Vejledning om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om drift og tilsyn med
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte
Indhold
1. Vejledningens anvendelsesområde
1.1. Vejledningens indhold
1.2. Bekendtgørelsen om drift og tilsyn
1.3. Ungdomsboligers organisationsform
1.4. Vejledningens og bekendtgørelsens
gyldighedsområde
2. Bestyrelsen
2.1. Lejefastsættelse
2.1.1. Fastsættelse af lejen
2.1.2. Regulering af lejen
2.2. Depositum
2.3. Budgetlægning
2.3.1. Vedligeholdelsesrapport
2.3.2. Driftsbudget
2.3.3. Budgetspørgeskema
2.3.4. Særligt om henlæggelser
2.4. Iværksættelse af forbedringsarbejder
2.5. Regnskab
2.5.1. Årsregnskab
2.5.2. Regnskabsspørgeskema
2.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter
2.6. Årsberetning
2.7. Indberetning til kommunen
2.8. Vedtægter
2.9. Udlejning
3. Forretningsføreren
3.1. Forretningsførerens opgaver og ansvar
Læs alt
4. Revisoren
4.1. Revisorens opgaver og ansvar
5. Kommunalbestyrelsen
5.1. Kommunalbestyrelsens generelle tilsyn
5.2. Lejefastsættelse
5.3. Budgetlægning
5.3.1. Vedligeholdelsestilstand
5.3.2. Driftsbudget
5.3.3. Budgetspørgeskema
5.4. Forbedringsarbejder m.v.
5.5. Regnskab
5.5.1. Årsregnskab
5.5.2. Regnskabsspørgeskema
5.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter
5.6. Oplysninger og indberetninger fra bestyrelsen
5.7. Kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder
5.7.1. Reaktionsmuligheder
5.7.2. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
5.8. Ændring af ungdomsboligers status
5.8.1. Nedlæggelse af ungdomsboliger m.v.
5.8.2. Sammenlægning af institutioner
5.8.3. Overgang til almennyttigt regi
5.9. Vedtægter
5.10. Udlejning
5.11. Monteringslån
6. Bygge- og Boligstyrelsen
6.1. Generelt om Bygge- og Boligstyrelsens opgaver vedr.
driften af ungdomsboliger
6.2. Indberetning fra kommunalbestyrelsen
6.3. Oplysninger
6.4. Godkendelse af visse dispositioner
6.4.1. Likvidation
6.4.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger
6.4.3. Salg
6.4.4. Køb
6.4.5. Forandringer
6.4.6. Vedtægter
7. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
og Finansforvaltning
7.1. Generelt om Hypotekbankens kompetence
7.2. Godkendelse m.v. af visse dispositioner
7.2.1. Pantsætning og rykning
7.2.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger
7.2.3. Forringelse af pantet
7.3. Ingen klageadgang
Bilag: Kapitel 11 i lov om boligbyggeri
1. Vejledningens anvendelsesområde
1.1. Vejledningens indhold
Denne vejledning knytter sig til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse
nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført
med statsstøtte (driftsbekendtgørelsen). Formålet med vejledningen er navnlig
at gøre opmærksom på, hvilke regler i bekendtgørelsen og lov om boligbyggeri,
der er nye i forhold til de tidligere gældende regler samt at give nogle
praktiske anvisninger i forbindelse med reglernes administration. Det er
tilstræbt, at vejledningen ikke indeholder gengivelser, dvs. gentagelser, af
de regler, som findes i bekendtgørelsen og loven. Vejledningen kan derfor
ikke stå alene i den praktiske administration af reglerne, men suppleres af
bekendtgørelsen og loven.
Vejledningen er opdelt i en række afsnit efter hver af de agerende parter
i administrationen af ungdomsboliger. Reglerne om kommunalbestyrelsernes
opgaver og beføjelser er således samlet i et afsnit, osv.
Som bilag til vejledningen er optrykt kapitel 11 i lov om boligbyggeri.
Vejledningen erstatter Boligstyrelsens vejledning af 16. marts 1988 om
drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte
(lejefastsættelse, regnskab, revision og tilsyn).
1.2. Bekendtgørelsen om drift og tilsyn
Ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om
drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, er der med
hjemmel i lov om boligbyggeri fastsat nærmere regler om drift og tilsyn med
ungdomsboliger, der er organiseret som selvejende institutioner, jfr. pkt.
1.4. Bekendtgørelsen omfatter de statsstøttede eller godkendte
ungdomsboliger, der er opregnet i lovens § 67, stk. 1, samt ungdomsboliger,
der modtager huslejetilskud.
Bekendtgørelsen indeholder på en række punkter nye regler i forhold til
den tidligere bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988 med senere ændringer.
Formålet med de nye regler har bl.a. været at tydeliggøre ansvars- og
tilsynsreglerne, herunder ansvarsfordelingen mellem institutionsbestyrelse,
forretningsfører og kommunalbestyrelse. De nye regler har til hensigt såvel
at styrke institutionsbestyrelsens muligheder for at udøve dens
ledelsesbeføjelse som stramme kommunalbestyrelsens tilsyn med de selvejende
ungdomsboliginstitutioner. Herved forbedres bestyrelsens og
kommunalbestyrelsens muligheder for at gribe ind i tide over for økonomiske
problemer i institutionen.
1.3 Ungdomsboligers organisationsform
Statsstøttede ungdomsboliger kan enten være ejet af en selvejende
institution eller af et almennyttigt boligselskab. I sidstnævnte tilfælde kan
ungdomsboligerne enten være organiserede som en selvstændig afdeling af
boligselskabet eller være integrerede med andre boliger i en afdeling.
Ikke-statsstøttede - private - ungdomsboliger kan efter ansøgning blive
godkendt af Bygge- og Boligstyrelsen efter bestemmelsen i lovens § 67, stk.
1, nr. 8. En sådan godkendelse medfører, at ungdomsboligerne som udgangspunkt
bliver omfattet af de samme regler om drift og tilsyn, som gælder for
statsstøttede ungdomsboliger, og den er en forudsætning for, at de kan blive
omfattet af de støttemuligheder, der gælder for statsstøttede ungdomsboliger,
jfr. lovens § 73 b.
1.4. Vejledningens og bekendtgørelsens gyldighedsområde
Bekendtgørelsen og vejledningen gælder fuldt ud for de ungdomsboliger, der
er statsstøttede eller godkendte eller modtager huslejetilskud, og som er
organiserede som selvejende institutioner.
Bestemmelserne i bekendtgørelsen om, hvilken personkreds, der er
berettiget til en ungdomsbolig, gælder også for de ungdomsboliger, der ejes
af et almennyttigt boligselskab.
De øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen gælder ikke for de almennyttige
boligselskabers ungdomsboliger. De er i stedet omfattet af de regler om drift
og tilsyn m.v., som gælder for almennyttige boligselskaber.
2. Bestyrelsen
2.1 Lejefastsættelse
Det er bestyrelsen for den selvejende institution, der er ansvarlig for,
at lejen for ungdomsboliger, der er omfattet af bestemmelserne i § 67, stk.
1, i lov om boligbyggeri, fastsættes efter balancelejeprincippet.
2.1.1. Fastsættelse af lejen
Balancelejeprincippet, som er ufravigeligt, indebærer, at lejen skal
fastsættes således, at den sammen med institutionens øvrige indtægter,
herunder eventuel driftssikring (i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, betegnet som
<driftsstøtte>) og huslejetilskud, giver mulighed for at afholde
samtlige udgifter, der er forbundet med driften, herunder passende
henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse, henlæggelser til
fornyelser, afvikling af opsamlet underskud samt eventuelle henlæggelser til
istandsættelse ved fraflytning. Det er derfor ikke tilladt at budgettere med
hverken over- eller underskud.
For at undgå for hyppige reguleringer kan der dog budgetteres med et beløb
til uforudsete udgiftsstigninger på højst 2-3 pct. af de samlede udgifter.
Eventuelle opsamlede driftsunderskud skal normalt afvikles over maksimalt
5 år. Hvis det skønnes påkrævet for at sikre institutionens videreførelse,
kan underskuddet dog i ganske særlige tilfælde - og kun med
kommunalbestyrelsens godkendelse - afvikles over et længere tidsrum.
Afviklingsperioden bør dog normalt ikke overstige 10 år.
Lejen ved boligernes ibrugtagen fastsættes foreløbigt med forbehold om
senere regulering.
Udgangspunktet ved fordelingen af lejen på de enkelte ungdomsboliger er
boligens bruttoetageareal. Særlige hensyn kan dog begrunde afvigelser herfra.
Således må der regnes med en noget højere driftsudgift pr. (m2) for mindre
boliger end for større, idet anskaffelsesudgifterne for visse faste
installationer er ens uden hensyn til boligstørrelsen. Eksempelvis kan der
fastsættes et ensartet grundbeløb pr. bolig uanset størrelse, således at
betaling herudover fordeles efter bruttoetageareal.
2.1.2. Regulering af lejen
Reglerne om lejefastsættelse for ungdomsboliger forudsætter, at
indtægterne til stadighed giver dækning for udgifterne
(balancelejeprincippet). Budgettet bør alt efter institutionens forhold
sammenholdes kvartals- eller halvårsvis med udgifterne til den løbende drift
med henblik på en eventuel ajourføring og lejeregulering, hvis der
konstateres væsentlige afvigelser, herunder hvis det viser sig, at størrelsen
af henlæggelser er vurderet forkert i budgettet.
Særlige forhold, som f.eks. uforudseelige udgifter af en vis størrelse som
følge af pludseligt opståede skader på ejendommen, vil kunne gøre det
nødvendigt at forhøje lejen i årets løb.
Lejeforhøjelser som følge af generelle stigninger i en institutions
driftsbudgetter pålignes som hovedregel boligerne med samme procentsats.
Forhøjelse af lejen kan gennemføres med 3 måneders varsel, eller med 1
måneds varsel, hvis der er taget forbehold herom i lejeaftalen. For
erhvervslejemål gælder reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler
m.v.
Forhøjelse af lejen kan varsles, inden kommunalbestyrelsens godkendelse
foreligger, men der må i så fald ved varslingen tages forbehold for
kommunalbestyrelsens godkendelse.
Lejeforhøjelser skal varsles skriftligt over for hver enkelt lejer og
indeholde oplysninger om forhøjelsens størrelse, dens beregning og grunden
til forhøjelsen.
2.2. Depositum
Efter de gældende regler skal beboere i ungdomsboliginstitutioner ikke
betale beboerindskud. Derimod kan der ved indflytningen opkræves et depositum
af beboeren. Beløbet, der ikke kan forhøjes i lejeperioden, vil kunne
anvendes til dækning af eventuelle krav, som institutionen måtte have mod
beboeren ved dennes fraflytning, f.eks. udgifter til istandsættelse af
boligen som følge af misligholdelse. Den del af beløbet, der ikke anvendes
til dækning af sådanne krav, skal tilbagebetales beboeren i forbindelse med
fraflytningen.
Med hensyn til størrelsen af et depositum finder lejelovgivningens regler
anvendelse. Herefter kan et depositum højst udgøre et beløb svarende til 6
måneders leje. Ved fastsættelsen af et depositums størrelse bør der dels
tages hensyn til de boligsøgendes økonomiske forhold, dels til imødegåelse af
tab for institutionen som følge af, at krav mod fraflyttede beboere må
opgives.
2.3. Budgetlægning
Institutionens bestyrelse skal hvert år udarbejde et budget over
institutionens udgifter og indtægter for det følgende år. Senest 3 måneder
før regnskabsårets begyndelse, dvs. senest den 30. april, skal bestyrelsen
fremsende følgende materiale til kommunalbestyrelsen:
* institutionens budget,
* budgetspørgeskema, og
* vedligeholdelsesrapport.
Ved udlejning af nye ungdomsboliger udarbejdes et driftsbudget (eller en
ajourført udgave af et tidligere driftsbudget) umiddelbart inden udlejningen
for at sikre, at indtægterne fra begyndelsen er tilstrækkelige til at dække
driftsudgifterne.
2.3.1. Vedligeholdelsesrapport
Bestyrelsen er ansvarlig for, at institutionens ejendom til stadighed er i
en vedligeholdelsesmæssig forsvarlig tilstand.
Da der ikke mindst i ungdomsboliginstitutioner, der efter ombygning er
indrettet i eksisterende ejendomme, har været eksempler på utilstrækkeligt
vedligeholdte ejendomme, har det været nødvendigt at gennemføre en skærpelse
af institutionsbestyrelsens vedligeholdelsespligt.
Der er derfor i § 3 i driftsbekendtgørelsen indsat en bestemmelse,
hvorefter institutionens bestyrelse en gang årligt er forpligtet til at lade
foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand.
Den enkelte institution træffer beslutning om, hvem der skal forestå
gennemgangen, dvs. om den kan ske ved den daglige ledelse, eller om der er
behov for en særlig bygningssagkyndig ingeniør eller arkitekt.
På grundlag af gennemgangen udarbejdes en rapport, der skal indeholde
oplysninger om blandt andet, hvilke vedligeholdelsesarbejder, der påtænkes
gennemført i det følgende regnskabsår samt en vurdering af, hvilke arbejder
der skønnes nødvendige at udføre inden for 10 år. Kommunalbestyrelsen kan
forlange, at rapporten skal udarbejdes eller vurderes af en særlig
bygningssagkyndig ingeniør eller arkitekt.
Såfremt det på baggrund af rapporten må konstateres, at de i regnskabet
henlagte beløb til planlagt og periodisk vedligeholdelse samt fornyelser ikke
synes at stå i et rimeligt forhold til det ved gennemgangen konstaterede
behov, forudsættes bestyrelsen ved udarbejdelsen af budgettet at tage
initiativ til at foretage de nødvendige justeringer.
Vedligeholdelsesrapporten skal fremsendes til kommunalbestyrelsen hvert år
senest den 30. april.
2.3.2. Driftsbudget
Driftsbudgettet, der danner grundlag for den årlige lejeregulering, skal
udarbejdes i så god tid, at eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved
regnskabsårets begyndelse, der er den 1. august. Man skal i denne forbindelse
henlede opmærksomheden på § 12, stk. 2, i Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation af
ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte, hvorefter det kommende
års budget senest den 31. marts skal forelægges for beboermødet.
Driftsbudgettet, som skal underskrives af institutionens bestyrelse, skal
fremsendes til kommunalbestyrelsen senest den 30. april.
Institutionens bestyrelse skal ved udarbejdelsen af budgettet, hvori
institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende regnskabsår,
i særlig grad være opmærksom på, at der
* er balance mellem institutionens indtægter og udgifter,
* er budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til sikring af
ejendommens forsvarlige vedligeholdelse,
* i fornødent omfang er foretaget afskrivninger i overensstemelse med de
gældende regler,
* er budgetteret med tilstrækkelige midler til afvikling af eventuelt
opsamlet underskud i overensstemmelse med gældende regler, samt
* er oplyst om, i hvilket omfang, der skal ske frigørelse af tidligere
henlagte midler.
Budgettet skal udarbejdes efter samme kontoplan som årsregnskabet - jfr.
driftsbekendtgørelsens bilag 1 »Kontoplan«, og bilag 2
»Fastsættelse af kontienes indhold« - og eventuelle særlige
forudsætninger i tilknytning hertil må være præciseret og oplyst i budgettet.
Bestyrelsen kan vælge at anvende det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede
budgetskema, der kan rekvireres hos Statens Information (tlf. 33 37 92 00).
Bestyrelsen kan selv lade fremstille et budgetskema, men opstilling,
kontering osv. må i alle tilfælde følge systematikken i det af styrelsen
udarbejdede skema.
2.3.3. Budgetspørgeskema
Samtidig med udarbejdelsen af budgettet skal bestyrelsen udfylde et
særligt budgetspørgeskema, der er optrykt som bilag 4 til
driftsbekendtgørelsen.
Formålet med dette skema er, at det på en overskuelig måde kan give
tilsynsmyndigheden et overblik over institutionens budgetmæssige stilling.
Bestyrelsen skal fremsende spørgeskemaet til kommunalbestyrelsen
senest den 30. april.
2.3.4. Særligt om henlæggelser
Med hensyn til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og
fornyelser af ejendommen skal der ved den langsigtede budgettering regnes med
en budgetperiode på mindst 10 år (jfr. vedligeholdelsesrapporten). Hensigten
hermed er, at der sikres størst mulig udjævning af udgiften til større
vedligeholdelsesarbejder og fornyelser, således at disse kan gennemføres med
en jævn huslejestigning.
Henlagte midler til vedligeholdelse eller fornyelse af tekniske
installationer, skal som udgangspunkt anvendes til det formål, hvortil de er
henlagt. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade - f.eks. hvor
henlæggelsesbeløbet overstiger genanskaffelsesprisen for den pågældende
installation - at de henlagte midler anvendes til andre
vedligeholdelsesarbejder eller tekniske fornyelser, hvortil der skal
henlægges.
Henlæggelser til vedligeholdelse og fornyelser skal udgøre et nærmere
fastsat minimumsbeløb pr. m2 bruttoetageareal, jfr. driftsbekendtgørelsens
bilag 2, konto 17 og 18.
2.4. Iværksættelse af forbedringsarbejder
Institutionens bestyrelse skal forinden iværksættelse indhente
kommunalbestyrelsens godkendelse til visse forbedringsarbejder, jfr. nærmere
pkt. 5.4.
Eventuelle lån til finansiering af de nævnte arbejder skal respektere
henstand med renter og afdrag på eventuelle lån omfattet af bestemmelserne i
§ 73 a, stk. 5 og 6, i lov om boligbyggeri.
2.5 Regnskab
Regnskabsåret for selvejende ungdomsboliginstitutioner opført med
offentlig støtte løber fra den 1. august til den 31. juli. Institutionens
bestyrelse skal hvert år senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, dvs.
senest den 31. januar, fremsende det foreskrevne regnskabsmateriale til
kommunalbestyrelsens godkendelse.
Det foreskrevne regnskabsmateriale omfatter:
* behørigt underskrevet årsregnskab,
* det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede regnskabsspørgeskema i
behørigt underskrevet stand,
* bestyrelsens årsberetning, samt
* revisors bemærkninger bilagt udskrift af revisionsprotokolen.
2.5.1. Årsregnskab
Årsregnskabet opstilles i overensstemmelse med den kontoplan, styrelsen
har udarbejdet, jfr. driftsbekendtgørelsens bilag 1. Regnskabsopstilling,
kontering, kontonumre m.v. skal nøje følge systematikken i kontoplanen.
Årsregnskabet skal revideres af en revisor i overensstemmelse med reglerne
i instruksen for revision af ungdomsboliginstitutioners regnskaber. Der
henvises herom til pkt. 4.
2.5.2. Regnskabsspørgeskema
Som et integreret led i regnskabsaflæggelsen skal bestyrelsen udarbejde et
regnskabsspørgeskema, der er optrykt som bilag 3 til driftsbekendtgørelsen.
Skemaet, der repræsenterer en videreudvikling af det til
1988-driftsbekendtgørelsen hørende spørgeskema (BO 18), skal fremsendes til
kommunalbestyrelsen.
I lighed med budgetspørgeskemaet er det formålet med
regnskabsspørgeskemaet, at det på en overskuelig måde kan give
tilsynsmyndigheden et overblik over institutionens økonomiske og
driftsmæssige stilling ved regnskabsårets udløb.
Spørgsmålene, der alene vedrører det pågældende regnskabsår, er formuleret
således, at svaret/svarene kun skal begrundes nærmere i en note på skemaets
bagside, i det omfang der er foretaget bekræftende afkrydsning(er).
I noterne må eksempelvis anføres en nærmere forklaring på de af
spørgsmålene omfattede forhold, og det må oplyses, om der er eller vil blive
truffet de nødvendige forholdsregler til at bringe forholdene i orden,
herunder forholdsregler til afhjælpning af konstaterede økonomiske
vanskeligheder.
Regnskabsspørgeskemaet skal underskrives af institutionens bestyrelse og
revisor.
2.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter
Med henblik på at bringe eventuelle mellemregningsforhold mellem en
institution og dens forretningsfører til ophør blev der med virkning fra den
1. januar 1992 gennemført en ændring af 1988-driftsbekendtgørelsen, hvorefter
samtlige institutionens indtægter og udgifter skulle ind- henholdsvis
udbetales direkte over en særskilt konto.
Som noget nyt er denne bestemmelse nu udstrakt til at omfatte samtlige
selvejende ungdomsboliginstitutioner, uanset om disses administrative opgaver
varetages af en forretningsfører uden for institutionen, eller om
forretningsførelsen varetages af ansat personale. Samtidig er det blevet
præciseret, at der med særskilt konto menes særskilt konto i et
pengeinstitut, ligesom det er blevet præciseret, at samtlige institutionens
økonomiske transaktioner vedrørende driften skal foregå via denne konto.
I overensstemmelse hermed er bestyrelsen ansvarlig for, at der i
institutionens navn - uanset om institutionens administrative opgaver
varetages af en forretningsfører uden for institutionen, eller om
forretningsførelsen varetages af ansat personale - oprettes en særskilt konto
i et pengeinstitut, samt at samtlige institutionens indtægter, udgifter,
deposita, forudbetalt leje og beløb fra salg eller udtrækning af obligationer
ind/udbetales direkte over denne særskilte konto.
Institutionens kontante beholdning skal holdes på et så lavt niveau som
muligt. Institutionens likvide midler skal anbringes på en særskilt konto i
institutionens navn i et pengeinstitut eller i realkredit- eller
statsobligationer, noteret på Fondsbørsen i København. Obligationerne skal
anbringes på en særskilt depotkonto, noteret på institutionens navn i
Værdipapircentralen.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at disse bestemmelser overholdes.
2.6 Årsberetning
Institutionens bestyrelse skal i tilslutning til årsregnskabet afgive en
årsberetning, hvori der nærmere skal redegøres for den økonomiske udvikling i
regnskabsåret, jfr. driftsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Bestyrelsen skal i
øvrigt nøje gennemgå revisionsprotokollen, der skal forelægges på hvert
bestyrelsesmøde, samt tage stilling til de forhold, revisor måtte have påtalt
ved den løbende revision. Bestyrelsen må endvidere overveje, hvilke
foranstaltninger der måtte være anledning til at iværksætte. Årsberetningen
skal sammen med årsregnskabet fremsendes til kommunalbestyrelsen.
2.7 Indberetning til kommunen
Såfremt institutionens bestyrelse konstaterer uregelmæssigheder af
væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens drift, herunder ikke
mindst hvis
* institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser,
* der opstår udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller
* der iværksættes huslejeaktioner,
skal bestyrelsen straks foretage indberetning herom til
kommunalbestyrelsen, jfr. driftsbekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det samme
gælder, hvis institutionens revisor har foretaget indberetning til
bestyrelsen.
2.8 Vedtægter
Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en vedtægt for
institutionen, der er i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen
den 27. september 1991 udarbejdede normalvedtægt for selvejende
ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte. Der henvises i
den forbindelse til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27.
september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig
støtte. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
2.9 Udlejning
Institutionens bestyrelse er ansvarlig for, at ungdomsboliger, der er
opført med offentlig støtte, kun udlejes til den berettigede person-kreds.
Den berettigede personkreds i forhold til ungdomsboliger, der er opført med
offentlig støtte i medfør af den før den 1. januar 1978 gældende lovgivning,
omfatter alle unge uddannelsessøgende, medens den berettigede personkreds i
forhold til ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte i medfør af
den efter den 1. januar 1978 gældende lovgivning, herudover omfatter andre
unge med særligt behov derfor.
Som unge uddannelsessøgende anses unge, som er under en uddannelse, der
efter reglerne for Statens Uddannelsesstøtte berettiger til
uddannelsesstøtte. Desuden anses unge, som følger EFG-uddannelser samt dertil
svarende uddannelser for uddannelsessøgende. I tvivlstilfælde om, hvorvidt en
ansøger henhører under den ovennævnte berettigede personkreds, henvises til
henholdsvis Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet.
Med hensyn til andre unge med særligt behov må det bero på en konkret
vurdering af den unges økonomiske og sociale forhold, om vedkommende henhører
under den berettigede personkreds.
Vedrørende unge flygtninges adgang til ungdomsboliger henvises til
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 105 af 10. marts 1987 om unge flygtninges
adgang til at opnå bolig på visse kollegier.
Der er ikke fastsat en aldersgrænse for retten til at bebo en
ungdomsbolig, der er opført med offentlig støtte. Den berettigede personkreds
er den samme, uanset om ungdomsboligerne er organiseret som en selvejende
institution eller tilhører et almennyttigt boligselskab.
Udlejning af ungdomsboliger foretages af den enkelte
ungdomsboliginstitutions bestyrelse eller af det enkelte almennyttige
boligselskab. Der skal udlejes direkte til den enkelte boligtager, idet der
ikke er hjemmel til at udleje flere ungdomsboliger ved en samlet
lejekontrakt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det med henblik på at
sikre den bedst mulige udnyttelse af ungdomsboligerne bør tilstræbes, at
udlejning af flerrumsboliger sker til 2 personer, hvoraf begge eller den ene
tilhører den berettigede personkreds.
Institutionens bestyrelse eller boligselskabet vurderer, hvem af flere
berettigede boligsøgende, der skal have en ledig bolig, under hensyntagen til
de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Generelt
bør der ved denne vurdering tages hensyn til ansøgernes afstand til
uddannelsessted/arbejdsplads, økonomiske forhold, nuværende boligforhold,
nærhed til familie, sociale forhold, uden at de anførte momenter kan anses
for udtømmende. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere
regler, der angiver, efter hvilke retningslinier udlejningen skal ske.
Den af Bygge- og Boligstyrelsen autoriserede typeformular U 1991 (der
afløser U 1984) skal benyttes ved indgåelse af lejemål i ungdomsboliger. For
så vidt angår spørgsmål vedrørende opsigelse, henvises til Bygge- og
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26. juni 1991 om opsigelse i
statsstøttede ungdomsboliger.
Vedrørende anvendelse af ungdomsboliger til andet formål, udlejning til
andre end den berettigede personkreds samt beslutning om fælles indstilling
til ungdomsboliger i en kommune henvises til pkt. 5.10.
3. Forretningsføreren
3.1 Forretningsførerens opgaver og ansvar
Det er bestyrelsen for den selvejende institution, der træffer beslutning
om eventuel ansættelse af en forretningsfører. En forretningsfører kan enten
være en person, der ansættes til at forestå den daglige administration på
bestyrelsens vegne eller et fremmed selskab, der eventuelt også er
forretningsfører for andre støttede byggerier. Bestyrelsens kompetence
fremgår af § 4, stk. 4, i Normalvedtægt for selvejende
ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte, udarbejdet af
Bygge- og Boligstyrelsen den 27. september 1991.
En forretningsfører skal under udøvelsen af sit hverv iagttage god
forretningsførerskik. Dette fremgår nu direkte af bekendtgørelsens § 8.
Specielt er det foreskrevet i bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at
forretningsføreren på forlangende skal give enhver oplysning om
institutionens forhold.
Endvidere følger det af bekendtgørelsens § 2, stk. 7, at indtægter og
udgifter skal føres over en særskilt konto i institutionens navn, jfr. pkt.
2.5.3. Der er ingen hjemmel til, at der må opstå noget tilgodehavende fra
forretningsføreren til institutionen. Hvis der i praksis alligevel kommer til
at opstå et sådant tilgodehavende, eller hvis det var opstået inden
bekendtgørelsens ikrafttræden, skal det omgående indbetales på den
nævnte særskilte konto.
Udover disse bestemmelser er der ikke fastsat nærmere regler om, hvilke
opgaver og ansvar en forretningsfører har. Dette må aftales mellem
bestyrelsen og forretningsføreren i forbindelse med dennes ansættelse.
Forretningsføreren skal varetage sine opgaver i overensstemmelse med de
gældende regler for driften af ungdomsboliger og kan i tilfælde af
forsømmelser pådrage sig erstatningsansvar efter de almindelige
erstatningsregler. For at sikre institutionen mod tab som følge af fejl ved
forretningsførelsen, kan bestyrelsen forlange, at forretningsføreren tegner
en ansvarsforsikring.
Ved en ændring af lovens § 75 er inhabilitetsbestemmelserne i lovens§ 17
for forretningsførere for almennyttige boligselskaber blevet overført til
også at gælde for forretningsførere for selvejende ungdomsboliginstitutioner.
Der er ikke fastsat regler om et særskilt offentligt tilsyn med
forretningsførere, men det offentlige tilsyn med institutionen omfatter også
forretningsførelsen.
Hvis der opstår ganske særlige problemer i en institution, kan
kommunalbestyrelsen eller Bygge- og Boligstyrelsen udpege en forretningsfører
til at varetage bestemte funktioner for dermed at sikre en forsvarlig drift.
Bestemmelserne herom i lovens § 18 for almennyttige boligselskaber er ved en
ændring af lovens § 76 blevet overført til også at gælde for selvejende
ungdomsboliginstitutioner.
4. Revisoren
Revisorens opgaver og ansvar
Revisionen af regnskaberne for institutionen skal ske i nøje
overensstemmelse med reglerne i instruksen for revision af
ungdomsboliginstitutioners regnskaber af 1. juni 1993, som er optrykt som
bilag 5 til bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte.
Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen kan revisionen foretages af
statsautoriseret revisor eller registreret revisor. Der er således indført en
ligestilling mellem statsautoriserede og registrerede revisorer, idet der ved
valg af revisor ikke længere skal sondres mellem ungdomsboligernes
tilsagnstidspunkt og antallet af boliger.
Det tidligere gældende forbud mod, at institutionen og forretningsføreren
har samme revisor eller revisorfirma, er ophævet. Ophævelsen af dette forbud
er erstattet med opstramninger dels i reglerne om kommunalbestyrelsens
tilsyn, og dels i reglerne om revisors forpligtelser i forbindelse med
revisionen. Revisor skal blandt andet oplyse i spørgeskemaet vedrørende
regnskabet, om institutionen i regnskabsåret har haft registreret
tilgodehavender hos forretningsfører. Revisor har endvidere en selvstændig
pligt til i visse tilfælde at foretage indberetning til institutionens
bestyrelse og kommunalbestyrelsen, jfr. nedenfor.
I bekendtgørelsens § 2, stk. 6-7, er der indført et forbud mod
mellemregning med forretningsføreren. Forbudet omfatter alle indtægter og
udgifter herunder også beløb, der indbetales som depositum eller forudbetalt
leje. Revisor skal være opmærksom på, at institutionens indtægter og udgifter
henholdsvis ind- og udbetales direkte over en særskilt konto oprettet i
institutionens navn i et pengeinstitut. Det er således ikke tilstrækkeligt,
at der oprettes en konto i forretningsførerens bogholderi. Revisor skal
endvidere være opmærksom på, at institutionens midler er anbragt som
indestående i et pengeinstitut eller i fondsbørsnoterede realkredit- eller
statsobligationer, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 6.
Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god revisionsskik.
Revisionsinstruksen og revisors forpligtelser i forbindelse med revisionen er
også baseret på, at revisor skal bidrage til, at kommunalbestyrelsens
tilsynsforpligtelse bliver mere effektiv. Under hensyn til, at
ungdomsboligerne er støttet med offentlige midler, skal revisor være særlig
opmærksom på, at reglerne for revisionen iagttages.
Revisor har efter § 7, stk. 4, i bekendtgørelsen pligt til straks at
indberette uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens drift
til institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen. Pligten omfatter
uregelmæssige forhold, som revisor måtte få kendskab til i forbindelse med
revisionen. Det bemærkes herved, at revisor har krav på alle de oplysninger
og den bistand fra bestyrelsen og fra en eventuel forretningsfører, som
revisor finder påkrævet for at varetage sit hverv.
Det er vigtigt, under hensyn til at det kommunale tilsyn kan fungere
hurtigt og effektivt, at revisors indberetning sendes samtidig til
institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen. Indberetning bør f.eks. ske
i tilfælde, hvor revisor konstaterer, at institutionen ikke kan overholde
sine økonomiske forpligtelser. Inden indberetning afgives, kan revisor drøfte
de opståede forhold med bestyrelsen.
Ved revision af det første driftsregnskab skal revisor foretage afstemning
med det reviderede byggeregnskab.
Revisor medvirker ikke ved budgetlægningen, medmindre dette forlanges af
kommunalbestyrelsen, eller der i øvrigt er indgået særlig aftale herom. Det
skal dog understreges, at revisor efter revisionsinstruksen skal påse, at
underskud fra tidligere år afvikles budgetmæssigt efter de herom gældende
regler.
5. Kommunalbestyrelsen
5.1 Kommunalbestyrelsens generelle tilsyn
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ungdomsboliginstitutioner, hvis
ejendomme er beliggende i kommunen. Kommunalbestyrelsen påser, at
ungdomsboliginstitutionen drives økonomisk forsvarligt i overensstemmelse med
de regler, der er fastsat i eller i medfør af lov om boligbyggeri, samt med
det i vedtægterne angivne formål.
Kommunalbestyrelsen godkender som led i sin tilsynsudøvelse institutionens
vedtægter og påser i den forbindelse, at disse er i overensstemmelse med den
af Bygge- og Boligstyrelsen den 27. september 1991 udarbejdede normalvedtægt.
Det forudsættes i øvrigt, at kommunalbestyrelsen til stadighed udøver sit
tilsyn i nøje kontakt med de(t) af kommunalbestyrelsen direkte udpegede
medlem(mer) af institutionens bestyrelse, jfr. § 4, stk. 1, i Bygge- og
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation
af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.
5.2 Lejefastsættelse
Kommunalbestyrelsen påser, at lejen i institutionens ungdomsboliger
fastsættes henholdsvis reguleres i overensstemmelse med reglerne i
driftsbekendtgørelsens §§ 2 og 5. Kommunalbestyrelsen kan til opfyldelse
heraf om nødvendigt kræve ændringer i lejefastsættelsen og budgettet.
For ungdomsboliger, der er omfattet af bestemmelserne i § 67, stk. 1, i
lov om boligbyggeri, gælder det såkaldte balancelejeprincip, jfr. nærmere
pkt. 2.1.1.
Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige leje ved institutionens
ibrugtagning, forhøjelser af lejen, den endelige leje samt eventuelle
lejeforhøjelser som følge af udførte forbedringer eller ombygninger.
Godkendelsen kan eventuelt meddeles i og med, at kommunalbestyrelsen
godkender budgettet, jfr. pkt. 5.3.
Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse
vedrørende lejefastsættelsen i institutionen.
5.3 Budgetlægning
Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens bestyrelse hvert år senest 3
måneder før regnskabsårets begyndelse, dvs. senest den 30. april, fremsender
institutionens budget, budgetspørgeskema samt vedligeholdelsesrapport til
kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kommunalbestyrelsen skal ved sin gennemgang af budgettet, hvori
institutionens indtægter og udgifter fastsættes for det følgende regnskabsår,
i særlig grad påse, at der
* er balance mellem institutionens indtægter og udgifter,
* er budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til sikring af
ejendommens forsvarlige vedligeholdelse, samt
* er budgetteret med tilstrækkelige midler til afvikling af eventuelt
opsamlet underskud i overensstemmelse med gældende regler.
Hvis der har medvirket revisor ved budgetlægningen, kan dennes udtalelse
indgå som en hjælp ved kommunalbestyrelsens behandling af budgettet.
Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse
vedrørende institutionens budget.
5.3.1. Vedligeholdelsestilstand
Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens ejendom til stadighed er i en
vedligeholdelsesmæssig forsvarlig tilstand. Kommunalbestyrelsen kan til brug
for sit tilsyn forlange, at institutionen med fornøden teknisk bistand
foretager nærmere undersøgelser af vedligeholdelsesstandarden.
Kommunalbestyrelsen påser, at vedligeholdelsesrapporten fremsendes til
denne senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse, dvs. senest hvert år
den 30. april.
Hvis en bygningssagkyndig har foretaget nærmere undersøgelser eller har
udarbejdet eller vurderet vedligeholdelsesrapporten, kan dennes udtalelse
ikke lægges uprøvet til grund, men kan indgå som en hjælp ved
kommunalbestyrelsens vurdering af vedligeholdelsesstandarden og
vedligeholdelsesrapporten.
Kommunalbestyrelsen kan, hvis det skønnes påkrævet, påbyde udførelse af
nødvendige vedligeholdelsesarbejder.
5.3.2. Driftsbudget
Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende institutionens budget og påser
i den forbindelse, at dette fremsendes rettidigt, dvs. senest den 30. april.
Idet der henvises til den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede
kontoplan, der er optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen, må
kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemgangen af institutionens budget i
særlig grad påse, at der for så vidt angår kontiene 14-20, 22 og 26 er
budgetteret realistisk og i overensstemmelse med gældende regler. Der
henvises i den forbindelse til det særlige budgetspørgeskema.
5.3.3. Budgetspørgeskema
For at lette kommunalbestyrelsens gennemgang af institutionens budget skal
bestyrelsen indsende det særlige budgetspørgeskema, der er optrykt som bilag
4 til bekendtgørelsen.
Skemaet er omtalt i pkt. 2.3.3.
Det skal understreges, at skemaet ikke kan stå alene i kommunens praktiske
behandling af institutionens budget.
5.4. Forbedringsarbejder m.v.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, at institutionens
bestyrelse skal indhente kommunalbestyrelsens godkendelse, inden der
iværksættes forbedringsarbejder, om- og tilbygninger samt større
renoveringsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse eller ved
lejeforhøjelser eller midlertidigt finansieres med henlagte midler med
henblik på låneoptagelse. Anvendelse af henlagte midler til de formål,
hvortil de er henlagt, kræver ikke kommunens godkendelse.
Kommunalbestyrelsen påser i den forbindelse, at eventuelle lån til
finansiering af de nævnte arbejder respekterer henstand med renter og afdrag
på eventuelle lån omfattet af bestemmelserne i § 73 a, stk. 5 og 6, i lov om
boligbyggeri.
Kommunalbestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse.
5.5. Regnskab
Som led i sin tilsynsudøvelse skal kommunalbestyrelsen hvert år godkende
de selvejende ungdomsboliginstitutioners årsregnskaber.
Kommunalbestyrelsen må påse, at institutionens bestyrelse senest 6 måneder
efter regnskabsårets udløb, dvs. senest den 31. januar fremsender det
foreskrevne regnskabsmateriale til kommunalbestyrelsens godkendelse.
Hvad det foreskrevne regnskabsmateriale skal omfatte er nærmere omtalt i
pkt. 2.5.
5.5.1. Årsregnskab
Kommunalbestyrelsen skal foretage en kritisk gennemgang af institu-tionens
årsregnskab, og skal i den forbindelse påse, at institutionens drift og
økonomi efter det forelagte regnskabsmateriale samt de oplysninger,
kommunalbestyrelsen i øvrigt måtte være i besiddelse af, jfr. nedenfor, er
forsvarlig og i overensstemmelse med de gældende regler.
Kommunalbestyrelsen må herved i ganske særlig grad have opmærksomheden
henledt på, hvorvidt
* der er balance mellem institutionens indtægter og udgifter,
* et eventuelt opsamlet underskud afvikles i overensstemmelse med reglerne
herom,
* der i fornødent omfang er foretaget henlæggelser og afskrivninger,
* anvendelsen af henlagte midler giver anledning til kritik, samt
* habilitetsreglerne i lov om boligbyggeri er iagttaget.
Særligt i forbindelse med regnskabsgodkendelsen er det af største
betydning, at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at alle relevante
oplysninger til belysning af institutionens økonomiske forhold indhentes i
fornødent omfang. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med
regnskabsgennemgangen i betydeligt omfang støtte sig til det særlige
regnskabsspørgeskema, men er berettiget til hos institutionens bestyrelse,
forretningsfører og revisor at indhente enhver oplysning om institutionens
forhold til belysning af, hvorvidt institutionen ledes og drives i
overensstemmelse med bestemmelserne i lov om boligbyggeri, regler udfærdiget
i medfør heraf samt institutionens vedtægter.
Skønner kommunalbestyrelsen det nødvendigt, kan den således foranledige,
at en af kommunalbestyrelsen udpeget revisor for institutionens regning
gennemgår dennes regnskab og økonomi og afgiver beretning herom til
kommunalbestyrelsen.
Har revisor ikke fremsat kritiske bemærkninger til regnskabsmaterialet
eller forretningsgangen, og er der ikke på anden måde fremkommet oplysninger,
der giver anledning til nærmere undersøgelse, vil kommunalbestyrelsen i
almindelighed uden nærmere gennemgang kunne godkende årsregnskabet uden
bemærkninger.
5.5.2. Regnskabsspørgeskema
For at lette kommunalbestyrelsens gennemgang af institutionens årsregnskab
skal bestyrelsen indsende det særlige regnskabsspørgeskema, der er optrykt
som bilag 3 til bekendtgørelsen. Skemaet, der repræsenterer en
videreudvikling af det til 1988-driftsbekendtgørelsen hørende spørgeskema (BO
18), skal ikke længere indsendes til Bygge- og Boligstyrelsen.
Regnskabsspørgeskemaet er omtalt i pkt. 2.5.2. Det er udformet således, at
kommunalbestyrelsen, hvis det alene indeholder benægtende afkrydsninger, som
hovedregel - medmindre der fra revisor eller på anden måde er fremkommet
oplysninger, der giver anledning til nærmere undersøgelse - vil kunne lægge
spørgeskemaet til grund for sin vurdering af institutionens årsregnskab.
Det understreges dog, at skemaet ikke kan stå alene ved kommunens
praktiske gennemgang af institutionens årsregnskab.
5.5.3. Særskilt konto for indtægter og udgifter
Kommunalbestyrelsen skal påse, at der i institutionens navn oprettes en
særskilt konto i et pengeinstitut, ligesom kommunalbestyrelsen skal påse, at
samtlige institutionens indtægter, udgifter, deposita og eventuel forudbetalt
leje indbetales henholdsvis udbetales direkte over denne særskilte konto,
jfr. nærmere pkt. 2.5.3. Kommunalbestyrelsen kan forlange en erklæring herom
fra revisor. En sådan erklæring kan indgå som en hjælp ved
kommunalbestyrelsens vurdering af, om bestemmelserne om særskilt konto er
overholdt.
5.6 Oplysninger og indberetninger fra bestyrelsen
Som supplement til den tætte kontakt mellem institutionens bestyrelse og
de(t) af kommunalbestyrelsen direkte udpegede medlem(mer) af institutionens
bestyrelse, der til stadighed forudsættes at gælde ved kommunalbestyrelsens
tilsynsudøvelse, er der nu som noget nyt indført en egentlig
indberetningspligt for institutionens bestyrelse, jfr. pkt. 2.7.
Det bemærkes i den forbindelse, at der tillige er indført en egentlig
indberetningspligt for institutionens revisor, jfr. nærmere pkt. 4.1.
Herudover er institutionens bestyrelse, dens forretningsfører og revisor
forpligtet til på forlangende at meddele kommunalbestyrelsen og Bygge- og
Boligstyrelsen enhver oplysning om institutionens forhold til belysning af,
hvorvidt den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om
boligbyggeri, regler udfærdiget i medfør heraf samt institutionens vedtægter.
Det bemærkes i den forbindelse, at det i medfør af bestemmelsen i§ 90,
stk. 3, i lov om boligbyggeri, påhviler kommunalbestyrelsen at bistå Bygge-
og Boligstyrelsen ved tilvejebringelse af disse oplysninger.
5.7 Kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder
Da selvejende ungdomsboliginstitutioner ifølge sagens natur er meget
følsomme over for forstyrrelser i driften, er det af største betydning, at
kommunalbestyrelsen til stadighed er opmærksom på, at mulighederne for at
afbøde økonomiske eller andre problemer for institutionen ikke forspildes ved
for sen indgriben fra bestyrelsens og tilsynsmyndighedens side.
Kommunalbestyrelsen kan derfor i henhold til bestemmelsen i § 12, stk. 3,
i bekendtgørelsen til enhver tid træffe de foranstaltninger, som den måtte
finde nødvendige med henblik på at sikre institutionens forsvarlige drift,
herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage
institutionens administration.
5.7.1. Reaktionsmuligheder
I forbindelse med gennemgang af institutionens budget kan
kommunalbestyrelsen, hvis institutionens bestyrelse ikke af egen drift tager
initiativ til at gennemføre nødvendige lejeforhøjelser, påbyde sådanne
forhøjelser, ligesom kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om nedsættelse
af lejen.
Kommunalbestyrelsen kan tillige om nødvendigt kræve et nyt revideret
driftsbudget udarbejdet.
Såfremt den i tilknytning til institutionens budget fremsendte
vedligeholdelsesrapport måtte give anledning dertil eller andre forhold i
øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen påbyde udførelse af
nødvendige vedligeholdelsesarbejder.
Dersom kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemgang af institutionens
årsregnskab finder det uklart, hvorvidt gældende regler er overholdt, vil den
kunne anmode institutionens revisor om en særskilt erklæring herom, ligesom
kommunalbestyrelsen i øvrigt, hvis den skønner det påkrævet, kan udpege en
anden revisor til at foretage en fornyet revision af institutionens
årsregnskab.
Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til institutionens årsregnskab
eller forretningsgange i øvrigt, eller har kommunalbestyrelsen selv fundet
grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen påtale forholdet over for
institutionens bestyrelse og om fornødent pålægge denne at iværksætte de
foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen skønner nødvendige, herunder påbyde
forhøjelse eller nedsættelse af lejen i henhold til bestemmelsen i § 7, stk.
5, i lov om boligbyggeri.
I det omfang kommunalbestyrelsen herefter finder, at der af institutionens
bestyrelse - eventuelt efter pålæg herom fra kommunalbestyrelsen - er eller
vil blive truffet de nødvendige foranstaltninger til at bringe kritisable
forhold i orden, vil regnskabsmaterialet, påført kommunalbestyrelsens
bemærkninger, kunne godkendes.
Endelig kan kommunalbestyrelsen, hvis institutionen som følge af
kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed er blevet påført tab,
pålægge bestyrelsen, at institutionen søger erstatningskrav rejst over for
forretningsfører, bestyrelsesmedlemmer eller andre.
I det omfang kommunalbestyrelsen vurderer, at der er risiko for, at
institutionen ikke kan videreføres, kan kommunalbestyrelsen nu med hjemmel i
lovens § 74 yde driftsstøtte i form af tilskud, lån eller garanti. Endvidere
er der nu lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan lade de indestående
offentlige lån rykke for et reservefondslån fra realkreditinstituttet. Dette
gælder både det kommunale lån, det statsgaranterede lån og de statslån, der
tidligere blev ydet. For ungdomsboliger, der er organiseret som almennyttigt
byggeri, er der endvidere mulighed for at søge om støtte fra
Boligselskabernes Landsbyggefond efter den nye bestemmelse i lovens § 36,
stk. 7.
5.7.2. Indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen
Hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med økonomiske eller andre
problemer i en ungdomsboliginstitution, skal den omgående vurdere samt drøfte
med bestyrelsen, hvad der bør foretages og træffe fornødne foranstaltninger
til afhjælpning af problemerne, jfr. pkt. 5.7.1.
Derefter skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er grundlag for at
afgive en indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen efter reglerne i
bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Kommunen kan altid rette henvendelse til
styrelsen for at få vejledning, men det er af afgørende betydning for
styrelsen, at der foretages en egentlig indberetning, når der er konstateret
væsentlige problemer. Om indberetning skal foretages, skal
kommunalbestyrelsen tage stilling til ud fra en konkret vurdering af
forholdene i den pågældende institution og på grundlag af det kendskab til
institutionen, kommunen har fået som led i sin tilsynsvirksomhed.
Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning, hvis
* der konstateres væsentlige uregelmæssigheder ved driften,
* institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser,
* der opstår permanente udlejningsvanskeligheder,
* bestyrelsen foretager indberetning om huslejeaktioner,
* institutionen undlader at efterkomme kommunens påbud, eller
* institutionens forhold i øvrigt giver anledning til væsentlig kritik.
For at en indberetning kan danne grundlag for styrelsens behandling af
sagen skal den indeholde:
* en udførlig, ajourført redegørelse for den aktuelle situation i
institutionen,
* en udførlig, ajourført redegørelse for de problemer, der er blevet
rejst,
* oplysning om, hvilke foranstaltninger bestyrelsen har truffet og agter
at træffe for at afhjælpe problemerne,
* oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunen har truffet og agter at
træffe for at afhjælpe problemerne, og
* kommunalbestyrelsens indstilling om, hvilke yderligere foranstaltninger,
der bør iværksættes.
Bygge- og Boligstyrelsen bliver i princippet først en del af det
offentlige tilsyn med ungdomsboliginstitutionerne, når der foreligger en
kommunal indberetning.
Hvis en henvendelse til Bygge- og Boligstyrelsen ikke indeholder samtlige
de nævnte oplysninger, vil der ikke være tale om en indberetning efter
bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunen
orienterer om drøftelser, kommunen har ført med bestyrelsen og andre parter,
eller at der fremsendes kopi af den korrespondance, der har været mellem
bestyrelsen og kommunen.
5.8 Ændring af ungdomsboligers status
Kommunalbestyrelsen skal som led i sin tilsynsudøvelse påse, at
institutionens ejendom anvendes i overensstemmelse med formålet i
vedtægterne, herunder at institutionen drives økonomisk forsvarligt.
Varige ændringer af behovsstrukturen vedrørende ungdomsboliger i et
lokalområde med deraf følgende væsentlige udlejningsvanskeligheder kan
imidlertid aktualisere overvejelser vedrørende ændring af ungdomsboligernes
status.
Kommunalbestyrelsen kan dog til afhjælpning af væsentlige
udlejningsvanskeligheder af forbigående karakter tillade, at de gældende
udlejningsregler fraviges, jfr. herved pkt. 5.10.
I det omfang institutionen imidlertid ikke længere opfylder sit formål
eller drives med fortsat underskud, kan institutionens bestyrelse træffe
bestemmelse om, at institutionen ophæves ved likvidation. Likvidationen skal
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkendes af Bygge- og
Boligstyrelsen. Der henvises i øvrigt til § 14 i bekendtgørelse nr. 666 af
27. september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med
offentlig støtte (organisationsbekendtgørelsen).
5.8.1. Nedlæggelse af ungdomsboliger m.v.
Institutionens bestyrelse skal ifølge bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr.
2-4, indhente kommunalbestyrelsens godkendelse forinden iværksættelse af
følgende foranstaltninger:
1) Forandringer, der fratager boligen dens karakter af ungdomsbolig, men
hvor dette sker til gavn for de øvrige ungdomsboliger.
2) Sammenlægning af ungdomsboliger.
3) Afhændelse af en ejendom, der ikke omfatter boliger.
Det skal understreges, at kommunalbestyrelsens beføjelse til at godkende
forandringer og nedlæggelse af ungdomsboliger som nævnt under 1 og 2 alene
forudsættes at vedrøre et begrænset antal af institutionens boliger. Der
tænkes herved på foranstaltninger, der ønskes iværksat med henblik på en
forbedring enten af institutionens enkelte boliger eller af fællesfaciliteter
eller fællesarealer, bl.a. for at forbedre det sociale miljø.
I forbindelse med de under 1-3 nævnte foranstaltninger skal
kommunalbestyrelsen være opmærksom på konsekvenserne for eventuelt
huslejetilskud og driftssikring. Endvidere skal kommunen foretage
indberetning til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
5.8.2. Sammenlægning af institutioner
Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der gennem en sammenlægning af 2
eller flere selvejende institutioner i kommunen til en institution vil kunne
tilrettelægges en administrativt mere rationel og hensigtsmæssig drift,
herunder at der ved en sammenlægning vil kunne tilvejebringes en højere grad
af økonomisk stabilitet, er der med bestemmelsen i § 67 a, stk. 1, 1. pkt., i
lov om boligbyggeri, jfr. bestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 5, i
bekendtgørelsen, nu skabt adgang for kommunalbestyrelsen til at godkende en
sammenlægning.
Forinden fremsendelse af ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, skal
bestyrelserne for de pågældende institutioner have truffet beslutning om at
anbefale en sammenlægning. Institutionernes bestyrelser foranlediger i den
forbindelse afholdelse af ekstraordinære beboermøder efter bestemmelsen i §
12, stk. 3, nr. 4, i ovennævnte organisationsbekendtgørelse nr. 666 af 27.
september 1991.
Beboerrådets beslutning skal medsendes til kommunalbestyrelsen, der
træffer den endelige administrative afgørelse.
I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af sammenlægningen
underretter kommunalbestyrelsen Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning samt Bygge- og Boligstyrelsen og påser i den forbindelse,
at den nye selvejende ungdomsboliginstitution erhverver skøder på sine
ejendomme.
5.8.3. Overgang til almennyttigt regi
Som et alternativ til sammenlægning af selvejende institutioner vil
kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i § 67 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om
boligbyggeri, jfr. bestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelsen nu
kunne tillade, at en selvejende ungdomsboliginstitution overgår til at blive
en afdeling af et almennyttigt boligselskab, og at de meddelte tilsagn om
offentlig støtte overføres til afdelingen.
Herved opnås, at ungdomsboligerne indgår i boligselskabets fælles
administration med andre afdelinger, ligesom ungdomsboligerne bliver omfattet
af Boligselskabernes Landsbyggefonds regnskabskonsulenttjeneste og
garantiordning. Herudover opnås der mulighed for støtte fra Boligselskabernes
Landsbyggefond og boligselskabet via dets dispositionsfond og frie
egenkapital.
Det vil dog være en forudsætning for gennemførelse af overgang til
almennyttigt regi, at kommunalbestyrelsen skønner, at der herved vil kunne
tilvejebringes en mere hensigtsmæssig - herunder en økonomisk mere
hensigtsmæssig - drift af ungdomsboligerne.
Forinden fremsendelse af ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, skal
institutionens bestyrelse og det kompetente organ i det pågældende
almennyttige boligselskab have truffet beslutning om at anbefale overgangen.
Institutionens bestyrelse foranlediger i den forbindelse afholdelse af
ekstraordinært beboermøde efter bestemmelsen i§ 12, stk. 3, nr. 4, i
ovennævnte organisationsbekendtgørelse nr. 666af 27. september 1991.
Beboerrådets beslutning skal medsendes til kommunalbestyrelsen, der
træffer den endelige administrative afgørelse.
Det bemærkes endvidere, at lejelovens regler om tilbudspligt skal være
iagttaget.
I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af overgangen,
underretter kommunalbestyrelsen Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning, Boligselskabernes Landsbyggefond samt Bygge- og
Boligstyrelsen og påser i den forbindelse, at den nye almennyttige
ungdomsboligafdeling erhverver skøde på ejendommen.
Som følge af overgangen vil ungdomsboligerne herefter være omfattet af
bestemmelsen i driftsbekendtgørelsens § 18 samt reglerne i Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 784 af 14. december 1988 om almennyttig boligvirksomhed,
med senere ændringer. Kommunalbestyrelsens tilsyn med afdelingens drift vil
herefter skulle udøves i overensstemmelse hermed.
5.9 Vedtægter
Kommunalbestyrelsen skal godkende institutionens vedtægter og skal i den
forbindelse påse, at vedtægterne er i overensstemmelse med den af Bygge- og
Boligstyrelsen den 27. september 1991 udarbejdede normalvedtægt for
selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte.
Det bemærkes i øvrigt, for så vidt angår selvejende
ungdomsboliginstitutioner, hvortil kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om
offentlig støtte efter den 31. marts 1992, at vedtægtsgodkendelse skal finde
sted inden meddelelse af tilsagn, jf. § 12, stk. 9, i Bygge- og
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 783 af 3. december 1991 om offentligt
støttet byggeri efter lov om boligbyggeri, med senere ændringer.
5.10 Udlejning
Kommunalbestyrelsen påser, at udlejning af ungdomsboliger sker til
personer omfattet af den berettigede personkreds efter retningslinier, der
tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale
forhold. Kommunalbestyrelsen behøver ikke nødvendigvis at have indseende med
hvert enkelt lejemål, men kan fastsætte nærmere regler, der angiver, efter
hvilke retningslinier udlejning skal ske.
Kommunalbestyrelsen påser i øvrigt, at ungdomsboligerne til stadighed
bebos af den berettigede personkreds. Der henvises i den forbindelse til
Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26.juni 1991 om opsigelse
i statsstøttede ungdomsboliger.
For så vidt angår kommunalbestyrelsens ret til i henhold til bestemmelsen
i § 76 b i lov om boligbyggeri til at anvise unge med særlige boligsociale
problemer til ungdomsboliger opført med offentlig støtte i medfør af den
efter den 1. januar 1978 gældende lovgivning henvises til pkt. 3 i Bygge- og
Boligstyrelsens vejledning af 4. juli 1991 om visse forhold vedrørende
ungdomsboliger.
Kommunalbestyrelsen kan inden for de i lov om boligbyggeri fastsatte
grænser træffe beslutning om, at der skal ske fælles indstillingsvirksomhed
til ungdomsboligerne i kommunen, idet det dog for så vidt angår
ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab bemærkes, at disse
ikke uden boligselskabets samtykke kan omfattes af en sådan fælles
indstillingsordning.
Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse træffe bestemmelse om, hvordan
de af den fælles indstillingsordning omfattede ungdomsboliginstitutioner skal
finansiere denne virksomhed. De enkelte institutioners udgifter hertil bør
med henvisning til balancelejeprincippet søges holdt på et rimeligt niveau,
idet kommunalbestyrelsen samtidig hermed må påse, at der for de af ordningen
omfattede institutioner sker en nedsættelse af administrationsudgifterne,
svarende til den administrative lettelse, indstillingsvirksomheden medfører.
Til afhjælpning af væsentlige udlejningsvanskeligheder kan
kommunalbestyrelsen som midlertidig foranstaltning tillade, at de gældende
udlejningsregler fraviges.
Ved udlejning til andre end den berettigede personkreds bør udlejning ske
i form af tidsbestemte lejeaftaler for kortere tidsrum, således at adgangen
til at udleje til den berettigede personkreds bibeholdes. For så vidt angår
tidsbestemte lejeaftaler henvises til lejelovens regler herom.
Såfremt vanskeligheder med at udleje til den berettigede personkreds
antager en mere permanent karakter, skal kommunalbestyrelsen foretage
indberetning herom til Bygge- og Boligstyrelsen.
For så vidt angår spørgsmål vedrørende opsigelse, henvises til Bygge- og
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26. juni 1991 om opsigelse i
statsstøttede ungdomsboliger.
5.11. Monteringslån
I det omfang en institution ønsker at afhænde inventar, hvortil der i
medfør af de før den 1. januar 1988 gældende regler er ydet monteringslån, og
der ikke finder genanskaffelse sted, skal kommunalbestyrelsens godkendelse
indhentes.
Kommunalbestyrelsen påser, at nettoprovenuet ved afhændelsen samt de
midler, der er henlagt til fornyelse af det pågældende inventar, indbetales
til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til indfrielse af
eller som ekstraordinært afdrag på monteringslånet. Kommunalbestyrelsen
attesterer i den forbindelse beløbets størrelse over for Hypotekbanken.
6. Bygge- og Boligstyrelsen
6.1. Generelt om Bygge- og Boligstyrelsens opgaver vedr. driften af
ungdomsboliger
Det antages, at styrelsen i relation til ungdomsboliger har en overordnet
tilsynsforpligtelse som følge af almindelige stats- og forvaltningsretlige
grundsætninger, hvorefter et ministerium skal følge udviklingen inden for
sine ressortområder og reagere, hvis dette er påkrævet.
Derimod er der ikke i lov om boligbyggeri fastsat regler om, at styrelsen
skal føre et direkte tilsyn med driften af ungdomsboliger. Styrelsen bliver
først direkte involveret i en konkret sag, hvis kommunalbestyrelsen afgiver
en indberetning, jfr. nærmere pkt. 6.2., eller når styrelsen får forelagt
spørgsmål, som efter gældende regler kræver styrelsens godkendelse, jfr. pkt.
6.4.
6.2. Indberetning fra kommunalbestyrelsen
Ved bekendtgørelsens § 12 er der sket en præcisering af de også tidligere
gældende regler om, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde skal foretage en
formel indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen. Denne bestemmelse er
nærmere uddybet i pkt. 5.7.2 om, hvornår indberetning skal afgives, og hvad
den skal indeholde, samt i nærværende pkt. om styrelsens behandling af en
indberetning.
Når Bygge- og Boligstyrelsen modtager en sådan indberetning eller en anden
form for henvendelse fra kommunalbestyrelsen, vil styrelsen som det første
tage stilling til, om materialet opfylder kravene til, hvad en indberetning
skal indeholde, jfr. pkt. 5.7.2. Hvis dette ikke er tilfældet, vil styrelsen
sædvanligvis meddele kommunalbestyrelsen, at der ikke er tale om en
indberetning og henvise til de gældende regler om, hvad en indberetning skal
indeholde.
Hvis der er tale om en indberetning, vil styrelsen vurdere, om den
konkrete sag giver anledning til, at der bør tilvejebringes yderligere
oplysninger af betydning for styrelsens vurdering af den konkrete sag.
Eventuelle manglende oplysninger vil styrelsen anmode om at få eftersendt.
Derefter vil styrelsen tage kontakt til den pågældende kommune, enten
skriftligt eller ved at tage initiativ til et møde. Styrelsen vil med
udgangspunkt i kommunalbestyrelsens indstilling være interesseret i en
realistisk drøftelse af de problemer, der er rejst i indberetningen, samt
hvilke løsningsmuligheder, der kan peges på for at forbedre situationen eller
løse de opståede problemer.
I de fleste konkrete tilfælde vil det være styrelsens udgangspunkt at
drøfte mulighederne for, at den selvejende ungdomsboliginstitution kan
fortsætte som sådan i forbindelse med, at de opståede problemer søges løst
ved passende tiltag.
Hvilke tiltag, der kan komme på tale, er beskrevet i pkt. 5.7.1 om
kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder.
Spørgsmål om ændring af ungdomsboligernes status kan også komme til at
indgå i overvejelserne. Der kan således, afhængig af en konkret vurdering af
sagen, blive tale om, at ungdomsboligerne søges sammenlagt med andre
institutioner eller overført til et almennyttigt boligselskab. En sådan
ændring af ungdomsboligernes status vil kunne godkendes af
kommunalbestyrelsen, jfr. nærmere pkt. 5.8.2 og 5.8.3.
Hvis disse muligheder ikke er realisable i det konkrete tilfælde, kan det
komme på tale at overveje en likvidation af den selvejende
ungdomsboliginstitution. En sådan likvidation kræver styrelsens godkendelse,
jfr. nærmere pkt. 6.4.1.
Styrelsen vil i forbindelse med en indberetning vurdere, hvad der har
været årsagen til de opståede problemer, og om der i den anledning vil kunne
gøres ansvar gældende over for nogle af de involverede parter.
6.3 Oplysninger
Med hjemmel i lovens § 90, stk. 3, kan Bygge- og Boligstyrelsen fra
kommunalbestyrelsen indhente enhver oplysning, der er nødvendig for
gennemførelse af lovens formål.
Tilsvarende fremgår det af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, at Bygge- og
Boligstyrelsen kan anmode institutionens bestyrelse, forretningsfører og
revisor om enhver oplysning om institutionens forhold.
En sådan indhentning af oplysninger kan navnlig komme på tale, når
styrelsen er ved at behandle en indberetning fra kommunalbestyrelsen, men kan
også blive relevant i anden anledning, f.eks. under styrelsens behandling af
sager, som er indsendt til styrelsens godkendelse, jfr. pkt. 6.4, eller som
led i styrelsens forpligtelse til at følge udviklingen inden for
ungdomsboligområdet.
6.4. Godkendelse af visse dispositioner
Til visse dispositioner over en selvejende ungdomsboliginstitution kræves
der godkendelse fra Bygge- og Boligstyrelsen. Dette kan ses som et led i
styrelsens overordnede tilsynsforpligtelse.
Ansøgning om styrelsens godkendelse skal indsendes af institutionens
bestyrelse gennem den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsens indstilling
skal fremsendes til styrelsen samtidig med ansøgningen.
6.4.1. Likvidation
Således kan likvidation af en ungdomsboliginstitution ikke foretages uden
styrelsens godkendelse, jfr. § 14 i bekendtgørelse nr. 666 af 27. september
1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.
Styrelsen skal også udpege likvidator og tage stilling til anvendelse af
eventuelt resterende midler. Efter en likvidation er den selvejende
institution ophørt med at eksistere som sådan.
Styrelsens godkendelse vil normalt bl.a. forudsætte, at der har været
forhandlet med kreditorerne, således at der kan blive tale om en solvent
likvidation. Hvis en sådan ikke kan gennemføres, kan det komme på tale, at
institutionen må begære sig selv konkurs.
6.4.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger
Det følger af bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 1, at styrelsens
godkendelse er nødvendig, hvis ungdomsboliger nedlægges og ikke overgår til
anden anvendelse for de øvrige ungdomsboliger. Hvis der sker en sådan
overgang til anden anvendelse, kan godkendelsen meddeles af kommunen, jfr.
pkt. 5.8.1.
6.4.3. Salg
Styrelsen skal også godkende helt eller delvist salg af fast ejendom, der
omfatter ungdomsboliger eller institutionen som helhed, jfr. § 16, stk. 1,
nr. 2, i den nye bekendtgørelse og § 3, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse
af 27. september 1991.
Bestemmelsen om styrelsens godkendelse af salg gælder ikke for salg af
fast ejendom, der ikke omfatter boliger. Et sådant salg - i praksis typisk af
en ubebygget ejendom - kan godkendes af kommunalbestyrelsen, jfr. pkt. 5.8.1.
6.4.4. Køb
Endvidere kræves styrelsens godkendelse af køb af fast ejendom, dvs.
ubebyggede arealer eller bebyggede ejendomme, jfr. § 3, stk. 2, i
bekendtgørelsen af 27. september 1991.
Denne bestemmelse omfatter imidlertid ikke det første køb af en ejendom,
som foretages for at opføre eller indrette nye ungdomsboliger, idet vilkårene
for dette køb godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med meddelelse
af tilsagn om offentlig støtte til opførelse eller indretning af
ungdomsboliger. Bestemmelsen omfatter kun senere køb af fast ejendom.
6.4.5. Forandringer
Endelig skal væsentlige forandringer godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen
ifølge § 3, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.
Bestemmelsen omfatter betydelige ændringer vedrørende den faste ejendom.
Derimod kan visse forandringer, der fratager boligen dens karakter af
ungdomsbolig, som nævnt under pkt. 5.8.1. godkendes af kommunalbestyrelsen.
6.4.6. Vedtægter
Bygge- og Boligstyrelsen skal ikke have tilsendt de vedtægter for en
institution, som godkendes af kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i §
67, stk. 6-7, i lov om boligbyggeri og § 9, stk. 2, i den nye bekendtgørelse
samt §§ 3, stk. 4, og 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 666 af 27. september
1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.
Derimod kræver det styrelsens godkendelse at fravige normalvedtægten, jfr.
§ 3, stk. 4, 3. pkt., i sidstnævnte bekendtgørelse. Som nævnt i pkt. 47 i den
til bekendtgørelsen hørende vejledning af 27. september 1991 kan en sådan
godkendelse normalt ikke forventes.
7. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning
7.1. Generelt om Hypotekbankens kompetence
Ifølge lovens § 89 varetager Hypotekbanken den kasse- og regnskabsmæssige
forvaltning af statsstøtten. Dette indebærer, at Hypotekbanken foretager alle
fornødne ekspeditioner i forbindelse med anvisning af statsstøtten til
ungdomsboliger og tager stilling til spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse
dermed. Som eksempel er det nævnt i bekendtgørelsens § 21, stk. 2, at
Hypotekbanken afgiver erklæringer om statsgaranti for realkreditlån, når der
meddeles tilsagn om statsstøtte.
7.2. Godkendelse m.v. af visse dispositioner
Det er et generelt kriterium for Hypotekbankens kompetence, at
Hypotekbanken i tilfælde af forandringer af ejendommen tager stilling til
eventuelle konsekvenser for statsstøtten. F.eks. kan der typisk blive tale om
et krav om delvis indfrielse af statslånet eller det statsgaranterede lån,
altså at der skal erlægges et ekstraordinært afdrag. Dette kan komme på tale
i flere situationer.
Når således kommunalbestyrelsen godkender de dispositioner, der er nævnt i
bekendtgørelsens § 15, skal der gives meddelelse herom til Hypotekbanken, som
tager stilling til eventuelle konsekvenser for statsstøtten. Ud over § 15 er
der også en række andre dispositioner, der kræver Hypotekbankens godkendelse
eller stillingtagen til konsekvenserne for statsstøtten.
7.2.1. Pantsætning og rykning
Således følger det af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, at Hypotekbanken skal
godkende optagelse af lån, der ikke respekterer statslånet eller det
statsgaranterede lån.
Bestemmelsen omfatter dog ikke den første pantsætning af en ejendom, der
foretages i forbindelse med opførelse og indretning af ungdomsboliger, idet
denne pantsætning godkendes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med
meddelelse af tilsagn om offentlig støtte. Bestemmelsen omfatter kun senere
pantsætninger.
Hypotekbanken skal endvidere efter § 21, stk. 3, godkende rykning af
statslånet eller det statsgaranterede lån for realkreditlån til
forbedringsarbejder m.v. Godkendelse kan kun forventes meddelt, hvis
kommunalbestyrelsen vedstår sin regaranti.
7.2.2. Nedlæggelse af ungdomsboliger
Når enten kommunalbestyrelsen eller Bygge- og Boligstyrelsen godkender
nedlæggelse af ungdomsboliger efter de nærmere regler i bekendtgørelsens §§
15, stk. 1, nr. 2 og 3, og 16, stk. 1, nr. 1, tager Hypotekbanken stilling
til, i hvilket omfang, der skal ydes ekstraordinært afdrag på statslånet
eller det statsgaranterede lån eller ske ophør af den løbende støtte, jfr. §
21, stk. 5.
7.2.3. Forringelse af pantet
Det er et generelt kriterium, at ved enhver forringelse af pantet skal
Hypotekbanken tage stilling til, i hvilket omfang, der skal ydes
ekstraordinært afdrag på statslånet eller det statsgaranterede lån eller
foranstående lån. Dette gælder, uanset om ejendommen siden opførelsen er
steget i værdi. Som eksempler på en sådan forringelse af pantet er i
bekendtgørelsens § 21, stk. 4 og 6, nævnt ekspropriation, frasalg eller hel
eller delvis afhændelse af grundarealer. Endvidere kan nævnes tvangsmæssigt
pålæg af servitutter eller lignende.
7.3. Ingen klageadgang
Det følger af bekendtgørelsens § 21, stk. 7, at Hypotekbankens afgørelser
er endelige og ikke kan indbringes for Bygge- og Boligstyrelsen eller anden
administrativ myndighed.
Bygge- og Boligstyrelsen, den 30.
september 1993
RUD WERBORG
/ Birthe Lehmann
Bilag
Kapitel 11 i lov om boligbyggeri
Kapitel 11
Boliger for unge under uddannelse m.fl.
§ 67. Statsstøttede boliger for unge under uddannelse
m.v. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter:
1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,
2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte,
3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,
4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af
kollegier for unge under uddannelse,
5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af
kollegier med senere ændringer,
6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,
7) senere boligbyggerilove eller
8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af
boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel, medmindre
boligministeren i helt særlige tilfælde meddeler undtagelser herfra, eller
9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i lov
om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne lov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give
tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af boliger for unge under uddannelse
og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil ydes indekslån.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til
nye ungdomsboliger, hvis den i stk. 9 nævnte opgørelse for det foregående år
viser, at antallet af ledige almennyttige lejligheder, ungdomsboliger og
boliger, der er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer
med handicap, ialt overstiger 2 pct.
Stk. 4. Boligministeren fastsætter en vejledende
udgiftsramme for anskaffelsessummen for ungdomsboliger. Statens andel af
ydelsesstøtten, jf. § 72, stk. 4, beregnes i forhold til den anskaffelsessum,
kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes
statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der
ligger ud over udgiftsrammen.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en
anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 4,
omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen
såvel statens som kommunalbestyrelsens andel af støtten, jf. reglerne herom i
§§ 70 og 72.
Stk. 6. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber
samt til selvejende kollegier, ungdomsboliger eller fonde og lignende,
såfremt disses vedtægter kan godkendes af boligministeren eller af
kommunalbestyrelsen efter boligministerens bemyndigelse.
Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte retningslinier
for formen og indholdet af de i stk. 6 nævnte vedtægter. Boligministeren kan
endvidere fastsætte almindeligt gældende regler til afløsning, supplering
eller ændring af allerede godkendte vedtægter.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til
ungdomsboliger skal ske efter tilsvarende retningslinier som anført i § 55,
stk. 1.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en
opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse
om færdigmelding, i almennyttigt byggeri, ungdomsboligbyggeri og byggeri, der
er opført med støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen
til ledigheden i ungdomsboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe
denne.
Stk. 10. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om de i stk. 1-9 nævnte forhold.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2,
3, 5, 8 og 9 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 67 a. Kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til,
at selvejende ungdomsboliginstitutioner i kommunen sammenlægges til en
institution, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte overføres til denne
institution. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele samtykke til, at en
selvejende ungdomsboliginstitution overgår til at være en afdeling af et
almennyttigt boligselskab, og at meddelte tilsagn om offentlig støtte
overføres til boligselskabet.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1 nævnte forhold.
§ 68. Boliger opført med støtte efter § 67 skal efter
boligministerens nærmere bestemmelse fortrinsvis stilles til rådighed for
unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor.
Stk. 2. Såfremt boligerne udlejes til andre end unge,
der efter stk. 1 har fortrinsret dertil, kan boligministeren helt eller
delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller
ydelsesstøtte til ophør.
§ 69. De i § 67 nævnte boliger kan tilvejebringes ved
1) integration i almennyttigt boligbyggeri, hvortil der ydes støtte i
medfør af § 48,
2) erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme,
3) ombygning af eksisterende ejendomme eller
4) nybyggeri.
§ 69 a. (Ophævet)
§ 70. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån op
til 7 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Det kommunale lån skal have
oprykkende panteret efter indekslånet. Kommunalbestyrelsen kan dog give
tilladelse til, at det kommunale lån rykker for reservefondslån fra
realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre
ungdomsboligernes videreførelse. Summen af kommune- og indekslån kan udgøre
indtil 100 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 er rentefri. De afdraes, når
ejendommens økonomi efter långiverens skøn tillader det, jf. § 34, 2. pkt.
Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.
Stk. 3. Ved erhvervelse og ombygning af bebyggede
ejendomme efter § 69, nr. 2 og 3, kan kom-munalbestyrelsen i særlige tilfælde
godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver
indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld
medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens
værdi, jf. § 60.
§ 71. Kommunelån udbetales i forbindelse med
ejendoms- eller grundkøb samt med byggeriets projektering og udførelse efter
samme regler, som gælder for almennyttigt byggeri efter § 33.
§ 72. Støtte efter § 67 kan kun ydes, hvis
kommunalbestyrelsen yder den støtte, som fremgår af stk. 4 og af §§ 70, 71 og
72 b, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker
første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,290 pct.
af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.
1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag
på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil
låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til
forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne
til ydelsesstøtten.
Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten
fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne
om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.
§ 72 a. (Ophævet)
§ 72 b. Kommunal garanti for indekslån kan ydes for
den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed
ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver
tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser,
som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af
restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den
garanterede del af restgælden. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til,
at det statsgaranterede lån rykker for reservefondslån fra
realkreditinstituttet, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre
ungdomsboligernes videreførelse.
§ 72 c. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra
indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene
fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut
på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.
Stk. 2. Boligministeren kan helt eller delvis bringe
betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til
ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for
byggeriet taler derfor, herunder stigning i det almindelige lejeniveau.
§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige
tilfælde yde tilskud eller lån til etablering af ungdomsboliger, såfremt de
endelige udgifter ved byggeriets opførelse overstiger det beløb, som
kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets påbegyndelse.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes på de i § 70, stk. 2,
gældende vilkår.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1 nævnte forhold.
§ 72 e. Støtte til de i § 54 omtalte boliger kan ydes
efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for
en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse
af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller
kommunens udgifter til byggeriet.
§ 73. Bestemmelserne i § 7 a, § 13, stk. 2, § 56,
stk. 1, 3 og 4, § 58, stk. 2-4, og §§ 59-62 a gælder også for byggerier, der
opføres med støtte efter dette kapitel.
§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i
hvert af studieårene 1984/85-1995/96 yde tilskud til nedbringelse af lejen i
kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået
tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-
eller boligbyggerilovgivningen.
Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/85 - 1986/87 kan
der gives tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i
hvert af studieårene 1987/88-1995/96.
Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for
studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af
boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftsudgifters
størrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb i studieårene 1985/86 og
1986/87. Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for studieåret
1984/85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme beløb i hvert af
studieårene 1987/88-1995/96. Boligministeren fastsætter nærmere regler for
tilskuddets beregning.
Stk. 4. Statstilskud efter stk. 1-3 kan endvidere ydes
til nedbringelse af lejen i enkeltværelser og lejligheder indtil på 11/2
værelse, der med kommunalbestyrelsens godkendelse forbeholdes unge under
uddannelse og andre unge med særligt behov derfor, såfremt bebyggelsen i
studieåret 1983-84 har fået statstilskud til nedbringelse af lejen.
Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er
ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og
1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. august 1996.
Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra
folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter
og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1.
august 1996.
§ 73 b. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på
statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader
og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt
til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget
tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte-
eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8.
Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem
forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 36, stk. 2-5.
Stk. 2. Udgifter til arbejdet efter stk. 1 finansieres
ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker
første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct.
af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.
1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af
afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,
indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til
forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne
til ydelsesstøtten.
Stk. 5. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten
fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne
om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 6. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelserne i § 72
c.
Stk. 7. Kommunal garanti kan ydes for den del af
indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud
over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 72
b.
Stk. 8. Støtte efter stk. 1 kan kun gives på betingelse
af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle underskud på
ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som
uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere
årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelse kan afholdes efter reglerne i
stk. 9.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt
ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til opretning af
økonomien i en ungdomsboliginstitution, der har fået tilsagn efter stk. 1.
Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet.
Stk. 10. Bestemmelserne i § 70, stk. 2, gælder for
kommunale lån efter stk. 9 i denne bestemmelse.
Stk. 11. Boligministeren fastsætter nærmere regler for
tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering
m.v. samt for kommunal støtte til genopretning af økonomien efter stk. 9.
Stk. 12. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 74. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om
kommunalt tilskud, lån eller garanti til ungdomsboliger, der er tilvejebragt
efter § 69, jf. § 67, såfremt kommunal støtte skønnes at være påkrævet for
ungdomsboligernes videreførelse.
Stk. 2. For lån efter stk. 1 finder § 39, stk. 1, 2. og
3. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anvendelse. For tilskud og garanti
fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere vilkår.
§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om
organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger som nævnt i § 67, stk. 1.
Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være
ligelig repræsentation af beboerne, af kommunalbestyrelsen og af
uddannelsesinstitutioners ledelse.
Stk. 3. For medlemmer af bestyrelsen samt for
forretningsføreren og for funktionærer finder bestemmelserne i § 17
tilsvarende anvendelse.
§ 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de i § 75
nævnte boliger efter regler, der fastsættes af boligministeren.
Bestemmelserne i § 18, stk. 2, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
udarbejdelse af regnskaber og budgetter for de i stk. 1 nævnte boliger.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at der skal foretages passende henlæggelser til fornyelse af tekniske
installationer, til hovedistandsættelse og til almindelig istandsættelse og
vedligeholdelse, herunder om anvendelse af de henlagte midler.
Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at institutionens indtægter og udgifter skal føres over en særskilt konto
oprettet i institutionens navn.
§ 76 a. Til de i § 75 nævnte boliger kan kommunen
eller amtskommunen, hvori boligerne er beliggende, hvert år yde et tilskud,
der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som
ungdomsboligerne/kollegiet betaler.
Stk. 2. Halvdelen af de tilskud, som
kommunalbestyrelserne i hovedstadsområdet yder efter stk. 1, fordeles efter
reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.
§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter
ommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige
ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges
boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra
det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for
kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere
for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for
ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer
kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet,
skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en
opsigelse ville have haft virkning.
Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale med
kommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.
Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af
lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder
tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til
1. punktum, samt ved anvisninger, som i øvrigt foretages af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31.
december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.
§ 77. Bestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved
fastsættelsen af lejen m.v. for de boliger, der er nævnt i §§ 73 a og 75.
Stk. 2. Den årlige lejeregulering foretages med
virkning fra 1. august. Regnskabsåret er fra 1. august til 31. juli.
Bestemmelserne i 1. og 2. punktum gælder ikke for boliger, der er beliggende
i ejendomme der tilhører et almennyttigt boligselskab, jf. § 2.
Stk. 3. Undlader beboerne i de i stk. 1 nævnte boliger
eller i andre boliger for unge under uddannelse, hvortil boligministeren har
ydet støtte i form af lån, tilskud eller garantier, som led i en fælles
optræden at betale forfalden leje og andre forfaldne ydelser efter
lejeaftalen, finder reglerne i § 8, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Om manglende betaling af forfaldne ydelser
efter stk. 3 skal udlejeren foretage indberetning til boligministeren og
kommunalbestyrelsen med oplysninger som nævnt i § 8, stk. 2. Boligministeren
kan da lade staten overtage udlejerens fordringer mod de enkelte beboere og
indbetaler samtidig til udlejeren et beløb svarende til de af beboerne
skyldige ydelser.
Stk. 5. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk.
3, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov
om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er
givet tilsagn efter 1. juli 1980, pålægge Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte
stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller
til en postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af
statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien
påtegning om, at det långivende pengeinstitut efter boligministerens
bestemmelse skal overføre det skyldige beløb til en af de konti, der er
nævnt. Boligministeren råder over indeståendet på kontoen, som anvendes til
dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4. Tiloversblevne
beløb overføres til den uddannelsessøgendes konto i dennes pengeinstitut. §
8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Reglerne i stk. 3-5 finder også anvendelse på
personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale
og ikke efter påkrav fra udlejeren betaler for benyttelsen med et beløb, som
svarer til den gældende leje og andre ydelser.
Stk. 7. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår
boligministerens konto efter reglerne i stk. 3-6, indsigelse mod konteringen,
afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Konteringen udsættes dog
ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.
Stk. 8. Med henblik på udligning af lejeniveauet i
kollegiebyggeri og andet byggeri for unge under uddannelse kan vilkårene for
lån efter § 62 i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri eller efter
denne lov ændres med et halvt års varsel. Boligministeren fastsætter nærmere
bestemmelser for huslejeudligningens gennemførelse.
§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen
skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller
er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev
udlejet, ikke længere er opfyldt. § 87 i lov om leje finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under
særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere
udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at
boligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds, herunder
studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelse skal
ske.
§ 78. Bestemmelserne i kap. X A i lov om leje finder
ikke anvendelse på de i §§ 67 og 75 nævnte boliger.
§ 79. Udlejning af de i § 75 nævnte boliger skal ske
efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes
uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der
ske fælles indstilling til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1.
Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan
samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for
unge.
§ 80. Boligministeren nedsætter et ungdomsboligråd
med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almennyttige boligselskaber
og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for
boligministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold. Boligministeren
fastsætter de nærmere bestemmelser om rådets sammensætning og arbejdsopgaver.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision og tilsyn). Retsinformation · 11. juni 1993
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte Retsinformation · 28. december 1999
- Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte Retsinformation · 8. oktober 1991
- Vejledning om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte Retsinformation · 10. oktober 1991
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2024 Retsinformation · 13. september 2023
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2026 Retsinformation · 6. september 2025