Vejledning om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om organisation af ungdomsboliger,
der er opført med offentlig støtte
1. Ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27.
september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig
støtte, herefter benævnt organisationsbekendtgørelsen, er fastsat regler om
organisation af alle ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.
Omfattet af bekendtgørelsen er således ungdomsboliger, der er opført med
statsstøtte efter lov nr. 235 af 30. april 1946 eller senere byggestøtte-,
kollegiestøtte- eller boligbyggerilove, såfremt de er organiseret som en
selvejende institution. Omfattet af bekendtgørelsen er endvidere
ungdomsboliger, der ikke er opført med statsstøtte, men som er godkendt af
Bygge- og Boligstyrelsen i medfør af boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8,
samt ungdomsboliger, der er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3 i lov om
byfornyelse og boligforbedring, og som er godkendt i medfør af
boligbyggeriloven. Der er herved sket en mindre udvidelse af antallet af
ungdomsboliginstitutioner, hvorom der er fastsat nærmere regler om
organisation.
I bekendtgørelsen er der med udgangspunkt i de for almennyttig
boligvirksomhed gældende regler fastsat ændrede regler for beboernes
indflydelse på ungdomsboliginstitutionens drift. Beboernes indflydelse er
herved blevet væsentligt udvidet, men dog således at den er afpasset de
særlige forhold, der gør sig gældende ved selvejende
ungdomsboliginstitutioner.
Ved Bygge- og Boligstyrelsens normalvedtægt for selvejende
ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte, er der fastsat
regler for alle selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med
offentlig støtte. Der er således - i lighed med organisationsbekendtgørelsen
- sket en mindre udvidelse af antallet af ungdomsboliginstitutioner, for
hvilke normalvedtægten gælder.
Efter § 15, stk. 2 i organisationsbekendtgørelsen påhviler det
Læs alt
kommunalbestyrelsen at påse, at samtlige selvejende
ungdomsboliginstitutioners vedtægter er bragt i overensstemmelse med
normalvedtægten senest den 31. december 1991.
Såvel i organisationsbekendtgørelsen som i normalvedtægten og denne
vejledning er »kollegier« overalt erstattet af
»ungdomsboliger«. Heri er ingen realitetsændring.
Der er ikke med denne vejledning tilsigtet øgede kommunale udgifter.
2. Denne vejledning erstatter:
a. Punkterne 1-29 i Boligministeriets cirkulære af 2. februar 1978
om statsstøttede kollegier (Ledelse, tilsyn, udlejning og drift).
Dette cirkulære med bilag er herved ophævet i sin helhed.
b. Det om beboernes inddragelse anførte i pkt. 11 Boligstyrelsens
cirkulære af 14. september 1987 om offentlig støtte til udbedring af
byggeskader og renoveringsarbejder mv. i statsstøttede ungdomsboliger.
3. Som bilag til vejledningen er optrykt: Kap. 11 i lov om
boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991 (bilag
1).(*1)
Afsnit 1
Reglernes anvendelse.
4. Efter § 1 i organisationsbekendtgørelsen gælder reglerne for:
a. Ungdomsboliger, der er omhandlet i § 67, stk. 1 i lov om boligbyggeri,
jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991, såfremt de er
organiseret som en selvejende institution. Lovens § 67, stk. 1 omfatter alle
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte efter byggestøtte-,
kollegiestøtteeller boligbyggerilovgivningen. Endvidere omfattes
ungdomsboliger som er oprettet efter regler i § 15, stk. 3, i lov om
byfornyelse og boligforbedring, såfremt de er godkendt i medfør af
boligbyggeriloven. Desuden omfattes kollegier, der ikke er opført med
statsstøtte, men som godkendes af Bygge og Boligstyrelsen, og som opfylder
bestemmelserne i lovens kap. 11, og bestemmelserne i lovens § 67, stk. 1.
b. Ungdomsboliger, der modtager tilskud til nedbringelse af lejen efter §
73 a i lov om boligbyggeri, såfremt de er organiseret som en selvejende
institution.
5. For ungdomsboliger, der tilhører almennyttige boligselskaber,
gælder reglerne om organisation i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 784 af
14. december 1988 om almennyttig boligvirksomhed som ændret ved
bekendtgørelse nr. 490 af 27. juni 1990 og nr. 583 af 8. august 1991, samt
Boligstyrelsens cirkulære af 14. marts 1986 om organisation og udlejning af
almennyttigt byggeri. Derudover gælder de i det pågældende boligselskab
(boligforening) fastsatte regler. Disse regler gælder, uanset om
ungdomsboligerne er integrerede, eller de udgør en selvstændig afdeling.
Dette indebærer, at hverken organisationsbekendtgørelsen eller
normalvedtægten finder anvendelse på ungdomsboliger, der tilhører
almennyttige boligselskaber.
Afsnit 2.
Organisationens opbygning.
6. Organisationens opbygning er følgende:
a. Institutionens bestyrelse har den overordnede ledelse af
institutionen. Reglerne om sammensætning af og udpegning af bestyrelsen, der
er fastsat i § 75, stk. 2 i boligbyggeriloven, i
organisationsbekendtgørelsens §§ 4- 5 og i normalvedtægtens § 4, stk. 1,
uddybes i denne vejlednings pkt. 7-13. Reglerne om bestyrelsens opgaver og
ansvar, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens §§ 2-3 samt i
normalvedtægtens §§ 5-7, uddybes i denne vejlednings pkt. 14-18. Herudover
indeholder organisationsbekendtgørelsens § 3, stk. 5 og § 4, stk. 2-7, samt
normalvedtægtens § 4, stk. 2-4, § 7 og § 8 administrative regler; disse
regler uddybes i denne vejlednings pkt. 19-20.
b. Beboerrådet. Reglerne om valg af beboerråd, der er fastsat i
organisationsbekendtgørelsens § 6, § 7, § 12, stk. 1 og stk. 4 samt § 13,
uddybes i denne vejlednings pkt. 21-25. Reglerne om beboerrådets opgaver og
ansvar, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens §§ 8-10, uddybes i
denne vejlednings pkt. 26-35. Herudover indeholder
organisationsbekendtgørelsens § 7, stk. 4-5 administrative regler, der er
uddybet i denne vejlednings pkt. 36.
c. Beboermødet. Reglerne om afholdelse af beboermøde, der er
fastsat i organisationsbekendtgørelsens § 11, stk. 1-4, § 12 samt § 13,
3.-4.punktum, er uddybet i denne vejlednings pkt. 37-38. Reglerne om
beboermødets opgaver og ansvar, der er fastsat i
organisationsbekendtgørelsens § 6, § 8, stk. 2 og stk. 5, § 9, stk. 2-6, §
11, stk. 5, § 12, stk. 1-3 samt § 13, uddybes i denne vejlednings pkt. 39-45.
d. Urafstemning. Reglerne herom, der er fastsat i
organisationsbekendtgørelsens § 8, stk. 5, sidste punktum, § 9, stk. 4,
sidste punktum, § 10 og § 11 stk. 5, er uddybet i denne vejlednings pkt. 46.
Afsnit 3.
Bestyrelsens sammensætning og udpegning.
7. Efter § 75, stk. 2 i lov om boligbyggeri skal der i bestyrelsen
så vidt muligt være ligelig repræsentation af beboerne, af
kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutionens ledelse.
I medfør af § 75, stk. 1 i lov om boligbyggeri er der i
organisationsbekendtgørelsens § 4 og § 5 samt i normalvedtægtens § 4, stk. 1,
fastsat nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og udpegning.
8. Bestyrelsen skal omfatte 3 eller 6 medlemmer. Den ene trediedel
udpeges af kommunalbestyrelsen uden indstilling. Den anden trediedel af
bestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra beboerne på
et ordinært beboermøde. Den sidste trediedel udpeges efter indstilling fra
ledelsen for de uddannelsesinstitutioner, hvis uddannelsessøgende forudsættes
at være beboere i ungdomsboliginstitutionen. Dette indebærer, at hver af de 3
parter enten kan udpege/indstille 1 eller 2 bestyrelsesmedlemmer, dog således
at alle parter skal udpege/indstille samme antal medlemmer.
Det fastsættes i vedtægten for ungdomsboliginstitutionen, hvor mange
medlemmer bestyrelsen skal bestå af.
Efter § 13 i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988 om
drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte
(lejefastsættelse, regnskab, revision og tilsyn), med senere ændringer,
herefter benævnt driftsbekendtgørelsen, er det overladt til
kommunalbestyrelsen at godkende institutionens vedtægter i det omfang,
vedtægterne er i overensstemmelse med den af styrelsen udarbejdede
normalvedtægt, og kun indebærer en udfyldning af denne. Kommunalbestyrelsen
er således beføjet til at træffe bestemmelse om, hvorvidt bestyrelsen skal
bestå af 3 eller 6 medlemmer.
Samtidig med udpegningen/indstillingen af bestyrelsesmedlemmer
udpeges/indstilles suppleanter for disse.
Hvis medlemmer af bestyrelsen har økonomisk interesse i
ungdomsboliginstitutionens drift, f.eks som leverandør eller
forretningsfører, vil disse efter de almindelige forvaltningsretlige regler
kunne være inhabile. Det samme gælder personer, der er erhvervsmæssigt
tilknyttet erhvervelsen eller driften af andre ungdomsboliginstitutioner.
Efter de almindelig forvaltningsretlige regler om inhabilitet må medlemmer af
bestyrelsen heller ikke deltage i sager, hvor den pågældende eller andre, som
vedkommende ved slægtskab eller på anden måde er nært knyttet til, har en
særinteresse.
Bygge- og Boligstyrelsen skal - i modsætning til tidligere - ikke modtage
indberetning om bestyrelsens sammensætning, herunder ændringer af
bestyrelsens sammensætning.
Der henvises til § 4, stk. 1-3 i organisationsbekendtgørelsen og § 4, stk.
1 i normalvedtægten.
9. De medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, kan ikke være
uddannelsessøgende eller andre unge med særligt behov. Der er derimod intet
til hinder for, at de medlemmer, som kommunalbestyrelsen udpeger, ikke er
medlem af kommunalbestyrelsen, idet det dog forudsættes, at
kommunalbestyrelsen til stadighed ved udøvelse af sit tilsyn er i nøje
kontakt med dens egne repræsentanter i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil
således have mulighed for at udpege personer, som har været initiativtagere
til etablering af ungdomsboliginstitutionen som medlem af bestyrelsen.
Valget for de af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer af bestyrelsen og
disses suppleanter gælder for kommunalbestyrelsens valgperiode. Genvalg kan
finde sted.
Der henvises til § 4, stk. 1, stk. 3, stk. 5 og stk. 7 i
organisationsbekendtgørelsen.
10. På et ordinært beboermøde, der afholdes hvert år senest 5
måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs. senest 31. december, indstiller
beboerne ved simpelt flertal medlemmer til bestyrelsen. Samtidig indstilles
suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne.
