Cirkulære vedrørende brandsikring af beboelsesbygninger, opført år 1900 og senere
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære vedrørende brandsikring af
beboelsesbygninger, opført år 1900 og senere
Sammen med denne skrivelse udsender byggestyrelsen en ny bekendtgørelse
nr. 184 af 6. maj 1983 om brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900
og senere.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i §§ 1 og 21, stk. 1 i
lovbekendtgørelse nr. 228 af 26. maj 1977 om brandsikring af ældre
beboelsesbygninger m.v. Samtidig med den nye bekendtgørelse ophæves
boligministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 27. februar 1976 med senere
ændringer for beboelsesbygninger opført år 1900 og senere. Bekendtgørelsen
fra 1976 gælder herefter alene for beboelsesbygninger, opført før år 1900.
Såfremt beboelsesbygninger opført år 1900 eller senere er brandsikret i
henhold til 1976-bekendtgørelsen, skal de ikke gennemgås i henhold til den
nye bekendtgørelse, idet brandsikringen for sådanne bygninger anses for
gennemført i fuldt omfang.
Den nye bekendtgørelse omfatter en række primære brandsikringskrav, som
sikring af adgang for brandvæsenets stigemateriel, adskillelse af trapper fra
kælder- og tagetager og fra de enkelte lejligheder, og adskillelse af hoved-
og bitrapper. Disse krav omfatter de mest presserende foranstaltninger, som
det er er anset for nødvendigt at få gennemført også i beboelsesbygninger,
opført efter år 1900.
Mere sekundære brandsikringskrav som krav til redningsåbninger, sikring af
lejlighedsskel samt krav til kælder- og loftsetager skal fremover gennemføres
i forbindelse med andre foranstaltninger ved ejendommen som f.eks.
ombygninger, energibesparende foranstaltninger, byfornyelse eller
boligforbedring efter lovgivningen herom.
1. Kommunalbestyrelsens beslutning om gennemførelse af
brandsikring af beboelsesbygninger, opført år 1900 og senere
Efter brandsikringslovens § 4 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om
at iværksætte brandsikringsforanstaltninger i beboelsesbygninger, opført år
Læs alt
1900 og senere. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere de frister, der skal
gælde for indberetning om gennemgang af disse bygninger og for opfyldelse af
kravene.
Brandsikringsloven indeholder således ingen fastsatte frister for
gennemførelse af brandsikringsforanstaltninger i beboelsesbygninger, opført
1900 og senere, men overlader det til den enkelte kommunalbestyrelse at
beslutte, hvornår og i hvilke etaper brandsikringen af disse bygninger skal
gennemføres.
Kommunalbestyrelsens beslutning efter lovens § 4 kan omfatte enkelte
bygninger, bygninger indenfor et afgrænset område som f.eks. en karreö,
eller bygninger, der er opført indenfor en bestemt tidsperiode.
Kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på, at brandsikringen bør sikres
gennemført i den ældste del af bygningsmassen først, mens der for bygninger,
opført efter 1940 næppe vil være noget større behov for
brandsikringsforanstaltninger. Den omstændighed, at bygninger, opført efter
1940, eventuelt holdes udenfor en systematisk gennemgang, fritager ikke
ejeren for at foretage brandsikring, hvor kravene undtagelsesvis ikke er
opfyldt. Kommunalbestyrelsen bør derfor, hvor den bliver opmærksom på sådanne
tilfælde give ejeren pålæg om at foretage den nødvendige brandsikring.
Byggestyrelsen skal endvidere gøre opmærksom på, at det af hensyn til både
administrationen og udførelsen er vigtigt, at brandsikringen søges
tilrettelagt med rimelige frister for arbejdets gennemførelse.
Af hensyn til ejerne, lejerne og andre beboere af ejendommene, håndværkere
m.v. skal byggestyrelsen henstille, at kommunalbestyrelsen snarest træffer
beslutning om, og i givet fald hvornår brandsikringen af beboelsesbygninger,
opført år 1900 og senere skal iværksættes.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter brandsikringslovens § 4 skal enten
bekendtgøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen eller, såfremt
beslutningen kun angår enkelte bygninger, ved skriftlig henvendelse til
ejerne, jfr. lovens § 18.
2. Fremgangsmåden for gennemførelse af brandsikringen
i beboelsesbygninger, opført år 1900 og senere
2.1 Medvirken af teknisk sagkyndig
Den nye bekendtgørelse fastsætter i § 6, at der skal medvirke en teknisk
sagkyndig ved gennemgangen af bygningen og ved indberetningen til
kommunalbestyrelsen om gennemgangen og de foranstaltninger, som er nødvendige
for at opfylde kravene. I indberetningen skal ejeren oplyse, hvilken teknisk
sagkundskab, der er benyttet til gennemgangen og udarbejdelsen af forslag til
brandsikringen. Indberetningen skal underskrives af ejeren og den teknisk
sagkyndige.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 4, stilles der visse kvalifikationskrav
til den teknisk sagkyndige i form af krav til uddannelse og krav om mindst 5
års praksis med relevant rådgivning. Den teknisk sagkyndige skal endvidere
have sædvanlig ansvarsforsikring som teknisk rådgiver. Ansatte i kommunerne,
boligselskaber m.v., som opfylder disse kvalifikationskrav, kan benyttes som
teknikere for kommunens eller boligselskabets egne ejendomme.
2.2 Beboernes medvirken
Efter bekendtgørelsens § 7 skal beboerrepræsentanter, hvor sådanne er
valgt i medfør af lejeloven, have adgang til at deltage i gennemgangen.
Ejeren skal derfor give beboerrepræsentanterne besked om, hvornår
gennemgangen finder sted, og beboerrepræsentanterne skal efter gennemgangen
have lejlighed til at udtale sig over de påtænkte foranstaltninger.
Beboerrepræsentanternes bemærkninger til ejerens forslag skal anføres på
indberetningsskemaet eller på et bilag til skemaet. Ejeren skal endvidere
give beboerrepræsentanterne underretning om, når arbejderne er udført. Også
ved færdigmeldingen skal beboerrepræsentanterne have lejlighed til at komme
med bemærkninger til den udførte brandsikring. Eventuelle bemærkninger skal
anføres på færdigmeldingsskemaet eller på et bilag til skemaet.
Er der ikke valgt beboerrepræsentanter, skal ejeren ved meddelelse til
lejerne eller ved opslag gøre lejerne bekendt med indberetningerne til
kommunen, og ejeren skal give lejerne adgang til at gennemse en genpart af
indberetningerne.
2.3 Kommunens medvirken
Når den nye bekendtgørelse foreskriver, at der skal medvirke teknisk
sagkundskab ved gennemgangen og indberetningerne til kommunen, skyldes det,
at man fortsat har ønsket at begrænse den kommunale administration ved
brandsikringen mest muligt. Det er således ikke forudsat, at der i kommunerne
skal foretages en detaljeret gennemgang af samtlige indberetninger for at
konstatere, om de foreslåede foranstaltninger opfylder kravene til
brandsikring.
Det fremgår endvidere af brandsikringslovens § 16, at
brandsikringsforanstaltningerne er fritaget for byggesagsbehandling efter
byggelovgivningen. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme - enten generelt
eller for enkelte bygninger - at byggesagsbehandling skal finde sted. Hvor
særlige forhold gør sig gældende, vil kommunalbestyrelsen på grundlag af
indberetningsskemaet have baggrund for at forlange byggesagsbehandling.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter brandsikringslovens § 16 om
byggesagsbehandling skal enten bekendtgøres på den måde, der er sædvanlig i
kommunen eller, såfremt beslutningen kun angår enkelte bygninger, ved
skriftlig henvendelse til ejeren.
I henhold til bekendtgørelsens § 8 skal ejeren af en bygning, som er
fredet i medfør af lovgivningen om bygningsfredning, i indberetningsskemaet
oplyse herom. Forslaget til brandsikring skal af kommunalbestyrelsen
indsendes til fredningsstyrelsen. Arbejderne må først igangsættes, når
kommunalbestyrelsen efter modtagelsen af fredningsstyrelsens udtalelse har
godkendt forslaget.
Kommunalbestyrelsens behandling af indberetningsskemaerne kan herefter
sammenfattes således:
- foretage fornøden registrering til kontrol med ordningens gennemførelse,
- kontrollere at gennemgangen er foretaget af en teknisk sagkyndig,
- undersøge om beboerrepræsentanternes bemærkninger giver anledning til
ændringer eller supplering af forslagene til brandsikring,
- undersøge om forslaget til brandsikring skal forelægges
fredningsstyrelsen og
- vurdere om de foreliggende oplysninger umiddelbart foranlediger til at
forlange byggesagsbehandling.
Med den ovenfor beskrevne fremgangsmåde med medvirken af en teknisk
sagkyndig er det ikke forudsat, at kommunerne skal gennemføre nogen kontrol
med brandsikringsforanstaltningernes udførelse. Det må derfor bero på
kommunalbestyrelsens egen vurdering, om man ønsker at føre kontrol med
brandsikringsforastaltningernes udførelse.
2.4 Færdigmelding
Når brandsikringsforanstaltningerne er udført, skal ejeren underrette
kommunalbestyrelsen herom. Færdigmeldingen skal underskrives af ejeren og af
den teknisk sagkyndige. Kommunalbestyrelsen skal bekræfte modtagelsen af
færdigmeldingen, såfremt ejeren anmoder herom.
2.5 Dispensation
I visse tilfælde kan det være nødvendigt eller hensigtsmæssigt at foretage
brandsikring på anden måde end foreskrevet i bekendtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen har i brandsikringslovens § 6 hjemmel til at dispensere
fra de fastsatte krav, såfremt ejeren og den teknisk sagkyndige i
indberetningen fremsætter et alternativt forslag, der sikrer beboerne lige så
forsvarlige redningsmuligheder.
2.6 Påbud m.v.
Såfremt kommunalbestyrelsen har fastsat tidsfrister for brandsikringens
gennemførelse, som ejeren ikke overholder, eller ejeren i øvrigt
tilsidesætter sine pligter i henhold til kommunalbestyrelsens beslutninger i
medfør af lovens § 4, kan kommunalbestyrelsen med hjemmel i lovens § 15
udstede påbud til ejeren om at berigtige forholdet. Efterkommer ejeren ikke
det meddelte påbud, kan kommunalbestyrelsen gennemføre brandsikringen på
ejerens bekostning. Beløbet kan inddrives ved udpantning i ejendommen. Det
udlagte beløb har samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter.
Efter lovens § 20, stk. 1, litra c eller d kan ejeren straffes med bøde
eller hæfte for ikke at efterkomme beslutninger eller påbud efter loven eller
for at tilsidesætte vilkår eller betingelser, som er knyttet til tilladelser
i henhold til loven.
2.7 Kommunalbestyrelsens beslutninger kan ikke påklages
Kommunalbestyrelsens beslutninger i medfør af brandsikringsloven kan ikke
indbringes for højere administrativ myndighed, jfr. brandsikringslovens § 17.
2.8 Indberetnings- og færdigmeldingsskemaer
Der er udarbejdet nye indberetnings- og færdigmeldingsskemaer til brug for
gennemførelsen af brandsikring i beboelsesbygninger, opført år 1900 og
senere. Skemaerne er udarbejdet af byggestyrelsen i samarbejde med
Kommunernes Landsforening. Indberetningssskemaerne udsendes snarest til
kommunerne, hvor ejerene eller de teknisk sagkyndige kan rekvirere dem.
Kommunerne kan bestille yderligere eksemplarer hos Kommunetryk,
Sommerstedgade 5-7, 1718 København V, tlf. nr. 01-22 97 25, eller Dafolo A/
S, Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn, tlf. nr. 08-42 28 22.
3. Finansieringsmuligheder af brandsikringsudgifter i
private udlejningsejendomme.
Bestemmelser om finansiering af udgifter, som det har været nødvendigt at
afholde for at opfylde de krav til brandsikring, der er fastsat i medfør af
loven, er indeholdt i brandsikringslovens §§ 10-12.
Efter brandsikringslovens § 10 betragtes brandsikringen som en forbedring
af ejendommen. Efter lejelovgivningen kan en udlejer, der har gennemført en
forbedring, kræve en lejeforhøjelse, der svarer til forøgelsen af det lejedes
brugsværdi.
Ved en række gennemførte ændringer i lov om leje og lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, forøges lejen i årene 1983-86 med henholdsvis
5, 10, 12 og 15 kr. pr. m2 etageareal pr. år. Disse beløb skal bindes i
Grundejernes Investeringsfond.
Frigivelse af beløbene kan i de uregulerede områder efter lejelovens § 63
a ske til finansiering af forbedringer af ejendommens beboelseslejligheder,
dog skal beløbene fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende
foranstaltninger. I det omfang brandsikringsarbejdet finansieres af frigivne
beløb, kan der ikke gennemføres lejeforhøjelser.
I de regulerede områder kan pengene frigives til alle de formål, som
vedligeholdelseskontoen kan anvendes til, men skal dog også her fortrinsvis
anvendes til brandsikring og energibesparende foranstaltninger, jfr.
boligreguleringslovens § 18 b og § 19, stk. 1. De bundne beløb i Grundejernes
Investeringsfond vil også kunne anvendes i overensstemmelse med
boligreguleringslovens § 19, stk. 2, det vil sige til ydelser på lån, der er
optaget til finansiering af brandsikringsarbejder.
Såvel efter lejelovens § 63 e som efter boligreguleringslovens § 22 b skal
beboerrepræsentanterne eller lejernes flertal tiltræde frigivelsen.
Med de nye hensættelser efter lejeloven og boligreguleringsloven, som
fortrinsvis skal benyttes til brandsikring og energibesparende
foranstaltninger, vil brandsikringen helt eller delvis kunne finansieres af
disse penge uden lejeforhøjelser.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at Grundejernes Investeringsfond
efter reglerne i boligreguleringslovens §§ 58 og 59 kan yde lån til
brandsikringsforanstaltninger. Lånene kan normalt kun ydes med sikkerhed
inden for 85 pct. af ejendommens værdi, dog kan lån til brandsikringsarbejder
ydes, selvom lånet ikke får pantesikkerhed inden for 85 pct. af pantets
værdi, når pantesikkerheden suppleres med kommunal garanti efter
brandsikringslovens § 10, stk. 4. Lånene forrentes med 8 pct. p.a.
Investeringsfondens bestyrelse fastsætter afdragstiden og har ret til at
kræve administrationsbidrag og indskud hos låntagerne.
Byggestyrelsen, den 6. maj 1983
Marius Kjeldsen
/Ella Blousgaard
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900 og senere Retsinformation · 24. september 1997
- Cirkulære om ændringer i lovgivningen vedrørende brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. Retsinformation · 16. september 1977
- Cirkulære om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. (* 1) Retsinformation · 11. august 1976
- Cirkulæreskrivelse om brandsikring af ældre beboelsesbygninger Retsinformation · 30. juli 1982
- Bekendtgørelse om brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900 og senere Retsinformation · 25. maj 1983
- Bekendtgørelse af lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. Retsinformation · 4. januar 2011