Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære vedrørende brandsikring af beboelsesbygninger, opført år 1900 og senere

Gældende CIR nr 54 af 06/05/1983CirkulæreSocial- og Boligministeriet22. juli 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære vedrørende brandsikring af

beboelsesbygninger, opført år 1900 og senere

Sammen med denne skrivelse udsender byggestyrelsen en ny bekendtgørelse

nr. 184 af 6. maj 1983 om brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900

og senere.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i §§ 1 og 21, stk. 1 i

lovbekendtgørelse nr. 228 af 26. maj 1977 om brandsikring af ældre

beboelsesbygninger m.v. Samtidig med den nye bekendtgørelse ophæves

boligministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 27. februar 1976 med senere

ændringer for beboelsesbygninger opført år 1900 og senere. Bekendtgørelsen

fra 1976 gælder herefter alene for beboelsesbygninger, opført før år 1900.

Såfremt beboelsesbygninger opført år 1900 eller senere er brandsikret i

henhold til 1976-bekendtgørelsen, skal de ikke gennemgås i henhold til den

nye bekendtgørelse, idet brandsikringen for sådanne bygninger anses for

gennemført i fuldt omfang.

Den nye bekendtgørelse omfatter en række primære brandsikringskrav, som

sikring af adgang for brandvæsenets stigemateriel, adskillelse af trapper fra

kælder- og tagetager og fra de enkelte lejligheder, og adskillelse af hoved-

og bitrapper. Disse krav omfatter de mest presserende foranstaltninger, som

det er er anset for nødvendigt at få gennemført også i beboelsesbygninger,

opført efter år 1900.

Mere sekundære brandsikringskrav som krav til redningsåbninger, sikring af

lejlighedsskel samt krav til kælder- og loftsetager skal fremover gennemføres

i forbindelse med andre foranstaltninger ved ejendommen som f.eks.

ombygninger, energibesparende foranstaltninger, byfornyelse eller

boligforbedring efter lovgivningen herom.

1. Kommunalbestyrelsens beslutning om gennemførelse af

brandsikring af beboelsesbygninger, opført år 1900 og senere

Efter brandsikringslovens § 4 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om

at iværksætte brandsikringsforanstaltninger i beboelsesbygninger, opført år

Læs alt

1900 og senere. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere de frister, der skal

gælde for indberetning om gennemgang af disse bygninger og for opfyldelse af

kravene.

Brandsikringsloven indeholder således ingen fastsatte frister for

gennemførelse af brandsikringsforanstaltninger i beboelsesbygninger, opført

1900 og senere, men overlader det til den enkelte kommunalbestyrelse at

beslutte, hvornår og i hvilke etaper brandsikringen af disse bygninger skal

gennemføres.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter lovens § 4 kan omfatte enkelte

bygninger, bygninger indenfor et afgrænset område som f.eks. en karreö,

eller bygninger, der er opført indenfor en bestemt tidsperiode.

Kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på, at brandsikringen bør sikres

gennemført i den ældste del af bygningsmassen først, mens der for bygninger,

opført efter 1940 næppe vil være noget større behov for

brandsikringsforanstaltninger. Den omstændighed, at bygninger, opført efter

1940, eventuelt holdes udenfor en systematisk gennemgang, fritager ikke

ejeren for at foretage brandsikring, hvor kravene undtagelsesvis ikke er

opfyldt. Kommunalbestyrelsen bør derfor, hvor den bliver opmærksom på sådanne

tilfælde give ejeren pålæg om at foretage den nødvendige brandsikring.

Byggestyrelsen skal endvidere gøre opmærksom på, at det af hensyn til både

administrationen og udførelsen er vigtigt, at brandsikringen søges

tilrettelagt med rimelige frister for arbejdets gennemførelse.

Af hensyn til ejerne, lejerne og andre beboere af ejendommene, håndværkere

m.v. skal byggestyrelsen henstille, at kommunalbestyrelsen snarest træffer

beslutning om, og i givet fald hvornår brandsikringen af beboelsesbygninger,

opført år 1900 og senere skal iværksættes.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter brandsikringslovens § 4 skal enten

bekendtgøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen eller, såfremt

beslutningen kun angår enkelte bygninger, ved skriftlig henvendelse til

ejerne, jfr. lovens § 18.

2. Fremgangsmåden for gennemførelse af brandsikringen

i beboelsesbygninger, opført år 1900 og senere

2.1 Medvirken af teknisk sagkyndig

Den nye bekendtgørelse fastsætter i § 6, at der skal medvirke en teknisk

sagkyndig ved gennemgangen af bygningen og ved indberetningen til

kommunalbestyrelsen om gennemgangen og de foranstaltninger, som er nødvendige

for at opfylde kravene. I indberetningen skal ejeren oplyse, hvilken teknisk

sagkundskab, der er benyttet til gennemgangen og udarbejdelsen af forslag til

brandsikringen. Indberetningen skal underskrives af ejeren og den teknisk

sagkyndige.

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 4, stilles der visse kvalifikationskrav

til den teknisk sagkyndige i form af krav til uddannelse og krav om mindst 5

års praksis med relevant rådgivning. Den teknisk sagkyndige skal endvidere

have sædvanlig ansvarsforsikring som teknisk rådgiver. Ansatte i kommunerne,

boligselskaber m.v., som opfylder disse kvalifikationskrav, kan benyttes som

teknikere for kommunens eller boligselskabets egne ejendomme.

2.2 Beboernes medvirken

Efter bekendtgørelsens § 7 skal beboerrepræsentanter, hvor sådanne er

valgt i medfør af lejeloven, have adgang til at deltage i gennemgangen.

Ejeren skal derfor give beboerrepræsentanterne besked om, hvornår

gennemgangen finder sted, og beboerrepræsentanterne skal efter gennemgangen

have lejlighed til at udtale sig over de påtænkte foranstaltninger.

Beboerrepræsentanternes bemærkninger til ejerens forslag skal anføres på

indberetningsskemaet eller på et bilag til skemaet. Ejeren skal endvidere

give beboerrepræsentanterne underretning om, når arbejderne er udført. Også

ved færdigmeldingen skal beboerrepræsentanterne have lejlighed til at komme

med bemærkninger til den udførte brandsikring. Eventuelle bemærkninger skal

anføres på færdigmeldingsskemaet eller på et bilag til skemaet.

Er der ikke valgt beboerrepræsentanter, skal ejeren ved meddelelse til

lejerne eller ved opslag gøre lejerne bekendt med indberetningerne til

kommunen, og ejeren skal give lejerne adgang til at gennemse en genpart af

indberetningerne.

2.3 Kommunens medvirken

Når den nye bekendtgørelse foreskriver, at der skal medvirke teknisk

sagkundskab ved gennemgangen og indberetningerne til kommunen, skyldes det,

at man fortsat har ønsket at begrænse den kommunale administration ved

brandsikringen mest muligt. Det er således ikke forudsat, at der i kommunerne

skal foretages en detaljeret gennemgang af samtlige indberetninger for at

konstatere, om de foreslåede foranstaltninger opfylder kravene til

brandsikring.

Det fremgår endvidere af brandsikringslovens § 16, at

brandsikringsforanstaltningerne er fritaget for byggesagsbehandling efter

byggelovgivningen. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme - enten generelt

eller for enkelte bygninger - at byggesagsbehandling skal finde sted. Hvor

særlige forhold gør sig gældende, vil kommunalbestyrelsen på grundlag af

indberetningsskemaet have baggrund for at forlange byggesagsbehandling.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter brandsikringslovens § 16 om

byggesagsbehandling skal enten bekendtgøres på den måde, der er sædvanlig i

kommunen eller, såfremt beslutningen kun angår enkelte bygninger, ved

skriftlig henvendelse til ejeren.

I henhold til bekendtgørelsens § 8 skal ejeren af en bygning, som er

fredet i medfør af lovgivningen om bygningsfredning, i indberetningsskemaet

oplyse herom. Forslaget til brandsikring skal af kommunalbestyrelsen

indsendes til fredningsstyrelsen. Arbejderne må først igangsættes, når

kommunalbestyrelsen efter modtagelsen af fredningsstyrelsens udtalelse har

godkendt forslaget.

Kommunalbestyrelsens behandling af indberetningsskemaerne kan herefter

sammenfattes således:

- foretage fornøden registrering til kontrol med ordningens gennemførelse,

- kontrollere at gennemgangen er foretaget af en teknisk sagkyndig,

- undersøge om beboerrepræsentanternes bemærkninger giver anledning til

ændringer eller supplering af forslagene til brandsikring,

- undersøge om forslaget til brandsikring skal forelægges

fredningsstyrelsen og

- vurdere om de foreliggende oplysninger umiddelbart foranlediger til at

forlange byggesagsbehandling.

Med den ovenfor beskrevne fremgangsmåde med medvirken af en teknisk

sagkyndig er det ikke forudsat, at kommunerne skal gennemføre nogen kontrol

med brandsikringsforanstaltningernes udførelse. Det må derfor bero på

kommunalbestyrelsens egen vurdering, om man ønsker at føre kontrol med

brandsikringsforastaltningernes udførelse.

2.4 Færdigmelding

Når brandsikringsforanstaltningerne er udført, skal ejeren underrette

kommunalbestyrelsen herom. Færdigmeldingen skal underskrives af ejeren og af

den teknisk sagkyndige. Kommunalbestyrelsen skal bekræfte modtagelsen af

færdigmeldingen, såfremt ejeren anmoder herom.

2.5 Dispensation

I visse tilfælde kan det være nødvendigt eller hensigtsmæssigt at foretage

brandsikring på anden måde end foreskrevet i bekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen har i brandsikringslovens § 6 hjemmel til at dispensere

fra de fastsatte krav, såfremt ejeren og den teknisk sagkyndige i

indberetningen fremsætter et alternativt forslag, der sikrer beboerne lige så

forsvarlige redningsmuligheder.

2.6 Påbud m.v.

Såfremt kommunalbestyrelsen har fastsat tidsfrister for brandsikringens

gennemførelse, som ejeren ikke overholder, eller ejeren i øvrigt

tilsidesætter sine pligter i henhold til kommunalbestyrelsens beslutninger i

medfør af lovens § 4, kan kommunalbestyrelsen med hjemmel i lovens § 15

udstede påbud til ejeren om at berigtige forholdet. Efterkommer ejeren ikke

det meddelte påbud, kan kommunalbestyrelsen gennemføre brandsikringen på

ejerens bekostning. Beløbet kan inddrives ved udpantning i ejendommen. Det

udlagte beløb har samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter.

Efter lovens § 20, stk. 1, litra c eller d kan ejeren straffes med bøde

eller hæfte for ikke at efterkomme beslutninger eller påbud efter loven eller

for at tilsidesætte vilkår eller betingelser, som er knyttet til tilladelser

i henhold til loven.

2.7 Kommunalbestyrelsens beslutninger kan ikke påklages

Kommunalbestyrelsens beslutninger i medfør af brandsikringsloven kan ikke

indbringes for højere administrativ myndighed, jfr. brandsikringslovens § 17.

2.8 Indberetnings- og færdigmeldingsskemaer

Der er udarbejdet nye indberetnings- og færdigmeldingsskemaer til brug for

gennemførelsen af brandsikring i beboelsesbygninger, opført år 1900 og

senere. Skemaerne er udarbejdet af byggestyrelsen i samarbejde med

Kommunernes Landsforening. Indberetningssskemaerne udsendes snarest til

kommunerne, hvor ejerene eller de teknisk sagkyndige kan rekvirere dem.

Kommunerne kan bestille yderligere eksemplarer hos Kommunetryk,

Sommerstedgade 5-7, 1718 København V, tlf. nr. 01-22 97 25, eller Dafolo A/

S, Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn, tlf. nr. 08-42 28 22.

3. Finansieringsmuligheder af brandsikringsudgifter i

private udlejningsejendomme.

Bestemmelser om finansiering af udgifter, som det har været nødvendigt at

afholde for at opfylde de krav til brandsikring, der er fastsat i medfør af

loven, er indeholdt i brandsikringslovens §§ 10-12.

Efter brandsikringslovens § 10 betragtes brandsikringen som en forbedring

af ejendommen. Efter lejelovgivningen kan en udlejer, der har gennemført en

forbedring, kræve en lejeforhøjelse, der svarer til forøgelsen af det lejedes

brugsværdi.

Ved en række gennemførte ændringer i lov om leje og lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, forøges lejen i årene 1983-86 med henholdsvis

5, 10, 12 og 15 kr. pr. m2 etageareal pr. år. Disse beløb skal bindes i

Grundejernes Investeringsfond.

Frigivelse af beløbene kan i de uregulerede områder efter lejelovens § 63

a ske til finansiering af forbedringer af ejendommens beboelseslejligheder,

dog skal beløbene fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende

foranstaltninger. I det omfang brandsikringsarbejdet finansieres af frigivne

beløb, kan der ikke gennemføres lejeforhøjelser.

I de regulerede områder kan pengene frigives til alle de formål, som

vedligeholdelseskontoen kan anvendes til, men skal dog også her fortrinsvis

anvendes til brandsikring og energibesparende foranstaltninger, jfr.

boligreguleringslovens § 18 b og § 19, stk. 1. De bundne beløb i Grundejernes

Investeringsfond vil også kunne anvendes i overensstemmelse med

boligreguleringslovens § 19, stk. 2, det vil sige til ydelser på lån, der er

optaget til finansiering af brandsikringsarbejder.

Såvel efter lejelovens § 63 e som efter boligreguleringslovens § 22 b skal

beboerrepræsentanterne eller lejernes flertal tiltræde frigivelsen.

Med de nye hensættelser efter lejeloven og boligreguleringsloven, som

fortrinsvis skal benyttes til brandsikring og energibesparende

foranstaltninger, vil brandsikringen helt eller delvis kunne finansieres af

disse penge uden lejeforhøjelser.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at Grundejernes Investeringsfond

efter reglerne i boligreguleringslovens §§ 58 og 59 kan yde lån til

brandsikringsforanstaltninger. Lånene kan normalt kun ydes med sikkerhed

inden for 85 pct. af ejendommens værdi, dog kan lån til brandsikringsarbejder

ydes, selvom lånet ikke får pantesikkerhed inden for 85 pct. af pantets

værdi, når pantesikkerheden suppleres med kommunal garanti efter

brandsikringslovens § 10, stk. 4. Lånene forrentes med 8 pct. p.a.

Investeringsfondens bestyrelse fastsætter afdragstiden og har ret til at

kræve administrationsbidrag og indskud hos låntagerne.

Byggestyrelsen, den 6. maj 1983

Marius Kjeldsen

/Ella Blousgaard

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter