Bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision og tilsyn).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om drift og tilsyn med
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber,
revision og tilsyn).
I medfør af § 76 i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af
25. februar 1992, som ændret ved § 3 i lov nr. 380 af 20. maj 1992, ved lov
nr. 1047 af 23. december 1992 og ved lov nr. 181 af 14. april 1993,
fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Reglernes anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på:
1) Ungdomsboliger omfattet af § 67, stk. 1 i lov om boligbyggeri, såfremt
de er organiseret som en selvejende institution.
2) Ungdomsboliger, der modtager tilskud til nedbringelse af lejen efter §
73 a i lov om boligbyggeri, såfremt de er organiseret som en selvejende
institution.
Stk. 2. For ungdomsboliger, der tilhører almennyttige
boligselskaber, gælder reglerne for almennyttig boligvirksomhed. Bestemmelsen
i § 18 gælder dog for disse ungdomsboliger.
Kapitel 2
Lejefastsættelse, budgetlægning, regnskab
og revision
§ 2. Lejen skal fastsættes således, at den sammen med
institutionens øvrige indtægter, herunder eventuel driftsstøtte og
huslejetilskud, giver mulighed for at afholde de udgifter, der er forbundet
med driften, herunder passende henlæggelser til planlagt og periodisk
vedligeholdelse, henlæggelser til fornyelser og afvikling af opsamlet
driftsunderskud.
Stk. 2. Lejen skal fordeles på boligerne under hensyn
til disses indbyrdes værdi. Lejen for erhvervslejemål, garager og lignende
fastsættes efter reglerne i lov om lejeregulering af erhvervslokaler m.v.
Læs alt
Stk. 3. Institutionen skal årligt henlægge passende
beløb til:
1) Fornyelse af tekniske installationer. Beløbsstørrelsen fastsættes
efter en vurdering af installationens levetid og på grundlag af den
forventede anskaffelsespris på tidspunktet for genanskaffelsen.
2) Planlagt og periodisk vedligeholdelse af institutionens ejendom.
Beløbsstørrelsen fastsættes på baggrund af en vurdering af ejendommens
kvalitet og vedligeholdelsestilstand, således at der er tilstrækkelige midler
til stede, når der skal udføres større istandsættelsesarbejder.
3) Istandsættelse af boligerne i det omfang, udgiften hertil ikke
påhviler den fraflyttende lejer.
4) Indvendig vedligeholdelse af boligerne i det omfang,
vedligeholdelsespligten ikke er overtaget af lejeren.
Stk. 4. Eventuelle opsamlede driftsunderskud skal
afvikles over højst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade,
at afviklingen skal ske over en længere periode, såfremt dette skønnes at
være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse. Afviklingsperioden bør dog
normalt ikke udstrækkes over længere end 10 år. Eventuel underfinansiering
skal budgetteres afviklet over højst 5-10 år.
Stk. 5. Lejen ved boligernes ibrugtagning skal
fastsættes foreløbig, således at der ved udlejningen tages forbehold om
senere lejeregulering, når byggeregnskabet er godkendt og den endelige
finansiering er foretaget.
Stk. 6. Institutionens kontante midler skal, bortset
fra en kontant beholdning, der skal holdes på det lavest mulige niveau,
anbringes på særskilt konto i institutionens navn i pengeinstitut eller i
realkredit- eller statsobligatoner, noteret på fondsbørsen i København.
Obligationerne skal anbringes på særskilt depotkonto noteret på
institutionens navn i Værdipapircentralen.
Stk. 7. Samtlige institutionens ind- og udbetalinger
skal foregå direkte over en særskilt konto oprettet i institutionens navn i
et pengeinstitut. Dette krav omfatter såvel institutionens indtægter,
udgifter, deposita og eventuel forudbetalt leje, som indbetaling af beløb fra
salg eller udtrækning af institutionens obligationer.
§ 3. Institutionens bestyrelse skal en gang årligt
lade foretage en gennemgang af ejendommens vedligeholdelsestilstand. På
baggrund af gennemgangen udarbejdes en rapport om ejendommens
vedligeholdelsestilstand. Rapporten skal indeholde oplysning om hvilke
vedligeholdelsesarbejder, der planlægges udført i det kommende regnskabsår,
tidspunktet herfor samt en angivelse af de skønnede udgifter hertil.
Endvidere skal rapporten indeholde en vurdering af, hvilke
vedligeholdelsesarbejder der skønnes nødvendige at udføre inden for en
periode på 10 år.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte rapport indsendes til
kommunalbestyrelsen senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse samtidig
med budgettet, jf. § 4, stk. 1. Rapporten indsendes første gang i forbindelse
med budgettet for institutionens 2. regnskabsår.
§ 4. Institutionens bestyrelse skal hvert år
udarbejde et budget over institutionens indtægter og udgifter for det
følgende år. Samtidig med budgettet udfylder bestyrelsen et spørgeskema om
budgettet, svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede
budgetspørgeskema. Budgettet og spørgeskemaet indsendes til
kommunalbestyrelsen senest 3 måneder før regnskabsårets begyndelse.
Stk. 2. Driftsbudget for institutionen skal udarbejdes
ved benyttelse af Bygge- og Boligstyrelsens budgetskema eller ved anvendelse
af tilsvarende kontoplan. Driftsbudgettet skal udarbejdes så betids, at
eventuelle lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets begyndelse,
jf. § 5, stk. 2.
§ 5. Regnskabsåret er 1. august til 31. juli.
Stk. 2. Den årlige lejeregulering foretages med
virkning fra regnskabsårets begyndelse. Lejeforhøjelser kan gennemføres med 3
måneders varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget
forbehold herom.
Stk. 3. Forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt
over for den enkelte lejer og indeholde oplysning om forhøjelsens størrelse,
dens beregning samt grunden til forhøjelsen. Forhøjelse som følge af
forbedringer og lignende kan først varsles til ikrafttræden fra det
tidspunkt, forbedringen er udført. Der må tages nødvendige forbehold om
kommunalbestyrelsens godkendelse af forhøjelsen.
§ 6. Årsregnskabet for institutionen skal opstilles i
overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede kontoplan.
Årsregnskabet skal give et retvisende billede på baggrund af bestemmelserne i
lov om boligbyggeri og denne bekendtgørelse af institutionens aktiver og
passiver, dens økonomiske stilling samt resultat.
Stk. 2. I tilknytning til årsregnskabet afgiver
institutionens bestyrelse en årsberetning, hvori der nærmere redegøres for
den økonomiske udvikling og udlejningssituationen i regnskabsåret, samt for
forhold som revisor måtte have påtalt ved den løbende revision. Herudover
redegøres for eventuelle særlige økonomiske problemer i institutionen og for
de foranstaltninger, der er eller påtænkes iværksat til løsning af
problemerne.
Stk. 3. Samtidig med årsregnskabets aflæggelse udfylder
institutionens bestyrelse et spørgeskema i tilknytning til regnskabet,
svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede spørgeskema om
institutionens drifts-og regnskabsforhold. Spørgeskemaet skal påtegnes af
revisor.
Stk. 4. Institutionens bestyrelse skal hvert år senest
6 måneder efter regnskabsårets slutning indsende regnskabet tillige med
bestyrelsens beretning, spørgeskemaet og udskrift af revisionsprotokollen til
kommunalbestyrelsen.
§ 7. Regnskabet revideres af en statsautoriseret
revisor eller registreret revisor.
Stk. 2. Revisionen skal foretages i overensstemmelse
med god revisionsskik og Bygge- og Boligstyrelsens revisionsinstruks for
ungdomsboliginstitutioners regnskaber.
Stk. 3. Revisor har adgang til at efterse alt
regnskabsmateriale og alle beholdninger og har krav på at få alle de
oplysninger og den bistand, som anses nødvendig for udførelsen af revisionen.
Stk. 4. Revisor skal straks foretage indberetning til
institutionens bestyrelse og kommunalbestyrelsen, såfremt revisor konstaterer
uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens økonomiske drift.
Revisor skal ligeledes foretage indberetning til institutionens bestyrelse og
kommunalbestyrelsen, såfremt der opstår usikkerhed om, hvorvidt institutionen
kan overholde sine økonomiske forpligtelser.
Stk. 5. Til brug for bestyrelsen skal revisor føre
revisionsprotokol. Bestyrelsen skal nøje gennemgå protokollen, der forelægges
på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af
samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 8. Såfremt administrationen af
ungdomsboliginstitutionen varetages af en forretningsfører, skal
forretningsføreren under udøvelsen af hvervet iagttage god
forretningsførerskik.
Kapitel 3
Kommunernes tilsyn
§ 9. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med
ungdomsboliginstitutioner, hvis ejendomme er beliggende i kommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal godkende
institutionens vedtægter. Kommunalbestyrelsen skal påse, at institutionens
vedtægter er i overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen
udarbejdede normalvedtægt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommen
anvendes i overensstemmelse med formålet i institutionens vedtægter.
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende et
af institutionens bestyrelse udarbejdet budget, hvori institutionens
indtægter og udgifter fastsættes for det følgende år.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at institutionens
bestyrelse indsender budgettet, budgetspørgeskemaet og
vedligeholdelsesrapporten til kommunalbestyrelsen hvert år senest 3 måneder
før regnskabsårets begyndelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen påser, at lejen fastsættes
som anført i § 2 og reguleres som anført i § 5. Kommunalbestyrelsen kan til
opfyldelse heraf kræve ændringer i budgettet og lejefastsættelsen.
§ 11. Kommunalbestyrelsen skal hvert år godkende
institutionens regnskab. Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet
indsendes til kommunalbestyrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets
slutning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med regnskabets godkendelse
nøje påse,
1) at institutionens drift og økonomi opfylder de herom gældende regler,
2) at der er balance mellem indtægter og udgifter,
3) at eventuelt opsamlet underskud afvikles i henhold til § 2, stk. 4,
4) at der er foretaget henlæggelser og afskrivninger i nødvendigt omfang,
5) at henlæggelsesmidlernes anvendelse ikke giver anledning til kritik,
og
6) at reglerne om habilitet i lov om boligbyggeri er iagttaget.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at der
i institutionens navn oprettes konti, som anført i § 2, stk. 6, samt påse, at
samtlige indtægter og udgifter henholdsvis ind- og udbetales over den i § 2,
stk. 7 nævnte konto.
Stk. 3. Har revisor fremsat kritiske bemærkninger til
regnskabet eller forretningsgangen, eller finder kommunalbestyrelsen, at der
iøvrigt er grundlag for kritik, skal kommunalbestyrelsen pålægge
institutionens bestyrelse at foretage de nødvendige foranstaltninger.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge bestyrelsen, at institutionen søger rejst
erstatningskrav overfor forretningsfører, bestyrelsesmedlemmer eller andre,
der har påført institutionen tab som følge af kritisable dispositioner eller
udvist forsømmelighed.
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal straks foretage
indberetning til Bygge- og Boligstyrelsen, såfremt den konstaterer
uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens
drift. Af indberetningen skal fremgå kommunalbestyrelsens indstilling samt
oplysning om, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen har truffet eller
agter at træffe. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at
institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, hvis der opstår
udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis
institutionens bestyrelse foretager indberetning om huslejeaktioner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udpege en revisor til
at foretage en fornyet revision af institutionens regnskaber.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til sikring af
institutionens forsvarlige drift og administration træffe de
foranstaltninger, som den finder nødvendig. Kommunalbestyrelsen kan herunder
udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage institutionens
administration.
§ 13. Institutionens bestyrelse skal straks foretage
indberetning til kommunalbestyrelsen, såfremt den konstaterer
uregelmæssigheder af væsentlig betydning for institutionens eller ejendommens
drift. Det samme gælder, hvis bestyrelsen konstaterer, at institutionen ikke
kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, hvis der opstår
udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter, eller hvis der
iværksættes huslejeaktioner.
Stk. 2. Institutionens bestyrelse, forretningsføreren
og revisor skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og Bygge- og
Boligstyrelsen enhver oplysning om institutionens forhold til belysning af,
om den ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om
boligbyggeri, regler udfærdiget i medfør heraf og institutionens vedtægter.
§ 14. Kommunalbestyrelsen godkender den foreløbige
leje ved institutionens ibrugtagning, forhøjelser af lejen, den endelige leje
samt lejeforhøjelser som følge af udførte forbedringer eller ombygninger.
Institutionens bestyrelse indsender ansøgning om godkendelse af lejen til
kommunalbestyrelsen senest samtidig med, at udlejningen påbegyndes eller
forhøjelse af lejen varsles.
§ 15. Kommunalbestyrelsen skal godkende:
1) Forbedringsarbejder, om- og tilbygninger og større
renoveringsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse eller ved
lejeforhøjelser eller midlertidigt finansieres med midler, der er henlagt til
andre formål. Det er en betingelse, at eventuelle lån til arbejderne
respekterer henstand med renter og afdrag på eventuelle lån omfattet af §
73a, stk. 5 og 6, i lov om boligbyggeri.
2) Nedlæggelse af ungdomsboliger ved forandringer, der fratager boligerne
deres karakter af ungdomsboliger, hvorefter de overgår til anden anvendelse
for de øvrige ungdomsboliger i institutionen.
3) Nedlæggelse af ungdomsboliger ved sammenlægning til større
ungdomsboliger.
4) Hel eller delvis afhændelse af en ejendom, der tilhører en selvejende
ungdomsboliginstitution, men som ikke indeholder boliger. Reglerne i § 3a,
stk. 3-5, i lov om boligbyggeri finder tilsvarende anvendelse.
5) Sammenlægning af selvejende ungdomsboliginstitutioner til een
institution. Det er en betingelse, at meddelte tilsagn om offentlig støtte
overføres til den nye institution, samt at ejendommene overdrages til
institutionen. Efter sammenlægningen er de hidtidige institutioner ophørt som
selvstændige institutioner.
6) Overdragelse af en selvejende ungdomsboliginstitution til en afdeling
under et almennyttigt boligselskab. Det er en betingelse, at meddelte tilsagn
om offentlig støtte overføres til afdelingen, samt at ejendommen overdrages
til afdelingen. Efter overdragelsen er den hidtidige institution ophørt som
selvstændig institution.
Stk. 2. Ansøgning om kommunalbestyrelsens godkendelse i
de i stk. 1 nævnte tilfælde indsendes af institutionens bestyrelse.
Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for finansieringen af de påtænkte
foranstaltninger og for omfanget af eventuelle nødvendige lejeforhøjelser. I
de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte tilfælde skal ansøgningen være ledsaget af
beboerrådets indstilling. I det i stk. 1, nr. 6, nævnte tilfælde skal
ansøgningen være anbefalet af boligselskabets kompetente organ.
Stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen meddeler
godkendelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde, giver kommunalbestyrelsen
samtidigt meddelelse herom til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning. I de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte tilfælde giver
kommunalbestyrelsen tillige meddelelse til Bygge- og Boligstyrelsen.
§ 16. Bygge- og Boligstyrelsen skal godkende:
1) Nedlæggelse af ungdomsboliger, som efter nedlæggelsen ikke overgår til
anden anvendelse for de øvrige ungdomsboliger i institutionen.
2) Hel eller delvis afhændelse af ungdomsboliger samt vilkårene herfor.
Stk. 2. Ansøgning om Bygge- og Boligstyrelsens
godkendelse i de i stk. 1 nævnte tilfælde indsendes af institutionens
bestyrelse til kommunalbestyrelsen, som indsender ansøgningen til Bygge- og
Boligstyrelsen med kommunalbestyrelsens indstilling.
§ 17. Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommens
vedligeholdelsestilstand er forsvarlig. Kommunalbestyrelsen påser endvidere,
at institutuionens bestyrelse lader foretage en gennemgang af ejendommens
vedligeholdelsestilstand i overensstemmelse med § 3. Kommunalbestyrelsen kan
påbyde udførelse af nødvendige vedligeholdelsesarbejder.
§ 18. Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboligerne
udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med særligt behov derfor.
For ungdomsboliger opført med statsstøtte i medfør af den før 1. januar 1978
gældende lovgivning, er den berettigede personkreds dog kun unge
uddannelsessøgende. For unge flygtninges adgang til at opnå bolig gælder
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 105 af 10. marts 1987.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at udlejningen af
ungdomsboliger sker efter retningslinier, der tager hensyn til de
boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at reglerne i
stk. 1 og 2, for udlejning af ungdomsboliger midlertidigt fraviges for at
imødegå væsentlige udlejningsvanskeligheder.
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal godkende afhændelse af
inventar, hvortil der er ydet monteringslån, såfremt der ikke samtidigt sker
genanskaffelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse heraf kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Nettoprovenu ved salg efter stk. 1., samt de
midler, der er henlagt til fornyelse heraf, skal indbetales til Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning som ekstraordinært afdrag på
monteringslånet. Kommunalbestyrelsen skal overfor Hypotekbanken attestere
beløbets størrelse.
§ 20. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette
kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og
Finansforvaltning
§ 21. Ungdomsboliginstitutionen kan efter opførelsen
ikke optage lån med sikkerhed i institutionens ejendom, uden samtykke
forinden er indhentet fra kommunalbestyrelsen og Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning. Respekterer lånet indestående statslån
eller statsgaranterede lån, er Hypotekbankens samtykke dog unødvendigt.
Stk. 2. Hypotekbanken afgiver erklæringer om
statsgaranti for realkreditlån til finansiering af ejendomme, som har opnået
tilsagn om statsstøtte i henhold til lov om boligbyggeri.
Stk. 3. Hypotekbanken kan meddele samtykke til, at
statslån eller statsgaranterede lån rykker for optagelse af realkreditlån til
finansiering af forbedrings- og ombygningsarbejder samt renoveringsarbejder
(om- og tilbygningslån), når arbejdernes udførelse er godkendt af
kommunalbestyrelsen, og denne har vedstået en eventuel kommunal garanti eller
regaranti. Det er en betingelse for Hypotekbankens samtykke, at panthaver
ifølge det i 1. punktum nævnte realkreditlån respekterer henstand med renter
og afdrag på eventuelle lån, der er omfattet af § 73 a, stk. 5 og 6, i lov om
boligbyggeri.
Stk. 4. Hypotekbanken afgør i hvilket omfang, der skal
ske ekstraordinær nedbringelse af statslån, statsgaranterede lån eller
foranstående lån i tilfælde af fx. ekspropriation, frasalg eller anden
forringelse af pantet.
Stk. 5. Ved forandringer, der fratager boligen dens
karakter af ungdomsbolig, og nedlæggelse af en eller flere ungdomsboliger,
jf. § 15, stk. 1, nr. 2 og 3, afgør Hypotekbanken i hvilket omfang
ekstraordinært afdrag skal ydes på statslån eller statsgaranterede lån,
ligesom Hypotekbanken afgør i hvilket omfang, der skal ske ophør af den
løbende støtte.
Stk. 6. Ved hel eller delvis afhændelse af grundareal
afgør Hypotekbanken i hvilket omfang ekstraordinært afdrag skal ydes på
statslån eller statsgaranterede lån.
Stk. 7. Hypotekbankens afgørelser efter dette kapitel
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Ikrafttrædelse
§ 22. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder uanset
modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende.
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft 15. juni 1993 og
har virkning fra og med regnskabsåret 1. august 1992 - 31. juli 1993.
Stk. 2. § 3 har dog først virkning fra og med
regnskabsåret 1. august 1994 - 31. juli 1995.
Stk. 3. Samtidig ophæves Boligstyrelsens bekendtgørelse
nr. 179 af 16. marts 1988, som ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelser nr. 665 af 27. september 1991, nr. 775 af 28. november 1991
og nr. 212 af 26. marts 1992.
Stk. 4. § 9, stk. 6, i Boligstyrelsens bekendtgørelse
nr. 179 af 16. marts 1988 ophæves dog med virkning fra det regnskabsår, der
afsluttes efter den 31. juli 1991.
Bygge- og Boligstyrelsen, den 1. juni
1993
H.E. Rasmussen
/ Birthe Lehmann
Bilag 1
BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI
1993
Kontoplan til resultatopgørelse for
ungdomsboliger, der er
organiseret som selvejende institutioner.
Udgifter.
Kapitaludgifter. 1. Nettoprioritetsydelser. 2. Renteudgifter i øvrigt. 3.
Leje af lokaler/grund.
Offentlige og andre faste udgifter. 4. Ejendomsskatter (netto).
5. Vand- og kloakafgifter. 6. Renovation. 7. Forsikringer m.v.
Energiudgifter. 8. Varme. 9. Elektricitet.
Administration m.v.
10. Administration.
11. Revision.
Vedligeholdelse og renholdelse.
12. Ejendomsfunktionærer.
13. Rengøring (indvendig).
14. Almindelig vedligeholdelse.
15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.
Afholdte udgifter.
Heraf dækkes af henlæggelser.
16. Fornyelser.
Afholdte udgifter.
Heraf dækkes af henlæggelser.
Henlæggelser.
17. Henlæggelser til planlagt og periodisk
vedligeholdelse.
18. Henlæggelser til fornyelser.
19. Afskrivninger.
Diverse.
20 A. Tab på huslejedebitorer.
20 B. Tab på fraflyttede.
21. Lejetab.
22. Diverse udgifter.
23. Telefon (netto).
24. Særlige serviceydelser.
25. Beboerfaciliteter.
25 A. Antennebidrag.
26. Afvikling af opsamlet underskud.
Indtægter.
31. A. Leje af ungdomsboliger. B. Gebyrer m.v.
32. Andre lejeindtægter.
33. Renteindtægter.
34. Vaskeri.
35. Diverse indtægter.
36. Driftssikring.
37. Huslejetilskud.
38. Eventuelle andre tilskud.
60. Årets resultat. a. Overført til tabs- og
vindingskonto. b. Yderligere henlæggelser til planlagt og pe riodisk
vedligeholdelse. c. Yderligere henlæggelser til fornyelser.
Balance for ungdomsboliginstitutioner
Aktiver.
61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.
62. Senere forbedringer.
63. Indeksregulering af prioritetsgæld.
64. Inventar.
65. Obligationsbeholdning.
66. Tilgodehavender.
67. Beholdninger.
Passiver.
Henlæggelser.
81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.
82. Fornyelser.
83. Kursregulering.
84 A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud). B. Tabs- og
vindingskonto (ekstraordinære underskud).
Langfristet gæld.
85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen. A.
Realkreditlån. B. Statslån. C. Kommunalt lån. D. Andre lån. E. Monteringslån.
86. Lån til forbedringer. A. Realkreditlån. B.
Statslån.
87. A. Ejendommens afskrivningskonto. B. Afvikling af
underfinansiering.
88. Engangsstøttelån og driftslån/ekstraordinært
underskud. A. Kriselån. B. Huslejelån. C. Udligningslån. D. Engangsstøttelån.
a. Staten. b. Kommunen. c. Realkreditinstitutter. E. Andre driftslån. F.
Ekstraordinært underskud.
Kortfristet gæld.
89. A. Depositum. B. Forudbetalt leje.
90. Skyldige omkostninger.
91. Kortfristede lån.
Bilag 2
BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI
1993
Fastsættelse af kontienes indhold
Resultatopgørelse.
Udgifter.
Kapitaludgifter.
Konto 1. Nettoprioritetsydelser.
Omfatter afdrag, renter samt reservefonds- og
administrationsbidrag
vedrørende lån ydet til
ungdomsboliginstitutionens opførelse,
eventuelle senere optagne realkreditlån og andre langfristede lån.
Såfremt der ydes rentesikring, rentebidrag eller ydelsesstøtte, modregnes
denne i prioritetsydelserne. Størrelsen af den ydede rentesikring skal
oplyses i en note til regnskabet.
Konto 2. Renteudgifter i øvrigt.
På denne konto føres renteudgifter vedrørende kortfristede lån ( d.v.s.
med en løbetid på indtil 1 år). Eventuelle morarenter vedrørende
realkreditlån og lignende føres ligeledes på denne konto.
Endvidere føres på denne konto realiserede såvel som urealiserede kurstab
vedrørende obligationsbeholdningen. Kurstab skal behørigt begrundes og
specificeres i en note.
Konto 3. Leje af lokaler/grund.
Anvendes, hvis institutionen er beliggende i lejede lokaler eller på lejet
grund.
Offentlige og andre faste udgifter.
Konto 4. Ejendomsskatter (netto).
Opmærksomheden henledes på, at der er mulighed for at opnå fritagelse for
ejendomsskatter, jf. § 8, stk. 1, litra c, i lov om beskatning til kommunerne
af faste ejendomme (lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990). Ansøgning
herom indgives til amtsrådet og til kommunalbestyrelsen.
Hvis fritagelsen gives i form af et tilskud svarende til
ejendomsskatterne, modregnes tilskuddet på denne konto. Efter
boligbyggerilovens § 76 a er der givet kommunerne og amtskommunerne adgang
til hvert år at yde et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og
amtskommunale grundskyld, som institutionen betaler.
Konto 5. Vand- og kloakafgifter.
På denne konto føres faste og variable afgifter vedrørende levering og
afledning af vand. Renter og afdrag på gæld vedrørende anlæg af kloak eller
lignende føres på konto 1 (nettoprioritetsydelser).
Konto 6. Renovation.
På denne konto føres udgifterne til renovation.
Konto 7. Forsikringer m.v.
Ejendommen skal holdes forsikret i et bygningsbrandforsikringsselskab, der
har Forsikringstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.
Forsikringssummen skal i tilfælde af totalskade kunne dække
genopførelsesudgiften (fuld- og nyværdiforsikring).
Der bør normalt tegnes almindelig grundejerforsikring.
Herudover må det bero på konkrete forhold, i hvilket omfang der bør tegnes
forsikring.
Udgifter til forsikringer vedrørende institutionens ansatte konteres
sammen med lønudgiften.
Opkræves bidrag til brandvæsenet særskilt, konteres udgiften på denne
konto.
Energiudgifter.
Konto 8. Varme.
Hvis der opkræves særskilt betaling for varme, skal varmeudgifterne
oplyses i en note til regnskabet.
Konto 9. Elektricitet.
Eventuelle udgifter til elvarme føres på konto 8. Fordelingen må om
nødvendigt foretages skønsmæssigt. Eludgifterne specificeres i en note til
regnskabet.
Administration m.v.
Konto 10. Administration.
Omfatter administrationshonorar eller løn til forretningsfører, jf.
nedenfor, og udgifter til kontorhold, porto, papir, tryksager,
regnskabsføring, opkrævning af leje, inkassso, møder samt gebyr for
varetagelse af indstilling til ledige ungdomsboliger.
Har institutionen ansat eget administrativt personale, skal der i en note
til regnskabet redegøres for udgifter til løn, herunder det gennemsnitlige
antal beskæftigede i regnskabsåret og eventuel fremmed assistance. Endvidere
oplyses størrelsen af afholdt løn og pensionsbidrag til den øverste
administrative ledelse. Løn omfatter også særlige ordninger for bil, telefon,
repræsentation, feriebolig og lignende.
Konto 11. Revision.
På denne konto føres kun den rene udgift til revision. Hvis revisor
udfører andre særlige administrative opgaver for institutionen, skal en
hertil svarende del af revisors honorar konteres på konto 10
(administration).
Vedligeholdelse og renholdelse.
Konto 12. Ejendomsfunktionærer.
På denne konto føres udgifter til aflønning af inspektør samt andre
ansatte, der varetager viceværtfunktioner, renholdelse af udenomsarealer og
lignende.
Udover selve lønudgiften posteres også direkte lønafhængige udgifter,
såsom ATP, AUD, lovpligtig arbejdsskadeforsikring og feriepenge, herunder
reservation af feriepengeforpligtelse, m.v. på denne konto.
Løn til ejendomsfunktionærer, der foretager egentlige
vedligeholdelsesarbejder, skal konteres på konto 14 (almindelig
vedligeholdelse). Der må om nødvendigt foretages skønsmæssig fordeling.
Konto 13. Rengøring (indvendig).
Omfatter udgifter (løn, lønafhængige udgifter og rengøringsmidler) til
rengøring af gange, fælleskøkkener og andre fælleslokaler.
Eventuelle udgifter til rengøring af værelser og vask af sengetøj skal
føres på konto 24 (særlige serviceydelser). Der må om nødvendigt foretages en
skønsmæssig fordeling.
Konto 14. Almindelig vedligeholdelse.
Ved almindelig vedligeholdelse forstås løbende arbejder, der udføres akut
eller efter behov, når der konstateres fejl eller skader på dele af
bygningsanlægget.
Kontoen omfatter foruden bygningsvedligeholdelse også udgifter til
vedligeholdelse af inventar, tekniske installationer samt gård-, have- og
vejanlæg.
Udgifterne til almindelig vedligeholdelse kan ikke dækkes af henlagte
midler, men må afholdes som driftsudgifter under hensyntagen til det i
budgettet afsatte beløb.
Ved budgetlægningen afsættes et beløb, som skal være realistisk set på
baggrund af tidligere års erfaringer. For at sikre et rimeligt grundlag for
den fornødne budgetkontrol og erfaringsopsamling, bør der ved bogføringen ske
en opdeling af vedligeholdelsesudgifterne med en passende specifikation.
Konto 15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.
På denne konto føres afholdte udgifter til planlagt og periodisk
vedligeholdelse, som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto
81.
Hvis der til et udført vedligeholdelsesarbejde ikke er fuld dækning fra de
henlagte midler, udgiftsføres den manglende dækning i resultatopgørelsen for
det pågældende år, medmindre anden godkendt finansiering tilvejebringes.
Forbrug af midler henlagt samme år kan ikke finde sted.
Selv om resultatopgørelsen normalt ikke direkte påvirkes af udgifter
afholdt under denne konto, skal det som en del af budgettet fremgå, i hvilket
omfang der skal ske frigørelse af de henlagte midler.
I en note til regnskabet foretages en nærmere specifikation af udgifterne.
Konto 16. Fornyelser.
På denne konto føres afholdte udgifter til fornyelser, d.v.s.
udskiftninger af allerede eksisterende bygningsdele m.v., som dækkes af
tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto 82.
Kontoen omfatter også udgifter til fornyelse af inventar. Udgifter, der
ikke kan dækkes af henlagte midler, udgiftsføres i det pågældende år. Forbrug
af midler henlagt samme år kan ikke finde sted.
Resultatopgørelsen påvirkes normalt ikke direkte af udgifter afholdt under
denne konto, da der som hovedregel årligt foretages henlæggelser til
fornyelser, jf. konto 82. Det skal imidlertid fremgå af budgettet, hvorvidt
og i hvilket omfang der skal ske frigørelse af tidligere henlagte midler til
fornyelser.
Der skal foretages en nærmere specifikation af udgifterne i en note til
regnskabet.
Henlæggelser.
Konto 17. Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse.
Hensigten med henlæggelserne er, at der sikres størst mulig udjævning af
udgiften til større vedligeholdelsesarbejder, således at disse kan
gennemføres med en jævn huslejeudvikling.
De henlagte beløb overføres til balancen under konto 81.
Kontoen påvirkes ikke af, at der i årets løb afholdes udgifter til
planlagt og periodisk vedligeholdelse. Disse beløb udgiftsføres under konto
15.
Til brug for budgetteringen udarbejdes som bilag til budgettet en plan
over de enkelte vedligeholdelsesarbejder med angivelse af det forventede
udførelsestidspunkt og anslåede udgifter. For at sikre den ønskede udjævning
af udgifterne, skal der ved den langsigtede budgetplanlægning regnes med en
budgetperiode på 10 år.
Af vedligeholdelsesrapporten skal kunne aflæses, hvor stort et beløb, der
skal frigives fra de henlagte midler i de enkelte år i budgetperioden. De
årlige henlæggelser skal tilrettelægges således, at de løbende udgifter
udjævnes mest muligt.
De henlagte beløb, herunder reguleringer af disse som følge af ændrede
skøn, skal inflationssikres, således at de bevarer deres købekraft. Det kan
ske ved en forøgelse af henlæggelsesbeløbet med et beløb svarende til
inflationsudhulingen af de tidligere henlæggelser.
Ved den årlige budgetlægning tages vedligeholdelsesrapporten op til
revision. Endvidere forskydes rapporten et år, idet de
vedligeholdelsesarbejder, der forventes at skulle udføres i det år, der nu er
kommet inden for budgetperiodens tidshorisont, medtages i
vedligeholdelsesrapporten.
Uanset vedligeholdelsesrapporten skal der dog mindst henlægges et beløb
svarende til 16,88 kr. pr. m2 bruttoetageareal årligt. Denne bestemmelse vil
især have betydning for nyetablerede ungdomsboliger, der normalt vil have
beskedne vedligeholdelsesudgifter i de første år. Minimumsbeløbet gælder for
studieåret 1992/93 og reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset
(det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens
arbejdere (ISIC 2+3). 1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).
Konto 18. Henlæggelser til fornyelser.
Der udarbejdes - ligesom for planlagt og periodisk vedligeholdelse - en
langsigtet plan over de nødvendige udgifter til fornyelser.
Ved udarbejdelsen af planen over fornyelser kan følgende omtrentlige
levetider anvendes som vejledning: 1. Centralvarmeanlæg: a) Kedler og
varmtvandsbeholder 12 år b) Oliebrændere/gasbrændere 10 år c) Stoker 10 år d)
Fjernvarmeaftagerinstallationer 12 år e) Varmereguleringsautomatik 7 år f)
Øvrige centralvarmeanlæg 25 år 2. Kaminer, kakkelovne, el- og gasradiator
12-20 år 3. Vaskerianlæg 10 år 4. El- og gasvandvarmere 10 år 5. Køle- og
fryseskabe samt trinetter 10 år 6. Gas- og elkomfurer 12 år 7.
Ventilationsanlæg: a) Automatik 7 år b) Øvrige ventilationsanlæg 12 år 8.
Traktorer og andre større redskaber 10 år 9. Fællesantenneanlæg 10 år
10. Elevatorer 25 år
11. Inventar 8-10 år
Uanset fornyelsesplanen skal der dog mindst henlægges et beløb svarende
til 29,54 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Minimumsbeløbet gælder for studieåret
1992/93 og skal reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset, jf.
konto 17. (1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).
Konto 19. Afskrivninger.
I det omfang nybyggeri, forbedringsarbejder, nyanskaffelser, udbedring af
byggeskader m.v. ikke finansieres ved hjælp af tilskud, lån eller henlagte
midler, er der tale om underfinansiering. På konto 19 anføres årets udgifter
til afvikling heraf. Der henvises til konto 87 B.
Diverse.
Konto 20 A. Tab på huslejedebitorer.
På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til
imødegåelse af forventede og konstaterede tab på huslejedebitorer.
Erfaringerne viser, at der bør budgetteres med et beløb, der svarer til ca.
60 pct. af det udestående beløb.
Konto 20 B. Tab på fraflyttede.
På denne konto føres i henholdsvis budget og regnskab henlæggelser til
imødegåelse af forventede og konstaterede tab på fraflyttede. Erfaringerne
viser, at der bør budgetteres med et beløb, der svarer til ca. 60 pct. af det
udestående beløb.
Konto 21. Lejetab.
Udgør forskellen mellem lejeindtægten ved fuld udlejning og den
forventede/faktiske lejeindtægt. Tab, som følge af at lejen for en udlejet
bolig ikke kan inddrives, konteres på konto 20 (tab på debitorer).
Konto 22. Diverse udgifter.
Hvis udgifterne på denne konto udgør mere end 1/2 pct. af de samlede
udgifter, skal udgifterne specificeres i en note.
Konto 23. Telefon (netto).
På denne konto føres udgifterne til telefonabonnement og samtaleudgifter
fratrukket indtægterne ved møntindkast. Udgiften svarer således til
institutionens tab på driften af mønt- og svartelefoner. Det bør tilstræbes,
at tabet holdes på det lavest mulige niveau.
På denne konto føres tillige udgifter til pasning af
telefonomstillingsbord.
Konto 24. Særlige serviceydelser.
På denne konto føres udgiften til særlige serviceydelser, der normalt ikke
indgår i lejen for ungdomsboliger. Eksempelvis rengøring af værelser og vask
af sengetøj. Ydelsernes art skal angives i en note til regnskabet.
Det bemærkes i den forbindelse, at belastning af lejen med udgifter til
indkøb af eksempelvis sæbe til beboervaskeri findes at stride imod
bestemmelsen i driftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Konto 25. Beboerfaciliteter.
Omfatter udgifter til drift af fælleslokaler, beboerdemokratisk arbejde,
avis- og tidsskrifthold, TV-licens, interne blade, aktivgrupper og lignende.
Endvidere føres udgifter til kontorhold, konferencer, møder o.l. på denne
konto.
Konto 25 A. Antennebidrag.
På denne konto føres udgifter til antennebidrag.
Konto 26. Afvikling af opsamlet underskud.
Et eventuelt opsamlet driftsunderskud skal budgetteres afviklet over højst
5 år.
Der skal derfor på budgettet optages et beløb til afvikling af opsamlet
underskud svarende til mindst 20 pct. af det opsamlede underskud på det
senest afsluttede regnskab.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at et opsamlet
underskud kan budgetteres afviklet over en længere periode, såfremt dette
skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.
Afviklingsperioden bør dog normalt ikke udstrækkes over længere end 10 år.
Indtægter.
Konto 31 A. Leje af ungdomsboliger.
Lejen skal fastsættes således, at den sammen med instituionens øvrige
indtægter, herunder eventuel driftssikring og huslejetilskud, giver mulighed
for at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder
foreskrevne henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse,
henlæggelser til fornyelser og afvikling af opsamlet underskud.
Der skal foretages regulering af lejen hvert år ved regnskabsårets
begyndelse. Lejereguleringen i løbet af regnskabsåret bør kun foretages,
såfremt der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der er lagt til
grund ved udarbejdelsen af budgettet.
Som indtægt føres lejeindtægten ved fuld udlejning. Et eventuelt tab som
følge af manglende udlejning konteres som udgift på konto 21 (lejetab).
Der skal i en note gives oplysning om lejen for hver enkelt boligtype.
Hvis betalingen for varme opkræves på grundlag af et særskilt
varmeregnskab, skal de fastsatte a conto beløb (budget) eller den faktiske
(samlede) varmeudgift (regnskab) oplyses i en note. Varmeregnskabet skal så
vidt muligt følge studieåret.
Det er normalt, at betaling for elektricitet er indeholdt i lejen. Det
skal derfor oplyses i en note, såfremt dette ikke er tilfældet, eller hvis
betaling sker efter særskilt opgørelse (individuel måling).
Endvidere indtægtsføres på denne konto forudbetalt leje i
opsigelsesperioden, jf. konto 89 B.
Konto 31 B. Gebyrer m.v.
På denne konto føres indtægter vedrørende antennebidrag samt indtægter
vedrørende gebyr for påkrav ved for sen lejeindbetaling. I det omfang gebyr
for påkrav helt eller delvis tilfalder en eventuel forretningsfører, skal der
tillige posteres en tilsvarende udgift under konto 10.
Konto 32. Andre lejeindtægter.
På denne konto føres eventuel lejeindtægt vedrørende funktionærbolig,
børneinstitutioner, erhvervslejemål og lignende.
Konto 33. Renteindtægter.
Omfatter renteindtægter fra institutionens obligationsbeholdning og
indestående i pengeinstitutter, herunder renteindtægter vedrørende henlagte
midler. Renteindtægterne skal specificeres i en note.
Endvidere føres på denne konto realiserede kursavancer på obligationer,
jf. konto 65. For så vidt angår urealiserede kursgevinster henvises til konto
83.
Konto 34. Vaskeri.
På denne konto føres indtægter fra fællesvaskeri.
Konto 35. Diverse indtægter.
På denne konto føres øvrige indtægter. Eventuelle indtægter skal
specificeres i en note.
Konto 36. Driftssikring.
På denne konto føres tilskud ydet i henhold til lov om midlertidig
offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier
(lovbekendtgørelse nr. 480 af 16. august 1982, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 248
af 25. april 1990 om ændring af lov om boligbyggeri og om ophævelse af lov om
midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede
kollegier).
Konto 37. Huslejetilskud.
På denne konto føres tilskud ydet i henhold til § 73 a i lov om
boligbyggeri (lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992, med senere
ændringer).
Konto 60. Årets resultat.
Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud.
Uanset årets resultat skal henlæggelser til planlagt periodisk
vedligeholdelse (konto 17), henlæggelser til fornyelser (konto 18) og beløb
til afvikling af opsamlet underskud (konto 26) optages med samme beløb i
regnskabet som i budgettet.
Et eventuelt overskud anvendes først til dækning af opsamlet underskud fra
tidligere år. Overskuddet skal således først anvendes til udligning af en
negativ konto på tabs- og vindingskontoen (konto 84). Der kan overføres et
yderligere beløb til tabs- og vindingskontoen til udligning af fremtidige
underskud. Saldoen på tabs- og vindingskontoen må dog ikke derved komme til
at overstige et beløb svarende til 2 pct. af institutionens samlede årlige
udgifter. Denne grænse angiver det maksimale beløb, der må henlægges til
imødegåelse af fremtidige driftsunderskud.
Hvis der herefter er yderligere overskud, anvendes beløbet til yderligere
henlæggelser på kontiene 81 og 82.
Overskuddet skal således fordeles på bestemte konti og må kun anvendes til
det eller de formål, hvortil overskuddet er henlagt.
Fordelingen af overskuddet skal fremgå tydeligt af regnskabet.
Et eventuelt underskud overføres til tabs- og vindingskontoen (konto 84).
Underskuddet skal normalt afvikles over højst 5 år, jf. konto 26.
Balance. Aktiver.
Konto 61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.
På denne konto føres ejendommens bruttoanskaffelsessum (incl. eventuelt
kurstab). Ejendomsværdien ved den seneste vurdering eller årsregulering skal
oplyses i en note til regnskabet. Der må ikke ske opskrivning af
anskaffelsessummen til ejendomsværdi.
Konto 62. Senere forbedringer.
På denne konto føres udgifter, der siden opførelsen er anvendt til
forbedring af ejendommen.
Forbedringsarbejderne afskrives over en passende periode. Afskrivningerne
udgiftsføres på konto 19.
Hvis forbedringsarbejderne er finansieret med langfristede lån, kan de
betalte afdrag opfattes som afskrivning. I så fald udgiftsføres såvel renter
som afdrag som prioritetsydelser (konto 1).
Konto 63. Indeksregulering af prioritetsgæld.
På passivsiden føres prioritetsgælden med den aktuelle restgæld. Hvis
ejendommen er finansieret med indekslån, må de halvårlige opskrivninger af
restgælden derfor opføres som et aktiv.
Konto 64. Inventar.
På denne konto føres udgifter til anskaffelse af inventar, herunder
inventar finansieret ved monteringslån.
Før 1978 blev der i forbindelse med opførelsen af statsstøttede kollegier
ydet statstilskud til møblering og montering. Inventar finansieret ved
monteringstilskud skal ikke opføres som et aktiv.
Konto 65. Obligationsbeholdning.
Obligationsbeholdningen skal opføres til kursværdi.
Reguleringen i forhold til anskaffelsesværdien overføres til
kursreguleringskontoen (konto 83).
Der skal i en note til regnskabet gøres nærmere rede for årets bevægelser
i obligationsbeholdningen (udtrækning, køb og salg). Endvidere skal
anskaffelsessummen for obligationsbeholdningen ved årets udgang oplyses.
Konto 66. Tilgodehavender.
Resultatopgørelsen skal - uanset betalingstidspunkt - alene omfatte
indtægter og udgifter for det år, som regnskabet vedrører. Forudbetalte
udgifter skal derfor opføres som et aktiv.
For periodiske udgifter som f.eks. prioritetsydelser, forsikringspræmier
og offentlige afgifter kan periodisering dog undlades, såfremt det sikres, at
den udgift, der føres i regnskabet, vedrører en 12 måneders periode.
Tilgodehavendet skal specificeres i en note.
Konto 67. Beholdning.
På denne konto føres bank-, sparekasse- og girobeholdninger samt kontant
beholdning.
Balance. Passiver.
Henlæggelser.
Konto 81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.
Henlagte midler må ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er
henlagt.
Såfremt kontoen opdeles i underkonti, kan der i nødvendigt omfang
overføres midler fra een underkonto til en anden, hvis der er henlagt for
meget til eet formål og samtidig for lidt til et andet.
Overførsel af midler fra konto 81 til konto 82 eller omvendt må normalt
ikke finde sted.
Tilsynsmyndigheden skal ikke på forhånd godkende anvendelsen af
henlæggelsesmidlerne, men kan ved den efterfølgende godkendelse af regnskabet
påtale en forkert eller kritisabel anvendelse, eksempelvis hvis henlagte
midler er anvendt til almindelig vedligeholdelse. Der kan i særlige tilfælde
blive tale om retablering af midler.
Der er ikke krav om, at de henlagte midler skal indsættes på særlige konti
eller på anden måde holdes adskilt fra institutionens øvrige midler.
Det kan således accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt anvendes
til midlertidig dækning af underfinansiering eller opsamlede driftsunderskud,
således at lånefinansiering af disse undgås. Derved spares rentemarginalen,
men det fritager selvsagt ikke institutionen for at søge underfinansieringen
eller det opsamlede underskud afviklet efter de herom gældende regler.
Det kan endvidere accepteres, at henlagte midler likviditetsmæssigt
anvendes til midlertidig finansiering af påkrævede moderniserings- og
forbedringsarbejder, således at låneoptagelse udskydes til tidspunktet for
arbejdernes færdiggørelse/afslutning.
Der er ikke krav om, at forrentningen af de henlagte midler tilskrives
henlæggelseskontiene. Renten kan således indgå som indtægt i
driftsregnskabet, jf. konto 33.
Konto 82. Fornyelser.
Der henvises til bemærkningerne til konto 81 (Henlæggelser til planlagt og
periodisk vedligeholdelse).
Konto 83. Kursregulering.
På denne konto føres urealiserede gevinster ved opskrivning af
obligationsbeholdningen.
Senere forekomne kurstab kan dækkes af denne konto.
Kontoen må ikke have negativ saldo og skal på balancetidspunktet tilsvare
de beregnede urealiserede kursgevinster.
Konto 84 A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud).
En eventuel negativ saldo skal normalt afvikles over 5 højst 10 år, jf.
konto 26.
En positiv saldo må ikke overstige et beløb svarende til 2 pct. af
institutionens samlede årlige udgifter, jf. konto 29. Overskud herudover skal
overføres til en af henlæggelseskontiene (kontiene 81 og 82).
Hvis institutionen har modtaget lån til nedbringelse af lejen eller til
dækning af driftsunderskud (kriselån, huslejelån, udligningslån,
engangsstøtte eller lignende) opføres dette beløb på konto 88.
Konto 84 B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud).
Der henvises til bemærkningerne til konto 84 A.
Langfristet gæld.
Konto 85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen.
På denne konto føres restgæld vedrørende prioritetslån optaget i
forbindelse med ejendommens opførelse. Lånene specificeres som anført i
kontoplanen.
Konto 86. Lån til forbedringer.
På denne konto føres restgæld vedrørende lån optaget til finansiering af
forbedringsarbejder. Udgiften til forbedringsarbejderne optages som aktiv på
konto 62.
Konto 87 A. Ejendommens afskrivningskonto.
På denne konto akkumuleres afdrag på prioritetsgæld, jf. kontiene 85 og
86.
Konto 87 B. Afvikling af underfinansiering.
På denne konto akkumuleres afvikling af eventuel underfinansiering
(finansieringsunderskud) i forbindelse med opførelsen og senere forbedringer.
Konto 88. Engangsstøttelån og driftslån/ekstraordinært underskud.
Kontoen vedrører lån optaget til nedbringelse af lejen (huslejelån og
udligningslån) eller til dækning af underskud (kriselån samt visse
engangsstøttelån).
På kontoen føres endvidere statslån ydet til udførelse af
vedligeholdelsesarbejder, energibesparende foranstaltninger eller lignende,
såfremt udgifterne til arbejderne er udgiftsført i driftsregnskabet. Hvis
udgifterne er ført som aktiv på konto 62 (forbedringer), føres lånet på konto
86 (lån til forbedringer).
Lån ydet af kollegiefonde, legater m.v. eller lån ydet af kommuner til
nedbringelse af lejen eller til dækning af underskud føres ligeledes på denne
konto.
Det ekstraordinære underskud er den del af det opsamlede underskud, der er
dækket af engangsstøttelån og driftslån.
Det ekstraordinære underskud skal ikke afvikles, før lånene kræves
tilbagebetalt.
Kortfristet gæld.
Konto 89 A. Depositum.
På denne konto føres de af beboerne indbetalte beløb til depositum.
Konto 89 B. Forudbetalt leje.
På denne konto føres forudbetalt leje.
Konto 90. Skyldige omkostninger.
Der redegøres i en note for væsentlige poster. Vedrørende periodisering
henvises til konto 66 (tilgodehavender).
Konto 91. Kortfristede lån.
På denne konto føres kortfristede lån (d.v.s. med en løbetid på indtil 1
år) optaget til afhjælpning af midlertige likviditetsproblemer. Der bør
normalt ikke være behov for at optage sådanne lån.
Langfristede bank- og sparekasselån, der er anvendt til opførelsen eller
forbedring af ejendommen føres på konto 85 (prioritetsgæld vedrørende
opførelsen) eller konto 86 (lån til forbedringer).
På denne konto føres tillige det trukne beløb på en eventuel kassekredit,
medens kassekredittens maksimum specificeres i en note.
Bilag 3
BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI
1993
Spørgeskema om
ungdomsboliginstitutionens drifts- og
regnskabsforhold, jf. § 6, stk. 3.
Vedrørende årsregnskab, jf. § 6, stk. 1, for regnskabsåret . . . .
Ungdomsboliginstitution Forretningsfører
Navn Navn
Adresse Adresse
Telefon Telefon
Ja Nej
1. Overstiger det opsamlede ordinære underskud 2 pct. af de samlede årlige
udgifter? 2. Overstiger lejetabet 5 pct. af den maksimale lejeindtægt? 3.
Skønnes der at være risiko for udlejningsvanskeligheder 4. Er institutionen i
restance med terminsydelser 5. Skønnes der at være henlagt utilstrækkelige
midler til vedligeholdelse og fornyelse? Der henvises til punkterne 17 og 18
i kontoplanen 6. Skønnes der at være tvivl om, hvorvidt der er uomtvistelig
god sikkerhed for institutionens midler? 7. Er der risiko for tab på
tilgodehavender, herunder tilgodehavender på fraflyttede lejere, som
overstiger det allerede henlagte beløb til tab på debitorer (konto 20 A og
B)? 8. Er der i forbindelse med revisionen konstateret overtrædelser af
retningslinierne for ind- og udbetalinger? 9. Har institutionen i årets løb
haft registreret tilgodehavender hos forretningsfører?
10. Giver bedømmelsen af institutionens soliditet og
likviditet anledning til tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig sikkerhed
for opfyldelsen af institutionens forpligtelser? Hvis revisor tillige er
forretningsførers revisor besvares også spørgsmål 11:
11. Har revisor under revisionen af forretningsførers
regnskaber fået kendskab til forhold, som forringer institutionens økonomiske
stilling? Besvares et eller flere af spørgsmålene med ja, skal svaret/svarene
begrundes nærmere i en note på bagsiden.
, den
, den
for bestyrelsen
for revisionen
Bilag 4
BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI 1993
Spørgeskema om ungdomsboliginstitutionens budgetforhold, jf. § 4,
stk. 1.
Vedrørende driftsbudget for regnskabsåret . . . .
Ungdomsboliginstitution Forretningsfører
Navn Navn
Adresse Adresse
Telefon Telefon
Ja Nej
1. Er der balance mellem institutionens indtægter og udgifter? 2. Skønnes der
at være budgetteret med tilstrækkelige henlæggelser til planlagt og periodisk
vedligeholdelse samt fornyelse? Der henvises til punkterne 17 og 18 i
kontoplanen 3. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige
henlæggelser til imødegåelse af tab på debitorer? Der henvises til punkterne
20 A og 20 B i kontoplanen 4. Skønnes der at være budgetteret med
tilstrækkelige midler til almindelig vedligeholdelse, herunder eventuelt
istandsættelse i forbindelse med fraflytning? Der henvises til pkt. 14 i
kontoplanen 5. Skønnes der at være budgetteret med tilstrækkelige midler til
afvikling af opsamlet underskud i overensstemmelse med gældende regler? 6. Er
der foretaget årlig gennemgang af vedligeholdelsestilstand? 7. Er der
udarbejdet vedligeholdelsesrapport?
, den
, den
for bestyrelsen
forretningsfører
Bilag 5
BYGGE- OG BOLIGSTYRELSEN, DEN 1. JUNI
1993
Instruks om revision af
ungdomsboliginstitutioners regnskaber
I henhold til bestemmelsen i § 7 i Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse af 1. juni 1993 om drift og
tilsyn med
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, skal en
ungdomsboliginstitutions regnskab revideres af en statsautoriseret eller
registreret revisor.
Revisionen skal udføres i overensstemmelse med god revisionsskik under
iagttagelse af de i denne instruks fastsatte regler, og revisor skal herunder
foretage en kritisk gennemgang af institutionens regnskabsmateriale og dens
forhold i øvrigt. Under henvisning til at ungdomsboligerne er opført med
offentlig støtte, skal revisor være særlig opmærksom på, at reglerne for
revisionen iagttages, jf. § 7 i ovennævnte bekendtgørelse.
Revisor skal straks foretage indberetning til institutionens bestyrelse og
kommunalbestyrelsen, hvis revisor konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig
betydning for institutionens økonomiske drift, eller hvis der opstår
usikkerhed om, hvorvidt institutionen kan overholde sine økonomiske
forpligtelser.
I det omfang revisionen tillige forestår revisionen af forretningsførerens
regnskaber, må revisionen udvise særlig agtpågivenhed vedrørende eventuelle
forhold, som vedrører institutionens økonomiske stilling, herunder på
institutionens eventuelle tilgodehavender hos forretningsføreren.
Det bemærkes endvidere, at revisionen - i det omfang der udarbejdes
særskilt varmeregnskab - tillige omfatter revision af institutionens
varmeregnskab.
Revisor skal have adgang til at gennemse alt regnskabsmateriale og alle
beholdninger og har i øvrigt krav på alle de oplysninger og al den bistand,
som måtte være af betydning for udførelsen af revisionen.
Revisor skal under sin revision blandt andet påse:
1. At årsregnskabet er opstillet i overensstemmelse
med de herom gældende regler, jf. blandt andet Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse af 1. juni 1993 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er
opført med statsstøtte samt den af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdigede
kontoplan.
2. At årsregnskabet giver et retvisende billede på
baggrund af bestemmelserne i lov om boligbyggeri og ovennævnte bekendtgørelse
af institutionens aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt
resultatet.
3. At forretningsgangen og den interne kontrol
fungerer tilfredsstillende.
4. At institutionens indtægter, udgifter, deposita og
eventuel forudbetalt leje indbetales henholdsvis udbetales direkte over en i
institutionens navn oprettet særskilt konto i et pengeinstitut.
5. At der ved revisionen er tilvejebragt nødvendig
forvisning om aktivernes tilstedeværelse og tilhørsforhold, herunder at
institutionens midler, bortset fra den af administrative grunde nødvendige
begrænsede kontante beholdning, kun er anbragt som indestående på særskilt
konto i institutionens navn i et pengeinstitut eller i realkredit- eller
statsobligationer, noteret på Københavns Fondsbørs, samt at posterne i
årsregnskabet med de fravigelser, der følger af lov om boligbyggeri og
ovennævnte bekendtgørelse, er værdiansat i overensstemmelse med reglerne i
årsregnskabsloven, der i § 26, stk. 1, nr. 3-6, blandt andet fastsætter
følgende:
3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under
udvisning af behørig forsigtighed og især således: a. at kun den fortjeneste,
der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, b. at der tages hensyn
til alle forudseelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det
regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv
om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det
tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og c. at der tages hensyn til
enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller
fortjeneste.
4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter
vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal
værdiansættes hver for sig.
6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til
balancen for det foregående år.'
Ungdomsboliginstitutionen vil dog som hidtil kunne medregne
prioritetsafdrag og prioritetsrenter samt andre periodiske omkostninger, der
er forfaldet i løbet af regnskabsåret, selv om de måske delvis vedrører et
andet regnskabsår.
6. At påhvilende forpligtelser er rigtigt udtrykt i
regnskaberne.
7. At tilbageholdte lønandele (A-skat, pensionsbidrag,
ATP-bidrag m.v.) afregnes rettidigt.
8. At det til regnskabet hørende spørgeskema er
behørigt udfyldt og underskrevet (revisor skal medunderskrive spørgeskemaet).
9. At der på institutionens resultatopgørelse er
fornøden balance mellem indtægter og udgifter, således at indtægterne dækker
såvel løbende udgifter som henlæggelser og afskrivninger i henhold til
reglerne herom. I modsat fald foretager revisor særskilt anmærkning herom.
10. At underskud fra tidligere år og underfinansiering
afvikles budgetmæssigt i overensstemmelse med reglerne i ovennævnte
bekendtgørelse samt den af Bygge- og Boligstyrelsen udfærdigede kontoplan.
11. At henlæggelser til planlagt og periodisk
vedligeholdelse samt fornyelser, jf. nedenfor, afsættes i overensstemmelse
med reglerne herom (jf. pkt. 9).
12. At der i fornødent omfang er foretaget
henlæggelser til imødegåelse af tab ved fraflytning samt andre forudseelige
risici.
13. At der i forbindelse med revision af
institutionens første driftsregnskab foretages afstemning med det reviderede
byggeregnskab.
Revisor skal ved revision af regnskabet påse, at henlæggelser til planlagt
og periodisk vedligeholdelse (konto 17) afsættes i overensstemmelse med
vedligeholdelsesrapporten. Uanset vedligeholdelsesrapporten skal der dog
mindst henlægges et beløb svarende til 16,88 kr. pr. m2 bruttoetageareal
årligt. Denne bestemmelse vil især have betydning for nyetablerede
ungdomsboliger, der normalt vil have beskedne vedligeholdelsesudgifter i de
første år. Minimumsbeløbet gælder for studieåret 1992/93 og reguleres i
forhold til stigningen i timelønsindekset (det af Danmarks Statistik
offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere (ISIC 2+3). 1985 lig
100, januar 1992 lig 140,7).
Revisor skal ved revision af regnskabet påse, at henlæggelser til
fornyelser (konto 18) afsættes i overenstemmelse med fornyelsesplanen. Uanset
fornyelsesplanen skal der dog mindst henlægges et beløb svarende til 29,54
kr. pr. m2 bruttoetageareal. Minimumsbeløbet gælder for studieåret 1992/93 og
skal reguleres i forhold til stigningen i timelønsindekset, jf. konto 17.
(1985 lig 100, januar 1992 lig 140,7).
Revisor skal i øvrigt påse, at henlæggelsesmidlerne anvendes til de
formål, hvortil de er henlagt.
Revisionens formelle indhold m.v.
Til brug for bestyrelsen og den tilsynsførende kommunalbestyrelse skal
revisor føre en revisionsprotokol, hvori anføres, hvilke revisionsarbejder,
der er udført, ligesom revisor heri skal omtale eventuelle indberetninger til
bestyrelse og kommunalbestyrelse samt alle øvrige forhold, der har givet
anledning til bemærkninger.
Revisionsprotokollen forelægges ved ethvert bestyrelsesmøde, og enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
I forbindelse med revisionen af årsregnskabet skal revisor i
revisionsprotokollen oplyse, om der er bemærkninger til de i
revisionsinstruksen anførte punkter, samt erklære, - at revisor
opfylder de i lovgivningen fastsatte habilitetsbestemmelser, - at
revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet
om til bekræftelse af regnskabets rigtighed, samt - at revisor
herefter anser årsregnskabet for aflagt i overensstemmelse med gældende
regnskabsbestemmelser i lovgivningen, de med hjemmel heri udfærdigede
bestemmelser samt institutionens vedtægter.
I revisionsprotokollen gengives revisors påtegning på årsregnskabet,
ligesom årsagen til eventuelle forbehold nærmere uddybes og forklares.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt kommunens manglende forhåndsgodkendelse af varslede lejeforhøjelser efter 1977 indebærer, at der forligger ugyldighed, uagtet at ugyldighedsvirkning ikke fremgår af ordlyden af lov om byggeri med offentlig støtte § 13, og om sagsøgerne herefter havde tilbagebetalingskrav Domsdatabasen · 8. december 2011
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2024 Retsinformation · 13. september 2023
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2026 Retsinformation · 6. september 2025
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2025 Retsinformation · 14. september 2024
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2027 Retsinformation · 9. september 2026