Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte

Gældende BEK nr 1027 af 16/12/1999ÆndringsbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet28. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om ændring af

bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er

opført med statsstøtte

§ 1

I Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 340 af 1. juni 1993

om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med

statsstøtte som ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 126 af 16. februar 1994 om ændring af

bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er

opført med statsstøtte og ved Bygge- og Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 783 af 22. september 1995 om ændring af

bekendtgørelse om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er

opført med statsstøtte, foretages følgende

ændringer:

1.

Indledningen affattes således:

»I medfør af § 76 i lov om boligbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 144 af 26. februar 1998, og af § 32 i lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 fastsættes

følgende:«.

2. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Bygge- og

Boligstyrelsen« til: »By- og Boligministeriet« og »Bygge- og Boligstyrelsens«

til: »By- og Boligministeriets«.

3.

Overalt i bekendtgørelsen ændres »Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til: »Finansstyrelsen«,

»Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen« og »Hypotekbankens« til:

»Finansstyrelsens«.

4.

Læs alt

I § 1, stk. 2, erstattes »almennyttige

boligselskaber« med: »almene boligorganisationer« og »almennyttig

boligvirksomhed« med: »almen boligvirksomhed«.

5.

I § 2, stk. 6, indsættes efter

»statsobligationer«: », herunder skatkammerbeviser, eller i KommuneKredit

obligationer«.

6.

Efter § 2a indsættes:

»§ 2b.

Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med

udamortisering af prioritetslån eller andre lån, som har

været optaget til finansiering af anskaffelsessummen og som

udamortiseres efter 1. januar 1999, afsættes fra og med den 1. januar

2000 på en særlig henlæggelseskonto. Anskaffelsessummen er

den oprindelige totale faktiske anskaffelsessum med tillæg af senere

udgifter til tilbygninger, moderniseringer eller forbedringer, som kunne have

været belånt på samme vilkår som nybyggeri efter

realkreditloven.

Stk. 2.

Afsætning efter stk. 1 udgør et

beløb, der svarer til sidste helårlige normale ydelse med

fradrag af eventuel offentlig støtte før udamortiseringen af

lånet. Afsætningsbeløbet reguleres ikke efter

udamortiseringen.

Stk. 3.

Er der til lånet ydet rentesikring, og er der i

institutionen andre lån, hvortil der ydes rentesikring, og som senere

udamortiseres, nedsættes den samlede rentesikring til institutionen med

et beløb, der svarer til låneydelsen ved udamortiseringen.

Afsætningsbeløbet udgør i så tilfælde alene

den del af låneydelsen, der overstiger den samlede rentesikring til

institutionen.

Stk. 4.

Hvis lejen overstiger den sædvanlige leje for

tilsvarende boliger, kan afsætningen med kommunalbestyrelsens

forudgående godkendelse helt eller delvis udelades.

Stk. 5.

Midler på institutionens henlæggelseskonto

anvendes til:

1) Dækning af tab ved institutionens drift.

2) Sikring af institutionens fortsatte virksomhed.

3) Modernisering og forbedring af institutionens ejendom.

Stk. 6.

Det påhviler institutionen at indberette til

Finansstyrelsen, når det støttede lån udamortiseres eller

ekstraordinært afdrages.«.

7.

§ 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Driftsbudgettet skal udarbejdes så betids, at eventuelle

lejeforhøjelser kan træde i kraft ved regnskabsårets

begyndelse, jf. § 5, stk. 2.«.

8.

I § 7, stk. 1, indsættes efter

»registreret revisor,«: »af Kommunernes Revisionsafdeling,

Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller af andre kommunale

revisionsorganer«.

9.

§ 7, stk. 2, affattes således:

»

Stk. 2.

Revisionen skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik

og By- og Boligministeriets instruks om revision af

ungdomsboliginstitutioners regnskaber. «.

10.

I § 7, stk. 5, indsættes efter

»revisionsprotokol.«: »I revisionsprotokollen indføres

bemærkning om, hvilke revisionsarbejder der er udført, samt alle

væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger,

herunder forhold, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt institutionen har

handlet i overensstemmelse med gældende regler. Specielt oplyses om

revisors undersøgelse af samt vurderinger og konklusioner

vedrørende institutionens interne kontrol og registreringssystemer.

Endvidere indføres oplysninger om særlige kontrolarbejder,

afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller

assistance.«.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Bestemmelsen i § 1, nr. 9, vedrørende forvaltningsrevision har

dog først virkning fra og med det regnskabsår, der

påbegyndes den 1. august 2000.

By- og Boligministeriet, den 16. december

1999

P.M.V.

E.B.

Vibeke Køie

/Henriette Qvist

Bilag 1

BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999

Kontoplan til resultatopgørelse for ungdomsboliger,

der er organiseret som selvejende institutioner.

Udgifter.

Kapitaludgifter.

1. Nettoprioritetsydelser.

1. A. Ydelser vedrørende afviklede prioriteter m.v.

2. Renteudgifter i øvrigt.

3. Leje af lokaler/grund.

Offentlige og andre faste udgifter.

4. Ejendomsskatter m.v.

5. Vand- og kloakafgifter.

6. Renovation.

7. Forsikringer m.v.

Energiudgifter.

8. Varme.

9. Elektricitet.

Administration m.v.

10. Administration.

11. Revision.

Vedligeholdelse og renholdelse.

12. Ejendomsfunktionærer.

13. Rengøring (indvendig).

14. Almindelig vedligeholdelse.

15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Afholdte udgifter.

Heraf dækkes af henlæggelser.

16. Fornyelser.

Afholdte udgifter.

Heraf dækkes af henlæggelser.

Henlæggelser.

17. Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse.

18. Henlæggelser til fornyelser.

19. Afskrivninger.

Diverse.

20. A. Tab på huslejedebitorer.

B. Tab på fraflyttede.

21. Lejetab.

22. Diverse udgifter.

23. Telefon (netto).

24. Særlige serviceydelser.

25. Beboerfaciliteter.

25. A. Antennebidrag.

26. Afvikling af opsamlet underskud.

Indtægter.

31. A. Leje af ungdomsboliger.

B. Gebyrer m.v.

32. Andre lejeindtægter.

33. Renteindtægter.

34. Vaskeri.

35. Diverse indtægter.

36. Driftssikring.

37. Huslejetilskud.

38. Eventuelle andre tilskud.

60. Årets resultat.

a. Overført til tabs- og vindingskonto.

b. Yderligere henlæggelser til planlagt og periodisk

vedligeholdelse.

c. Yderligere henlæggelser til fornyelser.

Balance for ungdomsboliginstitutioner.

Aktiver.

61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.

62. Senere forbedringer.

63. Indeksregulering af prioritetsgæld.

64. Inventar.

65. Obligationsbeholdning.

66. Tilgodehavender.

67. Beholdninger.

Passiver.

Henlæggelser.

81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

82. Fornyelser.

83. Kursregulering.

84. A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud).

B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære underskud).

C. Henlæggelseskonto vedrørende afviklede

prioriteter.

Langfristet gæld.

85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen.

A. Realkreditlån.

B. Statslån.

C. Kommunalt lån.

D. Andre lån.

E. Monteringslån.

86. Lån til forbedringer.

A. Realkreditlån.

B. Statslån.

87. A. Ejendommens afskrivningskonto.

B. Afvikling af underfinansiering.

88. Engangsstøttelån og

driftslån/ekstraordinært underskud.

A. Kriselån.

B. Huslejelån.

C. Udligningslån.

D. Engangsstøttelån.

a. Staten.

b. Kommunen.

c. Realkreditinstitutter.

E. Andre driftslån.

F. Ekstraordinært underskud.

Kortfristet gæld.

89. A. Depositum.

B. Forudbetalt leje.

90. Skyldige omkostninger.

91. Kortfristede lån.

Bilag 2

BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999

Fastsættelse af kontienes indhold.

Resultatopgørelse.

Udgifter.

Kapitaludgifter.

Konto 1. Nettoprioritetsydelser.

Omfatter afdrag, renter samt reservefonds- og

administrationsbidrag vedrørende lån ydet til

ungdomsboliginstitutionens opførelse, eventuelle senere optagne

realkreditlån og andre langfristede lån.

Såfremt der ydes offentlig støtte,

rentebidrag eller ydelsesstøtte, modregnes denne i

prioritetsydelserne. Størrelsen og arten af den ydede støtte

skal oplyses i en note til regnskabet.

Konto 1A. Ydelser vedrørende afviklede prioriteter m.v.

Ydelser vedrørende afviklede prioriteter

overføres til den særlige henlæggelseskonto, jf. konto 84

C.

Konto 2. Renteudgifter i øvrigt.

På denne konto føres renteudgifter

vedrørende kortfristede lån (d.v.s. med en løbetid

på indtil 1 år). Eventuelle morarenter vedrørende

realkreditlån og lignende føres ligeledes på denne

konto.

Endvidere føres på denne konto realiserede

såvel som urealiserede kurstab vedrørende

obligationsbeholdningen. Kurstab skal behørigt begrundes og

specificeres i en note.

Konto 3. Leje af lokaler/grund.

Anvendes, hvis institutionen er beliggende i lejede

lokaler eller på lejet grund.

Offentlige og andre faste udgifter.

Konto 4. Ejendomsskatter m.v.

Opmærksomheden henledes på, at der er mulighed

for at opnå fritagelse for ejendomsskatter, jf. § 8, stk. 1,

litra c, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

(lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990). Ansøgning

herom indgives til amtsrådet og til kommunalbestyrelsen.

Hvis fritagelsen gives i form af tilskud svarende til

ejendomsskatterne, modregnes tilskuddet på denne konto. Efter

boligbyggerilovens § 76 a er der givet kommunerne og atmskommunerne

adgang til hvert år at yde et tilskud, der svarer til størrelsen

af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som institutionen betaler.

Konto 5. Vand- og kloakafgifter.

På denne konto føres faste og variable

afgifter vedrørende levering og afledning af vand. Renter og afdrag

på gæld vedrørende anlæg af kloak eller lignende

føres på konto 1 (nettoprioritetsydelser).

Konto 6. Renovation.

På denne konto føres udgifterne til

renovation.

Konto 7. Forsikringer m.v.

Ejendommen skal holdes forsikret i et

bygningsbrandforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at

drive forsikringsvirksomhed. Forsikringssummen skal i tilfælde af

totalskade kunne dække genopførelsesudgiften (fuld- og

nyværdiforsikring).

Der bør normalt tegnes almindelig

grundejerforsikring.

Herudover må det bero på konkrete forhold, i

hvilket omfang der bør tegnes forsikring.

Udgifter til forsikringer vedrørende institutionens

ansatte konteres sammen med lønudgiften.

Opkræves bidrag til brandvæsenet

særskilt, konteres udgiften på denne konto.

Energiudgifter.

Konto 8. Varme.

Hvis der opkræves særskilt betaling for varme,

skal varmeudgifterne oplyses i en note til regnskabet.

Konto 9. Elektricitet.

Eventuelle udgifter til elvarme føres på

konto 8. Fordelingen må om nødvendigt foretages

skønsmæssigt. Eludgifterne specificeres i en note til

regnskabet.

Administration m.v.

Konto 10. Administration.

Omfatter administrationshonorar eller løn til

forretningsfører, jf. nedenfor, og udgifter til kontorhold, porto,

papir, tryksager, regnskabsføring, opkrævning af leje, inkasso,

møder samt gebyr for varetagelse af indstilling til ledige

ungdomsboliger.

Har institutionen ansat eget administrativt personale,

skal der i en note til regnskabet redegøres for udgifter til

løn, herunder det gennemsnitlige antal beskæftigede i

regnskabsåret og eventuel fremmed assistance. Endvidere oplyses

størrelsen af afholdt løn og pensionsbidrag til den

øverste administrative ledelse. Løn omfatter også

særlige ordninger for bil, telefon, repræsentation, feriebolig og

lignende.

Konto 11. Revision.

På denne konto føres kun den rene udgift til

revision. Hvis revisor udfører andre særlige administrative

opgaver for institutionen, skal en hertil svarende del af revisors honorar

konteres på konto 10 (administration).

Vedligeholdelse og renholdelse.

Konto 12. Ejendomsfunktionærer.

På denne konto føres udgifter til

aflønning af inspektør samt andre ansatte, der varetager

viceværtfunktioner, renholdelse af udenomsarealer og lignende.

Udover selve lønudgiften posteres også

direkte lønafhængige udgifter, såsom ATP, AUD, AMB m.v.,

lovpligtig arbejdsskadeforsikring og feriepenge, herunder reservation af

feriepengeforpligtelse, m.v. på denne konto.

Løn til ejendomsfunktionærer, der foretager

egentlige vedligeholdelsesarbejder, skal konteres på konto 14

(almindelig vedligeholdelse). Der må om nødvendigt foretages

skønsmæssig fordeling.

Konto 13. Rengøring (indvendig).

Omfatter udgifter (løn, lønafhængige

udgifter og rengøringsmidler) til rengøring af gange,

fælleskøkkener og andre fælleslokaler.

Eventuelle udgifter til rengøring af værelser

og vask af sengetøj skal føres på konto 24 (særlige

serviceydelser). Der må om nødvendigt foretages en

skønsmæssig fordeling.

Konto 14. Almindelig vedligeholdelse.

Ved almindelig vedligeholdelse forstås

løbende arbejder, der udføres akut eller efter behov.

Kontoen omfatter foruden bygningsvedligeholdelse

også udgifter til vedligeholdelse af inventar, tekniske installationer

samt gård-, have- og vejanlæg.

Udgifterne til almindelig vedligeholdelse kan ikke

dækkes af henlagte midler, men må afholdes som driftsudgifter

under hensyntagen til det i budgettet afsatte beløb.

Ved budgetlægningen afsættes et beløb,

som skal være realistisk set på baggrund af tidligere års

erfaringer. For at sikre et rimeligt grundlag for den fornødne

budgetkontrol og erfaringsopsamling, bør der ved bogføringen

ske en opdeling af vedligeholdelsesudgifterne med en passende

specifikation.

Konto 15. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

På denne konto føres afholdte udgifter til

planlagt og periodisk vedligeholdelse, som dækkes af tidligere

års henlæggelser hertil, jf. konto 81.

Hvis der til et udført vedligeholdelsesarbejde ikke

er fuld dækning fra de henlagte midler, udgiftsføres den

manglende dækning i resultatopgørelsen for det

pågældende år, medmindre anden godkendt finansiering

tilvejebringes. Forbrug af midler henlagt samme år kan ikke finde

sted.

Selv om resultatopgørelse normalt ikke direkte

påvirkes af udgifter afholdt under denne konto, skal det som en del af

budgettet fremgå, i hvilket omfang der skal ske frigørelse af de

henlagte midler.

I en note til regnskabet foretages en nærmere

specifikation af udgifterne.

Konto 16. Fornyelser.

På denne konto føres afholdte udgifter til

fornyelser, d.v.s. udskiftninger af allerede eksisterende bygningsdele m.v.,

som dækkes af tidligere års henlæggelser hertil, jf. konto

82.

Kontoen omfatter også udgifter til fornyelse af

inventar. Udgifter, der ikke kan dækkes af henlagte midler,

udgiftsføres i det pågældende år. Forbrug af midler

henlagt samme år kan ikke finde sted.

Resultatopgørelsen påvirkes normalt ikke

direkte af udgifter afholdt under denne konto, da der som hovedregel

årligt foretages henlæggelser til fornyelser, jf. konto 82. Det

skal imidlertid fremgå af budgettet, hvorvidt og i hvilket omfang der

skal ske frigørelse af tidligere henlagte midler til fornyelser.

Der skal foretages en nærmere specifikation af

udgifterne i en note til regnskabet.

Henlæggelser.

Konto 17. Henlæggelser til planlagt og periodisk

vedligeholdelse.

Hensigten med henlæggelserne er, at der sikres

størst mulig udjævning af udgiften til større

vedligeholdelsesarbejder, således at disse kan gennemføres med

en jævn huslejeudvikling.

De henlagte beløb overføres til balancen

under konto 81.

Kontoen påvirkes ikke af, at der i årets

løb afholdes udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse. Disse

beløb udgiftsføres under konto 15.

Til brug for budgetteringen udarbejdes som bilag til

budgettet en plan over de enkelte vedligeholdelsesarbejder med angivelse af

det forventede udførelsestidspunkt og anslåede udgifter. For at

sikre den ønskede udjævning af udgifterne skal der ved den

langsigtede budgetplanlægning regnes med en budgetperiode på

mindst 10 år.

Af vedligeholdelsesrapporten skal kunne aflæses,

hvor stort et beløb der skal frigives fra de henlagte midler i de

enkelte år i budgetperioden. De årlige henlæggelser skal

tilrettelægges således, at de løbende udgifter

udjævnes mest muligt.

De henlagte beløb, herunder reguleringer af disse

som følge af ændrede skøn, skal inflationssikres,

således at de bevarer deres købekraft. Det kan ske ved en

forøgelse af henlæggelsesbeløbet med et beløb

svarende til inflationsudhulingen af de tidligere henlæggelser.

Ved den årlige budgetlægning tages

vedligeholdelsesrapporten op til revision. Endvidere forskydes rapporten et

år, idet de vedligeholdelsesarbejder, der forventes at skulle

udføres i det år, der nu er kommet inden for budgetperiodens

tidshorisont, medtages i vedligeholdelsesrapporten.

Uanset vedligeholdelsesrapporten skal der dog mindst

henlægges et beløb svarende til 21,95 kr. pr. m2

bruttoetageareal årligt. Denne bestemmelse vil især have

betydning for nyere ungdomsboliger, der normalt vil have beskedne

vedligeholdelsesudgifter i de første år. Minimumsbeløbet

gælder for studieåret 1999/2000 og reguleres i forhold til den

årlige udvikling i det summariske brancheopdelte lønindeks for

den private sektor.

Konto 18. Henlæggelser til fornyelser.

Der udarbejdes ligesom for planlagt og periodisk

vedligeholdelse en langsigtet plan over de nødvendige udgifter til

fornyelser.

Ved udarbejdelsen af planen over fornyelser kan

følgende omtrentlige levetider anvendes som vejledning:

1.

Centralvarmeanlæg:

a)

Kedler og varmtvandsbeholder

12 år

b)

Oliebrændere/gasbrændere

10 år

c)

Stoker

10 år

d)

Fjernvarmeaftagerinstallationer

12 år

e)

Varmereguleringsautomatik

7 år

f)

Øvrige centralvarmeanlæg

25 år

2.

Kaminer, kakkelovne, el- og gasradiator

12 20 år

3.

Vaskerianlæg

10 år

4.

El- og gasvandvarmere

10 år

5.

Køle- og fryseskabe samt trinetter

10 år

6.

Gas- og elkomfurer

12 år

7.

Ventilationsanlæg:

a)

Automatik

7 år

b)

Øvrige ventilationsanlæg 12 år

8.

Traktorer og andre større redskaber

10 år

9.

Fællesantenneanlæg

10 år

10.

Elevatorer

25 år

11.

Inventar

8-10 år

Uanset fornyelsesplanen skal der dog mindst

henlægges et beløb svarende til 38,39 kr. pr. m2

bruttoetageareal. Minimumsbeløbet gælder for studieåret

1999/2000 og skal reguleres i forhold til den årlige udvikling i det

summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor.

Konto 19. Afskrivninger.

I det omfang nybyggeri, forbedringsarbejder,

nyanskaffelser, udbedring af byggeskader m.v. ikke finansieres ved

hjælp af tilskud, lån eller henlagte midler, er der tale om

underfinansiering. På konto 19 anføres årets udgifter til

afvikling heraf. Der henvises til konto 87 B.

Diverse.

Konto 20. A. Tab på huslejedebitorer.

På denne konto føres i henholdsvis budget og

regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og

konstaterede tab på huslejedebitorer. Erfaringerne viser, at der

bør budgetteres med et beløb, der svarer til ca. 60 pct. af det

udestående beløb.

Konto 20. B. Tab på fraflyttede.

På denne konto føres i henholdsvis budget og

regnskab henlæggelser til imødegåelse af forventede og

konstaterede tab på fraflyttede. Erfaringerne viser, at der bør

budgetteres med et beløb, der svarer til ca. 60 pct. af det

udestående beløb.

Konto 21. Lejetab.

Udgør forskellen mellem lejeindtægten ved

fuld udlejning og den forventede/faktiske lejeindtægt. Tab, som

følge af, at lejen for en udlejet bolig ikke kan inddrives, konteres

på konto 20 (tab på debitorer).

Konto 22. Diverse udgifter.

Hvis udgifterne på denne konto udgør mere end

½ pct. af de samlede udgifter, skal udgifterne specificeres i en note.

Konto 23. Telefon (netto).

På denne konto føres udgifterne til

telefonabonnement og samtaleudgifter fratrukket indtægterne ved

møntindkast. Udgiften svarer således til institutionens tab

på drift af mønt- og svartelefoner. Det bør

tilstræbes, at tabet holdes på det lavest mulige niveau.

På denne konto føres tillige udgifter til

pasning af telefonomstillingsbord.

Konto 24. Særlige serviceydelser.

På denne konto føres udgiften til

særlige serviceydelser, der normalt ikke indgår i lejen for

ungdomsboliger. Eksempelvis rengøring af værelser og vask af

sengetøj. Ydelsernes art skal angives i en note til regnskabet.

Det bemærkes i den forbindelse, at belastning af

lejen med udgifter til indkøb af eksempelvis sæbe til

beboervaskeri findes at stride imod bestemmelsen i

driftsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Konto 25. Beboerfaciliteter.

Omfatter udgifter til drift af fælleslokaler,

beboerdemokratisk arbejde, avis- og tidsskrifthold, TV-licens, interne blade,

aktivgrupper og lignende.

Endvidere føres udgifter til kontorhold,

konferencer, møder og lignende på denne konto.

Konto 25 A. Antennebidrag.

På denne konto føres udgifter til

antennebidrag.

Konto 26. Afvikling af opsamlet underskud.

Et eventuelt opsamlet driftsunderskud skal budgetteres

afviklet over højst 5 år.

Der skal derfor på budgettet optages et beløb

til afvikling af opsamlet underskud svarende til mindst 20 pct. af det

opsamlede underskud på det senest afsluttede regnskab.

Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde

tillade, at et opsamlet underskud kan budgetteres afviklet over en

længere periode, såfremt dette skønnes at være

påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

Afviklingsperioden bør dog normalt ikke udstrækkes over

længere end 10 år.

Indtægter.

Konto 31 A. Leje af ungdomsboliger.

Lejen skal fastsættes således, at den sammen

med institutionens øvrige indtægter, herunder eventuel

driftssikring og huslejetilskud, giver mulighed for at afholde de udgifter,

der er forbundet med driften, herunder foreskrevne henlæggelser til

planlagt og periodisk vedligeholdelse, henlæggelser til fornyelser og

afvikling af opsamlet underskud.

Der skal foretages regulering af lejen hvert år ved

regnskabsårets begyndelse. Lejereguleringen i løbet af

året bør kun foretages, såfremt der sker væsentlige

ændringer i de forudsætninger, der er lagt til grund ved

udarbejdelsen af budgettet.

Som indtægt føres lejeindtægten ved

fuld udlejning. Et eventuelt tab som følge af manglende udlejning

konteres som udgift på konto 21 (lejetab).

Der skal i en note gives oplysning om lejen for hver

enkelt boligtype.

Hvis betaling for varme opkræves på grundlag

af særskilt varmeregnskab, skal de fastsatte acontobeløb

(budget) eller den faktiske (samlede) varmeudgift (regnskab) oplyses i en

note. Varmeregnskabet skal så vidt muligt følge

studieåret.

Det er normalt, at betaling for elektricitet er indeholdt

i lejen. Det skal derfor oplyses i en note, såfremt dette ikke er

tilfældet, eller hvis betaling sker efter særskilt

opgørelse (individuel måling).

Hvis der opkræves særskilt betaling for vand,

skal vandudgifterne oplyses i en note.

Endvidere indtægtsføres på denne konto

forudbetalt leje i opsigelsesperioden, jf. konto 89.

Konto 31 B. Gebyrer m.v.

På denne konto føres indtægter

vedrørende antennebidrag samt indtægter vedrørende gebyr

for påkrav ved for sen lejeindbetaling. I det omfang gebyr for

påkrav helt eller delvis tilfalder en eventuel

forretningsfører, skal der tillige posteres en tilsvarende udgift

under konto 10.

Konto 32. Andre lejeindtægter.

På denne konto føres eventuel

lejeindtægt vedrørende funktionærbolig,

børneinstitutioner, erhvervslejemål og lignende.

Konto 33. Renteindtægter.

Omfatter renteindtægter fra institutionens

obligationsbeholdning og indestående i pengeinstitutter, herunder

renteindtægter vedrørende henlagte midler.

Renteindtægterne skal specificeres i en note.

Endvidere føres på denne konto realiserede

kursavancer på obligationer, jf. konto 65. For så vidt

angår urealiserede kursgevinster henvises til konto 83.

Konto 34. Vaskeri.

På denne konto føres indtægter fra

fællesvaskeri.

Konto 35. Diverse indtægter.

På denne konto føres øvrige

indtægter. Eventuelle indtægter skal specificeres i en note.

Konto 36. Driftssikring.

På denne konto føres tilskud ydet i henhold

til lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri

og statsstøttede kollegier (lovbekendtgørelse nr. 480 af 16.

august 1982, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 248 af 25. april 1990 om

ændring af lov om boligbyggeri og om ophævelse af lov om

midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og

statsstøttede kollegier).

Konto 37. Huslejetilskud.

På denne konto føres tilskud ydet i henhold

til § 99, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17.

februar 1999 (tidligere § 73 a i lov om boligbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 135 af 25. februar 1992).

Konto 38. Eventuelle andre tilskud.

På denne konto føres eventuelle andre

tilskud.

Konto 60. Årets resultat.

Der må hverken budgetteres med overskud eller

underskud.

Uanset årets resultat skal henlæggelser til

planlagt periodisk vedligeholdelse (konto 17), henlæggelser til

fornyelser (konto 18) og beløb til afvikling af opsamlet underskud

(konto 26) optages med samme beløb i regnskabet som i budgettet.

Et eventuelt overskud anvendes først til

dækning af opsamlet underskud fra tidligere år. Overskuddet skal

således først anvendes til udligning af en negativ konto

på tabs- og vindingskontoen (konto 84). Der kan overføres et

yderligere beløb til tabs- og vindingskontoen til udligning af

fremtidige underskud. Saldoen på tabs- og vindingskontoen må dog

ikke derved komme til at overstige et beløb svarende til 2 pct. af

institutionens samlede årlige udgifter. Denne grænse angiver det

maksimale beløb, der må henlægges til

imødegåelse af fremtidige driftsunderskud.

Hvis der herefter er yderligere overskud, anvendes

beløbet til yderligere henlæggelser på kontiene 81 og

82.

Overskuddet skal således fordeles på bestemte

konti og må kun anvendes til det eller de formål, hvortil

overskuddet er henlagt.

Fordelingen af overskuddet skal fremgå tydeligt af

regnskabet.

Et eventuelt underskud overføres til tabs- og

vindingskontoen (konto 84). Underskuddet skal normalt afvikles over

højst 5 år, jf. konto 26.

Balance. Aktiver.

Konto 61. Ejendommens oprindelige anskaffelsessum.

På denne konto føres ejendommens

bruttoanskaffelsessum (incl. eventuelt kurstab). Ejendomsværdien ved

den seneste vurdering eller årsregulering skal oplyses i en note til

regnskabet. Der må ikke ske opskrivning af anskaffelsessummen til

ejendomsværdi.

Konto 62. Senere forbedringer.

På denne konto føres udgifter, der siden

opførelsen er anvendt til forbedring af ejendommen.

Forbedringsarbejderne afskrives over en passende periode.

Afskrivningerne udgiftsføres på konto 27.

Hvis forbedringsarbejderne er finansieret med langfristede

lån, kan de betalte afdrag opfattes som afskrivning. I så fald

udgiftsføres såvel renter som afdrag som prioritetsydelser

(konto 1).

Konto 63. Indeksregulering af prioritetsgæld.

På passivsiden føres prioritetsgælden

med den aktuelle restgæld. Hvis ejendommen er finansieret med

indekslån, må de halvårlige opskrivninger af

restgælden derfor opgøres som et aktiv.

Konto 64. Inventar.

På denne konto føres udgifter til anskaffelse

af inventar, herunder inventar finansieret ved monteringslån.

Før 1978 blev der i forbindelse med

opførelsen af statsstøttede kollegier ydet statstilskud til

møblering og montering. Inventar finansieret ved monteringstilskud

skal ikke opføres som et aktiv.

Konto 65. Obligationsbeholdning.

Obligationsbeholdningen skal opføres til

kursværdi.

Reguleringen i forhold til anskaffelsesværdien

overføres til kursreguleringskontoen (konto 83).

Der skal i en note til regnskabet gøres

nærmere rede for årets bevægelser i obligationsbeholdningen

(udtrækning, køb og salg). Endvidere skal anskaffelsessummen for

obligationsbeholdningen ved årets udgang oplyses.

Konto 66. Tilgodehavender.

Resultatopgørelsen skal uanset betalingstidspunkt

alene omfatte indtægter og udgifter for det år, som regnskabet

vedrører. Forudbetalte udgifter skal derfor opføres som et

aktiv.

For periodiske udgifter som f.eks. prioritetsydelser,

forsikringspræmier og offentlige afgifter kan periodisering dog

undlades, såfremt det sikres, at den udgift, der føres i

regnskabet, vedrører en 12 måneders periode.

Tilgodehavendet skal specificeres i en note.

Konto 67. Beholdning.

På denne konto føres bank-, sparekasse- og

girobeholdninger samt kontant beholdning.

Balance. Passiver.

Henlæggelser.

Konto 81. Planlagt og periodisk vedligeholdelse.

Henlagte midler må ikke anvendes til andre

formål end dem, hvortil de er henlagt.

Såfremt kontoen opdeles i underkonti, kan der i

nødvendigt omfang overføres midler fra én underkonto til

en anden, hvis der er henlagt for meget til ét formål og

samtidig for lidt til et andet.

Overførsel af midler fra konto 81 til konto 82

eller omvendt må derfor normalt ikke finde sted.

Tilsynsmyndigheden skal ikke på forhånd

godkende anvendelsen af henlæggelsesmidlerne, men kan ved den

efterfølgende godkendelse af regnskabet påtale en forkert eller

kritisabel anvendelse, eksempelvis hvis henlagte midler er anvendt til

almindelig vedligeholdelse. Der kan i særlige tilfælde blive tale

om retablering af midler.

Der er ikke krav om, at de henlagte midler skal

indsættes på særlige konti eller på anden måde

holdes adskilt fra institutionens øvrige midler.

Det kan således accepteres, at henlagte midler

likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig dækning af

underfinansiering eller opsamlede driftsunderskud, således at

lånefinansiering af disse undgås. Derved spares rentemarginalen,

men det fritager selvsagt ikke institutionen for at søge

underfinansieringen eller det opsamlede underskud afviklet efter de herom

gældende regler.

Det kan endvidere accepteres, at henlagte midler indenfor

en kortere periode og med tilsynsmyndighedens godkendelse

likviditetsmæssigt anvendes til midlertidig finansiering af

påkrævede moderniserings- og forbedringsarbejder, således

at låneoptagelse udskydes til tidspunktet for arbejdernes

færdiggørelse/afslutning.

Der er ikke krav om, at forrentningen af de henlagte

midler tilskrives henlæggelseskontiene. Renten kan således

indgå som indtægt i driftsregnskabet, jf. konto 33.

Konto 82. Fornyelser.

Der henvises til bemærkningerne til konto 81

(henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse).

Konto 83. Kursregulering.

På denne konto føres urealiserede gevinster

ved opskrivning af obligationsbeholdningen.

Senere forekomne kurstab kan dækkes af denne

konto.

Kontoen må ikke have negativ saldo og skal på

balancetidspunktet tilsvare de beregnede urealiserede kursgevinster.

Konto 84 A. Tabs- og vindingskonto (ordinære underskud).

En eventuel negativ saldo skal normalt afvikles over 5

højst 10 år, jf. konto 26.

En positiv saldo må ikke overstige et beløb

svarende til 2 pct. af institutionens samlede årlige udgifter. Overskud

herudover skal overføres til en af henlæggelseskontiene

(kontiene 81 og 82).

Hvis institutionen har modtaget lån til nedbringelse

af lejen eller til dækning af driftsunderskud (kriselån,

huslejelån, udligningslån, engangsstøtte eller lignende)

opføres dette på konto 88.

Konto 84 B. Tabs- og vindingskonto (ekstraordinære

underskud).

Der henvises til bemærkningerne til konto 84 A.

Konto 84 C. Henlæggelseskonto vedrørende afviklede

prioriteter.

Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med

udamortisering af prioritetslån eller andre lån, som har

været optaget til finansiering af anskaffelsessummen og som

udamortiseres efter den 1. januar 1999, afsættes fra og med den 1.

januar 2000 på en særlig henlæggelseskonto.

Anskaffelsessummen er den oprindelige totale faktiske anskaffelsessum med

tillæg af senere udgifter til tilbygninger, moderniseringer eller

forbedringer, som kunne have været belånt på samme

vilkår som nybyggeri efter realkreditloven.

Langfristet gæld.

Konto 85. Prioritetsgæld vedrørende opførelsen.

På denne konto føres restgæld

vedrørende prioritetslån optaget i forbindelse med ejendommens

opførelse. Lånene specificeres som anført i

kontoplanen.

Konto 86. Lån til forbedringer.

På denne konto føres restgæld

vedrørende lån optaget til finansiering af forbedringsarbejder.

Udgiften til forbedringsarbejderne optages som aktiv på konto 62.

Konto 87 A. Ejendommens afskrivningskonto.

På denne konto akkumuleres afdrag på

prioritetsgæld, jf. kontiene 85 og 86.

Konto 87 B. Afvikling af underfinansiering.

På denne konto akkumuleres afvikling af eventuel

underfinansiering (finansieringsunderskud) i forbindelse med

opførelsen og senere forbedringer.

Konto 88. Engangsstøttelån og

driftslån/ekstraordinært underskud.

Kontoen vedrører lån optaget til nedbringelse

af lejen (huslejelån og udligningslån) eller til dækning af

underskud (kriselån samt visse engangsstøttelån).

På kontoen føres endvidere statslån

ydet til udførelse af vedligeholdelsesarbejder, energibesparende

foranstaltninger eller lignende, såfremt udgifterne til arbejderne er

udgiftsført i driftsregnskabet. Hvis udgifterne er ført som

aktiv på konto 62 (forbedringer), føres lånet på

konto 86 (lån til forbedringer).

Lån ydet af kollegiefonde, legater m.v. eller

lån ydet af kommuner til nedbringelse af lejen eller til dækning

af underskud føres ligeledes på denne konto.

Det ekstraordinære underskud er den del af det

opsamlede underskud, der er dækket af engangsstøttelån og

driftslån.

Det ekstraordinære underskud skal ikke afvikles,

før lånene kræves tilbagebetalt.

Kortfristet gæld.

Konto 89 A. Depositum.

På denne konto føres de af beboerne

indbetalte beløb til depositum.

Konto 89 B. Forudbetalt leje.

På denne konto føres forudbetalt leje.

Konto 90. Skyldige omkostninger.

Der redegøres i en note for væsentlige

poster. Vedrørende periodisering henvises til konto 66

(tilgodehavender).

Konto 91. Kortfristede lån.

På denne konto føres kortfristede lån

(d.v.s. med en løbetid på indtil 1 år) optaget til

afhjælpning af midlertidige ekstraordinære likviditetsproblemer.

Der bør normalt ikke være behov for at optage sådanne

lån.

Langfristede bank- og sparekasselån, der er anvendt

til opførelsen eller forbedring af ejendommen, føres på

konto 85 (prioritetsgæld vedrørende opførelsen) eller

konto 86 (lån til forbedringer).

På denne konto føres tillige det trukne

beløb på en eventuel kassekredit, medens kassekredittens

maksimum specificeres i en note.

Bilag 3

BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999

Spørgeskema om ungdomsboliginstitutionens

dr

ifts- og regnskabsforhold, jf. § 6, stk. 3.

Vedrørende årsregnskab, jf. § 6, stk. 1, for

regnskabsåret

Ungdomsboliginstitution

Navn

Adresse

Telefon

Ja Nej

1. Overstiger det opsamlede ordinære underskud 2 pct. af de

samlede årlige udgifter?

h h

2. Overstiger lejetabet 5 pct. af den maksimale

lejeindtægt?

h h

3. Skønnes der at være risiko for

udlejningsvanskeligheder?

h h

4. Er der restance i relation til terminsydelser?

h h

5. Skønnes der at være henlagt utilstrækkelige

midler til vedligeholdelse og fornyelse?

h h

6. Skønnes der at være tvivl om, hvorvidt der er

uomtvistelig god sikkerhed for institutionens midler?

h h

7. Er der risiko for tab på tilgodehavender, herunder

tilgodehavender på fraflyttede lejere, som overstiger det allerede

henlagte beløb til tab på debitorer?

h h

, den

for bestyrelsen

Forretningsfører

Navn

Adresse

Telefon

Ja Nej

8. Er der i forbindelse med revisionen konstateret overtrædelser

af retningslinierne for ind- og udbetalinger?

h h

9. Er der i årets løb registreret tilgodehavender hos

forretningsfører?

h h

10. Giver bedømmelsen af soliditeten og likviditeten anledning

til tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig sikkerhed for opfyldelsen

af forpligtelserne?

h h

11. Vil der indenfor de næste 5 år ske udamortisering af

lån, jf. bekendtgørelsens § 2 a?

h h

Hvis revisor tillige er forretningsførers revisor

besvares også spørgsmål 12:

12. Har revisor under revisionen af forretningsførers regnskaber

fået kendskab til forhold, som forringer den økonomiske

stilling?

h h

Besvares et eller flere af spørgsmålene med

ja, skal svaret/svarene begrundes nærmere i en note på

bagsiden.

, den

revisor

Bilag 4

BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999

Spørgeskema om ungdomsboliginstitutionens

budgetforhold, jf. § 4, stk. 1.

Vedrørende driftsbudget for regnskabsåret

Ungdomsboliginstitution

Navn

Adresse

Telefon

Ja Nej

1. Er der balance mellem indtægter og udgifter?

h h

2. Skønnes der at være budgetteret med

tilstrækkelige henlæggelser til planlagt og periodisk

vedligeholdelse samt fornyelse?

h h

3. Skønnes der at være budgetteret med

tilstrækkelige henlæggelser til imødegåelse af tab

på debitorer?

h h

, den

for bestyrelsen

Forretningsfører

Navn

Adresse

Telefon

Ja Nej

4. Skønnes der at være budgetteret med

tilstrækkelige midler til almindelig vedligeholdelse, herunder

eventuelt istandsættelse i forbindelse med fraflytning?

h h

5. Skønnes der at være budgetteret med

tilstrækkelige midler til afvikling af opsamlet underskud i

overensstemmelse med gældende regler?

h h

6. Er der foretaget årlig gennemgang af

vedligeholdelsestilstand?

h h

7. Er der udarbejdet vedligeholdelses-rapport?

h h

, den

forretningsfører

Bilag 5

BY- OG BOLIGMINISTERIET, DEN 16. DECEMBER 1999

Instruks om revision af ungdomsboliginstitutioners

regnskaber.

§ 1.

Revisionen udføres af en statsautoriseret eller

registreret revisor, af Kommunernes Revisionsafdeling, Revisionsdirektoratet

for Københavns Kommune eller af andre kommunale revisionsorganer.

Stk. 2.

I tilfælde af revisorskifte skal den

tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende

revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.

§ 2.

Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig

revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7.

januar 1997) og nærmere præciseret i stk. 2 og

§§ 3-7.

Stk. 2.

Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er

rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte statslige og

kommunale midler, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og

sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt

der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler

og ved driften af de institutioner, der er omfattet af regnskabet.

§ 3.

Revisionens omfang afhænger af institutionens

administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og

andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

§ 4.

Der foretages sædvanligvis revision i årets

løb. Som led i revisionen undersøger revisor de eksisterende

forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering

af tilskudsudløsende faktorer, med henblik på at påse, om

den interne kontrol er betryggende. Ud over systemrevision udfører

revisor i nødvendigt omfang substansrevision. Revisionen

udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise

undersøgelser. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn indgår i

revisionen.

Stk. 2.

Ved den afsluttende revision påses det, at

regnskabet er opstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat

herfor i By- og Boligministeriets bekendtgørelse om drift og tilsyn

med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, og at det

ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler, og om de dispositioner,

der er omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med love

og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig

praksis.

Stk. 3.

Ved forvaltningsrevisionen undersøges det, om

der er taget skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning

med hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

§ 5.

Institutionens bestyrelse skal give revisor de

oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af

institutionens regnskab samt for revisors vurdering af forvaltningen,

herunder mål og opnåede resultater. Institutionen skal give

revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder

nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de

oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for

udførelsen af sit hverv.

§ 6.

Bliver revisor opmærksom på

lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af

væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning,

påhviler det revisor straks at give institutionen meddelelse herom,

samt påse at institutionen inden 3 uger giver kommunalbestyrelsen

meddelelse herom.

Stk. 2.

Det samme gælder, hvis revisor under sin

revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at

fortsættelse af driften er usikker af økonomiske eller andre

grunde.

§ 7.

Det reviderede årsregnskab forsynes med en

revisionspåtegning, hvoraf skal fremgå, at regnskabet er

revideret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks. Forbehold skal

fremgå af påtegningen.

Stk. 2.

Revisor skal føre en revisionsprotokol.

Stk. 3.

I protokollen skal der indføres oplysninger

om:

1. hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf,

samt

2. væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende

institutionens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne

kontrol.

Revisor skal endvidere redegøre for den

udførte forvaltningsrevision. Specielt oplyses om revisors

undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende

sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt om dispositioner uden for

institutionens formål.

Det skal i protokollatet til årsregnskabet

oplyses:

hvorvidt revisor opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser,

hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger,

der er anmodet om,

hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med

hensyn til, om den offentlige støtte er anvendt i overensstemmelse med

de givne vilkår, samt

hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med

hensyn til, om støttegrundlag er opgjort i overensstemmelse med

gældende regler.

I revisionsprotokollen indføres endvidere

oplysninger om særlige rapporter eller erklæringer, afgivelse af

særlige beretninger, rådgivning og assistance.

Stk. 4.

Bestyrelsen skal nøje gennemgå

protokollen, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde.

Genpart af revisionsprotokollater indsendes af institutionens bestyrelse til

kommunalbestyrelsen sammen med det påtegnede årsregnskab.

Lignende dokumenter