Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om visse forhold vedrørende ungdomsboliger (opsigelse, kommunal anvisningsret samt renoveringsstøtte til ungdomsboliger, der ikke er opført med statsstøtte)

Gældende VEJ nr 121 af 04/07/1991VejledningSocial- og Boligministeriet18. juli 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om visse forhold vedrørende

ungdomsboliger

(opsigelse, kommunal anvisningsret samt

renoveringsstøtte til

ungdomsboliger, der ikke er opført med

statsstøtte)

1. Indledning.

Ved lov nr. 248 af 25. april 1990 om ændring af lov om boligbyggeri, der

er indeholdt i lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990, blev der bl.a.

gennemført følgende:

a. Efter lovens § 77 a er reglerne for opsigelse blevet skærpet. Der

henvises til pkt. 2 nedenfor.

Bestemmelserne om opsigelse har virkning for alle

ungdomsboliginstitutioner, hvortil der er meddelt tilsagn om støtte efter

gældende eller tidligere boligbyggeri-, kollegiestøtte- eller

byggestøttelovgivning. Dette indebærer, at opsigelsesreglerne finder

anvendelse på samtlige ungdomsboliginstitutioner/afdelinger, uanset

opførelsestidspunktet og uanset om de er organiseret som en selvejende

ungdomsboliginstitution eller tilhører et almennyttigt boligselskab.

Det nedenfor i pkt. 2 anførte erstatter pkt. 31 i Boligstyrelsens

vejledning af 16. marts 1988 om drift og tilsyn med ungdomsboliger, der er

opført med statsstøtte (lejefastsættelse, regnskaber, revision, tilsyn og

udlejning).

b. Efter lovens § 76 b åbnes der mulighed for kommunal anvisning til

ledige boliger i ungdomsboliginstitutioner/afdelinger, der er opført med

statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende

boligbyggerilovgivning. Der henvises til pkt. 3 nedenfor.

Bestemmelsen om kommunal anvisningsret har virkning for de

ungdomsboliginstitutioner/afdelinger, der er opført med statsstøtte i medfør

af den efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilovgivning. Dette gælder

Læs alt

uanset, om de er organiseret som en selvejende institution eller tilhører et

almennyttigt boligselskab.

c. Efter lovens § 67, stk. 1, nr. 8, er det muligt for Bygge- og

Boligstyrelsen at godkende kollegier, der ikke er opført med statsstøtte.

Sådanne kollegier (ungdomsboliginstitutioner) vil have samme mulighed for at

opnå renoveringsstøtte efter lovens § 73 b som en ungdomsboliginstitution

opført med statsstøtte i medfør af den før 1. juli 1986 gældende

boligbyggerilovgivning. Der henvises til pkt. 4 nedenfor.

Bestemmelserne finder anvendelse på samtlige kollegier

(ungdomsboliginstitutioner), der godkendes efter den 25. april 1990.

d. Efter lovens § 72 d er der åbnet adgang for kommunalbestyrelsen til i

ganske særlige tilfælde at yde tilskud eller lån til etablering af

ungdomsboliger, såfremt de enkelte udgifter ved byggeriets opførelse

overstiger det beløb, som kommunalbestyrelsen har godkendt ved byggeriets

påbegyndelse.

Bestemmelsen har virkning for de ungdomsboliginstitutioner/afdelinger,

hvis byggeregnskab ikke var berigtiget ved ændringslovens ikrafttræden den

25. april 1990.

Det understreges, at der ikke med den foretagne lovændring er tilsigtet

øgede kommunale udgifter.

2. Opsigelsesregler i statsstøttede ungdomsboliger.

2.1 For at sikre at de statsstøttede ungdomsboliger til stadighed bebos af

den berettigede personkreds skal bestyrelsen for en

ungdomsboliginstitution eller boligselskabet opsige en lejer, når vedkommende

ikke længere opfylder betingelserne for, at være berettiget til at bebo en

ungdomsbolig.

2.2 Betingelserne for at være berettiget til at bo i en ungdomsbolig

afhænger af, hvornår ungdomsboligerne er opført.

For ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i medfør af den før 1.

januar 1978 gældende lovgivning, er den berettigede personkreds alle

kategorier af unge uddannelsessøgende. For ungdomsboliger opført i medfør af

senere lovgivning er den berettigede personkreds unge uddannelsessøgende samt

andre unge med særligt behov for boligen.

De unge uddannelsessøgende stilles ens omkring opsigelsesreglerne, uanset

om de bor i kollegier/ungdomsboliger opført i henhold til den før eller efter

1. januar 1978 gældende lovgivning. Bestyrelsen for

ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet skal dog være opmærksom på, at unge

uddannelsessøgende, der bor i boliger opført i medfør af den efter 31.

december 1977 gældende lovgivning, og som ikke længere opfylder de fastsatte

kriterier for studieaktivitet, kan blive boende, såfremt de har et særligt

behov derfor. Der må foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Ungdomsboliginstitutionens bestyrelse/boligselskabet skal, medmindre der

foreligger nogle af de i § 4 i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse af

26. juni 1991 om opsigelse i statsstøttede ungdomsboliger

(opsigelsesbekendtgørelsen) nævnte undtagelsestilfælde, opsige en lejer, når

a) lejeren har fuldført sin uddannelse,

b) lejeren er ophørt med eller har afbrudt sin uddannelse,

c) lejeren ikke har afsluttet sin uddannelse senest 1 år efter udløbet af

den for uddannelsen normerede studietid, såfremt indflytning er sket straks

ved studiets begyndelse, ellers 1 år efter det ved indflytningen påregnede

afslutningstidspunkt, eller

d) lejeren ikke i øvrigt opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er

udlejet, herunder at lejeren ikke er studieaktiv.

2.3 De under pkt. 2.2. nævnte opsigelsesgrunde indebærer, at den

uddannelsessøgende skal være aktivt uddannelsessøgende, for at være

berettiget til at bo i en ungdomsbolig.

Reglerne i SU-systemet kan ikke anvendes ved afgørelse af, om en lejer er

aktivt uddannelsessøgende. Fravalgsreglerne i SU-systemet indebærer således

mulighed for at studere på deltid, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at være

berettiget til at bebo en ungdomsbolig.

Afgørende for, om en uddannelsessøgende kan anses som studieaktiv, er, at

vedkommende i boperioden deltager i foreskrevne prøver eller lignende. Til

brug for ungdomsboliginstitutionens bestyrelses/ boligselskabets kontrol

heraf, har Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet to skemaer vedrørende

erklæringer om studie/uddannelsesaktivitet. Skemaerne er optrykt som bilag 1

og 2 til opsigelsesbekendtgørelsen. Erklærer den uddannelsessøgende på den

som bilag 1 optrykte blanket, at vedkommende har fulgt det foreskrevne

uddannelsesforløb og er gået til de foreskrevne eksaminer/prøver, anses

vedkommende som studieaktiv. Har lejeren ikke fulgt det foreskrevne

uddannelsesforløb og gået til eksaminerne/prøverne, skal lejeren udfylde den

som bilag 2 optrykte blanket, der tillige skal attesteres af

uddannelsesinstitutionen. Afgørende for, om lejeren herefter kan anses som

studieaktiv, vil være, om lejeren vil kunne forventes at afslutte sin

uddannelse senest 1 år efter udløbet af den for uddannelsen normerede

studietid, hvis indflytning er sket straks ved studiets begyndelse, ellers 1

år efter det ved indflytningen påregnede afslutningstidspunkt.

Afgørende er således, om den uddannelsessøgende er studieaktiv i

boperioden. Der tages ikke hensyn til den uddannelsessøgendes studiemæssige

adfærd før indflytningen i ungdomsboligen. Når den uddannelsessøgende på

grundlag af forevisning af årskort eller lignende er godkendt som lejer, skal

uddannelsen imidlertid som udgangspunkt gennemføres på den normerede

studietid for den del af uddannelsen, der mangler.

Bestyrelsen/boligselskabet skal mindst 1 gang årligt forlange de

nødvendige oplysninger fra lejeren til brug for en vurdering af, om de

ovenfor anførte opsigelsesgrunde er til stede.

Lejeren skal på eget initiativ give ungdomsboliginstitutionens bestyrelse

eller boligselskabet meddelelse, hvis de under pkt. 2.2. nævnte

opsigelsesgrunde er til stede.

Lejeren er forpligtet til at give bestyrelsen/boligselskabet de nødvendige

oplysninger. Oplysningerne skal gives på de til formålet af Bygge- og

Boligstyrelsen udarbejdede blanketter, der er optrykt som henholdsvis bilag 1

og 2 til opsigelsesbekendtgørelsen.

Den tid, hvor en uddannelsessøgende påtager sig arbejde i henhold til

styrelseslovgivningen, i råd eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes

sociale eller uddannelsesmæssige forhold, vil vedkommende blive regnet for

studieaktiv i op til 1 år, såfremt arbejdet har eller har haft et sådant

omfang, at det kan dokumenteres, at det med rimelighed har medført

forsinkelse af uddannelsen. Tillidshverv, som alene medfører eet månedligt

møde, kan som udgangspunkt ikke antages at indebære forlængelse af

studieaktiviteten.

2.4 Bestyrelsen/boligselskabet kan i henhold til bekendtgørelsens § 4,

stk. 2 efter ansøgning udsætte en opsigelse i indtil 1 år udover den i § 2 c

nævnte hovedregel på normeret tid plus 1 år, hvis lejeren dokumenterer at

være aktivt studerende. Bestyrelsen/boligselskabet kan herudover efter § 4,

stk. 3 under særlige omstændigheder give dispensation fra

opsigelsesbestemmelserne og udsætte opsigelsen i yderligere et år. Dette

indebærer, at en uddannelsessøgende, der af sociale eller personlige grunde,

f.eks. p.g.a. sygdom, fødsel, videnskabeligt arbejde eller lignende, ikke i

boperioden har fulgt den for uddannelsen normerede studietid på det

påbegyndte studium, og altså ikke er studieaktiv efter

bestyrelsens/boligselskabets afgørelse, kan blive boende i op til 1 år. Der

foretages en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde efter ansøgning fra

beboeren.

For at hindre en uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af udlejningen vil det i

mange tilfælde, hvor eksempelvis den manglende studieaktivitet er af

midlertidig karakter - typisk ved studieskift - være hensigtsmæssigt at

udforme en midlertidig lejekontrakt, der løber indtil det tidspunkt, hvor den

pågældende lejer forventes at være berettiget til ungdomsboligen igen.

2.5 Bestyrelsen/boligselskabet kan endvidere undlade at foretage

opsigelse, hvis der ikke er ansøgere til boligen for derved at undgå

udlejningsvanskeligheder med deraf følgende tab for

ungdomsboliginstitutionen. Opsigelsen kan kun udsættes, indtil der er

ansøgere til den pågældende bolig. Bestyrelsen/boligselskabet må derfor drage

omsorg for, at den pågældende bolig snarest genudlejes til en berettiget

person.

2.6 For beboere, der hører til gruppen af andre unge med særligt behov,

kan der ikke fastsættes generelle regler for, hvornår disse ikke længere

opfylder de forudsætninger, hvorunder boligen er udlejet og derfor skal siges

op. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvor henses til de

omstændigheder, der ved indflytningen betingede, at vedkommende havde et

særligt behov. Har vedkommende f.eks. fået en ungdomsbolig pga. sociale

forhold, må det med jævne mellemrum - og mindst 1 gang årligt - tages op til

vurdering, om disse forhold fortsat gør det påkrævet, at vedkommende bor i en

ungdomsbolig.

2.7 Opsigelsesvarslet er 3 måneder. Opsigelsen skal være skriftlig og

indeholde oplysninger om lejerens adgang til skriftligt at gøre indsigelse

mod opsigelsen senest 6 uger efter modtagelse af opsigelsen. Herefter skal

udlejeren inden 6 uger efter lejefristens udløb, hvis udlejeren ønsker at

opretholde opsigelsen, indbringe den for boligretten.

Der vil også være mulighed for at indgå tidsbestemte lejeaftaler i henhold

til § 80 i lejeloven. I så fald ophører lejeaftalen på det i kontrakten

aftalte tidspunkt.

2.8 Kommunalbestyrelsen påser i nødvendigt omfang, at ungdomsboligerne til

stadighed bebos af den berettigede personkreds.

Bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet må - eventuelt i

samarbejde med kommunalbestyrelsen - fastsætte retningslinier, der sikrer, at

der med jævne mellemrum og mindst 1 gang om året udøves kontrol af, at de

uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at være studieaktiv.

Bestyrelsen/Boligselskabet må - eventuelt i samarbejde med

kommunalbestyrelsen - endvidere fastsætte retningslinier, der sikrer, at

beboere, der er flyttet ind i boligen uden at være uddannelsessøgende,

fortsat har et sådant særligt behov, at de er berettiget til at blive boende.

3. Kommunalbestyrelsens anvisningsret til

ungdomsboliger.

3.1 Kommunalbestyrelsen har efter § 76 b i boligbyggeriloven mulighed for

at anvise unge med særlige boligsociale problemer til ungdomsboliger opført

med statsstøtte i medfør af den efter 31. december 1977 gældende

boligbyggerilovgivning. Det vil sige, at anvisningsretten kun gælder for de

ungdomsboliger, hvor den berettigede personkreds er både uddannelsessøgende

og unge med særligt behov.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at hver fjerde ledige ungdomsbolig i de

ovennævnte ungdomsboliginstitutioner/afdelinger skal stilles til rådighed for

kommunalbestyrelsen, der kan anvise boligen til unge, der har specielle

boligsociale problemer. Herudover kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med

bestyrelsen for ungdomsboliginstitutionen eller boligselskabet om, at stille

yderligere ungdomsboliger til rådighed for kommunalbestyrelsens

anvisningsret.

3.2 Anvisningsretten indebærer i begge de ovennævnte tilfælde en økonomisk

forpligtelse for kommunen, idet denne betaler huslejen i den periode, i

hvilken ungdomsboligen er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil den

er lejet ud. Det forudsætter derfor, at ungdomsboliginstitutionen/afdelingen

hurtigst muligt giver kommunen meddelelse om, at en bolig bliver til

rådighed, og at kommunalbestyrelsen snarest muligt herefter tager stilling

til, om den vil benytte anvisningsretten.

Frafalder kommunalbestyrelsen råderetten over en konkret bolig på et

tidspunkt, hvor den er eller bliver ledig, og hvor

ungdomsboliginstitutionen/afdelingen ikke har mulighed for at genudleje den,

betaler kommunalbestyrelsen lejen i en periode, der svarer til den

almindelige opsigelsesfrist.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere overfor

ungdomsboliginstitutionen/afdelingen garantere for lejerens forpligtelse til

at betale istandsættelse ved fraflytningen. Den kommunale garanti omfatter

ikke lejerens øvrige forpligtelser overfor

ungdomsboliginstitutionen/afdelingen, som f.eks. lejerestancer.

Ungdomsboliginstitutionen/afdelingen kan pga. de almindelige

modregningsregler frit vælge,hvilke af ungdomsboliginstitutionens/afdelingens

fordringer på den fraflyttede lejer, der skal modregnes forud for andre i

depositum.

Ungdomsboliginstitutionen/afdelingen kan derfor modregne lejerens

eventuelle lejerestance mv. forud for istandsættelsesudgifter. Virkningen

heraf vil være, at kommunalbestyrelsens garantiforpligtelse vil kunne

udløses, hvis indbetalt depositum ikke er tilstrækkeligt til at dække

lejernes samlede gæld til ungdomsboliginstitutionen/afdelingen.

Har kommunalbestyrelsen stillet garanti for lejerens eventuelle

forpligtelser til at betale istandsættelse ved fraflytning, bør

ungdomsboliginstitutionen/afdelingen påse, at der ikke opstår væsentlige

lejerestancer. Manglende betaling i lejeforholdet indebærer ret til at ophæve

lejeaftalen efter lejelovgivningens regler herom.

For så vidt angår den praktiske administration af den kommunale

garantiforpligtelse, vil det være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen

træffer en udtrykkelig beslutning om, hvorvidt den vil opfylde sin

forpligtelse allerede efter forgæves påkrav, eller om den vil forlange, at

ungdomsboliginstitutionen/afdelingen sandsynliggør eller eventuelt ved

retsforfølgning konstaterer, at fordringen mod lejeren er uerholdelig.

Kommunalbestyrelsen kan enten fastsætte generelle retningslinier herom, eller

beslutte, at de enkelte sager skal forelægges kommunen, forinden evt.

retsforfølgning påbegyndes.

Ungdomsboliginstitutionens/afdelingens omkostninger ved retsforfølgning,

der er foretaget i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger,

medregnes i det beløb, kommunen er pligtig at betale. Omfatter

retsforfølgningen tillige andre krav end istandsættelsesudgifterne ved

fraflytning, må omkostningerne deles forholdsmæssigt.

Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere retningslinier for

administration af anvisningsretten, herunder hvilke oplysninger, der skal

fremgå af ungdomsboliginstitutionens/afdelingens anmeldelse af ledige boliger

(eksempelvis boligens beliggenhed, størrelse, indretning og husleje mv.). I

de tilfælde, hvor reglen i lovens § 76, stk. 1 (1/4-reglen) anvendes,

fastsætter kommunalbestyrelsen endvidere retningslinier for antallet af

boliger, som ungdomsboliginstitutionen/afdelingen skal stille til rådighed

for kommunen. Kommunalbestyrelsen kan frafalde råderetten med almindelig

opsigelsesfrist.

3.3 Anvisningsretten må ikke anvendes til ensidig tilvejebringelse af

boliger for unge med særlige boligsociale problemer. Formålet er derimod at

sprede de unge boligsøgende med boligsociale problemer udover samtlige

ungdomsboligsinstitutioner, der er opført med statsstøtte i medfør af den

efter 31. december 1977 gældende boligbyggerilov. Det bør derfor tilstræbes,

at såvel udlejningen som anvisningen foretages under hensyntagen til de

lokale forhold ud fra en konkret vurdering. Det bør udgås, at for mange unge

med særlige problemer samles i enkelte bebyggelser. Udøvelsen af

anvisningsretten forudsættes at foregå i et tæt samarbejde mellem

kommunalbestyrelsen og ungdomsboliginstitutionen/boligselskabet.

4. Ungdomsboliger, der ikke er opført med statsstøtte.

4.1 Kredsen af ungdomsboliger (kollegier), der har mulighed for at opnå

støtte til renovering mv. efter boligbyggerilovens § 73 b, er blevet udvidet

ved den ændring af boligbyggeriloven, der trådte i kraft 25. april 1990.

Herefter vil nødlidende kollegier (ungdomsboliger), der ikke er opført med

statsstøtte, have mulighed for at opnå renoveringsstøtte mv. efter samme

regler, som gælder for ungdomsboliger opført med statsstøtte i henhold til

den før 1. juli 1986 gældende lovgivning, når visse betingelser er opfyldt,

jf. nedenfor under pkt. 4.2. og 4.3.

Det er dog hensigten, at de midler, der er til rådighed efter

boligbyggerilovens § 73 b, først og fremmest anvendes til renovering mv. af

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte i henhold til den før 1. juli

1986 gældende lovgivning.

4.2 Det er en betingelse, at kollegiet (ungdomsboliginstitutionen)

godkendes af Bygge- og Boligstyrelsen, og at det opfylder bestemmelserne i

kapitel 11 i boligbyggeriloven samt de i medfør heraf udstedte

bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Der henvises til

boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8.

Nedenfor er nævnt nogle af de væsentligste regler, som gælder for

ungdomsboliger opført med statsstøtte, og som kollegiet

(ungdomsboliginstitutionen) skal opfylde jf. 1. afsnit i pkt. 4.1.

a. Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed for ungdomsboliginstitutionen.

Der henvises til § 76 i boligbyggeriloven, §§ 6-18 i Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 179 af 16. marts 1988 om drift og tilsyn med

ungdomsboliger, der er opført med statsstøtte, (driftsbekendtgørelsen), og

punkterne 18-28 i den dertil knyttede vejledning af samme dato.

b. Lejen skal fastsættes således, at den sammen med

ungdomsboliginstitutionens øvrige indtægter, dækker de udgifter, der er

forbundet med driften. Der henvises til § 77 i boligbyggeriloven, §§ 2-5 i

driftsbekendtgørelsen samt punkterne 6-17 i Boligstyrelsens dertil knyttede

vejledning af samme dato.

c. Ungdomsboliginstitutionens bestyrelse skal så vidt muligt, sammensættes

ligeligt af tre parter, nemlig beboerne, kommunalbestyrelsen og lokale

uddannelsesinstitutioners ledelse. Der henvises til § 75 i boligbyggeriloven

og de i medfør heraf udstedte regler.

d. Ungdomsboliginstitutionen skal udlejes til unge uddannelsessøgende og

andre unge med et særligt behov. Der henvises til § 68 i boligbyggeriloven, §

15 i driftsbekendtgørelsen, samt punkterne 29-30 i Boligstyrelsens dertil

knyttede vejledning af samme dato og punkt 2 i denne vejledning.

e. Ungdomsboliginstitutionens vedtægter skal udformes i overensstemmelse

med den af Boligministeriet udarbejdede normalvedtægt. Der henvises til § 67

stk. 6 i boligbyggeriloven og § 13 i driftsbekendtgørelsen.

Ønsker bestyrelsen for et kollegium (ungdomsboliginstitution), der ikke er

opført med statsstøtte, at søge om godkendelse efter bestemmelsen i

boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8, skal ansøgningen fremsendes til

Bygge- og Boligstyrelsen gennem kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor

kollegiet (ungdomsboliginstitutionen) er beliggende. Det skal fremgå af

ansøgningen, at kollegiets (ungdomsboliginstitutionens) bestyrelse

accepterer, at de regler, der efter en eventuel godkendelse, finder

anvendelse på kollegiet (ungdomsboliginstitutionen), er de til enhver tid

gældende regler for ungdomsboliginstitutioner opført med statsstøtte.

Det er en betingelse for at opnå godkendelse efter bestemmelsen i

boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8, at kommunalbestyrelsen anbefaler

ansøgningen, samt erklærer at ville føre tilsyn med kollegiet

(ungdomsboliginstitutionen) efter de til enhver tid gældende regler om tilsyn

med ungdomsboliginstitutioner opført med statsstøtte.

4.3 Ønsker bestyrelsen for et kollegium (ungdomsboliginstitution), der

ikke er opført med statsstøtte, men er godkendt efter bestemmelsen i

boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8, at opnå renoveringsstøtte mv. efter

boligbyggerilovens § 73 b, skal ansøgning fremsendes til Bygge- og

Boligstyrelsen gennem kommunalbestyrelsen. Det er en betingelse for, at der

kan ydes renoveringsstøtte mv., at kommunalbestyrelsen har anbefalet

ansøgningen.

Ansøgning om godkendelse efter boligbyggerilovens § 67, stk. 1, nr. 8 og

om renoveringsstøtte efter boligbyggerilovens § 73 b vil kunne indsendes

samtidig.

Med hensyn til selve støtteproceduren for renoveringsstøtten til de efter

§ 67, stk. 1, nr. 8, godkendte kollegier (ungdomsboliger), er det den samme,

som gælder for de statsstøttede ungdomsboliger. Der henvises til afsnit II og

afsnit III, punkterne 3.1. og 3.2.3. i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning

af 14. august 1990 om ændringer i boligbyggeriloven og ældreboligloven pr. 1.

januar 1990 samt punkt 2 og punkt 3, bortset fra sidste afsnit, og punkterne

6 og 8 og punkterne 9-13 i Boligstyrelsens cirkulære af 14. september 1987 om

offentlig støtte til udbedring af byggeskader og renoveringsarbejder mv. i

statsstøttede ungdomsboliger.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 4. juli

1991

H. E Rasmussen

/ Vibeke Køie

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter