykt

som bilag 3 til bekendtgørelsen. Skemaet, der repræsenterer en

videreudvikling af det til 1988-driftsbekendtgørelsen hørende spørgeskema (BO

18), skal ikke længere indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen.

Regnskabsspørgeskemaet er omtalt i pkt. 2.5.2. Det er udformet således, at

kommunalbestyrelsen, hvis det alene indeholder benægtende afkrydsninger, som

hovedregel - medmindre der fra revisor eller på anden måde er fremkommet

oplysninger, der giver anledning til nærmere undersøgelse - vil kunne lægge

spørgeskemaet til grund for sin vurdering af institutionens årsregnskab.

Det understreges dog, at skemaet ikke kan stå alene ved kommunens

praktiske gennemgang af institutionens årsregnskab.

5.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter

Kommunalbestyrelsen skal påse, at der i institutionens navn oprettes en

særskilt konto i et pengeinstitut, ligesom kommunalbestyrelsen skal påse, at

samtlige institutionens indtægter, udgifter, deposita og eventuel forudbetalt

leje indbetales henholdsvis udbetales direkte over denne særskilte konto,

jfr. nærmere pkt. 2.5.3. Kommunalbestyrelsen kan forlange en erklæring herom

fra revisor. En sådan erklæring kan indgå som en hjælp ved

kommunalbestyrelsens vurdering af, om bestemmelserne om særskilt konto er

overholdt.

5.6 Oplysninger og indberetninger fra bestyrelsen

Som supplement til den tætte kontakt mellem institutionens bestyrelse og

de(t) af kommunalbestyrelsen direkte udpegede medlem(mer) af institutionens

bestyrelse, der til stadighed forudsættes at gælde ved kommunalbestyrelsens

tilsynsudøvelse, er der nu som noget nyt indført en egentlig

indberetningspligt for institutionens bestyrelse, jfr. pkt. 2.7.

Det bemærkes i den forbindelse, at der tillige er indført en egentlig

indberetningspligt for institutionens revisor, jfr. nærmere pkt. 4.1.

Herudover er institutionens bestyrelse, dens forretningsfører og revisor

forpligtet til på forlangende at meddele kommunalbestyrelsen og Bygge- og

Boligstyrelsen enhver oplysning om institutionens forhold til belysning af,

hvorvidt den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om

boligbyggeri, regler udfærdiget i medfør heraf samt institutionens vedtægter.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i medfør af bestemmelsen i§ 90,

stk. 3, i lov om boligbyggeri, påhviler kommunalbestyrelsen at bistå Bygge-

og Boligstyrelsen ved tilvejebringelse af disse oplysninger.

5.7 Kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder

Da selvejende ungdomsboliginstitutioner ifølge sagens natur er meget

følsomme over for forstyrrelser i driften, er det af største betydning, at

kommunalbestyrelsen til stadighed er opmærksom på, at mulighederne for at

afbøde økonomiske eller andre problemer for institutionen ikke forspildes ved

for sen indgriben fra bestyrelsens og tilsynsmyndighedens side.

Kommunalbestyrelsen kan derfor i henhold til bestemmelsen i § 12, stk. 3,

i bekendtgørelsen til enhver tid træffe de foranstaltninger, som den måtte

finde nødvendige med henblik på at sikre institutionens forsvarlige drift,

herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage

institutionens administration.

5.7.1. Reaktionsmuligheder

I forbindelse med gennemgang af institutionens budget kan

kommunalbestyrelsen, hvis institutionens bestyrelse ikke af egen drift tager

initiativ til at gennemføre nødvendige lejeforhøjelser, påbyde sådanne

forhøjelser, ligesom kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om nedsættelse

af lejen.

Kommunalbestyrelsen kan tillige om nødvendigt kræve et nyt revideret

driftsbudget udarbejdet.

Såfremt den i tilknytning til institutionens budget fremsendte

vedligeholdelsesrapport måtte give anledning dertil eller andre forhold i

øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen påbyde udførelse af

nødvendige vedligeholdelsesarbejder.

Dersom kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemgang af institutionens

årsregnskab finder det uklart, hvorvidt gældende regler er overholdt, vil den

kunne anmode institutionens revisor om en særskilt erklæring herom, ligesom

kommunalbestyrelsen i øvrigt, hvis den skønner det påkrævet, kan udpege en

anden revisor til at foretage en fornyet revision af institutionens

årsregnskab.

Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til institutionens årsregnskab

eller forretningsgange i øvrigt, eller har kommunalbestyrelsen selv fundet

grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen påtale forholdet over for

institutionens bestyrelse og om fornødent pålægge denne at iværksætte de

foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen skønner nødvendige, herunder påbyde

forhøjelse eller nedsættelse af lejen i henhold til bestemmelsen i § 7, stk.

5, i lov om boligbyggeri.

I det omfang kommunalbestyrelsen herefter finder, at der af institutionens

bestyrelse - eventuelt efter pålæg herom fra kommunalbestyrelsen - er eller

vil blive truffet de nødvendige foranstaltninger til at bringe kritisable

forhold i orden, vil regnskabsmaterialet, påført kommunalbestyrelsens

bemærkninger, kunne godkendes.

Endelig kan kommunalbestyrelsen, hvis institutionen som følge af

kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed er blevet påført tab,

pålægge bestyrelsen, at institutionen søger erstatningskrav rejst over for

forretningsfører, bestyrelsesmedlemmer eller andre.

I det omfang kommunalbestyrelsen vurderer, at der er risiko for, at

institutionen ikke kan videreføres, kan kommunalbestyrelsen nu med hjemmel i

lovens § 74 yde driftsstøtte i form af tilskud, lån eller garanti. Endvidere

er der nu lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan lade de indestående

offentlige lån rykke for et reservefondslån fra realkreditinstituttet. Dette

gælder både det kommunale lån, det statsgaranterede lån og de statslån, der

tidligere blev ydet. For ungdomsboliger, der er organiseret som almennyttigt

byggeri, er der endvidere mulighed for at søge om støtte fra

Boligselskabernes Landsbyggefond efter den nye bestemmelse i lovens § 36,

stk. 7.

5.7.2. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen

Hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med økonomiske eller andre

problemer i en ungdomsboliginstitution, skal den omgående vurdere samt drøfte

med bestyrelsen, hvad der bør foretages og træffe fornødne foranstaltninger

til afhjælpning af problemerne, jfr. pkt. 5.7.1.

Derefter skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er grundlag for at

afgive en indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen efter reglerne i

bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Kommunen kan altid rette henvendelse til

styrelsen for at få vejledning, men det er af afgørende betydning for

styrelsen, at der foretages en egentlig indberetning, når der er konstateret

væsentlige problemer. Om indberetning skal foretages, skal

kommunalbestyrelsen tage stilling til ud fra en konkret vurdering af

forholdene i den pågældende institution og på grundlag af det kendskab til

institutionen, kommunen har fået som led i sin tilsynsvirksomhed.

Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning, hvis

* der konstateres væsentlige uregelmæssigheder ved driften,

* institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser,

* der opstår permanente udlejningsvanskeligheder,

* bestyrelsen foretager indberetning om huslejeaktioner,

* institutionen undlader at efterkomme kommunens påbud, eller

* institutionens forhold i øvrigt giver anledning til væsentlig kritik.

For at en indberetning kan danne grundlag for styrelsens behandling af

sagen skal den indeholde:

* en udførlig, ajourført redegørelse for den aktuelle situation i

institutionen,

* en udførlig, ajourført redegørelse for de problemer, der er blevet

rejst,

* oplysning om, hvilke foranstaltninger bestyrelsen har truffet og agter

at træffe for at afhjælpe problemerne,

* oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunen har truffet og agter at

træffe for at afhjælpe problemerne, og

* kommunalbestyrelsens indstilling om, hvilke yderligere foranstaltninger,

der bør iværksættes.

Bygge- og Boligstyrelsen bliver i princippet først en del af det

offentlige tilsyn med ungdomsboliginstitutionerne, når der foreligger en

kommunal indberetning.

Hvis en henvendelse til Bygge- og Boligstyrelsen ikke indeholder samtlige

de nævnte oplysninger, vil der ikke være tale om en indberetning efter

bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen

orienterer om drøftelser, kommunen har ført med bestyrelsen og andre parter,

eller at der fremsendes kopi af den korrespondance, der har været mellem

bestyrelsen og kommunen.

5.8 Ændring af ungdomsboligers status

Kommunalbestyrelsen skal som led i sin tilsynsudøvelse påse, at

institutionens ejendom anvendes i overensstemmelse med formålet i

vedtægterne, herunder at institutionen drives økonomisk forsvarligt.

Varige ændringer af behovsstrukturen vedrørende ungdomsboliger i et

lokalområde med deraf følgende væsentlige udlejningsvanskeligheder kan

imidlertid aktualisere overvejelser vedrørende ændring af ungdomsboligernes

status.

Kommunalbestyrelsen kan dog til afhjælpning af væsentlige

udlejningsvanskeligheder af forbigående karakter tillade, at de gældende

udlejningsregler fraviges, jfr. herved pkt. 5.10.

I det omfang institutionen imidlertid ikke længere opfylder sit formål

eller drives med fortsat underskud, kan institutionens bestyrelse træffe

bestemmelse om, at institutionen ophæves ved likvidation. Likvidationen skal

efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkendes af Bygge- og

Boligstyrelsen. Der henvises i øvrigt til § 14 i bekendtgørelse nr. 666 af

27. september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med

offentlig støtte (organisationsbekendtgørelsen).

5.8.1. Nedlæggelse af ungdomsboliger m.v.

Institutionens bestyrelse skal ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr.

2-4, indhente kommunalbestyrelsens godkendelse forinden iværksættelse af

følgende foranstaltninger:

1) Forandringer, der fratager boligen dens karakter af ungdomsbolig, men

hvor dette sker til gavn for de øvrige ungdomsboliger.

2) Sammenlægning af ungdomsboliger.

3) Afhændelse af en ejendom, der ikke omfatter boliger.

Det skal understreges, at kommunalbestyrelsens beføjelse til at godkende

forandringer og nedlæggelse af ungdomsboliger som nævnt under 1 og 2 alene

forudsættes at vedrøre et begrænset antal af institutionens boliger. Der

tænkes herved på foranstaltninger, der ønskes iværksat med henblik på en

forbedring enten af institutionens enkelte boliger eller af fællesfaciliteter

eller fællesarealer, bl.a. for at forbedre det sociale miljø.

I forbindelse med de under 1-3 nævnte foranstaltninger skal

kommunalbestyrelsen være opmærksom på konsekvenserne for eventuelt

huslejetilskud og driftssikring. Endvidere skal kommunen foretage

indberetning til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

5.8.2. Sammenlægning af institutioner

Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der gennem en sammenlægning af 2

eller flere selvejende institutioner i kommunen til en institution vil kunne

tilrettelægges en administrativt mere rationel og hensigtsmæssig drift,

herunder at der ved en sammenlægning vil kunne tilvejebringes en højere grad

af økonomisk stabilitet, er der med bestemmelsen i § 67 a, stk. 1, 1. pkt., i

lov om boligbyggeri, jfr. bestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 5, i

bekendtgørelsen, nu skabt adgang for kommunalbestyrelsen til at godkende en

sammenlægning.

Forinden fremsendelse af ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, skal

bestyrelserne for de pågældende institutioner have truffet beslutning om at

anbefale en sammenlægning. Institutionernes bestyrelser foranlediger i den

forbindelse afholdelse af ekstraordinære beboermøder efter bestemmelsen i §

12, stk. 3, nr. 4, i ovennævnte organisationsbekendtgørelse nr. 666 af 27.

september 1991.

Beboerrådets beslutning skal medsendes til kommunalbestyrelsen, der

træffer den endelige administrative afgørelse.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af sammenlægningen

underretter kommunalbestyrelsen Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning samt Bygge- og Boligstyrelsen og påser i den forbindelse,

at den nye selvejende ungdomsboliginstitution erhverver skøder på sine

ejendomme.

5.8.3. Overgang til almennyttigt regi

Som et alternativ til sammenlægning af selvejende institutioner vil

kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i § 67 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om

boligbyggeri, jfr. bestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelsen nu

kunne tillade, at en selvejende ungdomsboliginstitution overgår til at blive

en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at de meddelte tilsagn om

offentlig støtte overføres til afdelingen.

Herved opnås, at ungdomsboligerne indgår i boligselskabets fælles

administration med andre afdelinger, ligesom ungdomsboligerne bliver omfattet

af Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskabskonsulenttjeneste og

garantiordning. Herudover opnås der mulighed for støtte fra Boligselskabernes

Landsbyggefond og boligselskabet via dets dispositionsfond og frie

egenkapital.

Det vil dog være en forudsætning for gennemførelse af overgang til

almennyttigt regi, at kommunalbestyrelsen skønner, at der herved vil kunne

tilvejebringes en mere hensigtsmæssig - herunder en økonomisk mere

hensigtsmæssig - drift af ungdomsboligerne.

Forinden fremsendelse af ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, skal

institutionens bestyrelse og det kompetente organ i det pågældende

almennyttige boligselskab have truffet beslutning om at anbefale overgangen.

Institutionens bestyrelse foranlediger i den forbindelse afholdelse af

ekstraordinært beboermøde efter bestemmelsen i§ 12, stk. 3, nr. 4, i

ovennævnte organisationsbekendtgørelse nr. 666af 27. september 1991.

Beboerrådets beslutning skal medsendes til kommunalbestyrelsen, der

træffer den endelige administrative afgørelse.

Det bemærkes endvidere, at lejelovens regler om tilbudspligt skal være

iagttaget.

I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af overgangen,

underretter kommunalbestyrelsen Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning, Boligselskabernes Landsbyggefond samt Bygge- og

Boligstyrelsen og påser i den forbindelse, at den nye almennyttige

ungdomsboligafdeling erhverver skøde på ejendommen.

Som følge af overgangen vil ungdomsboligerne herefter være omfattet af

bestemmelsen i driftsbekendtgørelsens § 18 samt reglerne i Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 784 af 14. december 1988 om almennyttig boligvirksomhed,

med senere ændringer. Kommunalbestyrelsens tilsyn med afdelingens drift vil

herefter skulle udøves i overensstemmelse hermed.

5.9 Vedtægter

Kommunalbestyrelsen skal godkende institutionens vedtægter og skal i den

forbindelse påse, at vedtægterne er i overensstemmelse med den af Bygge- og

Boligstyrelsen den 27. september 1991 udarbejdede normalvedtægt for

selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte.

Det bemærkes i øvrigt, for så vidt angår selvejende

ungdomsboliginstitutioner, hvortil kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om

offentlig støtte efter den 31. marts 1992, at vedtægtsgodkendelse skal finde

sted inden meddelelse af tilsagn, jf. § 12, stk. 9, i Bygge- og

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 783 af 3. december 1991 om offentligt

støttet byggeri efter lov om boligbyggeri, med senere ændringer.

5.10 Udlejning

Kommunalbestyrelsen påser, at udlejning af ungdomsboliger sker til

personer omfattet af den berettigede personkreds efter retningslinier, der

tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale

forhold. Kommunalbestyrelsen behøver ikke nødvendigvis at have indseende med

hvert enkelt lejemål, men kan fastsætte nærmere regler, der angiver, efter

hvilke retningslinier udlejning skal ske.

Kommunalbestyrelsen påser i øvrigt, at ungdomsboligerne til stadighed

bebos af den berettigede personkreds. Der henvises i den forbindelse til

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26.juni 1991 om opsigelse

i statsstøttede ungdomsboliger.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens ret til i henhold til bestemmelsen

i § 76 b i lov om boligbyggeri til at anvise unge med særlige boligsociale

problemer til ungdomsboliger opført med offentlig støtte i medfør af den

efter den 1. januar 1978 gældende lovgivning henvises til pkt. 3 i Bygge- og

Boligstyrelsens vejledning af 4. juli 1991 om visse forhold vedrørende

ungdomsboliger.

Kommunalbestyrelsen kan inden for de i lov om boligbyggeri fastsatte

grænser træffe beslutning om, at der skal ske fælles indstillingsvirksomhed

til ungdomsboligerne i kommunen, idet det dog for så vidt angår

ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab bemærkes, at disse

ikke uden boligselskabets samtykke kan omfattes af en sådan fælles

indstillingsordning.

Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse træffe bestemmelse om, hvordan

de af den fælles indstillingsordning omfattede ungdomsboliginstitutioner skal

finansiere denne virksomhed. De enkelte institutioners udgifter hertil bør

med henvisning til balancelejeprincippet søges holdt på et rimeligt niveau,

idet kommunalbestyrelsen samtidig hermed må påse, at der for de af ordningen

omfattede institutioner sker en nedsættelse af administrationsudgifterne,

svarende til den administrative lettelse, indstillingsvirksomheden medfører.

Til afhjælpning af væsentlige udlejningsvanskeligheder kan

kommunalbestyrelsen som midlertidig foranstaltning tillade, at de gældende

udlejningsregler fraviges.

Ved udlejning til andre end den berettigede personkreds bør udlejning ske

i form af tidsbestemte lejeaftaler for kortere tidsrum, således at adgangen

til at udleje til den berettigede personkreds bibeholdes. For så vidt angår

tidsbestemte lejeaftaler henvises til lejelovens regler herom.

Såfremt vanskeligheder med at udleje til den berettigede personkreds

antager en mere permanent karakter, skal kommunalbestyrelsen foretage

indberetning herom til Bygge- og Boligstyrelsen.

For så vidt angår spørgsmål vedrørende opsigelse, henvises til Bygge- og

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26. juni 1991 om opsigelse i

statsstøttede ungdomsboliger.

5.11. Monteringslån

I det omfang en institution ønsker at afhænde inventar, hvortil der i

medfør af de før den 1. januar 1988 gældende regler er ydet monteringslån, og

der ikke finder genanskaffelse sted, skal kommunalbestyrelsens godkendelse

indhentes.

Kommunalbestyrelsen påser, at nettoprovenuet ved afhændelsen samt de

midler, der er henlagt til fornyelse af det pågældende inventar, indbetales

til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til indfrielse af

eller som ekstraordinært afdrag på monteringslånet. Kommunalbestyrelsen

attesterer i den forbindelse beløbets størrelse over for Hypotekbanken.

6. Bygge- og Boligstyrelsen

6.1. Generelt om Bygge- og Boligstyrelsens opgaver vedr. driften af

ungdomsboliger

Det antages, at styrelsen i relation til ungdomsboliger har en overordnet

tilsynsforpligtelse som følge af almindelige stats- og forvaltningsretlige

grundsætninger, hvorefter et ministerium skal følge udviklingen inden for

sine ressortområder og reagere, hvis dette er påkrævet.

Derimod er der ikke i lov om boligbyggeri fastsat regler om, at styrelsen

skal føre et direkte tilsyn med driften af ungdomsboliger. Styrelsen bliver

først direkte involveret i en konkret sag, hvis kommunalbestyrelsen afgiver

en indberetning, jfr. nærmere pkt. 6.2., eller når styrelsen får forelagt

spørgsmål, som efter gældende regler kræver styrelsens godkendelse, jfr. pkt.

6.4.

6.2. Indberetning fra kommunalbestyrelsen

Ved bekendtgørelsens § 12 er der sket en præcisering af de også tidligere

gældende regler om, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde skal foretage en

formel indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen. Denne bestemmelse er

nærmere uddybet i pkt. 5.7.2 om, hvornår indberetning skal afgives, og hvad

den skal indeholde, samt i nærværende pkt. om styrelsens behandling af en

indberetning.

Når Bygge- og Boligstyrelsen modtager en sådan indberetning eller en anden

form for henvendelse fra kommunalbestyrelsen, vil styrelsen som det første

tage stilling til, om materialet opfylder kravene til, hvad en indberetning

skal indeholde, jfr. pkt. 5.7.2. Hvis dette ikke er tilfældet, vil styrelsen

sædvanligvis meddele kommunalbestyrelsen, at der ikke er tale om en

indberetning og henvise til de gældende regler om, hvad en indberetning skal

indeholde.

Hvis der er tale om en indberetning, vil styrelsen vurdere, om den

konkrete sag giver anledning til, at der bør tilvejebringes yderligere

oplysninger af betydning for styrelsens vurdering af den konkrete sag.

Eventuelle manglende oplysninger vil styrelsen anmode om at få eftersendt.

Derefter vil styrelsen tage kontakt til den pågældende kommune, enten

skriftligt eller ved at tage initiativ til et møde. Styrelsen vil med

udgangspunkt i kommunalbestyrelsens indstilling være interesseret i en

realistisk drøftelse af de problemer, der er rejst i indberetningen, samt

hvilke løsningsmuligheder, der kan peges på for at forbedre situationen eller

løse de opståede problemer.

I de fleste konkrete tilfælde vil det være styrelsens udgangspunkt at

drøfte mulighederne for, at den selvejende ungdomsboliginstitution kan

fortsætte som sådan i forbindelse med, at de opståede problemer søges løst

ved passende tiltag.

Hvilke tiltag, der kan komme på tale, er beskrevet i pkt. 5.7.1 om

kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder.

Spørgsmål om ændring af ungdomsboligernes status kan også komme til at

indgå i overvejelserne. Der kan således, afhængig af en konkret vurdering af

sagen, blive tale om, at ungdomsboligerne søges sammenlagt med andre

institutioner eller overført til et almennyttigt boligselskab. En sådan

ændring af ungdomsboligernes status vil kunne godkendes af

kommunalbestyrelsen, jfr. nærmere pkt. 5.8.2 og 5.8.3.

Hvis disse muligheder ikke er realisable i det konkrete tilfælde, kan det

komme på tale at overveje en likvidation af den selvejende

ungdomsboliginstitution. En sådan likvidation kræver styrelsens godkendelse,

jfr. nærmere pkt. 6.4.1.

Styrelsen vil i forbindelse med en indberetning vurdere, hvad der har

været årsagen til de opståede problemer, og om der i den anledning vil kunne

gøres ansvar gældende over for nogle af de involverede parter.

6.3 Oplysninger

Med hjemmel i lovens § 90, stk. 3, kan Bygge- og Boligstyrelsen fra

kommunalbestyrelsen indhente enhver oplysning, der er nødvendig for

gennemførelse af lovens formål.

Tilsvarende fremgår det af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at Bygge- og

Boligstyrelsen kan anmode institutionens bestyrelse, forretningsfører og

revisor om enhver oplysning om institutionens forhold.

En sådan indhentning af oplysninger kan navnlig komme på tale, når

styrelsen er ved at behandle en indberetning fra kommunalbestyrelsen, men kan

også blive relevant i anden anledning, f.eks. under styrelsens behandling af

sager, som er indsendt til styrelsens godkendelse, jfr. pkt. 6.4, eller som

led i styrelsens forpligtelse til at følge udviklingen inden for

ungdomsboligområdet.

6.4. Godkendelse af visse dispositioner

Til visse dispositioner over en selvejende ungdomsboliginstitution kræves

der godkendelse fra Bygge- og Boligstyrelsen. Dette kan ses som et led i

styrelsens overordnede tilsynsforpligtelse.

Ansøgning om styrelsens godkendelse skal indsendes af institutionens

bestyrelse gennem den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsens indstilling

skal fremsendes til styrelsen samtidig med ansøgningen.

6.4.1. Likvidation

Således kan likvidation af en ungdomsboliginstitution ikke foretages uden

styrelsens godkendelse, jfr. § 14 i bekendtgørelse nr. 666 af 27. september

1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.

Styrelsen skal også udpege likvidator og tage stilling til anvendelse af

eventuelt resterende midler. Efter en likvidation er den selvejende

institution ophørt med at eksistere som sådan.

Styrelsens godkendelse vil normalt bl.a. forudsætte, at der har været

forhandlet med kreditorerne, således at der kan blive tale om en solvent

likvidation. Hvis en sådan ikke kan gennemføres, kan det komme på tale, at

institutionen må begære sig selv konkurs.

6.4.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger

Det følger af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 1, at styrelsens

godkendelse er nødvendig, hvis ungdomsboliger nedlægges og ikke overgår til

anden anvendelse for de øvrige ungdomsboliger. Hvis der sker en sådan

overgang til anden anvendelse, kan godkendelsen meddeles af kommunen, jfr.

pkt. 5.8.1.

6.4.3. Salg

Styrelsen skal også godkende helt eller delvist salg af fast ejendom, der

omfatter ungdomsboliger eller institutionen som helhed, jfr. § 16, stk. 1,

nr. 2, i den nye bekendtgørelse og § 3, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse

af 27. september 1991.

Bestemmelsen om styrelsens godkendelse af salg gælder ikke for salg af

fast ejendom, der ikke omfatter boliger. Et sådant salg - i praksis typisk af

en ubebygget ejendom - kan godkendes af kommunalbestyrelsen, jfr. pkt. 5.8.1.

6.4.4. Køb

Endvidere kræves styrelsens godkendelse af køb af fast ejendom, dvs.

ubebyggede arealer eller bebyggede ejendomme, jfr. § 3, stk. 2, i

bekendtgørelsen af 27. september 1991.

Denne bestemmelse omfatter imidlertid ikke det første køb af en ejendom,

som foretages for at opføre eller indrette nye ungdomsboliger, idet vilkårene

for dette køb godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med meddelelse

af tilsagn om offentlig støtte til opførelse eller indretning af

ungdomsboliger. Bestemmelsen omfatter kun senere køb af fast ejendom.

6.4.5. Forandringer

Endelig skal væsentlige forandringer godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen

ifølge § 3, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.

Bestemmelsen omfatter betydelige ændringer vedrørende den faste ejendom.

Derimod kan visse forandringer, der fratager boligen dens karakter af

ungdomsbolig, som nævnt under pkt. 5.8.1. godkendes af kommunalbestyrelsen.

6.4.6. Vedtægter

Bygge- og Boligstyrelsen skal ikke have tilsendt de vedtægter for en

institution, som godkendes af kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i §

67, stk. 6-7, i lov om boligbyggeri og § 9, stk. 2, i den nye bekendtgørelse

samt §§ 3, stk. 4, og 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 666 af 27. september

1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.

Derimod kræver det styrelsens godkendelse at fravige normalvedtægten, jfr.

§ 3, stk. 4, 3. pkt., i sidstnævnte bekendtgørelse. Som nævnt i pkt. 47 i den

til bekendtgørelsen hørende vejledning af 27. september 1991 kan en sådan

godkendelse normalt ikke forventes.

7. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning

7.1. Generelt om Hypotekbankens kompetence

Ifølge lovens § 89 varetager Hypotekbanken den kasse- og regnskabsmæssige

forvaltning af statsstøtten. Dette indebærer, at Hypotekbanken foretager alle

fornødne ekspeditioner i forbindelse med anvisning af statsstøtten til

ungdomsboliger og tager stilling til spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse

dermed. Som eksempel er det nævnt i bekendtgørelsens § 21, stk. 2, at

Hypotekbanken afgiver erklæringer om statsgaranti for realkreditlån, når der

meddeles tilsagn om statsstøtte.

7.2. Godkendelse m.v. af visse dispositioner

Det er et generelt kriterium for Hypotekbankens kompetence, at

Hypotekbanken i tilfælde af forandringer af ejendommen tager stilling til

eventuelle konsekvenser for statsstøtten. F.eks. kan der typisk blive tale om

et krav om delvis indfrielse af statslånet eller det statsgaranterede lån,

altså at der skal erlægges et ekstraordinært afdrag. Dette kan komme på tale

i flere situationer.

Når således kommunalbestyrelsen godkender de dispositioner, der er nævnt i

bekendtgørelsens § 15, skal der gives meddelelse herom til Hypotekbanken, som

tager stilling til eventuelle konsekvenser for statsstøtten. Ud over § 15 er

der også en række andre dispositioner, der kræver Hypotekbankens godkendelse

eller stillingtagen til konsekvenserne for statsstøtten.

7.2.1. Pantsætning og rykning

Således følger det af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, at Hypotekbanken skal

godkende optagelse af lån, der ikke respekterer statslånet eller det

statsgaranterede lån.

Bestemmelsen omfatter dog ikke den første pantsætning af en ejendom, der

foretages i forbindelse med opførelse og indretning af ungdomsboliger, idet

denne pantsætning godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med

meddelelse af tilsagn om offentlig støtte. Bestemmelsen omfatter kun senere

pantsætninger.

Hypotekbanken skal endvidere efter § 21, stk. 3, godkende rykning af

statslånet eller det statsgaranterede lån for realkreditlån til

forbedringsarbejder m.v. Godkendelse kan kun forventes meddelt, hvis

kommunalbestyrelsen vedstår sin regaranti.

7.2.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger

Når enten kommunalbestyrelsen eller Bygge- og Boligstyrelsen godkender

nedlæggelse af ungdomsboliger efter de nærmere regler i bekendtgørelsens §§

15, stk. 1, nr. 2 og 3, og 16, stk. 1, nr. 1, tager Hypotekbanken stilling

til, i hvilket omfang, der skal ydes ekstraordinært afdrag på statslånet

eller det statsgaranterede lån eller ske ophør af den løbende støtte, jfr. §

21, stk. 5.

7.2.3. Forringelse af pantet

Det er et generelt kriterium, at ved enhver forringelse af pantet skal

Hypotekbanken tage stilling til, i hvilket omfang, der skal ydes

ekstraordinært afdrag på statslånet eller det statsgaranterede lån eller

foranstående lån. Dette gælder, uanset om ejendommen siden opførelsen er

steget i værdi. Som eksempler på en sådan forringelse af pantet er i

bekendtgørelsens § 21, stk. 4 og 6, nævnt ekspropriation, frasalg eller hel

eller delvis afhændelse af grundarealer. Endvidere kan nævnes tvangsmæssigt

pålæg af servitutter eller lignende.

7.3. Ingen klageadgang

Det følger af bekendtgørelsens § 21, stk. 7, at Hypotekbankens afgørelser

er endelige og ikke kan indbringes for Bygge- og Boligstyrelsen eller anden

administrativ myndighed.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 30.

september 1993

RUD WERBORG

/ Birthe Lehmann

Bilag

Kapitel 11 i lov om boligbyggeri

Kapitel 11

Boliger for unge under uddannelse m.fl.

§ 67. Statsstøttede boliger for unge under uddannelse

m.v. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter:

1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,

2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte,

3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,

4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af

kollegier for unge under uddannelse,

5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af

kollegier med senere ændringer,

6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,

7) senere boligbyggerilove eller

8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af

boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel, medmindre

boligministeren i helt særlige tilfælde meddeler undtagelser herfra, eller

9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i lov

om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give

tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af boliger for unge under uddannelse

og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil ydes indekslån.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til

nye ungdomsboliger, hvis den i stk. 9 nævnte opgørelse for det foregående år

viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og

boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer

med handicap, ialt overstiger 2 pct.

Stk. 4. Boligministeren fastsætter en vejledende

udgiftsramme for anskaffelsessummen for ungdomsboliger. Statens andel af

ydelsesstøtten, jf. § 72, stk. 4, beregnes i forhold til den anskaffelsessum,

kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes

statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der

ligger ud over udgiftsrammen.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en

anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 4,

omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen

såvel statens som kommunalbestyrelsens andel af støtten, jf. reglerne herom i

§§ 70 og 72.

Stk. 6. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber

samt til selvejende kollegier, ungdomsboliger eller fonde og lignende,

såfremt disses vedtægter kan godkendes af boligministeren eller af

kommunalbestyrelsen efter boligministerens bemyndigelse.

Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte retningslinier

for formen og indholdet af de i stk. 6 nævnte vedtægter. Boligministeren kan

endvidere fastsætte almindeligt gældende regler til afløsning, supplering

eller ændring af allerede godkendte vedtægter.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til

ungdomsboliger skal ske efter tilsvarende retningslinier som anført i § 55,

stk. 1.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en

opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse

om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der

er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen

til ledigheden i ungdomsboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe

denne.

Stk. 10. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler

om de i stk. 1-9 nævnte forhold.

Stk. 11. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2,

3, 5, 8 og 9 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 67 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til,

at selvejende ungdomsboliginstitutioner i kommunen sammenlægges til en

institution, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til denne

institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en

selvejende ungdomsboliginstitution overgår til at være en afdeling af et

almennyttigt boligselskab, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte

overføres til boligselskabet.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 68. Boliger opført med støtte efter § 67 skal efter

boligministerens nærmere bestemmelse fortrinsvis stilles til rådighed for

unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor.

Stk. 2. Såfremt boligerne udlejes til andre end unge,

der efter stk. 1 har fortrinsret dertil, kan boligministeren helt eller

delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller

ydelsesstøtte til ophør.

§ 69. De i § 67 nævnte boliger kan tilvejebringes ved

1) integration i almennyttigt boligbyggeri, hvortil der ydes støtte i

medfør af § 48,

2) erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme,

3) ombygning af eksisterende ejendomme eller

4) nybyggeri.

§ 69 a. (Ophævet)

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån op

til 7 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Det kommunale lån skal have

oprykkende panteret efter indekslånet. Kommunalbestyrelsen kan dog give

tilladelse til, at det kommunale lån rykker for reservefondslån fra

realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre

ungdomsboligernes videreførelse. Summen af kommune- og indekslån kan udgøre

indtil 100 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 er rentefri. De afdraes, når

ejendommens økonomi efter långiverens skøn tillader det, jf. § 34, 2. pkt.

Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

Stk. 3. Ved erhvervelse og ombygning af bebyggede

ejendomme efter § 69, nr. 2 og 3, kan kom-munalbestyrelsen i særlige tilfælde

godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver

indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld

medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens

værdi, jf. § 60.

§ 71. Kommunelån udbetales i forbindelse med

ejendoms- eller grundkøb samt med byggeriets projektering og udførelse efter

samme regler, som gælder for almennyttigt byggeri efter § 33.

§ 72. Støtte efter § 67 kan kun ydes, hvis

kommunalbestyrelsen yder den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 70, 71 og

72 b, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med

reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker

første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,290 pct.

af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.

1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag

på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil

låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til

forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne

til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten

fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne

om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 72 a. (Ophævet)

§ 72 b. Kommunal garanti for indekslån kan ydes for

den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed

ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver

tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser,

som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af

restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den

garanterede del af restgælden. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til,

at det statsgaranterede lån rykker for reservefondslån fra

realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre

ungdomsboligernes videreførelse.

§ 72 c. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra

indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene

fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut

på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 2. Boligministeren kan helt eller delvis bringe

betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til

ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for

byggeriet taler derfor, herunder stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige

tilfælde yde tilskud eller lån til etablering af ungdomsboliger, såfremt de

endelige udgifter ved byggeriets opførelse overstiger det beløb, som

kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes på de i § 70, stk. 2,

gældende vilkår.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 72 e. Støtte til de i § 54 omtalte boliger kan ydes

efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for

en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse

af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller

kommunens udgifter til byggeriet.

§ 73. Bestemmelserne i § 7 a, § 13, stk. 2, § 56,

stk. 1, 3 og 4, § 58, stk. 2-4, og §§ 59-62 a gælder også for byggerier, der

opføres med støtte efter dette kapitel.

§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i

hvert af studieårene 1984/85-1995/96 yde tilskud til nedbringelse af lejen i

kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået

tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-

eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/85 - 1986/87 kan

der gives tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i

hvert af studieårene 1987/88-1995/96.

Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for

studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af

boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftsudgifters

størrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb i studieårene 1985/86 og

1986/87. Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for studieåret

1984/85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme beløb i hvert af

studieårene 1987/88-1995/96. Boligministeren fastsætter nærmere regler for

tilskuddets beregning.

Stk. 4. Statstilskud efter stk. 1-3 kan endvidere ydes

til nedbringelse af lejen i enkeltværelser og lejligheder indtil på 11/2

værelse, der med kommunalbestyrelsens godkendelse forbeholdes unge under

uddannelse og andre unge med særligt behov derfor, såfremt bebyggelsen i

studieåret 1983-84 har fået statstilskud til nedbringelse af lejen.

Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er

ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og

1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. august 1996.

Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra

folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter

og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1.

august 1996.

§ 73 b. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på

statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader

og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt

til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget

tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte-

eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8.

Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem

forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 36, stk. 2-5.

Stk. 2. Udgifter til arbejdet efter stk. 1 finansieres

ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker

første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct.

af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.

1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af

afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,

indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til

forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne

til ydelsesstøtten.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten

fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne

om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 6. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelserne i § 72

c.

Stk. 7. Kommunal garanti kan ydes for den del af

indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud

over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 72

b.

Stk. 8. Støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse

af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle underskud på

ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som

uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere

årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelse kan afholdes efter reglerne i

stk. 9.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt

ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til opretning af

økonomien i en ungdomsboliginstitution, der har fået tilsagn efter stk. 1.

Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet.

Stk. 10. Bestemmelserne i § 70, stk. 2, gælder for

kommunale lån efter stk. 9 i denne bestemmelse.

Stk. 11. Boligministeren fastsætter nærmere regler for

tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering

m.v. samt for kommunal støtte til genopretning af økonomien efter stk. 9.

Stk. 12. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 74. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om

kommunalt tilskud, lån eller garanti til ungdomsboliger, der er tilvejebragt

efter § 69, jf. § 67, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for

ungdomsboligernes videreførelse.

Stk. 2. For lån efter stk. 1 finder § 39, stk. 1, 2. og

3. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. For tilskud og garanti

fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere vilkår.

§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om

organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger som nævnt i § 67, stk. 1.

Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være

ligelig repræsentation af beboerne, af kommunalbestyrelsen og af

uddannelsesinstitutioners ledelse.

Stk. 3. For medlemmer af bestyrelsen samt for

forretningsføreren og for funktionærer finder bestemmelserne i § 17

tilsvarende anvendelse.

§ 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de i § 75

nævnte boliger efter regler, der fastsættes af boligministeren.

Bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

udarbejdelse af regnskaber og budgetter for de i stk. 1 nævnte boliger.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler

om, at der skal foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske

installationer, til hovedistandsættelse og til almindelig istandsættelse og

vedligeholdelse, herunder om anvendelse af de henlagte midler.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler

om, at institutionens indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto

oprettet i institutionens navn.

§ 76 a. Til de i § 75 nævnte boliger kan kommunen

eller amtskommunen, hvori boligerne er beliggende, hvert år yde et tilskud,

der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som

ungdomsboligerne/kollegiet betaler.

Stk. 2. Halvdelen af de tilskud, som

kommunalbestyrelserne i hovedstadsområdet yder efter stk. 1, fordeles efter

reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter

ommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige

ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges

boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra

det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for

kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere

for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for

ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer

kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet,

skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en

opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale med

kommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for

kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.

Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af

lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder

tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til

1. punktum, samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31.

december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.

§ 77. Bestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved

fastsættelsen af lejen m.v. for de boliger, der er nævnt i §§ 73 a og 75.

Stk. 2. Den årlige lejeregulering foretages med

virkning fra 1. august. Regnskabsåret er fra 1. august til 31. juli.

Bestemmelserne i 1. og 2. punktum gælder ikke for boliger, der er beliggende

i ejendomme der tilhører et almennyttigt boligselskab, jf. § 2.

Stk. 3. Undlader beboerne i de i stk. 1 nævnte boliger

eller i andre boliger for unge under uddannelse, hvortil boligministeren har

ydet støtte i form af lån, tilskud eller garantier, som led i en fælles

optræden at betale forfalden leje og andre forfaldne ydelser efter

lejeaftalen, finder reglerne i § 8, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Om manglende betaling af forfaldne ydelser

efter stk. 3 skal udlejeren foretage indberetning til boligministeren og

kommunalbestyrelsen med oplysninger som nævnt i § 8, stk. 2. Boligministeren

kan da lade staten overtage udlejerens fordringer mod de enkelte beboere og

indbetaler samtidig til udlejeren et beløb svarende til de af beboerne

skyldige ydelser.

Stk. 5. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk.

3, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov

om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er

givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte

stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller

til en postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af

statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien

påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter boligministerens

bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er

nævnt. Boligministeren råder over indeståendet på kontoen, som anvendes til

dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4. Tiloversblevne

beløb overføres til den uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. §

8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Reglerne i stk. 3-5 finder også anvendelse på

personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale

og ikke efter påkrav fra udlejeren betaler for benyttelsen med et beløb, som

svarer til den gældende leje og andre ydelser.

Stk. 7. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår

boligministerens konto efter reglerne i stk. 3-6, indsigelse mod konteringen,

afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Konteringen udsættes dog

ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

Stk. 8. Med henblik på udligning af lejeniveauet i

kollegiebyggeri og andet byggeri for unge under uddannelse kan vilkårene for

lån efter § 62 i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri eller efter

denne lov ændres med et halvt års varsel. Boligministeren fastsætter nærmere

bestemmelser for huslejeudligningens gennemførelse.

§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen

skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller

er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev

udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under

særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere

udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at

boligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder

studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelse skal

ske.

§ 78. Bestemmelserne i kap. X A i lov om leje finder

ikke anvendelse på de i §§ 67 og 75 nævnte boliger.

§ 79. Udlejning af de i § 75 nævnte boliger skal ske

efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes

uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der

ske fælles indstilling til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1.

Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan

samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for

unge.

§ 80. Boligministeren nedsætter et ungdomsboligråd

med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almennyttige boligselskaber

og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for

boligministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold. Boligministeren

fastsætter de nærmere bestemmelser om rådets sammensætning og arbejdsopgaver.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter