Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision og tilsyn).

Gældende BEK nr 340 af 01/06/1993BekendtgørelseSocial- og Boligministeriet11. juni 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om drift og tilsyn med

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber,

revision og tilsyn).

I medfør af § 76 i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af

25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov

nr. 1047 af 23. december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993,

fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Reglernes anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på:

1) Ungdomsboliger omfattet af § 67, stk. 1 i lov om boligbyggeri, såfremt

de er organiseret som en selvejende institution.

2) Ungdomsboliger, der modtager tilskud til nedbringelse af lejen efter §

73 a i lov om boligbyggeri, såfremt de er organiseret som en selvejende

institution.

Stk. 2. For ungdomsboliger, der tilhører almennyttige

boligselskaber, gælder reglerne for almennyttig boligvirksomhed. Bestemmelsen

i § 18 gælder dog for disse ungdomsboliger.

Kapitel 2

Lejefastsættelse, budgetlægning, regnskab

og revision

§ 2. Lejen skal fastsættes således, at den sammen med

institutionens øvrige indtægter, herunder eventuel driftsstøtte og

huslejetilskud, giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet

med driften, herunder passende henlæggelser til planlagt og periodisk

vedligeholdelse, henlæggelser til fornyelser og afvikling af opsamlet

driftsunderskud.

Stk. 2. Lejen skal fordeles på boligerne under hensyn

til disses indbyrdes værdi. Lejen for erhvervslejemål, garager og lignende

fastsættes efter reglerne i lov om lejeregulering af erhvervslokaler m.v.

Læs alt

Stk. 3. Institutionen skal årligt henlægge passende

beløb til:

1) Fornyelse af tekniske installationer. Beløbsstørrelsen fastsættes

efter en vurdering af installationens levetid og på grundlag af den

forventede anskaffelsespris på tidspunktet for genanskaffelsen.

2) Planlagt og periodisk vedligeholdelse af institutionens ejendom.

Beløbsstørrelsen fastsættes på baggrund af en vurdering af ejendommens

kvalitet og vedligeholdelsestilstand, således at der er tilstrækkelige midler

til stede, når der skal udføres større istandsættelsesarbejder.

3) Istandsættelse af boligerne i det omfang, udgiften hertil ikke

påhviler den fraflyttende lejer.

4) Indvendig vedligeholdelse af boligerne i det omfang,

vedligeholdelsespligten ikke er overtaget af lejeren.

Stk. 4. Eventuelle opsamlede driftsunderskud skal

afvikles over højst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade,

at afviklingen skal ske over en længere periode, såfremt dette skønnes at

være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse. Afviklingsperioden bør dog

normalt ikke udstrækkes over længere end 10 år. Eventuel underfinansiering

skal budgetteres afviklet over højst 5-10 år.

Stk. 5. Lejen ved boligernes ibrugtagning skal

fastsættes foreløbig, således at der ved udlejningen tages forbehold om

senere lejeregulering, når byggeregnskabet er godkendt og den endelige

finansiering er foretaget.

Stk. 6. Institutionens kontante midler skal, bortset

fra en kontant beholdning, der skal holdes på det lavest mulige niveau,

anbringes på særskilt konto i institutionens navn i pengeinstitut eller i

realkredit- eller statsobligatoner, noteret på fondsbørsen i København.

Obligationerne skal anbringes på særskilt depotkonto noteret på

institutionens navn i Værdipapircentralen.

Stk. 7. Samtlige institutionens ind- og udbetalinger

skal foregå direkte over en særskilt konto oprettet i institutionens navn i

et pengeinstitut. Dette krav omfatter såvel institutionens indtægter,

udgifter, deposita og eventuel forudbetalt leje, som indbetaling af beløb fra

salg eller udtrækning af institutionens obligationer.

§ 3. Institutionens bestyrelse skal en gang årligt

lade foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand. På

baggrund af gennemgangen udarbejdes en rapport om ejendommens

vedligeholdelsestilstand. Rapporten skal indeholde oplysning om hvilke

vedligeholdelsesarbejder, der planlægges udført i det kommende regnskabsår,

tidspunktet herfor samt en angivelse af de skønnede udgifter hertil.

Endvidere skal rapporten indeholde en vurdering af, hvilke

vedligeholdelsesarbejder der skønnes nødvendige at udføre inden for en

periode på 10 år.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte rapport indsendes til

kommunalbestyrelsen senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse samtidig

med budgettet, jf. § 4, stk. 1. Rapporten indsendes første gang i forbindelse

med budgettet for institutionens 2. regnskabsår.

§ 4. Institutionens bestyrelse skal hvert år

udarbejde et budget over institutionens indtægter og udgifter for det

følgende år. Samtidig med budgettet udfylder bestyrelsen et spørgeskema om

budgettet, svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede

budgetspørgeskema. Budgettet og spørgeskemaet indsendes til

kommunalbestyrelsen senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse.

Stk. 2. Driftsbudget for institutionen skal udarbejdes

ved benyttelse af Bygge- og Boligstyrelsens budgetskema eller ved anvendelse

af tilsvarende kontoplan. Driftsbudgettet skal udarbejdes så betids, at

eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse,

jf. § 5, stk. 2.

§ 5. Regnskabsåret er 1. august til 31. juli.

Stk. 2. Den årlige lejeregulering foretages med

virkning fra regnskabsårets begyndelse. Lejeforhøjelser kan gennemføres med 3

måneders varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget

forbehold herom.

Stk. 3. Forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt

over for den enkelte lejer og indeholde oplysning om forhøjelsens størrelse,

dens beregning samt grunden til forhøjelsen. Forhøjelse som følge af

forbedringer og lignende kan først varsles til ikrafttræden fra det

tidspunkt, forbedringen er udført. Der må tages nødvendige forbehold om

kommunalbestyrelsens godkendelse af forhøjelsen.

§ 6. Årsregnskabet for institutionen skal opstilles i

overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede kontoplan.

Årsregnskabet skal give et retvisende billede på baggrund af bestemmelserne i

lov om boligbyggeri og denne bekendtgørelse af institutionens aktiver og

passiver, dens økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 2. I tilknytning til årsregnskabet afgiver

institutionens bestyrelse en årsberetning, hvori der nærmere redegøres for

den økonomiske udvikling og udlejningssituationen i regnskabsåret, samt for

forhold som revisor måtte have påtalt ved den løbende revision. Herudover

redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer i institutionen og for

de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af

problemerne.

Stk. 3. Samtidig med årsregnskabets aflæggelse udfylder

institutionens bestyrelse et spørgeskema i tilknytning til regnskabet,

svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede spørgeskema om

institutionens drifts-og regnskabsforhold. Spørgeskemaet skal påtegnes af

revisor.

Stk. 4. Institutionens bestyrelse skal hvert år senest

6 måneder efter regnskabsårets slutning indsende regnskabet tillige med

bestyrelsens beretning, spørgeskemaet og udskrift af revisionsprotokollen til

kommunalbestyrelsen.

§ 7. Regnskabet revideres af en statsautoriseret

revisor eller registreret revisor.

Stk. 2. Revisionen skal foretages i overensstemmelse

med god revisionsskik og Bygge- og Boligstyrelsens revisionsinstruks for

ungdomsboliginstitutioners regnskaber.

Stk. 3. Revisor har adgang til at efterse alt

regnskabsmateriale og alle beholdninger og har krav på at få alle de

oplysninger og den bistand, som anses nødvendig for udførelsen af revisionen.

Stk. 4. Revisor skal straks foretage indberetning til

institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt revisor konstaterer

uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens økonomiske drift.

Revisor skal ligeledes foretage indberetning til institutionens bestyrelse og

kommunalbestyrelsen, såfremt der opstår usikkerhed om, hvorvidt institutionen

kan overholde sine økonomiske forpligtelser.

Stk. 5. Til brug for bestyrelsen skal revisor føre

revisionsprotokol. Bestyrelsen skal nøje gennemgå protokollen, der forelægges

på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af

samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 8. Såfremt administrationen af

ungdomsboliginstitutionen varetages af en forretningsfører, skal

forretningsføreren under udøvelsen af hvervet iagttage god

forretningsførerskik.

Kapitel 3

Kommunernes tilsyn

§ 9. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med

ungdomsboliginstitutioner, hvis ejendomme er beliggende i kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal godkende

institutionens vedtægter. Kommunalbestyrelsen skal påse, at institutionens

vedtægter er i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen

udarbejdede normalvedtægt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommen

anvendes i overensstemmelse med formålet i institutionens vedtægter.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende et

af institutionens bestyrelse udarbejdet budget, hvori institutionens

indtægter og udgifter fastsættes for det følgende år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens

bestyrelse indsender budgettet, budgetspørgeskemaet og

vedligeholdelsesrapporten til kommunalbestyrelsen hvert år senest 3 måneder

før regnskabsårets begyndelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at lejen fastsættes

som anført i § 2 og reguleres som anført i § 5. Kommunalbestyrelsen kan til

opfyldelse heraf kræve ændringer i budgettet og lejefastsættelsen.

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende

institutionens regnskab. Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet

indsendes til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets

slutning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med regnskabets godkendelse

nøje påse,

1) at institutionens drift og økonomi opfylder de herom gældende regler,

2) at der er balance mellem indtægter og udgifter,

3) at eventuelt opsamlet underskud afvikles i henhold til § 2, stk. 4,

4) at der er foretaget henlæggelser og afskrivninger i nødvendigt omfang,

5) at henlæggelsesmidlernes anvendelse ikke giver anledning til kritik,

og

6) at reglerne om habilitet i lov om boligbyggeri er iagttaget.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at der

i institutionens navn oprettes konti, som anført i § 2, stk. 6, samt påse, at

samtlige indtægter og udgifter henholdsvis ind- og udbetales over den i § 2,

stk. 7 nævnte konto.

Stk. 3. Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til

regnskabet eller forretningsgangen, eller finder kommunalbestyrelsen, at der

iøvrigt er grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen pålægge

institutionens bestyrelse at foretage de nødvendige foranstaltninger.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge bestyrelsen, at institutionen søger rejst

erstatningskrav overfor forretningsfører, bestyrelsesmedlemmer eller andre,

der har påført institutionen tab som følge af kritisable dispositioner eller

udvist forsømmelighed.

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks foretage

indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen, såfremt den konstaterer

uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens

drift. Af indberetningen skal fremgå kommunalbestyrelsens indstilling samt

oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har truffet eller

agter at træffe. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at

institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, hvis der opstår

udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis

institutionens bestyrelse foretager indberetning om huslejeaktioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en revisor til

at foretage en fornyet revision af institutionens regnskaber.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til sikring af

institutionens forsvarlige drift og administration træffe de

foranstaltninger, som den finder nødvendig. Kommunalbestyrelsen kan herunder

udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage institutionens

administration.

§ 13. Institutionens bestyrelse skal straks foretage

indberetning til kommunalbestyrelsen, såfremt den konstaterer

uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens

drift. Det samme gælder, hvis bestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke

kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, hvis der opstår

udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis der

iværksættes huslejeaktioner.

Stk. 2. Institutionens bestyrelse, forretningsføreren

og revisor skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og Bygge- og

Boligstyrelsen enhver oplysning om institutionens forhold til belysning af,

om den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om

boligbyggeri, regler udfærdiget i medfør heraf og institutionens vedtægter.

§ 14. Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige

leje ved institutionens ibrugtagning, forhøjelser af lejen, den endelige leje

samt lejeforhøjelser som følge af udførte forbedringer eller ombygninger.

Institutionens bestyrelse indsender ansøgning om godkendelse af lejen til

kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at udlejningen påbegyndes eller

forhøjelse af lejen varsles.

§ 15. Kommunalbestyrelsen skal godkende:

1) Forbedringsarbejder, om- og tilbygninger og større

renoveringsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse eller ved

lejeforhøjelser eller midlertidigt finansieres med midler, der er henlagt til

andre formål. Det er en betingelse, at eventuelle lån til arbejderne

respekterer henstand med renter og afdrag på eventuelle lån omfattet af §

73a, stk. 5 og 6, i lov om boligbyggeri.

2) Nedlæggelse af ungdomsboliger ved forandringer, der fratager boligerne

deres karakter af ungdomsboliger, hvorefter de overgår til anden anvendelse

for de øvrige ungdomsboliger i institutionen.

3) Nedlæggelse af ungdomsboliger ved sammenlægning til større

ungdomsboliger.

4) Hel eller delvis afhændelse af en ejendom, der tilhører en selvejende

ungdomsboliginstitution, men som ikke indeholder boliger. Reglerne i § 3a,

stk. 3-5, i lov om boligbyggeri finder tilsvarende anvendelse.

5) Sammenlægning af selvejende ungdomsboliginstitutioner til een

institution. Det er en betingelse, at meddelte tilsagn om offentlig støtte

overføres til den nye institution, samt at ejendommene overdrages til

institutionen. Efter sammenlægningen er de hidtidige institutioner ophørt som

selvstændige institutioner.

6) Overdragelse af en selvejende ungdomsboliginstitution til en afdeling

under et almennyttigt boligselskab. Det er en betingelse, at meddelte tilsagn

om offentlig støtte overføres til afdelingen, samt at ejendommen overdrages

til afdelingen. Efter overdragelsen er den hidtidige institution ophørt som

selvstændig institution.

Stk. 2. Ansøgning om kommunalbestyrelsens godkendelse i

de i stk. 1 nævnte tilfælde indsendes af institutionens bestyrelse.

Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for finansieringen af de påtænkte

foranstaltninger og for omfanget af eventuelle nødvendige lejeforhøjelser. I

de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte tilfælde skal ansøgningen være ledsaget af

beboerrådets indstilling. I det i stk. 1, nr. 6, nævnte tilfælde skal

ansøgningen være anbefalet af boligselskabets kompetente organ.

Stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen meddeler

godkendelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde, giver kommunalbestyrelsen

samtidigt meddelelse herom til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning. I de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte tilfælde giver

kommunalbestyrelsen tillige meddelelse til Bygge- og Boligstyrelsen.

§ 16. Bygge- og Boligstyrelsen skal godkende:

1) Nedlæggelse af ungdomsboliger, som efter nedlæggelsen ikke overgår til

anden anvendelse for de øvrige ungdomsboliger i institutionen.

2) Hel eller delvis afhændelse af ungdomsboliger samt vilkårene herfor.

Stk. 2. Ansøgning om Bygge- og Boligstyrelsens

godkendelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde indsendes af institutionens

bestyrelse til kommunalbestyrelsen, som indsender ansøgningen til Bygge- og

Boligstyrelsen med kommunalbestyrelsens indstilling.

§ 17. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommens

vedligeholdelsestilstand er forsvarlig. Kommunalbestyrelsen påser endvidere,

at institutuionens bestyrelse lader foretage en gennemgang af ejendommens

vedligeholdelsestilstand i overensstemmelse med § 3. Kommunalbestyrelsen kan

påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelsesarbejder.

§ 18. Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboligerne

udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov derfor.

For ungdomsboliger opført med statsstøtte i medfør af den før 1. januar 1978

gældende lovgivning, er den berettigede personkreds dog kun unge

uddannelsessøgende. For unge flygtninges adgang til at opnå bolig gælder

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 105 af 10. marts 1987.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at udlejningen af

ungdomsboliger sker efter retningslinier, der tager hensyn til de

boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at reglerne i

stk. 1 og 2, for udlejning af ungdomsboliger midlertidigt fraviges for at

imødegå væsentlige udlejningsvanskeligheder.

§ 19. Kommunalbestyrelsen skal godkende afhændelse af

inventar, hvortil der er ydet monteringslån, såfremt der ikke samtidigt sker

genanskaffelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse heraf kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Nettoprovenu ved salg efter stk. 1., samt de

midler, der er henlagt til fornyelse heraf, skal indbetales til Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning som ekstraordinært afdrag på

monteringslånet. Kommunalbestyrelsen skal overfor Hypotekbanken attestere

beløbets størrelse.

§ 20. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette

kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning

§ 21. Ungdomsboliginstitutionen kan efter opførelsen

ikke optage lån med sikkerhed i institutionens ejendom, uden samtykke

forinden er indhentet fra kommunalbestyrelsen og Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning. Respekterer lånet indestående statslån

eller statsgaranterede lån, er Hypotekbankens samtykke dog unødvendigt.

Stk. 2. Hypotekbanken afgiver erklæringer om

statsgaranti for realkreditlån til finansiering af ejendomme, som har opnået

tilsagn om statsstøtte i henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 3. Hypotekbanken kan meddele samtykke til, at

statslån eller statsgaranterede lån rykker for optagelse af realkreditlån til

finansiering af forbedrings- og ombygningsarbejder samt renoveringsarbejder

(om- og tilbygningslån), når arbejdernes udførelse er godkendt af

kommunalbestyrelsen, og denne har vedstået en eventuel kommunal garanti eller

regaranti. Det er en betingelse for Hypotekbankens samtykke, at panthaver

ifølge det i 1. punktum nævnte realkreditlån respekterer henstand med renter

og afdrag på eventuelle lån, der er omfattet af § 73 a, stk. 5 og 6, i lov om

boligbyggeri.

Stk. 4. Hypotekbanken afgør i hvilket omfang, der skal

ske ekstraordinær nedbringelse af statslån, statsgaranterede lån eller

foranstående lån i tilfælde af fx. ekspropriation, frasalg eller anden

forringelse af pantet.

Stk. 5. Ved forandringer, der fratager boligen dens

karakter af ungdomsbolig, og nedlæggelse af en eller flere ungdomsboliger,

jf. § 15, stk. 1, nr. 2 og 3, afgør Hypotekbanken i hvilket omfang

ekstraordinært afdrag skal ydes på statslån eller statsgaranterede lån,

ligesom Hypotekbanken afgør i hvilket omfang, der skal ske ophør af den

løbende støtte.

Stk. 6. Ved hel eller delvis afhændelse af grundareal

afgør Hypotekbanken i hvilket omfang ekstraordinært afdrag skal ydes på

statslån eller statsgaranterede lån.

Stk. 7. Hypotekbankens afgørelser efter dette kapitel

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Ikrafttrædelse

§ 22. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder uanset

modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende.

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft 15. juni 1993 og

har virkning fra og med regnskabsåret 1. august 1992 - 31. juli 1993.

Stk. 2. § 3 har dog først virkning fra og med

regnskabsåret 1. august 1994 - 31. juli 1995.

Stk. 3. Samtidig ophæves Boligstyrelsens bekendtgørelse

nr. 179 af 16. marts 1988, som ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelser nr. 665 af 27. september 1991, nr. 775 af 28. november 1991

og nr. 212 af 26. marts 1992.

Stk. 4. § 9, stk. 6, i Boligstyrelsens bekendtgørelse

nr. 179 af 16. marts 1988 ophæves dog med virkning fra det regnskabsår, der

afsluttes efter den 31. juli 1991.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 1. juni

1993

H.E. Rasmussen

/ Birthe Lehmann

Bilag 1

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI

1993

Kontoplan til resultatopgørelse for

ungdomsboliger, der er

organiseret som selvejende institutioner.

Udgifter.

Kapitaludgifter. 1. Nettoprioritetsydelser. 2. Renteudgifter i øvrigt. 3.

Leje af lokaler/grund.

Offentlige og andre faste udgifter. 4. Ejendomsskatter (netto).

5. Vand- og kloakafgifter. 6. Renovation. 7. Forsikringer m.v.

Energiudgifter. 8. Varme. 9. Elektricitet.

Administration m.v.

10. Administration.

11. Revision.

Vedligeholdelse og renholdelse.

12. Ejendomsfunktionærer.

13. Rengøring (indvendig).

14. Almindelig vedligeholdelse.

15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Afholdte udgifter.

Heraf dækkes af henlæggelser.

16. Fornyelser.

Afholdte udgifter.

Heraf dækkes af henlæggelser.

Henlæggelser.

17. Henlæggelser til planlagt og periodisk

vedligeholdelse.

18. Henlæggelser til fornyelser.

19. Afskrivninger.

Diverse.

20 A. Tab på huslejedebitorer.

20 B. Tab på fraflyttede.

21. Lejetab.

22. Diverse udgifter.

23. Telefon (netto).

24. Særlige serviceydelser.

25. Beboerfaciliteter.

25 A. Antennebidrag.

26. Afvikling af opsamlet underskud.

Indtægter.

31. A. Leje af ungdomsboliger. B. Gebyrer m.v.

32. Andre lejeindtægter.

33. Renteindtægter.

34. Vaskeri.

35. Diverse indtægter.

36. Driftssikring.

37. Huslejetilskud.

38. Eventuelle andre tilskud.

60. Årets resultat. a. Overført til tabs- og

vindingskonto. b. Yderligere henlæggelser til planlagt og pe riodisk

vedligeholdelse. c. Yderligere henlæggelser til fornyelser.

Balance for ungdomsboliginstitutioner

Aktiver.

61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.

62. Senere forbedringer.

63. Indeksregulering af prioritetsgæld.

64. Inventar.

65. Obligationsbeholdning.

66. Tilgodehavender.

67. Beholdninger.

Passiver.

Henlæggelser.

81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

82. Fornyelser.

83. Kursregulering.

84 A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud). B. Tabs- og

vindingskonto (ekstraordinære underskud).

Langfristet gæld.

85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen. A.

Realkreditlån. B. Statslån. C. Kommunalt lån. D. Andre lån. E. Monteringslån.

86. Lån til forbedringer. A. Realkreditlån. B.

Statslån.

87. A. Ejendommens afskrivningskonto. B. Afvikling af

underfinansiering.

88. Engangsstøttelån og driftslån/ekstraordinært

underskud. A. Kriselån. B. Huslejelån. C. Udligningslån. D. Engangsstøttelån.

a. Staten. b. Kommunen. c. Realkreditinstitutter. E. Andre driftslån. F.

Ekstraordinært underskud.

Kortfristet gæld.

89. A. Depositum. B. Forudbetalt leje.

90. Skyldige omkostninger.

91. Kortfristede lån.

Bilag 2

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI

1993

Fastsættelse af kontienes indhold

Resultatopgørelse.

Udgifter.

Kapitaludgifter.

Konto 1. Nettoprioritetsydelser.

Omfatter afdrag, renter samt reservefonds- og

administrationsbidrag

vedrørende lån ydet til

ungdomsboliginstitutionens opførelse,

eventuelle senere optagne realkreditlån og andre langfristede lån.

Såfremt der ydes rentesikring, rentebidrag eller ydelsesstøtte, modregnes

denne i prioritetsydelserne. Størrelsen af den ydede rentesikring skal

oplyses i en note til regnskabet.

Konto 2. Renteudgifter i øvrigt.

På denne konto føres renteudgifter vedrørende kortfristede lån ( d.v.s.

med en løbetid på indtil 1 år). Eventuelle morarenter vedrørende

realkreditlån og lignende føres ligeledes på denne konto.

Endvidere føres på denne konto realiserede såvel som urealiserede kurstab

vedrørende obligationsbeholdningen. Kurstab skal behørigt begrundes og

specificeres i en note.

Konto 3. Leje af lokaler/grund.

Anvendes, hvis institutionen er beliggende i lejede lokaler eller på lejet

grund.

Offentlige og andre faste udgifter.

Konto 4. Ejendomsskatter (netto).

Opmærksomheden henledes på, at der er mulighed for at opnå fritagelse for

ejendomsskatter, jf. § 8, stk. 1, litra c, i lov om beskatning til kommunerne

af faste ejendomme (lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990). Ansøgning

herom indgives til amtsrådet og til kommunalbestyrelsen.

Hvis fritagelsen gives i form af et tilskud svarende til

ejendomsskatterne, modregnes tilskuddet på denne konto. Efter

boligbyggerilovens § 76 a er der givet kommunerne og amtskommunerne adgang

til hvert år at yde et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og

amtskommunale grundskyld, som institutionen betaler.

Konto 5. Vand- og kloakafgifter.

På denne konto føres faste og variable afgifter vedrørende levering og

afledning af vand. Renter og afdrag på gæld vedrørende anlæg af kloak eller

lignende føres på konto 1 (nettoprioritetsydelser).

Konto 6. Renovation.

På denne konto føres udgifterne til renovation.

Konto 7. Forsikringer m.v.

Ejendommen skal holdes forsikret i et bygningsbrandforsikringsselskab, der

har Forsikringstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.

Forsikringssummen skal i tilfælde af totalskade kunne dække

genopførelsesudgiften (fuld- og nyværdiforsikring).

Der bør normalt tegnes almindelig grundejerforsikring.

Herudover må det bero på konkrete forhold, i hvilket omfang der bør tegnes

forsikring.

Udgifter til forsikringer vedrørende institutionens ansatte konteres

sammen med lønudgiften.

Opkræves bidrag til brandvæsenet særskilt, konteres udgiften på denne

konto.

Energiudgifter.

Konto 8. Varme.

Hvis der opkræves særskilt betaling for varme, skal varmeudgifterne

oplyses i en note til regnskabet.

Konto 9. Elektricitet.

Eventuelle udgifter til elvarme føres på konto 8. Fordelingen må om

nødvendigt foretages skønsmæssigt. Eludgifterne specificeres i en note til

regnskabet.

Administration m.v.

Konto 10. Administration.

Omfatter administrationshonorar eller løn til forretningsfører, jf.

nedenfor, og udgifter til kontorhold, porto, papir, tryksager,

regnskabsføring, opkrævning af leje, inkassso, møder samt gebyr for

varetagelse af indstilling til ledige ungdomsboliger.

Har institutionen ansat eget administrativt personale, skal der i en note

til regnskabet redegøres for udgifter til løn, herunder det gennemsnitlige

antal beskæftigede i regnskabsåret og eventuel fremmed assistance. Endvidere

oplyses størrelsen af afholdt løn og pensionsbidrag til den øverste

administrative ledelse. Løn omfatter også særlige ordninger for bil, telefon,

repræsentation, feriebolig og lignende.

Konto 11. Revision.

På denne konto føres kun den rene udgift til revision. Hvis revisor

udfører andre særlige administrative opgaver for institutionen, skal en

hertil svarende del af revisors honorar konteres på konto 10

(administration).

Vedligeholdelse og renholdelse.

Konto 12. Ejendomsfunktionærer.

På denne konto føres udgifter til aflønning af inspektør samt andre

ansatte, der varetager viceværtfunktioner, renholdelse af udenomsarealer og

lignende.

Udover selve lønudgiften posteres også direkte lønafhængige udgifter,

såsom ATP, AUD, lovpligtig arbejdsskadeforsikring og feriepenge, herunder

reservation af feriepengeforpligtelse, m.v. på denne konto.

Løn til ejendomsfunktionærer, der foretager egentlige

vedligeholdelsesarbejder, skal konteres på konto 14 (almindelig

vedligeholdelse). Der må om nødvendigt foretages skønsmæssig fordeling.

Konto 13. Rengøring (indvendig).

Omfatter udgifter (løn, lønafhængige udgifter og rengøringsmidler) til

rengøring af gange, fælleskøkkener og andre fælleslokaler.

Eventuelle udgifter til rengøring af værelser og vask af sengetøj skal

føres på konto 24 (særlige serviceydelser). Der må om nødvendigt foretages en

skønsmæssig fordeling.

Konto 14. Almindelig vedligeholdelse.

Ved almindelig vedligeholdelse forstås løbende arbejder, der udføres akut

eller efter behov, når der konstateres fejl eller skader på dele af

bygningsanlægget.

Kontoen omfatter foruden bygningsvedligeholdelse også udgifter til

vedligeholdelse af inventar, tekniske installationer samt gård-, have- og

vejanlæg.

Udgifterne til almindelig vedligeholdelse kan ikke dækkes af henlagte

midler, men må afholdes som driftsudgifter under hensyntagen til det i

budgettet afsatte beløb.

Ved budgetlægningen afsættes et beløb, som skal være realistisk set på

baggrund af tidligere års erfaringer. For at sikre et rimeligt grundlag for

den fornødne budgetkontrol og erfaringsopsamling, bør der ved bogføringen ske

en opdeling af vedligeholdelsesudgifterne med en passende specifikation.

Konto 15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

På denne konto føres afholdte udgifter til planlagt og periodisk

vedligeholdelse, som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto

81.

Hvis der til et udført vedligeholdelsesarbejde ikke er fuld dækning fra de

henlagte midler, udgiftsføres den manglende dækning i resultatopgørelsen for

det pågældende år, medmindre anden godkendt finansiering tilvejebringes.

Forbrug af midler henlagt samme år kan ikke finde sted.

Selv om resultatopgørelsen normalt ikke direkte påvirkes af udgifter

afholdt under denne konto, skal det som en del af budgettet fremgå, i hvilket

omfang der skal ske frigørelse af de henlagte midler.

I en note til regnskabet foretages en nærmere specifikation af udgifterne.

Konto 16. Fornyelser.

På denne konto føres afholdte udgifter til fornyelser, d.v.s.

udskiftninger af allerede eksisterende bygningsdele m.v., som dækkes af

tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto 82.

Kontoen omfatter også udgifter til fornyelse af inventar. Udgifter, der

ikke kan dækkes af henlagte midler, udgiftsføres i det pågældende år. Forbrug

af midler henlagt samme år kan ikke finde sted.

Resultatopgørelsen påvirkes normalt ikke direkte af udgifter afholdt under

denne konto, da der som hovedregel årligt foretages henlæggelser til

fornyelser, jf. konto 82. Det skal imidlertid fremgå af budgettet, hvorvidt

og i hvilket omfang der skal ske frigørelse af tidligere henlagte midler til

fornyelser.

Der skal foretages en nærmere specifikation af udgifterne i en note til

regnskabet.

Henlæggelser.

Konto 17. Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Hensigten med henlæggelserne er, at der sikres størst mulig udjævning af

udgiften til større vedligeholdelsesarbejder, således at disse kan

gennemføres med en jævn huslejeudvikling.

De henlagte beløb overføres til balancen under konto 81.

Kontoen påvirkes ikke af, at der i årets løb afholdes udgifter til

planlagt og periodisk vedligeholdelse. Disse beløb udgiftsføres under konto

15.

Til brug for budgetteringen udarbejdes som bilag til budgettet en plan

over de enkelte vedligeholdelsesarbejder med angivelse af det forventede

udførelsestidspunkt og anslåede udgifter. For at sikre den ønskede udjævning

af udgifterne, skal der ved den langsigtede budgetplanlægning regnes med en

budgetperiode på 10 år.

Af vedligeholdelsesrapporten skal kunne aflæses, hvor stort et beløb, der

skal frigives fra de henlagte midler i de enkelte år i budgetperioden. De

årlige henlæggelser skal tilrettelægges således, at de løbende udgifter

udjævnes mest muligt.

De henlagte beløb, herunder reguleringer af disse som følge af ændrede

skøn, skal inflationssikres, således at de bevarer deres købekraft. Det kan

ske ved en forøgelse af henlæggelsesbeløbet med et beløb svarende til

inflationsudhulingen af de tidligere henlæggelser.

Ved den årlige budgetlægning tages vedligeholdelsesrapporten op til

revision. Endvidere forskydes rapporten et år, idet de

vedligeholdelsesarbejder, der forventes at skulle udføres i det år, der nu er

kommet inden for budgetperiodens tidshorisont, medtages i

vedligeholdelsesrapporten.

Uanset vedligeholdelsesrapporten skal der dog mindst henlægges et beløb

svarende til 16,88 kr. pr. m2 bruttoetageareal årligt. Denne bestemmelse vil

især have betydning for nyetablerede ungdomsboliger, der normalt vil have

beskedne vedligeholdelsesudgifter i de første år. Minimumsbeløbet gælder for

studieåret 1992/93 og reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset

(det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens

arbejdere (ISIC 2+3). 1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).

Konto 18. Henlæggelser til fornyelser.

Der udarbejdes - ligesom for planlagt og periodisk vedligeholdelse - en

langsigtet plan over de nødvendige udgifter til fornyelser.

Ved udarbejdelsen af planen over fornyelser kan følgende omtrentlige

levetider anvendes som vejledning: 1. Centralvarmeanlæg: a) Kedler og

varmtvandsbeholder 12 år b) Oliebrændere/gasbrændere 10 år c) Stoker 10 år d)

Fjernvarmeaftagerinstallationer 12 år e) Varmereguleringsautomatik 7 år f)

Øvrige centralvarmeanlæg 25 år 2. Kaminer, kakkelovne, el- og gasradiator

12-20 år 3. Vaskerianlæg 10 år 4. El- og gasvandvarmere 10 år 5. Køle- og

fryseskabe samt trinetter 10 år 6. Gas- og elkomfurer 12 år 7.

Ventilationsanlæg: a) Automatik 7 år b) Øvrige ventilationsanlæg 12 år 8.

Traktorer og andre større redskaber 10 år 9. Fællesantenneanlæg 10 år

10. Elevatorer 25 år

11. Inventar 8-10 år

Uanset fornyelsesplanen skal der dog mindst henlægges et beløb svarende

til 29,54 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Minimumsbeløbet gælder for studieåret

1992/93 og skal reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset, jf.

konto 17. (1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).

Konto 19. Afskrivninger.

I det omfang nybyggeri, forbedringsarbejder, nyanskaffelser, udbedring af

byggeskader m.v. ikke finansieres ved hjælp af tilskud, lån eller henlagte

midler, er der tale om underfinansiering. På konto 19 anføres årets udgifter

til afvikling heraf. Der henvises til konto 87 B.

Diverse.

Konto 20 A. Tab på huslejedebitorer.

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til

imødegåelse af forventede og konstaterede tab på huslejedebitorer.

Erfaringerne viser, at der bør budgetteres med et beløb, der svarer til ca.

60 pct. af det udestående beløb.

Konto 20 B. Tab på fraflyttede.

På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til

imødegåelse af forventede og konstaterede tab på fraflyttede. Erfaringerne

viser, at der bør budgetteres med et beløb, der svarer til ca. 60 pct. af det

udestående beløb.

Konto 21. Lejetab.

Udgør forskellen mellem lejeindtægten ved fuld udlejning og den

forventede/faktiske lejeindtægt. Tab, som følge af at lejen for en udlejet

bolig ikke kan inddrives, konteres på konto 20 (tab på debitorer).

Konto 22. Diverse udgifter.

Hvis udgifterne på denne konto udgør mere end 1/2 pct. af de samlede

udgifter, skal udgifterne specificeres i en note.

Konto 23. Telefon (netto).

På denne konto føres udgifterne til telefonabonnement og samtaleudgifter

fratrukket indtægterne ved møntindkast. Udgiften svarer således til

institutionens tab på driften af mønt- og svartelefoner. Det bør tilstræbes,

at tabet holdes på det lavest mulige niveau.

På denne konto føres tillige udgifter til pasning af

telefonomstillingsbord.

Konto 24. Særlige serviceydelser.

På denne konto føres udgiften til særlige serviceydelser, der normalt ikke

indgår i lejen for ungdomsboliger. Eksempelvis rengøring af værelser og vask

af sengetøj. Ydelsernes art skal angives i en note til regnskabet.

Det bemærkes i den forbindelse, at belastning af lejen med udgifter til

indkøb af eksempelvis sæbe til beboervaskeri findes at stride imod

bestemmelsen i driftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Konto 25. Beboerfaciliteter.

Omfatter udgifter til drift af fælleslokaler, beboerdemokratisk arbejde,

avis- og tidsskrifthold, TV-licens, interne blade, aktivgrupper og lignende.

Endvidere føres udgifter til kontorhold, konferencer, møder o.l. på denne

konto.

Konto 25 A. Antennebidrag.

På denne konto føres udgifter til antennebidrag.

Konto 26. Afvikling af opsamlet underskud.

Et eventuelt opsamlet driftsunderskud skal budgetteres afviklet over højst

5 år.

Der skal derfor på budgettet optages et beløb til afvikling af opsamlet

underskud svarende til mindst 20 pct. af det opsamlede underskud på det

senest afsluttede regnskab.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at et opsamlet

underskud kan budgetteres afviklet over en længere periode, såfremt dette

skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

Afviklingsperioden bør dog normalt ikke udstrækkes over længere end 10 år.

Indtægter.

Konto 31 A. Leje af ungdomsboliger.

Lejen skal fastsættes således, at den sammen med instituionens øvrige

indtægter, herunder eventuel driftssikring og huslejetilskud, giver mulighed

for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder

foreskrevne henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse,

henlæggelser til fornyelser og afvikling af opsamlet underskud.

Der skal foretages regulering af lejen hvert år ved regnskabsårets

begyndelse. Lejereguleringen i løbet af regnskabsåret bør kun foretages,

såfremt der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der er lagt til

grund ved udarbejdelsen af budgettet.

Som indtægt føres lejeindtægten ved fuld udlejning. Et eventuelt tab som

følge af manglende udlejning konteres som udgift på konto 21 (lejetab).

Der skal i en note gives oplysning om lejen for hver enkelt boligtype.

Hvis betalingen for varme opkræves på grundlag af et særskilt

varmeregnskab, skal de fastsatte a conto beløb (budget) eller den faktiske

(samlede) varmeudgift (regnskab) oplyses i en note. Varmeregnskabet skal så

vidt muligt følge studieåret.

Det er normalt, at betaling for elektricitet er indeholdt i lejen. Det

skal derfor oplyses i en note, såfremt dette ikke er tilfældet, eller hvis

betaling sker efter særskilt opgørelse (individuel måling).

Endvidere indtægtsføres på denne konto forudbetalt leje i

opsigelsesperioden, jf. konto 89 B.

Konto 31 B. Gebyrer m.v.

På denne konto føres indtægter vedrørende antennebidrag samt indtægter

vedrørende gebyr for påkrav ved for sen lejeindbetaling. I det omfang gebyr

for påkrav helt eller delvis tilfalder en eventuel forretningsfører, skal der

tillige posteres en tilsvarende udgift under konto 10.

Konto 32. Andre lejeindtægter.

På denne konto føres eventuel lejeindtægt vedrørende funktionærbolig,

børneinstitutioner, erhvervslejemål og lignende.

Konto 33. Renteindtægter.

Omfatter renteindtægter fra institutionens obligationsbeholdning og

indestående i pengeinstitutter, herunder renteindtægter vedrørende henlagte

midler. Renteindtægterne skal specificeres i en note.

Endvidere føres på denne konto realiserede kursavancer på obligationer,

jf. konto 65. For så vidt angår urealiserede kursgevinster henvises til konto

83.

Konto 34. Vaskeri.

På denne konto føres indtægter fra fællesvaskeri.

Konto 35. Diverse indtægter.

På denne konto føres øvrige indtægter. Eventuelle indtægter skal

specificeres i en note.

Konto 36. Driftssikring.

På denne konto føres tilskud ydet i henhold til lov om midlertidig

offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier

(lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 248

af 25. april 1990 om ændring af lov om boligbyggeri og om ophævelse af lov om

midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede

kollegier).

Konto 37. Huslejetilskud.

På denne konto føres tilskud ydet i henhold til § 73 a i lov om

boligbyggeri (lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, med senere

ændringer).

Konto 60. Årets resultat.

Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud.

Uanset årets resultat skal henlæggelser til planlagt periodisk

vedligeholdelse (konto 17), henlæggelser til fornyelser (konto 18) og beløb

til afvikling af opsamlet underskud (konto 26) optages med samme beløb i

regnskabet som i budgettet.

Et eventuelt overskud anvendes først til dækning af opsamlet underskud fra

tidligere år. Overskuddet skal således først anvendes til udligning af en

negativ konto på tabs- og vindingskontoen (konto 84). Der kan overføres et

yderligere beløb til tabs- og vindingskontoen til udligning af fremtidige

underskud. Saldoen på tabs- og vindingskontoen må dog ikke derved komme til

at overstige et beløb svarende til 2 pct. af institutionens samlede årlige

udgifter. Denne grænse angiver det maksimale beløb, der må henlægges til

imødegåelse af fremtidige driftsunderskud.

Hvis der herefter er yderligere overskud, anvendes beløbet til yderligere

henlæggelser på kontiene 81 og 82.

Overskuddet skal således fordeles på bestemte konti og må kun anvendes til

det eller de formål, hvortil overskuddet er henlagt.

Fordelingen af overskuddet skal fremgå tydeligt af regnskabet.

Et eventuelt underskud overføres til tabs- og vindingskontoen (konto 84).

Underskuddet skal normalt afvikles over højst 5 år, jf. konto 26.

Balance. Aktiver.

Konto 61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.

På denne konto føres ejendommens bruttoanskaffelsessum (incl. eventuelt

kurstab). Ejendomsværdien ved den seneste vurdering eller årsregulering skal

oplyses i en note til regnskabet. Der må ikke ske opskrivning af

anskaffelsessummen til ejendomsværdi.

Konto 62. Senere forbedringer.

På denne konto føres udgifter, der siden opførelsen er anvendt til

forbedring af ejendommen.

Forbedringsarbejderne afskrives over en passende periode. Afskrivningerne

udgiftsføres på konto 19.

Hvis forbedringsarbejderne er finansieret med langfristede lån, kan de

betalte afdrag opfattes som afskrivning. I så fald udgiftsføres såvel renter

som afdrag som prioritetsydelser (konto 1).

Konto 63. Indeksregulering af prioritetsgæld.

På passivsiden føres prioritetsgælden med den aktuelle restgæld. Hvis

ejendommen er finansieret med indekslån, må de halvårlige opskrivninger af

restgælden derfor opføres som et aktiv.

Konto 64. Inventar.

På denne konto føres udgifter til anskaffelse af inventar, herunder

inventar finansieret ved monteringslån.

Før 1978 blev der i forbindelse med opførelsen af statsstøttede kollegier

ydet statstilskud til møblering og montering. Inventar finansieret ved

monteringstilskud skal ikke opføres som et aktiv.

Konto 65. Obligationsbeholdning.

Obligationsbeholdningen skal opføres til kursværdi.

Reguleringen i forhold til anskaffelsesværdien overføres til

kursreguleringskontoen (konto 83).

Der skal i en note til regnskabet gøres nærmere rede for årets bevægelser

i obligationsbeholdningen (udtrækning, køb og salg). Endvidere skal

anskaffelsessummen for obligationsbeholdningen ved årets udgang oplyses.

Konto 66. Tilgodehavender.

Resultatopgørelsen skal - uanset betalingstidspunkt - alene omfatte

indtægter og udgifter for det år, som regnskabet vedrører. Forudbetalte

udgifter skal derfor opføres som et aktiv.

For periodiske udgifter som f.eks. prioritetsydelser, forsikringspræmier

og offentlige afgifter kan periodisering dog undlades, såfremt det sikres, at

den udgift, der føres i regnskabet, vedrører en 12 måneders periode.

Tilgodehavendet skal specificeres i en note.

Konto 67. Beholdning.

På denne konto føres bank-, sparekasse- og girobeholdninger samt kontant

beholdning.

Balance. Passiver.

Henlæggelser.

Konto 81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Henlagte midler må ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er

henlagt.

Såfremt kontoen opdeles i underkonti, kan der i nødvendigt omfang

overføres midler fra een underkonto til en anden, hvis der er henlagt for

meget til eet formål og samtidig for lidt til et andet.

Overførsel af midler fra konto 81 til konto 82 eller omvendt må normalt

ikke finde sted.

Tilsynsmyndigheden skal ikke på forhånd godkende anvendelsen af

henlæggelsesmidlerne, men kan ved den efterfølgende godkendelse af regnskabet

påtale en forkert eller kritisabel anvendelse, eksempelvis hvis henlagte

midler er anvendt til almindelig vedligeholdelse. Der kan i særlige tilfælde

blive tale om retablering af midler.

Der er ikke krav om, at de henlagte midler skal indsættes på særlige konti

eller på anden måde holdes adskilt fra institutionens øvrige midler.

Det kan således accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt anvendes

til midlertidig dækning af underfinansiering eller opsamlede driftsunderskud,

således at lånefinansiering af disse undgås. Derved spares rentemarginalen,

men det fritager selvsagt ikke institutionen for at søge underfinansieringen

eller det opsamlede underskud afviklet efter de herom gældende regler.

Det kan endvidere accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt

anvendes til midlertidig finansiering af påkrævede moderniserings- og

forbedringsarbejder, således at låneoptagelse udskydes til tidspunktet for

arbejdernes færdiggørelse/afslutning.

Der er ikke krav om, at forrentningen af de henlagte midler tilskrives

henlæggelseskontiene. Renten kan således indgå som indtægt i

driftsregnskabet, jf. konto 33.

Konto 82. Fornyelser.

Der henvises til bemærkningerne til konto 81 (Henlæggelser til planlagt og

periodisk vedligeholdelse).

Konto 83. Kursregulering.

På denne konto føres urealiserede gevinster ved opskrivning af

obligationsbeholdningen.

Senere forekomne kurstab kan dækkes af denne konto.

Kontoen må ikke have negativ saldo og skal på balancetidspunktet tilsvare

de beregnede urealiserede kursgevinster.

Konto 84 A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud).

En eventuel negativ saldo skal normalt afvikles over 5 højst 10 år, jf.

konto 26.

En positiv saldo må ikke overstige et beløb svarende til 2 pct. af

institutionens samlede årlige udgifter, jf. konto 29. Overskud herudover skal

overføres til en af henlæggelseskontiene (kontiene 81 og 82).

Hvis institutionen har modtaget lån til nedbringelse af lejen eller til

dækning af driftsunderskud (kriselån, huslejelån, udligningslån,

engangsstøtte eller lignende) opføres dette beløb på konto 88.

Konto 84 B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud).

Der henvises til bemærkningerne til konto 84 A.

Langfristet gæld.

Konto 85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen.

På denne konto føres restgæld vedrørende prioritetslån optaget i

forbindelse med ejendommens opførelse. Lånene specificeres som anført i

kontoplanen.

Konto 86. Lån til forbedringer.

På denne konto føres restgæld vedrørende lån optaget til finansiering af

forbedringsarbejder. Udgiften til forbedringsarbejderne optages som aktiv på

konto 62.

Konto 87 A. Ejendommens afskrivningskonto.

På denne konto akkumuleres afdrag på prioritetsgæld, jf. kontiene 85 og

86.

Konto 87 B. Afvikling af underfinansiering.

På denne konto akkumuleres afvikling af eventuel underfinansiering

(finansieringsunderskud) i forbindelse med opførelsen og senere forbedringer.

Konto 88. Engangsstøttelån og driftslån/ekstraordinært underskud.

Kontoen vedrører lån optaget til nedbringelse af lejen (huslejelån og

udligningslån) eller til dækning af underskud (kriselån samt visse

engangsstøttelån).

På kontoen føres endvidere statslån ydet til udførelse af

vedligeholdelsesarbejder, energibesparende foranstaltninger eller lignende,

såfremt udgifterne til arbejderne er udgiftsført i driftsregnskabet. Hvis

udgifterne er ført som aktiv på konto 62 (forbedringer), føres lånet på konto

86 (lån til forbedringer).

Lån ydet af kollegiefonde, legater m.v. eller lån ydet af kommuner til

nedbringelse af lejen eller til dækning af underskud føres ligeledes på denne

konto.

Det ekstraordinære underskud er den del af det opsamlede underskud, der er

dækket af engangsstøttelån og driftslån.

Det ekstraordinære underskud skal ikke afvikles, før lånene kræves

tilbagebetalt.

Kortfristet gæld.

Konto 89 A. Depositum.

På denne konto føres de af beboerne indbetalte beløb til depositum.

Konto 89 B. Forudbetalt leje.

På denne konto føres forudbetalt leje.

Konto 90. Skyldige omkostninger.

Der redegøres i en note for væsentlige poster. Vedrørende periodisering

henvises til konto 66 (tilgodehavender).

Konto 91. Kortfristede lån.

På denne konto føres kortfristede lån (d.v.s. med en løbetid på indtil 1

år) optaget til afhjælpning af midlertige likviditetsproblemer. Der bør

normalt ikke være behov for at optage sådanne lån.

Langfristede bank- og sparekasselån, der er anvendt til opførelsen eller

forbedring af ejendommen føres på konto 85 (prioritetsgæld vedrørende

opførelsen) eller konto 86 (lån til forbedringer).

På denne konto føres tillige det trukne beløb på en eventuel kassekredit,

medens kassekredittens maksimum specificeres i en note.

Bilag 3

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI

1993

Spørgeskema om

ungdomsboliginstitutionens drifts- og

regnskabsforhold, jf. § 6, stk. 3.

Vedrørende årsregnskab, jf. § 6, stk. 1, for regnskabsåret . . . .

Ungdomsboliginstitution Forretningsfører

Navn Navn

Adresse Adresse

Telefon Telefon

Ja Nej

1. Overstiger det opsamlede ordinære underskud 2 pct. af de samlede årlige

udgifter? 2. Overstiger lejetabet 5 pct. af den maksimale lejeindtægt? 3.

Skønnes der at være risiko for udlejningsvanskeligheder 4. Er institutionen i

restance med terminsydelser 5. Skønnes der at være henlagt utilstrækkelige

midler til vedligeholdelse og fornyelse? Der henvises til punkterne 17 og 18

i kontoplanen 6. Skønnes der at være tvivl om, hvorvidt der er uomtvistelig

god sikkerhed for institutionens midler? 7. Er der risiko for tab på

tilgodehavender, herunder tilgodehavender på fraflyttede lejere, som

overstiger det allerede henlagte beløb til tab på debitorer (konto 20 A og

B)? 8. Er der i forbindelse med revisionen konstateret overtrædelser af

retningslinierne for ind- og udbetalinger? 9. Har institutionen i årets løb

haft registreret tilgodehavender hos forretningsfører?

10. Giver bedømmelsen af institutionens soliditet og

likviditet anledning til tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig sikkerhed

for opfyldelsen af institutionens forpligtelser? Hvis revisor tillige er

forretningsførers revisor besvares også spørgsmål 11:

11. Har revisor under revisionen af forretningsførers

regnskaber fået kendskab til forhold, som forringer institutionens økonomiske

stilling? Besvares et eller flere af spørgsmålene med ja, skal svaret/svarene

begrundes nærmere i en note på bagsiden.

, den

, den

for bestyrelsen

for revisionen

Bilag 4

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI 1993

Spørgeskema om ungdomsboliginstitutionens budgetforhold, jf. § 4,

stk. 1.

Vedrørende driftsbudget for regnskabsåret . . . .

Ungdomsboliginstitution Forretningsfører

Navn Navn

Adresse Adresse

Telefon Telefon

Ja Nej

1. Er der balance mellem institutionens indtægter og udgifter? 2. Skønnes der

at være budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til planlagt og periodisk

vedligeholdelse samt fornyelse? Der henvises til punkterne 17 og 18 i

kontoplanen 3. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige

henlæggelser til imødegåelse af tab på debitorer? Der henvises til punkterne

20 A og 20 B i kontoplanen 4. Skønnes der at være budgetteret med

tilstrækkelige midler til almindelig vedligeholdelse, herunder eventuelt

istandsættelse i forbindelse med fraflytning? Der henvises til pkt. 14 i

kontoplanen 5. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige midler til

afvikling af opsamlet underskud i overensstemmelse med gældende regler? 6. Er

der foretaget årlig gennemgang af vedligeholdelsestilstand? 7. Er der

udarbejdet vedligeholdelsesrapport?

, den

, den

for bestyrelsen

forretningsfører

Bilag 5

BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI

1993

Instruks om revision af

ungdomsboliginstitutioners regnskaber

I henhold til bestemmelsen i § 7 i Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse af 1. juni 1993 om drift og

tilsyn med

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, skal en

ungdomsboliginstitutions regnskab revideres af en statsautoriseret eller

registreret revisor.

Revisionen skal udføres i overensstemmelse med god revisionsskik under

iagttagelse af de i denne instruks fastsatte regler, og revisor skal herunder

foretage en kritisk gennemgang af institutionens regnskabsmateriale og dens

forhold i øvrigt. Under henvisning til at ungdomsboligerne er opført med

offentlig støtte, skal revisor være særlig opmærksom på, at reglerne for

revisionen iagttages, jf. § 7 i ovennævnte bekendtgørelse.

Revisor skal straks foretage indberetning til institutionens bestyrelse og

kommunalbestyrelsen, hvis revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig

betydning for institutionens økonomiske drift, eller hvis der opstår

usikkerhed om, hvorvidt institutionen kan overholde sine økonomiske

forpligtelser.

I det omfang revisionen tillige forestår revisionen af forretningsførerens

regnskaber, må revisionen udvise særlig agtpågivenhed vedrørende eventuelle

forhold, som vedrører institutionens økonomiske stilling, herunder på

institutionens eventuelle tilgodehavender hos forretningsføreren.

Det bemærkes endvidere, at revisionen - i det omfang der udarbejdes

særskilt varmeregnskab - tillige omfatter revision af institutionens

varmeregnskab.

Revisor skal have adgang til at gennemse alt regnskabsmateriale og alle

beholdninger og har i øvrigt krav på alle de oplysninger og al den bistand,

som måtte være af betydning for udførelsen af revisionen.

Revisor skal under sin revision blandt andet påse:

1. At årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse

med de herom gældende regler, jf. blandt andet Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er

opført med statsstøtte samt den af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdigede

kontoplan.

2. At årsregnskabet giver et retvisende billede på

baggrund af bestemmelserne i lov om boligbyggeri og ovennævnte bekendtgørelse

af institutionens aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt

resultatet.

3. At forretningsgangen og den interne kontrol

fungerer tilfredsstillende.

4. At institutionens indtægter, udgifter, deposita og

eventuel forudbetalt leje indbetales henholdsvis udbetales direkte over en i

institutionens navn oprettet særskilt konto i et pengeinstitut.

5. At der ved revisionen er tilvejebragt nødvendig

forvisning om aktivernes tilstedeværelse og tilhørsforhold, herunder at

institutionens midler, bortset fra den af administrative grunde nødvendige

begrænsede kontante beholdning, kun er anbragt som indestående på særskilt

konto i institutionens navn i et pengeinstitut eller i realkredit- eller

statsobligationer, noteret på Københavns Fondsbørs, samt at posterne i

årsregnskabet med de fravigelser, der følger af lov om boligbyggeri og

ovennævnte bekendtgørelse, er værdiansat i overensstemmelse med reglerne i

årsregnskabsloven, der i § 26, stk. 1, nr. 3-6, blandt andet fastsætter

følgende:

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under

udvisning af behørig forsigtighed og især således: a. at kun den fortjeneste,

der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, b. at der tages hensyn

til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det

regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv

om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det

tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og c. at der tages hensyn til

enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller

fortjeneste.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter

vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal

værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til

balancen for det foregående år.'

Ungdomsboliginstitutionen vil dog som hidtil kunne medregne

prioritetsafdrag og prioritetsrenter samt andre periodiske omkostninger, der

er forfaldet i løbet af regnskabsåret, selv om de måske delvis vedrører et

andet regnskabsår.

6. At påhvilende forpligtelser er rigtigt udtrykt i

regnskaberne.

7. At tilbageholdte lønandele (A-skat, pensionsbidrag,

ATP-bidrag m.v.) afregnes rettidigt.

8. At det til regnskabet hørende spørgeskema er

behørigt udfyldt og underskrevet (revisor skal medunderskrive spørgeskemaet).

9. At der på institutionens resultatopgørelse er

fornøden balance mellem indtægter og udgifter, således at indtægterne dækker

såvel løbende udgifter som henlæggelser og afskrivninger i henhold til

reglerne herom. I modsat fald foretager revisor særskilt anmærkning herom.

10. At underskud fra tidligere år og underfinansiering

afvikles budgetmæssigt i overensstemmelse med reglerne i ovennævnte

bekendtgørelse samt den af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdigede kontoplan.

11. At henlæggelser til planlagt og periodisk

vedligeholdelse samt fornyelser, jf. nedenfor, afsættes i overensstemmelse

med reglerne herom (jf. pkt. 9).

12. At der i fornødent omfang er foretaget

henlæggelser til imødegåelse af tab ved fraflytning samt andre forudseelige

risici.

13. At der i forbindelse med revision af

institutionens første driftsregnskab foretages afstemning med det reviderede

byggeregnskab.

Revisor skal ved revision af regnskabet påse, at henlæggelser til planlagt

og periodisk vedligeholdelse (konto 17) afsættes i overensstemmelse med

vedligeholdelsesrapporten. Uanset vedligeholdelsesrapporten skal der dog

mindst henlægges et beløb svarende til 16,88 kr. pr. m2 bruttoetageareal

årligt. Denne bestemmelse vil især have betydning for nyetablerede

ungdomsboliger, der normalt vil have beskedne vedligeholdelsesudgifter i de

første år. Minimumsbeløbet gælder for studieåret 1992/93 og reguleres i

forhold til stigningen i timelønsindekset (det af Danmarks Statistik

offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere (ISIC 2+3). 1985 lig

100, januar 1992 lig 140,7).

Revisor skal ved revision af regnskabet påse, at henlæggelser til

fornyelser (konto 18) afsættes i overenstemmelse med fornyelsesplanen. Uanset

fornyelsesplanen skal der dog mindst henlægges et beløb svarende til 29,54

kr. pr. m2 bruttoetageareal. Minimumsbeløbet gælder for studieåret 1992/93 og

skal reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset, jf. konto 17.

(1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).

Revisor skal i øvrigt påse, at henlæggelsesmidlerne anvendes til de

formål, hvortil de er henlagt.

Revisionens formelle indhold m.v.

Til brug for bestyrelsen og den tilsynsførende kommunalbestyrelse skal

revisor føre en revisionsprotokol, hvori anføres, hvilke revisionsarbejder,

der er udført, ligesom revisor heri skal omtale eventuelle indberetninger til

bestyrelse og kommunalbestyrelse samt alle øvrige forhold, der har givet

anledning til bemærkninger.

Revisionsprotokollen forelægges ved ethvert bestyrelsesmøde, og enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

I forbindelse med revisionen af årsregnskabet skal revisor i

revisionsprotokollen oplyse, om der er bemærkninger til de i

revisionsinstruksen anførte punkter, samt erklære, - at revisor

opfylder de i lovgivningen fastsatte habilitetsbestemmelser, - at

revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet

om til bekræftelse af regnskabets rigtighed, samt - at revisor

herefter anser årsregnskabet for aflagt i overensstemmelse med gældende

regnskabsbestemmelser i lovgivningen, de med hjemmel heri udfærdigede

bestemmelser samt institutionens vedtægter.

I revisionsprotokollen gengives revisors påtegning på årsregnskabet,

ligesom årsagen til eventuelle forbehold nærmere uddybes og forklares.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter