Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte

Gældende VEJ nr 165 af 27/09/1991VejledningSocial- og Boligministeriet10. oktober 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om organisation af ungdomsboliger,

der er opført med offentlig støtte

1. Ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 666 af 27.

september 1991 om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig

støtte, herefter benævnt organisationsbekendtgørelsen, er fastsat regler om

organisation af alle ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte.

Omfattet af bekendtgørelsen er således ungdomsboliger, der er opført med

statsstøtte efter lov nr. 235 af 30. april 1946 eller senere byggestøtte-,

kollegiestøtte- eller boligbyggerilove, såfremt de er organiseret som en

selvejende institution. Omfattet af bekendtgørelsen er endvidere

ungdomsboliger, der ikke er opført med statsstøtte, men som er godkendt af

Bygge- og Boligstyrelsen i medfør af boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8,

samt ungdomsboliger, der er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3 i lov om

byfornyelse og boligforbedring, og som er godkendt i medfør af

boligbyggeriloven. Der er herved sket en mindre udvidelse af antallet af

ungdomsboliginstitutioner, hvorom der er fastsat nærmere regler om

organisation.

I bekendtgørelsen er der med udgangspunkt i de for almennyttig

boligvirksomhed gældende regler fastsat ændrede regler for beboernes

indflydelse på ungdomsboliginstitutionens drift. Beboernes indflydelse er

herved blevet væsentligt udvidet, men dog således at den er afpasset de

særlige forhold, der gør sig gældende ved selvejende

ungdomsboliginstitutioner.

Ved Bygge- og Boligstyrelsens normalvedtægt for selvejende

ungdomsboliginstitutioner, der er opført med offentlig støtte, er der fastsat

regler for alle selvejende ungdomsboliginstitutioner, der er opført med

offentlig støtte. Der er således - i lighed med organisationsbekendtgørelsen

- sket en mindre udvidelse af antallet af ungdomsboliginstitutioner, for

hvilke normalvedtægten gælder.

Efter § 15, stk. 2 i organisationsbekendtgørelsen påhviler det

Læs alt

kommunalbestyrelsen at påse, at samtlige selvejende

ungdomsboliginstitutioners vedtægter er bragt i overensstemmelse med

normalvedtægten senest den 31. december 1991.

Såvel i organisationsbekendtgørelsen som i normalvedtægten og denne

vejledning er »kollegier« overalt erstattet af

»ungdomsboliger«. Heri er ingen realitetsændring.

Der er ikke med denne vejledning tilsigtet øgede kommunale udgifter.

2. Denne vejledning erstatter:

a. Punkterne 1-29 i Boligministeriets cirkulære af 2. februar 1978

om statsstøttede kollegier (Ledelse, tilsyn, udlejning og drift).

Dette cirkulære med bilag er herved ophævet i sin helhed.

b. Det om beboernes inddragelse anførte i pkt. 11 Boligstyrelsens

cirkulære af 14. september 1987 om offentlig støtte til udbedring af

byggeskader og renoveringsarbejder mv. i statsstøttede ungdomsboliger.

3. Som bilag til vejledningen er optrykt: Kap. 11 i lov om

boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991 (bilag

1).(*1)

Afsnit 1

Reglernes anvendelse.

4. Efter § 1 i organisationsbekendtgørelsen gælder reglerne for:

a. Ungdomsboliger, der er omhandlet i § 67, stk. 1 i lov om boligbyggeri,

jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991, såfremt de er

organiseret som en selvejende institution. Lovens § 67, stk. 1 omfatter alle

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte efter byggestøtte-,

kollegiestøtteeller boligbyggerilovgivningen. Endvidere omfattes

ungdomsboliger som er oprettet efter regler i § 15, stk. 3, i lov om

byfornyelse og boligforbedring, såfremt de er godkendt i medfør af

boligbyggeriloven. Desuden omfattes kollegier, der ikke er opført med

statsstøtte, men som godkendes af Bygge og Boligstyrelsen, og som opfylder

bestemmelserne i lovens kap. 11, og bestemmelserne i lovens § 67, stk. 1.

b. Ungdomsboliger, der modtager tilskud til nedbringelse af lejen efter §

73 a i lov om boligbyggeri, såfremt de er organiseret som en selvejende

institution.

5. For ungdomsboliger, der tilhører almennyttige boligselskaber,

gælder reglerne om organisation i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 784 af

14. december 1988 om almennyttig boligvirksomhed som ændret ved

bekendtgørelse nr. 490 af 27. juni 1990 og nr. 583 af 8. august 1991, samt

Boligstyrelsens cirkulære af 14. marts 1986 om organisation og udlejning af

almennyttigt byggeri. Derudover gælder de i det pågældende boligselskab

(boligforening) fastsatte regler. Disse regler gælder, uanset om

ungdomsboligerne er integrerede, eller de udgør en selvstændig afdeling.

Dette indebærer, at hverken organisationsbekendtgørelsen eller

normalvedtægten finder anvendelse på ungdomsboliger, der tilhører

almennyttige boligselskaber.

Afsnit 2.

Organisationens opbygning.

6. Organisationens opbygning er følgende:

a. Institutionens bestyrelse har den overordnede ledelse af

institutionen. Reglerne om sammensætning af og udpegning af bestyrelsen, der

er fastsat i § 75, stk. 2 i boligbyggeriloven, i

organisationsbekendtgørelsens §§ 4- 5 og i normalvedtægtens § 4, stk. 1,

uddybes i denne vejlednings pkt. 7-13. Reglerne om bestyrelsens opgaver og

ansvar, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens §§ 2-3 samt i

normalvedtægtens §§ 5-7, uddybes i denne vejlednings pkt. 14-18. Herudover

indeholder organisationsbekendtgørelsens § 3, stk. 5 og § 4, stk. 2-7, samt

normalvedtægtens § 4, stk. 2-4, § 7 og § 8 administrative regler; disse

regler uddybes i denne vejlednings pkt. 19-20.

b. Beboerrådet. Reglerne om valg af beboerråd, der er fastsat i

organisationsbekendtgørelsens § 6, § 7, § 12, stk. 1 og stk. 4 samt § 13,

uddybes i denne vejlednings pkt. 21-25. Reglerne om beboerrådets opgaver og

ansvar, der er fastsat i organisationsbekendtgørelsens §§ 8-10, uddybes i

denne vejlednings pkt. 26-35. Herudover indeholder

organisationsbekendtgørelsens § 7, stk. 4-5 administrative regler, der er

uddybet i denne vejlednings pkt. 36.

c. Beboermødet. Reglerne om afholdelse af beboermøde, der er

fastsat i organisationsbekendtgørelsens § 11, stk. 1-4, § 12 samt § 13,

3.-4.punktum, er uddybet i denne vejlednings pkt. 37-38. Reglerne om

beboermødets opgaver og ansvar, der er fastsat i

organisationsbekendtgørelsens § 6, § 8, stk. 2 og stk. 5, § 9, stk. 2-6, §

11, stk. 5, § 12, stk. 1-3 samt § 13, uddybes i denne vejlednings pkt. 39-45.

d. Urafstemning. Reglerne herom, der er fastsat i

organisationsbekendtgørelsens § 8, stk. 5, sidste punktum, § 9, stk. 4,

sidste punktum, § 10 og § 11 stk. 5, er uddybet i denne vejlednings pkt. 46.

Afsnit 3.

Bestyrelsens sammensætning og udpegning.

7. Efter § 75, stk. 2 i lov om boligbyggeri skal der i bestyrelsen

så vidt muligt være ligelig repræsentation af beboerne, af

kommunalbestyrelsen og af uddannelsesinstitutionens ledelse.

I medfør af § 75, stk. 1 i lov om boligbyggeri er der i

organisationsbekendtgørelsens § 4 og § 5 samt i normalvedtægtens § 4, stk. 1,

fastsat nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og udpegning.

8. Bestyrelsen skal omfatte 3 eller 6 medlemmer. Den ene trediedel

udpeges af kommunalbestyrelsen uden indstilling. Den anden trediedel af

bestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra beboerne på

et ordinært beboermøde. Den sidste trediedel udpeges efter indstilling fra

ledelsen for de uddannelsesinstitutioner, hvis uddannelsessøgende forudsættes

at være beboere i ungdomsboliginstitutionen. Dette indebærer, at hver af de 3

parter enten kan udpege/indstille 1 eller 2 bestyrelsesmedlemmer, dog således

at alle parter skal udpege/indstille samme antal medlemmer.

Det fastsættes i vedtægten for ungdomsboliginstitutionen, hvor mange

medlemmer bestyrelsen skal bestå af.

Efter § 13 i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988 om

drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte

(lejefastsættelse, regnskab, revision og tilsyn), med senere ændringer,

herefter benævnt driftsbekendtgørelsen, er det overladt til

kommunalbestyrelsen at godkende institutionens vedtægter i det omfang,

vedtægterne er i overensstemmelse med den af styrelsen udarbejdede

normalvedtægt, og kun indebærer en udfyldning af denne. Kommunalbestyrelsen

er således beføjet til at træffe bestemmelse om, hvorvidt bestyrelsen skal

bestå af 3 eller 6 medlemmer.

Samtidig med udpegningen/indstillingen af bestyrelsesmedlemmer

udpeges/indstilles suppleanter for disse.

Hvis medlemmer af bestyrelsen har økonomisk interesse i

ungdomsboliginstitutionens drift, f.eks som leverandør eller

forretningsfører, vil disse efter de almindelige forvaltningsretlige regler

kunne være inhabile. Det samme gælder personer, der er erhvervsmæssigt

tilknyttet erhvervelsen eller driften af andre ungdomsboliginstitutioner.

Efter de almindelig forvaltningsretlige regler om inhabilitet må medlemmer af

bestyrelsen heller ikke deltage i sager, hvor den pågældende eller andre, som

vedkommende ved slægtskab eller på anden måde er nært knyttet til, har en

særinteresse.

Bygge- og Boligstyrelsen skal - i modsætning til tidligere - ikke modtage

indberetning om bestyrelsens sammensætning, herunder ændringer af

bestyrelsens sammensætning.

Der henvises til § 4, stk. 1-3 i organisationsbekendtgørelsen og § 4, stk.

1 i normalvedtægten.

9. De medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, kan ikke være

uddannelsessøgende eller andre unge med særligt behov. Der er derimod intet

til hinder for, at de medlemmer, som kommunalbestyrelsen udpeger, ikke er

medlem af kommunalbestyrelsen, idet det dog forudsættes, at

kommunalbestyrelsen til stadighed ved udøvelse af sit tilsyn er i nøje

kontakt med dens egne repræsentanter i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil

således have mulighed for at udpege personer, som har været initiativtagere

til etablering af ungdomsboliginstitutionen som medlem af bestyrelsen.

Valget for de af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer af bestyrelsen og

disses suppleanter gælder for kommunalbestyrelsens valgperiode. Genvalg kan

finde sted.

Der henvises til § 4, stk. 1, stk. 3, stk. 5 og stk. 7 i

organisationsbekendtgørelsen.

10. På et ordinært beboermøde, der afholdes hvert år senest 5

måneder efter regnskabsårets afslutning, dvs. senest 31. december, indstiller

beboerne ved simpelt flertal medlemmer til bestyrelsen. Samtidig indstilles

suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne.

Valgbar til medlem af bestyrelsen er beboerrådets medlemmer. Herved sikres

informationen mellem bestyrelsen og beboerrådet.

Bestyrelsen skal give kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om de

medlemmer og suppleanter, der indstilles af beboermødet, således at

kommunalbestyrelsen kan foretage udpegning.

Udpegningen gælder for 2 år, idet halvdelen af de af

bestyrelsesmedlemmerne, der indstilles af beboerne, afgår hvert år. Hvis

bestyrelsen er på 3 medlemmer afgår 1 medlem hvert år. Genudpegning kan finde

sted. Ved den første udpegning bestemmes ved lodtrækning, hvilke

bestyrelsesmedlemmer der skal afgå først.

Der henvises til § 4, stk. 1, stk. 3-4, stk. 6-7, § 11, stk. 4 og § 12,

stk. 1 i organisationsbekendtgørelsen, samt § 4, stk. 1 i normalvedtægten.

Der henvises endvidere til pkt. 39 nedenfor.

11. De uddannelsesinstitutioner, hvis ledelse indstiller medlemmer

af bestyrelsen, bør være sådanne, hvis uddannelsessøgende især er beboere i

ungdomsboliginstitutionen. Kommer beboerne fra flere

uddannelsesinstitutioner, er der intet til hinder for, at ledelserne for

flere uddannelsesinstitutioner i fællesskab udpeger bestyrelsesmedlemmer.

I større byer, hvor beboerne ofte har tilknytning til forskellige

uddannelsesinstiutioner, kan indstillingen af bestyrelsesmedlemmer foretages

af organisationer for ledelsen af uddannelsesinstitutioner. Af

landsomfattende organisationer kan nævnes: Rektorkollegiet, Dansk

Seminarieforening, Rektorforsamlingen ved Danske Teknika, Sammenslutningen af

Ledere af Tekniske skoler og Forstanderforsamlingen ved Handelsskoler.

I meget små bysamfund uden en større uddannelsesinstitution vil ledelsen

for uddannelsesinstitutioner i nærliggende byer, som beboerne typisk

frekventerer, kunne indstille bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen skal i rimelig tid inden valg til bestyrelsen skriftligt

oplyse ledelserne af uddannelsesinstitutionerne om adgangen til at indstille

bestyrelsesmedlemmer. Det kan være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen for

ungdomsboliginstitutionen i henvendelsen til uddannelsesinstitutionernes

ledelser gør rede for reglerne om sammensætningen, og indstillingen af

bestyrelsen. Ligesom bestyrelsen bør gøre opmærksom på, at

kommunalbestyrelsen efter organisationsbekendtgørelsens § 5 kan udpege

medlemmer til bestyrelsen, såfremt uddannelsesinstitutionernes ledelser ikke

indstiller det nødvendige antal.

Det er overladt til kommunalbestyrelsen at bestemme hvilke

uddannelsesinstitutioner, der skal rettes henvendelse til med henblik på at

opnå indstilling af bestyrelsesmedlemmer fra ledelsen. Kommunalbestyrelsen

kan således bestemme, at der skal rettes henvendelse til de

uddannelsesinstitutioners ledelser, der efter de lokale forhold må anses for

relevante. Kommunalbestyrelsen kan også vælge, at der skal rettes henvendelse

til samtlige uddannelsesinstitutioners ledelser i området.

Det kan i praksis i de tilfælde, hvor der er flere

uddannelsesinstitutioner i området, være hensigtsmæssigt, at ledelserne

kontakter hinanden med henblik på at opnå enighed om indstilling af det

nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.

Opstår der tvister mellem uddannelsesinstitutionernes ledelser om, hvem

der er indstillingsberettigede, træffer kommunalbestyrelsen den endelige

administrative afgørelse. Ligesom kommunalbestyrelsen træffer den endelige

administrative afgørelse om, hvem af de indstillede der skal udpeges som

bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Det kan fastsættes i vedtægten for ungdomsboliginstitutionen hvilke

uddannelsesinstitutioners ledelser, der indstiller bestyrelsesmedlemmer.

Vedtægterne vil normalt indeholde bestemmelse herom. Vedrørende

kommunalbestyrelsens kompetence til at god kende vedtægterne henvises til

pkt. 8.

De medlemmer, der indstilles af uddannelsesinstitutionernes ledelser, kan

ikke være unge uddannelsessøgende eller andre unge med særligt behov.

Samtidig med indstillingen af bestyrelsesmedlemmer indstilles suppleanter

for disse.

Bestyrelsen giver kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om de medlemmer

og suppleanter, der indstilles af uddannelsesinstitutionernes ledelser,

således at kommunalbestyrelsen kan foretage udpegningen.

Udpegningen gælder for 2 år, genudpegning kan finde sted. Angående første

periodes længde henvises til det ovenfor under pkt. 10 anførte.

Der henvises til § 4, stk. 1, stk. 3, og stk. 5-7 i

organisationsbekendtgørelsen samt § 4, stk. 1 i normalvedtægten.

12. Indstiller beboerne eller uddannelsesinstitutionernes ledelser

ikke det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer, kan kommunalbestyrelsen

udpege de bestyrelsesmedlemmer, som kommunalbestyrelsen finder egnede. Højst

en trediedel af medlemmerne kan udpeges blandt unge uddannelsessøgende eller

andre unge med særligt behov.

Kommunalbestyrelsen bør i denne situation sigte mod en sammensætning af

bestyrelsen, som ligger så tæt som muligt op ad forudsætningerne i § 75, stk.

2 i lov om boligbyggeri og i organisationsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, om

tredelt, ligelig repræsentation af beboerne, uddannelsesinstitutionernes

ledelse og kommunalbestyrelsen.

Der henvises til § 5 i organisationsbekendtgørelsen.

13. Inden en ungdomsboliginstitution er taget i brug, vil det

selvsagt ikke være muligt for beboerne at indstille medlemmer til

bestyrelsen. Bestyrelsen vil derfor i denne periode bestå af medlemmer

udpeget direkte af kommunalbestyrelsen og efter indstilling fra

uddannelsesinstitutionernes ledelser samt af repræsentanter for

initiativtageren til institutionen.

Det påhviler bestyrelsen for institutionen at indkalde til det første

beboermøde, såfremt beboerne i en ny institution ikke inden 6 måneder efter

indflytningen tager initiativ hertil, jf. organisationsbekendtgørelsens § 12,

stk. 4. På dette møde indstiller beboerne bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

for disse. Der henvises til pkt. 39 nedenfor.

Bestyrelsens opgaver og ansvar.

14. Bestyrelsen har det overordnede juridiske og økonomiske ansvar

for institutionens dispositioner, og skal herunder sørge for, at

institutionens virksomhed tilrettelægges, ledes og udøves forsvarligt i

overensstemmelse med reglerne i boligbyggerilovens kap. 11, samt regler der

er fastsat i medfør af boligbyggeriloven og institutionens vedtægter.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at driften foregår efter rationelle

administrationsmetoder, således at beboernes interesser tilgodeses, samtidig

med at institutionens anliggender varetages bedst muligt. Bestyrelsen træffer

desuden bestemmelser om varetagelsen af den daglige administration.

Det påhviler bestyrelsen at drage omsorg for, at gældende regler, der

sikrer beboerne medindflydelse på driften af institutionen, overholdes.

Bestyrelsen kan endvidere med 2/3 flertal træffe bestemmelse om ændringer

af vedtægterne for institutionen. Beboerrådet og beboermødet har ingen

indflydelse på indholdet af institutionens vedtægter, herunder ændringer af

disse. Der henvises i øvrigt til pkt. 47-9 nedenfor.

Bestyrelsens overordnede ledelse skal herudover ses i sammenhæng med

bestemmelsen i § 12 i driftsbekendtgørelsen. Efter denne bestemmelse skal

kommunalbestyrelsen foretage indberetning til Boligstyrelsen (nu Bygge- og

Boligstyrelsen), hvis der konstateres uregelmæssigheder af væsentlig

betydning ved institutionens eller ejendommens drift, herunder

huslejeaktioner og udlejningsvanskeligheder af mere permanent karakter. Det

forudsættes, at kommunalbestyrelsen i udøvelsen af sit tilsyn til stadighed

er i nøje kontakt med dens egne repræsentanter i bestyrelsen, således at

muligheden for at afbøde økonomiske eller andre problemer for institutionen

ikke forspildes ved en for sen indgriben fra bestyrelsens eller tilsynets

side.

Bestyrelsen kan pådrage sig erstatningsansvar efter de almindelige

erstatningsretlige regler, såfremt ungdomsboliginstitutionen har lidt tab som

følge af kritisable dispositioner eller udvist forsømmelighed fra

bestyrelsens side. Tilsvarende gælder for forretningsføreren.

Kommunalbestyrelsen vil i givet fald kunne forlange, at institutionen rejser

erstatningskrav overfor de pågældende.

I det omfang bestyrelsen, jf. pkt. 13, forestår byggeopgaver, er

bestyrelsen ansvarlig for, at byggeriet søges gennemført efter rationelle

byggemetoder og til den lavest mulige pris. Endvidere er det bestyrelsens

ansvar, at byggeriet søges udformet tilfredsstillende i planmæssig og teknisk

henseende og at der stilles de fornødne krav om kvalitetssikring samt

udarbejdes driftsplaner for ejendommen.

Der henvises til bestemmelserne i organisationsbekendtgørelsens § 2, § 3,

stk. 1, sidste punktum, og § 3, stk. 4, normalvedtægtens § 5 og § 9, samt

driftsbekendtgørelsens § 12 og pkt. 24 i den dertil hørende vejledning

(Boligstyrelsens vejledning af 16. marts 1988).

15. Bestyrelsen er ansvarlig for, at udlejning og opsigelse af

boligerne sker i overensstemmelse med reglerne herom.

Vedrørende opsigelse af lejerne henvises til § 77a i boligbyggeriloven

samt Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 500 af 26. juni 1991 om

opsigelse i statsstøttede ungdomsboliger med dertil hørende vejledning af 4.

juli 1991. Vedrørende udlejning af ungdomsboliger henvises til § 79 i

boligbyggeriloven, § 15 i driftsbekendtgørelsen samt punkterne 29-31 i den

dertil hørende vejledning.

Der henvises til § 2, stk. 4 i organisationsbekendtgørelsen og § 5 i

normalvedtægten.

16. Bestyrelsen skal godkende institutionens budget og

årsregnskab. Bestyrelsen er ansvarlig for, at regnskabsaflæggelse, budget og

lejefastsættelse sker i overensstemmelse med regler i driftsbekendtgørelsen.

Bestyrelsen skal således hvert år senest 3 måneder før regnskabsårets

begyndelse, dvs senest den 30. april, indsende budgettet til

kommunalbestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen skal endvidere inden 6 måneder

efter regnskabsårets afslutning, dvs senest den 31. januar, indsende

regnskabsmaterialet - årsregnskabet, årsberetningen, spørgeskemaet, revisors

beretning og udskrift af revisionsprotokollen - til kommunalbestyrelsens

godkendelse. Der henvises til § 8, stk. 3 og § 9, stk. 5 i

driftsbekendtgørelsen, som er ændret samtidig hermed, samt punkterne 19-20 i

den dertil hørende vejledning.

I forbindelse med en ungdomsboliginstitutions ibrugtagelse indsender

bestyrelsen, senest samtidig med at udlejningen påbegyndes, det driftsbudget,

der skal danne grundlag for fastsættelse af lejen til kommunalbestyrelsens

godkendelse. Det samme gælder, når den endelige leje skal fastlægges efter

byggeregnskabets afslutning og byggeriets prioritering. Der henvises til § 10

i driftsbekendtgørelsen samt pkt. 14 i dertil hørende vejledning.

Vedrørende beboerrådets og beboermødets indflydelse på budgettet og

årsregnskabet henvises til punkterne 27, 28, 40 og 41 nedenfor.

Der henvises til organisationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og

normalvedtægtens § 5. Vedrørende lejefastsættelsen i øvrigt henvises til kap.

2 i driftsbekendtgørelsen og punkterne 6-17 i den dertil hørende vejledning.

17. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om væsentlige

forandringer, køb eller salg af institutionen. Forinden om- og

tilbygningsarbejder, der skal finansieres ved låneoptagelse, påbegyndes, skal

kommunalbestyrelsens godkendelse af selve projektet dog indhentes. Bygge- og

Boligstyrelsens godkendelse skal tillige indhentes til følgende

foranstaltninger:

1) Forandringer, der fratager boligen dens karakter af ungdomsbolig.

2) Nedlæggelse af ungdomsboliger med henblik på anden anvendelse.

3) Sammenlægning af boliger.

4) Større renoveringsarbejder, herunder moderniseringer, hvortil der

søges støtte efter boligbyggerilovens kap. 11.

Ved lejeforhøjelser som følge af forbedringer m.v. indsender bestyrelsen

et driftsbudget til brug for kommunalbestyrelsens godkendelse af

lejeforhøjelsen.

Efter § 12, stk. 3 i driftsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen dog til

sikring af institutionens forsvarlige drift træffe de foranstaltninger, som

den finder nødvendige. Kommunalbestyrelsen kan således pålægge bestyrelsen at

foretage forandringer, samt foretage ændring af budgettet.

Vedrørende beboerrådets og beboermødets indflydelse på foretagelse af

væsentlige forandringer henvises til punkterne 29-30 og 42 nedenfor.

Beboerrådet og beboermødet har ikke indflydelse på beslutninger om køb eller

salg af institutionen.

Beslutninger om væsentlige forandringer, køb eller salg af institutionen

skal godkendes af kommunalbestyrelsen og Bygge- og Boligstyrelsen eller

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) efter

bemyndigelse. Bestemmelse herom skal tinglyses på ungdomsboliginstitutionens

ejendom.

Vedrørende ungdomsboliginstitutionens opløsning ved likvidation henvises

til pkt. 50 nedenfor.

Der henvises til § 3, stk. 2 i organisationsbekendtgørelsen og § 6, stk.

1-2 i normalvedtægten. Der henvises i øvrigt til §§ 10-12 i

driftsbekendtgørelsen samt punkterne 13-14 og 32-34 i den dertil hørende

vejledning.

18. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning om skelforandringer

eller pantsætning af institutionens faste ejendom. Beslutningen skal dog

godkendes af kommunalbestyrelsen samt tillige af Hypotekbanken i henhold til

§ 19 i driftsbekendtgørelsen. Bestemmelse herom skal tinglyses på

ungdomsboliginstitutionens ejendom.

Beboerrådet og beboermødet har ikke indflydelse på beslutningen om

foretagelse af skelforandringer eller pantsættelse af institutionens faste

ejendom.

Der henvises til § 3, stk. 3 i organisationsbekendtgørelsen og § 6, stk. 3

i normalvedtægten. Der henvises i øvrigt til § 11, stk. 2 og § 19 i

driftsbekendtgørelsen samt punkterne 36-39 i den dertil hørende vejledning.

Administrative regler for bestyrelsens arbejde.

19. Bestyrelsens arbejde er ulønnet.

Der kan afholdes rimelige udgifter i forbindelse med bestyrelsens arbejde.

Disse udgifter indgår i driftsbudgettet for ungdomsboliginstitutionen og

afholdes over lejen. De udgifter, der her sigtes på, er f.eks. udgifter til

kontorhold og udgifter i forbindelse med konferencer o.lign. Udgifterne

optages på konto 25 (beboerfaciliteter) i driftsbudgettet og årsregnskabet,

jf. kontoplanen der er optrykt som bilag 1 til driftsbekendtgørelsen.

Der henvises til § 3, stk. 5 i organisationsbekendtgørelsen.

20. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af

medlemmerne er til stede. Bestyrelsen vælger en formand blandt sine

medlemmer. Beslutningen træffes af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer

ved simpelt flertal. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget.

Ungdomsboliginstitutionen forpligtes ved underskrift af 2

bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand.

Beslutning om ændringer af vedtægterne for institutionen kræver dog

vedtagelse af mindst 2/3 af dem samlede bestyrelse. Vedrørende ændringer af

vedtægter henvises i øvrigt til punkterne 47-49 nedenfor.

Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden, når der skønnes at være behov

herfor, samt når mindst 2 medlemmer af bestyrelsen anmoder herom. Indkaldelse

sker skriftligt med 8 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Der tages

referat af bestyrelsesmøderne, som underskrives af formanden. Bestyrelsen kan

i en forretningsorden fastsætte nærmere regler for udførelse af

bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp. Udgifterne hertil optages på konto

10 (administration) og konto 11 (revision) i driftsbudgettet og

årsregnskabet, jf. kontoplanen, der er optrykt som bilag 1 til

driftsbekendtgørelsen.

Der henvises til normalvedtægtens § 4, stk. 2, § 7 og § 8.

Afsnit 4

Beboerrådet.

Valg af beboerråd.

21. Beboerne i en ungdomsboliginstitution har ret til

medindflydelse på institutionens drift efter de regler, der er fastsat i

organisationsbekendtgørelsen, såfremt de på et beboermøde træffer beslutning

herom og vælger et beboerråd til at øve medindflydelsen.

Der kan ikke i ungdomsboliginstitutionens vedtægter, fundats eller

lignende gyldigt fastsættes regler, der begrænser den medindflydelse, som

beboerne har efter organisationsbekendtgørelsen.

Afholdelse af beboermøder, beboerrådsmøder, urafstemninger mv. hviler i

vidt omfang på de almindelige foreningsretlige principper. Det vil derfor

ofte bl.a. af bevismæssige grunde være en domstolsafgørelse, om disse

principper er overholdt i forbindelse med et mødes indkaldelse og afvikling

eller i forbindelse med udformning og afholdelse af en afstemning, herunder

urafstemning.

Der er intet til hinder for, at beboerne opretter en kollegianerforening

eller lignende og vælger medlemmer hertil. En sådan forening har dog ingen

beføjelser i henhold til boligbyggeriloven og organisationsbekendtgørelsen.

Beboerne i ungdomsboliginstitutionen er ikke pligtig til at være medlem at en

sådan forening. Der kan heller ikke over institutionens driftsbudget og

årsregnskab afholdes udgifter til en sådan forenings virksomhed. Foreningens

udgifter må afholdes af dens medlemmer. Forestås driften af

fællesindretninger og lignende af en kollegianerforening, der afholder

udgiften af medlemskontingentet, er ikke-medlemmer dog pligtig at refundere

foreningen et af bestyrelsen fastsat beløb, svarende til den del af

kontingentet, som medgår hertil. Bidrag til foreningen er efter lejeloven

ikke pligtig ydelse i lejeforholdet og kan derfor ikke opkræves som en del af

lejen.

I modsætning til tidligere, kan en kollegianerforeningsbestyrelse ikke på

visse betingelser udgøre bestyrelsen i kollegianerrådet (nu beboerrådet).

Der henvises til § 6 i organisationsbekendtgørelsen.

22. På det ordinære beboermøde, der afholdes hvert år senest 5

måneder efter regnskabsårets afslutning dvs senest den 31. december, vælger

beboerne ved simpelt flertal mindst 3 medlemmer til beboerrådet, hvoraf den

ene vælges som formand. Desuden vælges suppleanter for samtlige

beboerrådsmedlemmer.

Beboerrådet skal bestå af et ulige antal medlemmer. Det er beboermødet,

der træffer beslutning om, hvor mange medlemmer - ud over 3 - beboerrådet

skal have.

Valgbar til beboerrådet er beboere i ungdomsboliginstitutionen.

Valgperioden for beboerrådsmedlemmer og suppleanter er 2 år. Genvalg kan

finde sted. Hver beboer har 1 stemme. Som beboer anses de, der er ifølge

lejekontrakten er lejere i ungdomsboliginstitutionen. Der kan ikke stemmes

ved fuldmagt.

For så vidt angår habilitetskravene til medlemmer af beboerrådet henvises

til det ovenfor under pkt. 8 anførte.

Der henvises til § 7, § 11, stk. 2 og stk. 4 og § 12, stk. 1, i

organisationsbekendtgørelsen, samt til pkt. 38 nedenfor.

23. Er der ikke valgt medlemmer til beboerrådet, eller har rådet

nedlagt sit hverv uden at være afløst af et nyt råd, varetages dets

funktioner af bestyrelsen for institutionen.

Det påhviler bestyrelsen for institutionen at indkalde til det første

beboermøde, såfremt beboerne i en ny institution ikke inden 6 måneder efter

indflytningen tager initiativet hertil. På dette møde vælger beboerne

medlemmer til beboerrådet og suppleanter for disse.

Der henvises til § 12, stk. 4 og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

24. Er mødeprocenten på et beboermøde meget ringe, kan

institutionens bestyrelse efter forhandling med beboerrådet indkalde til et

beboermøde med forslag om ophævelse af beboerrådet som eneste punkt på

dagsordenen. Forslag om ophævelse af beboerrådet kan kun behandles på et

ekstraordinært beboermøde. Nedlægges beboerrådet, varetages dets funktioner

af bestyrelsen som nævnt ovenfor under pkt. 23.

Der henvises til pkt. 45 nedenfor og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

25. Uanset at der ikke er fastsat regler herom, er det Bygge- og

Boligstyrelsens opfattelse, at et beboerråd har pligt til at træde tilbage,

såfremt dette vedtages på et ordinært eller ekstraordinært beboermøde, uanset

at det siddende råds valgperiode ikke er udløbet.

Der kan kun vælges nyt beboerråd på samme møde, hvis dette fremgår af den

forud udsendte dagsorden. I modsat fald må et nyt beboerråd vælges på et -

eventuelt på bestyrelsens foranledning - indkaldt ekstraordinært beboermøde.

Beboerrådets opgaver og ansvar.

26. Uanset beboerrådets og beboermødets adgang til at træffe

beslutninger vedrørende ungdomsboliginstitutionens drift har bestyrelsen det

juridiske og økonomiske ansvar for institutionens dispositioner. Dette

indebærer, at bestyrelsen skal skride ind, hvis beboerrådets eller

beboermødets beslutning er i strid med gældende regler, hvad enten disse

regler er fastsat i boligbyggeriloven, i bekendtgørelser eller cirkulærer

udstedt i medfør heraf, i vedtægten for ungdomsboliginstitutionen, i anden

lovgivning eller i de lejekontrakter, institutionen har indgået med den

enkelte beboer.

Bestyrelsen kan således f.eks. forlange en rimelig standard for så vidt

angår vedligeholdelse af institutionen. I praksis vil det kunne lette

administrationen og samarbejdet mellem bestyrelsen og beboerrådet, hvis der

aftales nogle generelle retningslinier for, hvilke typer af vedligeholdelse-

og reparationsarbejder bestyrelsen eller administrator uden videre kan lade

udføre. Det er altid bestyrelsen, der træffer aftaler udadtil på

institutionens vegne.

Opstår der uenighed mellem bestyrelsen og beboermødet eller beboerrådet om

kompetencespørgsmål eller lignende, vil det ofte være problemer af almindelig

foreningsretlig karakter, hvis afgørelse vil henhører under domstolene. Det

samme gælder normalt for konkrete tvistigheder mellem institutionen og de

enkelte beboere, f.eks. om kontraktsforståelse, varmeregnskaber,

vedligeholdelsesopgaver og flytteafregninger. Parterne rådes derfor som

udgangspunkt til at forhandle sig til rette ved hjælp af de muligheder,

beboerdemokratiet giver.

27. Beboerrådet skal have forelagt det af bestyrelsen udarbejdede

driftsbudget, forinden det godkendes endeligt af bestyrelsen, der, jf.

ovenfor under pkt. 16, videresender det til kommunalbestyrelsen til

godkendelse.

Beboerrådet skal således ikke godkende driftsbudgettet, men alene have det

forelagt til drøftelse. Opstår der uenighed mellem bestyrelsen og beboerrådet

om driftsbudgettet, er det i 1. omgang bestyrelsen, der træffer afgørelse med

undtagelse af de nedenfor under punkterne 28-30 nævnte forhold. Uenighed

mellem bestyrelsen og beboerrådet om driftsbudgettet, kan dog indbringes af

bestyrelsen for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative

afgørelse, jf. organisationsbekendtgørelsens § 9, stk. 7.

Beboerrådet skal forlægge institutionens budget for det kommende driftsår

på et beboermøde senest 4 måneder før regnskabsårets afslutning, dvs senest

den 31. marts. Beboermødet skal således ikke godkende driftsbudgettet, men

alene have det forelagt til drøftelse.

Det er derfor en forudsætning, at bestyrelsens oplæg til driftsbudget for

det kommende driftsår udsendes til beboerrådet i rimelig tid inden den 31.

marts, således at rådet får mulighed for at sætte sig ind i budgettet inden

afholdelse af beboermødet. Der bør endvidere henses til, at der skal

indkaldes til beboermøde med mindst 8 dages varsel, og at driftsbudgettet

skal udsendes til samtlige beboere forud for beboermødet. Der henvises i

øvrigt til det nedenfor under punkterne 28-30 anførte vedrørende proceduren

for tilvejebringelse af driftsbudgettet.

Der henvises til § 9, § 11, stk. 1 og § 12, stk. 2 og stk. 5 i

organisationsbekendtgørelsen. Der henvises endvidere til pkt. 16 ovenfor.

Vedrørende lejefastsættelsen i øvrigt henvises til kap. 2 i

driftsbekendtgørelsen og punkterne 6-17 i den dertil hørende vejledning.

28. Beboerrådet har inden for rammerne af det driftsbudget, som

bestyrelsen fremsender til kommunalbestyrelsens godkendelse, adgang til at

bestemme, i hvilken rækkefølge bestyrelsen skal lade vedligeholdelses- og

forbedringsarbejder samt fornyelser i institutionen udføre. Det er således

beboerrådet - og ikke bestyrelsen -, der bestemmer, i hvilken rækkefølge, der

skal indgås aftaler med håndværkere om de forskellige arbejders udførelse.

Bestyrelsen kan ikke, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom,

lade sådanne arbejder gennemføre uden beboerrådets samtykke. Ligesom

bestyrelsen heller ikke uden pålæg herom fra kommunalbestyrelsen kan lade

arbejderne gennemføre i en anden rækkefølge, end beboerrådet har godkendt.

Bestyrelsen kan dog lade nødvendige vedligeholdelsesarbejder udføre på

ejendommen, hvis arbejderne er af en sådan art, at de ikke uden væsentlig

ulempe kan afvente beboerrådets beslutning. Bestyrelsen vil dog kunne

indbringe eventuelle tvistigheder mellem bestyrelsen og beboerrådet om

driftsbudgettet for kommunalbestyrelsen. Indbringelse af eventuelle

tvistigheder for kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for så vidt

angår arbejdernes udførelse. Det af bestyrelsen udarbejdede driftsbudget

danner dog - med forbehold af kommunalbestyrelsens godkendelse - grundlag for

varsling af lejeforhøjelse.

For at give beboerrådet mulighed for at øve indflydelse på rækkefølgen af

de vedligeholdelses- og forbedringsarbejder samt fornyelser, hvortil der

afsættes midler i driftsbudgettet, behandles disse forhold på det ordinære

beboermøde, der afholdes senest den 31. december. Beboermødet skal som

ovenfor nævnt ikke godkende driftsbudgettet og dermed rækkefølgen af de

arbejder, der skal udføres, men alene have det forelagt til drøftelse. På

grundlag af beboerrådets - og ikke beboermødets - bestemmelse om rækkefølgen

for arbejdernes udførelse udarbejder bestyrelsen et driftsbudget, der

forelægges beboermødet til drøftelse senest den 31. marts. Ved denne

procedure opnås, at bestyrelsen på grundlag af tilkendelser på beboermødet

får rimelig tid til på et realistisk grundlag at udarbejde et driftsbudget

for det kommende år.

Der henvises til § 9, stk. 1, stk. 2, stk. 5-7 og § 12, stk. 1-2 i

organisationsbekendtgørelsen samt punkterne 26-27 ovenfor. Vedrørende

vedligeholdelse, fornyelser samt henlæggelser hertil henvises til konto 14-18

i den af Boligstyrelsen (nu Bygge- og Boligstyrelsen) den 16. marts 1988

udarbejdede fastsættelse af kontienes indhold, der er optrykt som bilag 2 til

driftsbekendtgørelsen.

29. Beboerrådet kan træffe beslutning om driften og anvendelsen af

fælleslokaler i institutionen samt om etablering af fritidsaktiviteter,

f.eks. udgivelse af beboerblad og afholdelse af kulturelle arrangementer.

Bestyrelsen har - når beboermødet har truffet beslutning herom - pligt til

at lade sådanne foranstaltninger udføre, såfremt beboerrådet har tiltrådt den

heraf følgende nødvendige lejeforhøjelse.

Uden beboerrådets samtykke, der er tiltrådt af beboermødet, kan sådanne

foranstaltninger ikke gennemføres, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler

pålæg herom.

Bestyrelsen vil dog kunne indbringe eventuelle tvistigheder mellem

bestyrelsen på den ene side og beboerrådet/beboermødet på den anden side om

foranstaltningernes udførelse for kommunalbestyrelsen. Indbringelse af

eventuelle tvistigheder for kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for

så vidt angår forstaltningernes udførelse.

Der henvises til pkt. 42 nedenfor. Der henvises endvidere til § 9, stk. 3,

2. punktum og stk. 4, 1. og 2. punktum samt § 12, stk. nr. 1-2 i

organisationsbekendtgørelsen.

30. Beboerrådet kan beslutte, at der skal udføres rimelige

moderniseringsarbejder, (ombygninger, energibesparende foranstaltninger og

tekniske installationer) kollektive anlæg (vaskerier, fælleslokaler mv.),

ekstraordinære renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader. Bestyrelsen

har - når beboermødet har truffet beslutning herom - pligt til at lade

sådanne arbejder udføre, såfremt beboerrådet har tiltrådt den heraf følgende

nødvendige lejeforhøjelse.

Uden beboerrådets samtykke, der er tiltrådt af beboermødet, kan sådanne

arbejder ikke gennemføres, med mindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg

herom.

Bestyrelsen vil dog kunne indbringe eventuelle tvistigheder mellem

bestyrelsen på den ene side og beboerrådet/beboermødet på den anden side om

arbejdernes udførelse for kommunalbestyrelsen. Indbringelse af eventuelle

tvistigheder for kommunalbestyrelsen har opsættende virkning for så vidt

angår arbejdernes udførelse.

Beboerrådets beslutning om gennemførelse af de ovenfor nævnte arbejder

skal godkendes på et beboermøde, jf. nedenfor under pkt. 42, inden

bestyrelsen principielt søger kommunalbestyrelsens godkendelse til forslagets

gennemførelse, jf. ovenfor under pkt. 17. Er de samlede udgifter til

moderniseringsarbejder mv. efter afholdt licitation steget med mere end 15

pct., skal arbejderne godkendes på et nyt beboermøde, inden arbejderne

påbegyndes. Baggrunden herfor er, at den lejeforhøjelse, som udgifterne til

arbejderne udførelse resulterer i, først med rimelig sikkerhed kan anslås

efter afholdelse af licitation. Opgives det, efter at licitationsresultatet

foreligger, at gennemføre arbejderne, indgår de indtil da afholdte udgifter i

institutionens driftsbudget, dvs. at udgifterne holdes over lejen.

Med henblik på at få indarbejdet udgifterne til de her nævnte arbejder i

driftsbudgettet, behandles disse forhold på det ordinære beboermøde, der

afholdes senest den 31. december. Der er dog intet til hinder for, at

forholdene kan behandles på et ekstraordinært beboermøde.

For så vidt angår disse arbejders gennemførelse forelægges de for

beboermødet til godkendelse. Der henvises til pkt. 42 nedenfor.

Overstiger den påregnede lejeforhøjelse - såvel ved beslutningen om

arbejdernes principielle gennemførelse som efter afholdt licitation - 15 pct.

af den gældende årsleje og fremsætter mindst 1/4 af de på beboermødet

fremmødte stemmeberettigede beboere krav herom, skal forslaget sendes til

urafstemning jf. nedenfor under pkt. 46.

De ovenfor nævnte regler om inddragelse af beboerne gælder også i de

tilfælde, hvor der søges støtte til arbejdernes udførelse efter § 73 b i lov

om boligbyggeri. De her nævnte regler erstatter derfor det om beboernes

inddragelse anførte i pkt. 11 i Boligstyrelsens cirkulære af 14. september

1987 om offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder

mv. i statsstøttede ungdomsboliger.

Der henvises til § 9, stk. 3-5 og stk. 7 samt § 12, stk. 1-2 i

organisationsbekendtgørelsen.

31. Beboerrådet skal overvåge ejendommens vedligeholdelsestilstand

og påse, at der er god orden i institutionen. Eventuelle reaktioner kan kun

foretages af bestyrelsen. Det ligger således uden for beboerrådets beføjelser

at påtale vedligeholdelsestilstanden overfor ejendomsfunktionærer eller

overtrædelser af husordenen eller andre forhold direkte over for den enkelte

beboer. Der henvises til pkt. 26 ovenfor.

Der henvises til § 8, stk. 1 i organisationsbekendtgørelsen.

32. Beboerrådet kan vedtage ændringer af husordenen. Vedtagne

ændringer er gyldige, hvis der er flertal for dem på beboermødet, jf.

nedenfor under pkt. 43. Beboerrådets beslutninger om ændring af husordenen

skal således forelægges et beboermøde til godkendelse.

Bestyrelsen har ikke indflydelse på beslutninger om ændringer af

husordenen. Det kan dog være hensigtsmæssigt, at beboerrådet drøfter de

ønskede ændringer med bestyrelsen, inden ændringsforslagene optages på

dagsordenen for et beboermøde.

Der kan ikke i en husorden fastsættes regler, der giver beboerne en

retsstilling, der strider mod ufravigelige bestemmelser i lejelovgivningen,

boligbyggerilovgivningen eller de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser

m.v. Det er bestyrelsens ansvar, at husordenen ikke er i strid med disse

regler.

Regler, der kan optages i en husorden, er normalt ordensforskrifter for

beboerne til sikring af rimelige muligheder for benyttelse af

ungdomsboliginstitutionen, således at dette sker uden gene for de øvrige

beboere.

Som eksempel på forhold, der kan reguleres i husordenen, kan nævnes

tilladelse til husdyrhold. Ændres en husordensbestemmelse om tilladelse til

husdyrhold til forbud mod husdyrhold, kan bestående rettigheder om husdyrhold

ikke bortfalde før efter dyrets død. Blinde og svagtseende har dog altid lov

til at holde førerhund, uanset at der efter husordenen er forbud mod

husdyrhold.

Der henvises til § 8, stk. 2 i organisationsbekendtgørelsen.

33. Beboerrådet skal - så vidt muligt forudgående - orienteres om

ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer.

Det er således bestyrelsen, der foretager afskedigelser og ansættelser.

Der bør dog i rimeligt omfang tages hensyn til beboerrådets og hermed

beboernes ønsker.

Der henvises til § 8, stk. 3 i organisationsbekendtgørelsen.

34. I ungdomsboliginstitutioner, der har fået tilsagn om

statsstøtte efter den 30. juni 1986 og er omfattet af Byggeskadefonden, skal

bestyrelsen indkalde beboerrådet til et møde med den bygningssagkyndige om

tilrettelæggelse af det eftersyn, der i henhold til § 62 c, stk. 1 i lov om

boligbyggeri, skal foretages inden 5 år efter byggeriets aflevering.

Beboerrådet har desuden ret til at være tilstede ved eftersynet. Det påhviler

derfor bestyrelsen at orientere beboerrådet om tid og sted for 5-års

eftersynet. For at 5-års eftersynet kan gennemføres så effektivt som muligt,

kan det være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen forud for eftersynet udsender en

liste til samtlige beboere, således at beboerne skriftligt kan gøre opmærksom

på eventuelle skader. Beboerrådet bør endvidere orienteres om den rapport,

der afgives på baggrund af eftersynet. Beboerrådet må dog selv rette

henvendelse til bestyrelsen for at få et eksemplar af eftersynsrapporten.

Vedrørende 5-års eftersynet henvises i øvrigt til § 5 i Bygge- og

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 541 af 18. juli 1990 om 5-års eftersyn og

den dertil hørende vejledning udsendt af Bygge- og Boligstyrelsen i september

1990.

Der henvises til § 8, stk. 4 i organisationsbekendtgørelsen.

35. Beboerrådet kan træffe beslutning om, hvorvidt fordelingen af

udgifter til varme og el skal ske på grundlag af enten

varmefordelingsmåler/elektricitetsmåler, eller fordelingen skal ske efter

bruttoetageareal eller rumfang. Beboerrådet kan endvidere træffe beslutning

om, at udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle eller

kollektive vandmålere. I beboerrådets og beboermødets overvejelser bør bl.a.

indgå, om der umiddelbart forud har været foretaget omlægninger, samt den

lejeforhøjelse omlægningen vil medføre.

For at opnå gyldighed skal beboerrådets beslutning godkendes på et

beboermøde. Fremsætter mindst 1/4 af beboermødets stemmeberettigede deltagere

krav herom, skal den endelige godkendelse af beslutningen dog ske ved

urafstemning blandt institutionens beboere. Der henvises til pkt. 44

nedenfor.

Selvom beboerrådet med beboermødets tilslutning beslutter, at der ikke

skal ske aflæsning af forbruget af varme, el eller vand ved særskilte målere

for hver bolig, vil en effektuering af beslutningen kræve, at der kan indgås

en aftale herom med det lokale forsyningsselskab.

Lejeloven indeholder en særregel for så vidt angår de her omhandlede

ungdomsboliger, således at udgiften til varme og varmt vand kan indeholdes i

lejen. Dette hænger sammen med, at der især i de ældre

ungdomsboliginstitutioner er kollektiv forsyning af varme, el og varmt vand

uden særskilte målere for hver bolig.

Der henvises til § 8, stk. 5 og § 11, stk. 5 i

organisationsbekendtgørelsen.

Administrative regler for beboerrådets arbejde.

36. Hvervet som medlem af beboerrådet er ulønnet. Beboerrådet har

dog krav på, at bestyrelsen yder den nødvendige bistand i forbindelse med

udførelsen af beboerrådsarbej~ det.Ungdomsboliginstitutionen afholder

rimelige udgifter til beboerrådets arbejde. Udgifterne optages på konto 25

(beboerfaciliteter) i driftsbudgettet og årsregnskabet, jf. kontoplanen der

er optrykt som bilag 1 til driftsbekendtgørelsen.

Beboerrådet kan i en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om

udførelse af sit hverv. Der kan ikke i forretningsordenen fastsættes regler,

der er i strid med boligbyggeriloven eller organisationsbekendtgørelsen,

herunder bestemmelser, der giver beboerrådet udvidede beføjelser. Da

formanden for beboerrådet vælges særskilt, vil der f.eks. ikke i en

forretningsorden kunne fastsættes bestemmelse om kollektiv ledelse.

Forslag, der skal drøftes på et beboerrådsmøde, bør forud for mødet

udsendes til samtlige mødeberettigede deltagere.

Der henvises til § 7, stk. 4-5 og § 12, stk. 1 i

organisationsbekendtgørelsen.

Afsnit 5

Beboermødet.

Afholdelse af beboermøde.

37. Hvert år senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning,

dvs. senest den 31. december, afholdes der ordinært beboermøde i

ungdomsboliginstitutionen.

Beboermøde, hvor institutionens driftbudget forelægges, afholdes hvert år

senest 4 måneder før regnskabsårets afslutning, dvs. senest den 31. marts.

Ekstraordinært beboermøde afholdes, når beboerrådet indkalder hertil, når

mindst 1/4 af beboerne ønsker et angivet emne behandlet, når bestyrelsen

anmoder herom, eller når der på et tidligere beboermøde er truffet beslutning

herom.

I en ny ungdomsboliginstitution skal det første beboermøde afholdes inden

6 måneder efter indflytningen.

Det påhviler normalt beboerrådet at indkalde beboermøder. Indkaldelse skal

ske skriftligt til samtlige beboere med mindst 8 dages varsel. Bliver et

beboermøde ikke indkaldt rettidigt, påhviler det bestyrelsen at indkalde det

første møde.

Er der ikke oprettet et beboerråd, påhviler det bestyrelsen at indkalde

til beboermøder vedrørende årsregnskabet, driftbudgettet, ændringer af

husordenen, fordeling af udgifter til varme, el og vand samt

moderniseringsarbejder mv. samt valg af beboerråd.

Indkaldelsen til beboermødet skal ledsages af en angivelse af det eller de

emner, som skal drøftes på mødet.

På beboermøder, hvor årsregnskabet er på dagsordenen, udsendes hovedtal

for årets drift og status til samtlige beboere forud for møderne. På de

beboermøder, hvor driftbudgettet er på dagsordenen, udsendes driftsbudgettets

hovedtal til samtlige beboere forud for møderne. Beboerne skal desuden have

adgang til at få udleveret det fuldstændige årsregnskab og driftsbudget ved

henvendelse til bestyrelsen eller beboerrådet.

Forslag, der skal behandles på beboermødet f.eks. ændringer af husordenen,

skal udsendes til beboerne senest 3 dage før mødet. Forslag, der ønskes

behandlet på det ordinære beboermøde, skal være beboerrådet i hænde senest 5

dage før mødet.

Samtidig med indkaldelse af beboerne indkaldes bestyrelsen på samme måde.

Der henvises til § 11, stk. 1 og stk. 3, § 12 og § 13, 3. - 4. punktum i

organisationsbekendtgørelsen.

38. Adgangen til beboermødet og stemmeret på det har beboerne i

ungdomsboliginstitutionen. Som beboer anses de, der ifølge lejekontrakten er

lejer i ungdomsboliginstitutionen. Hver beboer har 1 stemme. Dette indebærer,

at 2-rums boliger, der bebos af 2 lejere, vil have 2 stemmer, mens 1-rums

boliger, der bebos af 1 lejer, vil have en stemme.

Adgang til beboermødet har endvidere medlemmer af bestyrelsen, men uden

stemmeret, med mindre vedkommende er beboer i institutionen.

Enhver, der efter ovenstående har adgang til beboermødet, har ret til at

få et angivet emne behandlet på mødet og har ret til at tage ordet.

Beboermødet træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt de

fremmødte. Der stilles ikke - i modsætning til tidligere - krav om, at en vis

del af beboerne skal være tilstede på mødet, for at det er beslutningsdygtig.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Der henvises til § 11, stk. 2-4 i organisationsbekendtgørelsen.

Beboermødets opgaver og ansvar.

39. Beboermødet indstiller 1/3 af medlemmerne til bestyrelsen og

suppleanter for disse. Udpegningen af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

foretages af kommunalbestyrelsen. Disse medlemmer af bestyrelsen skal tillige

være beboerrådsmedlemmer. Indstillingen sker normalt på det ordinære

beboermøde eller det beboermøde, der i en ny institution afholdes i henhold

til § 12, stk. 4 i organisationsbekendtgørelsen. Der er intet til hinder for,

at indstillingen af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse kan

finde sted på et ekstraordinært beboermøde i henhold til § 12, stk. 3 i

organisationsbekendtgørelsen. Der henvises til pkt. 10 og pkt. 13 ovenfor.

Beboermødet vælger desuden beboerrådsmedlemmerne. Valget sker normalt på

det ordinære beboermøde, men kan i øvrigt finde sted på samme måde som

ovenfor angivet vedrørende medlemmer til bestyrelsen. Der henvises til pkt.

22 og 23 ovenfor.

Der henvises til § 4, stk. 1 og § 12, stk. 1 i

organisationsbekendtgørelsen.

40. Beboermødet skal godkende institutionens årsregnskab, inden

det godkendes af bestyrelsen, der fremsender det til kommunalbestyrelsens

godkendelse, jf. pkt. 16 ovenfor.

Årsregnskabet, forelægges af beboerrådet - eller hvis et sådant ikke er

valgt - af bestyrelsen på det ordinære beboermøde, dvs. senest den 31.

december, til godkendelse.

Senest 3 dage før beboermødet udsendes årsregnskabets hovedtal for årets

drift og status til samtlige beboere. Beboerne skal desuden have adgang til

at få udleveret det fuldstændige årsregnskab ved henvendelse til bestyrelsen

eller beboerrådet.

Opstår der uenighed mellem bestyrelsen og beboerrådet eller beboermødet om

årsregnskabet, indbringer bestyrelsen spørgsmålet for kommunalbestyrelsen,

som træffer den endelige administrative afgørelse.

Der henvises til § 9, stk 6-7, § 11, stk. 3, 3. punktum, § 12, stk. 1 og

stk. 5 samt § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

41. Beboermødet skal have institutionens driftsbudget for det

kommende driftsår forelagt til drøftelse, inden det godkendes af bestyrelsen,

der fremsender det til kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. pkt. 16 ovenfor.

Beboermødet skal således ikke godkende driftsbudgettet.

Driftsbudgettet forelægges af beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er

valgt - af bestyrelsen på et beboermøde, der afholdes senest 4 måneder før

regnskabsårets slutning, dvs. senest den 31. marts. Der henvises til pkt. 27

ovenfor.

Senest 3 dage før beboermødet udsendes driftsbudgettets hovedtal til

samtlige beboere. Beboerne skal desuden have adgang til at få udleveret det

fuldstændige driftsbudget ved henvendelse til bestyrelsen eller beboerrådet.

Der henvises til § 11, stk 3, 3. punktum, § 12, stk. 2 og stk. 5 samt § 13

i organisationsbekendtgørelsen. Der henvises endvidere til punkterne 27-30

ovenfor.

42. Beboermødet skal godkende iværksættelse af rimelige

moderniseringsarbejder mv., der omhandlet i § 9, stk. 3, 1. punktum i

organisationsbekendtgørelsen, som beboerrådet eller - hvor et sådan ikke er

valgt - bestyrelsen har truffet beslutning om.

Det påhviler beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt -

bestyrelsen at forelægge forslaget om arbejdernes iværksættelse på et

beboermøde til godkendelse, inden bestyrelsen principielt søger

kommunalbestyrelsen om arbejdernes gennemførelse. Forslaget skal udsendes

skriftligt til samtlige beboere senest 3 dage for mødet. Er de samlede

udgifter til moderniseringsarbejder m.v. efter afholdt licitation steget med

mere end 15 pct., skal arbejderne godkendes på et nyt beboermøde, inden

arbejderne påbegyndes.

Overstiger den påregnede lejeforhøjelse - såvel ved beslutningen om

arbejderne principielle gennemførelse som efter afholdt licitation - 15 pct.

af den gældende årsleje og fremsætter mindst 1/4 af de på beboermødet

fremmødte stemmeberettigede beboere krav herom, skal forslaget sendes til

urafstemning, jf. nedenfor under pkt. 46.

Beboermødet skal endvidere godkende de lejeforhøjelser, som er nødvendige

til gennemførelse af beboerrådets beslutninger efter § 9, stk. 3, 2. punktum

i organisationsbekendtgørelsen vedrørende drift og indretning af

fælleslokaler, etablering af fritidslokaler mv. Godkender beboermødet

lejeforhøjelserne, skal bestyrelsen søge foranstaltningerne gennemført.

Vedrørende beboermødets adgang til i øvrigt at beslutte, at et emne, der

er til behandling på beboermødet, skal afgøres ved urafstemning, henvises til

afsnit 6 nedenfor.

Der henvises til punkterne 17 og 29-30 ovenfor. Der henvises endvidere til

§ 9, stk. 3-5, § 10, § 11, stk. 3, 3. punktum og § 13 i

organisationsbekendtgørelsen.

43. Beboermødet skal godkende ændringer af husordenen, som er

vedtaget af beboerrådet, for at ændringerne er gyldige. Beboermødet har

således vetoret for gennemførelse af ændringer i husordenen.

Det påhviler beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt -

bestyrelsen at forelægge forslag om ændringer i husordenen på et beboermøde

til godkendelse. Forslaget skal udsendes skriftligt til samtlige beboere

senest 3 dage før mødet.

Der henvises til pkt. 32 ovenfor. Der henvises endvidere til § 8, stk. 2,

§ 11, stk. 3, 3. punktum og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

44. Beboermødet skal godkende beboerrådets eller - hvis et sådant

ikke er valgt - bestyrelsens beslutning om, hvorvidt fordelingen af

udgifterne til varme og el skal ske på grundlag af enten

varmefordelingsmåler/elmåler eller om fordelingen skal ske efter

bruttoetageareal eller rumfang. Beboermødet skal endvidere godkende, om

udgifterne til vand skal fordeles på grundlag af individuelle eller

kollektive vandmålere. Beboermødet har således vetoret vedrørende

beslutninger af denne art. Fremsætter mindst 1/4 af beboermødets

stemmeberettigede deltagere krav herom, skal den endelige godkendelse af

beslutningen dog ske ved urafstemning blandt institutionens beboere.

Det påhviler beboerrådet eller - hvis et sådant ikke er valgt -

bestyrelsen at forelægge forslag vedrørende fordelingen af udgifterne til

varme, el eller vand på et beboermøde til godkendelse. Forslaget skal udsende

skriftligt til samtlige beboere senest 3 dage før mødet.

Beboermødets beslutning har gyldighed for alle beboere i institutionen

uanset eventuelle modstående bestemmelser i lejekontrakten.

Der henvises til pkt. 35 ovenfor. Der henvises endvidere til § 8, stk. 5,

§ 11, stk. 3, 3. punktum, § 11, stk. 5 og § 13 i

organisationsbekendtgørelsen.

45. Det er overladt til beboermødet at beslutte, at beboerrådet

skal ophæves, såfremt mødeprocenten på det årlige ordinære beboermøde er

meget ringe.

Mødet, der er et ekstraordinært beboermøde, indkaldes af bestyrelsen efter

forhandling med beboerrådet.

Forslaget om ophævelse af beboerrådet skal udsendes skriftligt til

samtlige beboere senest 3 dage før mødet.

Der henvises til pkt. 24 ovenfor. Der henvises endvidere til § 11, stk. 3

og § 13 i organisationsbekendtgørelsen.

Afsnit 6

Urafstemning.

46. Beboerrådet kan beslutte, at den endelige afgørelse af

spørgsmål, der henhører under rådet skal træffes ved urafstemning.

Beboermødet kan ligeledes beslutte, at den endelige afgørelse af emner,

der er til behandling på beboermødet, skal træffes ved urafstemning.

Ved urafstemning, som er skriftlig og hemmelig, har hver beboer 1 stemme.

Som beboer anses de, der ifølge lejekontrakten er lejer i

ungdomsboliginstitutionen.

Urafstemningens resultat træffes på grundlag af almindelig simpel

stemmeflerhed blandt de deltagende i urafstemningen. Dette indebærer, at det

afgørende for vedtagelse er, at et flertal af de afgivne stemmer går ind for

forslaget. Hvis der er flere stemmer imod, er forslaget forkastet, og hvis

stemmerne står lige er forslaget bortfaldet.

Der er ikke fastsat nogen frist for afholdelse af urafstemning. I praksis

er den forholdsvis kort, men dog sådan at der gives rimelig mulighed for, at

beboerne kan nå at stemme. En frist på mindst 8 dage og højst 14 vil normalt

være passende.

Der er ikke fastsat regler for selve afviklingen af urafstemningen. For at

sikre at afstemningen er hemmelig udsendes i praksis stemmesedel til alle

beboere. For at undgå misbrug kan ungdomsboliginstitutionens revisor forestå

afstemningen. Desuden kan der nedsættes et stemmeudvalg, der skal forestå

optællingen. Revisor og forretningsfører kan være medlem af stemmeudvalget.

Efter en urafstemning kan det samme forslag først sendes til urafstemning

igen, når der har været afholdt ordinært beboermøde.

For at der ikke senere skal opstå tvivl om afstemningen og

afstemningsresultatet, bør beboerrådet og beboermødet altid i forbindelse

med, at et spørgsmål lægges ud til urafstemning, træffe beslutning om

urafstemningens udformning, herunder hvilke oplysninger og hvilket materiale,

der skal sendes ud til de stemmeberettigede. Problemstillingen bør gøres så

klar og tydelig, at deltagerne kan nøjes med at sætte kryds ved ja eller nej.

Der henvises til § 8, stk. 5, § 9, stk. 4, § 10 og § 11, stk. 5 i

organisationsbekendtgørelsen.

Afsnit 7

Vedtægter.

47. Efter § 13 i driftsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen

godkende institutionernes vedtægter i det omfang, vedtægterne er i

overensstemmelse med den af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede

normalvedtægt og kun indebærer udfyldning af disse. På samme måde kan

kommunalbestyrelsen godkende ændringer i institutionens vedtægter.

Ud fra forenklings- og rationaliseringshensyn kan det ikke påregnes, at

Bygge- og Boligstyrelsen vil godkende et andet indhold af vedtægterne, end

det kommunalbestyrelsen efter § 13 i driftsbekendtgørelsen er beføjet til at

godkende. Der skal foreligge helt ekstraordinære, lokalt betingede forhold,

såfremt Bygge- og Boligstyrelsen undtagelsesvis vil kunne godkende vedtægter

af et andet indhold, end det som § 13 i driftsbekendtgørelsen rummer mulighed

for. Det vil herudover være en betingelse, at kommunalbestyrelsens anbefaling

foreligger.

48. Som omtalt under pkt. 1 har Bygge- og Boligstyrelsen

udarbejdet en ny normalvedtægt for selvejende ungdomsboliginstitutioner, der

er opført med offentlig støtte.

I normalvedtægten henvises der til de materielle regler om kommunalt

tilsyn, udlejning, beboerindflydelse, kapitalforhold, budgetter og

regnskaber, køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt reglerne om

iværksættelse af forbedringsarbejder, om- og tilbygningsarbejder, herunder

moderniseringer, der til enhver tid er fastsat i love eller bekendtgørelser.

Herved sikres, at der er overensstemmelse mellem normalvedtægten og de til

enhver tid gældende regler for selvejende ungdomsboliginstitutioner. Ligesom

det undgås, at normalvedtægten og vedtægten for de enkelte

ungdomsboliginstitutioner skal ændres som følge af ændringer i love og

bekendtgørelser.

49. Som nævnt ovenfor under pkt. 1 påhviler det efter § 15, stk.

2, i organisationsbekendtgørelsen kommunalbestyrelsen at påse, at samtlige

selvejende ungdomsboliginstitutioners vedtægter er bragt i overensstemmelse

med normalvedtægten senest den 31. december 1991.

Kommunalbestyrelsen må derfor rette henvendelse til bestyrelsen for

samtlige selvejende ungdomsboliginstitutioner med henblik på at få fremsendt

nye vedtægter så betids, at kommunalbestyrelsen kan godkende disse senest den

31. december 1991.

Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen ud fra lokale forhold

vælger at kræve vedtægterne ændret inden den 31. december 1991.

For ungdomsboliginstitutioner, der etableres i perioden fra

organisationsbekendtgørelsen ikrafttræden og indtil 31. december 1991, vil

det være hensigtsmæssigt at anvende de nye vedtægter.

Det følger af § 13, stk. 2 i driftsbekendtgørelsen, at ændringer af

vedtægterne sker ved kommunalbestyrelsens beslutning herom.

Bygge- og Boligstyrelsen skal ikke modtage eksemplarer af de ændrede

vedtægter.

Det bemærkes, at reglerne i organisationsbekendtgørelsen gælder uanset

modstående bestemmelser i institutionens vedtægter, fundats eller lignende.

De i organisationsbekendtgørelsen fastsatte regler har således virkning for

de bestyrelsesmøder, beboerrådsmøder og beboermøder, der afholdes den 1.

januar 1992 og senere.

Afsnit 8

Likvidation.

50. Bestyrelsen kan træffe beslutning om likvidation, hvis

ungdomsboliginstitutionen ikke længere opfylder sit formål, eller hvis den

drives med fortsat væsentligt underskud. Det er ikke tilstrækkeligt, at der

har været et underskud et enkelt år.

Likvidationen skal godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen efter indstilling

fra kommunalbestyrelsen.

I situationer, hvor en likvidation af institutionen kan komme på tale, vil

der typisk forinden have foreligget sådanne forhold, at kommunalbestyrelsen

ved udøvelse af sit tilsyn har været pligtig til at foretage indberetning

efter § 12 i driftsbekendtgørelsen.

Der henvises til § 14 i organisationsbekendtgørelsen.

Afsnit 9.

Overgangsregler.

51. Efter § 16 i organisationsbekendtgørelsen træder

bekendtgørelsen i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har

virkning ved de bestyrelsesmøder, beboerrådsmøder og beboermøder der afholdes

den 1. december 1991 og senere.

Disse overgangsregler skal ses i sammenhæng med det seneste tidspunkt for

afholdelse af ordinært beboermøde, den 31. december.

Ved at lade organisationsbekendtgørelsen få virkning for de beboermøder og

beboerrådsmøder, der afholdes den 1. december 1991 og senere, vil

organisationsbekendtgørelsen få virkning for det ordinære beboerrådsmøde, der

afholdes senest den 31. december 1991.

På det ordinære beboermøde, der afholdes i december måned 1991, vælges

beboerrådsmedlemmer og medlemmer og suppleanter for disse.

Indtil der har været afholdt ordinært beboermøde i december 1991 med valg

af beboerrådsmedlemmer, fortsætter de valgte kollegierådsmedlemmer. Afholdes

der ikke ordinært beboermøde i december 1991, eller vælges der ikke

beboerrådsmedlemmer på dette møde, er institutionen uden beboerrådsmedlemmer

eller kollegianerrådsmedlemmer. Denne situation er omhandlet ovenfor under

pkt. 23.

For bestyrelsesmøder, der afholdes den 1. januar 1992 og senere, gælder

organisationsbekendtgørelsen. Dette indebærer, at der senest den 1. januar

1992 skal være udpeget en ny bestyrelse efter organisationsbekendtgørelsens

regler. De valgte bestyrelsesmedlemmer fortsætter indtil da, dog således at

de på beboermødet i december 1991 indstillede bestyrelsesmedlemmer erstatter

de hidtil bestyrelsesmedlemmer, så snart de er udpeget af

kommunalbestyrelsen.

Vedrørende de af beboerne indstillede medlemmer til bestyrelsen og

suppleanter henvises til det ovenfor under pkt. 10 og pkt. 39 anførte.

Indstiller beboerne ikke på det ordinære beboermøde i december 1991 medlemmer

til bestyrelsen, udpeger kommunalbestyrelsen disse medlemmer, jf. pkt. 12

ovenfor.

For så vidt angår de af kommunalbestyrelsen udpegede bestyrelsesmedlemmer

og suppleanter, udpeger kommunalbestyrelsen disse senest den 1. januar 1992.

Det samme gælder for de af uddannelsesinstitutionens ledelse indstillede

bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Indstiller uddannelsesinstitutionernes

ledelser ikke medlemmer til bestyrelsen senest den 1. januar 1992, udpeger

kommunalbestyrelsen disse medlemmer, jf. pkt. 12 ovenfor.

Inden 31. december 1991 skal der af hensyn til beboermødets indstilling af

bestyrelsesmedlemmer og suppleanter være truffet beslutning om, hvor mange

medlemmer bestyrelsen skal bestå af, jf. ovenfor under pkt. 8.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at valg af ny bestyrelse først skal

finde sted ved udløbet af den nuværende valgperiode.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 27.

september 1991

H. E. Rasmussen

/ Vibeke Køie

(*1) Bilag 1

Bekendtgørelse af lov om boligbyggeri nr. 643 af 10. september 1991,

kapital 11, er udeladt her, da den forefindes i Lovtidende A og

Retsinformation.

Bilag

Indholdsfortegnelse

Indledning

1-3

Afsnit 1. Reglernes anvendelsesområde

4 Ungdomsboliger organiseret som selvejende institution

5 Ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab

Afsnit 2. Organisationens opbygning

6. Oversigt over organisationen

Afsnit 3. Institutionens bestyrelse

7-8. Medlemmer af bestyrelsen

9. Medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen

10. Medlemmer udpeget af beboerne

11. Medlemmer udpeget af uddannelsesinstitutionernes ledelse

12. Beboerne og uddannelsesinstitutionernes ledelse udpeger

ikke medlemmer til bestyrelsen

13. Bestyrelsen i en ungdomsboliginstitution inden den tages

i brug

14. Bestyrelsens overordnede ansvar

15. Bestyrelsens ansvar for udlejning og opsigelse

16. Bestyrelsens godkendelse af budget og årsregnskab

17. Bestyrelsens beslutninger om væsentlige forandringer,

køb eller salg

18. Bestyrelsens beslutninger om skelforandringer eller

pantsætning

19-20. Administrative regler vedrørende bestyrelsesarbejdet

Afsnit 4. Beboerrådet

21. Beboernes ret til medindflydelse

22. Valg til beboerrådsmedlemmer

23. Valg af beboerrådsmedlemmer i ny institution mv.

24. Nedlæggelse af beboerrådet

25. Beboerrådets tilbagetræden

26. Generelt om beboerrådets opgaver og ansvar

27. Beboerrådets indflydelse på driftsbudgettet

28. Beboerrådets indflydelse på vedligeholdelsesarbejder mv.

29. Beboerrådets indflydelse på anvendelse af fælleslokaler

30. Beboerrådets indflydelse på moderniseringsarbejder mv.

31. Beboerrådets tilsyn med ejendommens

vedligeholdelsestilstand og ordenen i institutionen

32. Beboerrådets indflydelse på husordenen

33. Beboerrådet orienteres om ansættelse og afskedigelse af

ejendomsfunktionærer

34. Beboerrådets tilstedeværelse ved 5-års eftersyn

35. Beboerrådets indflydelse på fordelingen af udgifterne til

varme, el og vand

36. Administrative regler vedrørende beboerrådsarbejdet

Afsnit 5. Beboermødet

37. Afholdelse af beboerrådsmøder

38. Adgang og stemmeret mv. til beboermøde

39. Beboermødets valg af medlemmer til bestyrelsen og

beboerrådet

40. Beboermødets indflydelse på årsregnskabet

41. Beboermødets indflydelse på driftsbudgettet

42. Beboermødets indflydelse på moderniseringsarbejder mv.

samt anvendelse af fælleslokaler

43. Beboermødets indflydelse på husordenen

44. Beboermødets indflydelse på fordelingen af udgifter til

varme, el og vand

43. Beboermødets indflydelse på nedlæggelse af beboerrådet

Afsnit 6. Urafstemning

46. Urafstemning

Afsnit 7. Vedtægter

47. Vedtægternes indhold

48. Normalvedtægten

49. Overgangsregler

Likvidation

50. Likvidation

Afsnit 9. Overgangsregler

51. Overgangsregler

Bilag 1

Kap. 11 i lovbekendtgørelse nr. 643 af 10. september 1991 om

boligbyggeri

Kapitel 11

Boliger for unge under uddannelse m.fl.

§ 67. Statsstøttede boliger for unge under uddannelse

m.v. omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter:

1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,

2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om bygggeri med offentlig støtte,

3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,

4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af

kollegier for unge under uddannelse,

5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af

kollegier med senere ændringer,

6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri,

7) senere boligbyggerilove eller

8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af

boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel eller

9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i lov

om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give

tilsagn om ydelsesstøtte og garanti til opførelse af boliger for unge under

uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil der ydes

indekslån, jf. realkreditloven.

Stk. 3. Støtte kan gives til opførsel af indtil 2.500

værelsesenheder i finansåret 1991. Fordelingen af kvoten til kommunerne

foretages af boligministeren. Udnyttes bevillingskvoten i finansårene 1986-88

eller finansåret 190 ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte

tilsagn, overføres et hertil svarende antal værelsesenheder til et senere

finansår.

Stk. 4. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om

støtte til det i stk. 3 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets

kvote tillægges kvoten for det følgende finansår.

Stk. 5. Støtte kan ydes til almennyttige boligselskaber

samt til selvejende kollegier, ungdomsboliger eller fonde og lignende,

ungdomsboliger eller fonde og lignende, såfremt disses vedtægter kan

godkendes af boligministeren eller af kommunalbestyrelsen efter

boligministerens bemyndigelse.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte retningslinier

for formen og indholdet af de i stk. 5 nævnte vedtægter. Boligministeren kan

endvidere fastsætte almindelige gældende regler til afløsning, supplering

eller ændring af allerede godkendte vedtægter.

Stk. 7. Boligministeren fordeler ungdomsboligkvoten

under hensynstagen til det forventede behov i det pågældende område

sammenholdt med udlejningssituationen i allerede opførte boliger.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

de i stk. 1-7 nævnte forhold.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 68. Boliger opført med støtte efter § 67 skal efter

boligministerens nærmere bestemmelse fortrinsvis stilles til rådighed for

unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor.

Stk. 2. Såfremt boligerne udlejes til andre end unge,

der efter stk. 1 har fortrinsvis dertil, kan boligministeren helt eller

delvis bringe betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller

ydelsesstøtte til ophør.

§ 69. De i § 67 nævnte boliger kan tilvejebringes ved

1) integration i almennyttigt boligbyggeri, hvortil der ydes støtte i

medfør af § 48,

2) erhvervelse og ombygning af eksisterende ejendomme,

3) ombygning af eksisterende ejendomme eller

4) nybyggeri.

§ 69 a. (Ophævet)2)

§ 70. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån op

til 4 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Det kommunale lån skal have

oprykkende panteret efter indekslånet. Summen af kommune- og indekslån kan

udgøre indtil 100 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 er rentefri. De afdrages, når

ejendommens økonomi efter långiverens skøn tillader det, jf. § 34, 2. pkt.

Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

Stk. 3. Ved erhvervelse og ombygning af bebyggede

ejendomme efter § 69, nr. 2, og 3, kan boligministeren i særlig tilfælde

godkende, at indestående pantegæld overtages af erhververen eller bliver

indestående i ejendommen. Den samlede belåning, hvori sådan pantegæld

medregnes efter kursværdi, må dog ikke overstige 100 pct. af ejendommens

værdi, jf. § 60.

§ 71. Kommunelån udbetales i forbindelse med

ejendoms- eller grundkøb samt med byggeriet projektering og udførsel efter

samme regler, som gælder for almennyttigt byggeri efter § 33.

§ 72. Støtte efter § 67 kan kun ydes, hvis

kommunalbestyrelsen yder lån til byggeriet efter §§ 70 og 71 og låntager

betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker

første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,250 pct.

af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.

1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag

på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil

låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til

forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunene

godtgør statens udgifter til ydelsesstøtte med et beløb på 8,33 pct. af

udgifter til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på

indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede

ydelsesstøtte, jf. § 67.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens betaling af renter samt

administrations- og reservefondsbidrag fordeles i hovedstadsområdet mellem

kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om

individuel boligstøtte.

§ 72 a. (Ophævet)

§ 72 b. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den

del af lånet, der på tidspunkt for lånets optagelse har pantesikkerhed ud

over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60. Garantien omfatter til enhver

tid så stor en del af lånets restgælde og eventuelt forfaldne terminsydelser,

som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af

restgælden, der ikke omfattes af farantien, har panteret forud for den

garanterede del af restgælden.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen

halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

§ 72 c. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra

indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene

fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut

på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 2. Boligministeren kan helt eller delvis bringe

betaling af rentesikring, rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til

ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for

byggeriet taler derfor, herunder stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 72 d. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige

tilfælde yde tilskud eller lån tilskud eller lån til etablering af

ungdomsboliger, såfremt de endelige udgifter ved byggeriets opførelse

overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets

påbegyndelse.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 ydes på de i § 70, stk. 2,

gældende vilkår.

Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 73. Bestemmelserne i § 13, stk. 2, § 56, § 58, stk.

2, og §§ 59-62 a gælder for byggerier, der opføres med støtte efter dette

kapitel.

§ 73 a. Boligministeren kan på statskassens vegne i

hvert af studieårene 1984/85-1992/93 yde tilskud til nedbringelse af lejen i

kollegier, der i perioden fra 1. april 1946 til 31. marts 1982 har fået

tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte-

eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 2. I hvert af studieårene 1984/85 - 1986/87 kan

der gives tilsagn om tilskud på indtil 20 mill. kr. og indtil 22 mill. kr. i

hvert af studieårene 1987/88-1992/93.

Stk. 3. For hvert kollegium fastsættes et tilskud for

studieåret 1984-85. Tilskuddet fastsættes under hensyntagen til antallet af

boliger, disses størrelse og kvalitet samt de forventede driftsudgifters

størrelse og art. Der ydes tilskud med samme beløb som i studieårene 1985/86

og 1986/87. Herefter forhøjes det for kollegiet fastsatte tilskud for

studieåret 1984/85 med 10 pct., og det forhøjede tilskud ydes med samme beløb

i hvert af studieårene 1987/88-1992/93. Boligministeren fastsætter nærmere

regler for tilskuddets beregning.

Stk. 4. Statstilskud efter stik. 1-3 kan endvidere ydes

til nedbringelse af lejen i enkeltværelser og lejligheder indtil på 1 1/2

værelse, der med kommunalbestyrelsens godkendelse forbeholdes unge under

uddannelse og andre med særligt behov derfor, såfremt bebyggelsen i

studieåret 1983-84 har fået statstilskud til nedbringelse af lejen.

Stk. 5. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, derer

ydet med tilslutning fra folketingets finansudvalg i finansårene 1975-76 og

1976-77 til kollegier, udsættes indtil 1. august 1993.

Stk. 6. For kollegier, der med tilslutning fra

folketingets finansudvalg har fået bevilget henstand med betaling af renter

og afdrag på statslån, kan boligministeren forlænge henstandsperioden til 1.

august 1993.

§ 73 b. Boligministeren kan på statens vegne meddele

tilsagn om ydelsessstøtte og garanti til udbedring af byggeskader og større

ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til

energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn

om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller

boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8. Støtte

kan ydes, idet omfang udgifterne ikke dækker ved erstatninger, gennem

forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 36, stk. 2-5.

Stk. 2. Udgifter til arbejdet, efter stk. 1 finansieres

ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker

første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct

af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.

1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af

afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker,

indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til

forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 4. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen

godtgør statens udgifter til ydelsesstøtte med et beløb på 8 pct. af

udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på

indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede

ydelsesstøtte, jf. § 67.

Stk. 5. Halvdelen af kommunens betaling af retter samt

administrations- og reservefondsbidrag fordeles i hovedstadsområdet mellem

kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om

individuel boligstøtte.

Stk. 6. Ydelsesstøtte ydes efter bestemmelsen i § 72 c.

Ydelsesstøtte afholdes af bevillingen hertil efter § 67, stk. 2.

Stk. 7. Statsgaranti kan ydes for den del af

indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud

over 80 pct. af ejendommens værdi. Det er en forudsætning for statens

garanti, at kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse ti lat godtgøre

staten halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

Garantien beregnes efter reglerne i § 72 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Stk. 8. Tilsagn om støtte efter stk. 1 kan kun gives på

betingelse af, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på

ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som

uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere

årrække. Eventuelle udgifter ved indeståelsen kan afholdes efter reglerne i

stk. 9.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige

tilfælde, helt ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til

opretning af økonomien i en ungdomsboliginstitution, der har fået tilsagn

efter stk. 1. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter

indekslånet.

Stk. 10. Bestemmelserne i § 70, stk. 2, gælder for

kommunale lån efter stk. 9 i denne bestemmelse.

Stk. 11. Boligministeren fastsætter nærmere regler for

tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering

m.v. samt for kommunal støtte til genopretning af økonomien efter stk. 9.

§ 74. (Ophævet).

§ 75. Boligministeren fastsætter nærmere regler om

organisation og beboerindflydelse i ungdomsboliger som nævnt i § 67, stk. 1.

Stk. 2. I bestyrelserne skal så vidt muligt være

ligelig repræsentation af beboerne, at kommunalbestyrelsen og af

uddannelsesinstitutioners ledelse.

§ 76. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de i § 75

nævnte boliger efter regler, der fastsættes af boligministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om

udarbejdelse af regnskaber og budgetter for de i stk. 1 nævnte boliger.

§ 76 a. Til de i § 75 nævnte boliger kan kommunen

eller amtskommunen, hvori boligerne er beliggende, hvert år yde et tilskud,

der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som

ungdomsboligerne/kollegiet betaler.

Stk. 2. Halvdelen af de tilskud, som

kommunalbestyrelserne i hovedstadsområdet yder efter stk. 1, fordeles efter

reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte.

§ 76 b. Ungdomsboliginstitutionen skal efter

kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige

ungdomsbolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af unges

boligsociale problemer i kommunen. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra

det tidspunkt, fra hvilket en ungdomsbolig er til rådighed for

kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere

for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for

ungdomsboliginstitutionen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer

kommunen en beslutning om at råde over en ungdomsbolig, som ikke er udlejet,

skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en

opsigelse ville have haft virkning.

Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen kan indgå aftale

medkommunalbestyrelsen om at stille ledige ungdomsboliger til rådighed for

kommunalbestyrelsen til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.

Reglerne i stk. 1 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af

lejerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder

tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der sker efter aftale i henhold til

1. punktum, samt ved anvisninger som i øvrigt foretages af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1-2 gælder kun

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den efter 31.

december 1977 gældende boligbyggerilovgivning.

§ 77. Bestemmelserne i § 7 finder anvendelse ved

fastsættlesen af lejen m.v. for de boliger, der er nævnt i §§ 73 a og 75.

Stk. 2. Boliger for unge, der er indrettet i

almennyttigt boligbyggeri med tilsagn om støtte før 1. april 1982, er

omfattet af de for almennyttigt byggeri fastsatte bestemmlser, uanset at

boligerne er udlejet samlet ved en lejekontrakt til en institution med

sociale eller almennyttige formål.

Stk. 3. Den årlige lejeregulering foretages med

virkning fra 1. august. Regnskabsåret er fra 1. august til 31. juli.

Bestemmelserne i 1. og 2. punktum gælder ikke for boliger, der er beliggende

i ejendomme der tilhører et almennytigt boligselskab, jf. § 2.

Stk. 4. Undlader beboerne i de i stk. 1 nævnte boliger

eller i andre boliger for unge under uddannelse, hvortil boligministeren har

ydet støtte i form af lån, tilskud eller garantier, som led i en fælles

optræden at betale forfalden leje og andre forfaldne ydelser efter

lejeaftalen, finder reglerne i § 8, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Om manglende betaling af forfaldne ydelser

efter stk. 2 skal udlejeren foretage indberetning til boligministeren og

kommunalbestyrelsen med oplysninger som nævnt i § 8, stk. 12. Boligministeren

kan da lade staten overtage udlejerens fordringer mod de enkelte beboere og

indbetaler samtidig til udlejeren et beløb svarende til de af beboerne

skyldige ydelser.

Stk. 6. Modtager en af de beboere, der er nævnt i stk.

2, støtte i form af stipendium, studielån eller statsgaranteret lån efter lov

om Statens Uddannelsesstøtte, kan boligministeren for støtte, hvorom der er

givet tilsagn efter 1. juli 1980,pålægge Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte at overføre den fornødne del af forfaldne rater af tildelte

stipendiebeløb eller lån til en særskilt samlekonto i et pengeinstitut eller

ti len postgirokonto, som boligministeren anviser. Ved meddelelse af

statsgaranti for lån kan boligministeren på forhånd give statsgarantien

påtegning om, at långivende pengeinstitut efter boligministerens bestemmelse

skal overføre det skyldige beløb ti len af dekonti, der er nævnt på kontoen,

som anvendes til dækning af statskassens tilgodehavende efter § 8, stk. 4.

Tiloversblevne beløb overføres til den uddannelsessøgende konto i dennes

pengeinstitut. § 8, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Reglerne i stk. 2-4 finder også anvendelse på

personer, der som led i en fælles optræden benytter boliger uden lejeaftale

og ikke efter påkrav fra udlejeren betaler for benyttelsen med et beløb, som

svarer til den gældende og andre ydelser.

Stk. 8. Fremsætter den, hvis uddannelsesstøtte tilgår

boligministerens konto efter reglerne i stk. 2-4 eller 5, indsigelse mod

konteringen, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Kontering

udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

Stk. 9. Med henblik på udligning af lejeniveauet i

kollegiebyggeri og ndet byggeri for unge under uddannelse kan vilkårene for

lån efter § 62 i lov nr. 83 af 19. marts 1975 om boligbyggeri efter denne lov

ændres med et halvt års varsel. Boligministeren fastsætter nærmere

bestemmelser for huslejeudligningens gennemførelse.

§ 77 a. Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen

skal opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel, når lejeren har fuldført eller

er ophørt med sin uddannelse eller de forudsætninger, hvorunder boligen blev

udlejet, ikke længere er opfyldt. §87 i lov om leje finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Opsigelse efter ophørt uddannelse kan under

særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere

udsættes, hvis boligen ikke umiddelbart kan genudlejes.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter til sikring af, at

boligerne til stadighed beboes af den berettigede personkreds, herunder

studieaktive uddannelsessøgende, nærmere regler om, hvorledes opsigelse ska

lske.

§ 78. Bestemmelserne i kap. X A i lov om leje finder

ikke anvendelse på de i §§ 67 og 75 nævnte boliger.

§ 79. Udlejning af de i § 75 nævnte boliger skal ske

efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes

uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan der

ske fælles indstilling til de boliger i kommunen, der er nævnt i stk. 1.

Sådan indstillingsvirksomhed kan oprettes fælles for flere kommuner og kan

samordnes med anden virksomhed, der tager sigte på formidling af boliger for

unge.

§ 80. Boligministeren nedsætter et ungdomsboligråd

med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almennyttige boligselskaber

og uddannelsesinstitutionernes ledelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for

boligministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold. Boligministeren

fastsætter de nærmere bestemmelser om statens sammensætning og

arbejdsopgaver.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter