Vejledning om visse forhold vedrørende ungdomsboliger (opsigelse, kommunal anvisningsret samt renoveringsstøtte til ungdomsboliger, der ikke er opført med statsstøtte)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om visse forhold vedrørende
ungdomsboliger
(opsigelse, kommunal anvisningsret samt
renoveringsstøtte til
ungdomsboliger, der ikke er opført med
statsstøtte)
1. Indledning.
Ved lov nr. 248 af 25. april 1990 om ændring af lov om boligbyggeri, der
er indeholdt i lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990, blev der bl.a.
gennemført følgende:
a. Efter lovens § 77 a er reglerne for opsigelse blevet skærpet. Der
henvises til pkt. 2 nedenfor.
Bestemmelserne om opsigelse har virkning for alle
ungdomsboliginstitutioner, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte efter
gældende eller tidligere boligbyggeri-, kollegiestøtte- eller
byggestøttelovgivning. Dette indebærer, at opsigelsesreglerne finder
anvendelse på samtlige ungdomsboliginstitutioner/afdelinger, uanset
opførelsestidspunktet og uanset om de er organiseret som en selvejende
ungdomsboliginstitution eller tilhører et almennyttigt boligselskab.
Det nedenfor i pkt. 2 anførte erstatter pkt. 31 i Boligstyrelsens
vejledning af 16. marts 1988 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er
opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision, tilsyn og
udlejning).
b. Efter lovens § 76 b åbnes der mulighed for kommunal anvisning til
ledige boliger i ungdomsboliginstitutioner/afdelinger, der er opført med
statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende
boligbyggerilovgivning. Der henvises til pkt. 3 nedenfor.
Bestemmelsen om kommunal anvisningsret har virkning for de
ungdomsboliginstitutioner/afdelinger, der er opført med statsstøtte i medfør
af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning. Dette gælder
Læs alt
uanset, om de er organiseret som en selvejende institution eller tilhører et
almennyttigt boligselskab.
c. Efter lovens § 67, stk. 1, nr. 8, er det muligt for Bygge- og
Boligstyrelsen at godkende kollegier, der ikke er opført med statsstøtte.
Sådanne kollegier (ungdomsboliginstitutioner) vil have samme mulighed for at
opnå renoveringsstøtte efter lovens § 73 b som en ungdomsboliginstitution
opført med statsstøtte i medfør af den før 1. juli 1986 gældende
boligbyggerilovgivning. Der henvises til pkt. 4 nedenfor.
Bestemmelserne finder anvendelse på samtlige kollegier
(ungdomsboliginstitutioner), der godkendes efter den 25. april 1990.
d. Efter lovens § 72 d er der åbnet adgang for kommunalbestyrelsen til i
ganske særlige tilfælde at yde tilskud eller lån til etablering af
ungdomsboliger, såfremt de enkelte udgifter ved byggeriets opførelse
overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets
påbegyndelse.
Bestemmelsen har virkning for de ungdomsboliginstitutioner/afdelinger,
hvis byggeregnskab ikke var berigtiget ved ændringslovens ikrafttræden den
25. april 1990.
Det understreges, at der ikke med den foretagne lovændring er tilsigtet
øgede kommunale udgifter.
2. Opsigelsesregler i statsstøttede ungdomsboliger.
2.1 For at sikre at de statsstøttede ungdomsboliger til stadighed bebos af
den berettigede personkreds skal bestyrelsen for en
ungdomsboliginstitution eller boligselskabet opsige en lejer, når vedkommende
ikke længere opfylder betingelserne for, at være berettiget til at bebo en
ungdomsbolig.
2.2 Betingelserne for at være berettiget til at bo i en ungdomsbolig
afhænger af, hvornår ungdomsboligerne er opført.
For ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den før 1.
januar 1978 gældende lovgivning, er den berettigede personkreds alle
kategorier af unge uddannelsessøgende. For ungdomsboliger opført i medfør af
senere lovgivning er den berettigede personkreds unge uddannelsessøgende samt
andre unge med særligt behov for boligen.
De unge uddannelsessøgende stilles ens omkring opsigelsesreglerne, uanset
om de bor i kollegier/ungdomsboliger opført i henhold til den før eller efter
1. januar 1978 gældende lovgivning. Bestyrelsen for
ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet skal dog være opmærksom på, at unge
uddannelsessøgende, der bor i boliger opført i medfør af den efter 31.
december 1977 gældende lovgivning, og som ikke længere opfylder de fastsatte
kriterier for studieaktivitet, kan blive boende, såfremt de har et særligt
behov derfor. Der må foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Ungdomsboliginstitutionens bestyrelse/boligselskabet skal, medmindre der
foreligger nogle af de i § 4 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse af
26. juni 1991 om opsigelse i statsstøttede ungdomsboliger
(opsigelsesbekendtgørelsen) nævnte undtagelsestilfælde, opsige en lejer, når
a) lejeren har fuldført sin uddannelse,
b) lejeren er ophørt med eller har afbrudt sin uddannelse,
c) lejeren ikke har afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af
den for uddannelsen normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks
ved studiets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede
afslutningstidspunkt, eller
d) lejeren ikke i øvrigt opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er
udlejet, herunder at lejeren ikke er studieaktiv.
2.3 De under pkt. 2.2. nævnte opsigelsesgrunde indebærer, at den
uddannelsessøgende skal være aktivt uddannelsessøgende, for at være
berettiget til at bo i en ungdomsbolig.
Reglerne i SU-systemet kan ikke anvendes ved afgørelse af, om en lejer er
aktivt uddannelsessøgende. Fravalgsreglerne i SU-systemet indebærer således
mulighed for at studere på deltid, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at være
berettiget til at bebo en ungdomsbolig.
Afgørende for, om en uddannelsessøgende kan anses som studieaktiv, er, at
vedkommende i boperioden deltager i foreskrevne prøver eller lignende. Til
brug for ungdomsboliginstitutionens bestyrelses/ boligselskabets kontrol
heraf, har Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet to skemaer vedrørende
erklæringer om studie/uddannelsesaktivitet. Skemaerne er optrykt som bilag 1
og 2 til opsigelsesbekendtgørelsen. Erklærer den uddannelsessøgende på den
som bilag 1 optrykte blanket, at vedkommende har fulgt det foreskrevne
uddannelsesforløb og er gået til de foreskrevne eksaminer/prøver, anses
vedkommende som studieaktiv. Har lejeren ikke fulgt det foreskrevne
uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne, skal lejeren udfylde den
som bilag 2 optrykte blanket, der tillige skal attesteres af
uddannelsesinstitutionen. Afgørende for, om lejeren herefter kan anses som
studieaktiv, vil være, om lejeren vil kunne forventes at afslutte sin
uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen normerede
studietid, hvis indflytning er sket straks ved studiets begyndelse, ellers 1
år efter det ved indflytningen påregnede afslutningstidspunkt.
Afgørende er således, om den uddannelsessøgende er studieaktiv i
boperioden. Der tages ikke hensyn til den uddannelsessøgendes studiemæssige
adfærd før indflytningen i ungdomsboligen. Når den uddannelsessøgende på
grundlag af forevisning af årskort eller lignende er godkendt som lejer, skal
uddannelsen imidlertid som udgangspunkt gennemføres på den normerede
studietid for den del af uddannelsen, der mangler.
Bestyrelsen/boligselskabet skal mindst 1 gang årligt forlange de
nødvendige oplysninger fra lejeren til brug for en vurdering af, om de
ovenfor anførte opsigelsesgrunde er til stede.
Lejeren skal på eget initiativ give ungdomsboliginstitutionens bestyrelse
eller boligselskabet meddelelse, hvis de under pkt. 2.2. nævnte
opsigelsesgrunde er til stede.
Lejeren er forpligtet til at give bestyrelsen/boligselskabet de nødvendige
oplysninger. Oplysningerne skal gives på de til formålet af Bygge- og
Boligstyrelsen udarbejdede blanketter, der er optrykt som henholdsvis bilag 1
og 2 til opsigelsesbekendtgørelsen.
Den tid, hvor en uddannelsessøgende påtager sig arbejde i henhold til
styrelseslovgivningen, i råd eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes
sociale eller uddannelsesmæssige forhold, vil vedkommende blive regnet for
studieaktiv i op til 1 år, såfremt arbejdet har eller har haft et sådant
omfang, at det kan dokumenteres, at det med rimelighed har medført
forsinkelse af uddannelsen. Tillidshverv, som alene medfører eet månedligt
møde, kan som udgangspunkt ikke antages at indebære forlængelse af
studieaktiviteten.
2.4 Bestyrelsen/boligselskabet kan i henhold til bekendtgørelsens § 4,
stk. 2 efter ansøgning udsætte en opsigelse i indtil 1 år udover den i § 2 c
nævnte hovedregel på normeret tid plus 1 år, hvis lejeren dokumenterer at
være aktivt studerende. Bestyrelsen/boligselskabet kan herudover efter § 4,
stk. 3 under særlige omstændigheder give dispensation fra
opsigelsesbestemmelserne og udsætte opsigelsen i yderligere et år. Dette
indebærer, at en uddannelsessøgende, der af sociale eller personlige grunde,
f.eks. p.g.a. sygdom, fødsel, videnskabeligt arbejde eller lignende, ikke i
boperioden har fulgt den for uddannelsen normerede studietid på det
påbegyndte studium, og altså ikke er studieaktiv efter
bestyrelsens/boligselskabets afgørelse, kan blive boende i op til 1 år. Der
foretages en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde efter ansøgning fra
beboeren.
For at hindre en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af udlejningen vil det i
mange tilfælde, hvor eksempelvis den manglende studieaktivitet er af
midlertidig karakter - typisk ved studieskift - være hensigtsmæssigt at
udforme en midlertidig lejekontrakt, der løber indtil det tidspunkt, hvor den
pågældende lejer forventes at være berettiget til ungdomsboligen igen.
2.5 Bestyrelsen/boligselskabet kan endvidere undlade at foretage
opsigelse, hvis der ikke er ansøgere til boligen for derved at undgå
udlejningsvanskeligheder med deraf følgende tab for
ungdomsboliginstitutionen. Opsigelsen kan kun udsættes, indtil der er
ansøgere til den pågældende bolig. Bestyrelsen/boligselskabet må derfor drage
omsorg for, at den pågældende bolig snarest genudlejes til en berettiget
person.
2.6 For beboere, der hører til gruppen af andre unge med særligt behov,
kan der ikke fastsættes generelle regler for, hvornår disse ikke længere
opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet og derfor skal siges
op. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvor henses til de
omstændigheder, der ved indflytningen betingede, at vedkommende havde et
særligt behov. Har vedkommende f.eks. fået en ungdomsbolig pga. sociale
forhold, må det med jævne mellemrum - og mindst 1 gang årligt - tages op til
vurdering, om disse forhold fortsat gør det påkrævet, at vedkommende bor i en
ungdomsbolig.
2.7 Opsigelsesvarslet er 3 måneder. Opsigelsen skal være skriftlig og
indeholde oplysninger om lejerens adgang til skriftligt at gøre indsigelse
mod opsigelsen senest 6 uger efter modtagelse af opsigelsen. Herefter skal
udlejeren inden 6 uger efter lejefristens udløb, hvis udlejeren ønsker at
opretholde opsigelsen, indbringe den for boligretten.
Der vil også være mulighed for at indgå tidsbestemte lejeaftaler i henhold
til § 80 i lejeloven. I så fald ophører lejeaftalen på det i kontrakten
aftalte tidspunkt.
2.8 Kommunalbestyrelsen påser i nødvendigt omfang, at ungdomsboligerne til
stadighed bebos af den berettigede personkreds.
Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet må - eventuelt i
samarbejde med kommunalbestyrelsen - fastsætte retningslinier, der sikrer, at
der med jævne mellemrum og mindst 1 gang om året udøves kontrol af, at de
uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at være studieaktiv.
Bestyrelsen/Boligselskabet må - eventuelt i samarbejde med
kommunalbestyrelsen - endvidere fastsætte retningslinier, der sikrer, at
beboere, der er flyttet ind i boligen uden at være uddannelsessøgende,
fortsat har et sådant særligt behov, at de er berettiget til at blive boende.
3. Kommunalbestyrelsens anvisningsret til
ungdomsboliger.
3.1 Kommunalbestyrelsen har efter § 76 b i boligbyggeriloven mulighed for
at anvise unge med særlige boligsociale problemer til ungdomsboliger opført
med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende
boligbyggerilovgivning. Det vil sige, at anvisningsretten kun gælder for de
ungdomsboliger, hvor den berettigede personkreds er både uddannelsessøgende
og unge med særligt behov.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at hver fjerde ledige ungdomsbolig i de
ovennævnte ungdomsboliginstitutioner/afdelinger skal stilles til rådighed for
kommunalbestyrelsen, der kan anvise boligen til unge, der har specielle
boligsociale problemer. Herudover kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med
bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen eller boligselskabet om, at stille
yderligere ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsens
anvisningsret.
3.2 Anvisningsretten indebærer i begge de ovennævnte tilfælde en økonomisk
forpligtelse for kommunen, idet denne betaler huslejen i den periode, i
hvilken ungdomsboligen er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil den
er lejet ud. Det forudsætter derfor, at ungdomsboliginstitutionen/afdelingen
hurtigst muligt giver kommunen meddelelse om, at en bolig bliver til
rådighed, og at kommunalbestyrelsen snarest muligt herefter tager stilling
til, om den vil benytte anvisningsretten.
Frafalder kommunalbestyrelsen råderetten over en konkret bolig på et
tidspunkt, hvor den er eller bliver ledig, og hvor
ungdomsboliginstitutionen/afdelingen ikke har mulighed for at genudleje den,
betaler kommunalbestyrelsen lejen i en periode, der svarer til den
almindelige opsigelsesfrist.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere overfor
ungdomsboliginstitutionen/afdelingen garantere for lejerens forpligtelse til
at betale istandsættelse ved fraflytningen. Den kommunale garanti omfatter
ikke lejerens øvrige forpligtelser overfor
ungdomsboliginstitutionen/afdelingen, som f.eks. lejerestancer.
Ungdomsboliginstitutionen/afdelingen kan pga. de almindelige
modregningsregler frit vælge,hvilke af ungdomsboliginstitutionens/afdelingens
fordringer på den fraflyttede lejer, der skal modregnes forud for andre i
depositum.
Ungdomsboliginstitutionen/afdelingen kan derfor modregne lejerens
eventuelle lejerestance mv. forud for istandsættelsesudgifter. Virkningen
heraf vil være, at kommunalbestyrelsens garantiforpligtelse vil kunne
udløses, hvis indbetalt depositum ikke er tilstrækkeligt til at dække
lejernes samlede gæld til ungdomsboliginstitutionen/afdelingen.
Har kommunalbestyrelsen stillet garanti for lejerens eventuelle
forpligtelser til at betale istandsættelse ved fraflytning, bør
ungdomsboliginstitutionen/afdelingen påse, at der ikke opstår væsentlige
lejerestancer. Manglende betaling i lejeforholdet indebærer ret til at ophæve
lejeaftalen efter lejelovgivningens regler herom.
For så vidt angår den praktiske administration af den kommunale
garantiforpligtelse, vil det være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen
træffer en udtrykkelig beslutning om, hvorvidt den vil opfylde sin
forpligtelse allerede efter forgæves påkrav, eller om den vil forlange, at
ungdomsboliginstitutionen/afdelingen sandsynliggør eller eventuelt ved
retsforfølgning konstaterer, at fordringen mod lejeren er uerholdelig.
Kommunalbestyrelsen kan enten fastsætte generelle retningslinier herom, eller
beslutte, at de enkelte sager skal forelægges kommunen, forinden evt.
retsforfølgning påbegyndes.
Ungdomsboliginstitutionens/afdelingens omkostninger ved retsforfølgning,
der er foretaget i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger,
medregnes i det beløb, kommunen er pligtig at betale. Omfatter
retsforfølgningen tillige andre krav end istandsættelsesudgifterne ved
fraflytning, må omkostningerne deles forholdsmæssigt.
Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinier for
administration af anvisningsretten, herunder hvilke oplysninger, der skal
fremgå af ungdomsboliginstitutionens/afdelingens anmeldelse af ledige boliger
(eksempelvis boligens beliggenhed, størrelse, indretning og husleje mv.). I
de tilfælde, hvor reglen i lovens § 76, stk. 1 (1/4-reglen) anvendes,
fastsætter kommunalbestyrelsen endvidere retningslinier for antallet af
boliger, som ungdomsboliginstitutionen/afdelingen skal stille til rådighed
for kommunen. Kommunalbestyrelsen kan frafalde råderetten med almindelig
opsigelsesfrist.
3.3 Anvisningsretten må ikke anvendes til ensidig tilvejebringelse af
boliger for unge med særlige boligsociale problemer. Formålet er derimod at
sprede de unge boligsøgende med boligsociale problemer udover samtlige
ungdomsboligsinstitutioner, der er opført med statsstøtte i medfør af den
efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilov. Det bør derfor tilstræbes,
at såvel udlejningen som anvisningen foretages under hensyntagen til de
lokale forhold ud fra en konkret vurdering. Det bør udgås, at for mange unge
med særlige problemer samles i enkelte bebyggelser. Udøvelsen af
anvisningsretten forudsættes at foregå i et tæt samarbejde mellem
kommunalbestyrelsen og ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet.
4. Ungdomsboliger, der ikke er opført med statsstøtte.
4.1 Kredsen af ungdomsboliger (kollegier), der har mulighed for at opnå
støtte til renovering mv. efter boligbyggerilovens § 73 b, er blevet udvidet
ved den ændring af boligbyggeriloven, der trådte i kraft 25. april 1990.
Herefter vil nødlidende kollegier (ungdomsboliger), der ikke er opført med
statsstøtte, have mulighed for at opnå renoveringsstøtte mv. efter samme
regler, som gælder for ungdomsboliger opført med statsstøtte i henhold til
den før 1. juli 1986 gældende lovgivning, når visse betingelser er opfyldt,
jf. nedenfor under pkt. 4.2. og 4.3.
Det er dog hensigten, at de midler, der er til rådighed efter
boligbyggerilovens § 73 b, først og fremmest anvendes til renovering mv. af
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i henhold til den før 1. juli
1986 gældende lovgivning.
4.2 Det er en betingelse, at kollegiet (ungdomsboliginstitutionen)
godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen, og at det opfylder bestemmelserne i
kapitel 11 i boligbyggeriloven samt de i medfør heraf udstedte
bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Der henvises til
boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8.
Nedenfor er nævnt nogle af de væsentligste regler, som gælder for
ungdomsboliger opført med statsstøtte, og som kollegiet
(ungdomsboliginstitutionen) skal opfylde jf. 1. afsnit i pkt. 4.1.
a. Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed for ungdomsboliginstitutionen.
Der henvises til § 76 i boligbyggeriloven, §§ 6-18 i Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988 om drift og tilsyn med
ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, (driftsbekendtgørelsen), og
punkterne 18-28 i den dertil knyttede vejledning af samme dato.
b. Lejen skal fastsættes således, at den sammen med
ungdomsboliginstitutionens øvrige indtægter, dækker de udgifter, der er
forbundet med driften. Der henvises til § 77 i boligbyggeriloven, §§ 2-5 i
driftsbekendtgørelsen samt punkterne 6-17 i Boligstyrelsens dertil knyttede
vejledning af samme dato.
c. Ungdomsboliginstitutionens bestyrelse skal så vidt muligt, sammensættes
ligeligt af tre parter, nemlig beboerne, kommunalbestyrelsen og lokale
uddannelsesinstitutioners ledelse. Der henvises til § 75 i boligbyggeriloven
og de i medfør heraf udstedte regler.
d. Ungdomsboliginstitutionen skal udlejes til unge uddannelsessøgende og
andre unge med et særligt behov. Der henvises til § 68 i boligbyggeriloven, §
15 i driftsbekendtgørelsen, samt punkterne 29-30 i Boligstyrelsens dertil
knyttede vejledning af samme dato og punkt 2 i denne vejledning.
e. Ungdomsboliginstitutionens vedtægter skal udformes i overensstemmelse
med den af Boligministeriet udarbejdede normalvedtægt. Der henvises til § 67
stk. 6 i boligbyggeriloven og § 13 i driftsbekendtgørelsen.
Ønsker bestyrelsen for et kollegium (ungdomsboliginstitution), der ikke er
opført med statsstøtte, at søge om godkendelse efter bestemmelsen i
boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8, skal ansøgningen fremsendes til
Bygge- og Boligstyrelsen gennem kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
kollegiet (ungdomsboliginstitutionen) er beliggende. Det skal fremgå af
ansøgningen, at kollegiets (ungdomsboliginstitutionens) bestyrelse
accepterer, at de regler, der efter en eventuel godkendelse, finder
anvendelse på kollegiet (ungdomsboliginstitutionen), er de til enhver tid
gældende regler for ungdomsboliginstitutioner opført med statsstøtte.
Det er en betingelse for at opnå godkendelse efter bestemmelsen i
boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8, at kommunalbestyrelsen anbefaler
ansøgningen, samt erklærer at ville føre tilsyn med kollegiet
(ungdomsboliginstitutionen) efter de til enhver tid gældende regler om tilsyn
med ungdomsboliginstitutioner opført med statsstøtte.
4.3 Ønsker bestyrelsen for et kollegium (ungdomsboliginstitution), der
ikke er opført med statsstøtte, men er godkendt efter bestemmelsen i
boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8, at opnå renoveringsstøtte mv. efter
boligbyggerilovens § 73 b, skal ansøgning fremsendes til Bygge- og
Boligstyrelsen gennem kommunalbestyrelsen. Det er en betingelse for, at der
kan ydes renoveringsstøtte mv., at kommunalbestyrelsen har anbefalet
ansøgningen.
Ansøgning om godkendelse efter boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8 og
om renoveringsstøtte efter boligbyggerilovens § 73 b vil kunne indsendes
samtidig.
Med hensyn til selve støtteproceduren for renoveringsstøtten til de efter
§ 67, stk. 1, nr. 8, godkendte kollegier (ungdomsboliger), er det den samme,
som gælder for de statsstøttede ungdomsboliger. Der henvises til afsnit II og
afsnit III, punkterne 3.1. og 3.2.3. i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning
af 14. august 1990 om ændringer i boligbyggeriloven og ældreboligloven pr. 1.
januar 1990 samt punkt 2 og punkt 3, bortset fra sidste afsnit, og punkterne
6 og 8 og punkterne 9-13 i Boligstyrelsens cirkulære af 14. september 1987 om
offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder mv. i
statsstøttede ungdomsboliger.
Bygge- og Boligstyrelsen, den 4. juli
1991
H. E Rasmussen
/ Vibeke Køie
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM MIDLERTIDIG OFFENTLIG STØTTE TIL ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI OG STATSSTØTTEDE KOLLEGIER (AFHÆNDELSE M.V. AF ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS EJENDOMME. BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFONDS VIRKSOMHED. KOMMUNAL DRIFTSSTØTTE. NØDLIDENDE IKKESTATSSTØTTEDE UNGDOMSBOLIGER. ÆNDREDE OPSIGELSESREGLER FOR UNGDOMSBOLIGER) Retsinformation · 9. maj 1990
- 1996 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP OG LOV OM BOLIGBYGGERI(FORSØG MED UDLEJNING OG ANVISNING AF ALMENE BOLIGER, UDVEKSLINGSSTUDENTER M.V.) Retsinformation · 2. april 1997
- Vejledning om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte Retsinformation · 10. oktober 1991
- Vejledning om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte Retsinformation · 24. september 1997
- Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte Retsinformation · 8. oktober 1991
- 1990 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE. UDDELEGERING TIL KOMMUNERNE AF BEHANDLINGEN AF DEN ENKELTE STØTTESAG M.V.) Retsinformation · 16. april 1991