Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om ændring af
bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er
opført med statsstøtte
§ 1
I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993
om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med
statsstøtte som ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 126 af 16. februar 1994 om ændring af
bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er
opført med statsstøtte og ved Bygge- og Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 783 af 22. september 1995 om ændring af
bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er
opført med statsstøtte, foretages følgende
ændringer:
1.
Indledningen affattes således:
»I medfør af § 76 i lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 144 af 26. februar 1998, og af § 32 i lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 fastsættes
følgende:«.
2. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Bygge- og
Boligstyrelsen« til: »By- og Boligministeriet« og »Bygge- og Boligstyrelsens«
til: »By- og Boligministeriets«.
3.
Overalt i bekendtgørelsen ændres »Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til: »Finansstyrelsen«,
»Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen« og »Hypotekbankens« til:
»Finansstyrelsens«.
4.
Læs alt
I § 1, stk. 2, erstattes »almennyttige
boligselskaber« med: »almene boligorganisationer« og »almennyttig
boligvirksomhed« med: »almen boligvirksomhed«.
5.
I § 2, stk. 6, indsættes efter
»statsobligationer«: », herunder skatkammerbeviser, eller i KommuneKredit
obligationer«.
6.
Efter § 2a indsættes:
»§ 2b.
Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med
udamortisering af prioritetslån eller andre lån, som har
været optaget til finansiering af anskaffelsessummen og som
udamortiseres efter 1. januar 1999, afsættes fra og med den 1. januar
2000 på en særlig henlæggelseskonto. Anskaffelsessummen er
den oprindelige totale faktiske anskaffelsessum med tillæg af senere
udgifter til tilbygninger, moderniseringer eller forbedringer, som kunne have
været belånt på samme vilkår som nybyggeri efter
realkreditloven.
Stk. 2.
Afsætning efter stk. 1 udgør et
beløb, der svarer til sidste helårlige normale ydelse med
fradrag af eventuel offentlig støtte før udamortiseringen af
lånet. Afsætningsbeløbet reguleres ikke efter
udamortiseringen.
Stk. 3.
Er der til lånet ydet rentesikring, og er der i
institutionen andre lån, hvortil der ydes rentesikring, og som senere
udamortiseres, nedsættes den samlede rentesikring til institutionen med
et beløb, der svarer til låneydelsen ved udamortiseringen.
Afsætningsbeløbet udgør i så tilfælde alene
den del af låneydelsen, der overstiger den samlede rentesikring til
institutionen.
Stk. 4.
Hvis lejen overstiger den sædvanlige leje for
tilsvarende boliger, kan afsætningen med kommunalbestyrelsens
forudgående godkendelse helt eller delvis udelades.
Stk. 5.
Midler på institutionens henlæggelseskonto
anvendes til:
1) Dækning af tab ved institutionens drift.
2) Sikring af institutionens fortsatte virksomhed.
3) Modernisering og forbedring af institutionens ejendom.
Stk. 6.
Det påhviler institutionen at indberette til
Finansstyrelsen, når det støttede lån udamortiseres eller
ekstraordinært afdrages.«.
7.
§ 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Driftsbudgettet skal udarbejdes så betids, at eventuelle
lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets
begyndelse, jf. § 5, stk. 2.«.
8.
I § 7, stk. 1, indsættes efter
»registreret revisor,«: »af Kommunernes Revisionsafdeling,
Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller af andre kommunale
revisionsorganer«.
9.
§ 7, stk. 2, affattes således:
»
Stk. 2.
Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik
og By- og Boligministeriets instruks om revision af
ungdomsboliginstitutioners regnskaber. «.
10.
I § 7, stk. 5, indsættes efter
»revisionsprotokol.«: »I revisionsprotokollen indføres
bemærkning om, hvilke revisionsarbejder der er udført, samt alle
væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger,
herunder forhold, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt institutionen har
handlet i overensstemmelse med gældende regler. Specielt oplyses om
revisors undersøgelse af samt vurderinger og konklusioner
vedrørende institutionens interne kontrol og registreringssystemer.
Endvidere indføres oplysninger om særlige kontrolarbejder,
afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller
assistance.«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.
Bestemmelsen i § 1, nr. 9, vedrørende forvaltningsrevision har
dog først virkning fra og med det regnskabsår, der
påbegyndes den 1. august 2000.
By- og Boligministeriet, den 16. december
1999
P.M.V.
E.B.
Vibeke Køie
/Henriette Qvist
Bilag 1
BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999
Kontoplan til resultatopgørelse for ungdomsboliger,
der er organiseret som selvejende institutioner.
Udgifter.
Kapitaludgifter.
1. Nettoprioritetsydelser.
1. A. Ydelser vedrørende afviklede prioriteter m.v.
2. Renteudgifter i øvrigt.
3. Leje af lokaler/grund.
Offentlige og andre faste udgifter.
4. Ejendomsskatter m.v.
5. Vand- og kloakafgifter.
6. Renovation.
7. Forsikringer m.v.
Energiudgifter.
8. Varme.
9. Elektricitet.
Administration m.v.
10. Administration.
11. Revision.
Vedligeholdelse og renholdelse.
12. Ejendomsfunktionærer.
13. Rengøring (indvendig).
14. Almindelig vedligeholdelse.
15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.
Afholdte udgifter.
Heraf dækkes af henlæggelser.
16. Fornyelser.
Afholdte udgifter.
Heraf dækkes af henlæggelser.
Henlæggelser.
17. Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse.
18. Henlæggelser til fornyelser.
19. Afskrivninger.
Diverse.
20. A. Tab på huslejedebitorer.
B. Tab på fraflyttede.
21. Lejetab.
22. Diverse udgifter.
23. Telefon (netto).
24. Særlige serviceydelser.
25. Beboerfaciliteter.
25. A. Antennebidrag.
26. Afvikling af opsamlet underskud.
Indtægter.
31. A. Leje af ungdomsboliger.
B. Gebyrer m.v.
32. Andre lejeindtægter.
33. Renteindtægter.
34. Vaskeri.
35. Diverse indtægter.
36. Driftssikring.
37. Huslejetilskud.
38. Eventuelle andre tilskud.
60. Årets resultat.
a. Overført til tabs- og vindingskonto.
b. Yderligere henlæggelser til planlagt og periodisk
vedligeholdelse.
c. Yderligere henlæggelser til fornyelser.
Balance for ungdomsboliginstitutioner.
Aktiver.
61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.
62. Senere forbedringer.
63. Indeksregulering af prioritetsgæld.
64. Inventar.
65. Obligationsbeholdning.
66. Tilgodehavender.
67. Beholdninger.
Passiver.
Henlæggelser.
81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.
82. Fornyelser.
83. Kursregulering.
84. A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud).
B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud).
C. Henlæggelseskonto vedrørende afviklede
prioriteter.
Langfristet gæld.
85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen.
A. Realkreditlån.
B. Statslån.
C. Kommunalt lån.
D. Andre lån.
E. Monteringslån.
86. Lån til forbedringer.
A. Realkreditlån.
B. Statslån.
87. A. Ejendommens afskrivningskonto.
B. Afvikling af underfinansiering.
88. Engangsstøttelån og
driftslån/ekstraordinært underskud.
A. Kriselån.
B. Huslejelån.
C. Udligningslån.
D. Engangsstøttelån.
a. Staten.
b. Kommunen.
c. Realkreditinstitutter.
E. Andre driftslån.
F. Ekstraordinært underskud.
Kortfristet gæld.
89. A. Depositum.
B. Forudbetalt leje.
90. Skyldige omkostninger.
91. Kortfristede lån.
Bilag 2
BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999
Fastsættelse af kontienes indhold.
Resultatopgørelse.
Udgifter.
Kapitaludgifter.
Konto 1. Nettoprioritetsydelser.
Omfatter afdrag, renter samt reservefonds- og
administrationsbidrag vedrørende lån ydet til
ungdomsboliginstitutionens opførelse, eventuelle senere optagne
realkreditlån og andre langfristede lån.
Såfremt der ydes offentlig støtte,
rentebidrag eller ydelsesstøtte, modregnes denne i
prioritetsydelserne. Størrelsen og arten af den ydede støtte
skal oplyses i en note til regnskabet.
Konto 1A. Ydelser vedrørende afviklede prioriteter m.v.
Ydelser vedrørende afviklede prioriteter
overføres til den særlige henlæggelseskonto, jf. konto 84
C.
Konto 2. Renteudgifter i øvrigt.
På denne konto føres renteudgifter
vedrørende kortfristede lån (d.v.s. med en løbetid
på indtil 1 år). Eventuelle morarenter vedrørende
realkreditlån og lignende føres ligeledes på denne
konto.
Endvidere føres på denne konto realiserede
såvel som urealiserede kurstab vedrørende
obligationsbeholdningen. Kurstab skal behørigt begrundes og
specificeres i en note.
Konto 3. Leje af lokaler/grund.
Anvendes, hvis institutionen er beliggende i lejede
lokaler eller på lejet grund.
Offentlige og andre faste udgifter.
Konto 4. Ejendomsskatter m.v.
Opmærksomheden henledes på, at der er mulighed
for at opnå fritagelse for ejendomsskatter, jf. § 8, stk. 1,
litra c, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme
(lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990). Ansøgning
herom indgives til amtsrådet og til kommunalbestyrelsen.
Hvis fritagelsen gives i form af tilskud svarende til
ejendomsskatterne, modregnes tilskuddet på denne konto. Efter
boligbyggerilovens § 76 a er der givet kommunerne og atmskommunerne
adgang til hvert år at yde et tilskud, der svarer til størrelsen
af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som institutionen betaler.
Konto 5. Vand- og kloakafgifter.
På denne konto føres faste og variable
afgifter vedrørende levering og afledning af vand. Renter og afdrag
på gæld vedrørende anlæg af kloak eller lignende
føres på konto 1 (nettoprioritetsydelser).
Konto 6. Renovation.
På denne konto føres udgifterne til
renovation.
Konto 7. Forsikringer m.v.
Ejendommen skal holdes forsikret i et
bygningsbrandforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at
drive forsikringsvirksomhed. Forsikringssummen skal i tilfælde af
totalskade kunne dække genopførelsesudgiften (fuld- og
nyværdiforsikring).
Der bør normalt tegnes almindelig
grundejerforsikring.
Herudover må det bero på konkrete forhold, i
hvilket omfang der bør tegnes forsikring.
Udgifter til forsikringer vedrørende institutionens
ansatte konteres sammen med lønudgiften.
Opkræves bidrag til brandvæsenet
særskilt, konteres udgiften på denne konto.
Energiudgifter.
Konto 8. Varme.
Hvis der opkræves særskilt betaling for varme,
skal varmeudgifterne oplyses i en note til regnskabet.
Konto 9. Elektricitet.
Eventuelle udgifter til elvarme føres på
konto 8. Fordelingen må om nødvendigt foretages
skønsmæssigt. Eludgifterne specificeres i en note til
regnskabet.
Administration m.v.
Konto 10. Administration.
Omfatter administrationshonorar eller løn til
forretningsfører, jf. nedenfor, og udgifter til kontorhold, porto,
papir, tryksager, regnskabsføring, opkrævning af leje, inkasso,
møder samt gebyr for varetagelse af indstilling til ledige
ungdomsboliger.
Har institutionen ansat eget administrativt personale,
skal der i en note til regnskabet redegøres for udgifter til
løn, herunder det gennemsnitlige antal beskæftigede i
regnskabsåret og eventuel fremmed assistance. Endvidere oplyses
størrelsen af afholdt løn og pensionsbidrag til den
øverste administrative ledelse. Løn omfatter også
særlige ordninger for bil, telefon, repræsentation, feriebolig og
lignende.
Konto 11. Revision.
På denne konto føres kun den rene udgift til
revision. Hvis revisor udfører andre særlige administrative
opgaver for institutionen, skal en hertil svarende del af revisors honorar
konteres på konto 10 (administration).
Vedligeholdelse og renholdelse.
Konto 12. Ejendomsfunktionærer.
På denne konto føres udgifter til
aflønning af inspektør samt andre ansatte, der varetager
viceværtfunktioner, renholdelse af udenomsarealer og lignende.
Udover selve lønudgiften posteres også
direkte lønafhængige udgifter, såsom ATP, AUD, AMB m.v.,
lovpligtig arbejdsskadeforsikring og feriepenge, herunder reservation af
feriepengeforpligtelse, m.v. på denne konto.
Løn til ejendomsfunktionærer, der foretager
egentlige vedligeholdelsesarbejder, skal konteres på konto 14
(almindelig vedligeholdelse). Der må om nødvendigt foretages
skønsmæssig fordeling.
Konto 13. Rengøring (indvendig).
Omfatter udgifter (løn, lønafhængige
udgifter og rengøringsmidler) til rengøring af gange,
fælleskøkkener og andre fælleslokaler.
Eventuelle udgifter til rengøring af værelser
og vask af sengetøj skal føres på konto 24 (særlige
serviceydelser). Der må om nødvendigt foretages en
skønsmæssig fordeling.
Konto 14. Almindelig vedligeholdelse.
Ved almindelig vedligeholdelse forstås
løbende arbejder, der udføres akut eller efter behov.
Kontoen omfatter foruden bygningsvedligeholdelse
også udgifter til vedligeholdelse af inventar, tekniske installationer
samt gård-, have- og vejanlæg.
Udgifterne til almindelig vedligeholdelse kan ikke
dækkes af henlagte midler, men må afholdes som driftsudgifter
under hensyntagen til det i budgettet afsatte beløb.
Ved budgetlægningen afsættes et beløb,
som skal være realistisk set på baggrund af tidligere års
erfaringer. For at sikre et rimeligt grundlag for den fornødne
budgetkontrol og erfaringsopsamling, bør der ved bogføringen
ske en opdeling af vedligeholdelsesudgifterne med en passende
specifikation.
Konto 15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.
På denne konto føres afholdte udgifter til
planlagt og periodisk vedligeholdelse, som dækkes af tidligere
års henlæggelser hertil, jf. konto 81.
Hvis der til et udført vedligeholdelsesarbejde ikke
er fuld dækning fra de henlagte midler, udgiftsføres den
manglende dækning i resultatopgørelsen for det
pågældende år, medmindre anden godkendt finansiering
tilvejebringes. Forbrug af midler henlagt samme år kan ikke finde
sted.
Selv om resultatopgørelse normalt ikke direkte
påvirkes af udgifter afholdt under denne konto, skal det som en del af
budgettet fremgå, i hvilket omfang der skal ske frigørelse af de
henlagte midler.
I en note til regnskabet foretages en nærmere
specifikation af udgifterne.
Konto 16. Fornyelser.
På denne konto føres afholdte udgifter til
fornyelser, d.v.s. udskiftninger af allerede eksisterende bygningsdele m.v.,
som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto
82.
Kontoen omfatter også udgifter til fornyelse af
inventar. Udgifter, der ikke kan dækkes af henlagte midler,
udgiftsføres i det pågældende år. Forbrug af midler
henlagt samme år kan ikke finde sted.
Resultatopgørelsen påvirkes normalt ikke
direkte af udgifter afholdt under denne konto, da der som hovedregel
årligt foretages henlæggelser til fornyelser, jf. konto 82. Det
skal imidlertid fremgå af budgettet, hvorvidt og i hvilket omfang der
skal ske frigørelse af tidligere henlagte midler til fornyelser.
Der skal foretages en nærmere specifikation af
udgifterne i en note til regnskabet.
Henlæggelser.
Konto 17. Henlæggelser til planlagt og periodisk
vedligeholdelse.
Hensigten med henlæggelserne er, at der sikres
størst mulig udjævning af udgiften til større
vedligeholdelsesarbejder, således at disse kan gennemføres med
en jævn huslejeudvikling.
De henlagte beløb overføres til balancen
under konto 81.
Kontoen påvirkes ikke af, at der i årets
løb afholdes udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse. Disse
beløb udgiftsføres under konto 15.
Til brug for budgetteringen udarbejdes som bilag til
budgettet en plan over de enkelte vedligeholdelsesarbejder med angivelse af
det forventede udførelsestidspunkt og anslåede udgifter. For at
sikre den ønskede udjævning af udgifterne skal der ved den
langsigtede budgetplanlægning regnes med en budgetperiode på
mindst 10 år.
Af vedligeholdelsesrapporten skal kunne aflæses,
hvor stort et beløb der skal frigives fra de henlagte midler i de
enkelte år i budgetperioden. De årlige henlæggelser skal
tilrettelægges således, at de løbende udgifter
udjævnes mest muligt.
De henlagte beløb, herunder reguleringer af disse
som følge af ændrede skøn, skal inflationssikres,
således at de bevarer deres købekraft. Det kan ske ved en
forøgelse af henlæggelsesbeløbet med et beløb
svarende til inflationsudhulingen af de tidligere henlæggelser.
Ved den årlige budgetlægning tages
vedligeholdelsesrapporten op til revision. Endvidere forskydes rapporten et
år, idet de vedligeholdelsesarbejder, der forventes at skulle
udføres i det år, der nu er kommet inden for budgetperiodens
tidshorisont, medtages i vedligeholdelsesrapporten.
Uanset vedligeholdelsesrapporten skal der dog mindst
henlægges et beløb svarende til 21,95 kr. pr. m2
bruttoetageareal årligt. Denne bestemmelse vil især have
betydning for nyere ungdomsboliger, der normalt vil have beskedne
vedligeholdelsesudgifter i de første år. Minimumsbeløbet
gælder for studieåret 1999/2000 og reguleres i forhold til den
årlige udvikling i det summariske brancheopdelte lønindeks for
den private sektor.
Konto 18. Henlæggelser til fornyelser.
Der udarbejdes ligesom for planlagt og periodisk
vedligeholdelse en langsigtet plan over de nødvendige udgifter til
fornyelser.
Ved udarbejdelsen af planen over fornyelser kan
følgende omtrentlige levetider anvendes som vejledning:
1.
Centralvarmeanlæg:
a)
Kedler og varmtvandsbeholder
12 år
b)
Oliebrændere/gasbrændere
10 år
c)
Stoker
10 år
d)
Fjernvarmeaftagerinstallationer
12 år
e)
Varmereguleringsautomatik
7 år
f)
Øvrige centralvarmeanlæg
25 år
2.
Kaminer, kakkelovne, el- og gasradiator
12 20 år
3.
Vaskerianlæg
10 år
4.
El- og gasvandvarmere
10 år
5.
Køle- og fryseskabe samt trinetter
10 år
6.
Gas- og elkomfurer
12 år
7.
Ventilationsanlæg:
a)
Automatik
7 år
b)
Øvrige ventilationsanlæg 12 år
8.
Traktorer og andre større redskaber
10 år
9.
Fællesantenneanlæg
10 år
10.
Elevatorer
25 år
11.
Inventar
8-10 år
Uanset fornyelsesplanen skal der dog mindst
henlægges et beløb svarende til 38,39 kr. pr. m2
bruttoetageareal. Minimumsbeløbet gælder for studieåret
1999/2000 og skal reguleres i forhold til den årlige udvikling i det
summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor.
Konto 19. Afskrivninger.
I det omfang nybyggeri, forbedringsarbejder,
nyanskaffelser, udbedring af byggeskader m.v. ikke finansieres ved
hjælp af tilskud, lån eller henlagte midler, er der tale om
underfinansiering. På konto 19 anføres årets udgifter til
afvikling heraf. Der henvises til konto 87 B.
Diverse.
Konto 20. A. Tab på huslejedebitorer.
På denne konto føres i henholdsvis budget og
regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og
konstaterede tab på huslejedebitorer. Erfaringerne viser, at der
bør budgetteres med et beløb, der svarer til ca. 60 pct. af det
udestående beløb.
Konto 20. B. Tab på fraflyttede.
På denne konto føres i henholdsvis budget og
regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og
konstaterede tab på fraflyttede. Erfaringerne viser, at der bør
budgetteres med et beløb, der svarer til ca. 60 pct. af det
udestående beløb.
Konto 21. Lejetab.
Udgør forskellen mellem lejeindtægten ved
fuld udlejning og den forventede/faktiske lejeindtægt. Tab, som
følge af, at lejen for en udlejet bolig ikke kan inddrives, konteres
på konto 20 (tab på debitorer).
Konto 22. Diverse udgifter.
Hvis udgifterne på denne konto udgør mere end
½ pct. af de samlede udgifter, skal udgifterne specificeres i en note.
Konto 23. Telefon (netto).
På denne konto føres udgifterne til
telefonabonnement og samtaleudgifter fratrukket indtægterne ved
møntindkast. Udgiften svarer således til institutionens tab
på drift af mønt- og svartelefoner. Det bør
tilstræbes, at tabet holdes på det lavest mulige niveau.
På denne konto føres tillige udgifter til
pasning af telefonomstillingsbord.
Konto 24. Særlige serviceydelser.
På denne konto føres udgiften til
særlige serviceydelser, der normalt ikke indgår i lejen for
ungdomsboliger. Eksempelvis rengøring af værelser og vask af
sengetøj. Ydelsernes art skal angives i en note til regnskabet.
Det bemærkes i den forbindelse, at belastning af
lejen med udgifter til indkøb af eksempelvis sæbe til
beboervaskeri findes at stride imod bestemmelsen i
driftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Konto 25. Beboerfaciliteter.
Omfatter udgifter til drift af fælleslokaler,
beboerdemokratisk arbejde, avis- og tidsskrifthold, TV-licens, interne blade,
aktivgrupper og lignende.
Endvidere føres udgifter til kontorhold,
konferencer, møder og lignende på denne konto.
Konto 25 A. Antennebidrag.
På denne konto føres udgifter til
antennebidrag.
Konto 26. Afvikling af opsamlet underskud.
Et eventuelt opsamlet driftsunderskud skal budgetteres
afviklet over højst 5 år.
Der skal derfor på budgettet optages et beløb
til afvikling af opsamlet underskud svarende til mindst 20 pct. af det
opsamlede underskud på det senest afsluttede regnskab.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde
tillade, at et opsamlet underskud kan budgetteres afviklet over en
længere periode, såfremt dette skønnes at være
påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.
Afviklingsperioden bør dog normalt ikke udstrækkes over
længere end 10 år.
Indtægter.
Konto 31 A. Leje af ungdomsboliger.
Lejen skal fastsættes således, at den sammen
med institutionens øvrige indtægter, herunder eventuel
driftssikring og huslejetilskud, giver mulighed for at afholde de udgifter,
der er forbundet med driften, herunder foreskrevne henlæggelser til
planlagt og periodisk vedligeholdelse, henlæggelser til fornyelser og
afvikling af opsamlet underskud.
Der skal foretages regulering af lejen hvert år ved
regnskabsårets begyndelse. Lejereguleringen i løbet af
året bør kun foretages, såfremt der sker væsentlige
ændringer i de forudsætninger, der er lagt til grund ved
udarbejdelsen af budgettet.
Som indtægt føres lejeindtægten ved
fuld udlejning. Et eventuelt tab som følge af manglende udlejning
konteres som udgift på konto 21 (lejetab).
Der skal i en note gives oplysning om lejen for hver
enkelt boligtype.
Hvis betaling for varme opkræves på grundlag
af særskilt varmeregnskab, skal de fastsatte acontobeløb
(budget) eller den faktiske (samlede) varmeudgift (regnskab) oplyses i en
note. Varmeregnskabet skal så vidt muligt følge
studieåret.
Det er normalt, at betaling for elektricitet er indeholdt
i lejen. Det skal derfor oplyses i en note, såfremt dette ikke er
tilfældet, eller hvis betaling sker efter særskilt
opgørelse (individuel måling).
Hvis der opkræves særskilt betaling for vand,
skal vandudgifterne oplyses i en note.
Endvidere indtægtsføres på denne konto
forudbetalt leje i opsigelsesperioden, jf. konto 89.
Konto 31 B. Gebyrer m.v.
På denne konto føres indtægter
vedrørende antennebidrag samt indtægter vedrørende gebyr
for påkrav ved for sen lejeindbetaling. I det omfang gebyr for
påkrav helt eller delvis tilfalder en eventuel
forretningsfører, skal der tillige posteres en tilsvarende udgift
under konto 10.
Konto 32. Andre lejeindtægter.
På denne konto føres eventuel
lejeindtægt vedrørende funktionærbolig,
børneinstitutioner, erhvervslejemål og lignende.
Konto 33. Renteindtægter.
Omfatter renteindtægter fra institutionens
obligationsbeholdning og indestående i pengeinstitutter, herunder
renteindtægter vedrørende henlagte midler.
Renteindtægterne skal specificeres i en note.
Endvidere føres på denne konto realiserede
kursavancer på obligationer, jf. konto 65. For så vidt
angår urealiserede kursgevinster henvises til konto 83.
Konto 34. Vaskeri.
På denne konto føres indtægter fra
fællesvaskeri.
Konto 35. Diverse indtægter.
På denne konto føres øvrige
indtægter. Eventuelle indtægter skal specificeres i en note.
Konto 36. Driftssikring.
På denne konto føres tilskud ydet i henhold
til lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri
og statsstøttede kollegier (lovbekendtgørelse nr. 480 af 16.
august 1982, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 248 af 25. april 1990 om
ændring af lov om boligbyggeri og om ophævelse af lov om
midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og
statsstøttede kollegier).
Konto 37. Huslejetilskud.
På denne konto føres tilskud ydet i henhold
til § 99, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede
private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17.
februar 1999 (tidligere § 73 a i lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992).
Konto 38. Eventuelle andre tilskud.
På denne konto føres eventuelle andre
tilskud.
Konto 60. Årets resultat.
Der må hverken budgetteres med overskud eller
underskud.
Uanset årets resultat skal henlæggelser til
planlagt periodisk vedligeholdelse (konto 17), henlæggelser til
fornyelser (konto 18) og beløb til afvikling af opsamlet underskud
(konto 26) optages med samme beløb i regnskabet som i budgettet.
Et eventuelt overskud anvendes først til
dækning af opsamlet underskud fra tidligere år. Overskuddet skal
således først anvendes til udligning af en negativ konto
på tabs- og vindingskontoen (konto 84). Der kan overføres et
yderligere beløb til tabs- og vindingskontoen til udligning af
fremtidige underskud. Saldoen på tabs- og vindingskontoen må dog
ikke derved komme til at overstige et beløb svarende til 2 pct. af
institutionens samlede årlige udgifter. Denne grænse angiver det
maksimale beløb, der må henlægges til
imødegåelse af fremtidige driftsunderskud.
Hvis der herefter er yderligere overskud, anvendes
beløbet til yderligere henlæggelser på kontiene 81 og
82.
Overskuddet skal således fordeles på bestemte
konti og må kun anvendes til det eller de formål, hvortil
overskuddet er henlagt.
Fordelingen af overskuddet skal fremgå tydeligt af
regnskabet.
Et eventuelt underskud overføres til tabs- og
vindingskontoen (konto 84). Underskuddet skal normalt afvikles over
højst 5 år, jf. konto 26.
Balance. Aktiver.
Konto 61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.
På denne konto føres ejendommens
bruttoanskaffelsessum (incl. eventuelt kurstab). Ejendomsværdien ved
den seneste vurdering eller årsregulering skal oplyses i en note til
regnskabet. Der må ikke ske opskrivning af anskaffelsessummen til
ejendomsværdi.
Konto 62. Senere forbedringer.
På denne konto føres udgifter, der siden
opførelsen er anvendt til forbedring af ejendommen.
Forbedringsarbejderne afskrives over en passende periode.
Afskrivningerne udgiftsføres på konto 27.
Hvis forbedringsarbejderne er finansieret med langfristede
lån, kan de betalte afdrag opfattes som afskrivning. I så fald
udgiftsføres såvel renter som afdrag som prioritetsydelser
(konto 1).
Konto 63. Indeksregulering af prioritetsgæld.
På passivsiden føres prioritetsgælden
med den aktuelle restgæld. Hvis ejendommen er finansieret med
indekslån, må de halvårlige opskrivninger af
restgælden derfor opgøres som et aktiv.
Konto 64. Inventar.
På denne konto føres udgifter til anskaffelse
af inventar, herunder inventar finansieret ved monteringslån.
Før 1978 blev der i forbindelse med
opførelsen af statsstøttede kollegier ydet statstilskud til
møblering og montering. Inventar finansieret ved monteringstilskud
skal ikke opføres som et aktiv.
Konto 65. Obligationsbeholdning.
Obligationsbeholdningen skal opføres til
kursværdi.
Reguleringen i forhold til anskaffelsesværdien
overføres til kursreguleringskontoen (konto 83).
Der skal i en note til regnskabet gøres
nærmere rede for årets bevægelser i obligationsbeholdningen
(udtrækning, køb og salg). Endvidere skal anskaffelsessummen for
obligationsbeholdningen ved årets udgang oplyses.
Konto 66. Tilgodehavender.
Resultatopgørelsen skal uanset betalingstidspunkt
alene omfatte indtægter og udgifter for det år, som regnskabet
vedrører. Forudbetalte udgifter skal derfor opføres som et
aktiv.
For periodiske udgifter som f.eks. prioritetsydelser,
forsikringspræmier og offentlige afgifter kan periodisering dog
undlades, såfremt det sikres, at den udgift, der føres i
regnskabet, vedrører en 12 måneders periode.
Tilgodehavendet skal specificeres i en note.
Konto 67. Beholdning.
På denne konto føres bank-, sparekasse- og
girobeholdninger samt kontant beholdning.
Balance. Passiver.
Henlæggelser.
Konto 81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.
Henlagte midler må ikke anvendes til andre
formål end dem, hvortil de er henlagt.
Såfremt kontoen opdeles i underkonti, kan der i
nødvendigt omfang overføres midler fra én underkonto til
en anden, hvis der er henlagt for meget til ét formål og
samtidig for lidt til et andet.
Overførsel af midler fra konto 81 til konto 82
eller omvendt må derfor normalt ikke finde sted.
Tilsynsmyndigheden skal ikke på forhånd
godkende anvendelsen af henlæggelsesmidlerne, men kan ved den
efterfølgende godkendelse af regnskabet påtale en forkert eller
kritisabel anvendelse, eksempelvis hvis henlagte midler er anvendt til
almindelig vedligeholdelse. Der kan i særlige tilfælde blive tale
om retablering af midler.
Der er ikke krav om, at de henlagte midler skal
indsættes på særlige konti eller på anden måde
holdes adskilt fra institutionens øvrige midler.
Det kan således accepteres, at henlagte midler
likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig dækning af
underfinansiering eller opsamlede driftsunderskud, således at
lånefinansiering af disse undgås. Derved spares rentemarginalen,
men det fritager selvsagt ikke institutionen for at søge
underfinansieringen eller det opsamlede underskud afviklet efter de herom
gældende regler.
Det kan endvidere accepteres, at henlagte midler indenfor
en kortere periode og med tilsynsmyndighedens godkendelse
likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig finansiering af
påkrævede moderniserings- og forbedringsarbejder, således
at låneoptagelse udskydes til tidspunktet for arbejdernes
færdiggørelse/afslutning.
Der er ikke krav om, at forrentningen af de henlagte
midler tilskrives henlæggelseskontiene. Renten kan således
indgå som indtægt i driftsregnskabet, jf. konto 33.
Konto 82. Fornyelser.
Der henvises til bemærkningerne til konto 81
(henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse).
Konto 83. Kursregulering.
På denne konto føres urealiserede gevinster
ved opskrivning af obligationsbeholdningen.
Senere forekomne kurstab kan dækkes af denne
konto.
Kontoen må ikke have negativ saldo og skal på
balancetidspunktet tilsvare de beregnede urealiserede kursgevinster.
Konto 84 A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud).
En eventuel negativ saldo skal normalt afvikles over 5
højst 10 år, jf. konto 26.
En positiv saldo må ikke overstige et beløb
svarende til 2 pct. af institutionens samlede årlige udgifter. Overskud
herudover skal overføres til en af henlæggelseskontiene
(kontiene 81 og 82).
Hvis institutionen har modtaget lån til nedbringelse
af lejen eller til dækning af driftsunderskud (kriselån,
huslejelån, udligningslån, engangsstøtte eller lignende)
opføres dette på konto 88.
Konto 84 B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære
underskud).
Der henvises til bemærkningerne til konto 84 A.
Konto 84 C. Henlæggelseskonto vedrørende afviklede
prioriteter.
Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med
udamortisering af prioritetslån eller andre lån, som har
været optaget til finansiering af anskaffelsessummen og som
udamortiseres efter den 1. januar 1999, afsættes fra og med den 1.
januar 2000 på en særlig henlæggelseskonto.
Anskaffelsessummen er den oprindelige totale faktiske anskaffelsessum med
tillæg af senere udgifter til tilbygninger, moderniseringer eller
forbedringer, som kunne have været belånt på samme
vilkår som nybyggeri efter realkreditloven.
Langfristet gæld.
Konto 85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen.
På denne konto føres restgæld
vedrørende prioritetslån optaget i forbindelse med ejendommens
opførelse. Lånene specificeres som anført i
kontoplanen.
Konto 86. Lån til forbedringer.
På denne konto føres restgæld
vedrørende lån optaget til finansiering af forbedringsarbejder.
Udgiften til forbedringsarbejderne optages som aktiv på konto 62.
Konto 87 A. Ejendommens afskrivningskonto.
På denne konto akkumuleres afdrag på
prioritetsgæld, jf. kontiene 85 og 86.
Konto 87 B. Afvikling af underfinansiering.
På denne konto akkumuleres afvikling af eventuel
underfinansiering (finansieringsunderskud) i forbindelse med
opførelsen og senere forbedringer.
Konto 88. Engangsstøttelån og
driftslån/ekstraordinært underskud.
Kontoen vedrører lån optaget til nedbringelse
af lejen (huslejelån og udligningslån) eller til dækning af
underskud (kriselån samt visse engangsstøttelån).
På kontoen føres endvidere statslån
ydet til udførelse af vedligeholdelsesarbejder, energibesparende
foranstaltninger eller lignende, såfremt udgifterne til arbejderne er
udgiftsført i driftsregnskabet. Hvis udgifterne er ført som
aktiv på konto 62 (forbedringer), føres lånet på
konto 86 (lån til forbedringer).
Lån ydet af kollegiefonde, legater m.v. eller
lån ydet af kommuner til nedbringelse af lejen eller til dækning
af underskud føres ligeledes på denne konto.
Det ekstraordinære underskud er den del af det
opsamlede underskud, der er dækket af engangsstøttelån og
driftslån.
Det ekstraordinære underskud skal ikke afvikles,
før lånene kræves tilbagebetalt.
Kortfristet gæld.
Konto 89 A. Depositum.
På denne konto føres de af beboerne
indbetalte beløb til depositum.
Konto 89 B. Forudbetalt leje.
På denne konto føres forudbetalt leje.
Konto 90. Skyldige omkostninger.
Der redegøres i en note for væsentlige
poster. Vedrørende periodisering henvises til konto 66
(tilgodehavender).
Konto 91. Kortfristede lån.
På denne konto føres kortfristede lån
(d.v.s. med en løbetid på indtil 1 år) optaget til
afhjælpning af midlertidige ekstraordinære likviditetsproblemer.
Der bør normalt ikke være behov for at optage sådanne
lån.
Langfristede bank- og sparekasselån, der er anvendt
til opførelsen eller forbedring af ejendommen, føres på
konto 85 (prioritetsgæld vedrørende opførelsen) eller
konto 86 (lån til forbedringer).
På denne konto føres tillige det trukne
beløb på en eventuel kassekredit, medens kassekredittens
maksimum specificeres i en note.
Bilag 3
BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999
Spørgeskema om ungdomsboliginstitutionens
dr
ifts- og regnskabsforhold, jf. § 6, stk. 3.
Vedrørende årsregnskab, jf. § 6, stk. 1, for
regnskabsåret
Ungdomsboliginstitution
Navn
Adresse
Telefon
Ja Nej
1. Overstiger det opsamlede ordinære underskud 2 pct. af de
samlede årlige udgifter?
h h
2. Overstiger lejetabet 5 pct. af den maksimale
lejeindtægt?
h h
3. Skønnes der at være risiko for
udlejningsvanskeligheder?
h h
4. Er der restance i relation til terminsydelser?
h h
5. Skønnes der at være henlagt utilstrækkelige
midler til vedligeholdelse og fornyelse?
h h
6. Skønnes der at være tvivl om, hvorvidt der er
uomtvistelig god sikkerhed for institutionens midler?
h h
7. Er der risiko for tab på tilgodehavender, herunder
tilgodehavender på fraflyttede lejere, som overstiger det allerede
henlagte beløb til tab på debitorer?
h h
, den
for bestyrelsen
Forretningsfører
Navn
Adresse
Telefon
Ja Nej
8. Er der i forbindelse med revisionen konstateret overtrædelser
af retningslinierne for ind- og udbetalinger?
h h
9. Er der i årets løb registreret tilgodehavender hos
forretningsfører?
h h
10. Giver bedømmelsen af soliditeten og likviditeten anledning
til tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig sikkerhed for opfyldelsen
af forpligtelserne?
h h
11. Vil der indenfor de næste 5 år ske udamortisering af
lån, jf. bekendtgørelsens § 2 a?
h h
Hvis revisor tillige er forretningsførers revisor
besvares også spørgsmål 12:
12. Har revisor under revisionen af forretningsførers regnskaber
fået kendskab til forhold, som forringer den økonomiske
stilling?
h h
Besvares et eller flere af spørgsmålene med
ja, skal svaret/svarene begrundes nærmere i en note på
bagsiden.
, den
revisor
Bilag 4
BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999
Spørgeskema om ungdomsboliginstitutionens
budgetforhold, jf. § 4, stk. 1.
Vedrørende driftsbudget for regnskabsåret
Ungdomsboliginstitution
Navn
Adresse
Telefon
Ja Nej
1. Er der balance mellem indtægter og udgifter?
h h
2. Skønnes der at være budgetteret med
tilstrækkelige henlæggelser til planlagt og periodisk
vedligeholdelse samt fornyelse?
h h
3. Skønnes der at være budgetteret med
tilstrækkelige henlæggelser til imødegåelse af tab
på debitorer?
h h
, den
for bestyrelsen
Forretningsfører
Navn
Adresse
Telefon
Ja Nej
4. Skønnes der at være budgetteret med
tilstrækkelige midler til almindelig vedligeholdelse, herunder
eventuelt istandsættelse i forbindelse med fraflytning?
h h
5. Skønnes der at være budgetteret med
tilstrækkelige midler til afvikling af opsamlet underskud i
overensstemmelse med gældende regler?
h h
6. Er der foretaget årlig gennemgang af
vedligeholdelsestilstand?
h h
7. Er der udarbejdet vedligeholdelses-rapport?
h h
, den
forretningsfører
Bilag 5
BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999
Instruks om revision af ungdomsboliginstitutioners
regnskaber.
§ 1.
Revisionen udføres af en statsautoriseret eller
registreret revisor, af Kommunernes Revisionsafdeling, Revisionsdirektoratet
for Københavns Kommune eller af andre kommunale revisionsorganer.
Stk. 2.
I tilfælde af revisorskifte skal den
tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende
revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.
§ 2.
Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig
revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7.
januar 1997) og nærmere præciseret i stk. 2 og
§§ 3-7.
Stk. 2.
Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er
rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte statslige og
kommunale midler, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og
sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt
der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler
og ved driften af de institutioner, der er omfattet af regnskabet.
§ 3.
Revisionens omfang afhænger af institutionens
administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og
andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.
§ 4.
Der foretages sædvanligvis revision i årets
løb. Som led i revisionen undersøger revisor de eksisterende
forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering
af tilskudsudløsende faktorer, med henblik på at påse, om
den interne kontrol er betryggende. Ud over systemrevision udfører
revisor i nødvendigt omfang substansrevision. Revisionen
udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise
undersøgelser. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn indgår i
revisionen.
Stk. 2.
Ved den afsluttende revision påses det, at
regnskabet er opstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat
herfor i By- og Boligministeriets bekendtgørelse om drift og tilsyn
med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, og at det
ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med love
og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig
praksis.
Stk. 3.
Ved forvaltningsrevisionen undersøges det, om
der er taget skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning
med hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
§ 5.
Institutionens bestyrelse skal give revisor de
oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af
institutionens regnskab samt for revisors vurdering af forvaltningen,
herunder mål og opnåede resultater. Institutionen skal give
revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder
nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de
oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for
udførelsen af sit hverv.
§ 6.
Bliver revisor opmærksom på
lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af
væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning,
påhviler det revisor straks at give institutionen meddelelse herom,
samt påse at institutionen inden 3 uger giver kommunalbestyrelsen
meddelelse herom.
Stk. 2.
Det samme gælder, hvis revisor under sin
revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at
fortsættelse af driften er usikker af økonomiske eller andre
grunde.
§ 7.
Det reviderede årsregnskab forsynes med en
revisionspåtegning, hvoraf skal fremgå, at regnskabet er
revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Forbehold skal
fremgå af påtegningen.
Stk. 2.
Revisor skal føre en revisionsprotokol.
Stk. 3.
I protokollen skal der indføres oplysninger
om:
1. hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf,
samt
2. væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende
institutionens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne
kontrol.
Revisor skal endvidere redegøre for den
udførte forvaltningsrevision. Specielt oplyses om revisors
undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende
sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt om dispositioner uden for
institutionens formål.
Det skal i protokollatet til årsregnskabet
oplyses:
hvorvidt revisor opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser,
hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger,
der er anmodet om,
hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med
hensyn til, om den offentlige støtte er anvendt i overensstemmelse med
de givne vilkår, samt
hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med
hensyn til, om støttegrundlag er opgjort i overensstemmelse med
gældende regler.
I revisionsprotokollen indføres endvidere
oplysninger om særlige rapporter eller erklæringer, afgivelse af
særlige beretninger, rådgivning og assistance.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal nøje gennemgå
protokollen, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde.
Genpart af revisionsprotokollater indsendes af institutionens bestyrelse til
kommunalbestyrelsen sammen med det påtegnede årsregnskab.
Lignende dokumenter
- Vejledning om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte Retsinformation · 24. september 1997
- Vejledning om visse forhold vedrørende ungdomsboliger (opsigelse, kommunal anvisningsret samt renoveringsstøtte til ungdomsboliger, der ikke er opført med statsstøtte) Retsinformation · 18. juli 1991
- Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte Retsinformation · 8. oktober 1991
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2024 Retsinformation · 13. september 2023
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2026 Retsinformation · 6. september 2025
- Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2025 Retsinformation · 14. september 2024