Valgbar til medlem af bestyrelsen er beboerrådets medlemmer. Herved sikres
informationen mellem bestyrelsen og beboerrådet.
Bestyrelsen skal give kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om de
medlemmer og suppleanter, der indstilles af beboermødet, således at
kommunalbestyrelsen kan foretage udpegning.
Udpegningen gælder for 2 år, idet halvdelen af de af
bestyrelsesmedlemmerne, der indstilles af beboerne, afgår hvert år. Hvis
bestyrelsen er på 3 medlemmer afgår 1 medlem hvert år. Genudpegning kan finde
sted. Ved den første udpegning bestemmes ved lodtrækning, hvilke
bestyrelsesmedlemmer der skal afgå først.
Der henvises til § 4, stk. 1, stk. 3-4, stk. 6-7, § 11, stk. 4 og § 12,
stk. 1 i organisationsbekendtgørelsen, samt § 4, stk. 1 i normalvedtægten.
Der henvises endvidere til pkt. 39 nedenfor.
11. De uddannelsesinstitutioner, hvis ledelse indstiller medlemmer
af bestyrelsen, bør være sådanne, hvis uddannelsessøgende især er beboere i
ungdomsboliginstitutionen. Kommer beboerne fra flere
uddannelsesinstitutioner, er der intet til hinder for, at ledelserne for
flere uddannelsesinstitutioner i fællesskab udpeger bestyrelsesmedlemmer.
I større byer, hvor beboerne ofte har tilknytning til forskellige
uddannelsesinstiutioner, kan indstillingen af bestyrelsesmedlemmer foretages
af organisationer for ledelsen af uddannelsesinstitutioner. Af
landsomfattende organisationer kan nævnes: Rektorkollegiet, Dansk
Seminarieforening, Rektorforsamlingen ved Danske Teknika, Sammenslutningen af
Ledere af Tekniske skoler og Forstanderforsamlingen ved Handelsskoler.
I meget små bysamfund uden en større uddannelsesinstitution vil ledelsen
for uddannelsesinstitutioner i nærliggende byer, som beboerne typisk
frekventerer, kunne indstille bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen skal i rimelig tid inden valg til bestyrelsen skriftligt
oplyse ledelserne af uddannelsesinstitutionerne om adgangen til at indstille
bestyrelsesmedlemmer. Det kan være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen for
ungdomsboliginstitutionen i henvendelsen til uddannelsesinstitutionernes
ledelser gør rede for reglerne om sammensætningen, og indstillingen af
bestyrelsen. Ligesom bestyrelsen bør gøre opmærksom på, at
kommunalbestyrelsen efter organisationsbekendtgørelsens § 5 kan udpege
medlemmer til bestyrelsen, såfremt uddannelsesinstitutionernes ledelser ikke
indstiller det nødvendige antal.
Det er overladt til kommunalbestyrelsen at bestemme hvilke
uddannelsesinstitutioner, der skal rettes henvendelse til med henblik på at
opnå indstilling af bestyrelsesmedlemmer fra ledelsen. Kommunalbestyrelsen
kan således bestemme, at der skal rettes henvendelse til de
uddannelsesinstitutioners ledelser, der efter de lokale forhold må anses for
relevante. Kommunalbestyrelsen kan også vælge, at der skal rettes henvendelse
til samtlige uddannelsesinstitutioners ledelser i området.
Det kan i praksis i de tilfælde, hvor der er flere
uddannelsesinstitutioner i området, være hensigtsmæssigt, at ledelserne
kontakter hinanden med henblik på at opnå enighed om indstilling af det
nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.
Opstår der tvister mellem uddannelsesinstitutionernes ledelser om, hvem
der er indstillingsberettigede, træffer kommunalbestyrelsen den endelige
administrative afgørelse. Ligesom kommunalbestyrelsen træffer den endelige
administrative afgørelse om, hvem af de indstillede der skal udpeges som
bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Det kan fastsættes i vedtægten for ungdomsboliginstitutionen hvilke
uddannelsesinstitutioners ledelser, der indstiller bestyrelsesmedlemmer.
Vedtægterne vil normalt indeholde bestemmelse herom. Vedrørende
kommunalbestyrelsens kompetence til at god kende vedtægterne henvises til
pkt. 8.
De medlemmer, der indstilles af uddannelsesinstitutionernes ledelser, kan
ikke være unge uddannelsessøgende eller andre unge med særligt behov.
Samtidig med indstillingen af bestyrelsesmedlemmer indstilles suppleanter
for disse.
Bestyrelsen giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om de medlemmer
og suppleanter, der indstilles af uddannelsesinstitutionernes ledelser,
således at kommunalbestyrelsen kan foretage udpegningen.
Udpegningen gælder for 2 år, genudpegning kan finde sted. Angående første
periodes længde henvises til det ovenfor under pkt. 10 anførte.
Der henvises til § 4, stk. 1, stk. 3, og stk. 5-7 i
organisationsbekendtgørelsen samt § 4, stk. 1 i normalvedtægten.
12. Indstiller beboerne eller uddannelsesinstitutionernes ledelser
ikke det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer, kan kommunalbestyrelsen
udpege de bestyrelsesmedlemmer, som kommunalbestyrelsen finder egnede. Højst
en trediedel af medlemmerne kan udpeges blandt unge uddannelsessøgende eller
andre unge med særligt behov.
Kommunalbestyrelsen bør i denne situation sigte mod en sammensætning af
bestyrelsen, som ligger så tæt som muligt op ad forudsætningerne i § 75, stk.
2 i lov om boligbyggeri og i organisationsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, om
tredelt, ligelig repræsentation af beboerne, uddannelsesinstitutionernes
ledelse og kommunalbestyrelsen.
Der henvises til § 5 i organisationsbekendtgørelsen.
13. Inden en ungdomsboliginstitution er taget i brug, vil det
selvsagt ikke være muligt for beboerne at indstille medlemmer til
bestyrelsen. Bestyrelsen vil derfor i denne periode bestå af medlemmer
udpeget direkte af kommunalbestyrelsen og efter indstilling fra
uddannelsesinstitutionernes ledelser samt af repræsentanter for
initiativtageren til institutionen.
Det påhviler bestyrelsen for institutionen at indkalde til det første
beboermøde, såfremt beboerne i en ny institution ikke inden 6 måneder efter
indflytningen tager initiativ hertil, jf. organisationsbekendtgørelsens § 12,
stk. 4. På dette møde indstiller beboerne bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
for disse. Der henvises til pkt. 39 nedenfor.
Bestyrelsens opgaver og ansvar.
14. Bestyrelsen har det overordnede juridiske og økonomiske ansvar
for institutionens dispositioner, og skal herunder sørge for, at
institutionens virksomhed tilrettelægges, ledes og udøves forsvarligt i
overensstemmelse med reglerne i boligbyggerilovens kap. 11, samt regler der
er fastsat i medfør af boligbyggeriloven og institutionens vedtægter.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at driften foregår efter rationelle
administrationsmetoder, således at beboernes interesser tilgodeses, samtidig
med at institutionens anliggender varetages bedst muligt. Bestyrelsen træffer
desuden bestemmelser om varetagelsen af den daglige administration.
Det påhviler bestyrelsen at drage omsorg for, at gældende regler, der
sikrer beboerne medindflydelse på driften af institutionen, overholdes.
Bestyrelsen kan endvidere med 2/3 flertal træffe bestemmelse om ændringer
af vedtægterne for institutionen. Beboerrådet og beboermødet har ingen
indflydelse på indholdet af institutionens vedtægter, herunder ændringer af
disse. Der henvises i øvrigt til pkt. 47-9 nedenfor.
Bestyrelsens overordnede ledelse skal herudover ses i sammenhæng med
bestemmelsen i § 12 i driftsbekendtgørelsen. Efter denne bestemmelse skal
kommunalbestyrelsen foretage indberetning til Boligstyrelsen (nu Bygge- og
Boligstyrelsen), hvis der konstateres uregelmæssigheder af væsentlig
betydning ved institutionens eller ejendommens drift, herunder
huslejeaktioner og udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter. Det
forudsættes, at kommunalbestyrelsen i udøvelsen af sit tilsyn til stadighed
er i nøje kontakt med dens egne repræsentanter i bestyrelsen, således at
muligheden for at afbøde økonomiske eller andre problemer for institutionen
ikke forspildes ved en for sen indgriben fra bestyrelsens eller tilsynets
side.
Bestyrelsen kan pådrage sig erstatningsansvar efter de almindelige
erstatningsretlige regler, såfremt ungdomsboliginstitutionen har lidt tab som
følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed fra
bestyrelsens side. Tilsvarende gælder for forretningsføreren.
Kommunalbestyrelsen vil i givet fald kunne forlange, at institutionen rejser
erstatningskrav overfor de pågældende.
I det omfang bestyrelsen, jf. pkt. 13, forestår byggeopgaver, er
bestyrelsen ansvarlig for, at byggeriet søges gennemført efter rationelle
byggemetoder og til den lavest mulige pris. Endvidere er det bestyrelsens
ansvar, at byggeriet søges udformet tilfredsstillende i planmæssig og teknisk
henseende og at der stilles de fornødne krav om kvalitetssikring samt
udarbejdes driftsplaner for ejendommen.
Der henvises til bestemmelserne i organisationsbekendtgørelsens § 2, § 3,
stk. 1, sidste punktum, og § 3, stk. 4, normalvedtægtens § 5 og § 9, samt
driftsbekendtgørelsens § 12 og pkt. 24 i den dertil hørende vejledning
(Boligstyrelsens vejledning af 16. marts 1988).
15. Bestyrelsen er ansvarlig for, at udlejning og opsigelse af
boligerne sker i overensstemmelse med reglerne herom.
Vedrørende opsigelse af lejerne henvises til § 77a i boligbyggeriloven
samt Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26. juni 1991 om
opsigelse i statsstøttede ungdomsboliger med dertil hørende vejledning af 4.
juli 1991. Vedrørende udlejning af ungdomsboliger henvises til § 79 i
boligbyggeriloven, § 15 i driftsbekendtgørelsen samt punkterne 29-31 i den
dertil hørende vejledning.
Der henvises til § 2, stk. 4 i organisationsbekendtgørelsen og § 5 i
normalvedtægten.
16. Bestyrelsen skal godkende institutionens budget og
årsregnskab. Bestyrelsen er ansvarlig for, at regnskabsaflæggelse, budget og
lejefastsættelse sker i overensstemmelse med regler i driftsbekendtgørelsen.
Bestyrelsen skal således hvert år senest 3 måneder før regnskabsårets
begyndelse, dvs senest den 30. april, indsende budgettet til
kommunalbestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen skal endvidere inden 6 måneder
efter regnskabsårets afslutning, dvs senest den 31. januar, indsende
regnskabsmaterialet - årsregnskabet, årsberetningen, spørgeskemaet, revisors
beretning og udskrift af revisionsprotokollen - til kommunalbestyrelsens
godkendelse. Der henvises til § 8, stk. 3 og § 9, stk. 5 i
driftsbekendtgørelsen, som er ændret samtidig hermed, samt punkterne 19-20 i
den dertil hørende vejledning.
I forbindelse med en ungdomsboliginstitutions ibrugtagelse indsender
bestyrelsen, senest samtidig med at udlejningen påbegyndes, det driftsbudget,
der skal danne grundlag for fastsættelse af lejen til kommunalbestyrelsens
godkendelse. Det samme gælder, når den endelige leje skal fastlægges efter
byggeregnskabets afslutning og byggeriets prioritering. Der henvises til § 10
i driftsbekendtgørelsen samt pkt. 14 i dertil hørende vejledning.
Vedrørende beboerrådets og beboermødets indflydelse på budgettet og
årsregnskabet henvises til punkterne 27, 28, 40 og 41 nedenfor.
Der henvises til organisationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og
normalvedtægtens § 5. Vedrørende lejefastsættelsen i øvrigt henvises til kap.
2 i driftsbekendtgørelsen og punkterne 6-17 i den dertil hørende vejledning.
17. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om væsentlige
forandringer, køb eller salg af institutionen. Forinden om- og
tilbygningsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse, påbegyndes, skal
kommunalbestyrelsens godkendelse af selve projektet dog indhentes. Bygge- og
Boligstyrelsens godkendelse skal tillige indhentes til følgende
foranstaltninger:
1) Forandringer, der fratager boligen dens karakter af ungdomsbolig.
2) Nedlæggelse af ungdomsboliger med henblik på anden anvendelse.
3) Sammenlægning af boliger.
4) Større renoveringsarbejder, herunder moderniseringer, hvortil der
søges støtte efter boligbyggerilovens kap. 11.
Ved lejeforhøjelser som følge af forbedringer m.v. indsender bestyrelsen
et driftsbudget til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af
lejeforhøjelsen.
Efter § 12, stk. 3 i driftsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen dog til
sikring af institutionens forsvarlige drift træffe de foranstaltninger, som
den finder nødvendige. Kommunalbestyrelsen kan således pålægge bestyrelsen at
foretage forandringer, samt foretage ændring af budgettet.
Vedrørende beboerrådets og beboermødets indflydelse på foretagelse af
væsentlige forandringer henvises til punkterne 29-30 og 42 nedenfor.
Beboerrådet og beboermødet har ikke indflydelse på beslutninger om køb eller
salg af institutionen.
Beslutninger om væsentlige forandringer, køb eller salg af institutionen
skal godkendes af kommunalbestyrelsen og Bygge- og Boligstyrelsen eller
Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) efter
bemyndigelse. Bestemmelse herom skal tinglyses på ungdomsboliginstitutionens
ejendom.
Vedrørende ungdomsboliginstitutionens opløsning ved likvidation henvises
til pkt. 50 nedenfor.
Der henvises til § 3, stk. 2 i organisationsbekendtgørelsen og § 6, stk.
1-2 i normalvedtægten. Der henvises i øvrigt til §§ 10-12 i
driftsbekendtgørelsen samt punkterne 13-14 og 32-34 i den dertil hørende
vejledning.
18. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om skelforandringer
eller pantsætning af institutionens faste ejendom. Beslutningen skal dog
godkendes af kommunalbestyrelsen samt tillige af Hypotekbanken i henhold til
§ 19 i driftsbekendtgørelsen. Bestemmelse herom skal tinglyses på
ungdomsboliginstitutionens ejendom.
Beboerrådet og beboermødet har ikke indflydelse på beslutningen om
foretagelse af skelforandringer eller pantsættelse af institutionens faste
ejendom.
Der henvises til § 3, stk. 3 i organisationsbekendtgørelsen og § 6, stk. 3
i normalvedtægten. Der henvises i øvrigt til § 11, stk. 2 og § 19 i
driftsbekendtgørelsen samt punkterne 36-39 i den dertil hørende vejledning.
Administrative regler for bestyrelsens arbejde.
19. Bestyrelsens arbejde er ulønnet.
Der kan afholdes rimelige udgifter i forbindelse med bestyrelsens arbejde.
Disse udgifter indgår i driftsbudgettet for ungdomsboliginstitutionen og
afholdes over lejen. De udgifter, der her sigtes på, er f.eks. udgifter til
kontorhold og udgifter i forbindelse med konferencer o.lign. Udgifterne
optages på konto 25 (beboerfaciliteter) i driftsbudgettet og årsregnskabet,
jf. kontoplanen der er optrykt som bilag 1 til driftsbekendtgørelsen.
Der henvises til § 3, stk. 5 i organisationsbekendtgørelsen.
20. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af
medlemmerne er til stede. Bestyrelsen vælger en formand blandt sine
medlemmer. Beslutningen træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer
ved simpelt flertal. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget.
Ungdomsboliginstitutionen forpligtes ved underskrift af 2
bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand.
Beslutning om ændringer af vedtægterne for institutionen kræver dog
vedtagelse af mindst 2/3 af dem samlede bestyrelse. Vedrørende ændringer af
vedtægter henvises i øvrigt til punkterne 47-49 nedenfor.
Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden, når der skønnes at være behov
herfor, samt når mindst 2 medlemmer af bestyrelsen anmoder herom. Indkaldelse
sker skriftligt med 8 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Der tages
referat af bestyrelsesmøderne, som underskrives af formanden. Bestyrelsen kan
i en forretningsorden fastsætte nærmere regler for udførelse af
bestyrelsesarbejdet.
Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp. Udgifterne hertil optages på konto
10 (administration) og konto 11 (revision) i driftsbudgettet og
årsregnskabet, jf. kontoplanen, der er optrykt som bilag 1 til
driftsbekendtgørelsen.
Der henvises til normalvedtægtens § 4, stk. 2, § 7 og § 8.
Afsnit 4
Beboerrådet.
Valg af beboerråd.
21. Beboerne i en ungdomsboliginstitution har ret til
medindflydelse på institutionens drift efter de regler, der er fastsat i
organisationsbekendtgørelsen, såfremt de på et beboermøde træffer beslutning
herom og vælger et beboerråd til at øve medindflydelsen.
Der kan ikke i ungdomsboliginstitutionens vedtægter, fundats eller
lignende gyldigt fastsættes regler, der begrænser den medindflydelse, som
beboerne har efter organisationsbekendtgørelsen.
Afholdelse af beboermøder, beboerrådsmøder, urafstemninger mv. hviler i
vidt omfang på de almindelige foreningsretlige principper. Det vil derfor
ofte bl.a. af bevismæssige grunde være en domstolsafgørelse, om disse
principper er overholdt i forbindelse med et mødes indkaldelse og afvikling
eller i forbindelse med udformning og afholdelse af en afstemning, herunder
urafstemning.
Der er intet til hinder for, at beboerne opretter en kollegianerforening
eller lignende og vælger medlemmer hertil. En sådan forening har dog ingen
beføjelser i henhold til boligbyggeriloven og organisationsbekendtgørelsen.
Beboerne i ungdomsboliginstitutionen er ikke pligtig til at være medlem at en
sådan forening. Der kan heller ikke over institutionens driftsbudget og
årsregnskab afholdes udgifter til en sådan forenings virksomhed. Foreningens
udgifter må afholdes af dens medlemmer. Forestås driften af
fællesindretninger og lignende af en kollegianerforening, der afholder
udgiften af medlemskontingentet, er ikke-medlemmer dog pligtig at refundere
foreningen et af bestyrelsen fastsat beløb, svarende til den del af
kontingentet, som medgår hertil. Bidrag til foreningen er efter lejeloven
ikke pligtig ydelse i lejeforholdet og kan derfor ikke opkræves som en del af
lejen.
I modsætning til tidligere, kan en kollegianerforeningsbestyrelse ikke på
visse betingelser udgøre bestyrelsen i kollegianerrådet (nu beboerrådet).
Der henvises til § 6 i organisationsbekendtgørelsen.
22. På det ordinære beboermøde, der afholdes hvert år senest 5
måneder efter regnskabsårets afslutning dvs senest den 31. december, vælger
beboerne ved simpelt flertal mindst 3 medlemmer til beboerrådet, hvoraf den
ene vælges som formand. Desuden vælges suppleanter for samtlige
beboerrådsmedlemmer.
Beboerrådet skal bestå af et ulige antal medlemmer. Det er beboermødet,
der træffer beslutning om, hvor mange medlemmer - ud over 3 - beboerrådet
skal have.
Valgbar til beboerrådet er beboere i ungdomsboliginstitutionen.
Valgperioden for beboerrådsmedlemmer og suppleanter er 2 år. Genvalg kan
finde sted. Hver beboer har 1 stemme. Som beboer anses de, der er ifølge
lejekontrakten er lejere i ungdomsboliginstitutionen. Der kan ikke stemmes
ved fuldmagt.
For så vidt angår habilitetskravene til medlemmer af beboerrådet henvises
til det ovenfor under pkt. 8 anførte.
Der henvises til § 7, § 11, stk. 2 og stk. 4 og § 12, stk. 1, i
organisationsbekendtgørelsen, samt til pkt. 38 nedenfor.
23. Er der ikke valgt medlemmer til beboerrådet, eller har rådet
nedlagt sit hverv uden at være afløst af et nyt råd, varetages dets
funktioner af bestyrelsen for institutionen.
Det påhviler bestyrelsen for institutionen at indkalde til det første
beboermøde, såfremt beboerne i en ny institution ikke inden 6 måneder efter
indflytningen tager initiativet hertil. På dette møde vælger beboerne
medlemmer til beboerrådet og suppleanter for disse.
Der henvises til § 12, stk. 4 og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.
24. Er mødeprocenten på et beboermøde meget ringe, kan
institutionens bestyrelse efter forhandling med beboerrådet indkalde til et
beboermøde med forslag om ophævelse af beboerrådet som eneste punkt på
dagsordenen. Forslag om ophævelse af beboerrådet kan kun behandles på et
ekstraordinært beboermøde. Nedlægges beboerrådet, varetages dets funktioner
af bestyrelsen som nævnt ovenfor under pkt. 23.
Der henvises til pkt. 45 nedenfor og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.
25. Uanset at der ikke er fastsat regler herom, er det Bygge- og
Boligstyrelsens opfattelse, at et beboerråd har pligt til at træde tilbage,
såfremt dette vedtages på et ordinært eller ekstraordinært beboermøde, uanset
at det siddende råds valgperiode ikke er udløbet.
Der kan kun vælges nyt beboerråd på samme møde, hvis dette fremgår af den
forud udsendte dagsorden. I modsat fald må et nyt beboerråd vælges på et -
eventuelt på bestyrelsens foranledning - indkaldt ekstraordinært beboermøde.
Beboerrådets opgaver og ansvar.
26. Uanset beboerrådets og beboermødets adgang til at træffe
beslutninger vedrørende ungdomsboliginstitutionens drift har bestyrelsen det
juridiske og økonomiske ansvar for institutionens dispositioner. Dette
indebærer, at bestyrelsen skal skride ind, hvis beboerrådets eller
beboermødets beslutning er i strid med gældende regler, hvad enten disse
regler er fastsat i boligbyggeriloven, i bekendtgørelser eller cirkulærer
udstedt i medfør heraf, i vedtægten for ungdomsboliginstitutionen, i anden
lovgivning eller i de lejekontrakter, institutionen har indgået med den
enkelte beboer.
Bestyrelsen kan således f.eks. forlange en rimelig standard for så vidt
angår vedligeholdelse af institutionen. I praksis vil det kunne lette
administrationen og samarbejdet mellem bestyrelsen og beboerrådet, hvis der
aftales nogle generelle retningslinier for, hvilke typer af vedligeholdelse-
og reparationsarbejder bestyrelsen eller administrator uden videre kan lade
udføre. Det er altid bestyrelsen, der træffer aftaler udadtil på
institutionens vegne.
Opstår der uenighed mellem bestyrelsen og beboermødet eller beboerrådet om
kompetencespørgsmål eller lignende, vil det ofte være problemer af almindelig
foreningsretlig karakter, hvis afgørelse vil henhører under domstolene. Det
samme gælder normalt for konkrete tvistigheder mellem institutionen og de
enkelte beboere, f.eks. om kontraktsforståelse, varmeregnskaber,
vedligeholdelsesopgaver og flytteafregninger. Parterne rådes derfor som
udgangspunkt til at forhandle sig til rette ved hjælp af de muligheder,
beboerdemokratiet giver.
27. Beboerrådet skal have forelagt det af bestyrelsen udarbejdede
driftsbudget, forinden det godkendes endeligt af bestyrelsen, der, jf.
ovenfor under pkt. 16, videresender det til kommunalbestyrelsen til
godkendelse.
Beboerrådet skal således ikke godkende driftsbudgettet, men alene have det
forelagt til drøftelse. Opstår der uenighed mellem bestyrelsen og beboerrådet
om driftsbudgettet, er det i 1. omgang bestyrelsen, der træffer afgørelse med
undtagelse af de nedenfor under punkterne 28-30 nævnte forhold. Uenighed
mellem bestyrelsen og beboerrådet om driftsbudgettet, kan dog indbringes af
bestyrelsen for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative
afgørelse, jf. organisationsbekendtgørelsens § 9, stk. 7.
Beboerrådet skal forlægge institutionens budget for det kommende driftsår
på et beboermøde senest 4 måneder før regnskabsårets afslutning, dvs senest
den 31. marts. Beboermødet skal således ikke godkende driftsbudgettet, men
alene have det forelagt til drøftelse.
Det er derfor en forudsætning, at bestyrelsens oplæg til driftsbudget for
det kommende driftsår udsendes til beboerrådet i rimelig tid inden den 31.
marts, således at rådet får mulighed for at sætte sig ind i budgettet inden
afholdelse af beboermødet. Der bør endvidere henses til, at der skal
indkaldes til beboermøde med mindst 8 dages varsel, og at driftsbudgettet
skal udsendes til samtlige beboere forud for beboermødet. Der henvises i
øvrigt til det nedenfor under punkterne 28-30 anførte vedrørende proceduren
for tilvejebringelse af driftsbudgettet.
Der henvises til § 9, § 11, stk. 1 og § 12, stk. 2 og stk. 5 i
organisationsbekendtgørelsen. Der henvises endvidere til pkt. 16 ovenfor.
Vedrørende lejefastsættelsen i øvrigt henvises til kap. 2 i
driftsbekendtgørelsen og punkterne 6-17 i den dertil hørende vejledning.
28. Beboerrådet har inden for rammerne af det driftsbudget, som
bestyrelsen fremsender til kommunalbestyrelsens godkendelse, adgang til at
bestemme, i hvilken rækkefølge bestyrelsen skal lade vedligeholdelses- og
forbedringsarbejder samt fornyelser i institutionen udføre. Det er således
beboerrådet - og ikke bestyrelsen -, der bestemmer, i hvilken rækkefølge, der
skal indgås aftaler med håndværkere om de forskellige arbejders udførelse.
Bestyrelsen kan ikke, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom,
lade sådanne arbejder gennemføre uden beboerrådets samtykke. Ligesom
bestyrelsen heller ikke uden pålæg herom fra kommunalbestyrelsen kan lade
arbejderne gennemføre i en anden rækkefølge, end beboerrådet har godkendt.
Bestyrelsen kan dog lade nødvendige vedligeholdelsesarbejder udføre på
ejendommen, hvis arbejderne er af en sådan art, at de ikke uden væsentlig
ulempe kan afvente beboerrådets beslutning. Bestyrelsen vil dog kunne
indbringe eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og beboerrådet om
driftsbudgettet for kommunalbestyrelsen. Indbringelse af eventuelle
tvistigheder for kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for så vidt
angår arbejdernes udførelse. Det af bestyrelsen udarbejdede driftsbudget
danner dog - med forbehold af kommunalbestyrelsens godkendelse - grundlag for
varsling af lejeforhøjelse.
For at give beboerrådet mulighed for at øve indflydelse på rækkefølgen af
de vedligeholdelses- og forbedringsarbejder samt fornyelser, hvortil der
afsættes midler i driftsbudgettet, behandles disse forhold på det ordinære
beboermøde, der afholdes senest den 31. december. Beboermødet skal som
ovenfor nævnt ikke godkende driftsbudgettet og dermed rækkefølgen af de
arbejder, der skal udføres, men alene have det forelagt til drøftelse. På
grundlag af beboerrådets - og ikke beboermødets - bestemmelse om rækkefølgen
for arbejdernes udførelse udarbejder bestyrelsen et driftsbudget, der
forelægges beboermødet til drøftelse senest den 31. marts. Ved denne
procedure opnås, at bestyrelsen på grundlag af tilkendelser på beboermødet
får rimelig tid til på et realistisk grundlag at udarbejde et driftsbudget
for det kommende år.
Der henvises til § 9, stk. 1, stk. 2, stk. 5-7 og § 12, stk. 1-2 i
organisationsbekendtgørelsen samt punkterne 26-27 ovenfor. Vedrørende
vedligeholdelse, fornyelser samt henlæggelser hertil henvises til konto 14-18
i den af Boligstyrelsen (nu Bygge- og Boligstyrelsen) den 16. marts 1988
udarbejdede fastsættelse af kontienes indhold, der er optrykt som bilag 2 til
driftsbekendtgørelsen.
29. Beboerrådet kan træffe beslutning om driften og anvendelsen af
fælleslokaler i institutionen samt om etablering af fritidsaktiviteter,
f.eks. udgivelse af beboerblad og afholdelse af kulturelle arrangementer.
Bestyrelsen har - når beboermødet har truffet beslutning herom - pligt til
at lade sådanne foranstaltninger udføre, såfremt beboerrådet har tiltrådt den
heraf følgende nødvendige lejeforhøjelse.
Uden beboerrådets samtykke, der er tiltrådt af beboermødet, kan sådanne
foranstaltninger ikke gennemføres, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler
pålæg herom.
Bestyrelsen vil dog kunne indbringe eventuelle tvistigheder mellem
bestyrelsen på den ene side og beboerrådet/beboermødet på den anden side om
foranstaltningernes udførelse for kommunalbestyrelsen. Indbringelse af
eventuelle tvistigheder for kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for
så vidt angår forstaltningernes udførelse.
Der henvises til pkt. 42 nedenfor. Der henvises endvidere til § 9, stk. 3,
2. punktum og stk. 4, 1. og 2. punktum samt § 12, stk. nr. 1-2 i
organisationsbekendtgørelsen.
30. Beboerrådet kan beslutte, at der skal udføres rimelige
moderniseringsarbejder, (ombygninger, energibesparende foranstaltninger og
tekniske installationer) kollektive anlæg (vaskerier, fælleslokaler mv.),
ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader. Bestyrelsen
har - når beboermødet har truffet beslutning herom - pligt til at lade
sådanne arbejder udføre, såfremt beboerrådet har tiltrådt den heraf følgende
nødvendige lejeforhøjelse.
Uden beboerrådets samtykke, der er tiltrådt af beboermødet, kan sådanne
arbejder ikke gennemføres, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg
herom.
Bestyrelsen vil dog kunne indbringe eventuelle tvistigheder mellem
bestyrelsen på den ene side og beboerrådet/beboermødet på den anden side om
arbejdernes udførelse for kommunalbestyrelsen. Indbringelse af eventuelle
tvistigheder for kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for så vidt
angår arbejdernes udførelse.
Beboerrådets beslutning om gennemførelse af de ovenfor nævnte arbejder
skal godkendes på et beboermøde, jf. nedenfor under pkt. 42, inden
bestyrelsen principielt søger kommunalbestyrelsens godkendelse til forslagets
gennemførelse, jf. ovenfor under pkt. 17. Er de samlede udgifter til
moderniseringsarbejder mv. efter afholdt licitation steget med mere end 15
pct., skal arbejderne godkendes på et nyt beboermøde, inden arbejderne
påbegyndes. Baggrunden herfor er, at den lejeforhøjelse, som udgifterne til
arbejderne udførelse resulterer i, først med rimelig sikkerhed kan anslås
efter afholdelse af licitation. Opgives det, efter at licitationsresultatet
foreligger, at gennemføre arbejderne, indgår de indtil da afholdte udgifter i
institutionens driftsbudget, dvs. at udgifterne holdes over lejen.
Med henblik på at få indarbejdet udgifterne til de her nævnte arbejder i
driftsbudgettet, behandles disse forhold på det ordinære beboermøde, der
afholdes senest den 31. december. Der er dog intet til hinder for, at
forholdene kan behandles på et ekstraordinært beboermøde.
For så vidt angår disse arbejders gennemførelse forelægges de for
beboermødet til godkendelse. Der henvises til pkt. 42 nedenfor.
Overstiger den påregnede lejeforhøjelse - såvel ved beslutningen om
arbejdernes principielle gennemførelse som efter afholdt licitation - 15 pct.
af den gældende årsleje og fremsætter mindst 1/4 af de på beboermødet
fremmødte stemmeberettigede beboere krav herom, skal forslaget sendes til
urafstemning jf. nedenfor under pkt. 46.
De ovenfor nævnte regler om inddragelse af beboerne gælder også i de
tilfælde, hvor der søges støtte til arbejdernes udførelse efter § 73 b i lov
om boligbyggeri. De her nævnte regler erstatter derfor det om beboernes
inddragelse anførte i pkt. 11 i Boligstyrelsens cirkulære af 14. september
1987 om offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder
mv. i statsstøttede ungdomsboliger.
Der henvises til § 9, stk. 3-5 og stk. 7 samt § 12, stk. 1-2 i
organisationsbekendtgørelsen.
31. Beboerrådet skal overvåge ejendommens vedligeholdelsestilstand
og påse, at der er god orden i institutionen. Eventuelle reaktioner kan kun
foretages af bestyrelsen. Det ligger således uden for beboerrådets beføjelser
at påtale vedligeholdelsestilstanden overfor ejendomsfunktionærer eller
overtrædelser af husordenen eller andre forhold direkte over for den enkelte
beboer. Der henvises til pkt. 26 ovenfor.
Der henvises til § 8, stk. 1 i organisationsbekendtgørelsen.
32. Beboerrådet kan vedtage ændringer af husordenen. Vedtagne
ændringer er gyldige, hvis der er flertal for dem på beboermødet, jf.
nedenfor under pkt. 43. Beboerrådets beslutninger om ændring af husordenen
skal således forelægges et beboermøde til godkendelse.
Bestyrelsen har ikke indflydelse på beslutninger om ændringer af
husordenen. Det kan dog være hensigtsmæssigt, at beboerrådet drøfter de
ønskede ændringer med bestyrelsen, inden ændringsforslagene optages på
dagsordenen for et beboermøde.
Der kan ikke i en husorden fastsættes regler, der giver beboerne en
retsstilling, der strider mod ufravigelige bestemmelser i lejelovgivningen,
boligbyggerilovgivningen eller de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser
m.v. Det er bestyrelsens ansvar, at husordenen ikke er i strid med disse
regler.
Regler, der kan optages i en husorden, er normalt ordensforskrifter for
beboerne til sikring af rimelige muligheder for benyttelse af
ungdomsboliginstitutionen, således at dette sker uden gene for de øvrige
beboere.
Som eksempel på forhold, der kan reguleres i husordenen, kan nævnes
tilladelse til husdyrhold. Ændres en husordensbestemmelse om tilladelse til
husdyrhold til forbud mod husdyrhold, kan bestående rettigheder om husdyrhold
ikke bortfalde før efter dyrets død. Blinde og svagtseende har dog altid lov
til at holde førerhund, uanset at der efter husordenen er forbud mod
husdyrhold.
Der henvises til § 8, stk. 2 i organisationsbekendtgørelsen.
33. Beboerrådet skal - så vidt muligt forudgående - orienteres om
ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.
Det er således bestyrelsen, der foretager afskedigelser og ansættelser.
Der bør dog i rimeligt omfang tages hensyn til beboerrådets og hermed
beboernes ønsker.
Der henvises til § 8, stk. 3 i organisationsbekendtgørelsen.
34. I ungdomsboliginstitutioner, der har fået tilsagn om
statsstøtte efter den 30. juni 1986 og er omfattet af Byggeskadefonden, skal
bestyrelsen indkalde beboerrådet til et møde med den bygningssagkyndige om
tilrettelæggelse af det eftersyn, der i henhold til § 62 c, stk. 1 i lov om
boligbyggeri, skal foretages inden 5 år efter byggeriets aflevering.
Beboerrådet har desuden ret til at være tilstede ved eftersynet. Det påhviler
derfor bestyrelsen at orientere beboerrådet om tid og sted for 5-års
eftersynet. For at 5-års eftersynet kan gennemføres så effektivt som muligt,
kan det være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen forud for eftersynet udsender en
liste til samtlige beboere, således at beboerne skriftligt kan gøre opmærksom
på eventuelle skader. Beboerrådet bør endvidere orienteres om den rapport,
der afgives på baggrund af eftersynet. Beboerrådet må dog selv rette
henvendelse til bestyrelsen for at få et eksemplar af eftersynsrapporten.
Vedrørende 5-års eftersynet henvises i øvrigt til § 5 i Bygge- og
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års eftersyn og
den dertil hørende vejledning udsendt af Bygge- og Boligstyrelsen i september
1990.
Der henvises til § 8, stk. 4 i organisationsbekendtgørelsen.
35. Beboerrådet kan træffe beslutning om, hvorvidt fordelingen af
udgifter til varme og el skal ske på grundlag af enten
varmefordelingsmåler/elektricitetsmåler, eller fordelingen skal ske efter
bruttoetageareal eller rumfang. Beboerrådet kan endvidere træffe beslutning
om, at udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle eller
kollektive vandmålere. I beboerrådets og beboermødets overvejelser bør bl.a.
indgå, om der umiddelbart forud har været foretaget omlægninger, samt den
lejeforhøjelse omlægningen vil medføre.
For at opnå gyldighed skal beboerrådets beslutning godkendes på et
beboermøde. Fremsætter mindst 1/4 af beboermødets stemmeberettigede deltagere
krav herom, skal den endelige godkendelse af beslutningen dog ske ved
urafstemning blandt institutionens beboere. Der henvises til pkt. 44
nedenfor.
Selvom beboerrådet med beboermødets tilslutning beslutter, at der ikke
skal ske aflæsning af forbruget af varme, el eller vand ved særskilte målere
for hver bolig, vil en effektuering af beslutningen kræve, at der kan indgås
en aftale herom med det lokale forsyningsselskab.
Lejeloven indeholder en særregel for så vidt angår de her omhandlede
ungdomsboliger, således at udgiften til varme og varmt vand kan indeholdes i
lejen. Dette hænger sammen med, at der især i de ældre
ungdomsboliginstitutioner er kollektiv forsyning af varme, el og varmt vand
uden særskilte målere for hver bolig.
Der henvises til § 8, stk. 5 og § 11, stk. 5 i
organisationsbekendtgørelsen.
Administrative regler for beboerrådets arbejde.
36. Hvervet som medlem af beboerrådet er ulønnet. Beboerrådet har
dog krav på, at bestyrelsen yder den nødvendige bistand i forbindelse med
udførelsen af beboerrådsarbej~ det.Ungdomsboliginstitutionen afholder
rimelige udgifter til beboerrådets arbejde. Udgifterne optages på konto 25
(beboerfaciliteter) i driftsbudgettet og årsregnskabet, jf. kontoplanen der
er optrykt som bilag 1 til driftsbekendtgørelsen.
Beboerrådet kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om
udførelse af sit hverv. Der kan ikke i forretningsordenen fastsættes regler,
der er i strid med boligbyggeriloven eller organisationsbekendtgørelsen,
herunder bestemmelser, der giver beboerrådet udvidede beføjelser. Da
formanden for beboerrådet vælges særskilt, vil der f.eks. ikke i en
forretningsorden kunne fastsættes bestemmelse om kollektiv ledelse.
Forslag, der skal drøftes på et beboerrådsmøde, bør forud for mødet
udsendes til samtlige mødeberettigede deltagere.
Der henvises til § 7, stk. 4-5 og § 12, stk. 1 i
organisationsbekendtgørelsen.
Afsnit 5
Beboermødet.
Afholdelse af beboermøde.
37. Hvert år senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning,
dvs. senest den 31. december, afholdes der ordinært beboermøde i
ungdomsboliginstitutionen.
Beboermøde, hvor institutionens driftbudget forelægges, afholdes hvert år
senest 4 måneder før regnskabsårets afslutning, dvs. senest den 31. marts.
Ekstraordinært beboermøde afholdes, når beboerrådet indkalder hertil, når
mindst 1/4 af beboerne ønsker et angivet emne behandlet, når bestyrelsen
anmoder herom, eller når der på et tidligere beboermøde er truffet beslutning
herom.
I en ny ungdomsboliginstitution skal det første beboermøde afholdes inden
6 måneder efter indflytningen.
Det påhviler normalt beboerrådet at indkalde beboermøder. Indkaldelse skal
ske skriftligt til samtlige beboere med mindst 8 dages varsel. Bliver et
beboermøde ikke indkaldt rettidigt, påhviler det bestyrelsen at indkalde det
første møde.
Er der ikke oprettet et beboerråd, påhviler det bestyrelsen at indkalde
til beboermøder vedrørende årsregnskabet, driftbudgettet, ændringer af
husordenen, fordeling af udgifter til varme, el og vand samt
moderniseringsarbejder mv. samt valg af beboerråd.
Indkaldelsen til beboermødet skal ledsages af en angivelse af det eller de
emner, som skal drøftes på mødet.
På beboermøder, hvor årsregnskabet er på dagsordenen, udsendes hovedtal
for årets drift og status til samtlige beboere forud for møderne. På de
beboermøder, hvor driftbudgettet er på dagsordenen, udsendes driftsbudgettets
hovedtal til samtlige beboere forud for møderne. Beboerne skal desuden have
adgang til at få udleveret det fuldstændige årsregnskab og driftsbudget ved
henvendelse til bestyrelsen eller beboerrådet.
Forslag, der skal behandles på beboermødet f.eks. ændringer af husordenen,
skal udsendes til beboerne senest 3 dage før mødet. Forslag, der ønskes
behandlet på det ordinære beboermøde, skal være beboerrådet i hænde senest 5
dage før mødet.
Samtidig med indkaldelse af beboerne indkaldes bestyrelsen på samme måde.
Der henvises til § 11, stk. 1 og stk. 3, § 12 og § 13, 3. - 4. punktum i
organisationsbekendtgørelsen.
38. Adgangen til beboermødet og stemmeret på det har beboerne i
ungdomsboliginstitutionen. Som beboer anses de, der ifølge lejekontrakten er
lejer i ungdomsboliginstitutionen. Hver beboer har 1 stemme. Dette indebærer,
at 2-rums boliger, der bebos af 2 lejere, vil have 2 stemmer, mens 1-rums
boliger, der bebos af 1 lejer, vil have en stemme.
Adgang til beboermødet har endvidere medlemmer af bestyrelsen, men uden
stemmeret, med mindre vedkommende er beboer i institutionen.
Enhver, der efter ovenstående har adgang til beboermødet, har ret til at
få et angivet emne behandlet på mødet og har ret til at tage ordet.
Beboermødet træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt de
fremmødte. Der stilles ikke - i modsætning til tidligere - krav om, at en vis
del af beboerne skal være tilstede på mødet, for at det er beslutningsdygtig.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Der henvises til § 11, stk. 2-4 i organisationsbekendtgørelsen.
Beboermødets opgaver og ansvar.
39. Beboermødet indstiller 1/3 af medlemmerne til bestyrelsen og
suppleanter for disse. Udpegningen af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
foretages af kommunalbestyrelsen. Disse medlemmer af bestyrelsen skal tillige
være beboerrådsmedlemmer. Indstillingen sker normalt på det ordinære
beboermøde eller det beboermøde, der i en ny institution afholdes i henhold
til § 12, stk. 4 i organisationsbekendtgørelsen. Der er intet til hinder for,
at indstillingen af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse kan
finde sted på et ekstraordinært beboermøde i henhold til § 12, stk. 3 i
organisationsbekendtgørelsen. Der henvises til pkt. 10 og pkt. 13 ovenfor.
Beboermødet vælger desuden beboerrådsmedlemmerne. Valget sker normalt på
det ordinære beboermøde, men kan i øvrigt finde sted på samme måde som
ovenfor angivet vedrørende medlemmer til bestyrelsen. Der henvises til pkt.
22 og 23 ovenfor.
Der henvises til § 4, stk. 1 og § 12, stk. 1 i
organisationsbekendtgørelsen.
40. Beboermødet skal godkende institutionens årsregnskab, inden
det godkendes af bestyrelsen, der fremsender det til kommunalbestyrelsens
godkendelse, jf. pkt. 16 ovenfor.
Årsregnskabet, forelægges af beboerrådet - eller hvis et sådant ikke er
valgt - af bestyrelsen på det ordinære beboermøde, dvs. senest den 31.
december, til godkendelse.
Senest 3 dage før beboermødet udsendes årsregnskabets hovedtal for årets
drift og status til samtlige beboere. Beboerne skal desuden have adgang til
at få udleveret det fuldstændige årsregnskab ved henvendelse til bestyrelsen
eller beboerrådet.
Opstår der uenighed mellem bestyrelsen og beboerrådet eller beboermødet om
årsregnskabet, indbringer bestyrelsen spørgsmålet for kommunalbestyrelsen,
som træffer den endelige administrative afgørelse.
Der henvises til § 9, stk 6-7, § 11, stk. 3, 3. punktum, § 12, stk. 1 og
stk. 5 samt § 13 i organisationsbekendtgørelsen.
41. Beboermødet skal have institutionens driftsbudget for det
kommende driftsår forelagt til drøftelse, inden det godkendes af bestyrelsen,
der fremsender det til kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. pkt. 16 ovenfor.
Beboermødet skal således ikke godkende driftsbudgettet.
Driftsbudgettet forelægges af beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er
valgt - af bestyrelsen på et beboermøde, der afholdes senest 4 måneder før
regnskabsårets slutning, dvs. senest den 31. marts. Der henvises til pkt. 27
ovenfor.
Senest 3 dage før beboermødet udsendes driftsbudgettets hovedtal til
samtlige beboere. Beboerne skal desuden have adgang til at få udleveret det
fuldstændige driftsbudget ved henvendelse til bestyrelsen eller beboerrådet.
Der henvises til § 11, stk 3, 3. punktum, § 12, stk. 2 og stk. 5 samt § 13
i organisationsbekendtgørelsen. Der henvises endvidere til punkterne 27-30
ovenfor.
42. Beboermødet skal godkende iværksættelse af rimelige
moderniseringsarbejder mv., der omhandlet i § 9, stk. 3, 1. punktum i
organisationsbekendtgørelsen, som beboerrådet eller - hvor et sådan ikke er
valgt - bestyrelsen har truffet beslutning om.
Det påhviler beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt -
bestyrelsen at forelægge forslaget om arbejdernes iværksættelse på et
beboermøde til godkendelse, inden bestyrelsen principielt søger
kommunalbestyrelsen om arbejdernes gennemførelse. Forslaget skal udsendes
skriftligt til samtlige beboere senest 3 dage for mødet. Er de samlede
udgifter til moderniseringsarbejder m.v. efter afholdt licitation steget med
mere end 15 pct., skal arbejderne godkendes på et nyt beboermøde, inden
arbejderne påbegyndes.
Overstiger den påregnede lejeforhøjelse - såvel ved beslutningen om
arbejderne principielle gennemførelse som efter afholdt licitation - 15 pct.
af den gældende årsleje og fremsætter mindst 1/4 af de på beboermødet
fremmødte stemmeberettigede beboere krav herom, skal forslaget sendes til
urafstemning, jf. nedenfor under pkt. 46.
Beboermødet skal endvidere godkende de lejeforhøjelser, som er nødvendige
til gennemførelse af beboerrådets beslutninger efter § 9, stk. 3, 2. punktum
i organisationsbekendtgørelsen vedrørende drift og indretning af
fælleslokaler, etablering af fritidslokaler mv. Godkender beboermødet
lejeforhøjelserne, skal bestyrelsen søge foranstaltningerne gennemført.
Vedrørende beboermødets adgang til i øvrigt at beslutte, at et emne, der
er til behandling på beboermødet, skal afgøres ved urafstemning, henvises til
afsnit 6 nedenfor.
Der henvises til punkterne 17 og 29-30 ovenfor. Der henvises endvidere til
§ 9, stk. 3-5, § 10, § 11, stk. 3, 3. punktum og § 13 i
organisationsbekendtgørelsen.
43. Beboermødet skal godkende ændringer af husordenen, som er
vedtaget af beboerrådet, for at ændringerne er gyldige. Beboermødet har
således vetoret for gennemførelse af ændringer i husordenen.
Det påhviler beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt -
bestyrelsen at forelægge forslag om ændringer i husordenen på et beboermøde
til godkendelse. Forslaget skal udsendes skriftligt til samtlige beboere
senest 3 dage før mødet.
Der henvises til pkt. 32 ovenfor. Der henvises endvidere til § 8, stk. 2,
§ 11, stk. 3, 3. punktum og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.
44. Beboermødet skal godkende beboerrådets eller - hvis et sådant
ikke er valgt - bestyrelsens beslutning om, hvorvidt fordelingen af
udgifterne til varme og el skal ske på grundlag af enten
varmefordelingsmåler/elmåler eller om fordelingen skal ske efter
bruttoetageareal eller rumfang. Beboermødet skal endvidere godkende, om
udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle eller
kollektive vandmålere. Beboermødet har således vetoret vedrørende
beslutninger af denne art. Fremsætter mindst 1/4 af beboermødets
stemmeberettigede deltagere krav herom, skal den endelige godkendelse af
beslutningen dog ske ved urafstemning blandt institutionens beboere.
Det påhviler beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt -
bestyrelsen at forelægge forslag vedrørende fordelingen af udgifterne til
varme, el eller vand på et beboermøde til godkendelse. Forslaget skal udsende
skriftligt til samtlige beboere senest 3 dage før mødet.
Beboermødets beslutning har gyldighed for alle beboere i institutionen
uanset eventuelle modstående bestemmelser i lejekontrakten.
Der henvises til pkt. 35 ovenfor. Der henvises endvidere til § 8, stk. 5,
§ 11, stk. 3, 3. punktum, § 11, stk. 5 og § 13 i
organisationsbekendtgørelsen.
45. Det er overladt til beboermødet at beslutte, at beboerrådet
skal ophæves, såfremt mødeprocenten på det årlige ordinære beboermøde er
meget ringe.
Mødet, der er et ekstraordinært beboermøde, indkaldes af bestyrelsen efter
forhandling med beboerrådet.
Forslaget om ophævelse af beboerrådet skal udsendes skriftligt til
samtlige beboere senest 3 dage før mødet.
Der henvises til pkt. 24 ovenfor. Der henvises endvidere til § 11, stk. 3
og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.
Afsnit 6
Urafstemning.
46. Beboerrådet kan beslutte, at den endelige afgørelse af
spørgsmål, der henhører under rådet skal træffes ved urafstemning.
Beboermødet kan ligeledes beslutte, at den endelige afgørelse af emner,
der er til behandling på beboermødet, skal træffes ved urafstemning.
Ved urafstemning, som er skriftlig og hemmelig, har hver beboer 1 stemme.
Som beboer anses de, der ifølge lejekontrakten er lejer i
ungdomsboliginstitutionen.
Urafstemningens resultat træffes på grundlag af almindelig simpel
stemmeflerhed blandt de deltagende i urafstemningen. Dette indebærer, at det
afgørende for vedtagelse er, at et flertal af de afgivne stemmer går ind for
forslaget. Hvis der er flere stemmer imod, er forslaget forkastet, og hvis
stemmerne står lige er forslaget bortfaldet.
Der er ikke fastsat nogen frist for afholdelse af urafstemning. I praksis
er den forholdsvis kort, men dog sådan at der gives rimelig mulighed for, at
beboerne kan nå at stemme. En frist på mindst 8 dage og højst 14 vil normalt
være passende.
Der er ikke fastsat regler for selve afviklingen af urafstemningen. For at
sikre at afstemningen er hemmelig udsendes i praksis stemmesedel til alle
beboere. For at undgå misbrug kan ungdomsboliginstitutionens revisor forestå
afstemningen. Desuden kan der nedsættes et stemmeudvalg, der skal forestå
optællingen. Revisor og forretningsfører kan være medlem af stemmeudvalget.
Efter en urafstemning kan det samme forslag først sendes til urafstemning
igen, når der har været afholdt ordinært beboermøde.
For at der ikke senere skal opstå tvivl om afstemningen og
afstemningsresultatet, bør beboerrådet og beboermødet altid i forbindelse
med, at et spørgsmål lægges ud til urafstemning, træffe beslutning om
urafstemningens udformning, herunder hvilke oplysninger og hvilket materiale,
der skal sendes ud til de stemmeberettigede. Problemstillingen bør gøres så
klar og tydelig, at deltagerne kan nøjes med at sætte kryds ved ja eller nej.
Der henvises til § 8, stk. 5, § 9, stk. 4, § 10 og § 11, stk. 5 i
organisationsbekendtgørelsen.
Afsnit 7
Vedtægter.
47. Efter § 13 i driftsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen
godkende institutionernes vedtægter i det omfang, vedtægterne er i
overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede
normalvedtægt og kun indebærer udfyldning af disse. På samme måde kan
kommunalbestyrelsen godkende ændringer i institutionens vedtægter.
Ud fra forenklings- og rationaliseringshensyn kan det ikke påregnes, at
Bygge- og Boligstyrelsen vil godkende et andet indhold af vedtægterne, end
det kommunalbestyrelsen efter § 13 i driftsbekendtgørelsen er beføjet til at
godkende. Der skal foreligge helt ekstraordinære, lokalt betingede forhold,
såfremt Bygge- og Boligstyrelsen undtagelsesvis vil kunne godkende vedtægter
af et andet indhold, end det som § 13 i driftsbekendtgørelsen rummer mulighed
for. Det vil herudover være en betingelse, at kommunalbestyrelsens anbefaling
foreligger.
48. Som omtalt under pkt. 1 har Bygge- og Boligstyrelsen
udarbejdet en ny normalvedtægt for selvejende ungdomsboliginstitutioner, der
er opført med offentlig støtte.
I normalvedtægten henvises der til de materielle regler om kommunalt
tilsyn, udlejning, beboerindflydelse, kapitalforhold, budgetter og
regnskaber, køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt reglerne om
iværksættelse af forbedringsarbejder, om- og tilbygningsarbejder, herunder
moderniseringer, der til enhver tid er fastsat i love eller bekendtgørelser.
Herved sikres, at der er overensstemmelse mellem normalvedtægten og de til
enhver tid gældende regler for selvejende ungdomsboliginstitutioner. Ligesom
det undgås, at normalvedtægten og vedtægten for de enkelte
ungdomsboliginstitutioner skal ændres som følge af ændringer i love og
bekendtgørelser.
49. Som nævnt ovenfor under pkt. 1 påhviler det efter § 15, stk.
2, i organisationsbekendtgørelsen kommunalbestyrelsen at påse, at samtlige
selvejende ungdomsboliginstitutioners vedtægter er bragt i overensstemmelse
med normalvedtægten senest den 31. december 1991.
Kommunalbestyrelsen må derfor rette henvendelse til bestyrelsen for
samtlige selvejende ungdomsboliginstitutioner med henblik på at få fremsendt
nye vedtægter så betids, at kommunalbestyrelsen kan godkende disse senest den
31. december 1991.
Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen ud fra lokale forhold
vælger at kræve vedtægterne ændret inden den 31. december 1991.
For ungdomsboliginstitutioner, der etableres i perioden fra
organisationsbekendtgørelsen ikrafttræden og indtil 31. december 1991, vil
det være hensigtsmæssigt at anvende de nye vedtægter.
Det følger af § 13, stk. 2 i driftsbekendtgørelsen, at ændringer af
vedtægterne sker ved kommunalbestyrelsens beslutning herom.
Bygge- og Boligstyrelsen skal ikke modtage eksemplarer af de ændrede
vedtægter.
Det bemærkes, at reglerne i organisationsbekendtgørelsen gælder uanset
modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende.
De i organisationsbekendtgørelsen fastsatte regler har således virkning for
de bestyrelsesmøder, beboerrådsmøder og beboermøder, der afholdes den 1.
januar 1992 og senere.
Afsnit 8
Likvidation.
50. Bestyrelsen kan træffe beslutning om likvidation, hvis
ungdomsboliginstitutionen ikke længere opfylder sit formål, eller hvis den
drives med fortsat væsentligt underskud. Det er ikke tilstrækkeligt, at der
har været et underskud et enkelt år.
Likvidationen skal godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen efter indstilling
fra kommunalbestyrelsen.
I situationer, hvor en likvidation af institutionen kan komme på tale, vil
der typisk forinden have foreligget sådanne forhold, at kommunalbestyrelsen
ved udøvelse af sit tilsyn har været pligtig til at foretage indberetning
efter § 12 i driftsbekendtgørelsen.
Der henvises til § 14 i organisationsbekendtgørelsen.
Afsnit 9.
Overgangsregler.
51. Efter § 16 i organisationsbekendtgørelsen træder
bekendtgørelsen i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har
virkning ved de bestyrelsesmøder, beboerrådsmøder og beboermøder der afholdes
den 1. december 1991 og senere.
Disse overgangsregler skal ses i sammenhæng med det seneste tidspunkt for
afholdelse af ordinært beboermøde, den 31. december.
Ved at lade organisationsbekendtgørelsen få virkning for de beboermøder og
beboerrådsmøder, der afholdes den 1. december 1991 og senere, vil
organisationsbekendtgørelsen få virkning for det ordinære beboerrådsmøde, der
afholdes senest den 31. december 1991.
På det ordinære beboermøde, der afholdes i december måned 1991, vælges
beboerrådsmedlemmer og medlemmer og suppleanter for disse.
Indtil der har været afholdt ordinært beboermøde i december 1991 med valg
af beboerrådsmedlemmer, fortsætter de valgte kollegierådsmedlemmer. Afholdes
der ikke ordinært beboermøde i december 1991, eller vælges der ikke
beboerrådsmedlemmer på dette møde, er institutionen uden beboerrådsmedlemmer
eller kollegianerrådsmedlemmer. Denne situation er omhandlet ovenfor under
pkt. 23.
For bestyrelsesmøder, der afholdes den 1. januar 1992 og senere, gælder
organisationsbekendtgørelsen. Dette indebærer, at der senest den 1. januar
1992 skal være udpeget en ny bestyrelse efter organisationsbekendtgørelsens
regler. De valgte bestyrelsesmedlemmer fortsætter indtil da, dog således at
de på beboermødet i december 1991 indstillede bestyrelsesmedlemmer erstatter
de hidtil bestyrelsesmedlemmer, så snart de er udpeget af
kommunalbestyrelsen.
Vedrørende de af beboerne indstillede medlemmer til bestyrelsen og
suppleanter henvises til det ovenfor under pkt. 10 og pkt. 39 anførte.
Indstiller beboerne ikke på det ordinære beboermøde i december 1991 medlemmer
til bestyrelsen, udpeger kommunalbestyrelsen disse medlemmer, jf. pkt. 12
ovenfor.
For så vidt angår de af kommunalbestyrelsen udpegede bestyrelsesmedlemmer
og suppleanter, udpeger kommunalbestyrelsen disse senest den 1. januar 1992.
Det samme gælder for de af uddannelsesinstitutionens ledelse indstillede
bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Indstiller uddannelsesinstitutionernes
ledelser ikke medlemmer til bestyrelsen senest den 1. januar 1992, udpeger
kommunalbestyrelsen disse medlemmer, jf. pkt. 12 ovenfor.
Inden 31. december 1991 skal der af hensyn til beboermødets indstilling af
bestyrelsesmedlemmer og suppleanter være truffet beslutning om, hvor mange
medlemmer bestyrelsen skal bestå af, jf. ovenfor under pkt. 8.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at valg af ny bestyrelse først skal
finde sted ved udløbet af den nuværende valgperiode.
Bygge- og Boligstyrelsen, den 27.
september 1991
H. E. Rasmussen
/ Vibeke Køie
(*1) Bilag 1
Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri nr. 643 af 10. september 1991,
kapital 11, er udeladt her, da den forefindes i Lovtidende A og
Retsinformation.
Bilag
Indholdsfortegnelse
Indledning
1-3
Afsnit 1. Reglernes anvendelsesområde
4 Ungdomsboliger organiseret som selvejende institution
5 Ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab
Afsnit 2. Organisationens opbygning
6. Oversigt over organisationen
Afsnit 3. Institutionens bestyrelse
7-8. Medlemmer af bestyrelsen
9. Medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen
10. Medlemmer udpeget af beboerne
11. Medlemmer udpeget af uddannelsesinstitutionernes ledelse
12. Beboerne og uddannelsesinstitutionernes ledelse udpeger
ikke medlemmer til bestyrelsen
13. Bestyrelsen i en ungdomsboliginstitution inden den tages
i brug
14. Bestyrelsens overordnede ansvar
15. Bestyrelsens ansvar for udlejning og opsigelse
16. Bestyrelsens godkendelse af budget og årsregnskab
17. Bestyrelsens beslutninger om væsentlige forandringer,
køb eller salg
18. Bestyrelsens beslutninger om skelforandringer eller
pantsætning
19-20. Administrative regler vedrørende bestyrelsesarbejdet
Afsnit 4. Beboerrådet
21. Beboernes ret til medindflydelse
22. Valg til beboerrådsmedlemmer
23. Valg af beboerrådsmedlemmer i ny institution mv.
24. Nedlæggelse af beboerrådet
25. Beboerrådets tilbagetræden
26. Generelt om beboerrådets opgaver og ansvar
27. Beboerrådets indflydelse på driftsbudgettet
28. Beboerrådets indflydelse på vedligeholdelsesarbejder mv.
29. Beboerrådets indflydelse på anvendelse af fælleslokaler
30. Beboerrådets indflydelse på moderniseringsarbejder mv.
31. Beboerrådets tilsyn med ejendommens
vedligeholdelsestilstand og ordenen i institutionen
32. Beboerrådets indflydelse på husordenen
33. Beboerrådet orienteres om ansættelse og afskedigelse af
ejendomsfunktionærer
34. Beboerrådets tilstedeværelse ved 5-års eftersyn
35. Beboerrådets indflydelse på fordelingen af udgifterne til
varme, el og vand
36. Administrative regler vedrørende beboerrådsarbejdet
Afsnit 5. Beboermødet
37. Afholdelse af beboerrådsmøder
38. Adgang og stemmeret mv. til beboermøde
39. Beboermødets valg af medlemmer til bestyrelsen og
beboerrådet
40. Beboermødets indflydelse på årsregnskabet
41. Beboermødets indflydelse på driftsbudgettet
42. Beboermødets indflydelse på moderniseringsarbejder mv.
samt anvendelse af fælleslokaler
43. Beboermødets indflydelse på husordenen
44. Beboermødets indflydelse på fordelingen af udgifter til
varme, el og vand
43. Beboermødets indflydelse på nedlæggelse af beboerrådet
Afsnit 6. Urafstemning
46. Urafstemning
Afsnit 7. Vedtægter
47. Vedtægternes indhold
48. Normalvedtægten
49. Overgangsregler
Likvidation
50. Likvidation
Afsnit 9. Overgangsregler
51. Overgangsregler
Bilag 1
Kap. 11 i lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991 om
boligbyggeri
Kapitel 11
Boliger for unge under uddannelse m.fl.
§ 67. Statsstøttede boliger for unge under uddannelse
m.v. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter:
1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,
2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om bygggeri med offentlig støtte,
3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,
4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af
kollegier for unge under uddannelse,
5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af
kollegier med senere ændringer,
6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,
7) senere boligbyggerilove eller
8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af
boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel eller
9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i lov
om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne lov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give
tilsagn om ydelsesstøtte og garanti til opførelse af boliger for unge under
uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil der ydes
indekslån, jf. realkreditloven.
Stk. 3. Støtte kan gives til opførsel af indtil 2.500
værelsesenheder i finansåret 1991. Fordelingen af kvoten til kommunerne
foretages af boligministeren. Udnyttes bevillingskvoten i finansårene 1986-88
eller finansåret 190 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte
tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere
finansår.
Stk. 4. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om
støtte til det i stk. 3 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets
kvote tillægges kvoten for det følgende finansår.
Stk. 5. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber
samt til selvejende kollegier, ungdomsboliger eller fonde og lignende,
ungdomsboliger eller fonde og lignende, såfremt disses vedtægter kan
godkendes af boligministeren eller af kommunalbestyrelsen efter
boligministerens bemyndigelse.
Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte retningslinier
for formen og indholdet af de i stk. 5 nævnte vedtægter. Boligministeren kan
endvidere fastsætte almindelige gældende regler til afløsning, supplering
eller ændring af allerede godkendte vedtægter.
Stk. 7. Boligministeren fordeler ungdomsboligkvoten
under hensynstagen til det forventede behov i det pågældende område
sammenholdt med udlejningssituationen i allerede opførte boliger.
Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1-7 nævnte forhold.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 68. Boliger opført med støtte efter § 67 skal efter
boligministerens nærmere bestemmelse fortrinsvis stilles til rådighed for
unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor.
Stk. 2. Såfremt boligerne udlejes til andre end unge,
der efter stk. 1 har fortrinsvis dertil, kan boligministeren helt eller
delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller
ydelsesstøtte til ophør.
§ 69. De i § 67 nævnte boliger kan tilvejebringes ved
1) integration i almennyttigt boligbyggeri, hvortil der ydes støtte i
medfør af § 48,
2) erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme,
3) ombygning af eksisterende ejendomme eller
4) nybyggeri.
§ 69 a. (Ophævet)2)
§ 70. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån op
til 4 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Det kommunale lån skal have
oprykkende panteret efter indekslånet. Summen af kommune- og indekslån kan
udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 er rentefri. De afdrages, når
ejendommens økonomi efter långiverens skøn tillader det, jf. § 34, 2. pkt.
Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.
Stk. 3. Ved erhvervelse og ombygning af bebyggede
ejendomme efter § 69, nr. 2, og 3, kan boligministeren i særlig tilfælde
godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver
indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld
medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens
værdi, jf. § 60.
§ 71. Kommunelån udbetales i forbindelse med
ejendoms- eller grundkøb samt med byggeriet projektering og udførsel efter
samme regler, som gælder for almennyttigt byggeri efter § 33.
§ 72. Støtte efter § 67 kan kun ydes, hvis
kommunalbestyrelsen yder lån til byggeriet efter §§ 70 og 71 og låntager
betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker
første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,250 pct.
af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.
1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag
på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil
låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til
forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 4. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunene
godtgør statens udgifter til ydelsesstøtte med et beløb på 8,33 pct. af
udgifter til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på
indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede
ydelsesstøtte, jf. § 67.
Stk. 5. Halvdelen af kommunens betaling af renter samt
administrations- og reservefondsbidrag fordeles i hovedstadsområdet mellem
kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om
individuel boligstøtte.
§ 72 a. (Ophævet)
§ 72 b. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den
del af lånet, der på tidspunkt for lånets optagelse har pantesikkerhed ud
over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver
tid så stor en del af lånets restgælde og eventuelt forfaldne terminsydelser,
som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af
restgælden, der ikke omfattes af farantien, har panteret forud for den
garanterede del af restgælden.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen
halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.
§ 72 c. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra
indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene
fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut
på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.
Stk. 2. Boligministeren kan helt eller delvis bringe
betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til
ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for
byggeriet taler derfor, herunder stigning i det almindelige lejeniveau.
§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige
tilfælde yde tilskud eller lån tilskud eller lån til etablering af
ungdomsboliger, såfremt de endelige udgifter ved byggeriets opførelse
overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets
påbegyndelse.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes på de i § 70, stk. 2,
gældende vilkår.
Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
de i stk. 1 nævnte forhold.
§ 73. Bestemmelserne i § 13, stk. 2, § 56, § 58, stk.
2, og §§ 59-62 a gælder for byggerier, der opføres med støtte efter dette
kapitel.
§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i
hvert af studieårene 1984/85-1992/93 yde tilskud til nedbringelse af lejen i
kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået
tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-
eller boligbyggerilovgivningen.
Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/85 - 1986/87 kan
der gives tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i
hvert af studieårene 1987/88-1992/93.
Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for
studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af
boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftsudgifters
størrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb som i studieårene 1985/86
og 1986/87. Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for
studieåret 1984/85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme beløb
i hvert af studieårene 1987/88-1992/93. Boligministeren fastsætter nærmere
regler for tilskuddets beregning.
Stk. 4. Statstilskud efter stik. 1-3 kan endvidere ydes
til nedbringelse af lejen i enkeltværelser og lejligheder indtil på 1 1/2
værelse, der med kommunalbestyrelsens godkendelse forbeholdes unge under
uddannelse og andre med særligt behov derfor, såfremt bebyggelsen i
studieåret 1983-84 har fået statstilskud til nedbringelse af lejen.
Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, derer
ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og
1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. august 1993.
Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra
folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter
og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1.
august 1993.
§ 73 b. Boligministeren kan på statens vegne meddele
tilsagn om ydelsessstøtte og garanti til udbedring af byggeskader og større
ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til
energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn
om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller
boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8. Støtte
kan ydes, idet omfang udgifterne ikke dækker ved erstatninger, gennem
forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 36, stk. 2-5.
Stk. 2. Udgifter til arbejdet, efter stk. 1 finansieres
ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker
første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct
af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.
1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af
afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,
indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.
Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til
forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.
Stk. 4. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen
godtgør statens udgifter til ydelsesstøtte med et beløb på 8 pct. af
udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på
indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede
ydelsesstøtte, jf. § 67.
Stk. 5. Halvdelen af kommunens betaling af retter samt
administrations- og reservefondsbidrag fordeles i hovedstadsområdet mellem
kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om
individuel boligstøtte.
Stk. 6. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelsen i § 72 c.
Ydelsesstøtte afholdes af bevillingen hertil efter § 67, stk. 2.
Stk. 7. Statsgaranti kan ydes for den del af
indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud
over 80 pct. af ejendommens værdi. Det er en forudsætning for statens
garanti, at kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse ti lat godtgøre
staten halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.
Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Stk. 8. Tilsagn om støtte efter stk. 1 kan kun gives på
betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på
ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som
uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere
årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelsen kan afholdes efter reglerne i
stk. 9.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige
tilfælde, helt ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til
opretning af økonomien i en ungdomsboliginstitution, der har fået tilsagn
efter stk. 1. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter
indekslånet.
Stk. 10. Bestemmelserne i § 70, stk. 2, gælder for
kommunale lån efter stk. 9 i denne bestemmelse.
Stk. 11. Boligministeren fastsætter nærmere regler for
tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering
m.v. samt for kommunal støtte til genopretning af økonomien efter stk. 9.
§ 74. (Ophævet).
§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om
organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger som nævnt i § 67, stk. 1.
Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være
ligelig repræsentation af beboerne, at kommunalbestyrelsen og af
uddannelsesinstitutioners ledelse.
§ 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de i § 75
nævnte boliger efter regler, der fastsættes af boligministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om
udarbejdelse af regnskaber og budgetter for de i stk. 1 nævnte boliger.
§ 76 a. Til de i § 75 nævnte boliger kan kommunen
eller amtskommunen, hvori boligerne er beliggende, hvert år yde et tilskud,
der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som
ungdomsboligerne/kollegiet betaler.
Stk. 2. Halvdelen af de tilskud, som
kommunalbestyrelserne i hovedstadsområdet yder efter stk. 1, fordeles efter
reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.
§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige
ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges
boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra
det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for
kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere
for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for
ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer
kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet,
skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en
opsigelse ville have haft virkning.
Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale
medkommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.
Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af
lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder
tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til
1. punktum, samt ved anvisninger som i øvrigt foretages af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31.
december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.
§ 77. Bestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved
fastsættlesen af lejen m.v. for de boliger, der er nævnt i §§ 73 a og 75.
Stk. 2. Boliger for unge, der er indrettet i
almennyttigt boligbyggeri med tilsagn om støtte før 1. april 1982, er
omfattet af de for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmlser, uanset at
boligerne er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution med
sociale eller almennyttige formål.
Stk. 3. Den årlige lejeregulering foretages med
virkning fra 1. august. Regnskabsåret er fra 1. august til 31. juli.
Bestemmelserne i 1. og 2. punktum gælder ikke for boliger, der er beliggende
i ejendomme der tilhører et almennytigt boligselskab, jf. § 2.
Stk. 4. Undlader beboerne i de i stk. 1 nævnte boliger
eller i andre boliger for unge under uddannelse, hvortil boligministeren har
ydet støtte i form af lån, tilskud eller garantier, som led i en fælles
optræden at betale forfalden leje og andre forfaldne ydelser efter
lejeaftalen, finder reglerne i § 8, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Om manglende betaling af forfaldne ydelser
efter stk. 2 skal udlejeren foretage indberetning til boligministeren og
kommunalbestyrelsen med oplysninger som nævnt i § 8, stk. 12. Boligministeren
kan da lade staten overtage udlejerens fordringer mod de enkelte beboere og
indbetaler samtidig til udlejeren et beløb svarende til de af beboerne
skyldige ydelser.
Stk. 6. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk.
2, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov
om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er
givet tilsagn efter 1. juli 1980,pålægge Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte
stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller
ti len postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af
statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien
påtegning om, at långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse
skal overføre det skyldige beløb ti len af dekonti, der er nævnt på kontoen,
som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4.
Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgende konto i dennes
pengeinstitut. § 8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Reglerne i stk. 2-4 finder også anvendelse på
personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale
og ikke efter påkrav fra udlejeren betaler for benyttelsen med et beløb, som
svarer til den gældende og andre ydelser.
Stk. 8. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår
boligministerens konto efter reglerne i stk. 2-4 eller 5, indsigelse mod
konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Kontering
udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.
Stk. 9. Med henblik på udligning af lejeniveauet i
kollegiebyggeri og ndet byggeri for unge under uddannelse kan vilkårene for
lån efter § 62 i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri efter denne lov
ændres med et halvt års varsel. Boligministeren fastsætter nærmere
bestemmelser for huslejeudligningens gennemførelse.
§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen
skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller
er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev
udlejet, ikke længere er opfyldt. §87 i lov om leje finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under
særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere
udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.
Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at
boligerne til stadighed beboes af den berettigede personkreds, herunder
studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelse ska
lske.
§ 78. Bestemmelserne i kap. X A i lov om leje finder
ikke anvendelse på de i §§ 67 og 75 nævnte boliger.
§ 79. Udlejning af de i § 75 nævnte boliger skal ske
efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes
uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der
ske fælles indstilling til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1.
Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan
samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for
unge.
§ 80. Boligministeren nedsætter et ungdomsboligråd
med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almennyttige boligselskaber
og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for
boligministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold. Boligministeren
fastsætter de nærmere bestemmelser om statens sammensætning og
arbejdsopgaver.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte Retsinformation · 24. september 1997
- 1989 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM MIDLERTIDIG OFFENTLIG STØTTE TIL ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI OG STATSSTØTTEDE KOLLEGIER (AFHÆNDELSE M.V. AF ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS EJENDOMME. BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFONDS VIRKSOMHED. KOMMUNAL DRIFTSSTØTTE. NØDLIDENDE IKKESTATSSTØTTEDE UNGDOMSBOLIGER. ÆNDREDE OPSIGELSESREGLER FOR UNGDOMSBOLIGER) Retsinformation · 9. maj 1990
- Vejledning om visse forhold vedrørende ungdomsboliger (opsigelse, kommunal anvisningsret samt renoveringsstøtte til ungdomsboliger, der ikke er opført med statsstøtte) Retsinformation · 18. juli 1991
- 1986 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1987, VEDLIGEHOLDELSE I BOPERIODEN OG ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, ÆNDRET FINANSIERING AF ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, UNGDOMSBOLIGER SAMT BYGGESKADER OG RENOVERINGSARBEJDER I KOLLEGIER M.V.). Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BTL 101 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1987, VEDLIGEHOLDELSE I BOPERIODEN OG ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING, ÆNDRET FINANSIERING AF ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, UNGDOMSBOLIGER SAMT BYGGESKADER OG RENOVERINGSARBEJDER I KOLLEGIER M.V.) NR L 101 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 338 Retsinformation · 21. maj 1988
- Vejledning om omdannelse af selvejende institutioner til almene boligorganisationer Retsinformation · 28. december 1996