Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI, REALKREDITLOV OG LOV NR. 138 AF 7. MARTS 1990 OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KVOTER FOR 1991. ÆNDRET FINANSIERING AF BYGGESKADER M.V. ÆNDREDE REGLER OM VEDTÆGTERNE FOR BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND. BEGRÆNSNING AF DRIFTSUDGIFTERNE. UDDELEGERING TIL KOMMUNERNE AF BEHANDLINGEN AF DEN ENKELTE STØTTESAG M.V.)

1990/2 LSF 90Lovforslag som fremsatFolketinget16. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3 c, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 52, stk. 2, § 54,

§ 54 a« til: »§ 36, stk. 2, § 52, stk. 2«.

2. I § 3 c, stk. 1, indsættes som nr. 8 og nr. 9:

»8) ydelse af kommunale lån til almennyttige boligafdelinger efter

reglerne i § 39,

9) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.«

3. I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »jf. § 41, stk.

1.« til: »jf. § 38, stk. 1.«

4. I § 7 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de

i stk. 1-6 nævnte forhold, herunder om arten og omfanget af de udgifter, der

kan medregnes ved fastsættelsen af lejen.«

5. I § 13, stk. 3, udgår »med henblik på offentlig

fremlæggelse«.

6. I § 15, stk. 9, 1. pkt., ændres »kapitel 8«

til:»§ 36, stk. 2-5«.

7. § 22, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid

skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere

regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til

boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.«

8. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af Boligselskabernes

Landsbyggefonds udgifter til udbedring af ekstraordinære byggeskader i

henhold til § 36, stk. 2, kan fondens bestyrelse beslutte at opkræve et

løbende bidrag fra afdelinger, som er taget i brug fra den 1. januar 1970, og

Læs alt

som har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelsen inden den 1. juli

1986. Bidraget kan ikke overstige de bidrag, som opkræves i henhold til stk.

2, 1. pkt.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

9. I § 27, stk. 3, ændres »§ 38, stk. 3,» til:

»§ 35, stk. 1,».

10. § 28, stk. 1, affattes således:

»Andre indskud end de i §§ 23 og 24 omhandlede indsættes på særlige

konti i fonden. For sådanne indskud udstedes beviser, som kan indløses efter

nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til

boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.«

11. I § 30, stk. 1, 1. pkt., udgår »og 8«.

12. I § 32, 1. pkt., ændres »institutter, som er

godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter« til: »godkendte

realkreditinstitutter«.

13. I § 35, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter årligt, hvor stor en

procentdel fortrinsretten skal udgøre inden for det i 1. pkt. fastsatte

maksimum.«

14. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »Halvdelen«

til: »Mindst 12 1/2 pct.«

15. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i §

35, stk. 2, give tilsagn om ydelsesstøtte til indekslån til udbedring af

ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af

ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almennyttigt byggeri.

Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er

fastsat i § 49, stk. 2-4. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i §

50, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. Det er en betingelse for støtte efter stk. 2, at

kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af indekslånet, der på

tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af

ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3.

punktum.

Stk. 5. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti

efter stk. 4, at Boligselskabernes Landsbyggefond påtager sig forpligtelse

til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

16. I § 36, stk. 3, der bliver stk. 7, ændres »stk.

2.« til: »stk. 6.«, og i stk. 4, der bliver stk. 8,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 6«, og der udgår

»og kapitel 8«.

17. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Reglerne for ydelse af støtte efter § 36, stk. 2, skal dog

godkendes af boligministeren.«

18. I § 37, stk. 3, 1. pkt., og i § 39, stk. 1, 1.

pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 6«.

19. I § 48, stk. 1, ændres »Boligministeren kan på

statskassens vegne give statsstøtte i form af« til:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om«.

20. I § 48, stk. 2, ændres »Statsstøtte« til:

»Støtte i medfør af stk. 1«.

21. I § 48, stk. 2, ændres »7.000« til:

»5.000« og »1990« til: »1991«.

22. I § 48, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Fordelingen af lejlighederne til kommunerne foretages af

boligministeren.«

23. I § 48, stk. 3, 2. pkt., tilføjes efter »et

følgende finansår.«: »,bortset fra tilsagn meddelt i 1989.«

24. I § 48 indsættes efter stk. 3 som stk. 4 og

5:

» Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i

stk. 1 og stk. 3 nævnte forhold.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

25. I § 49, stk. 2, 2. pkt., § 63 a, stk. 2, 2. pkt., § 72,

stk. 2, 2. pkt., og § 73 b, stk. 2, 3. pkt., ændres »på

lånene, jf. § 4 i lov om indeksregulerede realkreditlån« til: »på

indekslån, type IS, ifølge realkreditloven.«

26. § 51, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af

statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.«

27. Kapitel 8 ophæves.

28. I § 55 ændres »Tilsagn om støtte sker med«

til: »Boligministerens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder

sker under«.

29. § 58, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Tilsagn om støtte kan kun gives, hvis de

byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.«

30. I § 58 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og

4:

» Stk. 3. Boligministeren kan pålægge modtagere af støtte at

betale et bidrag til dækning af statens administration af den løbende støtte

til byggerierne.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.

1 og 3 nævnte forhold.«

31. I § 60, stk. 2, ændres »jf. § 43, stk. 4.«

til: »jf. § 42, stk. 4.«

32. § 61 ophæves.

33. I § 62 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ud over tilskud efter stk. 2 kan boligministeren yde tilskud

til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs- og

udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af

forsøgsresultater.«

34. § 62 h, stk. 3 og 4, affattes således:

» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti for den

del af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har

pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter

reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Stk. 4. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti

efter stk. 3, at Byggeskadefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre

kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.«

35. § 63, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelse af boliger som omhandlet i stk. 5-6.«

36. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »Tilsagn om

statsstøtte« til: »Støtte«.

37. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »1990« til:

»1991«.

38. I § 63, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fordelingen af støtten til boligerne til kommunerne foretages af

boligministeren.«

39. § 63, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Meddelte tilsagn fra tidligere år med undtagelse af tilsagn meddelt

i 1989, der bortfalder, overføres til 1991.«

40. I § 63, stk. 3, ændres »statsstøtte« til:

»støtte«.

41. § 63, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om

støtte på statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den

støtte, som fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64.«

42. I § 63, stk. 5, 1. pkt., ændres »Tilsagn«

til: »Kommunalbestyrelsens tilsagn«.

43. I § 63, stk. 5, 2. pkt., ændres »tilsagn«

til: »kommunalbestyrelsens tilsagn«.

44. § 63, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan

kommunalbestyrelsen ikke godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til

en bygherre efter stk. 5, 2. pkt., medmindre det sker til en

andelsboligforening bestående af de kommende beboere, jf. dog stk. 7.«

45. I § 63 indsættes efter stk. 6 som stk. 7 og

8:

» Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de

i stk. 1, 2, 3, 5 og 6 nævnte forhold.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

46. I § 63 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets

optagelse dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen

og ydes med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for

ejendommen.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

47. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »reglerne

i«: »§ 55,», og »§ 58, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.«

ændres til: »§ 58, stk. 1, 3 og 4«.

48. § 66, stk. 1, affattes således:

»Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen skal

indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne

indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når

kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og

når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne.

Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter §

58, stk. 3, og § 62 g er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må

foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.«

49. I § 67, stk. 1, nr. 8, ændres »kapitel.« til:

»kapitel eller«.

50. I § 67, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i

lov om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne

lov.«

51. I § 67, stk. 2, ændres »Boligministeren kan på

statskassens« til: »Kommunalbestyrelsen kan på statens«.

52. I § 67, stk. 2, ændres »lov om indeksregulerede

realkreditlån« til: »realkreditloven«.

53. I § 67, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Fordelingen af kvoten til kommunerne foretages af

boligministeren.«

54. I § 67, stk. 3, ændres i 1. pkt.

»1990« til: »1991« og i 2. pkt.

»1986-89« til: »1986-88 eller finansåret 1990«.

55. I § 67, stk. 3, 1. pkt., ændres »Tilsagn om

støtte« til: »Støtte«.

56. § 67, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Boligministeren kan fastsætte retningslinier for formen og indholdet

af de i stk. 5 nævnte vedtægter.«

57. § 67, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. Boligministeren fordeler ungdomsboligkvoten under

hensyntagen til det forventede behov i det pågældende område sammenholdt med

udlejningssituationen i allerede opførte boliger.«

58. I § 67 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

» Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 1-7 nævnte forhold.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

59. I § 69 a, 1. pkt., indsættes efter

»boligbyggerilovgivningen«: »eller efter § 15, stk. 3, i lov

om byfornyelse og boligforbedring«.

60. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ændres

»statskassens« til: »statens«.

61. I § 73 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54 og§ 54

a.« til: »§ 36, stk. 2-5.«

62. I § 73 b, stk. 6, udgår »samt garanti«, og

»§§ 72 b og 72 c« ændres til: »§ 72 c«.

63. I § 73 b indsættes efter stk. 6 som nyt stk. 7:

»Stk. 7. Statsgaranti kan ydes for den del af indekslånet, som på

tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af

ejendommens værdi. Det er en forudsætning for statens garanti, at

kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre staten halvdelen

af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Garantien beregnes

efter reglerne i § 72 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

64. I § 73 b, stk. 7, 9 og 10, der bliver stk. 8, 10

og 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

65. I § 86, stk. 1, 1. pkt., ændres »rentebidrag«

til: »støtte«.

66. § 90 affattes således:

» § 90. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen

behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal herudover føre tilsyn med

byggeriet under dets udførelse og føre tilsyn med, at låntagerne overholder

den vedligeholdelsespligt, der er foreskrevet i denne lov.

Kommunalbestyrelsen kan om fornødent meddele låntagerne pålæg om at foretage

vedligeholdelsesarbejder.

Stk. 3. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele

alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette

gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk.

1 og 3.

Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt

udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter

boligministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der

tilvejebringes efter denne lov.

Stk. 5. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå

ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 1 og fastsætte nærmere

regler herfor.«

§ 2

I realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, som ændret

senest ved lov nr. 900 af 28. december 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 28, stk. 3, ophæves.

2. § 30, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget

vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring

af miljøet i almennyttigt byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud

over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke

overstige de godkendte udgifter.«

3. § 30, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

4. I § 30, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk.

4-5« til: »stk. 4«.

5. § 31, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Til udbedring af byggeskader og større

ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til

energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra staten for den del af långivningen, der ligger ud over denne

lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de

godkendte udgifter.«

6. § 31, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

7. I § 31, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk.

5-6« til: »stk. 5«.

8. Efter § 32 indsættes:

»Byggeskader i visse ejendomskategorier

§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet af reglerne

i kapitel 9 a i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for

en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud

over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke

overstige de godkendte udgifter.«

§ 3

I lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser.

(Konsekvensændringer som følge af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen) indsættes i § 3, nr. 2, efter

»boligbyggerilovgivningen«: »eller efter § 15, stk. 3, i lov

om byfornyelse og boligforbedring«.

§ 4

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-18, 21, 23, 25, 27, 31, 33, 34, 37, 39,

46, 48-50, 52, 54, 59, 61 og 65, samt lovens § 2 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 15. april 1991.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, 20, 22, 24, 26, 28-30, 32, 35, 36, 38,

40-45, 47, 51, 53, 55-58, 60 og 66, træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 4. Ansøgninger om støtte efter boligbyggerilovens kapitel 8,

der er indsendt til Bygge- og Boligstyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf.

stk. 1, sendes til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre

foranstaltning.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3 c, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 52, stk. 2, § 54,

§ 54 a« til: »§ 36, stk. 2, § 52, stk. 2«.

2. I § 3 c, stk. 1, indsættes som nr. 8 og nr. 9:

»8) ydelse af kommunale lån til almennyttige boligafdelinger efter

reglerne i § 39,

9) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.«.

3. I § 7 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 1-6 nævnte forhold, herunder om arten og omfanget af de udgifter, der

kan medregnes ved fastsættelsen af lejen.«.

4. I § 13, stk. 3, udgår: »med henblik på offentlig

fremlæggelse«.

5. I § 15, stk. 9, 1. pkt., ændres »kapitel 8«

til:»§ 36, stk. 2-5«.

6. § 22, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid

skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere

regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til

boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.«.

7. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af Boligselskabernes

Landsbyggefonds udgifter til udbedring af ekstraordinære byggeskader i

henhold til § 36, stk. 2, kan fondens bestyrelse beslutte at opkræve et

løbende bidrag fra afdelinger, som er taget i brug fra den 1. januar 1970, og

som har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelsen inden den 1.juli

1986. Bidraget kan ikke overstige de bidrag, som opkræves i henhold til stk.

2, 1. pkt.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

8. I § 27, stk. 3, ændres »§ 38, stk. 3,» til:

»§ 35, stk. 1,».

9. § 28, stk. 1, affattes således:

»Andre indskud end de i §§ 23 og 24 omhandlede indsættes på særlige

konti i fonden. For sådanne indskud udstedes beviser, som kan indløses efter

nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til

boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.«.

10. I § 30, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og 8«.

11. I § 32, 1. pkt., ændres »institutter, som er

godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter« til: »godkendte

realkreditinstitutter«.

12. I § 35, stk. 1, indsættes som 2. pkt:

»Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter årligt, hvor stor en

procentdel fortrinsretten skal udgøre indenfor det i 1. pkt. fastsatte

maksimum.«.

13. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »Halvdelen«

til: »Mindst 12 1/2 pct.«.

14. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i §

35, stk. 2, give tilsagn om ydelsesstøtte til indekslån til udbedring af

ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af

ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almennyttigt byggeri.

Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er

fastsat i § 49, stk. 2-4. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i §

50 helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. Det er en betingelse for støtte efter stk. 2, at

kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af indekslånet, der på

tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af

ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3.

punktum.

Stk. 5. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti

efter stk. 4, at Boligselskabernes Landsbyggefond påtager sig forpligtelse

til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

15. I § 36, stk. 3, der bliver stk. 7, ændres »stk.

2.« til: »stk. 6.« og i stk. 4, der bliver stk. 8,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 6«, og der udgår:

»og kapitel 8«.

16. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Reglerne for ydelse af støtte efter § 36, stk. 2, skal dog godkendes

af boligministeren.«.

17. I § 37, stk 3, 1. pkt., og i § 39, stk. 1, 1.

pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 6«.

18. I § 48, stk. 1, ændres »Boligministeren kan på

statskassens vegne give statsstøtte i form af« til:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om«.

19. I § 48, stk. 2, ændres »Statsstøtte« til:

»Støtte i medfør af stk. 1«.

20. I § 48, stk. 2, ændres »7.000« til:

»5.000« og »1990« til: »1991«.

21. I § 48, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Fordelingen af lejlighederne til kommunerne foretages af

boligministeren.«

22. I § 48, stk. 3, 2. pkt., tilføjes efter »et

følgende finansår.«: »,bortset fra tilsagn meddelt i 1989.«.

23. I § 48 indsættes efter stk. 3 som stk. 4 og

5:

»Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 og

stk. 3 nævnte forhold.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

24. I § 49, stk. 2, 2. pkt., § 63 a, stk. 2, 2. pkt., § 72,

stk. 2., 2. pkt og § 73 b, stk. 2, 3. pkt., ændres »på

lånene, jf. § 4 i lov om indeksregulerede ralkreditlån« til: »på

indekslån, type IS, ifølge realkreditloven.«.

25. § 51, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af

statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.«.

26. Kapitel 8 ophæves.

27. I § 55 ændres »Tilsagn om støtte sker med«

til: »Boligministerens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder

sker under«.

28. § 58, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Tilsagn om støtte kan kun gives, hvis de

byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.«.

29. Efter § 58, stk. 2, indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Boligministeren kan pålægge modtagere af støtte at betale et

bidrag til dækning af statens administration af den løbende støtte til

byggerierne.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.

1 og 3 nævnte forhold.«.

30. I § 60, stk. 2, ændres »jf. § 43, stk. 4.«

til: »jf. § 42, stk. 4.«

31. § 61 ophæves.

32. I § 62 a indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Udover tilskud efter stk. 2 kan boligministeren yde

tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-

og udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af

forsøgsresultater.«.

33. § 62 h, stk. 3 og 4, affattes således:

» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti for den

del af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har

pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter

reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Stk. 4. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti

efter stk. 3, at Byggeskadefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre

kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.«.

34. § 63, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelse af boliger, som omhandlet i stk. 5-6.«.

35. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »Tilsagn om

statsstøtte« til: »Støtte«.

36. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »1990« til:

»1991«.

37. I § 63, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fordelingen af støtten til boligerne til kommunerne foretages af

boligministeren.«.

38. § 63, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Meddelte tilsagn fra tidligere år, med undtagelse af tilsagn meddelt

i 1989, der bortfalder, overføres til 1991.«.

39. I § 63, stk. 3, ændres »statsstøtte« til:

»støtte«.

40. § 63, stk. 4 affattes således:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om

støtte på statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den

støtte, som fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64.«.

41. I § 63, stk. 5, 1. pkt., ændres »Tilsagn«

til: »Kommunalbestyrelsens tilsagn«.

42. I § 63, stk. 5, 2. pkt. ændres »tilsagn« til:

»kommunalbestyrelsens tilsagn«.

43. § 63, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan

kommunalbestyrelsen ikke godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til

en bygherre efter stk. 5, 2. pkt., med mindre det sker til en

andelsboligforening bestående af de kommende beboere, jf. dog stk. 7.«.

44. Efter § 63, stk. 6, indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1,

2, 3, 5 og 6 nævnte forhold.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

45. I § 63 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets

optagelse dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen

og ydes med en forholdsmæssig andel af det samlede støtte for

ejendommen.«.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

46. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »reglerne

i«: »§ 55,» og »§ 58, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.«

ændres til: »§ 58, stk. 1, 3 og 4«.

47. § 66, stk. 1, affattes således:

»Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen skal

indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne

indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når

kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og

når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne.

Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter §

58, stk. 3, og § 62 g er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må

foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.«.

48. I § 67, stk. 1, nr. 8, ændres »kapitel.« til:

»kapitel eller«.

49. I § 67, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i

lov om byfornyelse og boligforbedring, og godkendes i medfør af denne

lov.«.

50. I § 67, stk. 2, ændres »Boligministeren kan på

statskassens« til: »Kommunalbestyrelsen kan på statens«.

51. I § 67, stk. 2, ændres »lov om indeksregulerede

realkreditlån« til: »realkreditloven«.

52. I § 67, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. :

»Fordelingen af kvoten til kommunerne foretages af

boligministeren.«

53. I § 67, stk. 3, ændres i 1. pkt.,

»1990« til: »1991« og i 2. pkt.

»1986-89« til: »1986-88 eller finansåret 1990.«.

54. I § 67, stk. 3, 1. pkt., ændres »Tilsagn om

støtte« til: »Støtte«.

55. § 67, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Boligministeren kan fastsætte retningslinier for formen og indholdet

af de i stk. 5 nævnte vedtægter.«.

56. § 67, stk. 7., affattes således:

»Stk. 7. Boligministeren fordeler ungdomsboligkvoten under

hensyntagen til det forventede behov i det pågældende område sammenholdt med

udlejningssituationen i allerede opførte boliger.«.

57. I § 67 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

» Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 1-7 nævnte forhold.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

58. I § 69 a, 1. pkt., indsættes efter

»boligbyggerilovgivningen«: »eller efter § 15, stk. 3, i lov

om byfornyelse og boligforbedring«.

59. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ændres

»statskassens« til: »statens«.

60. I § 73 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54 og§ 54

a.« til: »§ 36, stk. 2-5.«.

61. I § 86, stk. 1, 1. pkt., ændres »rentebidrag«

til: »støtte«.

62. § 90 affattes således:

» § 90. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen

behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal herudover føre tilsyn med

byggeriet under dets udførelse og føre tilsyn med, at låntagerne overholder

den vedligeholdelsespligt, der er foreskrevet i denne lov.

Kommunalbestyrelsen kan om fornødent meddele låntagerne pålæg om at foretage

vedligeholdelsesarbejder.

Stk. 3. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele

alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette

gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk.

1 og 3.

Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt

udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter

boligministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der

tilvejebringes efter denne lov.

Stk. 5. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå

ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 1 og fastsætte nærmere

regler herfor.«.

§ 2

I realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, som ændret

senest ved lov nr. 900 af 28. december 1990 foretages følgende ændringer:

1. § 28, stk. 3, ophæves.

2. § 30, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget

vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring

af miljøet i almennyttigt byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen og Boligselskabernes Landsbyggefond for den

del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale

løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.«.

3. § 30, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

4. I § 30, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk.

4-5'til: »stk. 4«.

5. § 31, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Til udbedring af byggeskader og større

ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til

energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra staten og kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der

ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må

ikke overstige de godkendte udgifter.«.

6. § 31, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

7. I § 31, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk.

5-6« til: »stk. 5«.

8. Efter § 32 indsættes:

»Byggeskader i visse ejendomskategorier.

§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet af reglerne

i kapitel 9 a i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for

en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen og Byggeskadefonden for den del af

långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er

50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.«.

§ 3

I lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser

indsættes i § 3, nr. 2, efter »boligbyggerilovgivningen«:

»eller efter § 15, stk. 3, i lov om byfornyelse og

boligforbedring«.

§ 4

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-17, 20, 22, 24, 26, 30, 32-33, 37-38,

45, 47-50, 52, 59, 61-62 og lovens § 2 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 18-19, 21, 23, 25, 27-29, 31, 34-36,

39-44, 46, 51, 53, 55-58, 60 og 63 træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 4. Ansøgninger om støtte efter lovens kap. 8, der er indsendt

til Bygge- og Boligstyrelsens inden lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, sendes

til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre foranstaltning.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag indeholder en genfremsættelse af lovforslag nr. L 47, der

blev fremsat den 24. oktober 1990 (Folketingstidende 1990-91 (1. samling) sp.

829, A 1499). Forslaget bortfaldt ved udskrivelse af folketingsvalget i

november 1990. Herudover foreslås en uddelegering til kommunerne af

behandlingen af den enkelte støttesag for almennyttige boliger, private

andelsboliger og ungdomsboliger til kommunalbestyrelserne.

De forslag, der var indeholdt i L 47, er omhandlet nedenfor under § 1 I-V

samt § 2 og § 3. De forslag, der vedrører uddelegeringen af

støttesagsbehandlingen til kommunalbestyrelserne, er omhandlet nedenfor under

§ 1 VI.

Lovforslaget indeholder i § 1 i det væsentligste følgende forslag til

ændringer af lov om boligbyggeri:

I. Bevillingskvoter for 1991 for almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger

og private andelsboliger.

II. Støtte til udbedring af almennyttige afdelingers byggeskader samt til

udførelse af miljøforbedringer henlægges til Boligselskabernes

Landsbyggefond.

III. Bemyndigelse for boligministeren til at fastsætte bestemmelser om

regulering af huslejen i den almennyttige boligsektor.

IV. Ændrede regler om vedtægterne for Boligselskabernes Landsbyggefond.

V. Tilskud til forsøgsbyggeri.

VI. Uddelegering af støttesagsbehandlingen til kommunalbestyrelserne for

støtte til opførelse af almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og private

andelsboliger.

Forslaget indeholder i § 2 forslag til konsekvensændringer i

realkreditloven, herunder ændrede lånegrænser for byggeskadeudbedringer i

almennyttigt byggeri.

Forslagets § 2 er identisk med § 2 i L 47.

Forslaget indeholder endvidere i § 3 forslag til konsekvensændring i lov

nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser

(Konsekvensændringer som følge af lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning

og anden registrering i matriklen).

Forslagets § 3 er identisk med § 3 i L 47.

Ad § 1

(lov om boligbyggeri)

Ad I (Bevillingskvoter):

Lovforslaget indeholder forslag om bevillingskvoter for det støttede

byggeri for finansåret 1991, idet den gældende boligbyggerilov ikke

indeholder bevillingskvoter for tiden efter 1990. Den samlede kvote for det

støttede byggeri foreslås fastsat til 11.500 enheder i 1991 og fordelt

således:

Antal enheder

Almennyttigt boligbyggeri 5.000

Private andelsboliger 4.000

Ungdomsboliger

(værelsesenheder) 2.500

For de almennyttige boliger foreslås kvoten fastsat til 5.000. Da

behandlingen af og støtten til byggeskadesager m.v. foreslås overført til

Boligselskabernes Landsbyggefond pr. 1. januar 1991 (jf. bemærkningerne til §

1 ad II), er kvoten på 5.000 boliger en nettokvote for det almennyttige

nybyggeri, når bortses fra en nedsættelse af kvoten i det omfang, der ydes

tilskud til forsøgsbyggeri og forskning, (jf. bemærkningerne til § 1 ad V).

Kvoten for andelsboliger foreslås uændret fastsat til 4.000 boliger.

Ungdomsboligkvoten foreslås ligeledes uændret fastsat til 2.500

værelsesenheder.

Der foreslås følgende vejledende bevillingskvoter for perioden 1992-1994:

1992 1993 1994

Almennyttigt boligbyggeri 5.000 5.000 5.000

Private andelsboliger 4.000 4.000 4.000

Ungdomsboliger

(værelsesenheder) 2.500 2.500 2.500

Den fortsat afdæmpede konjunktursituation i bygge- og anlægssektoren

bevirker øget konkurrence og reduceret fortjeneste hos byggevirksomhederne,

og det er derfor stadig muligt at bygge med uændret kvalitet til lavere pris

end tidligere. Det er derfor hensigten med virkning fra 1. januar 1991 at

nedsætte de gældende rammebeløb for almennyttige boliger, andelsboliger og

ungdomsboliger med 5 pct. For ældreboliger nedsættes rammebeløbet også med 5

pct. med virkning fra lovforslagets fremsættelse. De reducerede rammebeløb

reguleres ikke i 1991. Den geografiske differentiering af rammebeløbene på 10

regionale områder, som blev gennemført pr. l.januar 1990, og som svarer til

de geografiske forskelle i udgifterne til opførelse af (støttet)

boligbyggeri, opretholdes uændret i 1991.

Ad II (Byggeskadesager m.m.):

Som et led i regeringens afbureaukratiserings- og

decentraliseringsbestræbelser og for at begrænse de offentlige udgifter

foreslås, at den hidtidige adgang til at yde direkte statslig og kommunal

støtte til udbedring af ekstraordinære byggeskader ophæves. Det samme gælder

adgangen til at yde offentlig støtte til miljøforbedringer og ombygning af

ledige lejligheder i almennyttige afdelinger med betydelige økonomiske

vanskeligheder. De nævnte støtteområder foreslås henlagt til

Boligselskabernes Landsbyggefond.

Landsbyggefonden deltager efter de gældende regler i behandlingen af

ansøgninger om støtte efter lovens kap. 8. Forslaget om overflytning af

støttesagerne til landsbyggefonden indebærer ikke en begrænsning i de

problemramte afdelingers muligheder for at søge støtte til byggeskadearbejder

m.v.

I de senere år har af den årlige kvote været afsat og brugt midler til

imødegåelse af ekstraordinære byggeskader m.v. for et samlet beløb svarende

til finansieringen af 1.000 nye lejligheder. De til Bygge- og Boligstyrelsen

indkomne ansøgninger om støtte, som ikke opnåede tilsagn i 1990 på grund af

den begrænsede kvote, vil blive overført til landsbyggefonden til videre

behandling. Det samme vil være tilfældet for ansøgninger om støtte til

udgiftsstigninger vedrørende udbedringsarbejder m.v., hvortil der blev

meddelt tilsagn inden udgangen af 1990.

Med forslaget opnås bl.a., at den almennyttige sektor bliver

selvfinansierende for så vidt angår skadesopretning i bred forstand. Den

hidtidige kommunale og statslige støtte skal således fremover betales af

landsbyggefonden, der primært får sine indtægter via bidrag fra de

almennyttige afdelinger (pligtmæssige bidrag).

For at sikre landsbyggefonden tilstrækkelige midler til opfyldelse af

behovet foreslås, at landsbyggefondens bestyrelse får mulighed for at

beslutte at begrænse boligselskabernes såkaldte trækningsret. Efter gældende

bestemmelser har et boligselskab fortrinsret til tilskud fra landsbyggefonden

på indtil 75 pct. af de indbetalte pligtmæssige bidrag fra selskabets

afdelinger.

Yderligere foreslås en hjemmel til landsbyggefonden til at udvide kredsen

af bidragspligtige afdelinger. Herefter vil pligtmæssige bidrag også kunne

kræves af afdelinger, som er taget i brug fra den 1. januar 1970, og som

inden den 1. juli 1986 har modtaget tilsagn om støtte til opførelsen.

Afdelinger, der har modtaget offentlig støtte til opførelsen efter den 30.

juni 1986 er omfattet af en byggeskadefond, jf. lovens kap. 9 a.

De afdelinger, der vil kunne komme i betragtning som modtagere af støtte

fra landsbyggefonden til udbedring af byggeskader efter dette forslag, er

derfor afdelinger, som har fået tilsagn om opførelsesstøtte inden 1. juli

1986, og som ikke er mere end ca. 20 år gamle. Det forudsættes, at de

hidtidige kriterier i loven og i Boligministeriets sagsbehandlingspraksis

følges i videst muligt omfang ved landsbyggefondens behandling af

støtteansøgninger, idet dog eventuelle driftsstøttemæssige synspunkter også

vil kunne indgå i overvejelserne.

Finansieringen foreslås, jf. lovforslagets § 2, at ske med 100 pct.

indekslån med ydelsesstøtte fra landsbyggefonden. Kommunalbestyrelsen, som

fortsat skal behandle støttesagerne, skal yde garanti for den yderste del af

realkreditlånet. Landsbyggefonden skal regarantere for halvdelen af kommunens

tab. Derimod foreslås bortfald af kommunens betaling af 4 pct. grundkapital

og af kommunens dækning af 10 pct. af renteudgifterne på byggeskadelån.

For at tilvejebringe så enkel en administration som muligt foreslås

samtidig bortfald af 2 pct. beboerindskud i miljøforbedrings- og

ombygningssager. Herved vil finansieringen af de 3 kategorier af arbejder

blive ens. For beboerne vil de foreslåede regler ikke give nævneværdige

ændringer i form af huslejestigninger foranlediget af byggeskadeudbedringer

m.v. i forhold til virkningen af de gældende regler. De slipper for at betale

beboerindskuddet i miljø- og ombygningssager, men skal til gengæld betale

lidt højere ydelser på indekslånet, fordi lånet optages med et lidt højere

provenu. Også i byggeskadesager stiger låneprovenuet, men samtidig nedsættes

beboernes betaling af halvårlige ydelser på indekslånet fra 1,925 pct. til

1,915 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Yderligere bortfalder et

hidtidigt gebyr på 41/2 promille for statens behandling af støttesagen.

Kommunalbestyrelserne skal som nævnt fortsat varetage sagsbehandlingen af

ansøgninger og yde garanti over for realkreditinstitutterne. Garantien anses

nødvendig af hensyn til långivers sikkerhed.

Ad III (Huslejefastsættelse):

Det har vist sig, at de gennemsnitlige huslejer i den almennyttige

boligsektor i de senere år er steget med ca. 6 pct. årligt.

Uanset den positive samfundsøkonomiske udvikling med aftagende vækst i

såvel løn- som prisstigninger har udviklingen i huslejestigningerne således

ikke i samme grad vist tegn på afsvækkelse.

Det foreslås derfor, at der lægges et loft over stigningstakten for visse

af driftsudgifterne for derved at begrænse de årlige huslejestigninger.

Nogle af de almennyttige boligafdelingers driftsudgifter vil det ifølge

sagens natur ikke være muligt for beboerne, selskabernes bestyrelser og

administration at mindske. Som eksempler på sådanne udgifter kan nævnes

nettokapitaludgifter, ejendomsskatter, forsikringspræmier og pligtmæssige

bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond.

Derimod vil den enkelte afdeling kunne udøve en vis indflydelse på

størrelsen af udgifterne til f.eks. energiforbrug, administration,

renholdelse, almindelig vedligeholdelse, planlagt vedligeholdelse samt visse

andre variable driftsudgifter. Med henblik på at begrænse udgiftsstigningerne

på de områder, hvor dette er muligt, foreslås, at der i loven indsættes en

bemyndigelse for boligministeren til at træffe nærmere bestemmelser om

huslejefastsættelsen i den almennyttige boligsektor. For så vidt angår den

påtænkte brug af bemyndigelsen henvises til bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser (nr. 3).

Ad IV (Landsbyggefondens vedtægter):

Forslaget indeholder en udvidelse af de beføjelser, som ved lov nr. 248 af

25. april 1990 blev givet til landsbyggefonden til selv at fastsætte de

nærmere detailbestemmelser ved udøvelsen af fondens virksomhed, jf. lovens §

37. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser (nr. 6 og 9).

Ad V (Forsøgsbyggeri):

Der har i en årrække været ydet tilskud til forsøgsbyggeri.

Som angivet i forslag til finansloven for 1991 (§ 14.31.07.30) foreslås,

at der også fremover kan ydes tilskud til forsøgsbyggeri med det formål at

fremme udviklingen af nye byggemetoder og større produktivitet i

byggesektoren.

I den udstrækning, der ydes tilskud til forsøgsbyggeri fremover, nedsættes

kvoten for støttet nybyggeri tilsvarende.

Ad VI. (Uddelegering af støttesagsbehandlingen til kommunalbestyrelserne):

Allerede med boligbyggeriloven af 1975 blev der påbegyndt en udlægning og

forenkling af støttesagsbehandlingen i forbindelse med opførelse af

almennyttigt boligbyggeri. For det almennyttige nybyggeri blev således den

del af sagsbehandlingen, der har til formål at vurdere, om projekterne

opfylder kravene og forudsætningerne til almennyttigt byggeri, henlagt til

kommunalbestyrelserne, således at kommunalbestyrelserne varetager denne

opgave på samtlige støttemyndigheders vegne.

Den decentrale sagsbehandling er gennem årene blevet fastholdt og

udbygget, således at støttesagsbehandlingen i forbindelse med opførelsen af

almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og private andelsboliger nu foregår

i kommunerne. Selve tilsagnsgivningen samt visse særlige

kontrolforanstaltninger - f.eks. af grundprisen, hvor der er tale om

kommunalt salg - foregår dog stadig i statsligt regi. Tilsagnene gives på

grundlag af en forudgående behandling af sagerne i kommunerne samt en

indstilling fra kommunalbestyrelserne. Denne del af støttesagsbehandlingen

foretages således til en vis grad både i statsligt og kommunalt regi.

Med henblik på at afskaffe dobbeltadministrationen og som et led i den

igangværende forenklings- og decentraliseringsproces foreslås det i

nærværende lovforslag, at kommunalbestyrelserne fra den 1. januar 1992 på

statens vegne meddeler tilsagn om statsstøtte til opførelse af almennyttigt

boligbyggeri, ungdomsboliger samt private andelsboliger, således at hele

støttesagsbehandlingen for disse byggerier fremover foretages af

kommunalbestyrelserne.

Det skal understreges, at den foreslåede udlægning til

kommunalbestyrelserne af tilsagnsgivningen udelukkende vedrører den rent

administrative sagsbehandling, og at der ikke herved er i sig selv tilsigtet

nogen ændring hverken i boligministerens fordeling til kommunerne af kvoten

for det støttede byggeri - eller i selve støtten.

Det kan i den forbindelse oplyses, at boligministeren i foråret 1990 efter

henvendelse fra de kommunale organisationer nedsatte en særlig analysegruppe

med repræsentanter fra de pågældende organisationer samt fra de relevante

ministerier. I gruppen drøftes mere generelt problemer om den offentlige

styring af boligpolitikken, herunder kvotestyring af det støttede

boligbyggeri. Det foreliggende lovforslag tilsigter ikke at foregribe de

resultater, som analysegruppen gennem sine drøftelser måtte nå frem til.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer en administrativ lettelse i Boligministeriet,

herunder personalemæssige besparelser i størrelsesordenen 5 årsværk. Disse

vedrører i det væsentlige de under VI omtalte forslag. Kommunernes

administrative arbejde med sagstyperne forventes at være uændret, mens

arbejdet i den enkelte kommune vil blive forøget i meget begrænset omfang som

følge af den under § 1 VI foreslåede uddelegering af støttesagsbehandlingen

til kommunalbestyrelserne. Boligselskabernes Landsbyggefond antages at måtte

udvide medarbejderstaben. Udgifterne hertil afholdes af Landsbyggefondens

egne midler.

De personalemæssige konsekvenser er for Boligministeriets vedkommende

indarbejdet i finanslovsforslaget for 1991.

Ad § 1 I og II:

De enkelte forslags skønnede økonomiske konsekvenser fremgår af

nedenstående oversigt. Det skal bemærkes, at forslagene påvirker hinanden

indbyrdes, og at forslagenes isolerede udgiftsmæssige konsekvenser afhænger

af rækkefølgen, hvorefter forslagene indregnes. De samlede konsekvenser

påvirkes dog ikke af rækkefølgen.

Ved skønnet over de enkelte forslags økonomiske konsekvenser er der taget

udgangspunkt i de i finanslovforslaget for 1991 indeholdte forudsætninger om

prisstigningstakt (3,25 pct. p.a.) og obligationskurser på IS35-lån (80).

Oversigt over mindreudgifter i 1991-94 i forhold til FL90.

--------------------------------------------------------------------~

Mio.kr. (1991-priser) 1991 1992 1993 1994

A. Rammebeløbet nedjusteres med 5 pct.

og fastfryses

Staten 0 4 17 28

Kommunerne 20 21 22 24

--------------------------------------------------------------------~

Ialt 20 25 39 52

--------------------------------------------------------------------~

B. Kvoten for almennyttigt byggeri

nedsættes med netto 1.000 boliger

Staten 0 6 24 42

Kommunerne 27 27 27 27

--------------------------------------------------------------------~

Ialt 27 33 51 69

--------------------------------------------------------------------~

C. Byggeskader mv. overføres til

landsbyggefonden

Staten 0 6 21 37

Kommunerne 27 28 30 33

--------------------------------------------------------------------~

Ialt 27 34 51 70

--------------------------------------------------------------------~

D. Besparelser ialt

Staten 0 16 62 107

Kommunerne 74 76 79 84

--------------------------------------------------------------------~

Ialt 74 92 141 191

--------------------------------------------------------------------~

Ad A. Det offentlige rammebeløb for støttet boligbyggeri foreslås fortsat

fastfrosset indtil begyndelsen af 1992. Med en forventet prisstigningstakt på

3,25 pct. i 1991 betyder dette, at anskaffelsessummerne regnet i medio

1991-prisniveau gennemsnitligt vil være godt 1,6 pct. lavere end ellers.

Samtidig foreslås rammebeløbene generelt nedsat til 95 pct. af det nuværende

niveau. Samlet betyder dette eksempelvis for almennyttige boliger, at

opførelsesprisen forventes at blive 676.000 kr. i stedet for 724.000 kr.

Besparelserne vil på kort sigt bestå af den mindre kommunale grundkapital

til almennyttige og ungdoms- og ældreboliger. Herefter vil der tillige være

besparelser på udbetalingerne til ydelsesstøtte.

Ad B. På finansloven for 1990 er der fastsat en bruttokvote på 7.000

almennyttige boliger. Heri er indeholdt mulighed for indenfor et beløb

svarende til 1.000 boliger at yde støtte til udbedring af visse byggeskader,

ombygninger af lejligheder samt visse miljøforanstaltninger, således at

nettokvoten - eller kvoten for nybyggeri - udgør 6.000 boliger i årene

1990-93.

For 1991-94 foreslås nettokvoten nedsat til 5.000 boliger. Samtidig

overføres adgangen til at yde støtte til eksisterende byggeri (byggeskader,

ombygninger osv.) til Boligselskabernes Landsbyggefond, således at der ikke

sker afskrivninger på kvoten for nybyggeri. Nybyggeriet vil således reelt

blive reduceret med 1.000 boliger årligt. Dog vil der, i det omfang der

bevilges offentlig støtte til forskning og forsøgsbyggeri, ske en reduktion

af tildelingen af støtte til nybyggeri.

Forslagets økonomiske konsekvenser er skønnet ud fra en forventet

gennemsnitlig anskaffelsessum for almennyttige boliger på 676.000 kr.

På kort sigt vil besparelserne primært være den kommunale grundkapital på

4 pct. af anskaffelsessummen. Herefter vil staten tillige spare på

udbetalingerne til ydelsesstøtte.

Ad C. Støtten til udbedring af byggeskader i almennyttigt byggeri består

dels af en grundkapital (lån) på 4 pct. af udgifterne, og dels ydelsesstøtte

på indekslån svarende til 96 pct. af udgifterne. Grundkapitalen samt et

rentebidrag på 10 pct. betales af beliggenhedskommunen, og den resterende del

af ydelsesstøtten betales af staten.

Støtten til miljøforbedrende foranstaltninger og ombygning af ledige

lejligheder består af en grundkapital på 4 pct. og af en ydelsesstøtte på

indekslån svarende til 94 pct. af udgifterne.

Efter forslaget fjernes den direkte støtte fra stat og kommuner helt, og

der gives adgang for Boligselskabernes Landsbyggefond til at yde støtte til

disse arbejder. Kommunerne skal dog fortsat yde garanti for indekslån.

Garantien, som for halvdelens vedkommende skal bæres af landsbyggefonden, vil

i nogle tilfælde være udvidet i forhold til de gældende regler, jf. nedenfor

under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, nr. 14.

I det omfang landsbyggefondens bestyrelse, med henblik på at dække fondens

omkostninger, beslutter, at afdelinger ibrugtaget fra den 1. januar 1970

pålægges et bidrag på maksimalt 13,80 kr. pr. m2 årligt (1990-priser), vil

der være tale om stigninger i udbetalingen til individuel boligstøtte på

maksimalt 40 mio. kr. årligt.

Ad § 1 III:

Den gennemsnitlige huslejestigning i de almennyttige boliger har i de

senere år udgjort omkring 6 pct. p.a. Analyser for årene 1986-90 viser, at

udgifterne til energi, administration, renholdelse, henlæggelser til

vedligeholdelse samt visse øvrige udgifter, som afdelingerne selv kan øve

indflydelse på størrelsen af, har udgjort omkring 40 pct. af den samlede

husleje. Analyserne tyder endvidere på, at de pågældende udgifter i denne

periode tilsammen har udvist årlige stigninger, der har varieret mellem ca. 5

og ca. 10 pct. p.a.

Et loft på 2 pct. p.a. over de pågældende udgiftskomponenters årlige

stigning, ville således skønsmæssigt have reduceret disse stigninger med 3-8

pct. points, og de samlede huslejestigninger ville være reduceret med 40 pct.

heraf, og ville derfor være steget med 1-3 pct. points mindre end den

faktiske stigning på ca. 6 pct. p.a.

På baggrund af lovmodelberegninger må det skønnes, at et fald på 1

pct.-point i den årlige stigningstakt for huslejerne i den almennyttige

boligsektor vil medføre en besparelse på udgifterne til individuel

boligstøtte på omkring 50 mill. kr. pr. år. Det må herefter med et forsigtigt

skøn antages, at forslaget vil medføre, at de fremtidige årlige

huslejestigninger i den almennyttige boligsektor vil blive reduceret med

mindst 1 pct.-point pr. år. Dette vil medføre besparelser i udgifterne til

individuel boligstøtte på 50 mio. kr. i 1992, 100 mio. kr. i 1993, 150 mio.

kr. i 1994 og 200 mio. kr. i 1995. Staten forventes at opnå en besparelse på

ca. 2/3 af de nævnte beløb, mens den kommunale besparelse vil udgøre den

resterende 1/3.

Af praktiske administrative grunde vil forslaget først kunne få virkning

fra 1992.

Ad § 2

(realkreditloven)

Der henvises til bemærkningerne ovenfor under ad § 1 II.

Ad § 3

(lov nr. 138 af 7. marts 1990)

Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 14.

Til nr. 2.

Forslaget skal ses som et led i den igangværende

afbureaukratiseringsproces. Der skønnes ikke at være behov for

boligministerens godkendelse af pantebrevsudstedelser i forbindelse med

driftsstøttelån, der ydes af en kommune eller et realkreditinstitut, når

støtte skønnes at være påkrævet for en almennyttig boligafdelings

videreførelse, jf. § 39.

Til nr. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad § 1 III.

Bemyndigelsen for boligministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om

huslejefastsættelsen i den almennyttige boligsektor påtænkes anvendt til en

procentuel begrænsning af stigningstakten i de driftsudgifter, som den

enkelte afdeling har en ikke uvæsentlig indflydelse på. Her tænkes f.eks. på

udgifterne til energiforbrug, administration, almindelig og planlagt

vedligeholdelse, renholdelse og visse andre variable driftsudgifter.

Den årlige stigningstakt påtænkes foreløbigt begrænset til 2 pct. for så

vidt angår disse udgifter. Herved vil den samlede stigning i huslejeniveauet

i den almennyttige sektor harmonere bedre med løn- og inflationsudviklingen.

Til nr. 4.

På baggrund af resultaterne af frikommuneforsøg, hvorefter to frikommuner

har været fritaget for forpligtelsen til offentlig fremlæggelse af

boligselskabernes regnskaber, foreslås det helt at ophæve denne forpligtelse.

Der synes ikke at være et reelt behov for regnskabernes offentlige

fremlæggelse. En afdelings beboere har altid krav på at blive gjort bekendt

med afdelingens regnskaber. Iøvrigt vil enhver kunne anmode om aktindsigt hos

kommunen efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen.

Til nr. 5 og 10.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 14 og

26.

Til nr. 6 og 9.

Hidtil har der kun i landsbyggefondens vedtægter - som skal godkendes af

boligministeren efter lovens § 20, stk. 1 - kunnet fastsættes nærmere regler

om betaling af administrations- og reservefondsbidrag samt om

indskudsbevisers indløselighed. Sådanne detaljerede bestemmelser hører ikke

hjemme i fondens vedtægter og foreslås derfor i stedet fastsat af fondens

bestyrelse i særlige regler eller regulativer. De regulativer, som

landsbyggefondens bestyrelse måtte udfærdige herom, kan boligministeren dog i

givet fald forlange ændret.

Til nr. 7.

Det foreslås, at landsbyggefondens bestyrelse kan beslutte, at

almennyttige afdelinger, som er taget i brug fra den 1. januar 1970, og som

har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelsen inden den 1. juli 1986,

pålægges et årligt bidrag. Bidraget foreslås maksimalt at kunne udgøre det

samme bidrag, som gælder for byggerier, der er taget i brug i perioden 1.

januar 1965-1. januar 1970 (d.v.s. 13,80 kr. pr. m2/år i 1990-priser).

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget om at

overføre finansieringen af udbedring af ekstraordinære byggeskader m.v. fra

stat og kommune til Boligselskabernes Landsbyggefond, jf. forslag nr. 14 og

bemærkningerne hertil. Landsbyggefonden vil kunne anvende bestemmelsen i det

omfang, det skønnes påkrævet for at tilføre fonden tilstrækkelige midler til

at yde støtte til udbedring af byggeskader.

Bidraget foreslås alene at kunne anvendes til at finansiere udbedring af

byggeskader og øget vedligeholdelse m.v. i almennyttige boligafdelinger, men

derimod ikke til ombygning af ledige lejligheder eller forbedring af miljøet

i almennyttige bebyggelser.

Der skal iøvrigt om baggrunden for forslaget henvises til, at Bygge~ og

Boligstyrelsen har haft den praksis ikke at yde støtte til udbedring af

byggeskader i tilfælde, hvor der er forløbet mere end 20 år fra byggeriets

overgang fra anlæg til drift (skæringsdatoen), og det er forudsat, at denne

praksis i det store og hele videreføres af landsbyggefonden. Det er derfor

forekommet rimeligt, at de byggerier, som må forventes at modtage støtte til

udbedring af byggeskader, tillige i påkommende tilfælde vil kunne pålægges at

bidrage til at finansiere støtten hertil. Det kan i denne forbindelse

oplyses, at baggrunden for den anførte dato 1. juli 1986 er, at byggerier,

som har fået tilsagn fra og med denne dato, er omfattet af bestemmelserne om

byggeskadefonden i lovens kapitel 9 a, herunder om bidragspligt til denne

fond.

Til nr. 8 og 11.

Der er tale om konsekvensrettelser.

Til nr. 12.

Efter de nugældende regler har et boligselskab fortrinsret til tilskud på

indtil 75 pct. af de beløb, som selskabets byggefond efter den 1. januar 1980

har indbetalt til Boligselskabernes Landsbyggefond i henhold til lovens §§ 23

og 24.

Denne bestemmelse er hidtil blevet praktiseret således, at selskaberne har

kunnet få tilbagebetalt fuldtud 75 pct. af egne bidrag. Den resterende del af

bidraget overføres til den fælles moderniseringsfond.

Ved den foreslåede bestemmelse præciseres det, at fortrinsretten kan

udgøre en lavere procentsats end 75 - og dermed bevirke en forøgelse af

overførslen af beløb til den fælles moderniseringsfond i henhold til § 35,

stk. 2.

Det foreslås overladt til landsbyggefonden selv år for år at fastsætte,

hvor stor en procentdel fortrinsretten skal udgøre, afhængig af hvor stort et

beløb landsbyggefonden det pågældende år skønner nødvendigt at overføre til

moderniseringsfonden til byggeskadeformål m.v. Fortrinsretten vil dog som

hidtil ikke kunne fastsættes højere end 75 pct. af egne bidrag.

Til nr. 13.

Det foreslås, at overførslen af indbetalinger fra den fælles

moderniseringsfond til landsdispositionsfonden ændres fra at udgøre halvdelen

til at udgøre mindst 12 1/2 pct. af indbetalingerne.

Den foreslåede ændring er nødvendig for at sikre, at der vil kunne

tilføres moderniseringsfonden flere midler, som kan anvendes til støtte for

udbedring af byggeskader m.v.

Til nr. 14.

Det foreslås, at Boligselskabernes Landsbyggefond overtager den hidtidige

offentlige støtte til udbedring af ekstraordinære byggeskader samt til

ombygning af ledige lejligheder og til forbedring af miljøet i almennyttigt

byggeri. Støtten foreslås ydet via den fælles moderniseringsfond, jf. den

nugældende § 35, stk. 2.

Endvidere foreslås, at finansieringen af de nævnte arbejder fremover sker

med 100 pct. realkreditlån (indekslån), hvortil landsbyggefonden yder

ydelsesstøtte som for nybyggeri. Det hidtidige kommunale grundkapitallån på 4

pct. af udgifterne til arbejderne foreslås således afskaffet. Det samme

gælder de 2 pct. beboerindskud, som hidtil er blevet pålagt i forbindelse med

ombygning af ledige lejligheder og miljøforbedrende arbejder.

Yderligere foreslås, at der kan ydes tilsvarende støtte - ligeledes via

moderniseringsfonden - til finansiering af sådan øget vedligeholdelse i

afdelingerne, som foretages i nær tilknytning til byggeskadeudbedringer. Det

er derimod ikke hensigten, at almindelige vedligeholdelsesarbejder skal kunne

finansieres med støttede indekslån. Dette forslag skal ses i tæt sammenhæng

med den foreslåede præcisering af adgangen for landsbyggefonden til at

nedsætte selskabernes fortrinsret til egne bidrag, jf. nr. 12 og

bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del

af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud

over 80 pct. af ejendommens værdi, og at landsbyggefonden forpligter sig til

at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen. Ejendommens værdiansættelse skal ske efter

realkreditlovens regler og er således uafhængig af størrelsen af de godkendte

udgifter til arbejdernes udførelse. Det vil indebære, at kommunalbestyrelsen

og landsbyggefonden skal påtage sig garanti for hele indekslånet, hvis lånet

placeres med en prioritet ud over 80 pct.-grænsen. Omvendt kan det forekomme,

at belåningen kan ske uden garanti.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15 og 17.

Der er tale om konsekvensrettelser.

Til nr. 16 og 26.

De nugældende begrænsninger/betingelser for støtte til udbedring af

ekstraordinære byggeskader, ombygning af ledige lejligheder samt

miljøforbedrende foranstaltninger fremgår dels af lovens kapitel 8, dels af

administrativ praksis i Boligministeriet.

Ved den foreslåede overførsel af støtten til de nævnte arbejder fra stat

og kommune til Boligselskabernes Landsbyggefond, jf. nr. 14 og bemærkningerne

hertil, har det ikke været tanken, at der skal ske ændringer i betingelserne

for støtten.

Det er imidlertid fundet ønskeligt at forenkle lovbestemmelserne om

støtte. Hertil kommer, at en del af de gældende betingelser for støtte vil

være mindre velegnede til indsættelse i loven, idet de er meget

detailprægede.

På den baggrund foreslås, at kapitel 8 ophæves, og at samtlige

begrænsninger/betingelser fastsættes i et regulativ, som udarbejdes af

Boligselskabernes Landsbyggefond, og som skal godkendes af boligministeren,

jf. en lignende ordning i lovens § 37, stk. 1 og 2.

Til nr. 18, 19 og 21.

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne fremover på statens vegne meddeler

tilsagn om støtte, således at hele støttesagsbehandlingen fremover foretages

af kommunalbestyrelserne. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås samtidig præciseret, at der ikke sker nogen ændring i den

eksisterende fremgangsmåde, hvorefter selve fordelingen af lejligheder mellem

kommunerne indbyrdes foretages af boligministeren.

Til nr. 20 og 22.

Bevillingskvoten for almennyttige boliger foreslås for 1991 fastsat til

5.000 boliger. Der henvises til de almindelige bemærkninger ad § 1 I.

Til nr. 23.

Som følge af den foreslåede decentralisering af tilsagnsgivningen foreslås

der indsat en bemyndigelse for boligministeren til at fastsætte de nærmere

regler herom, herunder om fordeling af kvote m.v.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tildeling

(eller afslag på tildeling) af tilsagn inden for den af Bygge- og

Boligstyrelsen tildelte kvote ikke skal kunne indbringes for anden

administrativ myndighed.

Til nr. 24.

Ændringen er en følge af, at lov om indeksregulerede realkreditlån blev

ophævet samtidig med ikrafttrædelsen af den nye realkreditlov (lov nr. 841 af

20. december 1989).

Til nr. 25.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede

decentralisering af tilsagnsgivningen.

Til nr. 27.

I forslaget præciseres, at boligministeren som hidtil foretager

fordelingen af kvoten. Fordelingen vil ske efter de hidtidige kriterier. Der

er således ikke tale om en realitetsændring. Fordelingen af kvoten vil

fortsat ske på grundlag af de ønsker om støttet byggeri, som

kommunalbestyrelserne indsender til ministeriet.

Det understreges i den forbindelse, at det er af afgørende betydning, at

kommunalbestyrelsen ved indmelding af ønsker foretager en nøje vurdering af

behovet for yderligere støttet byggeri i det pågældende område, herunder af

byggeriets hensigtsmæssige placering. Det påhviler således

kommunalbestyrelsen at vurdere, om den aktuelle udlejningssituation samt

antallet af tomme ejerboliger i kommunen som helhed, herunder i det

lokalområde, hvor byggeriet agtes opført, er af en sådan karakter, at der

skønnes at kunne opføres støttet boligbyggeri uden risiko for efterfølgende

udlejningsvanskeligheder i det pågældende område.

Til nr. 28.

Forslaget til § 58, stk. 2, svarer til den nugældende § 58, stk. 2, 1.

pkt.

Til nr. 29.

Forslagets § 58, stk. 3, svarer til den nugældende § 58, stk. 2, 2. pkt.

Efter forslagets § 58, stk. 4, kan boligministeren fastsætte regler, der

svarer til de nugældende bestemmelser vedrørende krav til boligernes arealer

i forskellige støttecirkulærer, f.eks. om beregning af det støtteberettigede

areal og om det gennemsnitlige bruttoetageareal for bebyggelsens boliger.

Boligministeren vil ligeledes kunne fastsætte regler om størrelsen af det

i stk. 3, omhandlede gebyr.

Til nr. 30.

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 31.

Efter lovforslaget foretages støttesagsbehandlingen udelukkende af

kommunalbestyrelserne. Boligministeriet får således ikke indsigt i de

konkrete støttesager, men får alene oplysninger af statistisk karakter samt

meddelelse om, at tilsagnene er givet. Det vil derfor ikke være praktisk

muligt at opretholde bestemmelsen om, at staten kan nægte at medvirke til et

tilsagn, hvis kommunalbestyrelsen stiller urimelige vilkår.

Bestemmelsen har i øvrigt ikke i de seneste år været anvendt til at afvise

støtte.

Til nr. 32.

Bestemmelsen giver mulighed for at yde tilskud til forsøgsbyggeri.

Formålet er at fremme udviklingen af nye byggemetoder og større produktivitet

og derigennem styrke byggesektorens konkurrenceevne.

Tilskud ydes til dækning af de merudgifter, der vil være forbundet med at

planlægge, projektere og udføre udvalgte forsøgs- og udviklingsopgaver.

Opgaverne kan omfatte forhold, der øger byggeriets kvalitet og produktivitet

eller fremmer den teknologiske udvikling i byggesektoren.

Udover støtte til meromkostninger ved planlægning, projektering og

udførelse af byggeprojekterne kan der ydes støtte til dækning af udgifter til

registrering og formidling af forsøgsresultaterne i forbindelse med den

efterfølgende vurdering af byggeriet. Formålet er at indsamle erfaringerne og

muliggøre anvendelse af dem i det videre udviklingsarbejde i byggesektoren

som helhed.

I den udstrækning, der ydes tilskud, nedsættes kvoten for støttet

nybyggeri tilsvarende.

Til nr. 33.

Parallelt med ændringsforslag nr. 14 foreslås, at kommunalbestyrelsen for

så vidt angår de byggeskader, som er omfattet af Byggeskadefonden, kan

påtage sig garantiforpligtelse for den del af indeksbelåningen, som på

tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af

ejendommens værdi.

Et eventuelt tab som følge af garantien skal ifølge stk. 4 for halvdelens

vedkommende bæres af Byggeskadefonden.

Der er ikke med den ændrede garantistillelse tilsigtet kommunale

merudgifter.

Til nr. 34.

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne fremover på statens vegne meddeler

tilsagn om støtte, således at hele støttesagsbehandlingen fremover foretages

af kommunalbestyrelserne. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger.

Det foreslås samtidig præciseret, at der ikke sker nogen ændring i den

eksisterende fremgangsmåde, hvorefter selve fordelingen af boligerne mellem

kommunerne indbyrdes foretages af boligministeren.

Til nr. 35, 39, 41 og 42.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af det under nr. 34 stillede

forslag om decentralisering af støttesagsbehandlingen.

Til nr. 36 og 38.

Kvoten for andelsboligbyggeri foreslås for 1991 opretholdt uændret.

Til nr. 37.

I bestemmelsen præciseres, at der ikke sker nogen ændring i den

eksisterende fremgangsmåde, hvorefter selve fordelingen af kvoterne for

boligerne mellem kommunerne foretages af boligministeren.

Til nr. 40.

Forslaget indebærer ikke nogen realitetsændring i forhold til gældende

regler. Kommunalbestyrelsen kan efter forslaget kun yde støtte på statens

vegne, såfremt kommunalbestyrelsen også selv medvirker.

Til nr. 43.

Der er ikke tale om nogen ændring af den gældende retstilstand. Forslaget

indebærer, at der som altovervejende hovedregel efter byggeriets påbegyndelse

ikke vil kunne ske overdragelse af tilsagnet, med mindre dette sker til en

stiftet andelsboligforening, bestående af de kommende beboere. Der vil dog

som hidtil i helt ekstraordinære situationer, f.eks. ved bygherrens konkurs,

være mulighed for at overdrage tilsagnet efter byggeriets påbegyndelse til

andre end en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende beboere.

Kan et tilsagn ikke udnyttes af den bygherre, som har modtaget tilsagnet,

bortfalder det. Bortfalder tilsagnet i samme finansår, hvori det er meddelt,

kan kommunalbestyrelsen herefter vælge at meddele en anden bygherre et

tilsagn på et tilsvarende antal boliger.

Til nr. 44.

Som følge af den foreslåede uddelegering af støttesagsbehandlingen

foreslås der indsat en bemyndigelse for boligministeren til at fastsætte de

nærmere regler herom, herunder om fordeling af kvote m.v.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tildeling

(eller afslag på tildeling) af tilsagn indenfor den tildelte kvote ikke skal

kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Til nr. 45.

Bestemmelsen udgik fejlagtigt ved lov nr. 843 af 20. december 1989 om

ændring af lov om boligbyggeri m.v. Bestemmelsen er - bortset fra at ordet

»rentebidrag« er blevet erstattet af ordet

»ydelsesstøtte« - identisk med den indtil da gældende bestemmelse i

lovens § 63 a, stk. 2. En sådan bestemmelse blev indført samtidig

gennemførelsen af reglerne om støtte til opførelse af private andelsboliger

ved lov nr. 480 af 5. november 1980.

Til nr. 46.

Ved forslaget præciseres gennem henvisningen til § 55 de kriterier, der

skal lægges til grund ved boligministerens fordeling af andelsboligkvoten.

Kommunalbestyrelsen skal dog ved det støttede andelsboligbyggeri vurdere, om

det vil være muligt at afsætte andelsboligerne i det pågældende lokale område

under hensyn til boligsituationen som helhed, herunder antallet af tomme

ejerboliger. Desuden indeholder forslaget visse redaktionelle ændringer. Der

er ikke tale om nogen ændring i den faktiske retstilstand.

Til nr. 47.

De i forslagets 1. og 3. punktum indeholdte bestemmelser svarer

hovedsagelig til de konkrete vilkår, som siden 1985 har været stillet i

andelsboligstøttesager. Ved forslaget præciseres, at indbetaling af

indskuddet skal ske senest ved indflytning. Herved sikres, at beboerne bliver

andelshavere og ikke lejere.

Bestemmelsen i forslagets 2. punktum om, at andelshavernes eget indskud

først vil kunne frigives, når et endeligt byggeregnskab er godkendt af

kommunalbestyrelsen, blev indført for at sikre andelshaverne, at der måtte

være midler til udbedring og eventuelle mangler m.v.

I forslagets 3. punktum præciseres, at kommunalbestyrelsen inden

frigivelsen af andelsindskuddet skal påse, at gebyret til staten og bidraget

til Byggeskadefonden er indbetalt rettidigt. Det har hidtil været forudsat,

at kommunalbestyrelsen som led i godkendelsen af byggeregnskabet påså, at

disse betalinger havde fundet sted. Man har dog fundet behov for at få dette

fastsat udtrykkeligt. Kommunalbestyrelsen vil normalt kunne påse dette ved at

kræve dokumentation fra bygherren om deponering eller om betaling af

bidragene til Hypotekbanken og Byggeskadefonden.

Til nr. 48 og 51.

Der er tale om konsekvensrettelser.

Til nr. 49.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen realitetsændring, idet

boligministeren allerede i medfør af § 15, stk. 3, i lov om byfornyelse og

boligforbedring efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan godkende, at en

selvejende institution overtager en ejendom, der er ombygget med

byfornyelses- eller boligforbedringsstøtte.

Forudsætningen er, at lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen på

andelsbasis, at ejendommen fortsat er en udlejningsejendom med lejligheder,

der er egnede som ungdomsboliger, og at den selvejende institution er

godkendt efter nærværende lovs § 67, stk. 5.

Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i lovens § 2, stk. 4,

hvorefter reglerne om almennyttig boligvirksomhed gælder for en almennyttig

andelsboligforening, der oprettes efter reglerne i § 14 i lov om byfornyelse

og boligforbedring og godkendes efter lov om boligbyggeri.

Til nr. 50 og 52.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fremover på statens vegne meddeler

tilsagn om støtte, således at hele støttesagsbehandlingen, bortset fra selve

kvotetildelingen, fremover foretages af kommunalbestyrelserne. Der henvises i

øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås samtidig præciseret, at der ikke sker nogen ændring i den

eksisterende fremgangsmåde, hvorefter selve fordelingen af ungdomsboligerne

(værelsesenhederne) mellem kommunerne foretages af boligministeren.

Til nr. 53.

Kvoten for ungdomsboligbyggeri foreslås for 1991 opretholdt uændret.

Til nr. 54.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de under nr. 51 og nr. 53

foreslåede ændringer.

Til nr. 55.

Forslaget er en konsekvens af, at tilsagn til den enkelte støttesag ikke

længere gives af boligministeren, men af kommunalbestyrelsen. Det forhold, at

boligministeren ikke længere kan gøre det til en betingelse for meddelelse af

et konkret tilsagn, at allerede godkendte vedtægter ændres, vil ikke betyde

nogen realitetsændring, idet boligministeren fortsat efter lovens § 67, stk.

6, 2. punktum, vil kunne fastsætte bindende regler til afløsning, supplering

eller ændring af allerede godkendte vedtægter.

Det er endvidere hensigten i en bekendtgørelse at gøre det til en

betingelse for kommunalbestyrelsens medelelse af tilsagn, at vedtægterne for

selvejende ungdomsboliginstitutioner er i overensstemmelse med de af

Boligministeriet til enhver tid udarbejdede normalvedtægter for selvejende

ungdomsboliginstitutioner. For ungdomsboliger tilhørende et almennyttigt

boligselskab gælder de for almennyttig boligvirksomhed fastsatte regler.

Til nr. 56.

I forslaget præciseres, at boligministeren som hidtil foretager

fordelingen af ungdomsboligkvoten. Fordelingen vil ske efter de hidtidige

kriterier. Der er således ikke tale om realitetsændring. Fordelingen af

kvoten vil fortsat ske på grundlag af de ønsker om støttede ungdomsboliger,

som kommunalbestyrelserne indsender til ministeriet.

Det understreges i den forbindelse, at det er af afgørende betydning, at

kommunalbestyrelsen ved indmelding af ønsker foretager en nøje vurdering af

behovet for yderligere ungdomsboligbyggeri i det pågældende områder, herunder

byggeriets hensigtsmæssige placering. Det påhviler således

kommunalbestyrelsen at vurdere, om den aktuelle udlejningssituation i

kommunen som helhed, herunder i det lokalområde, hvor byggeriet agtes opført,

er af en sådan karakter, at der skønnes at kunne opføres ungdomsboligbyggeri

uden risiko for efterfølgende udlejningsvanskeligheder i det pågældende

område.

Til nr. 57.

Som følge af den foreslåede decentralisering af tilsagnsgivningen foreslås

der indsat en bemyndigelse for boligministeren til at fastsætte de nærmere

regler herom, herunder om fordeling af kvote m.v.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tildeling

(eller afslag på tildeling) af tilsagn indenfor den tildelte kvote ikke skal

kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Til nr. 58.

Det foreslås, at kondemnerede ejendomme, hvori der indrettes

ungdomsboliger efter § 15, stk. 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring

kan opdeles i ejerlejligheder, hvis ungdomsboligerne udgør mindst halvdelen

af bygningens bruttoetageareal, og hvis resten af bygningen ikke anvendes til

beboelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det under nr. 48 og 49 foreslåede.

Sigtet med forslaget er at sikre ungdomsboliginstitutionens økonomiske

uafhængighed gennem en opdeling af bygningen i ejerlejligheder, hvorved såvel

ungdomsboliginstitutionens driftsøkonomi som optagelse af lån med pant i

ejendommen kan adskilles fra den øvrige del af ejendommen.

Til nr. 59.

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 60.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 14.

Til nr. 61.

Forslaget er en konsekvens af den ved lov nr. 843 af 20. december 1989

vedtagne ændrede finansiering af det almennyttige boligbyggeri.

Til nr. 62.

Bestemmelsen er en følge af den foreslåede uddelegering af

støttesagsbehandlingen til kommunalbestyrelserne. Bestemmelsen i forslagets

stk. 1, tager sigte på de sagsområder, der ikke fuldt ud uddelegeres. Som

eksempler kan nævnes driftsstøtteordningerne og sager vedrørende byggeskader

og miljøforbedringer samt renoveringsstøtte m.v. til ungdomsboliger.

I bestemmelserne i forslagets stk. 2 og stk. 5 er der alene tale om en

præcisering af allerede gældende bestemmelser om henholdsvis

kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med byggeriet og om

kommunalbestyrelsens pligt til at bistå med gennemførelsen af eventuelle

reguleringer af bygge- og anlægsvirksomheden.

Det foreslåede stk. 3 er identisk med den eksisterende § 90, stk. 2, når

bortses fra den foreslåede undtagelsesbestemmelse vedrørende oplysninger, der

er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 3, d.v.s. oplysninger om

enkeltpersoners helt private forhold samt andre fortrolige oplysninger.

Som følge af den foreslåede udlægning af hele støtteproceduren til

kommunalbestyrelserne vil Boligministeriet ikke som hidtil blive bekendt med

de enkelte byggerier.

Med henblik på løbende at kunne holdes ajour med byggerierne til brug for

bl.a. opsamling og formidling af erfaringer i form af udsendelse af

publikationer samt statistikudarbejdelse og vurdering af bl.a. lovens

bygningsmæssige og økonomiske virkninger foreslås det i stk. 4, at

boligministeren kan kræve indberetninger fra kommunalbestyrelserne om

byggerierne.

Til § 2

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 2.

Det foreslås at udvide mulighederne for at belåne udgifterne til udbedring

af byggeskader, miljøfremmende foranstaltninger og ombygning af ledige

lejligheder. Herefter vil alle udgifterne kunne belånes med indekslån af type

IS, jf. ovenfor under de almindelige bemærkninger til ad § 1, II. Forslaget

omfatter også udgifter til øget vedligeholdelse, som udføres i snæver

sammenhæng med byggeskadeudbedringer. Forslaget giver ikke mulighed for

realkreditfinansiering med indekslån af IS-typen til vedligeholdelsesarbejder

i almindelighed.

Til nr. 3-4 og 6-7.

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 5.

Det er fundet hensigtsmæssigt ud fra et forenklingssynspunkt at

sammenskrive bestemmelserne i § 31, stk. 5 og stk. 6.

Til nr. 8.

For at forenkle og præcisere realkreditinstitutternes adgang til i alle

tilfælde - uanset ejendomskategori - at yde indekslån, type IS, til

finansiering af de byggeskader, som er omfattet af Byggeskadefonden, jfr.

kapitel 9a i boligbyggeriloven, foreslås en generel lovbestemmelse herom.

Herefter vil der være hjemmel for realkreditinstitutterne til uden garanti

at yde indekslån til finansiering af byggeskader inden for en lånegrænse på

80 pct. for så vidt angår alle de ejendomskategorier, som er omfattet af

Byggeskadefonden.

Endvidere vil der kunne ydes indekslån ud over en lånegrænse på 80 pct.,

såfremt den pågældende kommunalbestyrelse og Byggeskadefonden afgiver den

fornødne garanti.

Indekslån kan ydes til dækning af samtlige godkendte udgifter.

Det har endnu ikke være aktuelt for Byggeskadefonden at optage indekslån i

ejendomme, hvori der er konstateret byggeskader.

Til § 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det foreslåede

ændringsforslag i § 1, nr. 58.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3 c, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 52, stk. 2, § 54,

§ 54 a« til: »§ 36, stk. 2, § 52, stk. 2«.

2. I § 3 c, stk. 1, indsættes som nr. 8 og nr. 9:

»8) ydelse af kommunale lån til almennyttige boligafdelinger efter

reglerne i § 39,

9) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.«.

§ 3 c. Udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører et

almennyttigt boligselskab, kan kun ske med boligministerens samtykke.

Undtaget herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt

pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombyttet med

støtte efter § 52, stk. 2, § 54 a eller kapitel 9 a, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret

efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om

boliger for ældre og personer med handicap, såfremt kommunalbestyrelsen har

forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

6) endelig prioritering af ejendomme, hvor der med kommunalbestyrelsens

godkendelse er optaget lån til finansiering af ekstraordinære

renoveringsarbejder, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med

en påtegning herom,

7) optagelse af lån til finansiering af forandringer, som

kommunalbestyrelsen har godkendt i medfør af § 3 b, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom og lånet

ikke skal have sikkerhed sideordnet med eller forud for statslån eller

statsgaranterede lån.

3. I § 7 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 1-6 nævnte forhold, herunder om arten og omfanget af de udgifter, der

kan medregnes ved fastsættelsen af lejen.«.

§ 7. Den samlede leje (boligafgift) for en afdelings boliger og

lokaler skal til enhver tid være fastsat således, at den giver afdelingen

mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med

driften, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser.

Stk. 2. Lejen for en afdelings boliger fastsættes efter disses

indbyrdes værdi. Lejen for hus eller husrum, der anvendes til andet end

beboelse, fastsættes til den leje, der er sædvanlig for tilsvarende lejemåj i

ejendomme af samme alder i kvarteret eller kommunen.

Stk. 3. Lejen ved afdelingens ibrugtagelse skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige

finansiering er tilendebragt. Ved sin godkendelse skal kommunalbestyrelsen

navnlig påse overholdelsen af stk. 1.

Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for

det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af

kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel,

såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. For lejeforhøjelse i

lejemål om hus eller husrum, der anvendes til andet end beboelse, gælder

reglerne i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.

Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen

påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen.

Stk. 6. Aconto-varmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel.

4. I § 13, stk. 3, udgår: »med henblik på offentlig

fremlæggelse«.

Stk. 3. En genpart af regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen

til kritisk gennemgang med henblik på offentlig fremlæggelse samt til

Boligselskabernes Landsbyggefond.

5. I § 15, stk. 9, 1. pkt., ændres »kapitel 8«

til:»§ 36, stk. 2-5«.

Stk. 9. Afdelingsstyrelsen kan beslutte, at der i afdelingen skal

udføres rimelige moderniseringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære

renoveringsarbejder samt udbedring af byggeskader og gennemførelse af

bygningsændringer m.v. efter kapitel 8, såfremt afdelingsbestyrelsen samtidig

tiltræder den nødvendige lejeforhøjelse. Afdelingsbestyrelsen kan efter

reglerne i lov om leje træffe beslutning om, hvorvidt fordeling af udgifterne

til varme og el skal ske på grundlag af enten varmefordelingsmåler,

elektricitetsmåler, bruttoetageareal eller rumfang. Afdelingsbestyrelsen kan

tillige træffe beslutning om, at udgifterne til vand skal fordeles på

grundlag af individuelle vandmålere. Afdedlingsbestyrelsen kan beslutte at

ændre den husorden, selskabets ledelse forelægger.

6. § 22, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid

skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere

regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til

boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.«.

Stk. 5. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid skal

yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere regler i

fondens vedtægter.

7. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af Boligselskabernes

Landsbyggefonds udgifter til udbedring af ekstraordinære byggeskader i

henhold til § 36, stk. 2, kan fondens bestyrelse beslutte at opkræve et

løbende bidrag fra afdelinger, som er taget i brug fra den 1. januar 1970, og

som har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelsen inden den 1.juli

1986. Bidraget kan ikke overstige de bidrag, som opkræves i henhold til stk.

2, 1. pkt.«.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

8. I § 27, stk. 3, ændres »§ 38, stk. 3,» til:

»§ 35, stk. 1,».

Stk. 3. Yder landsbyggefonden tilskud til et boligselskab i medfør

af § 38, stk. 3, nedskrives selskabets tilgodehavende i fonden tilsvarende.

9. § 28, stk. 1, affattes således:

»Andre indskud end de i §§ 23 og 24 omhandlede indsættes på særlige

konti i fonden. For sådanne indskud udstedes beviser, som kan indløses efter

nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til

boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.«.

§ 28. Andre indskud end de i §§ 23 og 24 omhandlede indsættes på

særlige konti i fonden. For sådanne indskud udstedes beviser, som kan

indløses efter nærmere regler i fondens vedtægter.

10. I § 30, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og 8«.

§ 30. Efter reglerne i dette kapitel og med udlånsmidler som

anført i § 31 kan Boligselskabernes Landsbyggefond yde lån til almennyttige

boligselskaber til opførelse af det antal lejligheder, boligministeren i det

enkelte finansår har tilsagt at ville yde støtte efter reglerne i kap. 7 og

8. Af den årlige bevillingskvote skal mindst 1.000 lejligheder indrettes

således, at de er velegnet til beboelse for ældre og handicappede.

11. I § 32, 1. pkt., ændres »institutter, som er

godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter« til: »godkendte

realkreditinstitutter«.

§ 32. Lånet skal udgøre mindst 4 pct. af ejendommens værdi, jf. §

60, og have oprykkende panteret efter lån i institutter, som er godkendt i

medfør af lov om realkreditinstitutter, jf. dog § 62. Summen af disse låns

nettoprovenu og landsbyggefondens lån skal udgøre 98 pct. af ejendommens

værdi. 2 pct. af værdien tilvejebringes ved indskud fra boligtagerne.

12. I § 35, stk. 1, indsættes som 2. pkt:

»Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter årligt, hvor stor en

procentdel fortrinsretten skal udgøre indenfor det i 1. pkt. fastsatte

maksimum.«.

§ 35. Et boligselskab har fortrinsret til tilskud på indtil 75

pct. af de beløb, som selskabets byggefond efter den 1. januar 1980 har

indbetalt til landsbyggefonden i henhold til §§ 23 og 24.

13. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »Halvdelen«

til: »Mindst 12 1/2 pct.«.

Stk. 3. Halvdelen af indbetalingerne i henhold til stk. 2 til den

fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond,

indtil denne udgør 300 mio. kr. Beløbet reguleres een gang årligt, første

gang den 1. januar 1988 på basis af den konstaterede udvikling i

byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. Fra den 1. januar

1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri.

Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

14. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i §

35, stk. 2, give tilsagn om ydelsesstøtte til indekslån til udbedring af

ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af

ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almennyttigt byggeri.

Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er

fastsat i § 49, stk. 2-4. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i §

50 helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. Det er en betingelse for støtte efter stk. 2, at

kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af indekslånet, der på

tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af

ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3.

punktum.

Stk. 5. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti

efter stk. 4, at Boligselskabernes Landsbyggefond påtager sig forpligtelse

til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

15. I § 36, stk. 3, der bliver stk. 7, ændres »stk.

2.« til: »stk. 6.« og i stk. 4, der bliver stk. 8,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 6«, og der udgår:

»og kapitel 8«. Stk. 3. Såfremt der måtte være behov derfor, skal

landsbyggefonden anvende mindst 2/3 af den del af fondens indtægter, der ikke

hidrører fra bidrag efter §§ 23 og 24, til de formål, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2. Landsbyggefondens midler kan herudover anvendes til:

1) lån eller tilskud til de formål, der er nævnt i stk. 1 og 2,

erhvervelse af byggegrunde med senere bebyggelse for øje, dækning af

projekteringsudgifter til byggeri og erhvervelse af ejendomme med henblik på

gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring og

2) kapitaltilskud i låne- og garantiinstitutter til fremme af almennyttigt

boligbyggeri, såfremt det pågældende institut er godkendt af boligministeren,

i produktionsvirksomheder, hvis formål er at fremme og forbedre boligbyggeri

og i byfornyelsesselskaber, der er oprettet af almennyttige boligselskaber,

og

3) tilskud til forskning og erfaringsformidling på områder, hvortil fonden

kan yde støtte efter reglerne i dette kapitel og kapitel 8.

16. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Reglerne for ydelse af støtte efter § 36, stk. 2, skal dog godkendes

af boligministeren.«.

Stk. 2. Såfremt reglerne strider mod fondens formål, kan

boligministeren forlange reglerne ændret.

17. I § 37, stk 3, 1. pkt., og i § 39, stk. 1, 1.

pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 6«.

Stk. 3. Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte i henhold

til § 36, stk. 2, af, at kommunalbestyrelsen og boligselskabet, herunder et

eventuelt forretningsførerselskab, medvirker til løsning af den pågældende

boligafdelings økonomiske problemer. Fonden kan herunder stille krav om, at

boligselskabet anvender midler, der er til dets rådighed i henhold til § 35,

stk. 1.

§ 39. Kommunalbestyrelsen kan yde lån til almennyttige

boligafdelinger i kommunen til de i § 36, stk. 2, nævnte formål, såfremt

kommunal støtte skønnes at være påkrævet for den pågældende afdelings

videreførelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter lånenes forrentnings- og

afdragsvilkår, herunder om betaling af rente og afdrag først skal påbegyndes

på et nærmere fastsat senere tidspunkt og under nærmere angivne

forudsætninger. Kommunalbestyrelsen kan udskyde spørgsmålet om påbegyndelse

af rente- og afdragsbetaling til afgørelse på et senere tidspunkt.

18. I § 48, stk. 1, ændres »Boligministeren kan på

statskassens vegne give statsstøtte i form af« til:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om«.

19. I § 48, stk. 2, ændres »Statsstøtte« til:

»Støtte i medfør af stk. 1«.

20. I § 48, stk. 2, ændres »7.000« til:

»5.000« og »1990« til: »1991«.

21. I § 48, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Fordelingen af lejlighederne til kommunerne foretages af

boligministeren.«

22. I § 48, stk. 3, 2. pkt., tilføjes efter »et

følgende finansår.«: »,bortset fra tilsagn meddelt i 1989.«.

§ 48. Boligministeren kan på statskassens vegne give statsstøtte i

form af ydelsesstøtte og garanti til almennyttige boligselskabers opførelse

af byggerier, hvortil ydes indekslån.

Stk. 2. Statsstøtte kan ydes til indtil 7.000 lejligheder i

finansåret 1990.

Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvote

tillægges kvoten for det følgende finansår. Udnyttes bevillingskvoten i et

finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn,

overføres et hertil svarende antal boliger til et følgende finansår.

23. I § 48 indsættes efter stk. 3 som stk. 4 og

5:

»Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 og

stk. 3 nævnte forhold.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

24. I § 49, stk. 2, 2. pkt., § 63 a, stk. 2, 2. pkt., § 72,

stk. 2., 2. pkt og § 73 b, stk. 2, 3. pkt., ændres »på

lånene, jf. § 4 i lov om indeksregulerede ralkreditlån« til: »på

indekslån, type IS, ifølge realkreditloven.«.

§ 49, stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker

første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,915 pct.

af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.

1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag

på lånene, jf. § 4 i lov om indeksregulerede realkreditlån. Reguleringen

sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

§ 63 a, stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker

første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,588 pct.

af den regulerede bogførte hovedstol for boliger med tilsagn i 1990, 2,661

pct. for boliger med tilsagn i 1991, 2,734 pct. for boliger med tilsagn i

1992 og 2,807 pct. for boliger med tilsagn i 1993 samt tiden herefter.

Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme

retningslinier, som gælder for regulering af afdrag på lånene, jf. § 4 i lov

om indeksregulerede realkreditlån. Reguleringen sker, indtil låntagers

betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

§ 72, stk. 2. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker

første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,250 pct.

af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.

1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for reegulering af afdrag

på lånene, jf. § 4 i lov om indeksregulerede realkreditlån. Reguleringen

sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

§ 73 b, stk. 2. Udgifter til arbejdet efter stk.1 finansieres ved

optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker

første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct.

af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr.

1. januar og 1. juli efter samme retningslinier, som gælder for regulering af

afdrag på lånene, jf. § 4 i lov om indeksregulerede realkreditlån.

Reguleringen sker indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på

lånet.

25. § 51, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af

statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.«.

Stk. 2. Det er en betingelse for statens påtagelse af garanti, at

kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre statskassen

halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

26. Kapitel 8 ophæves.

Kapitel 8

Støtte til udbedring af bygningsskader samt gennemførelse af visse

bygningsændringer m.v.

§ 54. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige

tilfælde med boligministerens tilladelse yde lån til udbedring af

ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, som ikke dækkes

ved erstatninger eller gennem forsikringer. Det er en betingelse, at der til

byggeriet er meddelt tilsagn om offentlig støtte inden 1. juli 1986, eller at

et tilsagn efter denne dato kun omfatter tilbygninger og mindre ombygninger,

der ikke er omfattet af Byggeskadefonden. Udbedringsudgiften efter fradrag af

erstatnings- eller forsikringsbeløb skal udgøre mindst 10 pct. af

bygningsværdien inden skadens indtræden. Sidstnævnte betingelse kan dog

fraviges:

1) ved byggeri, hvortil der er bevilget driftssikring i medfør af lov om

midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede

kollegier,

2) ved byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering til

indekslån eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering m.m. af

visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om

realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri, og

3) ved byggeri, hvortil der er bevilget støtte efter § 36, stk. 2.

Stk. 2. Lånet skal udgøre 4 pct. af udbedringsudgiften og

tilvejebringes ved kommunelån til fonden. Lånet ydes i øvrigt på vilkår som

anført i kapitel 4.

Stk. 3. Statsgaranti for indekslån kan ydes for den del af lånet,

der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af

ejendommens værdi, jf. § 60, og højst inden for en lånegrænse på 96 pct. af

de godkendte udbedringsudgifter. garantien omfatter til enhver tid så stor en

del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det

oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der

ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af

restgælden.

§ 54 a. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige

tilfælde med boligministerens tilladelse yde lån efter reglerne i kapitel 4

til ombygning af ledige lejligheder i almennyttigt byggeri samt til

forbedring af miljøet i almennyttige bebyggelser. Lån kan kun ydes til

afdelinger med betydelige økonomiske vanskeligheder.

Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan ydes til byggeri, der har fået

tilsagn om offentlig støtte i perioden 1. januar 1965-31. marts 1975, eller

som har modtaget støtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond eller er tilladt

omprioriteret til indekslån. Tilsagn om lån kan i hvert finansår gives inden

for en investeringsramme på indtil 200 mio. kr.

Stk. 3. Statsgaranti for indekslån kan ydes efter reglerne i § 51,

stk. 1.

§ 54 b. Ved ydelse af lån efter §§ 54 og 54 a mindskes

udlånsadgangen efter § 30, stk. 1, samt adgangen til at yde støtte efter § 48

tilsvarende.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 6 samt i §§ 51, stk. 2, og 61-62

finder tilsvarende anvendelse ved lån og statsgaranti, som ydes efter dette

kapitel.

Stk. 3. Boligministeren kan give tilsagn om ydelsesstøtte til

indekslån til udbedring af byggeskader som nævnt i § 54, stk. 1, og til

indekslån, der optages i forbindelse med udførelse af foranstaltninger som

nævnt i 54 a, stk. 1.

Stk. 4. Statsstøtte i henhold til stk. 3 gives efter tilsvarende

retningslinier som i kapitel 7. Ydelsesstøtte til lån til udbedring af

byggeskader er dog betinget af,

1) at boligselskabet (låntager) betaler ydelser på indekslånet med et

beløb, som svarer til 1,925 pct. af den regulerede bogførte hovedstol.

Betalingen reguleres i øvrigt efter de retningslinier, som er nævnt i § 49,

stk. 2, og

2) at kommunen godtgør statens udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på

10 pct. af udgifterne til renter samt administrations~ og reservefondsbidrag

på indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede

ydelsesstøtte, jf. § 49, stk. 3.

27. I § 55 ændres »Tilsagn om støtte sker med«

til: »Boligministerens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder

sker under«.

§ 55. Tilsagn om støtte sker med hensyntagen til

udlejningssituationen i det område, hvor b yggeriet agtes gennemført,

herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af

lejligheder i forbindelse med byfornyelses, sanerings- eller

kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre

offentlige anlæg.

28. § 58, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Tilsagn om støtte kan kun gives, hvis de

byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.«.

29. Efter § 58, stk. 2, indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Boligministeren kan pålægge modtagere af støtte at betale et

bidrag til dækning af statens administration af den løbende støtte til

byggerierne.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.

1 og 3 nævnte forhold.«.

Stk. 2. Støtte kan kun bevilges, såfremt byggearbejderne ikke er

igangsat. Boligministeren kan pålægge modtagerne af støtte at betale et

passende bidrag til dækning af statens administrationsudgifter ved

ansøgningers behandling.

30. I § 60, stk. 2, ændres »jf. § 43, stk. 4.«

til: »jf. § 42, stk. 4.«

Stk. 2. Ved værdifastsættelsen skal ikke medregnes merudgifter til

indretning af en del af lejlighederne til beboelse for stærkt

bevægelseshæmmede, og som finansieres i medfør af § 30, stk. 2, jf. § 43,

stk. 4.1).

31. § 61 ophæves.

§ 61. Boligministeren kan nægte at yde statsstøtte, såfremt

kommunens medvirken til byggeriets gennemførelse er gjort betinget af vilkår,

som efter boligministerens opfattelse må anses for urimelige.

32. I § 62 a indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Udover tilskud efter stk. 2 kan boligministeren yde

tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs-

og udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af

forsøgsresultater.«.

33. § 62 h, stk. 3 og 4, affattes således:

» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti for den

del af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har

pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter

reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Stk. 4. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti

efter stk. 3, at Byggeskadefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre

kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.«.

Stk. 3. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om

garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har

pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, jf. § 60, og højst inden

for en lånegrænse på 90 pct. af udbedringsudgifterne. Garantien omfatter til

enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne

terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den

del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den

garanterede del af restgælden.

Stk. 4. Det er en betingelse for statens påtagelse af garanti, at

kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre statskassen

halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

34. § 63, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelse af boliger, som omhandlet i stk. 5-6.«.

35. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »Tilsagn om

statsstøtte« til: »Støtte«.

36. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »1990« til:

»1991«.

37. I § 63, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fordelingen af støtten til boligerne til kommunerne foretages af

boligministeren.«.

38. § 63, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Meddelte tilsagn fra tidligere år, med undtagelse af tilsagn meddelt

i 1989, der bortfalder, overføres til 1991.«.

39. I § 63, stk. 3, ændres »statsstøtte« til:

»støtte«.

40. § 63, stk. 4 affattes således:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om

støtte på statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den

støtte, som fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64.«.

41. I § 63, stk. 5, 1. pkt., ændres »Tilsagn«

til: »Kommunalbestyrelsens tilsagn«.

42. I § 63, stk. 5, 2. pkt. ændres »tilsagn« til:

»kommunalbestyrelsens tilsagn«.

43. § 63, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan

kommunalbestyrelsen ikke godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til

en bygherre efter stk. 5, 2. pkt., med mindre det sker til en

andelsboligforening bestående af de kommende beboere, jf. dog stk. 7.«.

44. Efter § 63, stk. 6, indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1,

2, 3, 5 og 6 nævnte forhold.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 63. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelse af boliger, der overtages af boligtagere på

andelsbasis, og hvortil der ydes indekslån.

Stk. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil

4.000 andelsboliger i finansåret 1990. Udnyttes bevillingskvoten i et

finansår ikke fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn,

overføres et hertil svarende antal boliger til et følgende finansår. Meddelte

tilsagn fra tidligere år, der bortfalder, overføres til 1990.

Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om statsstøtte til

det i stk. 2 anførte antal boliger, kan indtil 10 pct. af årets kvote

tillægges kvoten for det følgende finansår.

Stk. 4. Tilsagn om statsstøtte kan kun gives, hvis

kommunalbestyrelsen påtager sdig at yde den støtte, der er nævnt i § 63 a,

stk. 5, og § 64.

Stk. 5. Tilsagn kan gives til andelsboligforeninger, der består af

kommende beboere, og som er stiftet eller er under stiftelse, og hvis formål

er at opføre andelsboliger til brug for foreningens medlemmer. Endvidere kan

tilsagn gives til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager

sig at opføre andelsboliger med henblik på overdragelse til en

andelsboligforening.

Stk. 6. Er tilsagn givet til personer, institutioner, selskaber,

fonde eller lignende, som påtager sig at opføre en boligbebyggelse med

henblik på overdragelse til en andelsboligforening, kan kommunalbestyrelsen

efter byggeriets påbegyndelse kun godkende en overdragelse til en

andelsboligforening bestående af kommende beboere.

45. I § 63 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets

optagelse dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen

og ydes med en forholdsmæssig andel af det samlede støtte for

ejendommen.«.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

46. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »reglerne

i«: »§ 55,» og »§ 58, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.«

ændres til: »§ 58, stk. 1, 3 og 4«.

§ 65. Med hensyn til byggeriets udformning, kvalitet og

anskaffelsesudgifter m.v. gælder reglerne i § 56, § 58, stk. 1 og stk. 2, 2.

pkt. samt § 59. Bestemmelserne i § 62 a finder tilsvarende anvendelse.

47. § 66, stk. 1, affattes således:

»Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen skal

indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne

indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når

kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og

når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne.

Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter §

58, stk. 3, og § 62 g er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må

foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.«.

§ 66. Indtil 75 pct. af foreningens lejligheder er taget i brug af

andelshavere, der har indbetalt boligandel, indbetales andelshavernes indskud

på en særlig konto i et pengeinstitut, således at midlerne ikke frigives til

foreningen, før den nævnte betingelse er optrykt. Bliver betingelsen ikke

opfyldt, og foreningen må opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.

48. I § 67, stk. 1, nr. 8, ændres »kapitel.« til:

»kapitel eller«.

49. I § 67, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i

lov om byfornyelse og boligforbedring, og godkendes i medfør af denne

lov.«.

50. I § 67, stk. 2, ændres »Boligministeren kan på

statskassens« til: »Kommunalbestyrelsen kan på statens«.

51. I § 67, stk. 2, ændres »lov om indeksregulerede

realkreditlån« til: »realkreditloven«.

52. I § 67, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. :

»Fordelingen af kvoten til kommunerne foretages af

boligministeren.«

53. I § 67, stk. 3, ændres i 1. pkt.,

»1990« til: »1991« og i 2. pkt.

»1986-89« til: »1986-88 eller finansåret 1990.«.

54. I § 67, stk. 3, 1. pkt., ændres »Tilsagn om

støtte« til: »Støtte«.

§ 67. Statsstøttede boliger for unge under uddannelse m.v.

omfatter kollegier eller ungdomsboliger opført med statsstøtte efter:

1) lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte,

2) lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte,

3) lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer,

4) lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier

for unge under uddannelse,

5) lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier

med senere ændringer,

6) lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændringer af lov om boligbyggeri,

7) senere boligbyggerilove eller

8) kollegier, der ikke er opført med statsstøtte, men som godkendes af

boligministeren, og som opfylder bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 2. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte og garanti til opførelse af boliger for unge under uddannelse

og andre unge med et særligt behov derfor, hvortil der ydes indekslån, jf.

lov om indeksregulerede realkreditlån.

Stk. 3. Tilsagn om støtte kan gives til opførelse af indtil 2.500

værelsesenheder i finansåret 1990. Udnyttes bevillingskvoten i finansårene

1986-89 ike fuldt ud på grund af bortfald af tidligere meddelte tilsagn,

overføres et hertil svarende antal værelswesenheder til et senere finansår.

55. § 67, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Boligministeren kan fastsætte retningslinier for formen og indholdet

af de i stk. 5 nævnte vedtægter.«.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte retningslinjer for formen og

indholdet af de i stk. 5 nævnte vedtægter samt gøre tilsagn om støtte

betinget af, at der sker ændringer i allerede godkendte vedtægter.

Boligministeren kan endvidere fastsætte almindeligt gældende regler til

afløsning, supplering eller ændring af allerede godkendte vedtægter.

56. § 67, stk. 7., affattes således:

»Stk. 7. Boligministeren fordeler ungdomsboligkvoten under

hensyntagen til det forventede behov i det pågældende område sammenholdt med

udlejningssituationen i allerede opførte boliger.«.

57. I § 67 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

» Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 1-7 nævnte forhold.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

Stk. 7. Tilsagn om støtte sker med hensyntagen til det forventede

behov i det pågældende område sammenholdt med udlejningssituationen i

allerede opførte boliger.

58. I § 69 a, 1. pkt., indsættes efter

»boligbyggerilovgivningen«: »eller efter § 15, stk. 3, i lov

om byfornyelse og boligforbedring«.

§ 69 a. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om

byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om

boligtilsyn, kan opdeles i ejerlejligheder, når kommunalbestyrelsen

attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter

bygnings- og boligregistret indrettes til ungdomsboliger, der får eller har

fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller opførelse efter

byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, og den

resterende del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse.

Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre een samlet ejerlejlighed.

59. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ændres

»statskassens« til: »statens«.

60. I § 73 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54 og§ 54

a.« til: »§ 36, stk. 2-5.«.

§ 73 b. Boligministeren kan på statskassens vegne meddele tilsagn

om ydelsesstøtte og garanti til udbedring af byggeskader og større

ekstraordinære renoveringsarbejder, samt til energibesparende

foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget tilsagn om støtte før 1.

juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller

boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8. Støtte

kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem

forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter lovens § 54 og § 54 a.

61. I § 86, stk. 1, 1. pkt., ændres »rentebidrag«

til: »støtte«.

§ 86. Der kan ikke til institutioner og boliger som nævnt i § 84

ydes statslån eller lån af midler fra Boligselskabernes Landsbyggefond, jf.

kap. 4 og 6, eller rentebidrag, jf. kap. 7. Dette gælder, uanset hvem der

tilvejebringer institutionerne og boligerne.

62. § 90 affattes således:

» § 90. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen

behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal herudover føre tilsyn med

byggeriet under dets udførelse og føre tilsyn med, at låntagerne overholder

den vedligeholdelsespligt, der er foreskrevet i denne lov.

Kommunalbestyrelsen kan om fornødent meddele låntagerne pålæg om at foretage

vedligeholdelsesarbejder.

Stk. 3. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele

alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette

gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk.

1 og 3.

Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt

udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter

boligministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der

tilvejebringes efter denne lov.

Stk. 5. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå

ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 1 og fastsætte nærmere

regler herfor.«.

§ 90. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at deltage i

behandlingen af støttesager, at føre tilsyn med byggeriet under dets

udførelse og at føre tilsyn med, at låntagerne overholder den

vedligeholdelsespligt, der er foreskrevet i denne lov. Kommunalbestyrelsen

kan om fornødent meddele låntagerne pålæg om at foretage

vedligeholdelsesarbejder.

Stk. 2. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå

ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 1 og fastsætte nærmere

retningslinier herfor.

Stk. 3. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at

meddele alle oplysninger, der er fornødne for gennemførelse af lovens formål.

§ 2

I realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, som ændret

senest ved lov nr. 900 af 28. december 1990 foretages følgende ændringer:

1. § 28, stk. 3, ophæves.

§ 28. - - -

Stk. 3. Til udbedring af byggeskader kan ydes indekslån, type IS,

inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80

pct. mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der

ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må

højst udgøre 90 pct. af de godkendte udgifter.

2. § 30, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget

vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring

af miljøet i almennyttigt byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen og Boligselskabernes Landsbyggefond for den

del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale

løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.«.

3. § 30, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

4. I § 30, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk.

4-5'til: »stk. 4«.

§ 30. - - -

Stk. 4. Til udbedring af byggeskader kan ydes indekslån, type IS,

inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80

pct. mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der

ligger ud over denne lånegrænse. Den makismale løbetid er 50 år. Lånet må

højst udgøre 96 pct. af de godkendte udgifter.

Stk. 5. Til ombygning af ledige lejligheder og til forbedring af

miljøet i bebyggelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på

80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra stat

eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over denne

lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må højst udgøre 94 pct. af

de godkendte udgifter.

Stk. 6. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en

lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Stk. 7. Lån efter stk. 2 og stk. 4-5 må alene ydes, såfremt der er

givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.

5. § 31, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Til udbedring af byggeskader og større

ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til

energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra staten og kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der

ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må

ikke overstige de godkendte udgifter.«.

6. § 31, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

7. I § 31, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk.

5-6« til: »stk. 5«.

§ 31. - - -

Stk. 5. Til udbedring af byggeskader kan ydes indekslån, type IS,

inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80

pct. mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der

ligger ud over denne lånegrænse. Den makismale løbetid er 50 år. Lånet må

ikke overstige de godkendte udgifter.

Stk. 6. Til ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder

moderniseringer, samt til energibesparende foranstaltninger kan ydes

indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid

er 50 kr. Lånet må højst udgøre et beløb svarende til den godkendte

låneoptagelse efter § 73 b, stk. 1, i lov om boligbygge.

Stk. 7. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse

ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den makismale løbetid er

30 år.

Stk. 8. Lån efter stk. 2-3 og stk. 5-6 må alene ydes, såfremt der

er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri.

8. Efter § 32 indsættes:

»Byggeskader i visse ejendomskategorier.

§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet af reglerne

i kapitel 9 a i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for

en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen og Byggeskadefonden for den del af

långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er

50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.«.

§ 3

I lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser

indsættes i § 3, nr. 2, efter »boligbyggerilovgivningen«:

»eller efter § 15, stk. 3, i lov om byfornyelse og

boligforbedring«.

§ 3. - - -

2. Efter § 10, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt nummer:

»/. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse

og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn, når

kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes

bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret indrettes til

ungdomsboliger, der får eller har fået tilsagn om statsstøtte til indretning

eller opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller

boligbebyggerilovgivningen, og den resterende del af bruttoetagearealet

indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre

een samlet ejerlejlighed.«

§ 4

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-17, 20, 22, 24, 26, 30, 32-33, 37-38,

45, 47-50, 52, 59, 61-62 og lovens § 2 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 18-19, 21, 23, 25, 27-29, 31, 34-36,

39-44, 46, 51, 53, 55-58, 60 og 63 træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 4. Ansøgninger om støtte efter lovens kap. 8, der er indsendt

til Bygge- og Boligstyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, sendes

til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre foranstaltning.

Bilag 2

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9505, 10062, 12299, A 3973, B 2689.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531, A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling)

Sp. 73, 428, 1155, 1351, A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6484, A 3513, B 567, B 1149, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 6290, 6876, A 3603.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070, A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 435, 770, 4098, 4647, A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618, A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504, A 5951, B 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812, A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128, A 2345, B 1795, B 2343, C 733.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097, A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236, A 2019, B 197, C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976, A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 198-89

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327, A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834, A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051, A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4626, 4855, 8326, 8369, A 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91 (1. samling)

Sp. 829, A 1499.

Ændringsforslaget

Af boligministeren:

Til § 4

7) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-17, 20, 22, 24, 26, 30, 32, 33,

36, 38, 45, 47-49, 51, 53, 58, 60 og 61, samt lovens § 2 træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

8) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. Lovens § 1, nr. 18, 19, 21, 23, 25, 27-29, 31, 34,

35, 37, 39-44, 46, 50, 52, 54-57, 59 og 62, træder i kraft den 1. januar

1992.«

Bemærkninger

Til nr. 7 og 8

Ændringsforslagene skyldes, at der er konstateret tekniske fejl i § 4,

stk. 1 og stk. 3, i det fremsatte lovforslag.

Efter 2. behandling den 4. april 1991

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 525 af 10. juli 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 3 c, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 52, stk. 2, § 54,

§ 54 a« til: »§ 36, stk. 2, § 52, stk. 2«.

2. I § 3 c, stk. 1, indsættes som nr. 8 og nr. 9:

»8) ydelse af kommunale lån til almennyttige boligafdelinger efter

reglerne i § 39,

9) optagelse af driftsstøttelån ydet af et realkreditinstitut, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom.«

3. I § 6, stk. 2, 3. pkt., ændres »jf. § 41, stk.

1.« til: »jf. § 38, stk. 1.«

4. I § 7 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de

i stk. 1-6 nævnte forhold, herunder om arten og omfanget af de udgifter, der

kan medregnes ved fastsættelsen af lejen.«

5. I § 13, stk. 3, udgår »med henblik på offentlig

fremlæggelse«.

6. I § 15, stk. 9, 1. pkt., ændres »kapitel 8«

til:»§ 36, stk. 2-5«.

7. § 22, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid

skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere

regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til

boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.«

8. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Er det nødvendigt til dækning af Boligselskabernes

Landsbyggefonds udgifter til udbedring af ekstraordinære byggeskader i

henhold til § 36, stk. 2, kan fondens bestyrelse beslutte at opkræve et

løbende bidrag fra afdelinger, som er taget i brug fra den 1. januar 1970, og

som har fået tilsagn om offentlig støtte til opførelsen inden den 1. juli

1986. Bidraget kan ikke overstige de bidrag, som opkræves i henhold til stk.

2, 1. pkt.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

9. I § 27, stk. 3, ændres »§ 38, stk. 3,» til:

»§ 35, stk. 1,».

10. § 28, stk. 1, affattes således:

»Andre indskud end de i §§ 23 og 24 omhandlede indsættes på særlige

konti i fonden. For sådanne indskud udstedes beviser, som kan indløses efter

nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til

boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.«

11. I § 30, stk. 1, 1. pkt., udgår »og 8«.

12. I § 32, 1. pkt., ændres »institutter, som er

godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter« til: »godkendte

realkreditinstitutter«.

13. I § 35, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter årligt, hvor stor en

procentdel fortrinsretten skal udgøre inden for det i 1. pkt. fastsatte

maksimum.«

14. I § 35, stk. 3, 1. pkt., ændres »Halvdelen«

til: »Mindst 12 1/2 pct.«

15. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i §

35, stk. 2, give tilsagn om ydelsesstøtte til indekslån til udbedring af

ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af

ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almennyttigt byggeri.

Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er

fastsat i § 49, stk. 2-4. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i §

50, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

Stk. 4. Det er en betingelse for støtte efter stk. 2, at

kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af indekslånet, der på

tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af

ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3.

punktum.

Stk. 5. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti

efter stk. 4, at Boligselskabernes Landsbyggefond påtager sig forpligtelse

til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

16. I § 36, stk. 3, der bliver stk. 7, ændres »stk.

2.« til: »stk. 6.«, og i stk. 4, der bliver stk. 8,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 6«, og der udgår

»og kapitel 8«.

17. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Reglerne for ydelse af støtte efter § 36, stk. 2, skal dog

godkendes af boligministeren.«

18. I § 37, stk. 3, 1. pkt., og i § 39, stk. 1, 1.

pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 6«.

19. I § 48, stk. 1, ændres »Boligministeren kan på

statskassens vegne give statsstøtte i form af« til:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om«.

20. I § 48, stk. 2, ændres »Statsstøtte« til:

»Støtte i medfør af stk. 1«.

21. I § 48, stk. 2, ændres »7.000« til:

»5.000« og »1990« til: »1991«.

22. I § 48, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Fordelingen af lejlighederne til kommunerne foretages af

boligministeren.«

23. I § 48, stk. 3, 2. pkt., tilføjes efter »et

følgende finansår.«: »,bortset fra tilsagn meddelt i 1989.«

24. I § 48 indsættes efter stk. 3 som stk. 4 og

5:

» Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i

stk. 1 og stk. 3 nævnte forhold.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

25. I § 49, stk. 2, 2. pkt., § 63 a, stk. 2, 2. pkt., § 72,

stk. 2, 2. pkt., og § 73 b, stk. 2, 3. pkt., ændres »på

lånene, jf. § 4 i lov om indeksregulerede realkreditlån« til: »på

indekslån, type IS, ifølge realkreditloven.«

26. § 51, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godtgør statskassen halvdelen af

statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.«

27. Kapitel 8 ophæves.

28. I § 55 ændres »Tilsagn om støtte sker med«

til: »Boligministerens fordeling af støtte til almennyttige lejligheder

sker under«.

29. § 58, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Tilsagn om støtte kan kun gives, hvis de

byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, ikke er påbegyndt.«

30. I § 58 indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og

4:

» Stk. 3. Boligministeren kan pålægge modtagere af støtte at

betale et bidrag til dækning af statens administration af den løbende støtte

til byggerierne.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk.

1 og 3 nævnte forhold.«

31. I § 60, stk. 2, ændres »jf. § 43, stk. 4.«

til: »jf. § 42, stk. 4.«

32. § 61 ophæves.

33. I § 62 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ud over tilskud efter stk. 2 kan boligministeren yde tilskud

til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs- og

udviklingsopgaver samt til registrering og formidling af

forsøgsresultater.«

34. § 62 h, stk. 3 og 4, affattes således:

» Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti for den

del af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har

pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter

reglerne i § 51, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Stk. 4. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti

efter stk. 3, at Byggeskadefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre

kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af

garantiforpligtelsen.«

35. § 63, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om

ydelsesstøtte til opførelse af boliger som omhandlet i stk. 5-6.«

36. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »Tilsagn om

statsstøtte« til: »Støtte«.

37. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »1990« til:

»1991«.

38. I § 63, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fordelingen af støtten til boligerne til kommunerne foretages af

boligministeren.«

39. § 63, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Meddelte tilsagn fra tidligere år med undtagelse af tilsagn meddelt

i 1989, der bortfalder, overføres til 1991.«

40. I § 63, stk. 3, ændres »statsstøtte« til:

»støtte«.

41. § 63, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om

støtte på statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den

støtte, som fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64.«

42. I § 63, stk. 5, 1. pkt., ændres »Tilsagn«

til: »Kommunalbestyrelsens tilsagn«.

43. I § 63, stk. 5, 2. pkt., ændres »tilsagn«

til: »kommunalbestyrelsens tilsagn«.

44. § 63, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan

kommunalbestyrelsen ikke godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til

en bygherre efter stk. 5, 2. pkt., medmindre det sker til en

andelsboligforening bestående af de kommende beboere, jf. dog stk. 7.«

45. I § 63 indsættes efter stk. 6 som stk. 7 og

8:

» Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de

i stk. 1, 2, 3, 5 og 6 nævnte forhold.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

46. I § 63 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets

optagelse dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen

og ydes med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for

ejendommen.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

47. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »reglerne

i«: »§ 55,», og »§ 58, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.«

ændres til: »§ 58, stk. 1, 3 og 4«.

48. § 66, stk. 1, affattes således:

»Andelshavernes eget indskud på 20 pct. af anskaffelsessummen skal

indbetales på en særlig konto i et pengeinstitut, senest når boligerne

indflyttes. Dette indskud kan først udbetales til bygherren, når

kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af byggeregnskabet foreligger, og

når mindst 75 pct. af foreningens boliger er indflyttet af andelshaverne.

Kommunalbestyrelsen påser inden frigivelsen, at betaling af bidrag efter §

58, stk. 3, og § 62 g er sket. Bliver betingelserne ikke opfyldt, og må

foreningen opløses, tilbagebetales andelsindskuddet.«

49. I § 67, stk. 1, nr. 8, ændres »kapitel.« til:

»kapitel eller«.

50. I § 67, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) ungdomsboliger, som er oprettet efter reglerne i § 15, stk. 3, i

lov om byfornyelse og boligforbedring og godkendes i medfør af denne

lov.«

51. I § 67, stk. 2, ændres »Boligministeren kan på

statskassens« til: »Kommunalbestyrelsen kan på statens«.

52. I § 67, stk. 2, ændres »lov om indeksregulerede

realkreditlån« til: »realkreditloven«.

53. I § 67, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Fordelingen af kvoten til kommunerne foretages af

boligministeren.«

54. I § 67, stk. 3, ændres i 1. pkt.

»1990« til: »1991« og i 2. pkt.

»1986-89« til: »1986-88 eller finansåret 1990«.

55. I § 67, stk. 3, 1. pkt., ændres »Tilsagn om

støtte« til: »Støtte«.

56. § 67, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Boligministeren kan fastsætte retningslinier for formen og indholdet

af de i stk. 5 nævnte vedtægter.«

57. § 67, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. Boligministeren fordeler ungdomsboligkvoten under

hensyntagen til det forventede behov i det pågældende område sammenholdt med

udlejningssituationen i allerede opførte boliger.«

58. I § 67 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

» Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i

stk. 1-7 nævnte forhold.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

59. I § 69 a, 1. pkt., indsættes efter

»boligbyggerilovgivningen«: »eller efter § 15, stk. 3, i lov

om byfornyelse og boligforbedring«.

60. I § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ændres

»statskassens« til: »statens«.

61. I § 73 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54 og§ 54

a.« til: »§ 36, stk. 2-5.«

62. I § 73 b, stk. 6, udgår »samt garanti«, og

»§§ 72 b og 72 c« ændres til: »§ 72 c«.

63. I § 73 b indsættes efter stk. 6 som nyt stk. 7:

»Stk. 7. Statsgaranti kan ydes for den del af indekslånet, som på

tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af

ejendommens værdi. Det er en forudsætning for statens garanti, at

kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre staten halvdelen

af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Garantien beregnes

efter reglerne i § 72 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

64. I § 73 b, stk. 7, 9 og 10, der bliver stk. 8, 10

og 11, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

65. I § 86, stk. 1, 1. pkt., ændres »rentebidrag«

til: »støtte«.

66. § 90 affattes således:

» § 90. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen

behandlingen af sager om ydelse af støtte efter denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal herudover føre tilsyn med

byggeriet under dets udførelse og føre tilsyn med, at låntagerne overholder

den vedligeholdelsespligt, der er foreskrevet i denne lov.

Kommunalbestyrelsen kan om fornødent meddele låntagerne pålæg om at foretage

vedligeholdelsesarbejder.

Stk. 3. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele

alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette

gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk.

1 og 3.

Stk. 4. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt

udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter

boligministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der

tilvejebringes efter denne lov.

Stk. 5. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at bistå

ved gennemførelsen af bestemmelser udstedt efter § 1 og fastsætte nærmere

regler herfor.«

§ 2

I realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, som ændret

senest ved lov nr. 900 af 28. december 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 28, stk. 3, ophæves.

2. § 30, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget

vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring

af miljøet i almennyttigt byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud

over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke

overstige de godkendte udgifter.«

3. § 30, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

4. I § 30, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk.

4-5« til: »stk. 4«.

5. § 31, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Til udbedring af byggeskader og større

ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til

energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en

lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra staten for den del af långivningen, der ligger ud over denne

lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de

godkendte udgifter.«

6. § 31, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

7. I § 31, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk.

5-6« til: »stk. 5«.

8. Efter § 32 indsættes:

»Byggeskader i visse ejendomskategorier

§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet af reglerne

i kapitel 9 a i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for

en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod

garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud

over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke

overstige de godkendte udgifter.«

§ 3

I lov nr. 138 af 7. marts 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser.

(Konsekvensændringer som følge af lov om udstykning og anden registrering i

matriklen) indsættes i § 3, nr. 2, efter

»boligbyggerilovgivningen«: »eller efter § 15, stk. 3, i lov

om byfornyelse og boligforbedring«.

§ 4

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-18, 21, 23, 25, 27, 31, 33, 34, 37, 39,

46, 48-50, 52, 54, 59, 61 og 65, samt lovens § 2 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 15. april 1991.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, 20, 22, 24, 26, 28-30, 32, 35, 36, 38,

40-45, 47, 51, 53, 55-58, 60 og 66, træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 4. Ansøgninger om støtte efter boligbyggerilovens kapitel 8,

der er indsendt til Bygge- og Boligstyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf.

stk. 1, sendes til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre

foranstaltning.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter